Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Danskernes brug af sundhedsvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Danskernes brug af sundhedsvæsenet"

Transkript

1 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 2016 Danskernes brug af sundhedsvæsenet

2 Indledning Det regionale sundhedsvæsen består af forskellige aktører, hvor de største er den almene praktiserende læge, den privatpraktiserende speciallæge og sygehuset, der behandler borgerne på forskellige specialiseringsniveauer. Grænsen mellem de forskellige niveauer er ikke altid entydigt den samme på tværs af landet og kan være et udtryk for forskellige måder at organisere det regionale sundhedsvæsen på eller forskelle i udbuddet og efterspørgsel for de forskellige specialiseringsniveauer. Disse faktorer kan have betydning for, hvor den enkelte borger bliver behandlet og dermed ensartethed i behandling på tværs af landet. Denne analyse belyser, hvordan det regionale sundhedsvæsen 1 bliver brugt på tværs af landet hvor borgerne behandles og hvordan det har ændret sig det seneste tiår. Fokus er på, hvor specialiseret form for kontakt borgerne har med det regionale sundhedsvæsen, dvs. om de kun er i kontakt med almen praktiserende læge eller om de har mere specialiseret form for kontakt til fx sygehuset. Kontakten med sundhedsvæsenet omfatter indlæggelser, ambulante kontakter på sygehuset, kontakter til den privatpraktiserende speciallæge samt kontakter til den alment praktiserende læge, og siger noget om specialiseringsgrad 2. Ved at identificere regionale forskelle skabes der bl.a. synlighed om forskelle i aktiviteten og økonomi, hvilket kan give bedre mulighed for at planlægge og organisere sundhedsvæsenet. Der er fokus på, at behandling så vidt muligt foregår på det laveste specialiseringsniveau og/eller lavest effektive omkostnings- og omsorgsniveau. Hovedresultater Godt 45 pct. af befolkningen har i 2015 været på sygehuset, enten indlagt eller ambulant. Kontaktmønstret er forskelligt på tværs af landet. Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden behandler i højere grad borgerne på sygehuset sammenlignet med Nordjylland og Midtjylland. I Midtjylland og Nordjylland bliver en større andel borgere til gengæld behandlet hos den alment praktiserende læge. For Sjælland og Syddanmark, to regioner med flere geografiske og demografiske ligheder, ses der også en forskel i borgernes kontaktmønstre. I Sjælland indlægges borgerne i højere grad end i Syddanmark, hvor borgerne i stedet behandles ambulant. Til gengæld er borgerne i Syddanmark hyppigere i kontakt med det regionale sundhedsvæsen. Kontaktmønstret afspejles også i udgiftsniveauet, hvor Hovedstaden har den største andel borgere, som behandles på sygehuset. en har også det gennemsnitlige højeste udgiftsniveau pr. borger. Fra 2005 til 2015 er der sket en stigning i andelen af borgere, som behandles på sygehuset. I 2005 blev én ud af tre borgere behandlet på sygehuset, mens godt 45 pct. blev behandlet på sygehuset i Fokus er på sygehusdelen og den lægelige del af praksissektoren, hvorved den øvrige del af praksissektoren, så som fysioterapi, kiropraktik mv. ikke indgår i analysen. Fsva. sygehusdelen er fokus på somatikken, og psykiatrien medtages ikke. 2 Det forudsættes således, at de mest specialiserede ydelser foretages som indlæggelser, dernæst som ambulant behandling på sygehus, som behandling hos privatpraktiserende speciallæge og endeligt mindst specialiseret hos alment praktiserende læge. Denne kategorisering kan ikke siges altid at være gældende, men anvendes som rettesnor. Side 2

3 Boks 1. Brugen af det regionale sundhedsvæsen belyses via fem kontaktgrupper Det regionale sundhedsvæsen dækker i denne analyse over det somatiske sygehusvæsen samt almen praksis og privatpraktiserende speciallæge. Behandlingen hos disse aktører kan i højere eller mindre grad substituere hinanden. Det psykiatriske sygehusvæsen og øvrige praksis såsom fysioterapi, kiropraktik mv. er ikke omfattet. For at få et overordnet billede af danskernes brug af det regionale sundhedsvæsen i 2015, og hvordan forbrugsmønsteret har ændret sig over tid, er hver dansker grupperet i forhold til, hvilken form for kontakt denne har haft med de nævnte dele af sundhedsvæsenet. Inddelingen i grupper kan illustrere specialiseringsgraden af borgernes kontaktmønstre, og når der ses på tværs af landet, kan inddelingen samtidig sige noget generelt om forskellighed i indretningen af det regionale sundhedsvæsen. Den kontakt, som forventes generelt at indeholde den højeste specialiseringsgrad i behandlingen (og som kan antages indebære den største ressourcemæssige belastning), afgør, hvilken kontaktgruppe en borger tilhører. Den enkelte borger kan kun tælle med i én af grupperne. Følgende fem grupper anvendes: A) Indlagt B) Ambulant C) Speciallæge D) Almen praksis E) Ingen kontakt Udgangspunktet er, at indlæggelser er den mest specialiserede kontakt, herefter ambulante kontakter osv. Det betyder, at borgere, som har været indlagt bliver placeret i gruppen A) Indlagt, uanset hvilke kontakter borgerne yderligere har haft i sundhedsvæsenet. Tilsvarende placeres borgere, som har haft en ambulant kontakt men ikke har været indlagt, i gruppen B) Ambulant og så fremdeles. Det betyder dog ikke, at borgere placeret i gruppen A) Indlagt ikke har haft andre kontakter med sundhedsvæsenet. En stor del af de borgere, der har været indlagt har også ambulante kontakter på sygehus og/eller kontakter med en privatpraktiserende speciallæge og egen læge. Placering i grupperne er som nævnt alene et udtryk for, hvilket specialiseringsniveau borgeren behandles på. Anm.: Rangordningen af grupperne, hvor A) forventes at være den mest specialiserede kontaktform og D) er den mindst specialiserede. Godt 45 pct. af befolkningen har i 2015 været på sygehuset I 2015 har 11,6 pct. af den danske befolkning slet ingen kontakt til det regionale sundhedsvæsen, og knap 30 pct. af befolkningen har alene haft kontakt til alment praktiserende læge i løbet af året. 12,2 pct. af befolkningen har haft kontakt med en privatpraktiserende speciallæge som den mest specialiserede kontaktform. 35,2 pct. har haft en ambulant kontakt med et sygehus som den mest specialiserede kontaktform, mens 11,5 pct. af befolkningen har været indlagt på et sygehus i løbet af 2015, jf. figur 1. Således var 46,7 pct. af befolkningen i kontakt med sygehusvæsenet enten i form af en indlæggelser og/eller i form af en ambulant kontakt, mens godt halvdelen af befolkningen (53,3 pct.) alene var i kontakt med en privatpraktiserende speciallæge, egen læge eller slet ikke havde kontakt til den nævnte del af det regionale sundhedsvæsen. Side 3

4 Figur 1. Befolkningens kontakt til det regionale sundhedsvæsen fordelt efter mest specialiserede kontakt, 2015 (pct.) Indlagt på sygehuset 11,5 pct. Befolkningen 5,6 mio. Kontakt med det regionale sundhedsvæsenet 88,4 pct. Ambulant kontakt med sygehuset 35,2 pct. Kontakt med speciallæge 12,2 pct. Kontakt med egen læge 29,4 pct. Ingen kontakt med det regionale sundhedsvæsen 11,6 pct. Ingen kontakt 11,6 pct. Kilde: Det grupperede Landspatientsregisteret, Sygesikringsregisteret samt CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Den enkelte borger kan kun indgå i én af kontaktgrupperne, den mest specialiserede. Mindre variation i befolkningens generelle sundhedstilstand på tværs af landet Borgernes sundhedstilstand har betydning for, hvor ofte de er i kontakt med sundhedsvæsenet, og hvilket specialiseringsniveau de behandles på. Der ses en mindre variation i befolkningens generelle sundhedstilstand på tværs af de fem regioner, jf. figur 2. Sundhedstilstanden (eller sygeligheden) måles her ved Charlsons komorbiditetsindeks, jf. boks 2. Borgere med bopæl i Nordjylland scorer gennemsnitligt en smule lavere på indekset end de andre regioner 3. Borgere i Hovedstaden og Syddanmark scorer gennemsnitligt højest på indekset. Det ser dog ud til at være en begrænset variation i borgernes sundhedstilstand (sygelighed) på tværs af regionerne. Den mindre forskel i borgernes generelle sundhedstilstand (sygelighed) på tværs af regionerne indikerer ikke umiddelbart, at der bør være større forskelle i borgernes kontaktmønstre på tværs af landet. Boks 2. Beskrivelse af Charlsons komorbiditetsindeks Charlsons komorbiditetsindeks er et internationalt anerkendt klassifikationsindeks, der anvender forskellige sygdomme i beregningen af en borgers komorbiditet. 4 Sygdommene får tildelt en værdi i forhold til sygdommens betydning for en borgers overlevelse. Ved at lægge de forskellige værdier sammen opnås en samlet score for borgernes sygelighed. Det er den gennemsnitlige score for hver region, som er vist i figur 2. En højere score vil alt andet lige betyde, at borgerne er tynget af flere og/eller sværere sygdomme. En score på 0 er dog ikke ensbetydende med, at borgerne ikke fejler noget. Borgerne kan sagtens have andre sygdomme, som kræver behandling. Charlsons komorbiditetsindeks blev udviklet til at forudsige etårs dødelighed, og inkluderet alene 19 sygdomsgrupper. 3 Beregningen af indekset sker bl.a. på baggrund af oplysninger om borgernes kontakt med sygehuset for en femårige periode. Scoren kan således været påvirket af dette forhold. 4 Se en nærmere beskrivelse af Charlsons komorbiditetsindeks i bilag 2. Side 4

5 Figur 2. Sygelighed målt ved gennemsnitlig Charlsons komorbiditetsindeks (CCI), fordelt efter region Indeks 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Kilde: Det grupperede Landspatientsregisteret, de reviderede (marts 2015) udtræksalgoritmer til dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) samt CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Tallene er køns- og aldersstandardiseret. CCI-indekset er beregnet for en femårig periode ( ). Det er borgerens bopæls region, som opgøres. Øst- og Syddanmark behandler flest borgere på sygehuset, Nord- og Midtjylland færrest Borgerne øst for Storebælt bliver i højere grad indlagt sammenlignet med borgere i den øvrige del af landet. Den største andel borgere, som indlægges skal findes i Hovedstaden og Sjælland (hhv. 12,7 pct. og 11,5 pct.), jf. tabel 1. Vest for Storebælt er det omkring 10 pct., som indlægges på sygehuset. Tabel 1. Befolkningen fordelt efter den mest specialiserede kontaktgruppe og region, 2015 (pct.) Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland A) Indlagt 9,8 10,4 10,6 12,7 11,5 B) Ambulant 34,8 34,0 38,5 34,7 35,2 C) Speciallæge 11,1 11,3 9,8 15,2 12,2 D) Almen praksis 32,4 32,7 30,1 25,4 29,4 E) Ingen kontakt 11,9 11,6 11,1 12,0 11,6 I alt Kilde: Det grupperede Landspatientsregisteret, Sygesikringsregisteret samt CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Tallene er køns- og aldersstandardiseret. Tal for hele landet kan ses i figur 1. Det er borgerens bopæls region, som opgøres. Sammenlignet med resten af landet er borgerne i Syddanmark i højere grad i ambulant kontakt med sygehuset (38,5 pct.), og færre borgere er indlagt eller i kontakt med privatpraktiserende speciallæger. En større andel borgere i Hovedstaden er i kontakt med privatpraktiserende speciallæger sammenholdt med de øvrige regioner. Hele 15,2 pct. af borgerne i Hovedstaden Side 5

6 har været i kontakt med en privatpraktiserende speciallæge, mens 25,4 pct. alene har været i kontakt med deres alment praktiserende læge. Det betyder, at Hovedstaden er den region, hvor færrest borgere sammenlagt kun har været i kontakt med enten egen læge eller slet ikke været i kontant med den nævnte del af det regionale sundhedsvæsen (i alt 37,4 pct.). Borgerne i Midtjylland og Nordjylland er i højere grad kun i kontakt med den alment praktiserende læge sammenlignet med i de øvrige regioner. Borgerne i de to regioner er dermed også i mindre grad i kontakt med sygehuset, sammenlignet med de øvrige regioner. Samlet set behandler Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden i højere grad borgerne på sygehuset (indlæggelser og ambulante kontakter) sammenlignet med Nordjylland og Midtjylland, jf. tabel 1. Nordjylland er desuden den region, hvor borgerne i gennemsnit har færrest kontakter med det regionale sundhedsvæsen, mens borgerne i Syddanmark har flest kontakter, jf. figur 3. Figur 3. Gennemsnitlige antal kontakter pr. borger, fordelt efter region, 2015 Antal 12 10,9 10,5 10,4 9, , ,0 7,3 7,4 6,5 7, ,8 0,8 2,0 2,2 0,8 1,4 0,9 2,6 2,4 2,3 0 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Indlæggelser Ambulant Speciallæge Almen praksis Kilde: Det grupperede Landspatientsregisteret, Sygesikringsregisteret samt CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Tallene er køns- og aldersstandardiseret. Det er borgerens bopæls region, som opgøres. Forskellen i borgernes kontaktmønster på tværs af landet kan afspejle forskellige strukturelle forhold heriblandt organiseringen af sundhedsvæsenet, udbuddet af sundhedsydelser og efterspørgsel efter ydelser. Samme geografiske og demografiske betingelser og alligevel forskellige i kontaktmønstre Udover borgernes sundhedstilstand (sygelighed) kan der være andre faktorer, som kan påvirke borgernes efterspørgsel i sundhedsvæsenet. Sjælland og Syddanmark har flere geografiske og demografiske lighedspunkter, men alligevel findes der en forskel i borgernes kontaktmønstre. Side 6

7 Lighedspunkterne er bl.a. befolkningstætheden i regionen, uddannelsesniveau, ledighedsgraden og det generelle socioøkonomiske indeks 5, jf. bilagstabel B.1. Borgerne i Sjælland og Syddanmark har også omtrent samme sygelighedsniveau (figur 2). I Sjælland bliver borgerne imidlertid indlagt i højere grad end i Syddanmark, hvor borgerne i højere grad bliver behandlet ambulant. Samlet set er borgerne i Syddanmark til gengæld hyppigere i kontakt med det regionale sundhedsvæsen (se figur 3). Det gælder både ambulante kontakter og besøg hos egen læge. Forskellene i befolkningernes kontaktmøntre i de to regioner afspejles også i de to regioners samlede udgifter til behandling på sygehuset, speciallæge praksis og almen praksis. 6 Sjælland, som i højere grad indlægger borgerne (behandler på et højere specialiseringsniveau) har også samlet set højere udgifter til behandling sammenholdt med Syddanmark, jf. figur 4. Figur 4. Gennemsnitlige udgifter samlet til behandling på sygehuset, speciallæge praksis og almen praksis pr. borger fordelt efter region, 2015 (kr.) Kr Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Kilde: Det grupperede Landspatientsregisteret, Sygesikringsregisteret samt CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Tallene er køns- og aldersstandardiseret. Det er borgerens bopæls region, som opgøres. 5 Det socioøkonomiske indeks måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen, Social- og Indenrigsministeriet. 6 Se boks 4 for definition af udgifter. Side 7

8 Flest udgifter til behandling i Hovedstaden I Hovedstaden er de samlede udgifter pr. borger til behandling på sygehuset, speciallæge praksis og almen praksis ca kr. pr. borger. Det er ca kr. mere end i Nordjylland, som har de laveste udgifter, jf. figur 4. Boks 4. Udgifter samlet til behandling på sygehuset, speciallæge praksis og almen praksis Udgifter er opgjort som produktionsværdien af somatisk sygehusbehandling samt bruttohonorarer ved behandling hos privatpraktiserende speciallæger og almen praksis. Det bemærkes, at udgifterne til sygehusbehandling er opgjort som produktionsværdi, hvorfor der i teknisk forstand ikke er tale om udgifter. I Nordjylland behandles borgerne i mindre grad på sygehuset (se tabel 1), hvilket umiddelbart ses at slå igennem på de gennemsnitlige udgifter (se figur 4). Kontaktmønstret på tværs af landet kan således også ses i udgiftsniveauet. Flere behandles på sygehuset i dag end tidligere Fra 2005 til 2015 er der sket en stigning i andelen af borgere, som behandles på sygehuset (gruppe A+B), jf. figur 5. I 2005 blev én ud af tre borgere behandlet på sygehuset, mens det i 2015 var næsten hver anden borgere (godt 45 pct.), som blev behandlet på sygehuset. Da en borger kun kan tælle med i én af grupperne, modsvares denne stigning af et fald i gruppen, som ser den privatpraktiserende speciallæge på det højeste specialiseringsniveau og gruppen, som alene har kontakt til den alment praktiserende læge. Borgere, som slet ingen kontakt har haft til den nævnte del af det regionale sundhedsvæsen, er stort set uændret fra 2005 til Side 8

9 Figur 5. Andel borgere i kontakt med sundhedsvæsenet fordelt efter mest specialiserede kontakt, 2005 og 2015 (pct.) Pct Kontakt med sygehuset (A+B) Kontakt med speciallæge (C) Kontakt med almen praksis (D) Ingen kontakt (E) Kilde: Sundhedsdatastyrelsen, Det grupperede Landspatientsregisteret, Sygesikringsregisteret samt CPR-registeret. Anm.: Kontakt med sygehuset dækker over alle kontakter til det somatiske sygehuse. Dette omfatter i 2005 indlæggelser, ambulante kontakter og skadestuebesøg. For at kunne sammenlignelige 2005 og 2015 afviger opgørelsen for 2015 fra de øvrige opgørelser i analysen (figur 1-2 og tabel 1), da behandlinger på private sygehuse, hvor det offentlige betaler, ikke er inkluderet i denne opgørelse tallene er desuden kønsog aldersstandardiseret med 2005, som referencepopulation. Selvom gruppen, der højest er i kontakt med alment praktiserende læge, er blevet mindre, betyder det ikke nødvendigvis, at borgerne er mindre i kontakt med egen læge. Den større andel af borgere, som behandles på sygehuset i 2015 i forhold til 2005 kan bl.a. afspejle ændrede behandlingsmønstre og udbud af sundhedsydelser, fx tilbud om kræftscreening, pakkeforløb mv., generelt øget teknologisk fremdrift og stigende efterspørgsel eftersundhedsydelser blandt befolkningen. Dette er dog ikke undersøgt nærmere i denne undersøgelse. Side 9

10 Bilag 1 Tabel B.1. Udvalgte geografiske og demografiske forhold for de fem regioner, 2014 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Geografiske Antal indbygger, i 1.000* Andel kommuner med en befolkningstæthed større end gennemsnittet på 130 indb. pr. km2, i pct.** Demografiske Ledighedsprocent* 5,4 4,5 5,1 5,5 5,2 Andel af indbygger med grundskole som højest gennemført uddannelse, i pct.* Andel kommuner med socioøkonomiskindeks over 1, i pct.** Kilde: *http://www.regioner.dk/om+regionerne/statistik+opdateret+dec ** Egne beregninger pba. Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Anm. Socioøkonomiskindeks: Nøgletallet måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen. Det er kriterier som f.eks. 'Antal årige uden beskæftigelse' og 'Antal psykiatriske patienter'. Den præcise definition kan findes i Social- og Indenrigsministeriets publikation 'Kommunal Udligning og Generelle Tilskud 2008', side 40. En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet. Side 10

11 Bilag 2 Identifikation af populationen Population omfatter som udgangspunkt alle borgere i Danmark, som havde bopæl i en dansk kommune pr. 1. januar Når der sammenlignes med tal for 2005, vil 2005-populationen omfatter alle borgere, som havde bopæl i en dansk kommune pr. 1. januar Kontakt med sundhedsvæsenet inddeles i fem kontaktgrupper: A) Indlagt B) Ambulant C) Speciallæge D) Almen praksis E) Ingen kontakt Det er den kontakt, som forventes at indebære den mest specialiserede behandling, som afgør, hvilken gruppe en borger tilhører. Det vil sige, at personer, der har været indlagt, placeres i gruppen A) Indlagt uanset hvilke kontakter personerne yderligere har haft i sundhedsvæsenet. Tilsvarende placeres personer, som har haft en ambulant kontakt, men som ikke har været indlagt, i gruppen B) Ambulant og så fremdeles. Det er således kun muligt, at indgå i én af gruppen. Det betyder dog ikke, at personer placeret i gruppe A) Indlagt ikke har haft andre kontakter med sundhedsvæsenet. Eksempelvis vil en stor del af de personer, der har været indlagt også have en eller flere ambulante kontakter, kontakter hos speciallægen og kontakter hos sin egen alment praktiserende læge. Kontakt omfatter ikke aktiviteter, der foregår i det psykiatriske sygehusvæsen eller den øvrige del af praksissektoren. Beskrivelse af kontaktdefinitioner Praksissektoren Aktivitet i praksissektoren er baseret på oplysninger om afregnede ydelser fra Sygesikringsregisteret. Aktiviteten opgøres som antal kontakter. En kontakt er defineret som en afregnet ydelser, der i sig selv udgør en særskilt kontakt mellem borger og behandler. Opgørelserne omfatter kontakter, der er afregnet i 2015 inden for det enkelte praksissektorområde. Aktiviteten i praksissektoren er afgrænset til registreringer hvoraf der kan identificeres bopælsregion, køn og alder for borgeren. Aktiviteten er ikke afgrænset på baggrund af sygesikringsgruppe. Antal kontakter er afgrænset således, at der medtages maksimalt fem af samme ydelseskode fra én afregningslinje. For modregnede negative ydelser, minusydelser, medtages tilsvarende kun ned til et antal på minus 5 ydelser. Antal kontaktydelser mindre end minus 5 og højere end plus 5 justeres til hhv. minus 5 og 5. Fx afgrænses et kontaktydelsesantal på minus 10 til minus 5. Side 11

12 For praksissektoren indgår kontakt til almen praksis inklusiv vagtlæge samt kontakt til speciallæger. Almen praksis Omfatter afregnede ydelser, der er vurderet at udgøre en særskilt kontakt mellem borger og behandler i almen praksis og hos vagtlæger i dagstid og vagttid. Kontakt til almen praksissektoren inddeles i fysiske kontakter samt telefon- og konsultationer. De fysiske kontakter udgøres af almindelige konsultationer, andre specifikke ydelser, der er vurderet at udgøre et særskilt fysisk fremmøde (fx helbredsundersøgelser af gravide og børneundersøgelser) samt sygebesøg. Speciallægepraksis Omfatter afregnede ydelser hos privat praktiserende speciallæger, der er vurderet at udgøre en særskilt kontakt inden for specialerne anæstesiologi, diagnostisk radiologi, dermatologivenerologi, reumatologi, gynækologi og obstetrik, intern medicin, kirurgi, neurologi, øjenlægehjælp, ortopædkirurgi, ørelægehjælp, plastikkirurgi, psykiatri, pædiatri og børnepsykiatri. Inden for specialet diagnostisk radiologi er der ingen decideret konsultationsydelseskode, men alene ydelser, fx røntgen af hånd/håndled. På baggrund heraf tæller en patients ydelser hos samme yder i samme uge som én kontakt, idet ydelserne antages at være foretaget ved samme kontakt. Inden for specialerne kirurgi, neurologi, ortopædkirurgi, plastikkirurgi, øjenlægehjælp, og ørelægehjælp er der særydelser, der ikke honoreres sammen med en konsultationsydelse. På baggrund heraf er disse særydelser vurderet at udgøre en kontakt, og der er maksimalt medtaget én særydelseskontakt per patient hos samme yder i samme afregningsuge. Øvrige praksis Der medtages ikke aktivitet afregnet i øvrig praksis. Således indgår borgernes kontakt inden for fysioterapi, kiropraktik, fodterapi, tandlæge- og tandplejebehandling, optræning Teddy Øfeldt og psykologhjælp ikke. Sygehusaktivitet Sygehusaktivitet baseres på Landspatientregisteret (DRG-grupperet). Sygehusaktivitet inkluderer somatik, der er offentligt finansieret. Raske ledsagere og raske nyfødte ekskluderes fra opgørelserne. Indlæggelser (somatik) Ved en indlæggelse forstås en tidsmæssigt sammenhængende indlæggelse på et sengeafsnit på samme sygehus. Overflytninger mellem sygehusafdelinger på samme sygehus regnes så- Side 12

13 ledes som én sygehusindlæggelse. Indlæggelser ses som tidsmæssigt sammenhængende, såfremt afslutningen af en indlæggelse og starten af den næste indlæggelse finder sted på samme dato. På somatiske sygehuse opgøres antallet sygehusudskrivninger, og opgørelsesåret bestemmes ud fra udskrivningstidspunktet. Ambulante kontakter (somatik) Ved ambulant behandling er patienten indskrevet på en afdeling, men optager ikke en normeret sengeplads. Ambulante besøg tælles som en patients fremmøde på et ambulatorium, i en tværgående klinisk serviceafdeling, et hjemmebesøg af et sundhedsfagligt uddannet personale eller modtaget en afregningsberettiget telemedicinsk ydelse. For den enkelte patient opgøres der kun ét ambulant besøg pr. dag pr. afdeling. En patient kan godt have besøg på mere end én afdeling samme dag, hvorved der reelt kan indgå flere besøg pr. dag. I opgørelsen for 2005 indgår der tal for fremmøde på en skadestueafdeling, hvor indskrivning sker efter selvhenvendelse, henvisning eller indbringelse på grund af tilskadekomst eller anden akut opstået tilstand. I opgørelser fra 2015 indgår kontakter på akut ambulante afdelinger i opgørelsen af ambulante besøg. Beskrivelse af sundhedsudgifter Sygehusudgifter Sygehusudgifterne er baseret på Landspatientsregisteret (DRG-grupperet). ale sundhedsudgifter omfatter udgifter til sygehusbehandling (somatisk). Det bemærkes, at udgifterne til sygehusbehandling er opgjort som produktionsværdi, hvorfor der i teknisk forstand ikke er tale om regionale udgifter. DRG-produktionsværdien er opgjort vha. taksterne i DRG-systemet, som omfatter gennemsnitsomkostninger for forskellige behandlinger. Disse er baseret på regnskabs- og aktivitetsoplysninger på danske sygehuse, og anvendes i en lang række sammenhænge til bl.a. afregning af sygehusbehandlinger. Ydelseshonorar almen praksis og speciallægepraksis Omfatter bruttohonorar for samtlige almen praksis ydelser og ydelser i speciallægepraksis (dvs. både ydelser, der udgør en kontakt og tillægsydelser) afregnet i 2015, jf. Sygesikringsregisteret. Ydelseshonoraret er afgrænset til almen praksis i dagstid og speciallæge praksis for borgere med en gyldig dansk bopælsregion på behandlingstidspunktet samt oplysning om køn og alder. Beskrivelse af Charlsons komorbiditetsindeks Komorbiditet angiver tilstedeværelse af en eller flere helbredsproblemer. Charlsons komorbiditetsindeks er et internationalt anerkendt klassifikationsindeks, der inkluderer 19 forskellige udvalgte sygdomme og lidelser, som har betydning for borgerens overlevelse. Sygdomssværhedsgrad er udtrykt ved en værdi fra 1 til 6. Ved at lægge de forskellige værdier sammen kan man opnå en samlet score for borgernes sygelighed. Det er denne gennemsnitlige score Side 13

14 for hver region og kontaktgruppe, som er beregnet. I analysen anvendes Charlsons komorbiditetsindeks til måling af borgernes sygelighed. I beregningen af Charlsons komorbiditetsindeks er alle diagnosekoder (aktions- eller bidiagnoser), der er registreret på sygehuset i perioden 2011 til 2015 anvendt. Det gælder både indlæggelser og ambulante kontakter. Desuden anvendes informationer om, hvorvidt borgerne har en blandt udvalgte kroniske sygdomme fra Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS). Datakilder Det DRG-grupperede Landspatientregister 10. marts versionen året efter samt reviderede (marts 2016) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS). Tabel B.2. Charlsons Comorbiditets Indeks, herunder sygdomsgrupper og vægte, samt supplement fra RUKS. Gruppe Vægt Sygdomsgruppe SKS-koder fra LPR Fra RUKS 1 1 Myocardieinfarkt (blodprop i hjertet) DI21*-DI23* 2 1 Hjerteinsufficiens DI50*, DI110*, DI130*, DI132* Hjertesvigt 3 1 Perifer arterial sygdom (forsnævring af arterier) DI70*-DI74*, DI77* 4 1 Cerebrovaskulær sygdom (blodkarssygdomme i hjernen) DI60*-DI69*, DG45*, DG46* 5 1 Demens DF00*-DF03*, DF051*, DG30* Demens 6 1 Lungesygdomme DJ40*-DJ47*, DJ60*-DJ67*, KOL DJ684*, DJ701*, DJ703*, DJ841*, Astma DJ920*, DJ961*, DJ982*, DJ983* 7 1 Bindevævssygdom (gigtsygdomme) DM05*, DM06*, DM08*, DM09*, DM30*-DM36*, DD86* Leddegigt 8 1 Ulcussygdom (mavesår) DK221*, DK25*-DK28* 9 1 Leversygdom i let grad DB18*, DK700*-DK703*, DK709*, DK71*, DK73*, DK74*, DK760* 10 1 Diabetes uden komplikationer DE100*, DE101*, DE109*, DE110*, DE111*, DE119* 11 2 Hemiplegi (lammelse i den ene side af kroppen) DG81*, DG82* DI12*, DI13*, DN00*-DN05*, 12 2 Moderat eller svær nyresygdom DN07*, DN11*, DN14*, DN17*- DN19*, DQ61* 13 2 Diabetes med komplikationer DE102*-DE108*, DE112*-DE118* 14 2 Anden ikke-metastatisk malign sygdom (solid tumor kræft, der ikke har spredt sig) DC00*-DC75* 15 2 Leukæmi (blodkræft) DC91*-DC95* 16 2 Malignt lymfom eller myelomatose DC81*-DC85*, DC88*, DC90*, (lymfe- eller knoglemarvskræft) DC96* 17 3 Moderat eller svær leversygdom DB150*, DB160*, DB162*, DB190*, DK704*, DK72*, DK766*, DI85* Diabetes I Diabetes II 18 6 Anden metastatisk malign sygdom (solid tumor kræft, der har spredt sig) DC76*-DC80* 19 6 AIDS DB21*-DB24* Kilde: The predictive value of ICD-10 diagnostic coding used to assess Charlson comorbidity index conditions in the population-based Danish National Registry of Patients, Thygesen et al. BMC Medical Research Methodology 2011 modificeret (egne tilføjelser i parentes). Anm.: * Betyder inkl. alle underkoder. Side 14

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug

Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 2016 Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug I denne analyse belyses e med KOL på 30+ år

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016

Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016 Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, 1 Sundhedsanalyser 3. maj 1 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og uhelbredelige, og er forbundet med et behov for behandling og

Læs mere

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med

Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 216 Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med KOL I denne analyse belyses variationen i alment praktiserende

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar 217 Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Læsevejledning... 5 1.3 Hovedresultater...

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis

Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Sundheds- og Ældreministeriet September 1 ANALYSE Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Indledning og sammenfatning Honorarsystemet i almen praksis består af et fast honorar pr. tilmeldt

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 26. oktober 2015. Sammenhæng mellem komorbiditet og behandling inden for standardforløbstiderne i pakkeforløb

Afdeling for Sundhedsanalyser 26. oktober 2015. Sammenhæng mellem komorbiditet og behandling inden for standardforløbstiderne i pakkeforløb Afdeling for Sundhedsanalyser 26. oktober 215 Sammenhæng mellem komorbiditet og behandling inden for standardforløbstiderne i pakkeforløb for kræft 1. Baggrund og hovedresultater Komorbiditet blandt kræftpatienter

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Dette notat giver et indblik i Faxe Kommunens brug af sygehuse og praktiserende læger under sygesikringen sammenlignet med andre

Læs mere

Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark

Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram September 216 Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Almen praksis er borgerens primære

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23.

Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23. Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, 2014 Sundhedsanalyser 23. maj 2016 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Analyse, HR & Udvikling 2016 Indhold Kort introduktion til området Aktivitetsbestemt medfinansiering...2 1. Overordnet udvikling i aktivitet og medfinansiering

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske

Læs mere

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

Udvikling af den danske HSMR model. DSKS årsmøde den 15. januar 2010 Malene Cramer Engebjerg

Udvikling af den danske HSMR model. DSKS årsmøde den 15. januar 2010 Malene Cramer Engebjerg Udvikling af den danske HSMR model DSKS årsmøde den 5. januar Malene Cramer Engebjerg Program Konstruktion af datasæt Prediktionsmodellen Validering af prediktionsmodel Udregning af HSMR med prediktionsmodel

Læs mere

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer. Opgang Afsnit Telefon Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato:12. april 2012 Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Case En 58 årig mand kommer

Læs mere

Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund

Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund Som led i den løbende monitorering af kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats, er der siden 2007 hvert kvartal blevet beregnet Hospitals-Standardiseret

Læs mere

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med nærværende analyse er at belyse offentligt

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23 Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet Varde Kommune 2015 Maj 2016, Social og Sundhed 1/23 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 INDHOLD...4 RESUME...5 AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL MEDFINANSIERING...6

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 244 Offentligt Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 2011

Benchmarking af psykiatrien 2011 N O T A T Benchmarking af psykiatrien 2011 11-11-2012 Sag nr. 12/97 Dokumentnr. 44253/12 Asger Rønn Jensen Casper Højgaard Mikkelsen Marie Bussey Rask Tel. 35298197 E-mail: Mbk@regioner.dk 1. Organisering,

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2016

Kommunal medfinansiering 2016 Side 1 Kommunal medfinansiering 2016 Regeringen og Danske Regioner indgik den 20. august 2015 aftale om regionernes økonomi for 2016. Denne vejledning beskriver beregningen af den forudsatte kommunale

Læs mere

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre?

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Frederiksen lokal 6210 Baggrund Sundhedsstyrelsen udsendte i 1994 en redegørelse vedrørende diabetesbehandlingen

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007

Læs mere

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015 Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 3. december 15 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 3. kvartal 15 Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter,

Læs mere

Presseresumé Budgetredegørelse 2010

Presseresumé Budgetredegørelse 2010 Presseresumé Budgetredegørelse 1 Stort potentiale for frigørelse af ressourcer fra administration i kommuner og regioner Kommunerne har ikke reduceret udgifterne til administration siden 7, selv om kommunalreformen

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut

KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)FINANSIERING Aktivitets-uafhængige bidrag (t.o.m. 2011): Kommunalt grundbidrag

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2017

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2017 BEK nr 823 af 23/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-4779 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid til operation på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid til operation på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid til operation på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse, specifikt aktivitet på de

Læs mere

Overbliksskabende analyse af. det medicinske område

Overbliksskabende analyse af. det medicinske område Overbliksskabende analyse af sygehusenes patientsammensætning og -forløb på det medicinske område Indholdsfortegnelse 1. Formål og datagrundlag 2. Samlet overblik over aktiviteten i Region Sjælland 3.

Læs mere

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på Maj 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Regeringen, Danske er,

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2017

Kommunal medfinansiering 2017 Side 1 Kommunal medfinansiering 2017 Regeringen og Danske Regioner indgik den 9. juni 2016 aftale om regionernes økonomi for 2017 (ØA17). Denne vejledning beskriver beregningen af den forudsatte kommunale

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 41

Læs mere

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget Notat Til: Vedrørende: Sundhedsudvalget Stigning af udgifterne til medfinansiering Dette notat analyserer udviklingen i udgifterne til medfinansiering over de sidste 5 år til og med første halvår 21 1.

Læs mere

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens

Læs mere

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for patienter med psykiske lidelser, 4. kvartal 2015

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for patienter med psykiske lidelser, 4. kvartal 2015 Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for patienter med psykiske lidelser,

Læs mere

Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder:

Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder: Baggrund Af 7 stk. 3 i aftale om fodterapi fremgår det, at regionen årligt skal vurdere den fodterapeutiske behandlingskapacitet og træffe beslutning om nynedsættelser. Nærværende kapacitetsvurdering er

Læs mere

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Kræftområdet 2007-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Hovedresultater... 3 1.4

Læs mere

Spørgsmål: Jeg vil gerne have en beskrivelse af aktiviteten i praksissektoren. Til brug herfor ønskes oplyst de seneste tal for nedenstående:

Spørgsmål: Jeg vil gerne have en beskrivelse af aktiviteten i praksissektoren. Til brug herfor ønskes oplyst de seneste tal for nedenstående: Center for Økonomi Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød SPØRGSMÅL TIL FORSLAG TIL BUDGET 2017-2020 Spørgsmål nr.: 013 Dato: 10. august Stillet af: Per Seerup Knudsen (A) Besvarelse udsendt

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien

Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet

Læs mere

Servicemål i somatikken hvad måles der på

Servicemål i somatikken hvad måles der på NOTAT Bilag 2 Dato: 31. juli 2012 Servicemål i somatikken hvad måles der på Forretningsudvalget har den 29. maj 2012 efterspurgt en særlig redegørelse om servicemålene i driftsaftalerne for de to somatiske

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater 214 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien

Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien 2015 Indhold 1. Organisering og kapacitet i psykiatrien... 2 2. Antal patienter i psykiatrisk behandling... 8 3. Aktivitet i børne- og ungdomspsykiatrien... 11 4. Aktivitet

Læs mere

Andre sygdommes betydning for overlevelse efter indlæggelse for seks kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus amter 1995-2005

Andre sygdommes betydning for overlevelse efter indlæggelse for seks kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus amter 1995-2005 Andre sygdommes betydning for overlevelse efter indlæggelse for seks kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus amter 1995-2005 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER

SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER 21 SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER, 21 1 Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater, 21 Udarbejdet

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter

Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter aaj Oktober 2008 Resume og konklusion: Formål: analysens formål er at belyse de faktiske ventetider til behandling i sygehusvæsenet for ti udvalgte

Læs mere

Tal på sundhed Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet

Tal på sundhed Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet Personale udgør den væsentligste produktionsfaktor i sygehusvæsenet og lønningerne til personalet er samtidig langt den største udgiftspost. Personalet på

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere