nr. 1 FEBRUAR 2013 nyt DA GADELYSET BAG OM En ildsjæl Skraldet flyder

Transkript

1 nr. 1 FEBRUAR 2013 nyt medlemsblad for andelshavere TEMA DA GADELYSET FORSVANDT FOKUS Skraldet flyder ANDELSLIV BAG OM En ildsjæl

2 leder Find jer ikke i hvad som helst I andelsboligforeningernes bestyrelser er der mange ildsjæle, som lægger rigtig mange kræfter i deres arbejde og hver dag kæmper for at gøre foreningen til et godt sted at bo. Det er dejligt. Årvågne bestyrelser er nemlig altafgørende - både for den enkelte forening og for ABF som organisation. ABF har brug for at have repræsentanter derude, som mærker hverdagen på egen krop, og er villige til at dele deres viden og erfaringer med os andre. Krisetid betyder, at både offentlige myndigheder og private virksomheder har ekstra fokus på at holde udgifterne nede, og det kan vi nemt komme til at betale prisen for, fordi virksomheder og kommuner forsøger at læsse udgifter over på foreningerne. I dette nummer af ABFnyt kan du blandt andet læse om, hvordan nogle andelshavere i Holstebro pludselig fik foræret udgiften til nye målerskabe til deres gadebelysning af kommunen, og hvordan Københavns Kommune tvinger en række andelsboligforeninger til at betale overpris for den kommunale fortovsrenholdelse. Det er ikke i orden, men heldigvis er det også eksempler på sager, som kvikke andelsboligforeninger har taget op og fået sat på den lokale dagsorden. Det, synes jeg, er flot. Det er sådan, man gør en forskel for sig selv og os andre. Historierne viser samtidig, at der er brug for at stå sammen. At vi har brug for hinanden og Historierne viser samtidig, at der er brug for at stå sammen. At vi har brug for hinanden og brug for en fælles organisation, som kan støtte op og forstærke medlemmernes råb om hjælp. brug for en fælles organisation, som kan støtte op og forstærke medlemmernes råb om hjælp. ABF er jeres organisation, og sammen med jer vil vi rigtig gerne råbe op, når I oplever, at en virksomhed, kommunen eller andre offentlige myndigheder ikke lytter. Så brug hinanden og udnyt fordelen ved at stå sammen i en fælles organisation. I nogle tilfælde er dialog desværre ikke nok, og derfor kan det være nødvendigt at få professionel hjælp fra en advokat men retssagen er sidste udvej. For der er ingen tvivl om, at dialog er meget bedre end en retssag og giver bedre løsninger og større tilfredshed hos begge parter. Uanset om dialog eller retssag er det rigtige valg for jeres forening, så gælder det om at være opmærksom og reagere på de ting, der støder jer. Find jer ikke i hvad som helst! n Hans Erik Lund Landsformand Læs Fokus s. 4 og Tema s Medlemsblad for Andelsboligforeningernes fællesrepræsentation Nr. 1, FEBRUAR 2013 Udgivet af ABFnyt ApS Forsiden: Andelshavere fra Holstebro Fotograf: RED STAR ABF's sekretariat & medlemsrådgivning Vester Farimagsgade 1, 8. sal 1606 København V telefon: abf@abf-rep.dk medlemsrådgivning man. - fre TELEFON: Redaktion Jan Hansen (ansvarshavende) Lise Clemmensen (redaktør) Line kold LAYOUT: robert haren Produktion: datagraf annoncer: Ekströms Annonce Service: Carsten Ekström telefon: abfnyt@annonce-service.dk Eftertryk af artikler og billeder i ABFnyt må kun finde sted efter forudgående aftale. Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol Oplag For perioden 1. juli juni 2012 NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166

3 10 Til kamp mod urimelige udgifter / Når lygterne tændes / Andelshavere fik tjek på energien / Rettens vej til lavere rente 4 Byens beskidte fortove 6 Kort nyt 8 Når hverdagen skal fungere 10 Til kamp mod urimelige udgifter 12 Når lygterne tændes 14 Andelshavere fik tjek på energien 16 Rettens vej til lavere rente 18 ABFnyt 20 Kalender 22 Spørg eksperten 24 God økonomi, åbenhed og fællesskab 26 Love & regler 28 NAVNELEG 30 Krydsord 4 Fokus Byens beskidte fortove 22 Spørg eksperten UDEAREALER 24 Andelsliv Bag om en ildsjæl NY SERIE 3

4 fokus TEKST LINE KOLD Foto COLOURBOX Byens beskidte fortove Københavns kommune har overtaget renholdelse af fortove mod betaling, men mange andelsboligforeninger oplever stor forskel mellem pris og kvalitet. Ren By - et fælles ansvar. Københavns Kommune har en vision. Byen skal være den reneste hovedstad i Europa senest i 2015, og for at nå i mål har kommunen besluttet at overtage renholdelsen af en lang række fortove. Ideen er fin, men problemet er, at kvaliteten af renholdelsen er for ringe og mange af vores medlemsforeninger føler sig bondefanget af en meget dyr ordning, som de er tvunget ind i, siger ABF s direktør Jan Hansen. Utilfredsstillende ordning I en undersøgelse foretaget af ABF viser det sig, at langt de fleste andelsboligforeninger synes, at kommunens ordning er utilfredsstillende, fordi pris og kvalitet ikke hænger sammen. Faktisk er der kun to ud af 43 foreninger, som synes, at kommunens ordning er rimelig. De fleste steder oplever foreningerne, at der ikke bliver gjort rent ofte nok, og når der så endelig gør, er kvaliteten af rengøringen så ringe, at der stadig ligger affald på fortovet, efter kommunen har gjort rent. Det er særligt omkring cykler og kælderskakte, at der ligger papir, cigaretskod og lign., hvilket betyder, at bestyrelsen selv må ud med kost og spand eller betale en vicevært for at samle skrald op. Det er ikke rimeligt at pålægge foreningerne en stor ekstraudgift, uden Københavns kommune har overtaget renholdelse af fortove mod betaling, men mange andelsboligforeninger oplever stor forskel mellem pris og kvalitet. at de reelt får noget for pengene, siger Jan Hansen. Møde med kommunen På baggrund af undersøgelsen og gentagne henvendelser fra medlemsforeninger afholdt ABF i efteråret 2012 et møde med Københavns Kommune om problemerne med ordningen. Der var heldigvis stor lydhørhed fra borgmesterens side, og jeg håber, at vi gennem dialog med forvaltningen kan finde en løsning, så ordningen kan leve op til formålet. Foreningerne skal ikke betale for en ydelse, der reelt ikke bidrager til at gøre gaderne renere, siger Jan Hansen. Områdechef i Center for Renhold, Kim Hjerrild, bekræfter, at kommunen nu arbejder med at forbedre ordningen. Vi arbejder med at udvikle og forbedre fortovsordningen, så vi opnår et bedre forhold mellem pris og kvalitet. Blandt andet er vi ved at forny vores materiel, og sideløbende med det er vi ved at reducere de administrative omkostninger, der er forbundet med ordningen. Derfor er det vores forventning, at vi fra 2013 kan tilbyde en bedre og gradvis også billigere fortovsrenholdelse, siger Kim Hjerrild. Den melding er Jan Hansen glad for, da ABF s undersøgelse viser, at foreningerne er villige til at betale for en renholdelses- 4 ABFnyt

5 fokus Skidt og visne blade hober sig op TEKST Majken S. Eliasen Dyr og dårlig renholdelse af andelsboligforeningens fortove fik formanden for A/B Gothersgade 150-Bartholinsgade 1 til at gå til kamp mod Københavns Kommune. ordning, men at det selvfølgelig kræver sammenhæng mellem renholdelsesniveau og omkostninger. n Fakta om ordningen I 2010 besluttede Københavns Kommune at overtage al renholdelse af en lang række gader og veje mod betaling fra boligforeningerne. De gader, som er med i ordningen, er delt op i A- og B-gader ud fra affaldsbelastningen. Afgiften for 2012 pr. m2 fortov: A-gader kr. 138,34 ekskl. moms B-gader kr. 104,36 ekskl. moms Gothersgade er en af de store færdselsårer i det indre København, men mængden af affald er større på den lille sidegade Bartholinsgade, der snor sig langs Skt. Andreas Kirke og muren ind til det gamle kommunehospital. Her er ikke særlig meget trafik, til gengæld er der meget skrald. Jeg tror, at det har noget med centrifugalkraften at gøre: Det blæser, og så samler det sig nede i hjørnet, forklarer Mona Venlov, der er formand for A/B Gothersgade 150-Bartholinsgade 1 og fra sin lejlighed har udsigt til den del af gaden, hvor skidt og visne blade hober sig op. En dyr løsning Siden Københavns Kommune i 2010 besluttede at overtage renholdelsen af gaden har foreningen lidt under store mængder skrald og visne blade på fortovet. Inden Københavns Kommune overtog renholdelsen, stod foreningens vicevært for at fjerne affald og ukrudt, tømme lyskasser samt lægge grus ud og skovle sne om vinteren. En service, der sammen med de øvrige viceværtforpligtelser kostede foreningen kr. om året. Bestyrelsen regnede med, at beløbet kunne nedsættes, når kommunen overtog opgaven med at renholde fortovene. For det skulle de have kr. om året. Et år efter at kommunen havde overtaget renholdelsen, henvendte viceværten sig til bestyrelsen og bad om at få hævet sin nedsatte løn, da han alligevel lavede alt arbejdet. Derfor valgte Mona Venlov at klage til kommunen. Nødt til at klage Mona Venlov henvendte sig til Københavns Kommune og klagede over den manglende renholdelse af deres gade og mangel på skraldespande. Svaret fra kommunen overraskede hende. De sagde, at vi bare kunne ringe efter dem, når vi syntes, at de skulle komme. Men med en pris på kr. om året, mener jeg, at kommunen selv bør holde øje med gaden og i det hele taget udføre flere arbejdsopgaver end blot at samle lidt papir op, siger Mona Venlov. Når vi andre ikke passer vores arbejde, så bliver vi fyret. Men foreningen kan ikke fyre kommunen, så derfor valgte Mona Venlov at gå til ABF for at få hjælp til at løfte i flok mod kommunen. Vores krav er, at kommunen tager ansvaret for al renholdelse eller giver os lov til selv at sørge for renholdelsen, siger hun og opfordrer alle berørte foreninger til at tage sagen op med kommunen. For som Mona Venlov påpeger: Kommunen skal da leve op til sit slogan: REN BY. n 5

6 kort nyt Naborøg nej tak I ældre etageejendomme kan der være andelshavere, som er generet af naboens tobaksrøg. Statens Byggeforskningsinstitut står bag et forskningsprojekt, som viser, at luftrensere er effektive til at fjerne gener fra tobaksrøg. Ifølge projektet er det vigtigt, at der er den nødvendige ventilation i lejligheden for at opnå en bedring. Ifølge forsøgene bag projektet kan en luftrenser reducere tobaksrøgen med 60-70%. Resultaterne fra forskningsprojektet er samlet i rapporten Naborøg - afværgeløsninger. Læs mere på > Lov og fakta > Øvrige emner > røggener Dom i sag om valuarvurdering Højesteret har den 18. januar 2013 afsagt dom i en overprissag. Dommen fastslår, at får en andelsboligforening udarbejdet en ny valuarvurdering mellem to generalforsamlinger, som er væsentligt lavere end den forrige vurdering, skal andelsværdien reguleres. Det gælder hvis en overdragelse finder sted, inden foreningen har vedtaget en ny andelsværdi på generalforsamlingen. Valuarvurderingen sidestilles således i den sammenhæng med den offentlige ejendomsvurdering. Det er derfor vigtigt, at bestyrelsen ved godkendelse af en overdragelse sikrer sig, at der er taget højde for den nye valuarvurdering, så prisen ikke overstiger, hvad der lovligt kan opkræves efter andelsboligforeningslovens maksimalprisbestemmelse. flygter Når ungerne flyver fra reden Ideen med en andelsboligforening er, at det er de mennesker, der bor i ejendommen, der ejer og driver foreningen i fællesskab. Det giver ejerskabsfølelse for det sted, hvor man bor. Mange forældre vil gerne hjælpe deres børn med at finde den første bolig, når de flytter hjemmefra. En andelsbolig er et oplagt valg og forældrefinansiering kan være en økonomisk løsning, hvis barnet ikke har penge til indskuddet. Samtidig bliver barnet andelshaver, hvilket er en fordel for fællesskabet i modsætning til et forældrekøb, hvor børnene blot er lejere. På ABF s hjemmeside kan du læse mere om fordelene ved forældrefinansiering og downloade en formular, som kan bruges til at udarbejde et gældsbrev. Læs mere på > Nyheder ( ) Læs mere på > Lov og Fakta > Salg af andelsbolig > forældrefinansiering

7 Når hjælpen er nær Happytown.dk er en hjemmeside, hvor man kan søge hjælp til at få løst nogle af de opgaver, der knytter sig til hus og have og til familien. Fokus på skimmelsvamp En række offentlige institutioner er gået sammen om at sætte fokus på skimmelsvamp i hjemmet. På hjemmesiden kan du læse om fugtproblemer samt få generelle retningslinjer og gode råd om, hvordan man undgår og fjerner skimmelsvamp i hjemmet. Du kan også se film om bekæmpelse af skimmelsvamp. Læs mere på Her kan du finde et lokalt firma til at løse nogle af opgaverne - fx en gartner, et rengøringsselskab, en barnepige eller en vinduespudser, eller ved aktivt at bruge lokalsamfundet og hjælpe hinanden med de opgaver, hvor man kan træde til og gøre en forskel. Måske vil naboens pige gerne være babysitter for en aften, eller måske vil naboen på den næste vej gerne tjene en skilling på at klippe hækken eller slå græsset! Læs mere på Værdi af renteswap indgår i andelsværdien Højesteret har afsagt dom i en sag, som stadfæster den praksis, der hidtil har været anbefalet til beregning af andelsværdien i foreninger, som har renteswaplån. Dommen er derfor en blåstempling af Erhvervs- og Byggestyrelses vejledende udtalelse fra Dommen fastslår, at renteswappen skal opgøres på samme måde som foreningens prioritetsgæld og medtages til markedsværdi, når andelsværdien beregnes. Det gælder dog kun, hvis foreningen anvender en valuarvurdering eller den offentlige vurdering som grundlag for andelsværdiberegningen. ABF vil i den kommende tid udarbejde informationsmateriale, som foreningerne kan uddele til banker, advokater og potentielle købere, der har behov for at vide, hvad det reelt vil sige at købe en andel i en andelsboligforening med renteswap. Læs mere på > Nyheder ( ) LINDEVANGS ALLÉ 6, 4 SAL 2000 FREDERIKSBERG TLF: FAX: O@ABILDHAUGE.DK 7

8 C C medlemstilbud TEKST LIse CLEMMENSEN Når hverdagen skal fungere Din andel - vores kompetencer Salgsaftaler, rykkerbreve og husorden. ABF s standarddokumenter er en værktøjskasse, som skaber trygge rammer for både andelshavere og bestyrelse. Og de er gratis at downloade. Tid er ofte en mangelvare. Bestyrelsen kan derfor spare både tid og kræfter ved at bruge ABF s standarddokumenter. Det er en række skabeloner, der kan bruges til nogle af de mange forskellige administrative opgaver, som bestyrelsen står over for hver dag. Styr på juraen For bestyrelsen er det vigtigt, at der ikke begås juridiske fejl i forbindelse med den daglige drift. I den forbindelse er ét af de tidskrævende områder, som kan være svært at overskue, overdragelse (salg) af en andelsbolig. ABF har derfor sammensat en salgsmappe med de vigtigste dokumenter, så bestyrelsen er klædt bedst muligt på til at varetage overdragelser uanset, om det er med eller uden brug af ejendomsmægler. ABF s overdragelsesaftale med en tilhørende procedurebeskrivelse kan spare bestyrelsen for mange timer. Kombineret med salgsmappen, der indeholder de dokumenter, som skal bruges ved en overdragelse, er det administrative arbejde gjort så overskueligt som muligt. Vedligeholdelse Et andet område, som er vigtigt for bestyrelsen at have styr på, er drift og vedligeholdelse. Det er en god idé at samle de mange drifts- og vedligeholdelsesopgaver i ét dokument, når fx facaden skal renoveres eller vinduerne udskiftes. I det dokument har bestyrelsen overblik over, hvornår de enkelte projekter skal sættes i gang, ligesom den bedre kan styre den økonomiske side af arbejdet. Til det formål har ABF bedt et arkitektfirma om at udarbejde et eksempel på en drifts- og vedligeholdelsesplan. Planen tager udgangspunkt i Vejledning nr. 217 om bygningsdrift 1990 fra den daværende Bygge- og Boligstyrelse. Planen er et solidt fundament til at skabe overblik over kommende års vedligeholdelsesprojekter i foreningen og har en tilhørende budgetoversigt. Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation Vester Farimagsgade 1, 8. sal Postboks København V Tlf abf@abf-rep.dk S T A N D A R D D O K U M E N T U D A R B E J D E T O G U D G I V E T 1 / A F A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E R N E S F Æ L L E S R E P Æ S E N T A T I O N Andelsboligforeningern Regler for behandling af voldgifts 1 Nærværende regler finder anvendelse, hvor parterne har aftalt, at tvist om fastsættelse af prisen for forbedringer, inventar og løsøre ved over dragelse af en andelsbolig, skal afgøres ved voldgift efter de af ABF fastsatte regler. 2 Begæring om nedsættelse af voldgiftsret indgives af sagens parter eller en af disse til ABF s sekretariat. Begæringen skal være skriftlig og angive, hvad tvisten drejer sig om. Begæringen skal være vedlagt den mellem parterne indgåede aftale om voldgift. 3 Voldgiftsretten består normalt af én voldgiftsmand, der skal være arkitekt med erfaring i fastsættelse af priser for andelsboliger. Voldgiftsmanden udpeges af ABF. Såfremt parterne er enige derom, er hver af parterne berettiget til at udpege yderligere et medlem af voldgiftsretten. Såfremt en af parterne ikke senest 14 dage efter at være opfordret dertil har udpeget sin voldgiftsmand, udpeges også denne voldgiftsmand af ABF. Såfremt voldgiftsretten i henhold til nærværende stk. tiltrædes af partsudpegede voldgiftsmænd, fungerer den af ABF udpegede voldgiftsmand som opmand. Meddelelse om udpegelse af voldgiftsmænd skal omgående tilstilles sagens parter, der skal fremkomme med eventuelle indsigelser mod et medlems habilitet senest 14 dage efter, at meddelelse om valget er kommet frem til den pågældende. Hver af parterne har pligt til at indbetale depositum eller stille anden betryggende sikkerhed for de omkostninger, som efter voldgiftsrettens skøn vil være forbundet med voldgiftssagen. Sikkerhedsstillelsen påhviler parterne med lige store andele hver. 4 Såfremt begæringen ikke angiver klagerens påstand og de grunde, hvorpå påstanden støttes, skal klageren fremkomme med klageskrift inden en af voldgiftsretten fastsat frist på normalt højst 14 dage. Klageskriftet skal indeholde klagerens påstand vedrørende prisfastsættelse, specificeret på de enkelte forbedringer og inventar eller løsøregenstande i overensstemmelse med andelsboligforeningslovens krav til specifikation ved overdragelse. Klageskriftet skal endvidere indeholde en angivelse af klagernes begrundelse for de nedlagte påstande. Efter klageskriftet er modtaget - eller såfremt tilsvarende oplysninger er indeholdt i begæringen - efter at voldgiftsretten er udpeget, opfordres indklagede til at fremkomme med svarskrift inden en af voldgiftsretten fastsat frist, på normalt ikke over 14 dage. Svarskriftet skal indeholde indklagedes påstande og være specificeret og begrundet efter samme retningslinier som klageskrift. 5 Voldgiftsretten kan opfordre hver af parterne til at fremkomme med oplysninger og dokumentationer, som er af betydning for sagen samt til at give personligt møde under den mundtlige forhandling for at afgive forklaring om nærmere angivne punkter. Såfremt en sådan FEJL OG SKADER Det er mellem parterne aftalt, at eventu for forbedringer, inventar og løsøre i an VAND OG SANITET skal afgøres ved voldgift efter ovenståen BRÆNDSEL den / 20, den / 2 (køber) (sælger) A B F. V E S T E R F A R I M A G S G A D E 1, 8.. P O S T B O K S v b o k ti h m ek An inst Kons Toilet afløbe Brænds brændse STØJ Brug af ra tagen til d til kl Boremaskine foreningen, DYR Det er forbudt hund, kat og a Det er ikke tilla fodre vilde fugle BRUG AF FÆLLES SKADER Skade på ejendom AFFALD Affald, ud over den andelshaver for egen fald. BENYTTELSE AF Det til boligen hørende FÆLLESRUM & ren. Generalforsamling FACILITETER kenes højde i foreningen Andelshaverne er beretti med bestyrelsen. Fælleshu nøgle skal leveres tilbage Brug af musikanlæg ved fe havere i foreningen. LEG Leg og ophold på fællesarea havere og ikke efter mørkets S T A N D A R D D O K U M E N T U D A R B E J D E T O G U D G I V E T 1 / A F A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E R N E S F Æ L L E S R E P Æ S E N T A T I O N ABF - designmanual Standarddokumenter for and A B F. V E S T E R F A R I M A G S G A D E 1, 8.. P O S T B O K S 2 hvordan en rykkerskrivelse og en eventuel eksklusionsmeddelelse skal udformes, så eksklusionen ikke bliver afvist af Fogedretten. ABF har desuden udarbejdet en skabelon til husorden for både etagebyggeri og tæt-lav bebyggelse, som kommer bredt omkring de mest almindelige bestemmelser. Download standarddokumenter på > Standarddokumenter BO Fokus på fogedretten Er der problemer med fx betaling af boligafgift, kan bestyrelsen anvende ABF s rykkerprocedure. Proceduren beskriver, Køb bestyrelsesansvarsforsikring på > Medlemskab > Forsikringer gennem ABF 8 ABFnyt

9 Med mindre det på forhånd må anses at være uden betydning, foretages i forbindelse med sagens behandling besigtigelse. Besigtigelse Besigtigelse indkaldes af voldgiftsretten. Parterne er efter besigtigelse berettiget til at fremkomme med yderligere processkrifter. Voldgiftssagen afsluttes normalt uden mundtlig forhandling, men hver af parterne er berettiget til at forlange mundtlig forhandling. Voldgiftsretten fører protokol over besigtigelse og andre møder i voldgiftsretten. Protokollater skal angive tid og sted for mødet, samt hvem der har været til stede, og hvad der er passeret under mødet. Når sagens forberedelse er afsluttet, normalt efter besigtigelse eller eventuelt efter yderligere skriftveksling eller mundtlig forhandling, optages sagen til kendelse, der afsiges senest 3 uger efter, at sagen er optaget. Kendelsen skal være skriftlig og angive voldgiftsrettens resultat på de enkelte punkter, hvorom der har været tvist mellem parterne. Kendelsen skal desuden angive voldgiftsrettens begrundelse for resultatet. Såfremt voldgiftsretten består af mere end én person, Kendelsen er endelig og bindende for parterne og eksegibel i medfør af reglerne i lov om voldgift (lov nr. 181 af 24. maj 1972 og senere love, der træder i stedet for denne). Voldgiftsretten tager i forbindelse med afsigelse af kendelsen stilling til størrelsen af de med voldgiften forbundne omkostninger, herunder onorar til voldgiftsrettens medlemmer. Voldgiftsretten tager endvidere stilling til, hvorledes omkostningerne ed voldgiften skal fordeles mellem parterne, herunder om én part skal ære samtlige omkostninger, ligesom voldgiftsretten tager stilling til, m den ene part skal godtgøre den anden part de omkostninger, vedommende har haft i forbindelse med sagen helt eller delvist. ARKITEKTFIRMAET YDER TEKNISK RÅDGIVNING VEDRØRENDE BL.A: es Fællesrepræsentation sager om priser for forbedringer m.v. opfordring ikke efterkommes af en part, kan voldgiftsretten lægge modpartens oplysninger og dokumentationer samt forklaringer til - grund eller basere afgørelsen på en forudsætning om faktiske omstændigheder, herunder om anskaffelsestidspunkter og anskaffelsespriser, fastlagt af voldgiftsretten efter skøn. tag og tagterrasser facader, vinduer og altaner badeværelser trapper gårdanlæg tilstandsrapporter og vurderinger af andelsboliger 6 foretages normalt først efter, at klageskrift og svarskrift er fremkommet. 7 8 skal eventuelle afvigende meninger blandt rettens medlemmer angives i kendelsen elsboligforeninger i tæt/lav bebyggelse Husorden Voldgiftsretten skal ved fordelingen af omkostningerne tage hensyn l, hvem af parterne der har fået mest medhold ved afgørelsen. Voldgiftsrettens afgørelse af omkostningsfastsættelse og fordeling ed videre i henhold til nærværende paragraf er endelig, bindende og segibel efter samme regler som kendelsen i øvrigt. LIG MED TILHØRENDE LOKALER allationer til bestyrelsen. el tvist om pris delsboligen beliggende ARKITEKTFIRMAET FRIBORG OG LASSEN A/S VESTERBROGADE 124B 1620 KBH V Tlf: Fax: post@friborg-lassen.dk delshaver skal hurtigst muligt anmelde fejl eller skader i boligen og dennes tateres der skadedyr, skal dette straks meddeles bestyrelsen. og vandhaner må ikke løbe. Genstande der kan forårsage tilstopning af t, må ikke smides i toilettet. de regler. el må kun anbringes på de af foreningen anviste steder. Flydende l skal opbevares i henhold til gældende regler. dio, TV, musikanlæg, musikinstrumenter m.v. skal ske under hensyne øvrige andelshavere i foreningen og bør undgås i tiden fra kl , den / 20 (bestyrelsen) K Ø B E H A V N V. T E L E F O N r m.v. kan alene benyttes under hensyntagen til andelshaverne i dog ikke i tiden fra kl til kl at holde hund, kat og andre dyr i boligen./det er tilladt at holde ndre dyr i boligen. dt at anbringe fuglebræt ud for vinduer eller terrasse, eller at, katte eller andre dyr på andelsboligforeningens område. AREAL men skal straks anmeldes til bestyrelsen. almindelige dagrenovation, skal fjernes af den enkelte regning. Erhvervsandelshavere fjerner selv sit erhvervsafhaveanlæg skal løbende vedligeholdes af andelshaveen fastsætter hækkenes højde internt i foreningen./hækskal følge retningslinjerne i Hegnslovens regler. gede til at bruge foreningens fælleshus efter aftale set skal afleveres i rengjort stand og evt. udleveret til bestyrelsen. ster skal ske under hensyntagen til de øvrige andels K Ø B E H A V N V. T E L E F O N Vend! VI KOMMER HJEM TIL DIG MED PRØVER OG ET GODT TILBUD Danmarks eneste landsdækkende kæde - Din garanti for tryghed og kvalitet NYT KØKKEN NYT KØKKEN Skift kun lågerne og evt. nye skuffer eller bordplader! PÅ KUN 1 DAG Bestil nu! Få monteringen til kun 1000 kr. ler skal ske under hensyntagen til de øvrige andelsfrembrud. GRATIS HJEMME- BESØG OG TILBUD RENOVERING KØKKEN BAD GARDEROBE Skift kun lågerne og evt. skuffer, bordplader og dit køkken bliver som nyt FØR Ring til Harry Brogaard EFTER Køkken FIND DIN LOKALE Jeg kommer O.K. EKSPERT hjem til dig med prøver og et PÅ Bad godt tilbud. Find Garderobe ELLER RING også inspiration på 9

10 tema TEKST Lise Clemmensen Foto COLOURBOX økonomiske konsekvenser Offentlige myndigheder og private virksomheder fastsætter de aftaler, som en andelsboligforening skal indrette sig efter. Aftalerne kan ofte have økonomiske konsekvenser for foreningen. ABFnyt stiller skarpt på vigtigheden af, at bestyrelsen forholder sig kritisk til de aftaler, som foreningen skal efterleve. Til kamp mod urimelige udgifter Andelsboligforeninger har flere muligheder for at reagere, når kommuner og private virksomheder pålægger foreningerne urimelige udgifter. ABFnyt har talt med eksperter, der beskriver retssagen og dialogen, som en del af bestyrelsens værktøjskasse. I Holstebro har andelsboligforeninger i fællesskab opnået bedre vilkår for betaling af gadebelysning. I Sønderborg opdagede en andelshaver, at foreningen ikke fik tilbudt det energitjek, som alle andre fik, og i Albertslund har en andelsboligforening vundet en retssag om ulovlige gebyrer på deres banklån. Bestyrelser får i stigende grad kontakt til offentlige myndigheder og private virksomheder, når den daglige drift skal varetages. Og det kan være en udfordring. Hvor skoen trykker At lytte til borgerne og dermed de andelsboligforeninger, som føler, at de 10 ABFnyt bliver uretfærdigt behandlet, er med til at skabe større legitimitet af de beslutninger, som kommuner pålægger borgerne. Kasper Møller Hansen er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forsker i borgerinddragelse. Han mener, at kommunerne er blevet langt bedre til at inddrage borgerne, og det skal bestyrelser i andelsboligforeninger benytte sig af. Hvis du som andelsboligforening bliver hørt undervejs i en proces, så er sandsynligheden for, at du bedre forstår, hvorfor der skal spares penge, større. Det skaber mere tilfredse borgere, fordi de føler sig hørt og dermed bedre kan acceptere de beslutninger, der skal tages af politikerne, forklarer han. Politikerne er på valg Til gengæld kræver borgerinddragelse også, at andelsboligforeningerne bliver inddraget tidligt i en proces, så den undgår først at blive inddraget, når beslutningerne reelt er vedtaget. Men bestyrelsen skal også tage ansvar. Det gælder om at være oppe på mærkerne ude i foreningerne. Kontakt kommunen og spørg ind til, hvilke dagsordener, der ligger til møderne. Stil spørgsmål. Tilbyd jeres viden om, hvordan I ønsker, at fx snerydningen

11 tema skal foregå, eller dagsrenovationen, siger Kasper Møller Hansen og fortsætter. Man skal ikke glemme, at 2013 er kommunalt valgår, og at politikerne er på valg. Så i år vil politikerne være mere lydhøre overfor borgerne end normalt, og det kan bestyrelserne drage fordel af, hvis der er noget, som de er utilfredse med. Når forhandlingsbordet ikke er nok I modsatte ende af dialogen findes det civile retssystem. Det er her, at de uoverensstemmelser ender, som ikke kan løses gennem dialogen og om forhandlingsbordet. Ingrid Thorsboe er retspræsident ved retten i Horsens, som er en af landets 24 byretter. I byretterne føres der civilretslige sager. Hun har ikke tal på antallet af retssager, hvor kommunen er den ene part overfor en andelsboligforening. Til gengæld er hun ikke i tvivl om, at dialog eller retsmægling er at foretrække frem for en retssag; især når uenigheden er mellem parter, som skal samarbejde, når sagen er afgjort. Retssagen er den sidste station, når alle andre muligheder er fejlet. Men dialog er meget bedre end en retssag. I en retssag skal parterne formulere påstande og retten er bundet af dem. I en dialog eller retsmægling får man muligheden for at inddrage alle aspekter, og det giver bedre løsninger og større tilfredshed hos begge parter, fortæller Ingrid Thorsboe. Retsmægling er bedre end retssag Gennem de seneste 10 år har retssystemet tilbudt retsmægling mellem to stridende parter i sager, som er anlagt ved en domstol. En dommer eller advokat mægler mellem de to parter, der argumenterer for deres sag. Målet er at finde et kompromis. Netop retsmægling ser Ingrid Thorsboe, som en langt bedre løsning end en retssag; også selv om den ene part måtte være en offentlig myndighed. Fordelen ved en retsmægling er, at man med sin argumentation kan få indflydelse på resultatet. Det kan du ikke med en retssag, der er det dommeren, som bestemmer udfaldet. Derfor er retsmægling en bedre løsning end en retssag, og så er det langt billigere end at føre retssag, siger hun. En retssag kan dog ende med at være den sidste udvej, hvis man ikke kan nå til enighed. Professionel hjælp Advokat Søren Nørgaard Sørensen fra advokatfirmaet HjulmandKaptain vandt i 2012 en retssag mod Alm. Brand Bank om ulovlige renteforhøjelser, som han førte på vegne af A/B Valnøddegården. Hans råd til andelsboligforeninger er at overveje professionel hjælp, når der skal indgås store kontrakter på andelsboligforeningens vegne. I mange tilfælde ejer en andelsboligforening store værdier i form af fast ejendom. Det betyder, at en bestyrelse bør gøre sig nogle professionelle overvejelser om, hvordan man skal drive andelsboligforeningen, da det er store beløb, der er tale om, fortæller advokat Søren Nørgaard Sørensen. Han finder A/B Valnøddegårdens sejr over Alm. Brand Bank væsentlig for andre andelsboligforeninger. Det ville undre mig, hvis den her sag var den eneste, hvor et pengeinstitut uretmæssigt har opkrævet penge, siger han. Søren Nørgaard Sørensen er enig med Ingrid Thorsboe, når det gælder mægling frem for retssag. For selv om A/B Valnøddegården vandt sagen i byretten, bør det at gå rettens vej altid være den sidste udvej, hvis alt andet glipper. Man skal undgå retssager. I første omgang skal man prøve at få tvisten løst indbyrdes ved mægling. En retssag har desværre den bagside, at der kun er én vinder og én taber, siger han. En årvågen bestyrelse Jacob Vilhelmsen er juridisk rådgiver i ABF s medlemsrådgivning. Han er ikke i tvivl om, at der er en vigtig opgave for bestyrelserne i at være årvågne i forhold til kontrakter og offentlige udgifter, som bliver pålagt andelsboligforeningerne. I ABF s medlemsrådgivning får juristerne tit spørgsmål om kontrakter og det, som står med småt. Og da der samtidig er en tendens til at pålægge foreninger udgifter, som førhen lå i kommunalt regi, er det vigtigt, at bestyrelserne er opmærksomme, når de skal underskrive kontrakter eller stille krav, når kommunen vil pålægge dem nye udgifter, siger han. n Tilmeld dig kursus i Bestyrelsesansvar på > Aktiviteter Tegn en bestyrelsesansvarsforsikring på > Medlemskab > Forsikringer gennem ABF Læs mere om retsmægling på Læs om A/B Valnøddegårdens retssag på side

12 tema Efter aftalen med kommunen er faldet på plads, er der en enkelt af de lokale andelsboligforeninger, der har valgt helt at slukke for gadebelysningen. 12 ABFnyt

13 TEKST Majken S. Eliasen Foto Jacob Nielsen tema Når lygterne tændes I august 2012 gav Holstebro Kommune de lokale andelsboligforeninger besked om, at de fremover selv skulle betale for deres gadebelysning. Foreningerne har i dialog med kommunen, det lokale elselskab og den lokale ABF-kreds fundet en rimelig ordning. På Webersvej i Holstebro lyser syv fritstående gadelygter op foran rækkehusene i den lokale andelsboligforening, når mørket falder på. Bestyrelsesformand Nina Dalby har boet i foreningen siden Hun blev derfor meget overrasket, da hun fik et brev, hvori Holstebro Kommune bad foreningen om at betale halvdelen af beløbet for etablering af et målerskab til kr., som fremover skulle registrere foreningens elforbrug. Da jeg læste brevet, tænkte jeg, at det ikke var rimeligt, at man pludseligt pålagde foreningen sådan en udgift. Det var min første reaktion, fortæller hun. Den næste kom få sekunder efter. Så tænkte jeg: Der må være andre end mig, der er kritisk overfor det her brev, siger hun. Nina Dalby reagerede med det samme, og her kommer ABF s lokale kredsarbejde ind i billedet. Kreds Vestjylland tager affære Ud over at være bestyrelsesformand i foreningen var Nina Dalby på daværende tidspunkt også med i kredsbestyrelsen for Kreds Vestjylland. En uge efter at have modtaget brevet fra Holstebro Kommune tog hun emnet op på et møde i kredsbestyrelsen. Jeg mente, at det ville være en god idé, hvis vi indkaldte vores medlemsforeninger til et møde om brevet. Og der var opbakning til Nina Dalbys forslag. Kredsbestyrelsen sendte derfor invitationer ud, og 13 af de i alt 26 kontaktede foreninger dukkede op. Den lokale kontakt mellem foreningerne har været med til at styrke processen og øge mulighederne for at opnå et godt resultat til gavn for alle. Kredsens tætte kontakt til de lokale foreninger gjorde det derfor nemmere at gå sammen på tværs af kommunen og rette henvendelse i fællesskab. Op ad bakke På fællesmødet blev det vedtaget, at to personer skulle kontakte kommunen og forhandle på gruppens vegne. Hovedmålet var at få lov til at betale forbrug pr. elmast i stedet for at betale et stort engangsbeløb for etablering af et nyt målerskab, som kommunen oprindeligt havde foreslået foreningerne. Sagen tager dog en lille drejning, da gruppen holder mødet med kommunen. Det viste sig, at kommunen havde solgt gadebelysningen til elselskaberne Vestforsyningen og NOE, så de havde intet mandat til at forhandle, fortæller Nina Dalby. De fleste kommuner ejer gadelyset og udliciterer driften til elselskaberne, men i Holstebro er det lige omvendt. Her har kommunen solgt gadebelysningen og betaler alene for driften. En hjælpende hånd Til gengæld tog kommunen initiativ til at forhandle med elselskaberne, så foreningerne ikke skulle betale målerafgift. Det betød, at prisen for etablering af et målerskab blev sænket fra kr. til kr. De kr., som hver forening skal betale for selve etableringen, vil med tiden formentligt tjene sig ind i forhold til at skulle betale kr. år efter år, som er den samlede pris for de syv elmaster i Nina Dalbys forening. Andelsboligforeningerne får tilmed større indflydelse på elforbruget. Vi har fået sat et skumringsrelæ på skabet og en timer, så vi har mulighed for at sige, at vi for eksempel gerne vil have slukket mellem kl. et og fem om natten, fortæller Nina Dalby. Hun er glad for, at de nye betalingsregler endte med at være forholdsvis overskuelige for foreningen og endnu mere glad, fordi erfaringerne med at gå i dialog med kommunen via den lokale ABF-kredsbestyrelse har givet et nyt netværk blandt foreningerne i Holstebro. Det har været positivt at få kontakt til de andre foreninger, da der er mange situationer, hvor vi kan have glæde af hinanden indenfor lokalområdet, forklarer hun. Jo mere vi står sammen, desto stærkere er vi. n Læs mere om ABF s kredse på: > Om ABF > Organisation > Kredse Læs mere om at være aktiv i ABF på: > Om ABF > At være aktiv i ABF 13

14 tema TEKST Line Kold Foto Lene Esthave Andelshavere fik tjek på energien I Sønderborg Kommune kan alle private boligejere gratis få besøg af en energivejleder. Men tilbuddet gjaldt ikke andelshavere. Det undrede formanden for A/B Klynstoften, så hun tog affære. Efter flere gange at have forsøgt at gøre brug af ProjektZero tilbud om gratis energivejledning, har Jytte Mink fra A/B Klynstoften endelig fået besøg af energivejleder Charlie Lemtorp. I Sønderborg Kommune vil de gerne være CO2-neutrale. Rigtig gerne. Derfor har man sat alle sejl ind i kampen mod unødvendigt energifråds og iværksat en stor kampagne rettet mod kommunens boligejere. Men andelshavere var ikke omfattet af kampagnen. Det fandt formanden for A/B Klynstoften, Jytte Mink, ud af, da hun og en veninde var på messe på Skærtoft Mølle. Her havde kommunens projekt ProjectZero en stand med informationsmateriale. På standen kunne man også skrive sig op til et gratis besøg af en energirådgiver. Det var en mærkelig situation. Min veninde, som ejer sin bolig, fik en masse materiale og blev tilbudt gratis energivejledning, men jeg fik at vide, at andelsboligforeninger ikke var med i ordningen og vi selv måtte betale for et energitjek, fortæller Jytte Mink. En dårlig begrundelse Begrundelsen fra ProjectZero var, at det 14 ABFnyt ville være konkurrenceforvridende, fordi andelsboligforeningerne havde penge hensat til vedligeholdelse og derfor selv kunne betale for den nødvendige rådgivning. Det, syntes Jytte Mink, var en dårlig begrundelse. I min forening kæmper vi for at holde skindet på næsen pga. dyre indekslån, så jeg synes ikke, det var en rimelig forklaring. Jeg synes i bund og grund bare, at der er forskelsbehandling af borgerne i kommunen, siger Jytte Mink. Derfor tog hun atter kontakt til ProjectZero, og gjorde opmærksom på, at hun synes, det er uretfærdigt. Kontakt til ABF Jytte Mink besluttede sig også for at skive en mail til ABF, for at høre, om ABF kunne hjælpe andelshaverne i Sønderborg Kommune. Svaret var, at ABF gerne ville rette henvendelse til ProjectZero, men at jeg nok ikke skulle forvente, at der kom noget ud at det. Men det gjorde der rent faktisk, fortæller Jytte Mink. Til glæde for alle ProjectZero besluttede på baggrund af henvendelsen fra ABF, at deres tilbud også skulle omfatte andelshaverne i kommunen. Vi havde simpelthen ikke et ordentligt kendskab til boligformen og slet ikke øje for det mulige potentiale, der ligger i at få andelsboligforeningerne med på vognen, forklarer Peter Rathje, der er direktør for ProjectZero. Jeg er rigtigt glad for, at der er kommet så meget godt ud at min henvendelse. Det viser, at det indimellem betaler sig at råbe op, når man føler sig uretfærdigt behandlet, siger en glad Jytte Mink, der som den første andelshaver fik et gratis besøg af ProjectZeros energirådgiver. n

15 Foto: Brian Berg/Monsun Spar penge på energien Merkur Andelskasse kan finansiere energirenovering af jeres andelsforening. Der kan være mange penge at spare allerede fra dag et. Lånet kan desuden afbetales med besparelsen, så huslejen ikke behøver at stige. I samarbejde med energiselskabet NRGi, vurderer vi, hvilke tiltag der bedst kan betale sig, og vi hjælper jer gennem hele forløbet. Det gør det nemt og overskue ligt at investere i en grønnere fremtid. På trods af ejendommens alder er det lykkes os at spare en del på miljøet ved bl.a. at efterisolere med tætningslister, installere solceller på taget og bruge regnvand i vaskeriet. Andreas Nygaard Madsen, bestyrelsesformand i AB Søpassagen Tlf.: merkur@merkur.dk

16 tema TEKST Majken S. Eliasen Foto Jacob Nielsen A/B valnøddegården har fået ,04 kr. tilbage fra Alm. Brand Bank takket være en årvågen bestyrelse, som reagerede i tide. Tilbagebetalingen har givet to boligafgiftsfrie måneder til Valnøddegårdens 42 andelshavere. 16 ABFnyt

17 tema Rettens vej til lavere rente Efter den økonomiske krise slog igennem, oplevede A/B Valnøddegården i Albertslund, at deres bank pludselig skruede renten op på en fast lånesats. Foreningen valgte at trække banken i retten og vandt. Der må være sket en fejl, tænkte Michael Eriksen, da andelsboligforeningens kasserer i 2010 meddelte ham, at bunden var slået ud af deres budget for betaling af renter til banken. Michael Eriksen var bestyrelsesformand, da A/B Valnøddegården i 2002 indgik en kreditaftale med Alm. Brand Bank. Aftalens rente var todelt og bestod dels af Nationalbankens variable rente samt et fast rentetillæg på 1,5 procent. Det var det faste rentetillæg, som pludseligt var blevet forhøjet, og det viste sig hurtigt, at det ikke var en fejl fra bankens side. Banken mente, de var i deres gode ret. Reaktionen på bankens melding kom prompte: Det er fandeme løgn det her! Vi havde en helt klar opfattelse af, at det tillæg, der kom oveni, var et fast tillæg. Det stod der i den aftale, som vi havde fået udleveret og underskrevet. Det ville vi ikke finde os i, fortæller Michael Eriksen. To gange medhold A/B Valnøddegården valgte i første omgang at melde sagen til Pengeinstitutankenævnet. Der faldt en afgørelse, der gav os medhold, men som Alm. Brand Bank ikke rettede sig efter, fortæller Michael Eriksen. Problemet med ankenævnet er, at den dømte ikke har pligt til at rette sig efter ankenævnets afgørelser. Andelsboligforeningen valgte derfor at hyre en advokat med speciale i bankjura til at føre sagen for dem i byretten, hvor dommen faldt ud til foreningens fordel i oktober Det blev en fuldstændig total sejr for vores lille andelsboligforening, fortæller Michael Eriksen. Banken er blevet dømt til at betale os ,04 kr., som vi havde betalt for meget i renter, inklusive sagens omkostninger. Alm. Brand Bank mente, at deres standardbetingelser gav dem lov til at ændre på tillægsrenten, der i foreningens kontrakt blev fremstillet som en fast rente. Det stod med småt i betingelser, som vi aldrig havde set og aldrig havde fået udleveret. Men selv om vi havde set de betingelser, var vores aftale så klar, at man i vores tilfælde skulle se bort fra det, forklarer Michael Eriksen. God læreproces Hele processen med at opdage de ulovlige gebyrer og kæmpe for retfærdigheden har været en læreproces for andelsboligforeningen i Albertslund. Det var en enig bestyrelse, der i sin tid valgte at slæbe banken i retten, og bestyrelsen har fået 100 procent opbakning fra andelshaverne, fortæller Michael Eriksen. Forhåbentlig kan sejren i retssalen tjene som inspiration for andre andelsboligforeninger. Man skal se sig grundigt for, når man indgår kontrakter, og man skal ikke finde sig i at blive dårligt behandlet af banker. n Revision Rådgivning Skat Nøglen til regnskabet for andelsbolig- og ejerforeninger Vi er specialister i revision, regnskabsudarbejdelse og rådgivning for andelsbolig- og ejerforeninger mv. Vi har en tæt kontakt til administratorer, advokater, penge- og realkreditinstitutter til gavn for vore kunder. Derfor har mere end 380 af landets andelsboligog ejerforeninger mv. valgt os som revisor for netop deres forening. Kontakt for yderligere information: Geertje Engelholm Afd. leder, Revisor Direkte tlf.: gen@n-c.dk Kvæsthusgade København K Tlf Aalborg København Aars 17

18 andelsliv MagasinEt for andelshavere abf nyt Værdier på spil ABF har udviklet et sæt værdikort, der kan hjælpe foreningen i gang med at diskutere værdier. Et værdigrundlag er med til at synliggøre de værdier, som netop jeres forening er kendetegnet ved. Du kan vælge at modtage ét gratis sæt værdikort med posten eller du kan downloade ABF s værdikort på vores hjemmeside, hvor du også finder en vejledning til processen. Hvilken vej skal vi gå? Download værdikort på > Lov og fakta > Øvrige emner > Værdigrundlag Foråret står i mange foreninger i generalforsamlingens tegn. Det er derfor tid til at planlægge det årlige møde, hvor andelshaverne beslutter, hvad der skal ske i foreningen det kommende år. På vores hjemmeside har vi samlet information om det at afholde en generalforsamling. Du kan bl.a. læse om stemmeregler, fuldmagter og hvordan du, som andelshaver, kan stille forslag på en generalforsamling. Du kan også læse om generalforsamlingen i ABF-håndbogen. Læs mere og køb ABF håndbogen på > publikationer > ABF håndbogen Kom med den gode historie På redaktionen vil vi gerne skrive om de mange sjove og spændende aktiviteter og initiativer, der sættes i gang i foreningerne - fx et loppemarkedet, en filmaften eller en ny måde at genanvende regnvand på. Har du en god idé eller historie til en artikel, så send en mail til redaktionen på abf@abf-rep.dk. Deadline for redaktionelt stof til ABFnyt 2013 er: 1. marts modtages i uge juli modtages i uge oktober modtages i uge 46. nyt nr. 4 november 2012 ABF sætter fodaftryk på fremtidens energirenovering Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard (R) har inviteret ABF og en bred gruppe af interessenter til at indgå i et netværk om energirenovering. Netværksgruppens formål er at udvikle og beskrive forslag til initiativer til energirenovering af blandt andet andelsboliger. Netværkets arbejde skal indgå i Regeringens energirenoveringsstrategi, som forventes fremlagt i 2013/2014. Strategien vil udgøre et væsentligt pejlemærke for den bygningsrenovering, der skal ske af den danske bygningsmasse (herunder af andelsboligerne) frem til Maj 2013 afleverer netværket et initiativkatalog til ministeren om, hvordan fremtidens energirenovering i Danmark bør se ud. Læs mere på > Nyheder ( ) tema RENTEKRIG Bogbytteri

19 Synliggør jeres forening gennem ABF ABF er delt op i elleve lokale kredse, som har deres egen underside på abf-rep.dk. Har jeres forening en hjemmeside, er det muligt at få et link på ABF s hjemmeside under den kreds, som I tilhører. Et link kan skabe større synlighed af jeres forening; fx i forbindelse med et salg eller det kan være med til at skabe lokale netværk, som kan bruges til erfaringsudveksling. Foreningens bog ABF har udarbejdet Foreningens bog, hvor I kan samle viden om foreningen, så alle andelshavere har nem og ubesværet adgang til vigtige informationer. Bogen kan derudover bruges i forbindelse med salg, når potentielle købere ønsker information om foreningen. Foreningens bog er en skrivbar PDF-fil, som bestyrelsen kan downloade på vores hjemmeside, udfylde og derefter printe eller videresende elektronisk. Download Foreningens bog på > Publikationer Politisk indflydelse Efter pres fra ABF ændrer Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard (R) sin strategi i forbindelse med et lovforslag om støtte til solceller. Ministerens kovending betyder, at reglerne om nettoafregning kan anvendes af både privatpersoner og andelsboligforeninger. I ABF er der tilfredshed med ministerens udmelding, som kan få stor betydning for foreningers lyst til at investere i et fælles solcelleanlæg. Læs mere på > Organisation > Kredse - Jeg er tilfreds med den indflydelse, som ABF har haft på lovforslaget og glæder mig over, at foreningerne får mulighed for at etablere fællesanlæg til både fælles og individuelt forbrug, udtaler ABF s direktør, Jan Hansen. Læs mere på > Nyheder ( ) A r k i t e k t u r + e n e r g i AIGRUPPEN YDER TEKNISK RÅDGIVNING VEDRØRENDE: Tag og tagterrasser Facader og vinduer Trapper Badeværelser Gårdanlæg Tilstandsrapporter Energi og bæredygtige tiltag PCB, bly, og asbest undersøgelser l Refshalevej 147 l 1432 København K l tel.: l Vi forener arkitektur og energi

20 kalender Se flere kurser og arrangementer på > aktiviteter her tilmelder du dig også Nye solcelleregler Dato: Tjek abf-rep.dk TID: Kl STED: Over hele landet Pris: Gratis ABF afholder ny runde af arrangementer om nye solcelleregler. Med nye regler for opsætning og afregning af solceller er de hidtidige økonomiske forudsætninger for investering i solceller blevet ændret. Det vil dog stadigt være muligt for boligforeninger at få fornuftig økonomi i solcelleanlæg ved større fællesanlæg. Vi har inviteret Energitjenesten til at fortælle om: De nye regler for afregning og opsætning af solceller Muligheder for investering i solcelleanlæg i boligforeninger Organisering af el-regnskabet med fordeling af indtægter og udgifter Skab besparelser Dato: Tjek abf-rep.dk TID: Kl STED: Over hele landet Pris: Gratis Mange andelsboligforeninger oplever stigende udgifter til forsikringer, administration og forbrug. Presset på budgettet og den månedlige boligafgift kan desuden blive forøget af stigende finansieringsomkostninger. ABF inviterer derfor til et fyraftensmøde om, hvordan I kan granske foreningens udgifter og vurdere, hvor der er besparelsesmuligheder. Arrangementet er en god lejlighed til at udveksle erfaringer med andre foreninger og få ideer til, hvordan I kan skabe besparelser i jeres forening. Aftenens oplægsholder er ABF s direktør, Jan Hansen. Det er en god idé også at deltage i dette arrangement, hvis du deltog i et af ABF s tilsvarende arrangementer september-november 2012 om de daværende regler, så du er opdateret. 20 ABFnyt