FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR"

Transkript

1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED <<INSTITUTION>> i IT-VEST SAMARBEJDET 1. august

2 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen for masteruddannelsen i it (MIT). Fagbilaget, der opdateres en gang årligt i forbindelse med revurdering af det aktuelle udbud, indeholder: en oversigt over de fagpakker fra masteruddannelsen i it, der aktuelt udbydes en oversigt over belastning og eksamensforhold for fagpakkernes enkeltfag en beskrivelse af mål, indhold og eksamensfordringer for fagpakkerne og deres enkeltfag. Med mindre andet er anført, kan en fagpakke kun benyttes som linjefagpakke under den linje, hvor den er anført. Hvor intet andet er anført, kan en fagpakke benyttes som valgfagpakke inden for en vilkårlig linje. Med mindre andet er anført skal en fagpakkes enkeltfag tages i rækkefølge. Hvor intet andet er anført, kan de enkelte fagpakker tages uafhængigt af hinanden. Ud over de listede fagpakker kan der undtagelsesvist indgå valgfri fagpakker så længe de overordnede mål og kompetencer på uddannelsen opfyldes. Valgfri fagpakker kan kun indgå efter individuel vurdering og godkendelse i studienævnet. I studiets pensum indgår bøger og artikler forfattet på engelsk, og den studerende kan komme til at møde engelsktalende undervisere. Deltagelse på studiet forudsætter derfor, at den studerende er i stand til at læse og forstå faglitteratur og fagsprog på engelsk. 1.1 Fagpakkeoversigt Nedenstående tabel viser, hvilke fagpakker der er knyttet til de enkelte linjer, hvilken institution der er ansvarlig for en fagpakke, samt et forventet udbud for de kommende tre semestre. Der kan ske ændring i nedenstående udbud. Udbuddet af fagpakker tilrettelægges, så en studerende til ethvert tidspunkt kan færdiggøre sin uddannelse inden for tre år (jf. 10), dog ikke således at den studerende kan kræve en bestemt kombination af fagpakker. Fagpakke Ansvar Starttidspunkt Detailbeskrivelse på side Softwarekonstruktion 1.1 It-sikkerhed AU E Indlejret Sandtids Software AAU Databaseteknologi AAU * Udbydes ikke mere 1. Software: pålidelighed og test AU ** Udbydes ikke mere 1.6 XML- og webteknologi AU Software procesforbedring AAU - Udbydes ikke mere 1.8 Softwarearkitektur i praksis AU Pervasive computing og mobile services AU E Grundlæggende indlejret software AAU - Udbydes ikke mere 1.11 Database design, udvikling og optimering AAU E Business intelligence: analyse af AAU E Kunstig intelligens beslutningsstøtte og AAU - Udbydes ikke mere 1.14 Pålidelig software og softwarearkitektur AU F Modeldrevet, komponentbaseret udvikling af AAU 30 indlejret software 1.16 Systems Engineering og Hardware-software AU 34 Co-design 1.17 Intelligence and the web AAU F Masterprojekt sw-konstruktion E13, F14, E Webapplikationsudvikling AU E Brugbarhed AAU - Udbydes ikke mere Erstattes af Interaktive digitale medier AU - Erstattes af User Experience Design AAU E Interaktive fysiske produkter SDU E13, E Digital æstetik og computerspil AU - Udbydes ikke mere Erstattes af Brugerorienteret produktdesign SDU F Digital Storytelling AAU - Udbydes ikke mere 2

3 2.9 Interaktionsdesign og usability evaluering AAU E13, F Computerspil AU F Webkommunikation og sociale medier AU F Informationsarkitektur AAU F Masterprojekt I&M AU, AAU, SDU Ledelse af virksomhedsarkitektur AU-BSS E13, F Design af e-læring AAU It-projektledelse AU-BSS E14, F Arbejdspraksis og it AU F14, F1, F Vidensdeling, it og organisation AU E14, F Digital Kommunikation AU E13, F It-strategi og ledelse AU-BSS *** Udbydes ikke mere 3.9 Informationsarkitektur AAU - Flyttet til I&M Linjen 3.10 IKT strategi og markedsrelationer SDU **** Udbydes ikke mere 3.11 Digital forvaltning AAU - Udbydes ikke mere 3.12 It-lederen AAU F14, E It strategi AU-BSS F14, E1 Error! Bookmark not defined IKT og markedsrelationer SDU Udbydes ikke mere 3.1 It-organisationen AAU E14, F Implementering af it i sundhedsvæsenet AU F14, E It-forretningsforståelse og tilbudsproces AAU E13, F : It og forretningsudvikling i små og SDU E13, E14, E1 104 mellemstore virksomheder 3.19 Business Process Management and AAU Intet udbud 108 Innovation 3.20 It-forandringsagenten AAU F Globale projekter AAU E It-uddannelse og brugertræning AAU E Masterprojekt organisation AAU, AU, SDU 124 * Denne fagpakke udbydes ikke mere. Den er erstattet af 1.11 og 1.12 ** Denne fagpakke udbydes ikke mere. Den er erstattet af 1.14 *** Denne fagpakke udbydes ikke mere. Den er erstattet af 3.13 **** Denne fagpakke udbydes ikke mere. Den er erstattet af 3.14 ***** Interaktive Multimedier har skiftet navn til Interaktive digitale medier 1.2 sforhold Mindst 1/3 af en fagpakkes ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver (gælder dog ikke fagpakker, der har en anden fagpakke som forudsætning); de eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder masterprojekt (jf. 6 stk. 4 i eksamensbekendtgørelsen). Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af en fagpakkes ECTS-point; det gælder dog ikke for meritoverførte prøver (jf. 10 stk. 2 i eksamensbekendtgørelsen). I følgende tabel er enkeltfagenes belastning i ECTS angivet samt en samlet oversigt over prøveforhold. Fagpakke og enkeltfag ECTS Prøveform Softwarekonstruktion 1.1 It-sikkerhed Introduktion til it-sikkerhed Kryptologi It-sikkerhed i praksis 1.2 Indlejret Sandtids Software Sandtidsprogrammering Hardware/software grænseflader og arkitekturer Indlejrede systemer i netværk 1.6 XML- og webteknologi Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala 3

4 1.6.1 XML-teknologi Web-teknologi Web-projekt 1.8 Softwarearkitektur i praksis Grundlæggende softwarearkitektur Avancerede emner i softwarearkitektur Avancerede emner i softwarearkitektur 1.9 Pervasive computing og mobile services Pervasive computing Mobile services, tangible interfaces og kontekstafhængig mobil kommunikation Projekt i perv. comp. og tang. mob. services Database design, udvikling og optimering Databasemanagementsystemer Geo- og tids databaser Databaser for udviklere: Kompleks data og logik i databasen 1.12 Business intelligence: analyse af store databaser Data warehousing og OLAP Data mining: vidensopdagelse i Avanceret Business Intelligence 1.14 Pålidelig software og softwarearkitektur Pålidelig software Pålidelig softwarearkitektur Projekt i pålidelighed 1.1 Modeldrevet, komponentbaseret udvikling af indlejret software Modelbaseret analyse og design af indlejret software Test og verifikation af indlejret software Metoder og teknikker til robusthed 1.16 Systems Engineering og Hardware-software Codesign Systems engineering Hardware-software Co-design Projekt I Hardware-software Co-design 1.17 Intelligence and the web Intelligent Information Retrieval and Recommender Systems : Knowledge Discovery on the Web : Application of Intelligent Web techniques in an Industrial Context Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala 1.18 Masterprojekt på linjen I sw-konstruktion 1 Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala Interaktionsdesign og multimedier 2.1 Webapplikationsudvikling Hypermedier og Web Det interaktive og sociale Web Webevaluering og implementering 2.3 Interaktive digitale medier Webkommunikation grundlæggende Audiovisuel storytelling Interaktion i medier 2.4 Oplevelsesdesign Bruger-oplevelsesdesign og digital æstetik Brugercentrerede metoder i design og test af oplevelser Anvendt brugeroplevelsesdesign Mundtlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala 2. Interaktive fysiske produkter 1 Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala 2.7 Brugerorienteret produktdesign 1 Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala 2.8 Digital Storytelling Interaktiv storytelling og digital indholdspro Digital formidling Storytelling og praktisk formidling Skriftlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, intern prøve (projekt), 7 skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala 2.9 Interaktionsdesign og usability evaluering Interaktionsdesign Metoder til usability evaluering Skriftlig, intern prøve BE/IB Mundtlig, intern prøve, 7-skala 4

5 2.9.3 Evaluering og design i praksis Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala 2.10 Computerspil Computerspil som udtryk og interaktionsform Serious games Computerspil og sociale medier 2.11 Webkommunikation og sociale medier Webkommunikation Sociale medier 2.12 Informationsarkitektur Vidensorganisering Informationsøkologi Content management Systemer og Informationsarkitektur 2.13 Masterprojekt, linjen i interaktionsdesign og multimedier Organisation 3.1 Ledelse af virksomhedsarkitektur Virksomhedsarkitektur: koncepter og Implementering af virksomhedsarkitektur Ledelse af virksomhedsarkitektur i praksis 3.2 Design af e-læring E-læring fra ide til evaluering a Coaching og e-læring b Læringsstile og e-læring c Video som støtte for e-læring d Social software i e-læring Design af e-læring i praksis 3.3 It-projektledelse Ledelse ift. Beslutningstagere og leverandører Ledelse ift. Brugere og projektgruppe It-projektledelse i praksis 10 Skriftlig, Intern prøve, 7-skala Skriftlig, Intern prøve, 7-skala Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala 1 Mundtlig, ekstern prøve, /-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala 3. Arbejdspraksis og it 1 Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala 3.6 Vidensdeling, it og organisation 1 Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala 3.7 Digital kommunikation 1 Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala 3.12 It lederen Lederrollen og gruppeledelse Kommunikation og forandringsledelse It-lederen i praksis 3.13 It strategi Strategi for forretning og IT It-strategi og governance It-strategi i praksis 3.1 It-organisationen Ledelse af organisationen og it-relationer Ledelse af it drift, udvikling og innovation It-organisationen i praksis Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala 3.16 Implementering af it i sundhedsvæsenet 1 Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala 3.17 It-forretningsforståelse og tilbudsproces Forretningsudvikling og it-teknologiske Udbuds- og tilbudsproces it-forretningsforståelse.i praksis 3.18 : It og forretningsudvikling i små og mellemstore virksomheder Proces- og systemanalyse i SME Ledelse af systemimplementering i SME Systemimplementering i SME 3.19 Business Process Management and innovation Ledelse af forretningsprocesser Udvikling af forretningsprocesser Forretningsprocesser i praksis 3.20 It-forandringsagenten Forandring af arbejdsfællesskaber Forandringer af medarbejdere It-forandringsagenten 3.21 Globale projekter håndtering af distribueret samarbejde Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve(projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, ekstern prøve(projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve(projekt) 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve BE/IB Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala 1 Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala

6 3.22 It-uddannelse og brugertræning Kompetenceudvikling og it-støttede læreprocesser Organisatorisk udvikling og brugercentreret design It-uddannelse og brugertræning i praksis Skriftlig, intern prøve BE/IB Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve(projekt), 7-skala 3.23 Masterprojekt på linjen i organisation 1 Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala 6

7 1.3 Beskrivelse af de enkelte fagpakker Fagpakke 1.1: It-sikkerhed IT Security Faglige kompetencer: Deltagerne opnår fortrolighed med centrale begreber og problemstillinger indenfor itsikkerhed i relation til udvikling af software, samt værktøjer til at analysere it-sikkerhedsproblemer og - løsninger. Praksisorienterede kompetencer: Deltagerne ville lære at beherske centrale sikkerhedsrelaterede begreber, og evne at anvende dem i udvikling og vurdering af konkrete løsninger. Akademiske kompetencer: Deltagerne vil lære at abstrahere fra konkrete problemstillinger til mere generelle sikkerhedsmæssige begreber og løsninger. Fagpakken behandler it-sikkerhed ud fra et teknisk perspektiv, dvs. beskriver teknikker til sikring af Fortrolighed, Integritet, Tilgængelighed. Disse egenskaber vil blive betragtet ud fra tre vinkler: trusler mod dem, fx spoofing, uautoriseret adgang, buffer overflows, osv.; strategier for beskyttelse mod disse trusler, dvs. sikkerhedspolitikker, som fx den der benyttes af Java; og mekanismer til implementering af sikkerhedspolitikker, som fx kryptografi, adgangskontrol, firewalls osv. Der vil være fokus på mekanismer baseret på kryptografi og disses anvendelse, herunder fx public-key kryptografi, SSL, VPN, digitale signaturer, trådsløs sikkerhed. Enkeltfag 1.1.1: Introduktion til it-sikkerhed Introduction to IT Security Efter kurset har den studerende kendskab til de vigtigste teknikker til sikring af konfidentialitet, integritet og tilgængelighed af it-systemer. Mere specifikt er den studerende i stand til at: Beskrive de vigtigste sikkerhedsrisici indenfor sikre it-systemer Beskrive de vigtigste begreber og værktøjer indenfor kryptologi Analyse konkrete brugsscenarier og identificere de vigtigste sikkerhedsrisici Sammenligne og evaluere forskellige begreber og teknikkers anvendelighed til løsnings af konkrete sikkerhedsproblemer Designe sikkerhedspolitikker og sikkerhedsmodeller for konkrete brugsscenarier Af sikkerhedsrisici gennemgår vi eksempler som spoofing, uautoriseret adgang, buffer overflows, misbrug af sikkerheds api'er m.m. Af de vigtigste begreber indenfor kryptologi dækkes bl.a. fortrolighed, integritet og tilgængelighed. Af de vigtigste værktøjer ser vi bl.a. på symmetrisk kryptering, asymmetrisk (public-key ) kryptering, autentifikation af meddelelser, digitale signaturer og certifikater og adgangskontrol. Begreberne og teknikkerne eksemplificeres gennem en præsentation af de vigtigste standarder og protokoller der anvendes ved sikker kommunikation, med eksempler på anvendelser på internettet, herunder fx firewalls, autentificeret nøgleudveksling (SSL ) og X.09. Begreberne sikkerhedspolitik og sikkerhedsmodeller dækkes primært ved en gennemgang af eksempler fra design af operativsystemer, programmeringssprog og sikkerheds-api er. Mundtlig, intern prøve med censur. Bedømmelse: 7-trins skalaen. Der vil være et antal obligatoriske opgaver som skal være godkendt for at kunne tilmelde sig eksamen. 7

8 Enkeltfag 1.1.2: Kryptologi Cryptography Efter kurset opnår den studerende en dybere forståelse af hvordan de mest almindelige krypteringsalgoritmer og protokoller virker, og hvilke sikkerhedsgarantier de tilbyder. Mere specifikt er målet at den studerende er i stand til at: Beskrive hvordan de vigtigste værktøjer og protokoller fra kryptologien virker Beskrive hvilke sikkerhedsgarantier de forskellige værktøjer og protokoller tilbyder Forstå hvordan værktøjer og protokoller implementeres i praksis Forklare hvorfor de forskellige værktøjer og protokoller er designet som de er Kurset vil dække flg. primære emner: symmetrisk og public-key kryptering, digitale signaturer, hash funktioner, key management, og sikre protokoller (fx SSL og IPSec). Desuden vil vi indføre nogle begreber fra informationsteori, talteori og kompleksitet i det omfang de er nødvendige for at forstå de primære emner. Vi vil se på både teori og anvendelser gennem hele kurset. Som et karakteristisk eksempel kan nævnes at de digitale signaturer der rutinemæssigt bruges i ethvert homebanking system kræver brug af både ikketriviel talteori, og væsentlig programmeringsmæssig snilde for at opnå et effektivt system. Mundtlig, intern prøve med censur. Bedømmelse: 7-trins-skalaen. Der vil være et antal obligatoriske opgaver som skal være godkendt for at kunne tilmelde sig eksamen. Enkeltfag 1.1.3: It-sikkerhed i praksis IT Security in Practice Efter kurset kan den studerende Anvende begreber og teknikker fra it-sikkerheden på problemstillinger fra praksis. Reflektere over benyttede metoder og teknikkers anvendelighed i praksis. Dokumentere et it-sikkerheds projekt klart og utvetydig Kurset vil have to komponenter: Projektforløb, hvor de studerende (evt. i grupper) laver et praktisk projekt, som tilskyndes valgt af de studerende evt. med inspiration i dennes daglige arbejde. Præsentation af konkrete anvendelser af it-sikkerhed i praksis. I muligt omfang vil der her være indlæg fra virksomheder som anvender it-sikkerhed. Eksempler på anvendelser er: digital signatur, elektronisk betaling, auktioner, privacy og trådløs sikkerhed. Skriftlig rapport på basis af projektet udarbejdet i grupper (1-4 personer). Individuel ekstern prøve i form af mundtligt forsvar af projektrapport. Bedømmelse: 7-trins-skalaen. 8

9 Fagpakke 1.2: Indlejret Sandtids Software Real-Time Software Deltagere på fagpakken lærer principper for opbygning af software til tidskritiske indlejrede systemer, så de kan redegøre for og anvende teorien. Relevante sprog og værktøjer introduceres, så deltagerne bliver i stand til at specificere, designe, konstruere, analysere og verificere software samt integrere disse aktiviteter i en systematisk udviklingsproces for pålideligt software til indlejrede systemer, der skal overholde tidskrav. gruppe: Softwareudviklere, der ønsker at forbedre deres kompetencer til at udvikle indlejret software. Udbytte Undervisningsform: Undervisningen gennemføres i en kombination af netbaseret undervisning og seminarer. Viden: Deltagerne får viden om principper for udvikling af pålidelige programmer til tidskritiske anvendelser, viden om de specielle forhold for programmering op mod specialiseret hardware til indlejrede systemer, samt viden om netværk til indlejrede systemer. Færdigheder: Deltagerne får færdighed i at udvikle og analysere programmer til enkeltstående og distribuerede indlejrede systemer. Herunder kendskab til relevante programudviklingsværktøjer. Kompetencer: Deltagerne vil efter gennemført fagpakke være i stand til at designe og realisere pålidelige programløsninger til indlejrede systemer. Opbygning Fagpakken består af tre enkeltfag, der dækker henholdsvis sandtidsprogrammering, hardware/softwaregrænseflader og arkitekturer og indlejrede systemer i netværk. Øvrige bestemmelser Den tidligere udbudte fagpakker: Distribuerede Realtidssystemer kan ikke indgå sammen med denne fagpakke i en studerendes master studieprogram. Enkeltfag 1.2.1: Sandtidsprogrammering Real-Time Programming Fagets mål er at give deltagerne et bredt fundament inden for sandtidssystemer (real-time systems), så de er godt forberedte på at planlægge, designe og implementere software til indlejrede applikationer, hvor pålidelighed og korrekt håndtering af sandtidsaspekter er essentielt for anvendeligheden af softwaren. Efter gennemførelse af enkeltfaget har deltagerne: Viden Gennem fagpakken skal den studerende opnå viden om teorier, teknologier, discipliner, metoder og teknikker inden for følgende områder: Multiprogrammering og synkronisering Arkitektur af sandtidsprogrammer Beskrivelse af tidskrav Sandtidsfaciliteter i programmeringssprog Principper for tidstro afvikling (scheduling algoritms) Analyse af programafvikling (schedulability analysis) Analyse af ressurceforbrug (worst case execution time) Fejldetektion og fejltolerance, i sandtidsprogrammer Programundtagelser og undtagelseshåndtering 9

10 Den studerende skal ydermere kunne forholde sig kritisk og refleksivt i forhold til disse teoretiske emner. Færdigheder Den studerende skal kunne anvende teorier, metoder og modeller fra ovennævnte områder til at identificere, analysere, vurdere og komme med forslag til løsning af konkrete problemstillinger i praksis. Den studerende skal kunne argumentere for relevansen af de valgte teorier, metoder og modeller samt for det udarbejde løsningsforslag. Desuden skal den studerende kunne reflektere over betydningen for den sammenhæng løsningen indgår i. Konkret forventes det at den studerende efter gennemførelse af fagpakken er i stand til: at anvende og vurdere principper for og teknikker til udvikling af indlejret tidstro software, samt vurdere og integrere teknologier i relation til konkrete opgaver. Kompetencer Den studerende skal kunne reflektere over og udvikle egen praksis i relation til fagpakkens emne, kommunikere om problemstillinger og løsningsmodeller med såvel specialister som brugere og beslutningstagere, påtage sig ansvar for at styre og udvikle komplekse arbejdssituationer, der forudsætter nye løsningsmodeller. Konkret forventes det, at den studerende efter gennemførelse af fagpakken er i stand til: at anvende grundlæggende begreber og fagtermer inden for sandtids-programmering til at analysere og dokumentere et system med relevante parametre og diagrammer at analysere sprog og platforme til sandtid-systemer og vurdere fordele og ulemper ved anvendelse af dem at forstå principper og teorier for tidstro afvikling og vurdere forudsætningerne for deres anvendelse i konkrete situationer at kunne anvende basale teknikker til analyse af ressourceforbrug Undervisningsform: Undervisningen gennemføres i en kombination af netbaseret undervisning og seminarer. Deltagerne udarbejder et miniprojekt inden for fagets emne, som dokumenteres i en rapport på ca. 20 sider. Projektet kan udføres i mindre grupper. Individuel, intern mundtlig evaluering med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af projektrapporten for miniprojektet. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Enkeltfag 1.2.2: Hardware/software grænseflader og arkitekturer Hardware/Software Interfaces and Architectures Fagets mål er at give deltagerne et kendskab til metoder og teknikker til interaktion mellem computeren og dens fysiske omgivelser. Viden Gennem fagpakken skal den studerende opnå viden om teorier, teknologier, discipliner, metoder og teknikker inden for følgende områder: Sensorer og aktuatorer: Typer og funktionsprincipper Kommunikation med ydre enheder, polling, afbryderutiner, timing Typiske hardware platforme og arkitekturer Brug af dedikeret hardware/controllere Multi-core, heterogene arkitekturerer, og rekonfigurerbar hardware (typisk FPGA) Sandtidsoperativsystemer (real-time operating systems) Den studerende skal ydermere kunne forholde sig kritisk og refleksivt i forhold til disse teoretiske emner Færdigheder 10

11 Den studerende skal kunne anvende teorier, metoder og modeller fra ovennævnte områder til at identificere, analysere, vurdere og komme med forslag til løsning af konkrete problemstillinger i praksis. Den studerende skal kunne argumentere for relevansen af de valgte teorier, metoder og modeller samt for det udarbejde løsningsforslag. Desuden skal den studerende kunne reflektere over betydningen for den sammenhæng løsningen indgår i. Konkret forventes det at den studerende efter gennemførelse af fagpakken er i stand til at analysere tidsmæssige forhold om I/O, forstå I/O-driveres indplacering i operativsystemer, forstå brugen af avancerede arkitekturer, samt have færdighed i at udvikle simple drivere. Kompetencer Den studerende skal kunne reflektere over og udvikle egen praksis i relation til fagpakkens emne, kommunikere om problemstillinger og løsningsmodeller med såvel specialister som brugere og beslutningstagere, påtage sig ansvar for at styre og udvikle komplekse arbejdssituationer, der forudsætter nye løsningsmodeller. Konkret forventes det, at den studerende efter gennemførelse af fagpakken er i stand til at analysere og beskrive konkrete sensorer og aktuatores virkemåde, foretage argumenteret valg for arkitektur, samt realisere drivere til konkrete kerner eller operativsystemer.undervisningsform: Undervisningen gennemføres i en kombination af netbaseret undervisning og seminarer. Deltagerne udarbejder et miniprojekt inden for fagets emne, som dokumenteres i en rapport på ca. 20 sider. Projektet kan udføres i mindre grupper. Individuel, intern, mundtlig evaluering med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af miniprojektet. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Enkeltfag 1.2.3: Indlejrede systemer i netværk : Networked Embedded Systems Efter gennemførelse af faget har deltagerne: dyb forståelse for distribuerede systemers fundamentale egenskaber og opbygning, samt viden om, og betydningen heraf, for systemadfærd og systemdesign for tidstro programmer. Viden Gennem fagpakken skal den studerende opnå viden om teorier, teknologier, discipliner, metoder og teknikker inden for følgende områder: Struktur af og modeller for distribuerede systemer Distribuerede algoritmer Eksempler på et eller flere distribuerede systemer Sandtids-kommunikationsnetværk, inklusive time-triggered netværk Middleware for sådanne netværk, fx. CORBA-RT Den studerende skal ydermere kunne forholde sig kritisk og refleksivt i forhold til disse teoretiske emner Færdigheder Den studerende skal kunne anvende teorier, metoder og modeller fra ovennævnte områder til at identificere, analysere, vurdere og komme med forslag til løsning af konkrete problemstillinger i praksis. Den studerende skal kunne argumentere for relevansen af de valgte teorier, metoder og modeller samt for det udarbejde løsningsforslag. Desuden skal den studerende kunne reflektere over betydningen for den sammenhæng løsningen indgår i. Konkret forventes det at den studerende efter gennemførelse af fagpakken er i stand til: at redegøre for grundlæggende problemer og distribuerede algoritmer til løsning deraf, har færdighed i at realisere/implementere distribuerede systemer eller algoritmer, samt solidt kendskab til relevante platforme og vurdere og analysere anvendeligheden af disse i konkrete anvendelser. Kompetencer Den studerende skal kunne reflektere over og udvikle egen praksis i relation til fagpakkens emne, kommunikere om problemstillinger og løsningsmodeller med såvel specialister som brugere og beslutningstagere, påtage sig ansvar for at styre og udvikle komplekse arbejdssituationer, der forudsætter 11

12 nye løsningsmodeller. Konkret forventes det, at den studerende efter gennemførelse af fagpakken er i stand til at analysere og beskrive distribuerede systemer, foretage argumenteret valg for distribueret arkitektur og algoritme, samt realisere grundlæggende distribuerede systemer. Undervisningsform: Undervisningen gennemføres i en kombination af netbaseret undervisning og seminarer. Deltagerne arbejder med et projekt, hvor de har fokus på at designe og/eller implementere et distribueret system eller en distribueret algoritme med sandtidsaspekter, som dokumenteres i en rapport på ca. 20 sider. Projektet kan udføres i mindre grupper. Individuel, ekstern, mundtlig evaluering med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af miniprojektet. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. 12

13 Fagpakke 1.6: XML- og webteknologi XML and Web Technologies De studerende opnår overblik over det store kompleks af teknologier, der danner fundamentet for udvikling af web-applikationer og -services baseret på XML. De studerende bliver præsenteret for en række af disse teknologier på et niveau, så de opnår et praktisk kendskab til dem og bliver i stand til at kombinere teknologierne til komplette anvendelser. Fagpakken styrker de studerendes evner til at overskue komplekse systemer, navigere gennem store og uoverskuelige specifikationer samt forholde sig kritisk til industrielle standarder. Fagpakken i XML- og webteknologi giver dig et overblik over teknologierne. Du får praktiske erfaringer med en række af teknologierne, og kritiske diskussioner og sammenligninger indgår i undervisningen. Fagpakken dækker XML og de tilhørende teknologier : DTD, XML Schema, Relax NG, XPath, XSLT, XQuery, DOM, JDOM, JAXB, SAX, STX) www og de tilhørende teknologier:http, SSL, Servlets, JSP, REST, WSDL, SOAP, UDDI. Enkeltfag 1.6.1: XML-teknologi XML Technologies Deltagerne opnår beskrive formålene og relationerne mellem de centrale XML teknologier. anvende XML og de relaterede teknologier til at repræsentere, beskrive og transformere semistruktureret data. evaluere styrker og svagheder ved relaterede teknologier og vælge de mest velegnede til et konkret projekt. Faget dækker XML-teknologierne: DTD XML Schema Relax NG XPath XSLT XQuery DOM JDOM JAXB SAX STX. 90 minutters multiple choice prøve uden forberedelse. Intern prøve med censur. Bedømmelse: 7-trinsskalaen. Godkendelse af et mindre antal programmeringsopgaver er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Enkeltfag 1.6.2: Web-teknologi Web Technologies Deltagerne opnår beskrive formålene og relationerne mellem de centrale Web teknologier. programmere dynamiske Web applikationer. 13

14 evaluere styrker og svagheder ved relaterede teknologier og vælge de mest velegnede til et konkret projekt. Faget dækker web-teknologierne HTTP SSL Servlets JSP REST WSDL SOAP UDDI. 90 minutters multiple choice prøve uden forberedelse. Intern prøve med censur. Bedømmelse: 7-trinsskalaen. Godkendelse af et mindre antal programmeringsopgaver er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Enkeltfag 1.6.3: Web-projekt Web Project Deltagerne opnår udvælge og motivere teknologier til et konkret Web-udviklingsprojekt. implementere og aftest et Web-system sammensat af forskellige teknologier. dokumentere design og funktionalitet af et Web-system. De studenrede arbejder i grupper med at beskrive et muligt web-system - gerne med udgangspunkt i erfaring fra deres eget arbejde. Arbejdet skal munde ud i en rapport, der diskuterer mulige designløsninger og fordele og ulemper ved anvendelse af forskellige teknologier. Derefter skal en fungerende prototype af systemet udvikles og beskrives. 1 minutters mundtlig prøve med besvarelse af et udleveret spørgsmål om det system gruppen har udviklet (spørgsmålet udleveres en uge før prøven). Prototypen og rapporten indgår tilsammen i bedømmelsen på lige fod med den mundtlige præstation. Ekstern prøve. Bedømmelse: 7-trins-skalaen 14

15 Fagpakke 1.8: Softwarearkitektur i praksis Software architecture in practice Kompetencebeskrivelse Faglige kompetencer: Deltagerne opnår fortrolighed med centrale begreber og problemstillinger inden for emneområdet, samt teknikker til analyse, design og evaluering af software-arkitektur Praksisorienterede kompetencer: Fortrolighed med terminologi i relation til analyse og diskussion af software-arkitektur. Der vil blive arbejdet med konkrete metoder og teknikker til dokumentation, arkitektur-evaluering, software-udvikling baseret på arkitektur, samt taktikker til opnåelse af identificerede kvaliteter Akademiske kompetencer: Der vil blive lagt vægt på analytiske aspekter, metodik og formidlingsevner. et er væsentlige og nyere resultater inden for forskning og praksis i emnet software-arkitektur. Herunder vil der blive berørt en række hovedemner og et udvalg af delemner: Begrebsapparat Definitioner Standarder Arkitekturbeskrivelse Strukturer, -views og -viewpoints Klassifikationer, relationer til praksis og andre emner Dokumentation. Arkitekturdesign og udvikling Kvalitetsattributter. Definitioner og metrikker Kvalitetstaktikker og operationalisering/opnåelse af disse kvaliteter Stilarter og mønstre Udviklingsmetoder for arkitekturer Performance Engineering (teknikker, metoder og best practices for design af systemer med høje krav til performance og skalerbarhed) Prototyping og -simulation Arkitektur i relationer til udviklingsprocesser. Arkitekturevaluering Evalueringsmetoder Impedansproblematikker Arkitektur- evalueringsmetoder. Case studies og best practice Relationer til software genbrug Produktlinje arkitekturer og frameworks Komponent-teknologier, kompositionel komponent-baseret software udvikling Service-orienterede arkitekturer. Gennem de praktiske projekter kan deltagernes erfaring fra konkrete projekter bidrage til gruppens erfaringsbase og danne grundlag for teoridannelse, eksperimenter og samarbejdsprojekter. Enkeltfag Grundlæggende softwarearkitektur Fundamental software architecture Læringsmålet med kurset er, at den studerende kan medvirke til at dokumentere og designe moderat komplekse softwarearkitekturer samt analysere arkitekturens egenskaber. Specifikt er målet at den studerende er i stand til at: Beskrive fundamentale begreber og definitioner inden for softwarearkitektur. Analysere eksisterende software systemer og specifikationer ud fra softwarearkitektur terminologi. Analysere konkret kildekode og taktikker og vurdere konsekvenser for arkitektur kvaliteter. Sammenligne og evaluere begreber og teknikkers anvendelighed på konkrete problemstillinger, eksempelvis arkitekturdokumentation og kildekodefragmenter, af moderat kompleksitet 1

16 Sammenligne og evaluere forskellige formuleringer af fundamentale begreber og definitioner, f.eks. fra forskellige forfattere eller standarder. Dokumentere softwarearkitektur ved hjælp af views og grafisk notation. Designe arkitekturer af moderat kompleksitet som opfylder relevante kvalitetskriterier. et er væsentlige og fundamentale resultater inden for forskning og praksis i emnet softwarearkitektur. Hovedemner er: Begrebsapparat o Definitioner o Standarder. Arkitekturbeskrivelse o Strukturer, -views og -viewpoints o Klassifikationer, relationer til praksis og andre emner o Dokumentation. Arkitekturdesign og udvikling o Kvalitetsattributter. Definitioner og metrikker o Kvalitetstaktikker og operationalisering/opnåelse af disse kvaliteter o Stilarter og mønstre. Case studies og best practice o Produktlinjearkitekturer og frameworks o Komponent- teknologier, kompositionel komponent-baseret software udvikling. Mundtlig prøve uden forberedelse. Godkendelse af et mindre antal konkrete opgaver. Intern prøve, 7-trinsskala. Enkeltfag 1.8.2: Avancerede emner i softwarearkitektur Advanced topics in software architecture. Læringsmålet med kurset er, at den studerende kan planlægge og udvikle en softwarearkitektur af moderat kompleksitet samt planlægge og foretage en softwarearkitektur evaluering. Specifikt er målet at den studerende er i stand til at: Beskrive softwarearkitekturs rolle i udviklingsmetoder og processer, evalueringsmetoder for softwarearkitektur samt teknikker til rekonstruktion af arkitektur. Analysere typer af software arkitekturer, f.eks. service orienterede-, komponent-baserede-, og produktlinje-arkitekturer vha. fundamentale begreber, udviklingsmetoder og evalueringsmetoder. Sammenligne og evaluere forskellige udviklings-, evaluerings- og rekonstruktionsmetoders fordele og ulemper samt konsekvenser for software-arkitektur. Designe og evaluere en arkitektur med anvendelse af udviklingsprocesser og evalueringsteknikker. Sammenligne, relatere, og reflektere over state-of-the-art forskning i softwarearkitektur. et er væsentlige og nyere resultater inden for forskning og praksis i emnet software-arkitektur. Herunder vil der blive berørt en række hovedemnerne og et udvalg af delemner: Arkitekturdesign og udvikling o Kvalitetstaktikker og operationalisering/opnåelse af disse kvaliteter o Udviklingsmetoder for arkitekturer o Prototyping og simulation o Performance Engineering (teknikker, metoder og best practices for design af systemer med høje krav til performance og skalerbarhed) o Arkitektur i relationer til udviklingsprocesser. Arkitekturevaluering o Evalueringsmetoder o Impedansproblematikker o Arkitektur-evalueringsmetoder. Arkitekturrekonstruktion 16

17 o Teknikker og metoder til rekonstruktion af arkitektur Case studies og best practice o Relationer til software-genbrug o Avancerede aspekter af produktlinje arkitekturer og frameworks o Service-orienterede arkitekturer. Mundtlig prøve uden forberedelse. Godkendelse af et mindre antal konkrete opgaver. Intern prøve, 7-trinsskala. Enkeltfag 1.8.3: Softwarearkitektur forsknings- og udviklingsprojekt Research and development project in software architecture. Læringsmålet med kurset er, at den studerende anvender og reflekterer over softwarearkitektur i relation til et større, konkret, software-projekt. Specifikt er målet at den studerende er i stand til at: Anvende begreber, teknikker og metoder til at specificere, designe, og evaluere en arkitektur af stor kompleksitet. Evaluere teknikkers, metoders, og fundamentale begrebers styrker og svagheder i en konkret sammenhæng. Kommunikere softwarearkitektur dokumentation og analyser klart og utvetydigt. Større projektforløb omkring en konkret software-arkitektur, fx et konkret projekt på den studerendes arbejdsplads eller et open source-projekt. Skriftlig rapport på basis af projektet. Mundtligt forsvar i tilknytning til projektrapporten. Ekstern prøve, 7-trinsskala. 17

18 Fagpakke 1.9: Pervasive computing og mobile services Pervasive Computing Kompetencebeskrivelse Gennem fagpakken opnår den studerende kompetencer til at arbejde professionelt med pervasive computing, specielt mobile services og tangible devices, herunder: teoretisk viden om og indsigt i grundlæggende aspekter af pervasive computing: berigelse (eng: augmentation) af personer, genstande og omgivelser, digital/fysisk integration, kontekst og mobilitet metodisk indsigt i design og evaluering af pervasive computing systemer, specielt mobile services og grænseflader. praktisk-konstruktive kompetencer inden for konstruktion af pervasive computing systemer, specielt mobile services og tangible interfaces, grænseflader og brug af kontekst information. Teoretiske, tekniske, metodiske, konstruktionsmæssige og betjeningsmæssige aspekter af pervasive computing, herunder mobile services og tangible interfaces, "berigelse" (eng: augmentation) af personer, genstande og omgivelser, digital/fysisk integration, kontekst og mobilitet. Nye modeller for interaktion og nye typer af grænseflader. Enkeltfag Pervasive computing Pervasive Computing Kompetencer Gennem enkeltfaget opnår den studerende kompetencer til at arbejde med pervasive computing, herunder: teoretisk viden om grundlæggende aspekter af pervasive computing: berigelse (eng: augmentation) af personer, genstande og omgivelser, digital/fysisk integration metodisk indsigt i design og evaluering af pervasive computing systemer. praktisk-konstruktive kompetencer inden for konstruktion af pervasive computing systemer Deltagerne skal ved afslutningen af kurset kunne: beskrive og klassificere grundlæggende aspekter af pervasive computing: berigelse (eng: augmentation) af personer, genstande og omgivelser, digital/fysisk integration diskutere og perspektivere metoder til design og evaluering af pervasive computing systemer. konstruere elementer til pervasive computing systemer. Mundtlig, intern prøve, 7-skala Enkeltfag Mobile services, tangible interfaces og kontekstafhængig mobil kommunikation. Mobile services, tangible interfaces and context-dependent mobile communication Kompetencer Gennem enkeltfaget opnår den studerende kompetencer til at arbejde professionelt med pervasive computing, specielt mobile services og tangible interfaces, herunder: teoretisk viden om og indsigt i grundlæggende aspekter kontekst og mobilitet metodisk indsigt i design og evaluering af mobile services og grænseflader. praktisk-konstruktive kompetencer inden for konstruktion af mobile services, fysiske og digitale grænseflader og brug af kontekst information. Deltagerne skal ved afslutningen af kurset kunne: beskrive og klassificere grundlæggende aspekter af kontekst og mobilitet diskutere og perspektivere metoder til design og evaluering af mobile services, tangible interfaces og fysiske/digitale grænseflader. konstruere elementer til mobile services, tangible interfaces og fysiske/digitale grænseflader, herunder bruge kontekst information. 18

19 Mundtlig, intern prøve, 7-skala Enkeltfag Projekt i pervasive computing og tangible, mobile services. Project in pervasive computing and tangible, mobile services Kompetencer Gennem enkeltfaget opnår den studerende kompetencer til at arbejde professionelt med pervasive computing, specielt mobile services og tangible interfaces, herunder: øget teoretisk indsigt i grundlæggende aspekter af pervasive computing: berigelse (eng: augmentation) af personer, genstande og omgivelser, digital/fysisk integration, kontekst og mobilitet øget metodisk indsigt i design og evaluering af pervasive computing systemer, specielt mobile services, tangible interfaces og fysiske/digitale grænseflader. praktisk-konstruktive kompetencer inden for konstruktion af pervasive computing systemer, specielt mobile services og tangible interfaces, grænseflader og brug af kontekst information. Læringsmålet med kurset er, at den studerende anvender og reflekterer over pervasive computing, mobile services og tangible interfaces i relation til et større, konkret, projekt. Specifikt er målet at den studerende efter kurset kan: Anvende begreber, teknikker og metoder til at specificere, designe, og evaluere pervasive computing og/eller mobile services og tangible interfaces. Evaluere teknikkers, metoders, og fundamentale begrebers styrker og svagheder i en konkret sammenhæng Kommunikere beskrivelser og analyser klart og utvetydigt. Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala 19

20 Fagpakke 1.11: Database design, udvikling og optimering Database Design, Development and Optimization Fagpakkens mål er at give de studerende et solidt kendskab til de teknologier og teorier, der ligger bag de database systemer, der anvendes til at gemme data fra f.eks. administrative systemer og web applikationer. Herunder anvendelse af avancerede teknologier til at gemme og forespørge på komplekse data f.eks. geodata (spatielle data), XML, og tekst. Med udgangspunkt i den relationelle datamodel og den tilhørende standard SQL skal de studerende lære, hvad et godt database design er. Dette skal gøre de studerende i stand til i praksis at kunne implementere, bruge og vedligeholde en database. De studerende skal kunne lave avancerede udtræk fra en database f.eks. til afrapportering og de skal kunne ændre databasens indhold, begge dele vha. spørgesproget SQL. De studerende skal lære principperne for, hvorledes et database management system (DBMS) er opbygget for at kunne tune forespørgsler. Den relationelle data model er i dag udvidet til en objekt-relationel database model, der gør det muligt at gemme og forespørge på komplekse data typer. De studerende skal lære at anvende komplekse data typer for geo-, tids- og XML-data. Herudover skal de studerende lære at design og implementere nye brugerdefinerede data typer vha. såkaldte stored procedures. Databaseteknologi anvendes i en bred vifte af softwaresystemer og mængden af data, der gemmes synes at være evigt voksende. Det er derfor væsentligt i dag at være i stand til at bygge softwaresystemer, der kan håndtere mange opdateringer og forespørgsler fra mange samtidige brugere. Databaser har en stærk tendens til at forblive i drift i mange flere år end først planlagt. Herudover tilgås en database ofte fra en langt række softwaresystemer. Det er derfor væsentligt, at designet af en database er godt fra begyndelsen. Et godt design skaber grundlaget for at en database kan afvikle forespørgsler effektivt og at databasen kan vedligeholdes uden at softwaresystemerne, der benytter databasen, skal omskrives. Relationelle database management systemer (RDBMSer) er grundlaget for langt de fleste databaser i dag. Disse systemer er skræddersyet til at håndtere basale data typer som strenge, tal og datoer. Mange softwaresystemer har brug for mere avancerede data typer til f.eks. geodata som det kendes fra Google Maps og Microsoft Virtual Earth. De avancerede data typer er derfor blevet tilføjet til en række RDBMSer. Brugen af de avancerede data typer gør det muligt at flytte logik (programkode) ind i selve DBMSen i form af såkaldte stored procedures. Fagpakken dækker: Design af relationelle database således disse let kan vedligeholdes Grundlæggende og avancerede forespørgsler med et specielt fokus på SQL Optimering af forespørgsler, herunder fysisk database design såsom indeksstrukturer og brug af disse. Design og implementation af stored procedures og triggers Design og brug af avancerede data typer i et objekt-relationelt database management system (ORDBMS). Herunder data typer til XML dokumenter, geodata, tidsdata (temporal data), samt bruger-definerede data.. Øvrige bestemmelser Fagpakken 1.3 Databaseteknologi effektiv håndtering af store datamængder kan ikke indgå sammen med denne fagpakke (1.11) i en studerendes master studieprogram. Enkeltfag : Databasemanagementsystemer Database Management Systems Efter kurset kan den studerende Konstruere og vurdere et databasedesign via brug af relevante diagrammeringsteknikker Konstruere og vurdere et databaseskema, der overholder relevante designkriterier 20

21 Konstruere og vurdere komplekse forespørgsler i relevante spørgesprog, herunder SQL Konstruere transaktioner, der overholder relevante tekniske og forretningsmæssige kriterier Forstå og vurdere den relationelle datamodel Forstå den interne opbygning af et databasemanagementsystem (DBMS) Forstå og anvende basal forespørgselsoptimering (tuning) Forstå hvorledes data repræsenteres fysisk i et DBMS. Forstå og vurdere de teorier der vedrører korrekt transaktionsudførelse, herunder samtidighedskontrol og fejlhåndtering Den relationelle datamodel Databasedesign, herunder Entitets-Relations modellering (ER modellering) Spørgesprog, herunder SQL Integritet, herunder begrebet nøgler Dataorganisering og indicering, herunder træ og hash datastrukturer Udførelse af forespørgsler, herunder optimering/tuning Transaktionshåndtering De studerende skal i løbet af kurset udarbejde et miniprojekt i grupper. Dette projekt skal omhandle de centrale emner, der dækkes i kurset. Miniprojektet skal være anvendelsesorienteret dvs. bruge de teknologier og teorier, der gennemgås i kurset. Det er ideelt hvis miniprojektet er relateret til og relevant for de studerendes jobs. Individuel, intern evaluering med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af projektrapporten for miniprojektet. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Prøven varer normalt en halv time. Enkeltfag : Geo- og tids databaser Spatial and Temporal Databases Efter kurset kan den studerende Forstå og anvende de basale spatielle (geodata) typer inklusive digitale vejkort Forstå de mest udbredte geodata indekserings teknikker Forstå og anvende spatiale operationer så som overlap, i nærheden af, inde i og spatiale join Forstå og anvende tidsdata (temporale data) på en struktureret facon Forstå og anvende temporale nøgler, joins og coalescing Forstå forskelle på relationelle database systemer og objekt-relationelle database systemer Forstå og anvende spatio-temporale data (f.eks. GPS data) Forstå og anvende basale bruger-definerede data typer Forstå og anvende stored procedures til at implementere mindre stykker logik Forstå og anvende triggers Analysere datahåndteringsbehovet for en konkret problemstilling Relatere den konkrete problemstilling til fagområdet Designe en teknisk datahåndteringsløsning for en konkret problemstilling Implementere løsninger med de relevante komplekse datatyper vha. førende værktøjer Geodata / Spatielle data o Fundamentale spatielle geo datatyper o Nærmest-nabo (k-nn), punkt og range forespørgsler o Spatielle indeksering (f.eks. R-træer, quad-træer og space-filling curves) o Spatielle joins og spatielle relationships (f.eks. overlapper, i nærheden af, vest for) o Case studie med GPS data og et digital vejkort gemt i en objekt-relationel database Tids / Temporale data o Temporale SQL data type, f.eks. period og interval o Transaktionstid versus validtid o Temporale data modeller herunder temporale nøgler o Coalescing af temporal data 21

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 1. august 2014 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 1. august 201 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED SYDDANSK UNIVERSITET i IT-VEST SAMARBEJDET 1. august 201 Studieordningen er godkendt 2. juni 201 af Studienævn for Masteruddannelserne på Samfundsog

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 1. august 2011 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 1. august 2012 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 20. marts 2009 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED SYDDANSK UNIVERSITET i IT-VEST SAMARBEJDET 16. november 2010 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 10. marts 2008 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 29. juni 2007 1 2 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED Science and Technology Aarhus Universitet i IT-VEST SAMARBEJDET 1. august 2016 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. ved Aarhus Universitet. i IT-VEST SAMARBEJDET

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. ved Aarhus Universitet. i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT ved Aarhus Universitet i IT-VEST SAMARBEJDET September 2007 Generel del af studieordning for masteruddannelsen i it Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1. Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 2. september 2006 1 Fagbilag til studieordning for masteruddannelsen i it Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Master i it, specialiseringen i softwarekonstruktion 2012545 Fagpakken it-sikkerhed 2012546 Introduktion til it-sikkerhed, enkeltfag 2012547

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi April 2007 [v3] 1 Introduktion... 2 2 Formål... 2 3 Indhold... 2 4 Adgangskrav... 3 5 Eksaminer... 3 6 Studieplan... 3 6.1 Formelle modeller

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet

STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet Revideret 16.05.2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi 19/5 2003 1 Introduktion... 2 2 Formål... 2 3 Indhold... 2 4 Adgangskrav... 3 5 Eksaminer... 3 6 Studieplan... 3 7 Beskrivelse af de enkelte

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige

Læs mere

Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT)

Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT) Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT) Af Sanne Fraas November 2012 Indhold Om undersøgelsen... 2 Baggrund... 2 Nuværende jobsituation... 3 Beskæftigelse... 3 Indflydelse på arbejdssituationen...

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere

Indstilling Master i IT-sikkerhed. Jette Lundin it-vest leder på Handelshøjskolen Lektor på IFI

Indstilling Master i IT-sikkerhed. Jette Lundin it-vest leder på Handelshøjskolen Lektor på IFI Indstilling Master i IT-sikkerhed Jette Lundin it-vest leder på Handelshøjskolen Lektor på IFI Baggrund Med it i alting, Supply Change Management, netværksorganisationer og med systemer sammensat af kommunikerende

Læs mere

DATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2 NOVEMBER, 2012. Bachelororientering IT SPECIALISERINGSVALG.

DATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2 NOVEMBER, 2012. Bachelororientering IT SPECIALISERINGSVALG. 2 NOVEMBER, 2012 Bachelororientering IT SPECIALISERINGSVALG csaudk Bachelororientering hvorfor? Bachelor Specialisering Kandidat.Alle skal træffe valg i løbet af bachelorudannelsen, som kan have indflydelse

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.3 Revideret august 2015 Side 0 af 12 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Kapitel 1. Uddannelsernes faglige profil. Formål

Kapitel 1. Uddannelsernes faglige profil. Formål Studieordning for masteruddannelse i it-ledelse, masteruddannelse i interaktionsdesign og masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi 1. Introduktion...2 2. Formål...2 3. Indhold...2 4. Adgangskrav...3 5. Eksaminer...3 6. Rammer for sammensætning af studieplan...3 Samlet oversigt

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Rolf Fagerberg Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Studiestart, 1. september, 2014 1 / 15 Hvad arbejder du med bagefter?

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ENKELTFAGSKURSER OPNÅ NYE KOMPETENCER itu.dk/enkeltfag OM ENKELTFAG Hvert semester udbyder IT-Universitetet omkring 80 forskellige kurser. Et enkeltfagskursus tager 12-16 uger,

Læs mere

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Studieordning del 1-2015

Studieordning del 1-2015 Studieordning del 1-2015 Fællesdel Professionsbachelor i webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 10 1. Indhold fælles del 1. Indhold fælles del...1 1. Uddannelsens

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Studieordning del 3-2014

Studieordning del 3-2014 Studieordning del 3-2014 Valgfag Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 6 del 3 Valgfag 1. Valgfrie uddannelseselementer...2 2. Valgfaget Android...2 3.

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i it ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i it ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i it ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret per 9. maj 2012 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens formål, varighed og titulatur

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret januar 2015 Side 0 af 10 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder... 1 3.1 Kerneområdet Webudvikling

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET Vi gør Danmark usædvanligt dygtig til at skabe værdi med it OM IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-Universitetet i København er et selvstændigt,

Læs mere

Fagmodul i Informatik af 1. september 2013 Med ændringer af 1. februar 2014 og 1. september 2015

Fagmodul i Informatik af 1. september 2013 Med ændringer af 1. februar 2014 og 1. september 2015 ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Fagmodul i Informatik af 1. september 2013 Med ændringer af 1. februar 2014 og 1. september 2015 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2013-76 Ændringerne af 1. februar

Læs mere

Skab forandring med it

Skab forandring med it Master i it Skab forandring med it Læs Master i it en fleksibel efteruddannelse 2014 SOFTWAREARKITEKTUR OG DESIGN SIDE 4 FORRETNINGSUDVIKLING MED IT SIDE 6 UDVIKLING MED OG TIL BRUGERNE SIDE 8 STUDERENDE

Læs mere

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Ændringer er markeret med understregning. 10. Modul 1: Organisationskultur ( Organizational culture)

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I it science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I IT IT I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i it. Her er en beskrivelse af uddannelsens indhold

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I IT PÅLIDELIG SOFTWARE & SOFTWAREARKITEKTUR. efter- og eådervadnsl 2012/2013i

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I IT PÅLIDELIG SOFTWARE & SOFTWAREARKITEKTUR. efter- og eådervadnsl 2012/2013i ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR MASTER I IT PÅLIDELIG SOFTWARE & SOFTWAREARKITEKTUR efter- og eådervadnsl 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

DIPLOM i INFORMATIONSTEKNOLOGI

DIPLOM i INFORMATIONSTEKNOLOGI DIPLOM i INFORMATIONSTEKNOLOGI Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 2 Målgruppe... 2 Tilrettelæggelse... 2 Enkeltfag... 3 Fagligt indhold...

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Skab forandring med it

Skab forandring med it Skab forandring med it Læs en fleksibel efteruddannelse 2014 SOFTWAREARKITEKTUR OG DESIGN SIDE 4 FORRETNINGSUDVIKLING MED IT SIDE 6 UDVIKLING MED OG TIL BRUGERNE SIDE 8 STUDERENDE PÅ DELTID SIDE 10 Masteruddannelsen

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Om forretningsmæssige kompetencer

Om forretningsmæssige kompetencer Om forretningsmæssige kompetencer Uddanner universiteterne kun i det de forsker i? DI, Industriens Hus - 22. september 2009 Jørn Johansen JoJ@delta.dk www.deltaaxiom.com www.delta.dk Tlf.: 72194421 1 Delta

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

På hvilke(n) institution(er), har du fulgt fagpakker i løbet af din uddannelse til Master i it?

På hvilke(n) institution(er), har du fulgt fagpakker i løbet af din uddannelse til Master i it? Evalueringsrapport, Fagpakken Masterprojekt, efterår 2015 Evalueringsundersøgelsen blev sendt til 4 studerende den 2/2 2016. Tre har gennemført hele undersøgelsen, mens en kun har besvaret en del af undersøgelsen,

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

Skab forandring med it

Skab forandring med it Skab forandring med it Læs Master i it en fleksibel efteruddannelse Master i it SOFTWARE- ARKITEKTUR OG DESIGN SIDE 4 FORRETNINGS- UDVIKLING MED IT SIDE 6 PRODUKT- OG SERVICE- UDVIKLING SIDE 8 STUDERENDE

Læs mere

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Kandidat i Erhvervsøkonomi Forandringsledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration

Læs mere

Csaudk. Bachelororientering Forår 2013 Valgfrie kurser på bacheloruddannelsen i It INSTITUT FOR DATALOGI SCIENCE & TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET

Csaudk. Bachelororientering Forår 2013 Valgfrie kurser på bacheloruddannelsen i It INSTITUT FOR DATALOGI SCIENCE & TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET Bachelororientering Bachelororientering Forår 2013 Valgfrie kurser på bacheloruddannelsen i It Csaudk Vigtige valg Krav til studieprogrammet Praktiske oplysninger valgfrie kurser? kandidat eller ej? slides

Læs mere

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget.

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget. Rettelsesblad til Studieordning for Tilvalgsuddannelsen i webkommunikation 2015 Gælder kun for studerende indskrevet pr. 1. september 2015 og kun for undervisning i foråret 2016 26. It-pædagogik udgår

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Jan-juni 2016 Institution UCH/ Handelsskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Business IT B Lars

Læs mere

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology)

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology) BILAG 2: Kandidatuddannelser Studieordninger for kandidatuddannelser i naturvidenskab og teknisk videnskab. Ordningerne er gældende for studerende, som optages sommeren 2005 eller senere. Teknisk IT -

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Evalueringsrapport Master i it

Evalueringsrapport Master i it Evalueringsrapport Master i it Fagpakken It-forretningsforståelse og tilbudsproces Linjen i Organisation Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA 1 af 8 Denne linjebeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

CURRICULUM VITAE. Personlige oplysninger. Michael Alrøe. Uddannelse. Kurser og efteruddannelse. Michael Alrøe. Navn Fødselsår 1964 LinkedIn

CURRICULUM VITAE. Personlige oplysninger. Michael Alrøe. Uddannelse. Kurser og efteruddannelse. Michael Alrøe. Navn Fødselsår 1964 LinkedIn CURRICULUM VITAE Personlige oplysninger Navn Fødselsår 1964 LinkedIn Michael Alrøe http://www.linkedin.com/in/alroe Uddannelse 1988 Dataingeniør, Ingeniørhøjskolen Århus Teknikum 1985 Student (Matematik/Fysik),

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Data Warehouse Knowledge is Power - Sir Francis Bacon -

Data Warehouse Knowledge is Power - Sir Francis Bacon - Data Warehouse 4. sem. datamatiker uddannelse Tietgen Skolen Odense Skrevet af Troels Markvard Andersen (DM08228) Knowledge is Power - Sir Francis Bacon - Troels Markvard Andersen Side 1 af 8 Forord /

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere