Vejledning om miljø og hygiejne i dagtilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om miljø og hygiejne i dagtilbud"

Transkript

1 Vejledning om miljø og hygiejne i dagtilbud

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hygiejnekoordinator... 4 Smitteveje... 4 Håndvask... 5 Til forældre... 7 Vaske hænder sange... 8 Undervisning i håndvask Hånddesinfektion Handsker Rensning af sår Smitsomme sygdomme Lus Skærpet hygiejne ved ophobning af infektioner Til forældre: Resistente bakterier / MRSA Måling af barnets temperatur Hygiejne i forbindelse med legetøj Hygiejne i forbindelse med måltider Hygiejne i forbindelse med puslepladsen Hygiejne i forbindelse med potter Hygiejne i forbindelse med toiletbesøg Hygiejne i forbindelse med flasker og sutter Hygiejne i forbindelse med udendørs leg Hygiejne i forbindelse med sovefaciliteter Vasketøj Indgangsparti - Garderobe Indeklima Ventilationsrate CO Termiske forhold Radon Formaldehyd Partikler Fugt/skimmel Dagslys og kunstig belysning Akustiske forhold PCB Røg Rengøring Rengøringsrum Ulykker Litteraturliste Forkortelser: Stor tak til Louise Breinholdt Jacobsen for at tage de skønne foto til denne vejledning, og også en stor tak til forældrene for deres tilladelse til at vi må benytte deres børn som modeller. 2

3 Indledning Siden 2006 har Fredensborg Kommune arbejdet på at efterleve en hygiejnepolitik for de 0-6 årige i dagtilbud. Indsatsen har vist, at når standarden og kvaliteten løftes i den daglige hygiejne så tyder meget på, at smittevejene afbrydes og sygefraværet dermed falder blandt børn og personale 1. Denne vejledning er en opdatering af 2009 udgaven. Med denne vejledning ønsker Fredensborg Kommune fortsat at sikre en god kvalitet i den daglige hygiejne i dagtilbud, der omfatter daginstitutioner og dagpleje. I 2012 publicerede Sundhedsstyrelsen 11 forebyggelsespakker vedrørende en lang række risikoområder, herunder hygiejne. Forebyggelsespakkerne indeholder faglige anbefalinger til en systematisk forebyggende indsats på grund og udvidet niveau. I Fredensborg kommune har man tilkendegivet over for Kommunernes Landsforening, at man ønsker at leve op til grundniveauet i forebyggelsespakkerne. Status i 2015 viser, at kommunen opfylder grundniveauet i skoler og dagtilbud inden for følgende områder: Der er udarbejdet skriftlige hygiejnevejledninger Der er udpeget hygiejnekoordinatorer, som modtager regelmæssig vejledning Der udføres miljø- og hygiejnetilsyn Undervisning i hygiejne / håndhygiejne ved akutte behov Kommunen deltager i hygiejnenetværksmøder med Hillerød Hospital Skoleelevernes sygefravær registreres Deltagelse i den nationale Hygiejneuge 38 Formålet med vejledningen er at forebygge infektioner hos børn og personale og dermed nedsætte sygefraværet. Vejledningen ligger meget tæt op af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om hygiejne i daginstitutioner 2. Målgruppen for hygiejnevejledningen er primært personalet i dagtilbud. I vejledningen er der dels fokus på konkrete tiltag i forhold til at opkvalificere hygiejne og miljø, og dels fokus på organisering af det tværfaglige samarbejde omkring hygiejnearbejdet via hygiejnekoordinatorer. Ved nybyggeri / renovering er det vigtigt at tænke hygiejnen med ind. Dette kan bl.a. ske ved at tage rengøringspersonalet og sundhedsplejen med på råd. Hygiejnevejledningen indebærer overordnet: 1. At de blå felter følges, hvis der kun er få omkostninger forbundet hermed. Ved nybyggeri, renovering og nyanskaffelser skal de blå felter følges 2. At hvert dagtilbud har udpeget en hygiejnekoordinator 3. At data om børnenes sygefravær på sigt samles i kommunen via Mit Børnehus, som forældrene også har adgang til. 4. At dagtilbud modtager tilbud om et miljø- og hygiejnebesøg fra sundhedsplejen hvert 3. år. Besøget foretages sammen med en leder, hygiejnekoordinatoren og gerne også arbejdsmiljørepræsentanten, og besøgsrapporten sendes til institutionsleder, områdeleder, hygiejnekoordinator og pædagogisk konsulent. Hygiejnevejledningen kan læses samlet eller bruges som et opslagsværk indenfor det enkelte emne. Gentagelser vil på den baggrund forekomme i de enkelte afsnit. Hvert emne indeholder først baggrundsviden, hvor det er relevant, og herefter kommer kommunens anbefalinger i de blå felter, som efterleves. 3

4 Hygiejnevejledningen ligger på kommunens hjemmeside under smitsomme sygdomme og hygiejne. Hygiejnekoordinator For at sikre at hygiejnevejledningen implementeres, fastholdes og evalueres udpeger hvert dagtilbud en hygiejnekoordinator. En hygiejnekoordinator er en person, der har interesse i hygiejne og miljø. Det kan f.eks. være en arbejdsmiljørepræsentant eller leder. Hygiejnekoordinatorens faglige sparring er områdelederen og sundhedsplejen. Hygiejnekoordinatoren holder regelmæssige møder med sine faglige sparringspartnere. Hygiejnekoordinatorens opgave er således, at være opmærksom på hygiejnen i det daglige og jævnligt tage aktuelle hygiejneemner op i fælles fora. Hygiejnekoordinatoren følger med i udviklingen af børnenes sygefraværstal og reagerer ved ændringer. Det er institutionslederen, der har det endelige ansvar for, at kommunens hygiejnevejledning for dagtilbud bliver efterlevet. Der er mulighed for, at hygiejnekoordinatoren kan blive undervist af sundhedsplejen i hygiejne og miljø herunder håndhygiejne. Læs mere om arbejdet som hygiejnekoordinator i Sundhedsstyrelsens (SST) Forebyggelsespakke om hygiejne 3. Ifølge Vejledning om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge 4 skal Den Kommunale Sundhedstjeneste medvirke til at sikre børn et sundt miljø ved at yde generel og konkret sundhedsfaglig rådgivning til dagtilbud og skoler om hygiejne og miljø. Således kan Den Kommunale Sundhedstjeneste også være en faglig sparringspartner i forbindelse med børnemiljøvurderinger (nu underlagt de pædagogiske læreplaner) som bl.a. beskæftiger sig med emner som ergonomi, pladsforhold, mulighed for bevægelse, hygiejne, rengøringsstandard, støj, lys og sikkerhedsmæssige forhold. Hygiejnekoordinator Hvert dagtilbud har udpeget en hygiejnekoordinator Hygiejnekoordinatoren følger med i børnenes sygefraværstal og reagerer ved ændringer bl.a. med faglig sparring. Områdeleder indkalder til møde forår og efterår med hygiejnekoordinatorerne og sundhedsplejen Områdeleder står for dagsorden og referat til disse møder Områdeleder kan uddelegere ovennævnte til en daglig leder Smitteveje Flere undersøgelser har de seneste år dokumenteret, at fokus på håndhygiejne kan nedsætte børns sygefravær i daginstitution med op til en tredjedel. For at der kan opstå en infektion, skal der være tale om en smittekilde, en smittevej og et modtageligt individ. Børn har et umodent immunforsvar og vil derfor være mere modtagelige overfor infektioner end voksne. Smittekilden vil i starten ofte være ukendt, og smittevejen er derfor den faktor, som personalet har mest indflydelse på. 4

5 Smittevejene i en institution vil oftest være indirekte kontakt smitte, altså via hænder, genstande, legetøj, håndtag m.v. og sjældnere direkte smitte, hvor man spyttes eller hostes direkte i ansigtet. Luftbåren smitte forekommer også f.eks. i form af influenza- og skoldkoppevirus og kan være sværere at beskytte sig imod. Luftbåren smitte kan imidlertid også afsættes på genstande, så den ydermere smitter ved indirekte kontakt. Vi har imidlertid et godt våben imod den indirekte kontaktsmitte, idet: indirekte kontaktsmitte effektivt kan forhindres ved en god håndhygiejne 5. Håndvask Håndvask er en effektiv procedure til at afskære smittevejene. Derfor er der behov for fokus og retningslinjer omkring håndvask. Korrekt håndvask tager 15 sekunder og forudsætter, at hænderne er fri for diverse smykker, ure, armbånd og lange ærmer. En anden forudsætning for håndvask er, at et passende antal kummer er til rådighed. Korrekt håndvask indebærer, at hænderne vaskes med flydende sæbe fra engangsdispensere (gerne svanemærket og enten med den blå krans eller uden parfume) og tørres i et engangshåndklæde. Sæbedispensere, som løbende påfyldes og ikke vaskes og ikke desinficeres mellem påfyldninger, udgør en smitterisiko. Ingen hænder kan vaskes helt rene, og håndklædet vil altid blive forurenet efter brug, derfor er fælles stofhåndklæder en stor smittekilde. Varmluftblæsere / luftblæsere anbefales ikke, da de kan udtørre huden på hænderne og kan sprede mikroorganismer til miljøet. Håndvask udtørrer huden på hænderne, og tørre hænder kan huse flere mikroorganismer end velplejede hænder. Hænderne må derfor jævnligt tilføres håndcreme, når de vaskes ofte. Håndvask foretages: Før man skal røre ved noget rent f.eks. mad Efter man har rørt ved noget snavset f.eks jord Efter brug af handsker. Eksempelvis: Før madlavning og håndtering af madvarer Før spisning eller hjælp til spisning Efter spisning Efter barnets næse er blevet tørret eller egen næsepudsning Efter host og nysen ned i hånden (nys i albuen) Efter sortering af vasketøj 5

6 Efter at børnene har været udendørs Efter toiletbesøg - børn som voksne Efter hjælp til toiletbesøg eller bleskift Efter rengøring Efter håndtering af affald Efter håndtering af afskårne blomster Efter berøring med jord, sand, dyr m.m. Før og efter rensning af sår. Behovet for håndvask efter brug af handsker skyldes dels, at der sker en opformering af hudens bakterier under handsken, dels at der forekommer usynlige huller i alle handsker (pinholes) og dels, at hænderne ikke kan undgås at blive forurenede, når handskerne tages af. Endvidere kan en evt. allergi overfor handskematerialerne forebygges ved at vaske hænderne efter brug af handsker. Ved væskende sår på hænder og håndled skal en kompetent person træffe beslutning om evt. fraværsmelding eller overførsel til andet arbejde. Håndvask, voksne: Sæben skal være flydende og dispenseres fra engangsbeholder med engangsventil eller pumpe og være hudvenlig, dvs. gerne svanemærket og med den blå krans eller uden parfume Engangshåndklæder skal benyttes eller stofhåndklæder som lægges til vask, når de har været brugt én gang. Alternativt skal hvert barn have sit eget håndklæde, som anbringes, så det ikke berører andre håndklæder. Håndklædet vaskes dagligt og ved behov, når det er vådt eller synligt snavset Brugte engangshåndklæder lægges i spand iklædt plastikpose Stofhåndklæder vaskes ved 60C Allergivenligt hudplejemiddel forefindes ved alle håndvaske til voksne og benyttes efter behov Negle skal holdes rene, korte og uden neglelak og kunstige negle Personalet bærer ikke håndsmykker d.v.s. ure, armbånd, fingerringe m.m. Ved håndvask skal kortærmede eller ¾ ærmede bluser benyttes (trøje kan tages på igen efter håndvask) Halskæder og tørklæder skal være korte og sidde tæt ind til kroppen. Hvor der findes vaskekummer, skal der være flydende sæbe i engangsbeholdere og engangshåndklæder Ved nybyggeri prioriteres håndfri vandhaner. Håndvask, børn: Børn vasker hænder før alle måltider Børn vasker hænder efter toiletbesøg og efter bleskift Børn undervises regelmæssigt i korrekt håndvask Den flydende sæbe til børn bør være svanemærket og enten med den blå krans eller uden parfume. Flydende sæbe indeholder ofte flere konserveringsmidler, som kan forårsage allergisk håndeksem, tænk derfor miljøvenligt; se mere på f.eks. 6

7 Håndsmykker umuliggør en korrekt håndhygiejne. Endvidere vil der ophobes mange bakterier under smykkerne i det varme fugtige miljø. At benytte hånddesinfektion, når dette kan lade sig gøre, er mere skånsomt for huden på hænderne, end almindelig håndvask er 5, se afsnit om hånddesinfektion. Brug af handsker (strik / skind) udendørs om vinteren, vil også være med til at beskytte huden på hænderne. Til forældre Det er en god ide, at gøre det til en vane at hjælpe barnet med at få vasket hænder: når I ankommer til dagtilbud, når I sammen forlader dagtilbud og når I kommer hjem om eftermiddagen. Medbring endvidere en ren sut hver dag i dagtilbud, hvis dit barn bruger sut. 7

8 Vaske hænder sange Melodi: Mester Jacob Vaske hænder, vaske hænder, sæbe på, sæbe på, hænderne bli r rene, neglene bli r pæne, gnub og skrub, gnub og skrub. Melodi: Den lille frække Frederik Den lille frække tommeltot, skal vaskes ren for jord og snot, med vand og sæbe vaskes ren, se hånden, hvor den bliver pæn. De andre fingre vaskes godt, og nu er hele hånden flot, så tørres hånden rigtig godt, hvor har du altså gjort det flot. Melodi: Skomagerpolka Først den ene hånd og så den anden hånd, gnub og skrub til hånden bli r ren. Sæben den skal skumme godt, husk den frække tommeltot. 8

9 Melodi: Bjørnen sover Vaske hænder, raske venner, gnub med vand og sæbe! Væk med alt det slemme, tommel ikke glemme, før vi spiser, når vi grisser, og gør stort og tisser! Melodi: Mariehønen evigglad Og hænderne skal skrubbes godt, men husk den frække tommeltot, for ellers smitter tussen dig, hvis altså den kan finde vej. Melodi: Hønsefødder og gulerødder Illustrationerne er tegnet af Tove Sheth Rene hænder gi r raske venner, Og redder dig fra snue, Skrub nu løs min dreng og tøs, Hver fyr og hver lille frue. Før der gnaskes, må hånden vaskes, Det bliver hurtigt en vane, træk og slip, men gå aldrig glip, af at skrubbe hånd under hane. 9

10 Håndvask i 15 sekunder 5 steder fra håndled og nedefter Flydende sæbe på våde hænder, herefter: 1 2 Håndled Tommelfingre 3 Fingerspidser 4 5 Håndflader Håndrygge Husk at lukke vandhanen med papiret 10

11 Undervisning i håndvask Regelmæssig undervisning i korrekt håndvask og forebyggende infektionshygiejne kan være med til at nedsætte børns sygefravær og anbefales i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke Hygiejne (3). Børn skal lære at vaske hænder, og der indgår en motorisk udvikling for barnet i at lære at vaske hænder korrekt, som kræver øvelse. Der findes udmærkede materialer på markedet om emnet, som alle uden kendskab til hygiejne kan undervise efter f.eks. : I kan også downloade en lille fortælling om Magnus og Myggen, der glemte at vaske sine hænder og så blev syg: 121A98D57D9D/0/17088_pixibog.pdf Og her kan I downloade tegninger af Magnus og Myggen, som I så kan farvelægge: nus+og+myggen.htm Rådet for Bedre Hygiejne, holder hygiejneuge hvert år i uge 38, hvor dagtilbud er meget velkomne til at indsende, hvilke hygiejneaktiviteter de udfører i uge 38. Så vil kommunens navn fremgå af Rådet for Bedre Hygiejnes hjemmeside under aktiviteter i uge 38 11

12 Hånddesinfektion Ved hygiejnisk hånddesinfektion forstås, at hænderne rengøres i håndsprit i stedet for at blive vasket med vand og sæbe. Hygiejnisk hånddesinfektion dræber effektivt bakterier og mange vira på hænderne, hvor almindelig håndvask med sæbe kun skyller nogle af bakterierne og vira væk. Hygiejnisk hånddesinfektion tager 30 sekunder, hvor almindelig håndvask tager mindst dobbelt så lang tid. Hygiejnisk hånddesinfektion er mere skånsom for huden på hænderne, da spritten er tilsat et hudplejemiddel (glycerin). Hygiejnisk hånddesinfektion kan kun benyttes på synlig ren og tør hud. Statens Serum Institut (SSI) kan vurdere, om et hånddesinfektionsmiddel har den ønskede virkning, ikke er unødvendig toxisk eller kan fremkalde allergi. En liste over vurderede produkter kan findes på deres hjemmeside: smitteberedskab infektionshygiejne desinfektionsmidler x Hånddesinfektionsmidlet skal være en ethanolopløsning 70-85% v/v (gel 80-85% v/v) med glycerin; spørg evt. sundhedsplejen. Personalet kan benytte hånddesinfektion i alle situationer, hvor hænderne er synligt rene og tørre, men skal rengøres f.eks. før ren procedure (madlavning) eller efter en uren procedure (håndtering af vasketøj). Hånddesinfektion kan endvidere efterfølge håndvask, hvis man vil være helt sikker på at bryde smittevejene i tilfælde af infektioner i dagtilbud. Håndesinfektion: Hånddesinfektionsmidlet skal være en ethanol opløsning 70-85% v/v, som enten er flydende eller som gel; gel skal være 80-85% v/v Hånddesinfektionsmidlet skal indeholde et hudplejemiddel (glycerol /glycerin) Hånddesinfektionsmidlet skal være vurderet af Statens Serum Institut og fundet egnet til brug Hænderne indgnides uafbrudt i 30 sekunder, hvor de holdes fugtige. Klorhexidinsprit bør ikke anvendes, da det ved længere tids brug kan ødelægge den normale hudflora og derved nedsætte hudens egen barriere; endvidere kan klorhexidin fremkalde allergi 6. (Klorhexidinsprit benyttes på hospitaler til specialopgaver). Hånddesinfektionsmidlet skal opbevares utilgængeligt for børn. Sikkerhedsdatablad om hånddesinfektionsmidlet skal forefindes og være bekendt i institutionen. 12

13 13

14 Handsker Håndvask kan ikke fjerne alle mikroorganismer fra hænderne, hvorfor medicinske engangshandsker bør benyttes, når der er risiko for at komme i berøring med kropsvæsker som blod, snot, afføring, pus m.v.. Eksempelvis: I forbindelse med bleskift Ved hjælp til toiletbesøg Ved rensning af sår Ved tørring af snotnæse. Pudrede handsker øger risikoen for allergiudvikling, da pudderet binder sig til handskeproteinerne (f.eks. latexproteiner) som hvirvles rundt i luften ved benyttelse og herved kan blive indåndet. Det er heller ikke hensigtsmæssigt at indånde pudder i lungerne. Almindelig håndvask efter handskebrug vil fjerne de kemiske stoffer, der altid findes i handskerne, hvilket en hånddesinfektion efter handskebrug ikke gør. Men det er helt i orden kun at spritte hænder efter handskebrug. Vinyl handsker kan anvendes, hvis handskerne benyttes kortvarigt minutter. Ved længere tids brug eller kraftig slid på handsken, vil en latex eller nitril handske foretrækkes. Nitrilhandsken er et bedre valg end latexhandsken ved håndtering af kemikalier (sprit) eller cremer. Der er lige mange pinholes (små huller) i de 3 typer handsker, men venylhandsken har en lidt mindre brudstyrke. Personale med behandlingskrævende håndeksem eller åbne sår må ikke benytte latex handsker 7. Det må være et personligt valg, hvilken handske den enkelte ønsker at benytte, men en Nitril handske kan som regel benyttes af alle. Medicinske engangshandsker: Medicinske engangshandsker er pudderfri og CE-mærkede Medicinske engangshandsker dispenseres direkte fra beholder Hænder er rene og tørre før handsker tages på ingen håndcreme umiddelbart før påtagning af handske Hænder vaskes eller sprittes af efter handskebrug Medicinske engangshandsker benyttes ved alle bleskift, hjælp til toiletbesøg, sårrens håndtering af urent vasketøj og tørring af snotnæse. Rensning af sår Desinfektionsmidler som jod og klorhexidin bør ikke længere benyttes til sårrens, da det har vist sig, at de ikke kan forebygge en infektion, men kan irritere såret og forsinke sårhelingen (6). Klorhexidin er derimod et effektivt desinfektionsmiddel, hvis der er begyndende tegn på infektion i såret (efter nogle dage). I tvivlstilfælde må egen læge altid kontaktes. Til orientering er der tilsat klorhexidin i flere engangs-renseservietter. På tur vil fugtede skumgummi vaskeklude være et bedre valg. På under smitsomme sygdomme og hygiejne findes en vejledning i sårrens. Større sår, dybe sår, sår efter dyrebid, forbrændinger og lignende skal altid behandles på skadestuen. 14

15 Obs! om barnet har fået sine stivkrampevaccinationer. Til orientering fraråder en klinisk retningslinje i sårrens at benytte sæbe i sår: men anbefaler i stedet kun masser af rindende. Behandling af overfladiske sår: Start med at tage pudderfri medicinske engangshandsker på Såret vaskes grundigt med vand og sæbe (gerne svanemærket og uden parfume eller med den blå krans). Engangsskumgummi vaskeklude er gode. Sæben kan udelades Behandling af overfladiske sår. Såret skylles grundigt, gerne under rindende vand Duppes tørt med engangspapir- eller rent stofhåndklæde (vaskes bagefter) Påsættes plaster eller forbinding, som anbefales at blive taget af om aftenen, så såret kan danne en beskyttende skorpe i løbet af natten. Sårene vaskes for at fjerne fremmedlegemer, som senere kan fremkalde en infektion. De første minutter efter at såret er opstået, er huden ofte følelsesløs; disse minutter kan benyttes til at gøre såret rent i. Stofhåndklæder benyttet til sårrens vaskes ved 90C. Smitsomme sygdomme Sundhedsstyrelsen udgiver bogen Smitsomme sygdomme 8, og heri kan man læse om diverse smitsomme sygdomme, og om hvornår børn må møde igen efter sygdom. Kommunen følger de anvisninger, som står i denne bog. Bogen kan downloades på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: sundhed og behandling smitsomme sygdomme smitsomme sygdomme hos børn Lus Lus er ikke en sygdom, men den er smitsom. Når personalet opdager lus hos et barn orienteres forældrene om lusefundet. Forældrene må herefter iværksætte en behandling og barnet kan derefter atter møde i dagtilbud. Skulle personalet finde små nymfer i håret, viser det, at behandling er i gang. Finder personalet derimod store fuldvoksne lus, er barnet ikke i behandling. På kommunens hjemmeside under smitsomme sygdomme og hygiejne kan man læse om behandling af lus og bl.a. se en video om hvordan man kæmmer hår. Smitsomme sygdomme Kun raske børn kan møde i dagtilbud Har barnet haft feber aftenen før eller kastet op aften nat, kan barnet ikke modtages i dagtilbud dagen efter Et barn med nyopdaget lus kan ikke sendes hjem, men barnet modtages først igen, når en behandling er iværksat I tvivlstilfælde kan sundhedsplejen altid kontaktes på Sundhedsplejen kommer gerne på akut besøg ved ophobning af infektioner Ved ophobning af smitsomme sygdomme eller ved anmeldelsespligtige sygdomme træder embedslægeinstitutionen til. 15

16 Skærpet hygiejne ved ophobning af infektioner Ved ophobning af infektioner må man hurtigst mulig prøve at få brudt smittevejene. Her tænkes f.eks. på øjenbetændelse, diaré og børnesår. Sygdom smitter ofte, før det erkendes, at nogle er syge, hvorfor alle må anses for at være potentielt smittefarlige. Skærpet hygiejne ved infektioner: Tænk først og fremmest på en god håndhygiejne og afslut denne med hånddesinfektion. Husk at benytte engangshandsker før berøring med kropsvæsker Der bør kun benyttes engangsbleer, engangsvaskeklude og engangshåndklæder Ved mavetarm infektioner sprittes potter og toiletsæder af efter hvert barn. Der benyttes altid handsker og forklæde ved bleskift eller hjælp til toiletbesøg Legetøjet vaskes ofte om nødvendigt dagligt, fjern legetøj som er besværligt at vaske så længe udbruddet pågår Udklædningstøj og sengetøj vaskes en ekstra gang Det plejer at være nok at gennemføre den intensiverede hygiejne i 2-3 uger for at stoppe et udbrud Sundhedsplejen kommer meget gerne på akut besøg ved ophobning af infektioner I tvivlstilfælde og ved længerevarende tilfælde af smitsomme sygdomme skal embedslægeinstitutionen underrettes. Embedslægen skal altid underrettes i tilfælde af anmeldelsespligtige sygdomme bl.a. hepatitis og salmonella infektioner. Afspritning har kun effekt på tørre rene overflader og kan ikke benyttes på synligt forurenede eller våde overflader, som først må vaskes af i sæbevand og tørres. Spray med sprit må ikke anvendes, da personalet unødvendigt vil indånde en større mængde af sprit end ved at hælde det ud af flasken. Sprit er en flygtig væske så flasken skal lukkes med det samme efter brug. Til afspritning benyttes hospitalssprit 70% eller husholdningssprit 93% fortyndet: 4 dele sprit til 1 del vand. Hospitalsprit kan købes på apoteket; bevilling om køb af hospitalssprit ligger på medarbejderportalen. Midler til overfladedesinfektion vurderet egnet af SSI kan også benyttes. En anden mulighed er hospitalsspritservietter fra dispenser eller i enkelpakning, benyt de som er vurderet egnet af SSI. En god opslagsbog er Smitsomme sygdomme hos børn fra Sundhedsstyrelsen (8). Til forældre: Har jeres barn været fraværende pga. sygdom, er det en god investering først at bringe det i pasning igen, når barnet er helt rask. En ekstra dag hjemme vil gøre barnet stærkere til at modstå en ny infektion, og risikoen for at smitte andre børn vil blive mindre. Er der tale om en maveinfektion og familien har flere toiletter, er det en god ide, at de syge benytter ét toilet, og de raske benytter ét andet. Endvidere at hvert familiemedlem har sit eget håndklæde, som hænger adskilt. Meget sygdom kan forbygges med god håndhygiejne; gør det til en god vane at vaske hænder ved ankomst i pasning, og når I kommer hjem om eftermiddagen, foruden før spisning og efter toiletbesøg. 16

17 Resistente bakterier / MRSA I hele Europa er der stigende tendens til, at bakterier udvikler modstandskraft mod antibiotika, så infektioner ikke kan slås ned med almindelig behandling. Multiresistente bakterier er modstandsdygtige overfor de fleste antibiotika. Velkendte bakterier som f.eks. E- coli, stafylokokker og TB findes nu også i en resistent udgave. Navnet på den resistente bakterie fortæller ofte, hvilket antibiotikum bakterien er blevet resistent overfor. MRSA er en resistent bakterie, Methicillinresistent Staphylococcus Aureus, som bl.a. kan forekomme i dagtilbud. Sundhedsstyrelsen udgav en ny vejledning om MRSA i , hvor man ikke ønsker at stigmatisere bærere af MRSA. Ifølge den nye vejledning kan børn med MRSA komme i dagtilbud, med mindre de er syge eller har en akut luftvejsinfektion. MRSA positive børn med et sår eller byld, må ikke komme i pasning. MRSA positive personer må færdes overalt i samfundet og har ingen pligt til at oplyse f.eks. dagtilbuddet om deres bærertilstand. Ved kontakt med sundhedsvæsenet skal bærertilstanden oplyses. Håndhygiejne er rigtig vigtig for at forebygge smitte, og MRSA er følsom overfor sprit, som skal være første valg ved tørre og rene hænder hos personalet. Da vi ikke nødvendigvis ved, at der findes en rask bærer af MRSA iblandt os, er overholdelse af de generelle infektionshygiejniske retningslinjer = denne vejledning, rigtig vigtig. Dels for at beskytte os selv, og dels for ikke at bringe smitten videre til andre. Små børn med MRSA forsøges ikke behandlet for bærertilstanden før de er blevet 2 år, da mange børn taber bakterien af sig selv inden de bliver 2 år. Der skal forelægge 2 negative podninger før en person kan blive erklæret negativ. Måling af barnets temperatur Hvis et barn virker varmt og sygt, kan det være en god idé at tage barnets temperatur før en evt. kontakt til læge. I dagtilbud er det ofte overflødigt, da barnets almentilstand er vigtigere end lige barnets temperatur. De traditionelle rektal termometre (hale termometre) er stadig de mest præcise, og et elektronisk det mest sikre, da det er lavet af plast og ikke glas, som kan knække. Er barnets temperatur over 37C om morgenen eller over 37,5C om eftermiddagen, har barnet feber. Der benyttes medicinske engangshandsker ved håndtering af haletermometre og udføres håndhygiejne efter endt procedure. Håndtering af hale termometre: Termometret bør iklædes et plast engangs hylster, som er indsmurt i lidt fedtstof Efter brug krænges plasthylstret af termometret før det aflæses Hvis plast engangs hylster ikke benyttes tørres termometret af i papir efter brug Herefter vaskes termometret under rindende vand med sæbe og tørres med papir Tilsidst afsprittes termometret og ilægges et nyt engangs plasthylster, klar til brug. 17

18 Hygiejne i forbindelse med legetøj Legetøj er et følsomt punkt i hygiejnen, da det puttes i munden på skift og går igennem mange små hænder hver dag. Legetøjet er derfor en vigtig smitteveje i hverdagen (indirekte kontaktsmitte). Ved indkøb af nyt legetøj må man være opmærksom på om legetøjet er rengøringsvenligt. Meget legetøj f.eks. legoklodser kan vaskes i en vaskepose i vaskemaskinen ved 40C. Større legetøj af plastik eller formpresset skum kan ofte vaskes i opvaskemaskine, f.eks. Bugles. Forskelligt formiddagslegetøj og eftermiddagslegetøj kan være en god idé, da nogle vira og bakterier dør ved henstand (udtørring) i 6 timer. Benyt et universal rengøringsmiddel uden parfume og gerne svanemærket. Legetøj bør være CE-mærket. Legetøj vaskes i sæbevand: Før det tages i brug som nyt (kan indeholde sundhedsskadelige stoffer fra fremstillingsprocessen) Mindst én gang om måneden (f.eks. fast den sidste fredag i måneden) Når det er synligt snavset Dagligt ved infektioner her tænkes specielt på børnesår, øjenbetændelse, hepatitis og mave-tarminfektioner Klæd-ud-tøj vaskes mindst en gang om måneden og gerne ved 60C, hvorved også husstøvmider og lus bliver dræbt Der føres egenkontrol med, hvornår legetøjet sidst er blevet vasket Nyindkøbt legetøj bør kunne vaskes. 18

19 Hygiejne i forbindelse med måltider Formålet med en god hygiejne omkring måltidet er at undgå, at maden forurenes med smuds og smitstoffer fra hænderne. Det er mest hygiejnisk at benytte opvaskemaskine, hvor skyllevandet bliver 80C. Vaskes op i hånden, bør det rengjorte service skoldes til sidst. Børn må ikke være til stede, når dette pågår. Måltidet - køkkenet: Der skal være adgang til flydende sæbe og engangshåndklæder i køkkenet Håndhygiejne før håndtering af madvarer Kun raske voksne og børn må hjælpe til ved madlavningen Voksne som børn skal have rent tøj på eller benytte et rent forklæde; alternativt et plastik engangsforklæde Medbragte madpakker opbevares i køleskab Før spisning vaskes bordene i varmt sæbevand, eller bordene dækkes med en ren voksdug, der kun benyttes til dette formål Bestik, tallerkener, krus og andet service bør ikke deles med andre under måltidet Maden serveres med tag redskaber, også opskåret frugt Karklude og viskestykker vaskes dagligt og ved behov. Karklude, som har været brugt til at optørre kødsaft med, lægges straks til vask; benyt hellere køkkenrulle til denne opgave Opvaskebørsten vaskes dagligt i opvaskemaskinen eller skoldes dagligt og hænges efterfølgende til tørre Køleskabet vaskes ved behov og en gang ugentlig og desinficeres regelmæssigt; der føres egenkontrol Køleskabet må max være 5C, dette må fremgå af et display på køleskabet eller et termometer inde i køleskabet Rent drikkevand tappes i køkkenet. 19

20 Angående håndtering af madvarer henvises til fødevaredirektoratets lovgivning og den lokale fødevareregion. I forbindelse med institutionernes lovpligtige etablering af madordninger pr skal alle institutioner være registrerede hos fødevaremyndighederne med mindre de høre ind under bagatelgrænsen, spørg den lokale fødevareregion. Kontroller dagligt at køleskabet max er 5C. Potteplanter må ikke forefindes i køkkenet. Hygiejne i forbindelse med puslepladsen Puslepladsen er et af de steder, hvor smittespredningen hurtigt kan ske fra barn til barn. Har personalet en gennemtænkt hygiejne, vil smitterisikoen kunne nedsættes væsentligt. Frottébetræk på puslepuden må ikke benyttes, da det hurtigt vil blive fugtigt og forurenet med urin og afføring, som føres videre til næste barn. Er bleen blevet utæt eller ved diaré bør barnet skiftes på et fugttæt engangsunderlag. Til afspritning af puslepuden benyttes hospitalssprit 70%, husholdningssprit 93% fortyndet: 4 dele sprit til 1 del vand eller anden sprit som er vurderet egnet af Statens Serum Institut. Hospitalsprit kan købes på apoteket; bevilling om køb af hospitalssprit ligger på medarbejderportalen. Der kan også benyttes hospitalsspritservietter til overfladedesinfektion fra dispenser eller i enkelpakning, benyt de som er vurderet egnet af SSI. Sikkerhedsdatablad om sprit skal være bekendt og forefindes i institutionen. Vådservietter til barnet i forbindelse med bleskift anbefales ikke, da de ofte indeholder parfume og konserveringsmidler (se På tur kan man have nogle opvredne engangsvaskeklude med i en plastpose. Benyttes sæbe, bortkastes den klud sæben er påført med efter brug, og med en ren klud skylles sæben af. 20

21 Vaskefade er uhygiejniske, da de ikke kan gøres effektivt rene. Benyttes de som nødløsning, skal de være overtrukket med en stor plastpose, der skiftes for hvert barn. Fadet vaskes med sæbevand efter brug. For yderligere, se Sundhedsstyrelsens rådgivningsnotat om desinfektion af puslepuden. Puslepladsen: Puslepladsen bør være indrettet i et roligt hjørne i en korrekt arbejdshøjde Medicinske engangshandsker pudderfri benyttes, håndhygiejne efter brug af handsker Engangsforklæder benyttes ved alle bleskift og hjælp til toiletbesøg Barnet bør også have vasket sine hænder efter bleskift Salver og cremer bør benyttes fra tuber og ikke fra krukker. Cremen afsættes på en ren håndryg og tages herfra med den anden hånd Puslemadrassen skal være betrukket med voksdug eller plast På puslemadrassen lægges et engangsunderlag / stofble, som udskiftes efter hvert barn. Madrassen indgnides med hospitalssprit efter hvert bleskift; ved synlig forurening skal madrassen først vaskes med vand og sæbe Madrassen skal afvaskes 2 gange dagligt og ved behov med sæbevand. (Hvis der kommer urin, afføring, snot m.v. på den, eller den bliver synlig snavset på anden måde) Engangsvaskeklude, der fugtes under rindende vand er at foretrække Ligeledes anbefales det at tørre barnet med bløde engangshåndklæder. Alternativt kan stofhåndklæde benyttes, som lægges til vask efter brug Brugte bleer og engangsmaterialer lægges i pedalspand med plastikpose Tøj og stofbleer/håndklæder med afføring på lægges straks i plastikpose, som bindes til Stofbleer med afføring vaskes ved 90C, øvrige stofbleer kan vaskes ved 60C Affaldsspanden vaskes efter behov gerne daglig og mindst én gang om ugen Brugte stofhåndklæder / stofbleer lægges i en spand med plastpose indeni. Hygiejne i forbindelse med potter Omgang med urin og afføring kræver omhyggelig hygiejne, da mange infektioner smitter denne vej (fra hale til mund). Benyt altid handsker og engangsforklæde, hvis der er risiko for at komme i berøring med urin eller afføring. Potter: Pudderfri medicinske engangshandsker benyttes og håndhygiejne udføres bagefter Potten iklædes en stor plastpose før brug Barnet observeres, mens det sidder på potte Potten tømmes (posen krænges ud over indholdet) og rengøres med sæbevand og tørres efter brug; engangsmaterialer benyttes Barnet skal vaske hænder efter at have siddet på potte. Vaskes potten med en stofklud skal denne vaskes ved 90C efter brug. Vaskes potten med en børste må denne ikke benyttes til andet. Pottebørsten skal holdes tør mellem brug og skal opbevares utilgængeligt for børnene. Pottebørsten skal udskiftes ved behov og mindst hver måned. Generelt er minitoiletter mere hygiejniske end potter. 21

22 Hygiejne i forbindelse med toiletbesøg Toiletbesøg: Toiletter vaskes efter behov og mindst en gang dagligt Toiletbørsten skal udskiftes ved behov og mindst hver måned. Anvendelse af engangsvaskeklude til rengøring er at foretrække Barnet skal vaske hænder efter toiletbesøg Vandhaner, som giver vand udløst af fotocelle er at foretrække Vandhaner, som er håndbetjente, bør være forsynet med 1-grebsblandingsarmaturer, så skoldninger undgås Toiletrum bør være ventilerede, da det er et vådrum Sundhedsstyrelsen anbefaler 2 toiletter og 2 kummer til 20 børn. Benyttes stofklud til at vaske toilettet med, skal denne vaskes ved 90C efter brug. Toiletbørsten må ikke benyttes til andet. Den skal holdes tør mellem brug, og den skal opbevares utilgængeligt for børnene. Pga. hyppig brug af toiletter og tilstedeværelsen af smitstoffer (urin og afføring) og fugt stilles der store krav til luftskiftet og rengøring i toiletlokalet. Ved rengøring af toiletter skal engangshandsker og engangsforklæde benyttes. 22

23 Hygiejne i forbindelse med flasker og sutter Narresutter: En ren narresut må kun benyttes af ét barn og bør lægges til vask efter brug, dvs. mindst én gang i døgnet. En narresut rengøres ved at vaske den i sæbevand, hvorefter den koges i et kar ved 100C i 5 minutter og tørres i et rent viskestykke. En narresut, som har været på gulvet, skal koges. En synlig snavset narresut rengøres i sæbevand før kogning. Narresutter opbevares tørt under klæde eller i en dåse, til de skal anvendes. Narresutter tages kun fra beholder med rene hænder. Nye narresutter koges før brug, da de kan indeholde sundhedsskadelige stoffer fra fremstillingsprocessen. Sutteflasker: Alle nye flasker skal vaskes i sæbevand og koges i 5 min. før brug Rene flasker opbevares tørt og tildækket beskyttet mod forurening Rene flasker håndteres med rene hænder Brugte sutteflasker rengøres: i sæbevand med flaskerenser og koges herefter sammen med flaskerenseren i en gryde med rent vand i 5 min. eller sættes uden forudgående rengøring i opvaskemaskine ved 65C. Flaskerne placeres, så vandet kan rengøre ved at sprøjte op i hulrum og løbe fra. De rene flasker koges til sidst i rent vand i 5 min., udstyret tørres herefter med et rent klæde. Opbevares tørt under klæde med bunden opad til de skal anvendes Flaskerensere/børster må kun anvendes til rensning af flasker; de skal skoldes dagligt og opbevares tørt. Flasker af plastik (polycarbonat) kan afgive små mængder hormonforstyrrende stoffer (bisphenol A) og skal udskiftes ved tegn på slid. Glasflasker afgiver ikke dette stof. Flaskesutter: Nye sutter koges før brug, da de kan indeholde sundhedsskadelige stoffer fra fremstillingsprocessen Rengøring af flaskesutter: Mælkerester fjernes i koldt eller lunkent vand umiddelbart efter brug, gnides indvendigt og udvendigt med groft salt, skylles under rindende vand og vaskes med vand og sæbe. Koges herefter ved 100C i 5 minutter og tørres i et rent viskestykke. Opbevares tørt under klæde eller i en dåse, til de skal anvendes. Tages kun fra beholder med rene hænder. Det anbefales, at narresutter og flaskesutter ikke vaskes i opvaskemaskine, da det kan ødelægge sutterne. 23

24 Hygiejne i forbindelse med udendørs leg Alle børn bør så vidt muligt opholde sig ude mindst 1 time dagligt. Legepladsen bør være placeret sådan, at den ligger i læ og har sol det meste af dagen (= sydvendt). For meget skygge vil give fugt og kulde. På solskinsdage må børnene kunne lege i skygge. Legepladsen bør tilses hver morgen med henblik på at fjerne splinter, skarpe fremmedlegemer, dyreekskrementer og giftige svampe. Små børn må ikke sove ude, hvis temperaturen er under minus Børn under 3 år må ikke benytte kemiske myggemidler. Barkflis og træflis bør ikke benyttes, da der nemt vokser skimmelsvampe i dem; de indeholder store mængder støv, og der er risiko for splinter. Sandkasser: Sandet skal være strandsand, da bakkegrus kan indeholde kemikalier Sandkassen bør være tildækket, når den ikke benyttes. Af hensyn til ventilationen bør tildækningen være et tætvævet net eller anden tildækning, som tillader ventilation. Sandkassen bør holdes fri for buske og anden bevoksning, i hvis skygge insekter trives. Birketræer bør undgås, da de kan give anledning til vækst af fluesvampe. Presenning bør ikke bruges, da der dannes kondensvand under den, og sandet derfor ligger vådt og uden lufttilgang. 24

25 Udendørs badning: Soppebassiner til at sidde i er uhygiejniske og kan derfor ikke tillades Det anbefales at benytte rindende vand som f.eks. en haveslange i stedet. Kommunale ejendomme i kommunen har tilsynspligt med sikkerheden på institutionens legeplads. I dagplejen er det dagplejepædagogen, der har tilsynspligt. Hygiejne i forbindelse med sovefaciliteter Soverummet må være stort nok til at sikre en tilstrækkelig luftfornyelse uden trækgener. Der bør luftes ud før og efter børnene skal sove. Soverummet bør holdes under opsyn, når børnene sover. Sengelinned: Sengelinned ilægges barnevogne eller krybber lige før barnet lægges ud og sengelinnedet tages med ind efter brug Børnene bør have den samme soveplads, seng, krybbe, madras, barnevogn m.v. hver dag Hvert barns sengetøj og madras opbevares særskilt under ventilerede forhold, tørt og fugtfrit. Således kan madrasser ikke stables ovenpå hinanden Madrasser bør hæves op fra gulvniveau, når børnene sover, for at undgå træk og støv Sengelinned vaskes mindst hver 14. dag og ved behov Dyner og puder vaskes 2 gange om året ved 60C og ved behov. (f.eks. ved sommertid og vintertid) Madrasser bør være i et afvaskbart materiale og afvaskes efter hvert barn og mindst én gang om måneden Ikke vaskbare madrasser sendes til rensning ved behov og mindst 2 gange om året. (Køb vaskbare madrasser ved nyanskaffelse) Der skal føres egenkontrol med vask af sengetøj, dyner, seler og madrasser Benyttes seler skal de have en skridtgjord (skridt-fæstning). Generel benyttelse af barnevognseler anbefales ikke af Sundhedsstyrelsen. Barnevognseler har både fordele og ulemper, se rådgivningsnotat fra I dagpleje er forældre ansvarlige for vask af sengelinned. 25

26 Ideel opbevaring af sengetøj. Barnevogne/krybber: Trækrybber bør være forsynet med f.eks. huller i bunden, så fugt kan ledes væk eller på anden måde sikres ventilation Barnevogne/krybber efterses dagligt for angreb af skimmelsvamp (sorte pletter) Konstateres der et svampeangrebet må årsagen dertil findes og skaden udbedres; kan svampeangrebet ikke fjernes med almindelige rengøringsmidler må krybben kasseres Barnevogne/krybber vaskes én gang om måneden i sæbevand samt ved behov Der føres egenkontrol med vask af krybber og barnevogne Barnevogne/krybber opbevares i et overdækket rum gerne med mulighed for opvarmning. I dagpleje gives dispensation for dette. Krybber må ikke være lavet af møbelplader, da de nemt suger fugt til sig. 26

27 Vasketøj Benyt handsker, når der håndteres urent vasketøj, og udfør håndhygiejne bagefter. Urent vasketøj opbevares i én slags beholder med plastpose i, rent vasketøj håndteres i andre beholdere. Vasketemperaturer: Udklædningsstøj gerne 60C, så husstøvmider og lus bliver dræbt Håndklæder, viskestykker, stofbleer (uden synlig forurening), hagesmække, sengelinned, dyner, puder, soveposer vaskes ved 60C Karklude vaskes ved 80C Kropsnært tøj som undertøj og sengelinned, som er snavset til med kropsvæsker som urin, afføring, opkast, snot, betændelse, blod eller sårvæske skal vaskes ved 90C; ligeledes rengøringsklude af stof benyttet til potter eller toiletter Findes en udslagskumme i vaskerummet skal der også forefindes flydende sæbe og engangshåndklæder Er der ingen vask i rummet, må der være engangshandsker til stede og håndsprit. Brug uparfumeret vaskemiddel, gerne svanemærket og uden skyllemiddel. Indgangsparti - Garderobe Vejen ind til daginstitutionen bør udformes så transport af sand, gadesnavs og jord begrænses mest muligt. Indgangsparti: Skraberist udenfor alle indgangsdøre En forsænket, grov luret måtte eller lignende lige indenfor døren Måtten må kunne tages op og rystes udenfor Herefter en stor almindelig blød måtte Børnene benytter hjemmesko indendørs Fra 1. oktober til 1. april tages alle udesko af før man går ind i dagtilbuddene Blå overtræks futter er kun til engangsbrug, benyttes de må rene og benyttede være tydeligt adskilte og brugerne have mulighed for at rengøre sine hænder bagefter. Blå plast overtræksfutter er kun til engangsbrug og kan udgøre en smitterisiko selv, når de kun benyttes én gang. Derfor er det optimale ikke at bruge udesko indendørs. Garderoben: 35 cm garderobeplads pr. barn med hylde foroven og fodtøjshylde for neden, så skoene ikke står på gulvet og forhindrer rengøring 2 knager, en til udetøj og en til indetøj. 27

28 Indeklima Mange produkter kan afgive uheldige stoffer til indeklimaet, det være sig møbler, stofmaterialer, lydisoleringsmaterialer, maling m.v. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad man anskaffer, og her kommer indeklimamærket ind i billedet. Dansk Indeklima Mærke er et mærke som stiller krav til produktet i dets brugsfase; hvorledes produktet påvirker luftkvaliteten i indeklimaet. Du kan læse om indeklimamærket på: Så efterspørg indeklimamærkede produkter ved nyanskaffelser, hvis du ønsker det bedst mulige indeklima. Dårligt fysisk indeklima kan give hovedpine, træthed, irritation af øjne, næse, luftveje og giver øget sygefravær. WHO anslår, at op mod 30% af nye eller ny renoverede bygninger har problemer med indeklimaet. Dansk Standard udgav i 2012 en standard for klassificering af indeklimaets kvalitet i bl.a. daginstitutioner 12. Standarden omhandler 9 parametre: ventilationsrate, CO2, termiske forhold, radon, formaldehyd, partikler, fugt/skimmel, dagslys og kunstig belysning og akustiske forhold. Man kan blive certificeret til standarden med et A++ som det højeste, og en C som det laveste. Bygningsreglementets (BR) bestemmelser, som skal følges, svarer til en B er. Her følger kort en beskrivelse af de 9 parametres anbefalinger, dernæst lidt om PCB. Når der i parentes er angivet AT betyder det, at det er arbejdstilsynets anbefalinger. Ventilationsrate Mekanisk ventilation er generelt bedre end naturlig ventilation (åbne vinduer) og har været et krav i BR siden Den gennemsnitlige lufthastighed skal være under 0,15 m/sek. ved temperatur >21 og vær opmærksom på, at mekanisk ventilation skal efterses regelmæssigt og filtre skiftes hvert ½-1 år. Ventilationsraten skal være, i: Børnehaver 2,0 L/s m² Vuggestue 1,5 L/s m². Naturlig ventilation er 5-10 minutters gennemtræk hver 2. time. Ventilationsforhold har også noget med størrelsen af arealet at gøre, og Sundhedsstyrelsen og Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) skriver, at i opholdsrum skal gulvarealet udgøre: 3 m² pr. barn i vuggestue og 2 m² pr. barn i børnehave. CO2 CO2 er et affaldsprodukt fra vores indånding; stiger mængden af CO2 i et lokale bliver vi sløve og får måske hovedpine. CO2 måles i parts per million = ppm og grænsen er de fleste steder 1000 ppm (0,1%) (f.eks. hos AT og i BR 2010). I ren udeluft er koncentrationen 380 ppm. Standarden skriver at: Børnehaver max må have 1200 ppm og Vuggestuer max må have 1100 ppm. Odense Kommune, H.C. Andersens Børne Hospital og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) foretog i 2008 en undersøgelse af indeklima og børns sundhed

29 Forskerne kom bl.a. i 151 daginstitutioner og kunne måle at 22 % af børnene var udsat for et dagsgennemsnit af CO2 koncentration på mere end 1000 ppm og 52 % af børnene var udsat for et dagsgennemsnit af CO2 koncentration på over 2000 ppm efter 20 minutters ophold indendørs. Fredensborg kommune har apparatur til at kunne måle CO2 koncentration med, som kan lånes ud, hvis I er interesserede i at se, hvordan det står til hos jer. Termiske forhold Standarden henviser til en anden standard, men AT har følgende anvisninger: rum tp. skal være imellem 21-23, ej < 18 og ej > 25. Gulv tp. mellem Sommer anbefales og vinter (FOA-indeklima, 2011). Forskel i tp. mellem gulv og hovedhøjde skal være < 3 C ellers vil det opleves som træk. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at radiatorer placeres under vinduer, og at der er solafskærmning ved sydvendte vinduer; gardiner ved østvendte vinduer trækkes for om morgenen. Radon Radium i jord danner ædelgassen radon, som henfalder i løbet af en uge, hvorved der dannes radioaktive isotoper af tungmetaller. Der dør hvert år flere mennesker af radon end i trafikken. Radon måles i bequerel og i udeluft er der ca. 5 Bq/m³ (vindstille op til 20 Bq/m³). Standarden skriver at grænsen for tilladelig Bq er ved: nybyggeri ikke over 100 Bq/m³ forbedringer må foretages ved Bq/m³ mere effektive forbedringer må foretages over 200 Bq/m³. Det er nemt at måle radon i en bygning. Det gøres bedst om vinteren, hvor niveauet er højest og måles over en 2 mdrs. periode. Følgende hjemmesider giver rigtig god information om radon. Sundhedsstyrelsen skriver i 2013 at børn ikke må opholde sig i kælderlokaler i skole / SFO 14. Dette må også gælde børn i dagtilbud. Formaldehyd Formaldehyd er en flygtig kemisk forbindelse fra f.eks. lim, lak, spånplader, træbaserede plader, maling, møbler, rengøringsmidler isoleringsmaterialer, gulve, tobaksrøg og brænderøg. Formaldehyd er irritativt, allergent og kan være kræftfremkaldende specielt i øvre luftveje og øjne, men da skal man udsættes for værdier over 1 mg/m³. Forurenede storbyer har værdier på 0,03 mg/m³. Det tilladelige max niveau er: SST beboelse - 0,05 mg/m³ DS 3033,:2011 og WHO - 0,10 mg/m³, AT max 0,15 mg/m³ i indeklimaet Partikler Partikelforurening er den direkte og indirekte årsag til mere end 1000 for tidlige dødsfald i Danmark om året. Standarden har ingen grænseværdier for partikler, men vurderer antallet af forureningskilder i bygningen. De største forurenere er trafikforurening og røg fra brændeovne. Men da vi opholder os mest indendørs, bliver vi mest udsat for indendørsforurening f.eks. fra: opvarmning, belysning, madlavning - stegesos, gaskomfurer (emhætte obligatorisk), selvrensende ovne, rengøring, røg fra brændeovne, stearinlys (Tænk 2012), tobaksrøg og gennem indtrængende udeluft. 29

30 Partikler er også støv og støv består af organisk og uorganisk partikler og fibre, som stammer fra mennesker, dyr, beklædning, papir, byggematerialer, skimmelsvampevækst, møbler m.m. Støv kan indeholde bakterier, virus, svampesporer og allergener. Organiske gasser og dampe kan sidde og kan akkumuleres i støvet. Forebyg støvansamlinger ved at have glatte vaskbare overflader og ved at opbevare legetøj i kasser (eller stofposer) og ved at foretrække lukkede reoler fremfor åbne. Obs. gulvtæpper, polstrede møbler og stofpuder der er støvsamlere og umulige at rengøre. AT har følgende anvisninger på støv og mineraluldsfibre: Luftbåren støv arbejdspladser: fra max 3 mg/m³ organisk støv til 5 mg/m³ uorganisk støv Mineraluldsfibre max: 1000 fibre pr. m³ luft og 30 fibre pr. cm² skabe eller borde. Fugt/skimmel Høj indendørs luftfugtighed er uønsket, da det øger smittemulighederne. Endvidere vil høj luftfugtighed fremme forekomsten af skimmelsvampe og husstøvmider, som kan være allergifremkaldende. Børn i aktivitet afgiver meget vanddamp, men vanddamp kommer også fra madlavning, tøjtørring, vask, potteplanter m.m., hvorfor der ofte skal luftes ud. Den rette rumtemperatur kan være med til at holde luftfugtigheden nede. Betingelser for at skimmelsvampe kan vokse er, at der er organisk materiale til stede (f.eks. træ, papir, lim), og en relative luftfugtighed på 75-80% (= dårligt indeklima) og passende temperatur (SST). Vi ved at: det er sundhedsskadeligt at opholde sig i fugtige bygninger (øvre og nedre luftvejsinfektioner) og at der er en sammenhæng mellem fugtige boliger og udvikling af astma og at eksisterende astma forværres af fugt og skimmelsvampevækst. Standarden taler om en visuel grænseværdi på 0 og en bagatelgrænse i vådrum eller vinduers bundstykke på under 400 cm². AT anbefaler, at luftfugtighed tilstræbes under 40-45% i vintermånederne. Vådområder som garderober, køkkener, toiletter og tørring af tøj bør have ventilation. Til orientering afgiver en familie på fire 10 liter vand dagligt! 15 Sundhedsstyrelsen har udgivet en publikation om personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp 16 Dagslys og kunstig belysning Lysforhold og udsyn til omgivelserne har stor betydning for opfattelsen af, om et rum er rart at være i og dermed for almen trivsel. Dårlig belysning kan give hovedpine, muskelspændinger og andre gener. Standarden skriver, at lyset skal passere vinduer med en lystransmittans på mindst 75%, dvs. at mindst 75% af lyset skal gå gennem vinduet. Endvidere skal vinduesareal være mindst 10% af gulvarealet og helst 20% (AT), eller ved ovenlys 7% af gulvarealet (BR95). Syd, vest og øst vendte vinduers areal bør ikke være større end 30% af facaden (indvendig) ellers må der være solafskærmning (SST). 30

31 Akustiske forhold Støj anses for at være den fysiske miljøfaktor, der påvirker flest mennesker. Generende støj kan have helbredsmæssige konsekvenser som lettere høretab, lydoverfølsomhed, tinnitus, påvirke blodtryk og kan også føre til stress, træthed og nedsat livskvalitet (15). Voksne kan opfatte tale, når den er ligeså høj som baggrundsstøjen, men børn < 6 år opfatter kun ½ delen af talen og jo yngre barn jo mindre. Børn er afhængige af at kunne høre og forstå sproget og derved udvikle sprog og sprogforståelse. Børn, der hele tiden må råbe højt for at blive hørt har risiko for at blive hæse og få problemer med stemmen. Støj avler støj. Standarden taler om efterklangstid, der er den tid, det tager lyden at aftage med 60 db. I daginstitutioner må efterklangstiden max være 0,4 sek., og man må max udsættes for 85 db over 8 timer (AT). Enkel høj lyd må max. være på 137 db, ellers skal der benyttes høreværn. Indendørs trafikstøj må max være 35 db (AT). Hvad kan der gøres? Opdele lokalet i mindre rum Opsætte støjdæmpende plader på vægge og lofter (gerne indeklimamærkede) Filtdutter eller lignende på stole- og bordben Voksduge på borde Stofposer til opbevaring af legetøj Store grønne gulvplanter (kun børnehaver) Indfør pædagogiske spilleregler der forebygger støj. Flere ideer kan læses i Sundhedsstyrelsens rådgivningsnotat om støj i dagtilbud 17 og i Branche Arbejdsmiljø Rådets temahæfte 18 31

32 32

33 PCB Polycholerede bisphenyler er mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende og blev forbudt i De akkumuleres i fedtvæv og med alderen, og mænd har mere end kvinder! (Kvinder afgiver noget til deres fostre, og når de ammer). Der findes mange forskellige typer af PCB, dioxin er en af dem. PCB blev benyttet som plastblødgører i byggematerialer og i fugemasser. Vi kommer i kontakt med PCB, hvis vi rører ved det, indånder dampene eller spiser det i form af mælk, ost, kød. 90 % af vor udsættelse for PCB kommer fra maden. PCB fra bygninger er mindre farlig, end den vi spiser. Sundhedsstyrelsen har en grænseværdi på 300 ng PCB/m3 i indeluften. Rengøring og udluftning kan nedbringe mængden af PCB. Der kan læses mere på pcb guiden: Røg Tobaksrøg er den indendørs aktivitet, som kan forurene luften allermest. Børn, der udsættes for tobaksrøg, har en erkendt større risiko for at udvikle vuggedød, astmatisk bronkitis, mellemørebetændelse, forkølelse og allergi. Ryges der i ét rum, vil røgen fordele sig til samtlige rum i løbet af 4-6 timer. Det forklarer, hvorfor tøj kan lugte af røg, selv om der ikke har været røget i det rum, tøjet har hængt i. Rygning under emhætte tager kun 5% af røgen! Røg: I bygninger, hvor børn opholder sig, må der ikke ryges. Det er ikke tilladt at ryge på institutionens udendørsarealer, og der må ikke ryges, når man går tur med børnene. For dagplejen gælder i henhold til lov om røgfri miljøer, at det ikke er tilladt at ryge i dagplejehjemmet og i andre lokaler til brug for dagpleje, når der passes børn. Lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum, skal være røgfri hele døgnet, det er f.eks., hvor deres legetøj, bleer m.v. befinder sig. Der må ikke ryges, når man går tur med børnene. Fredensborg Kommune bestræber sig på, at dagplejernes hjem er røgfrie hele døgnet. Information om allergi kan hentes på: Kommunens rygepolitik kan ses på medarbejderportalen. 33

34 34

35 Indeklimaanbefalinger: Rumtemperaturen er mellem 21-23C Gulvtemperaturen er mellem 19-26C og forskellen mellem gulv og barnets hovedhøjde bør være under 3%, ellers vil det føles som træk Luftfugtigheden bør være under 50% om vinteren Tørring af tøj må ikke finde sted i opholdsrum, i stedet anbefales et tørreskab. Bruges tørreskabet både til vådt udendørs tøj og vådt rent vasketøj, må det rengøres imellem de to procedurer Hvis ikke mekanisk ventilation forefindes, anbefales det, at der luftes ud med gennemtræk 5-10 minutter hver 2. time dagligt i alle opholdsrum, når opholdsrummet er forladt ellers er virkningen minimal Observer dagligt, om der er fugtangreb (sorte pletter), og fjern årsagen til disse, få evt. hjælp fra kommunale ejendomme Kæledyr bør ikke forefindes indendørs i institutionen af hensyn til allergiske børn. Dagplejen har specielle retningslinjer angående kæledyr i privat hjem. Vand- og madskål skal stå udenfor børns rækkevidde Væg til væg tæpper frarådes og løse tæpper skal være vaskbare, og skal vaskes x 1 ugentlig og ved behov Polstrede møbler og madrasser er ikke egnede i dagtilbud i stedet anbefales puder og madrasser, som tåler afvaskning Som hovedregel frarådes brugen af stearinlys, da de afgiver store mængder sodpartikler. Fyrfadslys afgiver færrest, stagelys flest sodpartikler. Rengøring Rengøring er en af de vigtigste betingelser for et godt indeklima skriver branchearbejdsmiljørådet (BAR) i temahæftet God rengøring 19 Rengøring medvirker til at smittevejene afbrydes, endvidere at smittespredning via genstande og overflader samt via støvbåren smitte reduceres. Dansk standard i rengøring skriver, at internationale studier viser sammenhæng mellem ressourcer til rengøring og erhvervede infektioner i sundhedssektoren 20. Vellykket rengøring forudsætter, at der er ryddet op, før rengøringen udføres og inventaret er intakt uden defekter, som forhindrer rengøringen. Ligeledes er vedligeholdelse af bygninger en forudsætning for god rengøring. Ved rengøring fjernes smitstoffer, allergener, snavs, støv og anden forurening, hvorved sygdom og allergi kan forebygges. Betydningen af rengøring er allerstørst i vinterhalvåret, hvor børn opholder sig meget indendørs og tætheden af smittekilder / smittekontakter, er størst. Børn er oftest syge af luftvejsinfektioner og mest i vinterhalvåret. God ventilation er også med til at reducere luftbåren smitte. Spild, f.eks. et barn har kastet op, fjernes med engangspapir herefter vaskes med vand og sæbe, og stedet tørres helt. Til sidst desinficeres f.eks. med 70% hospitalssprit eller husholdningssprit (93% blandet i forholdet 4 dele sprit til en del vand); der benyttes medicinske engangshandsker og engangsforklæde og til sidst udføres håndhygiejne. 35

36 Klude og mopper, som har været brugt til rengøring skal vaskes samme dag eller opbevares i en lukket beholder indtil afhentning / vask, jævnfør kommunens servicemanual. Ligger våde beskidte klude vil de hurtigt kunne udgøre en smitterisiko (en colibakterie f.eks. deler sig hver ½ time!). Rengøring Kommunen har en fælles standard for rengøring i dagtilbud Dagtilbud er bekendt med, hvem der har ansvar for udførelse af rengøringen og på hvilke steder, som det fremgår af Service Manualen (2014) Dagtilbud udpeger en kontaktperson, der følger op på om den daglige rengøring lever op til aftalen, og om forudsætningerne for rengøring er til stede Dagtilbud skal hver måned gennemføre et servicebesøg med egen rengøringsfunktion eller rengøringsleverandøren En gang om året besøges dagtilbud af en ekstern controller, der også kan kontaktes ved problemer eller behov for ændringer Den daglige rengøring skal opfylde de kvalitets- og aktivitetskrav der fremgår af Service Manualen Hoved-/ekstrarengøringsbehov kan søges hos Kommunale Ejendomme & Arealer én gang om året Rengøringsmidler er svanemærkede og uden unødvendige tilsætningsstoffer f.eks. parfume Rengøringspersonalet skal igangsætte vask af dagens benyttede klude/mopper eller fjerne dem Der luftes ud efter rengøring. SSI er ved at udarbejde en national infektionshygiejnisk retningslinje om rengøring på hospitaler, primærsektor og i dagtilbud og skoler. Rengøringsrum Rengøringsrummet bør være ventileret eller der bør være et vindue i lokalet. Rengøringsrum Der må være adgang til en udslagsvask Flydende sæbe og engangshåndklæde findes ved udslagsvasken Der skal være tydelig adskillelse mellem rent og urent Materialer opbevares på hylder hævet over gulvhøjde, så gulvet kan vaskes. 36

37 Ulykker Ulykker er den hyppigste årsag til børns kontakt til hospitalet. Børneulykkesfonden blev oprettet i 2008 og fokuserer på ulykker og deres forebyggelse. Det er muligt at abonnere på deres nyhedsbrev Ulykkesforskning og Forebyggelse på: Det er også muligt at hente undervisningsmaterialer på hjemmesiden. Børneulykkesfonden oplyser, at der hvert år kommer ca børn ud for en ulykke, og inden et barn fylder 15 år har det været på skadestuen 2-3 gange. Børns ulykker er hyppige og er den hyppigste dødsårsag blandt børn over et år. Statens Institut for Folkesundhed udgav for sidste gang i 2006 en registerbaseret analyse om børneulykker 21. Her fremgår det: at børn i dagtilbud kommer på skadestue hvert år at det oftest er de 3-5 årige at 61 % er drenge at knap ½delen af ulykkerne sker på legepladsen at 51 % skyldes fald og at der sker mere end dobbelt så mange ulykker mellem kl i forhold til kl

38 38

39 Litteraturliste 1 Nandrup-Bus I. Lavt sygefravær hos daginstitutionsbørn ved en hygiejnepolitik. Sygeplejersken 2010;16: Sundhedsstyrelsen. Hygiejne i Daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed. 2013, 5. udgave, 1. oplag. 3 Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke om Hygiejne, Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Statens Serum Institut. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om Håndhygiejne, Nandrup-Bus, I. Desinfektionsmidler i sår kan ikke forebygge infektioner. Ugeskrift for Læger 2004 nr. 4. Faglig information. 7 Sundhedsstyrelsen. Forebyggelse af Latexallergi Sundhedsstyrelsen. Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2013, 7. udgave, 1. oplag. 9 Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, Sundhedsstyrelsen. Små børns udeophold i kulden Sundhedsstyrelsen. Anvendelse af soveseler i dagtilbud til børn. Notat Dansk Standard. Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer.ds3033: Clausen G, Bekö G, Toftrum J. Indeklima og børns sundhed en undersøgelse af børn på Fyn. HVAC magasinet Denmark, Vol 46,6, Sundhedsstyrelsen. Skolesundhedsarbejde en håndbog til sundhedspersonale, 2013, 2. udgave 15 Michael Callesen. Indeklima og børns sundhed. Miljø og Sundhed, Sundhedsstyrelsen, sep Sundhedsstyrelsen., Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp, Sundhedsstyrelsen. Støj i dagtilbud til børn (forebyggelse heraf). Anbefaling, Branche Arbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Om natten er der stille men om dagen, Branche Arbejdsmiljørådet. God rengøring godt indeklima, Dansk Standard. Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 10: Krav til rengøring. DS , Statens Institut for Folkesundhed. Børneulykker i Danmark - en registerbaseret analyse, Forkortelser: SST = Sundhedsstyrelsen SSI = Statens Serum Institut AT = Arbejdstilsynet BR = Bygningsregelmentet DCUM = Dansk Center for Undervisningsmiljø Dagtilbud = daginstitutioner og dagpleje Hygiejnevejledningen er blevet opdateret i et samarbejde mellem sundhedsplejen og Center for skoler og Dagtilbud og skrevet af Inge Nandrup-Bus, Sundhedsplejerske, Hygiejnesygeplejerske, IBCLC i

40 2 Sundhedsstyrelsenog sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed. 2013, 5. udgave, 1. oplag. 3 Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke om Hygiejne, Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Statens Serum Institut. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om Håndhygiejne, Nandrup-Bus, I. Desinfektionsmidler i sår kan ikke forebygge infektioner. Ugeskrift for Læger 2004 nr. 4. Faglig information. 7 Sundhedsstyrelsen. Forebyggelse af Latexallergi Sundhedsstyrelsen. Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2013, 7. udgave, 1. oplag. 9 Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, Sundhedsstyrelsen. Små børns udeophold i kulden Sundhedsstyrelsen. Anvendelse af soveseler i dagtilbud til børn. Notat Dansk Standard. Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer.ds3033: Clausen G, Bekö G, Toftrum J. Indeklima og børns sundhed en undersøgelse af børn på Fyn. HVAC magasinet Denmark, Vol 46,6, Sundhedsstyrelsen. Skolesundhedsarbejde en håndbog til sundhedspersonale, 2013, 2. udgave 15 Michael Callesen. Indeklima og børns sundhed. Miljø og Sundhed, Sundhedsstyrelsen, sep Sundhedsstyrelsen., Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp, Sundhedsstyrelsen. Støj i dagtilbud til børn (forebyggelse heraf). Anbefaling, Branche Arbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Om natten er der stille men om dagen, Branche Arbejdsmiljørådet. God rengøring godt indeklima, Dansk Standard. Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 10: Krav til rengøring. DS ,

RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere

RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere RENE ORD OM RENE HÆNDER En pjece til daginstitutioner og dagplejere 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE: Forord... 3 Hygiejne i dagligdagen... 3 Ved smitsom sygdom... 4 Om personalets hygiejne... 5 Hygiejne og indeklima

Læs mere

Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården

Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården Denne hygiejnepolitik er blevet til i 2011 ved inspiration fra Fredensborg Kommunes hygiejnepolitik, og er tilpasset Gentofte Kommunes krav og anbefalinger samt

Læs mere

Rene ord om Rene hænder

Rene ord om Rene hænder Vaske hænder sange Melodi: Mariehønen evig glad Og hænderne skal skrubbes godt, men husk den frække tommeltot for ellers smitter tussen dig, hvis altså den kan finde vej. Melodi: Bjørnen sover Vaske hænder,

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune ROSKILDE KOMMUNE Sundhedsplejen Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune Institution og dato. Korallen 28/1 2013 Antal børn 2o-24 Leder Annette Lindgren Christoffersen Hygiejne

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA

VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA 1 VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA Skemaet er udarbejdet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger 1 om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø

Læs mere

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Kontaktperson Dato Vurdering udført af Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Skab/garderobe

Læs mere

RENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER. Personalevejledning om hygiejne

RENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER. Personalevejledning om hygiejne RENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER Personalevejledning om hygiejne Redaktion: Pia Luciw, Sus Larsen og Anita Ristorp, 2003, revideret 2005 Illustrationer: Gurli Feilberg, 2002 Layout og tryk: FAF Tryk Formål

Læs mere

VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA

VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA 1 VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA Skemaet er udarbejdet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger 1 om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø

Læs mere

Vurdering af hygiejniske forhold mv. i daginstitutioner i Gentofte Kommune

Vurdering af hygiejniske forhold mv. i daginstitutioner i Gentofte Kommune Vurdering af hygiejniske forhold mv. i daginstitutioner i Gentofte Kommune Dato for besøg: 181110 Institution: Jægerborg vuggestue og Børnehave Antal børn i alt: Vuggestuen 34 Børnehaven: 52 Leder: Ann

Læs mere

Hygiejnepolitik for Daginstitutionsområdet 0-6 år og Dagplejen 0-3 år

Hygiejnepolitik for Daginstitutionsområdet 0-6 år og Dagplejen 0-3 år Hygiejnepolitik for Daginstitutionsområdet 0-6 år og Dagplejen 0-3 år Fredensborg Kommune 2009 Indholdsfortegnelse side Baggrund..3 1. Håndhygiejne. 5 1.1 Almindelig håndvask...5 1.2 Hånddesinfektion..

Læs mere

Hygiejnepolitik for Daginstitutionsområdet 0-6 år og Dagplejen 0-3 år

Hygiejnepolitik for Daginstitutionsområdet 0-6 år og Dagplejen 0-3 år Hygiejnepolitik for Daginstitutionsområdet 0-6 år og Dagplejen 0-3 år Fredensborg Kommune 2009 Indholdsfortegnelse side Baggrund..3 1. Håndhygiejne. 5 1.1 Almindelig håndvask...5 1.2 Hånddesinfektion..

Læs mere

HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år

HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år 1 Indholdsfortegnelse Side Smitte.. 4 Smittespredning Smittekilder Smitteveje Håndhygiejne...... 4 Børn og voksne skal vaske hænder Sæbe Håndklæder

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Håndhygiejne i dagtilbud (0-6 årige)

Håndhygiejne i dagtilbud (0-6 årige) Håndhygiejne i dagtilbud (0-6 årige) BØRN OG UNGE Layout og tryk: Grafisk Afdeling, Horsens Kommune Denne pjece handler om håndhygiejne og er udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Læs mere

Hygiejne besøg. Institutionens navn. Lederens navn: Dorte Stollesen. Deltagere ved besøget: Dorte, 3 personaler, deraf AMIR og Merete Holm

Hygiejne besøg. Institutionens navn. Lederens navn: Dorte Stollesen. Deltagere ved besøget: Dorte, 3 personaler, deraf AMIR og Merete Holm Hygiejne besøg. Hygiejnebesøget udføres af to sundhedsplejersker der sammen med personale og leder gennemgår nedenstående skema. Skemaet er lavet ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hygiejne i

Læs mere

Den fælles hygiejnepolitik og strategi. - for børn og ungeområdet 0-16 år

Den fælles hygiejnepolitik og strategi. - for børn og ungeområdet 0-16 år Den fælles hygiejnepolitik og strategi - for børn og ungeområdet 0-16 år 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 Hygiejnepolitikken... 5 Hygiejnestrategi... 5 Vask hænder - det virker!... 6

Læs mere

Den fælles hygiejnepolitik og strategi. - for børne- og ungeområdet 0-16 år

Den fælles hygiejnepolitik og strategi. - for børne- og ungeområdet 0-16 år Den fælles hygiejnepolitik og strategi - for børne- og ungeområdet 0-16 år 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 Hygiejnepolitikken... 5 Hygiejnestrategi... 5 Vask hænder - det virker!...

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Hygiejne besøg. Deltagere ved besøget: Hanna Magnussen; Ellen Bonde, Dorthe Stollesen; Anna, Merete, Camilla og Birgitte

Hygiejne besøg. Deltagere ved besøget: Hanna Magnussen; Ellen Bonde, Dorthe Stollesen; Anna, Merete, Camilla og Birgitte Hygiejne besøg. Hygiejnebesøget udføres af to sundhedsplejersker der sammen med personale og leder gennemgår nedenstående skema. Skemaet er lavet ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hygiejne i

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 9. december 2013 for anden gang været på besøg i Dronninggård Børnehus (tidligere Parcelvej/Junglehuset), Institution Ny Holte.

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 6. august 2013 for anden gang været på besøg i Børnehuset Stenhøjgårdsvej, Institution Birkehaven. Ved besøget deltog daglig leder

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 18. december 2014 for anden gang været på besøg i Gøngehuset, Område Bøllemosen. Ved besøget deltog daglig leder Mette Hulkvist

Læs mere

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Rene hænder og god hygiejne redder liv Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet

Læs mere

Hygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten

Hygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten Hygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten Mandag den 20. august 2012 Deltagere: Mette Thomsen, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner

Læs mere

Hygiejnebesøg i Bukkebruse

Hygiejnebesøg i Bukkebruse Hygiejnebesøg i Bukkebruse Torsdag den 9. august 2012 Deltagere: Annemarie Hempel, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste årsag

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Fællesgrundlag for hygiejnen for børn 0 6 år i dagpleje,institution og skole i Holstebro Kommune

Fællesgrundlag for hygiejnen for børn 0 6 år i dagpleje,institution og skole i Holstebro Kommune Fællesgrundlag for hygiejnen for børn 0 6 år i dagpleje,institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord............................................... 4 Illustration af håndhygiejne.............................

Læs mere

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent

Læs mere

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker

Læs mere

Fællesgrundlag for hygiejnen for børn og unge 6 16 år i institution og skole i Holstebro Kommune

Fællesgrundlag for hygiejnen for børn og unge 6 16 år i institution og skole i Holstebro Kommune Fællesgrundlag for hygiejnen for børn og unge 6 16 år i institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord............................................. 4 Illustration af håndhygiejne...........................

Læs mere

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune September 2014 Generelt om hygiejne Når du er beskæftiget med pleje og borgerkontakt i Jammerbugt Kommunes hjemmepleje og på kommunens plejecentre, skal du følge de hygiejniske retningslinjer, der gælder

Læs mere

Sundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på: ygdomme.pdf

Sundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på:  ygdomme.pdf Se mere på: http://www.sst.dk/publ/publ2011/cff/sygdomme/smitsommes ygdomme.pdf Flere informative små klips om den korrekte håndvask m.m.finder du på: http://www.youtube.com/user/hygiejneugen2010#p/c/27be7d2

Læs mere

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 13. juni 2014 for anden gang været på besøg i Skovlyhuset, Institution Ny Holte. Ved besøget deltog daglig leder Hanne Pico og kommunallæge

Læs mere

RENGØRING. hos dig der er overfølsom

RENGØRING. hos dig der er overfølsom RENGØRING hos dig der er overfølsom FORORD Det er ikke muligt at rengøre sig ud af allergiske problemer, men rengøringen er vigtig, fordi den nedsætter støvmængden og dermed mængden af allergener og irritanter

Læs mere

At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Hygiejne politik Forord Formålet med beskrivelsen er, at give personalet et fælles arbejdsredskab, som kan forbedre hygiejnen og dermed forebygge smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Den 1. januar

Læs mere

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende

Læs mere

Mikroorganismer og hygiejne

Mikroorganismer og hygiejne Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Indeklima og -miljø har indflydelse på børns trivsel, læring, sundhed og sikkerhed og det hygiejniske niveau har betydning for spredning af smitsomme sygdomme.

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skoler. Ramme for tilsyn i Helsingør Kommunes dagtilbud

Center for Dagtilbud og Skoler. Ramme for tilsyn i Helsingør Kommunes dagtilbud Center for Dagtilbud og Skoler Ramme for tilsyn i Helsingør Kommunes dagtilbud gældende fra januar 2014 Indhold Indledning...3 Formål med tilsyn...3 Pædagogisk tilsyn...3 Sundhedsmæssigt tilsyn...4 Økonomisk

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 6. august 2013 for anden gang været på besøg i Kongebroen, afdeling Kildedalsvej, Institution Birkehaven. Ved besøget deltog daglig

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

Uniforms- og håndhygiejne

Uniforms- og håndhygiejne Til medarbejdere Uniforms- og håndhygiejne Vælg billede Vælg farve Medicinsk Afdeling Uniforms- og håndhygiejne Uniformshygiejne Uniformshygiejnen skal forhindre smittespredning fra patient til personale

Læs mere

Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud.

Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud. Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud. ANBEFALING Sundhedsstyrelsen anbefaler at større sår, herunder dybe sår, sår efter bid af hunde og katte, blødende bidsår fra andre børn, lidt

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Retningslinjer for hygiejne

Retningslinjer for hygiejne Retningslinjer for hygiejne Bank-Mikkelsens Vej 20-28 Udarbejdet marts 2013 Indhold FORORD... 4 FORMÅL... 4 1. KORT OM MIKROORGANISMER OG DERES LIVSBETINGELSER... 5 1.1 Bakterier... 5 1.2 Virus... 6 1.3

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem Håndeksem Håndeksem Hvad er håndeksem Håndeksem er en almindelig sygdom. Håndeksem begynder ofte tidligt i livet hos 1/3 allerede inden 20-års alderen. Kvinder får hyppigere håndeksem end mænd. De fleste

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne : rundniveau U: Udviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Hvornår er barnet rask/syg?

Hvornår er barnet rask/syg? Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.

Læs mere

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende

Læs mere

Patient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter

Patient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter Patient vejledning Hickmann-kateter central venekateter 2 Vejledning til patienter med hickmann-kateter Hygiejne og opbevaring... side 4 Forbindskift... side 7 Indledning Mennesker, som af en eller anden

Læs mere

Hygiejniske retningslinier

Hygiejniske retningslinier Hygiejniske retningslinier Godkendt 10 juni 2009 Virksomhedslederne Ældreområdet og sygeplejen Social & Sundhed 2009 Varde kommune Dok 578543 Sag 255 165 1 Indholdsfortegnelse side Generelt om hygiejne

Læs mere

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende alternativer til desinfektion af puslemadrasser i daginstitutioner:

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende alternativer til desinfektion af puslemadrasser i daginstitutioner: DESINFEKTION AF PUSLEMADRASSER I DAGINSTITUTIONER ANBEFALING Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende alternativer til desinfektion af puslemadrasser i daginstitutioner: denatureret 70-85 % ethanol (herefter

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

Hvad betyder kodenummeret på emballagen?;

Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Dansk Forening for Rosport Lak Sikkerhedsregler for lak På arbejde lak og tilsvarende Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Blanding Sikkerhed 4-5 produkter, der anvendes til lakarbejde, findes en

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre

Læs mere

Hygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland

Hygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland Hygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland En vejledning til institutionernes arbejde med hygiejniske retningslinjer og forebyggelse af smitsomme sygdomme Indholdsfortegnelse Forord...3

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

UNDERVISNING I HÅND- HYGIEJNE I DAGPLEJE. Pensumbeskrivelse. Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen

UNDERVISNING I HÅND- HYGIEJNE I DAGPLEJE. Pensumbeskrivelse. Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen UNDERVISNING I HÅND- HYGIEJNE I DAGPLEJE Pensumbeskrivelse 2006 Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen Undervisning i håndhygiejne i dagpleje Pensumbeskrivelse Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen Undervisning i

Læs mere

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker

Læs mere

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem!

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Hos 1/3 opstår håndeksemet allerede inden 20 års alderen. Mange kender til, at huden på hænderne bliver tør og skællende når vinteren banker på - det er tegn

Læs mere

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013 Infektionshygiejne Oktober 2013 Region Hovedstaden Infektionshygiejne Personalevejledning Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og Hygiejne Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og

Læs mere