Rekrutteringsstrategier og problemer i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rekrutteringsstrategier og problemer i"

Transkript

1 politica, 40. år g. nr , Pia Vedel Ankersen Rekrutteringsstrategier og problemer i et grønlandiseringsperspektiv I de grønlandske medier debatteres visionerne for selvstændighed. I denne debat der to poler. Den ene hævder, at grønlandsk selvstændighed kan opnås gennem ansættelse af personer med etnisk grønlandsk oprindelse. Det hævdes, at de vel uddannede grønlændere, som kan påtage sig de kompetencetunge stillinger, fin des. Årsagen til, at de ikke besætter stillingerne, er, at der foregår en diskrimine er ring mod veluddannede grønlændere på det grønlandske arbejdsmarked. Syns punktet modsiges af de, som hævder, at det grønlandske samfund er gennemsyret af nepotisme, hvilket opleves ved politiske udnævnelser til bestyrelser og politisk pres for ansættelse af bestemte personer i ansættelsessammenhænge. I artiklen analyseres argumenterne for henholdsvis det ene og det andet synspunkt. Kon klusionen taler for, at det grønlandske samfund i nogen grad er præget af politisk indblanding, også i konkrete ansættelsessager. De grønlandske medier - Sermitsiaq, AG og KNR - er for tiden (medio maj 2008) præget af to debatter. En debat omhandler omfanget af nepotisme i det grønlandske samfund. En anden debat vedrører Selvstyrekommissionens be tænkning, der blev overdraget til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Landsstyreformand Hans Enoksen den 6. maj 2008 i Katuaq.1 Selvstyrekommissionens arbejde lægger op til, at der fra den 21. juni 2009 indføres selvstyre, hvis det grønlandske folk stemmer ja til selvstyre ved en folkeafstemning. Efter en periode med selvstyre kan Grønland gå over til na tional selvstændighed, hvilket dog forudsætter en selvbærende økonomi uden bloktilskud fra Danmark. Debatten nepotisme angår flere forhold. Boligskandalen, der i Dan Grønland (sendt på DR ), er et illustrativt eksempel på den nepotisme, som angives at præge Grønland. Skandalen består i, at 11 lukrative boliger er solgt til langt under markedspriom mark blev kendt i udsendelsen Flugten fra 180

2 sen til de politikere og embedsmænd, der har haft ansvaret for udformningen og administrationen af den lovgivning, der muliggjorde salget af boligerne. De 11 politikere og embedsmænd har opnået en samlet rabat på 8,8 millioner, hvilket vil sige, at personerne har sikret sig selv et skattefrit løntillæg på i gen nemsnit kr. Men boligskandalen er kun én blandt mange sager, hvor spørgsmålet om nepotisme og magtmisbrug i det grønlandske samfund rejses. Direktøren for Air Greenland, Michael Binzer, citeres i såvel danske som grønlandske medier for, at det grønlandske erhvervsliv og den offentlige ad ministration er gennemsyret af nepotisme i form af kammerateri, hvor loyale partifæller udnævnes på baggrund af deres loyalitet og ikke deres kvalifikatio ner. I Berlingske Tidende (3. april 2008) sætter Binzer trumf på, idet han forbin der de to debatter - nepotisme og grønlandsk selvstændighed - ved at hævde, at nepotismen i det grønlandske samfund truer opnåelsen af grønlandsk natio nal selvstændighed. Denne artikel stiller spørgsmålet: Hvilke forhold såvel samfundsmæssige som virksomhedsledelsesmæssige gør sig gældende, når det offentlige og virk somheder i Grønland skal rekruttere personale? Spørgsmålet om nepotisme og magtmisbrug i det grønlandske samfund; såvel som de samfundsmæssige overvejelser, der vedrører udviklingen af et selvbærende grønlandsk samfund i såvel social, politisk som økonomisk henseende, berøres derfor. Udviklingen af et selvbærende grønlandsk samfund er forudsætningen for at Grønland kan blive en selvstændig nation (Grønlandsk-dansk selvstyrekommission, 2008a). Denne proces hen mod et selvbærende grønlandsk samfund betegnes: grønlandisering. Grønlandisering opstilles som en modstilling til den daniseringsproces, der forgik under og lige efter kolonitiden (og som nogen mener fortsat foregår). Målet er selvstændighed, men hvorledes selvstændighed indløses, hersker der stor uenighed om. Artiklen beskæftiger sig med to forskellige syn på, hvilke midler der forventes at kunne indfri visionen for fremtidens Grøn land. Indledningsvis opstilles en teoretisk ramme, der anvendes gennem artiklen. Efterfølgende redegøres der kortfattet for to poler i grønlandiseringsdebatten, der anviser to forskellige midler til, hvorledes Grønland kan blive et selvbæ rende samfund i såvel økonomisk, social som politisk sammenhæng. Herefter redegøres der for Grønlands udvikling fra koloni til Hjemmestyre og dér, hvor vi står i dag: over for selvstyre. Den beskrivelse fører frem til en oversigt over Grønlands situation lige nu - specielt i forhold til Grønlands økonomi, uddan nelsesniveau og andre forhold med relevans for arbejdsmarkedet i Grønland. Dette afsnit efterfølges af en analyse af 23 kvalitative interviews af personer med ansættelseskompetence. Disse interviews kan anvendes til at sige noget om de udfordringer, der opleves af respondenterne, når de skal rekruttere per sonale. En af de oplevede udfordringer er at blive udsat for politisk pres i 181

3 forhold til at ansætte bestemte personer. Spørgsmålet er dog, hvorfor dette politiske pres opstår. Samarbejdsoverskud og organiseringsformer Easton definerede i 1953 det politiske problem som spørgsmålet om den auto ritative fordeling af goder for et samfund" (Easton, 1953: 129). Definitionen af politik tilsiger en todimensional beskrivelse af politisk". Den ene dimen sion angår opfattelsen af samfundet som et politisk fællesskab, mens den an den dimension angår opfattelsen af, hvorledes goder skal fordeles. Definitio nen kan generaliseres til at omhandle fællesskaber generelt, hvor samfund er et specialtilfælde af et fællesskab. Definitionen kan derfor også anvendes i for hold til at analysere organisering i fællesskaber som eksempelvis virksomhe der og den offentlige administration i Grønland. Samarbejdet mellem flere individer muliggør produktionen af flere goder, end det er muligt at producere, såfremt hver enkelt producerede goder for sig selv. Et eksempel kan illustrere dette. Hvis man har fire fangere, der hver for sig tager ud på jagt, vil de alle (eller nogle af dem) kunne fange en sæl. Forestil ler man sig derimod, at de samarbejder, vil muligheden opstå for at fange en hval. En sådan hval indeholder væsentligt mere kød end fire sælers kød tilsam men. Differencen mellem de fire sælers kød og hvalens kød er samarbejdsoverskuddet. Samarbejdsoverskud kan fordeles mellem de fire fangere; og samarbejde er således potentielt til fordel for de involverede parter. Dette for udsætter dog, at individernes aktiviteter koordineres, og herefter at der er enig hed om, hvorledes samarbejdsoverskuddet skal fordeles. Det politiske pro blem er således givet ved sammenkædningen af et muligt samarbejdsoverskud med et fordelingsproblem, som ikke har nogen automatisk løsning (Poulsen, 2004). I forhold til problemstillingen-rekruttering og organisering i den of-fentlige administration og erhvervsvirksomhederne i Grønland - kan der angives fire forskellige organiseringsformer til produktion af et samarbejdsoverskud og en følgende anvisning på fordelingen af dette. Organiseringsformernes klassifikationsprincip Definitionen af det politiske problem tilsiger, at ændringer i organisering af samarbejdsrelationer vil være motiveret af en forventning om, at samarbejd soverskuddet kan forøges ved en inklusion (eller en eksklusion) af medlemmer og eller grupper i et fællesskab. Debatten i de grønlandske medier drejer sig netop om, hvem der er legitime medlemmer af det grønlandske samfund, og i forlængelse heraf hvor stor en andel af goderne, hvilke medlemmer (eller ikkemedlemmer) har ret til. I det følgende redegøres der for artiklens klassifika tion af organiseringsformer. 182

4 Organiseringsformer kan klassificeres efter to hovedsynspunkter: 1. Hvor egalitært eller hierarkisk er organiseringen af samarbejdet? 2. Hvor konkrete eller abstrakte er de forestillinger, der gør organiseringen af samarbejdet me ningsfald? Forestillinger og ideer indeholder viden, følelser og normative standarder (Piaget, 1970). Politiske forestillinger og ideer anviser hvorledes samarbejde og fordeling af goder skal organiseres (Ankersen, 2006: 45-46). Ideer og fore stillinger kan være mere eller mindre abstrakte. I forhold til ideer om organi seringen af samarbejde er det karakteristiske for konkrete ideer, at de personer (eller grupper), der indgår i samarbejdsrelationen, er angivet konkret. Klassi fikation af organiseringsformer i henhold til de to hovedsynspunkter fremgår af figur 1. Klassifikationen følger i høj grad Durkheims og Webers arbejde (Durkheim, 2000; Weber, 1991), således som det fremstilles i Poulsen og Anker sen (Poulsen, 2004; Ankersen, 2006). Figur 1. Klassifikation af organiseringsformer Egalitært struktureret samarbejde Hierarkisk struktureret samarbejde Konkrete sociale objekter Konformitetsbaseret (mekanisk) organisering (1) Hierarkisk konformitets baseret organisering (2) Abstrakte sociale objekter Komplementaritetsbaseret egalitær organisering (4) Bureaukratisk (legal rationel) organisering (3) Den første organiseringsform er konformitetsbaseret (mekanisk). Orga niseringen er tillidens grænser, som er givet ved fælles ritualer, der understre ger konformitet og derved gør andre til forudsigelige samarbejdspartnere, fordi man kan bruge sig selv som model. Forestillingerne, som gør samarbejdet meningsfuldt, er dannet i tilknytning til de konkrete sociale objekter, som ind går i de fælles ritualer. Det typiske sociale objekt i forhold til denne organise ringsform er et totem eller et flag. Den hierarkiske konformitetsbaserede organisering er illustreret i den or ganiske myte, der anskuer samfundet som en organisme, hvor nogle dele na turligt er mere essentielle for funktionen af organismen end andre. Samfundet anskues i tråd med myten som et fællesskab af naturlige sociale grupper, der har forskellige roller og værdi for funktionen af fællesskabet (Poulsen, 2004). Grønlands arbejdsmarkedspolitik afspejler den konformitetsbaserede idé. Af denne fremgår det, at grønlandsk arbejdskraft har førsteret til arbejde i Grønland. Organisering angiver således en vigtig gruppe og en mindre vigtig gruppe i samfundet - grønlændere og tilkaldte. Grønlændere har ret til positiv særbehandling, hvormed der angives, at de har fortrinsret til goder. Positiv særbehandling kan anses for en nødvendighed, såfremt grønlandiseringen skal 183

5 medføre, at Grønland bliver selvbærende i politisk og social henseende. Bagsi den er dog, at idet det kan være svært at definere, hvad en rigtig grønlænder er, bliver det op til den enkelte eller de politiske vinde at definere dette. Hermed er der åbnet for nepotisme givet ved, at venner, familie eller bekendte favoriseres. Argumentet for dette vil være, at venner, bekendte og familie, ved vi positivt, er rigtige grønlændere. Prioriteringen af upartiskhed og af kvalifi kationer er dermed blevet besværliggjort. Det abstrakte sociale objekt, som initierer til dannelse af komplementaritetsbaserede hierarkiske forestillinger om samarbejde og fordeling af go der, er den detaljerede regelsamling, der beskriver kompetencer inden for en bureaukratisk arbejdsdeling. Weber er en fremtrædende repræsentant for be skrivelsen af denne organiseringsform, herunder også de problemer, der er forbundet med denne organiseringsform (Weber, 1991: ). Weber be skriver, at den upartiskhed og individualitet, der hersker ved den legale ratio nalitet, gør relationer upersonlige og kolde. Dette skyldes, at konkrete forhold som køn, etnicitet og andet skal udelades i relationernes organisering og der for også i rekrutteringen. Styrken ved denne organiseringsform er den præcise angivelse jobfunktioner og de kvalifikationskrav, der er specificeret i tilknyt ning hertil. Den komplementaritetsbaserede egalitære organiseringsform er angi-vet ved forestillinger dannet i tilknytning til abstrakte sociale objekter som menneske rettighederne og individuelle rettigheder som den demokratiske stemmeret. Det grønlandske politiske demokrati bygger således på denne organiserings form, hvor enhver dansk statsborger over 18 år, som har boet i Grønland mere end et halvt år, har stemmeret. I forhold til organiseringen på arbejdsmarkedet er denne organiseringsform af mindre betydning. I det følgende analyseres grønlandiseringsdebattens to poler i den ovenfor skitserede organiseringsoptik. Visioner for et selvbærende grønlandsk samfund I det følgende fremstilles to visioner for grønlandiseringen, som findes i den nutidige debat. Den første vision er, at der skal forgå en uddannelsesmæssig opkvalificering af den grønlandske arbejdsstyrke. Tida Ravn, tidligere kontor chef for Direktoratet for Selvstyre, hævder eksempelvis i Webavisen, at så fremt... Grønland skal bevæge sig fra at være et tilskudssamfund til et overskudssamfund, skal uddannelse prioriteres" (Ravn, 2005). Hun udtaler endvi dere: Vi må opbygge den kompetence, landet har brug for, for at kunne klare sig selv" (Ravn, 2005). Hun argumenterer således for, at uddannelsesniveauet ikke er tilstrækkeligt højt til, at grønlandsk arbejdskraft kan overtage mange af de uddannelsesmæssigt kompetencekrævende stillinger. På lignende vis argu menterer Binzer for en øget professionalisering af det grønlandske samfund. 184

6 Han udtaler: Hvis vi skal sikre os, at vi får økonomisk selvstændighed, så er vi nødt til at have et professionelt erhvervsliv, der opererer på professionelle vil kår. Ikke efter de politiske vinde, der blæser" (Binzer til Berlingske Tidende, 3. april 2008). I Binzers forståelse forårsager nepotismen i det grønlandske sam fund et spild af økonomiske ressourcer. Grønland er p.t. ikke økonomisk selv bærende, og såfremt Grønland ønsker at blive et selvstændigt land, skal det, ifølge Binzer, nepotismen til livs, ligesom professionalismen nødvendigvis må øges (Binzer til Berlingske Tidende, 3. april 2008). Binzer og Ravn angiver således, at midlet til at opnå et selvstændigt grønlandsk samfund er, at uddan nelsesniveauet og professionalismen styrkes. Man kan kort beskrive denne holdning som en tilgang, der prioriterer, at Grønland bliver selvbærende i økonomisk henseende; og at dette skal ske gennem en prioritering af en bu reaukratisk styreform i erhvervslivet. Truslen mod grønlandsk selvstændighed er nepotisme, forstået som en tildeling afgoder på baggrund affamilie, bekendtskabs- og/eller venskabsrelationer. I modsætning til prioriteringen af uddannelse og den bureaukratiske organiseringsform anser Elisabeth Ravn Johansen - formand for selvstæn dighedsbevægelsen Inussuk - samt Lars-Emil Johansen - medlem af Lands tinget for Siumut og medlem af Folketinget for Grønland - visionen for frem tidens grønlandisering i en ændring af arbejdsmarkeds-politikken. Elisabeth Ravn Johansen beskriver sin og Inussuks vision for grønlandiseringen som en nationalistisk vision (Johansen, 2007b). Grønlandiseringen de finerer hun således: Vores definition på grønlandisering er en suveræn magt og et suverænt ansvar for det grønlandske folk" (Johansen, 2007a). I indlægget i Sermitsiaq udtaler hun videre: Ifølge vores tankegang er det det grønlandske folk, der skal styre landet, og ikke den tilkaldte arbejdskraft... [Selvstændighedsbevægelsen Inussuk mener ikke, at grønlandiseringen er vellykket, hvorfor vi fristes til at sige, at en regrønlandisering med en mere stram arbejdspolitik bør gennemføres... [M]ed udgangs punkt i de faktualiteter, der er i dag, er det meget tydeligt, at den tilkaldte arbejds kraft spænder ben for den hjemmehørende arbejdskraft... [D]et er blevet hver dagskost, at en hjemmehørende alt for tit og ofte bliver forbigået for en tilkaldt" (Johansen, 2007a). Ovenstående udtalelse demonstrerer, at Johansen skelner mellem to grupper i det grønlandske samfund og i forlængelse heraf, at hun tillægger dem forskel lig værdi. Der er medlemmerne af det grønlandske folk og den tilkaldte ar bejdskraft; og Grønland skal styres af det grønlandske folk. Det er således den hierarkiske konformitetsbaserede organisering, som hun finder meningsfuld. Lars-Emil Johansen er ligeledes fortaler for en grønlandisering igennem en hierarkisk konformitetsbaseret organisering af arbejdsmarkedet. I nedenstå- 185

7 ende citat fremgår det, at Lars-Emil Johansen mener, at grønlandiseringsprocessen skal føre til, at grønlændere med erfaring og uddannelsesmæssige kvalifikationer placeres på lederposter. Han skriver, at disse grønlændere fin des, og at opgaven består i at få fat på dem. Han formulerer det således: Vi må have grønlændere på lederposter alle steder nu... [gjrønlændere, der med erfaring og uddannelse som ballast kan løfte opgaverne på en betryggende og kompetent måde. Disse grønlændere findes. Hjemme i Grønland, men også i Danmark og det øvrige udland. Dem skal vi have fat i" (Johansen, 2003). Lars-Emil. Johansen er således på linje med Elisabeth Ravn Johansen i forstå elsen af, at der findes veluddannet grønlandsk arbejdskraft. Problemet består hovedsageligt i at stoppe diskrimineringen, få grønlænderne til at påtage sig lederstillinger og få veluddannede grønlændere til at flytte til Grønland (Johan sen, 2003). Elisabeth Ravn Johansens og Lars-Emil Johansens visioner for et selvstæn digt Grønland går således i mindre grad gennem en satsning på en langsigtet økonomisk strategi, men derimod på en grønlandisering gennem en kulturelt orienteret strategi. Hermed er der aftegnet to forskellige syn på, hvorledes organiseringen i det grønlandske erhvervsliv og den offentlige administration kan medvirke til, at Grønland bliver et selvbærende samfund. De to synspunkter i grønlandiseringsdebatten kan groft sagt opdeles efter, om de forestillinger, de baserer sig på, er dannet i tilknytning til abstrakte eller konkrete sociale objekter. Organiseringsformen, som Johansen og Johansen advokerer for, baserer sig på forestillinger dannet i tilknytning til konkrete sociale objekter. Der skelnes skarpt mellem tilkaldte - danskere - og grønlæn dere - dem der fødes og begraves i Grønland. Tillidens grænse går for dem ved grønlændere. I deres perspektiv kan man ikke forvente, at tilkaldte vil ud vise et engagement i det grønlandske sam-fund, og det vil derfor være ressource spild at investere i dem. I deres perspektiv opnås det grønlandske samarbejdsoverskud derfor bedst gennem en satsning på grønlændere. Den form for organisering, som Johansen og Johansen advokerer for, forbinder Binzer med nepotisme, eftersom det primære kvalifikationskrav ikke er uddannelse; men derimod grønlandsk fødestedskriterium. Binzer og Ravn taler derimod for en organiseringsform, som er baseret på forestillinger dannet i tilknytning til det abstrakte sociale objekt: den detalje rede regelsamling. Den beskriver kompetencer inden for en bureaukratisk ar bejdsdeling. Tillidens grænse er således givet abstrakt (og upartisk) i form af tillid til beskrivelsen af arbejdsdelingen i form afjobspecifikationer, som matches af passende uddannelsesmæssige kvalifikationer. Besættelsen af en stilling skal derfor ikke bero på viden om en ansøgers personlige konkrete karakteristika som eksempelvis fødested og køn, men derimod på personens faglige kvalifi- 186

8 kationer. En sådan organiseringsform anser Johansen og Johansen for en fort sat daniseringsproces, som spænder ben for, at Grønland kan regeres på grøn landske præmisser. I det følgende redegøres der for Grønlands økonomi, uddannelsesni-veau og relevante arbejdsmarkedsforhold. Grønland - et lille stort land Danske medier har igennem nogen tid belyst skandalesager i Grønland. På den anden side kan en stor politisk begivenhed som et kommunalvalg, hvor kommunalbestyrelserne for fire nye storkommuner i Grønland vælges, forbi gås i total tavshed i DR's nyhedsudseendelse kl. 21 den 8. april 2008, hvor valget fandt sted. Som bosiddende i Grønland oplever man, at danskeres viden om og interesse for Grønland udelukkende begrænser sig til skandalesagerne, mens et reelt engagement og den viden, der (kan) følge(r) heraf er ikke-eksisterende. Der kan være mange grunde til den manglende viden om grønlandske for hold. I forhold til at besvare spørgsmålet om, hvilke forhold, der gør sig gæl dende, når det offentlige og virksomheder i Grønland skal rekruttere perso nale, redegøres der indledningsvis for såvel politiske, sociale som økonomiske forhold ved Grønland, der er relevante for en forståelse af, hvorfor de perso ner, der ansætter folk, har de overvejelser, som de nu har. Formålet med dette afsnit er derfor i meget generelle overskrifter at beskrive det grønlandske sam fund i social, politisk og økonomisk henseende. Fra koloni til hjemmestyre til ambitionen om selvstændighed gennem selvstyre Grønland er verdens største ø med et areal på km2, og heraf er 81 pet. dækket af indlandsis. Grønlands nordligste punkt er Kap Morris Jesup, som ligger 740 km fra Nordpolen. Det sydligste punkt i Grønland er Nunap Isua, der ligger på omtrent samme breddegrad som Oslo. Afstanden mellem det nordligste og det sydligste punkt er km. Afstanden mellem øst og vest i Grønland er på det bredeste sted km (Grønlands Statistik, 2007a: 63). Afstanden fra Thule til Nuuk er cirka den samme som afstanden fra Kø benhavn til Nuuk. I sammenligningen med forholdene i Danmark er Grøn land således et ganske stort land, hvor Danmark stort set kan placeres i Godthåbfjordens fjordsystem! I 1721 rejste den norske præst Hans Egede til Grønland for at finde nord boere. Han fandt ingen nordboere. I stedet grundlagde han kolonien Godt håb, som blev den første koloni under dansk styre i Grønland. Skydsbjerg skriver, at [d]et er karakteristisk for kolonitiden, at alle overordnede beslut ninger om Grønland blev taget i Danmark" (Skydsbjerg, 1999: 10). I begyn delsen af det 20. århundrede gennemgår Grønland ændringer i erhvervs- 187

9 strukturen, således at fiskeri frem for fangst af havpattedyr får en større betyd ning (Skydsbjerg, 1999: 11). Denne ændring i erhvervsstrukturen leder dog ikke til nogen umiddelbar ændring i den danske kolonipolitik over for Grøn land (Skydsbjerg, 1999: 15). 2. verdenskrig og de politiske ændringer, der fulgte i kølvandet på denne, ændrede grundlæggende på Danmarks politik i forhold til Grønland. Under 2. verdenskrig havde USA overtaget forsyningen af Grønland. Finansieringen af forsyningerne forgik ved salg afmineralet kryolit, som anvendes i aluminium fremstilling. Efter 2. verdenskrig blev FN oprettet, og heraf fulgte et fokus på afkoloni sering. Endvidere havde eksporten af kryolit vist, at Grønland var i stand til at finansiere egne forsyninger på et højere niveau end det, Danmark havde til budt. På baggrund af blandt andet disse forhold blev der udarbejdet en be tænkning i 1950 betegnet G50. Med denne blev der lagt op til gennemgri bende modernisering af det grønlandske samfund (Skydsbjerg, 1999: 16). Tre år efter G50 i 1953 ved ændringen af den danske grundlov fik Grønland status som et dansk amt. 26 år senere i 1979 fik Grønland Hjemmestyre. Med hjemmestyreloven igangsættes en proces med det formål at overføre den poli tiske myndighed, og det økonomiske og forvaltningsmæssige ansvar fra Dan mark til Grønland. Processen, hvormed der overføres myndighed fra Dan mark til Grønland, kan betegnes som en grønlandiseringsproces (Tobiassen, 1998: 166). I resuméet af den grønlandsk-danske selvstyrekommissions betænk-ning om selvstyre i Grønland fremgår det: Efter 20 år med selvstyre var stort set samt lige sagsområder, som kan overtages i henhold til hjemmestyreloven, overta get" (Grønlandsk-dansk selvstyrekommission, 2008b: 2). Områderne, som er overtaget, opregnes i selvstyrekommissionens betænkning således: Over en årrække er en række væsentlige sagsområder overtaget af hjemmesty ret, herunder Grønlands indre styrelsesordning, skatter og af-gifter, folkekirken, fiskeri på territoriet, jagt, landbrug og renavl, sociale forhold, arbejdsmarkeds forhold, undervisning og kultur, erhvervsuddannelser, erhvervsforhold i øvrigt, sundhedsvæsen, boligområdet og miljøbeskyttelse. I det følgende redegøres der for befolkningsudviklingen i Grønland fra hjemmestyrets indførelse" (Grønlandsk-dansk selvstyrekommission, 2008b: 2). Yderligere overtagelse af områder skal baseres på princippet om overensstem melse mellem rettigheder og pligter, hvilket vil sige, at Grønlands økonomi skal finansiere udgifterne til områderne, der overtages, uden at bloktilskuddet hæves (Grønlandsk-dansk selvstyrekommission, 2008b: 5). De områder, som ikke kan overtages af et eventuelt selvstyre, er følgende: statsforfatningen, udenrigspolitik, forsvars- og sikkerhedspolitik, højesteret, 188

10 statsborgerskab og valuta- og pengepolitik (Grønlandsk-dansk selvstyrekom mission, 2008b: 4). Grønlands befolkning i og udenfor Grønland Tabel 1 er en oversigt over den etniske befolkningssammensætning i Grøn land pr. 1. januar Det fremgår af tabel 1, at der i 2007 boede mennesker i Grønland. Af de mennesker er født i Grønland, hvilket svarer til 88,9 pet. af befolkningen i Grønland. Det fremgår endvidere, at er født uden for Grønland - primært i Danmark (eller på Færøerne). Sammenlagt er der 502 personer i Grønland, som ikke har dansk statsborger skab. I alt har 11,1 pet. af befolkningen anden etnisk baggrund end grønlandsk. Det betyder, at langt den største etniske minoritet i Grønland er personer med dansk statsborgerskab, som ikke er født i Grønland. I praksis vil det sige, at etniske grønlændere er majoriteten i Grønland, mens etniske danskere (inkl. færinger) er en relativt stor minoritetsgruppe. Tabel 2 er en oversigt over, hvor mange etniske grønlændere, der bor hen holdsvis i Danmark og i Grønland. Det fremgår af tabellen, at rundt regnet 20 pet. af den etniske grønlandske befolkning bor i Danmark, mens 80 pet. bor i Grønland.2 Til sammenligning bor under 6 pet. af den danske befolkning i udlandet ( ). Tabel 1. Befolkningen pr. 1. januar 2007 i Grønland fordelt efter stats-borger skab særskilt for fødested Grønland og fødested uden for Grøn-land. Fødested i Fødested uden I alt (N) Grønland for Grønland Danmark og Færøerne Øvrige nordiske land Baltiske lande - 4 Europa Rusland/Ukraine - 8 Mellemøsten - 3 Amerika - 30 Afrika - 1 Syd- og Mellemamerika 6 Asien Australien, New Zealand samt øvrige Oceanien 13 Procent 88,9 11,1 100 I alt (N) Anmærkning: Født i Grønland er ikke et præcist mål for hjemmehørende eller grønlænder". Det bemærkes dog, at der ifølge Sundhedsprofilundersøgelsen fra 1994 er god overensstemmelse mellem fødested og følelsen af at være grønlænder, jf. Grønlands Statistiks udgivelse: Ledighed i Byerne 2006 p. 14. Kilde: Grønlands Statistik (2007). - Statistisk Årbog pp

11 Tabel 2. Personer født i Grønland fordelt efter bopæl i Danmark og Grønland pr. 1 januar Procentfordelt I alt pet. N Bopæl i Grønland Bopæl i Danmark lait 79, , Anmærkning: Født i Grønland er ikke et præcist mål for hjemmehørende eller grønlænder". Det bemærkes dog, at der ifølge Sundhedsprofilundersøgelsen fra 1994 er god overensstemmelse mellem fødested og følelsen af at være grønlænder, jf. Grønlands Statistiks udgivelse: Ledighed i byerne 2006 p. 14. o Kilde: Grønlands Statistik (2007). Grønland Statistisk Årbog pp. 76, (samt jf. tabel 3). Endvidere Grønlands statistik (Grønlands Statistikbank): bank.statgreen.gl/statgren/database/gronland/befolkning/befolkning.asp, Personer født i Grønland og bosat i Danmark efter alder, tid og køn. Arbejdsmarkedet Det følgende er en redegørelse for ledigheden og produktiviteten i Grønland. Gennemgangen baserer sig på tal fra henholdsvis Danmarks statistik (Statistik Banken) og Grønlands statistik (Statistik Banken og Årbogen 2006 og 2007). I Grønland var der i 2006 i gennemsnit personer ledige. Herafvar de af grønlandsk oprindelse, mens to personer var af dansk etnisk oprin delse. Det er således grønlænderne i Grønland som er ledige, mens personer med anden etnisk oprindelse er i arbejde (Grønlands Statistik, 2007b: 1; samt supplerende oplysninger fra Grønlands statistik). Tabel 3. Arbejdsløshedsprocent i Grønland gennemsnit for 2006 særskilt for personer med grønlandsk etnisk baggrund og personer med anden etnisk op rindelse end grønlandsk. Arbe jdsløshedsprocent I alt (N) Grønlandsk etnisk baggrund 5, Anden etnisk baggrund end grønlandsk 0,0 2 lait 5, Anmærkning: Født i Grønland er ikke et præcist mål for hjemmehørende eller grønlæn der". Det bemærkes dog, at der ifølge Sundhedsprofilundersøgelsen fra 1994 er god overensstemmelse mellem fødested og følelsen af at være grønlænder, jf. Grønlands Statistik (2007b: 14). Kilde: Grønlands Statistik (2007b: 1) samt supplerende oplysninger fra Grønlands statistik. Til sammenligning var ledigheden i Danmark i fjerde kvartal 2004 på 5,8 pet. Ledigheden for personer med dansk etnisk oprindelse var på 5,3 pet., mens den for personer med anden etnisk baggrund end dansk var på 12,9 pet. (Dan- 190

12 marks Statistik- Statistik Banken). Ledighedsprocenterne i Grønland og Dan mark er således nogenlunde ens. Men ledigheden i Danmark er mindre for personer med dansk etnisk oprindelse, mens den er større for gruppen af per soner med anden etnisk baggrund. Det modsatte gør sig gældende i Grønland. Forskellen i ledigheden mellem de etniske grupper (i begge lande) skyldes sandsynligvis i høj grad forskel i uddannelsesniveauet mellem de etniske grup per. I Danmark er personer med dansk etnisk oprindelse relativt veluddan nede i modsætning til personer med anden etnisk oprindelse. I Grønland er den grønlandske befolkning dårligere uddannet - de har derfor en højere le dighed. Tabel 4. Beskæftigelsen opgjort i årsværk i 2003 og 2004 særskilt for fødested i Grønland og fødested uden for Grønland. Procentfordelt Født i Grønland Født uden for Grønland lait Årsværk i procent Årsværk produceret Anmærkning: Født i Grønland er ikke et præcist mål for hjemmehørende eller grønlænder". Det bemærkes dog, at der ifølge Sundhedsprofilundersøgelsen fra 1994 er god overensstemmelse mellem fødested og følelsen af at være grønlænder, jf. Grønlands Statistik (2007b: 14). Kilde: Grønlands Statistik (2007a: 331). Ledighed blandt personer født i Grønland afspejles i samfundsproduktiviteten blev der i Grønland produceret årsværk/fuldtidsstillinger (Grøn lands Statistik, 2007a: 331) af disse årsværk blev produceret af perso ner født i Grønland, mens blev produceret af personer med anden etnisk oprindelse end grønlandsk. Det betyder, at 25 pet. af de årsværk, der produce res i Grønland, produceres af personer, der ikke er født i Grønland - primært danskere. Dette skal ses i forhold til, at andelen af personer, som ikke er født i Grønland, udgør lidt mere end 10 pet. af befolkningen. I det følgende gen nemgås den grønlandske elites sammensætning. Besættelsen afelitepositionerne i det grønlandske samfund Christiansen og Togeby undersøger med data fra år 2000 den grønland-ske elites etniske sammensætning og reflekterer deres resultater i forhold til nogle normative krav til elitens sammensætning. De to mest centrale krav er, at re krutteringen til eliten skal være åben, og at eliten i et rimeligt omfang skal afspejle befolkningens sammensætning (2004: 81-82). Christiansen og Togeby påpeger, at det er urealistisk at forvente, at sam mensætningen af den grønlandske elite på så relativt kort tid - 21 år - kan have 191

13 ændret sig fra næsten total dansk dominans til at modsvare befolknings sammensætningen (2004: 83). Christiansen og Togeby angiver, at under ét er 57 pet. af Grønlands elite grønlændere, mens 40 pet. er danskere, og 4 pet. er uoplyst eller har en tredje nationalitet (2004: 84). Forskellen mellem sektorerne er dog stor. På det poli tiske område er alle politikere, der indgår i undersøgelsen, grønlændere med undtagelse af én dansker. På det forvaltningsmæssige område og det erhvervs mæssige område er der en overvægt af danskere, idet danskerne inden for disse områder besætter omkring to tredjedel af elitepositionerne (2004: 84). Den politiske elite er således totalt domineret af grønlændere (Christiansen og Togeby, 2004: 86). På den anden side er den forvaltningsmæssige og er hvervsmæssige elite domineret af danskerne. Det normative krav om, at elitens sammensætning skal afspejle befolkningssammensætningen, var således i 2000 hverken opfyldt på det politiske, det administrative eller det erhvervsmæssige område. Siden år 2000 er der dog sket markante ændringer. Politikken fra landsstyrets side har været grønlandisering gennem rekruttering af grønlæn dere. Den administrerende direktør for Hjemmestyret Kaj Kleist har argu menteret for politikken ved udtalelsen: Mennesker, der er født her i landet, og som påtænker at blive begravet her, har nu en gang den bedste tilgang og den bedste motivering for at servicere deres landsmænd" (Kleist til Sermitsiaq ). Landstyret angiver således en grønlandisering ud fra fødestedskriterier, hvilket svarer til en konformitetsbaseret mening for organiseringen af den offentlige administration. Uddannelsesniveauet i Grønland Uddannelsesmuligheder i Grønland er siden Hjemmestyrets indførsel blevet udbygget betydeligt (Tobiassen, 1998: 176). Spørgsmålet er dog, hvad uddan nelsesniveauet i Grønland rent faktisk er. Økonomen Christen Sørensen be skriver situationen i Grønland således: [Ajrbejdsstyrkens uddannelsesniveau er klart lavere (i Grønland) end i lande med et tilsvarende omkostningsniveau, samt at der stadig er alt for mange unge, der ikke tager en kompetencegivende uddannelse" (Sørensen, 2007: 6). Sørensen skønner, at 75 pet. af den grøn landske arbejdsstyrkes højeste gennemførte uddannelse er folkeskolen, mens kun 5 pet. skønnes at have afsluttet en højere videregående uddannelse (Sø rensen, 2007: 6). Af dette følger, at cirka 20 pet. af den grønlandske arbejds styrke har en kompetencegivende (mellemlang) uddannelse. 25 pet. af den grøn landske arbejdsstyrke har således en kompetencegivende uddannelse. Til sam menligning er tallet i de øvrige nordiske lande mellem 60 pet. og 85 pet. (Nordic Council of Ministers, 2006: 128). I forhold til at rekruttere uddannet arbejdskraft med grønlandsk etnisk bag grund demonstrerer tallene, at veluddannet grønlandsk arbejdskraft er en meget 192

14 knap ressource. En prioritering af uddannelsesmæssigt kvalificeret arbejds kraft vil derfor ofte implicere, at denne arbejdskraft skal hentes i Danmark (eller fra andre lande). En organisering i erhvervslivet og den offentlige admi nistration efter en bureaukratisk model vil derfor naturligt føre til, at mange kvalifikationstunge stillinger besættes med danskere. Det vil ligeledes natur ligt medføre, at arbejdssproget bliver dansk i stedet for grønlandsk. Derud over kan det forventes, at organisationen vil være præget af manglende konti nuitet, idet danskeren kan formodes at nære et ønske om at vende tilbage til Danmark inden for en overskuelig fremtid. Skyggesiden af den bureaukratiske organisering kan således forventes at være en fortsat daniseringsproces. Grønlands økonomi Den grønlandske økonomi er på nuværende tidspunkt meget afhængig af to kilder; fiskeriet af rejer, hellefisk og krabber, samt bloktilskuddet fra Danmark" (Grønlands Statistik, 2006: 219). I Statsministerens svar af 25. februar til Fi nansudvalget opgøres statens tilskud i 2007 til det grønlandske Hjemmestyre til 3,289 milliarder plus 850 millioner i udgifter til de områder - politi, retsvæ sen og fiskeri-inspektion - der ikke er overtaget af Hjemmestyret (Statsmini steriet, 2008: 7). Det samlede tilskud til Grønland fra den danske stat svarer til, at hver skatteborger i Danmark i gennemsnit betaler 872 kr. hvert år til medborgerne i Grønland.3 Og det betyder også, at hver enkelt borger i Grøn land i princippet kunne modtage kr. Tilskuddet, som i princippet kunne være på mere end kr. til hver familie i Grønland, beskriver Paldam som et tilskud, som i stedet går til den offentlige sektor - herunder driften af de grønlandske statsforetagender (2000: 3 3). Paldam hævder, at offentlig produktion koster knap 30 pet. mere i gennem snit, end hvis den samme ydelse blev produceret på et marked med konkur rence (2000: 37). Det leder frem til spørgsmålet om, hvorvidt bloktilskuddet bliver brugt hensigtsmæssigt i forhold til at gøre den grønlandske økonomi selvbærende. Såfremt folk, som Binzer hævder det, ansættes i stillinger i det grønlandske erhvervsliv og den offentlige forvaltning på grund af deres (parti-)loyalitet frem for deres kvalifikationer, kan der argumenteres for, at det ikke er forventeligt, at Grønlands økonomi bliver selvbærende inden for en overskuelig fremtid. Prio riteringen af det grønlandske samfund som økonomisk selvbærende peger på, at organiseringen af den offentlige administration og erhvervslivet i Grønland i højere grad end i dag skal basere sig på en professionel bureaukratisk organise ring, hvor kvalifikationer og økonomisk effektivitet prioriteres frem for hensy net til personlige relationer. Problemet med en sådan organiseringsform vil dog være, at mange stillinger skal besættes med arbejdskraft, som ikke har grønlandstilknytning fordi arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er relativt dårligt. 193

15 Opsummering af situationen i Grønland I Grønland foregår der en grønlandiseringsdebat. I denne debat hævder den ene pol, at grønlændere er parate til at overtage kompetencetunge stillinger. Et selvbærende politisk og socialt Grønland er derfor inden for rækkevidde. Fra den anden side i debatten hævdes det, at det grønlandske samfund er gen nemsyret af nepotisme i form af politisk indblanding i rekrutteringsprocesser. Det hævdes ligeledes, at såfremt Grønland ønsker selvstændighed på et øko nomisk bæredygtigt grundlag, er det afgørende, at uddannelsesniveauet hæ ves, og at nepotismen i samfundet erstattes af professionalisme. I forhold til de to positioner i debatten skal det her fremføres, at uddannelses niveauet i Grønland er relativt lavt. Det klinger derfor hult, når politikere og embedsmænd påstår, at der findes kvalificerede grønlændere til at besætte stil lingerne - det tyder tallene simpelthen ikke på. Endvidere viser tallene, at lidt mere end 10 pet. af den grønlandske befolkning er folk med primært dansk etnisk oprindelse. De 10 pet. af befolkningen tegner sig for 25 pet. af de års værk, der produceres i Grønland. Yderligere besætter folk med dansk etnisk oprindelse en relativt stor del af den erhvervsmæssige og forvaltningsmæssige elite (om end det må formodes, at denne andel er faldende). Disse forhold må uundgåeligt føles frustrerende; og der må derfor naturligt opstå en motivation for at ansætte personer med grønlandsk etnisk oprindelse - også selvom de faglige kvalifikationer måske ikke er helt i orden. Problemhorisonten er såle des angivet for de personer, der skal rekruttere personale. Rekruttering til arbejdsmarkedet i Grønland I det ovenstående skitseredes det problemfelt, som en arbejdstager skal agere i, når der skal rekrutteres arbejdskraft i Grønland. De vigtigste forhold i problemfeltet kan beskrives således: Elitepositionerne i det grønlandske er på det forvaltningsmæssige og det erhvervsmæssige område i relativt stor grad (formodentlig fortsat) domineret af danskere. På det politiske område er den grønlandske dominans total. Fra denne side lyder der et krav om en gennem gribende grønlandisering gennem ansættelse af grønlændere, hvilket vil bringe diskriminering af velkvalificerede grønlændere til ophør. Ud fra de normative krav, som Christiansen og Togeby opstiller, er dette uacceptabelt, såfremt det er korrekt... Men er det korrekt? Kahlig gennemførte i 1990'erne en kvalitativt baseret undersøgelse (Kahlig, 1999). Han konkluderer, at der foregår en diskriminering, således at tilkaldte danskere foretrækkes frem for grønlændere med det samme kvalifikations niveau (1999: 218). Siden Kahligs undersøgelse er der gået omkring ti år, hvor grønlandiseringen har været på såvel den politiske som den mediemæssige dagsorden. Spørgsmålet er, hvorvidt der er sket ændringer. Og hvis der er sket ændringer, hvori disse ændringer består. Er det således, som Bintzer hævder, 194

16 at stillinger besættes ud fra hensyn, der kan karakteriseres som nepotisme? Eller er det faglige kvalifikationer, der vægtes højest i en ansættelsessituation? Eller er det alternativt således, at det er beherskelsen af det grønlandske sprog, der lægges mest vægt på i en ansættelsessituation? Design og metode I metodeundervisningen på Institut for Administration gennemførte vi i forårs semesteret 2007 interviews med 23 personer i det grønlandske samfund, der alle har ansættelseskompetencer. Disse er ansat i forskellige grønlandske virk somheder, i Hjemmestyrets administration og i Nuuk kommune. Interviewguiden, som interviewene laves med udgangspunkt i, er relativt åbent struktureret. Vi ønsker at få respondenten til at reflektere over de overvejelser, som han eller hun har, når vedkommende skal ansætte folk. I interviewene ind går der altid spørgsmål om, hvad fordelene og ulemperne er ved at ansætte hen holdsvis en dansker og en grønlænder. Endvidere indgår spørgsmålet om, hvem personen ville foretrække, såfremt han eller hun kunne vælge mellem to lige kvalificerede ansøgere - henholdsvis en dansker og en grønlænder. Figur 2. Kategoriseringen kompetencer", som efterspørges i det grønlandske erhversliv og den offentlige administration fordelt på, om ansøgeren har grønlandstilknytning og/eller fagspecifikke kompetencer Kvalifikationer som efterspørges Personprofil Problemstilling ved ansættelse Grønlandstilknytning Sprogligt og kulturelt kendskab Hjemmehørende, personer født i Grønland og grønlandsktalende Få med uddannelsesniveau, som svarer til kvalifikations kravene i jobfunktionen Fagspecifikke kompetencer Uddannelsesniveau, som svarer til arbejdets kvalifi kationskrav Uddannede Fastholdelsesproblemer idet det ofte er personer uden grønlandstilknytning som ansættes Fordele ved ansættelse Kontinuitet i virksomheden samt grønlandsk kultur- og sprogforståelse Evne til fagligt kompetent, at løse udfordringerne i job funktionen Kilde: Baseret på 23 kvalitative interviews med personer med ansættelseskompetencer i henholdsvis det grønlandske erhvervsliv og den offentlige sektor. Interviewene blev gennemført som led i metodeundervisningen 2007 på Institut for Administration - Ilisimatusarfik. 195

17 Display 1 er en sammenfatning af de kompetencer der efterspørges ved re kruttering af personale. På spørgsmålet om, hvorvidt respondenterne ville fortrække en dansker el ler en grønlænder, hvis de to personer var lige kvalificerede, svarer alle, at de vil fortrække en grønlænder. Et eksempel kan illustrere det typiske ræsonne ment, som følger af ovenstående spørgsmål: Jamen, jeg vil vælge at ansætte grønlænderen, helt sikkert. Ingen tvivl om det. Det ville jeg til enhver tid. ['Hvorfor?', spørger intervieweren]. På grund af dobbeltsprogetheden. Hvis de faglige kvalifikationer er de samme, så betragter jeg det som en ekstra kvalifikation. [Intervieweren spørger videre: 'Ja, hvis vi så lige som siger, at den sproglige kompetence så også lå hos danskeren?']. Altså, så jeg havde to dobbeltsprogede ansøgere... Så tror jeg stadigvæk, jeg ville vælge at ansætte grønlænderen, fordi vi er i Grønland" (Respondent A. Upublicerede interviews, metodeundervisning, Institut for Administration, 2007). Generelt kan det siges, at samtlige 23 interviewede personer anser en opvækst med det grønlandske sprog og den grønlandske kultur som meget værdifuld. En respondent forklarer sig således: ['Er det vigtigt, at de taler grønlandsk, eller...?', spørger intervieweren]. Det er meget vigtigt! Jeg taler desværre ikke meget grønlandsk selv, men det er... det er meget vigtigt... [F]ordi vi jo arbejder med mennesker, mennesker og følelser; og der udtrykker man sig altså langt bedst på sit modersmål" (Respondent B. Upublicerede interviews, metodeundervisning, Institut for Administration, 2007). Og alle angiver, at såfremt de havde kvalificerede grønlandske ansøgere, ville de foretrække dem i en ansættelsessituation. Flere virksomheder angiver, at de for at få personer med grønlandstilknytning tilrettelægger opkvalificeringsforløb. Argumentet herfor er: Men vi får så en medarbejder, der er blevet opkvalificeret, som er lokal, og som har tilknytning til samfundet. Den arbejdskraft kan vi bruge mange år i fremtiden, så vi synes jo det er en lille investering i forhold til, hvad det koster at rekruttere en fra Danmark" (Respondent C. Upublicerede interviews, metodeundervisning, In stitut for Administration, 2007). Personerne med ansættelseskompetence foretrækker således folk med grøn landsk etnisk baggrund, specielt fordi det er personer, som kender den grøn landske kultur, kan det grønlandske sprog, og det er forventeligt, at der vil være en større kontinuitet forbundet med ansættelse af en person med grøn landsk tilknytning. Respondent C er meget klar på dette: Vi har en meget stor gennemsnitsanciennitet blandt lokale medarbejdere - det kniber lidt med de tilkaldte" (Respondent C. Upublicerede interviews, metodeundervisning, Institut for Administration, 2007). 196

18 Og Problemet består i, at personer med uddannelsesmæssige kvalifikationer med grønlandsk etnisk oprindelse er en meget knap ressource. En respondent ud trykker det således: ['Interviewer spørger: Når kvalifikationskravet bliver højere, er det så, at du siger, at så har I mest ansat folk med anden nationalitet end grønlandsk?'] Jaaa... Det har vi i en række tilfælde, men det har noget at gøre med, at der ikke er nogle uddannede heroppe. Der er meget, meget, meget få kokke og tjenere, som er dem, vi sådan primært taler om. Det er ikke nødvendigvis, at de arbejder som kokke eller tjenere, men at de har en uddannelse inden for branchen" (Respon dent D. Upublicerede interviews, metodeundervisning, Institut for Administra tion, 2007). På baggrund af de interviews, som vi i metodeundervisningen har gennemført, må vi konkludere, at vi ikke har kunnet finde belæg for, at uddannelsesmæssigt velkvalificerede grønlændere diskrimineres. Tværtimod tyder vores data på, at situationen i dag er således, at personer med ansættelseskompetencer er meget bevidste om og prioriterer kvalifikationer, der ligger i at have naturlig adgang til det grønlandske kulturelle videnslager.4 Faktisk kan man gå et skridt videre og spørge, om folk med anden etnisk baggrund end grønlandsk - eksempelvis dansk - diskrimineres? Adspurgt om den ansættelsesprocedure, som en given virksomhed anven der, er positiv særbehandling af grønlændere, svarer den interviewede person: For en virksomhed, der arbejder internationalt, vil jeg nok sige 'lidt, ja...'. For vi får også ansøgninger fra Danmark, de vil gerne ind i vores virksomhed. Og vi svarer dem pænt, vi optager kun unge med tilknytning til det grønlandske sam fund... jeg kunne forestille mig, hvis man var oppe i konkurrence imod nogle EU-foretagender, så vil øhm, så vil pegefingeren sgu' blive løftet. Der er ikke lige adgang for alle EU-borgere til at deltage i det her. Der er begrænsnin ger, i og med at de skal komme fra det her samfund" (Respondent E. Upublicerede interviews, metodeundervisning, Institut for Administration, 2007). I tillæg hertil kan nævnes, at flere interviewpersoner påpeger, at en et-nisk grønlænder med de samme uddannelsesmæssige kvalifikationer som en dan sker vil blive tilbudt og også få en højere stilling. Et citat kan ligeledes illu strere det: Men der er også en tendens til, at hvis man har en kandidatgrad som etnisk grønlænder fra Danmark, så kan man gå ind i et niveau højere job, ikke også? Så bliver man typisk ikke ansat som faldmægtig, når man er færdig. Så går man typisk ind og bliver kontorchef' (Respondent A. Upublicerede interviews, metodeundervisning, Institut for Administration, 2007). I flere af interviewene dukkede spørgsmålet om politisk pres i en ansættel sessituation op. Som udgangspunkt var det ikke noget, vi spurgte ind til, men 197

19 et bestemt interview gjorde os opmærksomme på, at dette var et fænomen, som specielt folk i kommunen og i Hjemmestyret var nødt til at forholde sig til. På spørgsmålet om, hvorvidt en respondent bliver bedt om at tage politiske hensyn med ind i sine overvejelser, svarer respondenten: Vi bliver sommetider pressede til at have den nogle gange, fordi vores politikere mener sommetider, at vi er nødt til at ansætte nogle mennesker, som vi måske ikke har så meget lyst til ansætte, fordi de har den baggrund, som de skønner, er politisk korrekt. Og det er nogle andre overvejelser, jeg har med, for jeg vil sim pelthen have den, der er bedst... [M]en selvfølgelig - når man er i et politisk system, så er man nogle gange nødt til rette ind efter de politikere, man er under lagt, ikke? Og derfor kan man nogle gange være nødt til at prioritere lidt ander ledes, end man egentlig ville have gjort" (Respondent A. Upublicerede inter views, metodeundervisning, Institut for Administration, 2007). I et andet interview redegør en respondent for, hvorledes ansættelsesindstillingerne fra politisk hold modgås, hvorefter der gives pålæg om ansættelse af en anden, end ansættelsesudvalget har indstillet. Respondenten beskriver, at der har været flere sager af den karakter, og at konsekvensen for enkelte har været, at de er gået ned med stress, efter at organisationen er blevet dysfunktionel på grund af inkompetent ledelse. En respondent beskriver konsekven serne således: Problemet for mange unge grønlændere er, at de kommer alt for hurtigt frem. Jeg har allerede set for mange, der brækker halsen. Det er grønlændere, der kom til at lede med det samme. Det vil jeg håbe, man vil være opmærksom på, fordi det er synd for Grønland, men også synd for de personer, der får et knæk" (Re spondent F. Upublicerede interviews, metodeundervisning, Institut for Admini stration, 2007). Undersøgelsen tyder således på, at der udøves et vist politisk pres på en del af de personer, der ansætter personale. Endvidere at den mangel på uddannet arbejdskraft, der blev redegjort for, afspejles i respondenternes tilkendegivel ser af, at det er svært at rekruttere uddannet grønlandsk arbejdskraft. Konklusion Grønland var en dansk koloni indtil 1953, hvor det fik status som et dansk amt. I 1979 fik Grønland Hjemmestyre, og i dag er fasen for grønlandsk selv styre planlagt. På lidt mere end 50 år er Grønland således gået fra at være et fangersamfund til at være et moderne samfund med et udgiftsniveau, der sva rer til de øvrige nordiske lande. Udgiftsniveauet finansierer Grønland ikke selv; det er for en relativt stor del finansieret gennem et tilskud fra Danmark. 198

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Besvarelse af 37 spørgsmål om danske tilkaldte samt vedrørende Mittarfeqarfiit

Besvarelse af 37 spørgsmål om danske tilkaldte samt vedrørende Mittarfeqarfiit Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Siverth K. Heilmann, medlem af Inatsisartut, Atassut Her Besvarelse af 37 spørgsmål om danske tilkaldte samt vedrørende Mittarfeqarfiit økonomiske

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Grønlandisering af Grønlands offentlige forvaltning - - visioner og risici

Grønlandisering af Grønlands offentlige forvaltning - - visioner og risici Grønlandisering af Grønlands offentlige forvaltning - - visioner og risici Bachelor projekt af: Nivi Olsen. Ilisimatusarfik Administration Januar 2009 Vejleder: Aksel V. Carlsen, Lektor 0 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2014

Integration på arbejdsmarkedet 2014 Integration på arbejdsmarkedet 2014 Lederne Maj 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er blevet integreret på arbejdspladserne. Undersøgelsen

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014

Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014 Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014 Udviklingsafdelingen Sagsnr. 81.00.15-G00-1-14 Jammerbugt Kommunes måltal for ansatte med ikke-vestlig baggrund Baggrund Det blev i trepartsaftalen

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 17. marts 2006 FM 2006/21 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Baggrunden for forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004, der trådte i kraft den 1.

Læs mere

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft 16. december 2010 Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft ansat, og den udenlandske arbejdskraft udgør omkring 3 procent

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Fastholdelsesproblematikker i et grønlandiseringsperspektiv

Fastholdelsesproblematikker i et grønlandiseringsperspektiv Fastholdelsesproblematikker i et grønlandiseringsperspektiv Et bachelorprojekt lavet af Lone Rosengreen Pedersen Institut for administration Vejleder: Pia Vedel Ankersen Om fastholdelsesproblemer i et

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor

Læs mere

Forslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder

Forslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 2008/1 LSF 131 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Personalestyrelsen, j.nr. 07-231-1 Fremsat den 5. februar 2009 af finansministeren (Lars

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft.

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft. 27. november 2008 Af Jes Vilhelmsen (tlf. 3355 7721) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) MYTER OG REALITETER OM UBESATTE STILLINGER Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse af rekrutteringsproblemerne på

Læs mere

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen Tidligere justitsminister og MF, Frank Jensen (S), klagede 22. juli 2008 til seernes redaktør over et efter hans opfattelse misvisende indslag i TV 2 NYHEDERNE kl. 22.00 dagen før, hvor han selv var interviewet

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår Socialudvalget B 129 - Bilag 12 Offentligt Dokument oprettet: 8. maj 2007 Denne version: 9. maj 2007 Sag 07/455 Dok. 2036/07 /KP Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn-

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Christiansborg overskygger kommunalpolitikken

Christiansborg overskygger kommunalpolitikken Christiansborg overskygger kommunalpolitikken Christiansborgpolitikere dominerer. Når 51,9 pct. af danskerne oplever, at alle vigtige politiske beslutninger træffes på Christiansborg, som nye tal fra Cevea

Læs mere

Bilag 15. Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner

Bilag 15. Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 15 Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Grønlandisering: Grønlands elite 2000-2009 1

Grønlandisering: Grønlands elite 2000-2009 1 Pia Vedel Ankersen og Peter Munk Christiansen Grønlandisering: Grønlands elite 2000-2009 1 politica, 45. årg. nr. 2 2013, 195-216 Gennem 00 erne er der sket en markant grønlandisering af de grønlandske

Læs mere

Har din virksomhed på noget tidspunkt haft kontakt til et jobcenter, fx i forbindelse med ansættelse af medarbejdere?

Har din virksomhed på noget tidspunkt haft kontakt til et jobcenter, fx i forbindelse med ansættelse af medarbejdere? Notat Erhvervslivets samarbejde med jobcentrene Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Dansk Erhverv har ud fra en medlemsundersøgelse gennemført i april 2013 evalueret erhvervslivets syn på jobcentrene. Analysen

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Medborgerskab. - du gør en forskel 1

Medborgerskab. - du gør en forskel 1 Frivilligstrategi Medborgerskab - du gør en forskel 1 Hvem: Frivilligstrategien henvender sig til alle, som er i berøring med frivilligt arbejde i Silkeborg Kommune. Den primære målgruppe er ledere og

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Grønland er økonomisk på spanden Af Lars Erik Skovgaard, BT. BUSINESS Det går den gale vej med økonomien i Grønland. Inden for de senere år er fiskeriet og turismen gået tilbage, og de store forhåbninger

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere