Forord. Det er mig en glæde at præsentere laboratoriets årsberetning 2000.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Det er mig en glæde at præsentere laboratoriets årsberetning 2000."

Transkript

1 4 Forord Det er mig en glæde at præsentere laboratoriets årsberetning Laboratoriets økonomi er ikke blevet forbedret i løbet af Laboratoriets forskning er fortsat på et tilfredsstillende niveau, og årsberetningen indeholder en række resultater af høj kvalitet. Det er fortsat et ønske, at forskning i biologisk og mikrobiologisk bekæmpelse kan blive styrket for at sikre fastholdelse af denne specielle ekspertise. Laboratoriets udvidelse og ombygning påbegyndtes i foråret 2000, og den 1. september kunne der holdes rejsegilde for de nye bygninger. Det er planen, at de nye bygninger kan ibrugtages i begyndelsen af 2001, og hele renoveringsprocessen ventes tilendebragt i december Laboratoriet ser frem til at kunne arbejde i moderne faciliteter med betydelig bedre plads end tidligere. Det har været en stor fornøjelse at samarbejde med entreprenøren, som har overholdt tidsplanen med stor præcision, og som har løst de usædvanlige problemer med stor kreativitet. Til slut bringes en tak til bestyrelsen og alle medarbejdere for et godt samarbejde i det forløbne år. N. Bille

2 5 Dansk resumé af den engelske årsberetning (SSL= Statens Skadedyrlaboratorium) Der henvises til den engelske tekst for en nærmere omtale af de enkelte afsnit (se indholdsfortegnelsen). Internationalt samarbejde Årsberetningen indledes med en omtale af det internationale samarbejde, der spiller så stor en rolle for SSLs virke både med hensyn til at udveksle informationer og ideer, og ved at SSL yder rådgivning og undervisning til folk i andre lande og internationale organisationer. En række medarbejdere deltog i 2000 i internationale konferencer eller kongresser i Belgien, Brasilien, Frankrig, Schweiz, Tjekkiet og Tyrkiet. Arbejde for WHO. SSL er WHO Collaborating Centre on Pesticide Resistance. Siden 1991 har J. B. Jespersen været medlem af WHO Expert Panel of Vector Biology and Control. Arbejde for FAO. Siden 1998 har J. B. Jespersen været medlem af FAO Panel of Experts on Resistance in Parasites. Arbejde for EPPO. Siden oktober 1994 har J. Lodal været permanent medlem af EPPO Rodent Control Panel. Arbejde for EU. Siden 1988 har J. B. Jespersen været medlem af SEMG, som er en videnskabelig styringsgruppe for udvikling og implementering af bæredygtig husdyrproduktion i udviklingslande. I 1996 opnåedes støtte til en Concerted Action (ENMARIA) med henblik på at udvikle og implementere strategier til forebyggelse af insekticid- og acaricid-resistens i Europa. Indsatsen involverer 13 europæiske lande samt industriens repræsentanter og ledes af J. B. Jespersen. Fra 1998 har J. B. Jespersen været medlem af en Cost Action vedrørende bekæmpelse af skab og myasis hos husdyr. L. Stengård Hansen og T. Steenberg er medlemmer af en COST Action om Biological control of pest insects and mites, with special reference to Entomophthorales. L. Stengård Hansen er desuden medlem af management committee og viceformand for arbejdsgruppe IV om Biocontrol of arthropod pests in stored products. Undervisning I lighed med tidligere år har laboratoriet afholdt kurser om skadedyr og skadedyrbekæmpelse: muldvarpebekæmpelse og gnaverbekæmpelse. Endvidere har laboratoriet holdt foredrag for grupper af kolleger og studerende. Konsultationen Bemærkelsesværdige enkeltsager og karakteristiske variationer i antallet af henvendelser i 2000 Generelt har der været lidt færre henvendelser end i de foregående år. Dette har med undtagelse af gedehamse været gældende for alle de dyr, der normalt resulterer i flest henvendelser. Det kan skyldes, at der

3 6 i løbet af året blev lagt 40 af de mest efterspurgte vejledninger ud på laboratoriets hjemmeside. Næsten besøgende er der samlet set registreret for de aktuelle vejledninger. Antallet af henvendelser, der vedrører hovedlus (Pediculus capitis), har for første gang i mange år været faldende. Det er dog ikke konsultationens indtryk, at dette skyldes færre problemer med hovedlus. Forklaringen kan være, at Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Statens Skadedyrlaboratorium har udarbejdet en fælles vejledning, som er tilgængelig på internettet. I maj måned var der usædvanligt mange forespørgelser fra mennesker, der oplevede en invasion af brunmider (Bryobia praetiosa). Brunmider lever af at suge plantesaften fra bl.a. græsser og kan undertiden i græsplæner opformeres i et meget stort antal. Om foråret i varmt vejr kan miderne "gå på vandring", og støder de på et hus (oftest hvor græsplænen går helt op til huset), kan de via revner og sprækker trænge ind i huset i stort antal. Brunmiderne er helt uskadelige for mennesker og huse, men det store antal, som de forekommer i, kan virke skræmmende for nogen. Sammenlignet med forrige år har der været langt færre henvendelse om mus (Muridae). Det kan enten skyldes, at museplagen reelt ikke har været så stor i år eller at vejledningen om mus er lagt ud på laboratoriets hjemmeside. Det er dog konsultationens indtryk, at selvom antallet af henvendelser om mus generelt har været meget lav, har der i stigende grad været tale om halsbåndsmus (Apodemus flavicollis). Det har dog kun i ganske få tilfælde været muligt med sikkerhed at fastslå, at der var tale om halsbåndsmus. I juli måned modtog konsultationen en henvendelse om en meget generende mideplage i et nybyggeri. En besigtigelse af bygningerne fastslog, at det drejede sig om Gamasider med artsnavnet Kleemannia plumosus. Disse mider lever overvejende af skimmelsvampe og trives på steder med høj fugtighed. Nærmere undersøgelser viste, at miderne sandsynligvis stammede fra det vegetabilske isoleringsmateriale, der var brugt i forbindelse med gulvkonstruktionen. Tilsvarende tilfælde med mideplager i nye bygninger er beskrevet i udenlandsk litteratur. Efterhånden som bygningerne tørrer, vil miderne forsvinde. Den værste plage kan afhjælpes med varmebehandling og sprøjtning med en pyrethrinholdig væske. I foråret og specielt i efteråret var der flere henvendelser om Græsfluer (Thaumatomyia notata), end der har været siden Det er især om efteråret, at denne lille flue kan samle sig i uhyre sværme og trænge ind i bygninger, hvor den søger et sted at overvintre. Om foråret når den igen vågner op, kan den endnu en gang give anledning til gener indendørs. Fluerne gør ingen skade, og problemerne afhjælpes bedst ved at tætne de revner og sprækker, hvor de kan trænge ind, samt eventuelt anvende en fluespray med pyrethrin indendørs. Undersøgelser og afprøvninger Insektafdelingen Laboratoriets samling af resistente fluestammer udgjorde ved årets udgang 21 stammer. Disse repræsenterede et bredt udsnit af resistensmekanismer og oprindelser. Stammerne anvendes til undersøgelse af nye midler og resistensforskning i ind- og udland. Detaljerede oplysninger om de enkelte stammer kan ses i Tabel 6a i det engelsksprogede afsnit. Smøregifte mod stuefluer. Effektiviteten af tre smøremiddel-formuleringer indeholdende aktivstoffet spinosad i forskellige koncentrationer blev afprøvet i 20 m 3 klimarum i laboratoriet og endvidere sammenlignet med et smøremiddel indeholdende aktivstoffet azamethiphos. Der kunne ikke påvises en signifikant forskel i effektiviteten af de tre spinosad-formuleringer indbyrdes eller mellem disse og reference-midlet. Afprøvning i svinestalde af fluemiddel påført som granulatplader eller smøregift. Hen over sommeren blev der gennemført en undersøgelse i 17 stalde af effektiviteten af en bait indeholdende aktivstoffet spinosad i en 1%-formulering. Midlet blev malet i smalle striber på staldoverflader, eller plader med granulat blev

