TILLADELSE. Pelsdyrfarmen på Flegumvej 27, 9460 Brovst. Tilladelsesdato / offentliggørelse 24. marts 2009

Transkript

1 TILLADELSE Pelsdyrfarmen på Flegumvej 27, 9460 Brovst Tilladelsesdato / offentliggørelse 24. marts 2009

2 Indholdsfortegnelse: Tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen... 3 Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 4 Kommunens vurdering af miljøbelastningen... 5 Beskyttelse af natur... 6 Beskyttelse af overfladevand... 9 Beskyttelse af grundvand Samlet vurdering Høring Udnyttelse af tilladelsen Andre tilladelser Offentliggørelse Klagevejledning Yderligere oplysninger Bilag: Bilag 1: Lokalisering. Bilag 2: Skitse over ejendommens bygninger. Bilag 3: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser. Bilag 4: 3 beskyttede arealer. Bilag 5: 7 arealer og udbringningsarealer, hvor gylle skal nedfældes. Bilag 6: Udbringningsarealer i nitratfølsomt område. Bilag 7: Beskrivelse af marine område og habitat områder.

3 Tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen Søren Juhl Olesen har ansøgt om en 10 tilladelse på adressen Flegumvej 27, 9460 Brovst. Baggrunden for ansøgningen er, at Søren Juhl Olesen ønsker, at udvide husdyrholdet af mink. Udvidelsen vil være fra 50,80 DE mink til 75 DE svarende til 3300 årstæver i mink. Jammerbugt Kommune giver hermed tilladelse efter 10 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1 til udvidelse af ovennævnte pelsdyr produktion fra 50,8 DE til 75 DE. Kommunen har vurderet, at tilladelsen kan meddeles med vilkår. Vilkår Tilladelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen på Flegumvej 27, 9460 Brovst, CVRnr , og CHR-nr På udbringningsarealer, der ligger med en afstand mindre end 1000 m fra 7 arealer, skal al udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker ske ved nedfældning, (se bilag 4). 2. Der må ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. slam. 3. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 23 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 0,7 DE/ha. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber. 4. Der skal foreligge gødningsaftaler, således at husdyrgødning svarende til 52 DE bortføres fra ejendommen. Hvis forudsætningen for afgørelsen ændres, skal vi behandle sagen igen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et eller flere udbringningsarealer (herunder gødningsaftaler) udskiftes med andre arealer. 1 Lov nr af 20. december 2006

4 Endvidere skal bedriften til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne tilladelse. Projektbeskrivelse Tilladelsen er givet på grundlag af den indsendte ansøgning og efterfølgende tilpasninger. 1. Udvidelsen sker i eksisterende minkhaller. (Se bilag 2). 2. De markarealer, der er indeholdt i tilladelsen, består samlet af 32,70 ha og indeholder ikke ejendommes brakarealer. (Se bilag 3) 3. Ejendommen afsætter 33,0 DE husdyrgødning (minkgylle) til Fristrupvej 10, 9460 Brovst tilhørende CVR-nr.: Ejendommen afsætter 19,0 DE husdyrgødning (minkgylle) til Bøge Bakker 10, 9460 Brovst tilhørende CVR-nr.: Aftalearealer er vurderet særskilt. 6. På ejendommen produceres der minkgylle svarende til 75 DE. Dyreholdet udvides som vist i nedenstående skema. Nudrift Produceret stk/antal årsdyr Antal dyreenheder (DE) mink ,8 Fremtidig drift mink Dyreholdet i nudrift og fremtidig drift 7. Opbevaringskapasiteten på ejendommen er en gyllebeholder på 2000 m³. 8. Dyretrykket for den ansøgte markdrift er 0,70 DE/ha.

5 9. Fordelingen af ejendommens arealer på forskellige nitrat- og fosforklasser fremgår af nedenstående tabel. Klassificering Areal (ha) Nitratklasse 0 0 Nitratklasse 1 0 Nitratklasse 2 3,1 Nitratklasse 3 29,39 Fosforklasse 0 32,7 Fosforklasse 1 0 Fosforklasse 2 0 Fosforklasse 3 0 Nitratfølsomme grundvandsområder 32,7 Klassificering af udbringningsarealerne Kommunens vurdering af miljøbelastningen I det indsendte ansøgningsskema er følgende spørgsmål besvaret med nej : nr. 6 Ligger udbringningsarealerne uden for nitratklasserne 2 og 3? nr. 8 Ligger udbringningsarealerne uden for nitratfølsomme indvindingsområder? Kommunens vurdering af disse punkter fremgår af afsnittene om beskyttelse af overfladevandet og beskyttelse af grundvandet. Øvrige punkter i det indsendte ansøgningsskema er besvaret med ja, Jammerbugt kommune er enig i denne vurdering. Ejendommen er beliggende i et område med særligt værdifuldt landskab, men da der ikke er planer om bygningsmæssige ændringer på ejendommen, er det kommunens vurdering, at tilladelsen ikke vil påvirke det særligt værdifulde landskab. Ejendommen er ikke beliggende i et område med værdifulde kulturmiljøer eller på arealer udpeget som lavbund. Anlægget er beliggende udenfor fredninger, strandklit-, sø-, å- og fortidsmindebeskytteseslinier samt kirke- og skovbyggelinier. BAT princippet er en forpligtigelse til vælge den mest moderne teknologi som, set ud fra en helhedsvurdering, forebygger og begrænser virksomhedens forurening mest muligt.

6 Det vurderes således, at ejendommens indretning er i henhold til BAT, hvorfor det ikke er proportionalt at kræve yderligere BAT tiltag. Beskyttelse af natur Formål: At undgå eller begrænse en forringelse af beskyttede naturarealer og beskyttede dyre- og plantearter. Naturbeskyttelseslovens 3 samt 7 i Miljøgodkendelsesloven fastsætter hvilke naturtyper og naturarealer, der er beskyttet mod ændringer af naturtilstanden. Ammoniakpåvirkning fra stald og lager Ifølge ansøgningsmaterialet medfører projektet, at ammoniaktab fra stalde og gylletanke stiger fra 2669,37 kg N/år til 3941,35 kg N/år svarende til en meremission på 1271,98 kg N/år. Ammoniakpåvirkning i bufferzoner Der er via ansøgningssystemet foretaget beregninger af ammoniakdeposition på et naturareal. Arealet, der afkaster bufferzone er hede/overdrev, som ligger ca. 440 m vest for ejendommen (naturareal 1 på kortbilag 4). Ifølge ansøgningssystemet beregnes merdepositionen til 0,32 kg N/ha på naturarealet. Ammoniakpåvirkning af øvrige naturarealer I omegnen af ejendommen ligger adskillige beskyttede naturarealer, der ikke er store nok til at være omfattet af husdyrlovens 7. Kommunen har foretaget beregning af ammoniakdepositionen på to af disse arealer: 1. Et overdrev ca. 640 m øst-sydøst for ejendommen (nr. 2 jf. kortbilag 4) 2. Et overdrev ca. 680 m øst-nordøst for ejendommen (nr. 3 jf. kortbilag 4) Naturareal Samlet deposition Baggrundsbelastning Ejendommens bidrag Deposition naturarealer Ejendommens bidrag Merdeposition (nudrift) (ansøgt drift) (ansøgt drift) (ansøgt drift) nr. jf. kortbilag kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år 1 13,3 0,66 0,98 14,28 0,32 d 2 13,3 0,30 0,44 13,74 0,14 b 3 13,3 0,54 0,79 13,56 0,26 b a Beregnet vha. amtsregneark b Beregnet vha. kommuneregneark d Beregnet vha. ansøgningssystemet

7 Beskrivelse af naturareal, tålegrænser, mm Beskrivelserne bygger på luftfototolkninger og data fra naturbesigtigelse i forbindelse med VVM screening af Flegumvej 27 i Naturareal 1 (Hede/overdrev) Arealet vest for Flegumvej 27 er en ca 40 ha stor mosaik af hede, overdrev, eng med islæt af mose og søer. De nærmest beliggende arealer er hede og overdrev. Hede- og overdrevsarealet har høj naturtilstand vurderet på botanik, område, potentielt naturindhold og økologisk funktion. Denne vurdering blev foretaget i 2005 af Nordjyllands Amt. Arealerne fungerer som del af økologisk forbindelse, som udpeget i Regionplan Overdrev har generelt en tålegrænse i intervallet kg N/ha/år og med en ansøgt samlet belastning på 14,28 kg N/ha/år ligger belastningen midt i intervallet for tålegrænsen. Hede har generelt en tålegrænse i intervallet kg N/ha/år og med en ansøgt samlet belastning på 14,28 kg N/ha/år ligger belastningen midt i intervallet for tålegrænsen. Jammerbugt Kommune vurderer, at den øgede kvælstofbelastning på arealet ikke vil påvirke naturtilstanden og den økologiske trædestensfunktion væsentligt. Naturarealer 2 og 3(overdrev) Arealerne øst for Flegumvej 27 er hhv. 0,79 ha og 0,33 ha, der vejledende er registreret som overdrev efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Efter gamle luftfoto at dømme er registeringen korrekt. Overdrev har generelt en tålegrænse i intervallet kg N/ha/år og med en ansøgt samlet belastning på 13,56 13,74 kg N/ha/år ligger belastningen midt i intervallet for tålegrænsen. Jammerbugt Kommune vurderer, at den øgede kvælstofbelastning på arealerne ikke vil påvirke naturtilstanden væsentligt. Relation til Natura 2000 Nærmeste Natura 2000 arealer ligger ca. 3,2 km fra ejendommen mod syd. Det drejer sig om Habitatsområde 15; Nibe Bredning, Halkær Bredning og Sønderup Ådal. Samtidig er det Fuglebeskyttelsesområde nr. 1; Ulvedybet og Nibe Bredning.

8 Med henvisning til den store afstand er det ikke fundet relevant at beregne bidrag til luftbåren N-belastning i det nævnte Natura 2000-områder. Bedriftens andel af den luftbårne N-belastning af terrestriske naturtyper i Natura 2000-området vil være marginal og øget ammoniaktab som følge af udvidelsen medfører ikke nogen beregningsmæssig øget N-deposition. På baggrund heraf vurderer kommunen, at den øgede ammoniakemission som følge af udvidelsen ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. Udbringningsarealer Udbringningsarealerne ligger ca 3 km fra Natura 2000 områder. Fortsat landbrugsmæssig drift vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegningsgrundlagene. Udbringningsarealer nr. 2 og nr. Overgårdsvej 14 ligger delvist mindre end 1000 m fra 7 arealer, hvorfor der på disse arealer stilles vilkår om nedfældning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker. Fra 1. januar 2011 gælder kravet om nedfældning på alle arealer med sort jord eller græsmarker uanset beliggenhed. Der er ikke registreret 3 beskyttet natur på udbringningsarealerne. Fortidsminder på udbringningsareal. Der er på udbringningsarealet nr. Overgårdsvej 14 registreret et fredet fortidsminde, hvor der ifølge gældende lovgivning er forbud mod jordbehandling i en bræmme på 2 m omkring fortidsmindet. Forbudet mod jordbehandling er også gældende for fortidsminder i markskel eller marknære arealer. Der er ikke konflikt med beskyttede diger på arealerne. Arealerne ligger i naturområde jf. Regionplan Arealerne ligger delvist i økologisk forbindelse jf. Regionplan Projektet vurderes ikke at forringe funktionen af den økologiske forbindelse. En række dyr, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring ejendommen. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves ikke, og udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for de potentielle arter.

9 På og umiddelbart op til husdyrbrugets arealer er kommunen i øvrigt ikke bekendt med forekomster af planter og dyr, som er omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. På baggrund heraf vurderer kommunen, at driften på udbringningsarealerne ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. Beskyttelse af overfladevand Formål: At undgå eller begrænse en belastning af søer, vandløb, fjord og hav med næringsstofferne fosfor og kvælstof. Beskyttelsen af vandområder med nitratbelastning i forhold til overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 områder. Ved den ansøgte produktion vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital DE/ha Reelt dyretryk DE/ha Nudrift ,50 Ansøgt ,7 23,00 1,4 0,70 Det samlede udbringningsareal er 32,7 ha. Der er ansøgningen angivet, at der benyttes reference sædskiftet S3 (32,7 ha). Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i oplandet til Limfjorden. Arealerne ligger i opland til vandløbene Vestre Kanal og Pallisvad Å. Kystvande (habitat) Arealerne afvander til Limfjorden via vandløb ved: Nibe Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF- Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 7.

10 Kvælstof tilførsel til Limfjorden Størstedelen af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 3 (29,39 ha), og resten af arealerne ligger i nitratklasse 2 (3,31 ha). Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 51,5 % af harmonikravet (0,72 DE/ha). I det ansøgte projekt er dyretrykket 0,70 DE/ha. Der er stillet vilkår til dokumentation af overholdelse af kravene. Fosfor tilførsel til Limfjorden Udbringningsarealerne er fosforklasse 0 (32,7 ha). 32,7 ha er beliggende i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Heraf er 0 ha lavbundsarealer. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på 7,7 kg P pr. ha pr. år. (Nudrift er angivet som 14,6 kg P pr. ha pr. år) Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmaterialet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Vurdering Projektet overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006 med hensyn til udledning af kvælstof og fosfor til overfladevand, og det vurderes, at projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af forholdene i Limfjorden. Fremtidssikring af vandkvaliteten i Limfjorden og oplandet hertil skal opnås gennem den kommende vand-/handlingsplan for Limfjorden. Vandløb og Søer Udbringningsarealerne ligger ikke op til beskyttede vandløb og søer. Samlet vurdering af overfladevand Jammerbugt Kommune vurderer, at da ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006, vil projektet ikke medvirke til en væsentlig forringelse af forholdene i marine områder herunder habitatområder, samt vandløb og søer.

11 Beskyttelse af grundvand Formål: at undgå eller begrænse en belastning af grundvandsressourcer med nitrat. Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand er fokuseret på nitratfølsomme områder. Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten. To af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomt område med særlig drikkevandsinteresse (OSD 14) se bilag 6. Der er ikke udarbejdet indsatsplaner for området. Jammerbugt Kommune opfordrer til, at flest mulige efterafgrøder placeres på arealer i nitratfølsomt område, såfremt arealet ikke er bevokset med afgrøder i vinterhalvåret. For at sikre en god beskyttelse af grundvandet, bør al efterafgrøden i nitratfølsomme områder ikke erstattes af 100 % vintersæd. Ifølge vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen fra de nitratfølsomme drikkevandsområder, ikke forøges, hvis koncentrationen overstiger 50 mg/l. Nitratkoncentrationen af det vand, som udvaskes fra rodzonen, er beregnet til 89 mg/l for arealerne. I forhold til før-situationen er der dog tale om en reduktion af nitratudvaskningen (- 3 mg/l) fra arealerne, hvorfor retningslinierne i den gældende vejledning overholdes. Den beregnede reduktion forudsætter dog god landmandsskik, hvorved husdyrgødningen fordeles så jævnt som muligt på alle udbringningsarealerne. Udbringningsarealerne, der er beliggende i nitratfølsomt område, ligger ligeledes i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD nr. 14). At området er udpeget som nitratfølsomt område, betyder at grundvandet er nitratbelastet og at der kun forekommer en begrænset geologisk beskyttelse overfor nitrat. Den beregnede nitratkoncentration af det infiltrerende grundvand i rodzonen vil, som følge af den begrænsede geologiske beskyttelse, kun blive minimalt reduceret på vej mod grundvandsmagasinet. Med den aktuelle viden er der dog ikke grundlag til at stille skærpede krav til området. Fremtidssikring af vandkvaliteten i grundvands-magasinerne under OSD nr. 14 må opnås ved udførelse af indsatser fra den kommende indsatsplan.

12 Samlet vurdering Det er Jammerbugt Kommunes vurdering, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik er truffet og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde som er forenelig med hensynet til omgivelserne 2. Det er kommunens vurdering, at udvidelsen ikke vil medføre væsentlige virkninger på miljøet når ovenstående vilkår overholdes. Høring Forud for denne tilladelse har Jammerbugt Kommune foretaget en høring af (naboer, andre berørte parter eller som har anmodet herom) (3 uger) Parter efter forvaltningsloven 19. Ifølge forvaltningslovens 19 har sagens parter ret til at blive gjort bekendt med projektet samt grundlaget for vurderingen af dette, inden kommunen træffer afgørelse i sagen. Der er ingen udtalelser indkommet fra de høringsberettigede parter. Udnyttelse af tilladelsen Tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Med udnyttet menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug og der er indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke være opfyldt 2 år efter meddelelse af tilladelsen. Hvis denne tilladelse ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år bortfalder den del af tilladelsen der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Tilladelsen kan godt udnyttes selvom der klages over den med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet jf. 81 i Love om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. og under forudsætning af at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal bemærkes, at Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en 2 Det er forudsat at Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 DE, husdyrgødning, ensilage m.v., Bekendtgørelse nr af den 19. december 2006 overholdes og at Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v., Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 overholdes.

13 tilladelse. Udnyttes en tilladelse, der er klaget over, sker det derfor for egen regning og risiko. Andre tilladelser Der er samtidig med ansøgningen foretaget anmeldelse efter 32 i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse Tilladelsen vil blive offentliggjort i Hanbo Bladet d. 24. marts Tilladelsen lægges endvidere ud på kommunens hjemmeside. Klagevejledning Tilladelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Miljøklagenævnet, men sendes til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Åbybro eller via til raadhus@jammerbugt.dk. Umiddelbart efter klagefristens udløb sender Jammerbugt kommune klagen videre til Miljøklagenævnet ledsaget af denne afgørelse og det materiale, som er indgået i sagens bedømmelse. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Klagefristen udløber d. 21. april 2009 ved kontortids ophør. Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Lov om Miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Fristen er 6 måneder fra tilladelsen er meddelt. Søgsmålsfristen regnes fra tilladelsens offentliggørelse. En klage over miljøtilladelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet Udnyttelse af tilladelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne tilladelse

14 Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til tilladelsen eller sagen i øvrigt kan du kontakte på tlf.: eller sende en til evl@jammerbugt.dk Ellen Marie Larsen Jammerbugt Kommune Miljø og Natur Virksomhedsgruppen Udkast til tilladelse tilsendes følgende i 3 ugers høring: Søren Juhl Olesen, Flegumvej 27, 9460 Brovst Agrinord, att.: Trine Fomsgaard trf@agrinord.dk Frank Andersen, Bøge Bakker 10, 9460 Brovst Røgild Østerled Aps, Fristrupvej 10, 9460 Brovst Kristian Hansen, Flegumvej 23, 9460 Brovst Anna Mie Lyngholm Andersen, Flegumvej 24, 9460 Brovst Kopi med kortbilag sendt til: Agrinord, att.: Trine Fomsgaard trf@agrinord.dk Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrsvej 30, 9220 Aalborg Ø post@aal.mim.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. dn@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V natur@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund jkt@sportsfiskerforbundet.dk Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 Kbh. S sst@sst.dk Danmarks Fiskeriforening mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, formand Niels Barslund nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk

15 Bilag 1: Lokalisering

16 Bilag 2: Skitse over ejendommens bygninger

17 Bilag 3: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser.

18 Bilag 4: 3 beskyttede arealer

19 Bilag 5: 7 arealer og udbringningsarealer, hvor gylle skal nedfældes.

20 Bilag 6: Udbringningsarealer i nitratfølsomt område.

21 Bilag 7: Beskrivelse af marine område og habitat områder. Limfjorden Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen på grund af for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der ringe sigt på grund af en stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge, og ålegræssets udbredelse er ikke i overensstemmelse med målsætningen. I den politisk vedtagne recipientkvalitetsplan for Limfjorden er det vurderet, at for at miljømålene i fjorden kan opfyldes, skal den totale belastningen fra oplandet til Limfjorden ned på tons kvælstof pr. år og 364 tons fosfor pr. år. Der skal indenfor de kommende år udarbejdes en vandplan, hvor recipientkvalitetsplanen kan blive ændret. I 2005 udgjorde landbrugets bidrag af kvælstof til Limfjorden ca. 66 % af den totale tilførsel, svarende til godt tons N/år. Ifølge recipientkvalitetsplanen må landbrugets bidrag udgøre godt tons. Tilførslen af fosfor fra landbruget til Limfjorden var i 2005 på 108 tons P/år, hvilket er over det mål på 70 tons P/år, som er fastsat i recipientkvalitetsplanen. Tilledningen af fosfor er dog afstrømningsafhængig, og resultater viser, at det samlede mål er nået i år med normalafstrømning. For at tilførslen af fosfor til Limfjorden ikke skal stige på sigt, bør det sikres, at ophobning af fosfor i jorden ophører. Forhold til internationale naturbeskyttelsesområder Af speciel betydning for de internationale naturbeskyttelsesområder i det berørte område af Limfjorden kan en øget tilledning af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til ålegræsområderne. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan resultere i en lavere sigtdybde og en mindre lysmængde, der når bunden. En større algevækst kan også øge risikoen for iltsvind. Desuden kan en øget eutrofiering medføre belægning af epifytter på ålegræsset. Alle ovennævnte forhold kan påvirke ålegræssets overlevelsesmuligheder. Ålegræsområderne fungerer dels som direkte fødegrundlag for forskellige fugle, dels har de både en funktion som skjul for diverse fisk og som hæfteflade for forskellige organismer, der danner fødegrundlag for fugle og havdyr. I forhold til udpegningsgrundlagene for de berørte områder af Limfjorden vurderes følgende at kunne blive påvirket: Spættet sæl:

22 - Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre etårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand: - Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna Ynglende liste I-arter: - Dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, skestork: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. - Klyde, hjejle: Fødegrundlaget (krebsdyr på lavt vand) kan mindskes som følge af iltsvind. Trækfugle: - Toppet skallesluger: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjuleog til dels fourageringssteder forsvinder. - Hvinand, taffeland: Fødegrundlaget (snegle og krebsdyr, der lever i ålegræsbælterne) kan mindskes som følge af, at fourageringsområderne forsvinder. - Sangsvane, knopsvane, pibesvane, kortnæbbet gås, grågås, lysbuget knortegås, pibeand, blishøne: Fødegrundlaget (ålegræs) kan mindskes.