Altså jeg. Årh, inklusion. Ja. Jeg ved godt, at det skal tales, men jeg synes bare, at

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Altså jeg. Årh, inklusion. Ja. Jeg ved godt, at det skal tales, men jeg synes bare, at"

Transkript

1 Tema Nedslagsord Lærer 1 Lærer 2 Skolereform Faglige udfordringer L1: I det specialregi som jeg arbejder indenfor, stiller den det helt specifikke krav at vi skal tage alle vores elever op til en FSA. Der er nogle dispensationsmuligheder men hvis vi gør det, betyder det vi ikke kan tilbyde vores elever en uddannelse. Fordi det kræves på alle uddannelsesinstitutioner at man skal have bestået den afsluttende folkeskole eksamen. Så det stiller nøje faglige krav især når vi beskæftiger os med børn der har generelle indlæringsvanskeligheder. Og selvfølgelig er der den faglige dimension også, men den kan vi kun opfylde ved de tilrettelagt overgangstest så der har man et batteri der kan teste lige nøjagtig det man gerne vil teste på. L1: Altså man keder sig jo aldrig i den klasse. Men jeg synes man er brugt, fordi det er også en lang skoledag og skal have opmærksomheden når man har noget myre i bukserne og myre i bøgerne. Det kræver enormt meget af de her unger det gør det. Og det gør at de bliver trætte. Og forældre vil jo gerne opfylde de krav som vi stiller det betyder lektielæsning når man kommer hjem, og man Hvad stiller den ikke, det er lange dage. Det er svært. Rent fagligt, så så i dem selv den anden dag den holder ikke meget lang tid, den der spændevidde, som de kan noget fagligt i. Man skal hele tiden ind og differentiere: okay, jamen nu skal du lige ud og løbe en tur, så E3 sidder og siger: jeg kan i hvert fald ikke lide at løbe, men for at få dem lidt ned en gang, så er vi nødt til at sige, at man er nødt til at gøre det. Så derfor kommer de ud og løbe en tur, når det passer, at det, at nu er der lidt for meget uro, og man kan ikke sidde stille. Ja. Så umiddelbart synes jeg, at den gør rigtigt, rigtigt meget, den der reform. : Bare ved at de er blevet længere, dagene. Vores børn de kan ikke noget mere Nå klokken er 12, så er de færdige. 1

2 når lige at omstille sig 1-2 timer i en SFO før man skal hjem og læse Søren og Mette eller lave matematik. Det kræver enormt meget af børnene, det en anden verden en den de kom fra d 27/6 hvor de gik på sommerferie! L1: Altså nu det længe siden jeg har været studerende til at kunne fortælle om det er sådan. Men der er hele tiden nogle deadlines, der hele tiden noget som skal opfyldes og hele tiden nogle krav der bliver stillet, hvor vi ikke længere kan arbejde så pædagogisk, men vi nødt til at fokusere på det faglige, og det klart det smitter af, man bliver træt! Og når man kognitiv ikke er aldersvarende. Vi kører ikke alderssvarende materiale men de skal stå på tæer hele tiden og det ved vi jo alle sammen hvordan er L1: : Primært i dansk noget lydret fordi man indlærer hurtigst alfabetet i form af lyd og udtale. Derudover har jeg tilrettelagt min undervisning rigtig meget efter speciealforlaget Delta, som fagligt tilrettelægger opgaverne sådan så det bliver afkodningsopgaver. På den måde får man også et højere selvværd hvis man lærer at afkode. Men 2

3 man skal jo ligesom have indarbejdet det til noget automatisering fx læse et ordbillede eller afkode at nu står der minus så betyder det at jeg skal have det store tal foroven og det lille tal forneden. Og jeg supplerer hele tiden med eget fremstillet materiale da jeg har 8 forskellige niveauer fagligt. Og så har jeg supplerende materiale hvor jeg går ud og henter fx bøjningen af navneord på en anden måde, sådan så børnene lære at afkode at sådan bøjer man navneord i kategorier, men omvendt kan man også gøre det på andre måder, som jeg forsøger at supplere med de andre metoder. Så det kræver jo et kæmpe stort arbejde at tilrettelægge det med kopimapper, indkøb af bøger. Sociale udfordringer L1:Jamen de værktøjer der bliver taget i brug er først og fremmest den ressource der hedder støtte. Min tidligere arbejdsplads hvor jeg arbejde med autister i Solrød, inkluderede jeg en pige i 3. årgang. Hun var en fantil autist, og det hun havde det bedst med det var at der var nogle trygge voksne omkring hende. Så derfor brugte jeg mange ressourcer på at gå med hende til 3