4 7 hængt op i staldene. Effekten på mængden af fluer i staldene blev målt ugentligt med to parallelle metoder. Der blev foretaget sammenligninger af effektiviteten ved forskellige behandlingsmetoder og sammenlignet med ubehandlede stalde. Midlet var i sig selv effektivt både som granulat på plader og som smøremiddel. Da pladerne var relativt store (0,2 m 2 ), var det i de fleste stalde ikke muligt at placere dem tæt nok på produktionsdyrene og fluernes foretrukne opholdssteder. Derfor var fluebekæmpelse med pladerne kun i få tilfælde effektiv. Når midlet blev anvendt som smøregift kunne det påføres overflader tættere på svinene, dog altid uden for deres rækkevidde, og her fungerede midlet tilfredsstillende i alle tilfælde. Fluefælde med proteinholdig lokkemad. En fluefælde til udendørs brug blev testet i laboratoriet for sin evne til at fange stuefluer. Fælden indeholder et proteinpulver i vand, som efter nogle dages aktivering i varme (direkte sollys) udsender dufte, som kan lokke fluer til. Der blev testet én fælde ad gangen i et 20 m 3 klimarum med 2000 fritflyvende fluer pr. test. I gennemsnit blev 25% af fluerne fanget i løbet af 4 timer. Til sammenligning fangede fælder, som kun indeholdt vand og ikke proteinpulver, 0% af fluerne. Resultatet af testen var derfor, at den proteinholdige lokkemad var i stand til at tiltrække stuefluer. Undersøgelsen viser dog ikke noget om fældernes effektivitet i praksis under udendørs forhold. Hyphomyceter til fluebekæmpelse i stalde. Projektet blev indledt i 1997 og afsluttet i Formålet var at undersøge mulighederne for bekæmpelse af stuefluer og stikfluer i stalde ved anvendelse af insektpatogene svampe. En kortlægning viste, at svampe fra Hyphomycetes forekommer naturligt i stue- og stikfluebestande i danske kvæg- og svinebesætninger, men de udgør ingen væsentlig mortalitetfaktor. Svampene kan imidlertid let opformeres, og smitteforsøg viste, at især stuefluer er meget følsomme over for disse svampe. Inden fluerne dør af svampeinfektion, påvirkes deres æglægning, så der produceres mindre afkom. Svampene vurderes at have potentiale som fluebekæmpelsesmiddel, og fremover vil det være væsentligt at få udviklet effektive udbringningsmetoder. Mikrobiologisk bekæmpelse af fluer på græssende kreaturer. Projektet blev indledt i 1997 og afsluttet i Formålet var at undersøge mulighederne for bekæmpelse af fluer på græssende kreaturer ved anvendelse af insektpatogene svampe. En kortlægning viste, at fluer indsamlet fra græssende kreaturer var inficeret af en række insektpatogene svampe, men forekomsten var ubetydelig set fra et bekæmpelsessynspunkt. Laboratorieforsøg viste imidlertid, at flere svampearter har et betydeligt potentiale for anvendelse i mikrobiologisk bekæmpelse af fluer på græssende kreaturer. En fremtidig anvendelsesmåde kan være fælder, hvor svampene kombineres med tiltrækkende duftstoffer. Sprøjtemiddel til bekæmpelse af biller i fjerkræhuse. Masseforekomst af biller kan være et problem i fjerkræproduktionen. Der blev hen over sommeren foretaget en undersøgelse hos 4 slagtekyllingeproducenter af et sprøjtemiddel til bekæmpelse af biller i kyllingehusene. Sprøjtemidlet indeholder aktivstoffet chlorpyrifos i en mikro-indkapslet 20% formulering. På hver lokalitet blev 3 kyllingehuse inddraget i undersøgelsen, to huse blev behandlet og et tredje var ubehandlet kontrol. Sprøjtemiddelbehandlingen blev foretaget i tomgangsperioden mellem to kyllingeflokke. Der blev først sprøjtet i husene, efter at alle de normale rengørings- og desinfektions-procedurer var blevet udført, kun få timer inden der blev fordelt ny strøelse, og næste hold kyllinger sat ind. Der blev sprøjtet i et 2 meter bredt bånd 1 meter op ad væggene og 1 meter ud på gulvet i hele husets omkreds. Desuden blev alle revner og sprækker behandlet, - 2 meter op ad væggene og ud over hele gulvarealet. Effekten af behandlingerne blev undersøgt med fældefangster af biller i husene i de to opvækstrotationer før og efter sprøjtemiddel behandlingen. Fire arter af biller optrådte i husene i varierende antal, Alphitobius diaperinus (lille melbille), Typhaea stercorea (håret skimmelbille), Ahasverus advena (vandrende kornbille) og Carcinops pumilio. Mængden af biller før og efter behandlingen blev sammenlignet statistisk, og det kunne konkluderes, at antallet af biller var blevet tydeligt reduceret som følge af sprøjtemiddelbehandlingen. Kyllingemider. I et samarbejde med Bradley A. Mullens fra Department of Entomology på University of California at Riverside blev betydning af sult for kyllingemiders reaktion på varmestimuli undersøgt. Det

5 8 viste sig, at efter blot 2 dages sult er kyllingemiderne meget motiverede for at lokalisere en ny vært at suge blod fra. De reagerer derfor kraftigt på stimuli, som indikerer tilstedeværelsen af en potentiel vært. Denne kraftige reaktion holder i mindst en uge. Efter 2-3 ugers sult reagerer færre mider på tilsvarende stimuli, sandsynligvis fordi midernes reserver af energi og/eller væske udtømmes. Det vil derfor forøge midernes chance for at overleve, hvis de gemmer reserverne, indtil det er helt sikkert, at der er en vært i nærheden. Efter at SSL i de sidste par år har lavet forskellige pilot -undersøgelser af insekt-patogene svampes potentiale til bekæmpelse af kyllingemider samt kyllingemidernes adfærdsrespons på forskellige ekstrakter indeholdende naturlige feromoner har vi i 1999 i samarbejde med partnere i tre EU-lande lavet en ansøgning til EU s 5. rammeprogram om alternative metoder til bekæmpelse af kyllingemider. Ansøgningen fik en positiv evaluering og forhåbentlig kan dette projekt initieres i Biologisk bekæmpelse af melmøl i møllerier. År 2000 var det sidste år af dette projekt, hvis mål var at finde nyttedyr, der var egnede til bekæmpelse af melmøl i industrimøllerier. I projektets første faser er biologien hos to arter af nyttedyr, en rovmide og en snyltehveps blevet undersøgt i laboratoriet. Undersøgelserne viste at begge arter er aktive, formerer sig og udvikler sig ved temperaturer ned til 15 C, hvilket skønnes afgørende for deres praktiske anvendelighed i kølige områder i møllerierne. Begge arter blev derfor anvendt i feltforsøg i Snyltehvepsen Trichogramma turkestanica blev udsat i fire områder i et mølleri. Resutatet varierede mellem næsten ingen møl og tætheder, som var meget højere end tæthederne i de foregående år, hvor melmøllene blev bekæmpet med pyrethriner. Resultaterne er ved at blive analyseret med henblik på en afgørelse af, om snyltehvepsene havde betydning for memøltæthedens størrelse i et eller to af udsætningsområderne. Der blev desuden gennemført en feltafprøvning med rovmiden Blattisocius tarsalis. Forsøget foregik i et 1100 m³ stort lokale med mølproblemer. Der blev udsat rovmider ugentligt, ialt knapt mider. Med forbehold for forsøgets omfang var resultatet af den biologiske bekæmpelse på møllen overordentlig positivt. Melmølbestanden vurderet ved fangst i feromonfælder var den laveste i de seneste 5 år, og man fandt det på møllen ikke nødvendigt at foretage kemisk bekæmpelse. Hurtigmetoder til påvisning af svamp og skadedyr i korn og kornprodukter. NIT (Near Infrared Transmittance Spectroscopy) anvendes af kornbranchen til hurtig bestemmelse af protein- og vandindhold i korn. Der er interesse for at anvende denne teknik til vurdering af en række hygiejneparametre. SSL har deltaget i et 1-årigt samarbejde med andre danske og svenske partnere om mulighederne for at anvende NIT til påvisning af mykotoxiner og skadedyr. To arter af skadedyr er blevet undersøgt: kornsnudebillen Sitophilus granarius og kornmiden Lepidoglyphus. Der er fremstillet serier af kornprøver med variende indhold af disse to arter. Prøverne er scannet på et NIT-instrument, og de resulterende spektra analyseret i relation til det faktiske indhold af skadedyrene. Den foreløbige konklusion er, at kornsnudebiller kun kan påvises i tætheder, der ligger langt over praktiske niveauer med den nuværende analyseprocedure. Der blev opnået mere lovende resultater med mider, idet der blev fundet en god korrelation mellem faktiske og målte værdier. Samarbejdet søges videreført i et nyt projekt, der omfatter svampe og mider. Lagerskadedyr i majs i Afrika. De sidste måneder af dette Ph.D. projekt blev brugt til databearbejdning, sammenskrivning af publikationer og afhandling, der ventes forsvaret først i Pattedyrafdelingen Et nyt coumatetralyl-præparat blev afprøvet og godkendt til rottebekæmpelse.

6 9 Resistens mod antikoagulante rottebekæmpelsesmidler. I alt 439 brune rotter fra 29 kommuner blev afprøvet for resistens. Resistens mod bromadiolon blev for første gang konstateret i Kjellerup kommune. Populationseffekter af antikoagulant resistens hos brune rotter. Der blev indsamlet flere data i dette Ph.D.-projekt, der fortsætter til efteråret Resistente rotte har et højere behov for vitamin K, og det kan medføre, at de er i dårligere form end de følsomme rotter under normale forhold. Derfor kan det forventes, at resistens vil forsvinde fra en population, når der ikke anvendes antikoagulanter. Denne hypothese afprøves i adskillige halvnaturlige populationer, hvor resistensens tilstedeværelse bliver registreret over en periode på to år - med og uden brug af antikoagulanter. Resistensniveauet bliver målt med Blood Clotting Response (BCR) og ædeforsøg. Ved hjælp af mikrosatelliter undersøges de enkelte individers reproduktive succes, og den genetiske populationssammensætning følges under hele forløbet. For alle rotter i forsøgspopulationerne udarbejdes der en DNAprofil baseret på 17 mikrosattelit-markører. Det molekylære arbejde foregår på DNA-laboratoriet, Zoologisk Institut, Københavns Universitet. Et forhøjet behov for vitamin K er kendt fra flere britiske antikoagulant-resistente rottestammer. I et specialeprojekt undersøges behovet for vitamin K hos resistente rotter fra flere lokaliteter i Danmark. Rotterne får en vitamin K-fattig diæt i op til to uger, og deres blodstørkningsevne bliver registreret. Genetisk mangfoldighed hos vilde rotter blev undersøgt ved hjælp af mikrosatteliter i populationer fra hele Danmark. Projektet, der forventes afsluttet i løbet af sommeren 2001, undersøger den geografiske differentiering mellem populationer på nationalt og lokalt niveau for at belyse spredningsmønstre. En vidensyntese om økologisk svineproduktion blev udarbejdet under FØJO-programmet. SSL deltog i dette arbejde for at undersøge de smitterisici, der er forbundet med den forhøjede kontakt med den vilde fauna på frilandsarealer og de vanskeligheder, der er for at organisere en økologisk acceptabel skadedyrsbekæmpelse. Arbejdet fortsætter i 2001 i et egentigt forskningsprojekt. Pneumocystis forekomst blev undersøgt i rotter fra vilde danske populationer i samarbejde med John Radcliffe Hospital, Oxford, England, og Københavns Universitet. Tre nye former af P. carinii blev fundet. Undersøgelsen viste også, P.carinii-former hos mennesker og rotter er vidt forskellige. Forekomst af Hanta-virus blev undersøgt, i samarbejde med Forest Research Institute, Finland, i flere gnaverarter, der var fanget i nærheden af patienters bopæl på Fyn og i Jylland. Blod- og vævsprøver blev indsamlet og vil blive undersøgt for Hanta-virus antistoffer eller virus. Den afrikanske gnaver Mastomys natalensis s populationsbiologi blev undersøgt i flere projekter, både i felten i Tanzania og i laboratoriet. I et 3-årigt feltforsøg i Tanzania, der bliver afsluttet i 2001, undersøges det, hvilken betydning prædatortryk har for rotternes populationsdynamik. Det sker ved, at rotterne bliver fulgt i en fangst-genfangst-undersøgelse på forskellige forsøgsarealer, hvor prædatorer enten bliver udelukket, tilladt eller endda tiltrukket. I samtidige eksperimenter blev det undersøgt, om rotterne selv opdager forskellene i prædationstrykket, og hvordan de reagerer på det. Disse forsøg bruger adfærdsobservationer med video-optagelser og indirekte målinger af gnavernes vilje til at fouragere. I laboratoriet blev M. natalensis-rotter udsat for flere neutrale predatorlugte for at undersøge deres adfærdsreaktion. Arbejdet fortsætter i Resultater fra tidligere populationsdynamisk arbejde blev integreret i en populationsdynamisk model. Modellen blev forbedret ved en indsamling af laboratoriedata om rotternes reproduktionsevne og feltdata om ungernes overlevelse i den første periode, efter at de forlader reden. Modellen blev betydeligt udvidet ved, at en økonomisk komponent blev indbygget.

7 10 STAPLERAT er et nyligt startet forskningsprojekt med EU-støtte. Projektet undersøger gnavernes rolle som skadevoldere, deres biologi og bekæmpelse i kornmarker i Østafrika. Projektet, der kører i tre år, har partnere fra Ethiopien, Kenya, Tanzania, Zambia, Norge, Belgien og Italien og koordineres af SSL. Et projekt om græsningseffekter på små pattedyr i lavbundsarealer blev udført i Fussingø ved hjælp af et fangst-genfangst-studium i seks folde med forskellig belægningsgrad af stude eller får. Dataindsamlingen blev afsluttet i 2000, og resultaterne er under bearbejdning. I et specialeprojekt blev der indsamlet telemetridata om markmusens fouragerings- og spredningsadfærd under forskelligt græsningstryk. Dansk Pattedyratlas. SSL er en af de deltagende partnere i dette projekt. I løbet af år 2000 blev gnaver- og spidsmusforekomster på Æbelø undersøgt. Effektivitetsvurdering af bekæmpelsesmidler og lægemidler Vurderingen af effektiviteten og anvendeligheden af de kemiske bekæmpelsesmidler, der anmeldes til godkendelse og klassificering hos Miljøstyrelsen, er en vigtig opgave for SSL. Resultatet danner grundlag for bedømmelsen af nye etiketter og brugsanvisninger. I nogle tilfælde måtte der kræves mere dokumentation for effektiviteten eller ændring i anvendelsesområdet, før midlet kunne indstilles til godkendelse. I andre tilfælde kunne vi ikke gå ind for midlets anvendelse til det ønskede formål. Der tages ved denne vurdering hensyn til specielle danske forhold, f.eks. med hensyn til udvikling af resistens mod midlet eller mod beslægtede midler. I 1999 indledte SSL et samarbejde med Lægemiddelstyrelsen med henblik på at deltage i arbejdet med at udarbejde EU-retningslinier for afprøvning af effektivitet af visse medicinske og veterinære lægemidler. Herudover evaluerede vi i 2000 effektivitet af nogle produkter til bekæmpelse af lus, flåter og lopper. Andre oplysninger i årsberetningen I afsnit 12 kan man finde de insekter og pattedyr, der holdes i kultur på Statens Skadedyrlaboratorium. I afsnit 13 kan man finde medarbejdernes publikationer og forsøgsrapporter udarbejdet i 2000 og første halvdel af I afsnit 14 kan man læse om effektivitetsvurderinger af pesticider og medicinske og veterinærmedicinske produkter. I afsnit 15 findes en oversigt over de af Statens Skadedyrlaboratorium anerkendte bekæmpelsesmidler mod skadedyr.

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

1 L. Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger.

1 L. Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger. L163403 DENM/01Q PPE 359261 Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse.

Læs mere

Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz

Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz Slutrapport, PAF-projekt: Biologisk bekæmpelse af alm.ædelgranlus II, J.nr. 2006-00141 Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II Af Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience,

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Retningslinier for fluebekæmpelse på og omkring gårde med husdyr

Retningslinier for fluebekæmpelse på og omkring gårde med husdyr AGRO Institut for Agroøkologi 1 Retningslinier for fluebekæmpelse på og omkring gårde med husdyr Stuefluen (Musca domestica) er den almindeligste flue på gårde med især kvæg- og svin og den kan være yderst

Læs mere

KISSU UDDANNELSESPLAN. Kiratins salgs- og service-uddannelse. Målsætning:

KISSU UDDANNELSESPLAN. Kiratins salgs- og service-uddannelse. Målsætning: KISSU Kiratins salgs- og service-uddannelse UDDANNELSESPLAN Målsætning: At ruste Kiratins salgs- og servicemedarbejdere til at yde Kiratins samarbejdspartnere markedets bedste rådgivning og vejledning

Læs mere

Furthermore, the laboratory aims at accomplishing optimum control while still watching out for any adverse effects on the environment.

Furthermore, the laboratory aims at accomplishing optimum control while still watching out for any adverse effects on the environment. The Danish Pest Infestation Laboratory conducts research and experimental tests while accumulating knowledge on pests harmful to livestock, barns, storage houses, buildings and material used. Furthermore,

Læs mere

The Danish Pest Infestation Laboratory (DPIL) Statens Skadedyrlaboratorium (SSL)

The Danish Pest Infestation Laboratory (DPIL) Statens Skadedyrlaboratorium (SSL) The Danish Pest Infestation Laboratory (DPIL) carries out research and compiles information concerning insect pests on livestock, in stables, stocks, buildings and the materials used. Research also covers

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Guide GUIDE: SÅDAN KOMMER DU MEST EFFEKTIVT AF MED LUSENE SÅDAN GØR DU GODE RÅD OG FAKTA. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide GUIDE: SÅDAN KOMMER DU MEST EFFEKTIVT AF MED LUSENE SÅDAN GØR DU GODE RÅD OG FAKTA. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus GUIDE: SÅDAN KOMMER DU MEST EFFEKTIVT AF MED LUSENE SÅDAN GØR DU GODE RÅD OG FAKTA Sådan kommer du af med lusene INDHOLD:

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

EU s direktiv om markedsføring af biocidholdige produkter

EU s direktiv om markedsføring af biocidholdige produkter EU s direktiv om markedsføring af biocidholdige produkter Implementering i Danmark. Hvad sker der efter beslutning om optagelse eller ikke optagelse af aktivstoffer på bilag I. Michael Bjørnsen, Miljøstyrelsen

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

LUS. Hvorfor kan jeg ikke slippe af med lusene Forfatter: Sundhedsplejerske, Tinne Thomsen Kilde: Statens Skadedyrslaboratorium Dato: 11.

LUS. Hvorfor kan jeg ikke slippe af med lusene Forfatter: Sundhedsplejerske, Tinne Thomsen Kilde: Statens Skadedyrslaboratorium Dato: 11. LUS Lus Lus er en stor plage for mange børnefamilier, og især i de kolde måneder, hvor børn ofte leger inde, spredes lusene hurtigt. Der er flere måder at behandle lus på - den nyeste er med et lusemiddel,

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Statens Skadedyrlaboratorium. Årsberetning Annual Report 2001

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Statens Skadedyrlaboratorium. Årsberetning Annual Report 2001 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Statens Skadedyrlaboratorium Årsberetning Annual Report 2001 Danish Pest Infestation Laboratory Danish Pest Inf. Lab. Ann. Rep. 2001 Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion Anolytech Disinfection System Få en sundere virksomhed med desinfektion Bakterier er dyre Bakterier, vira, svampe og andre mikroorganismer findes overalt. De udgør ofte et stort problem for landbruget,

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering.

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering. Lejernes Landsorganisation Att.: Klaus Hansen Reventlowsgade 14, 4. sal 1651 København V 17. november 2006 Fugt og mikrobiologisk undersøgelse af lejligheden Fredskovhellet 48 st. th., 3400 Hillerød Indledning

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Nordvestskolen Frederiksberg den 24. oktober 2008 Blichersvej 121 B & H sags nr.: 281065 3000 Helsingør Att.: Teknisk serviceleder Svend Engelsen

Nordvestskolen Frederiksberg den 24. oktober 2008 Blichersvej 121 B & H sags nr.: 281065 3000 Helsingør Att.: Teknisk serviceleder Svend Engelsen Nordvestskolen Frederiksberg den 24. oktober 2008 Blichersvej 121 B & H sags nr.: 281065 3000 Helsingør Att.: Teknisk serviceleder Svend Engelsen Vedr.: Skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i klasselokalerne

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Undersøgelse af radonsikring

Undersøgelse af radonsikring Undersøgelse af radonsikring Nybyggeri Mette Neerup Jeppesen Temadag, Vintermøde 2011 Undersøgelse af radonsikring i nybyggeri i DK, Temadag, Vintermøde 2011 1 / 62 Overordnet projektpræsentation formål

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Odsherred Kommune

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Odsherred Kommune Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Odsherred Kommune Weile-Skadedyrsrådgivning November 2014 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 4 Status på rotteområdet 4 Målsætning 5 Overordnede

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

by i 2015 Københavns Rottestrategi

by i 2015 Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Københavns Rottestrategi Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Tryk FORMULA Grafik og layout tmf design Foto Ursula Bach øvrige billeder Københavns Kommune

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Hvad kan jeg forlange af kommunens rottebekæmper, når jeg har anmeldt rotter? Hvis du anmelder rotter til din kommunes Teknik & Miljø, bør det altid

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD)

ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD) ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD) Udviklet af DuPont Animal Health Solutions Tilbageblik over situationer med

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges. Forbrugerpanelet om tandlæger Et overvejende flertal af forbrugerne har været til konsultation hos en privatpraktiserende tandlæge inden for det seneste år. Tilliden til såvel tandlægen er generelt høj,

Læs mere

BIOLOGISK BEKÆMPELSE NATURVENLIG INTRODUKTION?

BIOLOGISK BEKÆMPELSE NATURVENLIG INTRODUKTION? NAURRÅDE / INVASIVE ARER OG GMO ER NYE RUSLER MOD NAUREN BIOLOGISK BEKÆMPELSE NAURVENLIG INRODUKION? Af Jørgen Eilenberg Centrale budskaber Det anbefales at godkendelsesproceduren for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Skrap mod lus - blid mod børn

Skrap mod lus - blid mod børn Hedrin Skrap mod lus - blid mod børn www.hedrin.dk norpharma a/s Slotsmarken 15 2970 Hørsholm Tlf. 45 17 48 00 www.hedrin.dk 1207.HE pixi.ip Hedrin Børn og lus bør ikke behandles med hvad som helst Indhold

Læs mere

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTEPROBLEMFRI BY I 2015 2 3 Verdens miljømetropol I 2015 vil Københavns Kommune være kendt som verdens miljømetropol.

Læs mere

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Peter Wiberg-Larsen 1, Nikolai Friberg 1, Esben Astrup Kristensen 1, Jes J. Rasmussen 1 & Poul Bjerregaard 2 1 Institut for Bioscience,

Læs mere

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme Side 1 af 7 Søg... Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme 26-03-2015 DR Kontant har til aften sendt et program om generamte naboer til minkfarme, hvoraf der kom forskellige påstande om bl.a. afstandskrav

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Vejledning om hovedlus

Vejledning om hovedlus Vejledning om hovedlus Vejledningen er lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Aarhus Universitet og erstatter tidligere udsendte vejledninger om hovedlus. Den henvender sig især til de kommunale

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Planteværn Online. Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider. Hvad er herbicidresistens?

Planteværn Online. Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider. Hvad er herbicidresistens? Planteværn Online Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider Af Solvejg K Mathiassen, Mette Sønderskov, Ole Qvist Bøjer and Per Rydahl Aarhus Universitet, Flakkebjerg September 2011 Hvad er

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter

Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Hanne Lindhard, Forskningsleder, Danmarks JordbrugsForskning. Forskningscenter Årslev, Danmark. Økologiske produktion af æbler er vanskeligt.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvad er et problem? Hvad er et initierende problem?

Hvad er et problem? Hvad er et initierende problem? Hvad er et problem? Et problem er i sin negativt ladede betydning en for nogle utilfredsstillende situation. Et problem er i sin positivt ladede betydning en situation med mulighed for forbedringer. Et

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Baggrund Handlingsplanen er udarbejdet efter bekendtgørelse nr. 696 af 26/06/2012 6 og bilag 1, om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen skal

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo. Lus LUS Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15 Vedtaget af byrådet den 2. april 2013 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORMÅL OG LOVGRUNDLAG 3 2 OVERORDNEDE MÅL 3 3 SUCCESKRITERIER 3 4 STATUS

Læs mere