Erindring og glemsel Seminar i København 12. marts 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erindring og glemsel Seminar i København 12. marts 2008"

Transkript

1 KONFERENCER OG SENINARER NORDISK MUSEOLOGI , S Erindring og glemsel Seminar i København 12. marts 2008 LINE SUHR MARSCHNER* Title: Memory and oblivion. Seminar in Copenhagen 12th March Abstract: The concepts of memory and oblivion and their historical changeability were in focus at a seminar that took place in Copenhagen in March Through seven different presentations of this theme, it was shown how the acts of remembering and forgetting are active in the formation of new norms and of new cultural identities in periods of cultural transition such as late Antiquity and in the Reformation period. The four keynote speakers were Paul Connerton, who spoke on three types of forgetting; James M. Bradburne, who dealt with memory in action in Italian late- Renaissance gardens; Charles Hedrick Jr., whose presentation was on transformations of the damnatio memoriae practice between late Antique and early Christian culture; and finally Andrew Spicer, who considered the process of erasing the Catholic past in post-reformation Scotland. Key words: Memory, oblivion, remembering, forgetting, late Antiquity, Reformation, cultural identity, transformation, transition. Kulturforskningen har igennem længere tid haft fokus på et begreb som erindring og dets betydning for kulturdannelse og kulturel identitet. Fra indledningsvis at have haft øje for kollektiv erindring og dennes tilknytning til eksempelvis steder og monumenter har erindringsteoretikere siden set på, hvordan erindring tillige kan være knyttet til et folks sprog, ritualer, gestik mv. I de senere år har erindringsteoretikerne præciseret det vide og til en vis grad problematiske begreb kollektiv erindring ved nu snarere at tale om kulturel og social erindring og erindringsskabelse. Et seminar, der blev afholdt i København i marts, satte nyt fokus på erindringsteorien og afprøvede dens duelighed i analysen af specifikke, historiske perioder, nemlig overgangsperioder perioder af kulturelt nybrud. Seminaret tog endvidere erindringens modpol glemsel i ed og betragtede disse to begreber som en dialektisk enhed. For kan man studere erindringsskabelse uden samtidig at beskæftige sig med glemsel? Seminaret havde titlen Erindringskonstruktioner erindring og glemsel i overgangsperioder. Initiativtagere og arrangører var Gitte Lønstrup og Martin Wangsgaard Jürgensen, begge ph.d.-studerende ved afdeling for Kirkehistorie på hhv. Aarhus og Københavns Universitet. De er i gang med to forskellige

2 LINE SUHR MARSCHNER 184 forskningsprojekter, men eftersom begge projekter omhandler erindringsskabelse i overgangsperioder, var et incitament givet til at arrangere seminaret. Ambitionen med seminaret var at undersøge, hvorledes erindring optræder i to markante overgangsperioder: senantikken, hvor overgangen til kristendommen fandt sted, og reformationstiden. Med udgangspunkt i spørgsmålet om, hvad der måden at erindre på og med måden at opfatte erindring på, var det ambitionen at undersøge, hvordan det manifesteres i den materielle og sociale kultur. Endvidere rejste seminaret spørgsmålet om, hvordan erindring og glemsel er blevet brugt som redskaber i dannelsen af nye identiteter, normer og traditioner i overgangsperioder. Arrangørerne havde satset stort og inviteret en række internationale notabiliteter fra forskellige fagtraditioner, der gladeligt accepterede at flyve til København og berige deltagernes horisont. De kendte hinanden af navn og havde tydeligvis set frem til at møde hinanden, hvorfor de bibragte seminaret en mærkbar og smittende entusiasme. Gennem det interdisciplinært tilrettelagte program blev bl.a. sociologi, historie, teologi, kunsthistorie, arkæologi og museologi bragt i dialog. Seminaret præsenterede et fortættet program med 4 hovedtalere, 4 opponenter og 3 ph.d.-studerende. I denne sammenhæng vil kun hovedtalernes oplæg blive kommenteret. Disse fire talere bevægede sig på forskellig vis og mere eller mindre direkte omkring det centrale tema om erindringskonstruktioner. Sociologen Paul Connerton, der er en central figur i erindringsteorien, var velvalgt til at åbne seminaret. Han efterfulgtes af museumsmanden og arkitekten James Bradburne, der trak erindringstråde fra antikken til senrenæssancen. Herefter talte historikeren Charles Hedrick om senantikken. Dagen blev afrundet af kirke- og reformationshistoriken Andrew Spicer. De tre ph.d.-studerende, der præsenterede nogle af deres forskningsresultater, var Troels Myrup Kristensen (AU), Gitte Lønstrup og Martin W. Jürgensen Opponenter til de fire oplægsholdere var hhv. Sven Rune Havsteen, KU; Margrethe Floryan, Thorvaldsens Museum; Mette B. Bruun, KU og Birgitte Bøggild Johannsen, Nationalmuseet. TRE SLAGS GLEMSEL Den aldrende Paul Connertons oplæg blev et omdrejningspunkt for resten af seminaret, idet han på forfriskende vis udvidede begrebet glemsel og som en konsekvens heraf også erindring. Oplægget var et kondensat af hans artikel Seven Types of Forgetting (2008). Han pointerede, at mens dét at huske betragtes som en dyd, associeres dét at glemme oftest med utilstrækkelighed. Men glemslen har et overset positivt potentiale og kan være nødvendig for individuel og kollektiv fremdrift. Han fremhævede tre slags succesfuld glemsel. Først foreskrevet glemsel eller glemsel, som et samfund kan vedtage, mere eller mindre bevidst. Eksempelvis grækerne var bevidste om glemsel som fundamentet for fredelig sameksistens i polis. At huske nogle indbyggergruppers sejre og andres nederlag kunne nære splid og gruppedannelse blandt borgerne, og der blev ved konkrete lejligheder dikteret kollektiv glemsel. Betegnende for grækernes anderledes bevidsthed omkring dette begreb var der på Akropolis et alter indviet til Lethe, glemslens gudinde. Af nyere eksempler fremhævede Connerton årene efter Hitlers og Francos regimer i Tyskland og Spanien, hvor en mere implicit vedtaget strategi om glemsel for at kom-

3 ERINDRING OG GLEMSEL me videre som samfund fandt sted. I forlængelse heraf bør det bemærkes, at Tyskland i 1990erne gennemgik en interessant gen-erindringsproces af den problematiske nazistiske fortid, hvorved denne nu synes at fundet en sund plads i den kollektive tyske erindring. En anden slags glemsel kan fungere konstituerende for ny identitet. Ethvert individ og enhver gruppe er bundet sammen af en række normer. Når disse normer ændres, betragtes det ofte som et tab, men er det ikke nødvendigvis. At hæge om tidligere generationers livsværdier kan være en hindring for livsudfoldelsen i nutidens samfund. At huske detaljer om tidligere ægteskaber og seksuelle forhold kan forstyrre nuværende forhold. Denne type glemsel giver leverum. En tredje slags glemsel er fraspaltning af viden, hvilken kan vise sig tiltagende nødvendig i nutidens dokumenterings- og arkiveringsivrige samfund, som museerne jo nota bene i høj grad er del af. Mængden af viden og erindring, der produceres og fastholdes, er overvældende. Connerton bemærkede, at en basal evne til at strukturere ens liv kan komme til at handle mindre om, hvordan man indsamler viden end om, hvordan man skiller sig af med den igen! ERINDRINGSHAVER I SENRENÆSSANCEN Med blomstret silkevest, nærsynsbriller, net frisure og uforlignelig humor indtog James Bradburne dernæst talerstolen. Han er daglig leder af udstillingsbygningen Palazzo Strozzi i Firenze og har tidligere stået i spidsen for Museum für Angewandte Kunst i Frankfurt. Som udgangspunkt talte han om den antikke, græske ingeniør Heros betydning for senrenæssancen, men fandt afslutningsvis anledning til at tale om noget, der tilsyneladende lå hans hjerte nærmere: museernes forhold til digitale medier samt spørgsmålet om de stemmer, museerne lukker ind på udstillingerne. Bradburne bevægede sig på forskellig vis omkring erindringstemaet. Én tråd i oplægget gik således på erindringers vandring, eksempelvis renæssancens erindring af Hero fra antikken. Hero var ikke sin tids fremmeste ingeniør, men i modsætning til dygtigere kolleger vandrede hans skrifter ad heldige veje og blev husket! Via Konstantinopel blev hans tekster fragtet til Venedig og herfra distribueret til den antikken-hungrende italienske renæssance. En anden tråd var senrenæssancens haver. Flere af de fornemste haveanlæg var tematisk struktureret over det antikke skrift Metamorphoses af Ovid ( Ovids metamorfoser ) og rummede iscenesættelser af Ovids fortællinger fra den græsk-romerske historie. Sideløbende med at bevæge sig omkring i haven, bevægede datidens betragtere sig således omkring i antikkens verden. Haven hidkaldt ånden fra antikken; den kaldte den heroiske antikke historie frem i erindringen. For disse haver spillede Hero en rolle. Hans skrifter rummede manualer til at bygge snurrige automata, drevet af varm og kold luft: statuer der bevægede sig, gardiner der blev trukket for og fra, stenfugle der sang, springvand, vandorgler osv. Disse automata tiltrak senrenæssancens overklasse, der var optaget af naturmagi. Når de materielle genstande i haven bevægede sig, mente man i tråd med det herskende neoplatoniske verdensbillede, at den guddommelige ånd blæste heri. En tredje tråd i oplægget omhandlede derfor forholdet mellem kunstværkets skaber og beskuer. For mens beskuerne mente at se Ånden blæse i de animerede genstande, havde skaberne inkl. ophavsmanden Hero o år tidligere en 185

4 LINE SUHR MARSCHNER 186 ganske anden, nøgtern indsigt i de aldeles håndgribelige mekanismer, der satte genstandene i bevægelse. Med et glimt i øjet mente Bradburne så, at han havde talt fyldestgørende om det, der berettigede ham til at komme til seminaret. Til folk i nutidens memory business museumsfolk adresserede han de sidste tråde i sit oplæg. Den ene om den digitale kultur. Hvordan tager vi vare på disse digitale kultur-produkter, der er mere flygtige end datidens papyrusog pergamentruller? Den anden tråd om nutidens kunstproducenter og -brugere. Har museerne tilstrækkeligt fokus på brugerne og ikke kun kunstproducenterne, dvs. kunstnerne? Ikke mindst i den digitale kunst er brugerne en stor del af værket. Lukkes deres stemmer ind på museet? DAMNATIO MEMORIAE Charles Hedrick Jr. fra University of California, Santa Cruz, leverede dernæst et intenst og velstruktureret oplæg om senantikken som en brydningstid mellem antik og kristen tænkning. Mens dét at huske måske nok er en biologisk konstant, sagde Hedrick indledningsvis, er erindringens fænomenologi altså opfattelsen af dét at huske historisk foranderlig. Et af de mange kapitler i erindringens historie blev skrevet i senantikken med kristendommens opståen og udbredelse. Kristendommen bragte nye tankesæt med sig ind i den græsk-romerske antikke verden. Det var en religion af konvertitter, og gav ifølge Hedrick liv til en ny opfattelse af mennesket som foranderligt eller som havende en forandringsmulighed i sit liv. For det kristne menneske var det ligefrem idealet at udvikle sig; at bevæge sig sjæleligt fra sit livs udgangspunkt til et højere, mere perfektioneret stade. Germanicus, British Museum og kolossalhoved af gudinde, Nationalmuseet i Athen (s. 187). En anden form for kristen overskrivelse af den græsk-romerske fortid bestod i at ridse korsets tegn på statuer og derved kristne dem. Foto: Troels Myrup Kristensen. Dette nye fokus på sjælelig transformation påvirkede hele forståelsen af begrebet erindring. Mens vi i dag i udpræget grad forstår erindringer som skabende vores virkelighedsopfattelse, havde den græsk-romerske antik en ganske anden stabil, objektiv forståelse af begrebet. Erindringer blev opfattet som en refleksion af virkeligheden og kunne derfor grundlæggende lige så lidt ændres, som de kunne være usande. Et menneske kunne naturligvis huske forkert eller glemme, men som udtryk for virkeligheden var erindringerne uantastelige. Med kristendommen fik individet en øget

5 187

6 LINE SUHR MARSCHNER 188 betydning, og omkring år 400 e. Kr. ses en ny forståelse af erindringer som skabende af jeg et (om end forståelsen af begrebet stadig er tættere på antikken end på moderne tænkning!). For kristne skribenter fra det 4. århundrede agerer begreber som erindringer, identitet mv. i udpræget grad dynamo i en selvransagende, sjælelig udviklingsproces. Kirkefaderen Augustin og hans berømte Bekendelser er et eksempel herpå. Med kristendommen opstod der altså et historisk nyt fokus på transformationer. Det gav sig også til kende i den materielle kultur. Mod sine fjender praktiserede den romerske stat damnatio memoriae, udviskning fra hukommelsen. Denne stærkt vanærende skæbne overgik overvejende politiske personer efter deres død. Dommen damnatio memoriae betød bl.a. forbud mod at nævne vedkommendes navn, udviskning af navnet i indskrifter og, vigtigt i denne sammenhæng, afhugning af hovedet på statuer, der forestillede personen. Man var tilsyneladende bevidst om, at personen i praksis reelt ikke blev glemt, men langt mere vanærende husket som dén, der blev dømt til glemsel! Den romerske praksis med afhugning af statuers hoveder har været velkendt i samtiden. Om end det på romerske statuer ofte er tydeligt, at hovedet ikke er originalt i forhold til kroppen, lader det til, at når statuen efterfølgende blev udstyret med et nyt hoved og på den måde genbrugt i en ny sammenhæng, fik den i samtidens opfattelse en frisk, ny identitet. Senantikkens kristne fortsatte den romerske damnatio memoriae-praksis også afhugning af ikke-kristne statuers hoveder. Men hvor antikken som sagt fortolkede forandringen af statuen som en udviskning af dens oprindelige identitet, nyfortolkede de kristne processen som netop en transformation: et nyt betyd- ningslag blev føjet til statuen. Statuen blev som en halshugget hedensk figur minde om en overvundet kultur. Den blev samtidig en parallel til det konverterede menneske, og den blev således et billede på kristendommens sejr over hedenskaben. ET GLEMT LANDSKAB AF HELLIGSTEDER Andrew Spicer fra Brookes University i Oxford afsluttede seminaret med et oplæg om reformationstiden i Skotland fra omkring 1560 til Spicer gik tæt på den materielle kultur, idet han så på, hvordan denne periodes forsøg på at skabe ny identitet og glemme den katolske fortid medførte markante ændringer i det skotske kulturlandskab. Kirker, klostre og kapeller blev udsat for ikonoklastiske udrensninger. I en proces til fremme af glemsel blev de renset for altre, ikoner, hellige genstande og andet inventar, der knyttede sig til den katolske trospraksis. Der har været tendens til at fremstille denne proces som en ilter og øjeblikkelig udrensning, men sandheden er, at den ligesom i Danmark mestendels forløb som en langsom overskrivelsesproces. I Skotland foregik overskrivelsen af den katolske fortid også på en større landskabelig skala. Det katolske senmiddelalderlige kulturlandskab var i Skotland som i resten af Europa mærket af steder, som havde betydning i den katolske troskultur: kirker, kapeller, pilgrimsruter, helbredende kilder, hellige træer mv. Disse helligdomme var i vidt omfang placeret i relation til naturen eller på steder, hvor religiøst betydningsfulde hændelser havde fundet sted, og troende opsøgte disse ofte fjernt beliggende steder. Dette kulturlandskab, der havde rødder i den keltiske kultur, blev udfordret af den nye reformerte tro, der ikke mente, at det

7 ERINDRING OG GLEMSEL hellige knyttede sig til bestemte steder, men til forsamlingen af troende, uanset hvor disse måtte befinde sig. Den nye trospraksis vægtede derfor istedet, at man forsamlede sig regelmæssigt og lokalt, dvs. til søndagsgudstjeneste i den lokale kirke. For at gennemtvinge denne nye trospraksis blev nogle af gamle, fjerntbeliggende kirker og kapeller revet ned eller brugt til at opføre nye kirker i tættere befolkede egne; andre faldt blot ad åre ud af brug og forfaldt. Man ønskede at neutralisere landskabets tegn på katolsk helgendyrkelse, pilgrimsvandring, naturhelbredelse og individuel kontemplativ praksis. Det skotske landskab rummer dog stadig spor af den udviskede katolske fortid. Som i Danmark er størsteparten af landets sognekirker gamle katolske bygninger. Men også på øde egne finder man disse spor: selv om fjerntbeliggende kirker blev revet ned, fortsatte begravelsespladserne omkring bygningerne ofte med at være i brug. Endnu mere kuriøst er det, at da også dele af kirkebygningen efter datidens ritualer var gravplads, lod man ofte ved nedrivning dele af kirkebygningerne stå, ofte koret og/eller gulvet i korsskæringen. Som stilfærdige erindringer om Skotlands udviskede katolske fortid ligger disse gravpladser og bygningsrester fortsat i det skotske landskab. Med 7 kompetente og nærværende oplægsholdere samt 4 velforberedte opponenter bød seminaret på mulighed for en solid kulturfaglig vitaminindsprøjtning. Fra forskellige interessante vinkler blev der kastet lys over de problemstillinger, som arrangørerne ønskede at undersøge eller at få besvaret. Med det tætte program var tiden desværre for knap til en egentlig sammenfatning af de mange vinkler på dagens tema. Et klart billede af, at der sker noget med måden at erindre og at opfatte erindring på, når normer og identitet er under forandring, tegnede sig imidlertid. Sammenstillingen de forskellige perioder tydeliggjorde, hvordan erindring tjener som redskab til at etablere ny identitet og danne nye kulturelle retningslinjer. Glemsel blev synliggjort som et redskab til at mane gamle tankemåder i jorden og skabe plads til nyt. Til et velannonceret seminar med oplægsholdere af denne kaliber kan det undre, at fremmødet var relativt lille. Hele herligheden var gratis, og det blev afholdt i hjertet af hovedstaden. Ikke mindst for folk i the memory business var det en oplagt horisontudvidelse og påfyldning af nye tanker. Herunder følger en liste over, hvor visse af seminarets oplæg vil kunne findes, samt en liste over oplægsholdernes øvrige, relevante publikationer. Ønsker man endvidere at få belyst emnet i en dansk orienteret sammenhæng, kan den fine bog Fortiden for tiden genbrugskultur og kulturgenbrug i dag (Ellen Braae og Maria Fabricius Hansen, red., 2007) anbefales. PUBLICEREDE OPLÆG FRA SEMINARET: Kristensen, Troels Myrup, The Display of Statues in the Late Antique Cities of the Eastern Mediterranean: Reflections on Memory, Meaning, and Aesthetics, i: G. Speed & D. Sami (red.), Debating Urbanism Within and Beyond the Walls. Life within and around towns from c. AD Leicester: Leicester Archaeology Monographs, 2009 (forventet) Lønstrup, Gitte, Normativity and Memory in the making: the seven hills of the old and the new Rome, in: The Religious Struggle over Religious Text in Antiquity. Aarhus University Press, ultimo 2008 (forventet). 189

8 LINE SUHR MARSCHNER 190 Bradburne, James M., Local Heros Memory in Action in the Late Renaissance Garden, dette nummer af Nordisk Museologi. Floryan, Margrethe: Gardens in memoriam and more, dette nummer af Nordisk Museologi. ØVRIG LITTERATUR: Connerton, Paul, Seven Types of Forgetting, in: Memory Studies, Vol. 1, No. 1, 59-71, Connerton, Paul: How Societies Remember. Cambridge University Press, Cambridge, Hedrick, Charles W. Jr.: History and Silence: Purge and Rehabilitation in Late Antiquity. University of Texas Press, Austin, Spicer, Andrew: Defining the Holy: Sacred Space in Medieval and Early Modern Europe. Ashgate, *Line Suhr Marschner er mag. art i kunsthistorie og arbejder på freelancebasis. Address: Sønderskovvej Sorø

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015

MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015 MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015 MED AFSÆT I LOUISIANAS FORLØB FOR ASYLSØGENDE BØRN OG UNGE Unge uledsagede asylansøgere sætter drager

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

EFTERÅRSPROGRAM 2016

EFTERÅRSPROGRAM 2016 EFTERÅRSPROGRAM 2016 Når reformationen fortolker sig selv. Fejringer gennem 400 år. Foredrag v. Carsten Bach-Nielsen, lektor kirkehistorie, AU Da det første hundrede år var gået, siden reformationen tog

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Afrapportering for projektet Lydkompositioner i Greve Museums permanente udstilling

Afrapportering for projektet Lydkompositioner i Greve Museums permanente udstilling Til Kulturstyrelsen Ang. J.nr. 2011-7.42.03-0022 Afrapportering for projektet Lydkompositioner i Greve Museums permanente udstilling Greve Museum d. 25. oktober 2013 På Greve Museum modtog vi i 2011 tilsagn

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Hellas Byzans Grækenland

Hellas Byzans Grækenland Hellas Byzans Grækenland Fra tankens til troens lys og fra det athenske til det moderne demokrati Syv foredrag i Elsted, Lystrup og Elev Vinteren 2016 Akropolis i Athen med Areopagos i forgrunden En foredragsrække

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30 Nu vil vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn! Guds Søn er født i Betlehems stad, os alle til glæde og gavn. Han steg fra tronen i Himmerig og blev et barn på jord; for os han daled så nederlig, hans

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 Mine damer og herrer. I dag er en ganske særlig dag. I dag er en dag vi har ventet på længe. En dag vi har set frem til med stor

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5 indhold 1 Længsel efter Gud 2 Stands op for Guds virkelighed 3 Ånden gør levende 4 At kende Gud 5 Guds hellige mysterium 6 Menneskeligt og guddommeligt 7 Guds hemmelighed: Kristus i mig 8 Som vand over

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Nationalmuseet Internationalt samarbejde vedrørende udarbejdelse af fælles europæiske standarder for bevaring af kulturarven 110.

Nationalmuseet Internationalt samarbejde vedrørende udarbejdelse af fælles europæiske standarder for bevaring af kulturarven 110. Rådighedssum 2013 Kulturstyrelsen har bevilliget 12,7 mio. kr. til forskningsprojekter på de danske museer. Der er i år støttet projekter af meget forskellig karakter lige fra Naturhistorisk Museum i Århus

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

KFUMs atletikafdeling Ben Hur. Standerhejsning i Emdrupparken. søndag d. 7. januar 2007

KFUMs atletikafdeling Ben Hur. Standerhejsning i Emdrupparken. søndag d. 7. januar 2007 KFUMs atletikafdeling Ben Hur Standerhejsning i Emdrupparken søndag d. 7. januar 2007 Taler: Kai Steendahl ========================= Forside + 5 sider Kære alle sammen Det var hjemme i stuen. Tredje juledag.

Læs mere

EN UDSTILLING OM VREDE Undervisningsmateriale klasse

EN UDSTILLING OM VREDE Undervisningsmateriale klasse EN UDSTILLING OM VREDE Undervisningsmateriale 7.-10. klasse Baggrund Udstillingen Anger er lavet af fire danske kunstnere i anledning af udstillingssamarbejdet DE SYV DØDSSYNDER, som er en del af Europæisk

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

MAN KAN SAMLE PÅ MANGE TING. Man kan for eksempel samle på billeder af riste og kloakdæksler. Her er et lille udsnit af sådan en samling.

MAN KAN SAMLE PÅ MANGE TING. Man kan for eksempel samle på billeder af riste og kloakdæksler. Her er et lille udsnit af sådan en samling. At samle MAN KAN SAMLE PÅ MANGE TING Man kan for eksempel samle på billeder af riste og kloakdæksler. Her er et lille udsnit af sådan en samling. RISTE FRA HOLSTEBRO DÆKSLER FRA TYSKLAND 2009 DÆKSLER FRA

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl 139.1-12, Matt. 5.13-16 Forleden var jeg på Frederiksberg kirkegård. Det er jeg som regel, når jeg er i København, fordi jeg har en nevø, der er begravet

Læs mere

Forår 2016 UDRUSTNINGSFOLDER

Forår 2016 UDRUSTNINGSFOLDER Forår 2016 UDRUSTNINGSFOLDER ALPHA Alpha er et forløb for dig, som vil vide mere om den kristne tro. Alpha er for dig, som ikke er kristen, som er ny i troen, eller som bare har lyst til at udforske, hvad

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Meditation & Selvudvikling

Meditation & Selvudvikling Nordisk Sjælesorgssymposium om Meditation & Selvudvikling Den 3.-5. oktober 2012 Med bl.a. biskop Kjeld Holm, professor Steen Hildebrandt, lektor Klaus B. Bærentsen idehistoriker Michael Jahn og hospitalspræst

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015Bording.docx. Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9.

Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015Bording.docx. Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9. Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9. Opstandelsen og livet. Det er den overskrift vi har sat over påskeugen i år. Jesus er opstandelsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

Søkort og verdenssyn i senmiddelalderen og renæssancen

Søkort og verdenssyn i senmiddelalderen og renæssancen Søkort og verdenssyn i senmiddelalderen og renæssancen Af stud. mag. Thorbjørn Thaarup Havet er ikke, og har aldrig været, en sikker arbejdsplads. Farerne har dog ikke holdt mennesket fra at udnytte dets

Læs mere

Et indblik i kunstverdenens undergrund

Et indblik i kunstverdenens undergrund Et indblik i kunstverdenens undergrund Udstillinger Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Frie fra d. 4. oktober 9. november 2014. ET INDBLIK I KUNSTVERDENENS UNDERGRUND 9. oktober 2014 af Mia Granhøj

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Program. Seminarets tema. Påskemåltidet som ritual og som formidling af kollektiv erindring og kollektiv forventning

Program. Seminarets tema. Påskemåltidet som ritual og som formidling af kollektiv erindring og kollektiv forventning Seminarets tema Det fælles måltid er en illustration af, hvorledes kollektiv erindring og kollektiv forventning er knyttet til en konkret materiel manifestation, der samtidig har en institutionel og kulturel

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

SÅDAN SCORER DU EMIL. - Et startskud til at ansætte mig. En hurtig e-bog til dig fra mig.

SÅDAN SCORER DU EMIL. - Et startskud til at ansætte mig. En hurtig e-bog til dig fra mig. SÅDAN SCORER DU EMIL - Et startskud til at ansætte mig. En hurtig e-bog til dig fra mig. VELKOMMEN Hvordan lander man det første rigtige voksenjob? Ultimo marts forsvarede jeg mit speciale om brand-aktivering

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Historie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Historie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm De ugentlige historietimer vil bestå af: Historie undervisningsplan oplæsning Skriftlig arbejde/opgavebesvarelser Undersøgende arbejde- arbejde med kilder Udflugter

Læs mere

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014 Skovgaard Museet Formidling 2013/2014 Kalender 2013/2014 SÆRUdstillinger 30. maj - 1. september 2013 De ved, hvad de gør! Jørgen Haugen Sørensen Bidske hunde, ansigtsgrimasser og en grædende gris. Oplev

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Af Janna Egholm Hansen, ph.d. Samtidsreligion på Færøerne er et emne og et felt, som der ikke forsket meget i, men som mange har

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Museet Ribes Vikinger. Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger. Læringstilbud 2017 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på netop

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Skovbørnehaven Siflingen Målgruppe: 3-6 år Antal børn: 49 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Målgruppe: ½

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v. 1 Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.7-8, 716 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød

Læs mere

Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke

Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Version 2.1 (april 2016) Redaktionen vil være taknemmelig for, om tidsskriftets artikelforfattere gør sig bekendt med og følger

Læs mere