4 undervisning i den her 3. klasse, hvor hun skulle klare tingene meget alene. Men ellers er det igennem de samtaler man arbejder nemlig med den der integrering med andre børn og voksne. Og når man fx har en fentil autist så det rigtig svært at sige hvorfor har du så store øjne eller dit tishul stå åben og det oftest der hvor man bliver skillet ud og den mangel på almendannelse er det vigtigste at lære. L1: Altså imellem tiden har jeg skiftet arbejdsplads men hvad jeg hører fra forældre og gamle medarbejdere lyder det til at gå rigtig godt, men hun bliver teenager her om et par år og dér er udskillelsesprocessen rigtig stor. Og det også derfor vi i specialklasser regi modtager rigtig mange børn klassetrin, fordi der kan man simpelthen ikke holde på det længere og man få en selvindsigt det gør det bliver svært. Inklusionsparathed L1: Lige pt ser jeg ikke nogen der kan blive inklusionsparate. Jeg har været klasselærer for gruppen i 5-6 måneder. Altså jeg. Årh, inklusion. Ja. Jeg ved godt, at det skal tales, men jeg synes bare, at 4

5 Ændring i arbejdsdag Hvordan? Og når man sådan lærer relationen med børnene, så kan man jo se, at det ikke er de der generelle indlæringsvanskeligheder der fylder mest det faktisk de sociale! Og derfor træner vi enormt meget det nu. Men det betyder jo ikke man kan få en afsluttende eksamen bare fordi man kan indgå socialt i et fælleskab. L1: Der kommet rigtig meget dokumentationsarbejde og det gør jeg jo i min forberedelsestid. Og i min forberedelsestid og jeg underviser i 8 fag og jeg har 6 lektioner altså 6x35 min at forberede til alt inklusiv. Så det gør jo at jeg skal prioritere meget, og i er med jeg hængt op på alle de her dokumentationskrav bl.a. i forhold til inklusionsegnet, de her børn her, de er så ja. Det er okay, at du siger nul, fordi det er vores antagelse L2: Hehe, det er faktisk der hvor jeg er. : At mange af dem, jeg vil sige nogle af dem, de kan godt. E2 han kan måske komme ned i idræt og blive inkluderet, men det er sådan nogle fag, det er de, altså hvor de skal ud og bruge deres hænder. Lige nu har vi to drenge inde i den anden klasse, som er i sløjd, fordi det er der, de kan få en succesoplevelse det er de fag, de skal ned og have succesoplevelser i. De kan ikke få det i dansk og i matematik og i engelsk og sådan nogle steder. De skal have de kreative fag, hvor de kan bruge deres hænder i stedet for. L2: Ja det, man er rimeligt færdig. Ja, den er jo blevet ændret med, at vi har nogle lange dage, altså én ting er ikke at vi har nogle lange dage, for det havde vi også før, men vi har fået flere undervisningstimer, og ved at vi har fået flere undervisningstimer, så er du altså også på i flere timer. Jeg har fire-fem 5

6 inklusionsparat og fagligt egnet mm. Så kører jeg meget på autopilot. L1: Altså jeg skal jo hele tiden dokumentere fordi det er jo et statsligt krav at der skal inkluderes en masse børn. Der har jeg en faktor som hedder en individuel elevplan. Det et stort kompendium på knap 15 sider, hvor jeg skal beskrive ét barn ude fra kompetencer, potentialer og mål. Og jeg skal pædagogisk begrunde med hvad og hvilken didaktik at jeg vil anvende for at gøre det her barn inklusionsparat. I bund og grund er det et materiale der bliver brugt til CVE som er den Centrale Visitions Enhed i X Kommune, som har 1 gang om året børnene op til visitation, hvor min leder skal sidde forsvare hvorfor dit eller hvorfor dat. Og det jo den der inklusionsegnethed man eksempelvis vurderer. Og det simpelthen om barnet er klar eller er barnet ikke klar. Og der ligger jeg meget vægt på at, selvfølgelig er der en faglig dimension ingen tvivl om det, men netop det sociale sammenspil det er det vigtigste, og specielt lige for min gruppe, der er de der 2-3. klasse, sådan som de kan spille bold med de andre og blive inviteret ind i forskellige fælleskaber forberedelsestimer på en uge, hvor vi skal forberede samtlige fag, og det kan godt være svært at skulle forberede alle fag på de fire-fem timer, som man nu har. Og så er man færdig, når man kommer hjem, fordi man er på i så mange timer inde i den klasse. Fordi at de bruger, altså, de tager jo al ens energi. Altså, når man kommer hjem til ens egen familie, er der ikke meget der hedder, det er sjovt nu, mor. Vi skal lige bage kage, nej, det skal vi ikke. IN: Men hvor mange forberedelsestimer havde I før den nye reform, eller ikke undervisningstimer klargøringstimer? L2: Jamen der havde vi, der havde vi fra.. det havde vi jo på samme måde nogenlunde, men vores dage er bare blevet længere, i og med at vi har fået nogle flere undervisningstimer. Så fra at have undervisningstimer sidste år, så har vi måske 29 undervisningstimer i år, ikke? IN: Og den samme forberedelsestid? Ja ja altså, så på den måde er det jo, ja. Vi jeg synes at vi har fået mindre tid, altså vi har 6

7 fordi så lærer du altså bedre. Implementering Krav til inklusion L1: Ja nu er det sådan at skolen stiler efter at det kun er 3-4%, det kan jeg ikke lige huske, der må hænge i vækstklassen. Målopfyldelse Men nu er det sådan at kvoten er nået, men alligevel vil man rigtig gerne har flere speciel grupper ind i den almen klasse. Og der sigter man simpelthen imod at den mindste tanke om at hvis barnet kan have en mulighed for at kunne indgå i en almen så bliver den spekulation analyseret til mindste detalje. Og det gør ledelsen egentlig hvis vi indstiller til noget. Vi bliver prikket på fået mindre tid også til at snakke sammen. Mig og lærer1 har aldrig tid til at sætte os ned og snakke sammen fordi vi har ikke forberedelsestider samtidigt. Det kan også godt være lidt et problem, fordi hvis man skal køre en klasse og vi skal køre nogle ting sammen, så har man også brug for at have forberedelse samtidigt. Det havde vi sidste år, hvor at man, der sluttede dagen, når klokken var 1 måske, jamen fint nok, så havde man forberedelsen fra at klokken den var 1 af. Hvis jeg skal være helt ærlig, så aner jeg ikke, hvad det er for nogle mål X kommune har. Jeg ved, at de meget gerne vil have samtlige børn ud. Så vi prøver jo at holde vores mund lidt, og lade være med at snakke inklusion, fordi vi kan godt se at de børn herinde har måske rigtigt svært ved at altså. Mange af dem har jo en IQ mellem 40- ja -60, så på den måde, det er jo umuligt at inkludere dem. Det er jo ikke kun at inkludere dem i almen rent fagligt, men du skal jo også kunne rumme og kunne være 7

8 Byrde/lettelse? skulderen og får spurgt om der er nogle inklusionsparate, og hvis der er det så går den til ledelsesgruppen og så får man refleksion tilbage, men det altså ikke prøvet endnu. L1: Ja vi prøver selvfølgelig at styrke barnet i dets relation og dets faglige formåen. Vi kører på det der går rigtig godt. For eksempel er det som regel sådan at enten er du et talgeni eller også er du et bogstavgeni. Og så dyrker jeg kompetencerne frem for det andet. L1: Det kommer an på hvad det er for jeg synes jo at jeg har arbejdet så meget i specialregi, hvor jeg kan se at dokumentationsarbejdet er blevet væsentlig udvidet og det er selvfølgelig ikke særlig fedt fordi det jeg bedst til det er at arbejde med børnene og være sammen med børnene på gulvet så her er skolereformen en byrde. Men jeg synes stadig et eller andet sted at det meget fedt med tilstedeværelsen, fordi så burde jeg jo kunne gå hjem for at sige når jeg har haft min 39,22 timer så har jeg fri. MEN sådan er verden ikke. Så det både på godt og ondt, sammen med så mange andre mennesker lige pludseligt. I så det selv den anden dag da i var inde i klassen hvor lidt der egentligt skal til før det hele det vender. Altså, bare fordi der kommer fire fremmede mennesker ind i klassen, så vælter det hele, og de er jo helt op og ringe bare Eb, da hun så det her igen: Hihihi! Og vi faktisk bare gerne vil holde på vores børn, fordi vi synes det er synd for dem. Og ligeså snart der er blevet nævnt ordet inklusions på et eller andet visitationsmøde på kommunen eller et eller andet, så sidder de jo straks ved tasterne og uhha, så skal vi jo have dem inkluderet med det samme. Altså jeg synes ikke den er, jo den er en byrde på den måde med at man ikke har tiden. Vi har ikke tiden mere til at forberede os. Og lige nøjagtigt med de her børn her, så vil det være en rigtigt god idé, man 8

9 men primært så synes jeg det går ud over børnene, at man skal være kreativ fra eller fra 8-17 og det kan man ikke, det er der ikke nogen mennesker der kan, og lærerene kan det slet ikke! havde tiden til at sætte sig ned og sige: Okay, hvad er det ham her han har brug for Sætte sig ned og finde en masse opgaver, som han lige nøjagtigt har brug. Men det har man ikke tid til mere, så det er sådan noget hurtigt noget: Orv, du får den her bog her, fordi den passer til dig, fordi jeg har ikke tid til at gøre noget andet og altså, så på den måde, er det jo blevet en byrde, men jeg kan da også godt se, at det der med at man skal være på skolen og vi skal være her alle sammen sammen, det synes jeg også er okay. Altså, ja der er jeg nok lidt anderledes IN: Men vi kunne jo også godt se, hvor mange gange, der blev trukket i jer IN: Altså det må da være mentalt hårdt altså et eller andet sted L2: Ja, det er det også. Altså, de her tre dage hvor L1 har været syg, der har jeg jo været ene og alene været på skansen, og der har været så meget vikar hernede, fordi uhh, nej, ej det puha, ej der er også mange der er syge. Altså, vi har 12 der er fraværende lige nu, ikk? Fordi ja, L2 hun kan godt selv. Altså, og det kan godt 9

10 Trivsel Interaktion eleverne imellem internt være hårdt. Jeg vil sige, jeg har sovet godt om natten i de sidste par dage. IN: Er det sådan en form for, kan man sige det, en symbolsk modstand mod implementeringen? Jeg tror også der er mange der føler sig presset pga den nye reform. Det er i hvert fald det, jeg hører, og det er ikke kun her jeg hører det. : Det er på samtlige skoler, altså på mine egne børns skoler og der er det også sådan. Så det er, jeg tror lidt at det ja. Jeg kunne godt være lidt bange for, at det faktisk var lidt for at skulle vise IN: Men ser du, at der er en, fx der en dominerende fraktion derinde, som der dominerer over for en mindre domineret altså der dominerer over en domineret fraktion? L2: Øh, altså jeg vil jo sige Ea er jo helt klart den, som er mega dominerende derinde, og han dominerer over alle. Hvis det er sådan du? IN: Ja, ja men det er det L2: Ja, ja men det er det IN: Ja, og går det sådan ud over klassedynamikken? 10

11 Interaktion eleverne imellem eksternt L1: Vi oplever oftest børnene som lidt indadvendte. Og det fordi mange af dem har ADHDdiagnosen oveni. Derfor hvis man så deltager i et fælles arrangement, som da vi var ude at sende L2: Ja, både og. Det gør det. Jamen, det gør det, fordi han er den han vil gerne sætte dagsordenen, og hvis han har sat dagsordenen at: jeg gider ikke det her i dag, jamen så kan de ligeså godt, så er det umuligt at få nogen til at gøre noget som helst, fordi så begynder han at sidde og provokere dem alle sammen, sidde og synge eller sidde og gøre sådan nogle ting, og så er det svært at få de andre tysset ned, og sige prøv nu at hør her, nu gearer vi helt ned IN: Har I ikke så nogle værktøjer I bruger for at sådan, for at stoppe det? Altså så han ikke L2: Jeg vil sige, hvis man faktisk ignorerer Ea rigtigt, rigtigt meget, så på et eller andet tidspunkt, så finder han ud af, at nu kan jeg ikke tirre hende der makrellen, der står deroppe og plejer at være sur, og det hjælper faktisk på ham. Jamen, det er de jo det er de i frikvarterene. Og de søger dem ikke. Nej. Og de normale, skulle jeg til at sige dem fra normalområdet, de 11

12 Fysisk afskærmethed Hvorfor? balloner op med helium på grund af skolens 200- års fødselsdag. Der var det, som om at de godt ved, de er en lille smule anerledes, men man bliver grebet af at løbe efter den ballon, som man nu har sluppet. Og der måske ikke helium nok i ballonen, som gør at den flyver langs jorden. Det gør så, at man bliver meget impulsiv og man derfra udstiller sig selv på en lidt anden måde. Man er mere impulsiv og ikke så god til at tilsidesætte sin egne behov. L1: Helt overordnet er det fordi der ikke har været nok lokaler i vores udskolings grupper. Og da lærer 2 og jeg og vækstklassen inden ved siden af er overflyttet fra skole A, hvor vi har haft al indskoling med elever med indlæringsvanskeligheder som nu er flyttet ud til skole Y, så var det simpelthen lokale mangel, der gjorde at vi kom ned til de to SFO lokaler. Men når det så er sagt så kræver det et andet pædagogisk personale at have sådan 8 bavianer fordi de kræver mere guidning med interaktionen med den almene del. søger heller ikke vores børn. Der har været så mange episoder derude, hvor vi faktisk har fået forældreklager omkring vores børn, fordi de har svært ved at forstå, hvis nu jeg siger stop til dig, så har de rigtigt svært ved at forstå den Altså, så ender det bare med, at man (som specialeklasseelev) vapper dem én på lampen i stedet for. Altså vi er jo afskærmet mega meget. Vi er jo i den helt anden ende, så vi har jo ikke noget som sådan, altså for vores vedkommende, så rent læremæssigt, så har vi jo ikke andet sparring, end at vi jo har vores kollega inde ved siden af. For børnenes vedkommende der har de fri frikvarterne sammen herude, hvor de kan have noget socialt sammen, men det er svært at have noget socialt sammen med dem IN: Ja. Men så siger du også, der er en grund til at I er fysisk afskærmet fra de almene klasser er det for at undgå de der konfrontationer? Eller forebygge sådan konflikter? 12

13 Frikvarteret Mobning mellem eleverne? Sammen internt eller hver for sig? L1: De bliver oftest udset som syndebukke fordi det sku lidt nemmere, så skal man ikke tage slåskampen med ham fra 3.klasse når man går i 2.klasse, så det nemmer at sige at det er dem fra vækstklassen der har gjort noget dumt. Det ligger jo lige til højrebenet og det lidt nemmere at slippe afsted med. Men der vi rigtig gode til at arbejde med konfrontation eller det hedder egentlig meditation, hvor lad os sige en af mine drenge er kommet op at skændes eller slås med en anden dreng, så bruger jeg oftest det at jeg tager begge drengene og så sidder jeg som mægler hvor den ene har taletid og vi andre tier stille. Så det den anden der får taletid så sidder jeg så som konfliktløser. Så det via dialog vi ordner det L1: Det tror jeg afhænger meget af, hvem af de L2: Nej, jeg tror sådan set at det er fordi, at det er her på skolen, at der var to lokaler, der var ledige. Vi kommer jo fra en anden skole af. IN: Oplever du så mobning derude i frikvarterene fx? Altså mobning eleverne imellem? Ikke så meget specialklassen imellem, jo både i specialklassen og altså mellem specialklassen og de almene klasser? Og ja, det er jo mobning. E3 der sad der før, han er jo mega angst, og han sagde det selv, at han var mega bange for Ea, og det har været sådan de første par, da vi startede herude, han rystede jo bare Ea var i nærheden af ham, og han har slet ikke kunne rumme noget som helst. : Så, så jo, der er, der forekommer der er mobning, de driller hinanden ufatteligt meget. Men det er igen det der med, hvor er din grænse og hvor er min grænse, jeg ved liige, hvis jeg liige trykker på den knap der, jamen så Ja, så kan jeg få dit bæger til at vælte, og så kan jeg: haha, måske lige højne på nogle andres niveau eller et eller andet, ikke? Og der blev vi lovet, at nu skulle vi slås 13

14 voksne, der sammen med børnene, om man kan følge den der integrering til dørs. Det enormt vigtigt at italesætte jamen hvorfor er det ikke okay at mine drenge ikke er sammen med nogen af de andre drenge. Men ofte er der den grund til det at mine bliver lidt overreagerende og voldsomme fordi det så fedt at køre rundt og leget rundt på det klatrestativ. Så bliver det lidt vildere end man lige forventet. Nu er der fx meget fokus på en af mine piger fra vækstklassen som har meget fokus på det modsatte køn og hun er egentlig fuldstændig ligeglad om det en børnehaveklasse dreng eller 9. klasse dreng bare at der er en han. Og det gør også meget at man tilbyder sig selv på en anden måde, så man skal fare rundt og skage sig bare hvis der nogle som griner sammen med hende. sammen med de store herovre også, fordi vi var de små, der var på én skole: Skole A. Og så var de store her, på skole B, og nu skulle vi så slås sammen og være en enhed, men det er vi jo ikke blevet ved, at vi er kommet herned i den her ende her. Hvis vi var kommet sammen med de store, så kunne man havde lavet nogle venskabsklasser. Man kunne have lavet noget forskelligt noget på den måde. Og så havde vi været skærmet af på en anden måde. Nu holder vi jo stadigvæk frikvarter med de andre, men de store kommer jo herover også nogle gange i frikvarterene og der er de jo altså små når de går i børnehaveklasse herude, ikk? Altså dem derovre, de går i hvad klasse? Tiende. Og der komme sådan en stor 10.- klasser herover og står og spiller smart overfor de der små nogle. Det kan godt være at man kognitivt faktisk er seks år gammel indeni hovedet, men derfor er man jo stadigvæk mega høj og man kan true rigtigt, rigtigt meget. IN: Jamen, frikvarteret vi tager den lige igen for at have temaet med: de der fandt vi 14

15 jo så ud af, de holder jo faktisk frikvarter med de almene klasser L2: De holder frikvarter med samtidig med de andre, det gør de, og så nogle gange, så holder de jo nogle små pauser ind i mellem : fordi at to lektioner, det er umuligt. Det er en by i Rusland. Kommunikation med øvrige personale Respekteret og værdsat? L1: Så jeg synes, jeg mærker ikke en respekt, men jeg synes faktisk det lidt mere modvilje. Vi ønsker i hvert fald en helt del mere anerkendelse, også måske fra vores ledelses side, at vi gør faktisk et kæmpe stykke arbejde. Det vil vi da gerne respekteres og anerkendes en lille smule for. Jeg tror ikke, der er mange der ved, hvad det er vi render og laver og hvor hårdt det egentligt er at være her Så på den måde, så nej, men jeg har heller ikke noget med dem at gøre Kommunikation lærerne imellem Ja ja altså, så på den måde er det jo, ja. Vi jeg synes at vi har fået mindre tid, altså vi har fået mindre tid også til at snakke sammen. Mig og lærer1 har aldrig tid til at sætte os ned og snakke sammen fordi vi har ikke forberedelsestider samtidigt. Det kan også godt være lidt et problem, fordi hvis man skal køre en klasse og vi skal køre nogle ting sammen, så har man også brug for at have forberedelse samtidigt. Det havde vi sidste år, hvor at man, der 15

16 Kommunikation med skolens øvrige lærere L1: Altså igennem mange års erfaring, så er man altid blevet set som de der tosser, der lige har lært at holde på en kaffekop, så man ikke brænder hænderne. Og derfor har jeg arbejdet enormt meget med dels ledelsen, men også mine kollegaer i almen delen kommer ned til os. Og der er det jo skægt, når man indimellem får en vikar deroppe fra almen delen. Og se den lidt reserverede lidt distancerede holdning til det hele. Men mange, jeg vil skyde på 90%, bliver overraskede over, hvor fedt det egentlig er at være sammen med de her børn, som går til tingene på en anden måde. Men jeg synes også, der er nogle vikarer, som går derfra og tænker nøj nogle tosser. Og det hjælper helt klart at have en lidt skæv tilgang til tingene, når man er i det her regi. Det hjælper lidt at have den der værkstedshumør og jargon, det hjælper at have det her humør. Det handler enorm meget om hvordan man vil møde andre mennesker. Og man mærker lidt den der distancerede holdning fra sluttede dagen, når klokken var 1 måske, jamen fint nok, så havde man forberedelsen fra at klokken den var 1 af. Altså, aner ikke hvad de hedder. Men jeg er også ny, så, og jeg har heller ikke nået at være nede og holde frikvarter endnu, på lærerværelset Så nej, det gør jeg jo ikke, men jeg har jo heller ikke selv gjort noget, for at opsøge dem fordi vi kan ikke gå fra vores børn Nej, men har skolen gjort noget som institution for at integrere jer? L2: Nej IN: Nej. Det er meget så, du siger eller næste spørgsmål er: hvordan kommunikere og samarbejde lærere, den inklusionsansvarlige og det øvrige personale sammen? L2: Det er over intra Ja, det er på mails Det kommer an på hvis man skal have fat på hinanden, så er den god Altså, ja, man skal jo også selv opsøge dem. Altså, jeg synes ikke, det er sådan, at man sidder og ej, nu er det rigtigt godt, nu kan vi bruge hinanden rigtigt 16

17 vikarene. Vi snakker enormt meget om, at man kunne prøve, fordi det ville også være fint for mig med min sparsomme tid, at jeg kommer ud for at interagere med nogle andre børn. Men det er der ligesom ikke stemning for, fordi man har lidt den holdning, at man bliver gokket ned og de lidt syge i hovedet og, hvad man nu ellers kan blive hæftet på. L1: Altså jeg har kun i kraft af jeres dukken op haft en kontakt til vores inklusionsmedarbejder. Jeg vidste faktisk ikke, hvem damen var. Men det har jeg fundet ud af nu. Og så gik vi til møde i torsdags, hvor jeg fik et ansigt på hende, men hun kunne desværre ikke blive 5 min længere, fordi hun havde nogle elevsamtaler, og det egentlig min relation med hende. meget altså det er ikke sådan, det synes jeg ikke L2: Altså, vi opsøger de andre, hvis vi har behov for hjælp, eller hvis vi har brug for hjælp, men det sker yderst sjældent, altså vi bliver opsøgt, hvis der er nogen af vores børn, der har lavet noget skidt, så bliver vi opsøgt. Og så kommer de som regel herned nogle af de andre lærere, ikke? Fordi de ved, hvor vi bor IN: Det vil sige, at det altid negativt forbundet hvis I bliver kontaktet? L2: Ja, det er det. Ofte er det L: Nej, så du følte faktisk ikke, der var nogen kommunikation til den inklusionsansvarlige før vi dukkede op på skolen? L1: Nej jeg har overhovedet ikke vidst, hvem hun var! Samarbejde med øverste leder L1: Et eller andet sted skær det at sætte noget i gang. Men arbejdsbyrden er enorm stor og derfor kender jeg heller ikke Skoleledelsen, altså de øverste, øverste skoleledere og vice, dem har vi ikke noget med at gøre, der er det 17

18 noget som helst til rutiner. Og når man sådan spørger ind til min chef som er meget opfordrende og synes det var fint I kom ud til skolen, så det altså sparsomt, hvad jeg kan fortælle jer, hvad historikken og kravene er omkring inklusion, for jeg ved det faktisk ikke AL vi går til, hvis vi har nogle problemer. Og det er okay, altså jeg vil sige, jeg synes ikke, det er imponerende, men det er også fordi, vi igen sidder i et lokale for os selv herovre. Og der kan man godt nogle gange føle, at man går ind i en dør, når man kommer og siger hjælp 18

L: Ja, sådan et slag på tasken hvor mange procent tror du så der kan inkluderes på normal vis?

L: Ja, sådan et slag på tasken hvor mange procent tror du så der kan inkluderes på normal vis? Transskription af lærer 1 klasselærer i vækstklassen på Skole Y Tilstede var resterende gruppemedlemmer bestående af Ismail + Sonny Det skal nævnes at dialogen foregik over telefon Vejledning: Lærer 1

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Informant: jeg stoppede i april sidste år, derude ja og så har jeg være lidt between jobs imens og så startede jeg her.

Informant: jeg stoppede i april sidste år, derude ja og så har jeg være lidt between jobs imens og så startede jeg her. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 Bilag 4 Interview med Lea Interviewer: ja først kan du lige fortælle lidt om dug selv og dit arbejde?

Læs mere

Bilag 4: Transskription af interview med Anton

Bilag 4: Transskription af interview med Anton Bilag 4: Transskription af interview med Anton A: Anton N: Natasha S: Stine N: Det var dejligt, du ville komme. A: Jeg synes også, det virker lidt interessant. N og N: Det var godt. Skal jeg sætte den

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Bilag nr. 5: Interview med Adin

Bilag nr. 5: Interview med Adin Bilag nr. 5: Interview med Adin I: Nu skal du se, jeg har den faktisk her (red. Adins tegning). Kan du ikke prøve at fortælle lidt om den? 5 A: Jeg har tegnet Slenderman. I: Slenderman ja. Hvor var det

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Bilag nr. 6: Interview med Anders A.

Bilag nr. 6: Interview med Anders A. Bilag nr. 6: Interview med Anders A. (Anders stammer og har en talevanskelighed, der gør, at han udtaler g-lyden som d, og forlyd sk) 5 I: Vi stiller nogle spørgsmål, så snakker vi lidt, og så sidder Randi

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Bilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse

Bilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 Interview med 9 klasserne. Børnene vi har interviewet går i forskellige

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder Kapitel 4 Noget om køn og lidt om alder 1 19 En lærerig proces Uffe Er det ikke hårdt at have tvillinger? Nu kender jeg jo ikke andet, men øh jeg vil sige jo, selvfølgelig er det hårdt. Hvor gamle er de?

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Bilag nr. 4: Interview med LIZZIE

Bilag nr. 4: Interview med LIZZIE Bilag nr. 4: Interview med LIZZIE I: Jeg ved ikke hvor meget du ved om det projekt, vi skriver her, men vi [ ] L: [ ] Ikke så meget. 5 I: [ ] kigger lidt på hverdagen i en specialskole, og hvordan den

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Sammenskrivning af udsagn fra undervisningsmiljøvurderingen 09/10:

Sammenskrivning af udsagn fra undervisningsmiljøvurderingen 09/10: Sammenskrivning af udsagn fra undervisningsmiljøvurderingen 09/10: Afd. I: Det er fremover vigtigt at have fokus på: Sproget, at man taler pænt til hinanden. Drillerier, at sikre at man ikke gør hinanden

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Bilag 1 a Fokusgruppeinterview 7. klasse

Bilag 1 a Fokusgruppeinterview 7. klasse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 Eva: Nu sidder vi jo her som de der voksne, men det er altså meningen.. Vi har jo selv gået i skole engang. Det var meget anderledes

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13 Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig

Læs mere

Anne Bøgh Fangel & Kasper Andersen Alexandra Instituttet

Anne Bøgh Fangel & Kasper Andersen Alexandra Instituttet Anne Bøgh Fangel & Kasper Andersen Alexandra Instituttet OPGAVEN AFDÆKNING Hvordan ser hverdagen ud i dag? Hvad hæmmer og fremmer god udluftningspraksis? AFPRØVNING Hvilke initiativer kan gøre en forskel?

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016. Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Bilag 14. Gitte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 14. Gitte: Transskriberet og kodet interview Bilag 14 Gitte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) 0.15: Til at starte med vil vi bare gerne bede dig om at introducere dig selv? 0.17: Jamen jeg hedder Gitte Andreasen jeg har

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

C: Jeg hedder Camilla, og jeg er 17 år gammel, og jeg har været frivillig i gymnastikforeningen i fem-seks år, tror jeg.

C: Jeg hedder Camilla, og jeg er 17 år gammel, og jeg har været frivillig i gymnastikforeningen i fem-seks år, tror jeg. Fokusgruppe med instruktører i alderen -0 år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige i gymnastikforeningen?

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse.

Tilfredshedsundersøgelse. Tilfredshedsundersøgelse. Vi har i år valgt at lave undersøgelsen med vægt på en anderledes uge nemlig vores årlige skitur til Skt. Johann i Østrig. Du kan i det nedenstående se, hvad eleverne blev spurgt

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 1. INT. KLASSEVÆRELSET. DAG. Sofie (14) kommer ind i klassen, og piger og drenge griner lidt. LÆREREN Goddag og velkommen

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen xxx er 22 år og bor i Ringsted. Han er bror til yyy, som blev interviewet umiddelbart før xxx. De bor 5 minutters gang fra hinanden. xxx bor alene, hans kæreste er flyttet en måneds tid før. Jeg kontaktede

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1

Indholdsfortegnelse 1 Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Forældreskema år 2014 10 1.1 2014 - FQ001: Er [Barnets navn] en dreng eller en pige?........................... 11 1.2 2014 - FQ002: Hvad er din relation til [Barnets navn]?............................

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Trivsel i folkeskolen, 2015

Trivsel i folkeskolen, 2015 Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give

Læs mere

Farsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger

Farsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger Farsø Skole 2014 0.a 0.b 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 3.a 3.b 3.c 4.a 4.b 5.a 5.b 6.a 6.b 7.a 7.b 7.c 8.a 8.b 8.c 9.a 9.b 9.c A-klasser M-klasser A 3 M 1 A 4 M 2 A 5 M - 3 AKT+ 9 elever 690 elever 64 lærere 20

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Sociologiske aspekter

Sociologiske aspekter Sociologiske aspekter Crilles Bacher-Jensen Steffen M. Iversen Kjeld Bagger Laursen Lars Ulriksen Hovedspørgsmål Hvordan kan man ud fra et sociologisk perspektiv forstå, hvorfor drenge klarer sig dårligere

Læs mere

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta) nterview med eleven sta = interviewer (nders), = informant (sta) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Yes, jamen mit navn det er nders, og du hedder? Jeg

Læs mere

NOVELLE VERDEN IFØLGE FREDERIKKE 58

NOVELLE VERDEN IFØLGE FREDERIKKE 58 Modul B - MOBNING OG MOD 179 Mobning på de sociale medier og sikkerchat Hvis I vil arbejde mere med mobning og drillerier på de sociale medier, kan I finde flere idéer på hjemmesiden www.sikkerchat.dk

Læs mere