UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 3/2008. Polar fronten. tretrinsraketten 4 Slaget om eskimonæs 1 Heldige kartofler 18

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 3/2008. Polar fronten. tretrinsraketten 4 Slaget om eskimonæs 1 Heldige kartofler 18"

Transkript

1 UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 3/2008 Polar fronten tretrinsraketten 4 Slaget om eskimonæs 1 Heldige kartofler 18

2 INDHOLD Hans Ø fik sin vejrmast 03 Tretrinsraketten 04 Det spirer i Zackenberg 06 Gletsjere i ekspresfart 08 Bugt med bumpene 10 Med mursten skal land bygges 11 Slaget om Eskimonæs 12 Sommerstudier i dværgbirkeskoven 14 Hvalfangst i Qaqortoq 15 Grønlands brune diamant 16 Myretuen 17 Heldige kartofler 18 Replik: Hvilket kosmisk fingeraftryk? 20 På kryds og travers 24 Dansk Polarcenter er et center i Forsknings- og Innovationsstyrelsen og har til opgave at fremme og formidle dansk polarforskning. Polarfronten udgives af: Dansk Polarcenter Strandgade København K Tlf.: Fax: polarfronten@fi.dk Udkommer fire gange årligt Oplag: 4000 Deadline for bidrag til næste nr. 15. november Abonnement kan tegnes vederlagsfrit gennem Dansk Polarcenter. Redaktionen: Peter Sloth, ansv. redaktør Jane Benarroch, redaktør, DJ Poul-Erik Philbert, DJ Irene Seiten, DJ Uffe Wilken, DJ Henning Thing Magasindesign: Spagat design studio Forsidefoto: Henning Thing Den franske glaciolog Valérie Masson- Delmotte venter på iskasser ved elevatoren fra borehallerne under NEEM lejren. Produktion og tryk: Datagraf Auning AS Artikler i Polarfronten giver ikke nødvendigvis udtryk for Dansk Polarcenters holdning. ISSN: Eftertryk er tilladt i uddrag med kildeangivelse Polarfronten NR.3/2008

3 Is, is og atter is gletsjerspalten Foto: Susanne Hanson I minus 20ºC blev vejrmasten solidt anbragt på klippegrunden i Nares Strædet. Hans Ø fik sin vejrmast Ny vejrmast på Hans Ø giver som aldrig før indblik i is- og vejrforhold i Nares Strædet. Der kan være nok så megen diplomatisk strid mellem Danmark og Canada om den lille, stormomsuste Hans Ø. Forskerne fra de to lande har gennem et års tid stået sammen om én ting: at etablere en vejrstation på den 1,3 kvadratkilometer store ø, der ligger midt i det smalle farvand mellem Grønland og Canada. Dette forår skulle planerne så føres ud i livet. I spidsen for feltoperationen stod geofysiker Susanne Hanson fra DTU Space. - Alt var planlagt i mindste detalje på grund af det omskiftelige vejr i Nares Strædet. De -20ºC og 10 sekundmeter vind fik det da også til at føles som - 40ºC. Heldigvis klappede det hele, så det tog kun en to en halv time at opsætte klimamasten, fortæller Susanne Hanson, der havde medbragt både tørmad og sikkerhedsudstyr i tilfælde af, at tæt tåge eller pludselig kraftig vind skulle forhindre helikopteren i at komme tilbage til station Alert efter endt dont. Modstod stormen Stationen, der skal stå i to år, begyndte allerede fra dag ét at tikke data ind via en satellittelefon, der er forbundet med dataloggeren på masten til der er projektets officielle hjemmeside. Blandt andet leverer den informationer om forskellige vejrforhold, herunder temperatur, luftfugtighed, snedybde og vindstyrke. Informationerne er særligt interessante i lyset af, at de nærmeste stationer indtil nu har ligget lang pokker i vold i Grønland og Canada. - Stationen vil give et langt mere nøjagtigt indblik i de lokale vejrforhold. Det betyder, at vi får mere viden om isens bevægelser. Vi arbejder på at sætte et kamera op på masten, så vi kan se isen og sammenligne med satellitbilleder. Seneste nyt fra Hans Ø er, at masten netop har overlevet sin første storm. Jane Benarroch Kontakt: Susanne Hanson, DTU Space, sha@space.dtu.dk Nordpolen er nu en ø! Jordens poler smelter hurtigere! Mister vi Grønland? Grønlands nedsmeltning! Der er nok af dramatiske overskrifter. I en gletsjerspalte må det være på sin plads at rette nogle af de vidt udbredte (m)isforståelser: Havis er frosset saltvand. I det Arktiske Ocean kan havisen blive mange år gammel og nå tykkelser på flere meter. Selv havis, der har eksisteret i kun én vinter, kan blive 1,5 meter tyk. Når havis smelter, giver det ikke nogen havvandsstigning. Havvand er salt og fryser først ved ca. -1,8 C, men det smelter ved 0 C. Det Arktiske Oceans dække af is er ikke en iskappe, men blot havis, hvis udbredelse er årstidsbestemt og udelukkende styres af temperaturer, havstrømme og vinde. Når der tales og skrives om, at det Arktiske Ocean måske i løbet af få årtier kan blive isfrit, drejer det sig udelukkende om et sensommerscenarie. Det er nemlig astronomisk og geofysisk bestemt, at vinteren i Højarktis skal være kold og mørk. Og så lige den fundamentale isforskel mellem nord- og sydpol: Nordpolen ligger i et fladt hav med saltvandsis. Sydpolen ligger i 2,8 kilometers højde på et enormt og superkoldt dække af ferskvandsis, som skjuler 98 procent af det antarktiske kontinent. Betegnelsen iskappe bør kun bruges om en masse af ferskvandsis, der dækker et landområde mindre end km2. Betegnelsen indlandsis gælder udelukkende to områder på vores klode: Indlandsisen på Antarktis og Grønlands Indlandsis. Det ofte anvendte udtryk: iskappen på nordpolen er derfor en sammenblanding af to forskellige ting. Til trods for, at husholdningsregnskabet for Grønlands Indlandsis i disse år har røde tal på bundlinien, så er der absolut ingen grund til at dramatisere situationen ved at bringe en eventuel nedsmeltning på banen. Derved forstår man jo, at hele eller i hvert fald en betydelig del af indlandsisen skulle smelte væk. Selv under Eem-tiden for år siden, hvor gennemsnitstemperaturen i Grønland gennem flere tusinde år var 5 C højere end i dag, dækkede Indlandsisen Grønlands indre i et omfang, der svarer til i hvert fald 60 procent af nutidens is. Henning Thing Polarfronten NR.3/2008 3

4 Tretrins raketten Foto: Henning Thing En omfattende analyse af grønlandske iskerner har givet et detaljeret billede af, hvordan overgangen fra forrige istid til vores tempererede mellemistid er forløbet. Spørger man, hvornår istiden sluttede, får man ofte svaret, at det skete for år siden. Det er for så vidt også det korrekte svar. Vores klode har i hvert fald siden haft et ganske vist skiftende, men alligevel grundlæggende mildere klima. Men i virkeligheden sluttede istiden på den nordlige halvkugle i nogle kraftige temperaturudsving, der bestod af to opvarmninger afbrudt af en kuldeperiode. Den første bratte opvarmning fandt sted for år siden. Temperaturen i Grønland steg mere end 10 grader, og i det mildere klima, kaldet Bølling-perioden, drog de første stenaldermennesker mod Nordeuropa og Skandinavien. Men glæden varede kort. Kulden vendte tilbage med fornyet kraft for år siden med en ny fimbulvinter, der varede indtil for år siden, hvor istiden så endelig løsnede sit strenge greb. Som et tryk på en knap Forskerne på Center for Is og Klima har nu haft iskernerne ude af kølerummene igen, og denne gang har de studeret netop den del, som dækker perioden fra den første opvarmning for år siden til den endelige overgang til mellemistiden 3000 år senere. Det har de gjort med udgangspunkt i kernen fra NordGRIP-boringen i begyndelsen af 2000-tallet, som har nogle meget fine, uforstyrrede islag, der kan give meget præcise oplysninger om fortidens klima. Analyserne viser, at klimaskiftet under begge opvarmninger op til mellemistiden havde et meget voldsomt forløb. - Som om der var blevet trykket på en knap, som professor Dorthe Dahl-Jensen fra centeret beskrev det i forbindelse med offentliggørelsen af de nye resultater. Forskerne kan måle forskellige bestanddele i iskernerne, men har denne gang især interesseret sig for støv, ilt og brint i de gamle islag (se boks). Sune Olander Rasmussen, der også er fra Center for Is og Klima og er medforfatter til en videnskabelig artikel i Science, taler om, at man kan se overgangen fra istid til mellemistid som en tretrinsraket. I den første fase ændrer støvindholdet i isen sig i løbet af år dramatisk med et fald til en tiendedel. Geokemiske undersøgelser har fastslået, at næsten alt støvet i Indlandsisen stammer fra Asien, hvorfra det med vindsystemerne føres mod nord. De kemiske analyser af brintisotopen deuterium viser desuden, at de vanddampe, der føres ind over Indlandsisen og ender som sne på iskappen, ganske få år senere i løbet af bare 1-3 år pludselig falder med 2-4 grader. Endelig kan forskerne se, at de lokale temperaturer på Indlandsisen i løbet af nogle årtier begynder at stige og markere overgangen fra istid til mellemistid. Ændringer fra troperne Det er selvfølgelig bemærkelsesværdigt, at temperaturerne i kildeområderne til de vanddampe, som føres ind over Indlandsisen, falder med 2-4 grader på et par år. Men det 4 Polarfronten NR.3/2008

5 behøver til gengæld ikke at betyde, at temperaturerne over Nordatlanten har ændret sig voldsomt. - Vi kan ikke se, hvor vanddampene kommer fra i Nordatlanten, men vi har svært ved at forestille os, at temperaturerne kan ændre sig så meget på så kort tid. I stedet tror vi, at Grønland pludselig har fået vanddampene fra et nyt og koldere område, og at det viser, at det atmosfæriske cirkulationsmønster i Nordatlanten meget abrupt er slået om. Dvs. at der er sket et grundlæggende klimaskift i løbet af et par år. Klimaforskerne forestiller sig, at denne fuldstændige omorganisering af klimasystemet i Nordatlanten kommer som et resultat af nogle dybtgående klimaændringer i det tropiske område. Den faldende støvmængde, som er det første trin i tretrinsraketten, kan nemlig tyde på, at der er kommet mere nedbør i Asien. I stedet for at blive ført til den nordlige halvkugle og ende på Indlandsisen vil en større del af støvet blive skyllet ud undervejs, ligesom der fra fugtige overflader blæses mindre støv op. Forskerne ser derfor konsekvensen af de asiatiske ændringer i iskernerne og forestiller sig, at ændringerne breder sig globalt og til sidst når Nordatlanten. - Der må være tale om en selvforstærkende proces, en dynamik i klimasystemet, der gør, at når toget først kører, så går det rigtig stærkt, siger Sune Olander Rasmussen. - Vi skal forstå de mekanismer, der ligger bag bratte ændringer, for også at kunne forstå fremtidens klima. Nogle af de mekanismer, som var aktive, da istiden sluttede, kan også være vigtige i morgen. På den måde kan vores undersøgelser bidrage til en forståelse af Jordens klimasystem. iltisotopet O-18 tidligere har afsløret meget abrupte klimaændringer, blandt andet i overgangen til den nuværende mellemistid, har kritikerne ofte fremført, at der er tale om ekstreme, lokale temperaturer, der ikke afspejler globale ændringer. - Vi siger med denne undersøgelse, at det ikke blot er nogle lokale forhold, men tværtimod nogle iøjnefaldende ændringer i det regionale klima i hvert fald to forskellige steder på kloden, som er i spil. Det er ikke Grønland, der bestemmer klimaudviklingen. Men Grønland reagerer voldsomt på nogle ændringer, der startede langt fra Grønland, som Sune Olander Rasmussen formulerer det. Kontakt: Sune Olander Rasmussen, Center for Is og Klima, olander@gfy.ku.dk Poul-Erik Philbert Regionale signaler De nye resultater er også epokegørende, fordi de er et markant indlæg i en langvarig debat om, hvor meget man kan bruge iskerneanalyserne til. Når analyser af det særlige Foto: Henning Thing Tre klimaindikatorer De nye data fra iskernerne viser, at klimaet skiftede fra det ene år til det næste. Isens årlag er blevet analyseret i meget høj opløsning for en række bestanddele, der på hver sin måde fortæller om klimaet. Støv. Man har målt støvmængden. Jo koldere klimaet er, jo mere støv er der i Jordens atmosfære, og jo mere støv blæser der ind og lægger sig på iskappen. Ilt. Man har målt mængden af den særlige ilt-isotop O-18, som fortæller om temperaturen, hvor nedbøren falder. Jo højere indhold af ilt-isotopen O-18, jo varmere er klimaet lokalt på nedbørsstedet. Brint. Man har også målt mængden af den særlige brint-isotop deuterium. Overskud af deuterium fortæller om temperaturen, hvor nedbøren (vanddampen) oprindelig kommer fra. Jo større overskud af deuterium, jo varmere var klimaet i oprindelsesområdet. Ved at sammenligne indholdet af støv, ilt og brint i iskernernes årlag, kan forskerne nu udforske, hvordan et klimaskift udvikler sig år for år. Forskerne fra Center for Is og Klima forestiller sig, at de voldsomme klimaændringer i overgangen fra den seneste istid foregik som en tretrinsraket. 1) I den første fase falder mængden af støv fra Asien til en tiendedel. 2) Dernæst ændrer det atmosfæriske cirkulations mønster i Nordatlanten sig meget abrupt i løbet af bare 1-3 år. 3) Endelig stiger de lokale temperaturer på Indlandsisen i løbet af nogle årtier, hvilket markerer overgangen fra istid til mellemistid Polarfronten NR.3/2008 5

6 Det spirer i Zackenber Kristina Mathiesen og Kristine Boesgaard laver pinpoint-analyser. Foto: Poul-Erik Philbert Foto: Lars Holst Hansen Forskningsstation Zackenberg i det nordøstlige Grønland er et populært sted for specialestuderende. Her finder de ingredienserne til et indbringende feltarbejde: et helt unikt økosystem og et inspirerende forskningsmiljø. Klokken er 20 og en let tåge ligger hen over Zackenberg Forskningsstation. Ditte Kristensen har pakket sin rygsæk og er klar til at forlade stationens civiliserede tryghed for at vandre de tre kilometer ud til sit gule telt ved Kamelryggen, hvor hun skal tilbringe natten med at observere nogle af Zackenbergdalens mange græssende moskusokser. Med i rygsækken er udover det sædvanlige grej også en VHF-radio og en signalpistol. Så der er taget højde for, at moskusokserne kan være irritable, eller at en omstrejfende isbjørn kan risikere at dukke op, selvom det er en sjælden begivenhed. Tyk og fed i kæret Ditte Kristensen fra Syddansk Universitet er én af flere studerende, som denne sommer tilbringer nogle uger på feltstationen Zackenberg for at udføre feltarbejde i forbindelse med specialeskrivningen. Hun har et samarbejde med DMU s Afdeling for Arktisk Miljø og er ud fra en populationsbiologisk vinkel i gang med at undersøge, hvordan moskusokserne påvirker plantevæksten i Zackenbergdalen. Der er indsamlet data om moskusokserne siden stationens start i midten af 1990 erne, så man ved, at okserne bruger juliaugust på at æde sig tykke og fede, så depoterne er fyldt op til de lange, mørke vintermåneder uden meget tilgængelig føde. - Det ser ud til, at okserne især græsser i de frodige og fugtige kærområder og mellem måltiderne trækker sig tilbage til mere tørre steder, hvor de tygger drøv og hviler, fortæller Ditte Kristensen. Så de må flytte rigtig meget rundt på næringsstofferne, når de græsser, og min opgave er at udarbejde et regnskab over denne transport, så vi kan få et indtryk af, hvor meget det samlet påvirker økosystemet. Hun virker ikke synderligt bekymret over at være alene ude i området med de kæmpestore dyr. Holder man sig i ærbødig afstand - og det kan man sagtens, når man skal følge deres adfærd - så lader de sig vanskeligt forstyrre i deres hektiske græsning. Botanisk pinpoint Ditte Kristensen har en måned til sit feltarbejde, men et ophold på Zackenberg er ikke billigt, så hun og de øvrige specialestuderende giver et bidrag til stationen som feltassistenter. Hun har arbejdet tre uger på biobasis-programmet, som står for den løbende indsamling af biologiske data, og hvor hun som assistent for botanikeren Christian Bay har kortlagt vegetationstyperne i området. Den samme ordning gælder for Kristina Mathiesen og Kristine Boesgaard, som er specialestuderende på Biologisk Institut på Københavns Universitet. De har fået fire uger til at arbejde med deres specialer, som drejer sig om, hvordan planterne reagerer på klimaforandringerne. Men vi møder dem en dag, hvor de arbejder for biobasisprogrammet ved et af forsøgsfelterne ude i terrænet. Her udføres eksperimenter for at forudsige, hvordan de højarktiske 6 Polarfronten NR.3/2008

7 g Ditte Kristensen følger moskusokser En pause i arbejdet... Foto: Poul-Erik Philbert planter vil reagere på ændringer i f.eks. ultraviolet belysning, temperaturer mm. - Salix arctica, Dryas, potentil, fjeldhønsetarm, lyder det monotont messende fra Kristina Mathiesen, som ligger bøjet over en ramme med små 100 felter, som hun har placeret ovenpå et af de faste plantefelter, som bruges i forsøget. Ved siden af sidder Kristine Boesgaard, som sætter en streg ved ét af de 8-10 plantenavne, hver eneste gang de bliver nævnt. Det er først på formiddagen og pillearbejdet, som går under betegnelsen pinpoint-analyse, skal fortsætte resten af dagen, hvis de skal nå igennem de 35 plantefelter, som står på programmet. Inden turen går tilbage til stationen, bliver det let til enkeltstående planter, som bliver nævnt ved navn og omhyggeligt registreret med en streg på papiret. De to specialestuderende arbejder tæt sammen og har med forskelligt fokus begge kastet sig over en undersøgelse af klimaforandringernes betydning for plantevæksten i Arktis. I Kristine Boesgaards forsøg udsætter hun planterne for forskellige doser af ultraviolet lys for at se, hvordan en udtynding af ozonlaget vil påvirke væksten i fremtiden. Og Kristina Mathiesen simulerer forskellige klimascenarier ved at udsætte planterne for varierende grader af opvarmning og skygge og ændringer i vækstsæsonen. Svært vanedannende De tre studerende er rørende enige om, at det både personligt og fagligt er et privilegium at få et ophold i Zackenberg og udføre feltarbejde i et økosystem, som er så forskelligt fra, hvad man ellers møder. Og de finder opholdet på stationen meget inspirerende og lærerigt, fordi der er så mange forskningsområder repræsenteret blandt stationens forskere, som hele tiden bidrager til, at overblikket over det samlede økosystem udbygges. Kristine og Kristina siger samstemmende, at feltarbejdet har styrket deres selvstændighed og evne til planlægning: - Selvom vi har planlagt vores feltarbejde i detaljer, så er der en høj grad af uforudsigelighed bl.a. på grund af vejret og heroppe har vi ikke en vejleder lige om hjørnet, som vi kan søge hjælp hos. Så når det brænder på, må vi hele tiden være parate til på egen hånd at improvisere og finde nye løsninger. Ditte lægger især vægt på, at feltarbejdet har været meget intenst: - Man arbejder med opgaverne hele tiden og tænker nærmest på projektet døgnet rundt. På den måde bliver det en meget fokuseret, intensiv og effektiv proces. Og så er det jo utroligt afstressende at gå ude i det her landskab, som er helt uberørt, og som så få får lejlighed til at opleve. Det er tydeligt, at alle tre ser den arktiske vinkel som et middel til at beskæftige sig med deres foretrukne forskningsemner, selvom det er det faglige indhold, som vil være det afgørende i fremtiden. Men det skinner også klart igennem, at det kan være svært vanedannede at arbejde i det arktiske område: - Jeg vil gerne fortsætte med det arktiske, for det er jo svært at give slip, når man først har prøvet det, som Kristine Boesgaard formulerer det. Poul-Erik Philbert Polarfronten NR.3/2008 7

8 Gletsjere i ekspres Et dansk forskerhold fra DTU-Space har gennem de senere år skabt international opmærksomhed om den grønlandske iskappes accelererende afsmeltning. Polarfronten drog denne sommer med i felten for at dirke låsen op til de enorme østgrønlandske gletsjeres hemmeligheder. Shfaqat Abbas Kahn sidder ligesom sine to amerikanske kollegaer med næsen fladtrykt mod det lille vindue i YY-helikopteren under indflyvningen til den lille målestation tæt ved Indlandsisen, nærmere bestemt 70 kilometer syd for Tasiilaq. I spænding betragter forskerne, hvordan tågebanker og broget vejr lumsk driver over isen og den enorme gletsjer. De er klar over, at det kan blive vanskeligt at komme op på isen i dag og hente de kostbare og avancerede GPS-målestationer, som holdet placerede på gletsjeren i maj, og som skal hentes for at blive tappet for data inden vinteren sætter ind, og stationerne går til. Det lykkes. Efter at have serviceret og aflæst målestationen på grundfjeldet går turen videre mod den gigantiske isblok og dens gletsjerarm. Vi flyver mellem tågebanker op over isranden, præcis som var vi på vej ind i en labyrint af vat, og håber inderligt, at labyrinten må føre os ind til de værdifulde stationer, der tydeligt er markeret på isen. Efter få minutters søgen står det dog klart for piloten, at det er for farligt. Kombinationen af skyer og is gør det vanskeligt at orientere sig, og vi vender tilbage mod Tasiilaq. Det er betingelserne når man laver feltarbejde i nogle af verdens mest ufremkommelige områder. Stort nettotab Forskerholdet har dog god grund til at gøre et nyt forsøg. Teamet har i de senere år bragt relevant viden til den internationale klimadebat. I 2007 kunne holdet i det ansete videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters konkludere, at de to kæmpemæssige østgrønlandske gletsjere Helheim og Kangerlussuaq siden 2004 har haft et dramatisk større nettotab af is, end det er set tidligere. - Indtil 2004 viste målinger, at isens nettotab var på mellem 40 og 50 kubikkilometer om året. Vores undersøgelser viser nu, at afsmeltningen siden 2004 har været oppe på omkring 300 kubikkilometer årligt. Og selvom vi ikke kan sige noget endeligt om vores resultater i år, tyder meget på, at afsmeltningen ikke er blevet mindre, selvom vi netop har oplevet en ekstremt kold vinter i Grønland, beretter Shfaqat Abbas Khan, seniorforsker ved DTU-Space, efter vi er landet i god behold i Tasiilaq og igen sidder i heliportens ventesal. Abbas Khan er leder af den danske del af projektet og koordinator for store dele af undersøgelserne, der laves i samarbejde med forskere fra blandt andet University of Colorado og University of Luxembourg. Forskerholdets konklusioner bygger først og fremmest på en række målinger med avanceret GPS-teknologi. Shfaqat Abbas Kahn fortæller videre: - I de senere år har vi hvert år placeret en række GPS stationer på de samme koordinater på isen. I år har vi mere end 50 stationer i alt i Grønland, hvoraf en stor del findes her på Grønlands østkyst. En stor del af målestationerne er placeret direkte på gletsjerne, mens resten befinder sig på grundfjeldet. Ud fra stationerne kan vi blandt andet måle, hvor hurtigt isen bevæger sig, og om isen bliver tykkere eller tyndere. Vores resultater viser entydigt, at isranden langs hele Grønlands sydøstkyst skrumper markant. Tynd is Og resultaterne taler da også deres eget sprog. Således har Helheim-gletsjeren i de sidste fire år trukket sig fem kilometer tilbage, samtidig med at isen presses hurtigere og hurtigere ud. De meget detaljerede GPS-målinger kobles til andre typer af målinger, først og fremmest med forskellige data fra satellitter, der kan spore ændringer i indlandsisens massebalance og isens tykkelse, samt til tyngdemålinger og vandstandsmålinger i felten. Disse data indhentes i stor stil i det igangværende internationale polarår af forskere fra blandt andet Danmark, USA og Luxembourg. Når en mængde indlandsis forsvinder, lettes trykket på fjeldet, der således hæver sig en smule. Det er GPS-stationernes opgave at registrere, hvordan grundfjeldet hæver og sænker sig, mens tyngdemålinger registrerer, hvor meget masse der forsvinder på grund af den øgede afsmeltning af gletsjerne. - Vores resultater viser, at grundfjeldet kan hæve sig op imod fem centimeter på et år som følge af reduktion i den ismasse, der tynger fjeldet. Til sammenligning hæver Danmark sig ca. én millimeter om året de steder, hvor isen engang har dækket landet, lyder det fra Shfaqat Abbas khan. Der er fin overensstemmelse mellem satellitmålingerne og projektets GPSregistreringer. Satellitmålingerne viser, at nettotabet er størst ved østkysten. 8 Polarfronten NR.3/2008

9 fart Shfaqat Abbas Khan (øverst) i gang med at tilse solpaneler, som forsyner GPS-stationerne med energi. I de senere år har forskerne placeret mere end 50 GPSstationer i Grønland, hvoraf nogle er placeret direkte på gletsjerne, mens andre befinder sig på grundfjeldet. - Vores projekt har også GPS-stationer ved den grønlandske vestkyst. Disse målinger viser, at afsmeltningen er størst i Østgrønland. Tidligere viste satellitmålingerne, at isen reelt blev tykkere på midten og mod nord på grund af øget nedbør. Men de seneste målinger tyder på, at isen nu kun bliver tyndere. Og det sker over det hele. Fotos: Tom Christensen Flere data, tak! Den type målinger, som projektet foretager på selve isen, er dog kun foregået i et par år. Og selvom de første målinger af grundfjeldet startede allerede i 1995, er der tale om en relativ kort periode. Men hvor lang tid skal der bruges for at kunne sige noget mere endegyldigt? - Vi skal have en lidt længere tidsserie for at kunne give et mere præcist billede af Indlandsisens nettotab og hvilken indflydelse, det kan få på eksempelvis havniveauet. Men som billedet er nu, kan noget tyde på, at de 20 til 60 centimeter vandstandshævning inden for de næste 100 år, som FN s klimapanel vurderede i 2007, er lavt sat. Derfor er det ekstremt relevant at følge gletsjerne de næste 8-10 år, når Shfaqat Abbas Khan at fortælle, inden han afbrydes af helikopterpiloten, der melder klar til et nyt forsøg på at nå målestationen ved Helheim-gletsjeren, hvor vejret skulle være bedre end ved de sydlige gletsjere. Tyve minutter senere er vi atter i luften, og forskerholdet gør sig klar til at tilse udstyret på fjeldsiden ved Helheim i bragende solskin. Tom Christensen Kontakt: Shfaqat Abbas Khan, DTU-Space, abbas@dtu.space.dk Polarfronten NR.3/2008

10 Bugt med bumpene Fotos Vibeke Sloth Jakobsen Smeltende permafrost ødelægger i stigende grad de grønlandske veje. Nye asfalttyper og lerjord med brændt kalk testes denne sommer i forsøget på at dæmme op for revner og huller. Der er kommet mange vejbump i Sisimiut gennem de sidste par år, og det er ikke kommunen, der har etableret dem for at lægge en dæmper på farten. Vejbumpene skyldes de stigende temperaturer, der får permafrosten til at smelte og dermed gør vejene ujævne, hullede og revnede. Problemet findes ikke blot i Sisimiut, men i hele det arktiske område. Det er grunden til, at flere studerende fra Center for Arktisk Teknologi denne sommer har været i gang med projekter, der skal forbedre vejene, blandt andet ved at teste nye former for vejbelægning. Temperaturtilpasset asfalt Et af dem foregår ved vejen til Teleøen og går ud på at afprøve fire nye typer af asfaltblandinger. I forsøget bruges 40 meter vej, hvoraf de første 10 meter er belagt med almindelig asfalt, de næste 10 meter er iblandet et polymert (elastisk plastik) materiale fra Korea, de følgende 10 meter med en dobbelt portion af samme materiale, og sluttelig er de sidste 10 meter iblandet knust flint. Nedenunder de 40 meter vej er der lagt sensorer, som måler temperatur og trykpåvirkning, så det kan bestemmes hvilken belægning, der fungerer bedst. Det koreanske materiale skal give asfalten en anden konsistens, som gør, at den bliver blødere, når det er rigtig koldt, og hårdere, når det er varmt. Dermed skal den blive bedre til at bære den tunge trafik. Det iblandede flint i den sidste del af vejen skal gøre asfalten lysere, således at permafrosten nedenunder ikke opvarmes og tør. En anden metode, som skal afprøves, er at lægge et isoleringslag som en del af belægningen. I et forsøg anvendes Lecakugler i et lag under vejoverfladen. Hvis dette viser sig som en god metode, kan det blive aktuelt at starte en produktion af et isoleringsmateriale fremstillet af grønlandsk ler iblandet rejeaffald. Fingre i slagger Et andet problem i Grønland er, at lerjorden, som vejene bygges på, bliver smattet og synker. Tre studerende har derfor sat sig for at undersøge, om det er muligt at stabilisere lerjorden ved at tilsætte brændt kalk. Metoden anvendes i Danmark, men om den også virker under grønlandske forhold skal vise sig i løbet af sommeren, hvor det lægges ud på en forsøgsstrækning tilsat både brændt kalk og cement. En anden mulighed, som både vil kunne løse et miljøproblem og anvendes i vejbygningen, er at anvende slagger fra det lokale affaldsanlæg til sikringslag i vejbyggeri. To studerende har denne sommer undersøgt muligheden for at anvende slagger ved at tørre og sortere det ved hjælp af en sigtekolonne i forskellige størrelser. Formålet er at bestemme indholdet af tungmetaller og dermed afklare, hvilken del af slaggerne, der kan anvendes i vejbyggeriet, uden at der vil blive udvasket for store mængder tungmetaller i undergrunden. I dag vaskes slagger, der har ligget på affaldspladsen gennem mange år, langsomt ud i bugten og forurener havmiljøet. Hvis forsøget viser, at det kan lade sig gøre at anvende en hel del af slaggerne, vil næste trin være at lave et større, mobilt sorteringsanlæg, der kan flyttes rundt mellem byerne på kysten. Vibeke Sloth Jakobsen Kontakt: Arne Villumsen, Center for Arktisk Teknologi, av@byg.dtu.dk 10 Polarfronten NR.3/2008

11 Fotos: Vibeke Sloth Jakobsen Mursten lavet af grønlandsk ler og isoleringsmateriale af fiskeaffald har denne sommer været omdrejningspunkt for flere studerende ved Center for arktisk teknologi i Sisimiut. Der er for alvor kommet skub i bestræbelserne for at fremstille byggematerialer lokalt. De fleste huse i Grønland er bygget af træ, men behøver det at være sådan? Der er jo ingen skove i Grønland, så materialerne skal hentes langvejs fra. Og det ville være både nemmere og mere miljøbesparende at fremstille byggematerialer lokalt. Et forsøg, som Center for Arktisk Teknologi har lavet med mursten fremstillet af lokale materialer, viser, at det kan lade sig gøre at bygge murstenshuse i Grønland. Murstenene blev fremstillet af grønlandsk ler, som til forsøget blev brændt i Sønderjylland på Petersens Teglværk. Leret kommer fra Kangerlussuaq, fra området ved enden af landingsbanen, og der er rigeligt af det. Faktisk så meget, at man med års mellemrum er nødt til at uddybe havnen for, at den ikke skal fyldes op. Til forsøget blev 80 tons ler fragtet til Danmark, og de færdige mursten blev derefter returneret til Grønland. En tur på ca kilometer hver vej. Stenene blev herefter brugt til at bygge et hus til skisportsklubben i Kangerlussuaq for at finde ud af, om de kunne holde til temperaturskiftet mellem frost og tø. Efter to vintre har det nu vist sig, at det kunne de. Koldt ler, tak! Nogle studerende fra Center for Arktisk Teknologi ser i sommer på anvendelsesmulighederne og på, hvordan det kan indpasses i det grønlandske samfund. Skal man eventuelt male overfladen, eller skal man bevare den rå sten? Ideen er at få etableret et teglværk i Grønland, der kan producere 5-10 millioner sten om året. Det kunne lægges i Sisimiut, hvor man kan sejle leret fra Kangerlussuaq ud til kysten, men der er også andre muligheder. Der er brugbart ler mange steder i Grønland, men det skal vel at mærke være ler, der er dannet, hvor der er koldt, da det giver leret en anden konsistens og kemisk sammensætning end det, man finder i Danmark. I Grønland findes der også ler, som er dannet under Grønlands varmeperioder, og som derfor ligner det danske ler, så det er ikke alle lerforekomster i Grønland, som er brugbare. Det grønlandske ler forsøges også anvendt som tilsætning til cement og beton for at gøre det stærkere og mere fyldigt. Veje skal isoleres Isoleringsmateriale fremstillet af grønlandsk ler og fiskeaffald fra Royal Greenlands rejefabrik i Sisimiut er et andet produkt, der laves forsøg med. Det færdige materiale ligner en slags Lecakugler. Det isolerer ikke lige så godt som glasuld og vil derfor ikke kunne bruges til isolering i huse, da murene ville blive alt for tykke. Men der er mange andre områder med isoleringsbehov. For eksempel i vejene, hvor man har behov for isolering for at forhindre, at permafrosten tør. Og omkring varmerør og kloakrør, hvor formålet er at forhindre, at de fryser, men også at forhindre, at de tør permafrosten op. En del af et meget stort forureningsproblem ville på denne måde kunne løses, idet fiskeaffaldet fra fabrikken i dag sendes direkte ud i Ulkebugten. To studerende fra Center for Arktisk Teknologi har denne sommer været i gang med en forsøgsproduktion af røde belægningsfliser produceret af lokalt forekommende materialer. Der er inden forsøgene i Grønland blevet lavet trykprøver og frostprøver på betonblandingen. Til produktionen bruges sten og sand fra stenbruddet i Sisimiut, og det røde farvestof kommer fra resterne af de ovenfor omtalte mursten, som knuses til pulver. Der bliver lavet forme, som støbes hos det lokale betonstøberi, og det eneste udefrakommende materiale til denne produktion er noget cement. De studerende lægger fliserne ved indgangen til murstenshuset, inden de tager hjem til Danmark, og vinteren skal så vise, om de holder til frosten. Vibeke Sloth Jakobsen Kontakt: arne Villumsen, Center for arktisk teknologi, av@byg.dtu.dk Polarfronten NR.3/

12 Foto: Poul-Erik Philbert Slaget om Eskimonæs Stationen på Eskimonæs i Nordøstgrønland blev i foråret 1943 ødelagt af først tyske og derefter amerikanske styrker. Brandtomten ligger i dag stort set urørt tilbage. En historiker og en arkæolog forsøger nu at rekonstruere, hvad der skete. Det er ikke hver dag, man oplever to forskere tilbringe timer med at diskutere og betragte en bunke rustent jern på en brandtomt. Men det er præcist, hvad arkæologen Jens Fog Jensen fra Nationalmuseet og historikeren Tilo Krause fra RUC er travlt beskæftiget med, da Polarfronten i august besøger dem på Eskimonæs på sydspidsen af Clavering Ø i Østgrønland. Genstanden for den store interesse er de sørgelige rester af Lauge Kochs ekspeditionshytte, som blev bygget i forbindelse med Treårsekspeditionen i Og formålet med deres arbejde er i detaljer at undersøge, hvordan ødelæggelsen af stationen i 1943 egentlig fandt sted. Alt ligger der endnu Et hurtigt blik på ruinerne afslører, at det stadig - 65 år efter at stationen blev jævnet med jorden - ud fra de forvredne rustbunker og røgsværtede tømmerrester nemt lader sig gøre at rekonstruere, hvordan huset har været indrettet. Som det kun er muligt i et mennesketomt hjørne af Arktis ligger alt, som det landede på klippeoverfladen, da roen atter sænkede sig efter de dramatiske begivenheder i En stor kage af glas og sammensmeltet bly i indgangen viser, hvor batterierne til hyttens elforsyning stod, og i radiorummet ligger store metalkonsoller fyldt med elektronisk apparatur. Det store fællesrum til venstre for indgangen er fyldt op med flere rustne skorstensrør, der er styrtet ned under branden, og i hjørnet ligger en stor bunke sammensmeltet glas og porcelæn, som er resterne af husets bestik og service. I køkkenet finder man adskillige gryder, nogle af dem af støbejern, som er smeltet, og en bunke knive, gafler og emaljerede tallerkner. I Lauge Kochs kontor ligger stadig et rustent pengeskab. Et hul i den åbne låge viser, at skabet har været brudt op. Og det er uden tvivl sket med den hakke, som ligger lige ved siden af, og som passer perfekt ind i det rektangulære hul i lågen. Det har i mange år været almindelig historisk viden, at Lauge Kochs hytte blev ødelagt den 23. marts 1943 af en tysk patrulje. Da træskaftet på hakken er brændt af, tyder alt samtidig på, at det må være tyskerne, der har brudt pengeskabet op, før de brændte stationen ned. Men hvorfor? - Vi ved, at tyskerne jagede de danske patruljefolk væk fra stationen og fandt nogle dagbøger. Så det er nærliggende at tro, at de brød pengeskabet op, fordi de håbede at finde nogle koder eller dokumenter, som kunne oplyse om de allieredes aktiviteter i Nordøstgrønland, mener Jens Fog Jensen. Kampen om vejrudsigten I 1943 havde Patruljetjenesten - fangstfolk, som i de første år af 2. Verdenskrig var udnævnt af landshøvdingen - den øverste politimyndighed i Nordøstgrønland, hvor de havde et mere eller mindre formelt samarbejde med de amerikanske styrker i Narsarsuaq og Søndre Strømfjord. Tilstede i Østgrønland var også tyskerne, som i hemmelighed udførte deres vejrobservationer i Hansa Bugt 100 kilometer nord for Clavering Ø og Eskimonæs. Vejrudsigterne fra Østgrønland var vigtige for tyskernes luftangreb på de allieredes skibskonvojer over Atlanten, som kun kunne foregå i skyfrit vejr, og for de tyske ubåde, som kunne søge op til overfladen, hvis der var overskyet eller tåget. I det hele taget var vejrudsigterne fra Grønland vigtige for tyskerne, fordi de gjorde dem i stand til at forudsige vejret i Europa et par dage frem. Amerikanerne havde god adgang til vejrinformationer fra deres baser i Vestgrønland og på Island, men benyt- 12 Polarfronten NR.3/2008

13 Jens Fog Jensen (siddende) og Milo Krause er travlt beskæftiget med at registrere ruinen på Eskimonæs. tede sig i en vis udstrækning også af vejrdata indsamlet af Patruljetjenesten på østkysten. - Hernede i ruinerne på Eskimonæs ligger der termometre fra den amerikanske hær, så formentlig har amerikanerne udstyret patruljefolkene med de standardtermometre, som er blevet anvendt i hæren, fortæller Jens Fog. Tyskerne var tvunget til at bevæge sig meget mere på listefødder for ikke at blive opdaget. Helt inde i bunden af Hansa Bugt havde de deres skib Sachsen liggende, og herfra var der trukket kabler til både telefon og elforsyning ind til to hytter på land. Det isolerede liv i den østgrønlandske ødemark har utvivlsomt tæret på de 18 tyske soldaters mentale overskud, og de fik derfor et par stykker ad gangen lov til at tage på ferie til fangsthytten i det nærliggende Germania Havn. Den 11. marts 1943 starter her det hændelsesforløb, som fører til ødelæggelsen af hytten på Eskimonæs. Den uundgåelige konfrontation Tre danske patruljefolk støder på to af de ferierende tyske soldater i Germania Havn, og selvom afsløringen udgør en sikkerhedsrisiko, lader tyskerne deres modstandere slippe bort. Da den tyske leder, Herman Ritter, får at vide, at de tyske soldater er blevet opdaget, ved han, at der er fare på færde. Amerikanerne har ganske vist allerede regnet ud, at der er tyske aktiviteter i Østgrønland. Men de ved ikke hvor, eller om der er tale om bemandede vejrstationer eller blot om automatiske stationer. Så kendskabet til tyskernes position øger risikoen for et amerikansk luftangreb på stationen i Hansa Bugt. Ritter beslutter derfor at sætte efter de tre danske patruljefolk, men det lykkes danskerne at undslippe. Herefter fortsætter tyskerne deres jagt i et efterladt hundespand, som de kun med stort besvær lærer at styre. Den 23. marts når tyskerne endelig frem til hytten på Eskimonæs, som er en af de tre hovedstationer for den nyoprettede nordøstgrønlandske slædepatrulje. De danske patruljefolk rømmer stationen, og tyskerne overtager den og finder en dagbog liggende på bordet i hovedstuen. De finder også en ordre fra landsfogeden Eske Brun om, at Patruljetjenesten for enhver pris skal holde tyskerne væk fra stationen, og at de skal skyde først. Herman Ritter giver på den baggrund ordre til at ødelægge stationen. Enden på historien bliver, at amerikanerne to måneder senere bomber den allerede stærkt hærgede station, da de har mistanke om, at den er blevet overtaget af tyskerne. Nye kilder Som sagt er begivenhederne omkring ødelæggelsen af stationen på Eskimonæs i store træk velbeskrevet. Men de to forskere håber med projektet Kampen om klimaet, at en sammenkobling af de skriftlige og de arkæologiske kilder kan fortælle en mere detaljeret historie: - Vi ved f.eks. ikke, hvor store ødelæggelser tyskerne stod bag, og hvor stor en del der skyldes amerikanernes bombardementer i maj 1943, fortæller Tilo Krause. - Og så er vores opgave også at lave en overfladeregistrering af et fortidsminde fra krigens tid. Det er jo helt unikt, at denne brandtomt ligger så urørt tilbage. Jens Fog Jensen og Tilo Krause håber også, at der kan dukke nye kilder op. Efter feltarbejdet på Eskimonæs gik turen senere i august til Sabine Ø og til tyskernes nedbrændte station i Hansa Bugt, hvor man ved, at der må være efterladenskaber fra tyskernes ophold, som aldrig er blevet fundet. Poul-Erik Philbert Kontakt: Jens Fog Jensen, Sila, jensfogjensen@natmus.dk, Tilo Krause, RUC, tkrause@ruc.dk Polarfronten NR.3/

14 Sommerstudier i dværgbirkeskoven Det meste af den lyse, lune og vindtørre sommer har Brett og Sean tilbragt på knæ i et specielt hjørne af dværgbirkeskoven øst for Kangerlussuaq. De to unge forskere studerer den lokale vegetation i indlandet, hvor rensdyr og moskusokser har deres foretrukne sommergræsgange. En snehare ville ikke kunne gemme sig i skoven, så de to forskere må have hovederne helt ned i skohøjde for at finde ud af, hvordan planterne trives i og tilpasser sig det varmere klima. Det er lokalt blevet ca. 5 C varmere de sidste 20 år, så det er noget, planterne mærker. Sneen smelter tidligere om foråret, og frosten kommer senere om efteråret. Vækstsæsonen er derfor længere, og planterne vokser mere. Brett Frazer og Sean Cahoon er et muntert og hårdt arbejdende makkerpar. De ligger i teltlejr og forsker langt fra alfarvej mandag-fredag. I weekenden kommer de ind til forskerhotellet KISS for at få et bad, en masse god mad, vasket tøj og ikke mindst - få indført alle ugens data i deres computer, som jo skal have strøm, der ikke lige fås, hvor de arbejder. De to gutter snupper en tre måneders sæson i Kangerlussuaq og omegn, og de er det gennemgående element i et amerikansk forskningsprojekt, der studerer de stadigt ændrende forhold mellem planteædere og planter. Falsk forår Der sker nemlig spændende ting og sager nede i skoven og den øvrige vegetation på grund af det varmere og fugtigere lokale klima. Vi ved alle, hvordan planter reagerer på vand og varme: De vokser. Men samme positive reaktion har planteæderne ikke nødvendigvis. Rensdyr for eksempel. De kommer i brunst og parrer sig om efteråret, og tidspunktet er helt afhængig af daglængden, som er styret af jordens hældning og kredsløb om solen. Faktorer der ændrer sig over astronomiske perioder. En drægtig rensdyrhun er derfor styret af en kalender, der ikke kan tilpasses lokale klimaforhold, og den må føde sin kalv 32 uger efter, at den blev undfanget. Det har i talrige rensdyrgenerationer været god timing at kælve i første halvdel af juni måned, hvor planterne spirer frem, og der er rensdyrfoder af høj kvalitet og i rigelige mængder til sultne rensdyr med kalve. Men med det varmere klima og et forår, der kommer stadig tidligere til kælvnings- og sommerområderne, er det et stigende ernæringsmæssigt problem for rensdyrhunnerne, at kælvningen nu kommer næsten tre uger for sent i forhold til det optimale tidspunkt. Som tendensen i klimaet og planterne ser ud nu, fortsætter det den forkerte vej for rensdyrene. Foråret 2008 kom endnu tidligere end forventet, da maj måned viste sig at blive usædvanlig varm og tør. Fin moskusrytme Men hvad med de mange moskus- okser omkring Kangerlussuaq? En af de mange forskelle mellem rensdyr og moskusokser er, at sidstnævnte parrer sig allerede i sensommeren og føder deres kalve efter 34 ugers drægtighed, d.v.s. fire uger før rensdyrene, så denne timing passer meget fint ind i den nye rytme i planteriget med fremrykket forår og løvspring. Hovedopgaven for Brett og Sean er at måle, hvordan de forskellige planter på græsgangene trives og vokser, og hvor meget det betyder, at rensdyr og moskusokser spiser af dem. Derfor er der visse steder opsat nogle effektive hegn, der holder planterne inde og de store planteædere ude. Læs evt. mere i artiklen Samspilsramt i Polarfronten 2-3/2007. Henning Thing 14 Polarfronten NR.3/2008 Fotos. Henning Thing

15 Foto: Jette Bang, Arktisk Institut Fra arkivet: Hvalfangst i Qaqortoq Hvalfangerskibet M/S Sonja sejlede i en årrække langs Grønlands kyster på foranledning af den danske stat for at afhjælpe en truende hungersnød i Grønland. Kødet blev givet til befolkningen, som strømmede til, når fangsten blev slæbt i land. Jette Bang var i 1936 med M/S Sonja på togt og har fotograferet hvalen og drengene fra skibet. Det var i 1936, første gang den 22- årige fotograf Jette Bang rejste til Grønland. Det blev til mange flere rejser helt frem til begyndelsen af 1960 erne. Hun var især fascineret af grønlænderne deres forhold til naturen og måden, de levede på. Jette Bangs store samling af fotografier fra Grønland vidner ikke bare om hendes store fotografiske kvaliteter, men også om hendes evne til at skabe god kontakt til landets indbyggere. I forbindelse med projektet Kinaana er hele Jette Bangs samling blevet skannet og kan ses i Arktisk Instituts billeddatabase Kirsten Klüver Drengene er sejlet ud fra Qaqortoq i deres robåde og kajakker for at tage finhvalens vældige bug i øjesyn. Polarfronten NR.3/

16 Grønlands brune diamant Lys, luft og masser af plads. Grønlands nye nationalbibliotek har slået dørene op til et lækkert miljø med alskens faciliteter til gavn og glæde for både universitetsfolk og offentlighed. Fotos: Vibeke Sloth Jakobsen Hvis de studerende på den nye, grønlandske universitetscampus Ilimmarfik ikke kan koncentrere sig om deres opgaver, skyldes det måske den pragtfulde udsigt, de har fra læsepladserne på 1.-salen i universitetets nye bibliotek. Der er lys og luft og højt til loftet i de nye lokaler, masser af læsepladser, og om kort tid også trådløs internetforbindelse. Biblioteket huser samlingerne fra Grønlands Universitet Ilisimatusarfiks bibliotek og Groenlandica-samlingen, som er Grønlands national- og forskningsbibliotek. Udlånssamlingerne fra begge biblioteker er slået sammen, mens der stadig findes en lukket samling, som svarer til Det kongelige Biblioteks nationalbibliografiske samling. Dermed har man i Nuuk etableret en pendant til Det kongelige Bibliotek og Københavns Universitetsbibliotek den sorte diamant. Tilsammen servicerer tre bibliotekarer lånerne, og der er åbent for offentligheden 25 timer om ugen. Muligheden for at undervisere og studerende på universitetet kan benytte samlingerne uden for normal åbningstid er stadig til stede. Aka Høegh på væggene Ilimmarfik ligger på vejen mellem lufthavnen og Nuuks centrum, som nabo til Grønlands Naturinstitut og tegnet af samme arkitektfirma, PLH Arkitekter. Bygningen huser foruden biblioteket Grønlands Universitet, Landsarkivet, Grønlands Statistik samt Sprogsekretariatet, og stedet blev taget i brug omkring årsskiftet. Der er alle ønskelige faciliteter i bygningen og spændende ny udsmykning indendørs af Aka Høegh og Anne-Birthe Hove Grønlands Universitet har, foruden de fem institutter, som eksisterede inden udflytningen til den nye universitetscampus, fået lagt journalistuddannelsen og socialrådgiveruddannelsen ind under sig som professionsbacheloruddannelser. Læreruddannelsen (Ilinniarfissuaq) og Institut for Uddannelsesvidenskab (Inerisaavik) vil på et senere tidspunkt også flytte til Ilimmarfik, når der efter planerne udvides med endnu en bygning. Ved semesterstart i år begyndte 75 nye studerende på Ilimmarfik, hvilket er en væsentlig forøgelse i forhold til sidste år. Vibeke Sloth Jakobsen Kontakt: Bolethe Olsen, Ilisimatusarfik, bool@uni.gl 16 Polarfronten NR.3/2008

17 Fotos: Henning Thing Myretuen At opføre en forskningsby midt på Indlandsisen kræver sine myrer. Polarfrontens udsendte fristede tilværelsen i NEEM-myretuen denne sommer. Indlandsisen i fuldt udtræk er en overvældende oplevelse, som et øde hav, der er frosset i et kæmpestort snapshot. Her er istidens hårde regime stadigvæk ved magten. Den uendelige sne, den evindelige blæst og den ulidelige kulde hersker næsten uindskrænket på den vidtstrakte overflade. Kun ganske enkelte steder brydes isens monotoni af mennesker. Set fra oven ligner NEEM på sin vis en myretue. Godt nok er tuen flad og hvid, men der er hektisk aktivitet på overfladen og ned gennem hullet til tuens indre med at flytte rundt på de mange ting og sager, der står stablet i bunker på overfladen. Gigantisk samlesæt Det er en stor opgave at bygge en by. Det er en endnu større opgave at bygge den på Indlandsisen i 2,5 kilometers højde med mange hundrede kilometer til nærmeste købmand eller nabo. Alt skal på forhånd gennemtænkes i mindste detalje, gennemtjekkes, pakkes og transporteres og derefter gennemføres med største grundighed. Folkene i Center for Is og Klima ved Niels Bohr Instituttet har nu i årtier dyrket denne særlige disciplin, hvor stor logistik går hånd-i-hånd med stor forskning. Renland, Hans Tavsen, Flade Isblink, GRIP, NGRIP er nogle af de iskerneboringer med tilhørende byer, som NBI-folkene har skabt, gennemført og fjernet. NEEM er det sidste skud på stammen og skal danne rammen om de kommende års iskerneboringer. Fra et samlesæt af tusinder af brikker og mange, mange tons, som i maj lå på den jomfruelige sneoverflade på positionen N / V, lykkedes det ved en dedikeret indsats gennem 1000 persondøgn i løbet af sommeren at skabe et lille nyt samfund på Grønlands tag med næsten alt, hvad man har brug for i det daglige. Boliger, forsamlingshus, lufthavn, kommunikation og internet, el- og vandværk, kok og køkken, teknikere og værksteder, køretøjer og garager samt ikke mindst isboregrej rigget og trimmet til at tage i brug, når det i maj 2009 rigtig går løs med isboring ved NEEM. Højt til loftet I en dyb og -28 C kold hal skal dybdeboret ISTUK bore sig ned gennem de 2,5 kilometer is forbi vores egen istid og den forudgående sidste mellemistid og forhåbentligt helt tilbage til slutningen af forrige istid. I nabohallen skal borekernerne håndteres, studeres, mærkes og pakkes. De to haller er fræset ud i den hårdt sammenpakkede sne, der danner Indlandsisens øverste meter. Det er et arbejde, som kræver masser af tålmodighed, et godt håndelag, ømme skuldre, nogle skovle og et par kraftige sneslynger. I alt er der fræset, blæst og skovlet 2700 kubikmeter sne væk for at skabe disse arbejdssteder til iskerneforskningen. Der er noget storslået og domkirkeagtigt over de færdige haller: otte meter til loftet; det blålige lys, der siver ind for oven; væggenes utallige snekrystaller, som glimter i projektørernes gullige lys. Her er man også sikret en stabil arbejdstemperatur på 28 C. Polar multikulti I NEEM møder man fagfolk fra mange lande. Flagalléen ned gennem hovedgaden har 18 flagstænger med hvert sit flag for de 16 nationer, der er partnere i NEEM-boringen. Herudover et grønlandsk flag, fordi Grønland er værtsnation, og et IPY-flag, fordi NEEM også er en af de store aktiviteter i Det Internationale Polarår. På planeten NEEM tales mange sprog: amerikansk, australsk, britisk, canadisk, dansk, fransk, hollandsk, islandsk, italiensk, japansk, koreansk, svejtsertysk og tysk... men mest engelsk. Når jeg er i gang med min dont, kan jeg gribe mig selv i at synes, at NEEM-byen og mine 31 medborgere er hele verden. Livet er enkelt, sneen kold og hård, maden varm og lækker, kammeratskabet godt, hjælpsomheden stor, solen går aldrig ned, arbejdet slipper aldrig op Til næste sommer går det for alvor løs. Henning Thing Polarfronten NR.3/

18 Heldige kartofler Kartoffel- og grøntdyrkning har gode forhold i Grønland i øjeblikket. Det er ikke udelukkende det lunere klima med en længere vækstsæson, der gør en forskel. Planterne er måske kun i mindre grad udsat for fjender, og det overrasker forskerne. Det grå og tunge vejr får det enlige røde hus i dalen til at virke endnu mere ensomt. Mørke, stejle fjelde bidrager godt til den dystre stemning, der først letter lidt, da en ny farve og form bryder stedets dunkle landskab. Ved siden af huset ligger snorlige, saftiggrønne rækker af frodige grøntsager. De blege træpaller, der står beskyttende omkring marken, ser ud som om de kæmper en kamp for at holde fjeldsiderne på afstand. Som hos de fleste andre fåreholdere i Grønland udgør Lasse Bjerges salg af især kartofler et vigtigt supplement til økonomien som fåreavler. Forholdene for landbrug er gunstige, og de grønlandske kartofler har indtil videre undgået både skadedyr og svampeangreb i større stil. Det undrer forskerne sig en del over. Hvor er skadedyrene? På en smuk sydvendt skråning en halv times sejlads fra Qaqortoq ligger fåreforsøgsstationen Upernaviarsuk. I et af stationens kartoffelbede finder jeg to mænd. Den ene stirrer gennem sin kraftige lup på tørre, brune kanter på et kartoffelblad. Kanterne kan være afsvedning fra den varme føhnvind, men kan også være et skæbnesvangert varsel om sygdom. Den anden mand hælder små jordprøver ned i gennemsigtige glas. Begge undrer sig. Mikrobiolog Peter Stougaard fra Det Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet forklarer: - Sidste sommer var vi i Sydgrønland for at kigge på kartofler og skadedyr. Vi havde en idé om, at når man dyrker kartofler uden særlig meget sædskifte og uden brug af pesticider, så måtte der nødvendigvis findes skadedyr. Selvom det er forholdsvis koldt i både Nordnorge og Alaska, har kartoflerne dér skimmelsvamp. Så vi havde en forventning om, at det samme ville gøre sig gældende her. Derfor blev vi overraskede, da vi i stedet fandt få skadedyr og få syge kartofler. Til gengæld lå der en hel del gavnlige bakterier i jorden. Eigil de Neergaard, der er plantepatolog, fortsætter: - Ja, der manglede noget, blandt andet kartoffelskimmel. Generelt er de grønlandske kartoflers sundhedstilstand god, og de ser flotte ud. Der er egentlig mest bøvl med ukrudtet. Jeg er lidt forsigtig med at sige, at der ingen sygdomme er, ikke mindst fordi dette års prøver endnu ikke er undersøgt. Hele dyrkningssystemet er nyt, og derfor har man ikke haft problemet med sædskiftesygdomme, som man ser det i Danmark. Desuden lægger flere af landmændene en utrolig arbejdsindsats for dagen. Bud efter egen avl Kartoffelavlen har ikke den store betydning for Grønland rent økonomisk. Men lederen af Upernaviarsuk, Kenneth Høegh, siger: - For den håndfuld fåreavlere, der producerer de mellem 60 og 90 tons kartofler om året, er det næsten altafgørende, at de har kartoflerne og grøntsagerne som supplement til fårene. Og for den grønlandske befolkning har det stor psykologisk betydning, at vi kan få sunde, friske og pesticid-frie kartofler af egen avl og i høj kvalitet. De er konkurrencedygtige i forhold til de importerede danske kartofler, så der er ingen problemer med at få dem afsat tværtimod! 18 Polarfronten NR.3/2008

19 På forsøgsstationen Upernaviarsuk eksperimenteres der med forskellige kartoffelsorter og deres udbytte. Afhængig af forsøgene får avlerne anbefalinger på, hvilke kartofler de bør dyrke. Makroøkonomisk har kartoffelavlen ikke den store betydning. Af de ca. 26 millioner kroner, som landbruget tjente i 2007, udgør kartoflerne omkring kr. Foto: Uffe Wilken. Fra politisk side er der en klar holdning til, at landbrugsproduktionen skal udvikles, så der bliver en højere grad af selvforsyning. I 2007 blev der vedtaget en landbrugspolitisk redegørelse af et enigt Landsting, og på finansloven for 2009 er der afsat ekstra midler til udviklingstilskud. Og udviklingspotentialet er til stede. Kenneth Høegh siger: - Der er absolut plads til flere kartoffeldyrkere. Her og der er der gode jorde, og det er kun omkring hektar, der yderligere skal til for at dække halvdelen af Grønlands forbrug. Problemet er at få tingene ud, som for eksempel læggekartoflerne om foråret. Vi får læggekartofler fra Danmark og dækplastic fra Tyskland, og det skal gå op i en højere enhed. Derefter skal kartoflerne ud på markedet. Gavnlige bakterier Det er sidste års uventede opdagelse, der er årsagen til, at de to mænd befinder sig i kartoffelbedet. Der er perspektiver i at finde årsagen til de manglende dårligdomme. Peter Stougaard siger: - En del af forklaringen kan skyldes klimaet, men det kan også være, at jordene indeholder en større mængde gavnlige bakterier og svampe end andre jorde. I kartoffelmarkerne har vi fundet en bakterie, der i laboratoriet udskiller blåsyre, og på den måde hæmmer selv nogle af de mere kradse skadesvampe. Om den også gør det i real life, skal efterprøves i den kommende tid. Er udfaldet positivt, kan man måske med tiden pode sygdomsramte danske jorde med grønlandske bakterier. Uffe Wilken Kontakt: Peter Stougaard, psg@life.ku.dk og Eigil de Neergaard, eidn@pdir.dk Polarfronten NR.3/

20 Hvilket kosmisk fingeraftryk? replik. Den kosmiske stråling har svinget omkring stort set samme niveau de senste fem årtier, mens temperaturerne er steget på jorden. altså kan temperaturstigningen ikke forklares ud fra ændringer i den kosmiske stråling, mener to forskere. I artiklen Det kosmiske fingeraftryk i Polarfronten nr. 1/2008 genoptrykkes en figur fra et debatindlæg, som vi skrev til Morgenavisen Jyllands-Posten (bragt 27/2-2008). Figuren viser udviklingen i den globale overfladetemperatur samt udviklingen i den kosmiske stråling gennem de seneste 55 år (se figur 1). Af figuren fremgår det tydeligt, at udviklingen i overfladetemperaturerne og den kosmiske stråling ikke følges ad. I artiklen Det kosmiske fingeraftryk argumenterer Henrik Svensmark imidlertid for, at de globale overfladetemperaturmålinger ikke er lige så pålidelige som temperaturmålinger foretaget i selve troposfæren (troposfæretemperaturmålingerne kan ses i figur 2): Ifølge Svensmark er troposfæremålingerne de mest pålidelige, fordi der er tale om to sæt data fra hhv. satellitmålinger og radiosondemålinger. Omvendt er overfladetemperaturerne ikke uden problemer, for selvom man har forsøgt at fjerne den såkaldte urbaniseringseffekt, antyder undersøgelser, at også de korrigerede tal overvurderer overfladetemperaturerne. Henrik Svensmark udtaler endvidere, at det derfor er afgørende, hvilket datasæt man vælger, både for den kosmiske stråling og for temperaturen. Bruger man i stedet for overfladetemperaturerne data fra målinger fra troposfæren (se figur 2), finder man en ganske god overensstemmelse mellem den kosmiske stråling og klimaet. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at en sammenligning af overfladetemperaturmålingerne og troposfæretemperaturmålingerne (se figur 3), viser, at begge datasæt registrerer den samme temperaturstigning i perioden Vi står derfor uforstående over for Henrik Svensmarks argument om, at det har afgørende betydning, om man bruger det ene eller det andet sæt temperaturobservationer til at sammenligne med den kosmiske stråling. Resultatet af sammenligningerne er det samme: Den kosmiske stråling har svinget omkring stort set samme niveau i hele perioden, mens vi har set en temperaturstigning her på jorden. Temperaturstigningen fra kan derfor hverken forklares helt eller delvist af ændringer i den kosmiske stråling. Det var også vores budskab i debatindlægget i Morgenavisen Jyllands-Posten. Ændring i kosmisk stråling (%) Ændring i kosmisk stråling (%) Figur 1 Globale overfladetemperaturert -8 Kosmisk stråling Figur 2 Temperaturer i troposfæren Kosmisk stråling figur 3: temperaturdata fra figur 1 og figur samt forløbet af den kosmiske stråling Temperaturændring Temperaturændring Bo Møllesøe Vinther og Dorthe Dahl-Jensen, Center for Is og Klima 0 Polarfronten NR.3/2008

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Moskusoksejagt på Grønland

Moskusoksejagt på Grønland Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.

Læs mere

Skiekspedition på indlandsisen

Skiekspedition på indlandsisen Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

vores dynamiske klima

vores dynamiske klima Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Vinterroning. Og jo det kan være ganske koldt om vinteren. Men det gælder uanset om du er på land eller på vand.

Vinterroning. Og jo det kan være ganske koldt om vinteren. Men det gælder uanset om du er på land eller på vand. Brrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr. Er det ikke koldt at ro om vinteren? Vinterroning Søby Rev 26.3.2013 Det er nok den mest anvendte reaktion, når jeg fortæller, at vinterroning i havkajak er noget, jeg godt

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Formål: Vi ønsker at stimulere børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen via eksperimenter.

Formål: Vi ønsker at stimulere børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen via eksperimenter. Science og vand Definition af science: Science er leg og eksperimenter der stimulerer børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen indenfor naturvidenskab. Science giver børnene erfaring og viden

Læs mere

ET ANDALUSISK PAR A DIS

ET ANDALUSISK PAR A DIS bolig ET ANDALUSISK PAR A DIS I salatdronningen Tina Scheftelowitz sommerhus i Sydspanien er stemningen på én gang eksotisk og hjemlig. Her hersker der ikke én stil, men et eklektisk mix af marokkanske

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

KRIGEREN OG GLASTELEFONEN

KRIGEREN OG GLASTELEFONEN 82 Take a walk on the wild side: KRIGEREN OG GLASTELEFONEN 83 Jeg har besluttet mig for at tage imod Vibeke på den bane, hun befinder sig på. Fuldstændig åben og på hendes præmisser. Sharma Kunsang rapporterer

Læs mere

3-9. Udsigt fra pladsen

3-9. Udsigt fra pladsen 3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Indhold i den vilde natur... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Med fly til Narsarsuaq og bådtransfer

Læs mere

5. december Det sner og vi bliver fotograferet

5. december Det sner og vi bliver fotograferet 5. december Det sner og vi bliver fotograferet 5. DECEMBER I nat har det sneet, godt nok ikke så meget, men nok til, at der er dannet små snedriver, hvor der er lidt læ. På vej til skole skal jeg lige

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

Ingeniørpraktik B5IPR1- Grønland

Ingeniørpraktik B5IPR1- Grønland Ingeniørpraktik B5IPR1- Grønland Christian A. Nygaard Permagreen Grønland A/S - Sisimiut 30. juli 20. december 2012 Motivation Da jeg på 4. semester begyndte min søgning efter en praktikplads, var jeg

Læs mere

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA 20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især

Læs mere

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte:

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte: Byg Åer og søer Tilmelding: Side 1 af 22 Et vinduesmodul bliver til I vinduet (se forneden) bliver der plads til et lille trinbræt, lidt mark (eller skov) og den øverste del af åen. Og en lille og gammel

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT 1. EXT TOGPERRON MIDDAG Vi ser en tom togperron. Der er klip mellem titelskilte og billeder af den tomme perron. Der er helt stille. En svag baggrundsstøj er det eneste

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Bølgerne brydes i Klitmøller

Bølgerne brydes i Klitmøller 6 Bølgerne brydes i Klitmøller Parforhold I Når to meget forskellige foreninger skal flytte sammen, skaber det somme tider udfordringer, der er svære at løse og kræver, at begge parter lytter nøje til

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

et eller andet. Klara bliver lidt nervøs. Tænk hvis der er sket noget med Preben. Lugten. Hmmm det er en lugt af uld. vådt uld!

et eller andet. Klara bliver lidt nervøs. Tænk hvis der er sket noget med Preben. Lugten. Hmmm det er en lugt af uld. vådt uld! 4. December Preben det er tid til at pakke dine ting. Kom ud af din hytte og lad os komme afsted siger Klara begejstret. Julehyggen venter på os derude og ham glæder jeg mig til at møde. Klara er frisk

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

Temperatur. Termometer

Temperatur. Termometer Elevark Klimakassen Klimakassen er udviklet af ONITOs Klimaambassade og betalt af midler fra Klimapuljen, som administreres af Departementet for Natur og Miljø. Forløb 1: Vind og vejr Temperatur Temperaturen

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter.

Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter. Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter. Efter mødet mellem gruppen, Ezai og projektlederen gik gravearbejdet videre lørdag. - - De kom dog ikke så langt.

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Baggrunden for min Ph.d.

Baggrunden for min Ph.d. Farvel til den unikke arktiske natur? Klimaforandringerne er i fuld gang. Og temperaturerne stiger hurtigere i Arktis end noget andet sted på jorden. Det er der nok mange, der har hørt. Men hvad så? Klimaforandringerne

Læs mere

Forurenet jord i haven

Forurenet jord i haven Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 - elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 Elevmanual Indledning Nu er det jeres tur til at afvikle Solens Folk! I dette materiale får I alt det at vide,

Læs mere