Kampen om kampflyene. Af professor Bertel Heurlin, Københavns Universitet. Kampfly i en ny verdensorden
|
|
- Olivia Marcussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kampen om kampflyene Af professor Bertel Heurlin, Københavns Universitet Forsvarskommissionen skal i foråret 2009 aflevere en beretning, som bl.a. skal tage stilling til, hvorvidt forsvarets nuværende F-16 fly skal erstattes og i givet fald med hvilke fly. Hvis der skal købes nye fly, er det en investering på måske op til 90 mia. kr. Der er en reel mulighed for, at beslutningen udskydes, og at forsvaret må indstille sig på færre kampfly. De danske F-16 fly skal udfases inden 2020 pga. nedslidning. Tre producenter af kampfly kæmper om at få ordren på nye fly, nemlig Lockheed Martin, som producerer Joint Strike Fighter, F-35, Boeing som producerer F-18 Super Hornet og endelig SAAB med Gripen kampfly. Den endelige beslutning bliver truffet i forbindelse med indgåelse af et kommende forsvarsforlig i midten af Forsvaret er økonomisk trængt og en løsning kunne derfor meget vel være, at man udskyder nyanskaffelse og satser på levetidsforlængelse af de eksisterende fly, og på sigt skærer flystyrken ned til kun at omfatte 24 operative fly (mod de nuværende 48). Det giver rum til en styrkelse af hæren og en fastholdelse af søværnet inden for et uændret budget. Kampfly i en ny verdensorden Hvorfor skal vi overhovedet have kampfly i en ny verdensorden med nye former for krige, nye trusler, nye strategier, nyt materiel? Er det ikke ude af trit med den virkelighed, vi lever i? Kampfly spiller i dag en aftagende rolle, ikke mindst for Danmark. Det er almindeligt anerkendt, at Danmark har en sikkerhed og tryghed uden fortilfælde. At der ikke er nogen konventionel militær trussel mod landet, og at der ikke vil være en sådan trussel i overskuelig fremtid. Så hvad skal vi med kampfly? Der er én national opgave tilbage for kampfly i det nye modificerede trusselsbillede for Danmark: Sikring af luftrummet gennem afvisningsberedskab. De væsentligste opgaver ligger imidlertid i de internationale indsatser. Der kan skelnes mellem tre typer opgaver: Væbnet stabilisering, væbnet diplomati og væbnet konflikt. Grænserne mellem typerne vil ofte være flydende. Stabiliseringsmissioner har som formål at skabe muligheder for, at et udsat samfund kan blive stabilt og retfærdigt. Ustabile og fejlslagne stater udgør et problem for international fred og sikkerhed. Der skal skabes nye og bedre samfund. Danmark har deltaget i stabiliseringsoperationer i Eksjugoslavien, Irak og Afghanistan. Luftmagt skaber tillid og tryghed. Derved lettes de civile myndigheders muligheder for at gennemføre stabiliseringsprocesserne. Væbnet diplomati er anvendelsen af kampfly som et politisk våben. Man demonstrerer magt, og man kommunikerer trusler. Her er kampfly effektive, troværdige og hurtige. I denne sammenhæng har Danmark endnu ikke brugt kampfly. Danmark deltog ganske vist i 1998 i operationen Desert Fox, som ved trusler og bombninger skulle tvinge den irakiske regering til at opfylde FNvåbeninspektørernes krav, men vi bidrog med en C-130 Herkules transportmaskine. Ved væbnet konflikt anvender man flystyrkerne strategisk for at ramme fjendens evne til at fungere. Operation Allied Force i 1999 mod Serbien er det oplagte eksempel. Formålet var gennem alvorlig militær svækkelse af regimet at forhindre folkemord i Kosovo. Danske F-16 fly blev anvendt som en offensiv strategisk del af denne væbnede konflikt. Der er her en forskel til den brug af
2 fly, som er set i Afghanistan, hvor danske fly er brugt til taktisk støtte af landstyrker. På grund af den strategiske rolle kan man,hævde, at F-16 flyene i Operation Allied Force, selv om de kun patruljerede, var mere i krig end flyene over Afghanistan, som dog kastede bomber. Som det fremgår af ovenstående, er der også i det nye trusselsbillede et internationalt behov for kampfly. Men er det klogt at satse på kampfly i en situation, hvor man nu for alvor skal prioritere i det danske forsvar? Skal Danmark også i fremtiden have kampfly? Svaret kunne være nej. Nej fordi man kunne satse på øget specialisering og overdrage kampflyrollen til andre lande og selv satse på søværnet og hæren. Danske flystyrker vil normalt aldrig operere alene, men i en integreret alliance eller koalition. Så de to andre værn vil normalt ikke være afhængig af dansk flystøtte. Selv det nationale afvisningsberedskab kunne overlades til allierede, som fx Belgien har gjort det. De baltiske lande har også i perioder overladt suverænitetshåndhævelsen til andre lande, fx Danmark. Det kan ses som en praktisk foranstaltning og ikke noget, der svækker den nationale suverænitet. Svaret kunne også være nej, fordi man i stedet kunne satse på det, der virkelig er brug for i internationale operationer nemlig transportfly for at føre forsyninger og personel frem og transporthelikoptere, som umiddelbart kunne integreres i kamphandlinger på jorden. Det er en almindelig opfattelse, at der er overskud af kampfly fx i NATOalliancen. Mange kampfly kan ses som en reminiscens fra den kolde krig, hvor antallet af kampfly blev opfattet som en central del af den militære balance. Svaret kunne også være nej, hvis man ser på den teknologiske udvikling. Her er der meget, der tyder på, at fremtidens kampfly bliver markant anderledes end kampflyet i dag. Det traditionelle kampfly kan blive forældet. Det førerløse fly, UAV, som allerede indgår som en central del af det amerikanske og fx også det israelske flyvevåben kunne blive fremtiden. Fordelene er mange: Piloter er ekstremt dyre at uddanne, og der er mangel på dem; UAV er teknologisk avancerede og udstyret med ultrapræcise våbensystemer, og tab af menneskeliv kan undgås. Så hvorfor ikke skip a generation of weapons? Og endelig kunne svaret være nej, fordi det danske forsvar ikke længere hænger sammen økonomisk. Anskaffelse af nye kampfly er en kæmpeinvestering. Der tales om udgifter som med hele det logistiske netværk kan være mellem 60 og 90 milliarder kroner. 1 Generelt stilles der alt for høje ambitioner til alle tre værn: Regering og folketing ønsker, at forsvaret skal kunne stille med indsatsklare, veludrustede og effektive styrker til internationale operationer af høj militær intensitet. Det gælder alle tre værn. Denne målsætning og kravet om, at vi konstant skal have soldater - eller kapaciteter svarende til ude i internationale operationer holder ikke, hvis forsvarsudgifterne skal holdes i ro. Et af de tre værn skal bøde. Det kunne være flyvevåbnet, netop fordi det står over for voldsomme investeringer. Skal Danmark have kampfly? Svaret er ja, hvis man ser ud over det eksisterende politiske landskab. Her er diskursen, at kampfly er nødvendige, for at Danmark skal kunne udfylde forsvarets to nye søjler: Internationale operationer og samfundsberedskabet. Nationalt for at kunne opretholde afvisningsberedskab med egne styrker. Og internationalt fordi kampfly er den våbenplatform, der kan dække både væbnet stabilisering, væbnet diplomati og væbnet konflikt. F-16 Danmarks bedste kampfly nogensinde De første F-16 Fighting Falcon fly blev anskaffet i I alt er det blevet til 77 fly. 9 fly er havareret, og 6 er udfaset. De 60 fly i hangar, et antal som trinvis reduceres, giver 48 operative kampfly. F-16 er et såkaldt multi-rolle kampfly, som kan deltage i luft- 1 Hvad skal vi med kampfly? Af Julie Rademacher og Jens Chr. Lund, Berlingke Tidende,
3 kamp, angribe overflademål, inspicere luftrummet over Danmark og afvise ubudne gæster. Det kan kort sagt gennemføre stort set alle de typer luftoperationer, som et kampfly skal kunne. Som fast opgave er der altid to F-16 fly i afvisningsberedskab. De kan sættes ind i løbet af 5-15 minutter. Der skal ligeledes være et fly på kontinuerligt beredskab til indsættelse i forbindelse med fotoopgaver. For at kunne have ét fly i beredskab skal der være mindst yderligere to til rådighed. Herudover vil Danmark kunne stille med op til otte fly til rådighed for NRF- NATO Reaction Force. Flyene er så komplicerede, at de ofte skal repareres, vedligeholdes og ikke mindst opdateres på det teknologiske og våbenmæssige område. Det betyder, at det kræver et minimumsantal fly (måske stk.), hvis man skal kunne kalde sig en kampflynation. For at forstå problematikken omkring kampfly som i øvrigt gælder for de fleste militærfly er det vigtigt at vide, at et fly ikke er et fly. Det er et netværk. For at et fly kan operere kræves højt uddannede piloter i passende antal, tilsvarende højtuddannede teknikere, kommando- og kontrolsystemer, særdeles omfattende logistik, avancerede våbensystemer, flybaser og ikke mindst en vedvarende og særdeles omfattende strøm af informationer. Der er tale om et omfattende og komplekst netværk, hvor der bag hvert enkelt fly og bag hver pilot i realiteten står op til et trecifret antal personer. Så det at anskaffe et fly er også at anskaffe den samlede pakke, som udgør netværket. Det omfatter ikke mindst flyets rolle som våbenplatform: Hvilke offensive våben kan det udstyres med (bomber, missiler og skyts), og hvilke defensive systemer skal følge med. Den samlede pakke skal også kunne løse to vigtige opgaver, nemlig det at kunne udføre joint operationer, det vil sige operationer, som direkte er integreret i andre værns (hærens og søværnets) operationer, og så det at kunne udføre combined operationer, det vil sige operationer, som udføres sammen med andre staters væbnede styrker tilhørende samme alliance eller koalition. For et lille land som Danmark, hvis væbnede styrker for overhovedet at give mening i den eksisterende verdensorden nødvendigvis må være dybt integreret med militære partnere, er både jointness og combinedness af afgørende betydning. Det er et vigtigt parameter, når der skal anskaffes fly. Vi er dybt afhængige af partnerne. Selvom integration er meget vigtig, er der ingen tvivl om, at Danmarks handlefrihed er øget efter den kolde krig. Verden er blevet mere åben og mindre forudsigelig. Vi har fået udpræget valgfrihed. Under den kolde krig var dansk forsvar primært af symbolsk karakter. Der var en klart defineret fjende, klart definerede strategier mod objektivt konstaterbare trusler. Med fravær af traditionelle, konventionelle militære trusler, hvor risici for krige mellem stater nærmest er forsvundet, og hvor truslerne mod Danmark er uberegnelige og primært af ikke-militær karakter, står landet nu med et forsvar, som primært er beregnet på internationale militære operationer. Det er operationer, som besluttes af det internationale samfund, og hvor Danmark kan byde ind og vælge til eller fra. Forsvaret består nu af to adskilte dele: Den internationale del (de deployerbare styrker) og den nationale del (totalforsvaret), som er samfundets samlede krise- og katastrofeberedskab. Der eksisterer i realiteten ikke mere noget operativt territorialforsvar. Terrortrusler og katastrofetrusler skal ikke imødegås af forsvaret. Det er først og fremmest politiets opgave. Tre kandidater som fremtidens kampfly Det er regeringen og folketinget, som træffer beslutning om det fremtidige flyvalg. Selvom det er en kæmpe investering, er den store demokratiske debat udeblevet. Problemet er særdeles komplekst. Ikke mindst er det problematisk at træffe afgørelser, som rækker 40 år frem i tiden. Forsvarskommissionen kan komme med anbefalinger. Men det er forligspartierne, der i sidste instans træffer beslutning i forbindelse med forsvarsforliget, som sandsynligvis indgås i sommeren
4 Der er tre kandidater til afløseren for F-16. Forsvarets ledelse har lige besøgt de tre flyproducenter. Man har været i Ft. Worth, Texas, hos Lockheed Martin, som producerer fremtidsflyet Joint Strike Fighter, F-35. Lockheed Martin har i øvrigt også produceret F-16. JSF ser umiddelbart ud til at være favorit. Der er allerede fra dansk side investeret 1,5 milliard kroner i udviklingssamarbejde. En række allierede lande står på listen som mulige aftagere. JSF findes i prototype, men er ikke endeligt udviklet. Projektet blev søsat i 1990 erne, og JSF skulle oprindeligt lanceres som det nye verdenskampfly med et forventet salg på Dette tal er nu væsentligt reduceret. Behovet for kampfly i den nye verdensorden er dalende. Prisen var dengang 25 millioner dollar pr. stk. Nu er der mindst tale om en fordobling, selv om prisen 40 millioner har været nævnt i forhandlingerne. Forsvarsledelsens næste besøg var hos Boeing i St. Louis, Missouri, som har tilbudt F- 18 Super Hornet. Flyet anvendes i den amerikanske flåde, og en række NATO-lande og fx Finland har F-18. Flyet kan betragtes som en hyldevare, altså et fuldt udviklet fly, hvis evner og muligheder er helt igennem oplyste. Hvis Danmark køber flyet, har Boeing forpligtet sig til modkøb svarende til værdien af flyene, anslået 20 milliarder kr. 2 Forsvarsledelsens sidste besøg var i Linköping i Sverige, hvor SAAB s flyfabrikker ligger. Præsentationen var her den nyeste generation af Gripen kampfly, Gripen Next Generation. Tjekkiet og Ungarn benytter sig for tiden af Gripen. En mulig køber var indtil for nylig også Norge, men selvom meget tidligere har peget på et norsk valg af Gripen, så har de netop besluttet sig for køb af JSF. SAAB har meddelt, at man vil forpligte sig til modkøb over 100 pct. Men i sidste øjeblik fik Norge et økonomisk tilbud fra Lockheed Martin, som tilsyneladende slog alle rekorder. Det var an offer they could not refuse. Det har placeret SAAB i en meget vanskelig situation. Der var satset meget på Norge. Nu må også Sverige overveje, om SAAB købet til det svenske forsvar er realistisk. 2 Jens Bertelsen i Børsen, JSF er favorit Med den norske beslutning synes et dansk køb af JSF at være rykket væsentlig nærmere. Men der er fortsat en anden nærliggende mulighed, nemlig at politikerne beslutter at udskyde afgørelsen. F-16 har vist sig at være det bedste kampfly, Danmark nogensinde har haft. Store dele af flyflåden er fuldt moderniseret og opdateret. F-16 er stadigvæk et fly, som sælges. 24 lande har F-16 i dag. Chile, Grækenland, Israel og Polen køber flere. Senest overvejer Indien at købe et stort antal fly. Det danske F-16-fly skal imidlertid udfases inden 2020 pga. nedslidning. Men ikke mange i forsvaret forestiller sig, at et erstatningskøb vil omfatte lige så mange fly, som man har nu. Et godt bud kunne være halvdelen, eller mindre. Så antallet af nyanskaffede fly står til at blive væsentligt skåret ned. Den øvelse kunne man allerede begynde på nu uden at anskaffe nye. Modellen kunne være at udskyde nyanskaffelse og satse på levetidsforlængelse, men i bevidstheden om, at flystyrken fremover kun skulle omfatte 24 fly. Halvdelen af de nuværende fly kunne afhændes eller udfases; eller man kunne anvende halvdelen af flyene på skift og derved opnå levetidsforlængelse. Ved at få forsvarsudgifterne til at hænge sammen med et budget, som stort set skulle være på samme størrelse som det nuværende, kunne man redde et forsvarsforlig i land. Et sådant forlig kunne styrke hæren og fastholde søværnet på nuværende størrelse og videreføre et reduceret flyvevåben. Forudsætning skulle være, at man beholdt F- 16-flyene i en række år endnu. Men kravet måtte da være ikke at beholde alle fly: Der skulle ske en forudinddragelse af den kommende, uundgåelige reduktion ved nyanskaffelse med op til en halvering af antallet af kampfly. Det ville kunne give det økonomiske råderum, som kunne bibeholde de øvrige ambitiøse mål for det danske forsvar. Den skitserede udvikling vil gøre ondt på dele af forsvaret, og den kunne være problematisk for nogle partier. Men den ville kunne få det nuværende forsvar til at hænge sammen økonomisk. 4
5 En anden mindre effektiv løsning kunne være at undgå halveringen og finde en tilpasningsmodel, som blot peger på en generel udskydelse af erstatningskøbet kombineret med en trinvis udfasning af færre fly end halvdelen. Hvis du vil vide mere: Bertel Heurlin: Riget, Magten og Militæret, Aarhus Universitetsforlag 2004 Bertel Heurlin (red.) Nationen eller Verden. De nordiske landes forsvar i dag, Jurist og Økonomforbundets Forlag Mikkel Vedby Rasmussen og Henrik Ø. Breitenbauch: Danmarks behov for kampfly. DIMS, Dansk Institut for Militære Studier Forsvarskommissionen af 2008: Hjemmesiden for Dansk Institut for Militære Studier: Forsvarskommandoens hjemmeside: Om forfatteren: Bertel Heurlin er Jean Monnet Professor i Europæisk Sikkerhed og Integration ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han er cand. mag. i historie og tysk. Bertel er formand for Styringsrådet for Dansk Institut for Militære Studier (DIMS) og Co-Chairman for COMER, Copenhagen Middle East Research Project. Han er medlem af bestyrelsen for ECMI, European Centre for Minority Issues og Forsvarskommissionen af Tidligere var han forskningschef for DUPI, Dansk Udenrigspolitisk Institut. Han har skrevet eller redigeret 50 bøger om det internationale system, strategi, forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitik, om USSR/Rusland, Europa, Mellemøsten, Kina, de nordiske lande og Danmark, og han er forfatter til et par hundrede artikler og kapitler inden for de samme områder. Artiklen er publiceret den 29. november
Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden
Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav
Læs mereEEAW. EPAF Expeditionary Air Wing. Europæisk kampflysamarbejde
EEAW EPAF Expeditionary Air Wing Europæisk kampflysamarbejde Tekst: Georg Ask Lunden Jensen, Flyvertaktisk Kommando. Fotos: Flyvevåbnets Fototjeneste. EEAW i aktion Flyvertaktisk Kommando DK-7470 Karup
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Marts 2009
Beretning til Statsrevisorerne om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly Marts 2009 BERETNING OM BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR ET EVENTUELT KØB AF NYE KAMPFLY i Indholdsfortegnelse I. Introduktion
Læs mereSikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik
Læs mereBESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY
NOTAT BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY Indledning De danske F-16 fly planlægges pt. anvendt indtil ca. 2020, hvorefter de knap 40 år gamle fly vil være nedslidte og teknologisk
Læs mereTak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.
Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder
Læs mereDanmarks behov for kampfly
Mikkel Vedby Rasmussen og Henrik Ø. Breitenbauch Danmarks behov for kampfly En strategisk analyse af det fremtidige behov for danske kampfly Danmarks behov for kampfly Dansk Institut for Militære Studier
Læs mereKampfly - Regeringens indstilling
Kampfly - Regeringens indstilling Typevalg: Regeringen har på baggrund af grundige analyser besluttet at pege på F-35 Joint Strike Fighter som det kampfly, der skal erstatte F-16. Vurderingskriterier:
Læs mereOffentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009
Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Grundlaget for kommissionens arbejde Kommissionens opgave: Bidrage til at forberede politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter
Læs mereMIG-21 Dette fly er et MIG-21. Dette fly er fra Rusland. Det er et kamp-fly. MIG-21 er med i krig. Det er et rus-sisk kamp-fly. Det før-ste MIG-21
MIG-21 Dette fly er et MIG-21. Dette fly er fra Rusland. Det er et kamp-fly. MIG-21 er med i krig. Det er et rus-sisk kamp-fly. Det før-ste MIG-21 fly blev lavet i 1956. I 1985 holdt man op med at lave
Læs mereSikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian
Læs mereNYHEDSBREV JANUAR. Damarks største forsvars-, beredskabsog. sikkerhedspolitiske organisation
NYHEDSBREV JANUAR Damarks største forsvars-, beredskabsog sikkerhedspolitiske organisation Det forestående forsvarsforlig, som skal gælde fra 2018 og frem, bliver utvivlsomt det vigtigste for Danmark i
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mereBeslutning i det danske folketing den 14. december 2001:
KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske
Læs mereFormanden: Den første, der får ordet, er ordføreren for forespørgerne, hr. Holger K. Nielsen, for begrundelse. Begrundelse
1) Forespørgsel nr. F 4: Forespørgsel til forsvarsministeren [om køb af kampfly]: Hvad kan regeringen oplyse om planerne vedrørende køb af nye kampfly i lyset af rapporten fra Dansk Institut for Militære
Læs merePerspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh
Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk
Læs mereDen nationale forsvarsindustrielle strategi
27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.
Læs mereÅrlig status for industrisamarbejde med udenlandske leverandører til Forsvaret
2. oktober 28 Sag 7/859 /ssi/frn/-ebst Årlig status for industrisamarbejde med udenlandske leverandører til Forsvaret 1. Resumé Der er pt. 32 udenlandske leverandører af forsvarsmateriel, som er forpligtet
Læs merePå vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014
- Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen
Læs mereSAMMENFATNING. Kampflykandidaterne De tre kampflykandidater, der indgår i den danske typevalgsproces,
Formål Formålet med dette beslutningsgrundlag er at præsentere Nyt Kampfly Programs evalueringsresultater for de tre kampflykandidater, der indgår i det danske typevalg. Det følger af den politiske aftale
Læs mereRegeringens indstilling af F-35 som forsvarets nye kampfly
Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del Bilag 134 Offentligt Center for Militære Studier, Institut for Statskundskab Regeringens indstilling af F-35 som forsvarets nye kampfly Henrik Breitenbauch, ph.d. Centerleder,
Læs mereEr F-35 det rigtige valg til Danmarks forsvarspolitiske behov?
Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del Bilag 134 Offentligt Er F-35 det rigtige valg til Danmarks forsvarspolitiske behov? FOU-høring 25. maj 2016 Jacob Barfoed, PhD, major Forsvarsakademiet 1 Overblik Er
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereTrusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien
25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram
Læs mereBaggrund. Udkast til svar:
Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.
Læs mereForsvarets. mission og vision
Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen
Læs mereUniversity of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version
Læs mereRadikale principper for forsvarspolitikken
Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind
Læs mereSocialdemokratiets Forsvarspolitik
Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse
Læs mereDansk diplomati og forsvar i en brydningstid. Udredning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, maj 2016
Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid Udredning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, maj 2016 Brydningstid: tid med uro og omskiftelser Hvordan placerer vi bedst Danmark i en omskiftelig
Læs mereSikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2017
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2017 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Mikkel
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R. Mio. kr. 160 Freds- og Stabiliseringsfonden 140 120 100 80 60 40 20 0 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Mio.
Læs mereULVE, FÅR OG VOGTERE 2
Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelse af en eventuel undersøgelse af anskaffelse af nye kampfly. November 2007
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelse af en eventuel undersøgelse af anskaffelse af nye kampfly November 2007 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelse af en eventuel
Læs mereEn friere og rigere verden
En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.
Læs mereF-35 Industrisamarbejde
F-35 Industrisamarbejde Generalmajor Henrik R. Lundstein, Programdirektør, F-35 Kampfly Program Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) 22. august 2019 Punkter F-35 Partnerskabet og det
Læs mereIDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen
IDA Symposium Arktiske udfordringer Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet Kim Jesper Jørgensen Agenda Arktis set fra Rigsfællesskabet Muligheder og udfordringer Regeringens politik Forsvarsministeriets
Læs mereFORSVARSMINISTERENS RADGIVNINGS- OG. Notat vedrørende økonomiske aspekter. følge af.den teknologiske udvikling.
FORSVARSMINISTERENS RADGIVNINGS- OG ANALYSEGRUPPE 28 A~R 1989 Notat vedrørende økonomiske aspekter som følge af.den teknologiske udvikling. Ref. : Nota t vedr. "Den forven tede t eknolog i ske udvikling
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereSamrådsspørgsmål X, Y og Z stillet af Troels Lund Poulsen (V).
Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 130 Offentligt Samrådsspørgsmål X, Y og Z stillet af Troels Lund Poulsen (V). Besvarelse Spørgsmål X: Jeg vil starte med at besvare samrådsspørgsmål X, hvor
Læs mereEfterretningsmæssig risikovurdering 2006
Efterretningsmæssig risikovurdering 2006 Kastellet 30-2100 København Ø Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: fe@fe-mail.dk Nr.: 350.460-02100 Dato: 4. december 2006 (Bedes anført
Læs mereKronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan?
lu k vin due t Offe n tliggjort 2 9. a pril 2 0 0 4 0 3 : 0 0 Kronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan? Af Jørn Olesen, kontreadmiral, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste De
Læs mereDen udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?
Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereTALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition
TALEPUNKTER Til: Udenrigsministeren J.nr.: 6.B.42.a. Fra: Dato: 17. april 2008 Emne: Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition Folketingets udenrigsudvalgs samrådsspørgsmål C:
Læs mereC E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Læren fra F-16. Gary Schaub, jr.
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Læren fra F-16 Gary Schaub, jr. Maj 2016 Denne rapport er en del af Center for Militære Studiers forskningsbaserede
Læs mere01 Nov - 07 Nov Poll results
Folkehøring om fremtidens EU 01 Nov - 07 Nov 2018 Poll results Afstemning Table of contents Afstemning (1/12) Klima og miljø: Hvilket af følgende udsagn er vigtigst for dig? Du må kun vælge et udsagn.
Læs mereStudieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING. Version
Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING Version 26112015 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Kontrol og Varslingsuddannelsens formål... 3 3. Kontrol og varslingsuddannelsens
Læs mere17. september Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø
17. september 2018 Årlig status for industrisamarbejde med udenlandske leverandører til Forsvaret for 2017 samt for Industripartnerskabet for forsvarsrelateret eksport til USA 1. Resumé Udenlandske leverandører
Læs mere[Redegørelse for samarbejdet mellem den danske styrke i Irak og den irakiske regeringshær.]
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 43 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Talepunkt til brug for Forsvarsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål A, Forsvarsudvalget, den 19. november 2015
Læs mereRetsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereIntervention i Syrien
Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?
Læs mereMål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018
Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 4 Den koncernfælles mission og vision... 4 Det strategiske målbillede... 4 2.1. Strategiske
Læs mereMangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge
Som bekendt skiftede regeringsmagten hænder ved seneste folketingsvalg, hvilket betød overdragelse af landets ministerier til den nye regering. Især tre ministerier har Folk & Sikkerheds interesse, nemlig
Læs mereVIDEN OM ARKÆOLOGI & HISTORIE
VIDEN OM ARKÆOLOGI & HISTORIE Arkæologiske udgravninger Fund fra samlingerne Registrering af fortidsminder Fredede fortidsminder Artikler om arkæologi & historie Søg ARKÆOLOGISKE UDGRAVNINGER Fra hjemmesiden:
Læs mereHærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.
Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles
Læs mereAlliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte
Læs mereDANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV
DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV Af Kontreadmiral Nils Wang Artiklen er skrevet med afsæt i den tale, som forfatteren holdt ved åbningen af konferencen Seapower.dk., som Søe-Lieutenant-Selskabet
Læs mereTale Tamilernes mindefest Herning november 2014
Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Læs mereFinanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje
Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til
Læs mereATLANT BRIEF. NATO s 2-procentkrav og Danmarks forsvarsbudget. Professor Mikkel Vedby Rasmussen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
ATLANT BRIEF NATO s 2-procentkrav og Danmarks forsvarsbudget Professor Mikkel Vedby Rasmussen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Anbefalinger Atlantsammenslutningen og Mikkel Vedby Rasmussen
Læs mereAtlant Brief. Forsvarsforliget genåbnet - mulige prioriteringer. Af Lars Bangert Struwe
Atlant Brief Forsvarsforliget genåbnet - mulige prioriteringer Af Lars Bangert Struwe Februar 2019 Introduktion Forsvarsforliget blev genåbnet for at forøge forsvarsbudgettet og leve op til Wales-topmødets
Læs mereFORSVARSMINISTEREN. 15. marts 2012
Folketingsmedlem Troels Lund Poulsen Folketingsmedlem Bjarne Laustsen Folketingsmedlem Marie Krarup Folketingsmedlem Zenia Stampe Folketingsmedlem Holger K. Nielsen Folketingsmedlem Villum Christensen
Læs mereSituations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan
Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan
Læs mereKerneopgaver Henrik Stevnsborg
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 59 Offentligt Kerneopgaver Henrik Stevnsborg Politiet skal opretholde tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Det siger Politiloven. Loven siger
Læs mere... en del af dit professionelle netværk
TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark
Læs mereBekendtgørelse af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.
LBK nr 582 af 24/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. november 2017 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2017/000334 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereComputer Network Operationer (CNO) -
Computer Network Operationer (CNO) - en ny dimension i moderne krigsførelse? John M. Foley, direktør og stifter af Center for Offentlig-Privat It- og Cybersikkerhed (COPITS). Offensiv Computer Network
Læs mereUdenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Læs mereOperative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser
Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser KONTREADMIRAL FINN HANSEN CHEF FOR UDVIKLINGS- OG KOORDINATIONSSTABEN VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO IDA SYMPOSIUM 8-11-2016 PRÆSENTATION
Læs mereTorstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide
Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige
Læs mereDen nationale forsvarsindustrielle strategi
1. juli 2014 Den nationale forsvarsindustrielle strategi Sammenfatning Trusler mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse. Det betyder, at Danmarks sikkerhed afhænger af fællesskabet
Læs mereREDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.
Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE
Læs mereINITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK
INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt
Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereNotat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereNu må regeringen beslutte, hvad den vil med forsvarsindustrien
Nu må regeringen beslutte, hvad den vil med forsvarsindustrien Dansk forsvarsindustri bidrager til, at det danske forsvar kan løse deres opgaver. Herigennem understøtter industrien varetagelsen af væsentlige
Læs mereEuropas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde
16. november ANALYSE Af Jens Troldborg & Sune Holm Pedersen Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde Aldrig før har Europas virksomheder haft så svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereBeretning. udvalgets virksomhed
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september
Læs mereJeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd:
Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg 2. maj 2012 Der blev den 20. april 2012 stillet to spørgsmål fra Forsvarsudvalget på foranledning af Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten (spørgsmål 217 og 218).
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereDanmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor
Danmark og NATO Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO NATO's ønsker til medlemslandenes. men er der reelt styrkemål det modsætningsforhold, og kapaciteter. som spørgsmålet
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereMål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018
Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018 11. december 2017 Indhold 1. Indledning... 1 2. Strategisk målbillede 2018... 2 3. Mål for 2018... 4 4. Opfølgning... 7 5. Påtegning... 8 1. Indledning
Læs mere