I bruger alt for mange ord!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I bruger alt for mange ord!"

Transkript

1 I bruger alt for mange ord! Rapport om inklusion af unge grønlændere i Aalborg en gruppesag i VISO

2 Modelfotos: Personerne på billederne har ingen relation til rapporten. Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf.nr Forfatter: Marianne Nøhr Larsen (VISO-specialist) for Socialstyrelsen Redaktion: Mette Engell Friis (journalist) og Birthe Larsen (VISO-konsulent) Foto: Lars Horn/Baghuset Layout: 4PLUS4 Udgivet 2016 Download eller se sti til rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Trykt udgave: ISBN Digital udgave: ISBN I bruger alt for mange ord! Rapport om inklusion af unge grønlændere i Aalborg en gruppesag i VISO

3 INDHOLD Forord... 4 Indledning og resumé... 5 VISO-specialisternes tilgang til vidensindsamlingen... 7 Overordnede konklusioner syv pejlemærker... 8 De unges stemme... 9 Om at komme til Danmark... 9 Om hjælpesystemet Om indforstået tale Om den store plan Om nogle, der går struds Om den svære uddannelse Om trygheden blandt sine egne Om netværk på tværs af alle skel Om rusmidler Om børnefamiliernes udfordringer Opsamling Bilag tre rådgivningsdage og et opfølgende møde i Grønlænderenheden Socialstyrelsen Viden til gavn 3

4 FORORD Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) ydede i 2014 og 2015 rådgivning til Grønlænderenheden i Aalborg Kommune. Formålet var at styrke grundlaget for enhedens inklusionsindsats i forhold til en gruppe af udsatte unge grønlændere. Rådgivningen omfattede et feltarbejde med interviews, deltagerobservation mv. og gav et nyt indblik i de unges verden, hvilket førte til en række faglige refleksioner og overvejelser, som Grønlænderenheden siden har valgt at indflette i arbejdet med at inkludere denne målgruppe. Der har fra flere sider været ønske om at hente inspiration fra rådgivningsforløbet. Derfor udgiver Socialstyrelsen denne rapport, som beskriver forløbet i hovedtræk. Det er VISO-specialisterne Marianne Nøhr Larsen og Susan Møller Jensen, som har gennemført forløbet i samarbejde med godt 30 unge grønlændere og med ledere og medarbejdere i Grønlænderenheden og andre dele af det kommunale hjælpesystem m.fl. Jeg vil gerne takke alle for indsatsen undervejs. Der er også skrevet en kort artikel om forløbet, som kan ses på God fornøjelse! Jan Christensen Kontorchef, VISO 4 I bruger alt for mange ord! Rapport om inklusion af unge grønlændere i Aalborg en gruppesag i VISO

5 INDLEDNING OG RESUMÉ Aalborg Kommune har af kulturelle og handelsmæssige årsager en lang historie med at modtage unge grønlændere og er den by i Danmark, hvor der bor forholdsvist flest grønlændere. I disse år kommer stadig flere unge grønlændere til byen, og en del af dem har behov for offentlig hjælp og støtte for at kunne skabe sig en god tilværelse i Danmark. For at samle og koordinere indsatsen er der i Aalborg Kommunes integrationscenter nedsat en specialenhed, Grønlænderenheden, med seks jobcenter- og fire socialcentermedarbejdere. De har en specialiseret viden og indsigt i grønlændernes kulturelle baggrund og arbejdsidentitet og betjener cirka 300 grønlændere med sociale, fysiske og/eller psykiske problemer. Alligevel oplever Grønlænderenheden jævnligt, at mødet med nogle af de unge grønlændere kan byde på udfordringer og problemer, som er svære at få ordentligt hold om: Disse unge har vanskeligt ved at modtage hjælp, men enheden savner mere viden om, hvorfor det er sådan. For de unge siger ikke meget om, hvad der mangler, og hvorfor en indsats med de bedste intentioner slår fejl. Denne opfattelse er generel i kommunen og deles ifølge enheden også af de private og frivillige organisationer, som ligeledes yder tilbud til denne gruppe. Enheden bad derfor i 2014 VISO rådgive om, hvordan man kunne blive bedre til at forstå de unges behov og håndtere de barrierer, der opstår, når man skal motivere dem til at deltage i kontinuerlige forløb med inklusion som endemål. Da udfordringerne forekom forholdsvis generelle, blev der igangsat en såkaldt gruppesag baseret på en overvejende antropologisk og psykologisk tilgang. Der blev tilknyttet to VISOspecialister, Marianne Nøhr Larsen, antropolog fra Center for Interkulturel Dialog, med speciale i inklusion og kulturforståelse, og Susan Møller Jensen, autoriseret psykolog fra Rådgivningen Janus, med særlig viden om følgevirkninger af traumer under opvæksten. Efter dialog med Grønlænderenheden blev VISO-specialisternes opgave i første omgang at prøve at tilvejebringe en dybere indsigt i de unge grønlænderes selvforståelse, forestillinger, forventninger og ressourcer samt i deres oplevelser af det danske hjælpesystem, herunder indhente deres egne bud på, hvordan man på nye måder kan hjælpe og motivere dem, så de får medejerskab i forhold til deres egen udvikling og de initiativer, der skal bidrage til at bringe dem videre. Indsigten skulle bruges til at supplere den viden mv., enheden i forvejen havde, og dermed bidrage til at understøtte enhedens videre inklusionsindsats. Forinden afholdt VISO-specialisterne et fokusgruppeinterview med enhedens centermedarbejdere for at få et klart billede af de udfordringer, de stod med, og for at høre, hvilke spørgsmål, som de via VISO-specialisterne havde mest brug for at få de unges svar på. En række af disse spørgsmål fremgår af efterfølgende boks. Socialstyrelsen Viden til gavn 5

6 Grønlænderenhedens spørgsmål Hvorfor vælter de unge så let? Hvorfor møder de ikke op, når man har en aftale? Hvad sker der, når de går struds og bliver væk fra alting? Hvad drømmer de om, hvad er deres egne succeskriterier for livet? Hvad søger de i Aalborg? Hvordan finder man stoltheden hos dem? Hvordan får man noget at vide af dem? Hvor fleksible skal vi være, og hvornår risikerer vi at tage ansvaret fra dem? Forstærker vi problemerne ved at have fokus på det særligt grønlandske? Hvornår bliver en særlig indsats og et særlig hensyn til målgruppen diskriminerende? Hvordan kan vi hjælpe dem ind i gode netværk? Hvordan kan vi hjælpe de unge til at forstå systemet hvordan skaber vi større enkelhed og tydelighed? Hvilke muligheder har vi for mere helhedsorienterede og relationsbaserede løsninger? Grønlænderenheden havde herudover behov for at få mere viden om de unges problemstillinger, herunder hvilke implikationer omsorgssvigt og misbrugsproblemer måtte have for dem. Endelig ønskede Grønlænderenheden, at betydningen af den grønlandske kultur og arv for de unge blev et gennemgående tema i rådgivningsforløbet. Det kan være svært at fastlægge, hvilke elementer der skal indgå i en indsats, når det ikke er muligt entydigt at skelne mellem socialt og kulturelt betingede udfordringer for de unge med en anden baggrund end dansk. Modelfoto. VISO bad de unge grønlændere om deres bud på, hvordan man på nye måder kunne hjælpe og motivere dem i gode og kontinuerlige forløb. Kontakten med dem foregik på steder, hvor de unge var vant til at komme; bl.a. i fodboldklubben Jakip. Dette bidrog til et bedre indblik i de unges perspektiver og deres oplevelser af mødet med dansk kultur og det danske hjælpesystem. 6 I bruger alt for mange ord! Rapport om inklusion af unge grønlændere i Aalborg en gruppesag i VISO

7 VISO-SPECIALISTERNES TILGANG TIL VIDENSINDSAMLINGEN VISO-specialisternes afdækning af de unges oplevelser foregik blandt andet ved at interviewe og møde dem på de steder, hvor de kommer til dagligt steder, hvor de føler, de kan være sig selv og er på hjemmebane, og som de ofte selv havde udvalgt: På Kofoeds Skole, i Det Grønlandske Hus, i fodboldklubben, i boligen, på uddannelsesstedet, i foreninger, på cafeer, på biblioteket etc. Der var særlig plads til og opmærksomhed på, hvad de unge selv ønskede at fortælle om. Og de blev i næsten alle tilfælde først bedt om at fortælle om det sted, de kommer fra, og om deres liv, gerne ved hjælp af tegninger. Dernæst blev de spurgt om deres oplevelse af møder med kommunen, andre aktører og dansk kultur. Og herefter fulgte mange af de øvrige spørgsmål, som Grønlænderenheden ønskede at få belyst nærmere. Endvidere fik VISO-specialisterne lov til at deltage som observatører ved møder mellem centermedarbejderne og de unge. Formålet var at indkredse, hvorfor de af og til mister kontakten til en ung, som de ellers mente at være i en god og konstruktiv dialog med. Efter hvert møde blev alle interviewet enkeltvist for at afdække, hvad de havde forstået og oplevet på mødet. Endelig interviewede VISO-specialisterne unge grønlændere uden behov for kommunal støtte for at se på mulighederne for at styrke netværk og kontakt til de mere sårbare og udsatte. 30 grønlandske mænd og kvinder mellem 16 og 30 år, heraf nogle forældre, blev interviewet. Foruden disse interviews indhentede VISO-specialisterne viden og erfaringer på området hos Kofoeds Skole, Det Grønlandske Hus, de grønlandske foreninger, opsøgende gadearbejdere, misbrugskonsulenter, psykologer, fodboldtrænere og uddannelsesvejledere. Efter interviewrunden gennemførte VISO-specialisterne et sammenhængende rådgivningsforløb over tre dage fordelt på en periode af to måneder og et opfølgende møde for de ansatte i Grønlænderenheden, jf. bilaget. Socialstyrelsen Viden til gavn 7

8 OVERORDNEDE KONKLUSIONER SYV PEJLEMÆRKER Rådgivningsforløbet gav ifølge centermedarbejderne et mere indgående indblik i de unges verden og oplevelser af mødet med det danske hjælpesystem, som viste sig at forekomme flere af dem uforståeligt, uigennemsigtigt og alt for ordrigt samtidig med, at de eksempelvis så enhedens centermedarbejdere som nogle, der kun vil dem det allerbedste. Rådgivningsforløbet førte også til mange faglige refleksioner og overvejelser, som Grønlænderenheden kan bruge i tilrettelæggelsen af inklusionsindsatsen. Ved at gruppere disse kunne VISO-specialisterne og centermedarbejderne opstille syv pejlemærker for indsatsen. Pejlemærker for Grønlænderenhedens inklusionsindsats Lad de unge fortælle, hvad de er optaget af. Stil åbne, enkle og anerkendende spørgsmål. Sådan en dialogform vil give en indgang til motivation og forandring, også når samtalen senere skal drejes ind på handleplaner m.m. Tal med de unge om værdier og livet i Grønland i relation til forholdene i Danmark. Lad dem tale om deres opvækst og oplevelser derhjemme. Og om deres savn fra det liv, de har kendt. Tal med de unge om tabuer, traumer og misbrug. Det vil de gerne, når de oplever, at det foregår på en forstående og anerkendende måde. De unge skal vide, at man kan have brug for hjælp, hvis man har været udsat for voldsomme oplevelser og overgreb. Og den hjælp skal man som fagperson være klædt fagligt på til at kunne give. Vær også sikker på, at de unge forstår alle ord. Selv om de taler dansk, er det ikke nødvendigvis alle ord og begreber, de forstår den fulde mening med. Vær derfor sikker på, at de har forstået meningen med den plan, der bliver lavet for dem hver især. De vil ofte ikke selv fortælle, hvis indsatsen ikke giver mening for dem. Sæt sammen med de unge fokus på deres egne ressourcer. Hjælp dem til at finde ind til fortællingen om netop deres styrker og stærke sider. Hjælp de unge med at få overblik over det samlede hjælpesystem. Vær opmærksom på, om der kan være behov for støttepersoner og tovholdere. Hjælp de unge til at danne netværk sammen med mere ressourcestærke unge. For det vil de rigtig gerne. Og giv dem medansvar for, at netværket kommer til at fungere. 8 I bruger alt for mange ord! Rapport om inklusion af unge grønlændere i Aalborg en gruppesag i VISO

9 DE UNGES STEMME OM AT KOMME TIL DANMARK Man tænker, at det kommer nok, sproget og det ( ). Men rigtig mange vælter i de første uger, det er et kæmpe nederlag, og så tager de tilbage og går i hundene. Og de havde egentlig en drøm om en uddannelse. De fleste af de unge grønlændere fortæller, at de er kommet til Danmark for at få flere og nye muligheder. Nogle kommer for at studere, andre for at finde bolig eller bare for at opleve noget nyt. Der er færre tilbud til de unge på Grønland, selv i de største byer, og der mangler gode lærere og mentorer. Andre fortæller, at de søger væk fra et liv, som er på vej i den gale retning. De unge, der selv har børn, ønsker, at deres børn får bedre vilkår, end de selv har haft. De vil undgå den deroute, som de oplever, at deres forældre er havnet i. Modelfoto. Jeg følte mig ensom og kunne ikke finde ud af at træde i karakter; at sige, at jeg er her også. Det er svært, når man ikke er vokset op med at være ude med albuerne og fremme i skoene. De unge fortæller om at starte et nyt liv på egen hånd i en kultur og et samfund, der er fjernt fra det, de kender. Socialstyrelsen Viden til gavn 9

10 De unges udsagn bakkes op af tal fra SFI-rapporten Grønlændere i Danmark en registerbaseret kortlægning (2014), som viser, at der er en høj forekomst af omsorgssvigt, mistrivsel og seksuelle overgreb blandt børn og unge i Grønland. En del børn må klare sig selv og af og til samtidig sørge for forældrene. Andre smides ud hjemmefra. Måske bor de alene på kollegier uden kontakt til voksne. Deres opvækst kan resultere i manglende tro på og tillid til sig selv og andre. Det er en del af den psykiske bagage, mange har med, når de møder Grønlænderenheden. De kan have svært ved at starte et nyt liv på egen hånd. Samtidig kommer de til en kultur og et samfund, som er fjernt fra det, de hidtil har kendt. På trods af svære vilkår fortæller mange af de unge også om en opvækst med gode oplevelser og værdier, som de ikke på samme måde genfinder i Danmark. De fortæller blandt andet om trygheden i et samfund, hvor alle kender alle, om at være i og bruge naturen, og om følelsen af den rigtige kulde. Nogle unge kommer med ar på sjælen og et ønske om et andet liv, men de har også forladt noget, der er værdifuldt og betydningsfuldt for dem. Et stort kulturchok er det også at opleve, at hverdagen i Danmark i langt højere grad skal styres og planlægges, end den skal i Grønland. Aalborg er en meget stor by i forhold til Nuuk eller en mindre bygd. Det tager tid at komme fra a til b, og turen skal ofte planlægges først, så man når den bus eller det tog, man skal med. Det samme gælder med aftaler. En samtale med sagsbehandleren kan for eksempel aftales flere uger frem i tiden. Og tidspunktet skal overholdes. For nogle af de unge er det en udfordring, fordi det ligger meget langt fra det liv, de har været vant til i Grønland, hvor der ikke er så mange faste aftaler, og hvor man er fri til at følge en pludselig indskydelse. Når man skal et eller andet her, må man dedikere hele dagen til det, for vi kan ikke lige komme til et sted på fem minutter, som vi kan i Grønland. Her skal vi planlægge mere, tage af sted en halv time før osv. Mange grønlændere er meget spontane. Vi kan ikke lide at lægge planer to uger i forvejen. Men her er der stram tid. Her skal man vænne sig til at være struktureret. Men man vil gerne føle sig mere fri og ikke binde sig op på ting. Omsorgssvigtede børn er ikke nødvendigvis bevidste om, at de mangler noget, som andre har. Denne bevidsthed får mange af de unge tilflyttere først for alvor, når de møder og spejler sig i danske familier uden de samme belastninger. Men de unge, der ender med at miste fodfæstet, efter at de er kommet til Danmark, er ikke alene udsatte unge med en problemfyldt fortid. Unge med en mere ressourcestærk baggrund kan også blive ramt af kulturchok og savnet af det kendte. De har nok lært om Danmark i skolen og i gymnasiet, men det kommer eksempelvis bag på dem, hvor svært sproget er. Mange af de unge fortæller, at de savner nogen, der kan støtte dem. Nogle man kan tale med om for eksempel uddannelse, og som også forventer noget af dem. 10 I bruger alt for mange ord! Rapport om inklusion af unge grønlændere i Aalborg en gruppesag i VISO

11 Modelfoto. De unge, der mister fodfæstet i Danmark, er ikke altid unge med en problematisk fortid. Unge med en ressourcestærk baggrund kan også blive ramt af kulturchok og savn af det kendte. Sagsbehandlerne er rigtig søde til at sige, at vi bare skal spørge om alt. Men det er bedre, hvis det er dem, der spørger os. De unge, der i dag er i gode livsforløb, har ofte haft støttende forældre eller fået hjælp hos andre kommunen, private foreninger eller netværk der kunne tage en del af forældrerollen. Vær opmærksom på, at: tale med de unge om deres opvækst. Om det, de savner, men også om det, de vil væk fra. Tal således også med dem om eventuelle traumer. Fagfolk oplever ofte, at grønlandske børn og unge ikke har lyst til at tale om deres baggrund, og de unge fortæller også selv, at de kommer fra en kultur, hvor man ikke er vant til at italesætte problemer. Men det kan være et misforstået hensyn at undlade at spørge. tale med de unge om, hvilke værdier i Grønland og Danmark, der er vigtige for dem. De unge har brug for at tale om forskellene på det, de kommer fra, og det, de møder i Danmark. Tal med dem om, hvorvidt og hvordan de forskellige værdier kan håndteres. de unge kan mangle forældreopbakning, og at der i så fald kan være et særligt behov for rollemodeller, støttepersoner og/eller tovholdere. Socialstyrelsen Viden til gavn 11

12 OM HJÆLPESYSTEMET De unge føler generelt, at Grønlænderenheden tager godt imod dem. Men mange af de unge kontakter først enheden, når der er akut brug for hjælp. Det undrer centermedarbejderne, at de unge ikke kommer før, når de tydeligvis har brug for hjælp. De unge forklarer, at det tager tid at lande, når man kommer til Danmark. Der er mange ting, man skal finde ud af og forstå. Mange har brug for at finde vej til den rigtige hjælp i det kommunale system. Og de unge fortæller, at de for eksempel via Kofoeds Skole kan blive guidet ind i systemet. Skolen er et sted, hvor de føler sig trygge og kan stille de spørgsmål, de ikke tør stille andre steder. Det er ikke vigtigt for dem, at den, der hjælper dem ind i systemet, selv har grønlandsk baggrund, men at personen har kendskab til det grønlandske samfund og har en forståelse for de barrierer og misforståelser, kulturforskellene kan afstedkomme. Jeg havde det svært med at begynde livet som en voksenperson. Det gik ned ad bakke. Så kom jeg på Kofoeds Skole og mødte Ella. Hun hjælper dem, som ikke ved, hvordan de kan leve livet uden at have problemer. Hun giver ikke penge, men hun giver råd. Hjælper med at vise vej og fortæller om, hvad rådgivere og sagsbehandlere er, hvad kommunen er, hvad jobcentret er osv. Det kan også være en god hjælp for den unge, at en socialrådgiver fra Kofoeds Skole deltager ved det første møde med kommunen. Eller at rådgiveren fra kommunen inviteres ned på Kofoeds Skole til den introducerende samtale. For mange af de unge kan det føles tryggere at møde en kommunal medarbejder et sted, de kender, eller sammen med en, de har tillid til. Vær opmærksom på, at: samarbejdet med andre aktører på området har stor betydning for at få en dialog med de unge, der ikke selv opsøger kommunens hjælp. Samarbejdet kan bidrage til, at de unge får en fornemmelse af, at de forskellige indsatser spiller sammen, og at der findes et netværk omkring dem. Det kan samtidig styrke de unges tillid til kommunens rådgivning og skabe en større helhed i indsatsen for den enkelte. 12 I bruger alt for mange ord! Rapport om inklusion af unge grønlændere i Aalborg en gruppesag i VISO

13 OM INDFORSTÅET TALE Det er ikke kun det, at I taler én ihjel. Det er også alt det, man ikke ved, hvad er. Hvad er en lønkonto, hvor er den nærmeste bank, det med at finde vej ( ). Nuuk er så lille! Det er et stort problem bare at få en nemkonto. Udskrifter fra konti. Skattesystemet. Sundhedsvæsenet. Hvordan finder man ud af bussystemet? ALT det er nyt! Når den unge er kommet til Aalborg og skal have hjælp, er der mange nye ord og begreber, som skal forstås, og ofte mange opgaver, der skal klares. Systemet er grundlæggende vanskeligt at forstå sammenlignet med det, de kender fra Grønland. Almindelige fagudtryk som borgerservice, mentor eller posttraumatisk stressreaktion er ikke altid enkle at få på plads. Og når det tilmed blandes med indforståede danske talemåder som at stå med håret i postkassen eller ingen ko på isen, bliver det ofte rigtig svært at forstå for den, der nok taler dansk, men ikke har dansk som modersmål eller moderkultur. Det kan føles skamfuldt, at der er så meget, man ikke forstår, og den unge føler sig ofte overvældet og får derfor ikke spurgt ind til det, der er uforståeligt. Når grønlandske unge alligevel udtrykker sig relativt godt på dansk, kan det være svært for en fagperson at vide, hvilke ord, fagter eller talemåder, der rent faktisk også bliver forstået. De unge forklarer, at de ofte slår fra eller giver op på forhånd, når der tales for meget. De siger ikke til, hvis der er noget, de ikke forstår. Det kan være lettere bare at sige ja til en aftale, selvom man måske ikke helt forstår den eller synes, den er god. Nogle gange, når man laver sådan en aftale, kan det godt være, man forstår sproget og siger ja til nogle ting, men man har ikke forståelsen af, hvor vigtigt det er, at man kommer og hvorfor. Man har ikke lært at sige nej, for det kan man ikke være bekendt. Og så bagefter: Pyha, jeg døde heller ikke denne her gang, så fuck resten indtil næste gang. Socialstyrelsen Viden til gavn 13

14 Modelfoto. De unge siger ikke altid til, hvis der er noget, de ikke forstår. Man skal have mod til at sige noget, det mod kan godt tag tid at finde. Det er ikke bare det, at i taler én halvt ihjel. Det er også det, at man ikke kender alle de nye ord og danske talemåder. For nogle unge kan et møde med kommunen være som en eksamen, der skal overstås. Det handler om at overleve og komme ud og gerne med det, man kom for. Nogle foretrækker endda at låne penge af venner frem for at skulle igennem det, de forestiller sig om et møde med centermedarbejderen. De unge, der ikke siger så meget ved møderne, er dog ikke altid så tavse i andre sammenhænge. Men nogle gange er de i tvivl om, hvad de kan sige og hvilke konsekvenser, det kan få. Trods tilliden til centermedarbejderen kan de være usikre på, hvad systemet vil dem. Vær opmærksom på, at: det for en nyankommen grønlænder kan være meget svært at få overblik over systemer, krav og muligheder. de begreber, der er indforståede for de fleste danskere, ofte er nye og uforståelige for de unge grønlændere. Giv derfor god tid til introduktion og gentag, hvis der er brug for det, hvad begreberne betyder, og hvad reglerne indebærer. de unge ikke er så trænede i at spørge og være opsøgende. Hjælp dem derfor med det, og undersøg om de forstår, hvad I taler om. fortælle den unge om mødets formål, og hvad man kan bruge hjælpesystemet til. Tag også tid til at skabe tillid og tydelighed om intentioner og til at afstemme forventninger. den unge kan have behov for tolk. Oplys derfor om, at man kan bede om at få en tolk, når man har brug for det også når man skal til lægen o.l. De fleste ved ikke, at de har ret til det. 14 I bruger alt for mange ord! Rapport om inklusion af unge grønlændere i Aalborg en gruppesag i VISO

15 OM DEN STORE PLAN Det ender altid med, at de skal vide, hvad det er, du vil. Der er mange, der ikke gider komme til de møder. Mange af de unge fortæller, at de ofte føler, at det er nu, de skal afklare deres fremtid, når de skal til møde hos kommunen og Grønlænderenheden. Mange føler sig pressede og oplever, at det kan være svært at svare på de spørgsmål, som rådgiveren stiller, samtidig med at de heller ikke altid selv ved, hvad de helst vil. Når en vejleder foreslår en ung, at planen indeholder et uddannelsesforløb, sker det, at den unge derfor siger ja. Men planen opleves ikke altid som den unges egen. Og hun eller han føler derfor ikke for alvor ansvar for og ejerskab til planen. Modelfoto. De unge vil gerne være sammen om noget, der er sjovt. Men de kan være bange for at sige noget, som andre griner af, når de er i selskab med danskere. De fortæller om, at man i Grønland griner med hinanden, men at man i Danmark mest griner ad hinanden. Det kan måske være en del af forklaringen på de forløb, hvor det tegner godt og den unge er i gang med en uddannelse, men pludseligt falder fra og måske endda også stopper samarbejdet med rådgiveren. Samtidig kan det for mange være svært at forholde sig til uddannelse og job, hvis der er andre ting i tilværelsen, der ikke er på plads. Eller hvis noget synes vigtigere. Socialstyrelsen Viden til gavn 15

16 Man kommer med en afslappet indstilling, når man kommer fra Grønland. Man tænker ikke på dagen i morgen, og så kommer man hertil, hvor hele maskineriet skal køre perfekt. Så man får en splittet indstilling. For mange af de unge er det derfor en svær opgave at kombinere egne værdier med de forventninger, de møder omkring handleplaner, struktureret samarbejde m.m. Modelfoto. Det er vigtigt at understøtte unge udsatte grønlændere i at danne nye venskaber og netværk med mere ressourcestærke unge. Det vil de nemlig gerne. Både mænd og kvinder. Fodboldspillerne mener, at Jakip er et godt eksempel på, at man kan samles på tværs af sociale skel, når blot man mødes om noget, som alle kan interessere sig for. Vær opmærksom på, at: det kan være uhensigtsmæssigt at tale om handleplaner som det første emne. Det kan være bedre at indlede med spørgsmål om, hvad der fylder i livet og giv det gerne plads i samtalen. Det kan være en nødvendig vej til at motivere den unge til at tale om uddannelse og job. 16 I bruger alt for mange ord! Rapport om inklusion af unge grønlændere i Aalborg en gruppesag i VISO

17 OM NOGLE, DER GÅR STRUDS Grønlænderenheden oplever med jævne mellemrum, at nogle af de unge går struds. Begrebet, som enheden selv har fundet på, betegner de tilfælde, hvor den unge uden varsel trækker sig fra alting. Det ser ud til at gå godt med den plan, man er blevet enige om; alligevel holder den unge pludselig op med at komme på sin uddannelse eller møde på sit arbejde. En forklaring herpå kan være, at den unge er havnet i byens rusmiddelfællesskaber. Og det er der som regel en grund til. Ofte er der hændt noget, som forstyrrer den unges liv. Det kan være, at kæresten er flyttet med barnet, en bror har forsøgt selvmord, eller mor er måske fuld, og så skal der passes på hende. Det har de måske ikke lyst til at tale om, men den slags kan medføre, at de eksempelvis opgiver den plan, de ellers var i gang med. Andre gange er det tilsyneladende små ting, der bremser. Flere fortæller, at de har brug for en læge eller en psykolog, men at de ikke fik lavet en aftale, fordi telefonen ikke blev taget. Ét forsøg kan være det, de magter, og når de har ringet op og kun fået en telefonsvarer, kan det betyde, at de giver op. I visse perioder kan der derfor være behov for omfattende hjælp, men omvendt vil de unge gerne selv tage ansvar, når de har overskud. Jeg kan godt lide, når de forlanger noget af mig. Når de ikke behandler mig som en, der starter i 1. klasse. De skal tro på, man gerne vil og kan selvom vi er grønlændere, kan de godt behandle os som voksne. Vi er ikke helt nede i bunden. (...). Men omvendt Lige nu har jeg lavet en aftale med min lærer om, at han gerne må ringe til mig og vække mig. Det er rigtig dejligt for mig, at han vil det, det har jeg brug for lige nu. Men jeg tror, det er vigtigt, at de spørger, om man gerne vil have det, sådan at man synes, det er noget, man selv har valgt. På nogle områder kan den unge have veludviklede kompetencer, og på andre områder mangler han og hun færdigheder. Det kan let forvirre omgivelserne, herunder fagpersoner, når en ung synes vilje- og ressourcestærk og parat til at komme i gang med eksempelvis et uddannelsesforløb eller påbegynde en aktivitet. Senere viser det sig, at dét, der så enkelt og ligetil ud, netop var det, den unge gav op overfor. Socialstyrelsen Viden til gavn 17

18 Vær opmærksom på, at: de unge i perioder kan have brug for hjælp til at overkomme mindre opgaver og tilsyneladende håndterbare problemer. Samtidig har de også brug for respekt og tro på, at de kan noget selv. Det er en svær balance at give ansvaret fra sig som rådgiver, når man samtidigt gerne vil forhindre, at de unge vælter. OM DEN SVÆRE UDDANNELSE De unge har ofte flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig. Når de forklarer, hvorfor de er droppet ud, har det som regel mindre betydning, hvad uddannelsen handlede om, end hvordan det føltes at gå der. Flere fortæller, at de øver sig i at være mere åbne om sig selv, fordi det opleves nyttigt. Her kan det være nyttigt at gå på en uddannelse med gruppearbejde, især når det giver mulighed for et socialt liv med andre studerende, som ikke kun har en grønlandsk baggrund. En gruppebaseret uddannelse kan dog også være en udfordring for dem, der ikke er vant til at være sammen med danskere, og som føler sig utrygge og sårbare. Disse unge kan komme til at føle sig alene og udenfor, hvis de ikke hjælpes i gang i grupperne eller får følelsen af at være inviteret. Det kan betyde, at de opgiver og falder fra og så igen må starte forfra. Man skal have mod til at sige noget. Det mod kan godt tage tid at finde. De unge forklarer, at det føles som et personligt nederlag, og som om de belaster samfundet. De unge, som det går godt i uddannelsessystemet, kan ofte fortælle om støtte fra personer eller mentorer, der har givet dem et spark på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt. Det, der har betydet mest for mig, var engang, jeg var blevet smidt ud af skolen, fordi jeg havde for meget fravær. Jeg sad derhjemme, pludselig ringede en af mine lærere og sagde, at han havde talt med skolen, og de var blevet enige om, at jeg fik én chance til. Han havde set, at jeg havde haft det svært, og han troede på mig. Det vendte det hele for mig og jeg fik lyst til at vise ham, at jeg godt kunne. 18 I bruger alt for mange ord! Rapport om inklusion af unge grønlændere i Aalborg en gruppesag i VISO

19 Typisk har de unge en liste over alt det, de ikke kan, men ingen liste over, hvad de faktisk mestrer. Hertil kommer, at de ofte hører, at grønlændere generelt har svært ved at skabe sig gode liv i Danmark, fordi de let vælter. De unge vil gerne gøre noget selv og bidrage til nye aktiviteter. De skal tro på, at man gerne vil og kan selv om vi er grønlændere, kan de godt behandle os som voksne. En af de unge mænd fortalte: Jeg tilhører underklassen, og så begynder jeg at få nogle tanker om, at det er meget normalt for sådan en som mig ikke at få en uddannelse. Man har hørt historien om den sociale arv, man har hørt om sandsynligheden og det sidder i ens baghoved, og man bliver ved med at bebrejde sig selv, at du kan jo ikke. Du hører ikke til her. Nogen gange kan jeg komme til at skubbe mig selv væk. Man er sin egen værste fjende. Den unge mand har påbegyndt en uddannelse og håber, han gennemfører. Han kaldes mønsterbryder af sine vejledere. Han mener, at hjælpen fra gode voksne har gjort forskellen. Vær opmærksom på, at: uddannelsesmiljøet og det sociale liv spiller en rolle for den unge. Læreren har en vigtig rolle i at se og støtte den unge. det er vigtigt at hjælpe de unge til at tro på, at det kan lade sig gøre at bryde med mønstre og fortællinger. Man kan hjælpe ved at genfortælle de positive historier frem for de negative. mønsterbrydere også har brug for støtte ved at få positive selvbilleder og opbakning til selv at virke som rollemodeller for andre unge. OM TRYGHEDEN BLANDT SINE EGNE De unge grønlændere føler sig generelt mere trygge og hjemme blandt andre grønlændere. De kan være bange for at sige noget forkert eller noget, andre griner af, når de er i selskab med danskere. I Grønland griner man med hinanden og ikke ad hinanden, fortæller en af de unge. Ifølge ham udgør det en vigtig kulturforskel, som kan skabe anledning til misforståelser og utryghed. De unge taler om at føle sig ydmyget og set ned på af danskere og derfor lukker de sig inde. Socialstyrelsen Viden til gavn 19

20 Problemet i starten var det her med ironi og sarkasme. Danskerne kunne tit godt lide at sige noget om grønlændere, og så tog jeg det meget alvorligt. At grønlændere er fulde, at vi bor i igloer, alle fordommene. Hvad var alvor, og hvad var ironi? (...). Man bliver set som en outsider, danskerne har det med at se grønlændere som en underkultur, som underciviliserede. I Danmark lærer man intet om, hvor langt Grønland er nået. Derfor spørger de, om man stadig bor i iglo. De unge bliver vrede over danskerhumoren. De kan ikke lide grønlændervittigheder, som generaliserer og stigmatiserer. De fortæller, at de møder grønlænderjokes stort set alle vegne, og at det påvirker dem meget. Især er de trætte af de mange jokes, der handler om alkohol. De fortæller om kolonihistorien og de ar, den har efterladt på den grønlandske sjæl og om de nederlag, det har givet deres forældre. Det har også givet de unge et mindreværd. Reaktioner kan for eksempel være aggressivitet eller apati. Det er lettere at snakke med grønlændere. Det føles ikke utrygt at tale med en dansker, men man er nok mere usikker på sig selv. En dansker gider han en rigtig grønlænder, sådan rigtigt? OM NETVÆRK PÅ TVÆRS AF ALLE SKEL Jakip er navnet på en lille fodboldklub i Aalborg Øst, der er igangsat af unge grønlændere. Klubben samler både studerende og udsatte unge. De fleste er grønlændere, nogle kun halvt, og andre slet ikke. Spillerne mener, at Jakip er et godt eksempel på, at man kan samles på tværs af skel, når blot det handler om noget, alle kan interessere sig for. Det er godt at være sammen med andre grønlændere, uden at man skal tænke over, hvilket samfundslag man selv tilhører. Den typiske fortælling om den ringe kontakt mellem udsatte unge og dem med lidt flere ressourcer ser ud til at være i forandring blandt de unge på fodboldbanerne, hvor sport og leg er omdrejningspunktet. At snakke med grønlændere, det kompenserer for hjemve (...). Det at være en del af gruppen betyder så meget. Så får man lyst til at deltage og komme. Man kommer, fordi man har lyst, ikke fordi man skal. 20 I bruger alt for mange ord! Rapport om inklusion af unge grønlændere i Aalborg en gruppesag i VISO

21 De unge vil gerne bidrage med ideer til kommunen om nye aktiviteter og også være med til at skaffe fremmøde. Men de vil omvendt meget nødigt koste samfundet noget. Flere taler om, at det kan være til hjælp at dele gode og dårlige erfaringer med andre unge, men måske er der brug for fagpersoners hjælp til at tale om det, der er svært at tage hul på. De unge er opmærksomme på vigtigheden af, at nye fællesskaber rummer såvel de udsatte som de mere velfungerende unge. Jeg kunne godt tænke mig at snakke med andre unge om, hvad de gør, når det er svært. Dem, der har det svært, som man kan kende sig selv sammen med, men måske især dem, der har haft det svært, men som ved, hvordan man kan komme videre med sit liv og gøre det godt. Vær opmærksom på, at: nye aktiviteter på tværs af skel og gerne med andre grønlændere kan være af stor betydning for, at udsatte unge grønlændere får mulighed for at opbygge og indgå i gode og konstruktive netværk. finde og involvere de unge, der gerne vil deltage eller tage et initiativ. Lyt til deres ideer og giv dem det ansvar, de magter. støtte de unge til at dele både dårlige og gode erfaringer. OM RUSMIDLER Brug af rusmidler har kun fyldt lidt i de unges fortællinger. Snakken om rusmidler opstår ofte først, når de unge taler om de fordomme om grønlændere, som de hele tiden møder. Når der er blevet spurgt til, hvilken betydning alkohol og hash har for dem, fortæller de fleste, at det er noget, der hører til i weekender og på udbetalingsdage. Der bliver sjældent talt om det som misbrug, men snarere som noget, der er svært at sige nej til, når man er på steder, hvor der drikkes og ryges. Alkohol opfattes mere taberagtigt end hash, der ses som mere normalt og næsten på linje med tobak. Socialstyrelsen Viden til gavn 21

22 Kendetegnende for de unge, som klarer sig dårligt, er, at de ofte finder sig til rette i udsattes fællesskaber, hvor der altid er nogen, der gider drikke en øl og ryge en smøg. Det er bedre at være her end at være alene. Også selvom man helst ville lave noget andet. Mange af de unge taler om behovet for steder, rum og netværk, hvor man kan komme og være sammen, uden at man behøver at drikke. Man kan blive presset til at drikke. Man er nødt til at søge et andet sted hen for at slippe fri. Ellers kommer man til det. Vær opmærksom på, at: de unge ikke nødvendigvis oplever et stort forbrug af rusmidler som et egentligt misbrug, som kalder på behandling. Spørg ind til deres syn på rusmidler og undersøg, hvor meget det, man måske kan opfatte som misbrug, fylder i forhold til andre problemer. den sociale afhængighed har stor betydning i forbindelse med et stort forbrug af rusmidler. Støt om nødvendigt initiativer om samvær med ikke-misbrugere. et stort forbrug af rusmidler kan lægge en afstand til traumer. Ophør eller reduktion i forbrug kan betyde et behov for psykologisk behandling. OM BØRNEFAMILIERNES UDFORDRINGER Nogle af de unge forældre lever med en fortælling om, at man som grønlænder er i særlig stor risiko for at få anbragt sine børn uden for hjemmet. De føler, at de automatisk betragtes som dårlige forældre, og som nogle, der skal belæres og holdes særligt øje med. De kan derfor opleve, at den danske måde bare er den rigtigste og savner dialog om forskellige opdragelsesidealer. Det kan få dem til at trække sig fra dialog og samarbejde. De stiller hele tiden spørgsmål ved, om vi nu kan klare det som forældre (...). De spørger, hvordan min barndom har været. Far var alkoholiker. Det var dengang. De nævner det stadig; hun er opvokset i et misbrugshjem. Før børnene bliver født, taler de om det uden at vide, hvordan man selv vil klare det. Man bliver ked af det (...). 22 I bruger alt for mange ord! Rapport om inklusion af unge grønlændere i Aalborg en gruppesag i VISO

23 Man føler, at hvad sker der nu, skal de til at tage barnet fra mig? Hvis der er noget, som er svært med ens barn, tør man ikke sige det. Og jeg ved, at nogen er bange for at gå på kommunen, fordi de skal tjekke en. De fortæller, at de ikke tør sige det, hvis der er noget, som er svært med børnene. Og de kan være usikre på, hvorfor kommunen kommer på hjemmebesøg. Det samme gælder, når sagsbehandleren noterer. De unge ved ikke, hvad dagsordenen er, og hvad notatet skal bruges til. Når I sidder der bag computeren, kan man godt tænke: Hvad skriver hun? Hvad skal hun bruge det til? Kommer det til at forfølge mig? Vær opmærksom på, at: introducere jer ordentligt for hinanden og fortælle om de indbyrdes intentioner med mødet. skabe tillid til, at intentionen er at hjælpe, og at tvangsfjernelser er et sidste skridt, som man altid prøver at undgå via samarbejde med familien. fortælle, hvorfor det kan være nødvendigt at tale om misbrug i familien. At man ikke pr. automatik stempler den nye familie, men at erfaringer viser, at unge, der selv er vokset op med traumer og misbrug, kan have brug for ekstra hjælp i forhold til at være forældre. man kan have egne forforståelser og formodninger, hvorfor det er godt at gå i dialog. tydeliggøre, hvad man vurderer på, når man skal undersøge, hvorvidt forældre kan tage vare på et barns tarv, og fortælle, hvilken hjælp forældrene kan få, hvis ikke det er muligt. Fortæl om, hvad reglerne betyder, og hvorfor familiegruppen kommer på hjemmebesøg. fortælle, hvad der noteres ned, og hvad det eventuelt skal bruges til. undersøge, om I forstår hinandens forklaringer og budskaber. Socialstyrelsen Viden til gavn 23

24 OPSAMLING Et menneske er ligesom en båd, der sejler i tåge. Man kan ikke se fremad og ved ikke, hvad der er. Måden, man navigerer på, er at kigge bagud og orientere sig efter den linje, man efterlader i tågen. Så ved man, om man sejler lige eller skævt. Det er vigtigt, at man kender historien, for at man kan finde vejen frem. Citat: Ung grønlænder fra Aalborg Grønlænderenheden henvendte sig til VISO, fordi flere af de forløb, de havde planlagt sammen med de unge grønlændere, blev afbrudt uden varsel, selvom alt så ud til at tegne godt. For at VISO kunne yde en kvalificeret rådgivning, var der behov for at indsamle mere viden om de unge grønlænderes egne perspektiver på fremtiden. Besvarelserne fra den efterfølgende interviewrunde viste, at de unge blandt andet havde et håb om et brud på den del af deres historik, der vidner om en svær opvækst med traumatiserende forhold i familien og i det nære samfund. Der var endvidere et behov for et opgør med de forskellige typer af forforståelser og den stigmatisering, som de unge oplever i mødet med det danske samfund. De unge har af forskellige grunde ikke så stor tradition for at tale om de forhindringer, de møder, når de forsøger at navigere efter nye planer og mål. Det gælder såvel de vanskeligheder, de har med sig fra opvæksten i Grønland, som dem de møder i det miljø, de færdes i til daglig i Aalborg. Derfor kan det ind imellem synes lettere at holde sig lidt på afstand af systemet. Flere af udsagnene tyder dog på, at de unge gerne vil øve sig i at tale med deres rådgivere om emner, der kan være omgærdet af tabu, især hvis de får den rette hjælp og støtte hertil. Almindelige dagligdags gøremål med planer og aftaler er ikke altid så enkle at gennemføre, når man på én gang skal overvinde personlige, sociale og sproglige barrierer. Det kan så føles mere ligetil at søge tryghed sammen med andre udsatte unge i fællesskaber, hvor brug af rusmidler også udgør et samlingspunkt. Men det er ikke sikkert, at den unge ser dette forbrug som problematisk. Slet ikke, hvis det drejer sig om hash. Flere af de unge fortæller, hvor svært det er at finde fællesskaber uden alkohol og hash. De vil gerne gøre noget selv og bidrage til nye aktiviteter, hvor rusmidler ikke er det centrale omdrejningspunkt. Især vil de gerne danne netværk på tværs af de skel, der er mellem de mere ressourcestærke grønlændere og dem selv. Det sker for eksempel allerede i fodboldklubben Jakip. Savnet af Grønland fylder meget. Og de værdier, de unge har levet med og fortalt om, passer ikke altid så godt til det danske samfunds krav om effektivitet, målrettethed mv. Derfor opstår der let en ambivalens i forhold til at gennemføre de forløb, de har sagt ja til. Og de siger det sjældent af sig selv, hvis det føles forkert. Også af den grund er det hensigtsmæssigt løbende at følge op og undersøge, om en indsats fortsat giver mening. 24 I bruger alt for mange ord! Rapport om inklusion af unge grønlændere i Aalborg en gruppesag i VISO

25 I Aalborg Kommune er der mange instanser og tilbud målrettet grønlændere, men det kan være svært for den unge at forstå forskellen på tilbuddene og skabe overblik over, hvordan indsatserne i de flerstrengede forløb spiller sammen. Det er derfor vigtigt, at man herfra får en bedre kontakt med de unge, så de ikke risikerer at falde igennem. Som et led i strategien for socialt udsatte grønlændere i Danmark, hvor målet er at sikre bedre inklusion for gruppen af socialt udsatte grønlændere, skabes der nu en model for samarbejde på tværs af forvaltninger og tilbud, så de involverede aktører bedre kan gøre brug af hinandens erfaringer og viden. På flere forskellige måder sker det allerede i Aalborg Kommune. Dette fokus falder godt i tråd med de ønsker og håb, de unge grønlændere fremsætter undervejs i VISO-forløbet. Strategi for socialt udsatte grønlændere i Danmark, Kommunerne i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København er i perioden aktive medspillere i strategien for udsatte grønlændere i Danmark. Strategien, der er en del af satspuljeaftalen og forankret i Socialstyrelsen, er målrettet socialt udsatte grønlændere bosiddende i Danmark samt nytilkomne grønlændere med betydelig risiko for at blive socialt udsatte i Danmark. Formålet er at sikre bedre inklusion for denne målgruppe i de fem kommuner og på længere sigt at nedbringe antallet af socialt udsatte blandt grønlændere i Danmark. Socialstyrelsen Viden til gavn 25

26 BILAG TRE RÅDGIVNINGSDAGE OG ET OPFØLGENDE MØDE I GRØNLÆNDERENHEDEN Dag 1: Kulturelle vinkler Deltagerne blev præsenteret for de udsagn og besvarelser, der kom ud af interviewene. Her blev der videregivet viden om de unges liv og deres refleksioner over emnet samt om forforståelser, fortællinger, kulturelle værdier mv. Deltagerne fik viden om antropologiske perspektiver på kulturmøder. Deltagerne fik viden om redskaber til interkulturel dialog og forandring. Deltagerne blev inddraget i udvikling af nye metoder og strategier. Dag 2: Psykosociale vinkler Deltagerne blev præsenteret for psykologiske perspektiver på omsorgssvigt, tidlig traumatisering og senfølger efter seksuelle overgreb samt disses betydning for indlæring, motivation og relationsdannelse. Deltagerne blev trænet i antropologiske teknikker til at få viden om de unge. Deltagerne blev udfordret på det man plejer i egen praksis. Formålet var at få indblik i egne indforståetheder, forforståelser og vaner. Deltagerne delte hinandens erfaringer om, hvad der virker for derigennem at få inspiration til nye tilgange og metoder. Efter de to første temadage fulgte en periode på to måneder, hvor centermedarbejderne fik mulighed for at afprøve ny viden og metoder i daglig praksis. Dag 3: Opsamling og opfølgning Hvad havde vist sig at fungere i afprøvningsperioden? Hvad var der spørgsmål til? Kom der nye erfaringer? Der blev skabt overblik over den samlede tilegnede viden, og der blev lagt planer for de metoder og strategier, man ønskede at arbejde videre med. VISO og Grønlænderenheden afholdt efterfølgende et møde af tre timers varighed for at skabe en fælles forståelse og afklaring af, hvilke udfordringer enheden stod overfor i forhold til implementering af den ny viden. VISO-specialister opsummerede først, hvilken viden der var bibragt under forløbet. Herefter gav Grønlænderenheden en tilbagemelding på forløbet. Endelig var der en fælles drøftelse af fremtidige faglige, organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer på området. 26 I bruger alt for mange ord! Rapport om inklusion af unge grønlændere i Aalborg en gruppesag i VISO

27 Socialstyrelsen Viden til gavn 27

28 Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf.:

I bruger alt for mange ord! Rapport om inklusion af unge grønlændere i Aalborg - en gruppesag i VISO

I bruger alt for mange ord! Rapport om inklusion af unge grønlændere i Aalborg - en gruppesag i VISO I bruger alt for mange ord! Rapport om inklusion af unge grønlændere i Aalborg - en gruppesag i VISO Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.nr. 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde. - en artikel om VISOs rådgivningsforløb i Aalborg Kommune

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde. - en artikel om VISOs rådgivningsforløb i Aalborg Kommune Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde - en artikel om VISOs rådgivningsforløb i Aalborg Kommune Hvorfor vender han rundt i sidste øjeblik? Et VISO-forløb med antropologisk og

Læs mere

Bilag 4. Rapport over undersøgelsen: Unge grønlændere I Aalborg 2014.

Bilag 4. Rapport over undersøgelsen: Unge grønlændere I Aalborg 2014. Bilag 4. Rapport over undersøgelsen: Unge grønlændere I Aalborg 2014. I det følgende beskrives undersøgelsen i korte træk. For uddybende indhold, citater, metodiske redskaber m.v. kontakt VISO / antropolog

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer?

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Temadag på Knudshoved Kursuscenter den 22. januar 2014 - Røgfrihed for alle Program Kl. 10.00-10.30: Velkomst, præsentation

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Guide til mentorforløb

Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Oktober 2008 ISBN: 978-87-92403-01-8 Oplag: 1.000 stk. Redaktion: Susie Skov Nørregård Layout: Helle Thorbøl Møller Tryk: one2one Yderligere information kan

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Referat AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødested er

Referat AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødested er Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Familie- og Socialudvalget Mødet den 10.04.2015 kl. 09.00 Mødested er Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Orientering - Besøgstur på udsatteområdet

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Omkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016

Omkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016 Omkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber

Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Ofte er unge, der har eller har haft en psykisk sygdom, nervøse for at fortælle deres venner, hvordan de har det. Det har de dog i mange tilfælde ikke

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling?

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? Workshop 1A Netværksstrategier 1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? - Mere samarbejde med

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. 84 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Thomsen Mads Sinding Jørgensen 05-09-2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Det er nærliggende at tro, at det, der føles godt, vil vi gerne have mere af. Og det, der føles ubehageligt, vil vi gerne undgå.

Det er nærliggende at tro, at det, der føles godt, vil vi gerne have mere af. Og det, der føles ubehageligt, vil vi gerne undgå. Næste gang: Lørdag d. 16. april 2016 Kl. 10.00 16.00 5 TRIN TIL DINE DRØMME Kan man få, hvad man beder om? Ja! Men det kræver indsigt og træning. Få her 5 trin, der sætter dig på sporet til at nå dine

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Det Grønlandske Hus i Aalborg er et hus, som er åbent for alle med relationer til og interesse for Grønland og grønlandske forhold. Vores formål er at

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

NÅR DU ER SIGTET ELLER HAR EN DOM. - Til personer med nedsat funktionsevne

NÅR DU ER SIGTET ELLER HAR EN DOM. - Til personer med nedsat funktionsevne NÅR DU ER SIGTET ELLER HAR EN DOM - Til personer med nedsat funktionsevne Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18,1. 5000 Odense C Tlf: 72423700 E- mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere