Kompendium. Elementær vandværkshygiejne. foreningen af vandværker i danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompendium. Elementær vandværkshygiejne. foreningen af vandværker i danmark"

Transkript

1 Kompendium Elementær vandværkshygiejne foreningen af vandværker i danmark

2 Udgiver: Titel: Tekst: Copyright: Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, Solrød Strand Tlf Kompendium - Elementær vandværkshygiejne 1. udgave - 1. oplag December 2013 Jørgen Østermark FVD Opsætning og layout: November 2013 Tryk: Zeuner Grafisk Pris: Kr. 50,00

3 FORORD Dette kompendium omhandler hygiejnetekniske forhold i alle led fra boring til forbruger og beskriver bakteriologiske og praktiske forhold, som har betydning for vandværkets hygiejnestandard. Formålet er at styrke bevidstheden om og betydningen af, hvor vigtigt det er, at alle, der arbejder for vandforsyningen, til stadighed har blik for afvigelser fra god hygiejnepraksis og melder tilbage til bestyrelsen om forhold, der bør rettes. Intentionen med kompendiet er at give driftspersonale, vandværkspassere, bestyrelsesmedlemmer med driftsansvar og håndværkere, der arbejder på og ved vandværkets installationer, en grundig men kortfattet indføring i bakteriers indvirkning på vort drikkevand både de positive og de negative virkninger. Endvidere vil vandværkets forskellige installationer blive gennemgået på en sådan måde, at læserne bliver opmærksomme på ting, der skal udbedres. Er der behov for yderligere teoretisk viden, kan man med fordel gå på opdagelse i den litteratur, som er anført sidst i kompendiet. Kompendiet kan også med fordel anvendes af bestyrelsen i den daglige overvågning af vandværkets installationer, samt give inspiration til forbedringer og investeringer, der sikrer en fortsat høj hygiejnestandard på vandværket. Ole Wiil Landsformand Bent Soelberg Adm. direktør 3

4 Rettelsesblad Kompendium i Elementær vandværkshygiejne 1. udgave - 1. oplag 4

5 Rettelsesblad til: Kompendium i Elementær vandværkshygiejne - 1. udgave 1. oplag Side 8: Side 9: 2. kolonne, 2. linje. (En temperaturstigning på 10 0 C fordobler) Skema, Stationær fase: Antallet af bakterier er stabilt. Hvis der sker vækst af bakterier, vil der være lige så mange bakterier, der går til grunde. Side 19: Se tegning Boring By Grundvandets strømningsretning Side 30: Side 38: Billedet af en prøvehane, viser et bud på god prøvetagningshane. Skema rettelser i kolonnen Materielle værdier Konsekvens Vand til forbrugere Kvalitet Materielle værdier Lille = 1 Mellem = 2 Stor = 3 Reduceret Delvis svigt af forsyning (< 100 forbrugere ) Delvis svigt af forsyning (< 1000 forbrugere ) Total svigt af forsyning Kvalitetskrav Overskredet for ikke kritiske parametre Kvalitetskrav Overskredet for kritiske parametre Leverance af Sundhedsskadeligt vand < >

6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Historisk baggrund og målsætning Historisk baggrund Målsætning... 6 Hvad er målet?... 6 Hvorfor er vort vand så vigtigt?... 6 Hvad vil vi ikke have i vores drikkevand?... 6 Spørgsmål, vi håber at svare på... 6 Myndigheder en medspiller eller modspiller?... 6 Kapitel 2. Mikroorganismer grundlæggende...7 Bakteriecellen... 7 Bakteriernes celleform... 8 Hvad består bakterier af... 8 Næringsstoffer:... 9 Energikilder... 9 Ydre faktorer som... 9 Bakteriernes stamtræ...10 Gavnlige og ønskede bakterier...10 Uønskede bakterier...10 Kapitel 3. Generelt fra boring til forbruger...11 Grundvandsdannelsen...11 Nedsivningshastighed...11 Vandværkets installationer...12 Råvandsstationer...12 Iltnings- og filteranlæg...13 Lukkede filter (tryk filtre)...13 Åbne filtre...13 Udpumpningsanlæg...13 Trykforhold...14 Kapitel 4. Bakterier fra boring til forbruger...15 Forekomst...15 Positive egenskaber...15 Negative egenskaber...15 Coliforme bakterier...15 E. Coli (Escherichia coli)...15 Clostridium perfringens...16 Grundvandsbakterier...16 Bakterier i overfladevand...16 Andre patogene organismer, virus og protozoer...17 Hvad vil vi ikke have i drikkevandet?...18 Andre uønskede stoffer i drikkevandet...18 Kapitel 5. Teknisk hygiejnisk gennemgang fra boring til forbruger...19 Indvindingsopland...19 Boringen...20 Råvandsstation...20 Råvandsledninger...22 Iltningsanlæg...22 Iltningstrapper

7 Åbne iltningsanlæg med bundbeluftning...23 Lukkede iltningsbeholdere...23 Typiske problemer...23 Filtre...24 Åbne filtre...24 Lukkede filtre...25 Rentvandsbeholder...26 Vandtårne...27 Udpumpning...27 Forsyningsledninger...28 Kapitel 6. Hvordan finder vi en forurening?...29 Der foretages følgende:...29 Krav til prøvetagningen og prøvetagningsstedet...29 Hvordan skal prøvestedet være indrettet?...30 Hvilke haner bør man undgå...30 Hvordan kan den optimale prøvehane se ud?...30 Et typisk billede fra analyselaboratoriets prøveudtagning...30 Kapitel 7. Vejledning og bekendtgørelse...32 Begrænset kontrol...33 Udvidet kontrol...33 Kapitel 8. Håndtering af forurening...34 Når en forurening er konstateret...34 Hvordan undgår vi en forurening?...34 Hygiejneregler...34 Rengøring og desinfektion, opdelt efter virkning...35 Kemisk desinfektion...35 Eksempel på de forskellige desinfektionsmidlers virkning...36 Kapitel 9. Det daglige arbejde på værket og på ledningsnettet...37 Risikofaktorer...38 Indvindingsanlæg...38 Vandbehandlingsanlæg...38 Distribution...38 Fejl på forbrugers installation...38 Risikoanalyse...38 Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed (DDS), herunder den reducerede version Skema Skema Hygiejneinstrukser...44 Zonering af vandværket...45 Ledningsanlæg, nyanlæg, renovering og reparation...46 Kapitel 10. Dokumentation...47 Bilag...47 Litteraturhenvisning:

8 Kapitel 1. Historisk baggrund og målsætning Historisk baggrund Allerede i oldtiden var man klar over betydningen af hygiejne, og den græske gudinde Hygieia, som var gudinde for sundhed, lagde navn til. Op gennem middelalderen er der i Europa adskillige eksempler på, at uhygiejniske boliger, mangel på personlig hygiejne og uhygiejnisk tilberedelse af fødevarer har fået fatale følger ved spredning af dødelige sygdomme. Målsætning Hvad er målet? En grundlæggende forståelse af mikroorganismer. Øger motivationen for at højne hygiejnen på og omkring vandbehandlingen. Hvorfor er vort vand så vigtigt? Vi drikker det. Vi anvender det i den daglige madlavning. Vandet er første led i næsten al anden produktion af levnedsmidler. Vi skal være trygge ved vort vand. 99 % af vort drikkevand kommer fra grundvand. Hvad vil vi ikke have i vores drikkevand? Sygdomsfremkaldende bakterier. Helbredstruende kemikalier og stoffer. Spørgsmål, vi håber at svare på Har vi bakterier i vores drikkevand? Hvad er mikroorganismer? Hvorfor skal vi undgå forurening? Hvorfor får vi forurening? Hvordan får vi at vide, om vi har en forurening? Kontrol hvad fortæller det os? Myndigheder en medspiller eller modspiller? Hvordan mindsker vi risikoen forurening? Først omkring år 1700 var Robert Hook med et mikroskop i stand til at definere cellestrukturer og dermed lægge grunden til en større forståelse for mikroorganismer. Udviklingen i mikrobiologien gik dog kun langsomt indtil den tyske læge Robert Koch omkring år 1900 udviklede en metode, der gjorde det muligt at isolere bestemte mikroorganismer fra andre. 8

9 Kapitel 2. Mikroorganismer grundlæggende Bakteriecellen Mikroorganismer er mikroskopiske, primitive, encellede organismer. Til denne gruppe hører bakterier, skimmelsvampe, protozoer, gær og virus. Levende organismer er kendetegnet ved: Stofskifte, vækst, formering og cellemembran. Virus betragtes ikke som en levende organisme. Bakterierne er normalt udover cellemembranen omgivet af en cellevæg. Uden om cellevæggen kan der være en slimkapsel. Mange bakterier er forsynet med svingtråde (flageller), som betyder at bakterien er i stand til at bevæge sig i forskellige retninger afhængig af svingtrådenes placering. En del bakterier er forsynet med hår, der giver større vedhæftningsmuligheder. Bakterier er i modsætning til de øvrige nævnte levende encellede organismer ikke forsynet med cellekerne. Arvematerialet (DNA) befinder sig i cellekernen og hos bakterier frit i cytoplasmaet. Plasmiderne (små cirkulære DNA stykker) kan indeholde gener, der f.eks. gør bakterien modstandsdygtig over for antibiotika eller gør den sygdomsfremkaldende (patogen). Bakterier har ikke kønnet formering, men formerer sig ved tvedeling. Bakterien kan få tilført nye, arvelige egenskaber på tre måder. Transformation, hvor kopier af frem med DNA optages direkte fra omgivel serne. Konjugation, hvor kopier af plasmaer overføres fra en bakterie til en anden ved direkte kontakt. Transduktion, hvor bakterievirus over fører dele af DNA fra en bakterie til en anden. 9

10 Nogle bakterier er i stand til at danne sporer inde i bakteriecellen, der nedbrydes når sporen dannes. Sporene er hvilestadie af bakteriecellen og dannes typisk, når miljøet for bakterien bliver for ugunstigt. Bakteriesporer er særdeles hårdføre og kan overleve ekstreme miljøforhold i adskillige år, og hvis miljøet ændres i gunstig retning vil bakteriesporen danne en ny bakteriecelle. Bakteriernes celleform Bakterier kræver brug af mikroskop idet størrelse normalt er på 0,2 til 10 µm. Virus findes ned til 0,01 µm og svampe op til 30 µm. Bakteriernes optimale temperaturområde er 0 o C 45 o C. En temperaturstigning på 100 C fordobler væksthastigheden. Dvs. at bakterien er kendetegnet ved en eksponentiel vækst. Fordoblingstid = Hastighed for celledeling (generationstid) Eks. E. coli Ved optimale betingelser vil en enkelt E. coli bakterie være blevet til 1 x 109 celler efter 10 timer, svarende til cfu (kolonidannende enheder). Bakterierne opdeles i to grupper afhængig af cellemembranens opbygning: gram-negative (G-) og gram-positive (G+). Dette har betydning for eventuelt valg af desinfektionsmiddel. Ud fra formen opdeles bakteriearterne typisk i fire grupper: kokker (afrundede), stave, spiriller eller kommalignende former. Oftest forekommer bakterierne som kokker eller stave. Afhængig af delingsformen kan de ligge enkeltvis, side om side, i kæder eller i klumper (drueklaser). Cellevæggen har den primære funktion at beskytte den tynde cellemembran mod det meget høje indre tryk i cellen, som typisk er fra 5 til 25 atm. Den skal derfor være intakt. Går den i stykker vil cellen sprænges og gå til grunde. Hvad består bakterier af ca. 70 % vand ca. 30 % tørstof som består af: 50 % Carbon (C) - 20 % Ilt (O) 14 % Nitrogen (N) - 8 % Brint (H) 3 % Fosfor (P) - 2 % Kalium (K) 1 % Svovl (S) - 0,5 % Calcium (Ca) 0,5 % Klor (Cl) - 0,5 % Magnesium (Mg) 0,2 % Jern (Fe) - 0,3 % andre stoffer For at bakterierne kan formere sig, skal følgende forhold være til stede: 10

11 Næringsstoffer Vand råmateriale til opbygning af nye celler den nødvendige energi til opbygningsprocessen. Energikilder Nedbrydning af kulstofforbindelser. Methan (CH4) Kulhydrater (sukker) proteiner Sollys Iltning af uorganiske stoffer som jern (Fe) og svovl (S2) Ydre faktorer som Vand med 0,9 % NaCl (Salt) Temperatur Tryk Vedhæftningsmuligheder Bakteriernes vækst er karakteriseret på følgende måde: Nølefasen Eksponentiel fase Stationær fase Dødsfase Vækst Tid En grov beskrivelse af de fire faser Nølefasen Eksponentiel fase (vækstfasen) Stationær fase Dødsfasen Antallet af bakterier stabilt. Cellen vænner sig til de nye omgivelser. En voldsom vækst af bakterier, hvis følgende forhold er til stede: Vandets ph- værdi er mellem 6 og 8 Temperatur 37 o C Der er næringsstoffer til stede Vand og ilt Antallet af bakterier stabilt. Hvis der sker vækst af bakterier, vil der også være bakterier, der går til grunde. Antallet af bakterier falde markant, men man skal dog være opmærksom på, at visse bakterier er i stand til at danne sporer, som vækker bakterierne til live, hvis forholdene igen bliver optimale. 11

12 Bakteriernes stamtræ Som det fremgår findes der et utal af bakterier. Nogle er gavnlige og anvendes i vid udstrækning ved levnedsmiddelfremstilling som f.eks. ved brygning af øl, surmælksproduktion og visse ostetyper. Andre er sygdomsfremkaldende som f.eks. salmonellebakterier. I drikkevandet opdeler vi ligeledes bakterierne i to grupper: Gavnlige og ønskede bakterier Disse findes naturligt i grundvandet. Jo dybere grundvandsmagasin, des færre bakterier. Bakterierne opformeres i vandbehandlingsanlægget primært i vandværkets filtre. Ammoniumoxiderende Jernoxiderende Manganoxiderende Methanoxiderende Ferrobacillus og Gallionella som fjerner jern og mangan Disse bakterier kræver meget lidt ilt for at kunne formere sig. Antal af gavnlige bakterier må dog ikke være for stort! Uønskede bakterier Store mængder grundvandsbakterier Bakterier, som ikke er naturlige grund vandsbakterier Tarmbakterier Sygdomsfremkaldende bakterier Til sidstnævnte gruppe hører bl.a. Listeria og Campylobacter. Disse hører til den gruppe af bakterier, man kalder psykrotrof (psykrofile) bakterier, som kan overleve ved meget lave temperaturer og efterfølgende udvikle sig meget kraftigt, når forholdene bliver optimale. I den anden del af temperaturskalaen har vi de termoresistente bakterier som f.eks. Clostridier og Legionella, som er i stand til at modstå høje temperaturer. 12

13 Kapitel 3. Generelt fra boring til forbruger Grundvandsdannelsen Snittet viser den principielle udformning af jordlag under landjorden og under havet. Lerlagenes tykkelse er meget forskellige: tykkest i den østlige del af landet og i praksis ikke-eksisterende visse steder i Jylland vest for højderyggen. Jordlagene under Danmark er langt fra så ensartede som snittet viser, idet isen har flyttet omkring på de oprindelige lag. Derfor er strukturen ofte langt mere kompliceret, hvilket ofte gør søgning efter grundvandsmagasiner særdeles vanskelig, og det betyder samtidig, at grundvandsmagasinerne stedvis er dårligt beskyttede mod nedsivning fra forureningskilder. Vi vil senere komme ind på disse forhold. Af den nedbør, som falder over landjorden, siver kun ca. 16 % ned til grundvandsmagasinerne. Den resterende del fordamper, optages af vegetationen eller afledes gennem dræninger og vandløb tilbage til havet. Grundvandsdannelsen sker primært i højtliggende udyrkede arealer og i skovområder, hvor der som oftest ikke findes dræninger, og samtidig optager vegetationen langt mindre vand end på dyrkede arealer. Grundvandsdannelsen er størst i vinterhalvåret fra oktober til marts af følgende tre årsager: Den jævnt faldende nedbør er størst på denne årstid. Vegetationen optager minimum vand. Der er et minimum af fordampning. Kvaliteten af det dannede grundvand afhænger i høj grad af de jordlag, regnvandet siver ned igennem, samt af den tid vandet er om at nå ned til grundvandsmagasinerne. I Danmark kommer % af drikkevandet fra grundvandsboringer. Nedsivningshastighed Groft sand: 10 m pr. døgn. Ler blandet med sand: 10 cm pr. døgn. Sandblandet ler:1 cm pr. døgn. Ler og sprækkekalk: 1-2 mm pr. døgn. 13

14 Vandværkets installationer Råvandsstationer Råvandsstationer kan opdeles i underjordiske eller overjordiske. Der er flere typer at vælge imellem, som alle er gode, når de opfylder kravene til tæthed og beskyttelse af de tekniske installationer. Om man vælger den ene eller anden type er ofte et spørgsmål om temperament. Den underjordiske råvandsstation har den fordel, at temperaturen altid er over 0 o C. Ulempen er at luftarter, der stiger op gennem udluftningen fra forerøret, kan være giftige eller have en massefylde større end almindelig luft, hvilket betyder, at disse gasser ikke kan undvige gennem råvandsstationens udluftningsrør. Der skal derfor tages specielle forholdsregler, inden man går ned i råvandsstationer o. lign. Den ovenjordiske råvandsstation har den fordel, at det er let at komme til installationerne. Ulempen er, at man er nødsaget til at forsyne stationen med opvarmning, idet installationen fryser i frostgrader, hvis der i en periode ikke indvindes fra stationen. Omkring begge typer råvandsstationer er der fastlagt følgende. Fredningsbælte med radius 10 meter. Beskyttelseszone med radius 25 meter. Der må ikke dyrkes erhvervsmæssigt inden for beskyttelseszonen. Ydermere må der i en afstand af 300 m ikke være nedsivningsanlæg. 14

15 Iltnings- og filteranlæg Lukkede filter (tryk filtre) Iltning af grundvandet tjener to formål: Afblæsning af naturlige forekommende stoffer i grundvandet. Tilsætte ilt til vandet for smagen og at undgå anaerob bakterievækst. Lukkede iltningsanlæg udmærker sig ved at være i gul zone, så længe der ikke foretages indgreb i installationen. Man er ved disse anlæg henvist til at føre kontrol med kvaliteten af vandbehandlingen via monterede overvågningsinstrumenter. Åbne filtre Åbne iltningsanlæg giver mulighed for visuel overvågning. Men man skal være opmærksom på, at disse anlæg hører til rød zone, hvor der er fare for at komme direkte i kontakt med vandfasen. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at anlæggene er forsynet med afskærmning. Rummet bør ikke være forsynet med vinduer eller anden åbning til det fri. Ved afskærmede bassiner bør der installeres affugtningsanlæg for at undgå algedannelser på kolde flader. Af hensyn til reparation bør disse anlæg placeres på en sådan måde, at man ikke skal ind over vandfasen ved reparation og vedligeholdelse. Udpumpningsanlæg Udpumpningsanlægget bør være indrettet, så det er muligt at komme til på en nem måde gerne med direkte adgang af hensyn til reparation og vedligeholdelse. Som ved de åbne filtre bør der være affugtningsanlæg af hensyn til de installerede pumper og rør samt den elektriske installation. 15

16 Trykforhold Trykforholdende i ledningsnettet er i høj grad afhængig af lokale forhold, ikke mindst terrænforholdende i vandværkets forsyningsområde. Det kan mange steder være nødvendigt at inddele området i flere trykzoner, hvilket medfører øget tilsyn med og vedligeholdelse af pumper og styringer placeret forskellige steder. 16

17 Kapitel 4. Bakterier fra boring til forbruger Forekomst Bakterier forekommer alle steder i naturen: I vand, jord og luften, på og i planter, dyr og mennesker. Bakterier kan både have positive og negative egenskaber. Positive egenskaber Naturens skraldemænd som nedbryder organisk materiale og evt. pesticider. Sidstnævnte medfører dog, at der i vores grundvand evt. kan forekomme nedbrydningsprodukter af pesticider. Er en naturlig del af tarmfloraen, hud og slimhinder. Holder andre bakterier væk. Binder kvælstof fra luften. Udnyttes ved produktion af foder og fødevarer. Negative egenskaber Kan fremkalde sygdom. Fordærver mad og drikkevarer. Ødelægger tænder. Giver slimede belægninger i rørinstallationer. Giver næring til andre bakterier. Et simplificeret stamtræ for de farligste bakterier. Et simplificeret stamtræ for de farligste bakterier. Kimtal ved 37 o C Enterobakterier Coliforme bakterier Findes naturligt i jord, overfladevand og rådnede plantedele, men ikke i drikkevand. Tyder på en generel forurening (kontaminering) fra jord, overfladevand, spildevand eller gylle. Er normalt ikke sygdomsfremkaldende, men trives samme steder som de sygdomsfremkaldende bakterier, og dermed en indikatorbakterie. E. Coli (Escherichia coli) Fækale colibakterier eller termoresistent (evne til at overleve høje temperaturer) coliforme bakterier. Naturlig tarmbakterie hos mennesker og dyr / fugle (varmblodede). Med undtagelse af E. Coli 0157 er disse normalt ikke sygdomsfremkaldende, men tyder på en frisk forurening af drikkevandet fra husspildevand, dyregødning eller lignende. Er en tarmbakterie med en størrelse på 2 µm forsynet med hår og svingtråde (flageller). Det er en varmblodsvariant af coliforme bakterier. Enterokokker Coliforme bakterier Når man i en vandprøve finder en indikatorbakterie af coliform type, kan det tyde på en nylig fækal forurening fra varmblodige dyr. E. Coli 17

18 Clostridium perfringens Forekomst af denne jordbakterie er tegn på forurening med overfladevand. Den er stavformet og en af de bakterier, som danner sporer, hvorfor den er særdeles hårdfør og vil selv om den tilsyneladende er død kunne gendannes, når forholdene bliver gode. Bakterien er anaerob, dvs. at den kan overleve under forhold, hvor der ikke er ilt til stede. Bakterier i overfladevand Overfladevand er karakteriseret ved, at der generelt er mange bakterier fra planter, fugle og dyr, der lever i vandet. Bakterietyperne er bl.a: Coliforme bakterier E. Coli Clostridium Perfringens (sporedannende) Enterokokker (fækale streptokokker) Grundvandsbakterier Antallet er forholdsvis få, bl.a. fordi temperaturen oftest ligger på 8-9 o C. Bakterierne i grundvandet er kuldetolerante (psykrofile). De er naturligt forekommende og vil gennem vandbehandlingen opnå en vis vækst. Når vi ønsker disse bakterier skyldes det, at de er: Ammoniumoxiderende Jernoxiderende Manganoxiderende Methanoxiderende Fjerner jern og mangan (Ferrobacillus og Gallionella) Vi ønsker imidlertid ikke store mængder grundvandsbakterier, idet dette vil være skadeligt under vandbehandlingen og kan betyde forhøjet kimtal i drikkevandet. 18

19 Andre patogene organismer, virus og protozoer Andre patogene organismer, virus og protozoer Patogene bakterier er sygdomsfremkaldende. Patogene Andre patogene bakterier organismer, sygdomsfremkaldende. virus og protozoer Noro virus Patogene bakterier er sygdomsfremkaldende. Andre patogene organismer, virus og protozoer Noro virus Noro virus Patogene bakterier er sygdomsfremkaldende. Noro virus Protozoer Protozoer Giardia Protozoer Protozoer Giardia Giardia Giardia Cryptosporidier Cryptosporidier Cryptosporidier Cryptosporidier Temperaturens effekt på legionellabakterier i vand Temperatur Temperatur ens effekt ens effekt på Temperatur på legionellaba ens effekt legionellaba kterier i kterier på i vand vand legionellaba kterier i vand 19

20 Hvad vil vi ikke have i drikkevandet? Hvad vil vi ikke have i drikkevandet? Vandbårne bakterier E. Coli Tegn på nyere, fækal forurening Pseudomonas Enterokokker Clostridium perfringens Tarmbakterie, ret hårdfør, tegn på ældre forurening, analyseres ved fund af E. Coli. Sporedannende tarm- og jordbakterie, tåler udtørring, tegn på ældre forurening, analyseres ved mistanke om overfladevand. Patogene (sygdomsfremkaldende) bakterier Symptomer Camphylobacter Alvorlig diarré Samonella typhi Alvorlig diarré, tyfus S. paratyphi Alvorlig diarré, paratyfus E. Coli 0157 Alvorlig diarré Yersinia Alvorlig diarré Shigella Dysenteri Vibrio cholerae Kolera Andre uønskede stoffer i drikkevandet Egentlige giftstoffer, de såkaldte toxiner. Organiske mikroforureninger, herunder kemikalier. Klorerede opløsningsmidler, olieprodukter, PAH er (tjæreprodukter), chlor, fenoler, phthalater (blødgørere), detergenter (overfladeaktive stoffer, f.eks. sæbe) og monomere (nedbrydningsprodukt fra plast). Uorganiske sporstoffer. Metaller og nedbrydningsprodukter fra desinfektion (f.eks. chlor). 20

21 Kapitel 5. Teknisk hygiejnisk gennemgang fra boring til forbruger Vi vil i dette afsnit se på de mulige risici og fejlkilder, som kan give anledning til forurening af vores drikkevand. Indvindingsopland Som tidligere beskrevet er lerlagene i Danmark langt fra homogene. De seneste to istider har i høj grad vendt rundt på lagene, og der forekommer ofte sandlag, som kortslutter de forskellige vandførende lag og kan give anledning til indtrængning af overfladevand eller forurening fra punktkilder f.eks. hvis boringen ligger tæt ved gamle byområder, hvor kloakledninger kan være utætte. Indvindingsopland Grundvandets strømningshastighed er forholdsvis begrænset fra 0,1 0,2 m pr. år. Dybden af de enkelte sandmagasiner kan variere en del: Sand 2 ligger i en dybde fra meter Sand 3 ligger i en dybde fra meter Sand 4 ligger i en dybde fra meter Som billedet illustrerer, vil den vestlige boring både til sand 2 og 3 være særdeles udsat ved en overfladeforurening via sand 1. Den østlige boring kan også rumme en vis risiko, idet sand 4 visse steder i landet er saltholdig. Risikoen kan i høj grad minimeres ved at anvende en mindre pumpe eller ved at forsyne den eksisterende pumpe med en frekvensomformer og dermed få en mindre sænkning i Vest Øst Billedet viser et eksempel på, hvordan lagstrukturen kan se ud. Pilene midt i billedet viser grundvandets strømningsretning. Man kan i de kort som de tidligere amter lod udføre få oplysninger herom. Disse kort vil antagelig blive ajourført af de nuværende miljøcentre. boringen. Det er alt andet bedre, at pumpen kører i 15 timer i døgnet med lavere ydelse frem for i 5 timer med maksimal ydelse. Det vil samtidig reducere faren for nedsivning langs forerøret den såkaldte brøndboreskorsten. 21

22 Boringen Forerøret kan være udsat for tæring. Hvis boringen er mere end 10 år gammel, bør man hvert femte år foretage en fotoinspektion for at sikre, at dette stadig er intakt. Fotoet her er taget indvendigt i et forerør sat i en kalkboring. Som det ses kan man tydeligt se sprækkekalken gennem det borttærede forerør. Inden man griber til en sådan løsning, er der tre forhold som skal være i orden: 1. Vandboringens kapacitet skal være tilstrækkelig. 2. Kvaliteten af vandet skal være i top. 3. Det gamle forerør skal være 8 eller større. Råvandsstation For at beskytte mod indtrængning af overfladevand og forurening, samt beskytte de mekaniske installationer, skal der omkring forerøret indrettes en såkaldt råvandsstation? Desuden fremgår det af billedet, at der foregår en nedsivning af overfladevand vist ved den mørke stribe i midten. Der er sandsynligvis flere huller højere oppe, idet den mørke stribe fortsætter opad. Nu er gode råd dyre: Skal man etablere en ny boring eller er det muligt at reparere den eksisterende? Der findes i dag teknikker, hvor man nedsænker et PE-rør forsynet med en særlig spids med specielpakninger i det eksisterende forerør for herefter at pumpe cement under højt tryk ned til pakningerne og fylde hulrummet mellem det nye forerør og det gamle under udfyldning af de opståede hulrum i undergrunden. Udstøbningen foregår fra bund til top. Det er ikke en billig løsning, men set i forhold til det millionbeløb, en ny boring ofte løber op i, kan det være en løsning. En ældre, underjordisk råvandsstation, hvor det tydeligt kan ses, at samlingerne mellem brøndringene ikke er tætte med det til følge, at der står vand i bunden af brønden. Man kan også se, at ikke alle bolte er monteret i borerørsflangen så mon pakningen under flangen er intakt? Er der mulighed for, at den stigning af overfladevandet, som står i brønden, kan løbe ned i boringen, når pumpen arbejder, så der efterfølgende kan måles jordbakterier (Clostridium perfringens) i drikkevandet? Er udluftningen forsynet med et tætmasket net, så bænkebidere og lignende ikke kan komme ind og efterfølgende suges ned i boringen? Også i de nyere råvandsstationer af kunststof er renlighed vigtigt, og det er en ringe ulejlighed, at håndværkere gør rent efter sig, når de har været nede i brønden. Et særligt forhold, man skal være opmærksom på, er, at nogle af de luftarter, der kan komme op fra undergrunden, har en massefylde større end atmosfærisk luft og er dødelige. 22

23 DERFOR: Gå aldrig ned i brønden før man f.eks. med en luftpumpe har sikret sig, at disse luftarter er blæst ud. Eller man har hjælpere, som med et sikkerhedstov kan trække personen op af brønden. Se Bekendtgørelse 473 af 7. oktober De nyere ovenjordiske råvandsstationer har på nuværende tidspunkt kun givet anledning til få problemer. Der har dog været problemer med, at fundamentet ikke har været tilstrækkeligt stabilt med sætninger og hulrum under betonpladen til følge. De seneste par strenge vintre har derudover haft til følge, at installationen er frosset under længere stilstandsperioder. Det er ikke tilstrækkeligt blot at isolere stationen, men også nødvendigt med en el-radiator monteret i huset. Omkring råvandsstationen er der fastlagt følgende. Fredningsbælte med radius 10 meter. Beskyttelseszone med radius 25 meter. Der må ikke dyrkes erhvervsmæssigt inden for beskyttelseszonen. Ydermere må der i en afstand af 300 meter ikke være nedsivningsanlæg. 23

24 Råvandsledninger En råvandsledning kan fra tid til anden få en ret omfattende belægning, som kan medføre, at modtrykket, som råvandspumpen skal overvinde, bliver meget stort, og dermed vil energiforbruget øges tilsvarende. Belægningerne vil samtidig betyde masser af næring til bakterier. Jern hæfter sig typisk til keramiske og kunststofoverflader, mens mangan hæfter typisk hæfter sig til rustfrit stål. Det er imidlertid ikke helt enkelt, når man skal vælge materialer, idet afsætninger i høj grad også er afhængige af råvandets surhed, hårdhed og andre kemiske forbindelser, som er naturlig forekommende. Der er imidlertid blandt de firmaer, som opbygger anlæg, en stor erfaring i hvilke materialer, der under de givne forhold er optimale at anvende. Trods denne ekspertise kan det være nødvendigt at afprøve forskellige materialer ved den endelige udformning af anlægget. Det er muligt med en såkaldt rensegris at fjerne sådanne belægninger. Det vil være nødvendigt at montere sluser til indsættelse af grisen og samtidig sikre sig, at evt. ventiler har fuldt gennemløbsåbning. Hvis råvandsledningen er samlet i flere dimensioner, kan det blive en omfattende affære. For at undgå at der kommer forurenet vand ind gennem utætheder/samlinger, er det vigtigt at opretholde trykket på ledningsnettet. Iltningsanlæg De fleste steder i landet indeholder råvandet større eller mindre mængder af jern eller mangan. Dette giver nogle udfordringer i vores iltningsanlæg, idet disse grundstoffer er tilbøjelige til at sætte sig i vore anlæg. Iltningstrapper En af de typiske fejl, man ser ved iltningstrapper, er en voldsom belægning af okker, som medfører at vandet strømmer uensartet ned af trappen og dermed giver en dårlig iltning af vandet. Samtidig risikerer man, at der dannes små stillestående søer på trappen, hvilket giver gode betingelser for vækst af uønskede bakterier. Manglende rengøring og udluftning, er et typisk problem med iltningstrappe. 24

25 Åbne iltningsanlæg med bundbeluftning Formålet med et indsugningsfilter er primært at fjerne støv, pollen og insekter fra den luft, man blæser ned i iltningsbassinet. Billedet herunder viser med al ønskelig tydelighed behovet for filtrering. Bakterier fra aflejringer vil indblæses med luften videre i systemet. Svovlbrinte har den kedelige egenskab, at den helt eller delvist dræber de jernoxciderende bakterier med det til følge, at jernindholdet ved afgang vandværk vil overskride de krævede værdier. Udblæsningsåbning fra iltningsrummet skal være frit i hele sin udstrækning og insektnet skal være intakt. Lukkede iltningsbeholdere Typiske problemer I områder med højt indhold af jern i grundvandet er der en tilbøjelighed til afsætning af okker både ved indblæsningsdyserne i bunden af beholderen samt udluftningsrøret i beholderens top. Det er derfor nødvendigt at rense begge dele med jævne mellemrum, så det nødvendige udluftningstværsnit er til stede for af sikre afblæsning af metan og evt. svovlbrinte. Man bør både ved åbne og lukkede iltningsanlæg være opmærksom på, at den tilførte luftmængde skal svare til den råvandsmængde, man leder ind i filtret. Indsugningsfiltre til højtrykskompressorer kræver særlig opmærksomhed. Ved det viste eksempel er filtret tilstoppet, hvilket medfører to ting. Dels en voldsom belastning af kompressorens motor med fare for overophedning. Luftmængden bør tilpasses dels til vandets indhold af jern og mangan og dels til det forhold, at iltmængden i vandet ude hos forbrugeren skal være mindst 5 mg/l. For stor iltmængde i det vand, der forlader vandværket, medfører ekstra strømforbrug. Hvis kompressoren er placeret i iltningsrummet, kan det medføre, at kompressoren indsuger falsk luft fra rummet, som typisk indeholder større eller mindre mængde af svovlbrinte, som efterfølgende blæses ned i vandet. 25

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

Kursus i elementær vandforsyningshygiejne for KVE medlemsværker Afholdt af kontaktudvalget for vandværker i Egedal kommune

Kursus i elementær vandforsyningshygiejne for KVE medlemsværker Afholdt af kontaktudvalget for vandværker i Egedal kommune Kursus i elementær vandforsyningshygiejne for KVE medlemsværker Afholdt af kontaktudvalget for vandværker i Egedal kommune Farum 3. og 4. november 2014 Praktiske forhold Kursus i almindelig vandforsyningsdrift.

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Hygiejne på vandværket

Hygiejne på vandværket Hygiejne på vandværket Danske Vandværker 1 Hygiejne på vandværket Kompendium om elementær vandværkshygiejne. Af Jørgen Østermark, Ingeniør og Niels Grann, Danske Vandværker. Copyright: Danske Vandværker

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2014 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4600-00036 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om kvalitetssikring

Læs mere

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:

Læs mere

De små & mindre vandværker. Ledelses kvalitetssikring. BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra. Miljøministeriet. Skal være indført senest 31.

De små & mindre vandværker. Ledelses kvalitetssikring. BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra. Miljøministeriet. Skal være indført senest 31. NYHEDSBREV Kvalitetssikring på vandværker De små & mindre vandværker Ledelses kvalitetssikring BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra Miljøministeriet Skal være indført senest 31. december 2014 [Indsæt billedtekst

Læs mere

NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger

NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-401-00204 Ref. LMU Den 21. september 2012 Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger 1. Ejerens ansvar Ejeren af en brønd eller boring,

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Lovtidende A 2013. Bekendtgørelse om kvalitetssikring på Almene Vandværker BEK. nr. 132

Lovtidende A 2013. Bekendtgørelse om kvalitetssikring på Almene Vandværker BEK. nr. 132 Lovtidende A 2013 Bekendtgørelse om kvalitetssikring på Almene Vandværker BEK. nr. 132 1. En ledelsesmæssig ramme. Ledelsessystem er et bestyrelsesansvar! Alle vandværker uanset størrelse skal have et

Læs mere

Hygiejne, som samfundet har glemt

Hygiejne, som samfundet har glemt Hygiejne, som samfundet har glemt Rent vand en daglig opgave i Danmark Charlotte Schmidt - Ingeniør TREFOR Vand 2015-03-09 TREFORs forsyningsområde 2 TREFOR Vand 3 4 TREFOR Vand Fakta om TREFOR Vand Danmarks

Læs mere

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013 CHECKLISTE Checkliste over mulige energibesparelser Januar 2013 Vand og Teknik A/S Michael Drewsens vej 23 8270 Højbjerg Tlf.: 8744 1055 mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk SKITSERING & RÅDGIVNING

Læs mere

Sygdomsfremkaldende bakterier, reaktion ved forurening og zoneinddeling

Sygdomsfremkaldende bakterier, reaktion ved forurening og zoneinddeling Sygdomsfremkaldende bakterier, reaktion ved forurening og zoneinddeling Sygdomsfremkaldende bakterier og mikroorganismer Kapitel 2 + 3, side 7 Bakteriecellen (primitiv cellestruktur) Nogle bakterier danner

Læs mere

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.

Læs mere

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hvem skal kende retningslinjerne for hygiejne? Hvad skal du vide noget om? Som medarbejder hos Nordvand kan du have direkte eller indirekte indflydelse på kvaliteten af drikkevandet,

Læs mere

Miljøministeriets bekendtgørelse 1024: Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 2. Hvilke undersøgelser, der skal foretages af vandet.

Miljøministeriets bekendtgørelse 1024: Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 2. Hvilke undersøgelser, der skal foretages af vandet. Vandkvalitet: Miljøministeriets bekendtgørelse 1024: Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 1. Kvalitetskrav, som drikkevand og vand, hvortil der stilles særlige kvalitetskrav, herunder vand til

Læs mere

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning

Læs mere

Vandkvalitet Kapitel 20, side 76

Vandkvalitet Kapitel 20, side 76 Vandkvalitet Kapitel 20, side 76 Lovgivning Danmark er medlem af EU og skal følge EU s drikkevandsdirektiv, som er udmøntet i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Her er der

Læs mere

God hygiejne. i DIN Forsyning 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK. QSE nr. 4.1.B1 2. udgave

God hygiejne. i DIN Forsyning 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK. QSE nr. 4.1.B1 2. udgave God hygiejne i DIN Forsyning 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK QSE nr. 4.1.B1 2. udgave DIN Forsyning A/S Ravnevej 10 post@dinforsyning.dk Tlf: 74 74 74 74 6705 Esbjerg Ø Fax: 74 74 74 10 Indhold Indledning...

Læs mere

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Varde Vandråd d. 9. oktober 2012 Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Indledning Formål Værktøj til optimal drift af vandværket Gøre bestyrelse og vandværks-passer vidende Forebyggende vedligeholdelse

Læs mere

Bilag: Tjekliste/tilsynsrapport

Bilag: Tjekliste/tilsynsrapport Bilag: Tjekliste/tilsynsrapport TILSYNSRAPPORT Sagsnr.: 306-2014-618 Sagsnavn: Teknisk hygiejnisk tilsyn, Vandværk Bøsserup Kommune: Odsherred Kommune Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Rikke

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Teknisk tilsyn på almene vandværker i 2014

NOTAT. Allerød Kommune. Teknisk tilsyn på almene vandværker i 2014 NOTAT Allerød Kommune Natur og Miljø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Teknisk tilsyn på almene vandværker i 2014 Natur og miljø foretager teknisk

Læs mere

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget.

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. Vandværksforeningen er ikke en kontrol- eller tilsynsmyndighed. Det ligger ved Kommunen. Eksisterende lovgivning:

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja TILSYNSRAPPORT Oxby Ho Vandværk Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Hardy Skov E-mail: hask@varde.dk Telefon: 79 94 74 60 Sags nr. 11/1583 Dok. nr. 127918/14 Dato for sidste tilsyn: 30. 08. 2011

Læs mere

Hygiejnefolder. Regler for hygiejne ved arbejde på Svinninge Vandværk. Svinninge Vandværk, Holmegården 2, 4520 Svinninge

Hygiejnefolder. Regler for hygiejne ved arbejde på Svinninge Vandværk. Svinninge Vandværk, Holmegården 2, 4520 Svinninge Hygiejnefolder Regler for hygiejne ved arbejde på Svinninge Vandværk. Svinninge Vandværk, Holmegården 2, 4520 Svinninge www.svinningevand.dk Driftsansvarlig Kurt Petersen, mobil: 22 64 74 53, e-mail: driftleder@svinningevand.dk

Læs mere

Høj drikkevandskvalitet - høje krav til hygiejnen

Høj drikkevandskvalitet - høje krav til hygiejnen Høj drikkevandskvalitet - høje krav til hygiejnen Vand er en fødevare Vi vægter drikkevandskvaliteten højt, og vi betragter vand som en fødevare. Derfor stiller vi høje hygiejnekrav til alle - medarbejdere,

Læs mere

Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag. Allan Broløs

Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag. Allan Broløs Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag DDS i Københavns Energi Vand & Afløb I de sidste 100 år har adskillelse af rent og urent vand i huse, været det grundlæggende koncept for bekæmpelse

Læs mere

Vejle Kommune Tilsynsførende: Navn: Bo Uttrup Email: BOUPE@Vejle.dk Telefon: 76 81 24 41

Vejle Kommune Tilsynsførende: Navn: Bo Uttrup Email: BOUPE@Vejle.dk Telefon: 76 81 24 41 TILSYNSRAPPORT Sagsnr.: GVA-2013-00160 Sagsnavn: Grejsvej 10, 7100 Vejle - 16h Grejs By, Grejs - Tilsyn med vandværk - Grejs Vandværk Vejle Kommune Tilsynsførende: Navn: Bo Uttrup Email: BOUPE@Vejle.dk

Læs mere

QSE System. Titel: DIN Forsynings prøvetagnings- og analysepolitik

QSE System. Titel: DIN Forsynings prøvetagnings- og analysepolitik Gældende for: DIN Dokumentansvarlig: PHM / RANIE Version: 1 Side 1 af 5 Formål: Beskrive DIN Forsynings prøvetagnings- og Ansvar: Hydrogeolog Peter H. Madsen, prøvetager Randi Nielsen Fremgangsmåde: Hvorfor

Læs mere

Bøgesø-Flintemose vandværk V/ Jørn Erik Hansen Flintemosevej 36 4700 Næstved Center for Miljø og Natur Team Vand

Bøgesø-Flintemose vandværk V/ Jørn Erik Hansen Flintemosevej 36 4700 Næstved Center for Miljø og Natur Team Vand Bøgesø-Flintemose vandværk V/ Jørn Erik Hansen Flintemosevej 36 4700 Næstved Center for Miljø og Natur Team Vand Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 www.naestved.dk Dato 24-9-2015 Sagsnr.

Læs mere

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Underretningsforpligtigelse Hvis vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal Vandværket straks

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

SAMN FORSYNING DRIKKEVAND. Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn.

SAMN FORSYNING DRIKKEVAND. Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn. SAMN FORSYNING DRIKKEVAND Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn. VAND - EN VIGTIG RESSOURCE Samn Forsyning varetager årligt indvindning, behandling

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan

1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan Om vandværksdrift og ledelsesværktøjer. Fåborg - Midtfyn Vandråd - d. 27. okt. 2010 Disposition: 1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan 2.Tilstandsrapport og vandværks-passer system.

Læs mere

Thyholm Private Fælles Vandværk

Thyholm Private Fælles Vandværk Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform

Læs mere

Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011.

Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011. Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011. Indhold INDLEDNING 2 BEREDSKAB OG ANALYSEMETODER 2 DRIFT OG VEDLIGEHOLD 6 RÅVAND 7 LEDNINGSRENOVERINGER 9 1 Indledning På BactiQuant temadagen d. 20. september

Læs mere

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Administrative data Kommune Favrskov Kommune Vandværk Navn Adresse Godthåb Vandværk Lykkegårdsvej 295A, 8472 Sporup Fremviser navn Navn Adresse Telefon Mail Erik

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Vandkvalitet Vi har både godt og rigeligt vand fra vores boringer i St. Fuglede og ved Svallerup Strand. Der har i 2014 ikke været konstateret pesticider i vores drikkevand.

Læs mere

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Administrative data Kommune Favrskov Kommune Vandværk Navn Adresse Enslev Vandværk Kræmmervejen 36, 8860 Ulstrup Fremviser navn Navn Adresse Telefon Mail Gunnar Nielsen

Læs mere

Danva Forsyninstræf Marts 2015

Danva Forsyninstræf Marts 2015 Danva Forsyninstræf Marts 2015 Kalundborg Forsyning Hans-Martin Friis Møller, Direktør Top-Interessenterne 1 Sikker drift Kalundborg Forsyning A/S er et selvstændigt aktieselskab, som blev dannet januar

Læs mere

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Drikkevandsforureninger 2010 Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Organisation Embedslægerne arbejder i Sundhedsstyrelsens lokalkontorer i regionerne Der er lokalkontorer i følgende byer: Embedslægerne

Læs mere

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hvem skal kende retningslinjerne for hygiejne? Hvad skal du vide noget om? Som medarbejder hos Nordvand kan du have direkte eller indirekte indflydelse på kvaliteten af drikkevandet,

Læs mere

Vandkvalitetsrapport 2014

Vandkvalitetsrapport 2014 Vandkvalitetsrapport 2014 Vandkvalitetsrapport 2014 Maj 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Kort om Lyngby-Taarbæks vandforsyningsanlæg... 3 3.1

Læs mere

Ove Johansen. Ove Johansen. Angiv steder og bemærkninger:

Ove Johansen. Ove Johansen. Angiv steder og bemærkninger: TILSYNSRAPPORT Sagsnr.: Sagsnavn: Kommune: Assens Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Rikke Kirk Andersen Email: rikan@assens.dk Telefon: 64746859 Dato: 16. juni 2014 Dato for sidste tilsyn: 2.

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

Kommune: Kolding Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Helle Würtz Telefon: Sdr. Vilstrupvej 74, 6000 Kolding

Kommune: Kolding Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Helle Würtz Telefon: Sdr. Vilstrupvej 74, 6000 Kolding Sagsnr.: 09/3579 Sagsnavn: Sdr. Vilstrup Vandværk NØGLEDATA Vandforsyningens Navn Kommune: Kolding Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Helle Würtz Email:hweu@kolding.dk Telefon: 7979 7426 Vandforsyningens

Læs mere

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Administrative data Kommune Favrskov Kommune Vandværk Navn Adresse Laurbjerg Vandværk Nørregade 34b, 8870 Langå Fremviser navn Navn Adresse Telefon Mail Tage Jensen

Læs mere

Indvindingsanlæg på enkeltejendomme

Indvindingsanlæg på enkeltejendomme Indvindingsanlæg på enkeltejendomme Information fra Lejre Kommune om drikkevandsanalyse, forurening af drikkevand og indretning af boringer og brønde på enkeltejendomme. LEJRE KOMMUNE Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Notat. Notat: Vandanalyser oversigt over prøvepakker

Notat. Notat: Vandanalyser oversigt over prøvepakker Notat Dato: 10.10.2013 Sagsnr.: 1851-199908 Dok. nr.: 2013-324665 Direkte telefon: 9931 9467 Initialer: MSH Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Notat: Vandanalyser

Læs mere

God hygiejne i vandforsyningen

God hygiejne i vandforsyningen God hygiejne i vandforsyningen God hygiejne i vandforsyningen Velkommen til din vandforsyning. Her arbejder vi med drikkevand, og det stiller særlige hygiejniske krav. Krav til materialer, tilrettelæggelse

Læs mere

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Del 2 Vandværksafsnit AFSNIT 21 Vester Hæsinge Vandværk Andelsselskab 2 2 Vester Hæsinge Vandværk Vester Hæsinge Vandværk Hjemmeside: http://www.vesterhaesingevand.dk

Læs mere

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015.

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Humlum Vandværk Indvindingstilladelse Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Organisationsform Vandværket

Læs mere

Vandværket. Andet erhverv 4 1.548 Institutioner 3 3.823 Hotel/camping 1 182. Datakilder Vandværket sept. 2011. 30.8057.01/MPH/Februar 2013 Side 1

Vandværket. Andet erhverv 4 1.548 Institutioner 3 3.823 Hotel/camping 1 182. Datakilder Vandværket sept. 2011. 30.8057.01/MPH/Februar 2013 Side 1 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0014 / 118050 Navn: Rejsby Vandværk Adresse: Horsbølvej 56 Kontaktperson: Niels Peter Brodersen, Kogsvej 69, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse:

Læs mere

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Administrative data Kommune Favrskov Kommune Vandværk Navn Adresse Vitten Vandværk A.M.B.A. Toftkærvej 2 A, 8382 Hinnerup Fremviser navn Navn Adresse Telefon Mail

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V01-10-0001 / 116487 Navn: Adresse: Tønder Landevej 10 Kontaktperson: Tønder Vand A/S, John Pies Christiansen, Stationsvej 5, 6261 Bredebro Dato for

Læs mere

HORSENS VAND VANDVÆRKER

HORSENS VAND VANDVÆRKER HORSENS VAND VANDVÆRKER Vand - en vigtig ressource Horsens Vand A/S sikrer, sammen med en række private vandværker, vandforsyningen i Horsens Kommune. Drikkevandet i forsyningsområdet for Horsens Vand

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Hvorfor DDS (ISO 22000) i Brønderslev Vand A/S

Hvorfor DDS (ISO 22000) i Brønderslev Vand A/S Hvorfor DDS (ISO 22000) i 13. og 14. marts 2012 Fokus i medierne Dansk drikkevand er truet I Køge Kommune tæller de stadig deres syge: Ca. 140 mennesker har ifølge embedslægens opgørelse været ramt af

Læs mere

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Sagsresume Ejendomme Der er 14 ejendomme på Hjortø og 2 på Hjelmshoved. Enkelte ejendomme er i dag uden vandforsyning. Der er en toiletbygning

Læs mere

Bakterie forurening. Handlingsplan 2007. Ø. Svenstrup Vandværk

Bakterie forurening. Handlingsplan 2007. Ø. Svenstrup Vandværk Bakterie forurening Handlingsplan 2007 Ø. Svenstrup Vandværk Rapport er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk assistent,

Læs mere

Esbønderup Skovhuse Vandværk a.m.b.a.

Esbønderup Skovhuse Vandværk a.m.b.a. Esbønderup Skovhuse Vandværk a.m.b.a. Formand: Mogens Kilstrup Kukkerbakkevej 6 48 39 08 69 / 25 53 88 15 Kasser: Kim Oreskov Kukkerbakkevej 8 48 39 08 82 / 40 40 14 64 Formandens beretning for året 2015/16

Læs mere

Videregående vandbehandling i dag og i morgen - med særligt fokus på UV-behandling

Videregående vandbehandling i dag og i morgen - med særligt fokus på UV-behandling Videregående vandbehandling i dag og i morgen - med særligt fokus på UV-behandling Bo Lindhardt Chef for Vand, Nordvand og Formand for DANVA s Vandforsyningskomite Dansk vandforsyning: - simpel vandbehandling

Læs mere

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Administrative data Kommune Favrskov Kommune Vandværk Navn Adresse Hadsten Vandværk Ravngårdsvej 16A, 8370 Hadsten Fremviser navn Navn Adresse Telefon Mail Bjarne

Læs mere

Ferritslev Vandværk. Til Kommunalbestyrelsen for Faaborg-Midtfyn Kommune

Ferritslev Vandværk. Til Kommunalbestyrelsen for Faaborg-Midtfyn Kommune Ferritslev Vandværk Administration Ådalen 27 5863 Ferritslev 6598 1905 Til Kommunalbestyrelsen for Faaborg-Midtfyn Kommune Hermed ansøges om lånegaranti overfor Kommunekredit for et lån på kr. 600.000,-

Læs mere

Syddjurs Kommune 10. april 2013

Syddjurs Kommune 10. april 2013 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 10. april 2013 Morten Hundahl Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Morten Hundahl Dagsorden: 1. Klima og energioptimering

Læs mere

Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn. Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev

Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn. Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev Kontrolprogrammer Styret af indvundet mængde grundvand.

Læs mere

Sådan læses en vandanalyse

Sådan læses en vandanalyse Sådan læses en vandanalyse Drikkevandets hovedbestanddele: Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Jern, Fe Turbiditet Mangan, Mn Lugt og smag Bikarbonat, HCO 3 Temperatur Klorid, Cl ph 2 Sulfat, SO 4

Læs mere

KS-instruktion. Krav til hygiejne hos TREFOR Vand A/S

KS-instruktion. Krav til hygiejne hos TREFOR Vand A/S 1 af 6 1. Formål Denne angiver kravene til hygiejne ved arbejde og færdsel på TREFOR Vand A/S anlæg. 2. Anvendelsesområde Hygiejneforskrifterne er gældende for al færdsel på TREFOR Vand A/S anlæg. 3. Ansvar

Læs mere

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 1 00 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Læs mere

Drikkevandets hovedbestanddele

Drikkevandets hovedbestanddele Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst,men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldessom regel et højt indhold af organisk stof (humus)

Læs mere

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2 STÆRMOSE VANDVÆRK Grevegården 15 5690 Tommerup 9. februar 2016 Sags id: 16/1878 Kontrolprogram for Stærmose Vandværk (cvr. nr. 68795419) I henhold til vandforsyningslovens 1 65 og tilhørende bekendtgørelse

Læs mere

Lundballegård Estruplundvej 51 8950 Ørsted Ejendomsrapport er udarbejdet af :

Lundballegård Estruplundvej 51 8950 Ørsted Ejendomsrapport er udarbejdet af : Ejendomsrapport 2005 Lundballegård Estruplundvej 51 8950 Ørsted Ejendomsrapport er udarbejdet af : Jørgen K. Andersen, Hydrogeolog, DVN Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side

Læs mere

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL VANDINDVINDING OG VANDBEHANDLING FOR VANDVÆRKER M. V.

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL VANDINDVINDING OG VANDBEHANDLING FOR VANDVÆRKER M. V. Rebild Kommune Center Natur og Miljø Hobrovej 88 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk ANSØGNING OM TILLADELSE TIL VANDINDVINDING OG VANDBEHANDLING FOR VANDVÆRKER M. V. I HENHOLD TIL 20-22 I

Læs mere

BØSØRE VANDVÆRK Anders Skriver

BØSØRE VANDVÆRK Anders Skriver BØSØRE VANDVÆRK Anders Skriver 2333 5545 Deltagere: Anders Skriver (formand), btyrelsmedlem Karsten B. Jensen samt driftsansvarlige Knud Erik Nielsen, Revsøre Smedie samt Jakob Nørby fra Svendborg Kommune

Læs mere

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Administrative data Kommune Favrskov Kommune Vandværk Navn Adresse Hadsten Vandværk Granvej 12, 8370 Hadsten Fremviser navn Navn Adresse Telefon Mail Bjarne Dybdal

Læs mere

Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Vejledning nr. 317 06/2008 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Min første artikel om, hvordan en vandanalyse læses,

Læs mere

VANDFORSYNINGSPLAN 2010-2021. BILAG 3 Administrationsgrundlag.

VANDFORSYNINGSPLAN 2010-2021. BILAG 3 Administrationsgrundlag. VANDFORSYNINGSPLAN 2010-2021 BILAG 3 Administrationsgrundlag. FREDERICIA KOMMUNES ADMINISTRATIONSGRUNDLAG PÅ VANDFORSYNINGSOMRÅDET Vandforsyningsplanens mål og visioner danner sammen med lovgivningen og

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand - 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af drikkevandet. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Den ny drikkevandsbekendtgørelse,

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 2 VANDKVALITET 2.1 Procesidentifikation Vand bruges under forskellige forhold i bryggerier til forskellige formål. Dette dokument beskriver, hvilke krav der (med hensyn til lovgivning og proces) bør stilles

Læs mere

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013 Temaaften Syddjurs kommune onsdag d. 10-04-2013 11/04/2013 1 Agenda onsdag d. 10-04-2013 Energibesparelser på vandværker o Kildeplads/indvinding o Vandbehandling (iltning) o Distribution / vandspild 11/04/2013

Læs mere

Lejre Vandråd. Repræsentantskabsmøde og bekendtgørelse om kvalitetssikring. 18. april 2013 Lejre Vandråd 1

Lejre Vandråd. Repræsentantskabsmøde og bekendtgørelse om kvalitetssikring. 18. april 2013 Lejre Vandråd 1 Lejre Vandråd Repræsentantskabsmøde og bekendtgørelse om kvalitetssikring 18. april 2013 Lejre Vandråd 1 Dagsorden 19.00 Der bydes velkommen 19.05 Repræsentantskabsmøde i henhold til dagsorden 19.50 Pause

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V02-20-0004 / 116491 Navn: Adresse: Skolegade 15A Kontaktperson: Formand: Peter Johanning, Arnåvej 3, 6240 Løgumkloster Dato for besigtigelse: Den

Læs mere

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Administrative data Kommune Favrskov Kommune Vandværk Navn Adresse Hvorslev Vandværk Kragelundvej 10, 8860 Ulstrup Fremviser navn Navn Adresse Telefon Mail Jens Rasmussen

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand - 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1024

Læs mere

Formand: Ebbe Detleffsen, Østerbyvej 2, 6280 Højer

Formand: Ebbe Detleffsen, Østerbyvej 2, 6280 Højer Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0003 / 116354 Navn: Adresse: Kontaktperson: Østerbyvej 19A Dato for besigtigelse: 28. oktober 2011 Formand: Ebbe Detleffsen, Østerbyvej 2,

Læs mere

Fornyelse af vandindvindingstilladelse til Dørken Vandværk

Fornyelse af vandindvindingstilladelse til Dørken Vandværk Dørken Vandværk Givevej 20 7323 Give V/ Arne Larsen Fornyelse af vandindvindingstilladelse til Dørken Vandværk Ansøgning Vejle Kommune har 23. februar 2017 modtaget ansøgning om fornyet tilladelse til

Læs mere

Vandværkerne i Viborg Kommune. den 15. november 2010

Vandværkerne i Viborg Kommune. den 15. november 2010 Vandværkerne i Viborg Kommune den 15. november 2010 Fusion mellem miljøafdelingerne i MLK Vestjylland og MLK Thisted gennemføres pr. 1/1 2000 17 kommuner i Ringkøbing amt 6 kommuner i Viborg amt Virksomhedens

Læs mere

Vandbehandling i trykfilter

Vandbehandling i trykfilter Vandbehandling i trykfilter Af Bjarne Søes, serviceleder SILHORKO I naturligt, iltfattigt grundvand (råvand) forekommer der en række stoffer, der er uønskede i drikkevand. Målet er rent drikkevand i overensstemmelse

Læs mere

VIDEREGÅENDE VANDBEHANDLING I VINDEBY Om erfaring med kulfilter

VIDEREGÅENDE VANDBEHANDLING I VINDEBY Om erfaring med kulfilter VIDEREGÅENDE VANDBEHANDLING I VINDEBY Om erfaring med kulfilter Driftsleder Jacob Tjørntved Davidsen Vindeby Vandforsyning ATV MØDE FREMTIDENS VANDFORSYNING RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN HOTEL 21. maj 2003

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Hvordan overlever mit vandværk? 29. September 2008

Hvordan overlever mit vandværk? 29. September 2008 Hvordan overlever mit vandværk? 29. September 2008 Hvordan og hvorfor den decentrale vandforsyning i Vordingborg kommune skal overleve. Værktøjer til bevarelse af den decentrale vandforsyning Fordele ved

Læs mere