DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE"

Transkript

1 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 3-9 Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2 Lene Hodal, Astma-Allergi Forbundet Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut COPENHAGEN 23

2 ISSN: (online version)

3 Forord Siden 1977 har Astma-Allergi Forbundet og Danmarks Meteorologiske Institut foretaget rutinemæssige målinger af luftens indhold af allergirelevante pollen og sporer til hjælp ved diagnosticering og behandling af pollen- og skimmelsvampeallergi. I sæsonen udsendes resultaterne fra målingerne til offentligheden som Dagens Pollental og Skimmelsvampesporeniveauer. Fra starten af birkepollensæsonen udsendes endvidere varsler om de forventede pollenmængder i det kommende døgn, hvilket er en hjælp til allergikeren, der ved høje pollenvarsler kan træffe nødvendige forholdsregler som fx. justering af medicinsk behandling og ændret planlægning af udendørsaktiviteter for det kommende døgn. Der udarbejdes varsler for birk, græs og bynke. Denne årsrapport beskriver, hvordan målingerne af luftens indhold af pollen og sporer rutinemæssigt foretages, hvordan sæsonen 2 forløb for de vigtigste pollen- og skimmelsvampeslægter samt hvorledes resultaterne offentliggøres til befolkningen. Den forgangne pollensæson var karakteriseret af, at sæsonen for el, hassel og birk var kraftigere end normalt, mens bynkepollensæsonen var forholdsvis mild, uden høje pollenkoncentrationer. Græspollensæsonen var ligeledes forholdsvis kraftig, dog ikke præget af så mange høje pollental som forrige sæson. Vi håber, at denne rapport kan bidrage med information, som må komme den enkelte læser til gavn. Med venlig hilsen Lene Hodal cand. scient. Miljøafdelingen Astma-Allergi Forbundet Alix Rasmussen cand. scient. Forsknings- og Udviklingsafdelingen Danmarks Meteorologiske Institut 1

4 2

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Metodik 4 3. Offentliggørelse Pollental, Pollenvarsel og Skimmelsvampeniveau Offentliggørelse på Internettet 7 4. Andre tiltag i forbindelse med pollenprojektet Forskning m.m Informationsmateriale Rådgivning 8 5. Analyse af pollensæsonen Sæsonen 2 - kort gennemgang El Hassel Elm Birk Græs Bynke Analyse af sporesæsonen Alternaria Cladosporium Referencer 32 Appendix 33 Appendix 1. Pollenkurver midlet over 7 dage for København og Viborg, sæsonen 2 33 Appendix 2. Liste over medier, hvor Dagens Pollental offentliggøres 35 Forsidefotografi: Birkerakler. Astma-Allergi Forbundet. 3

6 1. Indledning I Danmark blev indsamling og registrering af luftbårne pollen og skimmelsvampesporer startet i 1977 af den Aerobiologiske Gruppe under Astma-Allergi Forbundet (AAF). Målingerne foretages i dag af Miljøafdelingen, AAF, i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Endvidere varetager Viborg-Kjellerup Sygehus opsamling af prøver, samt fremstilling og afsendelse af præparater til DMI for stationen i Viborg. Pollenallergi er almindelig i befolkningen og menes at være i stigning. I en undersøgelse foretaget i 1994 af Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, DIKE, angiver ca. 1% af de interviewede voksne, at de inden for det sidste år har haft allergisk snue på bestemte årstider (høfeber), mens tilsvarende tal lå på 6,4% i 1987 (Keiding, 1997). Løbende registrering af luftens indhold af allergirelevante pollen og svampesporer har værdi ved diagnosticering og behandling i forbindelse med pollenallergi og allergi over for skimmelsvampe-sporer. Som en service over for landets mange pollen- og skimmelsvampeallergikere bringes resultaterne af målingerne dagligt som Dagens Pollental og Dagens Skimmelsvampeniveu i en lang række medier bl.a. på tekst-tv og Internettet. I sæsonen for birk, græs og bynke udarbejdes særlige pollenprognoser, Pollenvarsler, som angiver det forventede antal af pollen i det kommende døgn. De daglige meldinger er en hjælp til allergikeren, der ved høje pollenvarsler kan træffe nødvendige forholdsregler som fx. justering af medicinsk behandling og ændret planlægning af udendørsaktiviteter for det kommende døgn. 2. Metodik Målestationer Rutinemæssige målinger foretages to steder i Danmark: København og Viborg (se Tabel 1). Station Placering Koordinater Terrænhøjde Højde over Opsamlingstidsrum (m a.s.l.) jordniveau (m) København DMI N E Viborg Viborg- Kjellerup Sygehus N 9 24 E Tabel 1. Målestationer hvor de rutinemæssige målinger foretages. Målemetode For begge stationer foretages opsamling med en Burkard 7-days Volumetric Spore Trap, som er placeret på henholdsvis taget af DMI og på Viborg-Kjellerup Sygehus. Gennem en smal spalte i siden af fælden indsuges 1 liter luft i minuttet. Ved hjælp af et vindror sikres det, at spalten er rettet op mod vinden. Den indsugede luft passerer en klæbrig strimmel, som opfanger pollen, sporer og andre partikler i luften. Strimlen er påsmurt en opløsning, som indeholder paraffin og vaseline opløst i toluen og monteret på en tromle. Med en hastighed af 2 mm/time drejer tromlen én omgang rundt i løbet af en uge. Ved tømning af fælden tages strimlen af tromlen og skæres i 4

7 stykker á 48 mm svarende til et døgns opsamling. Strimlen indlejres mellem dækglas og objektglas i en gelvatolopløsning tilsat farvestof. I pollensæsonen tømmes fælden dagligt kl. 13 i København. Daglig tømning af fælden i Viborg foretages mandag til fredag kl. 1. I Viborg foretages opsamling og fremstilling af præparater af personale på Viborg-Kjellrup Sygehus. Herefter bliver præparatet sendt med rutefly til København og transporteret med kurérservice til DMI, hvor det analyseres. Præparater fra weekender og helligdage fremstilles den efterfølgende hverdag og sendes til DMI for analyse. For sæsonen 2 gælder, at fra midt i september til d. 2. oktober blev den eksponeret strimmel fremsendt fra Viborg-Kjellerup Sygehus, hvorefter præparaterne blev lavet på DMI. Identifikation og optælling Optælling af de forskellige pollen og sporer foretages efter en standardiseret metode i lysmikroskop ved 64 gange forstørrelse. Optælling af pollen og sporer fra Alternaria foretages i 12 tværstriber svarende til stikprøver hver anden time gennem måleperioden. Det optalte areal svarer til ca. 8% af strimlen, således at det samlede antal talte pollen svarer til antallet af pollen i 1,12 m 3 ~ 1 m 3 luft i gennemsnit over et døgn. Sporer fra Cladosporium tælles kun i 8 tværstriber á 2 mm fordelt på præparatet pga. de store koncentrationer i svampesæsonen. Antallet af sporer fra Cladosporium omregnes til mængden af sporer i en kubikmeter luft ved hjælp af en omregningsfaktor. Identifikation og optælling for begge stationer foretages på DMI af ansatte i AAF s Miljøafdeling. I sæsonen 2 er dette arbejde blevet foretaget af Lene Hodal (ansvarlig), Martin Skipper, Jan Joensen og Niels Bagge. I målingerne registreres 22 forskellige pollengrupper. For København registreres endvidere 2 skimmelsvampeslægter, se Tabel 2. Nogle pollengrupper registreres på slægtsniveau, andre på familieniveau. Til identifikation af pollen og sporer anvendes referencesamlinger af pollen og svampesporer samt publikationer (pollenatlas m.m.). Pollen- og sporedata indtastes løbende i en database. Fra databasen udtrækkes dagligt data til opdatering af pollenoversigterne på DMI s hjemmeside på Internettet. Pollengrupper: Alnus - el Corylus - hassel Populus - poppel Ulmus - elm Salix - pil Betula - birk Fraxinus - ask Fagus - bøg Pinaceae - fyr/gran Juniperus - ene/cypres/taks Quercus - eg Skimmelsvampe: Alternaria spp. Carpinus - avnbøg Rumex - skræppe Cruciferae - korsblomstfamilien Plantago - vejbred Asteraceae - kurvblomstfamilien (på nær Artemisia og Ambrosia) Sambucus - hyld Urtica - nælde Poaceae - græsfamilien Ambrosia - ambrosie Chenopodiaceae - gåsefod Artemisia - bynke Uspecificeret (andre pollentyper og uidentificerede pollen) Cladosporium spp. Tabel 2. Pollen- og skimmelsvampegrupper, som indgår i målingerne. Måleperiode 5

8 For København foretages opsamlingen af prøver hele året. For sæsonen 2 er pollentællingen blevet foretaget fra 1. januar til 1. november, mens sporetællingen er blevet foretaget fra 1. maj til 1. november. For Viborg igangsættes rutinemæssig opsamling i løbet af februar måned. Indtil starten af birkepollensæsonen i april foretages opsamlingen på ugebasis, mens opsamling herefter foretages dagligt på hverdage indtil slutningen af bynkepollensæsonen, normalt ultimo august. I weekenderne og på helligdage udføres optælling først efterfølgende hverdag. Opsamling i september foretages på ugebasis. Der foretages ikke rutinemæssig optælling af svampesporer for stationen i Viborg. Tabel 5 side 8 angiver måleperiode og perioden for udsendelse af daglige meldinger til offentligheden i sæsonen Offentliggørelse 3.1 Pollental, Pollenvarsel og Skimmelsvampeniveau Resultaterne af pollenmålingerne offentliggøres i sæsonen som Dagens Pollental for de 6 mest allergirelevante pollengrupper: El, hassel, elm, birk, græs og bynke. Pollentallet beskriver, hvor mange pollen en kubikmeter luft gennemsnitligt indeholder i et døgn og måles for København fra kl. 13 den ene dag til kl. 13 den næste dag, og for Viborg fra kl. 1 til kl. 1 den efterfølgende dag. Siden 1981 er der blevet udarbejdet særlige pollenprognoser, Pollenvarsler, som beskriver den forventede mængde pollen i luften det kommende døgn. Pollenvarsler udarbejdes for birk, græs og bynke og udsendes sammen med pollental og svampesporeniveau (niveau for skimmelsvampene Alternaria og Cladosporium). Pollenvarslet udarbejdes af den vagthavende meteorolog i samarbejde med den person, som har foretaget dagens pollentælling. Pollenvarslet er baseret på vejrudsigten, det aktuelle pollental og statistisk materiale over pollenmålingerne gennem årene. Der varsles i 3 niveauer (Tabel 3). få moderat mange Birk under over 1 Græs og bynke under over 5 Tabel 3. Klasser som anvendes ved pollenvarsler. Grænserne er fastlagt af læger. Andelen af korrekte varsler for birk, græs og bynke for pollensæsonen 2 var henholdsvis 67%, 7% og 73% for København, mens tallene for Viborg for birk, græs og bynke var henholdsvis 68%, 68% og 83%. Sporemålinger foretages i svampenes hovedsæson, normalt fra 1. maj til 1. november. Resultaterne offentliggøres for skimmelsvampeslægterne Alternaria og Cladosporium under betegnelsen Dagens Skimmelsvampeniveau. Niveauet angives som henholdsvis lav, middel eller høj afhængig af den aktuelle koncentration (Tabel 4). 6

9 lav middel høj Alternaria Cladosporium Tabel 4. Referenceværdier som anvendes ved offentliggørelsen af skimmelsvampesporer. Dagens Pollental samt evt. pollenvarsler og svampesporeniveauer udsendes dagligt til pressen. Endvidere indlægges oplysningerne på DMI s hjemmeside på Internettet og indtales på AAF s automatiske telefonsvarer. Daglige meldinger udsendes tillige til AAF s rådgivningsafdeling, Rigshospitalet og Pollengruppen ved Gøteborg Universitet. Foreløbige oversigter for samtlige pollengrupper udsendes ugentligt i sæsonen. I sæsonen 2 blev ugeskemaer bl.a. sendt til.: Viborg-Kjellerup Sygehus, Frederiksberg Hospital, Palynologiska laboratoriet, Naturhistoriska riksmuseet, Stockholm og AAF s rådgivningsafdeling Offentliggørelse på Internettet De daglige pollen- og sporemeldinger er tilgængelige flere steder på Internettet. På DMI s hjemmeside bringes tillige normaltal i sæsonen for København samt tabeller over døgntal for indeværende og forrige sæson. For begge målestationer præsenteres endvidere forløbet af den aktuelle sæson i forhold til normalsæsonen for el, hassel, elm, birk, græs og bynke i form af grafer. Fra sæsonen 2 er oplysningerne på DMI s hjemmeside yderligere blevet forbedret, da der nu bl.a. er indlagt grafer for skimmelsvampeslægterne Alternaria og Cladosporium, samt grafer over pollen - og sporesæsoner 5 år tilbage. Dette giver brugerne bedre mulighed for, at sammenligne indeværende sæson med tidligere sæsoner. På hjemmesiden findes endvidere general information om pollenmåling, pollenvarsling og pollenallergi. Oplysninger om pollen vises mere end 125. gange gennem pollensæsonen. På hjemmesidens menu vælges Vejr og hav og dernæst Pollen - sol - ozon (http://www.dmi.dk). De daglige pollen- og sporemeldinger bringes endvidere på astma-allergi.net, som er et samarbejde mellem Astma-Allergi Forbundet og AstraZeneca (http://www.astma-allergi.net). 4. Andre tiltag i forbindelse med pollenprojektet 4.1 Forskning m.m. Resultaterne af pollen- og sporemålingerne anvendes også i forskningssammenhænge. Af nyere forskningsprojekter og dataanalyser kan nævnes: Trends of the Birch Pollen Season in Denmark (Rasmussen & Hodal, 2) Analysis of Birch Pollen Analysis in Denmark (Hodal & Rasmussen, 2) Årlige og regionale variationer i græspollensæsoner i områder af Vesteuropa (Emberlin et al., 1998). Målinger af allergifremkaldende pollen i forbindelse med forskning på Århus Kommunehospital (Nielsen et al., 1998). I årene er der foretaget pollenmålinger for Nuuk, Grønland, i samarbejde med Bispebjerg Hospital og Dronning Ingrids hospital i Nuuk. 7

10 4.2 Informationsmateriale AAF udarbejder forskelligt informationsmateriale til brug for astmatikere og allergikere. Af materiale, som omhandler høfeber og pollen- & svampesporemåling kan nævnes brochurerne Dagens Pollental og Pollenvarsling og Høfeber. Brochurerne kan bestilles på telefon eller på AAF s hjemmeside på Internettet (http://www.astma-allergi.dk). 4.3 Rådgivning Rådgivningsafdelingen i AAF varetager telefonisk rådgivning inden for astma og allergi. Rådgivning omkring pollen og høfeber er størst i forbindelse med pollensæsonen og særlig høj i starten af birkepollensæsonen og i særdeleshed på dage med høje pollental. 5. Analyse af pollensæsonen 2 Station Måleperiode Optællingsperiode Periode for offentliggørelse Pollen Sporer Dagens Pollental Pollenvarsling Dagens Svampeniveau DMI 1/1-31/12 * 1/1-1/11 1/5-1/11 7/2-21/9 14/4-31/8 22/5-21/9 København VS Viborg 14/2-2/1** 14/2-2/1 Foretages ikke 25/4-28/8 25/4-28/8 Foretages ikke Tabel 5. Perioder for måling, optælling og offentliggørelse af pollental, pollenvarsling og svampesporeniveau i 2. * Ingen måling d. 2/11-27/11. ** For d. 3-1/4 samt d /7 - tekniske vanskeligheder. Perioderne for måling, kontinuerlig optælling og offentliggørelse for de to stationer i sæsonen 2 fremgår af Tabel 5. Ved udarbejdelse af figurerne er der anvendt døgntal for henholdsvis København og Viborg. Normalsæsonen er baseret på pollenmålinger for København i årene Sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning er defineret som den dato, hvor henholdsvis 2,5%, 5% og 97,5% af det totale antal pollen er målt og er vist for København og Viborg i henholdsvis Tabel 6 og Tabel 7. København total 2,5% 5% 97,5% El februar 29. februar 5. april Hassel februar 27. februar 1. april Elm marts 1. april 5. maj Birk april 25. april 14. maj Græs maj 16. juni 23. august Bynke juli 8. maj 17. september Tabel 6. Totalt antal pollen målt i sæsonen samt sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning for København 2. Viborg total 2,5% 5% 97,5% El februar 14. marts 3. maj Hassel februar 1. marts 15. april 8

11 Elm marts 1. april 25. april Birk april 28. april 12. maj Græs maj 21. juni 1. september Bynke juli 3. august 31. august Tabel 7. Totalt antal pollen målt i sæsonen samt sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning for Viborg Sæsonen 2 - kort gennemgang Sæsonen for de tidlige træpollen; el og hassel, lå flere uger tidligere end normalt grundet det varme vejr i de første måneder af året. De første pollen fra el og hassel blev målt omkring midt i januar. I februar blev der målt betydeligt flere elle- og hasselpollen end normalt for København, således blev de største pollenmængder både for el og hassel målt i denne måned mod normalt i marts måned. Sæsonen for el for København var ca. 2 uger længere end normalt, da sæsonen startede ca. fire uger før normalt og sluttede et par uger tidligere end normalt. For hassel lå sæsonen ligeledes flere uger tidligere end normalt, men sluttede som normalt midt i april. I forhold til København lå sæsonen for el i Viborg senere og strakte sig over en længere periode. Således startede sæsonen 5 dage senere, sæsonmidten lå sidst i marts i modsætning til midt i marts for København og sæsonen sluttede først i maj, omkring en måned senere end i København. Der blev registreret relativt mange ellepollen i Viborg, men det samlede antal udgjorde kun 1/3 af den samlede mængde for København. For hassel var mængderne meget små i Viborg - blot 11% af det samlede antal for København - men alligevel var mængderne større end i Det skal bemærkes, at den sene opstart i Viborg samt de tekniske problemer i perioden 3-1. april antagelig har bevirket, at de registrerede mængder af el, hassel og elm er for lave i Viborg (jf. side 13 og side 19). For elm gælder, at der generelt blev registreret betydeligt flere elmepollen i sæsonen 2 i forhold til de sidste par år, i særdeleshed for København. Sæsonen fulgte stort set normalsæsonen. I forhold til København sluttede sæsonen i Viborg næsten 2 uger tidligere. De fleste elmepollen blev som sædvanligt målt i april, hvor vejret var meget varmt. Birkepollensæsonen lå 1-2 uger tidligere end normalt. Kvantitativt blev sæsonen kraftig, både for København og Viborg. For København blev den samlede mængde således 6% større end normalt. De årlige mængder birkepollen er generelt lavere for Viborg end for København, men i denne sæson lå den samlede mængde birkepollen på samme niveau, og det højeste døgntal blev målt i Viborg. Græspollensæsonen startede omkring 2 uger tidligere end normalt og blev 3-4 uger længere. Kvantitativt blev sæsonen for begge stationer relativt kraftig, således blev der samlet 5% flere græspollen for København end normalt. Den samlede mængde græspollen i sæsonen blev dog mindre end for den kraftige sæson i 1999, hvor høje pollental blev målt flere gange gennem sæsonen end for sæsonen 2. Bynkepollensæsonen var mild og karakteriseret af lave pollenkoncentrationer, således blev der hverken for København eller Viborg registreret høje pollenkoncentrationer i løbet af sæsonen 2. For København blev sæsonen langstrakt, idet der fortsat blev målt bynkepollen i september og oktober. 9

12 5.2. El Pollen fra el og hassel optræder tidsmæssigt først i målingerne. Sæsonen for de to pollengrupper er som oftest sammenfaldende. Elleslægten (Alnus) tilhører Birkefamilien (Betulaceae) og er hovedsagelig repræsenteret i Danmark af Rød-El (Alnus glutinosa) og Grå-El (Alnus incana). Enkelte pollen i pollenmålingerne kan stamme fra andre ellearter, som er plantet i haver og parker, specielt Grøn El (Alnus viridis) og Hjertebladet El (Alnus cordata). Blomstringen hos el finder sted før løvspring. Pollenproduktionen er stor og angives til 4,4 millioner pollen pr. rakle (Pohl, 1937). Mange birkepollenallergikere reagerer også på pollen fra el og kan derfor opleve gener før den egentlige birkepollensæson. Ellepollensæsonen strækker sig normalt fra marts måned til midt i april. De årlige mængder af ellepollen kan svinge meget fra år til år. Forskellige parametre har betydning for de samlede registrerede pollenmængder. Det kan fx. dreje sig om vejret under blomstringen, der har stor betydning for spredningen af pollen, ligesom eventuelle frostskader på raklerne vil medføre små pollenmængder. På Figur 1 fremgår de samlede antal registrerede ellepollen for København i årene Tallet for el i 1977 skal tages med forbehold, da målingerne først kom i gang, efter at ellepollensæsonen var startet. Det laveste antal ellepollen målt over en sæson er 57, mens mængden i sæsonen 1998 var rekordhøj med i alt 1799 ellepollen. Den indeværende sæson blev den tredje højeste sæson. 2 Antal pollen Årlige summer af de daglige pollental for el København År Figur 1. Årlige summer af ellepollen i årene for København. 1

13 København - El total 2,5% 5% 97,5% februar 29. februar 5. april januar 7. marts 4. april normal marts 27. marts 18. april POLLENKALENDER: DØGNVÆRDIER 2: Januar Februar Marts April Maj EL, 2. KØBENHAVN. Figur 2. Døgnværdier af ellepollen for København i sæsonen 2. Sæsonen for el (Figur 2) startede omkring en måned tidligere end normalt, idet der i januar og i særdeleshed i februar blev målt flere ellepollen end normalt på grund af det milde vejr. Totalt blev der registreret 11 ellepollen i januar mod normalt. Mod sædvane blev de fleste pollen fra el målt i februar (698 mod normalt 2), men også i marts, hvor der normalt måles flest ellepollen, var det samlede antal højt (547 mod normalt 276). Lunt og blæsende vejr d. 27 og d. 28/2 medførte store forekomster af ellepollen med den højeste døgnkoncentration (n =266) d. 27/2. Det efterfølgende pollental for el d. 28/2 blev 434, hvilket er det højeste pollental nogensinde for el for København. Sæsonen sluttede først i april, ca. 2 uger tidligere end normalt. I sæsonen blev det samlede antal ellepollen omkring tre gange så mange ellepollen i forhold til normalt (135 mod 386) og i forhold til sæsonen 1999 (135 mod 453). 11

14 Viborg - El total 2,5% 5% 97,5% februar 14. marts 3. maj 2* februar 14. marts 3. maj februar 21. marts 3. april * Data korrigeret for tekniske vanskeligheder i perioden 3-1/ POLLENKALENDER: DØGNVÆRDIER 2: Januar Februar Marts April Maj EL, 2. VIBORG Figur 3. Døgnværdier af ellepollen for Viborg i sæsonen 2. Målingerne for Viborg (Figur 3) blev igangsat d. 14. februar, men inden da har der sandsynligvis været nogle ellepollen ligesom for København. Sæsonen startede midt i februar, 5 dage senere end for København. Til trods for at de fleste ellepollen (ca. 53%) blev målt i marts måned tilsvarende forrige sæson, blev den højeste døgnkoncentration (n = 67) målt d. 27. februar. Da der var tekniske vanskeligheder for målingerne d. 3-1/4, er der foretaget en korrektion for denne periode med brug af data for København. I sæsonen 2 udgjorde det samlede antal ellepollen for Viborg mindre end 1/3 af antallet for København (397(388) mod 135). Tilsvarende København blev der målt næsten 3 gange så mange ellepollen i forhold til forrige sæson (139 mod 397(388)). 12

15 5.3. Hassel Hassel repræsenteres i Skandinavien af arten hassel (Corylus avellana) tilhørende Hasselfamilien (Corylaceae). Enkelte pollen i målingerne kan stamme fra dyrkede og forvildede varianter af almindelig hassel og fra hybrider mellem Hassel og Lambertsnød (Corylus maxima). Blomstringen hos hassel finder sted før løvspring. Pollenproduktionen er meget stor og angives til 3.9 millioner pollen pr. rakle (Pohl, 1937). For hassel gælder imidlertid, at pollentallet sjældent bliver højt. De små pollenmængder hænger øjensynligt sammen med, at hassel vokser som underskov, samt at der kun er en ubetydelig erhvervsmæssig dyrkning af hassel. Lokalt kan pollenkoncentrationen dog blive meget høj i nærheden af blomstrende hasselhegn eller fritstående buske. Endvidere kan hasselbuske, der står særligt beskyttet, fx. lunt placeret, afgive pollen tidligere lokalt end der registreres hasselpollen i målingerne. Dette kan medføre tidlige gener hos nogle hasselpollenallergikere. Mange birkepollenallergikere reagerer også på hasselpollen. Sæsonen for hassel strækker sig normalt fra marts til hen midt i april. På Figur 4 fremgår de registrerede totalsummer af hasselpollen for København i årene De årlige mængder af hasselpollen kan svinge meget fra år til år, hvilket bl.a. afhænger af vejret under blomstringen og eventuelle frostskader på raklerne. De små pollenkoncentrationer i 1981 kan således relateres til frostskader. Tallet for hasselpollen i 1977 skal tages med forbehold, da målingerne først kom i gang efter, at hasselpollensæsonen var startet. 35 Antal pollen Årlige summer af de daglige pollental for hassel København År Figur 4. Årlige summer af hasselpollen i årene for København. 13

16 København - Hassel total 2,5% 5% 97,5% februar 27. februar 1. april januar 7. marts 23. april normal marts 24. marts 11. april 3 25 POLLENKALENDER: DØGNVÆRDIER 2: Januar Februar Marts April HASSEL, 2. KØBENHAVN. Figur 5. Døgnværdier af hasselpollen for København i sæsonen 2. Sæsonen for hassel blev længere end normalt, idet starten på pollensæsonen lå omkring en måned tidligere end normalt på grund af det milde vejr i januar og februar, mens sæsonslutningen lå på samme tidspunkt som normalsæsonen (Figur 4). Normalt måles den største mængde hasselpollen pr. måned i marts. For denne sæson gælder dog, at den største mængde blev målt i februar, hvilket medførte, at sæsonmidten også lå næsten en måned tidligere. Det højeste døgntal for hassel (n=24) blev målt d. 7. februar. Det samlede antal hasselpollen i sæsonen blev omkring dobbelt så højt som normalt (17 mod 92) og som for sæsonen 1999 (17 mod 71). 14

17 Viborg - Hassel total 2,5% 5% 97,5% februar 1. marts 15. april februar 8. marts 3. april 3 25 POLLENKALENDER: DØGNVÆRDIER 2: Januar Februar Marts April HASSEL, 2. VIBORG Figur 6. Døgnværdier af hasselpollen for Viborg i sæsonen 2. Målingerne for Viborg (Figur 6) startede d. 14. februar. Tilsvarende de sidste tre sæsoner blev der kun målt et meget begrænset antal hasselpollen for Viborg. De fleste hasselpollen (n=12) blev målt i marts måned, mens de højeste døgnkoncentrationer af hasselpollen (n=3) blev målt d. 2 og d. 27. februar. For Viborg blev det samlede antal hasselpollen betydeligt lavere end for København (19 mod 17), mens antallet var på samme niveau som for sæsonen 1999 (19 mod 12). Da der var tekniske vanskeligheder for målingerne i Viborg fra d. 3-1/4 kan det reelle antal hasselpollen have været højere end registreret. Der er udført en automatisk korrektion for denne periode med brug af data for København (jf. el og elm for Viborg), men denne korrektion gav ingen ændringer. 15

18 5.4. Elm Elm (Ulmus) hører til Elmefamilien (Ulmaceae). Den dominerende art inden for slægten er Storbladet Elm (Skov Elm) (Ulmus glabra). Ved pollenmålingerne kan en mindre del af de registrerede pollen stamme fra andre elmearter, som er plantet i parker og langs veje, især Småbladet Elm, (Park-Elm) (Ulmus minor) og Skærm-Elm (Ulmus laevis). Elmepollensæsonen strækker sig normalt fra midt i marts til starten af maj. Ligesom for andre træer, som blomstrer tidligt på året, udviser elm store svingninger i de samlede registrerede pollenmængder, hvilket bl.a. hænger sammen med variationer i blomstringen og forekomst af eventuelle frostskader. I de senere år er mange elmetræer blevet fældet i København på grund af elmesyge. De samlede registrerede pollenmængder for København i årene er vist på Figur Antal pollen Årlige summer af de daglige pollental for elm København År Figur 7. Årlige summer af elmepollen i årene for København. 16

19 København - Elm total 2,5% 5% 97,5% marts 1. april 5. maj marts 2. april 17. april normal marts 18. april 2. maj POLLENKALENDER: DØGNVÆRDIER 2: Marts April Maj ELM, 2. KØBENHAVN. Figur 8. Døgnværdier af elmepollen for København i sæsonen 2. I forhold til de sidste par års meget lave antal elmepollen, blev der målt adskillige flere i sæsonen 2, hvilket må tilskrives en kraftig blomstring og det varme vejr i foråret. Den samlede pollenmængde er dog ikke på højde med normalsæsonen. I forhold til normalsæsonen lå sæsonstart og sæsonmidte omkring 1 uge tidligere (Figur 8). De fleste elmepollen blev registreret i april måned (n=139) som normalt, og sæsonslutning lå omtrent på samme tidspunkt som for normalsæsonen. Det højeste døgntal for elm blev målt d. 3/4 (n=21). Sammenligning med normalsæsonen må tages med stort forbehold, da pollenmængden er reduceret i forhold til normalsæsonen. I sæsonen 2 blev der således kun total registreret omkring 23 % af mængden for en normalsæsonen (161 mod 715), mens der blev målt næsten 7 gange så mange elmepollen i forhold til sæsonen 1999 (161 mod 24). 17

20 Viborg - Elm total 2,5% 5% 97,5% marts 1. april 25. april 2* marts 8. april 25. april april 3. april 5. april * Data korrigeret for tekniske vanskeligheder i perioden 3-1/ POLLENKALENDER: DØGNVÆRDIER 2: Marts April Maj ELM, 2. VIBORG Figur 9. Døgnværdier af elmepollen for Viborg i sæsonen 2. Mens sæsonstarten og midten lå på samme tidspunkt som for København, sluttede sæsonen dog 12 dage tidligere. De første elmepollen blev målt i tredje halvdel af marts (Figur 9) og total blev der målt flest elmepollen i april måned (n=215). Det højeste døgntal for elm blev målt d. 2. april (n=83). Da der var tekniske vanskeligheder for målingerne d. 3-1/4, er der foretaget en korrektion for denne periode med brug af data for København. For Viborg blev det samlede antal registrerede elmepollen en del højere end for København (319(251) mod 161), og betydeligt flere end forrige sæson (319(251) mod 94). 18

21 5.5. Birk Birk (Betula) hører til Birkefamilien (Betulaceae). De registrerede birkepollen stammer hovedsageligt fra Vorte-Birk (Betula verrucosa, Betula pendula) og Dun-Birk (Betula pubescens). Begge træarter findes vildtvoksende i Danmark og findes tillige plantet i haver m.m. Birkepollen kan også stamme fra andre plantede prydtræer, bl.a. Flod-Birk (Betula nigra), Papir- Birk (Betula papyrifera) og Ellebladet Birk (Betula maximowicziana). Birketræernes blomstring starter lige efter løvspring. Pollenproduktionen hos birk er meget stor ca. 5.5 millioner pr. rakle (Betula verrucosa), (Pohl, 1937). Produktionens størrelse svinger fra år til år. Typisk ses en toårig rytme, hvor der det ene år dannes få pollen, mens der året efter dannes store mængder. Normalt forløber pollensæsonen for birk fra midt i april til slutningen af maj. Birkepollen kan i nogle år registreres uden for den lokale blomstringsperiode, hvilket skyldes lang-transport af pollen fra andre lande. De årlige mængder birkepollen er generelt lavere for Viborg end for København. Indenfor de sidste par år følger begge stationer generelt det samme mønster af høje og lave år med henholdsvis mange og færre pollen. De årlige mængder for de sidste 21 år (198-2) er angivet på Figur 1 for begge stationer. Antal pollen 18 Årlige summer af de daglige pollental for birk København Viborg År Figur 1. Årlige summer af birkepollen i årene for København og Viborg. 19

'$10$5.60(7(252/2*,6.(,167,787 7(.1,6.5$33257

'$10$5.60(7(252/2*,6.(,167,787 7(.1,6.5$33257 '$1$5.6(7(252/2*,6.(,167,787 7(.1,6.5$33257 3ROOHQ 6SRUHPnOLQJHUL'DQPDUN 6 VRQHQ /HQH+RGDO$VWPD$OOHUJL)RUEXQGHW $OL[5DVPXVVHQ'DQPDUNVHWHRURORJLVNH,QVWLWXW. %(1+$91 ,661 ;SULQWHGYHUVLRQ RQOLQHYHUVLRQ Forord

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

Høfeber brochure pollen fødevarer undgå også høfeber leve

Høfeber brochure pollen fødevarer undgå også høfeber leve Høfeber Denne brochure handler om allergi over for pollen, krydsreaktioner med fødevarer, og hvad du selv kan gøre for at undgå det, du er allergisk over for. Men også om, hvordan du behandler din høfeber

Læs mere

Værd at vide om allergi POLLEN HUSSTØVMIDER PELSDYR INSEKTGIFT

Værd at vide om allergi POLLEN HUSSTØVMIDER PELSDYR INSEKTGIFT Værd at vide om allergi POLLEN HUSSTØVMIDER PELSDYR INSEKTGIFT Værd at vide om allergi 3 Hvad er allergi? Allergi er en af de hurtigst voksende folkesygdomme, og i Danmark lider omkring 20 % af befolkningen

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

Får du tårer i øjnene ved synet af en blomstereng? Lag 1. Ikon

Får du tårer i øjnene ved synet af en blomstereng? Lag 1. Ikon Får du tårer i øjnene ved synet af en blomstereng? Lag 1 Ikon Får du tårer i øjnene ved synet af en blomstereng? OK, det kan godt være, at du er en uforbederlig romantiker. Men det er mere sandsynligt,

Læs mere

Stor variation i græspollen er en udfordring i vejledningen til allergikere - resultater fra ny dansk pollenforskning

Stor variation i græspollen er en udfordring i vejledningen til allergikere - resultater fra ny dansk pollenforskning Stor variation i græspollen er en udfordring i vejledningen til allergikere - resultater fra ny dansk pollenforskning Af P.V. Ørby 1, R.G. Peel 3, C.A. Skjøth 2, J. Sommer 4, J. Oteros 5, J.H. Bønløkke

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

2 Pollenallergi og mad

2 Pollenallergi og mad 2 Pollenallergi og mad Pollenallergi 3 Pollenkalender 4 Krydsreaktioner 5 Symptomer 6 Allergitest 7 Kan allergien være farlig? 7 Mad, der kan give symptomer 8 På indkøb 11 I køkkenet 14 Latexallergi 15

Læs mere

Pollenallergi og mad. Overfølsomhed over for mad

Pollenallergi og mad. Overfølsomhed over for mad Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Overfølsomhed over for mad Fødevaredirektoratet har i samarbejde med Astma- Allergi Forbundet og Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række

Læs mere

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi har på lager nu beregner vi gerne et tilbud på dette,

Læs mere

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk HØFEBER Naturlige strategier til din pollenallergi Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk 1 Høfeber er den mest almindelige overfølsomhedssygdom i Danmark og det estimeres

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

guide ALLERGI FÅ STYR PÅ ALLERGIEN MED NY TEST Stor guide Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide ALLERGI FÅ STYR PÅ ALLERGIEN MED NY TEST Stor guide Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 Stor guide FÅ STYR PÅ EN MED NY TEST Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 4 Næsen løber, øjnene klør, og trætheden er ved at overmande dig. Men får du den rette

Læs mere

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse B o r g e r m ø d e d. 1 3. 0 6. 2 0 0 7 D a g s o r d e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l

Læs mere

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Sådan holder du din allergi nede. Guide. Stor guide: sider. 4 guider om allergi og behandling. Om allergi

Sådan holder du din allergi nede. Guide. Stor guide: sider. 4 guider om allergi og behandling. Om allergi Foto: Iris Guide MÅNEDXX ÅRXX - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 4 guider om allergi og behandling Om allergi Sådan holder du din allergi nede Stor guide: 18 sider Allergi INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

FRI FOR ALLERGI Nøglen til allergi sidder i hukommelsen

FRI FOR ALLERGI Nøglen til allergi sidder i hukommelsen FRI FOR ALLERGI Nøglen til allergi sidder i hukommelsen Vores hypotese er, at en uhensigtsmæssig refleks i underbevidstheden er den egentlige grund til allergi. Identificer og korriger refleksen, og reaktionen

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010 Sisse Camilla Lundholm www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 København 2011 www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 2 af 14 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 11-11

Læs mere

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen 1 Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden Erhvervsstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Formål Målgruppe Metode Hovedkonklusioner virksomheder Hovedkonklusioner - revisorer 4 5 6 7 21 2 Formål, målgruppe

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften.

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften. Rekvirent STAB FBE HANDELSAFDELING Ejendomssektionen Arsenalvej 55 9800 Hjørring Vedr.: Indeklima- skimmelundersøgelse, Nordenskovvej 18, Rønne Baggrund Formål Formålet er at foretage en undersøgelse af

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

CykelSportMessen. Brochure 2015. Cykler - Udstyr - Rejser - Træning. Bliv udstiller på Skandinaviens største cykel- og triatlonmesse

CykelSportMessen. Brochure 2015. Cykler - Udstyr - Rejser - Træning. Bliv udstiller på Skandinaviens største cykel- og triatlonmesse Cykler - Udstyr - Rejser - Træning Brochure 2015 Bliv udstiller på Skandinaviens største cykel- og triatlonmesse Vest: 24. og 25. oktober Arena Midt Kjellerup Øst: 7. og 8. november Roskilde Kongrescenter

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Parterne bag Index Danmark/Gallup har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret en række ændringer til optimering af metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup.

Læs mere

Skimmelsvamp i Grønland

Skimmelsvamp i Grønland Skimmelsvamp i Grønland Niels Ebbehøj Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Ilulissat 2008. Foto Niels Ebbehøj Erhvervssygdomssager 2010 Andet Indeklima Psykiske lidelser Knæ og ben Ryg

Læs mere

RadioRadio, Aarhus 26/4 2014

RadioRadio, Aarhus 26/4 2014 RadioRadio, Aarhus 26/4 2014 Undskyld. Men: Axel F med Harold Faltenmeyer var den Classic lytterne i Skandinavien reagerede mest positivt på i 2013. Det skal ikke ses om en opfordring til at playliste

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 15. august 2014 437198_FFM14_1121 11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse. Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

PEFC DK 007-1. Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift

PEFC DK 007-1. Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift PEFC DK 007-1 Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift Marts 2007 Indholdsfortegnelse: 1. INTRODUKTION 1 2. DEFINITIONER 1 BILAG 1: KORT MED OPDELING I

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Referat fra DUG-møde nr. 38, afholdt 15. december 2011 hos VD i Kbh.

Referat fra DUG-møde nr. 38, afholdt 15. december 2011 hos VD i Kbh. Referat fra DUG-møde nr. 38, afholdt 15. december 2011 hos VD i Kbh. Deltagere: Jette B. Sørensen (JBS) Skive kommune Carsten D. Larsen (CDL) Odense kommune Peter Munch (PEMU) Lejre kommune Torben S. Pedersen

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Tidlig indsats i Frederikshavn Kommune for forsikrede ledige

Tidlig indsats i Frederikshavn Kommune for forsikrede ledige Denne rapport omhandler tidlig indsats for forsikrede ledige i Frederikshavn Kommune. Målgruppen for indsatsen har været nyledige dagpengemodtagere over 30 år. Rapporten beskriver resultater og erfaringer

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Vedr.: Supplerende skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i Natur-/tekniklokale, Tikøb Skole, Præstegårdsvej 21, 3080 Tikøb

Vedr.: Supplerende skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i Natur-/tekniklokale, Tikøb Skole, Præstegårdsvej 21, 3080 Tikøb Helsingør Kommune Frederiksberg den 21. december 2007 Teknisk Forvaltning B & V sags nr.: 27841-1 By- og Bygningsafdelingen Bygningstjenesten Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Vedr.: Supplerende skimmelsvampe-

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

PROFESSIONEL IT-LØSNING TIL GOLFKLUBBER

PROFESSIONEL IT-LØSNING TIL GOLFKLUBBER PROFESSIONEL IT-LØSNING TIL GOLFKLUBBER MEDIEINFORMATION 2009 Intro Høj indkomst Stor rejseaktivitet Interesse for investeringer Beskriver ovenstående DIN målgruppe?...så spiller DIN målgruppe sikkert

Læs mere

Vejledning til Kilometer Registrering

Vejledning til Kilometer Registrering Vejledning til Kilometer Registrering iphone Appen som holder styr på dit firma og privat kørsel. Udviklet af Trisect Development 2011. www.trisect.dk For iphone version 4.2 og nyere. Med Kilometer Registrering

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 13 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit September 2013 Analyse af bygge- og anlægsbranchen i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Oversigts billedet: Statistik siden:

Oversigts billedet: Statistik siden: 1 Tilslutning: Tilslut et nætværks kabel (medfølger ikke) fra serverens ethernet port til din router. Forbind derefter bus kablet til styringen, brun ledning til kl. 29, hvid ledning til kl. 30 Forbind

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING FOR TEEJET 1600 PLEJESPORSMONITOR

BETJENINGSVEJLEDNING FOR TEEJET 1600 PLEJESPORSMONITOR BETJENINGSVEJLEDNING FOR TEEJET 1600 PLEJESPORSMONITOR TeeJet No. 020-152-DK; Version 2.00 Mølhavevej 2 9440 Aabybro Denmark Tel. +45 9696 2500 Fax. +45 9696 2501 www.teejet.com 2 TEEJET 1600 BETJENINGSVEJLEDNING

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere