Kompendium. Elementær vandværkshygiejne. foreningen af vandværker i danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompendium. Elementær vandværkshygiejne. foreningen af vandværker i danmark"

Transkript

1 Kompendium Elementær vandværkshygiejne foreningen af vandværker i danmark

2 Udgiver: Titel: Tekst: Copyright: Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, Solrød Strand Tlf Kompendium - Elementær vandværkshygiejne 1. udgave - 1. oplag December 2013 Jørgen Østermark FVD Opsætning og layout: November 2013 Tryk: Zeuner Grafisk Pris: Kr. 50,00

3 FORORD Dette kompendium omhandler hygiejnetekniske forhold i alle led fra boring til forbruger og beskriver bakteriologiske og praktiske forhold, som har betydning for vandværkets hygiejnestandard. Formålet er at styrke bevidstheden om og betydningen af, hvor vigtigt det er, at alle, der arbejder for vandforsyningen, til stadighed har blik for afvigelser fra god hygiejnepraksis og melder tilbage til bestyrelsen om forhold, der bør rettes. Intentionen med kompendiet er at give driftspersonale, vandværkspassere, bestyrelsesmedlemmer med driftsansvar og håndværkere, der arbejder på og ved vandværkets installationer, en grundig men kortfattet indføring i bakteriers indvirkning på vort drikkevand både de positive og de negative virkninger. Endvidere vil vandværkets forskellige installationer blive gennemgået på en sådan måde, at læserne bliver opmærksomme på ting, der skal udbedres. Er der behov for yderligere teoretisk viden, kan man med fordel gå på opdagelse i den litteratur, som er anført sidst i kompendiet. Kompendiet kan også med fordel anvendes af bestyrelsen i den daglige overvågning af vandværkets installationer, samt give inspiration til forbedringer og investeringer, der sikrer en fortsat høj hygiejnestandard på vandværket. Ole Wiil Landsformand Bent Soelberg Adm. direktør 3

4 Rettelsesblad Kompendium i Elementær vandværkshygiejne 1. udgave - 1. oplag 4

5 Rettelsesblad til: Kompendium i Elementær vandværkshygiejne - 1. udgave 1. oplag Side 8: Side 9: 2. kolonne, 2. linje. (En temperaturstigning på 10 0 C fordobler) Skema, Stationær fase: Antallet af bakterier er stabilt. Hvis der sker vækst af bakterier, vil der være lige så mange bakterier, der går til grunde. Side 19: Se tegning Boring By Grundvandets strømningsretning Side 30: Side 38: Billedet af en prøvehane, viser et bud på god prøvetagningshane. Skema rettelser i kolonnen Materielle værdier Konsekvens Vand til forbrugere Kvalitet Materielle værdier Lille = 1 Mellem = 2 Stor = 3 Reduceret Delvis svigt af forsyning (< 100 forbrugere ) Delvis svigt af forsyning (< 1000 forbrugere ) Total svigt af forsyning Kvalitetskrav Overskredet for ikke kritiske parametre Kvalitetskrav Overskredet for kritiske parametre Leverance af Sundhedsskadeligt vand < >

6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Historisk baggrund og målsætning Historisk baggrund Målsætning... 6 Hvad er målet?... 6 Hvorfor er vort vand så vigtigt?... 6 Hvad vil vi ikke have i vores drikkevand?... 6 Spørgsmål, vi håber at svare på... 6 Myndigheder en medspiller eller modspiller?... 6 Kapitel 2. Mikroorganismer grundlæggende...7 Bakteriecellen... 7 Bakteriernes celleform... 8 Hvad består bakterier af... 8 Næringsstoffer:... 9 Energikilder... 9 Ydre faktorer som... 9 Bakteriernes stamtræ...10 Gavnlige og ønskede bakterier...10 Uønskede bakterier...10 Kapitel 3. Generelt fra boring til forbruger...11 Grundvandsdannelsen...11 Nedsivningshastighed...11 Vandværkets installationer...12 Råvandsstationer...12 Iltnings- og filteranlæg...13 Lukkede filter (tryk filtre)...13 Åbne filtre...13 Udpumpningsanlæg...13 Trykforhold...14 Kapitel 4. Bakterier fra boring til forbruger...15 Forekomst...15 Positive egenskaber...15 Negative egenskaber...15 Coliforme bakterier...15 E. Coli (Escherichia coli)...15 Clostridium perfringens...16 Grundvandsbakterier...16 Bakterier i overfladevand...16 Andre patogene organismer, virus og protozoer...17 Hvad vil vi ikke have i drikkevandet?...18 Andre uønskede stoffer i drikkevandet...18 Kapitel 5. Teknisk hygiejnisk gennemgang fra boring til forbruger...19 Indvindingsopland...19 Boringen...20 Råvandsstation...20 Råvandsledninger...22 Iltningsanlæg...22 Iltningstrapper

7 Åbne iltningsanlæg med bundbeluftning...23 Lukkede iltningsbeholdere...23 Typiske problemer...23 Filtre...24 Åbne filtre...24 Lukkede filtre...25 Rentvandsbeholder...26 Vandtårne...27 Udpumpning...27 Forsyningsledninger...28 Kapitel 6. Hvordan finder vi en forurening?...29 Der foretages følgende:...29 Krav til prøvetagningen og prøvetagningsstedet...29 Hvordan skal prøvestedet være indrettet?...30 Hvilke haner bør man undgå...30 Hvordan kan den optimale prøvehane se ud?...30 Et typisk billede fra analyselaboratoriets prøveudtagning...30 Kapitel 7. Vejledning og bekendtgørelse...32 Begrænset kontrol...33 Udvidet kontrol...33 Kapitel 8. Håndtering af forurening...34 Når en forurening er konstateret...34 Hvordan undgår vi en forurening?...34 Hygiejneregler...34 Rengøring og desinfektion, opdelt efter virkning...35 Kemisk desinfektion...35 Eksempel på de forskellige desinfektionsmidlers virkning...36 Kapitel 9. Det daglige arbejde på værket og på ledningsnettet...37 Risikofaktorer...38 Indvindingsanlæg...38 Vandbehandlingsanlæg...38 Distribution...38 Fejl på forbrugers installation...38 Risikoanalyse...38 Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed (DDS), herunder den reducerede version Skema Skema Hygiejneinstrukser...44 Zonering af vandværket...45 Ledningsanlæg, nyanlæg, renovering og reparation...46 Kapitel 10. Dokumentation...47 Bilag...47 Litteraturhenvisning:

8 Kapitel 1. Historisk baggrund og målsætning Historisk baggrund Allerede i oldtiden var man klar over betydningen af hygiejne, og den græske gudinde Hygieia, som var gudinde for sundhed, lagde navn til. Op gennem middelalderen er der i Europa adskillige eksempler på, at uhygiejniske boliger, mangel på personlig hygiejne og uhygiejnisk tilberedelse af fødevarer har fået fatale følger ved spredning af dødelige sygdomme. Målsætning Hvad er målet? En grundlæggende forståelse af mikroorganismer. Øger motivationen for at højne hygiejnen på og omkring vandbehandlingen. Hvorfor er vort vand så vigtigt? Vi drikker det. Vi anvender det i den daglige madlavning. Vandet er første led i næsten al anden produktion af levnedsmidler. Vi skal være trygge ved vort vand. 99 % af vort drikkevand kommer fra grundvand. Hvad vil vi ikke have i vores drikkevand? Sygdomsfremkaldende bakterier. Helbredstruende kemikalier og stoffer. Spørgsmål, vi håber at svare på Har vi bakterier i vores drikkevand? Hvad er mikroorganismer? Hvorfor skal vi undgå forurening? Hvorfor får vi forurening? Hvordan får vi at vide, om vi har en forurening? Kontrol hvad fortæller det os? Myndigheder en medspiller eller modspiller? Hvordan mindsker vi risikoen forurening? Først omkring år 1700 var Robert Hook med et mikroskop i stand til at definere cellestrukturer og dermed lægge grunden til en større forståelse for mikroorganismer. Udviklingen i mikrobiologien gik dog kun langsomt indtil den tyske læge Robert Koch omkring år 1900 udviklede en metode, der gjorde det muligt at isolere bestemte mikroorganismer fra andre. 8

9 Kapitel 2. Mikroorganismer grundlæggende Bakteriecellen Mikroorganismer er mikroskopiske, primitive, encellede organismer. Til denne gruppe hører bakterier, skimmelsvampe, protozoer, gær og virus. Levende organismer er kendetegnet ved: Stofskifte, vækst, formering og cellemembran. Virus betragtes ikke som en levende organisme. Bakterierne er normalt udover cellemembranen omgivet af en cellevæg. Uden om cellevæggen kan der være en slimkapsel. Mange bakterier er forsynet med svingtråde (flageller), som betyder at bakterien er i stand til at bevæge sig i forskellige retninger afhængig af svingtrådenes placering. En del bakterier er forsynet med hår, der giver større vedhæftningsmuligheder. Bakterier er i modsætning til de øvrige nævnte levende encellede organismer ikke forsynet med cellekerne. Arvematerialet (DNA) befinder sig i cellekernen og hos bakterier frit i cytoplasmaet. Plasmiderne (små cirkulære DNA stykker) kan indeholde gener, der f.eks. gør bakterien modstandsdygtig over for antibiotika eller gør den sygdomsfremkaldende (patogen). Bakterier har ikke kønnet formering, men formerer sig ved tvedeling. Bakterien kan få tilført nye, arvelige egenskaber på tre måder. Transformation, hvor kopier af frem med DNA optages direkte fra omgivel serne. Konjugation, hvor kopier af plasmaer overføres fra en bakterie til en anden ved direkte kontakt. Transduktion, hvor bakterievirus over fører dele af DNA fra en bakterie til en anden. 9

10 Nogle bakterier er i stand til at danne sporer inde i bakteriecellen, der nedbrydes når sporen dannes. Sporene er hvilestadie af bakteriecellen og dannes typisk, når miljøet for bakterien bliver for ugunstigt. Bakteriesporer er særdeles hårdføre og kan overleve ekstreme miljøforhold i adskillige år, og hvis miljøet ændres i gunstig retning vil bakteriesporen danne en ny bakteriecelle. Bakteriernes celleform Bakterier kræver brug af mikroskop idet størrelse normalt er på 0,2 til 10 µm. Virus findes ned til 0,01 µm og svampe op til 30 µm. Bakteriernes optimale temperaturområde er 0 o C 45 o C. En temperaturstigning på 100 C fordobler væksthastigheden. Dvs. at bakterien er kendetegnet ved en eksponentiel vækst. Fordoblingstid = Hastighed for celledeling (generationstid) Eks. E. coli Ved optimale betingelser vil en enkelt E. coli bakterie være blevet til 1 x 109 celler efter 10 timer, svarende til cfu (kolonidannende enheder). Bakterierne opdeles i to grupper afhængig af cellemembranens opbygning: gram-negative (G-) og gram-positive (G+). Dette har betydning for eventuelt valg af desinfektionsmiddel. Ud fra formen opdeles bakteriearterne typisk i fire grupper: kokker (afrundede), stave, spiriller eller kommalignende former. Oftest forekommer bakterierne som kokker eller stave. Afhængig af delingsformen kan de ligge enkeltvis, side om side, i kæder eller i klumper (drueklaser). Cellevæggen har den primære funktion at beskytte den tynde cellemembran mod det meget høje indre tryk i cellen, som typisk er fra 5 til 25 atm. Den skal derfor være intakt. Går den i stykker vil cellen sprænges og gå til grunde. Hvad består bakterier af ca. 70 % vand ca. 30 % tørstof som består af: 50 % Carbon (C) - 20 % Ilt (O) 14 % Nitrogen (N) - 8 % Brint (H) 3 % Fosfor (P) - 2 % Kalium (K) 1 % Svovl (S) - 0,5 % Calcium (Ca) 0,5 % Klor (Cl) - 0,5 % Magnesium (Mg) 0,2 % Jern (Fe) - 0,3 % andre stoffer For at bakterierne kan formere sig, skal følgende forhold være til stede: 10

11 Næringsstoffer Vand råmateriale til opbygning af nye celler den nødvendige energi til opbygningsprocessen. Energikilder Nedbrydning af kulstofforbindelser. Methan (CH4) Kulhydrater (sukker) proteiner Sollys Iltning af uorganiske stoffer som jern (Fe) og svovl (S2) Ydre faktorer som Vand med 0,9 % NaCl (Salt) Temperatur Tryk Vedhæftningsmuligheder Bakteriernes vækst er karakteriseret på følgende måde: Nølefasen Eksponentiel fase Stationær fase Dødsfase Vækst Tid En grov beskrivelse af de fire faser Nølefasen Eksponentiel fase (vækstfasen) Stationær fase Dødsfasen Antallet af bakterier stabilt. Cellen vænner sig til de nye omgivelser. En voldsom vækst af bakterier, hvis følgende forhold er til stede: Vandets ph- værdi er mellem 6 og 8 Temperatur 37 o C Der er næringsstoffer til stede Vand og ilt Antallet af bakterier stabilt. Hvis der sker vækst af bakterier, vil der også være bakterier, der går til grunde. Antallet af bakterier falde markant, men man skal dog være opmærksom på, at visse bakterier er i stand til at danne sporer, som vækker bakterierne til live, hvis forholdene igen bliver optimale. 11

12 Bakteriernes stamtræ Som det fremgår findes der et utal af bakterier. Nogle er gavnlige og anvendes i vid udstrækning ved levnedsmiddelfremstilling som f.eks. ved brygning af øl, surmælksproduktion og visse ostetyper. Andre er sygdomsfremkaldende som f.eks. salmonellebakterier. I drikkevandet opdeler vi ligeledes bakterierne i to grupper: Gavnlige og ønskede bakterier Disse findes naturligt i grundvandet. Jo dybere grundvandsmagasin, des færre bakterier. Bakterierne opformeres i vandbehandlingsanlægget primært i vandværkets filtre. Ammoniumoxiderende Jernoxiderende Manganoxiderende Methanoxiderende Ferrobacillus og Gallionella som fjerner jern og mangan Disse bakterier kræver meget lidt ilt for at kunne formere sig. Antal af gavnlige bakterier må dog ikke være for stort! Uønskede bakterier Store mængder grundvandsbakterier Bakterier, som ikke er naturlige grund vandsbakterier Tarmbakterier Sygdomsfremkaldende bakterier Til sidstnævnte gruppe hører bl.a. Listeria og Campylobacter. Disse hører til den gruppe af bakterier, man kalder psykrotrof (psykrofile) bakterier, som kan overleve ved meget lave temperaturer og efterfølgende udvikle sig meget kraftigt, når forholdene bliver optimale. I den anden del af temperaturskalaen har vi de termoresistente bakterier som f.eks. Clostridier og Legionella, som er i stand til at modstå høje temperaturer. 12

13 Kapitel 3. Generelt fra boring til forbruger Grundvandsdannelsen Snittet viser den principielle udformning af jordlag under landjorden og under havet. Lerlagenes tykkelse er meget forskellige: tykkest i den østlige del af landet og i praksis ikke-eksisterende visse steder i Jylland vest for højderyggen. Jordlagene under Danmark er langt fra så ensartede som snittet viser, idet isen har flyttet omkring på de oprindelige lag. Derfor er strukturen ofte langt mere kompliceret, hvilket ofte gør søgning efter grundvandsmagasiner særdeles vanskelig, og det betyder samtidig, at grundvandsmagasinerne stedvis er dårligt beskyttede mod nedsivning fra forureningskilder. Vi vil senere komme ind på disse forhold. Af den nedbør, som falder over landjorden, siver kun ca. 16 % ned til grundvandsmagasinerne. Den resterende del fordamper, optages af vegetationen eller afledes gennem dræninger og vandløb tilbage til havet. Grundvandsdannelsen sker primært i højtliggende udyrkede arealer og i skovområder, hvor der som oftest ikke findes dræninger, og samtidig optager vegetationen langt mindre vand end på dyrkede arealer. Grundvandsdannelsen er størst i vinterhalvåret fra oktober til marts af følgende tre årsager: Den jævnt faldende nedbør er størst på denne årstid. Vegetationen optager minimum vand. Der er et minimum af fordampning. Kvaliteten af det dannede grundvand afhænger i høj grad af de jordlag, regnvandet siver ned igennem, samt af den tid vandet er om at nå ned til grundvandsmagasinerne. I Danmark kommer % af drikkevandet fra grundvandsboringer. Nedsivningshastighed Groft sand: 10 m pr. døgn. Ler blandet med sand: 10 cm pr. døgn. Sandblandet ler:1 cm pr. døgn. Ler og sprækkekalk: 1-2 mm pr. døgn. 13

14 Vandværkets installationer Råvandsstationer Råvandsstationer kan opdeles i underjordiske eller overjordiske. Der er flere typer at vælge imellem, som alle er gode, når de opfylder kravene til tæthed og beskyttelse af de tekniske installationer. Om man vælger den ene eller anden type er ofte et spørgsmål om temperament. Den underjordiske råvandsstation har den fordel, at temperaturen altid er over 0 o C. Ulempen er at luftarter, der stiger op gennem udluftningen fra forerøret, kan være giftige eller have en massefylde større end almindelig luft, hvilket betyder, at disse gasser ikke kan undvige gennem råvandsstationens udluftningsrør. Der skal derfor tages specielle forholdsregler, inden man går ned i råvandsstationer o. lign. Den ovenjordiske råvandsstation har den fordel, at det er let at komme til installationerne. Ulempen er, at man er nødsaget til at forsyne stationen med opvarmning, idet installationen fryser i frostgrader, hvis der i en periode ikke indvindes fra stationen. Omkring begge typer råvandsstationer er der fastlagt følgende. Fredningsbælte med radius 10 meter. Beskyttelseszone med radius 25 meter. Der må ikke dyrkes erhvervsmæssigt inden for beskyttelseszonen. Ydermere må der i en afstand af 300 m ikke være nedsivningsanlæg. 14

15 Iltnings- og filteranlæg Lukkede filter (tryk filtre) Iltning af grundvandet tjener to formål: Afblæsning af naturlige forekommende stoffer i grundvandet. Tilsætte ilt til vandet for smagen og at undgå anaerob bakterievækst. Lukkede iltningsanlæg udmærker sig ved at være i gul zone, så længe der ikke foretages indgreb i installationen. Man er ved disse anlæg henvist til at føre kontrol med kvaliteten af vandbehandlingen via monterede overvågningsinstrumenter. Åbne filtre Åbne iltningsanlæg giver mulighed for visuel overvågning. Men man skal være opmærksom på, at disse anlæg hører til rød zone, hvor der er fare for at komme direkte i kontakt med vandfasen. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at anlæggene er forsynet med afskærmning. Rummet bør ikke være forsynet med vinduer eller anden åbning til det fri. Ved afskærmede bassiner bør der installeres affugtningsanlæg for at undgå algedannelser på kolde flader. Af hensyn til reparation bør disse anlæg placeres på en sådan måde, at man ikke skal ind over vandfasen ved reparation og vedligeholdelse. Udpumpningsanlæg Udpumpningsanlægget bør være indrettet, så det er muligt at komme til på en nem måde gerne med direkte adgang af hensyn til reparation og vedligeholdelse. Som ved de åbne filtre bør der være affugtningsanlæg af hensyn til de installerede pumper og rør samt den elektriske installation. 15

16 Trykforhold Trykforholdende i ledningsnettet er i høj grad afhængig af lokale forhold, ikke mindst terrænforholdende i vandværkets forsyningsområde. Det kan mange steder være nødvendigt at inddele området i flere trykzoner, hvilket medfører øget tilsyn med og vedligeholdelse af pumper og styringer placeret forskellige steder. 16

17 Kapitel 4. Bakterier fra boring til forbruger Forekomst Bakterier forekommer alle steder i naturen: I vand, jord og luften, på og i planter, dyr og mennesker. Bakterier kan både have positive og negative egenskaber. Positive egenskaber Naturens skraldemænd som nedbryder organisk materiale og evt. pesticider. Sidstnævnte medfører dog, at der i vores grundvand evt. kan forekomme nedbrydningsprodukter af pesticider. Er en naturlig del af tarmfloraen, hud og slimhinder. Holder andre bakterier væk. Binder kvælstof fra luften. Udnyttes ved produktion af foder og fødevarer. Negative egenskaber Kan fremkalde sygdom. Fordærver mad og drikkevarer. Ødelægger tænder. Giver slimede belægninger i rørinstallationer. Giver næring til andre bakterier. Et simplificeret stamtræ for de farligste bakterier. Et simplificeret stamtræ for de farligste bakterier. Kimtal ved 37 o C Enterobakterier Coliforme bakterier Findes naturligt i jord, overfladevand og rådnede plantedele, men ikke i drikkevand. Tyder på en generel forurening (kontaminering) fra jord, overfladevand, spildevand eller gylle. Er normalt ikke sygdomsfremkaldende, men trives samme steder som de sygdomsfremkaldende bakterier, og dermed en indikatorbakterie. E. Coli (Escherichia coli) Fækale colibakterier eller termoresistent (evne til at overleve høje temperaturer) coliforme bakterier. Naturlig tarmbakterie hos mennesker og dyr / fugle (varmblodede). Med undtagelse af E. Coli 0157 er disse normalt ikke sygdomsfremkaldende, men tyder på en frisk forurening af drikkevandet fra husspildevand, dyregødning eller lignende. Er en tarmbakterie med en størrelse på 2 µm forsynet med hår og svingtråde (flageller). Det er en varmblodsvariant af coliforme bakterier. Enterokokker Coliforme bakterier Når man i en vandprøve finder en indikatorbakterie af coliform type, kan det tyde på en nylig fækal forurening fra varmblodige dyr. E. Coli 17

18 Clostridium perfringens Forekomst af denne jordbakterie er tegn på forurening med overfladevand. Den er stavformet og en af de bakterier, som danner sporer, hvorfor den er særdeles hårdfør og vil selv om den tilsyneladende er død kunne gendannes, når forholdene bliver gode. Bakterien er anaerob, dvs. at den kan overleve under forhold, hvor der ikke er ilt til stede. Bakterier i overfladevand Overfladevand er karakteriseret ved, at der generelt er mange bakterier fra planter, fugle og dyr, der lever i vandet. Bakterietyperne er bl.a: Coliforme bakterier E. Coli Clostridium Perfringens (sporedannende) Enterokokker (fækale streptokokker) Grundvandsbakterier Antallet er forholdsvis få, bl.a. fordi temperaturen oftest ligger på 8-9 o C. Bakterierne i grundvandet er kuldetolerante (psykrofile). De er naturligt forekommende og vil gennem vandbehandlingen opnå en vis vækst. Når vi ønsker disse bakterier skyldes det, at de er: Ammoniumoxiderende Jernoxiderende Manganoxiderende Methanoxiderende Fjerner jern og mangan (Ferrobacillus og Gallionella) Vi ønsker imidlertid ikke store mængder grundvandsbakterier, idet dette vil være skadeligt under vandbehandlingen og kan betyde forhøjet kimtal i drikkevandet. 18

19 Andre patogene organismer, virus og protozoer Andre patogene organismer, virus og protozoer Patogene bakterier er sygdomsfremkaldende. Patogene Andre patogene bakterier organismer, sygdomsfremkaldende. virus og protozoer Noro virus Patogene bakterier er sygdomsfremkaldende. Andre patogene organismer, virus og protozoer Noro virus Noro virus Patogene bakterier er sygdomsfremkaldende. Noro virus Protozoer Protozoer Giardia Protozoer Protozoer Giardia Giardia Giardia Cryptosporidier Cryptosporidier Cryptosporidier Cryptosporidier Temperaturens effekt på legionellabakterier i vand Temperatur Temperatur ens effekt ens effekt på Temperatur på legionellaba ens effekt legionellaba kterier i kterier på i vand vand legionellaba kterier i vand 19

20 Hvad vil vi ikke have i drikkevandet? Hvad vil vi ikke have i drikkevandet? Vandbårne bakterier E. Coli Tegn på nyere, fækal forurening Pseudomonas Enterokokker Clostridium perfringens Tarmbakterie, ret hårdfør, tegn på ældre forurening, analyseres ved fund af E. Coli. Sporedannende tarm- og jordbakterie, tåler udtørring, tegn på ældre forurening, analyseres ved mistanke om overfladevand. Patogene (sygdomsfremkaldende) bakterier Symptomer Camphylobacter Alvorlig diarré Samonella typhi Alvorlig diarré, tyfus S. paratyphi Alvorlig diarré, paratyfus E. Coli 0157 Alvorlig diarré Yersinia Alvorlig diarré Shigella Dysenteri Vibrio cholerae Kolera Andre uønskede stoffer i drikkevandet Egentlige giftstoffer, de såkaldte toxiner. Organiske mikroforureninger, herunder kemikalier. Klorerede opløsningsmidler, olieprodukter, PAH er (tjæreprodukter), chlor, fenoler, phthalater (blødgørere), detergenter (overfladeaktive stoffer, f.eks. sæbe) og monomere (nedbrydningsprodukt fra plast). Uorganiske sporstoffer. Metaller og nedbrydningsprodukter fra desinfektion (f.eks. chlor). 20

21 Kapitel 5. Teknisk hygiejnisk gennemgang fra boring til forbruger Vi vil i dette afsnit se på de mulige risici og fejlkilder, som kan give anledning til forurening af vores drikkevand. Indvindingsopland Som tidligere beskrevet er lerlagene i Danmark langt fra homogene. De seneste to istider har i høj grad vendt rundt på lagene, og der forekommer ofte sandlag, som kortslutter de forskellige vandførende lag og kan give anledning til indtrængning af overfladevand eller forurening fra punktkilder f.eks. hvis boringen ligger tæt ved gamle byområder, hvor kloakledninger kan være utætte. Indvindingsopland Grundvandets strømningshastighed er forholdsvis begrænset fra 0,1 0,2 m pr. år. Dybden af de enkelte sandmagasiner kan variere en del: Sand 2 ligger i en dybde fra meter Sand 3 ligger i en dybde fra meter Sand 4 ligger i en dybde fra meter Som billedet illustrerer, vil den vestlige boring både til sand 2 og 3 være særdeles udsat ved en overfladeforurening via sand 1. Den østlige boring kan også rumme en vis risiko, idet sand 4 visse steder i landet er saltholdig. Risikoen kan i høj grad minimeres ved at anvende en mindre pumpe eller ved at forsyne den eksisterende pumpe med en frekvensomformer og dermed få en mindre sænkning i Vest Øst Billedet viser et eksempel på, hvordan lagstrukturen kan se ud. Pilene midt i billedet viser grundvandets strømningsretning. Man kan i de kort som de tidligere amter lod udføre få oplysninger herom. Disse kort vil antagelig blive ajourført af de nuværende miljøcentre. boringen. Det er alt andet bedre, at pumpen kører i 15 timer i døgnet med lavere ydelse frem for i 5 timer med maksimal ydelse. Det vil samtidig reducere faren for nedsivning langs forerøret den såkaldte brøndboreskorsten. 21

22 Boringen Forerøret kan være udsat for tæring. Hvis boringen er mere end 10 år gammel, bør man hvert femte år foretage en fotoinspektion for at sikre, at dette stadig er intakt. Fotoet her er taget indvendigt i et forerør sat i en kalkboring. Som det ses kan man tydeligt se sprækkekalken gennem det borttærede forerør. Inden man griber til en sådan løsning, er der tre forhold som skal være i orden: 1. Vandboringens kapacitet skal være tilstrækkelig. 2. Kvaliteten af vandet skal være i top. 3. Det gamle forerør skal være 8 eller større. Råvandsstation For at beskytte mod indtrængning af overfladevand og forurening, samt beskytte de mekaniske installationer, skal der omkring forerøret indrettes en såkaldt råvandsstation? Desuden fremgår det af billedet, at der foregår en nedsivning af overfladevand vist ved den mørke stribe i midten. Der er sandsynligvis flere huller højere oppe, idet den mørke stribe fortsætter opad. Nu er gode råd dyre: Skal man etablere en ny boring eller er det muligt at reparere den eksisterende? Der findes i dag teknikker, hvor man nedsænker et PE-rør forsynet med en særlig spids med specielpakninger i det eksisterende forerør for herefter at pumpe cement under højt tryk ned til pakningerne og fylde hulrummet mellem det nye forerør og det gamle under udfyldning af de opståede hulrum i undergrunden. Udstøbningen foregår fra bund til top. Det er ikke en billig løsning, men set i forhold til det millionbeløb, en ny boring ofte løber op i, kan det være en løsning. En ældre, underjordisk råvandsstation, hvor det tydeligt kan ses, at samlingerne mellem brøndringene ikke er tætte med det til følge, at der står vand i bunden af brønden. Man kan også se, at ikke alle bolte er monteret i borerørsflangen så mon pakningen under flangen er intakt? Er der mulighed for, at den stigning af overfladevandet, som står i brønden, kan løbe ned i boringen, når pumpen arbejder, så der efterfølgende kan måles jordbakterier (Clostridium perfringens) i drikkevandet? Er udluftningen forsynet med et tætmasket net, så bænkebidere og lignende ikke kan komme ind og efterfølgende suges ned i boringen? Også i de nyere råvandsstationer af kunststof er renlighed vigtigt, og det er en ringe ulejlighed, at håndværkere gør rent efter sig, når de har været nede i brønden. Et særligt forhold, man skal være opmærksom på, er, at nogle af de luftarter, der kan komme op fra undergrunden, har en massefylde større end atmosfærisk luft og er dødelige. 22

23 DERFOR: Gå aldrig ned i brønden før man f.eks. med en luftpumpe har sikret sig, at disse luftarter er blæst ud. Eller man har hjælpere, som med et sikkerhedstov kan trække personen op af brønden. Se Bekendtgørelse 473 af 7. oktober De nyere ovenjordiske råvandsstationer har på nuværende tidspunkt kun givet anledning til få problemer. Der har dog været problemer med, at fundamentet ikke har været tilstrækkeligt stabilt med sætninger og hulrum under betonpladen til følge. De seneste par strenge vintre har derudover haft til følge, at installationen er frosset under længere stilstandsperioder. Det er ikke tilstrækkeligt blot at isolere stationen, men også nødvendigt med en el-radiator monteret i huset. Omkring råvandsstationen er der fastlagt følgende. Fredningsbælte med radius 10 meter. Beskyttelseszone med radius 25 meter. Der må ikke dyrkes erhvervsmæssigt inden for beskyttelseszonen. Ydermere må der i en afstand af 300 meter ikke være nedsivningsanlæg. 23

24 Råvandsledninger En råvandsledning kan fra tid til anden få en ret omfattende belægning, som kan medføre, at modtrykket, som råvandspumpen skal overvinde, bliver meget stort, og dermed vil energiforbruget øges tilsvarende. Belægningerne vil samtidig betyde masser af næring til bakterier. Jern hæfter sig typisk til keramiske og kunststofoverflader, mens mangan hæfter typisk hæfter sig til rustfrit stål. Det er imidlertid ikke helt enkelt, når man skal vælge materialer, idet afsætninger i høj grad også er afhængige af råvandets surhed, hårdhed og andre kemiske forbindelser, som er naturlig forekommende. Der er imidlertid blandt de firmaer, som opbygger anlæg, en stor erfaring i hvilke materialer, der under de givne forhold er optimale at anvende. Trods denne ekspertise kan det være nødvendigt at afprøve forskellige materialer ved den endelige udformning af anlægget. Det er muligt med en såkaldt rensegris at fjerne sådanne belægninger. Det vil være nødvendigt at montere sluser til indsættelse af grisen og samtidig sikre sig, at evt. ventiler har fuldt gennemløbsåbning. Hvis råvandsledningen er samlet i flere dimensioner, kan det blive en omfattende affære. For at undgå at der kommer forurenet vand ind gennem utætheder/samlinger, er det vigtigt at opretholde trykket på ledningsnettet. Iltningsanlæg De fleste steder i landet indeholder råvandet større eller mindre mængder af jern eller mangan. Dette giver nogle udfordringer i vores iltningsanlæg, idet disse grundstoffer er tilbøjelige til at sætte sig i vore anlæg. Iltningstrapper En af de typiske fejl, man ser ved iltningstrapper, er en voldsom belægning af okker, som medfører at vandet strømmer uensartet ned af trappen og dermed giver en dårlig iltning af vandet. Samtidig risikerer man, at der dannes små stillestående søer på trappen, hvilket giver gode betingelser for vækst af uønskede bakterier. Manglende rengøring og udluftning, er et typisk problem med iltningstrappe. 24

25 Åbne iltningsanlæg med bundbeluftning Formålet med et indsugningsfilter er primært at fjerne støv, pollen og insekter fra den luft, man blæser ned i iltningsbassinet. Billedet herunder viser med al ønskelig tydelighed behovet for filtrering. Bakterier fra aflejringer vil indblæses med luften videre i systemet. Svovlbrinte har den kedelige egenskab, at den helt eller delvist dræber de jernoxciderende bakterier med det til følge, at jernindholdet ved afgang vandværk vil overskride de krævede værdier. Udblæsningsåbning fra iltningsrummet skal være frit i hele sin udstrækning og insektnet skal være intakt. Lukkede iltningsbeholdere Typiske problemer I områder med højt indhold af jern i grundvandet er der en tilbøjelighed til afsætning af okker både ved indblæsningsdyserne i bunden af beholderen samt udluftningsrøret i beholderens top. Det er derfor nødvendigt at rense begge dele med jævne mellemrum, så det nødvendige udluftningstværsnit er til stede for af sikre afblæsning af metan og evt. svovlbrinte. Man bør både ved åbne og lukkede iltningsanlæg være opmærksom på, at den tilførte luftmængde skal svare til den råvandsmængde, man leder ind i filtret. Indsugningsfiltre til højtrykskompressorer kræver særlig opmærksomhed. Ved det viste eksempel er filtret tilstoppet, hvilket medfører to ting. Dels en voldsom belastning af kompressorens motor med fare for overophedning. Luftmængden bør tilpasses dels til vandets indhold af jern og mangan og dels til det forhold, at iltmængden i vandet ude hos forbrugeren skal være mindst 5 mg/l. For stor iltmængde i det vand, der forlader vandværket, medfører ekstra strømforbrug. Hvis kompressoren er placeret i iltningsrummet, kan det medføre, at kompressoren indsuger falsk luft fra rummet, som typisk indeholder større eller mindre mængde af svovlbrinte, som efterfølgende blæses ned i vandet. 25

Kursus i elementær vandforsyningshygiejne for KVE medlemsværker Afholdt af kontaktudvalget for vandværker i Egedal kommune

Kursus i elementær vandforsyningshygiejne for KVE medlemsværker Afholdt af kontaktudvalget for vandværker i Egedal kommune Kursus i elementær vandforsyningshygiejne for KVE medlemsværker Afholdt af kontaktudvalget for vandværker i Egedal kommune Farum 3. og 4. november 2014 Praktiske forhold Kursus i almindelig vandforsyningsdrift.

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Lovtidende A 2013. Bekendtgørelse om kvalitetssikring på Almene Vandværker BEK. nr. 132

Lovtidende A 2013. Bekendtgørelse om kvalitetssikring på Almene Vandværker BEK. nr. 132 Lovtidende A 2013 Bekendtgørelse om kvalitetssikring på Almene Vandværker BEK. nr. 132 1. En ledelsesmæssig ramme. Ledelsessystem er et bestyrelsesansvar! Alle vandværker uanset størrelse skal have et

Læs mere

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hvem skal kende retningslinjerne for hygiejne? Hvad skal du vide noget om? Som medarbejder hos Nordvand kan du have direkte eller indirekte indflydelse på kvaliteten af drikkevandet,

Læs mere

De små & mindre vandværker. Ledelses kvalitetssikring. BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra. Miljøministeriet. Skal være indført senest 31.

De små & mindre vandværker. Ledelses kvalitetssikring. BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra. Miljøministeriet. Skal være indført senest 31. NYHEDSBREV Kvalitetssikring på vandværker De små & mindre vandværker Ledelses kvalitetssikring BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra Miljøministeriet Skal være indført senest 31. december 2014 [Indsæt billedtekst

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja TILSYNSRAPPORT Oxby Ho Vandværk Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Hardy Skov E-mail: hask@varde.dk Telefon: 79 94 74 60 Sags nr. 11/1583 Dok. nr. 127918/14 Dato for sidste tilsyn: 30. 08. 2011

Læs mere

Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag. Allan Broløs

Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag. Allan Broløs Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag DDS i Københavns Energi Vand & Afløb I de sidste 100 år har adskillelse af rent og urent vand i huse, været det grundlæggende koncept for bekæmpelse

Læs mere

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Varde Vandråd d. 9. oktober 2012 Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Indledning Formål Værktøj til optimal drift af vandværket Gøre bestyrelse og vandværks-passer vidende Forebyggende vedligeholdelse

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget.

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. Vandværksforeningen er ikke en kontrol- eller tilsynsmyndighed. Det ligger ved Kommunen. Eksisterende lovgivning:

Læs mere

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Underretningsforpligtigelse Hvis vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal Vandværket straks

Læs mere

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Drikkevandsforureninger 2010 Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Organisation Embedslægerne arbejder i Sundhedsstyrelsens lokalkontorer i regionerne Der er lokalkontorer i følgende byer: Embedslægerne

Læs mere

Syddjurs Kommune 10. april 2013

Syddjurs Kommune 10. april 2013 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 10. april 2013 Morten Hundahl Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Morten Hundahl Dagsorden: 1. Klima og energioptimering

Læs mere

God hygiejne i vandforsyningen

God hygiejne i vandforsyningen God hygiejne i vandforsyningen God hygiejne i vandforsyningen Velkommen til din vandforsyning. Her arbejder vi med drikkevand, og det stiller særlige hygiejniske krav. Krav til materialer, tilrettelæggelse

Læs mere

Indvindingsanlæg på enkeltejendomme

Indvindingsanlæg på enkeltejendomme Indvindingsanlæg på enkeltejendomme Information fra Lejre Kommune om drikkevandsanalyse, forurening af drikkevand og indretning af boringer og brønde på enkeltejendomme. LEJRE KOMMUNE Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan

1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan Om vandværksdrift og ledelsesværktøjer. Fåborg - Midtfyn Vandråd - d. 27. okt. 2010 Disposition: 1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan 2.Tilstandsrapport og vandværks-passer system.

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand - 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1024

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Marts 2014 Homå Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan, opdateret Tilstandsrapport er udarbejdet af: Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN -

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand -1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449

Læs mere

Ledelsessystem. Dalby-Rode VANDVÆRK. for. Foreningen af Vandværker i Danmark. medlem af

Ledelsessystem. Dalby-Rode VANDVÆRK. for. Foreningen af Vandværker i Danmark. medlem af Dalby-Rode Vandværk Karisevej 5/Højtoften 15 Dalby, 4690 Haslev www.dalby-rodevandvaerk.dk CVR: 23703319 tlf 20154748 Ledelsessystem for Dalby-Rode VANDVÆRK medlem af Foreningen af Vandværker i Danmark

Læs mere

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL Kursus om Indsatsplanlægning I samarbejde med VfL 1 Indsatsplanlægning, BNBO med fokus på indvindingsboringernes og anlæggets kvalitet. Kort præsentation, se udleverede noter og dias. Hvordan påvirker

Læs mere

Bakterie forurening. Handlingsplan 2007. Ø. Svenstrup Vandværk

Bakterie forurening. Handlingsplan 2007. Ø. Svenstrup Vandværk Bakterie forurening Handlingsplan 2007 Ø. Svenstrup Vandværk Rapport er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk assistent,

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Gjerrild Nordstrands Vandværk

Tilstandsrapport og status. Gjerrild Nordstrands Vandværk Tilstandsrapport og status Gjerrild Nordstrands Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg

Læs mere

Teknisk notat Første udkast til handlingsplan Tilstandsvurdering. Sejerslev Vandværk

Teknisk notat Første udkast til handlingsplan Tilstandsvurdering. Sejerslev Vandværk Teknisk notat Første udkast til handlingsplan Tilstandsvurdering Sejerslev Vandværk Vandværkets navn i hvidt skrift oven på foto! Eller evt. under billede i skr.størrelse 14 18 Notat og handlingsplan er

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift

Læs mere

Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre

Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2005 Indhold INDHOLD 3 1 FORORD 5 2 INDLEDNING 7 2.1 MÅLGRUPPE 7 2.2 VANDFORSYNINGSANLÆG

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand Kvalitetskrav til drikkevand Kravene til drikkevand fremgår af Drikkevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1449 af 11. dec. 2007). Bekendtgørelsen indeholder mindste og/eller højst

Læs mere

Tilstandsrapport og status Beauvais

Tilstandsrapport og status Beauvais Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Beauvais Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre

Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004 Indhold INDHOLD 3 1 FORORD 5 2 INDLEDNING 7 2.1 MÅLGRUPPE 7 2.2 VANDFORSYNINGSANLÆG

Læs mere

DANPURE HOME 200 TDS,

DANPURE HOME 200 TDS, Memo Type Dato Tilsluttet DANPURE OFFICE 200 TDS DanPure DR IN KING WATER S YS TEM Navn Adresse TLF: REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE HOME 200 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17 18

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Vandforsyningens CVR / P nummer: CVR-nr. 31884993. Ravnsnæsvej 231, 2970 Hørsholm Ib Ambrosiusen og Elisabeth Hartelius

Vandforsyningens CVR / P nummer: CVR-nr. 31884993. Ravnsnæsvej 231, 2970 Hørsholm Ib Ambrosiusen og Elisabeth Hartelius TILSYNSRAPPORT Sagsnr.: 005021-2007 Sagsnavn: Sjælsø Vandværk - myndighedstilsyn Kommune: Gentofte Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Liselotte Ludvigsen og Winnie Remtoft (ref.) Email: lkl@gentofte.dk,

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Stokkebro Vandværk

Tilstandsrapport og status. Stokkebro Vandværk Tilstandsrapport og status Stokkebro Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg

Læs mere

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013 Temaaften Syddjurs kommune onsdag d. 10-04-2013 11/04/2013 1 Agenda onsdag d. 10-04-2013 Energibesparelser på vandværker o Kildeplads/indvinding o Vandbehandling (iltning) o Distribution / vandspild 11/04/2013

Læs mere

Tilstandsrapport og status Jukkerup Vandværk

Tilstandsrapport og status Jukkerup Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Jukkerup Vandværk Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Del 2 Vandværksafsnit AFSNIT 20 Sdr. Nærå Vandværk Andelsselskab 12 ejendomme forsynes i Odense Kommune 2 2 Sdr. Nærå Vandværk Sdr. Nærå Vandværk Hjemmeside:

Læs mere

BILAG { : Tjekliste/tilsynsrapport

BILAG { : Tjekliste/tilsynsrapport BILAG { : Tjekliste/tilsynsrapport T!LSYNSRAPPORT Sagsnr.:12150243 Sagsnavn: Salvig Vandværk Kommune: Holbæk Dato:30.10.2012 Kontaktoplysninger på tilslmsføren- Dato for sidste tilsyn: de: Navn; Christina

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Vivild Vandværk

Tilstandsrapport og status. Vivild Vandværk Tilstandsrapport og status Vivild Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg m.m.

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Bilag 3 - Komponentliste

Bilag 3 - Komponentliste bilag 3 komponentliste Bilag 3 - liste Introduktion til liste Formålet med en komponentliste (se de følgende sider) og komponent-ringbind er, at alt information, vedrørende alle vandværkets både store

Læs mere

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Eva Høy Engelund, ph. d. (food science) Miljø og Toksikologi, DHI ehe@dhigroup.com 4516 9096 18. Marts 2015, Odense Indhold Hvor findes reglerne,

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Ord forklaring af analyse rapporter

Ord forklaring af analyse rapporter Ord forklaring af analyse rapporter Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt

Læs mere

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse?

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Den bakteriologiske vandanalyse Kimtal, 22 C Dette kimtal giver et udtryk for antallet af "kuldeelskende" bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen,

Læs mere

Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2008-2009. Storring Vandværk

Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2008-2009. Storring Vandværk Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2008-2009 Storring Vandværk Tilstandsrapporten består af 2 rapportdele: Del 1: Baggrund, konklusioner og beskrivelsen med forslag til opgaver/handlingsplan.

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Tilladelse til midlertidig vandbehandling med UV-anlæg på Solkær Vandværk

Tilladelse til midlertidig vandbehandling med UV-anlæg på Solkær Vandværk SOLKÆR VANDVÆRK Formand Nikolaj Nielsen Kærvej 48 8722 Hedensted Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bettina Lund Dir: 79755623 Mob: e-mail: bettina.lund @hedensted.dk Sagsnr. 13.02.02-P19-1-15 19.05.2015

Læs mere

enterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5%

enterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5% Direkte undersøgelse * Temperatur Lugt Smag Farve Prøvested Prøvedato Prøvetager Modtaget på Lab Udseende MIKROBIOLOGISK UNDERSØGELSE Resultat Vandkvalitetskrav Analysemetode Coliforme bakterier, pr. 100

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

ODDER VANDVÆRK A.m.b.a. SKOVDALSVEJ 8 8300 ODDER

ODDER VANDVÆRK A.m.b.a. SKOVDALSVEJ 8 8300 ODDER ODDER VANDVÆRK A.m.b.a. SKOVDALSVEJ 8 8300 ODDER GRØNT REGNSKAB FOR 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDENDE OPLYSNINGER... 3 1.1 Virksomhed... 3 1.2 Branche... 3 1.3 Organisation... 3 1.4 Andelshavere pr.

Læs mere

1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Lerbjerg Svejstrup Vandværk

1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Lerbjerg Svejstrup Vandværk 1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010 Lerbjerg Svejstrup Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrolprogram ( afventer bestyrelsens beslutning) 3. Del

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk

Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010 Englerup Indelukke Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 350-V02-0042-00 Navn: Englerup Indelukke Vandværk Adresse: Indelukket 31, 4060 Kirke-Såby Kontaktperson: Formand: Allan Meier Bahn Dato

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S Du kan kontakte os på: Aalborg Forsyning vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Telefon 7743 9143 Denne folder er udarbejdet august 2006 og

Læs mere

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Del 2 Vandværksafsnit AFSNIT 5 Brobyværk Andelsvandværk Andelsselskab 2 2 Brobyværk Andelsvandværk Brobyværk Andelsvandværk Hjemmeside: http://www.brobyvand.dk

Læs mere

Syddjurs Kommune 21. juni 2012

Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Morten Hundahl Steen Wengel Sune Mikkelsen Susanne Kornvig Dagsorden 1. Velkomst 2. Seneste nyt fra kommunen a. Web indberetning og off. digital

Læs mere

Nybrovejens Vandværk A.m.b.a. Nybrovej 15 3550 Slangerup. Sendt pr. e-mail

Nybrovejens Vandværk A.m.b.a. Nybrovej 15 3550 Slangerup. Sendt pr. e-mail Nybrovejens Vandværk A.m.b.a. Nybrovej 15 3550 Slangerup Sendt pr. e-mail Dato Sagsbehandler J.nr. 5. marts 2012 dmikk 004624-2008 Tilladelse til ændring af vandbehandlingsanlæg hos Nybrovejens Vandværk

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012.

Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012. Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012. Vandmængder er som anført i skemaet for indvinding/egen produktion, køb af vand, udpumpet total

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Hadbjerg Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Hadbjerg Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010 Hadbjerg Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrol & overvågningsprogram 3. Del Generelt om tilstandsrapport Rapporter

Læs mere

Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012

Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012 Søtofte Vandværk, General forsamling 2012. Side 1 of 5 Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012 Store Merløse Hallen REFERAT 1. Valg af dirigent a. Kenth Poulsen blev valgt til ordstyrer b.

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Generel vejledning. Tilstandsrapporten med forslag til Handlingsplan Version 2009 DVN

Generel vejledning. Tilstandsrapporten med forslag til Handlingsplan Version 2009 DVN Generel vejledning Tilstandsrapporten med forslag til Handlingsplan Version 2009 DVN Her findes generel information, som kan læses i forbindelse med tilstandsrapporten - læsevejledning m.m. samt bilag,

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Beredskabsplan for XXXX Vandværk

Beredskabsplan for XXXX Vandværk Beredskabsplan for XXXX Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Anvendelse 2. Alarmeringsplan 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste følsomme forbrugere

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

Grønt regnskab. for. Kristrup Vandværk a.m.b.a.

Grønt regnskab. for. Kristrup Vandværk a.m.b.a. Grønt regnskab 2013 for Kristrup Vandværk a.m.b.a. CVR. nr. 34 744 726 10. marts 2014 Udarbejdet til Generalforsamlingen onsdag den 19. marts 2014 af Michael Mose vandværksbestyrer 1 1. Indledende oplysninger...

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Høringsudkast til vejledning

Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Høringsudkast til vejledning Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Høringsudkast til vejledning 29. august 2013 Indhold 1. Indledning... 7 1.1 Definitioner... 8 2. Vandkvalitet... 10 2.1 Generelt... 10 2.2 Fastsættelse af

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 Disposition Indvendig udforing Overboring Overboring, optagning af

Læs mere

Emne 4. Indvindingsområde

Emne 4. Indvindingsområde Slåenvej 2 4. Indvindingsområde 4.1 Forureningstrusler Ingen kendte. Afventer oplysninger fra kommunen om forsyningsområder. 4.2 Forureningskilder i området 4.3 Kildepladsvurdering og indsatsplaner 4.4

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Beredskabsplan for XXXX Vandværk

Beredskabsplan for XXXX Vandværk Beredskabsplan for XXXX Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en beredskabsplan? 2. Hvordan sker alarmeringen? 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste

Læs mere

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål.

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 37 Offentligt Dato: 21. oktober 2013 J. nr.: MST-1210-00041 Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om jordvarmeanlæg Idet vi takker for at have modtaget udkastet

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? Lejre Forsyning Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyninger Rapport udgivet af BLST i 2009. ALECTIA A/S ENVIRON Management&Audit Kulegravningsudvalgets

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2010.

Bestyrelsens beretning for 2010. Bestyrelsens beretning for 2010. 2010 har været et tilfredsstillende år for Vemmelev Forlev Vandværk (VFV). Produktion: VFV har i 2010 produceret 167.000 m³ (163 000 m³) drikkevand, af god kvalitet, til

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Emne: Beredskabsplan for vandværker

Emne: Beredskabsplan for vandværker Vejledning nr. 300 05/2008 Gammelt nr. 29 Emne: Beredskabsplan for vandværker Denne vejledning er tænkt som hjælp til vandværkerne, når de skal i gang med at udarbejde beredskabsplaner. Den beskriver meget

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Beredskabsplan. for. Brædstrup vandværk A.m.b.a. Fjernvarmevej 2. 8740 Brædstrup. Tlf. 75 75 33 00

Beredskabsplan. for. Brædstrup vandværk A.m.b.a. Fjernvarmevej 2. 8740 Brædstrup. Tlf. 75 75 33 00 Beredskabsplan for Brædstrup vandværk A.m.b.a. Fjernvarmevej 2 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 33 00 Indholdsfortegnelse: 1. Intern telefonliste : Ledelse og vagtmandskab 2. Telefonliste leverandøre: Elektrikker,

Læs mere