UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 3/2008. Polar fronten. tretrinsraketten 4 Slaget om eskimonæs 1 Heldige kartofler 18

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 3/2008. Polar fronten. tretrinsraketten 4 Slaget om eskimonæs 1 Heldige kartofler 18"

Transkript

1 UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 3/2008 Polar fronten tretrinsraketten 4 Slaget om eskimonæs 1 Heldige kartofler 18

2 INDHOLD Hans Ø fik sin vejrmast 03 Tretrinsraketten 04 Det spirer i Zackenberg 06 Gletsjere i ekspresfart 08 Bugt med bumpene 10 Med mursten skal land bygges 11 Slaget om Eskimonæs 12 Sommerstudier i dværgbirkeskoven 14 Hvalfangst i Qaqortoq 15 Grønlands brune diamant 16 Myretuen 17 Heldige kartofler 18 Replik: Hvilket kosmisk fingeraftryk? 20 På kryds og travers 24 Dansk Polarcenter er et center i Forsknings- og Innovationsstyrelsen og har til opgave at fremme og formidle dansk polarforskning. Polarfronten udgives af: Dansk Polarcenter Strandgade København K Tlf.: Fax: Udkommer fire gange årligt Oplag: 4000 Deadline for bidrag til næste nr. 15. november Abonnement kan tegnes vederlagsfrit gennem Dansk Polarcenter. Redaktionen: Peter Sloth, ansv. redaktør Jane Benarroch, redaktør, DJ Poul-Erik Philbert, DJ Irene Seiten, DJ Uffe Wilken, DJ Henning Thing Magasindesign: Spagat design studio Forsidefoto: Henning Thing Den franske glaciolog Valérie Masson- Delmotte venter på iskasser ved elevatoren fra borehallerne under NEEM lejren. Produktion og tryk: Datagraf Auning AS Artikler i Polarfronten giver ikke nødvendigvis udtryk for Dansk Polarcenters holdning. ISSN: Eftertryk er tilladt i uddrag med kildeangivelse Polarfronten NR.3/2008

3 Is, is og atter is gletsjerspalten Foto: Susanne Hanson I minus 20ºC blev vejrmasten solidt anbragt på klippegrunden i Nares Strædet. Hans Ø fik sin vejrmast Ny vejrmast på Hans Ø giver som aldrig før indblik i is- og vejrforhold i Nares Strædet. Der kan være nok så megen diplomatisk strid mellem Danmark og Canada om den lille, stormomsuste Hans Ø. Forskerne fra de to lande har gennem et års tid stået sammen om én ting: at etablere en vejrstation på den 1,3 kvadratkilometer store ø, der ligger midt i det smalle farvand mellem Grønland og Canada. Dette forår skulle planerne så føres ud i livet. I spidsen for feltoperationen stod geofysiker Susanne Hanson fra DTU Space. - Alt var planlagt i mindste detalje på grund af det omskiftelige vejr i Nares Strædet. De -20ºC og 10 sekundmeter vind fik det da også til at føles som - 40ºC. Heldigvis klappede det hele, så det tog kun en to en halv time at opsætte klimamasten, fortæller Susanne Hanson, der havde medbragt både tørmad og sikkerhedsudstyr i tilfælde af, at tæt tåge eller pludselig kraftig vind skulle forhindre helikopteren i at komme tilbage til station Alert efter endt dont. Modstod stormen Stationen, der skal stå i to år, begyndte allerede fra dag ét at tikke data ind via en satellittelefon, der er forbundet med dataloggeren på masten til der er projektets officielle hjemmeside. Blandt andet leverer den informationer om forskellige vejrforhold, herunder temperatur, luftfugtighed, snedybde og vindstyrke. Informationerne er særligt interessante i lyset af, at de nærmeste stationer indtil nu har ligget lang pokker i vold i Grønland og Canada. - Stationen vil give et langt mere nøjagtigt indblik i de lokale vejrforhold. Det betyder, at vi får mere viden om isens bevægelser. Vi arbejder på at sætte et kamera op på masten, så vi kan se isen og sammenligne med satellitbilleder. Seneste nyt fra Hans Ø er, at masten netop har overlevet sin første storm. Jane Benarroch Kontakt: Susanne Hanson, DTU Space, Nordpolen er nu en ø! Jordens poler smelter hurtigere! Mister vi Grønland? Grønlands nedsmeltning! Der er nok af dramatiske overskrifter. I en gletsjerspalte må det være på sin plads at rette nogle af de vidt udbredte (m)isforståelser: Havis er frosset saltvand. I det Arktiske Ocean kan havisen blive mange år gammel og nå tykkelser på flere meter. Selv havis, der har eksisteret i kun én vinter, kan blive 1,5 meter tyk. Når havis smelter, giver det ikke nogen havvandsstigning. Havvand er salt og fryser først ved ca. -1,8 C, men det smelter ved 0 C. Det Arktiske Oceans dække af is er ikke en iskappe, men blot havis, hvis udbredelse er årstidsbestemt og udelukkende styres af temperaturer, havstrømme og vinde. Når der tales og skrives om, at det Arktiske Ocean måske i løbet af få årtier kan blive isfrit, drejer det sig udelukkende om et sensommerscenarie. Det er nemlig astronomisk og geofysisk bestemt, at vinteren i Højarktis skal være kold og mørk. Og så lige den fundamentale isforskel mellem nord- og sydpol: Nordpolen ligger i et fladt hav med saltvandsis. Sydpolen ligger i 2,8 kilometers højde på et enormt og superkoldt dække af ferskvandsis, som skjuler 98 procent af det antarktiske kontinent. Betegnelsen iskappe bør kun bruges om en masse af ferskvandsis, der dækker et landområde mindre end km2. Betegnelsen indlandsis gælder udelukkende to områder på vores klode: Indlandsisen på Antarktis og Grønlands Indlandsis. Det ofte anvendte udtryk: iskappen på nordpolen er derfor en sammenblanding af to forskellige ting. Til trods for, at husholdningsregnskabet for Grønlands Indlandsis i disse år har røde tal på bundlinien, så er der absolut ingen grund til at dramatisere situationen ved at bringe en eventuel nedsmeltning på banen. Derved forstår man jo, at hele eller i hvert fald en betydelig del af indlandsisen skulle smelte væk. Selv under Eem-tiden for år siden, hvor gennemsnitstemperaturen i Grønland gennem flere tusinde år var 5 C højere end i dag, dækkede Indlandsisen Grønlands indre i et omfang, der svarer til i hvert fald 60 procent af nutidens is. Henning Thing Polarfronten NR.3/2008 3

4 Tretrins raketten Foto: Henning Thing En omfattende analyse af grønlandske iskerner har givet et detaljeret billede af, hvordan overgangen fra forrige istid til vores tempererede mellemistid er forløbet. Spørger man, hvornår istiden sluttede, får man ofte svaret, at det skete for år siden. Det er for så vidt også det korrekte svar. Vores klode har i hvert fald siden haft et ganske vist skiftende, men alligevel grundlæggende mildere klima. Men i virkeligheden sluttede istiden på den nordlige halvkugle i nogle kraftige temperaturudsving, der bestod af to opvarmninger afbrudt af en kuldeperiode. Den første bratte opvarmning fandt sted for år siden. Temperaturen i Grønland steg mere end 10 grader, og i det mildere klima, kaldet Bølling-perioden, drog de første stenaldermennesker mod Nordeuropa og Skandinavien. Men glæden varede kort. Kulden vendte tilbage med fornyet kraft for år siden med en ny fimbulvinter, der varede indtil for år siden, hvor istiden så endelig løsnede sit strenge greb. Som et tryk på en knap Forskerne på Center for Is og Klima har nu haft iskernerne ude af kølerummene igen, og denne gang har de studeret netop den del, som dækker perioden fra den første opvarmning for år siden til den endelige overgang til mellemistiden 3000 år senere. Det har de gjort med udgangspunkt i kernen fra NordGRIP-boringen i begyndelsen af 2000-tallet, som har nogle meget fine, uforstyrrede islag, der kan give meget præcise oplysninger om fortidens klima. Analyserne viser, at klimaskiftet under begge opvarmninger op til mellemistiden havde et meget voldsomt forløb. - Som om der var blevet trykket på en knap, som professor Dorthe Dahl-Jensen fra centeret beskrev det i forbindelse med offentliggørelsen af de nye resultater. Forskerne kan måle forskellige bestanddele i iskernerne, men har denne gang især interesseret sig for støv, ilt og brint i de gamle islag (se boks). Sune Olander Rasmussen, der også er fra Center for Is og Klima og er medforfatter til en videnskabelig artikel i Science, taler om, at man kan se overgangen fra istid til mellemistid som en tretrinsraket. I den første fase ændrer støvindholdet i isen sig i løbet af år dramatisk med et fald til en tiendedel. Geokemiske undersøgelser har fastslået, at næsten alt støvet i Indlandsisen stammer fra Asien, hvorfra det med vindsystemerne føres mod nord. De kemiske analyser af brintisotopen deuterium viser desuden, at de vanddampe, der føres ind over Indlandsisen og ender som sne på iskappen, ganske få år senere i løbet af bare 1-3 år pludselig falder med 2-4 grader. Endelig kan forskerne se, at de lokale temperaturer på Indlandsisen i løbet af nogle årtier begynder at stige og markere overgangen fra istid til mellemistid. Ændringer fra troperne Det er selvfølgelig bemærkelsesværdigt, at temperaturerne i kildeområderne til de vanddampe, som føres ind over Indlandsisen, falder med 2-4 grader på et par år. Men det 4 Polarfronten NR.3/2008

5 behøver til gengæld ikke at betyde, at temperaturerne over Nordatlanten har ændret sig voldsomt. - Vi kan ikke se, hvor vanddampene kommer fra i Nordatlanten, men vi har svært ved at forestille os, at temperaturerne kan ændre sig så meget på så kort tid. I stedet tror vi, at Grønland pludselig har fået vanddampene fra et nyt og koldere område, og at det viser, at det atmosfæriske cirkulationsmønster i Nordatlanten meget abrupt er slået om. Dvs. at der er sket et grundlæggende klimaskift i løbet af et par år. Klimaforskerne forestiller sig, at denne fuldstændige omorganisering af klimasystemet i Nordatlanten kommer som et resultat af nogle dybtgående klimaændringer i det tropiske område. Den faldende støvmængde, som er det første trin i tretrinsraketten, kan nemlig tyde på, at der er kommet mere nedbør i Asien. I stedet for at blive ført til den nordlige halvkugle og ende på Indlandsisen vil en større del af støvet blive skyllet ud undervejs, ligesom der fra fugtige overflader blæses mindre støv op. Forskerne ser derfor konsekvensen af de asiatiske ændringer i iskernerne og forestiller sig, at ændringerne breder sig globalt og til sidst når Nordatlanten. - Der må være tale om en selvforstærkende proces, en dynamik i klimasystemet, der gør, at når toget først kører, så går det rigtig stærkt, siger Sune Olander Rasmussen. - Vi skal forstå de mekanismer, der ligger bag bratte ændringer, for også at kunne forstå fremtidens klima. Nogle af de mekanismer, som var aktive, da istiden sluttede, kan også være vigtige i morgen. På den måde kan vores undersøgelser bidrage til en forståelse af Jordens klimasystem. iltisotopet O-18 tidligere har afsløret meget abrupte klimaændringer, blandt andet i overgangen til den nuværende mellemistid, har kritikerne ofte fremført, at der er tale om ekstreme, lokale temperaturer, der ikke afspejler globale ændringer. - Vi siger med denne undersøgelse, at det ikke blot er nogle lokale forhold, men tværtimod nogle iøjnefaldende ændringer i det regionale klima i hvert fald to forskellige steder på kloden, som er i spil. Det er ikke Grønland, der bestemmer klimaudviklingen. Men Grønland reagerer voldsomt på nogle ændringer, der startede langt fra Grønland, som Sune Olander Rasmussen formulerer det. Kontakt: Sune Olander Rasmussen, Center for Is og Klima, Poul-Erik Philbert Regionale signaler De nye resultater er også epokegørende, fordi de er et markant indlæg i en langvarig debat om, hvor meget man kan bruge iskerneanalyserne til. Når analyser af det særlige Foto: Henning Thing Tre klimaindikatorer De nye data fra iskernerne viser, at klimaet skiftede fra det ene år til det næste. Isens årlag er blevet analyseret i meget høj opløsning for en række bestanddele, der på hver sin måde fortæller om klimaet. Støv. Man har målt støvmængden. Jo koldere klimaet er, jo mere støv er der i Jordens atmosfære, og jo mere støv blæser der ind og lægger sig på iskappen. Ilt. Man har målt mængden af den særlige ilt-isotop O-18, som fortæller om temperaturen, hvor nedbøren falder. Jo højere indhold af ilt-isotopen O-18, jo varmere er klimaet lokalt på nedbørsstedet. Brint. Man har også målt mængden af den særlige brint-isotop deuterium. Overskud af deuterium fortæller om temperaturen, hvor nedbøren (vanddampen) oprindelig kommer fra. Jo større overskud af deuterium, jo varmere var klimaet i oprindelsesområdet. Ved at sammenligne indholdet af støv, ilt og brint i iskernernes årlag, kan forskerne nu udforske, hvordan et klimaskift udvikler sig år for år. Forskerne fra Center for Is og Klima forestiller sig, at de voldsomme klimaændringer i overgangen fra den seneste istid foregik som en tretrinsraket. 1) I den første fase falder mængden af støv fra Asien til en tiendedel. 2) Dernæst ændrer det atmosfæriske cirkulations mønster i Nordatlanten sig meget abrupt i løbet af bare 1-3 år. 3) Endelig stiger de lokale temperaturer på Indlandsisen i løbet af nogle årtier, hvilket markerer overgangen fra istid til mellemistid Polarfronten NR.3/2008 5

6 Det spirer i Zackenber Kristina Mathiesen og Kristine Boesgaard laver pinpoint-analyser. Foto: Poul-Erik Philbert Foto: Lars Holst Hansen Forskningsstation Zackenberg i det nordøstlige Grønland er et populært sted for specialestuderende. Her finder de ingredienserne til et indbringende feltarbejde: et helt unikt økosystem og et inspirerende forskningsmiljø. Klokken er 20 og en let tåge ligger hen over Zackenberg Forskningsstation. Ditte Kristensen har pakket sin rygsæk og er klar til at forlade stationens civiliserede tryghed for at vandre de tre kilometer ud til sit gule telt ved Kamelryggen, hvor hun skal tilbringe natten med at observere nogle af Zackenbergdalens mange græssende moskusokser. Med i rygsækken er udover det sædvanlige grej også en VHF-radio og en signalpistol. Så der er taget højde for, at moskusokserne kan være irritable, eller at en omstrejfende isbjørn kan risikere at dukke op, selvom det er en sjælden begivenhed. Tyk og fed i kæret Ditte Kristensen fra Syddansk Universitet er én af flere studerende, som denne sommer tilbringer nogle uger på feltstationen Zackenberg for at udføre feltarbejde i forbindelse med specialeskrivningen. Hun har et samarbejde med DMU s Afdeling for Arktisk Miljø og er ud fra en populationsbiologisk vinkel i gang med at undersøge, hvordan moskusokserne påvirker plantevæksten i Zackenbergdalen. Der er indsamlet data om moskusokserne siden stationens start i midten af 1990 erne, så man ved, at okserne bruger juliaugust på at æde sig tykke og fede, så depoterne er fyldt op til de lange, mørke vintermåneder uden meget tilgængelig føde. - Det ser ud til, at okserne især græsser i de frodige og fugtige kærområder og mellem måltiderne trækker sig tilbage til mere tørre steder, hvor de tygger drøv og hviler, fortæller Ditte Kristensen. Så de må flytte rigtig meget rundt på næringsstofferne, når de græsser, og min opgave er at udarbejde et regnskab over denne transport, så vi kan få et indtryk af, hvor meget det samlet påvirker økosystemet. Hun virker ikke synderligt bekymret over at være alene ude i området med de kæmpestore dyr. Holder man sig i ærbødig afstand - og det kan man sagtens, når man skal følge deres adfærd - så lader de sig vanskeligt forstyrre i deres hektiske græsning. Botanisk pinpoint Ditte Kristensen har en måned til sit feltarbejde, men et ophold på Zackenberg er ikke billigt, så hun og de øvrige specialestuderende giver et bidrag til stationen som feltassistenter. Hun har arbejdet tre uger på biobasis-programmet, som står for den løbende indsamling af biologiske data, og hvor hun som assistent for botanikeren Christian Bay har kortlagt vegetationstyperne i området. Den samme ordning gælder for Kristina Mathiesen og Kristine Boesgaard, som er specialestuderende på Biologisk Institut på Københavns Universitet. De har fået fire uger til at arbejde med deres specialer, som drejer sig om, hvordan planterne reagerer på klimaforandringerne. Men vi møder dem en dag, hvor de arbejder for biobasisprogrammet ved et af forsøgsfelterne ude i terrænet. Her udføres eksperimenter for at forudsige, hvordan de højarktiske 6 Polarfronten NR.3/2008

7 g Ditte Kristensen følger moskusokser En pause i arbejdet... Foto: Poul-Erik Philbert planter vil reagere på ændringer i f.eks. ultraviolet belysning, temperaturer mm. - Salix arctica, Dryas, potentil, fjeldhønsetarm, lyder det monotont messende fra Kristina Mathiesen, som ligger bøjet over en ramme med små 100 felter, som hun har placeret ovenpå et af de faste plantefelter, som bruges i forsøget. Ved siden af sidder Kristine Boesgaard, som sætter en streg ved ét af de 8-10 plantenavne, hver eneste gang de bliver nævnt. Det er først på formiddagen og pillearbejdet, som går under betegnelsen pinpoint-analyse, skal fortsætte resten af dagen, hvis de skal nå igennem de 35 plantefelter, som står på programmet. Inden turen går tilbage til stationen, bliver det let til enkeltstående planter, som bliver nævnt ved navn og omhyggeligt registreret med en streg på papiret. De to specialestuderende arbejder tæt sammen og har med forskelligt fokus begge kastet sig over en undersøgelse af klimaforandringernes betydning for plantevæksten i Arktis. I Kristine Boesgaards forsøg udsætter hun planterne for forskellige doser af ultraviolet lys for at se, hvordan en udtynding af ozonlaget vil påvirke væksten i fremtiden. Og Kristina Mathiesen simulerer forskellige klimascenarier ved at udsætte planterne for varierende grader af opvarmning og skygge og ændringer i vækstsæsonen. Svært vanedannende De tre studerende er rørende enige om, at det både personligt og fagligt er et privilegium at få et ophold i Zackenberg og udføre feltarbejde i et økosystem, som er så forskelligt fra, hvad man ellers møder. Og de finder opholdet på stationen meget inspirerende og lærerigt, fordi der er så mange forskningsområder repræsenteret blandt stationens forskere, som hele tiden bidrager til, at overblikket over det samlede økosystem udbygges. Kristine og Kristina siger samstemmende, at feltarbejdet har styrket deres selvstændighed og evne til planlægning: - Selvom vi har planlagt vores feltarbejde i detaljer, så er der en høj grad af uforudsigelighed bl.a. på grund af vejret og heroppe har vi ikke en vejleder lige om hjørnet, som vi kan søge hjælp hos. Så når det brænder på, må vi hele tiden være parate til på egen hånd at improvisere og finde nye løsninger. Ditte lægger især vægt på, at feltarbejdet har været meget intenst: - Man arbejder med opgaverne hele tiden og tænker nærmest på projektet døgnet rundt. På den måde bliver det en meget fokuseret, intensiv og effektiv proces. Og så er det jo utroligt afstressende at gå ude i det her landskab, som er helt uberørt, og som så få får lejlighed til at opleve. Det er tydeligt, at alle tre ser den arktiske vinkel som et middel til at beskæftige sig med deres foretrukne forskningsemner, selvom det er det faglige indhold, som vil være det afgørende i fremtiden. Men det skinner også klart igennem, at det kan være svært vanedannede at arbejde i det arktiske område: - Jeg vil gerne fortsætte med det arktiske, for det er jo svært at give slip, når man først har prøvet det, som Kristine Boesgaard formulerer det. Poul-Erik Philbert Polarfronten NR.3/2008 7

8 Gletsjere i ekspres Et dansk forskerhold fra DTU-Space har gennem de senere år skabt international opmærksomhed om den grønlandske iskappes accelererende afsmeltning. Polarfronten drog denne sommer med i felten for at dirke låsen op til de enorme østgrønlandske gletsjeres hemmeligheder. Shfaqat Abbas Kahn sidder ligesom sine to amerikanske kollegaer med næsen fladtrykt mod det lille vindue i YY-helikopteren under indflyvningen til den lille målestation tæt ved Indlandsisen, nærmere bestemt 70 kilometer syd for Tasiilaq. I spænding betragter forskerne, hvordan tågebanker og broget vejr lumsk driver over isen og den enorme gletsjer. De er klar over, at det kan blive vanskeligt at komme op på isen i dag og hente de kostbare og avancerede GPS-målestationer, som holdet placerede på gletsjeren i maj, og som skal hentes for at blive tappet for data inden vinteren sætter ind, og stationerne går til. Det lykkes. Efter at have serviceret og aflæst målestationen på grundfjeldet går turen videre mod den gigantiske isblok og dens gletsjerarm. Vi flyver mellem tågebanker op over isranden, præcis som var vi på vej ind i en labyrint af vat, og håber inderligt, at labyrinten må føre os ind til de værdifulde stationer, der tydeligt er markeret på isen. Efter få minutters søgen står det dog klart for piloten, at det er for farligt. Kombinationen af skyer og is gør det vanskeligt at orientere sig, og vi vender tilbage mod Tasiilaq. Det er betingelserne når man laver feltarbejde i nogle af verdens mest ufremkommelige områder. Stort nettotab Forskerholdet har dog god grund til at gøre et nyt forsøg. Teamet har i de senere år bragt relevant viden til den internationale klimadebat. I 2007 kunne holdet i det ansete videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters konkludere, at de to kæmpemæssige østgrønlandske gletsjere Helheim og Kangerlussuaq siden 2004 har haft et dramatisk større nettotab af is, end det er set tidligere. - Indtil 2004 viste målinger, at isens nettotab var på mellem 40 og 50 kubikkilometer om året. Vores undersøgelser viser nu, at afsmeltningen siden 2004 har været oppe på omkring 300 kubikkilometer årligt. Og selvom vi ikke kan sige noget endeligt om vores resultater i år, tyder meget på, at afsmeltningen ikke er blevet mindre, selvom vi netop har oplevet en ekstremt kold vinter i Grønland, beretter Shfaqat Abbas Khan, seniorforsker ved DTU-Space, efter vi er landet i god behold i Tasiilaq og igen sidder i heliportens ventesal. Abbas Khan er leder af den danske del af projektet og koordinator for store dele af undersøgelserne, der laves i samarbejde med forskere fra blandt andet University of Colorado og University of Luxembourg. Forskerholdets konklusioner bygger først og fremmest på en række målinger med avanceret GPS-teknologi. Shfaqat Abbas Kahn fortæller videre: - I de senere år har vi hvert år placeret en række GPS stationer på de samme koordinater på isen. I år har vi mere end 50 stationer i alt i Grønland, hvoraf en stor del findes her på Grønlands østkyst. En stor del af målestationerne er placeret direkte på gletsjerne, mens resten befinder sig på grundfjeldet. Ud fra stationerne kan vi blandt andet måle, hvor hurtigt isen bevæger sig, og om isen bliver tykkere eller tyndere. Vores resultater viser entydigt, at isranden langs hele Grønlands sydøstkyst skrumper markant. Tynd is Og resultaterne taler da også deres eget sprog. Således har Helheim-gletsjeren i de sidste fire år trukket sig fem kilometer tilbage, samtidig med at isen presses hurtigere og hurtigere ud. De meget detaljerede GPS-målinger kobles til andre typer af målinger, først og fremmest med forskellige data fra satellitter, der kan spore ændringer i indlandsisens massebalance og isens tykkelse, samt til tyngdemålinger og vandstandsmålinger i felten. Disse data indhentes i stor stil i det igangværende internationale polarår af forskere fra blandt andet Danmark, USA og Luxembourg. Når en mængde indlandsis forsvinder, lettes trykket på fjeldet, der således hæver sig en smule. Det er GPS-stationernes opgave at registrere, hvordan grundfjeldet hæver og sænker sig, mens tyngdemålinger registrerer, hvor meget masse der forsvinder på grund af den øgede afsmeltning af gletsjerne. - Vores resultater viser, at grundfjeldet kan hæve sig op imod fem centimeter på et år som følge af reduktion i den ismasse, der tynger fjeldet. Til sammenligning hæver Danmark sig ca. én millimeter om året de steder, hvor isen engang har dækket landet, lyder det fra Shfaqat Abbas khan. Der er fin overensstemmelse mellem satellitmålingerne og projektets GPSregistreringer. Satellitmålingerne viser, at nettotabet er størst ved østkysten. 8 Polarfronten NR.3/2008

9 fart Shfaqat Abbas Khan (øverst) i gang med at tilse solpaneler, som forsyner GPS-stationerne med energi. I de senere år har forskerne placeret mere end 50 GPSstationer i Grønland, hvoraf nogle er placeret direkte på gletsjerne, mens andre befinder sig på grundfjeldet. - Vores projekt har også GPS-stationer ved den grønlandske vestkyst. Disse målinger viser, at afsmeltningen er størst i Østgrønland. Tidligere viste satellitmålingerne, at isen reelt blev tykkere på midten og mod nord på grund af øget nedbør. Men de seneste målinger tyder på, at isen nu kun bliver tyndere. Og det sker over det hele. Fotos: Tom Christensen Flere data, tak! Den type målinger, som projektet foretager på selve isen, er dog kun foregået i et par år. Og selvom de første målinger af grundfjeldet startede allerede i 1995, er der tale om en relativ kort periode. Men hvor lang tid skal der bruges for at kunne sige noget mere endegyldigt? - Vi skal have en lidt længere tidsserie for at kunne give et mere præcist billede af Indlandsisens nettotab og hvilken indflydelse, det kan få på eksempelvis havniveauet. Men som billedet er nu, kan noget tyde på, at de 20 til 60 centimeter vandstandshævning inden for de næste 100 år, som FN s klimapanel vurderede i 2007, er lavt sat. Derfor er det ekstremt relevant at følge gletsjerne de næste 8-10 år, når Shfaqat Abbas Khan at fortælle, inden han afbrydes af helikopterpiloten, der melder klar til et nyt forsøg på at nå målestationen ved Helheim-gletsjeren, hvor vejret skulle være bedre end ved de sydlige gletsjere. Tyve minutter senere er vi atter i luften, og forskerholdet gør sig klar til at tilse udstyret på fjeldsiden ved Helheim i bragende solskin. Tom Christensen Kontakt: Shfaqat Abbas Khan, DTU-Space, Polarfronten NR.3/2008

10 Bugt med bumpene Fotos Vibeke Sloth Jakobsen Smeltende permafrost ødelægger i stigende grad de grønlandske veje. Nye asfalttyper og lerjord med brændt kalk testes denne sommer i forsøget på at dæmme op for revner og huller. Der er kommet mange vejbump i Sisimiut gennem de sidste par år, og det er ikke kommunen, der har etableret dem for at lægge en dæmper på farten. Vejbumpene skyldes de stigende temperaturer, der får permafrosten til at smelte og dermed gør vejene ujævne, hullede og revnede. Problemet findes ikke blot i Sisimiut, men i hele det arktiske område. Det er grunden til, at flere studerende fra Center for Arktisk Teknologi denne sommer har været i gang med projekter, der skal forbedre vejene, blandt andet ved at teste nye former for vejbelægning. Temperaturtilpasset asfalt Et af dem foregår ved vejen til Teleøen og går ud på at afprøve fire nye typer af asfaltblandinger. I forsøget bruges 40 meter vej, hvoraf de første 10 meter er belagt med almindelig asfalt, de næste 10 meter er iblandet et polymert (elastisk plastik) materiale fra Korea, de følgende 10 meter med en dobbelt portion af samme materiale, og sluttelig er de sidste 10 meter iblandet knust flint. Nedenunder de 40 meter vej er der lagt sensorer, som måler temperatur og trykpåvirkning, så det kan bestemmes hvilken belægning, der fungerer bedst. Det koreanske materiale skal give asfalten en anden konsistens, som gør, at den bliver blødere, når det er rigtig koldt, og hårdere, når det er varmt. Dermed skal den blive bedre til at bære den tunge trafik. Det iblandede flint i den sidste del af vejen skal gøre asfalten lysere, således at permafrosten nedenunder ikke opvarmes og tør. En anden metode, som skal afprøves, er at lægge et isoleringslag som en del af belægningen. I et forsøg anvendes Lecakugler i et lag under vejoverfladen. Hvis dette viser sig som en god metode, kan det blive aktuelt at starte en produktion af et isoleringsmateriale fremstillet af grønlandsk ler iblandet rejeaffald. Fingre i slagger Et andet problem i Grønland er, at lerjorden, som vejene bygges på, bliver smattet og synker. Tre studerende har derfor sat sig for at undersøge, om det er muligt at stabilisere lerjorden ved at tilsætte brændt kalk. Metoden anvendes i Danmark, men om den også virker under grønlandske forhold skal vise sig i løbet af sommeren, hvor det lægges ud på en forsøgsstrækning tilsat både brændt kalk og cement. En anden mulighed, som både vil kunne løse et miljøproblem og anvendes i vejbygningen, er at anvende slagger fra det lokale affaldsanlæg til sikringslag i vejbyggeri. To studerende har denne sommer undersøgt muligheden for at anvende slagger ved at tørre og sortere det ved hjælp af en sigtekolonne i forskellige størrelser. Formålet er at bestemme indholdet af tungmetaller og dermed afklare, hvilken del af slaggerne, der kan anvendes i vejbyggeriet, uden at der vil blive udvasket for store mængder tungmetaller i undergrunden. I dag vaskes slagger, der har ligget på affaldspladsen gennem mange år, langsomt ud i bugten og forurener havmiljøet. Hvis forsøget viser, at det kan lade sig gøre at anvende en hel del af slaggerne, vil næste trin være at lave et større, mobilt sorteringsanlæg, der kan flyttes rundt mellem byerne på kysten. Vibeke Sloth Jakobsen Kontakt: Arne Villumsen, Center for Arktisk Teknologi, 10 Polarfronten NR.3/2008

11 Fotos: Vibeke Sloth Jakobsen Mursten lavet af grønlandsk ler og isoleringsmateriale af fiskeaffald har denne sommer været omdrejningspunkt for flere studerende ved Center for arktisk teknologi i Sisimiut. Der er for alvor kommet skub i bestræbelserne for at fremstille byggematerialer lokalt. De fleste huse i Grønland er bygget af træ, men behøver det at være sådan? Der er jo ingen skove i Grønland, så materialerne skal hentes langvejs fra. Og det ville være både nemmere og mere miljøbesparende at fremstille byggematerialer lokalt. Et forsøg, som Center for Arktisk Teknologi har lavet med mursten fremstillet af lokale materialer, viser, at det kan lade sig gøre at bygge murstenshuse i Grønland. Murstenene blev fremstillet af grønlandsk ler, som til forsøget blev brændt i Sønderjylland på Petersens Teglværk. Leret kommer fra Kangerlussuaq, fra området ved enden af landingsbanen, og der er rigeligt af det. Faktisk så meget, at man med års mellemrum er nødt til at uddybe havnen for, at den ikke skal fyldes op. Til forsøget blev 80 tons ler fragtet til Danmark, og de færdige mursten blev derefter returneret til Grønland. En tur på ca kilometer hver vej. Stenene blev herefter brugt til at bygge et hus til skisportsklubben i Kangerlussuaq for at finde ud af, om de kunne holde til temperaturskiftet mellem frost og tø. Efter to vintre har det nu vist sig, at det kunne de. Koldt ler, tak! Nogle studerende fra Center for Arktisk Teknologi ser i sommer på anvendelsesmulighederne og på, hvordan det kan indpasses i det grønlandske samfund. Skal man eventuelt male overfladen, eller skal man bevare den rå sten? Ideen er at få etableret et teglværk i Grønland, der kan producere 5-10 millioner sten om året. Det kunne lægges i Sisimiut, hvor man kan sejle leret fra Kangerlussuaq ud til kysten, men der er også andre muligheder. Der er brugbart ler mange steder i Grønland, men det skal vel at mærke være ler, der er dannet, hvor der er koldt, da det giver leret en anden konsistens og kemisk sammensætning end det, man finder i Danmark. I Grønland findes der også ler, som er dannet under Grønlands varmeperioder, og som derfor ligner det danske ler, så det er ikke alle lerforekomster i Grønland, som er brugbare. Det grønlandske ler forsøges også anvendt som tilsætning til cement og beton for at gøre det stærkere og mere fyldigt. Veje skal isoleres Isoleringsmateriale fremstillet af grønlandsk ler og fiskeaffald fra Royal Greenlands rejefabrik i Sisimiut er et andet produkt, der laves forsøg med. Det færdige materiale ligner en slags Lecakugler. Det isolerer ikke lige så godt som glasuld og vil derfor ikke kunne bruges til isolering i huse, da murene ville blive alt for tykke. Men der er mange andre områder med isoleringsbehov. For eksempel i vejene, hvor man har behov for isolering for at forhindre, at permafrosten tør. Og omkring varmerør og kloakrør, hvor formålet er at forhindre, at de fryser, men også at forhindre, at de tør permafrosten op. En del af et meget stort forureningsproblem ville på denne måde kunne løses, idet fiskeaffaldet fra fabrikken i dag sendes direkte ud i Ulkebugten. To studerende fra Center for Arktisk Teknologi har denne sommer været i gang med en forsøgsproduktion af røde belægningsfliser produceret af lokalt forekommende materialer. Der er inden forsøgene i Grønland blevet lavet trykprøver og frostprøver på betonblandingen. Til produktionen bruges sten og sand fra stenbruddet i Sisimiut, og det røde farvestof kommer fra resterne af de ovenfor omtalte mursten, som knuses til pulver. Der bliver lavet forme, som støbes hos det lokale betonstøberi, og det eneste udefrakommende materiale til denne produktion er noget cement. De studerende lægger fliserne ved indgangen til murstenshuset, inden de tager hjem til Danmark, og vinteren skal så vise, om de holder til frosten. Vibeke Sloth Jakobsen Kontakt: arne Villumsen, Center for arktisk teknologi, Polarfronten NR.3/

12 Foto: Poul-Erik Philbert Slaget om Eskimonæs Stationen på Eskimonæs i Nordøstgrønland blev i foråret 1943 ødelagt af først tyske og derefter amerikanske styrker. Brandtomten ligger i dag stort set urørt tilbage. En historiker og en arkæolog forsøger nu at rekonstruere, hvad der skete. Det er ikke hver dag, man oplever to forskere tilbringe timer med at diskutere og betragte en bunke rustent jern på en brandtomt. Men det er præcist, hvad arkæologen Jens Fog Jensen fra Nationalmuseet og historikeren Tilo Krause fra RUC er travlt beskæftiget med, da Polarfronten i august besøger dem på Eskimonæs på sydspidsen af Clavering Ø i Østgrønland. Genstanden for den store interesse er de sørgelige rester af Lauge Kochs ekspeditionshytte, som blev bygget i forbindelse med Treårsekspeditionen i Og formålet med deres arbejde er i detaljer at undersøge, hvordan ødelæggelsen af stationen i 1943 egentlig fandt sted. Alt ligger der endnu Et hurtigt blik på ruinerne afslører, at det stadig - 65 år efter at stationen blev jævnet med jorden - ud fra de forvredne rustbunker og røgsværtede tømmerrester nemt lader sig gøre at rekonstruere, hvordan huset har været indrettet. Som det kun er muligt i et mennesketomt hjørne af Arktis ligger alt, som det landede på klippeoverfladen, da roen atter sænkede sig efter de dramatiske begivenheder i En stor kage af glas og sammensmeltet bly i indgangen viser, hvor batterierne til hyttens elforsyning stod, og i radiorummet ligger store metalkonsoller fyldt med elektronisk apparatur. Det store fællesrum til venstre for indgangen er fyldt op med flere rustne skorstensrør, der er styrtet ned under branden, og i hjørnet ligger en stor bunke sammensmeltet glas og porcelæn, som er resterne af husets bestik og service. I køkkenet finder man adskillige gryder, nogle af dem af støbejern, som er smeltet, og en bunke knive, gafler og emaljerede tallerkner. I Lauge Kochs kontor ligger stadig et rustent pengeskab. Et hul i den åbne låge viser, at skabet har været brudt op. Og det er uden tvivl sket med den hakke, som ligger lige ved siden af, og som passer perfekt ind i det rektangulære hul i lågen. Det har i mange år været almindelig historisk viden, at Lauge Kochs hytte blev ødelagt den 23. marts 1943 af en tysk patrulje. Da træskaftet på hakken er brændt af, tyder alt samtidig på, at det må være tyskerne, der har brudt pengeskabet op, før de brændte stationen ned. Men hvorfor? - Vi ved, at tyskerne jagede de danske patruljefolk væk fra stationen og fandt nogle dagbøger. Så det er nærliggende at tro, at de brød pengeskabet op, fordi de håbede at finde nogle koder eller dokumenter, som kunne oplyse om de allieredes aktiviteter i Nordøstgrønland, mener Jens Fog Jensen. Kampen om vejrudsigten I 1943 havde Patruljetjenesten - fangstfolk, som i de første år af 2. Verdenskrig var udnævnt af landshøvdingen - den øverste politimyndighed i Nordøstgrønland, hvor de havde et mere eller mindre formelt samarbejde med de amerikanske styrker i Narsarsuaq og Søndre Strømfjord. Tilstede i Østgrønland var også tyskerne, som i hemmelighed udførte deres vejrobservationer i Hansa Bugt 100 kilometer nord for Clavering Ø og Eskimonæs. Vejrudsigterne fra Østgrønland var vigtige for tyskernes luftangreb på de allieredes skibskonvojer over Atlanten, som kun kunne foregå i skyfrit vejr, og for de tyske ubåde, som kunne søge op til overfladen, hvis der var overskyet eller tåget. I det hele taget var vejrudsigterne fra Grønland vigtige for tyskerne, fordi de gjorde dem i stand til at forudsige vejret i Europa et par dage frem. Amerikanerne havde god adgang til vejrinformationer fra deres baser i Vestgrønland og på Island, men benyt- 12 Polarfronten NR.3/2008

13 Jens Fog Jensen (siddende) og Milo Krause er travlt beskæftiget med at registrere ruinen på Eskimonæs. tede sig i en vis udstrækning også af vejrdata indsamlet af Patruljetjenesten på østkysten. - Hernede i ruinerne på Eskimonæs ligger der termometre fra den amerikanske hær, så formentlig har amerikanerne udstyret patruljefolkene med de standardtermometre, som er blevet anvendt i hæren, fortæller Jens Fog. Tyskerne var tvunget til at bevæge sig meget mere på listefødder for ikke at blive opdaget. Helt inde i bunden af Hansa Bugt havde de deres skib Sachsen liggende, og herfra var der trukket kabler til både telefon og elforsyning ind til to hytter på land. Det isolerede liv i den østgrønlandske ødemark har utvivlsomt tæret på de 18 tyske soldaters mentale overskud, og de fik derfor et par stykker ad gangen lov til at tage på ferie til fangsthytten i det nærliggende Germania Havn. Den 11. marts 1943 starter her det hændelsesforløb, som fører til ødelæggelsen af hytten på Eskimonæs. Den uundgåelige konfrontation Tre danske patruljefolk støder på to af de ferierende tyske soldater i Germania Havn, og selvom afsløringen udgør en sikkerhedsrisiko, lader tyskerne deres modstandere slippe bort. Da den tyske leder, Herman Ritter, får at vide, at de tyske soldater er blevet opdaget, ved han, at der er fare på færde. Amerikanerne har ganske vist allerede regnet ud, at der er tyske aktiviteter i Østgrønland. Men de ved ikke hvor, eller om der er tale om bemandede vejrstationer eller blot om automatiske stationer. Så kendskabet til tyskernes position øger risikoen for et amerikansk luftangreb på stationen i Hansa Bugt. Ritter beslutter derfor at sætte efter de tre danske patruljefolk, men det lykkes danskerne at undslippe. Herefter fortsætter tyskerne deres jagt i et efterladt hundespand, som de kun med stort besvær lærer at styre. Den 23. marts når tyskerne endelig frem til hytten på Eskimonæs, som er en af de tre hovedstationer for den nyoprettede nordøstgrønlandske slædepatrulje. De danske patruljefolk rømmer stationen, og tyskerne overtager den og finder en dagbog liggende på bordet i hovedstuen. De finder også en ordre fra landsfogeden Eske Brun om, at Patruljetjenesten for enhver pris skal holde tyskerne væk fra stationen, og at de skal skyde først. Herman Ritter giver på den baggrund ordre til at ødelægge stationen. Enden på historien bliver, at amerikanerne to måneder senere bomber den allerede stærkt hærgede station, da de har mistanke om, at den er blevet overtaget af tyskerne. Nye kilder Som sagt er begivenhederne omkring ødelæggelsen af stationen på Eskimonæs i store træk velbeskrevet. Men de to forskere håber med projektet Kampen om klimaet, at en sammenkobling af de skriftlige og de arkæologiske kilder kan fortælle en mere detaljeret historie: - Vi ved f.eks. ikke, hvor store ødelæggelser tyskerne stod bag, og hvor stor en del der skyldes amerikanernes bombardementer i maj 1943, fortæller Tilo Krause. - Og så er vores opgave også at lave en overfladeregistrering af et fortidsminde fra krigens tid. Det er jo helt unikt, at denne brandtomt ligger så urørt tilbage. Jens Fog Jensen og Tilo Krause håber også, at der kan dukke nye kilder op. Efter feltarbejdet på Eskimonæs gik turen senere i august til Sabine Ø og til tyskernes nedbrændte station i Hansa Bugt, hvor man ved, at der må være efterladenskaber fra tyskernes ophold, som aldrig er blevet fundet. Poul-Erik Philbert Kontakt: Jens Fog Jensen, Sila, Tilo Krause, RUC, Polarfronten NR.3/

14 Sommerstudier i dværgbirkeskoven Det meste af den lyse, lune og vindtørre sommer har Brett og Sean tilbragt på knæ i et specielt hjørne af dværgbirkeskoven øst for Kangerlussuaq. De to unge forskere studerer den lokale vegetation i indlandet, hvor rensdyr og moskusokser har deres foretrukne sommergræsgange. En snehare ville ikke kunne gemme sig i skoven, så de to forskere må have hovederne helt ned i skohøjde for at finde ud af, hvordan planterne trives i og tilpasser sig det varmere klima. Det er lokalt blevet ca. 5 C varmere de sidste 20 år, så det er noget, planterne mærker. Sneen smelter tidligere om foråret, og frosten kommer senere om efteråret. Vækstsæsonen er derfor længere, og planterne vokser mere. Brett Frazer og Sean Cahoon er et muntert og hårdt arbejdende makkerpar. De ligger i teltlejr og forsker langt fra alfarvej mandag-fredag. I weekenden kommer de ind til forskerhotellet KISS for at få et bad, en masse god mad, vasket tøj og ikke mindst - få indført alle ugens data i deres computer, som jo skal have strøm, der ikke lige fås, hvor de arbejder. De to gutter snupper en tre måneders sæson i Kangerlussuaq og omegn, og de er det gennemgående element i et amerikansk forskningsprojekt, der studerer de stadigt ændrende forhold mellem planteædere og planter. Falsk forår Der sker nemlig spændende ting og sager nede i skoven og den øvrige vegetation på grund af det varmere og fugtigere lokale klima. Vi ved alle, hvordan planter reagerer på vand og varme: De vokser. Men samme positive reaktion har planteæderne ikke nødvendigvis. Rensdyr for eksempel. De kommer i brunst og parrer sig om efteråret, og tidspunktet er helt afhængig af daglængden, som er styret af jordens hældning og kredsløb om solen. Faktorer der ændrer sig over astronomiske perioder. En drægtig rensdyrhun er derfor styret af en kalender, der ikke kan tilpasses lokale klimaforhold, og den må føde sin kalv 32 uger efter, at den blev undfanget. Det har i talrige rensdyrgenerationer været god timing at kælve i første halvdel af juni måned, hvor planterne spirer frem, og der er rensdyrfoder af høj kvalitet og i rigelige mængder til sultne rensdyr med kalve. Men med det varmere klima og et forår, der kommer stadig tidligere til kælvnings- og sommerområderne, er det et stigende ernæringsmæssigt problem for rensdyrhunnerne, at kælvningen nu kommer næsten tre uger for sent i forhold til det optimale tidspunkt. Som tendensen i klimaet og planterne ser ud nu, fortsætter det den forkerte vej for rensdyrene. Foråret 2008 kom endnu tidligere end forventet, da maj måned viste sig at blive usædvanlig varm og tør. Fin moskusrytme Men hvad med de mange moskus- okser omkring Kangerlussuaq? En af de mange forskelle mellem rensdyr og moskusokser er, at sidstnævnte parrer sig allerede i sensommeren og føder deres kalve efter 34 ugers drægtighed, d.v.s. fire uger før rensdyrene, så denne timing passer meget fint ind i den nye rytme i planteriget med fremrykket forår og løvspring. Hovedopgaven for Brett og Sean er at måle, hvordan de forskellige planter på græsgangene trives og vokser, og hvor meget det betyder, at rensdyr og moskusokser spiser af dem. Derfor er der visse steder opsat nogle effektive hegn, der holder planterne inde og de store planteædere ude. Læs evt. mere i artiklen Samspilsramt i Polarfronten 2-3/2007. Henning Thing 14 Polarfronten NR.3/2008 Fotos. Henning Thing

15 Foto: Jette Bang, Arktisk Institut Fra arkivet: Hvalfangst i Qaqortoq Hvalfangerskibet M/S Sonja sejlede i en årrække langs Grønlands kyster på foranledning af den danske stat for at afhjælpe en truende hungersnød i Grønland. Kødet blev givet til befolkningen, som strømmede til, når fangsten blev slæbt i land. Jette Bang var i 1936 med M/S Sonja på togt og har fotograferet hvalen og drengene fra skibet. Det var i 1936, første gang den 22- årige fotograf Jette Bang rejste til Grønland. Det blev til mange flere rejser helt frem til begyndelsen af 1960 erne. Hun var især fascineret af grønlænderne deres forhold til naturen og måden, de levede på. Jette Bangs store samling af fotografier fra Grønland vidner ikke bare om hendes store fotografiske kvaliteter, men også om hendes evne til at skabe god kontakt til landets indbyggere. I forbindelse med projektet Kinaana er hele Jette Bangs samling blevet skannet og kan ses i Arktisk Instituts billeddatabase Kirsten Klüver Drengene er sejlet ud fra Qaqortoq i deres robåde og kajakker for at tage finhvalens vældige bug i øjesyn. Polarfronten NR.3/

16 Grønlands brune diamant Lys, luft og masser af plads. Grønlands nye nationalbibliotek har slået dørene op til et lækkert miljø med alskens faciliteter til gavn og glæde for både universitetsfolk og offentlighed. Fotos: Vibeke Sloth Jakobsen Hvis de studerende på den nye, grønlandske universitetscampus Ilimmarfik ikke kan koncentrere sig om deres opgaver, skyldes det måske den pragtfulde udsigt, de har fra læsepladserne på 1.-salen i universitetets nye bibliotek. Der er lys og luft og højt til loftet i de nye lokaler, masser af læsepladser, og om kort tid også trådløs internetforbindelse. Biblioteket huser samlingerne fra Grønlands Universitet Ilisimatusarfiks bibliotek og Groenlandica-samlingen, som er Grønlands national- og forskningsbibliotek. Udlånssamlingerne fra begge biblioteker er slået sammen, mens der stadig findes en lukket samling, som svarer til Det kongelige Biblioteks nationalbibliografiske samling. Dermed har man i Nuuk etableret en pendant til Det kongelige Bibliotek og Københavns Universitetsbibliotek den sorte diamant. Tilsammen servicerer tre bibliotekarer lånerne, og der er åbent for offentligheden 25 timer om ugen. Muligheden for at undervisere og studerende på universitetet kan benytte samlingerne uden for normal åbningstid er stadig til stede. Aka Høegh på væggene Ilimmarfik ligger på vejen mellem lufthavnen og Nuuks centrum, som nabo til Grønlands Naturinstitut og tegnet af samme arkitektfirma, PLH Arkitekter. Bygningen huser foruden biblioteket Grønlands Universitet, Landsarkivet, Grønlands Statistik samt Sprogsekretariatet, og stedet blev taget i brug omkring årsskiftet. Der er alle ønskelige faciliteter i bygningen og spændende ny udsmykning indendørs af Aka Høegh og Anne-Birthe Hove Grønlands Universitet har, foruden de fem institutter, som eksisterede inden udflytningen til den nye universitetscampus, fået lagt journalistuddannelsen og socialrådgiveruddannelsen ind under sig som professionsbacheloruddannelser. Læreruddannelsen (Ilinniarfissuaq) og Institut for Uddannelsesvidenskab (Inerisaavik) vil på et senere tidspunkt også flytte til Ilimmarfik, når der efter planerne udvides med endnu en bygning. Ved semesterstart i år begyndte 75 nye studerende på Ilimmarfik, hvilket er en væsentlig forøgelse i forhold til sidste år. Vibeke Sloth Jakobsen Kontakt: Bolethe Olsen, Ilisimatusarfik, 16 Polarfronten NR.3/2008

17 Fotos: Henning Thing Myretuen At opføre en forskningsby midt på Indlandsisen kræver sine myrer. Polarfrontens udsendte fristede tilværelsen i NEEM-myretuen denne sommer. Indlandsisen i fuldt udtræk er en overvældende oplevelse, som et øde hav, der er frosset i et kæmpestort snapshot. Her er istidens hårde regime stadigvæk ved magten. Den uendelige sne, den evindelige blæst og den ulidelige kulde hersker næsten uindskrænket på den vidtstrakte overflade. Kun ganske enkelte steder brydes isens monotoni af mennesker. Set fra oven ligner NEEM på sin vis en myretue. Godt nok er tuen flad og hvid, men der er hektisk aktivitet på overfladen og ned gennem hullet til tuens indre med at flytte rundt på de mange ting og sager, der står stablet i bunker på overfladen. Gigantisk samlesæt Det er en stor opgave at bygge en by. Det er en endnu større opgave at bygge den på Indlandsisen i 2,5 kilometers højde med mange hundrede kilometer til nærmeste købmand eller nabo. Alt skal på forhånd gennemtænkes i mindste detalje, gennemtjekkes, pakkes og transporteres og derefter gennemføres med største grundighed. Folkene i Center for Is og Klima ved Niels Bohr Instituttet har nu i årtier dyrket denne særlige disciplin, hvor stor logistik går hånd-i-hånd med stor forskning. Renland, Hans Tavsen, Flade Isblink, GRIP, NGRIP er nogle af de iskerneboringer med tilhørende byer, som NBI-folkene har skabt, gennemført og fjernet. NEEM er det sidste skud på stammen og skal danne rammen om de kommende års iskerneboringer. Fra et samlesæt af tusinder af brikker og mange, mange tons, som i maj lå på den jomfruelige sneoverflade på positionen N / V, lykkedes det ved en dedikeret indsats gennem 1000 persondøgn i løbet af sommeren at skabe et lille nyt samfund på Grønlands tag med næsten alt, hvad man har brug for i det daglige. Boliger, forsamlingshus, lufthavn, kommunikation og internet, el- og vandværk, kok og køkken, teknikere og værksteder, køretøjer og garager samt ikke mindst isboregrej rigget og trimmet til at tage i brug, når det i maj 2009 rigtig går løs med isboring ved NEEM. Højt til loftet I en dyb og -28 C kold hal skal dybdeboret ISTUK bore sig ned gennem de 2,5 kilometer is forbi vores egen istid og den forudgående sidste mellemistid og forhåbentligt helt tilbage til slutningen af forrige istid. I nabohallen skal borekernerne håndteres, studeres, mærkes og pakkes. De to haller er fræset ud i den hårdt sammenpakkede sne, der danner Indlandsisens øverste meter. Det er et arbejde, som kræver masser af tålmodighed, et godt håndelag, ømme skuldre, nogle skovle og et par kraftige sneslynger. I alt er der fræset, blæst og skovlet 2700 kubikmeter sne væk for at skabe disse arbejdssteder til iskerneforskningen. Der er noget storslået og domkirkeagtigt over de færdige haller: otte meter til loftet; det blålige lys, der siver ind for oven; væggenes utallige snekrystaller, som glimter i projektørernes gullige lys. Her er man også sikret en stabil arbejdstemperatur på 28 C. Polar multikulti I NEEM møder man fagfolk fra mange lande. Flagalléen ned gennem hovedgaden har 18 flagstænger med hvert sit flag for de 16 nationer, der er partnere i NEEM-boringen. Herudover et grønlandsk flag, fordi Grønland er værtsnation, og et IPY-flag, fordi NEEM også er en af de store aktiviteter i Det Internationale Polarår. På planeten NEEM tales mange sprog: amerikansk, australsk, britisk, canadisk, dansk, fransk, hollandsk, islandsk, italiensk, japansk, koreansk, svejtsertysk og tysk... men mest engelsk. Når jeg er i gang med min dont, kan jeg gribe mig selv i at synes, at NEEM-byen og mine 31 medborgere er hele verden. Livet er enkelt, sneen kold og hård, maden varm og lækker, kammeratskabet godt, hjælpsomheden stor, solen går aldrig ned, arbejdet slipper aldrig op Til næste sommer går det for alvor løs. Henning Thing Polarfronten NR.3/

18 Heldige kartofler Kartoffel- og grøntdyrkning har gode forhold i Grønland i øjeblikket. Det er ikke udelukkende det lunere klima med en længere vækstsæson, der gør en forskel. Planterne er måske kun i mindre grad udsat for fjender, og det overrasker forskerne. Det grå og tunge vejr får det enlige røde hus i dalen til at virke endnu mere ensomt. Mørke, stejle fjelde bidrager godt til den dystre stemning, der først letter lidt, da en ny farve og form bryder stedets dunkle landskab. Ved siden af huset ligger snorlige, saftiggrønne rækker af frodige grøntsager. De blege træpaller, der står beskyttende omkring marken, ser ud som om de kæmper en kamp for at holde fjeldsiderne på afstand. Som hos de fleste andre fåreholdere i Grønland udgør Lasse Bjerges salg af især kartofler et vigtigt supplement til økonomien som fåreavler. Forholdene for landbrug er gunstige, og de grønlandske kartofler har indtil videre undgået både skadedyr og svampeangreb i større stil. Det undrer forskerne sig en del over. Hvor er skadedyrene? På en smuk sydvendt skråning en halv times sejlads fra Qaqortoq ligger fåreforsøgsstationen Upernaviarsuk. I et af stationens kartoffelbede finder jeg to mænd. Den ene stirrer gennem sin kraftige lup på tørre, brune kanter på et kartoffelblad. Kanterne kan være afsvedning fra den varme føhnvind, men kan også være et skæbnesvangert varsel om sygdom. Den anden mand hælder små jordprøver ned i gennemsigtige glas. Begge undrer sig. Mikrobiolog Peter Stougaard fra Det Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet forklarer: - Sidste sommer var vi i Sydgrønland for at kigge på kartofler og skadedyr. Vi havde en idé om, at når man dyrker kartofler uden særlig meget sædskifte og uden brug af pesticider, så måtte der nødvendigvis findes skadedyr. Selvom det er forholdsvis koldt i både Nordnorge og Alaska, har kartoflerne dér skimmelsvamp. Så vi havde en forventning om, at det samme ville gøre sig gældende her. Derfor blev vi overraskede, da vi i stedet fandt få skadedyr og få syge kartofler. Til gengæld lå der en hel del gavnlige bakterier i jorden. Eigil de Neergaard, der er plantepatolog, fortsætter: - Ja, der manglede noget, blandt andet kartoffelskimmel. Generelt er de grønlandske kartoflers sundhedstilstand god, og de ser flotte ud. Der er egentlig mest bøvl med ukrudtet. Jeg er lidt forsigtig med at sige, at der ingen sygdomme er, ikke mindst fordi dette års prøver endnu ikke er undersøgt. Hele dyrkningssystemet er nyt, og derfor har man ikke haft problemet med sædskiftesygdomme, som man ser det i Danmark. Desuden lægger flere af landmændene en utrolig arbejdsindsats for dagen. Bud efter egen avl Kartoffelavlen har ikke den store betydning for Grønland rent økonomisk. Men lederen af Upernaviarsuk, Kenneth Høegh, siger: - For den håndfuld fåreavlere, der producerer de mellem 60 og 90 tons kartofler om året, er det næsten altafgørende, at de har kartoflerne og grøntsagerne som supplement til fårene. Og for den grønlandske befolkning har det stor psykologisk betydning, at vi kan få sunde, friske og pesticid-frie kartofler af egen avl og i høj kvalitet. De er konkurrencedygtige i forhold til de importerede danske kartofler, så der er ingen problemer med at få dem afsat tværtimod! 18 Polarfronten NR.3/2008

19 På forsøgsstationen Upernaviarsuk eksperimenteres der med forskellige kartoffelsorter og deres udbytte. Afhængig af forsøgene får avlerne anbefalinger på, hvilke kartofler de bør dyrke. Makroøkonomisk har kartoffelavlen ikke den store betydning. Af de ca. 26 millioner kroner, som landbruget tjente i 2007, udgør kartoflerne omkring kr. Foto: Uffe Wilken. Fra politisk side er der en klar holdning til, at landbrugsproduktionen skal udvikles, så der bliver en højere grad af selvforsyning. I 2007 blev der vedtaget en landbrugspolitisk redegørelse af et enigt Landsting, og på finansloven for 2009 er der afsat ekstra midler til udviklingstilskud. Og udviklingspotentialet er til stede. Kenneth Høegh siger: - Der er absolut plads til flere kartoffeldyrkere. Her og der er der gode jorde, og det er kun omkring hektar, der yderligere skal til for at dække halvdelen af Grønlands forbrug. Problemet er at få tingene ud, som for eksempel læggekartoflerne om foråret. Vi får læggekartofler fra Danmark og dækplastic fra Tyskland, og det skal gå op i en højere enhed. Derefter skal kartoflerne ud på markedet. Gavnlige bakterier Det er sidste års uventede opdagelse, der er årsagen til, at de to mænd befinder sig i kartoffelbedet. Der er perspektiver i at finde årsagen til de manglende dårligdomme. Peter Stougaard siger: - En del af forklaringen kan skyldes klimaet, men det kan også være, at jordene indeholder en større mængde gavnlige bakterier og svampe end andre jorde. I kartoffelmarkerne har vi fundet en bakterie, der i laboratoriet udskiller blåsyre, og på den måde hæmmer selv nogle af de mere kradse skadesvampe. Om den også gør det i real life, skal efterprøves i den kommende tid. Er udfaldet positivt, kan man måske med tiden pode sygdomsramte danske jorde med grønlandske bakterier. Uffe Wilken Kontakt: Peter Stougaard, og Eigil de Neergaard, Polarfronten NR.3/

20 Hvilket kosmisk fingeraftryk? replik. Den kosmiske stråling har svinget omkring stort set samme niveau de senste fem årtier, mens temperaturerne er steget på jorden. altså kan temperaturstigningen ikke forklares ud fra ændringer i den kosmiske stråling, mener to forskere. I artiklen Det kosmiske fingeraftryk i Polarfronten nr. 1/2008 genoptrykkes en figur fra et debatindlæg, som vi skrev til Morgenavisen Jyllands-Posten (bragt 27/2-2008). Figuren viser udviklingen i den globale overfladetemperatur samt udviklingen i den kosmiske stråling gennem de seneste 55 år (se figur 1). Af figuren fremgår det tydeligt, at udviklingen i overfladetemperaturerne og den kosmiske stråling ikke følges ad. I artiklen Det kosmiske fingeraftryk argumenterer Henrik Svensmark imidlertid for, at de globale overfladetemperaturmålinger ikke er lige så pålidelige som temperaturmålinger foretaget i selve troposfæren (troposfæretemperaturmålingerne kan ses i figur 2): Ifølge Svensmark er troposfæremålingerne de mest pålidelige, fordi der er tale om to sæt data fra hhv. satellitmålinger og radiosondemålinger. Omvendt er overfladetemperaturerne ikke uden problemer, for selvom man har forsøgt at fjerne den såkaldte urbaniseringseffekt, antyder undersøgelser, at også de korrigerede tal overvurderer overfladetemperaturerne. Henrik Svensmark udtaler endvidere, at det derfor er afgørende, hvilket datasæt man vælger, både for den kosmiske stråling og for temperaturen. Bruger man i stedet for overfladetemperaturerne data fra målinger fra troposfæren (se figur 2), finder man en ganske god overensstemmelse mellem den kosmiske stråling og klimaet. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at en sammenligning af overfladetemperaturmålingerne og troposfæretemperaturmålingerne (se figur 3), viser, at begge datasæt registrerer den samme temperaturstigning i perioden Vi står derfor uforstående over for Henrik Svensmarks argument om, at det har afgørende betydning, om man bruger det ene eller det andet sæt temperaturobservationer til at sammenligne med den kosmiske stråling. Resultatet af sammenligningerne er det samme: Den kosmiske stråling har svinget omkring stort set samme niveau i hele perioden, mens vi har set en temperaturstigning her på jorden. Temperaturstigningen fra kan derfor hverken forklares helt eller delvist af ændringer i den kosmiske stråling. Det var også vores budskab i debatindlægget i Morgenavisen Jyllands-Posten. Ændring i kosmisk stråling (%) Ændring i kosmisk stråling (%) Figur 1 Globale overfladetemperaturert -8 Kosmisk stråling Figur 2 Temperaturer i troposfæren Kosmisk stråling figur 3: temperaturdata fra figur 1 og figur samt forløbet af den kosmiske stråling Temperaturændring Temperaturændring Bo Møllesøe Vinther og Dorthe Dahl-Jensen, Center for Is og Klima 0 Polarfronten NR.3/2008

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Indhold i den vilde natur... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Med fly til Narsarsuaq og bådtransfer

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Bølgerne brydes i Klitmøller

Bølgerne brydes i Klitmøller 6 Bølgerne brydes i Klitmøller Parforhold I Når to meget forskellige foreninger skal flytte sammen, skaber det somme tider udfordringer, der er svære at løse og kræver, at begge parter lytter nøje til

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg 5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Præsentation: Upernavik

Præsentation: Upernavik Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

ET ANDALUSISK PAR A DIS

ET ANDALUSISK PAR A DIS bolig ET ANDALUSISK PAR A DIS I salatdronningen Tina Scheftelowitz sommerhus i Sydspanien er stemningen på én gang eksotisk og hjemlig. Her hersker der ikke én stil, men et eklektisk mix af marokkanske

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Kina i dag. Kina i dag

Kina i dag. Kina i dag Kina i dag Kina i dag I Kina bor der cirka 1,3 milliard indbyggere. 300 millioner af dem er lige så rige eller meget rigere end folk i Danmark. 1 milliard kinesere er fattige. Der er stor forskel på, hvordan

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Følg med os ned i det underjordiske Generel information om vores ture

Følg med os ned i det underjordiske Generel information om vores ture Følg med os ned i det underjordiske Generel information om vores ture Oplev berliner byhistorie fra et usædvanligt perspektiv! Berliner Unterwelten e.v. har siden 1999 tilbudt regelmæssige ture igennem

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få internet

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

10 tips til dit placering og vedligehold af dit vildtkamera

10 tips til dit placering og vedligehold af dit vildtkamera 10 tips til dit placering og vedligehold af dit vildtkamera 1 Check ALTID for software opdateringer til dine kameraer INDEN du køre hjemmefra. Dette er en ting, mange har prøvet at overse, og det kan spare

Læs mere

Kabinen. Sådan gør du: Værktøjet skal være i orden

Kabinen. Sådan gør du: Værktøjet skal være i orden Kabinen Sådan gør du: Kabinen er et godt sted at starte når du vil gøre din bil ren, så kan den nemlig tørre, mens du vasker og polerer resten af bilen. Tørre! ja for der skal noget fugt til, for at få

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto Detaljebilleder er vigtige. Her er det gommens navn i ringen. Ringen var i dette tilfælde vigtig da brudens mor var guldsmed og havde lavet dem. Bryllupsfoto Tekst og fotos: Nicolai Brix Mit bryllups gear:

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

+ / CHANNEL / ALARM ON OFF + / KANAL / ALARM TIL FRA

+ / CHANNEL / ALARM ON OFF + / KANAL / ALARM TIL FRA Brugervejledning til K0382 Trådløst inden og udendørstermometer ur med vejrstation Figure English Danish FRONT VIEW PM INDICATOR TIME DATE / MONTH MAXIMUM / MINIMUM ICONS LOW BATTERY OF OUTDOOR SENSOR

Læs mere

Zackenberg i Nordøstgrønland

Zackenberg i Nordøstgrønland Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, i samarbejde med Dansk Polarcenter, Forskningsog

Læs mere