18. årgang, maj 199KØBENHAVNS UNIVERSIl ET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "18. årgang, maj 199KØBENHAVNS UNIVERSIl ET"

Transkript

1 18. årgang, maj 199KØBENHAVNS UNIVERSIl ET Njalsgade 96, 3. etage 2300 Københavns Kun fransk er Republikkens 3 *^! Spogiigheder 2 I Frankrig er det blevet forbudt ved lov at Fransk sprogpolitik 9 bruge fremmede ord, hvis der findes tilsva- En personsag 14 rende franske. I hvert fald i radio og tv, i for- Register brugerinformation, i undervisning og i officiel -j i m.-\ j m årgang kommunikation. Læs om frankofoniminister indlagt Toubonslov side 9 Retskrivning og ansvarlighed 17 På dansk er også andre sprog ok Pædagogisk N Vi låner mange ord fra f.eks. engelsk, og hvis V e o r d *"' P rosa de ikke findes, laver vi dem da selv: bad taste- Plattenslager party, big-shopper osv. Mere almindelige er Sprogviden 32 dog sammensætninger som børneråd og skånejob. Læs om de nyeste ord i dansk side 27 Register til årgang Registeret er lige til at tage ud. Og man kan stadig få registeret til de første 10 årgange. Se side 16 Undervisning, indlæring eller læring? En undervisning på forkant med udviklingen fremmer en procesorienteret, helheds s håbende læring i tværfaglige, differentierede forløb. Nogle af disse pædagogiske slagord er tungt læssede med værdiforestillinger og overtalelseskraft. Se side 18 Jl ÅRLIGE ORD er en Rettesnor for rigtig Udtale af dansk Rigssprog, idet Normaludtalen er fastslaaet for en række Ord, som erfaringsmæssigt er farlige, d.v.s. om hvis Udtale der kan være Tvivl, oftest Fremmedord, men ogsaa danske Ord med Dobbeltudtale eller udbredt Tendens til urigtig Udtale. [Godkendt af Statsradiofoniens Sprogudvalg]. UllaAlbeck,

2 Sprogligheder Denne brevkasse handler om sprogligheder. Det er spørgsmål og problemer om sprog, men det er også fine detaljer i sproget som man bliver opmærksom på, og som man vil gøre andre bekendt med. Går I rundt og tænker på sprogligheder, så send et brev om dem til Carsten Elbro, Erik Hansen og Ole Togeby. De vil svare på brevet hvis de kan. Ellers kender de nok nogen de kan sætte til det. Send brevet til: Mål & Mæle, Pernille Frost C/o Dansk Sprognævn Njalsgade 80, 2300 København S og mærk kuverten Sprogligheder.? Kære Mål & Mæle I det fotografiske optryk af Ordbog over det Danske Sprog bruges der i forordet og indledningen fra 1918 små begyndelsesbogstaver i navneord og kunne/skulle i datid. Hvorfor det? Lone Lomholt Espedal, Norge! Små bogstaver i navneordene blev brugt af en hel del tænksomme mennesker fra midten af forrige århundrede. Det var især folk med tilknytning til folkehøjskolen og andre med interesse for det nordiske, og så en række sprogforskere som dels var nordisk indstillede, dels indså det upraktiske og overflødige i den tyske skik at skrive alle navneord med stort begyndelsesbogstav. Der var derfor intet opsigtsvæk- 2 kende i at redaktionen af Ordbog over det Danske Sprog valgte at redaktionsstavningen skulle være den moderne med små bogstaver. I alle citater bruges der naturligvis minutiøst nøjagtig gengivelse af originalen. De store bogstaver blev afskaffet ved Hartvig Frisch' reform af 1948, og som et biprodukt indførte man datidsformerne kunne, skulle og ville (for kunde, skulde og vilde). Disse skrivemåder er ikke benyttet af ODS-redakti onen, hverken i forordet eller i selve ordbogen. Fra forordet citerer jeg:»tilbage bliver ordbogens praktiske værdi; men denne kunde jo i slutningen af 18. aarhundrede [...] ikke være stor.«(side XX);»en saadan ordbog, om den skulde have nogen værdi, maatte blive betydelig større end paatænkt.«(s. XX);»af forfattere, som fx. I. Levin havde gennemgaaet grundigt [...], vilde jeg derfor læse lidet eller intet.«(s.iii). EH? Hjemland og fædreland Er et hjemland noget andet end et fædreland, eller er ordet fædreland blot ved at glide ud af sproget? Findes/bruges ordet hjemlandskærlig(hed)? Ivar Engel Jensen Hjørring! Hjemland har en lidt bredere (svagere) betydning end fædreland. Et hjemland er et land, hvor man har sit hjem og hører hjemme, hvorimod et fædreland oftest vil være det land, hvor ens

3 forældre kommer fra, hvor man selv er født og opvokset og som man derfor føler sig knyttet til. Der er også den forskel, at ikke bare mennesker kan have et hjemland - man kan tale om 'drømmenes hjemland' og om 'kænguruens hjemland'; mens kun mennesker kan have et fædreland. Hvis hjemland er blevet mere udbredt i de senere år, kan det skyldes den megen tale om flygtninge og indvandrere. Det er nemlig mere relevant at tale om deres hjemland end om deres fædreland. Spørgsmålet om, hvor de kommer fra og føler sig hjemme, er væsentligere end spørgsmålet om, hvor de måtte være født. Vi tror ikke, at fædreland af den grund skulle være på vej ud af sprogbrugen. Vi har ikke fundet eksempler på hjemlandskærlig(hed). ^? Lejlighed I Elisabeth Arnbaks artikel i sidste nummer af M&M står der at de læsesvage elever skal trænes i at genkende orddele. Bl.a. skal de kunne se at lej- i lejlighed hører sammen med leje og ikke med lege. Men holder det virkelig. Jg/js Baggesen Korsør! Det er fuldstændig rimeligt og korrekt at mene at det er udsagnsordet leje der genfindes i lejlighed. En lejlighed er jo en bolig som man lejer, dvs. betaler ejeren penge for at benytte, ligesom man kan leje en bil, en trykluftspuler eller en anhænger. Men for en historisk betragtning forholder det sig lidt anderledes. Ordet lejlighed har vi fra tysk, og de ældste betydninger er 'beliggenhed', 'placering', idet ordet er beslægtet med ligge, tænk fx på sengeleje. Ad snørklede veje (se Ordbog over det Danske Sprog bind XII) kom ordet til dels at betyde 'beskaffenhed', 'situation' (jeg benyttede lejligheden til at...), dels 'bolig'. Ordet har altså intet slægtskab med leje, dvs. 'betaling til ejeren for benyttelse', men de to ord er i tidens løb bragt i forbindelse med hinanden, idet en lejlighed i vore dage først og fremmest er en bolig som man lejer. Betyder det noget andet, må man jo sige ejerlejlighed. Og så lige en ting til, når vi nu er i gang: Hvad betyder husleje? Tidligere betød det 'penge som betales af lejeren til husejeren'. Men nu taler man også om husleje når det drejer sig om udgifterne til en ejerbolig - hus eller lejlighed. Så husleje har skiftet betydning til at betyde 'boligudgift'. ^? Ejefaldsgentagelse Jeg vil nødig gå i graven før I har udfriet mig af et livs usikkerhed om ejefaldsgentagelse eller ej, og om tilhørende tegnsætning. Hvad er rigtigt af flg.: Han huggede sin far ingeniørens bil. Han huggede sin fars, ingeniørens bil. Han huggede sin fars, ingeniørens, bil. Jeg tror godt jeg per gehør kan finde ud af de nemmere tilfælde med titler i ubestemt form: Hun beundrede kronprinsens, Frederiks, næse. Men: Hun beundrede kronprins Frederiks næse. Under tilfældig læsning i en bog (V. Vedel: Helteliv, 1903, s.354, vedlagt) finder jeg lige ved siden af hinanden to tilfælde, som i mine øren lyder o.k. Det sidste får mig til at tro at gentagelsen af ejefald har noget at gøre med en parentetisk-appositionel benævnelse, der 3

4 i og for sig bedre markeres med tankestreger eller parentes end med kommaer udenom. Der er også et problem om at vælge tegn? Jeg imødeser med længsel Deres svar. De er meget velkommen til at omdigte & forkorte brevet og bilaget til et klarere spørgsmål. Dette ville nok også muliggøre et knappere svar. Bare man altid kunne spørge godt nok - så kunne man næsten selv hitte svaret. Med venlig hilsen Lars Peter Rømhild Birkerød! Kære Lars Peter Rømhild: Tak for det udmærkede spørgsmål. Så vidt jeg har kunnet se, er problemet aldrig blevet diskuteret ud fra et sprogrigtighedssynspunkt. Det er måske aldrig blevet diskuteret på tryk mht. dansk overhovedet. Det hænger formentlig samme med at den konstruktion det drejer sig om, er udpræget skriftsproglig og derfor lidt af et luksusproblem. Det drejer sig som De er inde på, om apposition, dvs. dobbeltbetegnelse af en og samme genstand eller person. Den slags findes i forskellige grader af tæthed. (1) De tætteste forbindelser består af titel og navn. Titlen er tryksvag (markeret med o): Qredaktør Larsen, Opastor Blicher, Qdukke Lise, 0Villa Sunset, 0Hotel Postgaarden. Her får vi kun s til slut: redaktør Larsens digte, Villa Sunsets forhave. (2) Det samme gælder nogle forbindelser med slægtskabsbetegnelser o. lign., også tryksvage: min 0søn Anders' bil, min Dfar ingeniørens erindringer, USA's 0præsident Clintons udenrigspolitik. (3) Så er der typen den parisiske metrostation Odéon, den norske komponist Grieg. Her betegner førsteleddet 4 den klasse eller gruppe som andet leddet tilhører: Odéon er en af Paris' metrostationer, Grieg er en af flere norske komponister. Læg mærke til at begge led har fuldtryk. Forbindelsen har ikke noget komma, betragtes som en fast enhed og har kun ét s: den parisiske metrostation Odéons udsmykning, den norske komponist Griegs hovedværk. (4) Men så er der den sidste type sammenstilling. Her betegner første og andet led nøjagtig det samme i omverdenen: onkelen, Hubert H. Holm; den sidste bog,»myrerne«; verdens største by, Mexico City. I den slags forbindelser sættes der komma, og dette komma afspejler i udtalen en betoning som markerer at der er tale om noget parentetisk: når vi har sagt verdens største by kommer der ikke noget nyt til ved at tilføje Mexico City, det er en parentetisk service til læser eller tilhører. Og her hvor begge leddene har en betydelig selvstændighed, kan vi have s på begge leddene: verdens største bys, Mexico Citys, forureningsproblemer; onkelens, Hubert H. Holms, lille fabrik; min fars, ingeniørens, bil. Om forbindelsen hører til her eller i (3) er ikke et spørgsmål om grammatik, men om verdens indretning. Hvis der fx kun eksisterede én norsk komponist, ville det være rigtig at sige og skrive den norske komponists, Griegs, hovedværk. I (4) har vi altså de eneste forbindelser af den art hvor to gange s er muligt. Spørgsmålet er så om det også er det eneste rigtige. Som nævnt synes der ikke at foreligge en vedtagelse om korrektheden på dette felt, så her har den frie tanke en vis chance. Sagen er jo at ingen ansvarlige og sprogbevidste danske føler at der er noget oprørende galt, om overhovedet noget, ved enkelt-sforbindelser i type (4): verdens største by, Mexico Citys, forureningsproble-

5 mer; onkelen, Hubert H. Holms, lille fabrik; min far, ingeniørens, bil. Det hænger sammen med at vi i dansk har det man kalder gruppegeninitiv (-ejefald): endelsen -s kan føjes til en hel gruppe af grammatisk sammenhørende ord: Kontoret for fundne sagers åbningstid, ham der kommer derovres jakke, dronningen af Sabas upassende opførsel. Vi kan så at sige sætte s'et uden for parentes, og det betyder at ét s i de her behandlede sammenstillinger altid må være nok og korrekt - uden altså at to s'er i type (4) på nogen måde er ukorrekt. De eksempler De vedlægger fra Valdemar Vedels hånd lyder: Roar og Helge maa [...] vise megen Snildhed for at undgaa deres Onkel, deres Faders Morders Efterstræbelser og Amlet maa for at undgaa sin Stedfaders - sin Faders Morders - Efterstræbelser komme ham tillivs med sin Hævn. Der er i begge tilfælde tale om type (4), som kan have ét eller to s'er, og jeg ser ingen begrundelse for at de behandles forskelligt, bortset fra at Vedel instinktivt har villet undgå fem genitiver på rad (deres Onkels, deres Faders Morders) i første citat!. Det er i øvrigt påfaldende at tankestregerne i andet citat synes at antyde at sin Faders Morders er mere parentetisk end deres Faders Morders i første citat, og derfor kalder på dobbelt-s. Fra et grammatisk synspunkt er det dog ren tegnsætningssvindel.? Chrisjon Efter mange forgæves forsøg på at få opklaret et ord jeg aldrig er stødt på før, vil jeg nu sætte min lid til jer. Det drejer sig om en titel jeg i sidste uge stødte på i Politiken. Det var en dødsannonce hvor der stod»forhenværende chrisjon«. Det er umuligt for mig at få det oplyst, bl.a. har jeg prøvet Gyldendals leksikon, Lademanns leksikon samt Politikens Oplysning. Det ville være morsom hvis I var i stand til at løse gåden. Inge-Lise Engelstoft-Schmidt Greve! Det er vi desværre ikke. Vores gæt er, at der er tale om en titel knyttet til en særlig forening eller loge. Men måske er der læsere, som ved, hvad en chrisjon er? ^? Sin eller deres Jeg er nylig blevet opmærksom på en sprogbrug, som har undret mig meget. Andre må jo nok have iagttaget den - hvornår mon først? Og har I i øvrigt nogen kommentarer til den? Det drejer sig om anvendelsen af sin(e) og sit uden for 3. person ental - og vist også af sig i 1. og 2. person. Desværre blev jeg så forbavset over de første eksempler jeg hørte at jeg ikke fik dem noteret ned. Som eksempelmateriale har jeg derfor kun en ytring af et barn i radioens P2 søndag morgen 29/ (om kammerater der drikker):»de vil være seje over for sine venner«. Forsåvidt svarer det til norsk sprogbrug, men jeg mener som sagt også at have truffet eksempler hvor det drejer sig om 1. og 2. person. Børge Spang-Thomsen Birkerød! Det oprindelige i dansk er at sin/ sit/sine kan henvise til både ental og flertal, som i dagens norsk og svensk: bonden fandt sin hest igen - Harald og Bjørn satte denne sten over sin fader Rolf. I løbet af middelalderen fortrænges sin/sit/sine i flertal af deres, muligvis efter tysk mønster. Men sin osv. henvisende til flertal forsvinder aldrig 5

6 helt, hvad man kan se i Ordbog over det Danske Sprog, hvis man slår op på sin i bind XVIII. Der er altså absolut ikke noget nyt i dette, og man ser eksempler daglig når man først har fået øje for dem. Her kommer nogle citater fra dagspressen:»mens de fransk-algierske fredsforhandlinger (...) i dag gik ind i sin sidste fase«(1962);»dusører, der kan bidrage til at opklare sagen, er på sin plads«(1966);»det er helt afgørende, at universiteterne i sine forskningsprojekter er samfundsorienterede«(1979);»finansrådet har foreslået at pengeinstitutterne sløjfer sine gebyrer«(1994). Men det andet du skriver om (jeg skynder sig alt hvad jeg kan -1 skulle skamme sig) kender vi ikke. Er det andet end rene fortalelser?? Se's vi på norsk Kjære Erik Hansen I dag, i den fredelige periode mellom jul og nyttår som kailes mellomdagene, dumper Mål & Mæle ned i min postkasse, og jeg gir meg til å lese din fornøyelige artikkel om Apostrophitis furiosa danica (norvegica). Avslutningsvis gjengir du på s 16 et vakkert norsk vinterlandskap (akkurat sånn ser det ut i Norge i dag!) - et norsk prospektkort med teksten»vi se's på Geilo!«Landskapet er vakkert, og gjengivelsen er sikkert god Norgesreklame, men det norske eksemplet med»se's«er ikke utslag av den apostrofitt som du beskriver ellers i artikkelen. I motsætning til dansk kan nemlig norsk ha to ortografiske normalvarianter av ordet sees og ses. Apostrofen i se 's kan dermed betraktes som et uttrykk for den manglende bokstaven - og skrivemåten er således innenfor rammene av det vi kalier korrekt norsk 6 (jf også Retskrivningsordbogen s. 517) Sees og ses er for øvrig ikke bare ortografiske varianter, de har sitt motstykke i uttalen (to stavelser overfor én stavelse). Mellomtittelen på s 1 (»Det se's på apostrophitis«) passerer dermed uten anmerkninger på norsk. Alt godt til deg og til Mål & Mæle. Beste hilsen Finn-Erik Vinje I Den laveste fællesnævner To læsere har sendt forklaringer på udtrykket 'den laveste fællesnævner', som Anne Marie Køllgaard spurgte om i forrige nummer. Begge giver spørgeren medhold i, at der kan være tale om en sammenblanding af de matematiske begreber 'mindste fælles fold' (fællesnævner) og 'største fælles mål'. Karsten Kynde, København 0, giver blandt andet dette eksempel:»jeg vil i en debat advare mod den ringe standard der følger af at alle skal kunne være med. Da går det som med det største fælles mål eller fælles nævner, den bliver noget småtskåren. Imidlertid kan jeg ikke få mig selv til at anvende det positivt ladede ord»største«i forbindelse med et negativt udtryk. Jeg kortslutter til det andet begreb»mindste fælles fold«, som jeg også har lært i skolen, og får udtrykket»mindste fællesnævner«. Den slags meningsforvrængende metaformix ses jævnligt, fx er timen efter kl. II den sidste, heraf»den ellevte time«= i sidste øjeblik (jf. Matt. 20,6). Men den sidste time må dog ellers være den tolvte? Tilsvarende skriver Hans Aage, Roskilde, blandt andet, at grunden til udtrykkets popularitet»er en rent sproglig association, nemlig af 1) noget småt (»laveste«,»mindste«) og 2) noget fælles (»fællesnævner«), men

7 begge dele er matematisk set misforståelser.«hans Aage tilføjer:»1 sin bog Facitlisten anvender Klaus Rifbjerg udtrykkene»den lavest mulige fællesnævner«og»højeste mulige fællesnævner«side om side, hvilket illustrerer dels fællesnævnerens sproglige anvendelighed (især iforbindelsemed fjernsynet, som Klaus Rifbjerg også nævner), dels løsrivelsen fra den matematiske betydning (den højest mulige fællesnævner eksisterer slet ikke - uanset hvor høj en fællesnævner man har fundet, kan man altid finde én, som er højere).«klaus Rifbjerg skriver»... det er snarere en politik, der arbejder ud fra tanken om den lavest mulige fællesnævner. Det gælder om at tækkes de mange, og hvis man skruer ned og ned på fordringerne, bliver der tilsyneladende flere og flere stemmer.man er selv part i alt dette og dermed privilegeret, alt er tilfældigt, men alligevel retningsbestemt, fordi vilkårene i et menneskeliv ideelt er bestemt efter højeste mulige fællesnævner.«ce? Fælleskøn eller intetkøn Tak for et glimrende blad. Her er en lille klamamus til sprogligheder. Jeg håber ikke, at Elisabeth Arnbak i sine i øvrigt prisværdige bestræbelser på at fokusere på rodmorfem-træning i undervisningen af ordblinde (Mål & Mæle 17:4) ganske lader hånt om danske adjektivers køns-deklination. Mit petitessefikserede pedant-øje faldt på en pinagtig triviel fejl, som ellers primært finder vej i dagligdags samtale: at gøre et fælleskønssubstantiv til intetkøn - i dette tilfælde ved at behæfte adjektivet uspiselig, som lagde sig til substantivet mad, med det aldeles uberettigede suffiks t. Efter min mening en besynderlig brøler, da vi på dansk immervæk kun har to køn at skelne imellem. Fejlen er i øvrigt overmåde udbredt, især blandt yngre, hvor fælleskønsord som mad og musik synes at være særlig udsat. Fx noget fedt musik, noget godt (eller uspiseligt) mad. Det bør dertil føjes, at samme personer næppe siger madet smagte godt eller musiket var vellydende. Hvad kan årsagen være til dette? Det er jo ellers en fejltype, der er karakteristisk for udlændinge, der har vanskeligt ved at sondre mellem de danske substantivers køn. J. Aske Munck København S l Danske navneord har i de allerfleste tilfælde et fast køn, fælleskøn eller intetkøn. Sikrest ser man kønnet på den bestemte form: haven/huset, moderen/ barnet, himlen/havet, cementen/gruset osv. Ord som terpentinen, jorden, luften, grøden er altså entydigt fælleskøn. Ikke desto mindre forbindes de tit med ordformer som klart er intetkøn, nemlig t-former: tør det terpentin op - vi skal bruge noget jord her - nu skal det gøre godt med noget frisk luft-jeg kan ikke spise så meget grød. De ord der på den måde kan forbindes med t-former til trods for at de er fælleskøn, er dem der betegner stof eller masse, noget som ikke kan tælles: mad, retfærdighed, ild, tweed, dej, levertran. Man kan selvfølgelig sige og skrive vil du have nogen mad? - der er ikke megen retfærdighed til - vi har stadig megen tweed til overs - vil du have nogen anden maling?, men de fleste finder noget mad, ikke meget retfærdighed, meget tweed, noget andet maling naturligere. Normalt lader man dog ikke tillægsordene få intetkøn i disse forbindelser: noget rød(t) maling

8 qvyspsæjvuzji! 7 So -Souds dysiwp }9(j So 9øsounf{ udsuøf -UOApØU }S[øq pu3 J9 dui9s5p 9ip>jlI9 9p UIO J9Sp(9AJ9A0 9J9JJ p9uitopgsllxl PJtJA JBl 95T5[I JOJJ9p IA JB So PSUBUI 19 J3jdlII3S3pjS3pi SEQpfpiB IB 'urq S9pfÅ*3fS U9 9 JOA JOJ pjafjbpp 9J9UI pofsapm IBq 93p I TA XV, 3p^UI9S3B[ SU9S -snuisb^[ UU09 ipq so J9}rrqsTii iy\ j dumuduuvq udssnmsoyt IUJOQ æjatrep d qgjsj9a0 JOJ ppiiodmi -Bjgpp pi liunqisod xug ppuiiib Bsify "P03 S SdpUdU 93 3 I So IS I p9aoq SUBlf JSBJ req So uosuas 1 dopu of jsppis erijl ^»ISISUB is 1 Sif p uios Sajq BS«}9A9J5[S 9AB! SSo 95J3fl J3qOIjg BJjigp jauinreis ppojq p 'ps jreq So apøp U9p pi asiqip ipii9a ispjnq jgjja -jop So 9UJ9U9SB[ ed 9AJBJ apøj U9p JB pstrej 9A3 q pp 13 9AiBjsiSiSttB asqq U3p p3a pspubjs 9J3BA }B I9Ijg 'P^BTJ -^oqd nq ppffiq p soprx^s læipapire g isejpspire gjpjoqgsbqjp pp t^spbuibjp 3I3UI J9 UOISJ9A SJ9q01jg "(lj9 BUISlI33 -sojod) J9AJBJ assaq aiuuitu p UIO 3U9 9I33A BUI 9UJ3U9SB[ SU91U 'piaqshs UBq J9 xug SOH (^SIJSIIB9J isføq) ppoq 1 p^sbfsyppofq So 9 qsq apfq uo -ISJ9A SJ9qDiyg I 13 U9qsg \I9UOISJ3A 0} 9p I 3UIUJBS pp 95pfl IfSp^BJ IBIS J3Q d J95[U33j Sgf '»i«p p gssqip J9U9J j So z p p jajpj xpg mos»i«sjaqopg 80 'iroqsg sp3j5[bjs U9p p9ul P duj9s3 9 J9 PQ 93fSIlHlÅ"j pp i gsppurusgq paiu gpugpmppn SSpjpjsSBqjp S9J3f JOJ J3J91U9UJrtSjB I JBU 'XUg J0JJ3A0 9pftlJJ3pdS3I JOJ 33]PfI I J3 0 'Spsjpj SO 31S33J XUg pu3 3jp3q 95p[I pa9sl[ B J9qDI g A9I3[S U9UI 'J9S38[ SpSXp U3 1STA JBA XUg SUBJ ' ( )Ll -9B1SJ0J pp J9IJ9 U9[sSuæq t U9 5 pjb \% JB)U9UIUI0X uop^funj So Suiugul uis UIB5JS jnq punø^piui So PuaSup 1 jjnu -JOJ 0 IU9JSXS Sip>JJIA BSJ B J3 J9Q ASO m -uoj/uajuoj 'miojjny/imiojjny '^jjø/udj -\ø :uuoj jiugisgq i uø5 01 JBq BSSO TA JB }SBJ BS J9A9jq J9UUØ>[ J9 J3fJ -JdMIdfJ jdadjq 2yfli 19 miøpputni/udjjopptmif - jpva )9Ad\q.id i9uouny/9a9.iq ip\oipp -111 imdojuvy - wzyunj.wa i9jjø/mdjfunj JVA U9jj0 :9pti9iiSi[ psou mos SQ imuuws dud/jpjj /udud/ dpos oj yif ia - Snpspspøf mut jil 3umj.ivdidSdiupumpvd utf ud JDDJ.Wlf Saf - l dsjød }9 OUpSJØd U9 9AVlf np jia - iso j9 øu/i$o ud jqøy S9f :9SSBUI Sipnæp spp 'jgyr? J9[p opucis -U9S asipjp?} susopq spp pjo p j u pip Sipæs pp jas nip; rsipijaiin PSOU J3US3pq ppjoouabu IB 3J3 BuSlS JB U0p5{Unj U9p BSJ B JBl{ U0^13JU] *S0jdS9[Bl I I9HJUI05f -ojoj pp tinxu '89}S9)/sæif (i)p\oy daiys ud -~ pmu (j)pos j98dm Sipuium -

9 Fransk sprogpolitik Flere måneder i træk var det franske sprog genstand for livlig debat. Det skyldtes et lovforslag fra februar 1994 om franskmændenes rettigheder og forpligtelser i forhold til deres sprog - i Frankrig. 'Mister All Good' kalder franske spøgefugle ham; Frankrigs kultur- og frankofoniminister Monsieur Jacques Toubon. Manden der opfatter ord som 'meeting' og 'joint venture' som værre fyord end diverse franske eder, også Fransk sproghistorie 1539: Fransk bliver Frankrigs officielle sprog. 1635: Det franske Akademi oprettes. Akademiets medlemmer er fra den franske adel. Deres opgave er at overvåge det franske sprog og påvirke dets udvikling. 1794: Efter den franske revolution kræver det nye styre at fransk skal udbredes i Frankrig. Kun 12 % af landets befolkning har fransk som modersmål. 1886: Der indføres obligatorisk, gratis skolegang for alle med undervisning på fransk. Al undervisning på andre mål forbydes. 1975: En lov om anvendelse af fransk i forbrugerinformation vedtages. Denne lov er forløberen til 'La loi Toubon'. 1994: 'La loi Toubon' vedtages. selv om de udtales med tryk på sidste stavelse - ja netop fordi de udtales af franskmænd i fædrelandet Frankrig. Manden der ønsker at generobre det franske sprogs tabte privilegier i Europa og resten af verden. Eller blot manden der vil sine landsmænd det bedste, idet han ønsker at skabe de rette forudsætninger for at alle - unge som gamle - kan forstå de budskaber, der kommunikeres til dem via reklamer, tv, på arbejdspladsen osv. Der var mange bud på Toubons motiver, da han i februar 1994 stillede sit lovforslag om det franske sprogs anvendelse i Frankrig. Onde tunger hviskede, at det i virkeligheden slet ikke handlede om sprog. Måske ville han gerne have sin helt egen lov, lige som andre store mænd bygger monumenter for at eftertiden skal komme dem i hu. 'La loi Toubon' blev hurtigt lovens uofficielle navn. Men før den kunne blive officielt gældende, måtte den igennem Forfatningsrådets cencur.»fransk er Republikkens sprog«fransk har haft status som Frankrigs officielle sprog siden Lige siden har den franske stat haft en vigtig finger med i spillet om sprogets form og rolle i samfundet. Ved ratificeringen af Maastrict-traktaten i Frankrig blev sætningen 'Fransk er Republikkens sprog' indført i den franske forfatning. Indledningsvis slår Toubons sproglov endvidere fast, at det franske sprog er en fundamental del af Frankrigs personlighed og fædrene arv. Præcist hvad 9

10 der ligger i disse højtidelige fraser, det er hvad loven ønsker at definere - og skabe mulighed for at realisere. Loven vedrører især følgende områder: Forbrugerinformation, reklamer, undervisning, officiel kommunikation og kommunikation på arbejdspladser, radio og tv, samt internationale konferencer og forskermøder, der afholdes i Frankrig. Hermed mener man at dække borgernes vigtigste aktiviteter og foretagender. Loven handler således både om franske borgeres rettigheder og egne forpligtelser i forhold til det franske sprog. Den indfører særlige forpligtelser for personer, der optræder i Statens tjeneste. Principielt er brug af det franske sprog nu obligatorisk på de nævnte områder - med visse undtagelser der tager hensyn til regionalsprog og de fremmedsprogede i Frankrig. Mht. internationale forskermøder og konferencer afholdt i Frankrig gøres det obligatorisk at give frankofone, dvs. fransksprogede, deltagere mulighed for at udtrykke sig på fransk. Sprog og menneskerettigheder Men hvilket fransk er obligatorisk? Det spørgsmål gav anledning til en del polemik i den politiske debat og i mediernes reaktion på lovforslaget. Og da det franske socialistparti bragte loven for Forfatningsrådet, var det især dette spørgsmål, Rådet forholdt sig til. I Toubons oprindelige lovforslag forbydes anvendelse af udenlandske termer på en række områder, når der eksisterer tilsvarende franske ord. Her henvises særligt til 'de officielle termer', dvs. rene franske ord som diverse ministerielle udvalg vedtager og offentliggør i en særlig ordbog en gang om året. Et arbejde der tager udgangspunkt i områder, hvor engelske termer florerer i særlig grad. 10 Mest kendt er nok den franske walkman, der blev til en 'baladcur', 'Les CM F - de ministerielle terminologiudvalg - har eksisteret siden begyndelsen af halvfjerdserne, men intentionen om at gøre termerne officielle ved lov, det er noget nyt. Tidligere er visse ord slået igennem, andre ikke - alt efter franske sprogbrugeres smag og behag. Toubons oprindelige ønske var at indføre et officielt fransk, ikke blot for personer der taler i Republikkens navn, men også for privatpersoner. F.eks. ved annoncering af varer, offentlig skiltning, i jobkontrakter og i radio og tv. Forfatningsrådet annullerede dette og erklærede den omstridte formulering for at være i strid med Menneskerettighedserklæringens artikel om ytringsfrihed. Kun når det gælder personer, som optræder i Statens tjeneste, er det nu påbudt at anvende de officielle franske termer. I de øvrige tilfælde er det i praksis op til den enkelte sprogbruger at definere, hvad der er fransk. Ved at påbyde et officielt fransk sprog i medier, reklamer, på arbejdspladser og i skolen ønskede Toubon at sætte ind på de områder, der formodes at præge franskmændenes bevidsthed og dermed danner grundlag for deres sprogbrug. Det var ikke mindst de engelske ord, der sniger sig ind i det franske sprog ad bagvejen, han ønskede at komme til livs. Hertil var 'de officielle termer' et vigtigt middel. Loven har således med Forfatningsrådets censur mistet en del af sin substans. Kodeord: Sproglig mangfoldighed 'La loi Toubon' har også andre mål. I 1886 blev fransk det officielle undervisningssprog i Frankrig. Dette uddybes i Toubons sproglov: Eksamener, prøver og specialer skal være på fransk - med få undtagelser, der tager hensyn til regi-

11 Pierre Merle Lexiqtie du francais tabou ^Ol/V/ Inédit Forsideillustration af Etienne Lécroart til 'tabuordbogen' Lexique du frangais tabou af Pierre Merle. Bogen er udkommet på forlaget Edition du Seuil, Paris onalsprog og fremmedsprogede. Desuden skal sprogundervisning generelt opprioriteres, både undervisningen i det franske sprog og fremmedsprogsundervisning. Alle franskmænd skal nu lære mindst to fremmedsprog. Hermed for- 11

12 12 'La loi Toubon' Anvendelse af det franske sprog er nu principielt obligatorisk på følgende områder: Forbrugerinformation - dvs. varedeklarationer, brugsanvisninger, skilte, reklamer mv. I undervisningen på franske skoler og højere uddannelsesinstitutioner. Eksamener, prøver og specialer skal være på fransk. Den officielle kommunikation på arbejdspladser - dvs. jobkontrakter, informationer, stillingsbeskrivelser mv. I radio og tv. Loven indfører i øvrigt: Påbud om at frankofone deltagere i internationale konferencer afholdt i Frankrig skal have mulighed for at ytre sig på fransk. Alle franskmænd skal lære mindst to fremmedsprog. Franskundervisningen skal generelt opprioriteres. Der indføres reelle sanktionsmuligheder ved overtrædelse af loven. holder loven sig ikke blot til det franske sprog, men også til sproglig mangfoldighed. De franske sprogmyndigheder insisterer på, at loven ikke er et udtryk for sproglig protektionisme, men for åbenhed over for andre sprog og kulturer; et ønske om at styrke sproglig mangfoldighed i verden. I samme ånd pålægger lovteksten de franske radio- og tv-stationer at respektere det franske sprog og udbredelsen af 'la francophonie'. Hermed hentydes til et bredt, etableret samarbejde mellem helt og delvis frankofone lande verden over. Flere frankofone statsledere havde - i følge de franske sprogmyndigheder - længe næret ønske om, at Frankrig skulle stramme op omkring sin sprogpolitik. Ved at insistere på respekt for 'la francophonie' kommer fremme af det franske sprog til at fremstå som en sikring af mindretallets rettigheder, som det modsatte af sproglig imperialisme. En forbrugerlov Jacques Toubon ynder at fremstille sin lov som en forbrugerlov. Den vil først og fremmest sikre franskmænd retten til at forstå de budskaber, der offentligt kommunikeres til dem, og til selv at udtrykke sig på fransk, også i internationale sammenhænge. 'Forbruger' er ikke langt fra 'bruger'; med 'la loi Toubon' bliver sproget brugernes. En sådan fremstilling er Toubons modsvar på Forfatningsrådets dom over loven som værende i strid med ytringsfriheden. 'De officielle termer' består langt overvejende af tekniske ord, hævder han, derfor er Forfatningsrådets skarpe skelnen imellem det officielle sprog og privatpersoners sprogbrug en kedelig misforståelse. Men under debatten om lovforslaget vendte også brugerne af tekniske ord sig imod lovforslaget. Det franske Videnskabernes Akademi gjorde under debatten kraftige indsigelser imod den paragraf, der vil sikre franske forskere mulighed for at ytre sig på fransk i Frankrig. Man frygter, at konsekvensen bliver færre eller slet ingen internationale forskermøder i Frankrig i fremtiden. De franske forskere vægter selve budskabet og det hurtigt at kunne kommunikere dette til omverdenen mere end formen. I øvrigt vendte de højere lag inden for fransk erhvervsliv og tvbranchen sig imod loven. Den kaldtes diktatorisk, til skade for Frankrigs erhvervsliv og internationale omdømme eller i bedste fald latterlig og unødvendig. Andre fandt loven på sin plads eller endog for mild. De modsatte opfattelser af loven bun-

13 der i forskellige opfattelser af det franske sprogs position og udvikling. De engelske ords optræden i det franske sprog opfattes på den ene side som en farlig trussel, en stigende inficering af fransk sprog og bevidsthed, og på den anden side som en naturlig udvikling eller et ubetydeligt og forbigåeede fænomen. Det er dele af den politiske højrefløj der mener, at loven ikke går vidt nok, at den burde sætte kraftigere ind på især undervisningsområdet. Dele af venstrefløjen opfatter derimod loven som en overdreven barrikade af det franske sprog, der i stedet for at sikre sproglig udvikling kan få den modsatte effekt. Frihed, lighed og broderskab De franske sprogmyndigheders opfattelse af sproglig udvikling er central. De opfatter sig selv som dem, der netop sikrer det franske sprogs udvikling ved at fremme nye franske orddannelser. Denne opgave ser de som en naturlig forpligtelse, som en nødvendighed i den givne situation og som et udtryk for respekt for det franske sprog. Andre opfatter de engelske orddannelser i det franske sprog som udtryk for sproglig udvikling, sprogfolkene opfatter disse som uegnede. Uegnede for den sproglige udvikling, de finder mest gunstig. Således begrænser de sig ikke til at registrere sproglig udvikling, men forholder sig til den og søger at præge den. Skønt Toubon åbenlyst opfatter de engelske ords indtrængen i det franske sprog som en trussel, er det vigtigt for ham at fremstille sin lov som en offensiv lov. Det er ikke det franske sprog, men den sproglige - og kulturelle - mangfoldighed, der trues af Tangloaméricain'. For at komme det amerikanske uhyre til livs er det franske sprog, dets forsvar og fremme, et glimrende middel. Fransk for frihed, lighed og broderskab, fransk som humanismens sprog. Altså, myterne om det franske sprogs særlige kvaliteter, sprogets universelle kald, de lever i bedste velgående i den aktuelle sprogdebat i Frankrig. Men ved at trække disse myter frem i lyset er lovens tilhængere med til at forplumre debatten. I udlandet stejler vi, når franskmænd bruger så store ord. Lovens væsentligste hensigt fremstår - ikke mindst efter Forfatningsrådets censur - som temmelig uskyldig og forståelig: En sikring af retten til at leve på fransk i Frankrig. En hellig arv At hæge om det franske sprog, det er noget dybt grundfæstet i fransk kultur. Traditionelt betragter franskmændene deres sprog som en særlig ressource, en hellig arv. I dag er det vigtigt for sprogmyndighederne ikke at bevare sproget statisk som i det 17. århundrede, da Akademiet autoritativt satte den sproglige dagsorden. I dag er devisen berigelse af sproget i den sproglige og kulturelle mangfoldigheds navn. Men måske er denne insisteren på det franske sprog, dets udvikling og dynamik, i virkeligheden i fjendens favør. Myten om det engelske sprog som nutidens oplysningssprog, som teknologiens og fremskridtets sprog, træder i hvert fald - via den franske sprogdebat - frem med stadig større tydelighed. Bente Bakmand, f 1967 cand.mag. - har skrevet speciale om fransk sprogpolitik, der udkommer som bog på Aalborg Universitetsforlag i

14 Em personsag Det kontor på Københavns Hovedbanegård som på dansk hedder Depotet for Fundne Sager hedder sammesteds på engelsk Kontoret for Tabte Sager (Lost Property Office); det skib som vi kalder Malmøbåden, kalder vi københavnerbåden hvis vi står ovre i Malmø - og Morgenstjernen og Aftenstjernen er præcis samme himmellegeme. Det hele kommer an på hvor man ser sagen fra, på perspektivet. Sådan også med mennesker. Man kan have brag for at omtale dem efter egenskaber eller funktioner som særlig skal fremhæves i en bestemt forbindelse. Et medmenneske som er genstand for undervisning, kaldes en elev; et medmenneske der er køber, betegnes som en kunde; og et medmenneske der lader sig transportere, omtaler vi som en passager. På den måde kan vi så at sige reducere hinanden til nogle få træk og funktioner som er det eneste væsentlige i en given sammenhæng: patient, læser, censor, debitor, forbipasserende, rekvirent osv. Forleden dag blev jeg i banken reduceret til endossenten, dvs. den der har skrevet sit navn bag på en check. Det var det eneste ved mig som optog dem i banken, de interesserede sig naturligvis ikke for mig som menneske! Et af de mest reducerende udtryk er person. Omtaler man mennesker som personer, er det i reglen fordi kun antallet har interesse, og det kan være særdeles praktisk: en elevator med plads til højst til 8 personer, portionen er tilstrækkelig til 4 personer, 3 perso- 14 ner blev anholdt i forbindelse med demonstrationen. Godt nok! Men der er en tilbøjelighed til at bruge person i meddelelser, hvor det burde være menneske. De der omkommer ved j ordskælvskatastrofer, kommer til skade i trafikken eller rammes af luftvejssygdomme, det er ikke personer, men mennesker. Person er et udpræget overbetjentord, typisk rapport- og statistiksprog. Når vi interesserer os for andet end tal, skemaer og tabeller, så hedder det mennesker. Erik Hansen

15 Facitliste ti Sprogviden 1. Det må være indbon'ning, se Retskrivningsordbogen 6.5, som er det nærmeste man kommer en anvisning på dette meget specielle tilfælde , sammen med de små bogstaver i navneordene og kunne, skulle og ville i stedet for formerne kunde, skulde og vilde. 3. blæk kommer fra oldengelsk blæc, jf. moderne engelsk black; brysk er fransk brusque; chartek stammer fra tysk Scharteke, som betyder 'gammel slidt bog', i dansk også 'bogbind brugt som omslag'; emne er fra svensk åmne; kaviar kommer fra tyrkisk; magasin er oprindelig et arabisk ord; skrøne har vi fra norsk; og spejl kommer, via tysk, fra latin speculum. 4. (a) Skade om fuglen eller fisken går tilbage til et ord som betyder 'smalt træstykke', og dyrene har fået navn efter deres lange hale. Skade i betydningen 'beskadigelse' har intet med dette at gøre. (b) Skide og skede er beslægtede; den rod som de begge går tilbage til, betyder 'skille fra'. At skide er at skille noget fra, og når man skiller træstykker fra en blok får man en ski eller en ske, og lægger man to tynde træstykker rundt om sværdklingen, har man en skede. (c) Skyde er noget med at stikke frem, og roden går igen i stednavnet skade om et fremspringende højdedrag, i skude om et spidst fartøj, og endelig i skøde om de spidse snipper på en kappe eller frakke. En ejendomshandel besegledes i gamle dage ved at jord fra marken blev lagt på køberens kappeskøde, så også handelsaftalen er med her. 5. Når halvanden er IV2, så er halvtredje 2'/2 og halvfemte måned er 4'/2 måned. Vi genkender halvfemte fra halvfemsindstyve), dvs. 4V2 gange tyve. 6. Hermetik og hermetisk er afledt af navnet på den græske gud Hermes, som ansås for kemiens grundlæg 7. Siger jeg naboens den sorte kat, signalerer jeg at den jeg taler til, kender katten i forvejen, eller i det mindste har hørt om den; det siger naboens sorte kat ikke noget om. 8. Alle betegner det totale antal i modsætning til en delmængde. Lise kan være den dygtigste af pigerne - eller af alle eleverne. Begge betegner antallet 2 i modsætning til 1: begge cheferne var til stede (ikke bare én). Man kan ikke være den dygtigste af én, der skal mindst to til. Derfor mangler modsætningen i den dygtigste af begge døtrene, og formuleringen er meningsløs. 9. Princippet er at et ord som historisk er beslægtet med et ord der indeholder a eller å, skrives med æ: gætte (gåde), fæste (fast), behændig (hånd), vænne (vane), tæmme (tam), klokkeslæt (slå, slag). Men i mange tilfælde eksisterer a- eller å-ordet ikke mere, eller forbindelsen er så langt ude at den ikke kan ses med det blotte øje. Så man kan ikke på grundlag af nudansk regne sig til at der skal æ i ord som hæk, vægt, færdig, græs, skærm, spærre. Og så er der i øvrigt også en del undtagelser! 10. De ord der betyder 'stor' har mørk vokal (bagtungevokal): a, o. Ordene med betydningen 'lille' har lys vokal (fortungevokal): i, e. Ordene synes at illustrere deres betydning gennem det lydlige. Undtagelsen fra systematikken er engelsk big og small, som opfører sig nøjagtig modsat. 15

16 Register På modstående side starter det register, som vi annoncerede i et tidligere nummer af Mål & Mæle. Det alfabetiske register dækker indholdet i årgangene 13-17, som strækker sig fra 1990 til 1994, og med det tidligere register, som dækker de første tolv årgange, kan man altså nu bruge Mål & Mæle som opslagsvært Registret er selvstændigt hæftet og sidenummereret, så det kan»lirkes«ud afbladet. Det første register kan man rekvirere gratis, hvis man indsender en svarkuvert i Å4-størrelse (frankeret med 8,75 kr.) til Mål & Mæles sekretær. Mål & Mæle ISSN nr Redaktion: Carsten Elbro, Erik Hansen, Ole Togeby. Grafik: Hanne Simone Ekspedition og tryk: Elbro-Tryk Håndværkervej 10 Postbox3072, 6710 Esbjerg V Giro Telefon Mål & Mæle udkommer 4 gange om året, og abonnementsprisen er kr. 148,00 pr. årgang. Man kan tegne abonnement ved at skrive eller ringe til Elbro-Tryk Hertil retter man også henvendelse om adresseforandring eller fejl ved bladets levering. Eftertryk af tekst og illustrationer er tilladt når kilden angives. Spørgsmål til læserbrevkassen samt manuskripter til Mål & Mæle sendes til: Mål & Mæle, Pernille Frost, c/o Dansk Sprognævn, Njalsgade 80, 2300 København S. 16

17 i ister årgai a: åbning af a i r-forbindclser 13:2 20 a: fladt«13:2 21 Abies concolor: gartnerlatin 13:3 11 Absicht: man merkt die Absicht... 13:4 9 abstrakt sprog: sætningsord 17:2 15»Accentblindhed«14:(l+2) 22 Åctinidia kolomikta: gartnerlatin 13:3 14 acuminata: gartnerlatin 13:3 14 adonis, nestor, mentor mv.: eponymer 16:4 4 Aeschynanthus hildebrandii: gartnerlatin 13:3 12 af: af i fx fra Ringsted af 15:4 4 af- i fx afprøve, afkøle 14:(l+2) 59 af udtalt»at!«" 14:3 3 Afasi - at miste sproget helt eller delvis efter en hjerneskade 15: afatikere 15:4 6 Afdække, afkontrollere, afmærke, afprøve, afslutte 14:( l +2) 59 afladning: politik og gadenavneskift 17:1 18 afledninger på -er, fx brøler, disker, slapper 17:1 11 aflæring af kancellistil i Helsingør Kommune 17:2 11 afløsningsord 13:2 5 afløsningsord for engelske låneord i norsk 15:1 22 afsender: typografisk opsætning 16:4 29 afsnitsmarkering 14:(l+2) 60 afsnitstegn: lille og stort afsnitstegn 14:(l+2) 60 afstandtagere 14:( 1+2)41 agermønje: gartnerlatin 13:3 12 agermåne: gartnerlatin 13:3 12 Agrimonia: gartnerlatin 13:3 12 agurkemagnolie: gartnerlatin 13:3 13 agurketræ: gartnerlatin 13:3 14 akademi, cicerone mv.: eponymer 16:4 4 akilleshæl, sisyfosarbejde mv.: eponymer 16:4 4 akkusativ > genstandsfald 'Aksjonen for sprogligt miljøvern' 15:1 22 allitteration > konsonantrim 'al-tid': nutid bragt som 'al-tid' 15:4 13 ambitiøs el. ærgerrig 13:2 5,17:1 2 analfabetisme: funktionel analfabetisme 13:3 3, 14:3 17 analyse af tekster: edb-programmmet Sprog- Magisteren 16:3 5 Anders Celsius, Rudolf Diesel og den 7. jarl af Cardigan igen - eller Hr. Hybenkradser - hvem var det? 16:4 3-7 andetsprog: dansk som andetsprog 13: angå, gå an 14:4 18 Anscombre, Jean-Claude: argumentativ sprogvidenskab 15:2 27 and-, tele-: tryk eller ikke tryk i sammensætninger 17:1 4 apostrof ved ejefalds-s mv. 17:4 13 apostrofitis 17:4 13 Apostrophitis furiosa danica 17: appellativer > fællesnavne applikation el. program 17:1 2 arbitraritet: sprogets arbitraritct 15:2 8 argumentativ sprogvidenskab 15:2 27 argumentative operatorer: gradsbiord 15:2 27 Aristofanes af Byzans: kommaets historie 14:3 25 arveord: antal arveord i dansk 14:(l+2) 16 assonans > ens vokaler at el. og 13:1 9-12,13:3 3 At føre dagbog 14:(l+2) 10 at ikke: placering af ikke 17:3 3 at/og udtalt»å«13: at skære en madpose 13:1 7 atlas, nemesis mv.: eponymer 16:4 4 augiasstald, damoklessværd mv.: eponymer 16:4 4 automatisk tegnsætning: SprogMagisteren 16:3 7 av for satan-gran: gartncrlatin 13:3 15

18 badekåbe: pleonasmer 13:4 30 badge el. holdningsknap 15:1 22 bag- i sammensætninger, fx bagfra, bagtale: udtale 17:3 2 bager: rette smed for bager 13:4 7 bagvægt og forvægt 16:3 16 bagværk, fx jødekage, birkes, krydder: ordhistorie 15:4 15 bajer, tremaster mv.: afledninger på er 17:1 13 bakke (= højdedrag): indoeuropæistik 16:1 4 ballhornisere mv.: eponymer 16:4 6 -bar i fx betalbar, hørbar 13:1 8 barnedåb, barnefødsel, barnefødt: pleonasmer 13:4 30 bartholinske kirtler, langerhansske øer mv.: eponymer 16:4 3 Batman el. Lynvingen 15:1 22 bechamelsovs, martini mv.: eponymer 16:4 5 becquerel mv.: eponymer 16:4 3 begynde el. størte 15:1 4 bekendthed: trykvekslen ved udtale af navne 13:2 3-4 benjamin, laban mv.: eponymer 16:4 4 benægtede sætninger 15:2 5 beregning af teksters sværhedsgrad: lix- og lop-tal 14:(l+2) 66 Berlingeren, lyneren mv.: afledninger på -er 17:1 13 bestemthed og præsupposition 15:1 27 betalbar 13:1 8 Betydningen af ordet T 13: betydningsbærende orddele > morterner Bevar vokalerne 14:(l+2) 19 bibelcitater 13:4 7 bibeloversættelser: poetisk sprog eller hverdagssprog 14:(l+2) 17 biks 13:3 30 billedkraft: virkemidler i ordsprog og fyndord 15:3 6 Billedmedierne og sproget 13: Billedsprog skal læres. Kommentar til artiklen 'Billedmedierne og sproget' af Mogens Føns 13: billig pris 15:4 3 billigtime el. happy hour 15:1 22 bindeord: og, så 13:1 4-5 bindeord:.så 13:2 6-8 bindestreg i gruppesammensætninger 15:4 3 biord: biord og stødtab 17:3 3 biords placering i sætningen 17:3 3 t eller ikke 117:3 6 -birkes i fx smørbirkes, tebirkes 15:4 17 birkes, jødekager mv.: ordhistorie 15:4 15 Bisætninger 14: bisætning el. hovedsætning 13:1 4-5 bisætninger: ordstilling i talesprog/skriftsprog 14:4 20 blade el. bladre 17:2 4 blandingssprog: sydslesvigdansk 13:4 24 blomstervase: pleonasmer 13:4 29 bodil, oscar mv.: eponymer 16:4 5 bogcafe mv.: klicheer fra 68-oprøret 16:1 7 bogstavet j 13: bohrium, hahnium, nobelium mv.: eponymer 16:4 3 Bolledej eller formstøbt plastic? 14:(l+2) 65 borddug: pleonasmer 13:4 30 Borgernes mening om det offentlige sprog 17: borteliminere: pleonasmer 13:4 29 boykot, boykotte, lynche mv.: eponymer 16:4 5 brødtekst: typografisk opsætning 16:4 29 buko: pleonasmer 13:4 30 byggeren, Informeren mv.: afledninger på -er 17:1 13 bz mv.: klicheer fra 68-oprøret 16:1 7 børn: Børns møde med det skrevne sprog 15: børris stavestrategier 14:( 1 +2) 63 erstatning af uregelmæssigt bøjede ud sagnsord 13:1 14 kort tillægsform for datid (fx jeg smidt mig på gulvet) 13:1 14 tosprogede børn og læsning 14:(l+2) 37 undervisning i sproglig bevidsthed på førskolenivcau 15:3 9 c cl. k > retskrivning cafeteria: det er bare ren cafeteria 14:(l+2) 55 cardigan, havelock mv.: eponymer 16:4 4 Cercidiphyllum: gartnerlatin 13:3 14 ch el. k > retskrivning Chaenomeles lagenaria: gartnerlatin 13:3 11 chauvinist, rindalist mv.: eponymer 16:4 6 cheferen om chefen 15:1 18 Christian den Fjerdes komma 17: Christian én, to, tre, fire 17: cicerone, akademi, mausolæum mv.: eponymer 16:4 4 2

19 cirkeldiagram (lagkagediagram) mv.: grafik 16:1 15 citater: skæve citater 13:4 6-9 Citroen: udtale 15:2 2 coloradogran: gartnerlatin 13:3 11 computergenereret tekst 17:3 25 computeroversættelse 16:1 20,16:2 27 Computer-retorik 17: Cornus kousa: gartnerlatin 13:3 13 creme el. salve 15:1 4,15:2 6 croissant, giffel mv.: ordhistorie 15:4 15 curie mv.: eponymer 16:4 3 cykel udtalt»sikkel«16:2 5 da el. hvor i tidsudtryk 14:3 4 dag: have en fortsat god dag 16:3 30 dagbog: at føre dagbog 14:(l+2) 9 daler, dollar mv.: møntnavnenes historie 15:1 19,15:4 23 damoklessværd, augiasstald mv.: eponymer 16:4 4 Danmarks mindste ord 14: dansk: dansk alfabet i EF (EU) 14:3 6 Dansk i tusind år 17:1 22 Dansk og udansk 14:(l+2) 16 dansk som andetsprog/fremmedsprog 13: , 14:(l+2) 56, 17:2 9 Dansk som fremmedsprog 13: dansk sprogpolitik i EF (EU) 14:3 6 Dansk til nordmenn 14:(l+2) 48 dansk udtale: Den Store Danske Udtaleordbog 13: dansk: vi danskel danskere 13:2 2 dansk-amerikansk 14:(l+2) 36 danske EF-tekster 14:(l+2) 45 danske el. engelske edb-udtryk 17:1 2 Danske navne på japansk 14:(1+2) 7 Danske Ordbog, Den 16:1 25 Danske verbers enhedsforbindelser 14: danske vokaler 17:2 7 danske vokaler i EF (EU) 14:3 6 danske vokaler: udlændinges problemer med danske vokaler 14:(l+2) 46 danskere og dansktalende udlændinge 14:(l+2) 9 Danskernes læsefærdigheder: læseundersøgelse 14:3 18 datalingvistik 17:3 25 datamatisk sprogbehandling: oplæsning 13: datid el. nutid 15:4 13 datid: fx for cl. farede 13:1 14 dav, hej mv.: hilsener 17:1 7 de el. dem 15:4 3 de el. den/det om fx regeringen 15:1 7»De er sure«, sagde ræven om rønnebærrene... 13:4 8 De farlige vokaler 14:(l +2) 46 De kære penge har mange navne 15: dem el. de 15:4 3 Den Danske Ordbog 16:1 25 den el. de om fx regeringen 15:1 7 Den gamle dansklærer 15:2 12 den kommunikative ramme 13:4 15 Den Store Danske Udtaleordbog 13: denar: møntnavne 15:3 22, 15:4 26 der er intet nyt under solen 13:4 7 Desværre 16:3 26 desværre i børnesprog 16:3 26 Det besværlige bogstav 13: Det danske sprogs ringhed - eller de dansktalendes ringe kendskab til deres sprog 17: det el. de om fx postvæsenet 15:1 7 Det er bedre at skrive forkert end slet ikke at skrive 14:(l+2) 29 det er her vandene skilles 13:4 8 Det er mærkeligt på dansk 14:(l +2) 47 Det er rigtig nordjysk, det er! 14:(l+2) 55 Det gule sprog 16: Det splintrede sprog 14:(l+2) 15»Det var kind of tough«. Et lærestykke om norm 14:(l+2) 36 dialektvariation: klejne 14:4 6 digte skrevet af en computer 17:3 28 direkte tale: ordstilling 14:4 20 disker, flipper mv.: afledninger på -er 17:1 13 distinctio: kommaets historie 14:3 25 distinkthedsform: Den Store Danske Udtaleordbog 13:4 13 divaneser om divan 15:1 18 divergens: ordforråd i dansk over for andre sprog 17:2 7 dobbeltformer i dansk og andre sprog 17:2 8 dobbeltkonfekt > pleonasmer dollar, daler, rigsdaler mv. 15:1 19 dorn og dyknagle 17:1 3 drakmer, rubler mv.: møntnavne 15:4 24 dronningebusk: gartnerlatin 13:3 12 du i stedet for man: klicheer fra 68-oprøret 16:1 10 Ducrot, Oswald: argumentativ sprogvidenskab 15:2 27 3

20 dukat: møntnavne 15:1 19 dumsmart 13:2 4 dur og mol: om tonegang i talesproget 13:4 2-3 dyknagle og dorn 17:1 3 dyr (et): om ting 13:3 30 Dyrlæge og dødslagter. Navne i lokalsamfundet 16: dysartri og afasi (hjerneskader) 15:4 6 dækket direkte tale: ordstilling 14:4 20 døde metaforer 13:3 27 døjt: møntnavnenes historie 15:3 22 døves tegnsprog og japansk 14:3 1.1 dåsesprog: PH's sprogsyn 13:3 7 e > trykstærk vokal ECU og ecu mv.: møntnavne 15:4 23 edb-forkortelser 17:2 21 edb-udtryk: dansk el. engelsk 17:1 2 EF-dansk 14:(l+2) 45 EF-harmonisering 14:3 6 efterfølgende 17:3 2 efterhængt sætning 14:(1+2) 55 egennavne og fællesnavne 16:2 11 egennavnets grammatik 16:2 15 ejefald og apostrof 17:4 13 ekkoord (oversættelsesrim) 13: ekspressive pleonasmer fx pipfugl 13:4 30 ekstrovert og introvert sprogpolitik 14:( 1+2) 24 Elektronisk tekstbehandling som fejlkilde 14:(l+2) 31 ellers 14:4 3 ellipser 13: en el. et: katalog 15:4 2 En fars kvaler 1993! 16: engelsk: afløsningsord for engelske låneord i norsk 15:1 22 engelske el. danske edb-udtryk 17:1 2 engelskundervisning med grammatikspil 17:4 17 en hård hals 13:4 7 En ny dansk sproghistorie 17: En sprælsk endelse 17: én ulykke kommer sjældent alene 13:4 9 enderim: virkemidler i ordsprog og fyndord 15:3 6 energi i faglig og normal brug 15:3 4 engelske el. danske edb-udtryk 17:1 2 enhedsforbindclser og sammensætninger fx sætte op og opsætte 14:4 13 enhedskomma 15:3 27 enormt, kæmpe, total mv. i unges sprog 16:3 27 ens vokaler: virkemidler i ordsprog og fyndord 15:3 6 ental el. flertal ved flerhedsbetegnelser 15:1 7 entrecote: udtale 15:2 2 envejskommunikation: tv-mediet 13: , 13:4 22 eponymer 16:4 3 Er det nu så vigtigt med den stavefærdighed? 17: Er mor-femdeling mord? Principper for et undervisningsmateriale, der kan støtte udviklingen af en alternativ læsestrategi hos ordblinde 17: Erik Hansen er seksti 14:(l+2) 61 Erik Hansen - hvilken Erik Hansen? 14:( l+2) 6 et eller andet mv.: klicheer fra 68-oprøret 16:1 7 et eller to ord: fx medmindre el. med mindre 14:4 2 Et brev er et møde - også når det offentlige er afsender 17: Et gåt råj om dænsg 14:(l+2) 12 etisk, moralsk 13:1 3-4 etterne, nullerne, tierne: betegnelser for de første årtier efter årtusindskiftet 17:2 2 europæisk komma: kommaets historie 14:3 30 Eurotraprojektet: oversættemaskiner 16:2 27 eustakiske rør, langerhansske øer mv.: eponymer 16:4 3 f: udtale af/ia/14:3 3 Facitlisten til det danske sprog. Om sammenstød mellem sprogeksperter og sproginteresserede lægfolk 15: familie: slægtskabsbetegnelser 15:3 18 Fantasi 15:3 17 fantasi: ikke have fantasi til at forestille sig 15:3 17 farvel, farveller, hej mv.: hilsener 17:1 7 fed, fedest mv. i unges sprog 16:3 27 fedtfugl om klejne: dialektord 14:4 6 fejl: formuleringsfejl i danske stile 16:3 19 femidom, kondom 16:2 6 femmer, otter mv.: afledninger på -er 17:1 12 Find en udvej! 14:(1+2)51 finger: ikke ville røre en finger for nogen 13:4 7 4

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund Dansk Grammatik 5. til 10. klasse Per H. Christiansen Dalskrænten 50 Græse Bakkeby 3600 Frederikssund Alfabetet Alfabetets bogstaver hedder: a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-w-x-y-z-æ-ø-å. Æ,

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale Til uddannelse Læse og Skrive Aftale Indhold Værktøjer til fastholdelse og fagligt fokus 3 Aftalekonceptet 4 Sådan hjælper programmerne 5 CD-ORD 6-7 Ordbogsværktøjet 8 SkanRead 9 Stemmer 9 IntoWords til

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige aktiviteter igennem skoleforløbet på Gribskov Skole fra hold 1 til hold 4. På Gribskov Skole skal børnene

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 7. februar 2006

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 7. februar 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 7. februar 2006 Klage over tv-reklame for Hi3G Denmark ApS Happy Music sendt på TV 2/Danmark A/S Claus Kurtzmann har den 18.

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet?

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppesnak: Se på billederne i bogen side 25. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I i forvejen om dette årti i jeres eget hjemland

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Analyse af Locobase reklamen

Analyse af Locobase reklamen Analyse af Locobase reklamen Genre Tekstens genre er sagprosa, hvilket vil sige, at teksten er nonfiktiv, altså er indholdet virkeligt. Man kan kende sagprosa på, at det har en afsender, et sagforhold

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

De 250 almindeligste adjektiver på dansk

De 250 almindeligste adjektiver på dansk De 250 almindeligste adjektiver på dansk n-form t-form e-form komparativ = mere superlativ ubestemt =mest oversættelse absolut absolut absolutte absolut absolut adskillig adskilligt adskillige - - afgørende

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden.

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden. Det er ikke det du skriver......det er måden du gør det på!! SPROGHÅNDBOG November 2008 Forord Hver dag skriver vi til mange forskellige målgrupper: Borgere, foreninger, organisationer, kommuner, styrelser,

Læs mere

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe!

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe! Du danske sommer Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig Snart kolde farver i sky og vand Snart nøgne piger ved hver en strand Hold kæft. Hold kæft deroppe! Mer, mer, I skal holde

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet Stavevejen 6 Brugervejledning til computerprogram på internet Indhold Computerprogrammet 3 Adgang til Stavevejen 4 Stavevejen 6 indhold 6 Ordlister 7 Opgaveformer 12 Retskrivningsprøver 15 De enkelte spil

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser 25. marts 2004 A5-0155/37 ÆNDRINGSFORSLAG 37 37 Betragtning 10 (10) En sådan lovgivning bør forbyde forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og. Tjenesteydelser

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere