2.2 Strukturudviklingen i IT-erhvervene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2.2 Strukturudviklingen i IT-erhvervene"

Transkript

1 IT-erhvervene IT-erhvervene 2.1 Indledning IT-erhvervene er blandt de erhvervsområder, der har oplevet den største vækst i de senere år, og forventningerne til - og ønsker om - fortsat vækst og udvikling inden for dette område har skærpet den erhvervspolitiske interesse for IT-erhvervene. Dette kapitel belyser nogle grundlæggende træk ved IT-erhvervene: deres struktur, geografiske spredning, opkomsten af nye virksomheder samt den økonomiske udvikling, der har fundet sted i IT-erhvervene i 199'erne. Definition af IT-erhvervene Internationalt harmoniseret definition af IT-erhvervene Betegnelsen IT-erhvervene dækker en række brancher, hvis produkter og serviceydelser er mere eller mindre direkte relateret til informationsteknologiens udbredelse og anvendelse. Den internationalt harmoniserede definition 1 tager udgangspunkt i den internationale branchenomenklatur, ISIC 2. De underliggende principper for denne definition af IT-erhvervene er følgende: For ens vedkommende skal produkterne: være beregnet til behandling og kommunikation af information, herunder også transmission og fremvisning, gøre brug af elektronisk behandling til at opfange, måle og/eller lagre information om fysiske fænomener eller kontrollere fysiske processer. For IT-serviceerhvervenes vedkommende må produkterne/serviceydelserne: være beregnet til at muliggøre informationsbehandling og kommunikation via elektroniske medier. IT-erhvervene opdeles i hhv. industri og serviceerhverv defineres mere snævert i denne publikation Definitionen opdeler IT- erhvervene i hhv. IT-serviceerhverv, der opdeles i tre undergrupper, hhv Den afgrænsning af IT-erhvervene, der anvendes i denne publikation, afviger på et enkelt punkt fra den internationale definition, nemlig ved en mere snæver afgrænsning af sbrancherne Strukturudviklingen i IT-erhvervene Sammenlignet med andre erhverv er IT-erhvervene unge i den forstand, at de først er opstået i forbindelse med informationsteknologiens fremkomst og udbredelse. I praksis viser det sig også, at IT-erhvervene på flere punkter skiller sig ud fra andre, mere traditionelle erhverv, bl.a. med hensyn til virksomhedernes størrelse og ejerforholdene omkring virksomhederne. 1 Den internationalt sammenlignelige definition af IT-erhvervene er hovedsageligt udarbejdet af OECDs Working Party on Indicators for the Information Society (WPIIS), jf. OECD: Measuring the ICT Sector, Paris 2. 2 FN's standardaktivitetsgruppering, International Standard Industiral Classification of all economic activities (ISIC). 3 Jf. den detaljerede beskrivelse af de brancher, der er omfattet af definitionen i Bag om tallene, vedr. kap. 2. Baggrunden for at anvende denne mere snævre afgrænsning, er at der opnås en mere præcis beskrivelse af den ITrelaterede engroshandel. Ved at anvende den internationale definition inkluderes bl.a. engroshandel med kontormøbler og elektriske husholdningsapparater mv., hvorved den faktiske IT-sektor overvurderes. Denne mere snævre afgrænsning anvendes også i det nordiske statistiske arbejde til belysning af IT-sektoren, jf. Danmark Statistik m.fl: The ICT sector in the Nordic countries, dec. 2.

2 28 IT-erhvervene 13. danske IT-firmaer Figur IT-erhvervene udgøres i Danmark af firmaer. Hovedparten af disse er er (71 pct.), fulgt af (21 pct.), jf. figur ITindustri og udgør hhv. 7 pct. og 1 pct. af det samlede antal firmaer i IT-erhvervene. Antal firmaer i IT-erhvervene, fordelt på hovedbrancher % 7% 1% 71% Antallet af IT-firmaer stigende i 199'erne og især ernes antal er steget udgøres af få, men stadigt flere firmaer Antal firmaer inden for og faldende Inden for engroshandel skyldes faldet især Radio/tv-forretninger og Handel med kontor- og edb-maskiner Mens antallet af firmaer i den private sektor er stabilt gennem perioden (ca firmaer), er antallet af firmaer i IT-erhvervene stigende. Hvor der i 1992 var firmaer, var antallet i 1998 steget til 12.86, svarende til en stigning på firmaer eller 21 pct., jf. figur Udviklingen i antallet af firmaer har været meget uens i de enkelte branchegrupper. Det samlede antal er er steget med 44 pct., fra firmaer i 1992 til firmaer i 1998, og denne stigning kan primært tilskrives brancherne Konsulentvirksomhed vedr. hardware, Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software samt Databehandling, der tilsammen står for en stigning på godt 2.2 firmaer fra 1992 til Kun inden for Udlejning af edb-maskiner, edb-udstyr og kontormaskiner har der været en tilbagegang i antallet af firmaer fra 484 i 1992 til 338 i har haft en meget stor stigning, idet antallet af firmaer næsten er femdoblet fra 1992 til 1998, men det hører dog med til billedet, at udgangspunktet i 1992 var 32 firmaer, stigende til 151 firmaer i Til trods for det ringe antal firmaer er stigningen i sbranchen markant, og den skal ses i lyset af den liberalisering og deregulering af den europæiske, herunder også den danske, telekommunikationssektor, som har fundet sted fra midten af 199'erne. Antallet af firmaer inden for og -engroshandel har været faldende i perioden For ens vedkommende er tilbagegangen 11 pct., og kun i en enkelt branche, Fremstilling af måleudstyr mv., er bestanden af firmaer steget, nemlig fra 149 firmaer i 1992 til 217 firmaer i Brancherne Fremstilling af kontormaskiner, Fremstilling af isolerede ledninger og kabler samt Fremstilling af telemateriel har ligget stabilt i perioden , hvad antallet af firmaer angår. Antallet af sfirmaer er faldet med 61 firmaer, svarende til en tilbagegang på 19 pct., fra 1992 til Tilbagegangen skyldes hovedsageligt brancherne Engroshandel med radio og tv og Engroshandel med kontormaskiner, edb-maskiner og -udstyr, der har haft en tilbagegang på hhv. 231 og 38 firmaer fra 1992 til Den tredje og sidste sbranche, Engroshandel med el-installationsmateriel og elektroniske komponenter har kun haft en mindre tilbagegang på 62 firmaer.

3 IT-erhvervene 29 Figur Udvikling i antal firmaer inden for i IT-erhvervene = Den private sektor Mange IT-firmaer drives i selskabsform Figur IT-erhvervene adskiller sig med hensyn til ejerforholdene omkring firmaerne markant fra den private sektor i øvrigt, jf. figur Inden for IT-erhvervene er der således langt flere virksomheder, der drives i selskabsform, mens der tilsvarende er væsentligt færre enkeltmandsfirmaer. Den store andel af selskaber skal ses i sammenhæng med, at mange af firmaerne er meget store. Især præges af aktieselskaber, som udgør 38 pct. af firmaerne, mod 9 pct. i den private sektor som helhed. og -engroshandelsfirmaer drives også hyppigere i selskabsform, end tilfældet er generelt, idet hhv. 29 pct. og 28 pct. af firmaerne er aktieselskaber. IT-konsulentfirmaerne har som den eneste af IT-brancherne en ejerstruktur meget lig serviceerhvervene som helhed, med en relativt høj andel af enkeltmandsfirmaer (71 pct.). Ejerforhold i IT-erhvervene Enkeltmandsfirma I/S, K/S, Partrederi A/S ApS Anden ejer Industri Serviceerhverv Den private sektor Udenlandsk ejede firmaer står for 38 pct. af omsætningen i Computerbrancherne i 1999 Tal fra produktstatistikken for Computerbrancherne 4 (som omfatter ) viser, at 14 pct. af firmaerne i undersøgelsen i 1999 var udenlandsk ejet, hvilket er den samme andel som i Den omsætningsandel, som de udenlandsk ejede firmaer repræsenterer, udgør derimod en stigende andel, nemlig 37 pct., af den samlede omsætning i de firmaer, der indgik i undersøgelsen i 1999, mod 29 pct. i Danmarks Statistik indsamler ikke generelt oplysninger om udenlandsk ejerskab, men oplysninger herom indgår i enkelte brancheundersøgelser. Jf. også kapitel 4.2 vedr. ernes omsætning

4 3 IT-erhvervene Beskæftigelsen koncentreret i store firmaer Figur Beskæftigelsens fordeling på firmastørrelser viser, at beskæftigelsen i IT-brancherne er mere koncentreret i store firmaer end beskæftigelsen i den private sektor generelt, jf. figur Inden for en er 69 pct. af de beskæftigede ansat i firmaer med 1 eller flere fuldtidsansatte, mens andelen i industrien som helhed er 59 pct. Også IT-serviceerhvervene skiller sig markant ud fra serviceerhvervene som helhed, med en koncentration af beskæftigelsen i firmaer med 1 eller flere fuldtidsansatte på 59 pct. Især sbranchen har en høj koncentration af beskæftigelsen, idet 92 pct. af de beskæftigede findes i firmaer med 1 eller flere ansatte. Den tilsvarende andel i serviceerhvervene som helhed er 32 pct. Beskæftigede i IT-erhverv, fordelt på firmastørrelse (fuldtidsansatte) Fuldtidsansatte (+) Industri Serviceerhverv Den private sektor Figur IT-erhvervenes relative andel af beskæftigede ult. november 5 i den private sektor og IT-erhvervene IT-erhvervene beskæftiger næsten 7 pct. af samtlige beskæftigede i den private sektor IT-erhvervene beskæftiger en stigende andel af de beskæftigede i den private sektor. Andelen, der i 1992 udgjorde 6,1 pct. er i 1998 steget til 6,8 pct., jf. figur Mens er klart dominerende og knapt synlig, når det gælder antallet af IT-firmaer i Danmark, er forholdene anderledes, hvis man ser på beskæftigelsens fordeling mellem IT-brancherne, og deres relative andele af den samlede private sektor. og -konsulentvirksomhed er beskæftigelsesmæssigt de største af branchegrupperne, med hhv. 2,1 og 2, pct. af de beskæf- 5 Tallet for beskæftigede omfatter personer, der ved udgangen af november var beskæftiget i en virksomhed, herunder også evt. personlige indehavere mv., uanset om den pågældende person var ansat i en hel- eller deltidsstilling.

5 IT-erhvervene 31 tigede i den private sektor i en har som den eneste branchegruppe haft en mindre tilbagegang i beskæftigelsen fra 1992, hvor den repræsenterede 1,7 pct. af de beskæftigede, til 1998, hvor andelen er 1,5 pct. IT-erhvervene beskæftigede 88. fuldtidsansatte i 1998 Fremstilling af radio/tv beskæftiger 2/3 af de ansatte i en Figur Antallet af fuldtidsansatte 6 er et andet udtryk for beskæftigelsen. IT-erhvervene repræsenterer knapt 88. fuldtidsansatte i 1998, svarende til 8,1 pct. af de fuldtidsansatte i den private sektor. Det er en stigning på 1 procentpoint i forhold til 1992 (7,1 pct.). At andelen af fuldtidsansatte er højere end andelen af beskæftigede ult. november indikerer, at deltidsarbejde er mindre udbredt i IT-erhvervene end i den private sektor generelt. Fordelingen af fuldtidsansatte mellem de enkelte IT-brancher svarer i høj grad til fordelingen af de beskæftigede ult. november, jf. figur /3 af de 18.8 fuldtidsansatte i en findes inden for brancherne Fremstilling af radioer, fjernsyn, højttalere, antenner mv. (3 pct.), Fremstilling af måleinstrumenter mv. (2 pct.), og Fremstilling af kredsløb og halvlederkomponenter mv. (17 pct.). IT-erhvervenes andel af fuldtidsansatte og lønsum i den private sektor Fuldtidsansatte Lønsum IT-erhvervene Højere andel af løn end af fuldtidsansatte i IT-erhvervene Omsætningen i IT-erhvervene udgør 1 pct. af omsætningen i den private sektor i 1998 Lønsumsandelen i IT-erhvervene er lidt højere end andelen af fuldtidsansatte, jf. figur 2.2.6, hvilket indikerer et gennemsnitligt højere lønniveau i IT-erhvervene end i den private sektor. Det gør sig især gældende inden for og -engroshandel. Lønsumsandelen inden for og ligger kun en anelse højere end andelen af fuldtidsansatte. IT-erhvervenes omsætning har - ligesom deres beskæftigelse - stigende betydning for den private sektor: omsætningen udgjorde i ,5 pct. af den private sektors samlede omsætning, mod 6,6 pct. i 1992, jf. figur Størstedelen af omsætningen stammer fra, der udgør 5 pct. af den private sektors omsætning i Fuldtidsansatte er beregnet ud fra det enkelte firmas ATP-indbetaling. Antallet er uden evt. personlige indehavere.

6 32 IT-erhvervene Figur IT-erhvervenes relative andel af omsætningen i den private sektor og IT-erhvervene og værditilvæksten er også steget, især inden for Figur Værditilvæksten i de danske IT-erhverv 7 har ligeledes fået øget betydning i forhold til den private sektor som helhed, jf. figur Især, men også, genererer en stigende værditilvækst. ens andel af den samlede værditilvækst fra 1992 til 1998 er derimod faldet med,2 procentpoint. IT-erhvervenes relative andel af værditilvæksten i den private sektor og IT-erhvervene 2.3 Tilgang af nye virksomheder Nye virksomheder medvirker til at skabe en dynamisk erhvervsudvikling gennem økonomisk vækst, åbning af nye jobs, fornyelse af produktionsprocesser samt produktinnovation. De nye virksomheders bidrag til økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst er begrænset i virksomhedernes startfase, men de spiller alligevel en væsentlig rolle, idet nye virksomheder medvirker til at øge fleksibiliteten og fornyelsesprocessen i erhvervslivet. 7 indgår ikke heri, da branchen ikke er omfattet af regnskabsstatistik for de private byerhverv. Der foreligger derfor ikke en opgørelse af branchens værditilvækst.

7 IT-erhvervene 33 Tilgangen af nye virksomheder Flest nye virksomheder etableres inden for servicesektoren Oversigtstabel Størstedelen af de nye virksomheder bliver etableret inden for Handel, hotel og restaurationsvirksomhed og Service (som omfatter Transport, Forretningsservice, Tjenesteydelser mv.), jf. oversigtstabel Andelen er dog faldet fra 1992 til 1998, idet 77 pct. af de nye virksomheder i 1992 blev etableret inden for Handel, hotel og restaurationsvirksomhed og Service, mens andelen i 1998 er 71 pct. Der er i samme periode sket et svagt fald i andelen af nye virksomheder, der etableres inden for Industri, mens Bygge- og anlægsvirksomhed samt IT-erhvervene udgør en voksende andel af de nye virksomheder. Nye virksomheder fordelt på brancher, procent og antal Antal virksomheder pct. I alt 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Industri mv. 8,3 7,2 6,4 6,1 6,2 6,2 6,1 Bygge- og anlægsvirksomhed 7,1 7,2 7,9 8,9 9,9 11,6 12, Handel, hotel- og restauration mv. 42,4 44,8 43,8 41,3 39,5 39,8 37,2 Service 34,4 33,6 34,7 36,7 36,2 33,1 34,2 IT-erhvervene 7,7 7,1 7, 7,1 8,1 9,3 1,5 Kilde: Danmarks Statistik, Tilgang af nye virksomheder (særkørsel). Årligt etableres ca. 15. nye virksomheder og hver 1. nye virksomhed i 1998 var en IT-virksomhed Figur Der blev i 1992 etableret nye virksomheder i Danmark. Antallet af nye virksomheder var stort set det samme i 1998, hvor der blev etableret nye virksomheder. Den årlige tilgang af virksomheder er dog ikke konstant i løbet af perioden, men varierer mellem nye virksomheder i 1995 og nye virksomheder i Fra og med 1995 er der en tendens til, at den årlige tilgang af nye virksomheder stiger kontinuerligt, dog med væsentlige forskelle brancherne imellem, jf. figur Inden for IT-erhvervene blev der i 1995 etableret 996 nye virksomheder. I 1998 var dette tal steget til 1.658, hvilket er en stigning på 66 pct. Inden for Bygge- og anlægsvirksomhed har stigningen i antallet af nye virksomheder været næsten lige så stor, nemlig fra i 1995 til i Tilgangen af nye virksomheder inden for Handel, hotel og restaurationsvirksomhed mv. og Service er nogenlunde konstant i perioden, mens der har været en svag stigning i tilgangen inden for Industri. Væksten i den årlige tilgang af nye virksomheder kan derfor primært tilskrives væksten inden for Bygge- og anlægsvirksomhed og især IT-erhvervene. Antal nye virksomheder fordelt på branche Indeks 1992= Bygge- og anlægsvirksomhed IT-erhvervene 1 Service 8 Handel, hotel og restauration mv. Industri mv Kilde: Danmarks Statistik, Tilgang af nye virksomheder (særkørsel).

8 34 IT-erhvervene Uændret antal nye virksomheder inden for og -engroshandel, men stor stigning i antallet af er Figur Udviklingen i antallet af nye IT-virksomheder er i figur nedenfor opgjort for de enkelte hovedbrancher inden for IT-erhvervene. Det fremgår af figuren, at siden 1995 er antallet af nye virksomheder inden for og stort set uændret, mens antallet af nye virksomheder inden for er steget med næsten 1 pct. Dette viser, at det er en kraftig vækst i tilgangen af nye virksomheder inden for, der samlet resulterer i et voksende antal nye virksomheder i IT-erhvervene 8, jf. ovenfor. Udviklingen i antallet af nye virksomheder i IT-erhvervene Indeks 1992= Kilde: Danmarks Statistik Tilgang af nye virksomheder (særkørsel). Etableringsandelen er én af indikatorerne på dynamik i erhvervslivet Figur Etableringen af nye virksomheder, som ét af de elementer, der sammen med innovationsaktiviteter, nye organisationsformer mv., er med til at skabe dynamik i erhvervslivet, kan alternativt belyses ved at opgøre etableringsandelene inden for forskellige erhvervsområder, dvs. de nyetablerede virksomheders andel af den samlede virksomhedsbestand i et givent år. I figur er etableringsandelen opgjort for hhv. ITbrancherne og de øvrige brancher for årene 1992 og Etableringsandelen inden for IT-erhvervene og i øvrige erhverv og IT Øvrige erhverv Kilde: Danmarks Statistik, Tilgang af nye virksomheder (særkørsel). 8 Den sidste af IT-brancherne, nemlig, er ikke medtaget i figur 2.3.2, da antallet af nye virksomheder inden for denne branche er begrænset, hvilket betyder, at en indeksberegning er misvisende. I Bag om tallene, tabel 2.3.1, der indeholder opgørelser over antallet af, samt økonomiske og beskæftigelsesmæssige oplysninger om, de nye virksomheder i IT-erhvervene opgjort på brancher, er medtaget. Det fremgår, at den procentuelle stigning i antallet af nye virksomheder inden for fra 1995 til 1998 er ca. 15 pct., hvilket dog dækker over, at der kun blev etableret syv nye virksomheder i denne branche i 1995.

9 IT-erhvervene 35 IT-erhvervene har en højere etableringsandel end øvrige erhverv Det fremgår af figuren, at etableringsandelen inden for IT-erhvervene er højere end i de øvrige erhverv, nemlig 11 pct. i 1992 og 13 pct. i 1998, mod kun 7 pct. i de øvrige erhverv i såvel 1992 som Inden for IT-erhvervene er der sket en forskydning mellem de to år. Etableringsandelen inden for og er faldet fra hhv. 6 pct. og 11 pct. til 4 pct. og 5 pct., mens andelen inden for og er steget fra hhv. 9 pct. og 13 pct. til 12 pct. og 16 pct. Sammenholdt med udviklingen i den årlige nytilgang af virksomheder viser dette, at og er de to brancher inden for IT-erhvervene, hvor tilgangen af nye virksomheder er størst. Aktiviteten i de nye virksomheder Aktiviteten i nye virksomheder er begrænset i de første år men stadig flere nye virksomheder har ansatte i startåret Figur I de første år efter etableringen er aktiviteten i de nye virksomheder ofte ret begrænset, og deres samfundsøkonomiske betydning, fx i form af beskæftigelse, produktion og omsætning mv., er derfor også ofte relativt begrænset i virksomhedens første leveår. Dette afsnit belyser hvilken beskæftigelse og omsætning, de nye virksomheder står for, opgjort for hhv. IT-erhvervene og øvrige erhverv. I det første år efter etablering er det kun en mindre del af de nye virksomheder, der har ansatte, jf. figur Generelt er andelen af de nye virksomheder, der har ansatte i etableringsåret, stigende fra 1992 til Dette gælder for såvel virksomheder inden for IT-erhvervene som virksomheder i de øvrige brancher. Andel af nye virksomheder med ansatte i etableringsåret IT Øvrige nye virksomheder Kilde: Danmarks Statistik, Tilgang af nye virksomheder (særkørsel). IT-erhvervene har relativt færre ansatte end øvrige erhverv Oversigtstabel Der er gennem hele perioden relativt færre nye virksomheder med ansatte i ITerhvervene i forhold til de øvrige erhverv. I 1998 er det således 9 pct. af de nye virksomheder inden for IT-erhvervene, der har ansatte i startåret, mod 14 pct. af virksomhederne i de øvrige erhverv. Antallet af ansatte pr. arbejdsgiver er til gengæld stort set det samme i de nye virksomheder i IT-erhvervene som i de øvrige erhverv, jf. oversigtstabel Gennemsnitligt antal ansatte pr. arbejdsgiver i de nye virksomheder IT-erhvervene 2,7 2,7 2,5 2,6 3,3 5,2 2,6 Øvrige erhverv 3,4 3,2 3, 2,9 3, 3,1 2,9 Kilde: Danmarks Statistik, Tilgang af nye virksomheder (særkørsel).

10 36 IT-erhvervene Gennemsnitligt 2,6 ansat i IT-erhverv, mod 2,9 i Øvrige erhverv i 1998 Figur Det gennemsnitlige antall ansatte pr. arbejdsgiver varierer i perioden mellem 2,9 og 3,4 ansatte blandt virksomhederne uden for IT-erhvervene, mens variationen er noget større blandt virksomhederne inden for IT-erhvervene, nemlig mellem 2,5 ansatte pr. arbejdsgiver i 1992 og 5,2 ansatte pr. arbejdsgiver i Gennemsnitlig omsætning pr. virksomhed i etableringsåret kr. 5 4 IT Øvrige erhverv Kilde: Danmarks Statistik, Tilgang af nye virksomheder (særkørsel). Gennemsnitlig omsætning i IT-erhverv mindre end i de øvrige erhverv Den gennemsnitlige omsætning pr. ny virksomhed er stigende fra 1992 til 1998 inden for såvel IT-erhvervene som i de øvrige erhverv, jf. tabel Med undtagelse af 1992 og 1996 er den gennemsnitlige omsætning i de nye virksomheder inden for ITerhvervene omkring 25 pct. lavere end i de nye virksomheder i de øvrige erhverv. Den høje gennemsnitlige omsætning inden for IT-erhvervene i 1992 skyldes en stor omsætning inden for, mens den høje gennemsnitlige omsætning i 1996 skyldes en stor omsætning inden for og. 2.4 IT-erhvervenes økonomiske udvikling IT-erhvervene under ét betegnes ofte som en dynamisk sektor - som et lokomotiv for den økonomiske udvikling. Udviklingen i 199'erne viser da også, at der i økonomisk henseende er tale om dynamiske erhverv, hvis udvikling har været hastigere end udviklingen i erhvervslivet generelt. Men IT-erhvervene er ikke en homogen gruppe af virksomheder, og der er betydelig forskel mellem de enkelte branchers økonomiske udvikling, som i dette afsnit belyses med udgangspunkt i omsætning og værditilvækst, suppleret af ernes aktuelle vurdering af omsætningsforholdene ved udgangen af 2. IT-erhvervenes omsætningsudvikling Mere end halvdelen af omsætningen i IT-erhverv stammer fra Over halvdelen af IT-erhvervenes samlede omsætning, som i 1998 udgjorde 163 mia. kr., blev skabt af virksomheder inden for engroshandel med IT-produkter. Omsætningen i udgjorde således 52 pct. af IT-erhvervenes samlede omsætning i 1998, jf. figur repræsenterer den næststørste omsætningsandel på 31 mia. kr., svarende til 19 pct., mens havde en omsætning på 26 mia. kr. (16 pct.), og en en omsætning på 21 mia. kr. (13 pct.).

11 IT-erhvervene 37 Figur IT-erhvervenes omsætning fordelt på hovedområder % 16% 52% 19% IT-erhvervenes omsætning er steget med 85 pct. fra 1992 til 1998 Figur IT-erhvervene i Danmark har op igennem 199'erne fået en voksende økonomisk betydning, hvor den samlede omsætning er steget fra 88 mia. kr. i 1992 til 163 mia. kr. i 1998, svarende til en stigning på 85 pct. Til sammenligning er omsætningen i den private sektor steget med 28,3 pct. i samme periode. IT-erhvervenes andel af den samlede omsætning i den private sektor er dermed også stigende - fra 6,6 pct. i 1992 til 9,5 pct. i IT-erhvervenes omsætning = Den private sektor Kilde: Danmarks Statistik, Firmastatistik (særkørsel) samt Kvartalsvis omsætningsstatistik (særkørsel). ens omsætningsstigning svarer til den private sektors som helhed ens omsætning har fulgt udviklingen i den private sektor i perioden med en vækst på 41 pct., jf. figur Dermed har en haft en noget gunstigere omsætningsudvikling end industrien som helhed, hvis omsætning er vokset med 2 pct. IT serviceerhvervene (, og ) har i samme periode oplevet en væsentligt kraftigere vækst i omsætningen, som fra 1992 til 1999 er mere end fordoblet (18 pct.). har stået for den mest markante udvikling, idet omsætningen er steget med en vækstfaktor på 2,5 fra 1992 til 1999, mens væksten i og har været hhv. 98 pct. og 99 pct. 9 Omsætningstal for 1999 er baseret på den kvartalsvise omsætningsstatistik.

12 38 IT-erhvervene IT-erhvervene 1 havde i 1998 en værditilvækst på 51 mia. kr., svarende til 8,5 pct. af værditilvæksten i den private sektor som helhed (596 mia. kr.). Værditilvæksten, som udgøres af nettoomsætningen minus vareforbrug, er et bedre udtryk for virksomhedernes egentlige værdiskabelse end omsætningen. Hvor mere end halvdelen af ITerhvervenes omsætning stammer fra svirksomhed, viser fordelingen af værditilvæksten et noget anderledes billede, idet i denne sam- ernes konjunkturvurdering mere positiv end øvrige serviceerhverv Figur Den fortsatte vækst bekræftes også af ernes vurderinger af den faktiske omsætning i perioden september-november 2 og forventningerne til omsætningen i december 2 - februar pct. af virksomhederne vurderede, at omsætningen i september-november var bedre end i den foregående tremåneders periode, og mere end halvdelen - 53 pct. - forventer yderligere stigning i december 2 - februar 21, jf. figur ernes forventninger ligger dermed også væsentligt højere end serviceerhvervene generelt. ernes forventninger til omsætning. December 2 - februar Ringere Omtrent uændret Bedre Sep.-nov. 2 Dec. 2-feb. 21 forventet Sep.-nov. 2 Dec. 2-feb. 21 forventet Serviceerhverv Kilde: Danmarks Statistik: Konjunkturbarometer for serviceerhverv december 2. IT-erhvervenes værditilvækst Figur Værditilvækst i, -engroshandel og -konsulentvirksomhed % 2% 4% IT-erhvervenes værditilvækst udgør 8,5 pct. af den private sektors værditilvækst i Tal for værditilvækst er opgjort uden. Da branchen ikke indgår i regnskabsstatistikken for private byerhverv foreligger der ikke tal for værditilvæksten.

13 IT-erhvervene 39 menhæng står for 4 pct. af værditilvæksten, ligeledes 4 pct., mens en genererer 2 pct., jf. figur Værditilvæksten i IT-erhvervene er steget med 62 pct. fra 1992 til 1998 Figur Mens værditilvæksten i den private sektor er vokset fra 462 mia. kr. i 1992 til 596 mia. kr. i 1998, svarende til en stigning på 29 pct., repræsenterer IT-erhvervets værditilvækst, som er vokset fra 31 mia. kr. til 51 mia. kr., en betydeligt større vækst på 62 pct., jf. figur IT erhvervenes værditilvækst = Den private sektor Især ernes værditilvækst er steget ens vækst skyldes fremgang i få brancher Værditilvækst pr. fuldtidsansat steget betydeligt, specielt i På brancheniveau dækker den betydelige fremgang i værditilvæksten over store forskelle. ernes væsentlige forøgelse af værditilvæksten skyldes således primært en markant fremgang i brancherne Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software og Databehandling, som tilsammen repræsenterer 83 pct. af ernes værditilvækst i Den største relative vækst findes dog i brancher, der tilsammen kun skaber en mindre del af værditilvæksten, nemlig Anden virksomhed i forbindelse med databehandling, Konsulentvirksomhed vedr. hardware, samt Databaseværter og -formidlere. I disse 3 brancher er værditilvæksten mere end femdoblet i perioden , men de udgør kun 11 pct. af ITkonsulentvirksomhedernes samlede værditilvækst i Der er ingen af brancherne inden for denne gruppe, hvis værditilvækst er faldet i perioden Inden for en kan stigningen i værditilvæksten tilskrives udviklingen inden for 3 brancher, nemlig hhv. Fremstilling af telemateriel, Fremstilling af radioer, fjernsyn, højttalere, antenner mv. samt Fremstilling af måleudstyr mv. De 3 brancher har haft en vækst på hhv. 62 pct., 7 pct. og 4 pct. i perioden , mens værditilvæksten i de øvrige brancher er gået tilbage. Samtidig er de pågældende 3 branchers andel af ens samlede værditilvækst således også steget markant, fra 55 pct. i 1992 til 73 pct. i Værditilvæksten pr. fuldtidsansat kan betragtes som et mål for produktiviteten. I den private sektor som helhed er værditilvæksten pr. fuldtidsansat vokset fra 481. kr. til 547. kr. fra 1992 til en tilvækst på 14 pct., jf. figur IT-erhvervene har i samme periode haft en vækstrate på 29 pct., idet værditilvæksten pr. fuldtidsansat er steget fra 565. kr. til 732. kr. Inden for og især er værditilvæksten pr. fuldtidsansat væsentligt højere end i servicesektoren i øvrigt. Hvor gennemsnittet for serviceerhvervene i 1998 er 599. kr., er det tilsvarende tal for således 752. kr., og for 864. kr.

14 4 IT-erhvervene Figur Udvikling i værditilvækst pr. fuldtidsansat i IT-erhvervene og kr IT-erhverv Industri Service Den private sektor og også ens værditilvækst pr. fuldtidsansat ligger nu over industrien som helhed Den gennemsnitlige værditilvækst pr. fuldtidsansat i en var i 1992 lidt lavere end i industrien som helhed (422. kr., hhv kr.). Fra 1992 til 1998 er gennemsnittet i en dog steget mere end i de øvrige industribrancher, og ITindustriens gennemsnitlige værditilvækst pr. fuldtidsansat er i kr., og altså højere end det tilsvarende gennemsnit i industrien som helhed (524. kr.). 2.5 Internationale sammenligninger Trods stor vækst er de danske IT-erhverv ikke vokset så hastigt som de svenske og finske IT-erhverv Figur En sammenligning af omsætningsudviklingen i den danske IT-sektor med den udvikling, der har fundet sted i de øvrige nordiske lande viser, at de danske IT-erhverv trods stor fremgang ligger væsentligt under niveauet i både Sverige og Finland, og på nogenlunde samme niveau som Norge, jf. figur Omsætningsudviklingen for den danske ligger således væsentligt under udviklingen i den finske og svenske. Hvor omsætningen i den danske i perioden 1995 til 1998 er vokset med 23 pct., er omsætningen i den norske vokset med 28 pct., den svenske med 61 pct., mens den finske har oplevet en fordobling i omsætningen (11 pct.). IT-erhvervenes omsætning i Danmark, Finland, Norge og Sverige IT-serviceerhverv 1995=1 1995= Finland Sverige Finland Danmark Norge Danmark Norge Sverige Kilde: Danmarks Statistik m.fl., The ICT Sector in the Nordic Countries.

15 IT-erhvervene 41 Udviklingen inden for ITserviceerhverv ret ensartet for Danmark, Norge og Sverige, men væsentligt højere i Finland IT-serviceerhverv vigtige i Danmark, Island og Norge mens har stor betydning for Finlands og Sveriges IT-erhverv Figur For IT-serviceerhvervenes vedkommende har omsætningen i perioden udviklet sig relativt ensartet for Danmarks, Norges og Sveriges vedkommende, hvor omsætningen er steget med hhv. 41 pct., 38 pct. og 34 pct. Finland distancerer sig med en væsentligt kraftigere vækst i omsætningen på 72 pct. I alle fire lande har IT-erhvervene, og især IT-serviceerhvervene, haft en betydeligt kraftigere omsætningsudvikling i perioden end den private sektor generelt, hvis vækst har ligget mellem 13 pct. som det laveste (Danmark) og 29 pct. (Finland) som det højeste. Figur viser, at der er stor forskel mellem de nordiske lande hvad angår hhv. ITindustriens og IT-serviceerhvervenes økonomiske betydning i forhold til den samlede private sektor. For Danmarks, Islands og Norges vedkommende spiller IT-serviceerhvervene således en større rolle end en, idet omsætningen i førstnævnte repræsenterer hhv. 13 pct., 8 pct. og 1 pct. af den samlede omsætning, mens ens omsætning kun udgør 4 pct. For Finlands og Sveriges vedkommende har en en væsentlig betydning, og den repræsenterer i begge lande en større del (hhv. 15 pct. og 13 pct.) af den samlede omsætning i den private sektor end IT-serviceerhvervene (som udgør hhv. 2 pct. og 3 pct.). Samtidig viser figuren, at IT-erhvervene under ét spiller en væsentligt større rolle i disse to lande end i de øvrige nordiske lande. Omsætning i de nordiske landes IT-industi i procent af Industri IT-serviceerhverv i procent af Serviceerhverv 1 5 Danmark Finland Island Norge Sverige Kilde: Danmarks Statistik m.fl., The ICT Sector in the Nordic Countries. Samlet har IT-serviceerhverv størst økonomiske betydning i Danmark og Sverige IT-serviceerhvervenes betydning er størst i Danmark og Sverige, jf. figur I Danmark har specielt ens omsætning en væsentlig størrelse, idet den udgør 8 pct. af serviceerhvervenes samlede omsætning i Sammenlignet med de øvrige nordiske lande har ssektoren mindst betydning i Danmark og Island, hvor den repræsenterer 2 pct. af serviceerhvervenes samlede omsætning, mod 3 pct. i de øvrige nordiske lande.

16 42 IT-erhvervene Figur Omsætning i de nordiske landes IT-serviceerhverv Danmark Finland Island Norge Sverige Kilde: Danmarks Statistik m.fl., The ICT Sector in the Nordic Countries. Værditilvæksten i de nordiske IT-erhverv IT-erhvervenes andel af samlet værditilvækst er størst i Finland, og mindst i Norge Figur IT-erhvervenes bidrag til den samlede værditilvækst i de nordiske lande er opgjort i figur IT-sektorens værditilvækst har størst betydning for den private sektors samlede værditilvækst i Finland, hvor den udgør 11 pct., og det er primært en, der bidrager hertil. I Sverige og Danmark udgør IT-erhvervenes værditilvækst hhv. 1 pct. og 9 pct. af den samlede værditilvækst. Men hvor en i Sverige bidrager med 4 pct. er den tilsvarende andel i Danmark 2 pct. For Danmarks vedkommende udgør ens værditilvækst derimod en relativt større andel end i de øvrige nordiske lande, med 3 pct. For Norges vedkommende er IT-erhvervenes bidrag til den private sektors samlede værditilvækst noget mindre end i de øvrige nordiske lande, nemlig 5 pct. Værditilvækstens andel af den samlede værditilvækst i den private sektor i de nordiske lande Danmark Finland Norge Sverige Kilde: Danmarks Statistik m.fl., The ICT Sector in the Nordic Countries. 11 Tallene er opgjort excl., idet der ikke foreligger danske tal for sbranchens værditilvækst. I Finland og Sverige udgør værditilvæksten for 2,8 pct. af den private sektors værditilvækst, og for Norges vedkommende 2,7 pct.

17 IT-erhvervene 43 I både Sverige og Danmark skyldes den positive udvikling især Figur I lighed med udviklingen i den danske IT-servicesektor kan også den svenske IT-servicesektors positive udvikling tilskrives, hvis værditilvækst udgør 4 pct. af IT-erhvervenes samlede værditilvækst. Branchen har bidraget med en stigning på 114 pct., svarende til, at værditilvæksten reelt er mere end fordoblet fra 1992 til 1998, jf. figur IT erhvervenes værditilvækst i Sverige = Den private sektor Kilde: Danmarks Statistik m.fl., The ICT Sector in the Nordic Countries. men udviklingen i svensk har været større OECD-analyse af IT-sektoren Værditilvæksten udgør en stor del af omsætningen i Danmark Sammenlignes værditilvæksten i perioden 1993 til 1998 for Danmark og Sverige, er der især for ens vedkommende stor forskel: mens den danske ligger på niveau med den private sektor i hele perioden, har den svenske udviklet sig betydeligt kraftigere end både den private sektor og og - konsulentvirksomhed tilsammen, jf. figur Værditilvæksten i den svenske er således mere end fordoblet fra 1993 til 1998, med et udgangspunkt på 19.3 mio. sek i 1993 stigende til 41.6 mio. sek i Til sammenligning er værditilvæksten i dansk vokset fra 8.3 mio. DKK i 1993 til mio. DKK i OECD har på baggrund af data fra medlemslandene 12 beregnet værditilvækstens andel af produktionsværdien 13 i IT-erhvervene, som et udtryk for indtjeningsevnen. OECD konkluderer at værditilvæksten i OECD-landene tilsammen repræsenterer knapt 45 pct. af den samlede produktionsværdi. USA og Korea er blandt de lande, hvor værditilvækstens andel af den samlede produktion er højest (hhv. 5 pct. og 48 pct.) 14, mens Finland og Sverige er blandt de fire lande (sammen med Belgien og Australien), hvor værditilvæksten repræsenterer den mindste andel af omsætningen. For Danmarks vedkommende 15 svarer værditilvæksten i en til 48 pct. af omsætningen i 1998, stort set svarende til gennemsnittet for OECD. Den tilsvarende andel i er derimod 66 pct., og altså betydeligt over gennemsnittet i OECD, mens ikke overraskende ligger en del under dette gennemsnit med en andel på 24 pct. I figur er værditilvæksten opgjort som andel af omsætningen i de nordiske lande OECD: Measuring the ICT Sector, Paris, Produktionsværdien beregnes som markedsværdien af produktionen i en bestemt periode. Produktionsværdien adskiller sig fra omsætningen alene ved ikke at inkludere allowance for a change in the stock of work in progress or finished goods, (=ændring i igangværende arbejde eller færdigvarelager. p. 152 OECD 14 Rapporten fastslår, at Norge har den størst værditilvækst i forhold til produktionen. Nærmere analyser tyder imidlertid på, at der er tale om en fejl i datamaterialet. 15 Danmark indgår ikke i den nævnte analyse, idet der ikke foreligger tal for s-branchens værditilvækst. 16 Ekskl. Island, der ikke har tal for værditilvækst.

18 44 IT-erhvervene Figur IT-erhvervenes værditilvækst i pct. af omsætning i de nordiske lande IT-erhverv IT-konsultentvirksomhed Danmark Finland Norge Sverige Kilde: Danmarks Statistik m.fl., The ICT Sector in the Nordic Countries. Danmark: Værditilvækst udgør større andel af omsætning end i de øvrige nordiske lande Sammenlignet med de øvrige nordiske lande udgør værditilvæksten I de danske ITerhverv en større andel af omsætningen, hvilket er specielt markant for og navnlig, hvor værditilvæksten udgør hhv. 48 pct. og 66 pct. For Finlands og Sveriges vedkommende er værditilvækstens andel af omsætningen størst inden for (knapt 5 pct.), tæt fulgt af. Som helhed betragtet har IT-erhvervene i Norge og Sverige den laveste værditilvækst målt i forhold til omsætningen, på knapt 3 pct. 17 Danmark: excl.

5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene

5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene Beskæftigelsen i IT-erhvervene 67 5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene 5.1 Indledning IT-erhvervenes voksende økonomiske betydning medfører også en stigende beskæftigelse inden for erhvervene, især inden

Læs mere

8. It-erhvervene. 8.1 Introduktion

8. It-erhvervene. 8.1 Introduktion It-erhvervene 133 8. It-erhvervene 8.1 Introduktion It-erhvervene vigtig i informationssamfundet 8.2 It-erhvervenes struktur 8.3 Økonomisk udvikling 8.4 Beskæftigelse 8.5 Forskning og udvikling It-erhvervene

Læs mere

4. IT-serviceydelser og -handel

4. IT-serviceydelser og -handel IT-serviceydelser og -handel 61 4. IT-serviceydelser og -handel 4.1 Indledning Dette kapitel omhandler en afgrænset del af IT-erhvervene, nemlig IT-konsulentvirksomhederne og detailhandel med IT-produkter.

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN REDUCERET MED 7 PCT. DET SENESTE ÅR

IT-BESKÆFTIGELSEN REDUCERET MED 7 PCT. DET SENESTE ÅR \\1651-FS-0\VOL2\BRUGERE\GS\jan-feb-2003\ae-hk-mw.doc 1 Af Martin Windelin, direkte tlf.: 33557720 16.01.2003 Resumé: IT-BESKÆFTIGELSEN REDUCERET MED 7 PCT. DET SENESTE ÅR Ifølge de mest aktuelle beskæftigelsestal

Læs mere

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Baggrund og formål IT-erhvervene er blandt de erhvervsområder, der har været størst fokus på de seneste år. Forventninger til og ønske om fortsat vækst og udvikling inden

Læs mere

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene It-erhvervene 69 7. It-erhvervene Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene. 2-24 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Anta 588 596 576 597 169 177 1641 1639 198 23 232 244 6565 663 6623 6445 584 1515 279 771 2

Læs mere

IT-erhvervene i tal 2009

IT-erhvervene i tal 2009 IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks

Læs mere

Bag om tallene 123. Bag om tallene. Metodebeskrivelse og tabelbilag

Bag om tallene 123. Bag om tallene. Metodebeskrivelse og tabelbilag Bag om tallene 123 Bag om tallene Metodebeskrivelse og tabelbilag 124 Bag om tallene 2. IT-erhvervene Talmaterialet til belysning af IT-erhvervene og deres strukturudvikling er baseret på Firmastatistikken,

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 1 2017 Om konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten

IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten Særligt it-konsulenter og iværksættere skal tilskrives æren for, at hele it-sektorens fuldtidsbeskæftigelse er i fremgang ovenpå

Læs mere

IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG

IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG Oktober 2006 af Martin Windelin tlf. 3355 7720 og Bjarne T. Hansen IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG Selvom antallet af beskæftigede

Læs mere

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen 2001-2007 16. april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere udviklingen 2001-2007 viser udviklingen inden for en række områder relateret til kvindelige

Læs mere

6. Arbejdsstyrkens IT-stillinger og -kompetencer

6. Arbejdsstyrkens IT-stillinger og -kompetencer IT-stillinger og -kompetencer 87 6. Arbejdsstyrkens IT-stillinger og -kompetencer 6.1 Indledning IT-kvalifikationer: en indikator på IT-parathed og -udviklingspotentiale IT-kompetencer kan erhverves på

Læs mere

Erhvervslivet på tværs

Erhvervslivet på tværs Virksomheder generelt Virksomhedernes udvikling Regnskaber Globalisering Virksomheder generelt De fleste arbejdssteder er små I Danmark er der knap 286.000 arbejdssteder. Næsten halvdelen af arbejdsstederne

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

3. Produktion, import og eksport af IT-varer

3. Produktion, import og eksport af IT-varer Produktion, import og eksport af IT-varer 45 3. Produktion, import og eksport af IT-varer 3.1 Indledning Kapitel 2 har vist, at IT-brancherne er et væksterhverv, men samtidig, at IT-industrien i økonomisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Branchens nøgletal De kreative indholdsbrancher dækker en række virksomheder, der udvikler og sælger

Læs mere

Iværksættere i Business Region Aarhus

Iværksættere i Business Region Aarhus Iværksættere i Business Region Aarhus 1 Iværksætteri i Business Region Aarhus 1. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af nye virksomheder i Business Region Aarhus stiger med 1,6 procent fra 2013

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 3. KVARTAL 216 16. december 216 Der er mange tegn på, at den grønlandske økonomi er i højkonjunktur. Fiskeriet, byggeriet og servicevirksomhederne har

Læs mere

Midtjysk konkurrenceevne

Midtjysk konkurrenceevne Midtjysk konkurrenceevne - statistisk portræt af byerhvervene i Region Midtjylland November 2008 Region Midtjylland Regional udvikling Virksomheds- og kompetenceudvikling Forord Med denne publikation ønsker

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

9. It-produkter. 9.1 Introduktion

9. It-produkter. 9.1 Introduktion It-produkter 149 9. It-produkter 9.1 Introduktion It-produkter er et vigtigt grundlag for analyser It-produkter består af varer tjenesteydelser It-produkter kan betegnes som det primære element, der binder

Læs mere

VækstRegnskab KØGE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 3. KVARTAL

VækstRegnskab KØGE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 3. KVARTAL VækstRegnskab 2015 2. kvartal NØGLETAL PR. 3. KVARTAL 2014 13.991 14.085 13.579 13.695 13.012 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157 9.608 21.722 22.147 21.700 20.225 19.849

Læs mere

Iværksættere og nye virksomheder. Nøgletal 2006

Iværksættere og nye virksomheder. Nøgletal 2006 Iværksættere og nye virksomheder Nøgletal 2006 August 2006 Iværksættere og nye virksomheder, Nøgletal 2006 Udgivet af: Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Februar Med kilde i Danmarks Statistik. Konjunkturbarometer for bygge- og anlæg januar 2011

Februar Med kilde i Danmarks Statistik. Konjunkturbarometer for bygge- og anlæg januar 2011 Februar 2 Med kilde i Danmarks Statistik Konjunkturbarometer for bygge- og anlæg januar 2 Byggeriets forventninger forbliver på samme niveau. Den sammensatte konjunkturindikator er -33 i januar mod -32

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Februar 2016 www.fsr.dk Side 1 af 9 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser

Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser juli 2013 Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser Omsætningen i b2b handelssektoren har i årets første måneder vist en faldende tendens. Alligevel har mange handelsvirksomheder

Læs mere

Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Tilgang af nye virksomheder

Tilgang af nye virksomheder Side 1 af 5 Tilgang af nye virksomheder Adgangsbarrierne er i redegørelsen illustreret ved to mål: Antallet af nye virksomheder i pct. af eksisterende virksomheder i Danmark, og sammenlignet med udlandet.

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2003 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

IKT i Nordjylland. Allan Næs Gjerding. NIF Bestyrelsesmøde 31. maj 2005

IKT i Nordjylland. Allan Næs Gjerding. NIF Bestyrelsesmøde 31. maj 2005 IKT i Nordjylland Allan Næs Gjerding NIF Bestyrelsesmøde 31. maj 2005 IKT i Status på IKT Arbejdssteder, jobs og lønsum inden for IKT Arbejdsstyrkens IT kompetencer IT-stillinger IT-uddannelser Hvordan

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Flere små selvstændige kører med underskud

Flere små selvstændige kører med underskud FSR ANALYSE / APRIL 2017 Flere små selvstændige kører med underskud De større selskaber klarer sig fortsat godt 2016 blev det første år siden 2012, hvor andelen af selskaber med underskud er steget. Stigningen

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

VækstVilkår 2016 FREDERIKSSUND. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår 2016 FREDERIKSSUND. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv FREDERIKSSUND Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 VækstVilkår 2016 VækstVilkår 2016 er en serie af 46 analyser -

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S JUNI Side 1 af 9.

ANALYSE. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S JUNI Side 1 af 9. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S JUNI 2014 www.fsr.dk Side 1 af 9 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 1. kvartal 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S April 2015 Side 1 af 9 OM FSR ANALYSE FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Grænseoverskridende virksomheder

Grænseoverskridende virksomheder Grænseoverskridende virksomheder Danske datterselskaber i udlandet 2008 Danmarks Statistik Grænseoverskridende virksomheder Danske datterselskaber i udlandet 2008 Grænseoverskridende virksomheder Danske

Læs mere

VækstRegnskab FAXE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 2. KVARTAL

VækstRegnskab FAXE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 2. KVARTAL VækstRegnskab 2015 1. kvartal NØGLETAL PR. 2. KVARTAL 2014 13.991 14.085 13.579 13.695 13.012 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157 9.608 21.722 22.147 21.700 20.225 19.849

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Regional konjunkturanalyse, juni 2015

Regional konjunkturanalyse, juni 2015 al konjunkturanalyse, juni 2015 AF KONSULENT MALTHE M. MUNKØE Erhvervslivet forventer økonomisk fremgang. Størst er optimismen i Hovedstaden, mens virksomhederne i Nordjylland og på Sjælland generelt set

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere