Nr. 4 / 31. årgang November 2009 (121) - tidsskrift for vejr og klima

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 4 / 31. årgang November 2009 (121) - tidsskrift for vejr og klima"

Transkript

1 Nr. 4 / 31. årgang November 2009 (121) - tidsskrift for vejr og klima

2 VEJRET - tidsskrift for vejr og klima Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Drosselvej 13, 4171 Glumsø Tlf , Giro , SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK Hjemmeside: Formand: Eigil Kaas Tlf , Næstformand: Sven-Erik Gryning Sekretær/ekspedition: Michael Jørgensen Drosselvej 13, 4171 Glumsø Tlf , Kasserer: Gudfinna Adalsgeirsdottir Rolfsvej 5, 2. tv., 2000 Frederiksberg Tlf , Redaktion: John Cappelen, (Ansvarh.) Lyngbyvej 100, 2100 København Ø Tlf , Leif Rasmussen - Anders Gammel gaard - Jesper Eriksen - Thomas Mørk Madsen Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på Foreningskontingent: A-medlemmer: 220 kr. B-medlemmer: 160 kr., C-medlemmer (studerende): 120 kr., D-medlemmer (institutioner): 225 kr. Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til Selskabet, att. kassereren. Korrespondance til Selskabet stiles til sekretæren, mens korrespondance til bladet stiles til redaktionen. Adresseændring meddeles til enten sekretær eller kasserer. Redaktionsstop for næste nr. : 15. januar 2010 Dansk Meteorologisk Selskab. Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er udtryk for forfatternes mening og kan ikke betragtes som Selskabets mening, med mindre det udtrykkeligt fremgår. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, ISSN Fra redaktøren Kære læser. I dette 121. nummer af Vejret bevæger vi os op til de polare egne, og i hele 3 artikler beskæftiger vi os med vejr og klima på disse høje og barske breddegrader. Efter beretningerne fra det kolde nord flytter vi fokus til det varme og fugtige midtvesten i USA, hvor vores stormjægere fortæller om deres seneste intense jagt på hvirvlende vejrfænomener. I blandt beretningerne fra nord og syd kigger vi tilbage på den forgangne sommers vejr, hvorefter vi vender blikket op mod himlen. Skyer er smukke og til tider dramatiske manifestationer af atmosfærens stabilitetsforhold og indhold af vanddamp, og i en rigt illustreret artikel lærer vi om de forskellige skytyper og det vejr, som ofte knytter sig til disse himlens skabninger. God læselyst! Thomas Mørk Madsen Indhold Sommervejret Om underafkølet finregn... 5 Klima og vejr i Polarhavet Stormchase Kig op på skyerne Islejr på den arktiske havis Forsidebilledet Vi befinder os i Alaska nær Copper-gletscheren, hvor katabatiske vinde blæser ned over de snedækkede tinder mod Gulf of Alaska. På vejen ned kanaliseres vinden gennem Copper-flodens udtørrede flodleje og løfter enorme mængder af fine sedimenter og bærer dem mod kysten og et betragteligt stykke til havs. Billedet er taget af NASA's Terra-satellit 30. oktober 2009.

3 Sommervejret 2009 Af Stig Rosenørn Sommeren 2009 var som helhed temmelig varm og solrig, trods overskud af nedbør og vinde omkring vest som de hyppigste. Junivejret var lidt køligere end normalt, men solrigt, og der var overskud af nedbør, ligesom vestenvinde var de mest fremherskende. Julivejret var temmelig varmt med overskud af både sol og nedbør og vestenvinde var der fremdeles mest af. Augustvejret var fortsat temmelig varmt med overskud af sol og normal nedbørmængde, og vestenvinde var fortsat de mest hyppige. Pr. definition indgår vejret i månederne juni, juli og august i sommerens vejr og for månederne i 2009 blev de vigtigste klimabeskrivende tal de i tabellen viste, idet standardnormalerne for er angivet i parentes. Vejrforløbet i juni I forbindelse med et højtryk over Nordvesteuropa er vejret tørt, solrigt og varmt ved månedens begyndelse, men køligere luft trænger ned over landet fra N og NE i løbet af d. 3. Endnu køligere luft følger efter, og vejret bliver efterhånden ustadigt med regn og byger. Det forholdsvis kølige og overvejende ustadige vejr ved front- og lavtryksaktivitet består frem til omkring midten af måneden. Den 11. falder op mod 100 mm regn stedvis over Nordsjælland. Ved stigende lufttryk over Nordsøegnene bliver vejret noget mere stabilt i nogle dage omkring den 16., men fortsat ikke varmt, idet vinden er mest i W. Omkring den 21. forstærkes et omfattende højtryksområde over Nord- og KLIMATAL FOR SOMMEREN 2009 Juni Juli August Sommer Døgnmiddeltemperatur 13.9 (14.3) 17.2 (15.6) 17.4 (15.7) 16.2 (15.2) Døgnmiddelmax.temp (18.7) 21.6 (19.8) 21.4 (20.0) 20.4 (19.5) Døgnmiddelmin.temp. 9.4 (9.9) 13.0 (11.5) 13.6 (11.3) 12.0 (10.9) Abs. højeste temp (29.4) 29.9 (29.5) 32.7 (29.3) 32.7 (31.3) Abs. laveste temp. 0.2 (0.0) 5.7 (2.9) 7.1 (1.5) 0.2 (-0.1) Soltimer 280 (209) 220 (196) 200 (186) 700 (591) Nedbørmængde (mm) 64 (55) 86 (66) 68(67) 217 (188) Antal nedbørdøgn 11 (12) 19 (13) 17 (13) 47 (37) Sommerdage 1.8 (1.9) 4.1 (2.6) 4.1 (2.3) 10.0 (6.8) max.temp. >25 C Hyppighed i % af blæst, 5 (5) 3 (5) 3(5) 4 (5) ( 6 Bf) Fremherskende vindretning i % W: 24 (29) W: 33 (35) Fremhævede tal : helt usædvanlige klimatal Understregede tal : sjældne klimatal W: 26 (28) Vejret, 121, november 2009 side 1

4 Østersøegnene og vejret bliver langsomt varmere, efterhånden sommerligt med megen sol. Sct. Hans-vejret er tørt, solrigt og forholdsvis varmt, og i resten af juni er vejret tørt, solrigt og varmt i en overvejende østlig luftstrøm ved højt lufttryk over Nordøsteuropa. Juni måneds vejr var således sommerligt varmt i den sidste uge og kortvarigt i starten af måneden, ellers mest temmelig køligt og forholdsvis ustadigt. Figur 1. Sommerens termogrammer fra regionen Syd- og Sønderjylland. Den røde kurve er den daglige maksimumtemperatur, den blå minimumtemperaturen og den grå normalen. Kurverne er baseret på interpolation af stationsdata i et finmasket gridnet over regionen. Grafik: dmi.dk/vejrarkiv. Vejrforløbet i juli I de første 4-5 dage af juli er vejret varmt, solrigt og stor set tørt ved højt lufttryk over Skandinavien. Et omfattende lavtryksområde dannes efterhånden over Skandinavien og vejret bliver ustadigt og en del køligere fra omkring den 6-7. Det ustabile vejr består frem mod midten af måneden, hvorefter stigende lufttryk over Sydskandinavien forbigående giver tørt vejr med nogen sol i 3-4 dage. Den 18. er vejret igen ustadigt. Lavt lufttryk over store dele af Nordeuropa betyder nu og da regn og byger men også sol ind imellem. Måneden ud består det nok så ustadige og ikke kolde lavtryksprægede vejr, der i øvrigt berører store dele af Nordvesteuropa Juli månedsvejr var således nok så ustabilt, men ikke koldt. Rigtig stabilt sommervejr dominerede kun i de første 3 dage af måneden. Vejrforløbet i august Ved overvejende højt lufttryk over Sydskandinavien er vejret side 2 Vejret, 121, november 2009

5 hPa geopotential m.s.l. pressure T L L L N N N 40W W 20W 10W N H hPa geopotential m.s.l. pressure E N H L 20E T L temmelig varmt og nok så solrigt i den første uge af august. Omkring den 3. falder der dog stedvis regn ved en svag frontpassage fra vest. Endnu en front gør sig gældende den 8-9., især i Jylland, og vejret er herefter generelt ustadigt med regn og byger fra W, men også med sol ind imellem, og dagtemperaturerne holder sig omkring de tyve grader. Omkring den 18. stabiliseres vejret forbigående i et par dage ved et østgående højtryk over Sydskandinavien. Vejret er meget varmt fra SE, over 30 grader mange steder, inden en koldfront fra W passerer den 21. med en del regn, især i Jylland. I resten af måneden veksler vejret. Det er varmt over Central- og Østeuropa og forholdsvis køligt i NW, og i grænsen mellem disse to luftmasser dannes nordøstgående frontbølger, der nu og da berører landet med stedvis regn, mest i Jylland, men det forbliver forholdsvis lunt i vejret det meste af tiden. Havvandet er jo også temmelig varmt efter en overvejende solrig og varm sommer. August måneds vejr var således nok så afvekslende med for det meste forholdsvis varmt vejr. Vejret var også til tider ustadigt, især over de nordvestlige egne af landet. L N 40W 30W W 10W 0 10E 20E Figur 2a og 2b: Middellufttryk ved havniveau og højden af 500hPa flade for juni og juli 2009 beregnet på basis af fire daglige DMI-HIRLAM analyser. Figurerne er produceret af Niels Woetmann Nielsen, DMI. Vejret, 121, november 2009 side 3

6 hPa geopotential m.s.l. pressure T L N L N N H 40W 30W 20W 10W 0 10E 20E Figur 2c: Middellufttryk ved havniveau og højden af 500hPa flade for august 2009 beregnet på basis af fire daglige DMIHIRLAM analyser. Figurerne er produceret af Niels Woetmann Nielsen, DMI. side 4 Vejret, 121, november 2009

7 Teknikker til at forudsige underafkølet finregn Af Aimee Devaris, Juneau, oversat af meteorolog Jesper Eriksen De fleste har nok hørt om isslag i den klassiske forstand, og er velbekendt med de vejrsituationer det er forbundet med. Men det er måske færre der kender mekanismen bag underafkølet finregn. En søgning på nettet førte mig frem til en artikel om emnet fra Alaska. Personligt fandt jeg artiklen så spændende, at jeg valgte at oversætte den til dansk og bringe den i Vejret. Her kommer den så. Teknikker til af forudsige underafkølet finregn: Baseret på en hændelse i Juneau, Alaska, januar 2000 I perioden januar forekom der underafkølet finregn omkring byen Juneau, som ligger i den sydøstlige del af Alaska (se billede 1) i næsten 52 timer. Hændelsen, som var yderst bemærkelsesværdig i sin varighed, gav anledning til farlig overisning for flytrafikken i højden fra overfladen til ca meters højde. På samme tidspunkt var Billede 1: Kort over Alaska og dele af Canada, Juneau er markeret med rødt. Vejret, 121, november 2009 side 5

8 Billede 2 : En pneumatic de-icing boot i sort, placeret på vingeforkanten. Billedet er fra et Bombardier Dash 8 Q400 fly, taget en morgen d. 9 marts en gruppe forskere fra National Center for Atmospheric Research (NCAR) i byen, for at indsamle data om overisnings forhold, ved hjælp af et specielt udstyret King Air fly fra Universitet i Wyoming. Dr. Roy M. Rasmussen fra forskergruppen, afholdt efterfølgende et seminar for meteorologerne ved National Weather Service (USA's svar på DMI) kontor i Juneau, omhandlende de ting han/de havde fundet ud af, samt en træning i anvendelse af praktiske metoder der måske kunne bruges til at forudsige sådanne meteorologiske hændelser. Opsummering af vejrhændelsen Førend nedbøren satte ind, havde Juneau haft skyfrit vejr, med rolige vindforhold og mellem 12 og 18 graders frost. Den 17. januar mellem kl. 19 og 20 om aftenen (lokal tid) bevægede lavtliggende stratiforme skyer sig ind over området vestfra, og kl. 21 meldte Juneau's internationale lufthavn (i kodesprog PAJN) om overskyet vejr. Kl. 23 meldte PAJN om let snefald, og forholdene ved overfladen fortsatte med at forværres. D. 18. kl. 03:30 havde skybasen sænket sig helt ned til 200 meters højde, med en sigtbarhed på lidt under 2km i let snefald, samt en temperatur på 8 graders frost. Kort efter friskede vinden op omkring øst, og skybasen hævede sig, temperaturen steg til 4 graders frost, og underafkølet finregn blev observeret. Resten af d. 18. vekslede nedbøren ved lufthavnen mellem let snefald og underafkølet finregn. Det lod til at nogle af de største underafkølede finregns-dråber frøs til nåleformede iskrystaller førend de ramte overfladen, men det meste af nedbøren faldt i underafkølet form. Som tiden skred frem, fandt temperaturen et konstant leje på 2 graders frost, vinden blev atter rolig, og al nedbøren faldt nu i underafkølet side 6 Vejret, 121, november 2009

9 form. Afslutningsvis steg temperaturen ved overfladen d. 20. kl. 13:30 til over frysepunktet. Så ved overfladen stoppene problemerne med isningen, mens der for lufttrafikken i højden fortsat var perioder med overisningsproblemer helt frem til og med d. 23. Overordnet om overisning Når et fly passerer igennem en sky med underafkølede dråber, vil det meste af dråberne fryse ved kontakt med flyets skrog. Overisning øger luftmodstanden på flyet og nedsætter derved flyveevnen. Isen har en tendens til at sætte sig på vingernes forkant, og det er derfor her at afisningsmekanismerne er installeret. Bliver flyet udsat for mere overisning end de er stand til at håndtere, kan sikkerheden komme i fare. Der er 3 typer overisning et fly kan komme ud for. 1. Rim isning: Er ujævn, mælkehvidt, ugennemskinnelig is, dannet ved øjeblikkelig frysning af små underafkølede dråber. Rim is bryder forholdsvis let af i flager, og afisningsmekanismer som Pneumatic Boots (se billede) plejer at være gode til at sørge for dette. 2. Klar-is er glat og er gennemskinnelig is, dannet ved den langsommere frysning af større underafkølede dråber. Denne type is er vanskeligere for flyet at komme af med, da den sætter sig i glatte og næsten fleksible former på flyet, som ikke sådan uden videre bryder af i stykker. Denne type overisning er også vanskeligere at se, og opdages måske ikke af piloten, førend han/hun mærker at flyveevnen er reduceret. 3. En blanding af 1 og 2. "Den underafkølede varm regns procces" Udsættes en luftmasse for et tilstrækkeligt løft, bliver luften mættet og er temperaturen un- Billede 3: En blanding af rimis og klaris har sat sig omkring vingens forkant. Vejret, 121, november 2009 side 7

10 der nul grader er der risiko for overisning. En luftpartikel kan blive løftet ved konvektion, ved topografisk forcering, langs fronter, mindre konvergenslinier, eller ved storskala lavtryk. Den mest almindelige synoptiske situation der fører til underafkølet nedbør, er når en varmfront med et lag med positiv temperatur i højden, overlejrer en koldere luftmasse ved overfladen, med en temperatur på under frysepunktet. Da al nedbør af betydning starter som sne, vil et lag med positiv temperatur smelte nedbør en, og er laget tyk nok vil den smelte helt. Når nedbøren møder den kolde overflade luft, bliver den underafkølet. En række studier (Bochchiere 1980, Young 1978 og Huffman & Norman 1988) har vist at 25 til 40 % af alle tilfældene med underafkølet nedbør er forekommet uden at der har været et lag med positiv temperatur i højden. Episoden fra Juneau i denne artikel er et eksempel på en sådan type underafkølet nedbør. Relativt til overfladen var der dog stadig et varmere luftlag til stede i højden, Figur 1: Sonderinger fra Yakutat d 18. januar kl. 12z, lige førend den underafkølede finregn begyndte i Juneau. Yakutat ligger ca. 290 km nordvest for Juneau, og var den sondering der lå nærmest. Atmosfæren er mættet op til ca. 715mb fladen og tør ovenover. Læg mærke til at temperaturen nær toppen af det fugtige lag ligger på omkring 10 grader. side 8 Vejret, 121, november 2009

11 det var bare ikke med positiv temperatur. Den mekanisme der fører til dannelsen af underafkølet nedbør, når det ikke er et varmt lag i højden, bliver i USA kaldt for "the supercooled warm rain process" SWRP (Huffman & Norman 1988). SWRP-en forklarer hvordan dråber kan dannes og blive ved med at eksistere selv ved temperaturer under frysepunktet. Det er velkendt at i en sky hvor temperaturen i hele skyen er positiv, kan dråberne vokse ved kondensation af vanddamp, eller ved sammenstød/sammensmeltning med andre dråber i skyen. Afhængig af de atmosfæriske forhold, kan en sky hvor temperaturen er under nul grader, indeholde iskrystaller, underafkølede dråber eller oftest begge dele. I en sky hvor der både er underafkølede dråber og iskrystaller, vil iskrystallerne vokse ved diffusion af vandamp på bekostning af dråberne, på grund af forskelle i det mættede damptryk. Endvidere vil en dråbe fryse øjeblikkeligt hvis den skulle støde sammen med en iskrystal. Så for at bibeholde en høj koncentration af underafkølede dråber i en sky, skal man have ingen eller kun få iskrystaller. Der er groft sagt to faktorer (hvis man ser bort fra en diskussion om hvilken type partikler der kan fungere som en frysekerne) der afgør hvorvidt en sky kommer til at indeholde underafkølede dråber eller iskrystaller. Nemlig dråbestørrelsen og temperaturen inde i skyen. For det første plejer der ikke at kunne dannes finregn, hvis dråbestørrelsen er 30 mikrometer eller mindre. Større dråber (>200 mikrometer) kan fryse ved temperaturer så høje som 5 grader, men ved mindre dråber (40 til 100 mikrometer) aktiveres frysekernerne typisk ved en temperatur på mellem -10 og -15 grader (Wallace & Hobbs, 1977). Så i en sky hvor temperaturen ligger mellem 0 og 10 grader, er det ikke sandsynligt at der dannes iskrystaller, med mindre de eksisterer i forvejen eller der er større underafkølede dråber tilstede inde i skyen. For at SWRP-en kan forekomme, skal atmosfæren over skyen med de underkølede dråber være tør (der må dog gerne ligge højtliggende cirrusskyer), da evt. neddalende sne fra højere liggende skyen vil æde de underafkølede dråber op. Finregnsdråber vokser mest effektivt i relativt ren luft, dvs. med et lavt indhold af kondensationskerner. Jo lavere indhold af disse kerner, desto hurtigere vil finregns-dråberne vokse ved sammenstød og sammensmeltning, efterhånden som de falder ned gennem skyen. I Alaska er luften forholdsvis ren. I eksemplet fra Juneau, målte et fly en Figur 2: Et vertikalt tværsnit fra vejrmodellen ETA s 00z kørsel d. 18 januar 2000 (over 12 timer førend den underafkølede finregn startede) gældende for Juneau. Trykket er plottet i mb langs y-aksen, tiden er (noget usædvanligt) plottet på x-aksen fra højre mod venstre og opgivet som datoen og tidspunktet i UTC-tid. De fuldt optrukne kurver i diagrammet er temperaturen opgivet i grader celcius, mens de stiplede kurver er den relative fugtighed opgivet i procent, og sidst men ikke mindst ser man vindpilene der angiver vindens retning og styrke. Vejret, 121, november 2009 side 9

12 dråbekoncentration fra så lavt som 3 til 80 pr cm 3. Typisk har maritim luft 100 kondensationskerner pr. cm3, hvoraf en stor del udgøres af saltpartikler. Luft af kontinental oprindelse har derimod tæt på 400 kondensations kerner pr. cm3, f.eks. støv og andre materialer. Teknikker til at forudsige fænomenet Når man skal forudsige underafkølet finregn, skal man først holde øje om følgende kriterier er opfyldt: * Forholdsvis ren luft med et lavt indhold af kondensationskerner. * Ingen eller kun meget få iskrystaller inde i skyen. * Tør luft over skyen, der danner underafkølet finregn. * En temperatur i toppen af skyen på omkring -10 grader. * En kilde/forcering til et løft på mesoskala. Lige førend den underafkølede finregn startede i Junau, viste en sondering fra Yakutat (PAYA) se figur 1, at luften var mættet fra overfladen til ca. 715mb-fladen med tør luft ovenover, og temperaturen i toppen af det fugtige lag lå på -10 grader. Supplerende satellitbilleder afslørede, at der generelt lå et ret udbredt område af lave skyer med tør luft ovenover (eller i hvert fald ikke nedbørsdannende skyer), og temperaturen i toppen af det lavt liggende skylag lå mellem -8 og -12 grader. Der er flere forskellige metoder der kan anvendes til at forudsige dette vejrfænomen. På en kort tidskala kan sonderinger og infrarøde satellitbilleder fortælle noget om temperaturen i toppen af skyerne. Er der tale om at atmosfæren er under 0 grader hele vejen op, kan radiosonderne og satellitbillederne fortælle meteorologerne om temperaturen i skytoppen ligger mellem 8 og 12 grader og om der ligger et tørt luftlag ovenover. Højtliggende cirrus skyer kan forstyrre tolkningen af skytoptemperaturen fra satellitbillederne, men de har ingen negativ betydning for evt.. dannelse af underafkølet finregn, så længe de ikke producerer nedbør. På den længere tidsskala kan vertikale tværsnit fra numeriske vejrmodeller af fugtigheds- og temperaturforholdene (se figur 2 og 3) være udmærkede værktøjer. Ved at kigge på et vertikalt tværsnit kan meteorologen undersøge den relative fugtighed, samt temperaturen i lav og middel højde. Vejrmodellerne og rigtige radiosonderinger siger dog ikke noget direkte om luftens indhold af kondensationskerner, størrelsen af dråberne og antallet af iskrystaller. Men et kig på luftmassens oprindelse og det overordnede luftmiljø kan give et fingerpeg om dette. Selvfølgelig skal man også kigge efter dynamiske eller topografiske faktorer der kan føre til opstigning på mesoskala. Figur 2 og 3 er output fra en Figur 3: Identisk med figur 2, men fra en nyere modelkørsel, ETA s 12z kørsel d. 18 januar 2000 (lige førend den underafkølede finregn startede). Atter har modellen et dybere fugtigt lag end hvad er der ideelt, fra starten og frem til 19/12. Dette svarer til det tidsrum hvor der i virkelighedens verden blev observeret en blanding mellem underafkølet finregn og let sne ved Juneaus lufthavn. Efter 19/12 kan man se at modellens fugtigheds og temperatur forhold bliver ideelle for dannelsen af underafkølet finregn, hvilket også passede med hvad der blev observeret i virkelighedens verden. side 10 Vejret, 121, november 2009

13 amerikansk vejrmodel kaldet ETA. De giver en god afbildning af overlejringen af varmere og fugtigere luft over det tynde arktiske grænselag (omkring 18/12) og den efterfølgende modificering af den lavtliggende luftmasse. Bemærk at modellen forudsiger et dybere fugtigt lag (helt op til 500mb fladen) i perioden fra 18/12 til 19/10 end hvad der er ideelt for SWRP-en. Men efterfølgende ser det bedre ud, da luften over 700mb fladen er tør og temperaturen nær toppen af det fugtige lag ligger mellem -8 og -12 grader. Konklusion Bortset fra varigheden af hændelsen med underafkølet finregn d januar 2002 i Juneau (man har tit observeret underafkølet finregn i Juneau, men af meget kortere varighed (typisk 30min til 2 timer), på forsiden af aldrende okklusioner), udviste hændelsen normale karektaristika for hvad man normalt ville forvente for Supercooled warm rain processen. Underafkølet finregn blev observeret i næsten 52 timer ved Juneaus internationale lufthavn og førte til farlige overisningforhold for lufttrafikken. Data opsamlet af forskere fra NCAR indikerer at den sydøstlige del af Alaska har en meget ren luft, med et meget lavt indhold af kondensationskerner, og dette er antageligt også tilfældet langs andre kyststrækninger i Alaska. Dette faktum, suppleret med tilstedeværelsen af et tyndt koldt luftlag ved overfladen, overlagt en varmere maritim luftmasse fra Gulf of Alaska, antyder at underafkølet finregn er et vejrfænomen meteorologerne i Alaska flere steder bliver nødt til at være opmærksomme på. Der er en række værktøjer der kan hjælpe en til at forudsige fænomenet. På den længere tidsskala kan man kigge på vertikale tværsnit fra numeriske vejrmodeller af temperatur- og fugtighedsforholdene i atmosfæren, for at se om der kunne eksistere et vejrmiljø med potentiale for dannelse af underafkølet finregn. Og på den kortere tidskala, altså nowcasting, kan man se på radiosonderinger og satellitbilleder. En anden vigtig ting er at danne en erfaring med, og efterfølgende være i stand til at genkende, de synoptiske vejrsituationer, der øger potentialet for dannelsen af underafkølet finregn, på forskellige lokaliteter. Referencer Bocchieri, Jr. R., 1980: The objective use of upper air soundings to specify precipitation type. Mon. Wea. Rev., 108, Huffman, G. J., and G. A. Norman, Jr., 1988: The supercooled warm rain process and the specification of freezing precipitation. Mon. Wea. Rev., 116, Rasmussen, R. M., et al., 1995: The 1990 Valentine s Day Arctic Outbreak Part I: mesoscale and microscale structure and evolution of a Colorado front range shallow upslope cloud. Jour. Appl. Meteor., 34, Wallace, J. M., and P. V. Hobbs, 1977: Atmospheric Science: An Introductory Survey, Academic Press, 467 pp. Young, W. H., 1978: Freezing precipitation in the southeastern United States. M.S. Thesis, Texas A&M University, 123 pp Artiklen er oversat med tilladelse fra forfatteren selv og den kan findes i sin oprindelige form her: cases/fzdz/frzdzl.htm Vejret, 121, november 2009 side 11

14 Klima og vejr i Polarhavet Af Leif Rasmussen Klimaet må siges at være på dagsordenen for tiden. Ikke mindst fokuseres der på Jordens poler, specielt den nordlige, hvor både havis og landis udviser ændringer, som kan tænkes at have noget at gøre med vores levevis i sus og dus. Bliver Polarhavet som forudset af nogle forskere isfrit i sommertiden indenfor en årrække, vil det være en ændring, hvis konsekvenser vil kunne spores til resten af kloden. Kendskabet til de kolde områder er generelt ringe, og det kan være svært at skelne skidt fra kanel i den standende debat. Denne artikel er ikke noget debatindlæg, men blot et causeri over de fysiske forhold omkring Nordpolen. Jordens to poler har det tilfælles, at solen står på himlen - ganske vist ret lavt rundt regnet det halve af året og til gengæld er under horisonten den anden halvdel. Det giver særdeles kolde vintre, og også somrene er kolde, bl.a. fordi vinterens is og sne ikke når at smelte. Dermed er ligheden mellem nord og syd også forbi. Hvor Antarktis udgør et kontinent, der er begravet under en op til fire kilometer tyk iskappe, finder vi omkring Nordpolen et isfyldt hav, omkranset af kontinenter, dels det nordamerikanske inkl. Grønland, dels det eurasiske, se figur 1. Ringen er ikke sluttet. Den åbner sig på vid gab mellem Grønland og Norge og tillader frem for alt på det sted udveksling af havstrømme og luftmasser mellem nord og syd. Jordens rotation bestemmer fordelingen. Langs den norske vestkyst importeres varmt havvand og milde luftmasser fra sydlige retninger langt op i Barentshavet, og langs den grønlandske østkyst eksporteres koldt og isfyldt overfladevand mod syd til Kap Farvel. I atmosfæren udgør Grønland med sin højde på tre kilometer en barriere, der begunstiger meridionale strømninger (vinde fra nord og syd) i lavt niveau. Regnskabet er ikke i balance - det udviser til stadighed svingninger, der naturligt tiltrækker sig megen opmærksomhed. Hvad er normalt, og hvad er usædvanligt, Figur 1. Typisk udbredelse af havisen i vintertiden, her fra januar Den røde linie markerer den gennemsnitlige udbredelse i årene Nordpolen er angivet med et sort kryds. (Kilde: The National Snow and Ice Data Center). og hvordan er den dybere årsagssammenhæng? Svaret på det spørgsmål kræver mange data at arbejde med. Dataindsamling før og nu Langt ind i det 20. århundrede var Polarhavet blot en stor hvid plet på vejrkortet. Inspireret af det forhold, at der i den østgrønlandske storis kan findes drivtømmer fra Sibirien, lod nordmanden Fridtjof Nansen sig drive med isen tværs over bassinet fra 1893 til 1896 med sit fartøj Fram, men uden at nå polpunktet. Det lykkedes først for Robert Peary med fem ledsagere og 40 hunde den 6. april Han kunne konstatere, at der ikke fandtes land på stedet. Andre pionerer bidrog til udforskningen, men det blev russerne, der i 1937 for alvor tog hul på fremtiden ved med hjælp af fly at etablere en bemandet vejrstation på isen nær Nordpolen. Den fik navnet NP-1 (på russisk SP-1 for Severnaja Polius) og fungerede et års tid, indtil krigen stoppede forehavendet. Aktiviteten blev genoptaget i 1950, og i 2005 var man nået til nr. 34 i rækken af SP er. En enkelt af disse blev efter at være evakueret genfundet delvis intakt ud for Paamiut i Sydvestgrønland, hvor den blev et yndet udflugtsmål for lokalbefolkningen. Helt tilbage i 1800-tallet gik der frasagn om nogle enorme omkringdrivende flade isfjelde eller is-øer med en karakteristisk bøl- side 12 Vejret, 121, november 2009

15 Figur 2. Drift af tre isøer fra opdagelsen og frem til Isøerne løsrives fra shelfisen på nordkysten af Ellesmere Island og indgår derefter i en lukket anticyklonal cirkulation i Polarhavet, hvor de kan forblive i mange år. De viste baner er meget udjævnede i forhold til virkeligheden. (Rodahl, Ref. 1). gende overflade, dels i Polarhavet nord for Canada, dels i Nares Strædet. Da der fra 1946 iværksattes amerikanske rekognosceringsflyvninger over området, fik man lidt efter lidt syn for sagen. De fundne targets, der både synligt og på radarskærmen skilte sig tydeligt ud fra den omgivende pakis, blev sat under overvågning og i den sammenhæng navngivet T-1, T-2 osv. Kortet i figur 2 viser resultatet af overvågningen frem til Det lod sig gøre at beflyve is-øerne, og en udnyttelse i forskningsøjemed lå lige for. Den foretrukne og dermed mest navnkundige blev T-3, også kaldet Fletcher s Ice Island. Den var nyreformet og målte 8 x 16 kilometer. Tykkelsen af isøen var ca. 50 meter, og den kom til at bidrage væsentligt til vores viden om området. Historien om T-3 Vinterkulden var på sit højeste og solen netop kravlet op over horisonten, da T-3 blev taget i brug som videnskabelig base 19. marts Den norske læge og polarforsker Kåre Rodahl var medlem af det første team på tre mand. Han har skrevet en yderst informativ beretning om forløbet (Ref.1). Efter en besværlig landingsprocedure med det skiudstyrede C-47 fly (en militær udgave af den hæderkronede DC-3) lyder hans beskrivelse: - da vi sagte åbnede døren, mærkede vi den kolde gus fra isen. Vi anslog temperaturen til at være mindst -55 ºC, og der blæste en isnende vind med en styrke på over 10 knob. Den fejede sneen hen over den bølgende flade, således at den så ud som et oprørt hav. Lige over horisonten, hvor pakisen hævede og sænkede sig i luftspejlingen, skinnede en gul sol frem gennem frosttågen. På den blege himmel oven over os kredsede tålmodigt tre firemotorers maskiner Med den ene hånd for næse og mund gik man i gang med at etablere stationen. To landingsstrips til brug for større fly blev markeret, og med udbygningen blev meteorologiske observationer iværksat hver 6. time incl. radiosonderinger to gange i døgnet. Oceanografi, glaciologi og biologi kom på programmet. Resultaterne har skaffet nye holdepunkter for, at klimaet er blevet varmere, og har bekræftet, at den almindelige forringelse af isen, som har fundet sted i de sidste årtier, fortsætter. Sådan konkluderede Rodahl for 55 år siden. Den forringelse, der tales om, var bl.a. årsag til isøernes eksistens. De var et produkt af nedbrydningen af den på det tidspunkt endnu 20 til 30 km brede bræmme af gammel fastis Vejret, 121, november 2009 side 13

16 Figur 3. En del af Ward Hunt isshelfen i august 2008, præget af nye revner. Det karakteristiske bølgende mønster, der blev genfundet i is-øernes overflade, stemmer overens med retningen af de kystparallelle vinde og er formet af disse gennem måske århundreder. (Foto: Denis Sarrazin, Centre d Etudes Nordiques). og bræ-is, Ward Hunt is-shelfen på nordkysten af Ellesmere Island. Siden dengang er isbræmmen yderligere reduceret i størrelse, se figur 3. T-3 s alder og historik kendes ikke, men ved en boring ned gennem dens is fandt man mere end 50 årlag med et indhold af både dyre- og planterester. T-3 var med kortere afbrydelser i funktion som platform frem til 1. oktober 1974, hvor nyere teknik gjorde anvendelsen mindre påkrævet.. I den tid beskrev is-øen to runder i sin cirkelbevægelse. Den blev sidst observeret den 1. juli 1983 i en slankere udgave, men let genkendelig ud fra resterne af et havareret fly. Formentlig er den på et tidspunkt brudt i stykker, som derefter kan være blevet inddraget i havstrømmen mod Fram Strædet for i al ubemærkethed at tage turen ned til Grønlands sydspids. side 14 Vejret, 121, november 2009 Afløserne De nyere teknikker, der gjorde T-3 overflødig, var bl.a. automatiske vejrstationer, der placeres i drivisen og kommunikerer via satellitter. Figur 4 viser et aktuelt eksempel på omfanget. Hertil kommer videregående udnyttelse af de stadigt mere avancerede satellitter, der henter data om is og atmosfære, dels til brug for den generelle overvågning, dels med henblik på udforskning af de fysiske forhold, se figur 5. Endelig indgår isbrydere i stigende omfang som forskningsplatforme, bl.a. den svenske Oden. Vejrkortet for Arktis er ophørt med at være blankt. Den atmosfæriske cirkulation Lufttrykfordelingen ved overfladen er til ethvert tidspunkt påvirket af dennes temperatur, som igen er bestemt af samme overflades beskaffenhed og den dermed forbundne påvirkelighed i forhold til stråling. Kontinenter opvarmes og afkøles hurtigt, mens oceanerne reagerer yderst trægt. Man kan tale om et luftens kredsløb : om efteråret stiger trykket, hvor temperaturen falder hurtigst (luften bliver tungere), dvs. over kontinenterne, men falder som kompensation over oceanerne. Om vinteren breder trykstigningen sig til Arktis i takt med, at det voksende isdække får kontinentale egenskaber. Om Figur 4. Nutidig vejr-overvågning: Registrerende vejrbøjer og skibe den 30. juli UTC. Nye bøjer udlægges hver sommer, men en del går tabt i årets løb. De to røde markeringer er forskningsskibe. Volgoneft-131 er russisk og har drevet med pakisen nær Nordpolen siden efteråret PE6851 er et Greenpeace fartøj, Arctic Sunrise, der tilbragte sommeren i området i forventning om at kunne bevidne en større kælvning fra Petermann-gletscheren ca. 150 km nordligere. (Kilde: sailwx.info/shiptrack).

17 udstrømning af koldluft finder sted via Framstrædet og det canadiske arkipelag. Betydelige afvigelser i mønstret forekommer afvigelser, der kan forbindes med den nordatlantiske oscillation (NAO), der også former den danske vinter. Påvirkningen fra Stillehavet er mindre iøjnefaldende. I juli (figur 7b) er trykforskellene i Polarhavet meget små. I middel sker der ingen udveksling af luft med omgivelserne, men også på den årstid kan store afvigelser optræde. Eksempler på afvigelser omtales sidst i artiklen. Figur 5. Nutidig vejr-overvågning: Satellitter sætter overfladedata ind i en sammenhæng og bidrager dermed til forståelsen af de processer, der udspiller sig i is-ødet. Billedet er en infrarød optagelse (kanal 3, 4 og 5) fra den 3. februar 2009, hvor vintermørket endnu råder. Forneden og til højre ses kysterne af Ellesmere Island og Nordgrønland. Med næsten skyfrit vejr kan vindretningen over pakisen aflæses i et stribemønster i overfladens temperatur, fremkaldt af den turbulente omrøring i grænselaget. Snefygning kan bidrage til mønstret. Et grovere mønster i billedets øverste del må tilskrives gravitationsbølger. De rødbrune nuancer i dele af disse er tynde stratusskyer. Vinden sætter isen i drift, hvorved der er dannet revner. Vindfeltet berører kun stedvis kysterne, hvis fjorde med stillestående luft fremtræder meget kolde (hvide). Nederst i billedet ses den nordlige ende af det varme Nares Strædet, hvis nyisdannelser til stadighed føres sydover af den fremherskende nordenvind. (Kilde: Den europæiske MetOp-satellit, ESA/SMHI). foråret falder trykket over kontinenterne med solopvarmningen og stiger til gengæld over oceanerne og Arktis, hvor opvarmningen kommer sent i gang. Om sommeren når trykfaldet Arktis i takt med temperaturstigningen i kølvandet på solens tilbagekomst. Trykvariationen over året på Nordpolen er vist i figur 6. Ekstremerne indtræder i april og august. Trykfordelingen i januar og juli, der er repræsentative for hhv. vinteren og sommeren, ses i figur 7a og b. (Det kan evt. lette orienteringen at vende kortene på hovedet). I januar finder vi det højeste tryk over Sibirien og over havet nord for Beringsstrædet, det laveste tryk sydvest for Island. Truget fra Island til Barentshavet afspejler områdets livlige lavtryksaktivitet, der er et resultat af det relativt varme vand i nær kontakt med meget kolde omgivelser, jf. figur 1. Tilstrømning af luft til polområdet, som kan være kold eller mild, sker fra Sibirien og Nordeuropa, mens Årets gang i Polarhavet Den væsentligste klimabeskrivende parameter i Arktis er ubetinget temperaturen. Figur 8 viser et års-termogram fra T-3, da isøen i 1953 befandt sig nær Nordpolen. I hovedtrækkene er det repræsentativt for hele den isdækkede del af Polarhavet bortset fra de marginale dele. Varmest er juli med en middeltemperatur nær frysepunktet, men allerede ved overgangen til august begynder temperaturen at falde - et fald, der fortsætter til solens tilbagekomst i marts. Den laveste temperatur, -48 ºC, er højere end det, der ofte måles i de tilgrænsende landområder. Det skyldes en vis varmetransport fra vandet op gennem isen, der dog mindskes med voksende is- og snetykkelse i vinterens løb. Karakteristisk og meget påfaldende er sommertemperaturens meget små afvigelser fra frysepunktet. Persistensen er styret af den smeltende sne- og isoverflade, der virker som en effektiv termostat. Resten af året udviser talrige, til dels store tempera- Vejret, 121, november 2009 side 15

18 Figur 6. Lufttrykkets variation gennem året i havniveau på Nordpolen, opgjort månedsvis. Periode (Data: ESRL-NOAA). tursvingninger, der knytter sig til omskifteligt vejr. De laveste temperaturer forekommer i roligt og skyfrit vejr, mens blæst og skydække ved lavtryksaktivitet bringer temperaturstigning, dog uden at temperaturen kommer i nærheden af frysepunktet. På T-3 oplevede man, at snesmeltningen begyndte ved midsommer og var kraftig i juli, hvor færdsel på isen var vanskelig. Smeltningen skyldtes i mindre grad lufttemperaturen end den diffuse solindstråling gennem tågeskyerne (figur 9). (Vi kender fænomenet fra de hjemlige strøg, Figur 7a. Lufttrykket (hpa) i havniveau i januar, middel for en længere årrække. (Data: ESRL-NOAA). når sneen, efter at St. Peter har kastet den varme sten i vandet, smelter i dagtimerne i gråvejr, uanset det er frostvejr). I august dannedes frostskorpe på sneen og nyis på smeltevandssøerne. Figur 7b. Lufttrykket (hpa) i havniveau i juli, middel for en længere årrække. (Data: ESRL-NOAA). Inversioner Et særkende for Arktis er en stabil lagdeling i den nedre troposfære, hvor temperaturen en stor del af tiden stiger med højden (inversion). Om vinteren er det den strålingsafkølede is- og sneoverflade, der smitter af på det nederste luftlag. I stille skyfrit vejr er der tale om en bundinversion, hvor temperaturen kan stige mange grader indenfor de nederste ti ere af meter. Den kolde overflade virker udtørrende på det nederste luftlag, hvis indhold af vandamp, som i forvejen er lavt, til dels deponeres som rimkrystaller på sneen. Kun på steder, hvor der sker tilførsel af vanddamp fra overfladen, fx gennem sprækker isen eller i forbindelse med menneskelige aktiviteter, kan der blive tale om kondensation i form af sørøg. I den kolde luft fryser tågedråberne til iskrystaller, der kan ligge som en tynd dis over landskabet og ved belysning give anledning til optiske fænomener. Blæser det derimod, vil den mekaniske turbulens frembringe et blandingslag, hvis tykkelse afhænger af vindhastigheden. Opblandingen medfører temperaturstigning ved overfladen, men temperaturfald øverst i blandingslaget, hvor kondensation til stratiforme skyer evt. kan forekomme. Uroligt vejr, fx i forbindelse med lavtryksaktivitet, der tilfører kold i højden over inversionen, kan for en tid ødelægge denne. I ekstreme tilfælde kan der endog udvikles små snebygeskyer over isdækket. Om sommeren er det - som omtalt ovenfor - den smeltende is og sne, der fastholder lufttemperaturen nær overfladen tæt på frysepunktet, selv om atmosfæren generelt opvarmes. Allerede ved solens tilbagekomst bliver isen mindre kold og mister sin udtørrende effekt på luften. Tværtimod sker der en vis fordampning fra overfladen. Vanddampen akkumuleres i det laveste luftlag, hvor tilbøjeligheden til tågedannelse vokser. Når side 16 Vejret, 121, november 2009

19 Figur 8. Et års temperaturregistreringer fra T-3, da isøen i 1953 befandt sig nær Nordpolen. Den stiplede linie angiver midsommer, og cirklerne viser varigheden af midnatssol og vintermørke. (Grafik: LR). indenfor laget. Iagttagelserne forudsatte dagslys og blev især gjort i senvinteren. Forekomsten blev tilskrevet industriel forurening, tilført fra Europa og Sovjet på vest- og nordsiden af årstidens stærkt dominerende højtryk over Sibirien, jf. figur 7a. Med områdets generelt sparsomme nedbør sker der kun ringe udvaskning, og disen kan således bestå i ugevis. Den menes at kunne virke fremmende på egentlig skydannelse, hvilket i den kolde årstid vil forøge drivhuseffekten. (Ref. 3). Figur 9. Et C-47 transportfly, havareret på T-3 omkring 1957, her fotograferet i 1974, ribbet for alt udstyr. Ved at skygge for den diffuse sol-indstråling gennem tågeskyerne har flyet hæmmet smeltningen af den underliggende is og er derved utilsigtet blevet et meget synligt vartegn for stationen. Flyet blev observeret på isen så sent som i (Foto Arnie M. Hansen). tågen har nået en vis tæthed, blokerer den for udstråling og dermed varmetab fra isen, mens varmetabet nu finder sted fra tågens overside, hvis temperatur kan falde til flere grader under isens. En sådan temperaturfordeling begunstiger dannelse af et termisk betinget blandingslag, i hvis øverste del tågen lejrer sig som et stratusdække, hvorfra der ofte kan falde en smule sne. Vi taler om en løftet inversion, som er det helt dominerende mønster sommeren igennem. Under det lave skydække befinder man sig i en verden fri for skygger ( whiteout ), der sammen med snesmeltningen vanskeliggør enhver form for operationer i området. Inversionernes forekomst og egenskaber er belyst i figur 10, som bygger på seks stationsårs data fra tre russiske SP-stationer. Overgangen fra den vinterlige bundinversion til den sommerlige løftede inversion sker fra april til maj. Det vinterlige mønster vender tilbage i oktober. Også højere oppe i troposfæren kan der optræde inversioner, enten som følge af varmeadvektion fra sydligere bredder (frontinversioner) eller generel nedsynkning i højtryk (subsidensinversioner). Disse inversioner kan som alle inversioner - være opsamlingssted for forurening, der efter udseendet er blevet betegnet brown haze eller arctic haze. De blev i efterkrigstiden observeret fra vejr-rekognosceringsfly som tynde vandrette dislag med en væsentligt reduceret horisontal sigtbarhed, men kun synlige ved flyvning Figur 10. a) Hyppighed af inversioner samt skydække over året. b) Månedlig median for bund og top af inversionslaget, vist med søjler. Den optrukne linie er temperaturforskellen mellem bund og top, dvs. inversionens styrke. Denne har kulmineret i marts (ved solopgang ) med 12,5 ºC. (Serreze, 1992, Ref. 2). Vejret, 121, november 2009 side 17

20 Figur 11. Lufttrykket (hpa) i havniveau, middel for månederne augustseptember (Data: ESRL-NOAA). Vinden og isen Isens bevægelse og med den overfladestrømmen er stærkt påvirket af vinden. Et eksempel er den store strømhvirvel beskrevet i figur 2, der overvejende er vinddrevet. Hvor topografien begunstiger et bestemt vindmønster kan der om vinteren dannes åbentvandsområder. Nordvandet vest for Thule (i 2009 rykket nordpå til Lincolnhavet, se figur 5) og Nordostvandet på læsiden af Nordostrundingen er sådanne Figur 12. Udbredelse af havisen i september Den røde linie markerer den gennemsnitlige udbredelse i årene Nordpolen er angivet med et sort kryds. (Kilde: The National Snow and Ice Data Center). polynier. Også langt inde i pakisen fortæller satellitbilleder om revnedannelser vinteren igennem, der åbner sig og genfryser fra dag til dag i overensstemmelse med vinden og under dannelse af skrueisvolde. Undertiden kan et bestemt vindmønster bestå i dage- eller ugevis med påvirkning af isfordelingen på stor skala til følge. Et par usædvanlige eksempler skal omtales: I sensommeren 2007 medførte et for årstiden usædvanligt vedholdende højtryk lige nord for Canada til en stærk dominans af varme vinde fra området omkring Beringsstrædet mod Nordpolen, se figur 11. Det betød, at det sædvanlige sommerlige åbentvandsområde ved kysterne af Alaska og Sibirien forplantede sig mod nord og næsten nåede Nordpolen, figur 12. Til gengæld blev iskoncentrationen usædvanlig høj ved Nord- og Nordøstgrønland. Alt i alt blev isudbredelsen i september 2007 dog den laveste, der er registreret i Arktis. I april 2009 opstod igen et for årstiden usædvanligt vedholdende vindfelt tværs over Polarhavet mellem kraftig lavtryksaktivitet nord for Sibirien og højt lufttryk over de nordlige dele af Grønland og Canada, se figur 13. Den resulterende hurtigt østgående isdrift nord for Grønland tvang et hold isforskere fra DMI til at evakuere den islejr, de netop havde etableret i området og flytte nærmere til land. Herom fortæller Leif Toudal på side 44 i bladet. Man har konstateret, at isen i Polarhavet er aftaget i tykkelse, sandsynligvis over et længere åremål og muligvis på grund af øget afsmeltning fra undersiden Figur 13. Lufttrykket (pascal) i havniveau, middel for perioden april (Data: ESRL-NOAA). det er noget, man ikke ved meget om. Tyndere is lader sig lettere at stuve sammen af vinden, som det skete i sommeren Mere åbent vand ved vinterens begyndelse vil begunstige udviklingen af kraftige lavtryk med tilhørende stærke vinde i området, som på sin side vil forsinke dannelsen af nyis, altså en selvforstærkende proces. Vinden og evt. ændringer i de fremherskende vejrmønstre vil derfor spille en stor rolle for den udvikling, vi vil se fremover. Referencer: 1: Rodahl, Kåre: T-3. Det Danske Forlag, : Serreze, M.C., J.D. Kahl, and R.C. Schnell, 1992: Low-Level Temperature Inversions of the Eurasian Arctic and Comparisons with Soviet Drifting Station Data. J. Climate, 5, : nasa. gov/ Newsroom/ view. php?id=30036 side 18 Vejret, 121, november 2009

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100)

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) 25 år med... VEJRET Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund Tlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dk Giro 7 352263,

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN 1.3 Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN Et områdes vejr er betinget af det daglige samspil mellem en lang række forskellige elementer såsom lufttryk, temperatur,

Læs mere

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Skyerne - himlens vejrudsigt

Skyerne - himlens vejrudsigt Af John Cappelen, DMI Storm P. sagde engang : Der findes ikke dårligt vejr - kun forkert påklædning! Det kan der selvfølgelig være en vis form for sandhed i, men det er nu engang rarere og mere bekvemt

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Gary Rebholz Vegas Pro software med fire sofistikerede video anvendelsesområder, som du kan bruge til at analysere din video og få indblik i farvekorrektion filtrering,

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Analyse for begyndere

Analyse for begyndere Analyse for begyndere Af Ove Fuglsang Jensen Mange forestiller sig en analyse som noget kompliceret, men det er for det meste langt fra tilfældet. Alle med en PC og adgang til internettet kan være med.

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Det lille energikørekort Det lille energikørekort er et mindre undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med nogle

Læs mere

SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN

SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN Hvorhen? I flyvende Kæmper, Som over mit Hoved drog Med myldrende Luftuhyrer Paa Skycaravaners Tog! skrev B.S. Ingemann i 1840 som en del af et af syv digte med den samlende

Læs mere

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL BRUGSANVISNING BY0011 CAL H610 FUNKTIONSOVERSIGT Gang reserve indikation Overopladning sikkerheds funktion Utilstrækkelig opladnings advarsels funktion (to-sekunders interval bevægelse) Energibesparende

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Teknisk rapport 13-01 Danmarks klima 2012 - with English Summary. John Cappelen (ed) København 2013. www.dmi.dk/dmi/tr13-01 side 1 af 68

Teknisk rapport 13-01 Danmarks klima 2012 - with English Summary. John Cappelen (ed) København 2013. www.dmi.dk/dmi/tr13-01 side 1 af 68 Danmarks klima 2012 - with English Summary John Cappelen (ed) København 2013 www.dmi.dk/dmi/tr13-01 side 1 af 68 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 13-01 Titel: Danmarks klima 2012 Undertitel: - with

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans

Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans Frygtindgydende hvirvler i atmosfæren - orkaner, stærke storme og tornadoer - er heldigvis forholdsvis sjældne. Det skal blæse op mod 120 kilometer i timen, før man

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

CLOCK Viser tid, dato og ugedag Indstil tid & dato. ALARM Viser alarm; slår alarm til/fra Indstil alarmtidspunkt

CLOCK Viser tid, dato og ugedag Indstil tid & dato. ALARM Viser alarm; slår alarm til/fra Indstil alarmtidspunkt Brugermanual W 160 LANGTRÆKKENDE TRÅDLØS VEJRSTATION I FARVER Tak for dit køb af den nye vejrstation i farver. Apparatet er fremstillet med den nyeste teknologi af de mest avancerede materialer. Det leverer

Læs mere

Nyhedsbrev august - 2009. Hej alle gode MJ ere! Økonomi

Nyhedsbrev august - 2009. Hej alle gode MJ ere! Økonomi Nyhedsbrev august - 2009 Hej alle gode MJ ere! Økonomi Generelt kører vi pænt efter budgettet - og vi er dybt taknemlige for Jespers (Spar købmandens) sponsorat. Årets sponsorat falder i år i to omgange:

Læs mere

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul.

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul. N.K. Knudsen M. IDA RÅDGIVENDE MASKININGENIØRFIRMA Rolighedsvej 13, 8722 Hedensted SE-nr. 95 38 15 53 Giro 9 43 39 53 Tlf. 75 89 14 17 Mobil 21 66 07 55 E-mail: n.k.knudsen@profibermail.dk Eller: n.k.knudsen@mail.dk

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man

Læs mere

Om at finde bedste rette linie med Excel

Om at finde bedste rette linie med Excel Om at finde bedste rette linie med Excel Det er en vigtig og interessant opgave at beskrive fænomener i naturen eller i samfundet matematisk. Dels for at få en forståelse af sammenhængende indenfor det

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Nr. 3-34. årgang August 2012 (132) - tidsskrift for vejr og klima

Nr. 3-34. årgang August 2012 (132) - tidsskrift for vejr og klima Nr. 3-34. årgang August 2012 (132) - tidsskrift for vejr og klima VEJRET - tidsskrift for vejr og klima Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Lise Lotte Sørensen, lls@dmu.dk Giro 7 352263, SWIFT-BIC:

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland Velkommen til ekspeditionen Test din viden Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis 01 Ekspeditionen fløj til Grønland 06 Skibsruterne i det nye Arktis 02 06 02 Råstofferne i Grønland 07 Holder

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

hen gennem december kun afbrudt af en kortere mildning omtrent midt i måneden.

hen gennem december kun afbrudt af en kortere mildning omtrent midt i måneden. Vinteren 2010/11 lagde ud med et brag med sne og frost allerede fra slutningen af november med etablering af et noget nær landsdækkende snetæppe, og kulden fortsatte med stigende strenghed hen gennem december

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

DC5946. Rekonstruktion og erklæring

DC5946. Rekonstruktion og erklæring DC5946 Rekonstruktion og erklæring Forløbet ved afkørsel A22 den 26. november 2007 -Tom side- Til Per Rønnei Herning, d. 17. april 2010 DanCrash 5946 Opdrag Rekonstruktion af uheldet med dokumentation

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere