AUGUST 2016 (RETTET) DK2025 ET STÆRKERE DANMARK. #Helhedsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AUGUST 2016 (RETTET) DK2025 ET STÆRKERE DANMARK. #Helhedsplan"

Transkript

1 HELHEDSPLAN AUGUST 216 (RETTET) For et stærkere Danmark DK225 ET STÆRKERE DANMARK #Helhedsplan

2 HELHEDSPLAN For et stærkere Danmark Få et samlet overblik over Helhedsplan - for et stærkere Danmark på regeringen.dk #Helhedsplan

3 DK225 ET STÆRKERE DANMARK

4

5 Indhold 1. Et stærkere Danmark Udfordringer og løsninger på vej mod Ambitiøse mål frem mod Råderum og oversigt over nye tiltag Et Danmark med mere vækst og beskæftigelse Bilag 1A. Udfordringer for dansk økonomi Mål og prioriteringer i finanspolitikken Ansvarlig økonomisk politik og nye prioriteringer Mål om balance på den strukturelle saldo i Skatte- og afgiftspolitik frem mod Rammer for udgiftspolitikken frem mod Årene efter 225 og finanspolitisk holdbarhed Bilag 2A. Råderum målt i forhold til beregningstekniske principper Bilag 2B. Finansieringsoversigt Bilag 2C. Prioriteringsoversigt Lavere skat, flere i arbejde og færre på overførsler Indledning og sammenfatning Potentiale for øget beskæftigelse Regeringens reforminitiativer JobReform fase II Bilag 3A. Reformer har øget beskæftigelsen Dynamisk og produktivt erhvervsliv Indledning Lav produktivitetsvækst dæmper Danmarks vækstpotentiale Pejlemærker for regeringens vækstindsats Gode investeringsvilkår og bedre adgang til egenkapitalfinansiering Iværksætterindsats og vækstvirksomheder Lavere omkostninger gennem afskaffelse af PSO-afgiften og effektiv forsyning Velfungerende markeder i en global økonomi og færre byrder Vækstmuligheder ved digitalisering Bilag 4A. Forudsætninger for familietypeberegningerne Videregående uddannelser der bidrager til vækst og velstand Indledning og sammenfatning Generelle udfordringer på uddannelsesområdet Regeringens ambitioner for uddannelsesområdet Politiske tiltag skal understøtte regeringens ambitioner på uddannelsesområdet

6 6. Tilpasning til øget levetid Indledning og sammenfatning Levetidsindeksering fremtidssikrer velfærden Levetiden stiger hurtigere end forventet Regeringens forslag: Mere fair fordeling mellem generationer Seniorfleksjob Effekter på offentlige finanser og vækst Bilag 6A. Sund aldring Bilag 6B. Forventet pensionsperiode Bilag 6C. Bilagstabeller Styrket pensionsopsparing Et godt pensionssystem skal gøres endnu stærkere Udfordringer i pensionssystemet Forslag til en styrkelse af pensionssystemet Større afkast af pensionsopsparing Appendiks A. Det samfundsøkonomiske forløb Bilagstabeller

7

8

9 Kapitel 1 1. Et stærkere Danmark 1.1 Udfordringer og løsninger på vej mod 225 Verden omkring os er blevet mere usikker. Det økonomiske opsving er i mange lande trægt, og briterne har besluttet at forlade EU. Europa er udfordret af den internationale flygtningeog migrantkrise, og internationale spændinger er taget til. Globalisering, digital omstilling og ny teknologi giver nye muligheder, men også udfordringer. Med den øgede usikkerhed, der præger verden, er det så vigtigt som nogensinde at have en god og stærk økonomi i Danmark. Vi har på mange måder et stærkt udgangspunkt. Vi er i dag et af de rigeste lande i verden. Beskæftigelsen er høj og ledigheden lav. Vi har en høj grad af lige muligheder, og sammenlignet med andre lande er forskellene mellem rig og fattig begrænsede. Samtidig er der både ude og hjemme en høj tillid til dansk økonomi. Den tillid har vi opbygget i fællesskab. Vi har en god tradition for at planlægge den økonomiske politik i et flerårigt perspektiv, så vi i god tid kan tage hånd om fremtidige udfordringer. Med Genopretningsaftalen fra 21 og Reformpakken 22 fra 211 tog vi afgørende skridt til at bringe Danmark tilbage på ret kurs oven på den globale finanskrise. Når vi i dag står med en kraftigt stigende beskæftigelse og mulighed for fortsat fremgang, skyldes det i høj grad, at vi dengang traf de svære, men nødvendige beslutninger. Med DK225 Et stærkere Danmark tager vi næste skridt og lægger de overordnede spor og rammer for den økonomiske politik frem mod 225, jf. figur 1.1. Vi sætter ind over en bred front med en plan, som sætter ambitiøse mål for dansk økonomi, og som indeholder tiltag, der indfrier størstedelen af disse mål allerede nu. Det skaber plads til at forbedre både den nære velfærd det familierne har til overs til sig selv og den kollektive velfærd på centrale områder som sundhed og ældrepleje. Figur 1.1 Danmark rustet til fremtiden nye mål frem mod 225 Mere vækst, beskæftigelse og råderum i dansk økonomi via Indsatsområde 1: Flere i arbejde, færre på overførsler Indsatsområde 2: Et dynamisk og produktivt erhvervsliv Ansvarlig økonomisk politik er Fundamentet: Der skal være balance på den strukturelle saldo i 225, og de offentlige finanser skal styrkes frem mod 245 DK225 Et stærkere Danmark August 216 7

10 Kapitel 1 Et stærkere Danmark For vi har stadig udfordringer, der skal tages hånd om. Udfordringerne er måske ikke så akutte, som da vi stod midt i den økonomiske krise. Men de er der, og de er vigtige at tage hånd om. Selv om ledigheden nu falder, og væksten er tilbage, så er væksttempoet fortsat lavt, og virksomhederne holder stadig igen med at investere. Vi skal skabe grundlag for højere vækst, så fremgangen i levestandarden kan stå mål med det, vi har været vant til, og med vores nabolande. Omkring 8. danskere i den arbejdsdygtige alder modtager overførselsindkomst fra det offentlige. For omkring 1. danskere er gevinsten ved at tage et job i dag begrænset. Og der vil selv når alle tidligere reformer er fuldt indfaset fortsat være omkring 5. i 225. Når for mange står uden for arbejdsmarkedet, er det et økonomisk tab for den enkelte og en udfordring for samfundsøkonomien. Samtidig er råderummet i den offentlige økonomi stramt i de nærmeste år. De offentlige finanser er ramt af lavere oliepriser, og udgiftspresset er øget som følge af det høje antal flygtninge sidste år. Når vi ser længere frem, står vi over for en årrække med pres på de offentlige finanser fra den demografiske udvikling. Danskernes levetid er steget hurtigere end ventet for blot få år siden, og den aftalte indeksering af aldersgrænserne for efterløn og pension er kommet agterud. Samtidig vil det være små årgange, der træder ind på arbejdsmarkedet. Dermed vil der være færre, der bidrager til den offentlige økonomi, og flere, der modtager offentlige ydelser. Middelmådig vækst, høje udgifter til passiv forsørgelse og et snævert råderum til nye tiltag står ikke mål med regeringens ambitioner. Hvis vi skaber nyt råderum og vækst, kan vi markant forbedre vores muligheder. En forudsætning for, at der er plads til at udvikle både den nære og den kollektive velfærd, er, at vi har en stærk og dynamisk privat sektor. Gode rammevilkår for erhvervslivet muliggør, at vi som land kan udnytte de nye muligheder, den teknologiske udvikling og digitaliseringen herunder deleøkonomien kaster af sig. Vi skal øge virksomhedernes tilskyndelse til at investere og tiltrække udenlandsk kapital. Vi skal skabe bedre betingelser for at starte nye virksomheder og få dem til at vokse og nå ud på verdensmarkedet. Vi skal sørge for, at uddannelserne er rettet mod erhvervslivets behov. Og vi skal sikre, at det kan betale sig at arbejde og gøre en ekstra indsats. Det vil øge produktiviteten og gøre Danmark rigere. Vi står også foran andre opgaver, som er vigtige for vores fælles samfund. Omkring 75. voksne sparer ikke eller kun i begrænset omfang op til alderdommen via egen pensionsordning. Den enkelte kommer til at stå økonomisk dårligere i sin alderdom med svagere muligheder for selvforsørgelse. Det bidrager til, at fællesskabet i for høj grad må tage over og kompensere for den manglende opsparing. Samtidig er udbyttet af pensionsopsparing navnlig i den sidste del af arbejdslivet lavt for mange sammenlignet med anden opsparing. Det udfordrer de arbejdsmarkedspensioner, som er centrale for pensionssystemets holdbarhed. De ubalancer skal vi rette op på. 8 DK225 Et stærkere Danmark August 216

11 Kapitel 1 Et stærkere Danmark Samtidig skal vi sikre tryghed for boligejere, når der kommer nye og mere retvisende ejendomsvurderinger. Og vi skal sikre finansiering af omstillingen til grøn energi (PSO) på en måde, som er omkostningseffektiv og overholder vores internationale forpligtelser. Udfordringerne kan håndteres, hvis vi træffer de rigtige valg. Vi har et stærkt udgangspunkt. Og vi har før vist, at vi i fællesskab kan tage de nødvendige beslutninger. Med regeringens udspil til DK225 Et stærkere Danmark kan vi skabe bedre betingelser for vækst, velstand og velfærd i fremtiden. Så Danmark også fremover vil have en stærk økonomi i en urolig verden. Og så vi også fremover vil være et af verdens rigeste lande med en stærk sammenhængskraft. En oversigt over 225-planens løsninger til at håndtere de økonomisk-politiske udfordringer fremgår af boks 1.1. Boks 1.1 Ambitiøse mål viser vejen til at håndtere udfordringer for dansk økonomi Udfordringer Væksten er lav selv i en situation hvor beskæftigelsen stiger kraftigt. Væksttempoet er udfordret af en svag produktivitetsvækst og lave private investeringer. Vi risikerer samtidig, at opsvinget bremses af mangel på arbejdskraft. Mange har kun begrænset økonomisk gevinst ved at tage et job. Og mange i den arbejdsdygtige alder forsørges af det offentlige. Høj marginalskat gør det sværere for virksomheder at rekruttere og fastholde nøglemedarbejdere. Rammerne for den offentlige økonomi er stramme i de nærmeste år. Råderummet er kraftigt indskrænket af lavere olieindtægter fra Nordsøen. Og vi er på vej ind i en lang periode, hvor de offentlige finanser presses af demografisk modvind. Det skyldes bl.a., at danskernes levetid er steget hurtigere end ventet. Hvis der ikke er styr på flygtningestrømmen til Danmark, øges presset på de offentlige udgifter, og integrationen bliver vanskeligere. Der er behov for at styrke vores kernevelfærd inden for blandt andet sundhed og ældrepleje og for øget tryghed i forhold til kriminalitet og terror. Vi skal bruge pengene bedre i det offentlige. Flere unge skal vælge en uddannelse rettet mod fremtidens private job og i højere grad gennemføre uddannelsen på normeret tid. Vi skal håndtere pres på SU-systemet fra et stigende antal udlændinge. Samtidig skal kvaliteten af vores uddannelser og forskning have et målrettet løft. For mange sparer ikke op til egen pension, og for mange har lavt udbytte af pensionsopsparing. Nye mål og prioriteringer Vækstgrundlaget skal øges med 65 mia. kr. frem mod 225. Vi vil skabe bedre vilkår for erhvervslivet og for investeringer i Danmark. Vi vil øge arbejdsudbuddet via lavere skat på arbejde og justeringer af overførsler. Gevinsten ved at være i job skal øges via lavere skat for bl.a. lave og almindelige indkomster. Og via justeringer af overførsler. Skatten på den sidst tjente krone nedsættes for indkomster op til 1 mio. kr. om året. Nye tiltag skal øge råderummet, så der er råd til velfærd og tiltag, der øger investeringer og beskæftigelse. Pensionsalderen øges med seks måneder, så den bedre følger levetidsudviklingen. Sammen med et mål om balance på de offentlige finanser i 225 håndteres en stor del af den såkaldte hængekøjeudfordring. Vi skal sikre, at vi har styr på antallet af flygtninge, og flere af de flygtninge, som lever her i landet, skal i job, så de kan forsørge sig selv. Den offentlige udgiftsvækst skal være positiv, men moderat. Vi skal løse opgaverne smartere og prioritere skarpt til gavn for borgerne. Der afsættes puljer målrettet velfærd og sikkerhed. Der afsættes en kompetencepulje til et løft af kvalitet i uddannelser, forskning mv. SU en omlægges, så stipendium og låneadgang udgør lige store dele, og stipendiet begrænses til normeret tid. SU-lån gøres rentefrit under studietiden, og dimittender får øget beskæftigelsesfradrag. Alle skal spare op til pension, og tilskyndelsen til pensionsopsparing øges især sidst i arbejdslivet. DK225 Et stærkere Danmark August 216 9

12 Kapitel 1 Et stærkere Danmark I forbindelse med 225-planen fremlægger regeringen en række konkrete udspil og tiltag, som bidrager til et stærkere Danmark. JobReform fase II bidrager til øget vækst og beskæftigelse ved at gøre det mere attraktivt at arbejde. Forslaget er særligt målrettet lavtlønnede, som får øget gevinsten ved at være i job ved lavere skat på arbejde. Med en 2-årig jobpræmie for langtidsledige og målrettede justeringer af visse elementer i overførselssystemet får flere endvidere øget gevinsten ved at træde ind på arbejdsmarkedet. Justeringerne af overførsler styrker beskæftigelsen og øger også råderummet i den offentlige økonomi. Jobreformen gør det også lettere for virksomhederne at rekruttere og fastholde nøglemedarbejdere og øger gevinsten ved at yde en ekstra indsats. Det sker via en reduktion i topskattesatsen for indkomster op til 1 mio. kr. PSO-afgiften på el afvikles. Virksomheder i fremgang styrket velstand (Vækst 216). Der er behov for at øge investeringerne i Danmark og sikre, at virksomheder, der har et potentiale, kan vokse sig store. Derfor fremlægger regeringen initiativer, der skal forbedre investeringsvilkårene i Danmark. Samtidig skal virksomheders og husholdningers omkostningsniveau holdes nede. Regeringen foreslår en omlægning af PSO-systemet og vil fremlægge et udspil, der skal skabe grundlag for lavere priser på forsyningsydelser. Endelig forbedres reguleringen på konkrete områder, og der sættes med udspillet fokus på, at vi kan omstille samfundet til den hastige digitale udvikling i en globaliseret verden. Tiltagene vil skabe vækst i virksomhederne og gavne den enkelte dansker gennem højere lønninger og lavere omkostninger. Stærkere uddannelser og et mere robust SU-system. Der er behov for, at flere unge får en uddannelse, der er relevant for efterfølgende beskæftigelse og rettet mod job i den private sektor. Samtidig er det nødvendigt at gøre SU-systemet mere robust. Regeringen præsenterer et oplæg til en række nye pejlemærker på uddannelsesområdet, nedsættelsen af et udvalg, der skal se på bedre universitetsuddannelser, og en omlægning af SUsystemet. SU-systemet er blandt andet udfordret af, at vandrende arbejdstagere i stigende grad modtager SU, men ikke i samme grad som danske studerende efterfølgende finder job i Danmark. De studerende bruger også længere tid på deres studier, end der forventes, og unge søger i for høj grad mod uddannelser, der ikke matcher arbejdsmarkedets behov. De frigjorte midler vil regeringen blandt andet prioritere til at give danskere et kompetenceløft. Folkepensionsalderen hæves med seks måneder i 225. Levetiden er steget hurtigere end ventet, og danskerne har helbred og arbejdsevne i behold højere op i alderen. Regeringen foreslår på den baggrund, at folkepensionsalderen hæves med seks måneder i 225. Derefter fortsætter reglerne for levetidsindeksering uændret. Forslaget indebærer, at folkepensionsalderen kommer bedre i overensstemmelse med det, der var hensigten, da Velfærdsaftalen blev indgået i 26. Forslaget bidrager til en bedre balance mellem antal år på arbejdsmarkedet og år på pension på tværs af forskellige generationer. Forslaget styrker den offentlige økonomi på sigt og muliggør øget råderum i de nærmeste år. 1 DK225 Et stærkere Danmark August 216

13 Kapitel 1 Et stærkere Danmark Pensionsopsparing. Regeringen ønsker at styrke fundamentet for et trygt pensionssystem ved at reducere gruppen af personer uden egen pensionsopsparing til alderdommen og ved at øge gevinsten ved pensionsopsparing, navnlig sidst i arbejdslivet. En oversigt over de konkrete initiativer er vist i boks 1.2, og en oversigt over centrale nøgletal er vist i tabel 1.1. Udover de her fremlagte initiativer vil regeringen snart fremlægge et udspil, der sikrer tryghed for boligejerne, når der kommer nye ejendomsvurderinger. I forbindelse med DK225 afsætter regeringen en samlet reserve til dette formål og til de boligejere, der har betalt boligskatter af for høje vurderinger. Endvidere fremlægger regeringen et nyt udlændingeudspil, som fortsætter indsatsen for at få styr på flygtningetilstrømningen til Danmark og de konsekvenser, det har for vores samfund. Tabel 1.1 Centrale nøgletal Større vækst og beskæftigelse: vækstmålsætning på 65 mia. kr. Regeringens initiativer indfrier tre fjerdedele allerede nu, svarende til et bidrag til øget vækst på 46 mia. kr. Heraf 23 mia. kr. fra konkrete tiltag, som øger beskæftigelsen med 32.5 personer. 1) Heraf 23 mia. kr. fra konkrete tiltag, som øger produktiviteten. 1) Større gevinst ved beskæftigelse Antallet med en begrænset gevinst ved beskæftigelse i 225 omtrent halveres fra 48. til 25. personer. Antallet på passiv forsørgelse reduceres med op mod 1. personer frem mod 225. Op mod 9 pct. af alle topskatteydere får reduceret skatten på den sidst tjente krone. Flere investeringer i Danmark Med DK225 øges erhvervsinvesteringerne markant og bidrager til et løft i BNP på 12 mia. kr. i 225. Der afsættes 27 mia. kr. over perioden til et løft af rammen til offentlige investeringer. Bedre vilkår for pensionsopsparing Gevinsten ved pensionsopsparing øges for en LO-arbejder med ca. 9 øre for hver indbetalt krone. Antallet med lav pensionsopsparing reduceres med ca. 43. personer i 225. Flere midler til offentlig service Der tilføres 2½ mia. kr. ekstra hvert år til udgifterne til offentlig service. Heraf afsættes målrettede puljer voksende til 2,8 mia. kr. i 219 til velfærd, tryghed og kompetence. Stigning i familiernes rådighedsbeløb LO-par i ejerbolig LO-par i lejebolig Funktionærpar Ufaglært HK-par Pensionistpar Stigning i rådighedsbeløb 14.9 kr kr kr kr. 3.3 kr. 1) Inkl. bidrag fra allerede gennemførte eller udmeldte initiativer på 1.5 personer for så vidt angår beskæftigelse og 3 mia. kr. for så vidt angår øget produktivitet. Anm.: Egne beregninger. DK225 Et stærkere Danmark August

14 Kapitel 1 Et stærkere Danmark Boks 1.2 Oversigt over regeringens tiltag i DK225 Et stærkere Danmark Lavere skat på arbejde (JobReform fase II) Målrettet jobfradrag, der øger tilskyndelsen til at være i job for især beskæftigede med lav- og mellemindkomster. Årlig skattelempelse på op mod 4.5 kr. Personer med en arbejdsindkomst over 3. kr. får kun det fulde målrettede jobfradrag, hvis de samtidig indbetaler til pension. Det sker i form af en PensionsBonus, der understøtter tilskyndelsen til at spare op til alderdommen. Topskattesatsen nedsættes med 5 pct.-point for indkomster op til 1 mio. kr. Det giver en målrettet lempelse til højtkvalificerede beskæftigede og reducerer skatten på den sidst tjente krone. Der indføres i en jobpræmie for nuværende langtidsledige, som giver ekstra tilskyndelse til beskæftigelse for ledige, der har været uden job i mindst 1 år. Jobpræmien kan give en skattefri gevinst på op til 45. kr. over to år. PSO-afgiften afskaffes. Det øger borgernes rådighedsbeløb og forbrugsmuligheder. Samtidig understøttes vækst og grøn omstilling, ligesom EU-kritikken af PSO-systemet løses. Socialt frikort for hjemløse i , som giver mulighed for at tjene et skattefrit beløb ved arbejde. Beskæftigelsesfremmende justeringer af overførselssystemet mv. i form af afdæmpet regulering i , justering af seniorjob, dagpengekarens for dimittender, loft over børne- og ungeydelsen, justering af voksenlærlingeordningen, afvikling af revalideringsordningen samt effektivisering af a-kasser. Som bidrag til finansiering afskaffes grøn check fra 217, og rentefradraget nedsættes gradvist med 5 pct. point fra Virksomheder i fremgang styrket velstand (Vækst 216) Gode investeringsvilkår og og bedre adgang til egenkapitalfinansiering via: Ny model for selskabsskat med fradrag for egenkapital (ACE). Et større fradrag for virksomhedernes merinvesteringer i forskning og udvikling. Bedre vilkår for iværksættere og vækstvirksomheder, herunder via bedre mulighed for at skaffe risikovillig kapital. Det sker via: En nedsættelse af skatten på aktie- og kapitalindkomst. Et fradrag for indskud i små virksomheder (investorfradrag). Lempeligere regler for placering af privatadministrerede pensionsordninger i unoterede aktier. 3 års skattelempelse for nye iværksættere. Styrkede rammer for tiltrækning af udenlandsk kapital og bedre vilkår for business angels investeringer. Lavere omkostninger gennem afskaffelse af PSO-afgiften og effektiv forsyning: Afskaffelse af PSO-afgiften letter husholdningernes og virksomhedernes omkostninger til energi og bidrager til, at prisen for den grønne omstilling ikke bliver unødig høj, jf. også JobReform fase II. En ny strategisk ramme for forsyningssektoren, der skal sikre lavere priser for husholdninger og virksomheder samtidig med, at hensynet til kvalitet, miljø, sundhed og forsyningssikkerhed varetages. Som led heri indgår bedre og billigere affaldshåndtering gennem øget konkurrence. Tilpasning af planer for kabellægning og energispareindsatsen. Velfungerende markeder og færre byrder understøttes af: Et nyt permanent produktivitetsråd, der bl.a. skal komme med konkrete anbefalinger til nye tiltag. Styrket konkurrence i de indenlandske erhverv gennem øget anvendelse af internationale standarder i byggeriet, ændringer af tilbudsloven, samt en modernisering af erhvervslejeloven. Regeringens mål er at lette erhvervslivets byrder med 3 mia. kr. i 22. Regeringen vil supplere dette med et nyt mål om at lempe byrder fra nationale krav og regler med 2 mia. kr. frem til 225. Deleøkonomi: Udvikling af en digital indberetningsløsning, der gør det lettere at købe deleøkonomiske ydelser med indberetninger til SKAT. Dertil indføres et skattefradrag for deleøkonomisk aktivitet. Regeringens ambition er at forbedre vilkårene for generationsskifte af virksomheder yderligere. 12 DK225 Et stærkere Danmark August 216

15 Kapitel 1 Et stærkere Danmark Boks 1.2 (fortsat) Oversigt over regeringens tiltag i DK225 Et stærkere Danmark Tilpasning til øget levetid Efterløns- og folkepensionsalderen justeres, så de i højere grad modsvarer udviklingen i middellevetiden Pensionsalderen forhøjes med seks måneder. Folkepensionsalderen bliver dermed 67½ år 225 og 68½ år i 23. Med den tilpassede pensionsalder forventes pensionsalderen at være seks måneder højere i perioden fra 225 til 249 end med nuværende regler. Efterlønsalderen forhøjes tilsvarende med seks måneder, således at alle generationer opnår samme efterlønsperiode som under gældende regler. Der indføres en ny seniorfleksjobordning for ældre med reduceret arbejdsevne, hvor visitationen sker efter enkle procedurer, og hvor jobbet bliver tilpasset den enkelte medarbejders behov. Bedre kernevelfærd og sikkerhed Der tilføres årligt ca. 2½ mia. kr. til offentlig service svarende til en gennemsnitlig realvækst i det offentlige forbrug på,5 pct. årligt i I afsættes ekstra midler til en generel styrkelse af skattevæsenet. En del af væksten i det offentlige forbrug reserveres til puljer til velfærd, kompetencer og tryghed. Puljerne på samlet,2 mia. kr. i 217, 1,7 mia. kr. i 218 og 2,8 mia. kr. fra 219 udmøntes til højt prioriterede initiativer inden for områderne sammen med aftaleparterne. De senere års høje rammer for de offentlige investeringer løftes yderligere. Der afsættes 1 mia. kr. i 218 voksende til 5 mia. kr. i 225. Samlet set svarer løftet til 27 mia. kr. over perioden En reserve til uforudsete hændelser mv. og senere udmøntning, som vokser til 13½ mia. kr. i 225. Stærkere uddannelser og et mere robust SU-system Kompetencepulje på 5 mio. kr. i 217, 6 mio. kr. i 218 voksende til 1 mia. kr. fra 219 frem til 225, som blandt andet skal anvendes til at styrke kvaliteten i uddannelsessystemet, til at styrke erhvervsrettet forskning og understøtte kompetenceudvikling inden for digitalisering. Puljen svarer til halvdelen af provenuet fra en omlægning af SU-systemet frem mod 225. Omlægningen af SU: Uddannelsesstøtten for udeboende og hjemmeboende reduceres med 2 pct. og lånemulighederne forøges, så udeboende studerende har adgang til lige dele stipendium og lån. SU-lånet gøres rentefrit under studiet. Fribeløbet, som de studerende må tjene ved siden studiet, uden at det modregnes i SU en, forhøjes med 1. kr. pr. måned. Der indføres et særligt ekstra beskæftigelsesfradrag for nyuddannede på sammenlagt op til 17. kr. ekstra for dimittender i op til 3 år efter afsluttet uddannelse. SU en begrænses til normeret studietid og den nuværende mindreregulering af SU-satsen videreføres. Øget opsparing til en tryg alderdom Der indføres en obligatorisk opsparing for personer uden eller med meget lave pensionsindbetalinger. Opsparingen indfases gradvist til 2 pct. af indkomsten frem mod 225. Ordningen omfatter både overførselsmodtagere, lønmodtagere og selvstændige uden egen pensionsordning og understøtter, at flere selv sparer op til alderdommen. Der indføres en ny livsvarig aldersopsparingsordning for personer over 6 år med loft for indbetalinger på 5. kr. For personer under 6 år (mere end 5 år til pension) sænkes loftet over indbetalinger til den nuværende aldersopsparingsordning fra 29.6 kr. til 5. kr. Forslaget understøtter, at det bedre kan betale sig at spare op til pension i den sidste del i arbejdslivet. Skattestop og tryghed om boligskatten Det nuværende skattestop for punktafgifter fastholdes efter 22. Der afsættes en reserve til at sikre tryghed for boligejere, når der kommer nye og mere retvisende ejendomsvurderinger. DK225 Et stærkere Danmark August

16 Kapitel 1 Et stærkere Danmark 1.2 Ambitiøse mål frem mod 225 Den økonomiske strategi frem mod 225 tilrettelægges inden for to indsatsområder, som tilsammen sigter på at øge vækst og beskæftigelse og øger råderummet i dansk økonomi. Fundamentet herfor udgøres af en fortsat ansvarlig linje i den økonomiske politik, som sikrer sunde offentlige finanser. Regeringen sætter et mål om mindst balance på den strukturelle offentlige saldo i 225. Det vil medvirke til at bevare den høje tillid til dansk økonomi og til, at vi har handlemuligheder i tilfælde af økonomiske tilbageslag. En ambitiøs vækstdagsorden går på to ben For fremover at kunne forblive blandt verdens rigeste lande er det afgørende med et vedvarende fokus på at øge væksten i samfundet. Regeringens mål er at gennemføre nye initiativer, som samlet set løfter vækstpotentialet med 65 mia. kr. frem mod 225, jf. figur 1.2. Det svarer til en forøgelse af produktionspotentialet (målt ved strukturelt BNP) på over 3 pct. via nye initiativer. Det vil vi gøre ved at fokusere på to overordnede indsatsområder. Vores første indsatsområde er at få flere i arbejde og bidrage til, at færre forsørges af det offentlige. Vores mål er at øge beskæftigelsen med 4. fuldtidspersoner ved at gennemføre tiltag, som sikrer, at flere kommer i arbejde til gavn både for den enkelte og samfundet. Regeringens konkrete tiltag øger samlet set beskæftigelsen med ca personer og indfrier dermed 8 pct. af beskæftigelsesmålsætningen. Det er især tiltagene vedrørende JobReform fase II, omlægningen af SU-systemet og forhøjelsen af efterløns- og folkepensionsalderen med seks måneder, der bidrager til øget beskæftigelse. Herudover indgår et bidrag på 1.5 personer fra allerede gennemførte initiativer i regeringsperioden, herunder JobReform fase I. Figur 1.2 Mål for regeringens indsatsområder frem mod 225 Mia. kr. 7 6 BNP øges samlet set med 65 mia. kr. Mia. kr Beskæftigelsen øges med 4. personer frem mod 225. Det øger BNP med 3 mia. kr. 35 mia. højere BNP i 225 ved øget produktivitet Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Vækstmål i alt Allerede udmeldte Udspil i forbindelse med DK225 Yderligere initiativer Vores andet indsatsområde er at skabe et mere dynamisk og produktivt erhvervsliv. Vi vil øge produktiviteten og derigennem væksten med 35 mia. kr. ved at gennemføre tiltag, der skaber bedre rammevilkår for virksomheder. Det skal blandt ske gennem mere investeringsfremmende beskatning, lavere omkostninger ved afskaffelse af PSO-afgiften og lavere priser på forsyningsydelser samt en mere hensigtsmæssig regulering og færre byrder. 14 DK225 Et stærkere Danmark August 216

17 Kapitel 1 Et stærkere Danmark De konkrete initiativer, som regeringen fremlægger i forbindelse med DK225 Et stærkere Danmark, øger strukturelt BNP med 2 mia. kr. og indfrier dermed over halvdelen af målet. Det bygger ovenpå regeringens allerede udmeldte og gennemførte initiativer, blandt andet med liberalisering af planloven samt Fødevare- og landbrugspakken. Derudover har regeringen igangsat et strategisk arbejde, Danmark i Vækst, som skal styrke vækstvilkårene inden for tre sigtelinjer: Industrialisering 4., Generation Vækst, og Ny global økonomi. Samlet set indfries omkring tre fjerdedele af vækstmålsætningen med DK225. En ansvarlig økonomisk politik det stærke fundament I Danmark har vi en god tradition for at tilrettelægge den økonomiske politik i et langsigtet perspektiv. De mellemfristede planer har været centrale i forhold til at tilrettelægge en sund økonomisk politik, som i god tid tager hånd om fremtidige udfordringer. Med 225-planen er tiden kommet til at tage næste skridt. Vi skal udnytte den relativt gode periode frem mod 225 til at skabe et godt afsæt, før den skærpede demografiske udfordring for alvor tager til. Finanspolitikken skal derfor i de kommende år tilrettelægges efter det operationelle mål, at der skal være balance på den strukturelle saldo i 225 samtidig med, at de offentlige finanser skal styrkes frem mod Det bliver fundamentet for finanspolitikken i de kommende år, herunder udgangspunktet for de årlige økonomiaftaler med kommuner og regioner og de årlige finanslovsforhandlinger. Med målet om balance på den strukturelle saldo i 225 og nye tiltag, herunder forslaget om at øge pensionsalderen med seks måneder, bygger vi videre på den indsats, vi i 21 og 211 lagde grunden til med Genopretningsaftalen og Reformpakken 22, og som er fulgt op i de efterfølgende 22-planer. Med 225-planen kommer vi et væsentligt stykke længere i forhold til at styrke de offentlige finanser på sigt og håndterer en stor del af den såkaldte hængekøjeudfordring, jf. figur 1.3. Figur planen håndterer en stor del af hængekøjeudfordringen Pct. af BNP 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5 Budgetlovens underskudsgrænse Pct. af BNP 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5-2, -2, Beregningsteknisk forløb uden nye initiativer DK225 Anm.: Figuren viser udviklingen i den strukturelle offentlige saldo. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. DK225 Et stærkere Danmark August

18 Kapitel 1 Et stærkere Danmark For 22 er målsætningen, at den strukturelle saldo højst må udvise et underskud på -¼ pct. af BNP. Det er lidt lempeligere end kravet om balance i 22-planen. Det afspejler, at der med de foreslåede initiativer tages væsentlige skridt til at ruste de offentlige finanser til de kommende årtier med demografisk modvind og øge arbejdsudbuddet. De foreslåede tiltag herunder forøgelsen af folkepensionsalderen med seks måneder muliggør således, at vi i årene frem mod 22 kan afsætte flere penge til nye initiativer, end vi ellers ville kunne. Når vi styrker de offentlige finanser på langt sigt, og dermed understøtter troværdigheden af den økonomiske politik, giver det større manøvrerum i de kommende år. Det er der brug for, da rammerne ellers vil være stramme i de nærmeste år på grund af faldet i statens olieindtægter og antallet af tilkomne flygtninge. I fravær af initiativerne i 225-planen ville et tilsvarende godt afsæt for håndtering af de kommende årtiers demografiske modvind kræve et mere ambitiøst mål for den strukturelle saldo i Råderum og oversigt over nye tiltag Regeringens tiltag øger råderummet i finanspolitikken og muliggør, at der både kan prioriteres penge til, at familierne får mere til overs via skattelettelser, at erhvervslivet får bedre investeringsvilkår, og at der afsættes reserver til tryghed for danskere, samtidig med, at der er plads til fortsat velfærd og øgede offentlige investeringer. Fra et stramt udgangspunkt på ca. 12 mia. kr. frem mod 22 øges råderummet med DK225 til ca. 23½ mia. kr. frem mod 22 og op mod 57 mia. kr. frem mod 225, jf. tabel 1.2. Nye tiltag tilvejebringer ca. halvdelen af det samlede råderum frem mod 22 og op mod en tredjedel af råderummet frem mod 225. Regeringen ønsker, at råderummet i finanspolitikken både skal bruges til at forbedre den nære velfærd det som familierne har til overs til sig selv og til en positiv realvækst i ressourcerne til kollektiv velfærd. Råderummet skal blandt andet anvendes til at fremme erhversvslivets investeringer til gavn for vækst og beskæftigelse og til et løft af rammen til offentlige investeringer. Med JobReform fase II prioriteres knap 11½ mia. kr. (efter tilbageløb og adfærd) til at nedsætte skatten på arbejde, jf. tabel Heraf går 6,6 mia. kr. til et nyt jobfradrag og en ny PensionsBonus, 1,6 mia. kr. til at nedsætte topskattesatsen med 5 pct.-point for indkomster op til 1 mio. kr., og 3,2 mia. kr. til at afskaffe PSO-afgiften og håndtere den fremtidige finansiering af grøn energi. Skattelettelserne bidrager til, at rådighedsbeløbet for en gennemsnitlig LO-familie samlet set øges med 7.6 kr. om måneden. Der prioriteres yderligere en række initiativer på skatteområdet, herunder at afsætte midler til at sikre tryghed for boligejere, når der kommer et nyt og mere retvisende ejendomsvurderingssystem samt til et fortsat skattestop for en række punktafgifter. 1 Den umiddelbare lempelse svarer til ca. 18 mia. kr. i 225 før tilbageløb og adfærd. 16 DK225 Et stærkere Danmark August 216

19 Kapitel 1 Et stærkere Danmark Samtidig vil vi afsætte penge til prioriterede velfærdsområder som sundhed og ældrepleje. Regeringen prioriterer en vækst i udgifterne til offentlig service på,5 pct. årligt i gennemsnit. Det svarer til, at der tilføres 2½ mia. kr. ekstra hvert år. Inden for rammen til offentligt forbrug vil regeringen gradvist etablere tre puljer til henholdsvis velfærd, sikkerhed og kompetence. Rammen for de offentlige investeringer løftes med samlet set 27 mia. kr. i perioden Løftet starter i 218, hvor investeringsrammen løftes med 1 mia. kr. voksende til 5 mia. kr. i 225. Den større ramme kan blandt andet understøtte digitalisering i den offentlige sektor og samfundsøkonomisk fornuftige investeringer i infrastruktur. Tabel 1.2 Råderum og prioriteringer målt i forhold til et scenarie med real nulvækst i det offentlige forbrug Råderum i finanspolitikken, mia. kr. 23½ 56¾ Heraf råderum i et grundforløb med balance i 22 og 225 1) 11¾ 39½ Heraf reserveret finansiering fra JobReform fase I mv. 2) 1¼ 1¼ Heraf fra reduktion af rentefradrag og afskaffelse af grøn check 3¼ 6¾ Heraf fra justeringer af overførsels- og SU-systemet 2 5½ Heraf fra 6 måneders højere pensionsalder 3) 5¼ 3¾ Finanspolitiske prioriteringer 23½ 56¾ JobReform fase II 1½ 11½ Reserve til tryghed for boligejere 1¼ 2½ Fortsat skattestop for punktafgifter i ¾ Vækst 216 1¼ 2½ Styrket pensionsopsparing -1¾ -¼ Vækst i ressourcerne til offentligt forbrug på,5 pct. årligt i gennemsnit 4) 11½ 21½ Løft af de offentlige investeringer 1 5 Reserverede midler til uforudsete hændelser 13½ Anm: Grundet afrundinger kan der afvigelse i forhold til totalen. 1) Målt som den mulige vækst i det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger i forhold til niveauet i ) Inkl. ramme til lempelser for erhvervslivet på,2 mia. kr. 3) Heri er også indeholdt virkningen af, at styrkelsen af de offentlige finanser på sigt muliggør større manøvrerum i finanspolitikken på kortere sigt, herunder i 22. 4) I er der afsat ekstra midler til en generel styrkelse af skattevæsenet. Kilde: Egne beregninger. En offentlig forbrugsvækst på,5 pct. årligt er moderat i et historisk perspektiv. Det skal ses i lyset af, at de offentlige serviceudgifter i Danmark i udgangspunktet er høje i forhold til tidligere perioder og i forhold til andre lande. Vi skal derfor tage bestik af, at en stor offentlig sektor DK225 Et stærkere Danmark August

20 Kapitel 1 Et stærkere Danmark forpligter. Vi skylder hinanden at prioritere med omhu og holde skarpt fokus på at effektivisere og forny den offentlige sektor. I de kommende år vokser befolkningen, der bliver flere ældre, og efterspørgslen efter offentlig service øges i takt med nye behandlingsmuligheder på sundhedsområdet mv. Det bidrager til, at der er brug for en positiv realvækst i ressourcerne til offentlig service. Og det skærper kravene til, at vi bruger de skattefinansierede velfærdskroner med omhu. Vi skal løbende blive bedre til at løse opgaverne smartere, mere effektivt og på borgernes præmisser. Det kræver, at vi fornyer den offentlige sektor og i stigende grad omprioriterer ressourcer til de områder, hvor behovene de kommende år er størst. Regeringen fremlægger i 217 et arbejdsprogram for fornyelse af den offentlige sektor, jf. boks 1.3. Boks 1.3 Fortsat fornyelse af den offentlige sektor Danmark er et af de lande i verden, hvor den offentlige sektor fylder mest i den samlede økonomi. Derfor er det afgørende, at den offentlige sektor leverer høj kvalitet og mest muligt velfærd og service til borgerne for pengene. I de kommende år vil befolkningssammensætningen ændre sig. Der bliver flere ældre, og efterspørgslen efter offentlig service øges i takt med nye behandlingsmuligheder på sundhedsområdet mv. Det er derfor vigtigt, at der fortsat løbende sker en fornyelse af den offentlige sektor. Vi skal have mere velfærd og offentlig service for hver krone, vi bruger. Det gælder både de nye midler, som tilføres den offentlige sektor, og de mange mia. kr., vi allerede bruger i dag. Regeringen vil i 217 fremlægge et arbejdsprogram for fornyelse af den offentlige sektor og løbende fremlægge konkrete forslag til at sætte borgere og virksomheder i centrum for en effektiv og produktiv offentlig sektor blandt andet gennem frit valg. I forbindelse med arbejdsprogrammet vil der blive fremlagt en plan for øget brug af konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver i stat, regioner og kommuner, herunder konkrete måltal. De finanspolitiske prioriteringer er afstemt inden for en ansvarlig ramme, som indebærer balance på den offentlige saldo i 225, og som ruster os til at håndtere de næste årtiers demografiske modvind. Finanspolitisk ansvarlighed handler også om at være forberedt på uforudsete hændelser og udfordringer, vi ikke kender endnu. Derfor lægger regeringen op til afsætte en tryghedsreserve, der frem mod 225 stiger til ca. 13½ mia. kr. i 225, og som kan medgå til at håndtere en usikker fremtid. Dermed vil der være noget at stå imod med til uforudsete udgifter efter DK225 Et stærkere Danmark August 216

21 Kapitel 1 Et stærkere Danmark Figur 1.4 Gradvis normalisering af udgiftstrykket Figur 1.5 Skattetrykket reduceres frem mod 225 Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Grundforløb DK225 Grundforløb DK225 Anm.: Figur 1.4 viser de primære udgifter som andel af BNP, dvs. ekskl. renteudgifter. I 212 er udgiftstrykket korrigeret for engangsudbetalingen af efterlønsbidrag på 28½ mia. kr. I figur 1.5 er det viste skattetryk korrigeret for engangsindtægter fra omlægning af kapitalpensioner mv. i Det strukturelle provenu er lagt til grund for de volatile indtægter fra Nordsøen, pensionsafkastskatten, registreringsafgiften og selskabsskatterne. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Samlet set vil de valg og prioriteringer, der lægges op til med 225-planen, indebære, at de samlede offentlige udgifter aftager som andel af økonomien, herunder fordi BNP øges, og udgifterne til overførselsindkomster mindskes, jf. figur 1.4. Samtidig vil skattetrykket blive sænket mærkbart frem mod 225. Nedsættelsen af skatterne og større vækst i økonomien indebærer samlet set, at skattetrykket ventes at falde fra omkring 45 pct. af BNP uden nye initiativer til knap 44 pct. af BNP i 225, jf. figur Et Danmark med mere vækst og beskæftigelse Sammen med DK225 Et stærkere Danmark har regeringen fremlagt udspil til blandt andet JobReform fase II og vækstudspillet Vækst 216 samt foreslået en forhøjelse af folkepensionsalderen med seks måneder i 225. Udspillene er vigtige skridt til at bringe Danmark i retning af mere vækst og velstand. På baggrund af regeringens nye initiativer skønnes vækstpotentialet pr. indbygger at være ca. 1,3 pct. om året frem mod 225, jf. figur 1.6. Initiativerne bidrager således til, at fremgangen i danskernes levestandard overordnet kan stå mål med det, vi har været vant til historisk. Uden nye tiltag forventes væksten pr. indbygger kun at blive ca. 1 pct. om året. DK225 Et stærkere Danmark August

22 Kapitel 1 Et stærkere Danmark Figur 1.6 Med nye tiltag er fremgangen i levestandard mere på linje med det vi har været vant til Figur 1.7 Med nye tiltag holder vi bedre trit med lande vi normalt sammenligner os med Pct. pr. år Pct. pr. år Indeks Indeks 1,6 1, ,4 1,2 1, 1,4 1,2 1, ,8, ,6,4,2,6,4, , uden nye tiltag med nye tiltag, Grundforløb DK225 8 Anm.: I figur 1.6 er levestandarden målt ved potentiel BNP pr. indbygger. Figur 1.7 viser købekraftskorrigeret BNP pr. indbygger i forhold til gennemsnittet for Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien. Der er betydelig usikkerhed om fremskrivninger af relativ velstand mellem lande. Kilde: OECD og egne beregninger. Større vækst er også vigtigt for, at vi velstandsmæssigt kan holde trit med de lande, som vi normalt sammenligner os med. Målt på BNP pr. indbygger ligger Danmark på niveau med gennemsnittet for Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien. Med de tiltag, regeringen lægger frem, peger fremskrivningerne på, at Danmark også frem mod 225 vil holde trit med den ventede udvikling i disse lande, jf. figur flere i beskæftigelse med regeringens tiltag Regeringens mål er at øge beskæftigelsen med 4. fuldtidspersoner frem mod 225 i kraft af nye tiltag. Hovedparten af dette mål nås med de fremlagte nye initiativer. Nedsættelsen af skatten på arbejde og justeringer af overførselssystemet bidrager sammen med første fase af jobreformen mv. til en beskæftigelsesfremgang på ca personer frem mod 225, mens omlægningen af SU-systemet øger beskæftigelsen med 8. personer. Forøgelsen af folkepensionsalderen med seks måneder skønnes at øge beskæftigelsen med 12. personer frem mod 225, jf. figur 1.8. I de kommende år vil vi fortsætte ad den vej og gennemføre flere tiltag, som kan øge beskæftigelsen med yderligere 7.5 personer, så vi indfrier vores samlede målsætning på 4. personer. 2 DK225 Et stærkere Danmark August 216

23 Kapitel 1 Et stærkere Danmark Figur 1.8 Beskæftigelsesbidrag fra regeringens nye tiltag frem mod personer 1. personer Samlet mål: 4. personer Udspil og gennemførte tiltag: 32.5 personer Allerede gennemførte og nye skattetiltag 12.5 pers. Justeringer af SU 8. pers. 6 måneder højere pensionsalder 12. pers. Yderligere tiltag for at indfri samlet mål 7.5 pers Det indgår som et bærende princip i 225-planen, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde og være selvforsørgende. Gruppen, som kun har et begrænset incitament til at være i arbejde, reduceres med knap 23. personer svarende til næsten en halvering i forhold til den størrelse, som gruppen ville have med fuldt indfasede 212 skatteregler mv. i 225, jf. figur 1.9. De konkrete udspil til lavere skat på arbejde og justeringer af overførselssystemet betyder, at antallet, der modtager overførselsindkomst fra det offentlige, vil falde med 27. personer i 225, jf. figur 1.1. Heri indgår et lavere antal folkepensionister og færre SU-modtagere, når flere unge færdiggør deres studier til normeret tid. Antal overførselsmodtagere ekskl. modtagere af SU og folkepension i alderen år falder med knap 1. personer. Figur 1.9 Med JobReformen har færre en begrænset gevinst ved at være i beskæftigelse Figur 1.1 og færre forsørges af det offentlige i personer 1. personer personer 1. personer Forskelsbeløb < 2 kr. med nuværende regler Forskelsbeløb < 2 kr. med DK225-3 Offentligt forsørgede årige Alle offentligt forsørgede -3 Anm.: Figur 1.1 viser antallet af personer med et forskelsbeløb på mindre end 2. kr. om måneden ved at gå fra overførselsindkomst til beskæftigelse i 225. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. DK225 Et stærkere Danmark August

24 Kapitel 1 Et stærkere Danmark Sammen med beskæftigelseseffekten af allerede gennemførte reformer og bidraget fra konjunkturgenopretningen betyder de nye tiltag under indsatsområde 1, at beskæftigelsen frem mod 225 samlet set kan stige med omkring 24. personer til et niveau på op mod 3 mio. beskæftigede. Med de tiltag og prioriteringer, regeringen lægger frem, stiger den private beskæftigelse, jf. figur Den offentlige beskæftigelse ventes at være omtrent uændret frem mod 225. Figur 1.11 Nye tiltag åbner mulighed for stigende privat beskæftigelse Figur 1.12 Nye tiltag modvirker fald i beskæftigelsen i forhold til befolkningens størrelse 1. personer 1. personer Pct. af befolkningen 52 Pct. af befolkningen Grundforløb uden nye tiltag DK225 Anm.: I figur 1.11 angiver stiplede linjer udviklingen uden nye tiltag. I figur 1.12 er der korrigeret for antallet af grænsearbejdere. I begge figurer er den strukturelle beskæftigelse anvendt. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. På længere sigt bidrager initiativerne endvidere til at modvirke det fald i beskæftigelsen, set i forhold til befolkningens størrelse, der ellers ville være udsigt til på grund af den demografiske udvikling. De nye tiltag bidrager dermed til at styrke finansieringsgrundlaget for de offentlige udgifter i en periode, hvor store årgange går på pension, mens relativt små årgange træder ind på arbejdsmarkedet, jf. figur Regeringens tiltag øger produktiviteten med 2 mia. kr. Sammen med DK225 Et stærkere Danmark fremlægger regeringen et vækstudspil, som forbedrer investeringsvilkårene, sænker omkostningerne for virksomhederne og borgerne samt forbedrer reguleringen på konkrete områder, jf. boks 1.2. Regeringens udspil skønnes at løfte produktiviteten med 2 mia. kr. Det kommer oven i de tiltag, regeringen allerede har aftalt, som øger produktiviteten. Det drejer sig om ændringer af planloven i forbindelse med Vækst i hele Danmark, Fødevare- og Landbrugspakken, udbudsloven samt skattetiltag i forbindelse med finansloven for 216. Disse tiltag vil samlet set øge BNP med op mod 3 mia. kr., jf. figur DK225 Et stærkere Danmark August 216

25 Kapitel 1 Et stærkere Danmark Figur 1.13 Bidrag til produktivitetsvækst frem mod 225 fra regeringens tiltag Mia. kr. Mia. kr Samlet mål: 35 mia. kr. Yderligere potentiale, der indfres i de kommende år 12 mia. kr 4 3 Allerede gennemførte tiltag og udspil: 23 mia. kr. Vækst mia. kr Allerede aftalte tiltag 3 mia. kr. 1 De forbedrede investeringsvilkår vil være med til at løfte erhvervsinvesteringerne i de kommende år. Genopretningen af konjunkturforholdene ventes i sig selv at bidrage til et højere investeringsomfang, men investeringerne vil med de nye initiativer komme op på et endnu højere niveau, jf. figur Investeringerne vil skabe en større produktionskapacitet og understøtte en bedre produktivitetsudvikling. Større vækst og produktivitet kommer i sidste ende alle danskere til gode. Den enkelte dansker vil mærke den gavnlige effekt af både regeringens JobReform og vækstudspil i form af et højere rådighedsbeløb. De samlede initiativer i DK225 vurderes at øge rådighedsbeløbet for et LO-par med to børn i en ejerbolig med omkring 15. kr. i 225 (i dagens penge), jf. figur Halvdelen af gevinsten afspejler skatteinitiativerne i JobReformen (inkl. afviklingen af PSO), mens den anden halvdel skyldes afledte effekter af Vækst 216. Initiativerne øger familiernes reale rådighedsbeløb, idet højere produktivitet øger den enkeltes løn og reducerer virksomhedernes salgspriser. Afskaffelsen af PSO-afgiften og regeringens forsyningsstrategi indebærer lavere priser på blandt andet el og fjernvarme. Gevinsterne af Vækst 216 kommer således hele samfundet til gode ikke kun personer i beskæftigelse. Således vil et pensionistpar på grund af lavere elpriser og billigere fjernvarme mv. skønsmæssigt opleve en fremgang i deres rådighedsbeløb på i størrelsesordenen godt 3. kr. DK225 Et stærkere Danmark August

26 Kapitel 1 Et stærkere Danmark Figur 1.14 Regeringens væksttiltag øger investeringerne Figur 1.15 Den enkelte dansker får et større rådighedsbeløb Pct. af BNP 25 Pct. af BNP kr. 1. kr LO-par (ejerbolig) LO-par Funktionærpar HK-par Ufaglært Pensionistpar (lejebolig) -5 Grundforløb uden nye tiltag DK225 Vækst 216 JobReform II Anm.: Familietypeberegningerne er nærmere beskrevet i bilag 4A. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. I de kommende år vil vi fortsætte ad den vej og løfte produktiviteten med yderligere 12 mia. kr. Regeringen nedsætter et permanent produktivitetsråd i regi af De Økonomiske Råds formandskab, som løbende skal komme med anbefalinger til nye tiltag, der kan bidrage til at indfri den udestående del af målsætningen. Produktivitetsrådet får til opgave at overvåge produktivitetsudviklingen i dansk økonomi, analysere faktorer bag udviklingen i produktivitet og konkurrenceevne, komme med konkrete anbefalinger, der kan fremme produktivitetsudviklingen, samt foretage effektvurderinger af produktivitetsfremmende tiltag. Regeringen har allerede gennemført en markant forbedring af vilkårene for generationsskifte ved at sænke bo- og gaveafgiftssatsen ved overdragelse af erhvervsvirksomheder. Frem mod 225 er det regeringens ambition at tage det sidste skridt, således at der slet ikke skal betales bo- og gaveafgift eller overdragelsesafgift ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed. Det vil yderligere styrke virksomhederne hen over et generationsskifte. Regeringen vil desuden nedsætte en arbejdsgruppe med ekstern deltagelse, der skal komme med forslag til den konkrete model for succession til erhvervsdrivende fonde. Øvrige samfundsøkonomiske effekter Også på andre områder vil de nye tiltag bidrage til en sund økonomi for den enkelte borger såvel som for samfundet som helhed. I 225-planen afsætter regeringen en reserve til at sikre en tryg overgang til retvisende ejendomsvurderinger på en måde, som skaber tryghed for den enkelte boligejer og bidrager til en god samfundsøkonomi. Danmark skal fortsat være et af de førende lande i den grønne omstilling. Samtidig skal der være sammenhæng mellem målene i energipolitikken og de midler, vi har til rådighed. Rege- 24 DK225 Et stærkere Danmark August 216

OVERSIGT OVER INITIATIVER I DK2025 ET STÆRKERE DANMARK

OVERSIGT OVER INITIATIVER I DK2025 ET STÆRKERE DANMARK Finansministeriet / fm.dk / 30. august 2016 OVERSIGT OVER INITIATIVER I DK2025 ET STÆRKERE DANMARK Lavere skat på arbejde (JobReform fase II) Målrettet jobfradrag, der øger tilskyndelsen til at være i

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg September 2016 Regeringen fremlægger 2025-plan Regeringen har fremlagt sin 2025-plan, som består af flere dele: Hævet

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Hovedlinjer i 2025-planen

Hovedlinjer i 2025-planen Hovedlinjer i 2025-planen /AH, JG, 31. august 2016 1. Indledning og overblik Helhedsplanen vil trække Danmark i en markant mere ulige retning. Planen underminerer de kollektivt skattefinansierede velfærdsordninger

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

2025-forløb og reformudspil. August 2017

2025-forløb og reformudspil. August 2017 225-forløb og reformudspil August 217 225-forløb og reformudspil August 217 225-forløb og reformudspil August 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 Erhvervskonference i Thisted 21. november 2016 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DANMARK ER UDFORDRET

Læs mere

Vækst og velstand Finansministeriet

Vækst og velstand Finansministeriet Vækst og velstand 225 Finansministeriet MAJ 217 Vækst og velstand 225 Finansministeriet MAJ 217 Forord Danmark har en økonomi, som de fleste andre lande misunder os. Vores arbejdsløshed er lav. Vores

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

2025-PLANEN ET STÆRKERE DANMARK

2025-PLANEN ET STÆRKERE DANMARK 2025-PLANEN ET STÆRKERE DANMARK Det er en særdeles ambitiøs 2025-plan, regeringen har fremlagt. Med planen lancerer regeringen en vækstmålsætning på hele 65 mia. kr. i 2025, som skal lægges oveni den almindelige

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

2025 plan- Skat og arbejdsmarked

2025 plan- Skat og arbejdsmarked 2025 plan- Skat og arbejdsmarked Et stærkere Danmark Jobreform I dette notat vil vi gennemgå Jobreform 1, som er den del af 2025-planen, der omhandler to hovedelementer: En række ændringer af det danske

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

DI s kommentarer til Vismandsrapporten

DI s kommentarer til Vismandsrapporten Den 31. maj 2016 DI s kommentarer til Vismandsrapporten Vismændenes prognose er på linje med DI's 1. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Vismændenes prognose ligger på linje med DI s vurdering.

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere