Nr. 4 / 31. årgang November 2009 (121) - tidsskrift for vejr og klima

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 4 / 31. årgang November 2009 (121) - tidsskrift for vejr og klima"

Transkript

1 Nr. 4 / 31. årgang November 2009 (121) - tidsskrift for vejr og klima

2 VEJRET - tidsskrift for vejr og klima Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Drosselvej 13, 4171 Glumsø Tlf , Giro , SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK Hjemmeside: Formand: Eigil Kaas Tlf , Næstformand: Sven-Erik Gryning Sekretær/ekspedition: Michael Jørgensen Drosselvej 13, 4171 Glumsø Tlf , Kasserer: Gudfinna Adalsgeirsdottir Rolfsvej 5, 2. tv., 2000 Frederiksberg Tlf , Redaktion: John Cappelen, (Ansvarh.) Lyngbyvej 100, 2100 København Ø Tlf , Leif Rasmussen - Anders Gammel gaard - Jesper Eriksen - Thomas Mørk Madsen Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på Foreningskontingent: A-medlemmer: 220 kr. B-medlemmer: 160 kr., C-medlemmer (studerende): 120 kr., D-medlemmer (institutioner): 225 kr. Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til Selskabet, att. kassereren. Korrespondance til Selskabet stiles til sekretæren, mens korrespondance til bladet stiles til redaktionen. Adresseændring meddeles til enten sekretær eller kasserer. Redaktionsstop for næste nr. : 15. januar 2010 Dansk Meteorologisk Selskab. Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er udtryk for forfatternes mening og kan ikke betragtes som Selskabets mening, med mindre det udtrykkeligt fremgår. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, ISSN Fra redaktøren Kære læser. I dette 121. nummer af Vejret bevæger vi os op til de polare egne, og i hele 3 artikler beskæftiger vi os med vejr og klima på disse høje og barske breddegrader. Efter beretningerne fra det kolde nord flytter vi fokus til det varme og fugtige midtvesten i USA, hvor vores stormjægere fortæller om deres seneste intense jagt på hvirvlende vejrfænomener. I blandt beretningerne fra nord og syd kigger vi tilbage på den forgangne sommers vejr, hvorefter vi vender blikket op mod himlen. Skyer er smukke og til tider dramatiske manifestationer af atmosfærens stabilitetsforhold og indhold af vanddamp, og i en rigt illustreret artikel lærer vi om de forskellige skytyper og det vejr, som ofte knytter sig til disse himlens skabninger. God læselyst! Thomas Mørk Madsen Indhold Sommervejret Om underafkølet finregn... 5 Klima og vejr i Polarhavet Stormchase Kig op på skyerne Islejr på den arktiske havis Forsidebilledet Vi befinder os i Alaska nær Copper-gletscheren, hvor katabatiske vinde blæser ned over de snedækkede tinder mod Gulf of Alaska. På vejen ned kanaliseres vinden gennem Copper-flodens udtørrede flodleje og løfter enorme mængder af fine sedimenter og bærer dem mod kysten og et betragteligt stykke til havs. Billedet er taget af NASA's Terra-satellit 30. oktober 2009.

3 Sommervejret 2009 Af Stig Rosenørn Sommeren 2009 var som helhed temmelig varm og solrig, trods overskud af nedbør og vinde omkring vest som de hyppigste. Junivejret var lidt køligere end normalt, men solrigt, og der var overskud af nedbør, ligesom vestenvinde var de mest fremherskende. Julivejret var temmelig varmt med overskud af både sol og nedbør og vestenvinde var der fremdeles mest af. Augustvejret var fortsat temmelig varmt med overskud af sol og normal nedbørmængde, og vestenvinde var fortsat de mest hyppige. Pr. definition indgår vejret i månederne juni, juli og august i sommerens vejr og for månederne i 2009 blev de vigtigste klimabeskrivende tal de i tabellen viste, idet standardnormalerne for er angivet i parentes. Vejrforløbet i juni I forbindelse med et højtryk over Nordvesteuropa er vejret tørt, solrigt og varmt ved månedens begyndelse, men køligere luft trænger ned over landet fra N og NE i løbet af d. 3. Endnu køligere luft følger efter, og vejret bliver efterhånden ustadigt med regn og byger. Det forholdsvis kølige og overvejende ustadige vejr ved front- og lavtryksaktivitet består frem til omkring midten af måneden. Den 11. falder op mod 100 mm regn stedvis over Nordsjælland. Ved stigende lufttryk over Nordsøegnene bliver vejret noget mere stabilt i nogle dage omkring den 16., men fortsat ikke varmt, idet vinden er mest i W. Omkring den 21. forstærkes et omfattende højtryksområde over Nord- og KLIMATAL FOR SOMMEREN 2009 Juni Juli August Sommer Døgnmiddeltemperatur 13.9 (14.3) 17.2 (15.6) 17.4 (15.7) 16.2 (15.2) Døgnmiddelmax.temp (18.7) 21.6 (19.8) 21.4 (20.0) 20.4 (19.5) Døgnmiddelmin.temp. 9.4 (9.9) 13.0 (11.5) 13.6 (11.3) 12.0 (10.9) Abs. højeste temp (29.4) 29.9 (29.5) 32.7 (29.3) 32.7 (31.3) Abs. laveste temp. 0.2 (0.0) 5.7 (2.9) 7.1 (1.5) 0.2 (-0.1) Soltimer 280 (209) 220 (196) 200 (186) 700 (591) Nedbørmængde (mm) 64 (55) 86 (66) 68(67) 217 (188) Antal nedbørdøgn 11 (12) 19 (13) 17 (13) 47 (37) Sommerdage 1.8 (1.9) 4.1 (2.6) 4.1 (2.3) 10.0 (6.8) max.temp. >25 C Hyppighed i % af blæst, 5 (5) 3 (5) 3(5) 4 (5) ( 6 Bf) Fremherskende vindretning i % W: 24 (29) W: 33 (35) Fremhævede tal : helt usædvanlige klimatal Understregede tal : sjældne klimatal W: 26 (28) Vejret, 121, november 2009 side 1

4 Østersøegnene og vejret bliver langsomt varmere, efterhånden sommerligt med megen sol. Sct. Hans-vejret er tørt, solrigt og forholdsvis varmt, og i resten af juni er vejret tørt, solrigt og varmt i en overvejende østlig luftstrøm ved højt lufttryk over Nordøsteuropa. Juni måneds vejr var således sommerligt varmt i den sidste uge og kortvarigt i starten af måneden, ellers mest temmelig køligt og forholdsvis ustadigt. Figur 1. Sommerens termogrammer fra regionen Syd- og Sønderjylland. Den røde kurve er den daglige maksimumtemperatur, den blå minimumtemperaturen og den grå normalen. Kurverne er baseret på interpolation af stationsdata i et finmasket gridnet over regionen. Grafik: dmi.dk/vejrarkiv. Vejrforløbet i juli I de første 4-5 dage af juli er vejret varmt, solrigt og stor set tørt ved højt lufttryk over Skandinavien. Et omfattende lavtryksområde dannes efterhånden over Skandinavien og vejret bliver ustadigt og en del køligere fra omkring den 6-7. Det ustabile vejr består frem mod midten af måneden, hvorefter stigende lufttryk over Sydskandinavien forbigående giver tørt vejr med nogen sol i 3-4 dage. Den 18. er vejret igen ustadigt. Lavt lufttryk over store dele af Nordeuropa betyder nu og da regn og byger men også sol ind imellem. Måneden ud består det nok så ustadige og ikke kolde lavtryksprægede vejr, der i øvrigt berører store dele af Nordvesteuropa Juli månedsvejr var således nok så ustabilt, men ikke koldt. Rigtig stabilt sommervejr dominerede kun i de første 3 dage af måneden. Vejrforløbet i august Ved overvejende højt lufttryk over Sydskandinavien er vejret side 2 Vejret, 121, november 2009

5 hPa geopotential m.s.l. pressure T L L L N N N 40W W 20W 10W N H hPa geopotential m.s.l. pressure E N H L 20E T L temmelig varmt og nok så solrigt i den første uge af august. Omkring den 3. falder der dog stedvis regn ved en svag frontpassage fra vest. Endnu en front gør sig gældende den 8-9., især i Jylland, og vejret er herefter generelt ustadigt med regn og byger fra W, men også med sol ind imellem, og dagtemperaturerne holder sig omkring de tyve grader. Omkring den 18. stabiliseres vejret forbigående i et par dage ved et østgående højtryk over Sydskandinavien. Vejret er meget varmt fra SE, over 30 grader mange steder, inden en koldfront fra W passerer den 21. med en del regn, især i Jylland. I resten af måneden veksler vejret. Det er varmt over Central- og Østeuropa og forholdsvis køligt i NW, og i grænsen mellem disse to luftmasser dannes nordøstgående frontbølger, der nu og da berører landet med stedvis regn, mest i Jylland, men det forbliver forholdsvis lunt i vejret det meste af tiden. Havvandet er jo også temmelig varmt efter en overvejende solrig og varm sommer. August måneds vejr var således nok så afvekslende med for det meste forholdsvis varmt vejr. Vejret var også til tider ustadigt, især over de nordvestlige egne af landet. L N 40W 30W W 10W 0 10E 20E Figur 2a og 2b: Middellufttryk ved havniveau og højden af 500hPa flade for juni og juli 2009 beregnet på basis af fire daglige DMI-HIRLAM analyser. Figurerne er produceret af Niels Woetmann Nielsen, DMI. Vejret, 121, november 2009 side 3

6 hPa geopotential m.s.l. pressure T L N L N N H 40W 30W 20W 10W 0 10E 20E Figur 2c: Middellufttryk ved havniveau og højden af 500hPa flade for august 2009 beregnet på basis af fire daglige DMIHIRLAM analyser. Figurerne er produceret af Niels Woetmann Nielsen, DMI. side 4 Vejret, 121, november 2009

7 Teknikker til at forudsige underafkølet finregn Af Aimee Devaris, Juneau, oversat af meteorolog Jesper Eriksen De fleste har nok hørt om isslag i den klassiske forstand, og er velbekendt med de vejrsituationer det er forbundet med. Men det er måske færre der kender mekanismen bag underafkølet finregn. En søgning på nettet førte mig frem til en artikel om emnet fra Alaska. Personligt fandt jeg artiklen så spændende, at jeg valgte at oversætte den til dansk og bringe den i Vejret. Her kommer den så. Teknikker til af forudsige underafkølet finregn: Baseret på en hændelse i Juneau, Alaska, januar 2000 I perioden januar forekom der underafkølet finregn omkring byen Juneau, som ligger i den sydøstlige del af Alaska (se billede 1) i næsten 52 timer. Hændelsen, som var yderst bemærkelsesværdig i sin varighed, gav anledning til farlig overisning for flytrafikken i højden fra overfladen til ca meters højde. På samme tidspunkt var Billede 1: Kort over Alaska og dele af Canada, Juneau er markeret med rødt. Vejret, 121, november 2009 side 5

8 Billede 2 : En pneumatic de-icing boot i sort, placeret på vingeforkanten. Billedet er fra et Bombardier Dash 8 Q400 fly, taget en morgen d. 9 marts en gruppe forskere fra National Center for Atmospheric Research (NCAR) i byen, for at indsamle data om overisnings forhold, ved hjælp af et specielt udstyret King Air fly fra Universitet i Wyoming. Dr. Roy M. Rasmussen fra forskergruppen, afholdt efterfølgende et seminar for meteorologerne ved National Weather Service (USA's svar på DMI) kontor i Juneau, omhandlende de ting han/de havde fundet ud af, samt en træning i anvendelse af praktiske metoder der måske kunne bruges til at forudsige sådanne meteorologiske hændelser. Opsummering af vejrhændelsen Førend nedbøren satte ind, havde Juneau haft skyfrit vejr, med rolige vindforhold og mellem 12 og 18 graders frost. Den 17. januar mellem kl. 19 og 20 om aftenen (lokal tid) bevægede lavtliggende stratiforme skyer sig ind over området vestfra, og kl. 21 meldte Juneau's internationale lufthavn (i kodesprog PAJN) om overskyet vejr. Kl. 23 meldte PAJN om let snefald, og forholdene ved overfladen fortsatte med at forværres. D. 18. kl. 03:30 havde skybasen sænket sig helt ned til 200 meters højde, med en sigtbarhed på lidt under 2km i let snefald, samt en temperatur på 8 graders frost. Kort efter friskede vinden op omkring øst, og skybasen hævede sig, temperaturen steg til 4 graders frost, og underafkølet finregn blev observeret. Resten af d. 18. vekslede nedbøren ved lufthavnen mellem let snefald og underafkølet finregn. Det lod til at nogle af de største underafkølede finregns-dråber frøs til nåleformede iskrystaller førend de ramte overfladen, men det meste af nedbøren faldt i underafkølet form. Som tiden skred frem, fandt temperaturen et konstant leje på 2 graders frost, vinden blev atter rolig, og al nedbøren faldt nu i underafkølet side 6 Vejret, 121, november 2009

9 form. Afslutningsvis steg temperaturen ved overfladen d. 20. kl. 13:30 til over frysepunktet. Så ved overfladen stoppene problemerne med isningen, mens der for lufttrafikken i højden fortsat var perioder med overisningsproblemer helt frem til og med d. 23. Overordnet om overisning Når et fly passerer igennem en sky med underafkølede dråber, vil det meste af dråberne fryse ved kontakt med flyets skrog. Overisning øger luftmodstanden på flyet og nedsætter derved flyveevnen. Isen har en tendens til at sætte sig på vingernes forkant, og det er derfor her at afisningsmekanismerne er installeret. Bliver flyet udsat for mere overisning end de er stand til at håndtere, kan sikkerheden komme i fare. Der er 3 typer overisning et fly kan komme ud for. 1. Rim isning: Er ujævn, mælkehvidt, ugennemskinnelig is, dannet ved øjeblikkelig frysning af små underafkølede dråber. Rim is bryder forholdsvis let af i flager, og afisningsmekanismer som Pneumatic Boots (se billede) plejer at være gode til at sørge for dette. 2. Klar-is er glat og er gennemskinnelig is, dannet ved den langsommere frysning af større underafkølede dråber. Denne type is er vanskeligere for flyet at komme af med, da den sætter sig i glatte og næsten fleksible former på flyet, som ikke sådan uden videre bryder af i stykker. Denne type overisning er også vanskeligere at se, og opdages måske ikke af piloten, førend han/hun mærker at flyveevnen er reduceret. 3. En blanding af 1 og 2. "Den underafkølede varm regns procces" Udsættes en luftmasse for et tilstrækkeligt løft, bliver luften mættet og er temperaturen un- Billede 3: En blanding af rimis og klaris har sat sig omkring vingens forkant. Vejret, 121, november 2009 side 7

10 der nul grader er der risiko for overisning. En luftpartikel kan blive løftet ved konvektion, ved topografisk forcering, langs fronter, mindre konvergenslinier, eller ved storskala lavtryk. Den mest almindelige synoptiske situation der fører til underafkølet nedbør, er når en varmfront med et lag med positiv temperatur i højden, overlejrer en koldere luftmasse ved overfladen, med en temperatur på under frysepunktet. Da al nedbør af betydning starter som sne, vil et lag med positiv temperatur smelte nedbør en, og er laget tyk nok vil den smelte helt. Når nedbøren møder den kolde overflade luft, bliver den underafkølet. En række studier (Bochchiere 1980, Young 1978 og Huffman & Norman 1988) har vist at 25 til 40 % af alle tilfældene med underafkølet nedbør er forekommet uden at der har været et lag med positiv temperatur i højden. Episoden fra Juneau i denne artikel er et eksempel på en sådan type underafkølet nedbør. Relativt til overfladen var der dog stadig et varmere luftlag til stede i højden, Figur 1: Sonderinger fra Yakutat d 18. januar kl. 12z, lige førend den underafkølede finregn begyndte i Juneau. Yakutat ligger ca. 290 km nordvest for Juneau, og var den sondering der lå nærmest. Atmosfæren er mættet op til ca. 715mb fladen og tør ovenover. Læg mærke til at temperaturen nær toppen af det fugtige lag ligger på omkring 10 grader. side 8 Vejret, 121, november 2009

11 det var bare ikke med positiv temperatur. Den mekanisme der fører til dannelsen af underafkølet nedbør, når det ikke er et varmt lag i højden, bliver i USA kaldt for "the supercooled warm rain process" SWRP (Huffman & Norman 1988). SWRP-en forklarer hvordan dråber kan dannes og blive ved med at eksistere selv ved temperaturer under frysepunktet. Det er velkendt at i en sky hvor temperaturen i hele skyen er positiv, kan dråberne vokse ved kondensation af vanddamp, eller ved sammenstød/sammensmeltning med andre dråber i skyen. Afhængig af de atmosfæriske forhold, kan en sky hvor temperaturen er under nul grader, indeholde iskrystaller, underafkølede dråber eller oftest begge dele. I en sky hvor der både er underafkølede dråber og iskrystaller, vil iskrystallerne vokse ved diffusion af vandamp på bekostning af dråberne, på grund af forskelle i det mættede damptryk. Endvidere vil en dråbe fryse øjeblikkeligt hvis den skulle støde sammen med en iskrystal. Så for at bibeholde en høj koncentration af underafkølede dråber i en sky, skal man have ingen eller kun få iskrystaller. Der er groft sagt to faktorer (hvis man ser bort fra en diskussion om hvilken type partikler der kan fungere som en frysekerne) der afgør hvorvidt en sky kommer til at indeholde underafkølede dråber eller iskrystaller. Nemlig dråbestørrelsen og temperaturen inde i skyen. For det første plejer der ikke at kunne dannes finregn, hvis dråbestørrelsen er 30 mikrometer eller mindre. Større dråber (>200 mikrometer) kan fryse ved temperaturer så høje som 5 grader, men ved mindre dråber (40 til 100 mikrometer) aktiveres frysekernerne typisk ved en temperatur på mellem -10 og -15 grader (Wallace & Hobbs, 1977). Så i en sky hvor temperaturen ligger mellem 0 og 10 grader, er det ikke sandsynligt at der dannes iskrystaller, med mindre de eksisterer i forvejen eller der er større underafkølede dråber tilstede inde i skyen. For at SWRP-en kan forekomme, skal atmosfæren over skyen med de underkølede dråber være tør (der må dog gerne ligge højtliggende cirrusskyer), da evt. neddalende sne fra højere liggende skyen vil æde de underafkølede dråber op. Finregnsdråber vokser mest effektivt i relativt ren luft, dvs. med et lavt indhold af kondensationskerner. Jo lavere indhold af disse kerner, desto hurtigere vil finregns-dråberne vokse ved sammenstød og sammensmeltning, efterhånden som de falder ned gennem skyen. I Alaska er luften forholdsvis ren. I eksemplet fra Juneau, målte et fly en Figur 2: Et vertikalt tværsnit fra vejrmodellen ETA s 00z kørsel d. 18 januar 2000 (over 12 timer førend den underafkølede finregn startede) gældende for Juneau. Trykket er plottet i mb langs y-aksen, tiden er (noget usædvanligt) plottet på x-aksen fra højre mod venstre og opgivet som datoen og tidspunktet i UTC-tid. De fuldt optrukne kurver i diagrammet er temperaturen opgivet i grader celcius, mens de stiplede kurver er den relative fugtighed opgivet i procent, og sidst men ikke mindst ser man vindpilene der angiver vindens retning og styrke. Vejret, 121, november 2009 side 9

12 dråbekoncentration fra så lavt som 3 til 80 pr cm 3. Typisk har maritim luft 100 kondensationskerner pr. cm3, hvoraf en stor del udgøres af saltpartikler. Luft af kontinental oprindelse har derimod tæt på 400 kondensations kerner pr. cm3, f.eks. støv og andre materialer. Teknikker til at forudsige fænomenet Når man skal forudsige underafkølet finregn, skal man først holde øje om følgende kriterier er opfyldt: * Forholdsvis ren luft med et lavt indhold af kondensationskerner. * Ingen eller kun meget få iskrystaller inde i skyen. * Tør luft over skyen, der danner underafkølet finregn. * En temperatur i toppen af skyen på omkring -10 grader. * En kilde/forcering til et løft på mesoskala. Lige førend den underafkølede finregn startede i Junau, viste en sondering fra Yakutat (PAYA) se figur 1, at luften var mættet fra overfladen til ca. 715mb-fladen med tør luft ovenover, og temperaturen i toppen af det fugtige lag lå på -10 grader. Supplerende satellitbilleder afslørede, at der generelt lå et ret udbredt område af lave skyer med tør luft ovenover (eller i hvert fald ikke nedbørsdannende skyer), og temperaturen i toppen af det lavt liggende skylag lå mellem -8 og -12 grader. Der er flere forskellige metoder der kan anvendes til at forudsige dette vejrfænomen. På en kort tidskala kan sonderinger og infrarøde satellitbilleder fortælle noget om temperaturen i toppen af skyerne. Er der tale om at atmosfæren er under 0 grader hele vejen op, kan radiosonderne og satellitbillederne fortælle meteorologerne om temperaturen i skytoppen ligger mellem 8 og 12 grader og om der ligger et tørt luftlag ovenover. Højtliggende cirrus skyer kan forstyrre tolkningen af skytoptemperaturen fra satellitbillederne, men de har ingen negativ betydning for evt.. dannelse af underafkølet finregn, så længe de ikke producerer nedbør. På den længere tidsskala kan vertikale tværsnit fra numeriske vejrmodeller af fugtigheds- og temperaturforholdene (se figur 2 og 3) være udmærkede værktøjer. Ved at kigge på et vertikalt tværsnit kan meteorologen undersøge den relative fugtighed, samt temperaturen i lav og middel højde. Vejrmodellerne og rigtige radiosonderinger siger dog ikke noget direkte om luftens indhold af kondensationskerner, størrelsen af dråberne og antallet af iskrystaller. Men et kig på luftmassens oprindelse og det overordnede luftmiljø kan give et fingerpeg om dette. Selvfølgelig skal man også kigge efter dynamiske eller topografiske faktorer der kan føre til opstigning på mesoskala. Figur 2 og 3 er output fra en Figur 3: Identisk med figur 2, men fra en nyere modelkørsel, ETA s 12z kørsel d. 18 januar 2000 (lige førend den underafkølede finregn startede). Atter har modellen et dybere fugtigt lag end hvad er der ideelt, fra starten og frem til 19/12. Dette svarer til det tidsrum hvor der i virkelighedens verden blev observeret en blanding mellem underafkølet finregn og let sne ved Juneaus lufthavn. Efter 19/12 kan man se at modellens fugtigheds og temperatur forhold bliver ideelle for dannelsen af underafkølet finregn, hvilket også passede med hvad der blev observeret i virkelighedens verden. side 10 Vejret, 121, november 2009

13 amerikansk vejrmodel kaldet ETA. De giver en god afbildning af overlejringen af varmere og fugtigere luft over det tynde arktiske grænselag (omkring 18/12) og den efterfølgende modificering af den lavtliggende luftmasse. Bemærk at modellen forudsiger et dybere fugtigt lag (helt op til 500mb fladen) i perioden fra 18/12 til 19/10 end hvad der er ideelt for SWRP-en. Men efterfølgende ser det bedre ud, da luften over 700mb fladen er tør og temperaturen nær toppen af det fugtige lag ligger mellem -8 og -12 grader. Konklusion Bortset fra varigheden af hændelsen med underafkølet finregn d januar 2002 i Juneau (man har tit observeret underafkølet finregn i Juneau, men af meget kortere varighed (typisk 30min til 2 timer), på forsiden af aldrende okklusioner), udviste hændelsen normale karektaristika for hvad man normalt ville forvente for Supercooled warm rain processen. Underafkølet finregn blev observeret i næsten 52 timer ved Juneaus internationale lufthavn og førte til farlige overisningforhold for lufttrafikken. Data opsamlet af forskere fra NCAR indikerer at den sydøstlige del af Alaska har en meget ren luft, med et meget lavt indhold af kondensationskerner, og dette er antageligt også tilfældet langs andre kyststrækninger i Alaska. Dette faktum, suppleret med tilstedeværelsen af et tyndt koldt luftlag ved overfladen, overlagt en varmere maritim luftmasse fra Gulf of Alaska, antyder at underafkølet finregn er et vejrfænomen meteorologerne i Alaska flere steder bliver nødt til at være opmærksomme på. Der er en række værktøjer der kan hjælpe en til at forudsige fænomenet. På den længere tidsskala kan man kigge på vertikale tværsnit fra numeriske vejrmodeller af temperatur- og fugtighedsforholdene i atmosfæren, for at se om der kunne eksistere et vejrmiljø med potentiale for dannelse af underafkølet finregn. Og på den kortere tidskala, altså nowcasting, kan man se på radiosonderinger og satellitbilleder. En anden vigtig ting er at danne en erfaring med, og efterfølgende være i stand til at genkende, de synoptiske vejrsituationer, der øger potentialet for dannelsen af underafkølet finregn, på forskellige lokaliteter. Referencer Bocchieri, Jr. R., 1980: The objective use of upper air soundings to specify precipitation type. Mon. Wea. Rev., 108, Huffman, G. J., and G. A. Norman, Jr., 1988: The supercooled warm rain process and the specification of freezing precipitation. Mon. Wea. Rev., 116, Rasmussen, R. M., et al., 1995: The 1990 Valentine s Day Arctic Outbreak Part I: mesoscale and microscale structure and evolution of a Colorado front range shallow upslope cloud. Jour. Appl. Meteor., 34, Wallace, J. M., and P. V. Hobbs, 1977: Atmospheric Science: An Introductory Survey, Academic Press, 467 pp. Young, W. H., 1978: Freezing precipitation in the southeastern United States. M.S. Thesis, Texas A&M University, 123 pp Artiklen er oversat med tilladelse fra forfatteren selv og den kan findes i sin oprindelige form her: cases/fzdz/frzdzl.htm Vejret, 121, november 2009 side 11

14 Klima og vejr i Polarhavet Af Leif Rasmussen Klimaet må siges at være på dagsordenen for tiden. Ikke mindst fokuseres der på Jordens poler, specielt den nordlige, hvor både havis og landis udviser ændringer, som kan tænkes at have noget at gøre med vores levevis i sus og dus. Bliver Polarhavet som forudset af nogle forskere isfrit i sommertiden indenfor en årrække, vil det være en ændring, hvis konsekvenser vil kunne spores til resten af kloden. Kendskabet til de kolde områder er generelt ringe, og det kan være svært at skelne skidt fra kanel i den standende debat. Denne artikel er ikke noget debatindlæg, men blot et causeri over de fysiske forhold omkring Nordpolen. Jordens to poler har det tilfælles, at solen står på himlen - ganske vist ret lavt rundt regnet det halve af året og til gengæld er under horisonten den anden halvdel. Det giver særdeles kolde vintre, og også somrene er kolde, bl.a. fordi vinterens is og sne ikke når at smelte. Dermed er ligheden mellem nord og syd også forbi. Hvor Antarktis udgør et kontinent, der er begravet under en op til fire kilometer tyk iskappe, finder vi omkring Nordpolen et isfyldt hav, omkranset af kontinenter, dels det nordamerikanske inkl. Grønland, dels det eurasiske, se figur 1. Ringen er ikke sluttet. Den åbner sig på vid gab mellem Grønland og Norge og tillader frem for alt på det sted udveksling af havstrømme og luftmasser mellem nord og syd. Jordens rotation bestemmer fordelingen. Langs den norske vestkyst importeres varmt havvand og milde luftmasser fra sydlige retninger langt op i Barentshavet, og langs den grønlandske østkyst eksporteres koldt og isfyldt overfladevand mod syd til Kap Farvel. I atmosfæren udgør Grønland med sin højde på tre kilometer en barriere, der begunstiger meridionale strømninger (vinde fra nord og syd) i lavt niveau. Regnskabet er ikke i balance - det udviser til stadighed svingninger, der naturligt tiltrækker sig megen opmærksomhed. Hvad er normalt, og hvad er usædvanligt, Figur 1. Typisk udbredelse af havisen i vintertiden, her fra januar Den røde linie markerer den gennemsnitlige udbredelse i årene Nordpolen er angivet med et sort kryds. (Kilde: The National Snow and Ice Data Center). og hvordan er den dybere årsagssammenhæng? Svaret på det spørgsmål kræver mange data at arbejde med. Dataindsamling før og nu Langt ind i det 20. århundrede var Polarhavet blot en stor hvid plet på vejrkortet. Inspireret af det forhold, at der i den østgrønlandske storis kan findes drivtømmer fra Sibirien, lod nordmanden Fridtjof Nansen sig drive med isen tværs over bassinet fra 1893 til 1896 med sit fartøj Fram, men uden at nå polpunktet. Det lykkedes først for Robert Peary med fem ledsagere og 40 hunde den 6. april Han kunne konstatere, at der ikke fandtes land på stedet. Andre pionerer bidrog til udforskningen, men det blev russerne, der i 1937 for alvor tog hul på fremtiden ved med hjælp af fly at etablere en bemandet vejrstation på isen nær Nordpolen. Den fik navnet NP-1 (på russisk SP-1 for Severnaja Polius) og fungerede et års tid, indtil krigen stoppede forehavendet. Aktiviteten blev genoptaget i 1950, og i 2005 var man nået til nr. 34 i rækken af SP er. En enkelt af disse blev efter at være evakueret genfundet delvis intakt ud for Paamiut i Sydvestgrønland, hvor den blev et yndet udflugtsmål for lokalbefolkningen. Helt tilbage i 1800-tallet gik der frasagn om nogle enorme omkringdrivende flade isfjelde eller is-øer med en karakteristisk bøl- side 12 Vejret, 121, november 2009

15 Figur 2. Drift af tre isøer fra opdagelsen og frem til Isøerne løsrives fra shelfisen på nordkysten af Ellesmere Island og indgår derefter i en lukket anticyklonal cirkulation i Polarhavet, hvor de kan forblive i mange år. De viste baner er meget udjævnede i forhold til virkeligheden. (Rodahl, Ref. 1). gende overflade, dels i Polarhavet nord for Canada, dels i Nares Strædet. Da der fra 1946 iværksattes amerikanske rekognosceringsflyvninger over området, fik man lidt efter lidt syn for sagen. De fundne targets, der både synligt og på radarskærmen skilte sig tydeligt ud fra den omgivende pakis, blev sat under overvågning og i den sammenhæng navngivet T-1, T-2 osv. Kortet i figur 2 viser resultatet af overvågningen frem til Det lod sig gøre at beflyve is-øerne, og en udnyttelse i forskningsøjemed lå lige for. Den foretrukne og dermed mest navnkundige blev T-3, også kaldet Fletcher s Ice Island. Den var nyreformet og målte 8 x 16 kilometer. Tykkelsen af isøen var ca. 50 meter, og den kom til at bidrage væsentligt til vores viden om området. Historien om T-3 Vinterkulden var på sit højeste og solen netop kravlet op over horisonten, da T-3 blev taget i brug som videnskabelig base 19. marts Den norske læge og polarforsker Kåre Rodahl var medlem af det første team på tre mand. Han har skrevet en yderst informativ beretning om forløbet (Ref.1). Efter en besværlig landingsprocedure med det skiudstyrede C-47 fly (en militær udgave af den hæderkronede DC-3) lyder hans beskrivelse: - da vi sagte åbnede døren, mærkede vi den kolde gus fra isen. Vi anslog temperaturen til at være mindst -55 ºC, og der blæste en isnende vind med en styrke på over 10 knob. Den fejede sneen hen over den bølgende flade, således at den så ud som et oprørt hav. Lige over horisonten, hvor pakisen hævede og sænkede sig i luftspejlingen, skinnede en gul sol frem gennem frosttågen. På den blege himmel oven over os kredsede tålmodigt tre firemotorers maskiner Med den ene hånd for næse og mund gik man i gang med at etablere stationen. To landingsstrips til brug for større fly blev markeret, og med udbygningen blev meteorologiske observationer iværksat hver 6. time incl. radiosonderinger to gange i døgnet. Oceanografi, glaciologi og biologi kom på programmet. Resultaterne har skaffet nye holdepunkter for, at klimaet er blevet varmere, og har bekræftet, at den almindelige forringelse af isen, som har fundet sted i de sidste årtier, fortsætter. Sådan konkluderede Rodahl for 55 år siden. Den forringelse, der tales om, var bl.a. årsag til isøernes eksistens. De var et produkt af nedbrydningen af den på det tidspunkt endnu 20 til 30 km brede bræmme af gammel fastis Vejret, 121, november 2009 side 13

16 Figur 3. En del af Ward Hunt isshelfen i august 2008, præget af nye revner. Det karakteristiske bølgende mønster, der blev genfundet i is-øernes overflade, stemmer overens med retningen af de kystparallelle vinde og er formet af disse gennem måske århundreder. (Foto: Denis Sarrazin, Centre d Etudes Nordiques). og bræ-is, Ward Hunt is-shelfen på nordkysten af Ellesmere Island. Siden dengang er isbræmmen yderligere reduceret i størrelse, se figur 3. T-3 s alder og historik kendes ikke, men ved en boring ned gennem dens is fandt man mere end 50 årlag med et indhold af både dyre- og planterester. T-3 var med kortere afbrydelser i funktion som platform frem til 1. oktober 1974, hvor nyere teknik gjorde anvendelsen mindre påkrævet.. I den tid beskrev is-øen to runder i sin cirkelbevægelse. Den blev sidst observeret den 1. juli 1983 i en slankere udgave, men let genkendelig ud fra resterne af et havareret fly. Formentlig er den på et tidspunkt brudt i stykker, som derefter kan være blevet inddraget i havstrømmen mod Fram Strædet for i al ubemærkethed at tage turen ned til Grønlands sydspids. side 14 Vejret, 121, november 2009 Afløserne De nyere teknikker, der gjorde T-3 overflødig, var bl.a. automatiske vejrstationer, der placeres i drivisen og kommunikerer via satellitter. Figur 4 viser et aktuelt eksempel på omfanget. Hertil kommer videregående udnyttelse af de stadigt mere avancerede satellitter, der henter data om is og atmosfære, dels til brug for den generelle overvågning, dels med henblik på udforskning af de fysiske forhold, se figur 5. Endelig indgår isbrydere i stigende omfang som forskningsplatforme, bl.a. den svenske Oden. Vejrkortet for Arktis er ophørt med at være blankt. Den atmosfæriske cirkulation Lufttrykfordelingen ved overfladen er til ethvert tidspunkt påvirket af dennes temperatur, som igen er bestemt af samme overflades beskaffenhed og den dermed forbundne påvirkelighed i forhold til stråling. Kontinenter opvarmes og afkøles hurtigt, mens oceanerne reagerer yderst trægt. Man kan tale om et luftens kredsløb : om efteråret stiger trykket, hvor temperaturen falder hurtigst (luften bliver tungere), dvs. over kontinenterne, men falder som kompensation over oceanerne. Om vinteren breder trykstigningen sig til Arktis i takt med, at det voksende isdække får kontinentale egenskaber. Om Figur 4. Nutidig vejr-overvågning: Registrerende vejrbøjer og skibe den 30. juli UTC. Nye bøjer udlægges hver sommer, men en del går tabt i årets løb. De to røde markeringer er forskningsskibe. Volgoneft-131 er russisk og har drevet med pakisen nær Nordpolen siden efteråret PE6851 er et Greenpeace fartøj, Arctic Sunrise, der tilbragte sommeren i området i forventning om at kunne bevidne en større kælvning fra Petermann-gletscheren ca. 150 km nordligere. (Kilde: sailwx.info/shiptrack).

17 udstrømning af koldluft finder sted via Framstrædet og det canadiske arkipelag. Betydelige afvigelser i mønstret forekommer afvigelser, der kan forbindes med den nordatlantiske oscillation (NAO), der også former den danske vinter. Påvirkningen fra Stillehavet er mindre iøjnefaldende. I juli (figur 7b) er trykforskellene i Polarhavet meget små. I middel sker der ingen udveksling af luft med omgivelserne, men også på den årstid kan store afvigelser optræde. Eksempler på afvigelser omtales sidst i artiklen. Figur 5. Nutidig vejr-overvågning: Satellitter sætter overfladedata ind i en sammenhæng og bidrager dermed til forståelsen af de processer, der udspiller sig i is-ødet. Billedet er en infrarød optagelse (kanal 3, 4 og 5) fra den 3. februar 2009, hvor vintermørket endnu råder. Forneden og til højre ses kysterne af Ellesmere Island og Nordgrønland. Med næsten skyfrit vejr kan vindretningen over pakisen aflæses i et stribemønster i overfladens temperatur, fremkaldt af den turbulente omrøring i grænselaget. Snefygning kan bidrage til mønstret. Et grovere mønster i billedets øverste del må tilskrives gravitationsbølger. De rødbrune nuancer i dele af disse er tynde stratusskyer. Vinden sætter isen i drift, hvorved der er dannet revner. Vindfeltet berører kun stedvis kysterne, hvis fjorde med stillestående luft fremtræder meget kolde (hvide). Nederst i billedet ses den nordlige ende af det varme Nares Strædet, hvis nyisdannelser til stadighed føres sydover af den fremherskende nordenvind. (Kilde: Den europæiske MetOp-satellit, ESA/SMHI). foråret falder trykket over kontinenterne med solopvarmningen og stiger til gengæld over oceanerne og Arktis, hvor opvarmningen kommer sent i gang. Om sommeren når trykfaldet Arktis i takt med temperaturstigningen i kølvandet på solens tilbagekomst. Trykvariationen over året på Nordpolen er vist i figur 6. Ekstremerne indtræder i april og august. Trykfordelingen i januar og juli, der er repræsentative for hhv. vinteren og sommeren, ses i figur 7a og b. (Det kan evt. lette orienteringen at vende kortene på hovedet). I januar finder vi det højeste tryk over Sibirien og over havet nord for Beringsstrædet, det laveste tryk sydvest for Island. Truget fra Island til Barentshavet afspejler områdets livlige lavtryksaktivitet, der er et resultat af det relativt varme vand i nær kontakt med meget kolde omgivelser, jf. figur 1. Tilstrømning af luft til polområdet, som kan være kold eller mild, sker fra Sibirien og Nordeuropa, mens Årets gang i Polarhavet Den væsentligste klimabeskrivende parameter i Arktis er ubetinget temperaturen. Figur 8 viser et års-termogram fra T-3, da isøen i 1953 befandt sig nær Nordpolen. I hovedtrækkene er det repræsentativt for hele den isdækkede del af Polarhavet bortset fra de marginale dele. Varmest er juli med en middeltemperatur nær frysepunktet, men allerede ved overgangen til august begynder temperaturen at falde - et fald, der fortsætter til solens tilbagekomst i marts. Den laveste temperatur, -48 ºC, er højere end det, der ofte måles i de tilgrænsende landområder. Det skyldes en vis varmetransport fra vandet op gennem isen, der dog mindskes med voksende is- og snetykkelse i vinterens løb. Karakteristisk og meget påfaldende er sommertemperaturens meget små afvigelser fra frysepunktet. Persistensen er styret af den smeltende sne- og isoverflade, der virker som en effektiv termostat. Resten af året udviser talrige, til dels store tempera- Vejret, 121, november 2009 side 15

18 Figur 6. Lufttrykkets variation gennem året i havniveau på Nordpolen, opgjort månedsvis. Periode (Data: ESRL-NOAA). tursvingninger, der knytter sig til omskifteligt vejr. De laveste temperaturer forekommer i roligt og skyfrit vejr, mens blæst og skydække ved lavtryksaktivitet bringer temperaturstigning, dog uden at temperaturen kommer i nærheden af frysepunktet. På T-3 oplevede man, at snesmeltningen begyndte ved midsommer og var kraftig i juli, hvor færdsel på isen var vanskelig. Smeltningen skyldtes i mindre grad lufttemperaturen end den diffuse solindstråling gennem tågeskyerne (figur 9). (Vi kender fænomenet fra de hjemlige strøg, Figur 7a. Lufttrykket (hpa) i havniveau i januar, middel for en længere årrække. (Data: ESRL-NOAA). når sneen, efter at St. Peter har kastet den varme sten i vandet, smelter i dagtimerne i gråvejr, uanset det er frostvejr). I august dannedes frostskorpe på sneen og nyis på smeltevandssøerne. Figur 7b. Lufttrykket (hpa) i havniveau i juli, middel for en længere årrække. (Data: ESRL-NOAA). Inversioner Et særkende for Arktis er en stabil lagdeling i den nedre troposfære, hvor temperaturen en stor del af tiden stiger med højden (inversion). Om vinteren er det den strålingsafkølede is- og sneoverflade, der smitter af på det nederste luftlag. I stille skyfrit vejr er der tale om en bundinversion, hvor temperaturen kan stige mange grader indenfor de nederste ti ere af meter. Den kolde overflade virker udtørrende på det nederste luftlag, hvis indhold af vandamp, som i forvejen er lavt, til dels deponeres som rimkrystaller på sneen. Kun på steder, hvor der sker tilførsel af vanddamp fra overfladen, fx gennem sprækker isen eller i forbindelse med menneskelige aktiviteter, kan der blive tale om kondensation i form af sørøg. I den kolde luft fryser tågedråberne til iskrystaller, der kan ligge som en tynd dis over landskabet og ved belysning give anledning til optiske fænomener. Blæser det derimod, vil den mekaniske turbulens frembringe et blandingslag, hvis tykkelse afhænger af vindhastigheden. Opblandingen medfører temperaturstigning ved overfladen, men temperaturfald øverst i blandingslaget, hvor kondensation til stratiforme skyer evt. kan forekomme. Uroligt vejr, fx i forbindelse med lavtryksaktivitet, der tilfører kold i højden over inversionen, kan for en tid ødelægge denne. I ekstreme tilfælde kan der endog udvikles små snebygeskyer over isdækket. Om sommeren er det - som omtalt ovenfor - den smeltende is og sne, der fastholder lufttemperaturen nær overfladen tæt på frysepunktet, selv om atmosfæren generelt opvarmes. Allerede ved solens tilbagekomst bliver isen mindre kold og mister sin udtørrende effekt på luften. Tværtimod sker der en vis fordampning fra overfladen. Vanddampen akkumuleres i det laveste luftlag, hvor tilbøjeligheden til tågedannelse vokser. Når side 16 Vejret, 121, november 2009

19 Figur 8. Et års temperaturregistreringer fra T-3, da isøen i 1953 befandt sig nær Nordpolen. Den stiplede linie angiver midsommer, og cirklerne viser varigheden af midnatssol og vintermørke. (Grafik: LR). indenfor laget. Iagttagelserne forudsatte dagslys og blev især gjort i senvinteren. Forekomsten blev tilskrevet industriel forurening, tilført fra Europa og Sovjet på vest- og nordsiden af årstidens stærkt dominerende højtryk over Sibirien, jf. figur 7a. Med områdets generelt sparsomme nedbør sker der kun ringe udvaskning, og disen kan således bestå i ugevis. Den menes at kunne virke fremmende på egentlig skydannelse, hvilket i den kolde årstid vil forøge drivhuseffekten. (Ref. 3). Figur 9. Et C-47 transportfly, havareret på T-3 omkring 1957, her fotograferet i 1974, ribbet for alt udstyr. Ved at skygge for den diffuse sol-indstråling gennem tågeskyerne har flyet hæmmet smeltningen af den underliggende is og er derved utilsigtet blevet et meget synligt vartegn for stationen. Flyet blev observeret på isen så sent som i (Foto Arnie M. Hansen). tågen har nået en vis tæthed, blokerer den for udstråling og dermed varmetab fra isen, mens varmetabet nu finder sted fra tågens overside, hvis temperatur kan falde til flere grader under isens. En sådan temperaturfordeling begunstiger dannelse af et termisk betinget blandingslag, i hvis øverste del tågen lejrer sig som et stratusdække, hvorfra der ofte kan falde en smule sne. Vi taler om en løftet inversion, som er det helt dominerende mønster sommeren igennem. Under det lave skydække befinder man sig i en verden fri for skygger ( whiteout ), der sammen med snesmeltningen vanskeliggør enhver form for operationer i området. Inversionernes forekomst og egenskaber er belyst i figur 10, som bygger på seks stationsårs data fra tre russiske SP-stationer. Overgangen fra den vinterlige bundinversion til den sommerlige løftede inversion sker fra april til maj. Det vinterlige mønster vender tilbage i oktober. Også højere oppe i troposfæren kan der optræde inversioner, enten som følge af varmeadvektion fra sydligere bredder (frontinversioner) eller generel nedsynkning i højtryk (subsidensinversioner). Disse inversioner kan som alle inversioner - være opsamlingssted for forurening, der efter udseendet er blevet betegnet brown haze eller arctic haze. De blev i efterkrigstiden observeret fra vejr-rekognosceringsfly som tynde vandrette dislag med en væsentligt reduceret horisontal sigtbarhed, men kun synlige ved flyvning Figur 10. a) Hyppighed af inversioner samt skydække over året. b) Månedlig median for bund og top af inversionslaget, vist med søjler. Den optrukne linie er temperaturforskellen mellem bund og top, dvs. inversionens styrke. Denne har kulmineret i marts (ved solopgang ) med 12,5 ºC. (Serreze, 1992, Ref. 2). Vejret, 121, november 2009 side 17

20 Figur 11. Lufttrykket (hpa) i havniveau, middel for månederne augustseptember (Data: ESRL-NOAA). Vinden og isen Isens bevægelse og med den overfladestrømmen er stærkt påvirket af vinden. Et eksempel er den store strømhvirvel beskrevet i figur 2, der overvejende er vinddrevet. Hvor topografien begunstiger et bestemt vindmønster kan der om vinteren dannes åbentvandsområder. Nordvandet vest for Thule (i 2009 rykket nordpå til Lincolnhavet, se figur 5) og Nordostvandet på læsiden af Nordostrundingen er sådanne Figur 12. Udbredelse af havisen i september Den røde linie markerer den gennemsnitlige udbredelse i årene Nordpolen er angivet med et sort kryds. (Kilde: The National Snow and Ice Data Center). polynier. Også langt inde i pakisen fortæller satellitbilleder om revnedannelser vinteren igennem, der åbner sig og genfryser fra dag til dag i overensstemmelse med vinden og under dannelse af skrueisvolde. Undertiden kan et bestemt vindmønster bestå i dage- eller ugevis med påvirkning af isfordelingen på stor skala til følge. Et par usædvanlige eksempler skal omtales: I sensommeren 2007 medførte et for årstiden usædvanligt vedholdende højtryk lige nord for Canada til en stærk dominans af varme vinde fra området omkring Beringsstrædet mod Nordpolen, se figur 11. Det betød, at det sædvanlige sommerlige åbentvandsområde ved kysterne af Alaska og Sibirien forplantede sig mod nord og næsten nåede Nordpolen, figur 12. Til gengæld blev iskoncentrationen usædvanlig høj ved Nord- og Nordøstgrønland. Alt i alt blev isudbredelsen i september 2007 dog den laveste, der er registreret i Arktis. I april 2009 opstod igen et for årstiden usædvanligt vedholdende vindfelt tværs over Polarhavet mellem kraftig lavtryksaktivitet nord for Sibirien og højt lufttryk over de nordlige dele af Grønland og Canada, se figur 13. Den resulterende hurtigt østgående isdrift nord for Grønland tvang et hold isforskere fra DMI til at evakuere den islejr, de netop havde etableret i området og flytte nærmere til land. Herom fortæller Leif Toudal på side 44 i bladet. Man har konstateret, at isen i Polarhavet er aftaget i tykkelse, sandsynligvis over et længere åremål og muligvis på grund af øget afsmeltning fra undersiden Figur 13. Lufttrykket (pascal) i havniveau, middel for perioden april (Data: ESRL-NOAA). det er noget, man ikke ved meget om. Tyndere is lader sig lettere at stuve sammen af vinden, som det skete i sommeren Mere åbent vand ved vinterens begyndelse vil begunstige udviklingen af kraftige lavtryk med tilhørende stærke vinde i området, som på sin side vil forsinke dannelsen af nyis, altså en selvforstærkende proces. Vinden og evt. ændringer i de fremherskende vejrmønstre vil derfor spille en stor rolle for den udvikling, vi vil se fremover. Referencer: 1: Rodahl, Kåre: T-3. Det Danske Forlag, : Serreze, M.C., J.D. Kahl, and R.C. Schnell, 1992: Low-Level Temperature Inversions of the Eurasian Arctic and Comparisons with Soviet Drifting Station Data. J. Climate, 5, : nasa. gov/ Newsroom/ view. php?id=30036 side 18 Vejret, 121, november 2009

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.

Læs mere

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100)

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) 25 år med... VEJRET Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund Tlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dk Giro 7 352263,

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende.

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende. Kend din sky Har man mulighed for at studere skyer, ændringer i vindretning og -styrke eller ændringer i lufttrykket, kan man øve sig i at lave egne vejrudsigter - og så kan man jo kontrollere dem mod

Læs mere

PPL(A) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6230 Masterset: 7359

PPL(A) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6230 Masterset: 7359 44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6230 Masterset: 7359 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 599 Hvor langt er 8,3 nm i km? a) 1,5 km. b) 8,3 km. c) 15,4 km. d) 4,2 km. Tekst7 Spørgsmål2 ID: 606 Hvor lang tid tager

Læs mere

PPL(H) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6274 Masterset: 7403

PPL(H) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6274 Masterset: 7403 44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6274 Masterset: 7403 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 134 Den temperatur en luftmasse skal afkøles til før mætning finder sted, kaldes for: a) dugpunktstemperaturen. b) minimumtemperaturen.

Læs mere

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen Brevduer og fronter Af Ove Fuglsang Jensen I sæsonen 2015 og 2016, har der været tilfælde af kapflyvninger i DdB, hvor duerne uheldigvis har måttet forcere en koldfront, med det resultat, at duerne kom

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

med meteorologi ved Lars Nielsen

med meteorologi ved Lars Nielsen Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning

Læs mere

Forventningsfulde chasere

Forventningsfulde chasere Stormchase 2009 Af Kai-Asle Sønstabø, Per Christiansen og Thomas Dolmer Nielsen Når vi går ind i marts måned, sætter luftmasserne over det nordamerikanske kontinent sig atter i bevægelse under overgangen

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014 Vejr for lystsejlere Mette Hundahl Thurø Sejlklub 1 2 Dagens emner: Marstal Navigationsskole Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 3 4 Klargøring til sejlads Vejrudsigter

Læs mere

Karburatoris. Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI.

Karburatoris. Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI. Karburatoris Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI. Der sker af og til havarier eller hændelser relateret til motorstop på et kritisk tidspunkt. De fleste af

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Af John Cappelen, DMI I Danmark blev 2012 et lidt koldere år med overskud af nedbør og et lille underskud af sol set i forhold til perioden

Læs mere

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014 Mette Hundahl 1 Thurø Sejlklub 2 1 Marstal Navigationsskole 3 Dagens emner: Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 4 2 Klargøring

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Markaryd 31. juli 2005 En analyse

Markaryd 31. juli 2005 En analyse Markaryd 31. juli 2005 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Det var vist meningen, at Sjælland skulle flyve Laxå 30. juli 2005, men på grund af vejret blev flyvningen flyttet til Markaryd i Skåne, og det

Læs mere

Nr årgang November 2008 (117)

Nr årgang November 2008 (117) Nr. 4-30. årgang November 2008 (117) VEJRET Fra redaktøren Lavpriseksperiment til at teste klimaeffekten af kosmisk stråling? Af Anders Gammelgaard lyskilde detektor Hurricane IKE kom forbi... Af Leif

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

»Isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre

»Isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre 2011/12 vinterens Kirgiserkulde var hård, men for kort»isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre Af Flemming Vejen, DMI I modsætning til sine to forgængere nåede vi halvvejs igennem

Læs mere

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Analyse Soltau 23. maj 2015

Analyse Soltau 23. maj 2015 Analyse Soltau 23. maj 2015 Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel vil give en kort og letforståelig indsigt i de vanskelige flyvninger fra Soltau den 23. maj kl. 13.30 og 14.00. Det er at håbe, at artiklen

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne 53-54-63, samt 60-61-62 Af Ove Fuglsang Jensen Efter kapflyvnings dagen 14. maj i det nordjyske og vestjyske, står det klart, at det var kapflyvninger

Læs mere

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen GYNGESTATIVET Mette Vogt Thuesen Billedet er taget lige nedenfor vores lejlighed, på legepladsen. Min lillesøster havde lavet en indhegning rundt om gyngestativet, for at vise at det var hendes område.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype.

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype. Blærer på træværk BLÆRER PÅ TRÆVÆRK Blærer på træværk sådan kender vi dem Fra tid til anden opstår der blærer i maling på udvendigt træværk ofte kort efter, at det er blevet malet. Blærerne måler typisk

Læs mere

Giessen 22. juli 2006 En analyse

Giessen 22. juli 2006 En analyse Giessen 22. juli 2006 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Mange sportsudøvere har undret sig over forløbet af Giessen-flyvningen den 22. juli 2006 om morgenen inklusive undertegnede. Jeg har forsøgt at analysere

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Soltau 13. august En analyse -

Soltau 13. august En analyse - Soltau 13. august 2005 - En analyse - Af Ove Fuglsang Jensen Denne kapflyvning viste sig at have en vis sværhedsgrad, især for duerne fra Sjælland, idet et simpelt gennemsyn af hjemkomsterne viser, at

Læs mere

DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND

DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Til Svæveflyveklubberne MEDDELELSE NR. 11 FLYVNING NR. 02 DATO: 06.03.2006 Emne: PFT-teori 2006. Hermed fremsendes

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen Solstorme 2012 Af Ove Fuglsang Jensen Artiklen indeholder som vanlig en lille forecast for solen, hvad der er sket i det forløbne år og i det hele taget situationen på solen for tiden. Til sidst en spændende

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

vestenvindsbælte En kærkommen variation til det lavtrykpasserende vejr i Storbritannien

vestenvindsbælte En kærkommen variation til det lavtrykpasserende vejr i Storbritannien Vand, vestenvindsbælte og variation Af Bjarne Siewertsen Det sydlige Storbritannien er helt generelt varmere end landets nordlige dele, og de vestlige dele er generelt vådere end de østlige. Og så er de

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger

Værd at vide om vejr og bølger Om www.trygsejlads.dk På www.trygsejlads.dk kan alle med adgang til Internettet på en pædagogisk, nemt tilgængelig måde lære om søvejsregler, farvandsafmærkning, sikkerhed til søs, praktisk sejlads og

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN 1.3 Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN Et områdes vejr er betinget af det daglige samspil mellem en lang række forskellige elementer såsom lufttryk, temperatur,

Læs mere

Solstorme 2011 og klimatiske forandringer

Solstorme 2011 og klimatiske forandringer Solstorme 2011 og klimatiske forandringer Af Ove Fuglsang Jensen Artiklen indeholder som vanlig en lille forecast for solen, og hvad der sker med observationer af solen. Derudover sker der nyt på klimafronten

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Fugt, skydække og solvind

Fugt, skydække og solvind Fugt, skydække og solvind Analyse af 26. maj 2007 Af Ove Fuglsang Jensen Flyvningerne den 26. maj 2007, blev en blandet oplevelse for mange. Der vil i denne artikel, blive givet et rids af den generelle

Læs mere

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Vi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer.

Vi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer. 1 2 Vi snakker om vind og vejr - gode ideer Dette idé-katalog indeholder en række forslag til, hvordan man kan arbejde med temaet Vind og Vejr ud fra en naturfaglig og en natursproglig vinkel. Dette idé-katalog

Læs mere

Uge Side 1 af 9

Uge Side 1 af 9 Uge 23 4.6.2015 Side 1 af 9 Forwardkontrakter år 2016 EUR/MWh 39,00 Futures - 2016 Nordpool Tyskland DK1 DK2 37,00 35,00 33,00 31,00 29,00 27,00 25,00 09-05-2014 09-07-2014 09-09-2014 09-11-2014 09-01-2015

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Harzen 2010 Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Vi lagde ud fredag formiddag sol og 22 grader og havde besluttet os for at starte til venstre op af bakke, men B holdet stod

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Tue Lassens løb ved WRE-løbet i Portugal 20, februar 2012

Tue Lassens løb ved WRE-løbet i Portugal 20, februar 2012 Tue Lassens løb ved WRE-løbet i Portugal 20, februar 2012 Løbet blev afholdt ved Satao i det centrale Portugal i et kuperet terræn bestående af enorme sten og klipper, stedvis med stikkende og tung undervegetation

Læs mere

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner Vejret Niveau: 7. klasse Varighed: 14 lektioner Præsentation: Dette forløb omhandler forskellige vejrsituationer, der opstår i Danmark og andre steder på Jorden. Eleverne arbejder med mange af de faktorer,

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Del 10. DAG 20. Fridag med køretur på Lofotenøerne, Midtvejs Dinner og midnatssol.

Del 10. DAG 20. Fridag med køretur på Lofotenøerne, Midtvejs Dinner og midnatssol. Del 10 DAG 20. Fridag med køretur på Lofotenøerne, Midtvejs Dinner og midnatssol. Oprindelig havde jeg planlagt et længere ophold på Sandsletta, hvilket ville give flere muligheder til at komme rundt på

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere