Folkesundhed i Grønland
|
|
- Carl Lassen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Peter Bjerregaard, Tine Curtis & Marit E. Jørgensen G R Ø N L A N D 219 Folkesundhed i Grønland Epidemiologisk transition og social epidemiologi Folkesundheden anno 2005 kan optimistisk karakteriseres ved en faldende spædbarnsdødelighed og en reduktion i de regionale forskelle i spædbarnsdødelighed, en faldende andel rygere og mange fysisk aktive børn og unge. Men den kan også beskrives ved en høj dødelighed blandt børn og unge, især af selvmord og ulykker, misbrugsproblemer (alkohol, hash, tobak), mange uønskede graviditeter, høj dødelighed af tobaksrelaterede sygdomme og stigende forekomst af overvægt og type 2-diabetes. Diabetes vil særskilt blive behandlet i senere artikel. BIOGRAFI: Peter Bjerregaard er speciallæge i samfundsmedicin, dr.med., og professor, Tine Curtis er mag.art., ph.d., programkoordinator og forsker og Marit Eika Jørgensen er læge, ph.d. og forsker. Alle på Center for Sundhedsforskning i Grønland på Statens Institut for Folkesundhed. PETER BJERREGAARDS ADRESSE: Center for Sundhedsforskning i Grønland, Statens Institut for Folkesundhed, Øster Farimagsgade 5, 1399 København K. pb@si-folkesundhed.dk Folkesundheden i Grønland i dag skal ses i lyset af de store samfundsændringer siden begyndelsen af det 20. århundrede. Der er især to begivenheder, der har formet samfundsudviklingen de seneste 100 år. Den første af disse er opdagelsen af de store forekomster af torsk i de grønlandske farvande i 1920 erne, der førte til en omlægning af det primære erhverv fra fangst til fiskeri, en erstatning af subsistensøkonomien med en pengeøkonomi, og en begyndende befolkningskoncentration i byerne i åbentvandsområdet. Den anden er den accelererede udvikling af infrastrukturen efter 1950 og åbningen af landet, der indtil 2. verdenskrig havde været isoleret fra omverdenen af en paternalistisk Grønlands Styrelse. Den hurtige samfundsudvikling især siden 1950 har fået skylden for mange psykosociale sundhedsproblemer, og det traditionelle samfund har været fremstillet i et rosenrødt skær. Det må i denne sammenhæng ikke glemmes, at levevilkårene i fangersamfundet var hårde, og at sundhedstilstanden var elendig. I epidemiologisk litteratur bruges begrebet akkulturativt stress som en forklaring på psykosociale problemer, der opstår som resultat af kulturmøder (1). Kulturudvikling forstås dog bedre som en kontinuerlig proces, hvor befolkningen er aktører og ikke objekter; nogle klarer omstillingen til nye vilkår bedre end andre (2). Den tilgængelige viden om dødsårsager
2 220 Begrebet Epidemiologisk Transition blev lanceret af Arthur Omran i Det er en teori om demografisk epidemiologi, der blandt andet indeholder følgende udsagn:»the theory of epidemiological transition begins with the major premise that mortality is a fundamental factor in population dynamics. During the transition, a long-term shift occurs in mortality and disease patterns whereby pandemics of infections are gradually displaced by degenerative and manmade diseases. The shifts in health and disease patterns that characterize the epidemiological transition are closely associated with the demographic and socioeconomic transition that constitute the modernization complex.«omran AR. The epidemiological transition. Milbank Q 1971; 49: Boks 1. i Grønland tillader en analyse af perioden (Fig. 1). I årene var tuberkulose og akutte luftvejsinfektioner de altdominerende dødsårsager, men også ulykker fyldte godt i billedet. Allerede i første halvdel af århundredet faldt dødeligheden af disse sygdomme betragteligt, men især i løbet af 1950 erne ændredes dødelighedsmønsteret radikalt. Siden 1960 har dødeligheden været præget af en fortsat faldende dødelighed af infektionssygdomme og ulykker, stigende dødelighed af cancer og selvmord, og en konstant dødelighed af hjerte-kar-sygdomme. Spædbarnsdødeligheden, der er et godt mål for den samlede sundhedstilstand i et land, har været jævnt faldende, hvilket afspejler både forbedrede socioøkonomiske forhold og et forbedret sundhedsvæsen. Det fremgår af Fig. 2, at udviklingen i spædbarnsdødelighed i Grønland stort set har været sammenfaldende med udviklingen i Danmark, dog sådan at niveauet i Grønland har svaret til det danske 30 år tidligere. Middellevetiden i Grønland er omkring 10 år kortere end i Danmark, hvilket placerer Grønland på niveau med en række lande i Asien, bl.a. Pakistan, Thailand og Vietnam. Det er tankevækkende, at middellevetiden i Grønland har været stagnerende siden ca og nu i ekspresfart overhales af en lang række lande (Fig. 3). Folkesundheden anno 2005 kan optimistisk karakteriseres ved en faldende spædbarnsdødelighed og en reduktion i de regionale forskelle i spædbarnsdødelighed, en faldende andel rygere og mange fysisk aktive børn og unge. Men den kan også beskrives ved en høj dødelighed blandt børn og unge, især af selvmord og ulykker, misbrugsproblemer (alkohol, hash, tobak), mange uønskede graviditeter, høj dødelighed af tobaksrelaterede sygdomme og stigende forekomst af overvægt og type 2-diabetes (3). I det følgende vil selvmord, misbrug og tobaksrelateret dødelighed blive nærmere behandlet sammen med opvækstforholdenes betydning for helbredet hos voksne og det nye Folkesundhedsprogram, mens hjerte-kar-sygdom og diabetes er emnet for en særskilt artikel. Selvmord Antallet af selvmord, og specielt selvmord blandt unge, har vist en dramatisk stigning
3 221 Fig. 1. Dødelighed i Grønland Aldersstandardiserede rater pr personår. Fig. 2. Spædbarnsdødelighed pr levendefødte i Grønland (5 års glidende gennemsnit) og i Danmark
4 222 gennem de seneste 50 år (4). De få selvmord, der forekom i begyndelsen af det 20. århundrede, skyldtes egentlig sindssygdom, altså blandt andet skizofreni og depressiv psykose. Vore dages selvmord må for hovedpartens vedkommende snarere opfattes som sociale fænomener. De optræder hos unge (mænd), der på en eller anden måde er utilpassede i forhold til det omgivende samfund, og som i affekt reagerer voldsomt på tilsyneladende mindre belastninger som f.eks. et brudt, kortvarigt parforhold. Selvmordsmetoderne er voldsomme, skydning og hængning, og selvmordene er ofte dramatisk iscenesat nær ved pårørende. Betydningen af selvmord for folkesundheden understreges af, at 27% af de årige i en spørgeskemaundersøgelse oplyste at have haft alvorlige selvmordstanker, mens 16% havde forsøgt at begå selvmord. Halvdelen af befolkningen havde oplevet selvmord i familien eller blandt venner. Selvmordstanker forekom særlig hyppigt blandt unge, der havde oplevet problemer med alkohol i deres barndomshjem, eller som havde været udsat for vold eller seksuelle overgreb (5), men det må understreges, at der i de fleste tilfælde af selvmord ikke er åbenlyse årsager eller risikofaktorer. Fuldbyrdede selvmord forekommer ca. fire gange så hyppigt blandt mænd som blandt kvinder, men selvmordsforsøg og selvmordstanker forekommer oftere blandt kvinder. Grønland har sammen med Inuit i Canada en rekordhøj forekomst af ungdomsselvmord (Fig. 4). For Grønland som helhed steg forekomsten af selvmord for mænd især fra 1975 til 1989, mens der siden har været stagnation. For kvinder har der været tale om en jævn stigning. Der er dog nogle klare, regionale forskelle. I Nuuk var der tale om en stigning indtil et maksimum omkring og derefter et tydeligt fald. I resten af Vestgrønland steg forekomsten af selvmord indtil og har derefter været konstant. I Østgrønland er der tale om en fortsat, dramatisk stigning, og forekomsten af selvmord er nu langt højere i Østgrønland end i resten af landet. Der har været foreslået flere forklaringer på den dramatiske stigning i selvmordsforekomsten efter 2. verdenskrig. I en socialpsykologisk disputats betragtes ungdomsselvmordene fra en kulturel, social og psykologisk vinkel (6). Overgangen fra det traditionelle til det moderne samfund tolkes som en vigtig faktor, der bringer individet i en mere eller mindre sårbar position. Hvis der hertil kommer en personlig krise f.eks. kærestebrud og direkte inspiration fra andres selvmord, kan den unge vælge at indtage alkohol og med beruselsen give sig selv lov til at begå selvmord. Undersøgelsens empiriske materiale er sparsomt, så konklusionen, at arbejdsløse og folk med usikre erhvervsforhold, herunder fangere og fiskere, særlig hyppigt begår selvmord, skal tolkes med varsomhed.
5 223 Fig. 3. Middellevetid i i Grønland og udvalgte asiatiske lande. Fig. 4. Selvmordsrater pr personår i Grønland, andre inuit-områder og Danmark. Mænd,
6 224 En anden undersøgelse konkluderer, at det moderne selvmord hverken er klart i motiv eller med hensyn til beslutningen (7). Det er snarere præget af aggressivitet eller af opgiven, udvejsløshed og mangel på handlemuligheder over for problemerne. De udløsende sociale årsager til skizofreni ses som beslægtede med dem, der er ansvarlige for de høje selvmordsforekomster. Forebyggelse må for begge fænomener sætte fokus på socialiseringsprocesser, på opbygning af social og kulturel kompetence, så de pågældende føler sig som en del af samfundet, og på handlingskompetence til løsning af tilværelsesproblemer, ikke mindst problemer i forhold til andre mennesker. De regionale forskelle i selvmordsforekomst over tid kan tolkes således, at selvmordsforekomsten stiger i perioder med udtalte sociale og kulturelle forandringer, mens den falder igen, når de unge adapterer sig til situationen (8). Vinterdepressioner og sæsonvariation af selvmord kendes fra mange lande, og der synes at være en vis sæsonvariation også i Grønland med flest selvmord i juni og færrest i november januar altså det modsatte mønster af vinterdepression (9). Betydningen af dette er usikker. Stigningen i forekomsten af selvmord falder tidsmæssigt sammen med den intensive modernisering efter 1950, og det er nærliggende at lede efter en årsagssammenhæng. Der har i samme periode været en stærk stigning i forekomsten af en række sociale trivselsproblemer, og det er naturligt at se selvmord i relation til andre former for sociale tilpasningsproblemer som f.eks. alkoholmisbrug, vold og drab. Endvidere bør det historiske aspekt inddrages mere i diskussionen om selvmord i Grønland. Tiden før 1950 var ikke en kulturel Guldalder, hvor grønlænderne levede som»ædle vilde«i harmoni med hinanden og naturen. Moderniseringen i Grønland kan med god ret siges at starte allerede i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor fiskeri og pengeøkonomi begyndte at erstatte sælfangst og naturaløkonomi. Hvorfor begyndte selvmordene ikke allerede dengang? Alkohol og hash Forbruget af alkohol har gennem de seneste 40 år vist udtalte svingninger. Fra et gennemsnitligt forbrug på 6 l, beregnet som ren alkohol pr. indbygger over 14 år i 1960 steg forbruget støt til 19 l i 1974 (Fig. 5). I perioden med rationering ( ) faldt forbruget, men steg igen efter ophævelsen af rationeringen til et maksimum på 22 l i Herefter er forbruget faldet støt og har siden 1993 ligget på omkring 13 l om året pr. person over 14 år, hvilket nogenlunde svarer til forbruget i Danmark, men er langt over forbruget i de øvrige nordiske lande. Det gennemsnitlige forbrug af alkohol giver imidlertid ikke en god beskrivelse af befolkningens alkoholvaner. I Grønland er
7 225 Fig. 5. Import af alkohol i Grønland og Danmark forbruget mere end i mange andre lande præget af episodisk drikkeri, dvs. drukture med dages eller ugers afholdenhed ind imellem. En sådan koncentrering af alkoholforbruget har en helt anden betydning for helbredet end det samme gennemsnitlige forbrug jævnt fordelt over ugen og måneden. Der er først og fremmest tale om flere alkoholrelaterede ulykker samt familiemæssige og sociale konsekvenser, herunder voldshandlinger. Årsagerne til faldet i alkoholforbruget fra 1987 til i dag må søges flere steder. Dels har Landsstyret ved en bevidst prispolitik øget beskatningen på øl, vin og spiritus og ladet den være ligefrem proportional med indholdet af alkohol. Dels har en række offentlige personer stået frem med deres alkoholmisbrug og ladet sig behandle, hvilket har skabt en åbenhed og bevidsthed omkring alkoholmisbrug, der ikke kendtes tidligere. Endelig har der været tale om en mindsket pengerigelighed i samfundet, blandt andet på grund af stagnation i fiskeriet, og dermed færre penge til luksusforbrug, bl.a. af alkohol. På trods af faldet i det gennemsnitlige alkoholforbrug er der næppe nogen, der vil bestride, at alkohol er et stort sundhedsmæssigt og socialt problem i Grønland. En begrænsning af forbruget og en omlægning til et forbrugsmønster, der er mindre præget af episodisk indtagelse af meget store mængder alkohol, vil have en endog særdeles gavnlig virkning på mange menneskers livskvalitet og vil frigøre mange ressourcer i social- og sundhedsvæsenet. HASH OG NARKOTIKA Hashrygning er udbredt i Grønland ofte som led i et blandingsmisbrug med alkohol. Da brug og besiddelse af hash er ulov-
8 226 ligt, findes der ikke pålidelige statistikker for forbrugets størrelse. I den grønlandske sundhedsprofil fra 1993 oplyste 21% af deltagerne, at de havde røget hash flere gange i løbet af deres liv. Forbruget var mest udbredt blandt mænd og personer under 35 år. Den geografiske variation var udtalt: i det sydlige Vestgrønland havde ca. 45% røget hash flere gange, i byerne i Nordvestgrønland 31% og i resten af landet kun 8% (10). Ifølge en undersøgelse fra 2003 har 25% af unge på år prøvet at ryge hash, og undersøgelsen fandt tilsvarende geografiske forskelle som beskrevet ovenfor. Næsten lige så mange har prøvet at sniffe gas, lim eller opløsningsmidler (11). Tilsvarende tal findes i en anden undersøgelse af skolebørn (12). De egentlige, hårde narkotika som heroin, kokain, amfetamin, ecstasy, LSD mv. har indtil nu været meget lidt udbredt i Grønland og beslaglægges stort set aldrig af politiet. Tobak og tobaksrelateret dødelighed En lang række undersøgelser viser samstemmende, at forbruget af tobak er højt i Grønland. I var 80% af mændene og 75% af kvinderne rygere, og de sociale forskelle var små. I var andelen af rygere faldet til ca. 70% for både mænd og kvinder, og der var nu tydelige sociale forskelle, især for mænd hvor kun 55% i den øverste socialgruppe røg. De ældste (60 år og derover) røg mindre end de yngre. Rygerne begyndte i gennemsnit at ryge i 17-års-alderen, og rygestarten sker nu tidligere end førhen. I en befolkningsundersøgelse oplyste de årige deltagere, at de begyndte at ryge som 15-årige, de årige da de var 16 år, de årige da de var 18 år og de ældste da de var 21 år. Undersøgelser blandt skolebørn viser, at blandt de årige røg næsten halvdelen dagligt; denne andel har holdt sig konstant siden 1994 (12). Tal fra Danmark viser, at en femtedel af alle dødsfald skyldes rygning (13). I Grønland, hvor flere ryger og hvor dødeligheden af lungekræft er højere, er tallet sandsynligvis endnu større. Den mest almindelige form for kræft i Grønland er lungekræft, og den hyppigste årsag til kræft i Grønland er cigaretrygning. I døde 424 mænd og 412 kvinder af kræft, og lungekræft tegnede sig for 264 af dødsfaldene (32%). Forekomsten af lungekræft har været stærkt stigende siden 1960 erne for både mænd og kvinder, og var i 1990 erne dobbelt så høj som i Danmark. Dette er på ingen måde overraskende i lyset af det store tobaksforbrug. Der er også mange dødsfald af rygerlunger i 1990 erne i gennemsnit 18 om året halvanden gange så mange blandt kvinder som blandt mænd.
9 227 Fig. 6. Alkoholproblemer i barndomshjemmet. Interview med voksne grønlændere i Opvækstvilkår Børns opvækstvilkår har ændret sig radikalt i løbet af de seneste par generationer. Blandt personer født i 1920 erne voksede 80% op i en fangerfamilie i en bygd, en andel der i 1980 var faldet til 20%, og som er endnu lavere i dag. Også familieformerne har i et vist omfang ændret sig med færre udvidede familier og flere enlige forældre. Andelen af personer med mere end 8 års skolegang er steget jævnt fra 10% blandt de ældste til 95% blandt de yngste, og også andelen, der har gennemgået en erhvervsuddannelse, er steget mest udtalt for kvinder. I to befolkningsundersøgelser fra 1990 erne angiver 95% af dem, der opfatter sig som grønlændere, at tale grønlandsk uden besvær. Der er altså ikke noget, der tyder på, at grønlandsk er ved at tabe terræn som modersmål, som det er ved at ske for inupiaq/inuktitut i Alaska og Canada. Gode danskkundskaber er dog en forudsætning for at gennemføre de fleste videregående uddannelser, og dobbeltsprogethed er en vigtig arbejdsmæssig og social kompetence i det grønlandske samfund. Andelen af personer, der kan klare sig på begge sprog, steg jævnt indtil begyndelsen af 1950 erne, men er faldet siden generationen. Alkoholrelaterede problemer i familien under opvæksten har været et tiltagende problem i løbet af det 20. århundrede. Deltagerne i to befolkningsundersøgelser blev spurgt, om de havde oplevet alkoholproblemer i deres barndomshjem; det havde 5% af dem, der var født før 1930, imod 60% af dem, der var født efter 1970 (Fig. 6). Der har de seneste ti år været tiltagende åbenhed omkring seksuelle overgreb mod
10 228 % med % med godt selv- % med HDL- % selvmords- vurderet langvarig Højde kolesterol % med cigarettanker helbred sygdom (cm) (mmol/l) BMI 30+ rygere Alkoholproblemer i barndomshjem Aldrig 11,7 72,2 34, ,54 21,6 66,2 Af og til 21,7 65,3 41, ,55 18,5 71,1 Ofte 40,0 62,7 46, ,56 13,7 65,1 p<0,001 p=0,03 p=0,02 n.s. n.s. n.s. n.s. Opvækst i By 16,4 69,7 40, ,51 21,2 70,3 Bygd 18,6 65,8 36, ,64 17,2 64,6 n.s. n.s. n.s. p<0,001 p<0,001 n.s. p =0,06 Tabel 1. Opvækstforhold og helbred i Grønland. Interview og undersøgelse af voksne grønlændere i Nuuk, Qasigiannguit og fire bygder i Uummannaq i Mænd og kvinder; generel lineær model justeret for alder og køn. n.s. = ikke signifikant. børn, men den faktiske viden om problemets størrelse er begrænset. I Sundhedsprofilen blev deltagerne spurgt om vold og seksuelle overgreb; 3% af mændene og 7% af kvinderne oplyste, at de havde været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. For kvinderne var forekomsten stigende, idet kun 2% blandt de 60+-årige men 13% blandt de årige oplyste at have været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Det er umuligt at vide, om stigningen er reel, eller om den skyldes, at de yngre generationer er mere åbne om overgrebene. Der er for øjeblikket (2005) en undersøgelse i gang om skoleelevers trivsel med særligt henblik på seksuelle overgreb. Opvækstforholdene må forventes at påvirke helbredet i voksenalderen på forskellig måde. Vi har analyseret materialet fra de grønlandske befolkningsundersøgelser for effekten af henholdsvis tilstedeværelsen af alkoholproblemer i barndomshjemmet som et mål for hjemmets kvalitet, og opvækst i by eller bygd som et mål for de socioøkonomiske og kulturelle vilkår under opvæksten. Tabel 1 viser, at de to dimensioner af opvækst som forventet påvirker sygdomsbilledet i voksenalderen på vidt forskellig måde. Alkoholproblemer i barndomshjemmet viste en klar sammenhæng med det psykiske helbred: selvmordstanker og i noget mindre grad selvvurderet helbred og forekomst af langvarig sygdom. Opvækst i en bygd viste en klar sammenhæng med biologiske parametre: højde og HDL-kolesterol, mens sundhedsadfærden, eksemplificeret ved overvægt og rygning, ikke viste statistisk sikker sammenhæng med nogen af de to opvækstparametre. Associationerne var ens for mænd og kvinder. Det grønlandske folkesundhedsprogram Det første, grønlandske folkesundhedsprogram var den storstilede og vellykkede indsats mod tuberkulosen i 1950 erne. Siden da har samfundsudviklingen bevirket en udtalt forbedring af befolkningens fysiske helbred, men tilsyneladende en forværring af det psykiske helbred. Sygdomsbilledet er i dag helt anderledes end i 1950, og et nyt
11 229 Hovedtemaer der forventes at komme til at indgå i det grønlandske folkesundhedsprogram med fokus på børn og unge. Alkohol og hash Vold og seksuelle overgreb Selvmord Kost og motion Sexlivet Rygning Boks 2. folkesundhedsprogram har været under udvikling siden Programmet forventes vedtaget i 2006, og det er derfor for tidligt at sige noget om programmets detaljer eller om den politiske vilje til at sætte ressourcer bag de gode intentioner. Programmet kommer dels til at bygge videre på en række allerede vedtagne initiativer fra de seneste par år, dels til at indeholde nye initiativer på nogle højt prioriterede områder. Målgruppen for indsatsen vil specielt blive børn og unge, og der kommer fokus på alkohol og hash, vold og seksuelle overgreb, selvmord, kost og fysisk aktivitet, seksuallivet og rygning. Interessekonflikter: ingen angivet LITTERATUR 1. Berry JW. Acculturation and adaptation: Health consequences of culture contact among circumpolar peoples. Arctic Med Res 1990; 49: Bjerregaard P, Curtis T. Cultural change and mental health in Greenland: the association of childhood conditions, language, and urbanization with mental health and suicidal thoughts among the Inuit of Greenland. Soc Sci & Med 2002; 54: Bjerregaard P. Folkesundhed i Grønland. Inussuk Arktisk forskningsjournal. Nuuk: KIIIP, Bjerregaard P, Lynge I. Suicide a challenge in modern Greenland. Archives of Suicide Research (i trykken). 5. Curtis T, Larsen FB, Helweg-Larsen K, Bjerregaard P. Violence, sexual abuse and health in Greenland. Int J Circumpolar Health 2002; 61: Thorslund J. Ungdomsselvmord og moderniseringsproblemer blandt Inuit i Grønland [disputats]. København: SOCPOL, Lynge I. Psykiske lidelser i det grønlandske samfund [disputats]. Århus: Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Leineweber M, Bjerregaard P, Baerveldt C, Voestermans P. Suicide in a society in transition. Int J Circumpolar Health 2001; 60: Björkstén KS, Bjerregaard P, Kripke DF. Suicides in the midnight sun a study of seasonality in suicides in West Greenland. Psychiatry Res 2005; 28; 133: Bjerregaard P, Curtis T, Senderovitz F, Christensen U, Pars T. Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland. København: DIKE, ESPAD Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988 i Grønland. Specialpublikation. Nuuk: Grønlands Statistik, Schnohr C, Pedersen JM, Alcón MCG, Niclasen B. Sundhed og helbred hos skolebørn i Grønland fra 1994 til Inussuk Arktisk forskningsjournal. Nuuk: KIIIP, Juel K. Betydning af tobak, stort alkoholforbrug og stofmisbrug på dødeligheden i Danmark. Udviklingen gennem 25 år, Ugeskr Læger 2001; 163:
Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.
Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning
Læs mere11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs mereSelvmord og selvmordstanker i Grønland
Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig
Læs mere2. Hvordan måler man folkesundhed
2. Hvordan måler man folkesundhed Folkesundhed måles sædvanligvis ved forekomsten af sygdom eller død. Det kan synes som et paradoks, men mens der er en lang tradition for at registrere dødsfald, indlæggelser
Læs mereBilag 1. Datagrundlag og metoder
Bilag 1. Datagrundlag og metoder Datagrundlag Dødsårsagsregisteret Registeret omfatter alle dødsfald blandt personer med folkeregisteradresse i Grønland, uanset hvor dødsfaldet finder sted. Børn, der fødes
Læs mere7. Særlige grupper. Gravide
7. Særlige grupper Der er mange grupper i befolkningen, der kan betegnes som særligt sårbare, enten på grund af alder (børn, unge, ældre), særlige biologiske omstændigheder (gravide), sygdom (psykisk syge,
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereNotat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland
Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland MIPI Videnscenter om børn og unge Paarisa Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Cecilia Petrine Pedersen Inger Dahl-Petersen
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
Christina Viskum Lytken Larsen Forsker, Ph.d. Center for Sundhedsforskning i Grønland E-mail: cll@si-folkesundhed.dk SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Vigtige pointer fra professoren En global udfordring I London
Læs mere1. Indledning. Hvad er folkesundhed?
1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret
Læs mere8. Ulighed i sundhed. Socioøkonomiske forskelle: Uddannelse, erhverv og indkomst
8. Ulighed i sundhed Sociale forskelle i helbred kendes fra alle dele af verden, og der er en stor mængde litteratur om forskelle på alt lige fra børnedødelighed, cancer og hjertekarsygdom til selvvurderet
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereFolkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed
Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort
Læs mereUdsatte børn i grønland
Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019 Børn i Grønland. 2009 En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen,
Læs mereAnni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen
9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mere5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin
Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereSkævhed i alkoholkonsekvenserne
Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen
Læs mere5. Livsstil og levevilkår
5. Livsstil og levevilkår Kost Kosten har i mere end 100 år været sammensat af kalaalimernit - de traditionelle grønlandske fødevarer, der fortrinsvis udgøres af havpattedyr, fisk og fugle og af de importerede
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereSkriftlig besvarelse af Landsstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt, 36, stk. 1 spørgsmål.
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Ilaqutariinnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Sundhed og Familie Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt
Læs mere4. Sygdomme og sundhedsproblemer
4. Sygdomme og sundhedsproblemer Dette kapitel er ikke tænkt som en fuldstændig oversigt over sygdomsmønsteret i Grønland. Der er udvalgt nogle sygdomme og helbredsproblemer, som er væsentlige for folkesundheden,
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereKapitel 14. Selvmordsadfærd
Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Læs mereAlkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereSundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010
Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereSådan står det til med sundheden i Nordjylland
Sådan står det til med sundheden i Nordjylland - hvad kan sundhedsprofiler bruges til? - hvad er social kapital? Tine Curtis Forskningsleder Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Forskningsprogrammer
Læs mereSundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen
2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereSundhedsforholdene på Færøerne
1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,
Læs mereOM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE
Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs mere06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.
Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereMÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND
FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereLivsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd
Livsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvilke er livsstilssygdommene? Dias 2 Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme
Læs mereUdfordringer på forebyggelsesområdet
Udfordringer på forebyggelsesområdet Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Udfordringer på forebyggelsesområdet Hvad er de
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE STOFFER
FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs mereFindes der social ulighed i rehabilitering?
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for
Læs mereKommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Læs mereTre paradokser i den danske folkesundhed
SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet
SAMMEN OM SUNDHED Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Danskernes sundhed
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereSocial ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs merePlan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden
Plan for forebyggelse Region Hovedstaden Center for Sundhed Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Godkendt af Regionsrådet den 12. marts 2019 Indhold Indledning... 3 Udgangspunktet
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereFAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereSUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018
SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereHvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?
Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr.
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereSundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereSeminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?
Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen
Læs mereBefolkningsundersøgelsen i Grønland 2018 Levevilkår, livsstil og helbred
Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018 Levevilkår, livsstil og helbred Oversigt over indikatorer for folkesundheden Christina Viskum Lytken Larsen Charlotte Brandstrup Hansen Christine Ingemann Marit
Læs mereUdkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune
Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereSammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereSocial ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Læs mere