Power og popcorn i Nordvest

Transkript

1 16 Huslejen Se hvad den går til 10 Birkebo sparer På vand, varme og fugt Power og popcorn i Nordvest Wafaa og Amin styrer, når Munkevangens børnebestyrelse mødes og planlægger påskefest eller filmaften med popcorn. Det er beboerdemokrati i børnehøjde, siger Safira (i midten). side Ung i fsb Sådan bliver fremtidens ungdomsboliger maj14

2 fsb beboeren indhold 13 Pigerne i Lundevænget reddede mit liv Mød en 32 beboer Power og popcorn 24 i Nordvest 19 Fælles indkøbsaftaler holder huslejen nede 10 Det er svært at ændre folks vaner 28 Unge skal have fod under eget bord Udgiver fsb, Rådhuspladsen 59, 1550 Kbh V tel , fsb.dk, facebook.com/fsb.dk Redaktion Birthe Qasem (ansv.), Helle Sinding-Jensen, Marianne Bjerborg Forsidefoto Thomas Hommelgaard Layout Barbara Elbæk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Oplag fsb beboeren udkommer to gange årligt. Husstandsomdeles til beboere i fsb Kommentarer, idéer og indlæg sendes til redaktion@fsb.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg. Næste nummer nov 2014 Deadline næste nummer 1. sep 2014 Klimaneutral tryksag hus. Forår i Det Genanvendte Hus Tæt på Nørrebros partyzone ligger et lille hus med 17 familier. Her er plads til forskellighed og kun et stenkast til søerne. Sorter dit affald Papir, pap og glas i nogle beholdere. Plast, elektronik og metal i andre. Husk at sortere, det er dyrt at lade være. Ingen huse holder evigt Der er meget, som skal sættes i stand, når man bor i et gammelt Vi har besøgt Hermodsgård, som skifter tag og vinduer. 2 fsb beboeren maj14

3 fsb beboeren leder Nærvær leder. Den digitale verden kan meget, og de muligheder skal vi naturligvis udnytte, men nærvær kniber det ærlig talt med. Den menneskelige kontakt kan den simpelthen ikke levere. Øh, undskyld - må jeg have lov at komme forbi? Kender vi ikke alle sammen den der med, at der står en person lige midt på fortovet og kigger helt opslugt på sin mobiltelefon. Så opslugt, at vedkommende ikke sanser andre. Har personen også ledninger ud af begge ører, er det ekstra svært at komme i kontakt. Så kan man vælge mellem at råbe, puffe lidt eller gå ud på vejen. Det er et enkelt eksempel, men også et rigtig godt billede på, at vi i stort omfang lever i vores digitale verdener. Også hjemme i stuen eller blandt venner lukker vi os stadig mere om os selv med vores små digitale apparater - sammen og alligevel hver for sig. Til stede, og så alligevel ikke. Den digitale verden kan meget, og de muligheder skal vi naturligvis udnytte, men nærvær kniber det ærlig talt med. Den menneskelige kontakt kan den simpelthen ikke levere. Den kontakt, hvor vi ser hinanden i øjnene, mens vi taler sammen og udveksler synspunkter og argumenter. Den kontakt, hvor vi hører stemmen og ser mimikken. Det er i den kontakt, at vi får holdninger og meninger og måske endda får rykket ved nogle fordomme, fordi vi forholder os til, at vi er forskellige. Den måde at være til stede på er grundlaget for demokrati og fælleskab. Og det har vi brug for - i samfundet generelt og i vores boligafdelinger. Vi kan ikke nøjes med at trykke ja eller nej på stemmeknappen, om man så må sige. Det er for fattigt. I fsb s boligafdeling Munkevangen har børnene lagt mobiltelefonerne og lavet en børneafdelingsbestyrelse, som du kan læse om her i bladet. Her debatteres ivrigt - med håndsoprækning - når der arrangeres aktiviteter i afdelingen. Jeg kom hjem med en pose stolthed og en pose slik, siger den 12-årige formand for afdelingsbestyrelsen efter et vellykket filmarrangement for beboerne. Citatet taler næsten for sig selv. Det fortæller tydeligt om glæden ved at bygge noget op i fælleskab i det helt nære - der hvor man bor. Den chance har vi, der bor alment, fordi beboerdemokratiet er vores grundlag. Hvis vi altså bruger mulighederne og fx deltager et par timer på afdelingsmødet. Og måske er glæden og nytten ved at være til stede her og nu og mærke fælleskabet større end den næste statusopdatering på et socialt medie midt på fortovet. Jeg tror det. Birthe Qasem formand i fsb fsb beboeren maj14 3

4 fsb beboeren boligliv Genbrug. Det Genanvendte Hus er for en stor del bygget af genbrugsmaterialer. Forår i Det Genanvendte Hus 4 fsb beboeren maj14

5 boligliv boligliv. Tæt på partyzonen på indre Nørrebro ligger et lille hus med 17 familier. fsb beboeren er taget på besøg i et hus med plads til forskellighed - kun et stenkast fra Søerne og Blågårds Plads. Fremsynet. Arkitekturen i Det Genanvendte Hus var forud for sin tid i Tekst Michael Aage Jensen Foto Michael Aage Jensen Store grå metalaltaner og lyse glaskarnapper stråler om kap i forårssolen her på Korsgade på Indre Nørrebro, hvor der står et hus med 6 etager og 3 lejligheder på hver etage, bortset fra stueetagen, hvor porten tager lidt plads. Jeg ringer på ved porten og bliver lukket ind i gården, stiller min cykel og finder adgangen til de 17 lejemål. Jeg bevæger mig ad den fritstående betontrappe mod øverste etage, hvor jeg har en aftale, og passerer på vejen de svalegange, der udgør husets kerne. Flere steder står der potter med planter, andre har rækker af sko, støvler og enkelte har kasser med noget, der måske er på vej på genbrugspladsen eller til en af de mange genbrugsbutikker, der ligger så mange af her i kvarteret. Et sted er nyindflyttede beboere ved at samle et klædeskab, og indmaden fra det kasserede skab har for fsb beboeren maj14 5

6 boligliv Steen Søndergaard om at bo i Det Genanvendte Hus Mangfoldigheden i ejendommen er en stor kvalitet. Skal vi træffe en beslutning, har vi mange forskellige kvalifikationer at trække på og holdninger til, hvordan det skal gribes an, og det kommer der altid noget godt ud af. Aktivitet. Steen Søndergaard sætter pris på, at der er liv i gaderne på det indre Nørrebro. en kort stund fået lov til at stå op ad muren. På en anden etage ser jeg grøntsager, der ligger og venter på at blive taget ind til aftensmaden. vælger at flytte, når de har fået to børn, og den største begynder at nærme sig fem-seksårs alderen. Bortset fra størrelsen på lejlighederne ser her ud til at være ret børnevenligt. Uden for en af de to stuelejligheder sidder et par mindre børn og spiser is med deres far og mor, inden de løber ud i gården og hen mod rotunden og det lille springvand, der er centrum for gårdhavemiljøet. Opsigtsvækkende byggeri. Det Genanvendte Hus vakte opsigt, da det stod færdigt i Dengang var glaskarnapperne og de store altaner ikke hverdagskost, og husets arkitektur fik forbipasserende til at løfte blikket op ad den lysegule murstensvæg og lade det løbe op til det blå undertag og de røde genbrugstagsten. Byggeriet var også nytænkende, fordi en del af byggematerialerne var genbrug fra et stort villaområde på Amager, der var blevet revet ned, da Øresundsbroen skulle bygges. Lejlighederne i Det Genanvendte Hus er på 80 m 2 i gennemsnit, og det sætter en naturlig begrænsning på, hvor mange børn der bor i den lille ejendom. De fleste børnefamilier Årets gang i have og gård. Oppe fra 5. sal ser det store grønne gårdhavemiljø ud som en hel lille park. Gården er privat og er etableret af alle de ejerlaug, der er i gården. Det er gårdlaugets bestyrelse, der beslutter, hvad der skal ske i gårdhaverummet, og de har ansat en gårdmand. Området ser på en gang velholdt og varieret ud. Der er små nærområder tæt på hver ejendom, som ser meget forskelige ud. Nogle ejendomme har bygget terrasselig- 6 fsb beboeren maj14

7 boligliv nende stenområder op, mens andre, som Det Genanvendte Hus, har et havelignende område med roser og tulipaner. Ved jorden er rosenbuskene tydeligvis ved at få knopper, og rundt om på plænen forsøger de små hækbuske at følge med. Det var et haveudvalg i huset, der lavede udkastet til rosenhavens design, som blev godkendt af afdelingsmødet og af gårdlaugets bestyrelse. I dag kan beboerne betræde en lille stenbelagt sti, gå under 3 flotte rosenbuer og i det hele taget nyde det store rosenbed, græsplænen, bænken, æbletræerne og meget mere. - Det er en have, man nyder dagligt. Både når man kommer som gående eller med sin cykel gennem gården, og når man står i sin lejlighed og kigger ud og kan følge naturens gang, fortæller en af beboerne, som glæder sig over gårdens første forårsbebuder, det store 4 etagers høje hvidtjørnetræ, der står helt hvidt med små blomster. - Det betyder, at man helt naturligt og med stor glæde kan følge årets gang, også selvom om man bor midt i en storby. For alle beboere er haven og naturens gang dér et godt samtaleemne, både når man mødes på svalegangene - og når huset holder en af de fælles havearbejdsdage. Ind i mellem deltager de fleste lejligheder, andre gange færre, men uanset antal så får beboerne både ordnet haven, sat tulipaner og ryddet op i portrummet. Og det sker også, at de slutter arbejdsdagen i haven af med at spise en pizza sammen. Plads til forskellighed. Beboerne mødes også til de to årlige afdelingsmøder, og her går snakken højt og længe. Det kan skyldes, at beboerne har meget forskellige baggrunde, uddannelse og interesser, mener en af beboerne. - Mangfoldigheden i ejendommen er en stor kvalitet, siger Steen Søndergård, der bor på 5. med udsigt fra sin glaskarnap ned mod Søerne og ind over Københavns tage mod Rådhuset. Han har boet i huset siden 1998 og sætter stor pris på, at ejendommen repræsenterer mange typer af mennesker. - Skal vi træffe en beslutning, har vi mange forskellige kvalifikationer at trække på og holdninger til, hvordan det skal gribes an, og det kommer der altid noget godt ud af. Tæt på. I gården kan man helt naturligt og med stor glæde følge årets gang, selvom man bor i en storby. Partyzonen på Nørrebro. Beboerne i området omkring i Blågårdsgade må leve med larm mange af ugens dage og aftner. Det skyldes, at bydelen er en regulær party zone. Det er her, de unge mennesker kommer for at gå i byen og feste i områdets mange caféer, restauranter og natklubber. Men Steen Søndergaard sætter lige frem pris på, at der er liv i gaderne i kvarteret og mennesker døgnet rundt. - Der er sjældent hærværk på biler og cykler på gaden, og det føles trygt og hjemmevant at gå over Blågårds Plads en sen aften, fordi der altid er mennesker, som kan holde øje med én, fortæller Steen Søndergaard, som også nyder nærheden til offentlig transport og de korte afstande rundt i byen. Der er nu ikke meget støj i Det Genanvendte Hus, da jeg lister ned ad trapperne og forbi svalegangenes små billeder på storbyens udeliv for at låse min cykel op. Jeg tager flisestien gennem rosenhaven, hen forbi springvandet i rotunden og trækker videre forbi en børnehave, hvor der er fuld aktivitet på legepladsen her kort før lukketid. Forårssolen har nu flyttet sine skygger højt op på husmurene, mens gårdens fugle synger en fælles aftensang. fsb beboeren maj14 7

8 fsb beboeren affaldssortering - Vi hænger opslag i opgange og på ejendomskontoret. Vi gennemgår beholderne, og er noget sorteret forkert, lægger vi det i de rigtige beholdere. Kan vi se et navn på affaldet, går vi op til beboeren og banker på. Det handler absolut ikke om at dunke beboerne i hovedet med, at de har gjort noget forkert, men om at vi skal lære at gøre det rigtigt, så det ikke koster en bøde. For det kan blive dyrt, pointerer Peter Lindegaard Knudsen. Både pisk og gulerod kr. pr. beholder er prisen for at sortere forkert. - I de nye regler fra Københavns Kommune er der både pisk og gulerod. Jo mindre restaf- Sorter dit affald affaldssortering. Papir, pap og glas i nogle beholdere. Plast, elektronik og metal i andre. Sådan skal du sortere dit affald, siger reglerne fra Københavns Kommune. Jo mindre restaffald en boligafdeling producerer, jo mindre en regning. Til gengæld koster det, hvis sorteringen ikke er i orden. Tekst Anne Warrer Poulsen Foto Carsten Andersen Grå affaldsbeholdere på hjul har indtaget fsb s boligafdelinger i hele København. Københavns Kommune vedtog nemlig sidste år, at københavnerne ikke længere kan nøjes med at smide glas, papir og pap i særlige beholdere. Nu skal også elektronik, hård plast og metal sorteres fra, før du smider din skraldepose i skakten eller i en beholder. Det kræver mange flere beholdere. Samtidig skal både beboere og ansatte på ejendomskontorerne vænne sig til de nye regler. Information er vejen frem. - Der går jo altid lidt tid, inden man har helt styr på tingene, når man skal gøre tingene på en ny måde. I den periode skal vi på ejendomskontoret hjælpe beboerne så meget som muligt, så alle lærer, hvordan vi lever op til Københavns Kommunes regler, fortæller Voldparkens driftsleder, Peter Lindegaard Knudsen. Derfor bruger de ansatte på ejendomskontoret i Voldparken meget tid på at orientere om, hvordan beboerne skal sortere deres affald. 8 fsb beboeren maj14

9 affaldssortering fald en boligafdeling producerer, jo billigere bliver det for boligafdelingen. Til gengæld risikerer man relativt store bøder, hvis man fejlsorterer, fortæller Anders Wiig Nielsen, konsulent for miljø og energi i fsb. Ejendomskontorerne gør en stor indsats for at sortere affaldet. Anders Wiig Nielsen opfordrer desuden til, at beboerne hjælper hinanden med at få styr på, hvordan man sorterer og fordeler affaldet. Det er nemlig op til den enkelte boligafdeling at sørge for, at affaldet bliver sorteret rigtigt. - Det kan fx hjælpe, at beboerne ikke overfylder én beholder, mens der står halvtomme ved siden af, pointerer fsb s miljøkonsulent. Lidt af en øjebæ. I Voldparken har de mange nye beholdere blandt andet kostet en række parkeringspladser livet. Der er nemlig regler for, hvor langt en beholder må stå fra en bolig, og samtidig skal skraldebilerne kunne hente affaldet. I Voldparken står beholderne samlet, så beboerne kun skal ét sted hen for at komme af med skraldet. - De mange beholdere er måske lidt af en øjebæ, men det fungerer, og vi lever op til lovens krav. Vi ser dog lige nu på, om vi i stedet kan lave nedgravede affaldsøer. På den måde slipper vi af med i hvert fald nogle af beholderne, slutter Peter Lindegaard Knudsen. Affaldssortering. Driftsleder Peter Lindegaard Knudsen hjælper gerne Voldparkens beboere med at få styr på affaldssorteringen. Her er det Evy Carstens. Til glæde for miljøet Det affald, vi sorterer, kan genbruges. Fx kan rent glas smeltes og bruges til nye glasprodukter, men kun hvis glasset afleveres til genbrug. Derimod vil glas afleveret med dagrenovationen blive smeltet i store ovne sammen med resten af affaldet for til sidst at ende på en losseplads. På kk.dk kan du læse mere om, hvorfor det er en god idé at sortere sit affald. Se under Borger/Bolig/Affald. Her kan du også se, hvornår beholderne i din boligafdeling bliver tømt. fsb beboeren maj14 9

10 fsb beboeren indeklima Det er svært at ændre folks vaner Tekst Marianne Bjerborg Foto Carsten Andersen indeklima. Bedre indeklima til en lavere pris. Det er målet i et projekt, som Birkebo i København NV er med i. Hver måned får beboerne en rapport, som fortæller, hvor fugtigt der er i deres hjem, hvor meget vand og varme de har brugt, og hvad det koster. Men folk ændrer ikke vaner lige med det samme. - Projektet går ud på at vise beboerne, hvor meget vand og varme de bruger. Ikke kun den ene gang om året, hvor regningen for forbruget bliver sendt ud, men hver måned i hele fyringssæsonen, mens de stadig kan nå at ændre på det, forklarer Klaus Lorenzen, som er marketingschef i varmeselskabet Ista. Vi skal dog ikke mange minutter ind i samtalen, før det bliver klart, at det er svært at få folk til at interessere sig for projektet. - Vi har lavet en hjemmeside og en app til smartphones. Her kan beboerne logge sig ind og se deres forbrug. Vi sender også hver måned en rapport ud på papir med smileyer og spareråd. Men det er forsvindende få reaktioner vi har haft på det, siger Klaus Lorenzen. Fugtmåler. - Man kan se temperatur og fugtighed, og så fortæller små ikoner, hvis det er tid at lufte ud. Ryger luftfugtigheden over 80 procent, så lyser der en rød lampe, siger Palle Erdmann, næstformand i Birkebo. Røgalarm og fugtmåler. Det billede kan Brian Larsen og Palle Erdmann fra afdelingsbestyrelsen godt genkende. De har stort set ikke hørt fra beboerne. Selv er de dog ret glade 10 fsb beboeren maj14

11 indeklima Høj fugtighed. Birkebos formand Brian Larsen viser de mørke skjolder under et badeværelsesvindue. De vidner om for høj fugtighed indenfor. for projektet, især for de røgalarmer, der blev sat op, og som kan skelne rigtig røg fra mados, og for fugtmålerne. - Fugtmåleren sidder i øjenhøjde ved døren til stuen, forklarer Palle. - Så ser man den hver gang, man går ind og ud. Den minder en om, at man skal huske at lufte ud. Husk at tænde for radiatoren. Fugtmålerne er med i projektet for at undgå, at folk blev så spare-ivrige, at de slukkede helt for radiatorerne og dermed fik det alt for fugtigt i boligen. - Hver måned får folk et brev med tre smileyer. En for varme, en for vand og en for luftfugtighed. De får også en oversigt, der viser, hvor meget de bruger i forhold til de andre beboere og i forhold til, hvad de brugte året før. Ud for hver smiley er der nogle enkle tips til et bedre indeklima, fx at alle radiatorer skal varme lige meget, og at man skal lufte ud flere gange dagligt, forklarer Klaus Lorenzen. Vi vil ikke fryse. - Jeg har fået en mellemfornøjet smiley på mit varmeforbrug, men det er også i orden, for jeg vil altså ikke fryse. Sådan tror jeg, at mange har det. Der er så mange andre ting at holde øje med, så hvis en rapport ser nogenlunde ud, ja så gør man ikke mere ved det, siger Palle. Brian mener, at der er et problem med udluftning, som mange mennesker simpelthen ikke forstår. - Vi har en del skimmelsvamp, og jeg tror, at mange har misforstået det med at lufte ud. De sætter vinduet på klem, og så lader de det stå hele dagen. Men det giver jo kun træk og mere fugt. Folk ved ikke, at de skal lukke igen og tænde for alle radiatorerne, siger Brian, som mener, at han nok selv lufter lidt mere ud nu. Palle lufter også ud, og han har et fif til, hvordan man husker at lukke vinduerne igen: - Jeg sætter et æggeur til fem minutter, så ved jeg, at jeg skal lukke, når det ringer. Det er nok også godt til teenagere. Driftslederen kan se forandringer. Hvor hverken Brian, Palle eller Klaus ser de store forandringer i beboernes adfærd, så vurderer driftsleder Bo Kisum projektet lidt anderledes. - Folk er blevet bedre til at lufte ud. Og projektet hjælper mig meget. Jeg får en rapport en gang om måneden, og så kan jeg jo se, hvor der er problemer. Så går jeg op og snakker med folk om det. Før kiggede jeg efter vand på ruderne, men det duer jo kun et sted som her, hvor der ikke er så mange etager, siger Bo. - Det tager tid at ændre folks vaner, det er som at vende en supertanker. Men det skal nok lykkes, slutter Palle. fsb beboeren maj14 11

12 fsb beboeren haver Kom i gang med at nyde din altan nu! 2 Det er vigtigt at sætte sig ind i sagerne. Hvad kan gro på altanen? Her skal man tænke over, hvor meget lys der er. Vender altanen mod nord, syd, øst eller vest? Hvad er højden, og er der meget blæst? Kan man sørge for læ? Er man væk i tre uger om sommeren uden mulighed for at få andre til at vande? 3 Man skal lade være med at møblere altanen alt for meget. Planterne er de vigtigste. Der kan måske være plads til en lille grill (tjek husorden), måske kan der være et klapbord og måske en lille stol eller to, som også kan klappes sammen. Signe Wenneberg. fsb s kursus Gang i det grønne i Botanisk have var en stor succes blandt deltagerne. haver. Forfatter Signe Wenneberg har skrevet en meget populær bog om at bruge altanen som have. Hun har tre gode råd til dig, som vil i gang med altanen lige nu. Tekst Michael Aage Jensen Foto Michael Aage Jensen 1 Når man har en altan, skal man huske at NYDE den. Man skal simpelthen unde sig selv at komme ud i lyset og luften og få en omgang haveterapi. Man sidder derude med en kop te eller kaffe, og så kommer alle idéerne væltende. Når man har fundet ud af, hvad man vil, er der ingen tid at spilde. Så skal altanen være grøn. Gang i det grønne To lørdage i starten af maj lagde Botanisk Have lokaler til fsb s kursus Gang i det grønne med Signe Wenneberg. Begge dage var velbesøgte, og der var efterfølgende roser til både Signe Wenneberg og til fsb for at afholde kurset. Kurserne var resultatet af en idékonkurrence blandt beboere i fsb. Se kurser på fsb.dk/kurser 12 fsb beboeren maj14

13 fsb beboeren boligaktiviteter Pacemaker. Vera Minerth fik et skub bag i af det boligsociale projekt Liv i Lundevænget - og det var godt for hjertet. Tekst Michael Aage Jensen Foto Michael Aage Jensen Pigerne reddede mit liv boligaktiviteter. 91-årige Vera Minerth siger, at hun skylder det lokale sociale boligprojekt, Liv i Lundevænget, sit liv. Hun tog imod et gratis tilbud om sundhedstjek i projektets lille mødelokale og fik en stærk opfordring til at få undersøgt sit hjerte. Det skulle vise sig at redde hendes liv. - De unge piger gør et stort stykke arbejde for os beboere, siger Vera Minerth med en fast stemme. De unge piger er medarbejderne i det boligsociale projekt Liv i Lundevænget, som har været aktivt i boligområdet siden Den 91 årige Vera har skænket kaffe i tynde porcelænskopper med guldkant, der passer perfekt til den nydelige, lyse 2-værelses lejlighed på 1. sal i Lundevænget. Hun har boet i boligafdelingen i 35 år - først i en anden sals lejlighed og de sidste 10 år på første sal: - man skal forberede sig på, at benene ikke bliver bedre med årene. Benene holder heldigvis stadig til at tage bussen rundt i byen og til mange tivoliture om sommeren - og til at deltage i nogle af beboeraktiviteterne i fsb beboeren maj14 13

14 boligaktiviteter Lundevænget. Vera har blandt andet været med på teatertur og har deltaget i stolegymnastik. - Stolegymnastikken er desværre slut nu, men jeg laver nogle af øvelserne en gang i mellem. Så stiller jeg mig op bag min spisestol og går op på tæerne og ned igen. Jeg ligger også og cykler i sengen hver morgen, fortæller Vera, der er bevidst om sit helbred. Pacemaker. Derfor var hun også lidt bekymret, da hendes egen læge målte et lavt blodtryk og slog det hen med beskeden om at det kunne de se på om et halvt års tid. Liv i Lundevænget havde kort tid efter et tilbud om gratis sundhedstjek i samarbejde med Forebyggelsescenter Østerbro i Københavns Kommune, så Vera mødte op sammen med en række andre beboere og blev målt og vejet af et par sygeplejersker. - Mine tal var ikke så gode, så de opfordrede mig til at gå til læge med det samme. Og jeg kunne se på sygeplejerskerne, at de mente det. Få dage efter var Vera til fysioterapi på Bispebjerg Hospital og benyttede lejligheden til at vise sin behandler en udskrift af sine tal. Han kontaktede en læge i afdelingen, som fik sendt hende hen på hjerteafdelingen, hvor hun blev indlagt med det samme. - Ja, så fik jeg en pacemaker, det har reddet mit liv, det er jeg sikker på, siger Vera, der sender gode tanker til initiativtagerne bag sundhedstjekket. Åbent hus. En del af beboeraktiviteterne i Trine Lainez Andersen om Blok-komsammen i Lundevænget Mange af beboerne har gode idéer til aktiviteter i deres boligområde, og en hel del er faktisk også villige til at lægge en frivillig indsats, for at det skal blive til noget. projekt Liv i Lundevænget er en forløber for en fysisk helhedsplan for området, som afdelingsbestyrelsen i boligafdelingen håber at få godkendt. Derfor er flere fra afdelingsbestyrelsen mødt op denne onsdag eftermiddag, hvor der er åbent hus hos Liv i Lundevænget. Projektmedarbejderne har bagt boller og brygger kaffe og te i håbet om, at mange beboere vil møde frem og få nysgerrigheden stillet. - Der kommer også et større informationsmøde, og vi skal nedsætte arbejdsgrupper, men dette er et første skridt, fortæller Ib M. Martens fra Lundevængets afdelingsbestyrelse. Aktiviteterne skal fortsætte. Bestyrelsen er også med i styregruppen for det boligsociale projekt, og Ib M. Martens fortæller, at de håber på, at der er blevet sat gang i aktiviteter og grupper, som vil overleve, efter projektet er slut. - Det er fint, det der sker nu, men vi vil jo ikke altid havde projektmedarbejdere her i kvarteret, derfor er det vigtigt, at tingene kan køre videre af sig selv. En af de mange aktiviteter, projektmedarbejderne forsøger at løbe i gang, er stolegymnastik i samarbejde med en lokal idrætsforening. - Vi startede i vore egne lokaler med et hold, nu forsøger vi at gå videre i samarbejde med en lokal idrætsforening nede for enden af vejen. Men desværre er der ikke nok deltagere til et hold om mandagen, så vi forsøger at finde flere deltagere, så vi kan få det i gang til næste sæson, fortæller Mia Franks, der er studentermedarbejder og igangsætter. 14 fsb beboeren maj14

15 boligaktiviteter 1 Åbent hus. Denne onsdag eftermiddag er der information om fysiske helhedsplaner på programmet - sammen med kaffe, saft og nybagte boller. 2 Stolegymnastik. Med øvelser bag en spisebordstol og cykling i sengen holder 91-årige Vera Minerth sig i form. 3 Kom med. Projektleder Trine Lainez Andersen ringer også på hos beboerne i Lundevænget for at invitere dem med til arrangementerne. Sammen med projektleder Trine Lainez Andersen og beboerrådgiver Stine Maria Larsen laver hun opsøgende aktiviteter, ringer fx på dørene hos beboerne, taler med dem på legepladser, og hvor de ellers støder ind i dem i hverdagen. Blok-komsammen. En af de helt store succeser er Blok-komsammen, fortæller Trine Lainez Andersen. - Vi samler to blokke ad gangen til et møde i den nærliggende daginstitution, hvor vi låner lokalerne. Engagementet er meget stort på møderne. Mange af beboerne har gode idéer til aktiviteter i deres boligområde, og en hel del er faktisk også villige til at lægge en frivillig indsats for at det skal blive til noget. I ugerne op til møderne ringer vi på dørene hos alle beboere i de to blokke og inviterer dem til Blok-komsammen. På den måde har vi fået op til halvdelen af husstandene i tale. - Og det har den ekstra gevinst, at vi jo også får fortalt, hvad vi tilbyder i projektet, fortæller Stine, der står for at rådgive og hjælpe beboerne videre, når det handler om deres sociale og økonomiske udfordringer. I det lille projektlokale er der kaffe i kopperne og smør på bollerne, og snakken går - men ikke så meget om den fysiske helhedsplan. Liv i Lundevænget Liv i Lundevænget begyndte i 2012, og projektet består både af boligsociale tiltag, som fx at skabe netværk, aktiviteter og traditioner i området, og af beboerinddragelse i forhold til den fysiske helhedsplan, der handler om modernisering af Lundevængets boliger. Det er beboerprocessen for fysisk fornyelse, der går i gang nu. Målet for den fysiske helhedsplan er, at gøre Lundevænget til et attraktivt boligområde med boliger, som imødekommer tidens krav. fsb beboeren maj14 15

16 fsb beboeren husleje Hvad går min husleje til? husleje. Lån, forsyning, personale, vedligehold og vaskeri. Det er bare nogle af de ting, dine penge går til, når du hver måned betaler husleje. Bliv klogere på, hvordan udgifterne fordeler sig. Tekst Marianne Bjerbotg Foto Arkiv Gunnar Gennemsnit bor i en lejlighed i fsb. Hver måned betaler han sin husleje på kr., men han ved ikke, hvad pengene egentlig går til. Følg med Gunnar, når han får overblikket. Gunnar ser på den bygning, han bor i. Der er lånt penge til at købe grunden for og til at bygge huset. De lån skal betales tilbage. Der skal også betales ejendomsskat til kommunen. I alt betaler Gunnar kr. (39%) hver måned. Gunnar er glad for, at der er lys på stierne og i opgangene, når han kommer sent hjem. Der er også vand og varme på fællesområder, tømning af skraldespande, og ejendommen er forsikret. Alt det bruger Gunnar 695 kr. (13%) af sin husleje på. Forsikringen dækker ikke hans indbo, så det betaler han for ved siden af. Nyt tag og nye pærer. I løbet af de sidste par år er der både kommet ny miljøstation og en flot legeplads, og pærerne i Gunnars opgang er blevet skiftet. Lejligheden var også pæn og nymalet, da Gunnar flyttede ind. Det er store og små udgifter, og nogle af dem kræver, at boligafdelingen sparer op gennem lang tid. I alt koster det Gunnar kr. (27%) om måneden. Hvis toilettet løber, går Gunnar ned på ejendomskontoret, hvor personalet sørger for, at det bliver ordnet. Græsset bliver også slået, og der dufter af rengøringsmidler i opgangen, når trappen er blevet vasket. Alt det og andre praktiske opgaver betaler Gunnar hver måned 614 kr. (11%) for. Administration. Afdelingsmødet har besluttet, at det er tid at skifte de gamle badeværelser, der hvor Gunnar bor. En medarbejder i fsb s administration er ved at tilrettelægge arbejdet og indhente tilbud fra håndværkere, så arbejdet bliver så godt og billigt som muligt. Det er også i administrationen, at huslejeopkrævning, varmeregnskab, hjemmeside osv. bliver lavet. Hver måned betaler Gunnar 351 kr. (6%) til fsb s administration. Der er 219 kr. (4%) tilbage af Gunnars husleje. De penge går til mange forskellige ting. Fx bliver den årlige sommerfest og julefest delvist betalt af disse penge. Det kan også være, at nogle af pengene går til fælleslokaler eller til at drive vaskeriet i kælderen. Nu er hele Gunnars husleje brugt, men så er der også sørget for alt det, han har behov for for at bo godt i sin lejlighed. 16 fsb beboeren maj14

17 husleje Beboer- og fællesaktiviteter, vaskeri mm. Administration Bygge- og forbedringslån, Landsbyggefond og ejendomsskatter Ejendomsfunktionærer, rengøring, gartnere mm. 6% 4% 11% 39% 27% 13% Vedligehold og istandsættelse ved fraflytning Forsyning, renovation og forsikring Fordeling af huslejen Eksemplet her er et gennemsnit for fsb. Fordelingen ser måske anderledes ud der, hvor du bor, men principperne er de samme. Du kan på det kommende afdelingsmøde i din afdeling spørge ind til, hvad lige præcis dine huslejekroner bruges til. fsb beboeren maj14 17

18 fsb beboeren nyt kort kort nyt Hjælp til huslejen Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte og kan være fra 254 kr. til kr. om måneden. Boligstøtten afhænger af: Lejlighedens størrelse Huslejens størrelse Antal beboere, især børn Indkomst og formue fsb på facebook På facebook.com/fsb.dk kan du læse om ting, der sker i fsb, og få hurtigt svar på dine spørgsmål om alt fra varmeregninger og ventelister til vedligehold. BL har udgivet en ny folder om boligstøtte. Den hedder Boligstøtten 2014 og findes på bl.dk/publikationer/pjecer/. Tryghed der, hvor du bor Hvordan står det til med trygheden der, hvor du bor, og hvad gør kommunen ved det? Det kan du få svar på i de årlige tryghedsmålinger, som Københavns Kommune foretager sammen med politiet. Tryghedsindekset er sammensat af politiets opgørelser over anmeldelser og en undersøgelse blandt ca borgere i København. Tryghedsindekset viser, hvor stort behovet er for en tryghedsskabende indsats i et område. Der kommer en tryghedsmåling for 2014 i starten af juni. kk.dk/tryghedsindeks. Ny boligafdeling hedder Irmelinen Irmelinen er det nye navn på den boligafdeling ved Amager Strand, der blev stiftet 1. januar 2013, da Bomi-Parken og Kirsten Kimers Huse blev slået sammen. Navnet blev vedtaget på et afdelingsmøde den 3. februar Pallesvej, hvor Irmelinen har adresse, hed indtil 1959 Irmelinsvej. 18 fsb beboeren maj14

19 indkøbsaftale Fælles indkøbsaftaler i fsb holder huslejen nede Tekst Michael Aage Jensen Foto Carsten Andersen indkøbsaftale. fsb s indkøbskonsulent arbejder hårdt på at skaffe flere fællesindkøbsaftaler til gavn for både boligafdelinger og beboere. Besparelserne kan også bruges til flere grønne løsninger. Udbud. Indkøbskonsulent Anne Marie Rasmussen arbejder sammen med fsb s boligafdelinger om at skaffe besparelser på indkøb. Anne Marie og driftsleder Jørn Kaas ser på elevatorservice i Bellahøj. I samarbejde med driftslederne i fsb s boligafdelinger er indkøbskonsulent Anne Marie Rasmussen i fuld sving med at skaffe besparelser på en lang række produkter og serviceydelser, som boligafdelingerne bruger mange penge på hvert år. - Vi har et udbud på elevatorservice og har valgt at gå efter en lidt atypisk totalserviceaftale, som betyder, at vi kommer til at spare penge og samtidig får en mere stabil elevatordrift, så beboerne kan være trygge, når de tager elevatoren, fortæller Anne Marie Rasmussen, der også har kigget på fsb s brug af vejsalt. - Vi har en aftale om at købe glatførebekæmpelse i Silvan, og det kan vores boligafdelinger spare op til 30 procent på. Det er besparelser, der kan mærkes på huslejen. Huskeliste. På Anne Marie Rasmussens huskeliste står blandt andet aftaler om tv-kanaler og intranet og indkøb af hårde hvidevarer. Den sidste aftale vil også kunne være til gavn for de beboere, som selv anskaffer køleskab, komfur og fryser i lejligheden. Faktisk er målet, at alle beboere og ansatte i fsb kan købe hvidevarer med god rabat - det gælder også fx til sommerhuset eller kolonihaven. - Forklaringen er, fortæller Anne Marie, at når aftalen skal fornyes, kan et stort forbrug være med til, at vi kan forhandle en bedre pris på leverancen. Som halvoffentlig virksomhed er fsb forpligtet til at sætte sine indkøb i udbud. Der er også god økonomi i det, og derfor har de fleste almene boligselskaber en indkøbsfunktion som den, Anne Marie Rasmussen varetager i fsb. - Det handler om, at fsb udsætter de faste leverandører for konkurrence, så boligafdelingerne kan få den bedste pris og service. Fortjenesten kan vi bruge til at sikre huslejen mod prisstigninger eller til at vælge bedre og mere miljørigtige løsninger, siger Anne Marie Rasmussen. fsb s indkøbsstrategi fsb s indkøbsstrategi forpligter alle fsb s boligafdelinger og administrationen ved indkøb af varer, service og tjenesteydelser. Strategien er vedtaget af organisationsbestyrelsen. Læs hele strategien på fsb.dk. Sneboldeffekt. Indkøbsaftaler bliver bedre, jo mere de bliver anvendt. fsb beboeren maj14 19

20 fsb beboeren renovering Ingen huse Tagudskiftning. Michael er driftsleder, og Bent er formand for afdelingsbestyrelsen. De står på stilladset, som er rykket rundt om bygningen i takt med, at taget er skiftet. holder evigt renovering. Der er mange ting, som kan trænge til at blive sat i stand, når man bor i et gammelt hus. Og det gør de fleste beboere i fsb. Vi har besøgt Hermodsgård. Boligafdelingen får nyt tag og skifter vinduerne, som stammer tilbage fra huset blev bygget i Tekst Marianne Bjerborg Foto Carsten Andersen 20 fsb beboeren maj14