Rammeprogram for almendidaktik 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rammeprogram for almendidaktik 1"

Transkript

1 Rammeprogram for almendidaktik 1 Underviseren vil forud for eller senest ved modulets start præsentere et detaljeret program for modulet. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken (se Lectio for kursussted med mere) Modulet slutter (dag 3): Klokken Frokost: Dag 1: Klokken ; dag 2+3: Klokken Kaffe og kage: Dag 1: Klokken ; dag 2: Klokken ; dag 3: Klokken Middag (dag 1+2): Klokken Morgenmad (dag 2+3): Klokken Der er bestilt overnatning til alle kandidater på kursusstedet. Tjek ind ved ankomst og ud senest klokken 9.00 på dag 3. Forelæsninger på modulet (for alle på tværs af holdene (i plenumlokale)): Dag 1, klokken : At være (eller ikke at være) gymnasielærer (se uddybende beskrivelse på Lectio) Dag 2, klokken : Kort præsentation af CFU, Centre for Undervisningsmidler, Dag 2, klokken : Eleverne/kursisterne i de gymnasiale uddannelser (se uddybende beskrivelse på Lectio) Dette modul vil indeholde følgende elementer: 1. Velkomst og overordnet præsentation til teoretisk pædagogikum a. Underviseren byder velkommen og præsenterer sig selv samt målene med teoretisk pædagogikum, herunder de midler (den didaktik) der vil blive benyttet. Deltagerne på det hold, du skal følge hele året, præsenterer sig selv. 2. Læreren og faget a. Her vil være lejlighed til både at tilegne sig et sprog i forhold til læreren i gymnasieskolen såvel som at reflektere over den gerning, gymnasielærerjobbet er, herunder at opnå kendskab til forskellige fagforståelser med mere. 3. Eleven/kursisten og faget a. På samme vis skal du tilegne dig et nuanceret sprog i forhold til eleverne/kursisterne, ligesom elevens/kursistens møde med faget vil blive adresseret via spørgsmål om kommunikation, motivation, self- efficacy med mere. 4. Undervisningsdidaktik/metodik a. Gennem microteaching (undervisningsøvelse) får du lejlighed til at afprøve undervisningsgerningen samt at reflektere over denne. Forinden vil du få præsenteret et undervisningsteoretisk grundlag for at tale om og foretage

2 tilrettelæggelse samt gennemførelse af undervisning, herunder FIMME- modellen, læringscirklen, den didaktiske trekant med mere. 5. Introduktion til aktionslæring på tværs af de almendidaktiske moduler a. Endeligt sættes gang i et aktionslæringsspor, der vil løbe gennem teoretisk pædagogikum. Forud for modulet skal du: 1) Foretage en refleksionsskrivning i 2x7 minutter ud fra følgende spørgsmål: a. Hvad vil det sige at være gymnasielærer, og hvad kræver det at blive en god én af slagsen? Hvorfor er du blevet gymnasielærer? b. Hvad kan mit (hoved)fag, herunder mit fag i samspil med andre fag? Hvad bidrager mit fag med i forhold til elevernes/kursisternes almene dannelse og studiekompetence? 2) Finde og medbringe en artefakt der er kendetegnende for dit fag. Det kunne (nok mest før i tiden) være lommeregneren i matematik. Artefakten skal være af en sådan karakter, at når eleven/kursisten møder denne, ved eleven at netop dette fag er på spil. 3) Læse følgende litteratur (på Lectio og i kompendiet findes en præsentation af de tekster, du skal læse): a. Steen Beck (2016): Pædagogikum mellem teori og praksis. Forlaget Frydenlund. Cirka sider. Bogen er under udgivelse. Præcis angivelse af hvilke sider, der skal læses, vil blive sendt via Lectio omkring 1. august 2016, når bogen er udkommet. b. Krogh, Qvortrup og Christensen (2016): Almendidaktik og fagdidaktik. Forlaget Frydenlund. Siderne c. Gert Biesta (2013): Good Education in an Age of Measurement. Aarhus Universitet. Afspilles herfra: https://vimeo.com/ d. Steen Beck og Dion Rüsselbæk Hansen: Lærerrolle og professionsbevidsthed i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne e. Jonas Aspelin (2004): Stolthed og skam i undervisningen. Nordisk Forlag. Siderne og f. Skiftende motivationsforståelser og Overordnede teorier om motivation i Dorte Ågård (2014): Motivation. Frydenlund. Siderne og g. Albert Bandura, (2013): Self efficacy i Kognition & pædagogik, nr. 83. Siderne h. Peter Hobel: Planlægning af forløb og enkelttimer i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne

3 i. Marie Falkesgaard Slot: Læremidler og læremiddelbrug i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Vel mødt på almendidaktik 1 J Mulighed (frivilligt) for at læse mere om modulets temaer (litteraturen kan downloades fra Lectio): Steen Beck og Michael Paulsen (2010): Didaktiske positioner i gymnasiet i Gymnasiepædagogik, nr. 76. Siderne Jørgen Gleerup: De gymnasiale uddannelsesretninger i et kulturelt og læringsmæssigt perspektiv i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Crilles Bacher, Steffen M. Iversen, Kjeld Bagger Laursen og Lars Ulrichsen (2012): Dovne drenge eller dødbringende matematik i MONA, Siderne Lars Brian Krogh og Hanne Møller Andersen: Elevens motivation i undervisningen i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Forebyggede strategier og fokus på elevernes læring og motivation i Helle Plauborg, Jytte Vinther Andersen, Gitten Holten Ingerslev og Per Fibæk Laursen (2010): Læreren som leder. Klasseledelse i folkeskole og gymnasium. Hanz Reitzels Forlag. Siderne (skal læses på workshop 1). Jens Dolin: Fagdidaktik i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Jens Dolin: Fag, hovedområder og fagligt samspil i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Steen Beck og Dion Rüsselbæk Hansen: Lærerrolle og professionsbevidsthed i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne

4 Litteraturpræsentation almendidaktik 1 I studieordningen for teoretisk pædagogikum er nævnt en række mål for hvert modul. Målene for dette modul har vi oversat til tre centrale tematikker, der vil sætte sig spor i litteraturen såvel som på modulet : 1) Læreren og faget, 2) eleven og faget og 3) undervisningsteori. I det følgende gives en kort præsentation af teksterne til dette modul, herunder nogle af de sammenhænge der er mellem teksterne. Indledningsvist er det værd at bemærke sig, at du i det år, du er i pædagogikum, vil stifte bekendtskab med et nyt og for nogle meget anderledes vidensfelt, end du måske er vant til. Pædagogik er ingen eksakt videnskab, og kun meget få pædagogiske teorier forsøger at gøre generelle udsigelser. Når du læser litteraturen, vil du derfor opleve, at forfatterne, oftest uddannelses- og/eller ungdomsforskere, sætter en ramme for de konklusioner, de drager. Det kan være i form af et omfattende referencesystem til andres forskning, i form af tætte beskrivelser af det felt, der undersøges, eller lignende. Vi ved af erfaring, at det for nogle virker ubetydeligt. Men for forskere i dette felt er det grundlaget for at kunne udsige noget som helst. Noget andet, du skal være opmærksom på, inden vi om et øjeblik tager hul på litteraturgennem- gangen, er, at der til hvert modul er tekster, der skal læses. Og tekster der kan læses. Vi mener faktisk her skal og kan. Underviserne forudsætter, at du har læst de tekster, der står som skal læses. Det betyder, at underviserne tager afsæt heri. Nogle gange vil undervisningen være mere tekstnær end andre, men du kan ikke forvente en tekstnær gennemgang hver gang. Omvendt forventer underviseren ikke, at du har læst kan- teksterne. Disse er tænkt som et ressourcerum for dig, der ønsker mere viden. Hverken skal- eller kan- teksterne markerer al den litteratur, der findes. Vi har forsøgt at begrænse vores udvalg mest muligt og alligevel give et grundigt indblik i de temaer, der skal behandles jf. Studieordningen. Når du læser til dette modul, foreslår vi, at du begynder med Pædagogikum mellem teori og praksis. Bogen er helt ny, og den er på tidspunktet for dette skriv ikke færdig eller trykt endnu. Vi kender dog bogen godt nok til at pege på netop denne som introduktion til de temaer, du vil møde på teoretisk og i praktisk pædagogikum. Bogen har et indledende kapitel, hvor den didaktik, du vil møde på de almendidaktiske moduler, beskrives (kapitel 1). På modulerne vil du hver gang blive mødt af et teoretisk, et caseanalytisk såvel som et aktionslæringsperspektiv. Målet med at beskrive didaktikken er, at du bliver bevidst om, hvad der sker hvornår og hvorfor på de teoretiske moduler. Bogen introducerer herudover en lang række af de tematikker, du vil møde på AD1 såvel som i pædagogikum i det hele taget: Læring, lærings- og dannelsesteori, lærer- og elevroller, klasseledelse og meget andet. Noget af bogen læser du hjemmefra. Noget af bogen læser du på modulerne i løbet af året. De grønne bokse konkretiserer nogle af de teoretiske overvejelser og rummer små empiriske analyser samt cases.

5 En anden introducerede artikel har Krogh, Qvortrup og Christensen begået. I artiklen fokuseres på forholdet mellem almen- og fagdidaktik. Der opstilles nogle centrale henholdsvis almen- og fagdidaktiske modeller, fx den didaktiske trekant (side 64) og en model der forsøger at indfange forholdet mellem basisfag samt almen- og fagdidaktik (side 79). I teoretisk pædagogikum skal du både på almene- og fagdidaktiske moduler, og på modulet almendidaktik 1 vil blive diskuteret formål med fag og gymnasieskole såvel som arbejdet med både almen- og fagdidaktiske spørgsmål. Artiklen skal derfor medvirke til, at du analytisk kan adskille de to didaktiske tilgange. I praksis smelter tilgangene ofte sammen, idet undervisning jo tager udgangspunkt i et fag og med de elever og de forudsætninger, der er tilstede i klasselokalet. Groft forenklet kan de øvrige tekster, du skal læse, siges at indfange et af de tre nævnte temaer på AD1. Flere af teksterne vil tale på tværs af temaerne, men for lethedens og overskuelighedens skyld har vi forsøgt at opdele på denne måde. I alle tilfælde vil bogen Pædagogikum mellem teori og praksis være en dåseåbner til tematikkerne, og vi vil derfor også angive, hvor i denne bog du vil kunne læse / har læst mere. Tekster om læreren og faget: I vodcasten advokerer Biesta for, at læreren bør undervise og ikke blot facilitere læring (11:05). Denne pointe skal forstås i sammenhæng med, at Biesta er kritisk i forhold til de meget målbare (og generelle) kriterier, som præger uddannelsessystemerne i dag. I stedet, siger Biesta, bør vi have tillid til læreren: Teachers bring something to the Educational situation, that is not yet there ( ) Real teachers give you something that you did not have. Også Rüsselbæk Hansen peger på, at læreren ikke har fuldstændig frihed til at gøre, som denne lyster. Uddannelsesbekendtgørelser og læreplaner begrænser og regulerer således lærerens valgmuligheder (side 637). Rüsselbæk Hansen peger i denne sammenhæng på, at der er sket et skifte i de forventede/krævede lærerroller reformen kalder på den reflekterede lærer, mens der til andre tider har været efterspørgsel efter andre lærerroller. Artiklen peger til slut på, at lærerrollen i de senere år også har været udsat for et konkurrenceperspektiv, hvor læreren gøres til medansvarlig for skolens profilering, fastholdelse med mere. Læreren bliver dermed transformeret til en organisationsmedarbejder, og læreren skal agere strategisk i forhold til organisationens bedste (side 643). Både vodcast og artikel lægger således op til en diskussion om, hvad det vil sige at være gymnasielærer og dermed til en samtale om gymnasielærergerningen. På modulet vil du igen møde forskere, der giver bud på dette tema, ligesom temaet behandles i afsnittet om lærerroller (kapitel 2) i Pædagogikum mellem teori og praksis. Aspelin peger på et af de områder, der er blevet centralt placeret i diskussionen om lærerkompetence i de senere år: Den relationsbevidste pædagogik. Aspelin peger på, at forandringen af skolen har medført, at læreren i højere grad må forholde sig refleksivt ikke blot til kundskabsprocessen men også de ydre omstændigheder i forhold hertil, fx elevernes måde at agere

6 socialt på. Dermed er Aspelin et eksempel på den diskurs, som Rüsselbæk Hansen omtalte, hvor læreren forudsættes at være reflekterende og ikke blot formidlende. Aspelin argumenterer for, at lærerens fokus på kognitiv (faglig) udvikling bør suppleres med opmærksomhed på elevernes mentale bevidsthed (side 175). Aspelin ser en sammenhæng mellem de sociale relationer i undervisningen og den intellektuelle udvikling. Artiklen skal således kaste lys på læringsforudsætninger, hvor lærerens (inter)ageren og opmærksomhed på klasserummet også har betydning for den læring, der kan ske. I Pædagogikum mellem teori og praksis er kapitel 4 glimrende til en udbygning af disse pointer. Her er fx givet et eksempel på, når undervisning (ikke altid) lykkes, ligesom der er et (desværre meget aktuelt) afsnit om konflikthåndtering i klasserummet. Tekster om eleven og faget: I skolesammenhænge tales fortsat og alt for ofte om gode og dårlige elever. Litteraturen med fokus på eleverne skal derfor og blandt andet medvirke til at opbygge et mere nuanceret vokabularium såvel som begrebsapparat i forhold til at tale om og arbejde med eleverne i gymnasieskolen. Beck (2016) stiller i denne forbindelse en (samtids)diagnose med udgangspunkt i Ziehe i forhold til elev- og ungdomskulturen. I samme bog/afsnit opstilles forståelsesmodeller i forhold til eleverne/kursisterne. Her peges på Trondman og Beck&Paulsen som forskellige tilgange hertil. Hvor Aspelin fokuserede på, at læreren måtte have særlig opmærksom på eleverne sociale adfærd, har Ågård fokus på elevernes motivation. I den tekst af Ågård, du skal læse, præsenteres forskellige bud på motivationsforståelser, der forhåbentligt kan indfange og bidrage til nogle af de spørgsmål, den relationsbevidste pædagogik og skolen i almindelighed kalder på i disse år. Bandura bidrager i denne sammenhæng med et bud på, hvordan eleverne kan inviteres ind i undervisningen ved et reflekteret arbejde med elevernes selv- efficacy. Se i øvrigt igen kapitel 4 i Pædagogikum mellem teori og praksis for en uddybning af ovenstående spørgsmål, ligesom der i afsnit 2.4 er en grøn boks, hvor Trondman og Ziehe inddrages i en empirisk analyse af kursistpositioner på et hf. Tekster om undervisningsteori: I denne kategori hører artiklerne af Hobel samt Falkesgaard Slot hjemme. Hobel peger på tre didaktiske grundspørgsmål, en lærer altid må forholde sig til: Hvorfor man skal undervise i et fag, hvad man konkret skal undervise i, og hvordan man vil undervise i det (side 401). FIMME opstilles i forlængelse heraf som en didaktisk model for planlægning af et forløb (side 402ff), og modellens spørgsmål gennemgås og udfoldes. Et ikke uvæsentligt element i undervisningstilrettelæggelse er stofudvælgelse. Artiklen af Falkesgaard Slot gennemgår og diskuterer i denne forbindelse læremiddelbegrebet og peger på, at der er forskellige genrer indenfor lærermidler såvel som forskellige funktioner hermed. Artiklen foretager efterfølgende en analyse af forskellige læremidler. En pointe i artiklen er, at ingen læremidler taler for sig selv. Der er altså brug for en lærer, der

7 transformerer læremidlet til konkret undervisningsbrug. De undervisningsteoretiske tekster danner fx grundlag for de overvejelser, du må gøre i din forberedelse forud for din undervisning såvel som i efterbehandlingen af denne. Se i øvrigt kapitel 2 i Pædagogikum mellem teori og praksis.

8 Rammeprogram for workshop 1 Underviseren vil forud for eller senest ved workshoppens start præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken (ved ankomst) Workshoppen starter: Klokken 9.00 (se Lectio for kursussted med mere) Workshoppen slutter: Klokken Frokost: Klokken Kaffe og kage: Klokken Denne workshop vil indeholde følgende fire elementer: 1) Teoriperspektivet: Opbygge et vokabularium i forhold til arbejds- og vidensformer 2) Caseperspektivet: a. Dit eget forløb som case b. En case som holdet arbejder fælles med 3) Aktionslæringsperspektivet: a. Didaktisk samtale (refleksion med udgangspunkt i aftalerne fra sidst) b. Aftaler om nye aktioner 4) Formativ evaluering på holdet Forud for workshoppen skal du: 1) Udarbejde en fyldestgørende undervisningsbeskrivelse for ét af de hold, der indgår i dit praktiske pædagogikum. Beskrivelsen skal indeholde mål på både forløbs- og lektions/modulniveau, herunder skal mindst to af lektionerne/modulerne være beskrevet på sekvenseringsniveau. Medtag beskrivelsen i 5 eksemplarer på workshoppen hvor du skal præsentere forløbet for en gruppe af de andre kandidater. 2) Foretage en kort samtale med 2-3 elever fra et af dine hold og spørge nysgerrigt ind til deres erfaringer med og oplevelser af forskellige arbejdsformer, herunder hvornår og hvorfor eleverne mener at lære mest? Tag noter undervejs så du kan genkalde samtalen samt præsentere nogle af de vigtige pointer, når du er på workshoppen. Du skal IKKE transskribere eller lignende.

9 3) Læse følgende litteratur (på Lectio og i kompendiet findes en præsentation af de tekster, du skal læse): a. Vodcast: Steen Beck og Michael Paulsen (2014): Arbejdsformer. SDU. Afspilles herfra: b. Annette Kjærgaard og Peter Hobel: Arbejdsformer i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne c. Gitte Holten Ingerslev: Elevers opfattelse af læring og undervisning i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne d. Forebyggede strategier og fokus på elevernes læring og motivation i Helle Plauborg, Jytte Vinther Andersen, Gitten Holten Ingerslev og Per Fibæk Laursen (2010): Læreren som leder. Klasseledelse i folkeskole og gymnasium. Hanz Reitzels Forlag. Siderne Vel mødt på workshop 1 J Mulighed (frivilligt) for at læse mere om workshoppens tema (litteraturen kan downloades fra Lectio): Steen Beck og Michael Paulsen (2010): Didaktiske positioner i gymnasiet i Gymnasiepædagogik, nr. 76. Siderne Peter Hobel: Planlægning af forløb og enkelttimer i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne

10 Litteraturpræsentation workshop 1 Workshop 1 har fokus på arbejdsformer med særlig vægt på lærerens brug af og begrundelse for bestemte arbejdsformer samt elevernes opfattelse i forhold til de forskellige måder, undervisningen organiseres på. Sidstnævnte har du netop fået stillet som en hjemmeopgave at undersøge. Litteraturen, du skal læse, rummer både beskrivende og diskuterende elementer med henblik på at kvalificere din viden om og brug af arbejdsformer i forskellige undervisningssammenhænge samt viden om elevers opfattelse af læring og god klasseledelse. Artiklen om klasseledelse viser fx, hvordan varieret brug af arbejdsformer kan virke adfærdsregulerende. Arbejdsformer forstås i litteraturen som måder, hvorpå undervisningen organiseres. Målet med litteraturen er at give dig indblik i de arbejdsformer, du kan vælge mellem, virkningen af forskellige arbejdsformer såvel som konkrete eksempler på arbejdsformer. På workshoppen vil være rig lejlighed til at blive klogere og diskutere med de øvrige kandidater og underviseren desangående. Litteraturen danner grundlag for samtalerne og forventes således læst. I vodcasten diskuterer Beck & Paulsen mål med forskellige arbejdsformer. Der peges på læring som overordnet begrundelse. I vodcasten opstilles nogle grundlagsovervejelser i forhold til brugen af arbejdsformer, og der peges på, at læreren skal tænke i variation overfor træning, aktivitet overfor eftertanke, kunstige overfor virkelige undervisningsrum med mere i forhold til brugen af arbejdsformer. Der diskuteres styrker og svagheder ved forskellige arbejdsformer samt overgange/skift herimellem. I forhold til sidste benyttes begreberne fæstnelse og kognitiv mesterlære, og det er en pointe, at det måske især er skiftene mellem arbejdsformerne, der er interessante at hæfte sig ved. Endeligt diskuteres læringsrum med udgangspunkt i Steen Becks læringscirkel (kendt fra AD1), og pointen her er, at variationen af arbejdsformer og læringsrum er nødvendig for at bringe alle vidensformer i spil, og at der derfor må tænkes i både variation, progression og sammenhæng mellem arbejdsformerne. Kjærgaard & Hobel ser i forlængelse heraf på lærerens brug af og begrundelse for valg af arbejdsformer. En central pointe i artiklen er, at mål for undervisningen må bestemme de arbejdsformer, der bringes i anvendelse (side 145). Dette ligger i god tråd med Beck & Paulsen, der netop påpegede, at der er sammenhæng mellem arbejdsformer og den vidensform, der kan bringes i spil. Kjærgaard & Hobel opstiller en matrix mellem arbejdsformer (måder at organisere undervisningen på) og læringsrummene (den aktivitet der kaldes på). Pointen her er, at gruppearbejdet fx ikke tilhører et bestemt læringsrum, men at målet med gruppearbejdet er forskelligt i de forskellige læringsrum. Artiklen gennemgår til slut de forskellige undervisnings- og læringsrum og diskuterer styrker og svagheder i forhold hertil samt oplister eksempler på, hvordan rummene konkret kan tage sig ud.

11 Ingerslev påpeger vigtigheden af, at læreren undersøger sine elevers opfattelse af læring. Pointen er, at der vil være forskellighed i de svar, eleverne giver. Afhængig af elevernes syn på læring, vil nogle arbejdsformer og læringsrum formentlig virke mere tillokkende end andre, ligesom elevernes studieadfærd vil være præget heraf. Artiklen handler som sådan ikke om arbejdsformer, men pointen med artiklen i denne sammenhæng er, at syn på læring har afsmittende effekt på tilgangen til skole og til undervisningen. I forlængelse heraf skal du til slut læse en artikel fra bogen Læreren som leder. I det eksplorative forskningsprojekt, hvor Ingerslev også deltog, har forskere fulgt 6 lærere, der havde ry som værende gode klasseledere. Nogle af pointerne fra projektet peger på, at god klasseledelse virker præventivt i forhold til forstyrrelse. Klasseledelse defineres bredt her som: At opbygge regler og rutiner At eksplicitere mål (også i forhold til valgte arbejdsformer) At inddrage forforståelse At variere og skifte mellem arbejdsformer (side 86ff) At have klar struktur (momentum og overlapping (side 91)) Med mere Pointen i forhold til arbejdsformer er altså, at den gode klasseleder varierer og skifter mellem arbejdsformer, hvilket netop kalder på lærerens viden om styrker/svagheder ved forskellige arbejdsformer og læringsrum jf. vodcasten med Beck & Paulsen og Kjærgaard & Hobel. Bemærk endeligt, at kapitel 2 i Pædagogikum mellem teori og praksis fx afsnit 2.3 om de fire læringsrum - uddyber workshoppens tema. De forholdsvist få og lettilgængelige sider kan være et sted at starte læsningen. God læsning J

12 Rammeprogram for workshop 2 Underviseren vil forud for eller senest ved workshoppens start præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken (ved ankomst) Workshoppen starter: Klokken 9.00 (se Lectio for kursussted med mere) Workshoppen slutter: Klokken Frokost: Klokken Kaffe og kage: Klokken Denne workshop vil indeholde følgende fire elementer: Teoriperspektivet: Opbygge et vokabularium i forhold til formativ såvel som summativ evaluering og i forhold til læring og læreprocesser 1) Caseperspektivet: a. Tematisk arbejde med eget undervisningsforløb b. En case som holdet arbejder fælles med 2) Aktionslæringsperspektivet: a. Didaktisk samtale (refleksion med udgangspunkt i aftalerne fra sidst) b. Aftaler om nye aktioner 3) Formativ evaluering på holdet Forud for workshoppen skal du: 1) Finde undervisningsbeskrivelsen, du medbragte på workshop 1, frem igen. Medtag samme beskrivelse på denne workshop. 2) Orientere dig på i forhold til forskellige evalueringsmetoder, og vurdere hvordan én eller flere af de beskrevne metoder vil kunne anvendes til evaluering i dit/dine fag. 3) Tale med et par kolleger og et par elever på skolen om karaktergivning i forhold til undervisning og eksamen. Spørg ind til hvad dine kolleger lægger vægt på, når de giver karakterer samt hvad eleverne oplever, der vægtlægges. Tag noter men transskribér ikke. 4) Læse følgende litteratur (på Lectio og i kompendiet findes en præsentation af de tekster, du skal læse): a. Vodcast: Jens Dolin (2014): Evaluering af og for læring. Undervisningsministeriet.

13 Afspilles herfra: c/sc1332/c1332/v11708 b. Olga Dysthe: Læringssyn og vurderingspraksis i Jørgen Frost (red.) (2010): Evaluering i et dialogisk perspektiv. Dansk Psykologisk Forlag. Siderne c. Torben Spanget Christensen: Evaluering undervisningsevaluering og bedømmelse i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne d. Niels Knap og Nicolas Marinos: Summativ evaluering i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne (bemærk,at ikke hele artiklen skal læses). e. Preben Olund Kirkegaard: Hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier? i Mette Johnsen Elbæk (red.) (2013): Feedback og vurdering for læring. Forlaget Dafolo. Siderne Vel mødt på workshop 2 J Mulighed (frivilligt) for at læse mere om workshoppens tema (litteraturen kan downloades fra Lectio): Niels Knap og Nicolas Marinos: Summativ evaluering i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Vodcast: Lars Qvortrup (2015): Formativ evaluering. SDU. Afspilles herfra:

14 Litteraturpræsentation workshop 2 Workshoppen handler denne gang om evaluering. Litteraturen, du skal læse, peger på, at der er behov for mere og bedre formativ evaluering, ligesom der flere gange refereres til forskning, der viser, at summativ evaluering har meget lille effekt i forhold til læring. Du vil i din forberedelse blive præsenteret for tanker om evalueringens hvorfor såvel som hvordan og hvad, ligesom du gennem litteraturen får stillet et udvidet vokabularium til rådighed. Når du læser litteraturen, foreslås det, at du udleder argumentationer for forskellige evalueringsformer. På workshoppen bliver sådanne argumentationer centrale i samtalerne om evaluering. I vodcasten præsenterer Jens Dolin de to (tre) store hovedstrømninger indenfor evaluering - formativ og summativ evaluering. Dolin peger på, at formativ evaluering = evaluering for læring og summativ evaluering = evaluering af læring. Det er én af Dolins pointer, at summativ evaluering ikke fremmer læring (8:40) i særlig vid udstrækning, hvorimod en styrkelse af den formative evaluering giver en giver signifikant øgning i forhold til læring (9:25). Der gives i forlængelse heraf bud på, hvordan formativ evaluering, der virker, kan tage sig ud, ligesom Dolin også pointerer, at det er i samtalerne i fagene og mellem fagkolleger, at den gode praksis opstår. Artiklen af Olga Dysthe skitserer sammenhænge mellem forskellige læringssyn og de vurderingsformer, der anvendes og fordres. En hovedpointe i artiklen er, at den traditionelle testkultur bygger på en behavioristisk læringskultur, hvor reproduktion af viden er central. En anden hovedpointe er, at der er andre mulige tilgange til vurdering, og Olga Dysthe argumenter implicit for en mere dialogisk tilgang hertil. Med udgangspunkt i fx portfolioevaluering vises, hvordan samme evalueringsform kan tage sig forskeligt ud afhængigt af det læringssyn, der ligger bag ved fra lærerens, skolens eller samfundets side. Ligesom Dolin kalder Torben Spanget Christensen (TSC) også på øget brug af formative elementer med henblik på læring (side 567ff). I denne forbindelse præsenteres begreberne feed up, feedback og feed forward (side 569). TSC indleder sin artikel med at give begrundelser for at evaluere i det hele taget både undervisningsinterne og eksterne begrundelser. Foruden evalueringens hvorfor opstiller TSC også eksempler på evalueringsmetoder (hvordan) og giver i denne forbindelse flere gode råd (side 571). Evalueringens hvad behandles også i artiklen. Bemærk, at TSC indimellem benævner formativ evaluering som procesevaluering og summativ evaluering som effekt- eller produktevaluering. Knap & Marinos fokuserer netop på sidstnævnte, altså den summative evaluering. Selvom meget forskning kalder på øget brug af formative evalueringselementer, er der fortsat krav i de gymnasiale uddannelser om brug af summativ evaluering. Artiklen skal fx give dig indblik i den summative evaluerings formål. Her foreslås, at formålet er at markere forskelle, godkende elevens deltagelse i

15 undervisningen, kontrollere kvaliteten af læringsudbyttet og måle undervisningens effektivitet (side 581). Artiklen gennemgår et centralt redskab i den summative evaluering - 7- trinsskalaen og tankerne bag/med denne - og diskuterer i forlængelse heraf, hvordan der bedst gives karakterer. Her inddrages i lighed med hjemmeopgaven elevernes opfattelse af vægtlægningen i karaktergivning (side 588). Til slut skal du læse en artikel om elevfeedback både lærer til elev og elev til lærer. Jf. Dolins pointe om, at summativ evaluering ikke fremmer læring, hvorimod en styrkelse af formative elementer giver signikant øget læring, er der selvsagt behov for viden om, hvad formativ evaluering (elevfeedback) er, hvordan det gives med mere. Preben Olund Kirkegaard giver med udgangspunkt i Hattie og Timperleys studier nogle svar på og tanker om netop dette. Bemærk endeligt, at kapitel 2 i Pædagogikum mellem teori og praksis fx afsnit 2.5 om formativ evaluering - uddyber workshoppens tema. De forholdsvist få og lettilgængelige sider kan være et sted at starte læsningen. God læsning J

16 Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for eller senest ved workshoppens start præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken (ved ankomst) Workshoppen starter: Klokken 9.00 (se Lectio for kursussted med mere) Workshoppen slutter: Klokken Frokost: Klokken Kaffe og kage: Klokken Denne workshop vil indeholde følgende fire elementer: 1) Teoriperspektivet: Opbygge et vokabularium i forhold til undervisnings- og elevdifferentiering og i relation til læring 2) Caseperspektivet: a. Dit eget forløb som case b. En case som holdet arbejder fælles med 3) Aktionslæringsperspektivet: a. Didaktisk samtale (refleksion med udgangspunkt i aftalerne fra sidst) b. Aftaler om nye aktioner 4) Formativ evaluering på holdet Forud for workshoppen skal du: 1) Læse følgende litteratur (på Lectio og i kompendiet findes en præsentation af de tekster, du skal læse): a. Erik Damberg: Undervisningsdifferentiering i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag (K), siderne b. Niels Egelund (2010): Elevdifferentiering og undervisningsdifferentiering en indledning i Niels Egelund (red): Undervisningsdifferentiering: status og fremblik. Forlaget Dafolo. Siderne c. Steen Beck og Michael Paulsen (2011): Kapitel 1: Hvorfor læringssamarbejde? samt Kapitel 2: Hvad er læringssamarbejde i Gymnasiepædagogik, nr. 86. Siderne d. Spænd i elevernes faglige forudsætninger i EVA (2015): Gymnasieelevers baggrund og forskellighed. Danmarks Evalueringsinstitut. Siderne

17 e. Camilla Hutters & Susanne Murning (2013): Klasserumsklima som betingelse for elevernes læring i gymnasiet. Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 3. Siderne Vel mødt på workshop 3 J Mulighed (frivilligt) for at læse mere om workshoppens tema (litteraturen kan downloades fra Lectio): Karin Svejgaard (2010): Pædagogisk differentiering flere vej, samme mål. En brugsanvisning til en differentieringsmetode, Professionshøjskolen Metropol. Siderne Else Skibsted (2014): Undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov og Projektets teoretiske ramme i Tetler m.fl.: Undervisningsdifferentiering i dansk og matematik i 5. klasse med fokus på elever med særlige behov, Århus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (IPU). Siderne Ulla Højmark Jensen (red.) (2013): Forskningscirkel: Inkluderende undervisningsmetoder. Inspiration til,- refleksioner over- og erfaringer med inkluderende undervisningsmetoder på gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Øresundsregionen på preventingdropout.com. Siderne Nielsen og Johannsen: Talent og talentpleje i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Anne Holmen: Sprog, kultur og etnicitet som læringsforudsætninger i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Lars Ulriksen: Gymnasiefremmede elever i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Ulla Højmark Jensen (2014): Mangfoldighed og inklusion. SDU. Afspilles herfra:

18 Litteraturpræsentation workshop 3 Workshop 3 omhandler et af de mest omdiskuterede og præsente temaer i uddannelsesverdenen i nyere tid, nemlig undervisningsdifferentiering. Lærere (og elever) udtrykker i stigende grad et ønske om at differentiere undervisningen. Ønsket henter ofte belæg i det heterogene klasselokale og den heterogene skole, hvor eleverne ikke længere deler samme livsbane. I ressourceteksterne er derforß oplistet nogle kapitler fra Gymnasiepædagogik en grundbog, der på hver deres måde griber fat i en gruppe af elever med et behov for opmærksomhed talenterne, de gymnasiefremmede og de etniske elever. Der er god grund til at interessere sig for eleverne i gymnasieskolen og måderne, vi kan håndtere eleverne på. Litteraturen såvel som workshoppen spørger derfor til elevernes mangfoldighed og skolens mulighed for at handle på denne. I de tekster, du skal læse, får du indledningsvist indblik i fænomenet undervisningsdifferentiering. Både Damberg og Egelund definerer begrebet og sætter det i relation til dets modsætning, elevdifferentiering. Hvor undervisningsdifferentiering handler om differentiering indenfor klassefællesskabet, er elevdifferentiering mere radikalt i sin tilgang, idet klassefællesskabet opløses her. Især Damberg betoner, at differentiering handler om at give individet bedst mulighed for et kundskabsløft indenfor skolens rammer. Damberg opstiller to figurer til at håndtere et sådant løft: Didaktisk eller organisatorisk diffentiering. Begreberne er tæt forbundne med henholdsvis undervisnings- og elevdifferentiering, som er de begreber, Niels Egelund anvender. Egelund sætter begreberne i en historisk kontekst. Det er værd at bemærke sig her, at der ikke er tale om et enten/eller. Således påpeger Egelund, at overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelser, herunder de gymnasiale uddannelser, i sig selv differentierer eleverne i uddannelser, gymnasieskoleformer, studieretninger med mere (side 13). Undervisningsdiffentiering er på mange måder en inklusionsopgave, idet målet jo er at fastholde klassefællesskabet på trods af mangfoldigheden. Beck & Paulsen taler i denne sammenhæng om hvordan der kan etableres læringssamarbejder indenfor klassen. En central pointe i artiklen er, at læringssamarbejde kan anskues ud fra et dannelses- eller et fabriksperspektiv. I dannelsesperspektivet bygger læringssamarbejde på ideen om, at skolen er sted, hvor eleverne lærer af og sammen med andre. Interaktionen er her nøglen til læring. I fabriksperspektivet er læringssamarbejdet ofte begrundet i effektivitet og omkostningsbevidsthed. Det er simpelthen billigere at én lærer underviser flere elever på samme tid (side 22ff). Uanset om baggrunden er den ene eller anden kalder det på overvejelser over, hvordan grupper af elever parres eller sættes sammen. Beck & Paulsen opstiller foruden en typologi for læringssamarbejde (side 34) også en typologi for undervisningsdiffentiering (side 36ff). Sidstnævnte opstiller 5 måder at differentiere på indenfor klassen/holdet, og der gives konkrete eksempler herpå.

19 De sidste to artikler, der skal læses, angriber også inklusionsopgaven. Hvor uddraget fra EVA- rapporten kortlægger, hvordan lærere og elever oplever spændet i elevernes faglige forudsætninger, belyser artiklen af Hutters og Murning, hvordan samværet mellem eleverne udspiller sig ret forskelligt i forskellige klasser og dermed danner forskellig kultur. Hutters & Murning taler i denne forbindelse om henholdsvis en performance- overfor en læringskultur. Til inspiration og i forhold til konkrete måder at differentiere undervisningen på kan vi fx pege på artiklen af Karin Svejgaard, der opstiller en model (rød- gul- grøn), hvor ideen er, at eleverne selv vælger opgave ud fra forskellige progressionskrav. Artiklen kan læses, men det er ikke et krav. Bemærk endeligt, at kapitel 2 i Pædagogikum mellem teori og praksis fx afsnit 2.4 om læringssamarbejde og differentiering - uddyber workshoppens tema. De forholdsvist få og lettilgængelige sider kan være et sted at starte læsningen. God læsning J

20 Rammeprogram for workshop 4 Underviseren vil forud for eller senest ved workshoppens start præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken (ved ankomst) Workshoppen starter: Klokken 9.00 (se Lectio for kursussted med mere) Workshoppen slutter: Klokken Frokost: Klokken Kaffe og kage: Klokken Denne workshop vil indeholde følgende fire elementer: 1) Teoriperspektivet: Opbygge et vokabularium i forhold til netmedieret undervisning og digital dannelse 2) Caseperspektivet: a. Tematisk arbejde med eget undervisningsforløb b. En case som holdet arbejder fælles med 3) Aktionslæringsperspektivet: a. Didaktisk samtale (refleksion med udgangspunkt i aftalerne fra sidst) b. Aftaler om nye aktioner 4) Formativ evaluering på holdet Forud for workshoppen skal du: 1) Have observeret på et af dine vejlederes hold med fokus på elevernes/kursisternes brug af diverse multimedier i ét modul/en lektion. Fokusér i din observation på hvor meget og hvordan eleverne/kursisterne anvender diverse multimedier (computer, mobiltelefon, Ipad med mere). Skriv kort dine iagttagelser ned undervejs fx og gerne i en kvantitativ form. 2) Udarbejde og medbringe et forløb hvor net- og/eller sociale medier, fx flipped classroom, microblogging (twitter, todaysmeet m.fl.), blogging eller andet, indgår. På workshoppen skal du præsentere forløbet med vægt på begrundelserne for at inddrage netop det valgte medie samt give et bud på effekterne i forhold til elevernes læring, trivsel og motivation. 3) Læse følgende litteratur (på Lectio og i kompendiet findes en præsentation af de tekster, du skal læse): a. Nikolaj Frydensbjerg Elf og Michael Paulsen: Brug af IT i gymnasiet muligheder og umuligheder i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2.

21 udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne b. Vodcast: Jesper Tække (2014): Digital dannelse i gymnasiet og HF. SDU. Afspilles herfra: c. David Buckingham: Defining digital literacy. What do young people need to know about digital media? i Digital Kompetanse 4/2006. Siderne d. Anders Hassing: Digitale strategier i undervisningen i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne e. Jesper Tække og Michael Paulsen (2016): Sociale medier og ulovlige netværk i gymnasieskolen. MedieKultur, 59. Siderne Vel mødt på workshop 4 J Mulighed (frivilligt) for at læse mere om workshoppens tema (litteraturen kan downloades fra Lectio): Colin Lankshear and Michele Knobel: Digital Literacy and Digital Literacies: Policy, Pedagogy and Research Considerations for Education i Digital Kompetanse 1/2006. Siderne Hans Siggaard Jensen (årstal ukendt): Digital dannelse. Et overblik på centralbiblioteket.dk. Siderne Teknologi og medier på det gymnasiale område på og- medier- på- det- gymnasiale- område.

22 Litteraturpræsentation workshop 4 Når du møder til denne workshop, forudsætter vi, at du og din skole allerede arbejder med sociale og netbaserede medier i undervisningen samt i praktisk pædagogikum, fx Google- docs, Twitter og lignende. Workshoppen og litteraturen handler derfor ikke om, hvordan du fx opretter et google- docs eller om hvilke medier, der kan anvendes til hvad. Workshoppen belyser i højere grad den effekt i forhold til elevernes læring, trivsel og motivation der opnås, når sådanne medier inddrages aktivt i undervisningen (altså hvorfor). Både litteraturen og workshoppen vil derfor og i forlængelse af dette fokus i særlig grad tematisere begrebet digital dannelse - altså hvordan vi danner eleverne til at leve og kunne begå sig i en digital verden såvel som en diskussion af, hvilke IT- kompetencer elever (og lærere) skal besidde. Elf & Paulsen sætter rammen for en diskussion om IT i gymnasiet. Der er fx krav i læreplanerne om, at IT skal anvendes. Derimod er ingen krav til, hvordan anvendelsen skal foregå. Elf & Paulsen advokerer for, at IT (med fordel) kan indtænkes både som undervisnings- og læringsredskab (side 537ff) samt at der er brug for samtale i fagene om meningsfulde måder at inddrage IT på. IT giver også skolen og undervisningen nogle udfordringer. Undervisningsrummet bliver fx usikkert (side 536), idet der opstår kommunikation og netværk på kryds og tværs, hvor ikke al kommunikation går gennem læreren eller handler om undervisning. Som titlen på artiklen angår, er der altså muligheder og umuligheder ved brug af IT i gymnasiet. At IT både rummer muligheder og umuligheder - og samtidigt er både et politisk krav og en samfundsmæssig nødvendighed at uddanne og danne til - har i de senere år kaldt på forskellige forskningsprojekter. Noget af den litteratur, du skal læse, stammer netop fra et sådant (aktions)forskningsprojekt, hvor forskere opstillede et forbud overfor nogle gymnasielærere: Lærerne måtte ikke (længere) forfalde til hverken forbuds eller laissez faire- strategier i forhold til elevernes mediebrug. I stedet opstillede forskerne et didaktisk benspænd: Lærere skulle initiere til refleksivitet. Det er der kommet noget ret interessant materiale ud af. Vodcasten såvel som artiklen af Tække & Paulsen bygger på indsamlet viden og data fra dette projekt, hvor gymnasielærere udpegede og afprøvede bestemte og konkrete handlinger samt sparrede med forskere herom. I vodcasten definerer Jesper Tække indledningsvist og kort begreberne digital dannelse og digital literacy. Med udgangspunkt i Socio Media Education - forskningsprojektet opstilles i forlængelse heraf en model, hvor digital dannelse forstås som 1) informationsbearbejdning (søgning og kildekritik), 2) udtryksevne (anvendelse af digitale medier (fagligt)), 3) refleksivitet (udvælgelse og iagttagelse af anden orden) såvel som 4) deltagelse og kommunikation (kendskab til medierede koder) (3:55ff). Tække foretager endvidere et historisk rids i forhold til tiden før og efter internettets og de sociale mediers indtog, og han taler i denne sammenhæng om nogle særlige karakteristika ved et gennemhullet klasselokale. Den samme pointe benævnes hos Elf & Paulsen

23 som usikkert. Tække peger på to typer af automatreaktioner i forhold til at genkalde det traditionelle klasselokale: Forbud eller ligegyldighed. Heroverfor advokerer Tække i stedet for, at der er store potentialer at hente ved at inddrage sociale medier i relation til læring, motivation med mere (9:02ff) og i forhold til refleksivitet og digital dannelse. Der gives meget konkrete eksempler på udmøntningen af dette potentiale med udgangspunkt i SME- modellen (13:40). Til sidst i vodcasten løfter Tække sløret for nogle af de nyeste data fra projektet. Artiklen, som også er oplistet på litteraturlisten af Tække & Paulsen, uddyber netop disse data, der afdækker og diskuterer, hvad der sker, når lærere ikke anerkender kollaborative skrivning eller remediering i skolesammehænge. Én af pointerne i artiklen er, at eleverne reelt har sat de skriftlige afleveringer i system, og at lærerne opfatter dette system som snyd/plagiat, når læreren møder eller opdager dette. En anden pointe i artiklen er, at der vil være forskellige digitale netværk i én klasse (side 123ff), hvorfor forskerne peger på, at der med digitale medier åbnes et nyt kommunikativt mulighedsrum (side 120), hvor skolen ved at arbejde med digitale medier - i stedet for at forbyde dem - kan gøre skole og omgivende samfund mere overensstemmende (side 121). I Danmark, hvor vi har tradition for, at skolen kombinerer uddannelse og dannelse, taler vi derfor om digital dannelse. I uddannelsessystemer, hvor curriculumtankegangen er mere fremherskende, tales i højere grad om digital literacy. Artiklen af Buckingham skal især give indblik i, hvordan der tænkes og tales om digitale medier i en anderledes (skole)kontekst. Når du læser artiklen kan du derfor med fordel analysere forskelle og ligheder i forhold til artiklerne, der er skrevet i en dansk skolekontekst og tankegang. Tales om det samme? Hassing analyserer afslutningsvist konkrete eksempler på IT i undervisningssammenhænge og opstiller herudfra nogle nødvendige refleksioner desangående (side 549ff). Det fører til tanker om et didaktisk design en slags planlægningsskitse for inddragelse af digitale medier i undervisningen (side 553ff). Bemærk endeligt, at kapitel 4 i Pædagogikum mellem teori og praksis fx afsnit 4.5 om IT og digital dannelse - uddyber workshoppens tema. De forholdsvist få og lettilgængelige sider kan være et sted at starte læsningen. God læsning J

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Hvordan sikres læring i et fleksibelt klasserum? I de gymnasiale uddannelsers bekendtgørelser såvel som i fagenes læreplaner stilles krav om inddragelse

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

NYHEDSBREV TILSYNSFØRENDE OKTOBER 2015

NYHEDSBREV TILSYNSFØRENDE OKTOBER 2015 NYHEDSBREV TILSYNSFØRENDE OKTOBER 2015 Temaer for dette nyhedsbrev: Ændringer i teoretisk pædagogikum 2015-16 Status oktober 2015: Almendidaktik 1, workshop 1 og 2 Faget, den almene og den fagspecifikke

Læs mere

Almendidaktik 1: Hjemmeopgaver Svende Claus Svendsen

Almendidaktik 1: Hjemmeopgaver Svende Claus Svendsen Teoretisk Pædagogikum 15-16 Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden 2014-2018 af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. Almendidaktik

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse

Læs mere

Rammeprogram for almendidaktik 2

Rammeprogram for almendidaktik 2 Rammeprogram for almendidaktik 2 Underviseren vil forud for eller senest ved modulets start præsentere et detaljeret program for modulet. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 11 Modulet

Læs mere

Nye tiltag i teoretisk pædagogikum, herunder aktionslæring som element

Nye tiltag i teoretisk pædagogikum, herunder aktionslæring som element Temaer for dette nyhedsbrev Om skoleåret 2015-2016 Nye tiltag i teoretisk pædagogikum, herunder aktionslæring Tekster til pædagogikum Kort om modulet almendidaktik 1, AD1 Teoretisk pædagogikum på Lectio

Læs mere

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis 1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Oplæg på startkonferencen for projektet klasserumsledelse og elevinddragelse 5. september 2013 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse af uddannelse

Læs mere

Teori-praksis i pædagogikum

Teori-praksis i pædagogikum Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Fagdidaktisk kursus i psykologi i uge 4 den 22.- 26.oktober 2013 på Hotel Fredericia

Fagdidaktisk kursus i psykologi i uge 4 den 22.- 26.oktober 2013 på Hotel Fredericia Fagdidaktisk kursus i psykologi i uge 4 den 22.- 26.oktober 2013 på Hotel Fredericia Praktiske oplysninger Kursusstedets adresse Hotel Fredericia Vestre Ringvej 96 7000 Fredericia http://www.hotel- fredericia.dk/

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen 9.00-9.20 9.20-9.30 9.30-9.45 Registrering og morgenkaffe Velkomst V/ Helle Gammelgaard Den flippede grundskole V/ Anders Schunk Hvilke muligheder og fordele er der ved at bruge Flipped Classroom i grundskolen?

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel Fagdidaktisk kursus i Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) 09.09.14 ( kl 14.00) 11.09.14 ( kl 16.00) Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle ( Modul

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Fredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi

Fredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi Udkast til Indledning Det fremgår af stx-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 73 og hf-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 38, at undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes/kursisternes

Læs mere

København, 18. juni 2013

København, 18. juni 2013 Klasserumsledelse og elevinddragelse - Følgeforskning i forbindelse med udviklingsprojekt under Børne- og Undervisningsministeriets udviklingsplan på det gymnasiale område Formål Formålet med følgeforskningen

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

EFTERUDDANNELSE. MASTER i. gymnasiepædagogik. didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE

EFTERUDDANNELSE. MASTER i. gymnasiepædagogik. didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE EFTERUDDANNELSE MASTER i gymnasiepædagogik didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE Fokus på de gymnasiale uddannelser Masteruddannelsen i gymnasiepædagogik er den første og eneste masteruddannelse,

Læs mere

Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed. Workshop i Nuuk

Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed. Workshop i Nuuk Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed Workshop i Nuuk Uddannelse og videnssamfund MERE og BEDRE: Faglige kundskaber: Viden om og indsigt i faglige områder Kompetence: Anvendelse i simple

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR EVALUERINGSKULTUR

Læs mere

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Grønnevang Skole i Hillerød

Grønnevang Skole i Hillerød Grønnevang Skole i Hillerød Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Michael Schmidt misc@hillerod.dk Karin Marcher karm@hillerod.dk Skolen som uddannelsessted

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:

Læs mere

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmsskolens Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Afdelingsleder: Thomas Pedersen Friis - 43352298,

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring

Læs mere

Fællesskabende didaktikker

Fællesskabende didaktikker Idé 0 (Lærerne) forenede nemlig faglighed og socialitet ved på én gang at holde fokus på elevernes faglige læreprocesser og sigte mod opbygning af fællesskab og værdig deltagelse i undervisningen. Faglighed

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

FIP-kursus i samfundsfag

FIP-kursus i samfundsfag FIP-kursus i samfundsfag Mål: Inspirere til faglig udvikling i praksis elever får et endnu bedre udbytte 5 bud på indsatsområder i oplæg og workshops Hvilke/hvilken faglig udvikling vil vi foreslå hjemme

Læs mere