Familielivet: Min Barndom på Thurø

Transkript

1 Familielivet: Min Barndom på Thurø eg er født på Thurø, hvor min far(anton Birkerod Hinke) var lærer på Thurø Skole. Min mor(anna Sofie Hinke) var organist og hjemmegående. Jeg er 4 generations Hinke. Min Oldefar stammede fra det sydlige Tyskland. Han bosatte sig i Kerteminde, i Farvergården, som i dag rummer bymuseum. Min far var også maler. Jeg har dog ingen erindringer om at have set ham arbejde. Men i dag har jeg den glæde at have J 43.: Mine forældre og søster nogle af hans billeder hængende. I min familie var der ikke en tradition for at tale om kunst ved bordet. Jeg tegnede ikke ret meget som barn. Men jeg husker jeg at jeg som 10 årig. lavede mit første maleri af naboens hus med vandfarver. I 1933 blev der bygget en dæmning til fastlandet som oprindeligt er en ø. Den blev indviet i Men Thurø har også en søfartshistorie på samme måde som Ærø og Rømø var der mange skibe som var hjemmehørende her. På et tidspunkt var der over 100 hjemmehørende sejlskibe på Thurø. Også min mors familie stammede var fra øen. 44.:Postbåden, Thurø Havn Min bedstefar (morfar) og mormor boede nogle få km fra vores barndomshjem og drev en trikotageforretning. Få år gammel flyttede jeg hen til mine bedsteforældre sammen med min bror, fordi min mor ikke magtede at have børnene omkring sig i dagligdagen. Hun ville hellere spille klaver hjemme og var organist i Thurø Kirke om søndagen. 1

2 45.:Thurø Kirke Min moster boede også hos mine bedsteforældre. Jeg husker fra min tidlige barndom at jeg i børnehøjde altid kiggede op i rumperne på damerne i køkkenet. Det var mormor som havde kommandoen til daglig. Min bedstefar led af en slem astma og havde ofte voldsomme hosteanfald. Engang imellem tog han til København og besøgte sin børn. Når han vendte tilbage var han altid frisk. Det undrede os meget. Indtil jeg fik forklaringen. Øverst oppe lå pulterkammeret. Her opbevares løse fjer og dun, som de stoppede i dyner og solgte i forretningen. Rummet var fyldt med fjer, og det udløste allergien og hosteanfaldene. Hver gang han rejste væk forsvandt symptomerne som dug fra solen. Jeg gik også på Skolen i Thurø. Der var 2 lærere og 2 lærerinder. En førstelærer og andenlærer. Fordi min far ikke kunne eller ville synge for i kirken, blev han kun andenlærer. Senere da jeg selv blev lærer i min første stilling på Orte-Skydebjerg centralskole, blev jeg også spurgt om jeg var interesseret i stillingen som kirkesanger. Men jeg takkede nu nej. Formanden for skolekommissionen var også byens præst. Dengang var det nærmest en pligt som førstelærer at være kirkesanger. Der gik dengang omkring 100 børn på skolen. I sommerhalvåret mødte vi kl I vinterhalvåret fra kl Vi gik i 46.: Hallingskov skole 6 dage om ugen. De mindste klasser mødte enten fra eller fra Vi spiste middag hjemme fra sammen med resten af familien. Min far underviste også i svømning om sommeren. Vi havde badetøj med og gik ned til Thurø havn og lærte at svømme. 2

3 Jeg husker en særlig episode fra 1. klasse. Vi havde en sød lærerinde Esther Ring Petersen. Dengang tiltalte man altid voksne med DE. I klassen gik der dreng, Keld ude fra en gård på landet. Han havde aldrig lært at bruge ordet DE. Han sagde altid Du. Du skal sige DE når du taler til mig og andre voksne sagde lærerinden. Han begyndte at græde. Han havde aldrig lært at sige DE, men ville så gerne kunne huske det. Du skal huske at det er for din egen skyld, at Du skal sige DE når du skal ud i verden Når børn skulle afstraffes sagde de voksne. Husk på min dreng, at det gør mere ondt på mig, når du om lidt får en på siden af hovedet Vi brugte meget stranden som legeplads hele året. Om vinteren, når isen pakkede rundt om øen havde vi en vis respekt. Men jeg husker at jeg en vinter alligevel havde vovet mig ud på isen. Pludselig kom jeg til at kigge ned i vandet og opdagede til min skræk at isen bevægede sig. Jeg stod på en isflade, som havde revet sig løs og nu var i bevægelse. Jeg tog en hurtig beslutning og sprang i vandet, som nåede mig til livet. Da jeg kom hjem og fortalte min broder om oplevelsen undrede vi os over at jeg ikke fik skæld ud. Nogen gange når vi kom hjem og havde fået en våd sok fik vi straks skæld ud Men denne gang hvor det var alvorligt blev det end ikke påtalt. Barndommens Thurø bringer stadig gode minder frem. Men når jeg i dag besøger øen er det med blandede følelser. Vi voksede op med strand, sand, tang og sten. Der var strand rundt om hele øen. I dag har grundejerne sået græs lige ned til strandkanten. Pænheden har taget overhånd. Jeg kan ikke holde ud at vende tilbage i dag. 47.:Min familie, Jørgen th. øv. 3

4 Møllebakken M in fars barndomshjem lå under Svanemøllens Vinger på Møllebakken i Kerteminde. Det lå på den ene side af Svanemøllen. På den anden boede Johannes Larsen med sin familie. Min farfar var husmand og snedker. Jeg nåede desværre ikke at kende ham. Han døde inden jeg blev født. Min far, arvede jorden og min faster huset. Han blev lærer på Thurø og havde en bestyrer til at passe jorden. Familien tilbragte gerne ferierne på Møllebakken. Ejendommen var på 3,5 tønder land, + en 0,5 tønder land, som han havde lejet af Johannes Larsen. Vi havde en hest Pelle. Den blev lejet ud til Albanimanden, en gang om ugen. Svanemøllen ejedes af Johannes Larsen. Det var en Hollandsk mølle. Oprindelig lå der 2 møller. I dag kendt som Svanemøllen og den nedlagte kaldet Stubmøllen hvor kun den nederste del er tilbage. Men i min tid var det kun Svanemøllen som var intakt. 48.:Svanemøllen Jeg husker stadig den gode lyd af vingernes susen, når mølleren malede korn. Om sommeren tog hele familien til Kerteminde. Det forgik tidligt om morgenen. Vi pakkede vores tøj og dyner i en kurvekuffert. Min far ringede efter lillebilen. Så kom Jørgen Torsk og kørte os til Christiansminde, hvor vi ventede ved trinbrættet på toget mod Nyborg. Vi stod af på Lokalstationen i Nyborg og gik over til rutebilen, som kørte os det sidste stykke til Kerteminde. Min storebroder Hans og min lillesøster Grethe og jeg holdt meget af besøgene på Møllebakken og vores faster, som boede i huset. Lige så snart vi var ankommet trak det i os og vi skulle selvfølgelig over til Johannes Larsens børnebørn, Ane, Thora og Jeppe. Men ofte kom de først over til os. Vi børn synes det var fantastisk at komme over i det store hus med den store have, som havde en trappe, som førte lige ned til badehuset. Pragtfuldt! Vi badede både for og eftermiddag, uanset vejret, stille eller stormvejr. Jeppe blev min gode ven og selv en god maler som voksen, men er desværre død. Ane bor i USA, men besøger Møllebakken hver sommer. Thora bor i dag på Ærø. Johannes Larsen søn Puf boede hos sin far og var jævnaldrende med min far og de mødtes ofte og ordnende verdenssituationen. 49.:Svanemøllen Jeg husker en sjov episode sammen med Jeppe. I Johannes Larsen s have gik der bl.a. 4

5 fritgående høns. En gang havde vi fået lavet en flitsbue, og den skulle selvfølgelig afprøves. Jeppe sendte en pil af sted hen over flokken. Men ak og ve! Der blev vild opstandelse, da en kok blev ramt! Pilen hang fast lige under næbbet. Den skreg, så det kunne høres over hele verden Det var jo forfærdeligt, fordi han havde skudt sin farfars høne. Lynhurtigt gik 50.:Haven, Johannes. Larsen Museet Jeppe frem og smed sig over den og rev hovedet af! Hvordan skulle han kunne bortforklare dette som et uheld? Der var kun en uvej. Kokken måtte skaffes af vejen hurtigst muligt. Vi fik fat i en spade og gravede den ned med et samme. Dagen efter var vi noget spændt på at høre resten af historien. Farfar (Johannes Larsen) kendte sine dyr og ikke mindst sin kok! Han spurgte tidligt om der var nogen som havde set hans kok! Han kunne ikke begribe, at den var forsvundet ud i den blå luft. Men kokken var og forblev borte! I en selvstændig bygning lå værkstedet. Han havde ikke et atelier, men et værksted, fordi han var håndværker! Der var et stort nordvendt vindue i værkstedet. Det karakteristiske for villaen, som Johannes Larsen havde og tegnet og bygget i samarbejde med arkitekt Carl Petersen. Huset skulle kun have et vindue i hvert rum, fordi han ville have, at lyskilden altid skulle komme fra samme sted, så skyggerne altid var rigtige, når han lavede sine tegninger. Jeg husker at der lå store bunker af tegninger af fugle og dyr. Når han ikke arbejdede på de store bestillings opgaver, som Eva i paradiset og Havets dønninger i Kertemindebugten fik han byens børn til at finde døde fugle, som han kunne studere og tegne efter. Jeg kan også erindre, at der i værelset lige inden for døren til venstre hang en stor klump 5

6 på væggen, som jeg tit undrede mig over. Jeppe fortalte mig, at hans farfar havde den vane, når han rensede penslerne for den overskydende maling, at han altid tørrede penslerne af på samme sted, hvorved klumpen voksede sig stadig større. Væksthuset, som lå bag ved værkstedet var Alheds. Her løb der vagtler rundt imellem planterne. Engang fik jeg lov til at komme med Johannes Larsen og familie til købestævne i Fredericia, (datidens handelsmesse) Johannes Larsen ejede en stor Ford v8, cabriolet. Jeg var specielt imponeret over samtaleanlægget. Det var en slags støvsugerslange, hvor chaufføren kunne føre samtaler til passagererne på bagsædet. Om sommeren skinnede solen altid. Og vi børn stod tidlig op i ferierne. Kl. halv syv kørte slæberen forbi uden for min fasters dør. Det var den daværende jernbane Odense Kerteminde-Martofte (OKMJ). Der var noget særligt ved at følge toget om morgenen. 51.:OKMJ jernbane I bogen Udflugtmål over Fyn fra 1928 udgivet af Johs. Møller- Odense Telefonbog, skildres en udflugtstur med Privatbanen fra Odense over Kerteminde til Fyns Hoved. Med kertemindebanen. citat: Fra Odense til Kerteminde. Udmærket badestrand baade Nord og Syd for Byen. Pragtfuld spadseretur ud til Klinten ved Nyborg Landevej. Intet Sted paa Fyn møder man paa Sommersøndage et mere muntert Badeliv end paa 52.: Møllebakken Johannes Larsen Museet Stranden ved Kerteminde. Fra Odense til Kertemindebanens Endestation Martofte. Herfra en interessant Cykeltur til Fyns Hoved der i de senere Aar er blevet et stærkt søgt Udflugssted. Om Søndagen kører der Biler fra Martofte derud, og Selskaber vil let kunne leje Bil Stationsbyen. Landskabet fra Martofte til Fyns Hoved er stærkt bakket med mange Kæmpehøje. Paa Fjordsiden ligger en Række Smaaøer eller Holme med et meget rigt Fugleliv, og Naturen har et uberørt og storladent Præg, vidt forskelligt fra den almindelige fynske Idyl. Ofte cyklede Jeppe og jeg til Fyns hoved for at bade. Jeg kan også huske,at jeg engang var inviteret med på Fyns Hoved sammen med Johannes Larsen s familie. Johannes Larsen malede jo som bekendt mange hav og fuglebilleder billeder fra Kerteminde fjord, Fyns Hoved og Hindsholm. 6

7 Selvom jeg ofte opholdt mig på Møllebakken og var vant til at komme i familien, var der en vis afstand til Johannes Larsen. Han var ikke en person som gik og klappede de små børn på hovedet Det var jo en anden tid. Og det smittede også af på Jeppes opdragelse. Når vi f.eks. var ude i Hverringe-skovene på Hindsholm og klokken nærmede sig middag, skulle han lige pludselig hjem og spise! Han vidste, at kom han for sent hjem, var der ingen middagsmad den dag! Han skulle være der til tiden! Der var også regler for leg, i haven. F.eks. måtte vi ikke lege uden for Johannes Larsen soveværelse, når han sov til middag. Der var mange regler for hvad vi måtte. Det var jo et patriarkalsk familieliv man levede. Vi børn ude fra opfattede hjemmet som overklasse. Det var også et andet sprog man talte. Jeg mindes et fynsk overklassesprog. 53.: Johannes Larsen Museet 7

8 Ungdomsårene M in far var meget engageret spejder i Det Danske Spejderkors og startede som ung Rolf Krakes Trop på Thurø, som en del af den frembrusende spejderbevægelse her i landet. Han var meget optaget af de pædagogiske ideologier, der lå i spejderbevægelsen. Og han fulgte ivrigt med i hvad der foregik i resten af verden. Men det smittede ikke af på min hverdag. Jeg mærkede ikke denne åbne pædagogik, som optog ham. Jeg kan huske at jeg har malet som dreng, og har 54:I spejderuniform fået Thurø en vis form for anerkendelse. Men tiden var en anden. I skolen havde vi jo ikke faget tegning eller formning. Det var kun ved særlige 54.:Rolf Krakes Trop, Thurø begivenheder jul eller kongens fødselsdag, at vi fik lov til at lave en tegning. Jeg synes ikke at man kan sige at der var et billedmiljø i skolen. Det blev jo ændret senere. Senere blev jeg også optaget af spejderbevægelsen og selv spejderfører. Jeg lærte tidligt glæden ved at opleve naturen og det primitive liv i den friske luft. 54.:Blangstedgaard, Odense Jeg fik også en tidlig interesse for at arbejde med frugtavl, fordi min far, drev en mindre plantage på Møllebakken. Derfor kom jeg på Statens Forsøgscenter på Blangstedgaard i Odense, for at uddanne mig som frugtavler. Men mine planer ændrede sig, da jeg på en spejderlejr på Thurø, blev opfordret til at uddanne 8

9 mig som lærer. Der var nogen som havde lagt mærke til mine pædagogiske evner over for børn og mente, at jeg burde arbejde inden for dette område. Jeg stoppede med frugtavlen og blev optaget på Seminariet i 1954 i Skårup ved Svendborg. Jeg har en erindring fra seminariet, på 4 året af min studietid. Jeg boede hjemme, og kørte hver dag på cykel til Seminariet. En dag da det var regnvejr, tog jeg sivsko med, fordi jeg mente det var mere praktisk at cykle med end gummistøvler. Om morgenen samledes vi alle i Festsalen før undervisningen. Denne morgen kom forstanderen hen til mig lige efter morgensangen. Hinke De har sivsko på! Hvorfor har De det? Forstanderen følte sig åbenbart provokeret. Jeg svarede prompte Det er fordi, det vil jeg gerne. Der er så meget man gerne vil, som man ikke gør! Go morgen! Jeg fik meget tidligt skæg. Det var måske også en slags tidlig stille provokation? Jeg begyndte for alvor at interessere mig for tegning, da jeg startede på Seminariet. Jeg kan huske den første gang vi skulle have formning. Vi stod alle ude i gården og ventede spændt på vores nye lærer Ejvind Madsen. Jeg var meget nervøs men også tændt på faget, og efter den første formningstime var nervøsiteten helt forsvundet da vi havde en gensidig sympati for hinanden. Ejvind Madsen, satte jeg meget stor pris på. Han kunne om nogen formidle og undervise. Han lavede en relevant og meget spændende undervisning. Det var en meget struktureret form men også befriende. Jeg mindes at vi kort efter starten fik en lille hjemmeopgave for. Vi blev opfordret til at tegne og øve hjemme. Jeg medbragte et billede fra Thurø rev i måneskin, som jeg fik meget ros for, Det var lavet med farvekridt. Vi arbejdede meget med limfarver en slags gouache, som er farvepulver oprørt med lim som bindemiddel. En dag gik jeg ud i Seminariets have for at male træer. Jeg havde hældt farvepulver op i små æsker og 55.:Fra skitseblokken,hjortø malede med fingrene. Det var faktisk også en form for pastel maling. Senere da jeg blev færdiguddannet og lærer på seminariet i Kolding underviste jeg i pastelmaleri. Måske var det tilfældigt at det blev pastellerne. Der var en farvehandler i byen som solgte alt pastelkridt ud billigt. Jeg købte ind og underviste i pastelmaleri og det har forfulgt mig siden. Senere deltog jeg på Statens Tegnelærer Kursus. Et 4 ugers sommer kursus på Emdrupborg i København, hvor vi overnattede i gymnastiksalen. Dette var nogle meget spændende uger for mig, som strakte sig over 3 sommerferier. 9

10 Her mødte vi nogle formnings lærere, som åbnede for en ny pædagogik og gav muligheder for at afprøve nye teknikker og materialer. Man troede,at hvis man gav børnene materialer ville de lære at arbejde selvstændigt og udtrykke sig personligt. Lærerne ville åbne op for de muligheder, børnene bar med sig. Lærerens rolle var at være materialeforvalter og observatør! De var på forkant med den pædagogiske udvikling og blev en del af den frigørelse, som senere blev til 1968 oprøret! 56.:Gruppearbejde 6 klasse 10

11 Haven 57.:I haven et er langt fra tilfældigt at Jørgen med familie, valgte at bosætte sig midt i de sydfynske Alper. De lever og ånder med hus, have, fugle, dyr og blomster. Og henter meget inspiration til deres billeder. Både Else Jørgen er naturelskere og Jørgen er havemenneske. Men deres have er ikke planlagt og tegnet af en smart havearkitekt. Den er resultatet af mange års kærlighed for planter og blomster og hans talent for at udfordre haven. Jørgen elsker at omplante på de grå dage hvor solen er væk fra himlen. Så er det havevejr. Modsat andre havefolk, tager han væk fra hjemmet og haven på de solfyldte dage for at male. D I det tidlige forår plantes nye krokus, påske og pinseliljer og hundredvis af vintergækker. Det er en have som konstant overrasker. F.eks. har han plantet et lille bed med vintergækker, som 58.:Vintergækker 11

12 danner forbogstaverne på alle hans børnebørn. Masser af krydderurter og planter i alle afskygninger. Et sted længere nede er han i gang med en hule. Ikke kun beregnet for børnebørnene, men også et sted hvor han kan opholde sig og være alene. Rundt om huset myldrer det med fugle tæt på huset. Sangdrosler, musvitter, rødkælk, skovspurv og spætter i de mange foderbrædder, som er placeret i hængende kokos skaller ud for alle vinduer og i mange træer rundt om i haven. Haven og skovens tætte bevoksning danner en smuk ramme om et fantastisk perle, hvor motiverne står i kø lige uden for vinduet. Jørgens interesse og motiver er landskabet, forfaldet eller skønheden i et gammelt hus eller mølle. Men han har også malet blomster og planter gerne på meget tæt hold. Han nærmest zoomer ind på blomsten, så kronblade og støvfangere drages lige imod beskueren. Else s 59.:Else og Jørgen i haven motiver er det nære blomster eller ofte fugle, som hun om nogen mestrer i akvarel. 60.:Tulipan og Valmuer 61.:Fugle i haven 12