Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi"

Transkript

1 Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology August 2012

2 1.1. Formål Omfang Mål for læringsudbytte Titel Fællesdel (30 ECTS) Studieretningsdel (30 ECTS) Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 1. semester Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) Statistisk forsøgsplanlægning (5 ECTS) Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 2. semester Organisk kemi (5 ECTS) Kemisk analyseteknik (5 ECTS) Cellebiologi (5 ECTS) Bioproduktion (5 ECTS) Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) Fødevareteknologi 1 (5 ECTS) Fødevareteknologi 2 (5 ECTS) Fødevaremikrobiologi (5 ECTS) Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) Arbejdsmiljø og risikostyring (5 ECTS) Kalibreringssystemer og systematisk vedligehold (5 ECTS) Ressourcestyring (5 ECTS) Bygning af pilotanlæg (5 ECTS) Indkøring af pilotanlæg (5 ECTS) Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 3. semester Bachelorprojekt (15 ECTS) i laboratorie-, fødevare- og Side 2 August 2012

3 6.1 Oversigt over prøver og eksamener Læringsmål og indhold for de valgfri uddannelseselementer Valgfag kemisk analyseteknik - 2. semester (5 ECTS) Valgfag i innovation Fra idé til produkt - 2. semester (5 ECTS) Valgfag design af pilotanlæg - 2. semester (5 ECTS) Krav til de involverede parter Studerendes pligt til at deltage i undervisningsforløbet i laboratorie-, fødevare- og Side 3 August 2012

4 DEL 1: FÆLLES DEL Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, kontrollere og udføre arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for laboratorie-, fødevare- og procesområdet. Uddannelsen skal endvidere i overensstemmelse med den teknologiske, videnskabelige og samfundsmæssige udvikling kvalificere den uddannede til selvstændigt at indgå i faglige og tværfaglige samarbejdsrelationer inden for det laboratorie-, fødevare- og procestekniske område, såvel nationalt som internationalt. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) og erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og (procesteknolog AK) er normeret til 90 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som skal opnåes i uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen BEK nr af 07/12/2009. Den uddannede har viden om fysiske og kemiske begreber, principper og deres anvendelse matematiske og statistiske begreber og teorier metoder og praksis inden for kommunikation produktions- og kvalitetsstyringssystemer anvendte statistiske modeller ved analyse- og forsøgsarbejde centrale videnskabsteoretiske begreber Den uddannede inden for studieretningen laboratorieteknologi har tillige viden om udvalgte kemiske reaktioner og industriel fremstilling af kemiske produkter kvalitative og kvantitative analytiske kemiske metoder membraner, organeller og funktioner i den pro- og eukaryote celle fermenteringsmetoder, produktionsorganismer og produkttyper den teoretiske baggrund for metoder til analyse af biomolekyler Den uddannede inden for studieretningen fødevareteknologi har tillige viden om fødevarers kvalitet og analysemetoder til bestemmelse heraf fødevarefremstilling og fødevareteknologisk udstyr fødevarebårne sygdomme, fordærvelsesorganismer, mikrobiologiske indikatorer og prøveudtagning hygiejnisk design og krav til rengøring af produktionsudstyr markeds- og forbrugerundersøgelser og patentering i laboratorie-, fødevare- og Side 4 August 2012

5 Den uddannede inden for studieretningen har tillige viden om arbejdsmiljøregler og metoder til forbedring af arbejdsmiljø systematisk industriel vedligehold måleusikkerhed, kalibrering, sporbarhed samt krav til måleteknik og måleudstyr metoder til kortlægning og nedsættelse af ressourceforbrug faser i kvalificering af pilotanlæg uddannelseskrav til personer, der opbygger delelementer i procesanlæg Den uddannede kan anvende matematisk, fysisk og kemisk viden til løsning af praktiske problemstillinger indsamle nødvendig viden til opstilling af forsøgsplaner og statistisk databehandling anvende grundlæggende værktøjer til kvalitets- og produktionsstyring formidle faglig viden mundtlig og skriftligt Den uddannede inden for studieretningen laboratorieteknologi kan tillige identificere og redegøre for kemiske reaktioner vurdere og begrunde valg af analysemetode samt pålidelighed af data opstille hypoteser og drage konklusioner ud fra eksperimentelle data vurdere og udarbejde løsningsforslag til problemstillinger inden for biologisk og kemisk laboratoriearbejde. Den uddannede inden for studieretningen fødevareteknologi kan tillige vurdere problemstillinger inden for fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed, planlægge og anvende praktiske analysemetoder til vurderingen anvende fødevareteknologiske enhedsoperationer samt vurdere de ændringer fødevarekomponenterne undergår ved forarbejdningen anvende udvalgte tilsætningsstoffer, herunder vurdere disses egenskaber begrunde udviklingen i en fermentering opstille og anvende kvalitetsstyringssystemer samt relevant lovgivning til sikring af fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet anvende innovative teknikker og metoder i et procesorienteret forløb fra idé til produkt Den uddannede inden for studieretningen kan tillige indsamle viden, udarbejde og revidere dokumenter vedrørende risikostyring og arbejdsmiljø opstille forsøgsplaner samt planer for systematisk vedligehold, og forsøg for operationel kvalificering opbygge og vedligeholde kalibreringssystemer anvende viden om metoder til kortlægning og nedsættelse af ressourceforbrug i praksis indsamle nødvendig viden om brugerkrav og omsætte brugerkrav til designspecifikationer fungere som daglig leder af pilotskala-byggeprojekter i laboratorie-, fødevare- og Side 5 August 2012

6 Den uddannede kan: selvstændigt kommunikere forsøg, resultater og vurderinger anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter selvstændigt stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden Den uddannede inden for studieretningen laboratorieteknologi kan tillige relatere teoretisk viden om kemiske reaktioner og analysetekniske metoder til praktisk udførelse reflektere over etiske problemstillinger i relation til laboratoriearbejde Den uddannede inden for studieretningen fødevareteknologi kan tillige vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler inden for fødevareområdet håndtere analyseresultater og metoder i forhold til indvirkning af produktions- og forarbejdningsprocesser på fødevarers kvalitet håndtere problemstillinger vedrørende valg af procesudstyr og tilsætningsstoffer håndtere og formidle problemstillinger vedrørende fødevarers sikkerhed og holdbarhed Den uddannede inden for studieretningen kan tillige stå for risikostyring af dele af produktionsanlæg, herunder medvirke ved arbejdsmiljøforbedringer i produktion stå for planlægning og gennemførelse af vedligeholdelsesaktiviteter på produktionsog måleudstyr stå for kortlægning af procesrelateret ressourceforbrug i forbindelse med design, opbygning og indkøring af pilotanlæg forestå kvalificering af pilotanlæg Den, der har gennemført og bestået uddannelsen, opnår titlen i laboratorie-, fødevare- og. Den engelske titel er Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology. uddannelsen er normeret til 1½ år, svarende til 90 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Uddannelsen består af en fællesdel (30 ECTS), en studieretningsdel (30 ECTS) samt et praktikophold (15 ECTS). Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt (15 ECTS). De første 2 semestre er hver af 20 ugers varighed og tilrettelægges som undervisning ved en akkrediteret uddannelsesinstitution. 3. semester tilrettelægges som praktik på 3 måneder og bachelorprojekt. i laboratorie-, fødevare- og Side 6 August 2012

7 Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) Statistisk forsøgsplanlægning (5 ECTS) Organisk kemi (5 ECTS) Kemisk Analyseteknik (5 ECTS) Cellebiologi (5 ECTS) Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Bioproduktion (5 ECTS) Valgfag i kemisk analyseteknik (5 ECTS) Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) Fødevareteknologi 1 (5 ECTS) Fødevareteknologi 2 (5 ECTS) Fødevaremikrobiologi (5 ECTS) Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) Valgfag i innovation fra idé til produkt (5 ECTS) Arbejdsmiljø og risikovurdering (5 ECTS) Kalibreringssystemer og systematisk vedligehold (5 ECTS) Ressourcestyring (5 ECTS) Bygning af pilotanlæg (5 ECTS) Indkøring af pilotanlæg (5 ECTS) Valgfag i design af pilotanlæg (5 ECTS) i laboratorie-, fødevare- og Side 7 August 2012

8 ) matematik, fysisk kemi, forsøgsplanlægning, videnskabsteori, virksomhedsforhold, samt kommunikation og formidling. Den uddannede har viden om fysiske og kemiske begreber, principper og deres anvendelse matematiske og statistiske begreber og teorier metoder og praksis inden for kommunikation produktions- og kvalitetsstyringssystemer anvendte statistiske modeller ved analyse- og forsøgsarbejde centrale videnskabsteoretiske begreber Den uddannede kan anvende matematisk, fysisk og kemisk viden til løsning af praktiske problemstillinger indsamle nødvendig viden til opstilling af forsøgsplaner og statistisk databehandling anvende grundlæggende værktøjer til kvalitets- og produktionsstyring formidle faglig viden mundtlig og skriftligt Den uddannede kan: selvstændigt kommunikere forsøg, resultater og vurderinger anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter selvstændigt stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden i laboratorie-, fødevare- og Side 8 August 2012

9 organisk kemi, kemisk analyseteknik, cellebiologi, analyse af biomolekyler og bioproduktion. viden om udvalgte kemiske reaktioner og industriel fremstilling af kemiske produkter kvalitative og kvantitative analytiske kemiske metoder membraner, organeller og funktioner i den pro- og eukaryote celle fermenteringsmetoder, produktionsorganismer og produkttyper den teoretiske baggrund for metoder til analyse af biomolekyler identificere og redegøre for kemiske reaktioner vurdere og begrunde valg af analysemetode samt pålidelighed af data opstille hypoteser og drage konklusioner ud fra eksperimentelle data vurdere og udarbejde løsningsforslag til problemstillinger inden for biologisk og kemisk laboratoriearbejde. relatere teoretisk viden om kemiske reaktioner og analysetekniske metoder til praktisk udførelse reflektere over etiske problemstillinger i relation til laboratoriearbejde i laboratorie-, fødevare- og Side 9 August 2012

10 fødevarekvalitet, kvalitetsmåling, fødevareteknologi, fødevaremikrobiologi, fødevaresikkerhed, lovgivning og innovation. viden om fødevarers kvalitet og analysemetoder til bestemmelse heraf fødevarefremstilling og fødevareteknologisk udstyr fødevarebårne sygdomme, fordærvelsesorganismer, mikrobiologiske indikatorer og prøveudtagning hygiejnisk design og krav til rengøring af produktionsudstyr markeds- og forbrugerundersøgelser og patentering vurdere problemstillinger inden for fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed, planlægge og anvende praktiske analysemetoder til vurderingen anvende fødevareteknologiske enhedsoperationer samt vurdere de ændringer fødevarekomponenterne undergår ved forarbejdningen anvende udvalgte tilsætningsstoffer, herunder vurdere disses egenskaber begrunde udviklingen i en fermentering opstille og anvende kvalitetsstyringssystemer samt relevant lovgivning til sikring af fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet anvende innovative teknikker og metoder i et procesorienteret forløb fra idé til produkt vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler inden for fødevareområdet håndtere analyseresultater og metoder i forhold til indvirkning af produktions- og forarbejdningsprocesser på fødevarers kvalitet håndtere problemstillinger vedrørende valg af procesudstyr og tilsætningsstoffer håndtere og formidle problemstillinger vedrørende fødevarers sikkerhed og holdbarhed i laboratorie-, fødevare- og Side 10 August 2012

11 arbejdsmiljø, risikovurdering, kalibreringssystemer, systematisk vedligehold, ressourcestyring, design af pilotanlæg, bygning af pilotanlæg og indkøring af pilotanlæg. vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler inden for fødevareområdet håndtere analyseresultater og metoder i forhold til indvirkning af produktions- og forarbejdningsprocesser på fødevarers kvalitet håndtere problemstillinger vedrørende valg af procesudstyr og tilsætningsstoffer håndtere og formidle problemstillinger vedrørende fødevarers sikkerhed og holdbarhed indsamle viden, udarbejde og revidere dokumenter vedrørende risikostyring og arbejdsmiljø opstille forsøgsplaner samt planer for systematisk vedligehold, og forsøg for operationel kvalificering opbygge og vedligeholde kalibreringssystemer anvende viden om metoder til kortlægning og nedsættelse af ressourceforbrug i praksis indsamle nødvendig viden om brugerkrav og omsætte brugerkrav til designspecifikationer fungere som daglig leder af pilotskala byggeprojekter stå for risikostyring af dele af produktionsanlæg, herunder medvirke ved arbejdsmiljøforbedringer i produktion stå for planlægning og gennemførelse af vedligeholdelsesaktiviteter på produktionsog måleudstyr stå for kortlægning af procesrelateret ressourceforbrug i forbindelse med design, opbygning og indkøring af pilotanlæg forestå kvalificering af pilotanlæg i laboratorie-, fødevare- og Side 11 August 2012

12 Uddannelsen omfatter obligatoriske uddannelseselementer, der har et samlet omfang på 30 ECTS-point. For hver studieretning er der desuden obligatoriske uddannelseselementer svarende til 25 ECTS-point. Matematik: Løsning og bearbejdning af relevante faglige ligninger og andre matematiske udtryk, differential- og integralregning, anvendelse af regneark. Fysisk kemi : Aktivitet som begreb, elektrokemi, reaktionskinetik, termodynamiske ligevægte forståelse for grundlæggende matematiske begreber og teorier forståelse for grundlæggende begreber inden for databehandling viden om regnearks opbygning og muligheder beskrive og vurdere simple problemstillinger inden for naturvidenskab vha. matematik opskrive, bearbejde og anvende simple matematiske modeller anvende regneark til løsning af matematiske problemstillinger viden om og forståelse for fysisk-kemiske begreber, principper og anvendelse anvende fysisk-kemisk håndbogslitteratur anvende den fysik-kemiske forståelse i forbindelse med læsning af original litteratur og metodeforskrifter anvende relevante teoretiske modeller til forudsigelse og forklaring af eksperimentelle data formidle fysisk-kemiske problemstillinger til andre i organisationen i laboratorie-, fødevare- og Side 12 August 2012

13 Organisationsstruktur - Klassiske og moderne organisationsformer. Organisationens samspil med omverdenen, herunder arbejdsmarkedsforhold, arbejdsmiljøforhold og lovpligtige krav til kvalitetssikring. Grupper og uformel struktur, organisationskultur, beslutningsprocesser, forandringsprocesser, Individet i organisationen, kommunikation i organisationer, Konfliktløsning og samarbejde, herunder roller, værdier, holdninger, motivation. Ledelsesopgaver viden om teorier og metoder indenfor klassiske og moderne organisationsformer viden om samspillet mellem organisationen og det omgivende samfund viden om og forståelse for behov, rammer for samt indhold i de forskellige former for kommunikation i virksomheden viden om ledelsesopgaver formidle problemstillinger og løsningsmodeller i organisationen, herunder konfliktløsning og samarbejde. vurdere principper for en organisations strukturelle opbygning samt beslutnings- og forandringsprocesser håndtere teoretiske og praktiske problemstillinger i forbindelse med beslutnings- og forandringsprocesser håndtere de faktorer, der har indflydelse på medarbejdertrivsel og samarbejde mellem individer i en organisation Produktionsstrategi og produktionsformer. Planlægning og styring i produktion, eksempler på koncepter og værktøjer herunder LEAN. Kvalitet som begreb og kvalitetsstyring generelt, herunder kvalitetsværktøjer. Kvalitetsstyringssystemer anvendt i produktion og laboratorier. Kvalitetssikringsprocedurer, herunder certificering, akkreditering og audits. Validering i laboratorie-, fødevare- og Side 13 August 2012

14 viden om delelementer i processen ved implementering af kvalitetsstyringssystemer viden om og forståelse for styringssystemer i produktionen og laboratorier anvende grundlæggende elementer i kvalitetsstyring og de mest anvendte kvalitetsstyringssystemer i produktion og laboratorier i praksis anvende validering som redskab i kvalitetssikring anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter og de tilhørende værktøjer i en praksisnær sammenhæng selvstændigt indgå i opbygning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer Grundlæggende teori inden for: Kommunikationsteori og kommunikationsmodeller Formidlingsteknikker, mundtlig og skriftlig, formidling af faglig viden i forskellige sammenhænge. Videnskabsteori, herunder introduktion til videnskabsteoretiske hovedretninger og paradigmer samt etik. Forskningsmetoder, herunder kvantitative og kvalitative forskningsmetoder samt IMRAD. Viden og informationssøgning, indsamling og bearbejdning af viden, herunder litteratursøgning. Kildekritik viden om centrale videnskabsteoretiske begreber viden om grundlæggende elementer i forskningsmetodik og etik viden om teori, metoder og praksis indenfor kommunikation formidle faglig viden forståeligt og klart anvende kommunikation hensigtsmæssigt i forhold til forskellige målgrupper foretage informationssøgning og kritisk anvendelse af kildemateriale opponere/give konstruktiv feed-back til andres arbejde anvende etisk analysemodel i laboratorie-, fødevare- og Side 14 August 2012

15 identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden. kommunikere faglige problemstillinger selvstændigt og i samarbejde med andre Grundlæggende statistik på normalfordelte variable, Statistiske analyser med hovedvægt på opstilling af hypoteser og resultat-vurdering. Forstyrrende parametre, randomisering af forsøg, usikkerhedsberegning, Begrebsafklaring. Opstilling af usikkerhedsbudget efter GUM-metoden, Forsøgsplanlægning. Forberedelse: Opgaveanalyse, reagenser/agenser, kvalitetssikring, sikkerhed, forsøgets faktorer og forstyrrende parametre, matematisk model. Forsøgsplaner: Hvilke målinger med hvilket måleudstyr, usikkerhed, forsøgsmatrice, oprydning efter forsøg, estimering af tidsforbrug, klargøring af dokumentation. Præsentation af resultater, projektstyring, Gantt-kort, opfølgning. viden om normalfordelte variable og statistiske testtyper på normalfordelte variable viden om delelementer i usikkerhedsberegning forståelse for god forsøgsplanlægning anvende hypoteser og drage konklusioner på statistiske tests på normal-fordelte variable anvende usikkerhedsbudget for måleresultater opstille forsøgsplaner i forbindelse med analyse- og forsøgsarbejde herunder indsamle nødvendig viden selvstændigt stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker selvstændigt opstille budgetter og planer for anvendelse af ressourcer i forbindelse med analyse- og forsøgsarbejde i laboratorie-, fødevare- og Side 15 August 2012

16 Anvendt statistik indenfor specialerne: statistisk Proces Control (SPC), Én-, to- og flersidet variansanalyse, blokforsøg, reducerede forsøgsplaner (screeningsforsøg), Lineær regressionsanalyse, tests i binomialfordeling (sensorisk analyse), tests i poissonfordeling (mikrobiologiske kimtal), ikke parametriske test. Kemometri. Statistisk forsøgsplanlægning - som i grundlæggende forsøgsplanlægning suppleret med: opstilling af hypotese, valg af forsøgsstruktur, dimensionering, metode til resultatbearbejdning. viden om anvendte statistiske modeller og tilhørende analyse- og forsøgsarbejde indenfor et bredt udsnit af studieretningsområderne viden om kemometri som værktøj til dataanalyse viden om og forståelse for anvendte statistiske modeller ved analyse-og forsøgsarbejde indenfor eget studieretningsområde viden om og forståelse for statistisk forsøgsplanlægning viden om opstilling af hypoteser, dimensionering af forsøg og tolkning af resultater medvirke ved valg af og anvendelse af tilgængeligt software til statistiske beregninger vurdere forsøgsresultater ud fra en statistisk synsvinkel selvstændigt opstille statistiske hypoteser og tilhørende dimensionerede forsøgsplaner indenfor et eller flere af studieretningerne ud fra given problemformulering selvstændigt stå for praktisk planlægning af statistiske forsøg og forsøgsrækker selvstændigt præsentere forsøg, resultater og vurderinger i laboratorie-, fødevare- og Side 16 August 2012

17 Udvalgte funktionelle grupper i organisk kemi, samt deres reaktioner. Fremstilling af udvalgte organiske forbindelser, foreslå synteseveje og reagenser for synteser i flere trin, begreberne carbocationer og carbanioner. Reaktionstyperne addition, elimination, substitution og omlejring samt reaktionsmekanismerne SN1, SN2, E1 og E2. Enhedsoperationer i et synteselaboratorium. Karakterisering af udvalgte synteseprodukter. Udvalgte kemiske reaktioner, reaktionshastighed og ligevægte viden om udvalgte kemiske reaktioner viden om industriel fremstilling af organiske produkter identificere og redegøre for forskellige reaktionstyper selvstændigt udføre eksperimentel syntesekemi og beherske de anvendte enhedsoperationer og karakterisering vurdere forløbet af udvalgte kemiske reaktioner forstå, beskrive og vurdere synteseveje og reagenser for organiske synteser i flere trin håndtere komplekse organiske synteser på baggrund af en teoretisk viden om organiske reaktioner og reaktionsmekanismer Indhold: Separationsmetoder: væskechromatografi, gaschromatografi, kapillar. Detektionsmetoder: UV-VIS spektrofotometri, fluorometri, massespektrometri (MS) atomabsorptionsspektrofotometri, inductively coupled plasma (ICP), infrarød spektrofotometri (IR), nuclear magnetic resonance spectroscopy (NMR). Kvalitativ og kvantitativ analyse: Kalibreringsmetoder, parametre, begreber og termer til beskrivelse af analysemetoders egnethed. Metodeudvikling og optimering: Procedurer til systematisk metodeudvikling Optimering af chromatografiske separationer i laboratorie-, fødevare- og Side 17 August 2012

18 teoretisk viden om og forståelse for principper, apparaturopbygning, anvendelsesområder og fejlkilder ved et bredt udsnit af analytisk kemiske metoder. forstået den almindelige terminologi inden for udvalgte metoder med henblik på rapportskrivning og læsning af litteratur mundtligt og skriftligt formidle analyseresultater på en klar og terminologisk korrekt måde udføre kvalitativ og/eller kvantitativ analyse i forbindelse med udvalgte metoder. vurdere og begrunde pålideligheden af data vurdere og begrunde valg af metode relatere viden om udvalgte metoder til andre analysetekniske metoder både inden for det kemiske og biokemiske område tolke eksperimentelle analytiske data og drage relevante konklusioner identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden inden for kemisk analyseteknik Cellens organeller, membranstruktur og transport over membraner Mitokondriestruktur og funktioner, intracellulær proteinsortering og vesikeltransport Kromosomstruktur og organisering, cellekommunikation og signaltransduktion Eksempler på eksperimentelt arbejde udført på celleniveau viden om organisering og forståelse for funktion af membraner og organeller i den pro- og eukaryote celle viden om cellecyklus og principper for cellecyklusregulering viden om regulering af membranfunktioner og intracellulære processer vurdere problemstillinger ved praktiske eksperimenter på cellulært niveau vurdere eksperimentelt opnåede resultater i forhold til cellulære og cellemolekylære funktioner og mekanismer i laboratorie-, fødevare- og Side 18 August 2012

19 indgå fagligt og tværfagligt i problemstillinger vedrørende forskning på cellulært niveau Fermenteringsmetoder samt styring og regulering af produktionsprocessen. Organismetyper herunder genmodificerede organismer, produkttyper og deres anvendelse. Upstreamprocesser, herunder selektion og opbevaring af produktionsorganismen. Downstreamprocesser, herunder oprensning og karakterisering af produkt. Miljømæssige aspekter ved brug af GMO til bioproduktion. viden om fermenteringsmetoder, produktionsorganismer og produkttyper. viden om up- og downstreamprocesser ved bioproduktion. forståelse for de mulige miljømæssige risici ved anvendelse af GMO. analysere og vurdere praksisnære problemstillinger indenfor produktion af biomolekyler ved hjælp af mikroorganismer og cellekulturer, samt opstille og begrunde forslag til disse problemstillingers løsning kan indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde om løsning af problemstillinger indenfor produktion af biomolekyler Fremstilling af rekombinant protein, teknikker til oprensning af DNA, RNA og protein, teknikker til karakterisering af DNA og RNA som fx PCR, probning/hybridisering og sekventering, teknikker til karakterisering af protein som fx elektroforese og proteinsekventering, enzymbaserede assays til detektion af biomolekyler. Detektion på basis af antigen-antistof reaktioner, DNA-chip teknologien og dens anvendelsesmuligheder. Anvendelse af molekylærbiologiske metoder til fx screening af sygdomme og indenfor retsgenetikken muligheder og etiske problemstillinger i laboratorie-, fødevare- og Side 19 August 2012

20 forståelse for den teoretiske baggrund for metoder til analyse af biomolekyler viden om analysemetoder på DNA-, RNA- og proteinniveau reflektere over anvendelsen af celle- og molekylærbiologiske analysemetoder reflektere over muligheder og etiske problemstillinger i relation til anvendelse af genteknologisk baserede analysemetoder vurdere analyseresultater vurdere problemstillinger vedrørende celle- og molekylærbiologiske teknikker og deres anvendelse indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde vedrørende celle- og molekylærbiologiske teknikker og deres anvendelse Kvalitet som begreb og typer af kvalitet, herunder fysiske og kemiske kvalitet. ernæringsmæssigkvalitet, sensorisk kvalitet, hygiejnisk og holdbarhedsmæssig kvalitet. Forskellige fødevaregruppers typer af kvalitet, faktorer der påvirker fødevarekvalitet. Metoder til vurdering af fødevarekvalitet, herunder sensoriske bedømmelser, kemiske analysemetoder, fysiske analysemetoder. viden om ernæringsmæssig og sensorisk kvalitet viden om fødevarers kvalitetsændringer i relation til fysiske forhold viden om fødevarers kvalitetsændringer i relation til kemiske ændringer viden om praktiske analysemetoder til bestemmelse af fødevarers kvalitet viden om fødevarers hygiejniske holdbarhedsmæssige kvalitet i laboratorie-, fødevare- og Side 20 August 2012

21 planlægge og anvende praktiske analysemetoder til bestemmelse af fødevarekvalitet vurdere problemstillinger vedr. den ernæringsmæssige og den sensoriske kvalitet, og herudfra vælge relevante løsningsmodeller kommunikere problemstillinger indenfor fødevarekvalitet til andre i organisationen vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler samt vælge og begrunde relevant løsningsmodel anvende viden om fødevarers kvalitet i relation til analyseresultater og metoder drage relevante konklusioner i forhold til distribueringen til slutforbrugeren håndtere tilrettelæggelse og gennemførelse af kvalitetsmålinger af råvarer, færdige produkter eller trin i en proceslinie Varmebehandling, tørring, køling/frysning, bestråling, separationsprocesser, mixing, Forarbejdningernes indflydelse på næringsindhold, emballering og pakningsgasser. Fødevaregruppers fremstillingsteknologi relateret til funktionel kvalitet viden om udstyr til hhv. varmebehandling, tørring, køling/frysning, bestråling, separationsprocesser, mixing viden om teorien bag de udvalgte fødevareteknologiske processer viden om emballering og pakningsgasser viden om teorien bag forskellige fødevaregruppers fremstillingsteknologi anvende fødevareteknologiske enhedsoperationer vurdere de ændringer fødevarekomponenterne undergår ved forarbejdningen kommunikere med andre i organisationen om problemstillinger indenfor emballering vurdere mulige processers indflydelse på fødevarers egenskaber håndtere problemstillinger ved valg af procesudstyr til fremstilling af forskellige fødevarer i laboratorie-, fødevare- og Side 21 August 2012

22 Faktorer, der påvirker forekomst af mikroorganismer i fødevarer, herunder kontaminering ved forarbejdning. Fødevarefordærvende mikroorganismer og holdbarhed. Hæmning af mikrobiel vækst. Fokus på mikroorganismernes forskellige grænser for vækst og overlevelse. viden om de almindeligt forekommende fordærvelsesbakterier og deres betydning for holdbarhed forståelse for betydningen af prøveudtagningen for analyseresultaters validitet vurdere hvordan vækst af uønskede mikroorganismer kan styres formidle forekomst af mikroorganismer i forbindelse med produktion og opbevaring af fødevarer håndtere betydningen af mikrobielle forekomster i forbindelse med produktion og opbevaring i praksis håndtere tilrettelæggelse og gennemførelse af screeninger af råvarer, færdige produkter eller trin i en proceslinie Mikrobiel forekomst i fødevarer (bakterier, gær, skimmelsvampe, virus og parasitter) Fødevarebårne patogener: sygdomsbillede, resistens, hyppighed, spredning, epidemiologi, udbrudsopklaring, typebestemmelse m.m. Mikrobiologiske analysemetoder (traditionelle, PCR, rt-pcr, immunologiske metoder m.fl.). Validering af nye metoder (fx NordVal, Afnor) Anvendelse og krav til indikatororganismer (konventionelle og alternative). Mikrobiologiske kriterier (herunder Mikrobiologiforordningen). Vurdering af kimtal i laboratorie-, fødevare- og Side 22 August 2012

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- og 2014 i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- 2013 og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- 2015 og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning for. Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi. Erhvervsakademi Lillebælt

Studieordning for. Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi. Erhvervsakademi Lillebælt Studieordning for Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Erhvervsakademi Lillebælt Aug. 2012 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og mål... 4 2. Adgangskrav og prioritering

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for. ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi. (Procesteknolog AK)

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for. ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi. (Procesteknolog AK) STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, (Procesteknolog AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Maj 2012 Indholdsfortegnelse DEL 1. FÆLLESDELEN... 4 Indledning... 4 Uddannelsens

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 04. februar 2014 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Akademiuddannelse i Laboratorie- og Bioteknologi 01.07.2012 STUDIEORDNING. for Laboratorie- og Bioteknologi. Revideret 1.

Akademiuddannelse i Laboratorie- og Bioteknologi 01.07.2012 STUDIEORDNING. for Laboratorie- og Bioteknologi. Revideret 1. for Laboratorie- og Bioteknologi Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser > Hygiejne Amu-kurser Uddannelsestilbud til med arbejdere, der beskæftiger sig med fødevareproduktion, forarbejdning af råvarer, rengøring og kantinedrift. Hygiejne AMU-kurser Uddannelsestilbud til med

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Fælles studieordning for. Eksportbachelor

Fælles studieordning for. Eksportbachelor Fælles studieordning for Eksportbachelor Frofessionsbacheloruddannelsen i Eksport og Teknologi Bachelor of Export and Technology Management 1. 0 Forord Professionsbacheloruddannelsen i Eksport og Teknologi

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND UDDANNELSESPLAN IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Februar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 3 4. Uddannelsens

Læs mere

Akademiuddannelse i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi STUDIEORDNING. for Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi

Akademiuddannelse i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi STUDIEORDNING. for Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi STUDIEORDNING STUDIEORDNING for Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi Revideret 1. december 2014 Studieordningen er gældende fra 1. december 2014 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2011

Studieordning for laborantuddannelsen 2011 Studieordning for laborantuddannelsen 2011 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science September 2011 Indhold INDHOLD... 2 DEL

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Studieordning for professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

Studieordning for professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Studieordning for professionsbachelor i innovation og Professionsbacheloruddannelsen i innovation og Bachelor s Degree of Innovation and Entrepreneurship Godkendt 25. august 2014 Områdechef Kirsten Ringgaard

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 Revideret 20. august 2012 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

2012-2014. Udkast Studieordning for PBA i innovation og entrepreneurship

2012-2014. Udkast Studieordning for PBA i innovation og entrepreneurship Udkast Studieordning for PBA i innovation og entrepreneurship 2012-2014 Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Bachelor of Innovation and Entrepreneurship Udkast maj 2011 Indhold DEL 1: FÆLLES

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2012 INDHOLD DEL 1: FÆLLES DEL...

Læs mere

Studieordning 2014. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1.

Studieordning 2014. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1. Studieordning 2014 Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology Version 1.0 Side 0 af 38 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Godkendelse...

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen - med studieretninger inden for netværk og elektronik Praktikvejledning til virksomheder i Danmark Invitation til et værdifuldt samarbejde Den 1. august

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru)

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru) Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru) Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Studieordning for Designteknolog (AK)

Studieordning for Designteknolog (AK) for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business Årgang 2010 Studieordningens fælles del - v/landsnetværket for Designteknolog, september 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt.

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt. Vedr. uddannelsens trin 3 Generelt. Uddannelsens trin 3 1, knytter sig til kompetence mål 31-40 i Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling bilag 16. Endvidere

Læs mere

HVAD SKAL DU LAVE EFTER FERIEN?

HVAD SKAL DU LAVE EFTER FERIEN? PROFESSIONSBACHELOR I JORDBRUGSVIRKSOMHED HVAD SKAL DU LAVE EFTER FERIEN? HAR DU LYST TIL AT UDFORDRE DIG SELV OG TAGE ET VIGTIGT SKRIDT I RET- NINGEN AF JOB INDEN FOR RÅDGIVNING, PROJEKTLEDELSE, ØKONOMISTYING,

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

UDKAST AF 13. JUNI 2013. Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser

UDKAST AF 13. JUNI 2013. Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser UDKAST AF 13. JUNI 2013 Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser I medfør af 4, 6, stk. 2, og 7, stk. 3, i lov nr. 578 af 1. juni 2010 om studiekompetencegivende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 11 Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 11 består

Læs mere

Midlertidig studieordning

Midlertidig studieordning Midlertidig studieordning Biblioteksassistentuddannelsen Danmarks Biblioteksskole 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Uddannelsens formål... 4 Adgangsbetingelser... 4 Uddannelsens struktur og omfang...

Læs mere

ADMINISTRATIONSBACHELOR

ADMINISTRATIONSBACHELOR ADMINISTRATIONSBACHELOR PROFESSIONSBACHELOR I OFFENTLIG ADMINISTRATION SEPTEMBER 2013 UCSJ - CAMPUS NÆSTVED Indhold 1 Forord... 3 2 Fællesdel... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Varighed og ECTS-point... 3 2.3 Indhold

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Udarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge.

Udarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge. Ledelse, LED Side1af 8 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor fagemnet ledelse skal give den studerende de nødvendige kvalifikationer

Læs mere

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP Management, MAN Side1af 6 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Emnerne indenfor undervisningsemnet Management skal give den studerende en

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 juni 2011 Institution Gymnasiet HTX - Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Proces, levnedsmiddel

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration Fælles del

Studieordning professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration Fælles del Dokumentdato: 15. maj 2014 Dokumentansvarlig: JCK Senest revideret: 4. juni 2014 Senest revideret af: JCK Sagsnr.: Studieordning professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration Fælles

Læs mere

Studieordning for Laborantuddannelsen

Studieordning for Laborantuddannelsen Studieordning for Laborantuddannelsen revideret januar 2009 Studieordning for Laborant (AK) Studieordningen beskriver overordnet hvordan laborantuddannelsen er sammensat på Erhvervsakademiet på Selandia-ceu,

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ)

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Køge Campus Slagelse Campus Nykøbing August 2013 Indholdsfortegnelse Studieordningen...

Læs mere

Akkrediteringsrapport AKKREDITERING AF NY UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I AUTOMATION OG DRIFT ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST

Akkrediteringsrapport AKKREDITERING AF NY UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I AUTOMATION OG DRIFT ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST Akkrediteringsrapport 2015 AKKREDITERING AF NY UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I AUTOMATION OG DRIFT ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST Akademiuddannelsen i automation og drift, Erhvervsakademi Midtvest 15/004459 Juni

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i International

Læs mere