Dosisdispensering en hjælp til nedtrapning af vanedannende medicin

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dosisdispensering en hjælp til nedtrapning af vanedannende medicin"

Transkript

1 1307 Dosisdispensering en hjælp til nedtrapning af vanedannende medicin Birgit Toft, Birgitte Høyberg & Niels Christian Bendtsen I det tidligere Ringkjøbing Amt har lægerne i flere praksis samarbejdet indbyrdes og med fx farmaceuter og amtets lægemiddelkonsulenter om reduktion af benzodiazepin og sovemiddelforbrug. Fra andre dele af medicininterventionen i Ringkjøbing Amt har erfaringsudvekslingen mellem læger blotlagt, at en del har problemer med at være konfrontative og beslutsomme i forbindelse med afvikling af et unødigt stort forbrug af disse præparater. Det projekt, der her beskrives, demonstrerer, at det med samarbejde og farmaceutisk tekniske løsninger er muligt at tage fat på nedtrapning af vanedannende medicin. Faktisk ser det ud til at være enklere, end vi ofte tror, når blot processen gennemføres systematisk. BIOGRAFI: Birgit Toft er cand.pharm., ph.d. (biokemi) og kvalitetsudviklingskonsulent i Region Midtjylland/Region Midt. Birgitte Høyberg er farmaceut på Holstebro Løveapotek. Niels Christian Bendtsen er speciallæge i almen medicin og alment praktiserende læge i Holstebro. BIRGIT TOFTS ADRESSE: Region Midtjylland, Lægårdvej 12, 7500 Holstebro. Et langvarigt forbrug af vanedannende medicin, f.eks. benzodiazepiner (BD) og cyklopyrroloner (CP) har ofte alvorlige konsekvenser for patienternes fysiske, psykiske og kognitive tilstand (1). Efter et forbrug af disse stoffer i bare få uger er der stort set kun bivirkninger tilbage. Derfor er der i Sundhedsstyrelsens cirkulære om afhængighedsskabende lægemidler (2) anbefalet, at et forbrug skal være af ganske få ugers varighed, inden ordina tionen skal tages op til vurdering igen. Det har i mange år været en gængs praksis, at patienter har kunnet få BD og CP ved henvendelse til lægens sekretær, hvis præparaterne har været ordineret første gang. Denne praksis har medført, at mange patienter uden deres egen eller lægens opmærksomhed er blevet fanget i afhængighedsfælden. Det er uhensigtsmæssigt at fastholde patienter i denne skruetvinge, og derfor har der siden 2003 fra Lægemiddelstyrelsens side været gjort forskellige indsatser for at reducere forbruget af BD og CP. Siden 1998 har der imidlertid i det tidligere Ringkjøbing Amt været fokus på især lægernes holdning til ordination af vanedannende medicin, og forskellige indsatser har givet endog meget synlige resultater (3, 4). Imidlertid viser det sig, at der er ganske betydelige barrierer hos enkelte læger mod at starte nedtrapning,

2 1308 FARMAKOLOGI f.eks. evnen til at modstå særligt appellerende patienters ønske om fortsat brug af BD og CP og tilbageholdenhed med igangsætning af nedtrapning hos patienter, hvor nedtrapning tidligere er mislykkedes. Gennem arbejde med nedtrapning af vanedannende medicin gennem flere år er det blevet meget klart, at der er 2 kerneproblemer, som ikke løses med almindelig information eller oplysningskampagner. Det er lægernes holdning til og adfærd omkring vanedannende medicin samt den enkelte praksis organisation af ordination af vanedannende medicin. Derfor satte vi forskellige initiativer i gang for at komme læger med særlig interesse eller behov til undsætning, f.eks. supervision til påvirkning af holdninger og adfærd, og en mere pragmatisk og teknisk løsning som i dette tilfælde samarbejde med apoteket om nedtrapning gennem dosisdispensering. Apoteket som samarbejdspartner Flere gode erfaringer med samarbejde i det tidligere Ringkjøbing Amt mellem praktiserende læger og lokale apoteksfarmaceuter om gennemgang af patienters dosispakkede medicin, DOPAK-projektet (5) har inspireret til yderligere samarbejde, og denne artikel handler om en sololægepraksis samarbejde med det lokale apotek om nedtrapning af patienter, hvoraf de fleste ikke tidligere havde været motiveret for at slippe taget i afhængighed af sovemedicin og/eller beroligende medicin. I samarbejdet blev anvendt erfaringer og ideer fra Lægemiddelstyrelsens opfordring til samarbejde mellem læger og farmaceuter gennem publikationen (6) samt en manual fra University of Newcastle om nedtrapning af benzodiazepiner (7). Apotekerne i Danmark har igennem mange år tilbudt borgere forskellige sundhedsfremmende ydelser, f.eks. medicingennemgang gennem konceptet: medicingennemgang få styr på medicinen (8). Desuden er apotekerne centrale lokale aktører med en stor faglig viden og indsigt i patienters og kunders medicinforbrug, herunder vanedannende medicin. Det praktiske samarbejde I 1. kvartal 2006 blev alle telefonhenvendelser i lægens praksis om sovemedicin og beroligende medicin registreret, og lægen udvalgte et antal patienter, han ikke selv havde overskud eller tid til at føre igennem et nedtrapningsforløb, og som havde fået den pågældende type medicin i mindst ½ år. Flere af patienterne havde tidligere fået tilbud om nedtrapning eller været forsøgt nedtrappet. Patienterne blev henvist til apoteket. Her fik patienterne ud over en samtale og lidt undervisning et nedtrapningsskema og efterfølgende dosisdispenseret medicin. Samtalen/undervisningen blev gennemført efter en samtaleguide, som farmaceuten og lægen havde aftalt. Samtalen/undervisningen varede en halv times tid, hvor også nedtrapningsskemaet blev gennemgået. Nedtrapningsskemaet var blevet lavet af farmaceuten og godkendt af lægen forud for mødet med patienten. Nedtrapningsskemaet var udformet efter de oplysninger, som lægen havde givet farmaceuten om patientens forbrug af vanedannende medicin. Medicinen var i projektet udelukkende BD og CP.

3 1309 Fig. 1. Dosispakning var et vigigt element i nedtrapningen. Foto: Birgit Toft. Interventionen Selve interventionen bestod af 4 elementer: Den første konsultation hos lægen, samtalen med farmaceuten, præsentation af nedtrapningsskema samt dosispakning. KONSULTATIONEN Patienten fik udleveret en folder om nedtrapningsforløbet og -projektet hos lægen. Det gav patienten mulighed for i ro og mag at læse, hvad det hele drejede sig om, som supplement til lægens information. Skulle folderen give anledning til spørgsmål, havde patienten mulighed for at forberede sig til samtalen på apoteket eller henvende sig til lægen. Lægen havde mulighed for at anvende en lokal 2- aftale om samtaleterapi. SAMTALE MED FARMACEUTEN Efter konsultationen henvendte patienterne sig til apoteket og aftalte tid for samtalen, som foregik i apotekets samtalerum. Samtalen tog udgangspunkt i den enkelte patients situation og de spørgsmål, som patienten eventuelt måtte have. Tidsforbruget til samtalen var ca. 30 minutter. Emnerne for samtalen var: Medicinens virkning Medicinens bivirkninger på kort og på lang sigt Evt. paradoksreaktioner Toleranceudvikling Abstinenser Principper ved nedtrapning Præsentation af patientens eget nedtrapningsskema Muligheder for hjælp, herunder udlevering af en brochure specielt udarbejdet til projektet. Samtykke til at hente oplysninger i den elektroniske medicinprofil Hvis patienten var indforstået med nedtrapningen og planen herfor, aftaltes et starttidspunkt for nedtrapningen. Efter samtalen faxede farmaceuten besked om forløbet tilbage til lægen, som kvitterede med at give sin accept til, at nedtrapningen kunne begynde.

4 1310 FARMAKOLOGI Fig. 2. Patientens nedtrapningsskema bliver gennemgået under samtalen på apoteket. Foto: Birgit Toft. PRÆSENTATION AF NEDTRAPNINGSSKEMAET Lægen gav farmaceuten besked om patientens forbrugsmønster, som dannede baggrund for udformning af et nedtrapningsskema. Nedtrapningen omfattede i de fleste tilfælde omlægning til et BD med lang halveringstid for at mindske bivirkninger i form af abstinenser og for at gøre dosispakning praktisk muligt med mindre og mindre doser hen i nedtrapningsforløbet stort set uden at halvere tabletterne. Der blev taget hensyn til, hvor længe forbruget havde varet, og hvor stor dosis havde været. Nedtrapningen kunne som udgangspunkt vare det antal måneder, som afhængigheden havde varet i år, men i alle tilfælde blev der taget individuelt hensyn. Der er taget udgangspunkt i Heather Ashtons manual for omsætning af forskellige benzodiazepiner til (7). Tabel 1 viser et nedtrapningsskema over 22 uger for patient nr. 7, som fik både og nitrazepam. DOSISDISPENSERING I apotekets dosisdispenseringsafdeling blev der oprettet et doseringskort for hver patient for det beregnede antal måneder, som nedtrapningen skulle vare. Når nedtrapningen begyndte, blev første 14-dages dosis udleveret, og patienterne aftalte individuelt, hvordan medicinen skulle udleveres. Patienterne kunne frit henvende sig både til lægen og til farmaceuten under nedtrapningsforløbet.

5 1311 Patient nr. 7 Morgen Middag Aften Nat Begyndelsesdosis 7, 7, 7, nitrazepam Trin 1 (1 uge) Trin 2 (1 uge) Trin 3 (1 uge) Trin 4 (1 uge) Trin 5 (2 uger) Trin 6 (2 uger) Trin 7 (2 uger) Trin 8 (2 uger) Trin 9 (2 uger) Trin 10 (2 uger) Trin 11 (2 uger) Trin 12 (2 uger) Trin 13 (2 uger) I alt 22 uger 7, 7, 7, 1 mg 7, 7, Sygesikringen betalte dosispakningsomkostninger, som var ca. 8 kr. pr. dag i nedtrapningsperioden. RESULTATER I en 3-måneders periode i 2006 blev i alt 20 patienter i alderen år (3 mænd og 17 kvinder) henvist til projektet. Der blev inkluderet 17 patienter til projektet, 7, Omfordel 1 mg Daglig dosis i alt 16 mg 16 mg 15, 14,8 mg mg 8 mg 6 mg 1 mg Tabel 1. Eksempel på nedtrapningsskema over 22 uger, hvor 1 mg ækvivalerer med og 1 mg nitrazepam. Slut hvor det daglige forbrug i gennemsnit havde varet 12 år (9 måneder 30 år) (Tabel 2). En patient kom ikke i gang med nedtrapningen pga. personlige problemer. Af de resterende 16 patienter ønskede 4 at gå i gang med nedtrapningen uden samtale på apoteket (Tabel 2). Andre 4 patienter ønskede at gå i gang med nedtrapningen uden dosisdispensering.

6 1312 FARMAKOLOGI Antal Kandidater til inklusion 20 Inkluderede patienter 17 Patienter udgået 1 Patienter til samtale med farmaceut 12 Patienter på dosisdispensering via 12 apotek Tabel 2. Status over patienterne. Antal patienter Får ikke længere benzodiazepiner 12 Dosis reduceret 2 Nedtrapningen forlænget ½ år 1 Tilbage på samme dosis 1 Påbegyndt behandling med 3 mianserin Har fået mianserin i en periode 2 Tabel 3. Samlet resultat 12 måneder efter projektets start (februar 2007). En enkelt patient (nr. 13) stoppede brat med at tage BD lige efter samtalen på apoteket. Denne patient havde fået nitrazepam hver anden aften i mere end 11 år. Patient nr. 8 stoppede med BD ved en dosis på 10 mg. Hun ville ikke have medicinen længere, og fik herefter mianserin 20 mg ved sengetid i 2 uger. Patient nr. 10 har fået nedtrapningen forlænget. N05BA (beroligende, BD) Af 16 patienter, der blev nedtrappet, holdt 12 op med at tage afhængighedsskabende medicin, og 2 fik reduceret dosis. En fik forlænget sin nedtrapning, og en anden kom tilbage på samme dosis. En mindre del fik erstatningsmedicin fast eller over en kortere periode. Langt de fleste patienter var tilfredse med at være ude af afhængighed. Tabel 3 viser status over de inkluderede patienters nedtrapninger 1 år efter interventionen. Nedtrapningerne varede i 0 47 uger, og for nogle patienter blev tiden kortere end den planlagte. Den gennemsnitlige varighed af nedtrapningerne var 15 uger. Den lange nedtrapningsperiode på 47 uger skyldtes bekymring for at fremprovokere et tidligere alkoholmisbrug. Lægens ordinationer af BD og CP blev fulgt på (9), som er Lægemiddelstyrelsens grafiske fremstilling af den enkelte yders ordination af medicin. I Tabel 4 er vist lægens, amtets og landets reduktion af vanedannende medicin fra 4. kvartal 2003 til 3. kvartal 2006 (2 år og 9 mdr.). Den tydeligste reduktion for lægen skete i interventionsperioden (1. kvartal 2006). Samtale med patienter under og efter nedtrapning Undervejs i forløbet blev 15 patienter kontaktet og spurgt om, hvordan ned- N05CD (sovemidler, BD) Interventionspraksis 53% 69% 67% Tidl. Ringkjøbing Amt 32% 47% 27% Landet minus tidl. Ringkjøbing Amt 18% 28% 4% N05CF (sovemidler, CP) Tabel 4. Samlet reduktion af BD- og CP-udskrivning over 2 år og 9 mdr. (4. kvartal 2003 til 3. kvartal 2006) for den valgte solopraksis sammenlignet med tidligere Ringkjøbing Amt og hele landet (minus tidligere Ringkjøbing Amt).

7 Døjer stadigvæk med at sove, men det er en familiesvaghed, som jeg accepterer. Jeg maler stakit, passer børnebørn og deltager mere aktivt i det sociale liv nu og det er jeg glad for (Bromam 6 mg og Zopiklon 7,). 2. Jeg opdagede for en måneds tid siden, at jeg var på rette spor med en langsom nedtrapning. Jeg var på weekend og havde glemt at tage pillerne, og så mærkede jeg abstinenserne (Risolid 50 mg i mange år). 3. Jeg undrede mig godt nok over, at jeg var blevet fundet»afhængig«. Det havde jeg ikke regnet med (uregelmæssig nitrazepambruger). 4. Jeg mærker en gang imellem lidt uro, svedeture og er i dårligt humør, men jeg tager det med sindsro. Det var meget inspirerende at snakke med Birgitte (farmaceuten), og jeg kunne godt bruge en midtvejssamtale ( i forskellig doser i over 20 år). 5. Jeg har specielt ikke haft de mærkelige tics, jeg havde gennem hele kroppen tidligere ( i forskellige doser i over 20 år). 6. Jeg har det ikke så godt med at sove, har stærke drømme det er fand me ubehageligt, og det kan jeg ikke anbefale andre. Det var godt at få noget at vide på apoteket men så svært var det jo heller ikke. Det er jo ikke Birgittes skyld, at jeg ikke kan sove, men ubehageligt det er det godt nok. Men nu står jeg tiden ud, for nu skal det være! ( flunitrazepam). 7. Jeg er glad for, at apoteket er med, og at der er dosispakning, for ellers ville det være gået»i fisk«. Det er rigtig godt med dosispakning til at holde styr på doserne og ændringerne. Jeg er glad for, at det ikke er tabubelagt mere at være på nervemedicin. Jeg er glad for at være med i projektet, og at jeg frit kan sige, at jeg er på nedtrapning (22, og nitrazepam). Boks 1. Repræsentative udsagn fra interviewene og oplysning om medicin før interventionen. trapningen var gået, og om forløbet havde givet anledning til problemer. I Boks 1 ses repræsentative udsagn fra interviewene samt i parentes oplysning om den medicin, patienterne fik før interventionen. Gennem telefonsamtaler med patienterne gav 12 af de 15 informanter udtryk for, at de var taknemmelige for, at der blev taget konkret hånd om deres nedtrapning. Flere havde været motiveret for en nedtrapning, men havde ikke følt sig i stand til at tage initiativet. Enkelte havde selv forsøgt at trappe ned, hvorfor initiativet passede godt ind i deres overvejelser. Hos enkelte var der oplysninger om abstinenser, men ikke mere problematisk end forventet og til at udholde. Tre havde afkortet nedtrapningen, men var blevet dårlige, og havde fundet ud af, at en langsom nedtrapning var en god ide. Generelt var der tilfredshed med at komme ud af afhængigheden eller på reduceret dosis, mens 3 var utilfredse med, at forbruget ikke kunne fortsætte. Hvad lærte vi? Projektet demonstrerer, at det med samarbejde og farmaceutisk-tekniske løsninger er muligt med succes at tage fat på nedtrapning af vanedannende medicin, som hidtil har været en undgået opgave eller et uoverstigeligt problem for lægen. Problemerne med uopmærksom ordination af vanedannende medicin i modstrid med gældende regler er i høj grad også lægens problem, som kan løses ved at tage fat om»nældens rod«. Det drejer sig bl.a. om at turde sige fra på en empatisk måde og at tåle at være i modvind over for patienten. Fra andre dele af medicininterventionen i Ringkjøbing Amt har erfaringsudvekslingen mellem læger blotlagt, at en

8 1314 FARMAKOLOGI del har problemer med at være konfrontative og beslutsomme i forbindelse med afvikling af et unødigt stort forbrug af BD og CP. Lægerne er i flere tilfælde fanget i en sløjfe, hvor patienten gennem oftest mange år uden problemer regelmæssigt har fået ordineret vanedannende medicin gennem kontakt til lægesekretæren. Samarbejdet mellem almen praksis og apotek kan være den hjælp, som lægerne har behov for i arbejdet med nedtrapning af vanedannende medicin. Ganske få patienter har fået anden medicin for det ubehag, som nedtrapningen har medført. Det har været mianserin, som i enkelte tilfælde kun har været et overgangsfænomen, og en enkelt patient har en gang fået mindste pakning Atarax et anxiolytikum af antihistamintypen. Anden erstatningsmedicin har ikke været anvendt, men hos en enkelt patient er der fortsat ordineret et benzodiazepin, forskelligt fra det, der blev ordineret tidligere. Både læger og farmaceuter besidder viden, som kan komplementere hinanden til patientens fordel i modsætning til daglig praksis, hvor der er meget sparsom kontakt mellem de to faggrupper til ugunst for patienterne. I det tidligere Ringkjøbing Amt har der siden 1998 været intens opmærksomhed på vanedannende medicin. Fra begyndelsen blev alle ydere indskærpet opmærksomhed over for problemet ved at blive inviteret til stormøder, og enkelte toneangivende læger fik mulighed for at deltage i en master class, hvor en erfaren psykiater superviserede over for valgte patienteksempler. Der har været anvendt auditregistrering og praksisbesøg, og embedslægen (10) og Lægemiddelstyrelsen (11) har været på banen. Hele dette forarbejde og sideløbende arbejde kan have banet vejen for dette projekts intervention og således været med til at øge effekten. Det står helt klart, at apoteket skal honoreres for dets indsats med at undervise i/samtale med patienterne om nedtrapning, udarbejde nedtrapningsskema og levere dosisdispenseret medicin. Samlet vil omkostningerne til apotekets deltagelse være kr. pr. patient (gennemsnit ca. 15 ugers nedtrapning). Konklusion Med et tæt samarbejde mellem almen praksis og en lokal apoteksfarmaceut og god organisering er det muligt at nedtrappe patienter, der har været fanget i langvarigt forbrug af vanedannende medicin, og som hverken patienten selv eller lægen har haft mod og styrke til at bryde. Livskvaliteten er, efter vores oplevelse, blevet bedre hos de fleste af de patienter, der gennemførte nedtrapningen. Kun få har fået erstatningsmedicin, og enkelte har fortsat et ønske om at genoptage forbruget. Styregruppe Pernille Tørring (praktiserende læge) Jakob Houe (praktiserende læge) Lone Bøgh (apoteker på Holstebro Løveapotek) Birgitte Høyberg (farmaceut på Holstebro Løveapotek) Birgit Toft (medicinkonsulent, projektkoordinator) Projektgruppe Jakob Houe (praktiserende læge) Niels Chr. Bendtsen (praktiserende læge) Birgitte Høyberg (farmaceut på Holstebro Løveapotek) Boks 2. Styregruppen og projektgruppen.

9 1315 Tak Tak til deltagere i styregruppe og projektgruppe (se Boks 2). Lægemiddelafdelingen i Danmarks Apotekerforening og Ringkjøbing Amts Medicinenhed takkes for økonomisk støtte, hhv kr. og gebyr til dosispakninger. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Ashton H. Toxicity and adverse consequences of benzodiazepine use. Psychiatric Anals 1995; 25: Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler og om substitutionsbehandling af personer med opioidafhængighed. København: Sundhedsstyrelsen, Jørgensen VRK, Toft BS, Fogh MS. Reduktion af vanedannende medicin i praksis! Ugeskr Læger 2006;168: Høyberg B, Toft B, Bendtsen NC. Apotekets rolle i indsatsen mod vanedannende medicin. Holstebro, DOPAK-Projektet. Dosispakning af medicin. Ringkjøbing Amt, Brug medicinen bedre. Perspektiver i klinisk farmaci. København: Lægemiddelstyrelsen, Ashton HC. Benzodiazepines. How they work and how to withdraw. Newcastle: University of Newcastle, Medicingennemgang få styr på medicinen. København: Danmarks Apotekerforening, Sommer B. Benzodiazepiner i almen praksis. Månedsskr Prakt Lægegern 2005;83: Benzodiazepiner i almen praksis. Audit Projekt Odense og Institut for Rationel Farmakoterapi, 2004.

VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet

VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN Lægens vejledning Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Grafisk tilrettelæggelse og foto: SOLOMET Graphic solutions www.solomet.dk Forord Gennem flere år har der

Læs mere

VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet

VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN Lægens vejledning Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Forord Gennem flere år har der fra ministerium, styrelser og amter/regioner været gennemført forskellige indsatser

Læs mere

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg

Læs mere

Udtrapning af benzodiazepiner. Birgit Signora Toft

Udtrapning af benzodiazepiner. Birgit Signora Toft Birgit Signora Toft Cand. pharm., ph.d. Tidl. Sygehusapoteker Tidl. Lægemiddelkonsulent Selvstændig farmaceut med egen konsulentvirksomhed Forfatter til bl.a. Afhængighed på recept og Pausens kraft Hvad

Læs mere

Håndtering af medicinafhængighed

Håndtering af medicinafhængighed 734 MEDICINMISBRUG Håndtering af medicinafhængighed Jens Frydenlund Nielsen & Birgit Toft I Region Midtjylland har man i flere år med succes arbejdet med mange strategier for at reducere benzodiazepinforbruget.

Læs mere

Benzodiazepinaftrapning i praksis

Benzodiazepinaftrapning i praksis Viggo Rask Kragh Jørgensen M E D I C I N M I S B R U G 333 Benzodiazepinaftrapning i praksis Selvfølgelig kan dygtige praktiserende læger hjælpe benzodiazepinmisbrugende patienter ud af denne spændetrøje,

Læs mere

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej

Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej J.nr: 3-19-58/1 Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej Adresse: Skovsbovej 111 Kommune: Svendborg Leder: Helle Friedrichsen Dato for tilsynet: 18. februar 2011 Telefon: 62236700 E-post: Helle.Friedrichsen@svendborg.dk

Læs mere

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den frygtede sygdom med hele 50 procent Af Torben Bagge, 28. oktober

Læs mere

Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde!

Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde! 425 Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde! Viggo Rask Kragh Jørgensen Der er mange gode grunde til at reducere brugen af vanedannende medicin i almen praksis. Og det kan også lade sig gøre til patienternes

Læs mere

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende

Læs mere

Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin

Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin Individuelle/individ hensyn Bivirkninger af metadon Hurtig omsætning Lægemiddel interaktioner Brugeren føler sig aldrig rask Generelle (individ-system-samfund)

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Reduktion af vanedannende medicin i praksis!

Reduktion af vanedannende medicin i praksis! 1636 UGESKR LÆGER 168/17 24. APRIL 26 Reduktion af vanedannende medicin i praksis! ORIGINAL Speciallæge MEDDELELSE i almen medicin Viggo Rask Kragh Jørgensen, farmaceut Birgit Signora Toft & speciallæge

Læs mere

Intervention mod overforbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner i almen praksis!

Intervention mod overforbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner i almen praksis! af Speciallæge i almen medicin, Praktiserende læge, Lægemiddel-konsulent Viggo Kragh Jørgensen Medicinteamet Region Midtjylland Farmaceut, PhD. (pharm.) Kvalitetsudviklingskonsulent Birgit Signora Toft

Læs mere

Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003

Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Baggrund Der har i gennem en lang årrække været stor fokus på brugen af benzodiazepiner på grund af deres afhængighedsskabende egenskaber, og der

Læs mere

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Medlemsblad for Pharmadanmark 6 2016 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Personlig medicin på programmet for Pharma på Tværs side 18 Sådan gør

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte

Læs mere

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.

Læs mere

Projekt Bedre medicin til de ældre". Redegørelse for undersøgelsen af forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Projekt Bedre medicin til de ældre. Redegørelse for undersøgelsen af forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Projekt Bedre medicin til de ældre". Redegørelse for undersøgelsen af forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Københavns Kommune. September 2006. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen

Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen 6 FARMACI 07 AUGUST 2014 Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen En aftale mellem Jernbane Allé Apotek i Vanløse og den lokale hjemmepleje har sikret medicingennemgang til knap 500 ældre. Samtidig har

Læs mere

Benzodiazepinordination! Husk afslutningen

Benzodiazepinordination! Husk afslutningen 1177 Benzodiazepinordination! Husk afslutningen Viggo Rask Kragh Jørgensen Ved enhver ordination af lægemidler skal der lægges en plan for behandlingslængde, opfølgning og evt. seponering. Det er særlig

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Bilag 2. Medicininstruks for Elleslettegård

Bilag 2. Medicininstruks for Elleslettegård Bilag 2 Medicininstruks for Elleslettegård Formålet: Formålet med denne medicininstruks er at sikre en sikker medicinhåndtering og dermed at forebygge utilsigtede hændelser. Eleven skal have den rigtige

Læs mere

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Nr. 11.1. Godkendt af den administrative styregruppe Dato: 26. november 2010 Bemærkninger Medicin Medicinhåndtering ved

Læs mere

- forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt

- forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt Kurven er knækket - forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt Indhold Resumé Baggrund Resultater - Kurven er knækket - forbruget falder nu endnu mere markant - Forbruget af de langtidsvirkende

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært

Læs mere

Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje

Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje Charlotte Niss & Henriette Søgaard Lauridsen 4MSc Industriel Design, Arkitektur & Design Aalborg Universitet Efterår

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Forfattere: Charlotte Rossing, Marianne A Vammen, Mira El-Souri og Kirsten Pultz 1 Evaluering

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem

Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem J.nr. 4-17-151/3 P nr. 1003253007 Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem Adresse: Helsingborggade 16, 2100 København Ø Kommune: København Leder: Margit Lundager Dato for tilsynet: 9. juli 2008 Telefon:

Læs mere

Autorisation af farmaceuter som sundhedspersoner for styrkelse af patientsikkerheden

Autorisation af farmaceuter som sundhedspersoner for styrkelse af patientsikkerheden Sekretariatet Pharmadanmark Autorisation af farmaceuter som sundhedspersoner for styrkelse af patientsikkerheden Ref.nr. 13-1044 - Af Iben Treebak - 07-01-2014 Indledning I Danmark er sundhedspersoner

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Afdeling: Økonomi- og Planlægning Journal nr.: 14/27109 Dato: 17. oktober 2017 Notat Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Psykiatrisygehuset har etableret et medicinrådgivningsteam

Læs mere

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i SU på apotekerområdet 22. februar 2013 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale A1, stuen

Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i SU på apotekerområdet 22. februar 2013 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale A1, stuen Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 9. oktober 2013 /MAJNIK Refer til mødet i SU på apotekerområdet 22. februar 2013 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale A1, stuen Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Hjælpeværktøjer. af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland

Hjælpeværktøjer. af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland Hjælpeværktøjer af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland BASISLIStEN Basislisten.dk er Lægemiddelenhedens bud på et rationelt præparatvalg ved førstegangsordination indenfor de mest brugte terapiområder

Læs mere

Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk

Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? Ethvert lægemiddel er kandidat til seponering.men hvorfor er det så svært? 24 praktiserende lægers adfærd undersøgt Enighed

Læs mere

Medicinafhængighed. Information og rådgivning. Sove- og nervemedicin

Medicinafhængighed. Information og rådgivning. Sove- og nervemedicin Medicinafhængighed Information og rådgivning Sove- og nervemedicin Udgivet af BenzoRådgivningen Landsforeningen Sind 2010 Redaktion Kirsten Midtgaard og Michael Lodberg Olsen Grafisk design: Kommunikationsbureauet

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Birkerød Apoteks servicemål, efterlevelse samt andre relevante oplysninger til vores kunder

Birkerød Apoteks servicemål, efterlevelse samt andre relevante oplysninger til vores kunder Birkerød Apoteks servicemål, efterlevelse samt andre relevante oplysninger til vores kunder Vores apoteker hedder Jeanette Juul Rasmussen. Virksomhedens CVRnummeret er 31227305. Apotekets adresse er Teglporten

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Allerød Apoteks servicemål, efterlevelse samt andre relevante oplysninger til vores kunder

Allerød Apoteks servicemål, efterlevelse samt andre relevante oplysninger til vores kunder Allerød Apoteks servicemål, efterlevelse samt andre relevante oplysninger til vores kunder Allerød Apotek er en filial af Birkerød Apotek. Vores apoteker hedder Jeanette Juul Rasmussen. Virksomhedens CVRnummeret

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Ordination af benzodiazepiner

Ordination af benzodiazepiner 1181 Ordination af benzodiazepiner Anne Mette Dons & Birgit Signora Toft Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen og nyt materiale fra Institut for Rationel Farmakoterapi Det er efterhånden sagt så tit, men

Læs mere

Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin

Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin - en analyse af forbruget fra 2004 til begyndelsen af 2009 Indhold Resumé Baggrund Forbruget er faldet markant det sidste år Store regionale forskelle

Læs mere

Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre

Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Offentligt-privat samarbejdsprojekt mellem hjemmesygepleje og apotek sætter fokus på brug af elektroniske løsninger Af Pernille Dam, Sanne Hansen

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Guide: Sådan får du den bedste søvn

Guide: Sådan får du den bedste søvn Guide: Sådan får du den bedste søvn Gode søvnvaner er bedst, men det rigtige valg af medicin kan være en midlertidig løsning på dine søvnproblemer Af Torben Bagge, 4. november 2012 03 Sov godt - med eller

Læs mere

Millionbesparelser på lægeordineret medicin

Millionbesparelser på lægeordineret medicin Millionbesparelser på lægeordineret medicin Problemstillingen Udgifterne til medicin har været stigende Mange forsøg er gjort fra politisk side for at styre de hastigt stigende medicinudgifter Vi skal

Læs mere

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af dosisdispenseret medicin Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin Definition Dosisdispenseret medicin: Lægemidler, der kan pakkes med maskine i små plastikposer eller plastikbobler

Læs mere

Århus 1. oktober 2010 Pfizer Bygger Bro. Konsultationssygeplejerske, marte meo terapeut rygestopsinstruktør

Århus 1. oktober 2010 Pfizer Bygger Bro. Konsultationssygeplejerske, marte meo terapeut rygestopsinstruktør Århus 1. oktober 2010 Pfizer Bygger Bro Konsultationssygeplejerske, marte meo terapeut rygestopsinstruktør Gerda Nielsen gerdakolding@gmail.com Rygestop i almen praksis Præsentation Beskrivelse af min

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

FMK Opret ordination med recept

FMK Opret ordination med recept Opret ny ordination med recept Vælg i medicinkortet for at oprette en ny ordination med dertilhørende recept. 1. Opret Ordination Skriv præparatnavn i feltet "Præparat". Søgningen foregår i "Vælg

Læs mere

Smertebehandling i almen praksis

Smertebehandling i almen praksis Regional audit om Smertebehandling i almen praksis Svarrapport 25 læger I samarbejde med: Lægemiddelteamet Smertebehandling i almen praksis i Region Syddanmark Denne rapport beskriver resultaterne fra

Læs mere

S t u d i e g u i d e

S t u d i e g u i d e Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem

Læs mere

Forbrug af antipsykotika i Danmark

Forbrug af antipsykotika i Danmark Forbrug af antipsykotika i Danmark Demensdagene 2013 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og Psykiatrisk afd. P - Odense 2004 Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at

Læs mere

Farmakonomen på plejehjem Projekt gennemført

Farmakonomen på plejehjem Projekt gennemført Resume: Hvordan kan apoteket bedre samarbejdet med de lokale plejehjem til gavn for personalet på såvel apoteket som på plejehjemmet? Det satte farmakonomerne Bodil Christensen og Jannie Kristiansen sig

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Netværksmøde Region Midtjylland FMK

Netværksmøde Region Midtjylland FMK Netværksmøde Region Midtjylland FMK Tirsdag d. 28. april 2015 Konsulent Marianne Nielsen MedCom, Forskerparken 10, DK-5230 Odense M Mobil: (+45) 4023 0927 Mail to: mni@medcom.dk Dagsorden 10:00-10:15 Velkomst

Læs mere

Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 86 Offentligt Medicinhåndtering på ældreområdet

Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 86 Offentligt Medicinhåndtering på ældreområdet Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 86 Offentligt Medicinhåndtering på ældreområdet Baggrund for medicinprojektet Fund ved medicingennemgange Nye indsatser på medicinområdet Baggrund Embedslægetilsyn

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Efter udfyldelsen bedes skemaet (via e-mail eller som brev) returneret til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5

Læs mere

Medicinsamtaler løfter kronikerne

Medicinsamtaler løfter kronikerne Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Utke Schiøler Medicinsamtaler løfter kronikerne Fra 1. januar 2016 blev det apoteksfarmaceuternes opgave at tilbyde medicinsamtaler til 8 nydiagnosticerede pharma

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Pharmadanmark. Sekretariatet. Sundhedsstyrelsens udtalelse om autorisation af farmaceuter respons fra Pharmadanmark og samarbejdspartnere

Pharmadanmark. Sekretariatet. Sundhedsstyrelsens udtalelse om autorisation af farmaceuter respons fra Pharmadanmark og samarbejdspartnere Sekretariatet Pharmadanmark Sundhedsstyrelsens udtalelse om autorisation af farmaceuter respons fra Pharmadanmark og samarbejdspartnere 01.12.2014 Opsummering af bemærkninger 1. Vi noterer med tilfredshed,

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

ATC. DosageStructure. DosageQuantity

ATC. DosageStructure. DosageQuantity Begreb Beskrivelse Evt. XML kommentar Administrationsvej Angiver vejen ad hvilken medicinen administreres - fx RouteOfAdministration intravenøst, pr.os, intracardielt, intraossøst, trachealt. Aktiv substans

Læs mere

Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold

Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Aalbæk Plejeboliger

Tilsynsrapport 2009 Aalbæk Plejeboliger J. nr.: 1-17- 23/4 P nr.: 1013556845 Tilsynsrapport 2009 Aalbæk Plejeboliger Adresse: Stationsvej 9, 9982 Aalbæk Kommune: Frederikshavn Leder: Områdeleder/sygeplejerske Mette Sole Dato for tilsynet: 9.

Læs mere

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Lokal instruks for håndtering af medicin: Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Omsorgscentret Kildegården

Tilsynsrapport 2009 Omsorgscentret Kildegården J. nr.: 4-17-74/4 P nr. 1003263992 Tilsynsrapport 2009 Omsorgscentret Kildegården Adresse: Kildebakkegårds alle 165, 2860 Søborg Kommune:Gladsaxe Leder: Anne Kristensen Dato for tilsynet: 30. juli 2009

Læs mere

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel Patientsikkerhed i primærsektoren Patientsikkerhed i primærsektoren 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel Kerneårsagsanalyse Ved en kerneårsagsanalyse analyseres en utilsigtet hændelse

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Læs mere