Forord. Det er mig en glæde at præsentere laboratoriets årsberetning 2000.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Det er mig en glæde at præsentere laboratoriets årsberetning 2000."

Transkript

1 4 Forord Det er mig en glæde at præsentere laboratoriets årsberetning Laboratoriets økonomi er ikke blevet forbedret i løbet af Laboratoriets forskning er fortsat på et tilfredsstillende niveau, og årsberetningen indeholder en række resultater af høj kvalitet. Det er fortsat et ønske, at forskning i biologisk og mikrobiologisk bekæmpelse kan blive styrket for at sikre fastholdelse af denne specielle ekspertise. Laboratoriets udvidelse og ombygning påbegyndtes i foråret 2000, og den 1. september kunne der holdes rejsegilde for de nye bygninger. Det er planen, at de nye bygninger kan ibrugtages i begyndelsen af 2001, og hele renoveringsprocessen ventes tilendebragt i december Laboratoriet ser frem til at kunne arbejde i moderne faciliteter med betydelig bedre plads end tidligere. Det har været en stor fornøjelse at samarbejde med entreprenøren, som har overholdt tidsplanen med stor præcision, og som har løst de usædvanlige problemer med stor kreativitet. Til slut bringes en tak til bestyrelsen og alle medarbejdere for et godt samarbejde i det forløbne år. N. Bille

2 5 Dansk resumé af den engelske årsberetning (SSL= Statens Skadedyrlaboratorium) Der henvises til den engelske tekst for en nærmere omtale af de enkelte afsnit (se indholdsfortegnelsen). Internationalt samarbejde Årsberetningen indledes med en omtale af det internationale samarbejde, der spiller så stor en rolle for SSLs virke både med hensyn til at udveksle informationer og ideer, og ved at SSL yder rådgivning og undervisning til folk i andre lande og internationale organisationer. En række medarbejdere deltog i 2000 i internationale konferencer eller kongresser i Belgien, Brasilien, Frankrig, Schweiz, Tjekkiet og Tyrkiet. Arbejde for WHO. SSL er WHO Collaborating Centre on Pesticide Resistance. Siden 1991 har J. B. Jespersen været medlem af WHO Expert Panel of Vector Biology and Control. Arbejde for FAO. Siden 1998 har J. B. Jespersen været medlem af FAO Panel of Experts on Resistance in Parasites. Arbejde for EPPO. Siden oktober 1994 har J. Lodal været permanent medlem af EPPO Rodent Control Panel. Arbejde for EU. Siden 1988 har J. B. Jespersen været medlem af SEMG, som er en videnskabelig styringsgruppe for udvikling og implementering af bæredygtig husdyrproduktion i udviklingslande. I 1996 opnåedes støtte til en Concerted Action (ENMARIA) med henblik på at udvikle og implementere strategier til forebyggelse af insekticid- og acaricid-resistens i Europa. Indsatsen involverer 13 europæiske lande samt industriens repræsentanter og ledes af J. B. Jespersen. Fra 1998 har J. B. Jespersen været medlem af en Cost Action vedrørende bekæmpelse af skab og myasis hos husdyr. L. Stengård Hansen og T. Steenberg er medlemmer af en COST Action om Biological control of pest insects and mites, with special reference to Entomophthorales. L. Stengård Hansen er desuden medlem af management committee og viceformand for arbejdsgruppe IV om Biocontrol of arthropod pests in stored products. Undervisning I lighed med tidligere år har laboratoriet afholdt kurser om skadedyr og skadedyrbekæmpelse: muldvarpebekæmpelse og gnaverbekæmpelse. Endvidere har laboratoriet holdt foredrag for grupper af kolleger og studerende. Konsultationen Bemærkelsesværdige enkeltsager og karakteristiske variationer i antallet af henvendelser i 2000 Generelt har der været lidt færre henvendelser end i de foregående år. Dette har med undtagelse af gedehamse været gældende for alle de dyr, der normalt resulterer i flest henvendelser. Det kan skyldes, at der

3 6 i løbet af året blev lagt 40 af de mest efterspurgte vejledninger ud på laboratoriets hjemmeside. Næsten besøgende er der samlet set registreret for de aktuelle vejledninger. Antallet af henvendelser, der vedrører hovedlus (Pediculus capitis), har for første gang i mange år været faldende. Det er dog ikke konsultationens indtryk, at dette skyldes færre problemer med hovedlus. Forklaringen kan være, at Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Statens Skadedyrlaboratorium har udarbejdet en fælles vejledning, som er tilgængelig på internettet. I maj måned var der usædvanligt mange forespørgelser fra mennesker, der oplevede en invasion af brunmider (Bryobia praetiosa). Brunmider lever af at suge plantesaften fra bl.a. græsser og kan undertiden i græsplæner opformeres i et meget stort antal. Om foråret i varmt vejr kan miderne "gå på vandring", og støder de på et hus (oftest hvor græsplænen går helt op til huset), kan de via revner og sprækker trænge ind i huset i stort antal. Brunmiderne er helt uskadelige for mennesker og huse, men det store antal, som de forekommer i, kan virke skræmmende for nogen. Sammenlignet med forrige år har der været langt færre henvendelse om mus (Muridae). Det kan enten skyldes, at museplagen reelt ikke har været så stor i år eller at vejledningen om mus er lagt ud på laboratoriets hjemmeside. Det er dog konsultationens indtryk, at selvom antallet af henvendelser om mus generelt har været meget lav, har der i stigende grad været tale om halsbåndsmus (Apodemus flavicollis). Det har dog kun i ganske få tilfælde været muligt med sikkerhed at fastslå, at der var tale om halsbåndsmus. I juli måned modtog konsultationen en henvendelse om en meget generende mideplage i et nybyggeri. En besigtigelse af bygningerne fastslog, at det drejede sig om Gamasider med artsnavnet Kleemannia plumosus. Disse mider lever overvejende af skimmelsvampe og trives på steder med høj fugtighed. Nærmere undersøgelser viste, at miderne sandsynligvis stammede fra det vegetabilske isoleringsmateriale, der var brugt i forbindelse med gulvkonstruktionen. Tilsvarende tilfælde med mideplager i nye bygninger er beskrevet i udenlandsk litteratur. Efterhånden som bygningerne tørrer, vil miderne forsvinde. Den værste plage kan afhjælpes med varmebehandling og sprøjtning med en pyrethrinholdig væske. I foråret og specielt i efteråret var der flere henvendelser om Græsfluer (Thaumatomyia notata), end der har været siden Det er især om efteråret, at denne lille flue kan samle sig i uhyre sværme og trænge ind i bygninger, hvor den søger et sted at overvintre. Om foråret når den igen vågner op, kan den endnu en gang give anledning til gener indendørs. Fluerne gør ingen skade, og problemerne afhjælpes bedst ved at tætne de revner og sprækker, hvor de kan trænge ind, samt eventuelt anvende en fluespray med pyrethrin indendørs. Undersøgelser og afprøvninger Insektafdelingen Laboratoriets samling af resistente fluestammer udgjorde ved årets udgang 21 stammer. Disse repræsenterede et bredt udsnit af resistensmekanismer og oprindelser. Stammerne anvendes til undersøgelse af nye midler og resistensforskning i ind- og udland. Detaljerede oplysninger om de enkelte stammer kan ses i Tabel 6a i det engelsksprogede afsnit. Smøregifte mod stuefluer. Effektiviteten af tre smøremiddel-formuleringer indeholdende aktivstoffet spinosad i forskellige koncentrationer blev afprøvet i 20 m 3 klimarum i laboratoriet og endvidere sammenlignet med et smøremiddel indeholdende aktivstoffet azamethiphos. Der kunne ikke påvises en signifikant forskel i effektiviteten af de tre spinosad-formuleringer indbyrdes eller mellem disse og reference-midlet. Afprøvning i svinestalde af fluemiddel påført som granulatplader eller smøregift. Hen over sommeren blev der gennemført en undersøgelse i 17 stalde af effektiviteten af en bait indeholdende aktivstoffet spinosad i en 1%-formulering. Midlet blev malet i smalle striber på staldoverflader, eller plader med granulat blev

4 7 hængt op i staldene. Effekten på mængden af fluer i staldene blev målt ugentligt med to parallelle metoder. Der blev foretaget sammenligninger af effektiviteten ved forskellige behandlingsmetoder og sammenlignet med ubehandlede stalde. Midlet var i sig selv effektivt både som granulat på plader og som smøremiddel. Da pladerne var relativt store (0,2 m 2 ), var det i de fleste stalde ikke muligt at placere dem tæt nok på produktionsdyrene og fluernes foretrukne opholdssteder. Derfor var fluebekæmpelse med pladerne kun i få tilfælde effektiv. Når midlet blev anvendt som smøregift kunne det påføres overflader tættere på svinene, dog altid uden for deres rækkevidde, og her fungerede midlet tilfredsstillende i alle tilfælde. Fluefælde med proteinholdig lokkemad. En fluefælde til udendørs brug blev testet i laboratoriet for sin evne til at fange stuefluer. Fælden indeholder et proteinpulver i vand, som efter nogle dages aktivering i varme (direkte sollys) udsender dufte, som kan lokke fluer til. Der blev testet én fælde ad gangen i et 20 m 3 klimarum med 2000 fritflyvende fluer pr. test. I gennemsnit blev 25% af fluerne fanget i løbet af 4 timer. Til sammenligning fangede fælder, som kun indeholdt vand og ikke proteinpulver, 0% af fluerne. Resultatet af testen var derfor, at den proteinholdige lokkemad var i stand til at tiltrække stuefluer. Undersøgelsen viser dog ikke noget om fældernes effektivitet i praksis under udendørs forhold. Hyphomyceter til fluebekæmpelse i stalde. Projektet blev indledt i 1997 og afsluttet i Formålet var at undersøge mulighederne for bekæmpelse af stuefluer og stikfluer i stalde ved anvendelse af insektpatogene svampe. En kortlægning viste, at svampe fra Hyphomycetes forekommer naturligt i stue- og stikfluebestande i danske kvæg- og svinebesætninger, men de udgør ingen væsentlig mortalitetfaktor. Svampene kan imidlertid let opformeres, og smitteforsøg viste, at især stuefluer er meget følsomme over for disse svampe. Inden fluerne dør af svampeinfektion, påvirkes deres æglægning, så der produceres mindre afkom. Svampene vurderes at have potentiale som fluebekæmpelsesmiddel, og fremover vil det være væsentligt at få udviklet effektive udbringningsmetoder. Mikrobiologisk bekæmpelse af fluer på græssende kreaturer. Projektet blev indledt i 1997 og afsluttet i Formålet var at undersøge mulighederne for bekæmpelse af fluer på græssende kreaturer ved anvendelse af insektpatogene svampe. En kortlægning viste, at fluer indsamlet fra græssende kreaturer var inficeret af en række insektpatogene svampe, men forekomsten var ubetydelig set fra et bekæmpelsessynspunkt. Laboratorieforsøg viste imidlertid, at flere svampearter har et betydeligt potentiale for anvendelse i mikrobiologisk bekæmpelse af fluer på græssende kreaturer. En fremtidig anvendelsesmåde kan være fælder, hvor svampene kombineres med tiltrækkende duftstoffer. Sprøjtemiddel til bekæmpelse af biller i fjerkræhuse. Masseforekomst af biller kan være et problem i fjerkræproduktionen. Der blev hen over sommeren foretaget en undersøgelse hos 4 slagtekyllingeproducenter af et sprøjtemiddel til bekæmpelse af biller i kyllingehusene. Sprøjtemidlet indeholder aktivstoffet chlorpyrifos i en mikro-indkapslet 20% formulering. På hver lokalitet blev 3 kyllingehuse inddraget i undersøgelsen, to huse blev behandlet og et tredje var ubehandlet kontrol. Sprøjtemiddelbehandlingen blev foretaget i tomgangsperioden mellem to kyllingeflokke. Der blev først sprøjtet i husene, efter at alle de normale rengørings- og desinfektions-procedurer var blevet udført, kun få timer inden der blev fordelt ny strøelse, og næste hold kyllinger sat ind. Der blev sprøjtet i et 2 meter bredt bånd 1 meter op ad væggene og 1 meter ud på gulvet i hele husets omkreds. Desuden blev alle revner og sprækker behandlet, - 2 meter op ad væggene og ud over hele gulvarealet. Effekten af behandlingerne blev undersøgt med fældefangster af biller i husene i de to opvækstrotationer før og efter sprøjtemiddel behandlingen. Fire arter af biller optrådte i husene i varierende antal, Alphitobius diaperinus (lille melbille), Typhaea stercorea (håret skimmelbille), Ahasverus advena (vandrende kornbille) og Carcinops pumilio. Mængden af biller før og efter behandlingen blev sammenlignet statistisk, og det kunne konkluderes, at antallet af biller var blevet tydeligt reduceret som følge af sprøjtemiddelbehandlingen. Kyllingemider. I et samarbejde med Bradley A. Mullens fra Department of Entomology på University of California at Riverside blev betydning af sult for kyllingemiders reaktion på varmestimuli undersøgt. Det

5 8 viste sig, at efter blot 2 dages sult er kyllingemiderne meget motiverede for at lokalisere en ny vært at suge blod fra. De reagerer derfor kraftigt på stimuli, som indikerer tilstedeværelsen af en potentiel vært. Denne kraftige reaktion holder i mindst en uge. Efter 2-3 ugers sult reagerer færre mider på tilsvarende stimuli, sandsynligvis fordi midernes reserver af energi og/eller væske udtømmes. Det vil derfor forøge midernes chance for at overleve, hvis de gemmer reserverne, indtil det er helt sikkert, at der er en vært i nærheden. Efter at SSL i de sidste par år har lavet forskellige pilot -undersøgelser af insekt-patogene svampes potentiale til bekæmpelse af kyllingemider samt kyllingemidernes adfærdsrespons på forskellige ekstrakter indeholdende naturlige feromoner har vi i 1999 i samarbejde med partnere i tre EU-lande lavet en ansøgning til EU s 5. rammeprogram om alternative metoder til bekæmpelse af kyllingemider. Ansøgningen fik en positiv evaluering og forhåbentlig kan dette projekt initieres i Biologisk bekæmpelse af melmøl i møllerier. År 2000 var det sidste år af dette projekt, hvis mål var at finde nyttedyr, der var egnede til bekæmpelse af melmøl i industrimøllerier. I projektets første faser er biologien hos to arter af nyttedyr, en rovmide og en snyltehveps blevet undersøgt i laboratoriet. Undersøgelserne viste at begge arter er aktive, formerer sig og udvikler sig ved temperaturer ned til 15 C, hvilket skønnes afgørende for deres praktiske anvendelighed i kølige områder i møllerierne. Begge arter blev derfor anvendt i feltforsøg i Snyltehvepsen Trichogramma turkestanica blev udsat i fire områder i et mølleri. Resutatet varierede mellem næsten ingen møl og tætheder, som var meget højere end tæthederne i de foregående år, hvor melmøllene blev bekæmpet med pyrethriner. Resultaterne er ved at blive analyseret med henblik på en afgørelse af, om snyltehvepsene havde betydning for memøltæthedens størrelse i et eller to af udsætningsområderne. Der blev desuden gennemført en feltafprøvning med rovmiden Blattisocius tarsalis. Forsøget foregik i et 1100 m³ stort lokale med mølproblemer. Der blev udsat rovmider ugentligt, ialt knapt mider. Med forbehold for forsøgets omfang var resultatet af den biologiske bekæmpelse på møllen overordentlig positivt. Melmølbestanden vurderet ved fangst i feromonfælder var den laveste i de seneste 5 år, og man fandt det på møllen ikke nødvendigt at foretage kemisk bekæmpelse. Hurtigmetoder til påvisning af svamp og skadedyr i korn og kornprodukter. NIT (Near Infrared Transmittance Spectroscopy) anvendes af kornbranchen til hurtig bestemmelse af protein- og vandindhold i korn. Der er interesse for at anvende denne teknik til vurdering af en række hygiejneparametre. SSL har deltaget i et 1-årigt samarbejde med andre danske og svenske partnere om mulighederne for at anvende NIT til påvisning af mykotoxiner og skadedyr. To arter af skadedyr er blevet undersøgt: kornsnudebillen Sitophilus granarius og kornmiden Lepidoglyphus. Der er fremstillet serier af kornprøver med variende indhold af disse to arter. Prøverne er scannet på et NIT-instrument, og de resulterende spektra analyseret i relation til det faktiske indhold af skadedyrene. Den foreløbige konklusion er, at kornsnudebiller kun kan påvises i tætheder, der ligger langt over praktiske niveauer med den nuværende analyseprocedure. Der blev opnået mere lovende resultater med mider, idet der blev fundet en god korrelation mellem faktiske og målte værdier. Samarbejdet søges videreført i et nyt projekt, der omfatter svampe og mider. Lagerskadedyr i majs i Afrika. De sidste måneder af dette Ph.D. projekt blev brugt til databearbejdning, sammenskrivning af publikationer og afhandling, der ventes forsvaret først i Pattedyrafdelingen Et nyt coumatetralyl-præparat blev afprøvet og godkendt til rottebekæmpelse.

6 9 Resistens mod antikoagulante rottebekæmpelsesmidler. I alt 439 brune rotter fra 29 kommuner blev afprøvet for resistens. Resistens mod bromadiolon blev for første gang konstateret i Kjellerup kommune. Populationseffekter af antikoagulant resistens hos brune rotter. Der blev indsamlet flere data i dette Ph.D.-projekt, der fortsætter til efteråret Resistente rotte har et højere behov for vitamin K, og det kan medføre, at de er i dårligere form end de følsomme rotter under normale forhold. Derfor kan det forventes, at resistens vil forsvinde fra en population, når der ikke anvendes antikoagulanter. Denne hypothese afprøves i adskillige halvnaturlige populationer, hvor resistensens tilstedeværelse bliver registreret over en periode på to år - med og uden brug af antikoagulanter. Resistensniveauet bliver målt med Blood Clotting Response (BCR) og ædeforsøg. Ved hjælp af mikrosatelliter undersøges de enkelte individers reproduktive succes, og den genetiske populationssammensætning følges under hele forløbet. For alle rotter i forsøgspopulationerne udarbejdes der en DNAprofil baseret på 17 mikrosattelit-markører. Det molekylære arbejde foregår på DNA-laboratoriet, Zoologisk Institut, Københavns Universitet. Et forhøjet behov for vitamin K er kendt fra flere britiske antikoagulant-resistente rottestammer. I et specialeprojekt undersøges behovet for vitamin K hos resistente rotter fra flere lokaliteter i Danmark. Rotterne får en vitamin K-fattig diæt i op til to uger, og deres blodstørkningsevne bliver registreret. Genetisk mangfoldighed hos vilde rotter blev undersøgt ved hjælp af mikrosatteliter i populationer fra hele Danmark. Projektet, der forventes afsluttet i løbet af sommeren 2001, undersøger den geografiske differentiering mellem populationer på nationalt og lokalt niveau for at belyse spredningsmønstre. En vidensyntese om økologisk svineproduktion blev udarbejdet under FØJO-programmet. SSL deltog i dette arbejde for at undersøge de smitterisici, der er forbundet med den forhøjede kontakt med den vilde fauna på frilandsarealer og de vanskeligheder, der er for at organisere en økologisk acceptabel skadedyrsbekæmpelse. Arbejdet fortsætter i 2001 i et egentigt forskningsprojekt. Pneumocystis forekomst blev undersøgt i rotter fra vilde danske populationer i samarbejde med John Radcliffe Hospital, Oxford, England, og Københavns Universitet. Tre nye former af P. carinii blev fundet. Undersøgelsen viste også, P.carinii-former hos mennesker og rotter er vidt forskellige. Forekomst af Hanta-virus blev undersøgt, i samarbejde med Forest Research Institute, Finland, i flere gnaverarter, der var fanget i nærheden af patienters bopæl på Fyn og i Jylland. Blod- og vævsprøver blev indsamlet og vil blive undersøgt for Hanta-virus antistoffer eller virus. Den afrikanske gnaver Mastomys natalensis s populationsbiologi blev undersøgt i flere projekter, både i felten i Tanzania og i laboratoriet. I et 3-årigt feltforsøg i Tanzania, der bliver afsluttet i 2001, undersøges det, hvilken betydning prædatortryk har for rotternes populationsdynamik. Det sker ved, at rotterne bliver fulgt i en fangst-genfangst-undersøgelse på forskellige forsøgsarealer, hvor prædatorer enten bliver udelukket, tilladt eller endda tiltrukket. I samtidige eksperimenter blev det undersøgt, om rotterne selv opdager forskellene i prædationstrykket, og hvordan de reagerer på det. Disse forsøg bruger adfærdsobservationer med video-optagelser og indirekte målinger af gnavernes vilje til at fouragere. I laboratoriet blev M. natalensis-rotter udsat for flere neutrale predatorlugte for at undersøge deres adfærdsreaktion. Arbejdet fortsætter i Resultater fra tidligere populationsdynamisk arbejde blev integreret i en populationsdynamisk model. Modellen blev forbedret ved en indsamling af laboratoriedata om rotternes reproduktionsevne og feltdata om ungernes overlevelse i den første periode, efter at de forlader reden. Modellen blev betydeligt udvidet ved, at en økonomisk komponent blev indbygget.

7 10 STAPLERAT er et nyligt startet forskningsprojekt med EU-støtte. Projektet undersøger gnavernes rolle som skadevoldere, deres biologi og bekæmpelse i kornmarker i Østafrika. Projektet, der kører i tre år, har partnere fra Ethiopien, Kenya, Tanzania, Zambia, Norge, Belgien og Italien og koordineres af SSL. Et projekt om græsningseffekter på små pattedyr i lavbundsarealer blev udført i Fussingø ved hjælp af et fangst-genfangst-studium i seks folde med forskellig belægningsgrad af stude eller får. Dataindsamlingen blev afsluttet i 2000, og resultaterne er under bearbejdning. I et specialeprojekt blev der indsamlet telemetridata om markmusens fouragerings- og spredningsadfærd under forskelligt græsningstryk. Dansk Pattedyratlas. SSL er en af de deltagende partnere i dette projekt. I løbet af år 2000 blev gnaver- og spidsmusforekomster på Æbelø undersøgt. Effektivitetsvurdering af bekæmpelsesmidler og lægemidler Vurderingen af effektiviteten og anvendeligheden af de kemiske bekæmpelsesmidler, der anmeldes til godkendelse og klassificering hos Miljøstyrelsen, er en vigtig opgave for SSL. Resultatet danner grundlag for bedømmelsen af nye etiketter og brugsanvisninger. I nogle tilfælde måtte der kræves mere dokumentation for effektiviteten eller ændring i anvendelsesområdet, før midlet kunne indstilles til godkendelse. I andre tilfælde kunne vi ikke gå ind for midlets anvendelse til det ønskede formål. Der tages ved denne vurdering hensyn til specielle danske forhold, f.eks. med hensyn til udvikling af resistens mod midlet eller mod beslægtede midler. I 1999 indledte SSL et samarbejde med Lægemiddelstyrelsen med henblik på at deltage i arbejdet med at udarbejde EU-retningslinier for afprøvning af effektivitet af visse medicinske og veterinære lægemidler. Herudover evaluerede vi i 2000 effektivitet af nogle produkter til bekæmpelse af lus, flåter og lopper. Andre oplysninger i årsberetningen I afsnit 12 kan man finde de insekter og pattedyr, der holdes i kultur på Statens Skadedyrlaboratorium. I afsnit 13 kan man finde medarbejdernes publikationer og forsøgsrapporter udarbejdet i 2000 og første halvdel af I afsnit 14 kan man læse om effektivitetsvurderinger af pesticider og medicinske og veterinærmedicinske produkter. I afsnit 15 findes en oversigt over de af Statens Skadedyrlaboratorium anerkendte bekæmpelsesmidler mod skadedyr.

Til slut bringes en tak til bestyrelsen og alle medarbejdere for et godt samarbejde i det forløbne år.

Til slut bringes en tak til bestyrelsen og alle medarbejdere for et godt samarbejde i det forløbne år. 4 Forord Det er mig en glæde at præsentere laboratoriets årsberetning 2001. Laboratoriets økonomi kom i løbet af året under pres. Årsagen var, at der i forbindelse med finansloven blev udmeldt besparelser

Læs mere

Til slut bringes en tak til bestyrelsen og alle medarbejdere for et godt samarbejde i det forløbne år.

Til slut bringes en tak til bestyrelsen og alle medarbejdere for et godt samarbejde i det forløbne år. 5 Forord Det er mig en glæde at præsentere laboratoriets årsberetning 1999. Laboratoriets økonomi er ikke blevet forbedret i løbet af 1999. Det er endnu ikke lykkedes at finde erstatning for de projekter

Læs mere

Guide til effektivitetsstudier, specielt for produktype 18 og 19.

Guide til effektivitetsstudier, specielt for produktype 18 og 19. Guide til effektivitetsstudier, specielt for produktype 18 og 19. Her er en kort præsentation af de krav, der skal være opfyldt for at Miljøstyrelsen kan tage stilling til et insekticids (PT18 og 19) effektivitet.

Læs mere

Årsberetning Annual Report 2000

Årsberetning Annual Report 2000 Ministeriet for Fødevarer, Landburg og Fiskeri Statens Skadedyrlaboratorium Danish Pest Infestation Laboratory Årsberetning Annual Report 2000 Address: Statens Skadedyrlaboratorium, Skovbrynet 14, DK-2800

Læs mere

Det er mig en glæde at præsentere laboratoriets årsberetning 1998.

Det er mig en glæde at præsentere laboratoriets årsberetning 1998. 7 Forord Det er mig en glæde at præsentere laboratoriets årsberetning 1998. Laboratoriets økonomi er for tiden rimeligt god med en hensigtsmæssig fordeling mellem basisbevilling og eksternt finansierede

Læs mere

Skadedyr i korn- og frølagre. Karakteriseret ved: Stabilt klima ~ Beskyttet mod nedbør, vind, sol Lang tidsfaktor Mængder af tørre frø

Skadedyr i korn- og frølagre. Karakteriseret ved: Stabilt klima ~ Beskyttet mod nedbør, vind, sol Lang tidsfaktor Mængder af tørre frø AARHUS UNIVERSITET Skadedyr i korn- og frølagre Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Skadedyrlaboratoriet LiseS.Hansen@agrsci.dk Lagre med

Læs mere

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler

Læs mere

4 Strategier til giftfri bekæmpelse af rotter og mus

4 Strategier til giftfri bekæmpelse af rotter og mus 4 Strategier til giftfri bekæmpelse af rotter og mus Jens Lodal, Mette Knorr & Herwig Leirs Statens Skadedyrlaboratorium 4.1 Indledning I nærværende delprojekt er første fase en kortlægning, der identificerer

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

1 L. Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger.

1 L. Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger. L163403 DENM/01Q PPE 359261 Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse.

Læs mere

Effektivitetsvurderinger Produkttyper 18 og 19

Effektivitetsvurderinger Produkttyper 18 og 19 Skadedyrlaboratoriet, Inst. for Plantebeskyttelse og Skadedyr er Produkttyper 18 og 19 Karl-Martin Vagn Jensen Forskningsleder Technical Notes for Guidance Kapitel 6: Resistens Vurdering af resistens type,

Læs mere

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile

Læs mere

Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme

Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme 1 Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme Lille stueflue minder meget om stuefluen, men er mindre, kun 4-7 mm lang, og mere slank. Oversiden af forkroppen har tre mørke længdestriber, der er

Læs mere

Forebyggelse og bekæmpelse af lille stueflue på minkfarme

Forebyggelse og bekæmpelse af lille stueflue på minkfarme Forebyggelse og bekæmpelse af lille stueflue på minkfarme Mette Knorr www.skadedyr-id.dk Oplæg 2 af 2 Forebyggelse Driftsmetoder, der forebygger lille stueflue 28. april 2016 2 Hold kanter på gødningsrender

Læs mere

Myrelokkedåser. Varenummer 3640

Myrelokkedåser. Varenummer 3640 Myrelokkedåser Varenummer 3640 Pris 79 kr. inkl. Moms Pris 63,20. eks. moms Slip af med myrerne helt naturligt ved hjælp af SpinoWay Myrelokkedåse. Effektiv og let at bruge Naturlig og organisk Bredspektret

Læs mere

Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz

Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz Slutrapport, PAF-projekt: Biologisk bekæmpelse af alm.ædelgranlus II, J.nr. 2006-00141 Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II Af Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience,

Læs mere

KISSU UDDANNELSESPLAN. Kiratins salgs- og service-uddannelse. Målsætning:

KISSU UDDANNELSESPLAN. Kiratins salgs- og service-uddannelse. Målsætning: KISSU Kiratins salgs- og service-uddannelse UDDANNELSESPLAN Målsætning: At ruste Kiratins salgs- og servicemedarbejdere til at yde Kiratins samarbejdspartnere markedets bedste rådgivning og vejledning

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Direktivet omfatter både sprøjtemidler og biocider, og kaldes i det følgende for rammedirektivet

Direktivet omfatter både sprøjtemidler og biocider, og kaldes i det følgende for rammedirektivet Se adresseliste Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-600-00004 Ref. asj Den. maj 2013 Høring om ny bekendtgørelse om brug af gas ved skadedyrsbekæmpelse Miljøstyrelsen sender hermed forslag til ny bekendtgørelse

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR FLUEBEKÆMPELSE PÅ GÅRDE MED HUSDYR I 2003

RETNINGSLINIER FOR FLUEBEKÆMPELSE PÅ GÅRDE MED HUSDYR I 2003 Side 1 af 11 RETNINGSLINIER FOR FLUEBEKÆMPELSE PÅ GÅRDE MED HUSDYR I 2003 Den mest almindelige flue på danske gårde og i huse er stuefluen (Musca domestica). Denne vejledning handler derfor mest om den.

Læs mere

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital Lopper og flåter Lopper og flåter De senere års milde vintre har været med til at øge problemerne omkring lopper og flåter. Fra at være et typisk efterårsproblem, ser vi nu store loppeproblemer hele året.

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

En analyse af rottebekæmpelsen i Odense, Hedensted og Herning kommuner i 2014 og 2015

En analyse af rottebekæmpelsen i Odense, Hedensted og Herning kommuner i 2014 og 2015 En analyse af rottebekæmpelsen i Odense, Hedensted og Herning kommuner i 2014 og 2015 Partnerskab om giftfri rottebekæmpelse 2016 Indhold Partnerskab om giftfri rottebekæmpelse... 2 Forord... 3 Resumé...

Læs mere

Guide til effektivitetsstudier, specielt for produkttype 19-pattedyr

Guide til effektivitetsstudier, specielt for produkttype 19-pattedyr Guide til effektivitetsstudier, specielt for produkttype 19-pattedyr Her er en kort præsentation af de krav, der skal være opfyldt for at Miljøstyrelsen kan tage stilling til effektiviteten af et biocid

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Retningslinier for fluebekæmpelse på og omkring gårde med husdyr

Retningslinier for fluebekæmpelse på og omkring gårde med husdyr AGRO Institut for Agroøkologi 1 Retningslinier for fluebekæmpelse på og omkring gårde med husdyr Stuefluen (Musca domestica) er den almindeligste flue på gårde med især kvæg- og svin og den kan være yderst

Læs mere

Vejledning om hovedlus til forældrene

Vejledning om hovedlus til forældrene Vejledning om hovedlus til forældrene Vejledningen er lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Aarhus Universitet og erstatter tidligere udsendte vejledninger om hovedlus. Den henvender sig især

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Årsberetning Annual Report 1999

Årsberetning Annual Report 1999 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Statens Skadedyrlaboratorium Danish Pest Infestation Laboratory Årsberetning Annual Report 1999 Address: Statens Skadedyrlaboratorium, Skovbrynet 14, DK-2800

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt

Læs mere

Projektbeskrivelse. Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt

Projektbeskrivelse. Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt Til at få ens projekt godkendt (projekter under studiet, bachelor, speciale, ph.d.) Til at søge

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

Furthermore, the laboratory aims at accomplishing optimum control while still watching out for any adverse effects on the environment.

Furthermore, the laboratory aims at accomplishing optimum control while still watching out for any adverse effects on the environment. The Danish Pest Infestation Laboratory conducts research and experimental tests while accumulating knowledge on pests harmful to livestock, barns, storage houses, buildings and material used. Furthermore,

Læs mere

Rottebekæmpelse. i Middelfart Kommune

Rottebekæmpelse. i Middelfart Kommune Rottebekæmpelse i Middelfart Kommune Denne folder er til dig, der gerne vil vide lidt mere om, hvordan den kommunale rottebekæmpelse foregår, og hvilke regler der er på området samt hvilke forpligtelser

Læs mere

Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02

Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02 Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02 det gør der heldigvis også. men større krav, højere pris og længere tid. Hvad koster

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Enhed/initialer: Veterinærkontoret /MELHU Sagsnr.: 2016-1497 Dato: 9. marts 2016 Samråd

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse allergi hos

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle

Læs mere

Sikring af kvaliteten på kornlageret

Sikring af kvaliteten på kornlageret Sikring af kvaliteten på kornlageret Introduktion Kravene til fødevaresikkerhed og de produkter, vi som forbrugerne køber i butikkerne, bliver hele tiden højere. Dette gælder ikke mindst for mel- og brødprodukter.

Læs mere

Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse

Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Nr.33 - marts 212 Statistik om rottebekæmpelsen (Kildemateriale: De kommunale indberetninger om rottebekæmpelse) De danske kommuner har siden

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

Biocidforordningen (EU) 528/2012. Esra Alici Pedersen, MST Pesticider & Genteknologi

Biocidforordningen (EU) 528/2012. Esra Alici Pedersen, MST Pesticider & Genteknologi Biocidforordningen (EU) 528/2012 Esra Alici Pedersen, MST Pesticider & Genteknologi Lad os få et overblik Produkter omfattet af dansk godkendelsesordning: - Træødelæggende svamp - Algevækst - Slimdannende

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Jette Elisabeth Kristiansen er speciallæge og dr.med., Søren Nielsen er dyrlæge, og Jens Laurits Larsen er professor, dr.med.vet. 28. februar 2016

Læs mere

Lopper. hos hund og kat. Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne.

Lopper. hos hund og kat. Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne. Lopper hos hund og kat Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne. 1 Min hund / kat har lopper hvad gør jeg? Kattelopper (Ctenocephalides felis) er de lopper, der giver

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Godkendelse af medicinsk udstyr

Godkendelse af medicinsk udstyr Godkendelse af medicinsk udstyr 2 Hvad er medicinsk udstyr? Medicoprodukter eller medicinsk udstyr er populært sagt alt det udstyr, der omgiver os hos lægen, på hospitalet eller som hjælpemidler i hjemmeplejen.

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

Hvilke mus kan plage os i husene? Hvad kendetegner husmusen?

Hvilke mus kan plage os i husene? Hvad kendetegner husmusen? Mus kan anrette store skader og i værste fald ødelægge elektriske installationer, hvilket forøger risikoen for brand. De bør derfor bekæmpes indendøre. Om efteråret søger de ind i husene, hvor de med stor

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Kakerlakker og resistens

Kakerlakker og resistens Kakerlakker og resistens Karl-Martin Vagn Jensen Forskningsleder Skadedyrlaboratoriet Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Århus Universitet Jean-Baptiste de Lamarck (1744-1829) Påstande tilskrevet

Læs mere

Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling

Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling Temadage om juletræer og klippegrønt marts 2010 Hans Peter Ravn Vigtigste skadedyr i juletræer er Alm. ædelgranlus Galmider Ædelgrannåleviklere

Læs mere

Det er mig en glæde at præsentere laboratoriets årsberetning 1997.

Det er mig en glæde at præsentere laboratoriets årsberetning 1997. 7 Forord Det er mig en glæde at præsentere laboratoriets årsberetning 1997. Laboratoriets økonomi er fortsat stabil og tilfredsstillende med en god fordeling mellem basisbevilling og eksternt finansierede

Læs mere

DanmarksJægerforbund. Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter

DanmarksJægerforbund. Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter DanmarksJægerforbund Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter Uddannelses og rådgivningsafdelingen DJ, Kalø, Peter Smærup 2015 Henvendelse fra Interessenter: Opgaveløsning operativ tilgang:

Læs mere

IPM. Trips- overvågning og registrering

IPM. Trips- overvågning og registrering IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Kære alle. I og jeres familie ønskes en glædelig jul samt et godt nytår.

Kære alle. I og jeres familie ønskes en glædelig jul samt et godt nytår. Kære alle I og jeres familie ønskes en glædelig jul samt et godt nytår. Tak for jeres store bidrag til Nursing Europe samt jeres deltagelse som International Clinical Placement. Vi modtager mellem 15 20

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forbruget af pesticider til plantebeskyttelse i private haver i Miljøstyrelsen, Pesticider og Genteknologi.

Indholdsfortegnelse. Forbruget af pesticider til plantebeskyttelse i private haver i Miljøstyrelsen, Pesticider og Genteknologi. Miljøstyrelsen, Pesticider og Genteknologi Forbruget af pesticider til plantebeskyttelse i private haver i 00 Notat COWI A/S Parallelvej 00 Kongens Lyngby Telefon 4 97 Telefax 4 97 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme Side 1 af 7 Søg... Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme 26-03-2015 DR Kontant har til aften sendt et program om generamte naboer til minkfarme, hvoraf der kom forskellige påstande om bl.a. afstandskrav

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side

Læs mere

Furthermore, the laboratory aims at accomplishing optimum control while still watching out for any adverse effects on the environment.

Furthermore, the laboratory aims at accomplishing optimum control while still watching out for any adverse effects on the environment. The Danish Pest Infestation Laboratory conducts research and experimental tests while accumulating knowledge on insect, mite, and rodent pests harmful to livestock, barns, storage houses, buildings and

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice Forskningsbiobank Samling af personhenførbart biologisk materiale Indgår som integreret del af konkret forskningsprojekt Opbevares

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

ChemVet Calf PASTE koncept KALVE

ChemVet Calf PASTE koncept KALVE ChemVet Calf PASTE koncept KALVE Calf PASTE concept Et innovativt management redskab til styring af den første kritiske periode i livet hos unger af drøvtyggere Tilskudsfoder til stabilisering af starten

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

The Danish Pest Infestation Laboratory (DPIL) Statens Skadedyrlaboratorium (SSL)

The Danish Pest Infestation Laboratory (DPIL) Statens Skadedyrlaboratorium (SSL) The Danish Pest Infestation Laboratory (DPIL) carries out research and compiles information concerning insect pests on livestock, in stables, stocks, buildings and the materials used. Research also covers

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Resistens hos brune rotter Monitering af resistens hos den brune rotte i Danmark 2001-2008

Resistens hos brune rotter Monitering af resistens hos den brune rotte i Danmark 2001-2008 Resistens hos brune rotter Monitering af resistens hos den brune rotte i Danmark 2001-2008 Jens Lodal Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Miljøprojekt Nr. 1312 2010 Miljøstyrelsen vil,

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

Væggelus biologi. Væggelusarter

Væggelus biologi. Væggelusarter Væggelus biologi Da væggelus er så svære at komme til livs, kan det være en god ide at sætte sig lidt ind i hvordan de lever, for at kunne planlægge sin indsats for at komme af med dem, eller for at undgå

Læs mere

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i

Læs mere

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION SPRØJTEMIDDEL REDUKTION INDEN FOR KARTOFFELAVL - EN DANFOIL BRUGERUNDERSØGELSE Danfoil Production Aalborg Universitet Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med: November 2010 FORORD Sprøjtemiddelreduktion

Læs mere

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion AFRIKANSK SVINEPEST TRUSLEN FRA ØST 4. marts 2015 SMITTERISIKO MED ASF Risiko

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Ny viden om tamkattens oprindelse

Ny viden om tamkattens oprindelse Ny viden om tamkattens oprindelse Af Tommy Asferg Hvor stammer tamkatten fra? Det ligefremme svar er, at den stammer fra vildkatten. Men det er langtfra et udtømmende svar, for vildkatten findes i et antal

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Guide GUIDE: SÅDAN KOMMER DU MEST EFFEKTIVT AF MED LUSENE SÅDAN GØR DU GODE RÅD OG FAKTA. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide GUIDE: SÅDAN KOMMER DU MEST EFFEKTIVT AF MED LUSENE SÅDAN GØR DU GODE RÅD OG FAKTA. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus GUIDE: SÅDAN KOMMER DU MEST EFFEKTIVT AF MED LUSENE SÅDAN GØR DU GODE RÅD OG FAKTA Sådan kommer du af med lusene INDHOLD:

Læs mere

Nordvestskolen Frederiksberg den 24. oktober 2008 Blichersvej 121 B & H sags nr.: 281065 3000 Helsingør Att.: Teknisk serviceleder Svend Engelsen

Nordvestskolen Frederiksberg den 24. oktober 2008 Blichersvej 121 B & H sags nr.: 281065 3000 Helsingør Att.: Teknisk serviceleder Svend Engelsen Nordvestskolen Frederiksberg den 24. oktober 2008 Blichersvej 121 B & H sags nr.: 281065 3000 Helsingør Att.: Teknisk serviceleder Svend Engelsen Vedr.: Skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i klasselokalerne

Læs mere

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA påvist hos mennesker i 2013: cc398 31% (husdyrtypen) cc8: 11% cc5: 9%

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006 Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10

Læs mere

Rotternes liv i de danske kloakker

Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Biologisk grundlag for målrettet pesticidanvendelse til bekæmpelse af kloakrotte Påbegyndt sommeren 26 Afsluttet foråret 29 Finansieret

Læs mere

LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU

LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU Historisk perspektiv I 1800-tallet var det kendt, at minearbejdere oftere udviklede lungekræft.

Læs mere

Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte

Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte Hvad er - Forhøjet stofskifte? 2014 Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte Brug den medicinske mulighed til reel helbredelse Dialog & Opgave Forhøjet stofskifte er en af de sygdomme, der er kategoriseret

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere