Tema: Ejendomshistorie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema: Ejendomshistorie"

Transkript

1 Tekster: Kathrine Tobiasen Når vi skal finde oplysninger om vore forfædre, er opgaven i første omgang at finde ud af, hvem deres forældre var, om de havde søskende, og hvem de blev gift med og fik børn med. Vi forsøger at danne os et billede af familien og stykker brikker sammen til dens historie. Ved siden af at finde ud af, hvilke personer en given ane levede sammen med, er det vigtigt at slå fast, hvor og hvordan han/hun boede. En hytte langt ude på landet, en pænt stor gård i en landsby eller måske et hus i byen? Det fortæller om, hvad det var for et liv, anen havde mulighed for at føre, og i mange tilfælde var bopælen tæt knyttet til det erhverv, han kunne udøve og dermed ernære sin familie med. Før i tiden boede langt den største del af befolkningen på landet, hvor man ejede eller fæstede en gård eller et hus med jord, som gav basis for landbrug. I byerne havde man tit sit værksted eller forretning i det hus, hvor man boede. Under alle omstændigheder var det at anskaffe sig en ejendom en stor og afgørende begivenhed. Derfor er ejendomshistorie et af de allervæsentligste emner for slægtshistorikeren. Den vil vi her se på i dette tema. Garverens værksted kunne snildt indgå som en del af hans hus. Motivet er fra købstadsmuseet Den gamle By i Aarhus. Skøder Når man havde opnået ejendomsret til et stykke jord eller en bygning, var det vigtigt, at der var faste regler at holde sig til. Allerede i de gamle landskabslove (Jydske, Sjællandske m.v.) finder vi bestemmelser for skøder og tinglysning af samme for at sikre retsgyldigheden. Med et skøde havde ejeren et synligt bevis på, at han rent faktisk ejede en ejendom, og samtidig dokumenterede skødet, at ejerforholdet var retsgyldigt, ved at det var blevet læst på tinge og var forsynet med herreds- eller byfogedens underskrift og segl. Skøder blev udstedt tilbage i middelalderen, men først fra midt i 1500-tallet blev det bestemt ved lov, at skøder også skulle føres til protokols, hvilket vi som slægtsforskere kan være glade for, da en protokol har større chancer for at overleve gennem århundreder end skøder på løse papirer. Danske Lovs 5. bog, 3. kapitel fastslår, at skøder skulle udstedes på tinge for at være gyldige, og det skulle ske snarest på det herreds-, birke- eller byting, som ejendommen hørte under. Var det derimod adeligt jordegods, der blev handlet, måtte man bevæge sig til det relevante landsting for at få ordnet papirerne. Et skøde skal slå forskellige ting fast med syvtommersøm: Hvem sælger, og hvem køber? Hvilken ejendom drejer det sig om helt præcist? Hvordan er stedet vurderet (hvad er dets hartkorn), og hvad skal betales? Endelig skal både sælger og køber sikre sig mod eventuelle efterfølgende krav. Handlen gælder mange steder skrives det direkte til evindelig tid. Udformning og formulering af skøder har naturligvis ændret sig op gennem tiden, men grundtrækkene er stadig de samme. Her er et eksempel på et tidligt skøde, hentet i Viborg Landstings Skøde- og Pantebøger, 1711: Nr. 1. Kiendis ieg Jacob Knudsen til Østergaard Herridzfoget i Øster Nør Herrit at hafue soldt skiødt og afhendet, saa ieg og her med Skiøder og afhænder fra mig og mine arf[inger]: til Just Jensen i Tarm og hans arf: den Halve part af Jørgen Davidsens sted ibid: Hartkorn 1 td. 1 alb. med den halfue deel udj 2de Enge Neml: Brosted Eng H:korn 2 fr. 1/2 alb: og Varde engen iligemaade Halfue H:k: 2 td. samt Halfve deelen af et Huussted beliggende Synderst i Enevold Andersens Tofft kaldet Trindtoft, Huilche for skrevne Eiendomme med ald desens Rette tilliggende som der nu tilliger og af alders tiid tilliget og bør der til at lige med Rette, bem.te Just Jensen maae og skal hafue nyde bruge og beholde til Evindelig Arf og Eiendom og kiender ieg Jacob Knudsen og mine DIS-Danmark Slægt & Data 3/

2 arf: aldelis ingen ydermeere Lod, deel, Ret eller Rettighed at hafue til eller udj bem.te Eiendomme udj nogen Maade., Men her med for mig og mine Arf: fri hiembler og fuldkommen tilstaar bem.te Just Jensen og hans Arf: samme Eiendomme for alle og Een hver tiltalle og holde bem.te Just Jensen og hans arf: skadisløs i alle maader, eftersom ieg for fornefnte sted og Eiendomme allereede Hafuer annammet fuldkommen og fylligt, saa ieg tacher hannem for god og Nøiagtig betalling, des til Bekræftelse hafuer ieg dette med Egen Haand underskrefuet og forseiglet og venlig ombedet Frans Hansen og Poul Eschesen begge af Tarm dette med mig til Vitterlighed at underskrifue. Østergaard d: 15 July Ao Knudsen (L:S:) Efter Begiering til Vitterlighed Frands Hansen, Poul Eschesen Vi ser, at sælger starter med at bekendtgøre, at han har solgt, skødet og afhændet en fast remse for handlingen, der skal få alle facetter med det halve af en lille gård, beboet af Jørgen Davidsen med et par stykker eng og halvdelen af et hussted til Just Jensen. Senere kan man nøjes med at oplyse matrikelnummeret, men på dette tidlige tidspunkt må der en nærmere beskrivelse med; husstedet er beliggende sydligst i Enevold Andersens toft, også kendt som Trindtoft. Endelig følger forsikringerne om, at overdragelsen gælder til evindelig arv og ejendom for køberen og hans efterkommere, mens sælger og hans arvinger giver garanti for, at de vil holde køber skadesløs og fri for alle tænkelige krav og retslige tiltaler fremover. Det sker bl.a. med verberne fri, frelse, hjemle og fuldkommen tilstå, et fast udtryk, som vi møder igen og igen (her har man dog glemt frelse). 'Fri står for 'fri for retsforfølgelse, 'frelse hentyder til det samme, og 'hjemle betyder 'garantere køberen, at han bliver ejer af de købte. I dette tilfælde er der ikke nævnt en pris; det har været tilstrækkeligt at notere, at køber har modtaget god og nøjagtig betaling. Hvorefter et par tilkaldte vidner kan underskrive sammen med sælgeren. Sprogbrugen bliver med tiden moderniseret, men man vitterliggør stadig, at man har solgt og afhændet en ejendom. Garantierne, som man brugte mange ord på, forsvinder, vel fordi det ikke længere er nødvendigt at sikre sig på denne måde. Men op til sidst i 1700-tallet kan man stadig finde forsikringer som: Skulle imod vente noget af bemt. steds ejendom, herlighed eller rettighed blive kjøberen og arvinger ved lov En side fra skøde- og panteprotokollen for Øster- og Nørre Horne Herreder, Ribe Amt. Hans Hansen Trøllund gør her vitterligt, at han den 8. juni 1740 har solgt en ejendom. og dom for min vanhiemmels (mangelfuld, ugyldig hjemmel) skyld fravunden, da skal jeg som sælger saadant erstatte efter ald billighed Underforstået, at hvis sælger ikke har haft styr på ejendomsretten til det, han har solgt, må han erstatte køberens eventuelle tab. Skøde- og panteprotokoller Skøder skulle føres til protokols, og i starten skete det i de tingbøger, som førtes over samtlige sager ved by-, herreds- og birketingene blev det bestemt ved lov, at der skulle føres en særlig pantebog. Det tog dog sin tid, før denne praksis slog igennem, og der er kun bevaret få protokoller fra 1600-tallet. Det gælder dog 18 Slægt & Data 3/2016 DIS-Danmark

3 ikke landstingenes skøde- og panteprotokoller, som registrerede adelige handler, og som blev ført reglementeret blev pligten indskærpet, og samtidig blev det bestemt, at der skulle føres navneregistre over både kreditorer og debitorer. I forbindelse med den nye matrikel i 1844 oprettedes en ny form for registre, realregistrene. Her fik hver ejendom sin egen side, hvor man efterhånden indførte handler med stedet og optagelser af lån i det. Registrene er ført sognevis og efter ejerlav og opstillet efter matrikelnumre. Hvis du kender en ejendoms matrikelnummer, er det rimelig nemt at blade frem til den i registret, og her får du basale oplysninger om stedet og om adkomster og handler, alle forsynet med henvisning til den side i protokollen, hvor du kan finde det pågældende skøde eller pantebrev. Som det fremgår af navnet, indeholder skøde- og panteprotokollerne både skøder og pantebreve, der blev udstedt ved lån, som blev tinglyst. Her kan man læse skøderne m.v. i deres fulde udstrækning. Protokollerne er ordnet kronologisk, og her skal du være opmærksom på, at der godt kunne gå lang tid fra et skøde blev udstedt, til det blev tinglyst. Der er tale om meget omfangsrige bøger, et enkelt år strækker sig over mange sider, så uden brug af registret kommer man på hårdt arbejde. Desværre er der ingen faste regler for, hvordan registre skulle ordnes; der kan godt ligge et stykke arbejde i at finde rundt i dem I margen ud for et skøde eller et lån er som regel tilføjet, hvornår stedet er solgt igen, eller lånet er indfriet. Husk at notere denne oplysning, der kan hjælpe dig videre i din forskning. Rigtig mange af registrene og protokollerne er i dag tilgængelige på Arkivalieronline. Du finder dem ved under Arkivalieronline at vælge Find en ejendom. Det bringer dig til oversigten over de digitaliserede arkivalier. Linket Realregistre, skøde- og panteprotokoller fører videre til dropdownmenuer, hvor du starter med at vælge Amt og derefter finder det relevante område under Arkiv. Tinglysningen hørte indtil 1919 under herreds-, birke- eller byfogeden og herefter under dommeren. Du kan finde oplysninger frem til ca Finder du ikke det ønskede under AO, bør du forsøge dig i Daisy og her benytte dig af muligheden for at nøjes med at søge på enkelt ord eller bare en del af et ord. Et eksempel: Læsø Birk kan ikke umiddelbart findes ved at bruge AO s system, men ved at taste 'Læsø i Arkivskaberfeltet og 'skøde i Arkivseriefeltet, kommer Læsø Birks skøde- og panteprotokol frem. I øvrigt er det altid en god ide at søge i Daisy, da du kan være heldig at falde over ting, som du ikke vidste eksisterede, men som kan være superrelevante i din forskning. Ligesom det er værd at løbe navneregistre for 'dine områder igennem. Måske opdager du, at din tipoldefar, som du mente havde alt på det tørre, har været nødt til at optage et anseligt lån. Alternativt kan du bruge DIS-Arkivalielister på > Kilder eller Lars Jørgen Helbos ao.salldata.dk. Fæstebreve Langt flertallet af bønderne ejede før 1800 ikke deres gårde; de havde dem i fæste. Fæste er en slags leje eller forpagtning af bygninger og jord, og ved tiltrædelsen af fæstet fik fæsteren et fæstebrev, hvor de nærmere bestemmelser omkring fæsteforholdet var nedfældet. Fæstebreve er ligesom skøder skåret over en fast læst. Indledende gør godsejeren vitterligt, at han har stæd og fæst og hermed stæder og fæster til Dernæst hører vi, hvem den nye fæster er, og som regel hvem han overtager fæstet efter. Tit er der tale om, at det er en far eller svigerfar, der 'godvilligen har afstået stedet. Stedets beliggenhed og hartkorn nævnes, og endelig følger vilkårene for fæstet. Fæsteren skal udrede alle kongelige ekstra og ordinære skatter (her tages altid forbehold for nye skattemæssige påhit fra majestæten), og han skal betale årlig landgilde og yde hoveri på godset. Han skal holde bygninger og besætning i forsvarlig stand og lovlig og tilbørlig dyrke og drive stedets Eiendom, og i ingen maade det til upligt bruge eller bruge lade og aldeles intet deraf afhænder, bortleier, omskifter eller forvilder. Citatet er fra et vestjysk fæstebrev anno 1778, men kunne optræde hvor som helst og når som helst. Slutningen lyder gerne således med få varianter: Være sin Husbond og visse Bud (godsejerens befuldmægtigede bud) hørrig og lydig, og øvrigt Retter sig efter Hans Kongl: majestæts allernaadigste lov og anordninger, alt under dette Fæstes Fortabelse, og anden lovlig tiltale. Forstået således, at hvis fæsteren ikke udviste lydighed og passede sin gård efter bestemmelserne, risikerede han at blive sat fra gården. Ud over landgilden, som faldt til betaling hvert år, ofte til Martini Dag, Mortensdag, den 11. november, betalte fæsteren et beløb i indfæstning. Beløbets størrelse kunne variere meget, men det blev fastsat ud fra gårdens størrelse og tilstand. Landgilde, der oprindeligt blev svaret i naturalier, men efterhånden konverteredes til pengebeløb, var også en variabel størrelse. Her kunne gårdens beliggenhed i forhold til godset DIS-Danmark Slægt & Data 3/

4 Søgning i Familysearchs katalog. Her søges efter sted (Place) hvilket vil være valgt, hvis du ikke selv klikker på en af de andre muligheder. spille ind, idet en meget lang afstand til markerne kunne betyde, at bonden slap for hoveri mod at betale mere i landgilde. Omfanget af hoveriet er sjældent nævnt i fæstebrevene; der henvises som regel blot til stedets hoveriforeninger. Der var gerne bestemmelser for, hvor mange dage pr. år en henholdsvis hel-, halv- eller kvartgård skulle yde; de forskellige gårdstørrelser opstod, når man i tidens løb har måttet gribe til at dele de oprindelige gårde i halve og kvarte for at skaffe ejendomme til den voksende befolkning. Antallet af dage kunne svinge meget fra sted til sted, mest plagede var fæsterne på øerne og i Østjylland, mens udkantsbønderne generelt slap billigere. Og så var der dem, der var så heldige at være fæstere under præster, borgere og andre med overskud til at købe ejendomme, men ikke nødvendigvis med et gods og dermed behov for arbejdskraft til at drive dette. Andre ejere af jordegods kunne være læreanstalter og hospitaler. Efter de store landboreformer i 1780 erne kom der skærpede regler for fæstevæsenet. Hoveriet begrænsedes, og en gård skulle synes og vurderes, inden en ny fæster tog over, så han ikke kom til at hænge på forgængerens eventuelle misrøgt. Herefter kan du i nogle tilfælde finde denne taksation vedhæftet fæstebrevet og indført i protokollen, så du kan danne dig et indtryk af gården og dens besætning. Fæsteprotokoller Fæstebrevet blev skrevet i to eksemplarer; det ene fik fæsteren, det andet opbevarede godsejeren, som desuden fra 1719 skulle indføre brevet i en fæsteprotokol. I en del tilfælde er de originale fæstebreve bevaret og kan ses i pakker på Rigsarkivets læsesale. Tag gerne et kig på pakkerne; selv om teksten svarer til den, der står i protokollerne, kan du i originalerne være heldig at finde dine aners personlige underskrift. Fæsteprotokoller skal findes i godsarkiverne, og de er bevaret i vekslende omfang. Størst chance for gevinst er der på større, velorganiserede godser. Protokollerne er ført kronologisk, og som regel er de forsynet med et navneregister. Når du skal arbejde med fæsteprotokoller, skal du som det første have styr på, hvor dine forfædre var fæstere. Det er ikke altid ligetil, da flere godser kunne eje bøndergårde i samme sogne. Hvis du ikke ad anden vej er kommet på sporet, kan du få en oversigt over, hvilke godser der kan komme på tale ved at søge i s Catalog search. Tast et sogn i Place-søgefeltet og vælg blandt søgeresultaterne Probate records. Godser med gårde i sognet vil her være listet. Herefter må du så tjekke protokollernes registre. Desværre er AO ikke til den store hjælp, når det drejer sig om fæstebreve. Emnet skal findes under punktet Find din slægt, ikke som skøderne under Find en ejendom. En del registre til protokoller fra især godser på øerne er dog lagt ud; du finder en samlet oversigt, hvis du vælger menuen Fæstevæsen Registre og hjælpemidler. Ellers må du til Daisy, hvor du indtaster godsets navn i Arkivskaberfeltet. Mange af de digitaliserede godsarkivalier, som du går forgæves efter på AO, kan du finde på Familysearch, Klik på fanebladet Search og herefter Browse all published collections og 20 Slægt & Data 3/2016 DIS-Danmark

5 naviger frem til Denmark og Estate Records. Vælg dit amt og derefter gods. Her er både skifte- og fæsteprotokoller, jordebøger, regnskaber og diverse andre ting. Det er ikke alt, du kan finde, men rigtigt meget er der; vær opmærksom på flere arkivalier kan gemme sig under samme link. En tredje mulighed er Wadschier (www.wadschier. dk), hvor du blandt de mange scannede arkivalier også vil finde fæsteprotokoller. Vælg fanebladet Kilder > Søg arkivalie. Når du i feltet Arkivnavn taster 'fæsteprotokol, vil systemet vise dig de protokoller, der findes på siden. Har du aner på Fyn, kan du have stor nytte af DIS- Odenses database over navneregistre til fæsteprotokoller (navneregistre.dis-danmark.dk/faeste_ skifte/). Her kan du foretage en nem søgning i mange (ikke alle) fynske protokoller. Jordebøger En jordebog er en fortegnelse over fast ejendom tilhørende en og samme ejer, hvad enten dette er en person eller en institution (definition fra Dansk kulturhistorisk Opslagsværk). Jordebøger har været kendt siden middelalderen, hvor et berømt og tidligt eksempel er Kong Valdemars Jordebog over krongodset fra ca Interesserede kan bese dette klenodie på AO. Fra tallene er bevaret forskellige gejstlige jordebøger og herredsbøger. Af større interesse for almindelige jordiske slægtsforskere er godsernes jordebøger. Her finder man en oversigt over gårdenes bøndergods, som det har set ud på et givet tidspunkt. Fæsternes navne vil være anført, sammen med landgilde og ofte stedets hartkorn. Det var almindeligt, at et gods fik udarbejdet jordebøger på forskellige tidspunkter, og ved at sammenholde dem, kan du være heldig at følge din slægt gennem flere generationer på en gård. Jordebøger kan desuden bruges som en genvej, hvis du skal finde ud af, om din familie overhovedet har hørt under et givet gods. Jordebøgerne skal findes i godsarkiverne. Bortset fra den nævnte Valdemars Jordebog er de ikke lagt ud på AO. Brug Daisy eller forsøg på Familysearch eller Wadschier. Hartkorn hvad er det for en størrelse? Begrebet hartkorn optræder her og der og allevegne i dokumenter, der har med ejendomme at gøre. Det er et mål for et jordstykkes bonitet. Selve ordet betyder 'hårdt korn, og det hentyder til, hvor meget rug eller byg, der kan avles på jorden. Systemet er opfundet, fordi det ved skatteansættelsen var nødvendigt med en vurdering, der tog hensyn til, at der er stor forskel på jordens ydeevne fra de fede lollandske agre til de sandede midtjyske marker. Det gik ikke an at lade ejerne eller fæsterne forskellige steder i landet svare det samme for en hektar agerland. Hartkorn måles i de gamle vægtenheder: tønder, skæpper, fjerdingkar og album. De ses ofte forkortet henholdsvis som tdr., skp., fdk. og alb. 1 tønde = 8 skæpper 1 skæppe = 4 fjerdingkar 1 fjerdingkar = 3 album Hartkornsspecifikationer Har du fundet en ane i folketællingen 1787, uden at vide ret meget mere om ham eller hende, kan du bruge de hartkornsspecifikationer, som Rentekammeret i 1788 opfordrede amterne til at udarbejde, til at skaffe dig oplysninger om det sted, anerne boede på. En side fra Matriklen Her ses første side af afsnittet om Vindum Sogn i Viborg Amt. DIS-Danmark Slægt & Data 3/

6 Centraladministrationen ønskede oversigter over rigets skattepligtige hartkorn, og den leverede amterne i løbet af de følgende år. Her er oplysninger om ejers/ fæsters navn og gårdenes hartkorn, og opstillingen er ordnet efter sogne og herefter ejerlav. Både gårde, huse med hartkorn og jordløse huse er medtaget. Enkelte specifikationer har fundet vej til AO, bl.a. Dueholm og Skivehus Amter og Salling Herred; de gemmer sig under Find en ejendom > Matrikler. Men for de fleste amters vedkommende må du til Daisy og derefter på arkivbesøg. I Daisy kan du nøjes med at taste 'hartkornsspecifikationer i Arkivserie-feltet. Du får nu en lang række hits og kan undersøge, hvilke der dækker dit interessefelt bedst. Matrikler Med lange mellemrum er der blevet foretaget landsomfattende vurderinger af jorden. Hensigten bag det store arbejde har hver gang været at skaffe et ensartet og retfærdigt grundlag for beskatningen. De første spadestik blev taget med matriklerne i 1662 og Disse oplevedes ikke som rimelige i vurderingerne, og de fik allerede i 1688 en afløser i Christian V s matrikel, et gedigent stykke arbejde, som kom til at gælde i godt 150 år. Her gennemgås hele landet, amt for amt og sogn for sogn, og under hvert sogn er opført samtlige gårde med oplysninger om, hvem ejeren er, og hvad fæsteren hedder, og endelig hartkornet efter både den gamle (fra 1664) og den nye matrikel. Det er et fantastisk værk, som kan bruges som en tidlig folketælling. Ganske vist er den mangelfuld ved det, at den kun nævner husstandsoverhovedet, ejeren eller fæsteren af stedet (der godt kan være en kvinde, enken efter en tidligere fæster), men på et tidspunkt, hvor det tynder kraftigt ud i de gængse kilder, er den uomgængelig. Denne kilde findes ikke på AO, bortset fra et par bidder, som kan ses under Find en ejendom > Matrikler. I stedet har man valgt at lægge de tilhørende markbøger ud, der på imponerende vis oplister samtlige agerstykker i landet, med angivelse af beliggenhed og størrelse her er det nødvendigt at bruge arkivregistraturen, som også kan studeres online, for at kunne navigere i Køkkenet i en gård, som det har set ud for ca. 100 år siden. Billedet er fra museet Abelines gård på Holmslands Klit. 22 Slægt & Data 3/2016 DIS-Danmark

7 bøgerne! På sin vis et fascinerende arbejde, men nok ret uoverskueligt at bruge for flertallet af slægtsforskere. De store forandringer i landbruget, der var resultatet af reformerne og udskiftningen i slutningen af 1700-tallet, betød, at en ny matrikulering var tiltrængt. Den kom i 1844 og dele af den kan ses på AO. Den oplyser ejers og brugers navne samt hartkorn og er opstillet efter matrikelnumrene. Hvis du kender en ejendoms matrikelnummer, kan du på findes stedets nutidige adresse. Aftægtskontrakter I en tid uden et egentligt forsorgsapparat var det nødvendigt at sikre sig på anden vis. Den oplagte vej var at lade en aftale om aftægt indgå i overdragelsen af ejendommen til en ny ejer/fæster. I kontrakten opregnedes punktligt, hvad den nye ejer skulle yde af 'præstationer : fødevarer, brændsel, penge, kørsel til kirke og familie og sidst, men ikke mindst vigtigt: en hæderlig begravelse efter egnens skik og brug. Undertiden skulle der bygges en helt ny bolig, hvis aftægtsnyderen ikke var tilfreds med servicen i huset. I praksis gik man måske ikke så meget op i at opfylde listernes mange krav, men lod de gamle indgå som en del af husstanden. Kontrakterne kan opleves som endeløse opremsninger, men de bør læses som en nøje status over, hvad man i det pågældende miljø på dette tidspunkt opfattede som passende for en anstændig livsførelse. Som sådan er aftægtskontrakterne en suveræn kilde. Hvis du har flere af slagsen, er det en god ide at sammenholde dem. Derved vil du få øje på forskelle og måske opdage punkter, hvor en enkelt familie skiller sig ud. Aftægtskontrakter er udarbejdet sammen med skøderne og er retsgyldige dokumenter. De skal findes i skøde- og panteprotokollerne, i direkte fortsættelse af skøderne. Det var naturligt, at børn og svigerbørn tog over, men havde man ikke børn at sælge til, var der ikke noget i vejen for at lave en aftale med en køber, man ikke var i slægt med. Ligeledes ville det tit være bestemt, at aftægten gjaldt til de gamles død, og hvis en ny ejer inden da skulle komme til, ville aftægtsforpligtelsen følge med. Også under fæstevæsenet kendte man til aftægtsaftaler, men her ses de sjældent som selvstændige dokumenter. Man nøjedes med et par bemærkninger i fæstebrevet om, at den nye fæster måtte tage sig pænt af sin forgænger. Hvordan så ejendommen ud? Det var almindeligt at stille sig op foran huset og lade En gård fotograferet ca med familien poserende foran haven. DIS-Danmark Slægt & Data 3/

8 sig forevige med sin ejendom, efter at kameraer havde holdt deres indtog. Måske fik dine aner endda tegnet eller malet deres gård; hvis du ikke selv har sådanne billeder, kan du spørge på et lokalhistorisk arkiv i interesseområdet eller prøve at søge på Midt i 1900-tallet blev det muligt at optage luftfotografier af gårde og huse. Disse kan du finde eksempler på online. FlyfotoArkivet (flyfotoarkivet.dk/forside. aspx) har billeder fra Midt- og Nordjylland, og COWI (kortal.dk) byder på fotos fra en luftfotografering i 1954, som på hjemmesiden kan sammenholdes med nutidige luftfotos. Vi har dokumenter, især skifter, der kan fortælle meget om, hvad man i fortidens husstande havde at gøre med. Men billeder kan det tit ligge tungere med, når vi er tilbage i 1800-tallet og endnu tidligere. Vi må ofte nøjes med generelle billeder: Vi kan ikke vide, hvordan der helt præcist så ud, men vi kan tillade os at formode, at det har været noget i den her retning. Vi kan skøjte rundt på nettet og jagte billeder, f.eks. samtidige malerier og stik, men det er mere givende at tage til museer som Hjerl Hede, Den gamle By, Den fynske Landsby og Frilandsmuseet, hvor du kan se, hvordan store gårde og små hytter, borgerhuse og værksteder kunne være indrettet. Gå rundt og nyd interiørerne og skyd løs med kameraet i sikker forvisning om, at du får billeder, som du selv har ophavsretten til. Aflæg eventuelt besøg på en kold vinterdag for at fornemme, hvordan det må have været at bo i huse uden isolering og termoruder. Der findes naturligvis også bøger, du kan øse viden af. Axel Steensberg har skrevet et fint værk om Gamle danske Bøndergårde (Forum 1978), og Gorm Benzon står bag en hel serie med titler som Gammelt dansk bindingsværk, Gamle danske vinduer, Gamle danske trapper m.fl. (Det Benzonske Forlag, ). Brandforsikringer Når et hus eller en gård skulle brandforsikres, hvilket vandt indpas i byerne fra midt i 1700-tallet og på landet, efter at selvejet bredte sig omkring 1800, blev der foretaget en taksation. Her kan man se, hvor mange længer stedet bestod af, og hvilke materialer det var opført i: stråtag, lerklinede vægge, grundmur m.v. De vigtigste arkivalier er her forsikringsprotokoller og taksationsprotokoller. De første registrerer de forsikrede steder, opført efter sogne, kortfattet, men med henvisninger til taksationsprotokollerne, hvor vurderingerne bliver foldet ud. Protokollerne ligger, for så vidt de er bevarede, på AO, hvor du skal søge dem under Fortidens foretrukne byggestil i bindingsværk og med stråtag. Lige udenfor døren befinder sig den livsnødvendige vandpumpe (Hjerl Hede). Find en ejendom. Det er kilder, der giver et godt supplement til slægtshistorien, men da de har været behandlet i Slægt & Data nr. 4, 2012, vil jeg her nøjes med at henvise til denne artikel. Har du ikke selv bladet, kan du finde en elektronisk udgave på hjemmesiden: www. slaegtogdata.dk > Foreningen > Bladet Slægt & Data. Læs mere Rigsarkivet har udmærkede vejledninger på hjemmesiden Vælg Brug arkivet > Lær om arkivalier. Her er artikler om både ejendomsoplysninger, fæsteprotokoller og brandforsikringer. Dansk kulturhistorisk Opslagsværk, bd Dansk Historisk Fællesforening, Gode baggrundsartikler. Find din slægt og gør den levende. Jytte Skaaning & Bente Klercke Rasmussen. 24 Slægt & Data 3/2016 DIS-Danmark

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz/godser - ulrich@dannebrog.biz 1.1 Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde

Læs mere

Fæste- og aftægtsarkivalier

Fæste- og aftægtsarkivalier Fæste- og aftægtsarkivalier Fæstearkivalier Vælg www.wadschier.dk På fanebladet Kilder vælger du Søg arkivalier, og gør flg.: vælg som Arkivtype: Godsarkiv og som Landsarkiv: LAV/Nørrejylland. Så kommer

Læs mere

Skøde- og panteprotokoller

Skøde- og panteprotokoller Skøde- og panteprotokoller 5. okt. 2015 Slægtshistorisk Forening for Aalborgegnen Side 1 Aftaler om køb og salg af jord og ejendomme skal nedfældes i skøder og tinglyses. Tinglysningen finder sted i retterne

Læs mere

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 KAPITEL ET... 9 Kilder og kildekritik I gang med slægtsforskning... 10 Kirkebøger og folketællinger...

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

Arbejdsform. Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 1. Tingbog. idag. Skatteliste, Almindelig vurdering. urtid

Arbejdsform. Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 1. Tingbog. idag. Skatteliste, Almindelig vurdering. urtid Arbejdsform Når man arbejder med ejendomshistorie, ligegyldigt om det er i form af slægtsforskning, gårdshistorie eller som lokalhistoriker ser på en hel landsby, er identifikationen at den enkelte ejendom

Læs mere

Ejendomshistorie. Michael Dupont

Ejendomshistorie. Michael Dupont Ejendomshistorie Michael Dupont Hvad kan vi nå Matriklen 1844 Tingbøger på AO (indgangsmidler) Realregistre (indgangsmidler) Udtagne skødegenparter Skøde- og panteprotokoller Brandtaksationer Fæsteprotokoller

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919 Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Michael Dupont. Daisy og AO

Michael Dupont. Daisy og AO Michael Dupont Daisy og AO Hvad kan vi nå? Hvordan du finder det rigtige arkivalie AO Daisy Lidt om Arkivloven Andre gode steder på nettet Hvordan du finder det rigtige arkivalie Vigtigt, før du søger

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især om folketællinger Hvorfor nyt Arkivalieronline (AO)? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919 På opdagelse i retskilder før 1919 Disposition: 1. Indledning 2. Retssager hvad skal du vide, før du starter? herunder den administrative opbygning og administrationens sagsbehandling og søgemidler 3.

Læs mere

Sådan finder du. Skifter fra provinsen før 1919 på Arkivalieronline

Sådan finder du. Skifter fra provinsen før 1919 på Arkivalieronline Sådan finder du Skifter fra provinsen før 1919 på Arkivalieronline RIGSARKIVET SIDE 2 TRIN 1: Vælg Find din slægt for at finde skifter På Arkivalieronline kan du finde skifter fra forskellige myndigheder

Læs mere

Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger

Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger Uden hverken Kirkebøger eller Folketællinger er det =? Disposition Hvad handler aftenens foredrag om? Hvad karakteriserer det at arbejde uden kirkebøger

Læs mere

Slægtsforskning. Sådan ser forsiden ud, når man starter på hjemmesiden www.sa.dk:

Slægtsforskning. Sådan ser forsiden ud, når man starter på hjemmesiden www.sa.dk: Slægtsforskning Kilder Der er mange muligheder for at finde information om slægten. En vigtig og spændende kilde er fortællinger og oplysninger fra ældre familiemedlemmer. Kirkebøger og folketællinger

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Observationer

1 Bilag. 1.1 Observationer 1 Bilag 1.1 Observationer Workshoppene havde ofte en ensformig rutine. Derfor er det fravalgt, at gentage de forskellige handlinger og fremgangsmåder, som de øvede slægtsforskere tog i brug, når de skulle

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før DET NYE ARKIVALIERONLINE - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger - finder du samlet her. NYT

Læs mere

1 Brandforsikring og ildebrand

1 Brandforsikring og ildebrand 1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller

Læs mere

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller 2 Overskrift Tekst spalte Ord fra - Fæsteprotokoller Om ord i fæsteprotokoller Fæsteprotokoller er en del af godsarkiverne. Godser kan være ejet af enkeltpersoner - en herremand -men der er også andre

Læs mere

Slægtsforskning i Sønderjylland

Slægtsforskning i Sønderjylland Slægtsforskning i Sønderjylland v. Arkivar Mai-Brit Lauritsen, Landsarkivet for Sønderjylland www.sa.dk Formålet med i dag Formålet med foredraget i dag er at give inspiration til, hvordan man kan komme

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier Ny Søgning Arkivskaber: Baroniet Lehn Fra Til Officielle navne 1920 Lehn Godsarkiv 1781 1930 Baroniet Lehn Arkivnummer: QB046 Arkivinstitution: Landsarkivet for Fyn, Odense Fra Til Arkivserier 1738 1795

Læs mere

Retsbetjente indtil 1919

Retsbetjente indtil 1919 Retsbetjente indtil 1919 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz dannebrog@dk-yeoman.dk 2012. Hvad var retsbetjente? Retsbetjentene kaldes de betjente (dvs. de servicerende ansatte), som var uddannet indenfor

Læs mere

Supplement til Kures gårdregister på Bornholm

Supplement til Kures gårdregister på Bornholm Supplement til Kures gårdregister på Bornholm Alle, der beskæftiger sig med lokalhistorie eller slægtshistorie på Bornholm, støder på - og værdsætter - det gårdregister, som Kr. Kure har udarbejdet ud

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse.

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse. Dyrkningshistorie og jordens værdisættelse i området ved Bromme Plantage. En opsummering af de tilgængelige kilder. Cand. mag. Karoline Baden Staffensen Projektarealet i Bromme Plantage omfatter dele af

Læs mere

Testamenter Folder nr.

Testamenter Folder nr. Testamenter Folder nr. 27 Rigsarkivet Testamenter Med kirkens indtog i Danmark blev det det muligt for den enkelte selv at få indflydelse på, hvordan vedkommendes formue skulle fordeles mellem arvingerne.

Læs mere

Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE

Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres og vedligeholdes.

Læs mere

Arkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere

Arkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere Arkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere ved Michael Dupont Hvad kan vi nå? Generel intro til AO Udvalgte arkivalier: Lægdsruller Faderskabssager Ejendomshistorie Hvad er AO? AO er en

Læs mere

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr.

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Frenderup pr. Fakse Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Stemplet med i alt 450 Kr. og 20 Øre Stempelfradrag ved gaveafgift 82-1961/62

Læs mere

Matr.nr Hus midt i landsbyen

Matr.nr Hus midt i landsbyen Matr.nr. 20 - Hus midt i landsbyen Matr.nr. (1808-1859) Status (1811) Jordareal (1808-1859) Huset (1871) Beliggenhed 20, Vester Egede by og sogn Fæstehus under Gisselfeld Kloster Grund i byen på 2.490

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Lidt om skifteprotokoller

Lidt om skifteprotokoller Lidt om skifteprotokoller Det skal du vide for at finde et skifte: 1. Navnet på den person, som er død. 2. Et årstal -og en dato for dødsfaldet. Har man kun et cirka-år, er det en god idé, også at lede

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - Især om kirkebøger Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

Fæstebrev Lars Sørensen f. Pejrup 1782 d. 13/ Maren Andersdatter f. Ørsted 1791 d. 13/

Fæstebrev Lars Sørensen f. Pejrup 1782 d. 13/ Maren Andersdatter f. Ørsted 1791 d. 13/ Matr. nr. 20 Aalsbo by Rørup Nylykkehus Fæstebrev 6/11 1784 + Johanne Pedersdatter Fæstebrev Lars Sørensen f. Pejrup 1782 d. 13/5 1852 Maren Andersdatter f. Ørsted 1791 d. 13/12 1884 Fæstebrev ca. 1835

Læs mere

Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY

Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY DAISY https://www4.sa.dk/content/dk/daisy/daisy_forside Brug lidt tid på at læse i vejledningerne på DAISY. Log ind med brugernavn og adgangskode. Hvis

Læs mere

WORKSHOP SKIFTER. Opfølgning på foredrag af Michael Dupond den 5. februar 2015

WORKSHOP SKIFTER. Opfølgning på foredrag af Michael Dupond den 5. februar 2015 WORKSHOP SKIFTER Opfølgning på foredrag af Michael Dupond den 5. februar 2015 Hvordan finder du det rigtige skifte? Er skiftet behandlet i København eller i provinsen? Dødsfald bliver registreret i dødsanmeldelsesprotokollen

Læs mere

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden - 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe

Læs mere

Matrikelnumre, en nøgle til ejendomshistorien. Hvad er en matrikel og et matrikelnummer?

Matrikelnumre, en nøgle til ejendomshistorien. Hvad er en matrikel og et matrikelnummer? Matrikelnumre, en nøgle til ejendomshistorien. Hvad er en matrikel og et matrikelnummer? I dag ligger mange ejendomshistoriske kilder på nettet. Matrikelnumrene er nøglen til dem, men hvordan kommer man

Læs mere

Københavnske skiftearkivalier generelt 1

Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt Her kan du finde oplysninger om de københavnske skifter, der findes på Arkivalieronline. Du kan finde oversigter over forskellige

Læs mere

'Den Gamle Smedje' - Nr. 8 - Egedevej 121

'Den Gamle Smedje' - Nr. 8 - Egedevej 121 'Den Gamle Smedje' - Nr. 8 - Egedevej 121 Gårdens navn Matr.nr. (1809) Areal (1809) Noter Gl. Smedje 8 - Frenderup By 166.970 alen 2 = Ca. 12 tdr. land. Landbrugsjorden nu tillagt ejendommen matr.nr. 4.b.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Slægtsforskning på internettet

Slægtsforskning på internettet Slægtsforskning på internettet Kirkebøger og folketællinger i indscannet version http://www.sa.dk/ao/ Denne side, der hører under Rigsarkivet, indeholder scannede gengivelser af de originale kirkebøger

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Om at finde personer i 1900-tallet

Om at finde personer i 1900-tallet Om at finde personer i 1900-tallet PER ANDERSEN WWW.FAMILIESOGNING.DK Tiden går med.. Arbejder i DIS-Danmarks bibliotek i Albertslund (bibliotek.dis-danmark.dk) Med-redaktør på Slægt & Data Moderator for

Læs mere

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Kommentarer til Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje (start med Ole Jørgen Hansen og baglæns i tid ). Forkortelsen AO står for ArkivalierOnline, som november

Læs mere

Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm

Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm På arkivet i Næsbjerg findes et fæstebrev fra 1781. Fæstebrevet er udstedt af godsejeren på Nørholm. I brevet fæster han Christian Nielsen til at drive en af godsets

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

Slægtsforskeren og godsarkiverne. Michael Dupont

Slægtsforskeren og godsarkiverne. Michael Dupont Slægtsforskeren og godsarkiverne Michael Dupont Hvad kan vi nå Hvilke opgaver havde godserne Hvordan finder man det rigtige arkivalie Daisy Lægdsruller Skifteprotokoller Fæsteprotokoller Skatteudskrivning

Læs mere

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Ret&Råd har specialiseret sig i: Ret&Råd har sekretariat på Havnevej 3, 4000 Roskilde Erhverv - Rettidig Rådgivning Telefon 70 20 70

Læs mere

Slægtsforskning og stednavne

Slægtsforskning og stednavne Hvor ligger Holme? Slægtsforskning og stednavne Stednavne kan blive noget rod, hvis man ikke vedtager en orden i sin database. Jeg vil gerne fortælle om hvordan man får styr på sine stednavne, og hvor

Læs mere

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er:

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: 1. Lensforvaltningen i Island 1550 til 1682 og lensarkivet. numer to. Præsters og provsters arkiver i Nationalarkivet, et projekt som

Læs mere

Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag )

Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag ) Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, 1797 Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina 286-87, (AO-opslag 289-90) N o 6 C7 2½ rdr D o Dato 286 1797. Jeg underskrevne Selvejer Christen Pedersen Overgaard

Læs mere

Matrikelkortene på Internettet

Matrikelkortene på Internettet Matrikelkortene på Internettet Ulrich Alster Klug - 01.03.2015 - ulrich@dannebrog.biz www.dannebrog.biz I november 2008 blev alle Geodatastyrelsens matrikelkort (den tidl. Kort- og MatrikelStyrelses (KMS))

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

TROELS WINTHER. på Astrupgård og hans slægt

TROELS WINTHER. på Astrupgård og hans slægt TROELS WINTHER på Astrupgård og hans slægt Foredragets indhold: Troels Winther og hans søn Peder Troelsen; hvem var de? hvilken tid levede de i? Efterslægtens udbredelse med hovedvægt på Sønderjylland

Læs mere

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE I. OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE 1. Indledning Gældsbrevslovens kapitel II indeholder særregler for omsætningsgældsbreve. For- målet med disse regler er at gøre disse gældsbreve

Læs mere

Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen

Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen 6. juni 2014 Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen Mange af de gamle skifter og fæsteprotokoller bliver efterhånden indscannet og lang på nettet, og jeg har nu fundet fæstet efter min 3 x tipoldefar

Læs mere

Nye funktioner i FamilySearch FamilyTree

Nye funktioner i FamilySearch FamilyTree Nye funktioner i FamilySearch FamilyTree Login og få nye funktioner til rådighed Hvis du tidligere har haft et login til FamilySearch (http://familysearch.org), kan du umiddelbart tage de nye funktioner

Læs mere

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77 Ejendom 16. Middalshus Aarestrupvej 124 Ejer: 1885 Skøde til Maren Nielsen Siig fra Hans Pedersen ejendom 21 til ny ejendom 16. 1888 Jens Nielsen, hendes brorsøn. 1901 F.B. Edvard Siig. 1901 Køber parcel

Læs mere

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009 Foredrag Erik Kann Listen er først og fremmest som en omtrentlig angivelse af de emner, der kan blive tale om. Utallige kombinationsmuligheder, udvidelser og indskrænkninger kan tænkes relevante i den

Læs mere

Ejendom 14. Ejer: Aunsbjerg Fæster: Hans Jensen

Ejendom 14. Ejer: Aunsbjerg Fæster: Hans Jensen Ejendom 14 Ejer: Aunsbjerg Fæster: Hans Jensen 1799 Hans Jensen 1802 Thomas Christensen ~ F.D. 1804 Christen Sørensen 1816 Søren Mikkelsen ~ F.D. 1823 Christen Sørensen 1831 F.S. Søren Christensen 1843

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy

Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Indhold Hvor skal billederne ligge?...1 Legacy...2 Kirkebogskilder...3 Fødsel...3 Hvad skal du bruge det til?...7 Fylder det meget på computeren?...7

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

Matrikelkortene på Internettet

Matrikelkortene på Internettet Matrikelkortene på Internettet Ulrich Alster Klug, 11.04.2014, ulrich@dannebrog.biz I november 2008 blev alle Geodatastyrelsens matrikelkort (den tidl. Kort- og MatrikelStyrelses (KMS)) tilgængelige på

Læs mere

SLÆGTSFORSKNING OG EJENDOMSHISTORIE

SLÆGTSFORSKNING OG EJENDOMSHISTORIE SLÆGTSFORSKNING OG EJENDOMSHISTORIE NOTESAMLING MMXII ULRICH ALSTER KLUG 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. FORORD... 4 2. INDLEDNING... 4 3. HJÆLPEMIDLER TIL EJENDOMSHISTORIE... 5 1.1.

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

ESRUM GENNEM GENERATIONER. Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN

ESRUM GENNEM GENERATIONER. Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN ESRUM GENNEM GENERATIONER Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN Forord Side 3 Forord - hefte 1 I forordet til de to Esbønderup-hefter 2006 skrev jeg, at det ikke var min hensigt at skrive flere

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Alt, hvad der er af arkivalier i landsarkiverne i Åbenrå, Viborg og Odense samt Rigsarkivet og Erhvervsarkivet, kan lokaliseres gennem DAISY.

Alt, hvad der er af arkivalier i landsarkiverne i Åbenrå, Viborg og Odense samt Rigsarkivet og Erhvervsarkivet, kan lokaliseres gennem DAISY. Arkivdatabasen DAISY Hvad er DAISY? DAISY står for Dansk Arkivalie Informations System, og startede i 2001 som et redskab til brug for arkiverne. Siden 2007 har vi kunnet bestille arkivalierne gennem DAISY,

Læs mere

Smid det ikke ud! Hjælp dit lokalarkiv! Vi passer på historien

Smid det ikke ud! Hjælp dit lokalarkiv! Vi passer på historien Smid det ikke ud! Hjælp dit lokalarkiv! Vi passer på historien Tysk vagtpost på Storstrømsbroen under besættelsen.vordingborg Lokalhistoriske Arkiv. Skolepatrulje i Vrå. 1962-63. Lokalhistorisk Arkiv Vrå.

Læs mere

Fraværende: Jytte Skaaning (Slægtshistorisk Forening), Michael Bregnsbo (SDU), og Mette Fløjborg (DIS- Danmark)

Fraværende: Jytte Skaaning (Slægtshistorisk Forening), Michael Bregnsbo (SDU), og Mette Fløjborg (DIS- Danmark) Referat fra Brugerrådsmøde på Landsarkivet for Fyn 13.3.2015 Til stede: Kenneth Jørgensen (brugerrådsrepræsentant), Finn Hannesborg (brugerrådsrep.), Johnny Wøllekær (Historiens Hus, Odense), Ellen Warring

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0218 aq. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0218 aq. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. juli 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Lene Eg Madsen v/ Tryg Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 17. oktober 2011. Klagen angår

Læs mere

Realregister Holtelandsgaarden 1

Realregister Holtelandsgaarden 1 Realregister Holtelandsgaarden 1 Matr. 7a. Holtelandsvej, Enderslev Holtelandsgaarden By Endersl øv Matr. Nr. Jorde- bogs- Nr. Gl skat. Hartkorn Eierens navn Folio i registre t Rdl. Sk. 3 Tdr. 4 Skp. 5

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

GADEPROJEKTET Danish Family Search

GADEPROJEKTET Danish Family Search GADEPROJEKTET Danish Family Search Kompendium til en Workshop på Slægtshistorisk weekend arrangeret af Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger (SSF) i samarbejde med DIS Danmark Slægtshistorisk

Læs mere

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h og 9-i, Vester Egede by og sogn Jordareal 9-g = 690 m 2 9-h = 690 m 2 9-i = 158 m2 Bygninger (1888) Beliggenhed Noter

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680;289--41; 321; 11

1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680;289--41; 321; 11 1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680;289--41; 321; 11 Lad os bede. Kære hellige ånd, vi beder dig: giv os i dag at kunne gennemskue tilværelsens

Læs mere

Om en landinspektørs handlemåde i forbindelse med en skelforretning

Om en landinspektørs handlemåde i forbindelse med en skelforretning Om en landinspektørs handlemåde i forbindelse med en skelforretning Landinspektør L havde afholdt en skelforretning, som blev afsluttet med erklæring/forlig. Klager, som var en af parterne i skelforretningen,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Om forældrekøb og senere salg

Om forældrekøb og senere salg - 1 Om forældrekøb og senere salg Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Forældrekøb er igen blevet et hit, og nu ikke blot for at skaffe barnet en bolig, men som et mangeårigt investeringsprojekt.

Læs mere