STUDIEORDN ING for. Arbejdslivsstudier. Filosofi & Videnskabsteori CA D.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDN ING for. Arbejdslivsstudier. Filosofi & Videnskabsteori CA D.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET"

Transkript

1 STUDIEORDN ING for Arbejdslivsstudier og Filosofi & skabsteori CA DSOC ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr 1520 af 16 december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fæltesregler af 27 september 2012 med senere ændringer 1 Om uddannelsen 11 Formål 12 Kompetenceprofil 13 Hovedområdetilknytning 14 Normering 15 Titel 16 Studienævn 17 Censorkorpstilknytning 2 Adgangskrav og ment 21 Adgangskrav 22 Ment 23 Forhåndsmenit 3 Uddannelsens elementer 31 Kurser 32 Projekter 33 Projektorienteret praktikforløb 34 Speciale 4 Uddannelsens opbygning 41 Skematisk oversigt 42 Anbefalet studieforløb 5 Uddannelsen 51 1 semester 52 2 semester 53 3 semester 544 semester - specialet 6 Generelle bestemmelser 61 Tilmelding/framelding og omprøve 62 Særlige prøvevilkår 63 Faglige udvælgelsesknitenier 64 Beståelseskrav 65 Frist for afslutning at uddannelse 7 Dispensation og klageadgang 71 Dispensation 72 Klageadgang 8 Ikrafttræde[ses- og overgangsbestemme[ser 81 Ikrafttræden 82 Overgangsregler 9 Adgangskrav 91 Retskrav 92 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 93 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 94 Adgangsgivende professionsbacheloruddanne[ser 95 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 96 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1 Om uddannelsen Kandidatuddannelsen candsoc i Arbejdslivsstudier og Filosofi & skabsteori er en tværfaglig uddannelse, som består at studier at to selvstændige fag, hvoraf Arbejdslivsstudier udgør fag i og Filosofi & skabsteori udgør tag 2 11 Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen candsoc i Arbejdslivsstudier og Filosofi Et skabsteori er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for sociale, kulturelle, sundhedsmæssige og psykologiske problemstillinger i arbejdslivet Den studerende vil efter endt kandidatuddannelse beherske videnskabteori, teorier, begreber og forskningsbaseret viden knyttet til arbejdslivet og kunne analysere og intervenere i forhold knyttet til arbejdets organisering og arbejdslivets kvaliteter i forhold til mening i arbejdet, faglighed, identitet, deltagelse, ledelse samt teknologi og arbejde Hertil kommer beherskelsen af viden, færdigheder og kompetencer i filosofiske og videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder, samt færdigheder i at anvende disse i relation tit arbejdsllvet, fx knyttet til etiske problemstillinger omkring teknologi og virksomhedens sociale ansvar ne udvikles med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for såvel privat som offentlig virksomhed Det drejer sig om jobs internt i virksomhederne, indenfor konsulent- Et erhvervsservice-området, i arbejdsmarkedsorganisationerne og den offentlige sektor i relation til arbejdsmarked, erhvervsuddannelse, arbejdsptadsudvikling og arbejdsmiljø Især opnår de studerende kompetence til at udforme og indgå i medarbejderinvolverende udviklingsprocesser på virksomhederne Typiske arbejdsfunktioner er HR Et personale, ledelse- Et organisationsudvikling, samt analyse, intervention, evaluering, forskning og strategiudvikling indenfor arbejdslivsfelter som psykisk arbejdsmiljø, uddannelse, rehabititering, fastholdelse, udvikling og trivsel Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en torsk e rud dannelse Uddannelsen udbydes på dansk Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet 12 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen candsoc i Arbejdslivsstudier og Filosofi Et skabsteori giver den studerende følgende kompetencer: : Forskningsbaseret indsigt i samfundsmæssige, organisatoriske, social- og individpsykologiske aspekter at arbejdet som en afgørende menneskelig aktivitet Forskningsbaseret viden om forskellige reguleringsformer og deres anvendelse i forhold til arbejdsliv, arbejdsmiljø og trivsel Indsigt i og forskningsbaseret viden om forandringer og forandringsprocesser i arbejdslivet med særligt henblik på deltagelse og medarbejderinvolverende metoder Indsigt i teorier, metoder og resultater fra den internationale forskningstront i arbejdslivsforskningen samt inden for filosofisk og videnskabsteoretisk forskning Indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for filosofi og videnskabsteori Identificere og reflektere over filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige felter : Udvælge og anvende relevante teorier og metoder til analyse at arbejdslivsproblemstillinger samt filosofiske og videnskabsteoretiske problemsti[[inger Undersøge, analysere og [osningsudvikle på arbejdslivsproblemstillinger Planlægge, gennemføre og evaluere forandringsprocesser i arbejdslivet Foretage etisk begrundede valg at metoder og redskaber i omgangen med arbejdslivets aktører Kritisk vurdere ny forskningsbaserede teorier, metoder og resultater på feltet 3

4 Analysere, fortolke og kritisk diskutere argumenter i filosofiske såvel som andre argumenterende tekster Diskutere filosofiske og videnskabsteoretiske prob[emstillinger i forskellige sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige felter Foretage mundtlig og skriftlig formidling af filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og problemstillinger på et højt fagligt niveau : Indgå i et praksisfællesskab af fagfæller med henblik på at vedligeholde og videreudvikle egne og de øvriges viden, færdigheder og kompetencer Indgå i dialog med berørte aktører i arbejdslivet Arbejde med arbejdslivsmæssige og filosofiske problemstillinger på et fagligt og kritisk reflekteret grundlag Selvstændigt at anvende filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og begreber i forbindelse med filosofifagligt såvel som tværvidenskabeligt samarbejde Selvstændigt at vurdere filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger og positioner Selvstændigt forholde sig til etiske problemstillinger knyttet til arbejdslivsområdet 13 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige og humanistiske hovedområde Uddannelseselementerne for Filosofi Et skabsteori hører under det humanistiske hovedområde 14 Normering Kombinationskandidatuddannelsen candsoc i Arbejdslivsstudier og Filosofi Et skabsteori er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS 15 Titel candsoc i Arbejdslivsstudier og Filosofi Et skab5teori Master of Science (MSc) in Social sciences in Working Life Studies and Philosophy 16 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdstiv 17 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for teksam, teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning Uddannetseselementer for Filosofi Et skabsteori hører under censorkorpset for filosofi 2 Adgangs krav og ment 21 Adgangskrav Se bilag 22 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannetsesbekendtgørelsen Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelsesetementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 4

5 Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf Ka nd i d atadga ngsbekendtgørelsen 23 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmenit for planlagte uddannelsesetementer Godkendelse af forhåndsmenit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført Desuden skal den studerende give sit samtykke tit, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelsesetementer feks ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhå ndsmeritten 3 Uddannelsens elementer 31 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm 32 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 26 studerende Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene 33 Projektorienteret praktikfor[øb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesforløb Det projektorienterede praktikforløb, som bla omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb, 34 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling Den studerende 5

6 skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces 4 Uddannelsens opbygning 41 Skematisk oversigt Speciale 30 ECTS ir FAGI FAGI FAG2 FAG2 5ECTS IOECTS 5ECTS IOECTS FAG2 3OECTS FAGI 3OECtS 42 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1 semester: Arbejdstlvet i forandring Kursus: Arbejdslivet (5 ECTS) Kursus: Arbejde og forandringsmetoder (5 ECTS) Kursus: Arbejde og subjektivitet (5 ECTS) Projekt: Antologi-klynge-projekt (15 ECTS) 2 semester: Filosofi Kursus: Et breddekursus (10 ECTS) Kursus: Et dybdekursus (5 ECTS) Projekt: Projektarbejde i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) 3 semester: Specialisering i Arbejdslivsstudier og Filosofi Studieaktivitet Arbejdslivsstudier: Kursus: Arbejde og reguleringsformer (5 ECTS) Kursus: Anvendelsesorienteret arbejdslivsforskning (10 ECTS) Studieaktivitet Filosofi: Kursus: Et breddekursus (10 ECTS) Kursus: Et dybdekursus (5 ECTS) 4 semester: Speciale Speciale (30 ECTS) 6

7 afhængigt 5 Uddann&sen 51 1 semester Formål 1 semester har til formål at give den studerende indsigt arbejdets udvikling og dets betydning for medarbejdere, virksomhed og samfund Dette omfatter studier i aktuelle samfundsmæssige, sociale, kulturelle og arbejdsmiljømæssige problemstillinger i arbejdslivet, og giver en forståelse af organisatoriske, ledelsesmæssige forhold, samt af betydningen af mening, faglighed og tæring i arbejdslivet Semesteret har særlig fokus på den studerendes viden om teorier og metoder til forandring og udvikling af virksomheder, der forbedrer arbejdsforhotdene, og hvor involvering og demokratisering er centrale pejlemærker Formålet er at gøre de studerende i stand tit at deltage i, udvikle og facilitere forandringsprocesser på en refteksiv måde UddanneLseselementer i 1 semester Semesteret omfatter: Kursus: Arbejdstivet (5 ECTS) Kursus: Arbejde og forandringsmetoder (5 ECTS) Kursus: Arbejde og subjektivitet (5 ECTS) Anto[ogi-klynge-projekt (15 ECTS) Tite[ Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Arbejdslivet (Arbejds[ivsstudier) Obligatorisk kursus 5 ECTS Den studerende opnår viden om, hvilken rotte arbejdet spiller i menneskers liv af tid, rum og samfundsmæssig placering Den studerende får indsigt i centrale organisationsteoretiske positioner, og hvad de betyder i forhold tit forståelsen af organisatoriske relationer mellem mennesker med særligt fokus på magt og kontrol, samt mulighederne for at beskæftige sig forandringsorienteret med disse aspekter af arbejdet Den studerende opnår kendskab til nogle af de aktuelle, centrale institutionetle forudsætninger på arbejdsmarkedet og udviklingstræk i arbejdslivet, og indsigt i nogle af deres konsekvenser for individer, organisationer og samfund Den studerende bliver i stand til at udpege, analysere og vurdere organisatoriske forhold, der har betydning for arbejdslivets udvikling, samt medarbejdere og lederes indbyrdes relationer Den studerende opnår færdigheder i at anvende relevant viden, teorier og metoder til at beskrive og udvikle løsningsforslag i forhold til problemstitlinger knyttet til aktuelle udviklinger i arbejdslivet Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at forholde sig aktivt og kritisk til udviklingen i arbejdslivet Den studerende kan, på et reftekteret grundlag, indgå aktivt i diskussioner vedrørende organisatoriske forholds betydning i praksis og i den forbindelse forholde sig til institutionelle, relationetle og indflydetsesmæssige aspekter heraf; og dette på en måde, der gør det muligt, at forandre på forholdene på inkluderende vis Kurset introducerer til arbejdslivet som en central arena for mennesket, hvad arbejdet og arbejdsbegrebet har betydet historisk, og hvad det betyder i dag, og 7

8 hvilke forskydninger, der sker i arbejdet med udviklingen fra industri- til videnssamfund Kurset har fokus på arbejdet som en praktisk og principielt altid social aktivitet, der oftest foregår i en organisatorisk sammenhæng Med en organisationsteoretisk tilgang lægges der vægt på arbejdets relationelte aspekter med særligt blik for betydningen at magt, kontrol, ledelse og indflydelse Aktuelle udviktingstræks betydning for arbejdet og de arbejdendes livsvilkår diskuteres Undervisningen gennemføres som en forelæsningsrække med forelæsninger studenterpræsentationer og fælles diskussioner af kursuslitteraturen Undervisnings- og arbejdsform Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes af de kursusansvarlige (fx ved udlevering af guidende læsespørgsmåi) Oplæggene evalueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende Prøveform Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner eller En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og maksimalt 12 af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr side, inklusiv forside, indholdsfortegnetse, litteraturliste og eventuelle bilag Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ved omprøve skat den studerende aflevere et nyt essay Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse at opgaven Dette er det andet eksamensforsøg Hjælpemidler til eksamen Censur Alle Bestået/Ikke bestået Intern Titel Arbejde og forandringsmetoder (Arbejds[ivsstudier) Obligatorisk kursus 5 ECTS Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, forstå og identificere individuelle og organisatoriske problemstillinger i forhold til forandringer Den studerende opnår forskningsbaseret viden om forandringsprocessers betingelser, gennemførelse og konsekvenser for deltagere, arbejdspladsen i sin helhed og samfundet generelt Læringsudbytte/ Den studerende vil opna viden om aktionsforskning som en bedømmelseskriterier forandringsorienteret akademisk praksis Den studerende får kendskab til arbejds[ivets centrale forandringsaktører og institutioner og dermed forskelle mellem, hvorvidt forandringerne initieres at virksomhederne selv eller eksterne aktører som konsulenter, arbejdsmarkedsorganisationer, myndigheder eller som netværk med mange aktører 8

9 Den studerende vil være i stand til at indgå i dialog med arbejdspladser om ønskede forandringer, og være i stand til at udarbejde forslag til gennemførelse af konkrete forandringsprocesser Den studerende mestrer planlægning, facilitering, gennemførelse og opfølgning i forhold til forandringsprocesser i arbejdslivet på grundlag af videnskabelige teorier og metoder Den studerende kan reflektere over brugen at og give en etisk begrundelse for metodevalg Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at indgå aktivt og selvstændigt i forandringsprocesser i organisationer og virksomheder Den studerende bliver i stand til, på et videnskabeligt og reflekteret grundlag, at løsningsudvikle på problemstillinger relateret til arbejdslivet og arbejdets organisering Den studerende kan reflektere kritisk over forandringers betydning for mennesker og organisationer og indgå i dialog med andre aktører i forandringsprocesser Overordnet indhold Kurset har til formål at give den studerende et overblik over og kendskab til grundlag og dynamik i forskellige metoder med henblik på at indgå i forandringsprocesser i arbejdslivet Kursets særlige profil er, at der arbejdes såvel med teoriundervisning, som med praktiske øvelser i facilitering! forandringsledelse Der lægges vægt på at den studerende teoretisk og praktisk opnår kendskab til forskellige aktionsforskningsmetoder, facilitering af organisationsudvikling og forandringsledelses-teknikker De studerende introduceres mere grundigt til 2-5 forskellige metoder, der i særlig grad Lægger vægt på medarbejderinddragelse i forandringsprocessen (fx fremtidsværksteder og historieværksteder) Der vil ske en oplæring i anvendelse at disse metoder På grund af kursets praktiske øvelsesaspekt gennemføres det som hetdagskurser Undervisnings- og arbejdsform De studerende indgår som aktive deltagere i praktiske øvelser i facilitering/ foran d ri ngs ledelse Prøveform Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner eller En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og maksimalt 12 af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr side, inklusiv forside, indhoidsfortegnelse, Litteraturliste og eventuelle bilag Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse Dette er det andet eksamensforsøg Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Intern Titel Arbejde og subjektivitet (Arbejdslivsstudier) Obligatorisk kursus 9

10 5 ECTS Den studerende opnår indsigt i forskellige (videnskabs)teoretiske tilgange til forståelse og analyse af problemstillinger retateret til forholdet mellem arbejde og subjektivitet Fokus rettes mod samtidsaktuelle diskussioner at mening i arbejdet og betydningen at faglighed som kilde til og identitets- og meningsdannelsesprocesser i a rbejdslivet Den studerende opnår indsigt i, hvordan forskellige tilgange adresserer tiltag mod organisations- og medarbejderudvikling på forskellige måder i praksis Den studerende bliver i stand til at arbejde med analyse og udvikling i relation til faglighedens rolle i moderne organisationers udviklingsarbejde, herunder med fokus på kompetenceudvikling at Læringsudbytte/ medarbejdere på forskellige niveauer i arbejdslivet, samt i relation til de bedømmelseskriterier faglige organisationers tilgang til faglighedsunderstøttende interessevaretagetse Den studerende kan på et retlekteret, videnskabeligt grundlag, arbejde handlingsrettet med problemstillinger knyttet til mål om fremme at faglighed og tæring i arbejdslivet Den studerende kan formidle betydningen at nye udviklingstiltag og diskutere disse med feltets aktører på et reflekteret og videnskabeligt grundlag Kampetencer Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at forholde sig analytisk og kritisk til forskellige former for faglighedsforståelser og kompetenceudviklingsstrategier i arbejdslivet og dermed på et operationelt plan indgå i samarbejde med andre faglige aktører og beslutningstagere om udvikling at fagtighed og tæringsmuligheder i arbejdslivet Overordnet indhold I dette kursus gives den studerende teoretisk og praktisk indsigt i spørgsmål vedrørende forholdet mellem arbejde og subjektivitet Der fokuseres i undervisningens tilrettelæggelse på udfoldelse af teoretiske tilgange til forståelse af faglighed, mening i arbejdet, samt forskellige aspekter af læring og kompetenceudvikling i arbejdslivet Der introduceres til forskellige teoretiske positioner og betydningen at disse i relation til forstaelse at det komplekse samspil mellem organisationsstrukturer, faglighed og identitets- og meningsdannelsesprocesser i arbejdslivet Kurset beskæftiger sig endvidere med betydningen heraf i forhold til praksis, feks via konkrete eksempler fra forsknings- og udviklingsarbejde på området Undervisningen gennemføres som en forelæsningsrække med forelæsninger, studenterpræsentationer og fælles diskussioner af kursuslitteraturen Undervisnings- og arbejdsform Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes af de kursusansvarlige (fx ved udlevering at guidende læsespørgsmål) Oplæggene evalueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende Prøveform Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner eller En essay-opgave, der omfatter hele kursustitteraturen på minimum 8 og maksimalt 12 at 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag Essay der ikke overholder 10

11 det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse Dette er det andet eksamensforsøg Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Alle Bestået/Ikke bestået Intern TiteL Anto[ogi-k[ynge-projekt (Arbejdslivsstudier) Projekt 15 ECTS Den studerende kan forstå og identificere metodiske problemstillinger relateret til forandringer på konkrete arbejdspladser Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, reflektere over individuelle og organisatoriske problemstillinger i forhold til to ra ndringsprocesser Den studerende bliver stand til at relatere specifikke problemstillinger i virksomheder og organisationer til et bredere defineret tema Læringsudbytte/ Den studerende kan formidle forskningsbaseret viden om en konkret bedømmelseskriterier arbejdslivsproblemstilhng i et større fagligt fællesskab Den studerende bliver i stand til at styre komplekst samarbejde i store projektgrupper, som forudsætter komplekse samarbejdsprocesser og anvendelsen af forskellige samarbejdsværktøjer Den studerende kan efter endt projektforløb mestre projektsamarbejde om en kompleks teoretisk eller praktisk problemstilling med en reflekteret og kritisk tilgang Den studerende kan tage ansvar for egen læring og identificere eget bidrag til det fælles projekt Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Projektarbejdet er organiseret som et antologi-klynge-arbejde, hvor klynger på 8-24 studerende udfærdiger en antologi inden for et bredt arbejdslivsrelateret tema De studerende forventes at identificere problemstillinger samt at inspirere tit løsninger at disse (ved løsningsforslag, facilitering af forandringsprocesser eller lignende) Det tilstræbes at klyngeprojektet relaterer sig til de særlige faglige tilgange, der er knyttet til kombinationsuddannelsen Der arbejdes i klynger på 8-24 personer De studerende kan vælge at dele sig op i mindre arbejdsgrupper eller indgå i forskellige samarbejder på tværs af klyngen Der fastlægges et ugentligt klyngemøde, hvor de studerende giver feedback på hinandens arbejde Møderne støttes af vejlederen for klyngen Den studerende skal aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende deltage ved kursets undervisning og det forventes at de studerende holder oplæg og indgår i øvelser og fælles diskussioner, i det omfang underviseren/-erne forventer og kræver det Den studerende bedømmes ved en individuel mundtlig prøve 11

12 side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag fra bedømmelse Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige antologi, der er Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist Antologien må maksimalt fylde 200 sider med 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr af 20 minutters varighed eksamineres gennem en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor studerende først holder et oplæg af Ca 5 minutters varighed, og siden udarbejdet af klyngen i fællesskab Valgkursus Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Seneste ændring 1 september 2016 Titel Breddekursus i filosofi historie (Filosofi & skabsteori) under dobdekurserne Teoretisk filosofi: Metafysik og erkendelsesteorie under breddekurser og kurset Praktisk filosofi: Etik og politisk filosofi ikke har gennemført kurserne Etik og Politisk Filosofi og Metafysik og Erkendelsesteori, skal i stedet tage kurset * Kandidatstuderende, med en bachelorgrad med Filosofi (studieordning af 31 august 2006) fra Roskilde Universitet, der i Dybdekurser (5 ECTS) filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi* i Projekt filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) Breddekurser (10 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi* Semesteret omfatter: Uddannelseselementer i 2 semester en aktuel eller historisk kontekst samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger i 2 semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i filosofi og videnskabsteori på bachelorniveau, Formål 52 2 semester Censur Ekstern BedømmeLse 7-trins-skaLaen Hjælpemidler til eksamen Ingen Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel mundtlig prøve på baggrund af den eksisterende synopsis samt antologi ny mundtlig prøve på baggrund af synopsis samt antologi, eller gå til en ny Ved omprøve kan den studerende blive bedt om at revidere synopsen, og gå til en Den individuelle synopsis afleveres 7 dage efter aflevering af antologien afleveringsdato er den samme som øvrige projekter elementer at antologien, den studerende har bidraget til Antologiens indholdsfortegnelse, litteraturliste Synopsen skal også redegøre for hvilke Derudover skal den studerende udarbejde en individuel synopsis der maksimalt udgør 2 sider med 2400 anslag, inkl, mellemrum, pr side, inklusiv forside, Antologier og synopsis der overstiger det maksimale antal sider vil blive afvist 12 antologien, og det individuelle oplæg Den individuelle prøve foregår ved, at den Den studerende eksamineres med udgangspunkt i den individuelle synopsis,

13 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et filosofihistorisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistorisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter Læringsudbytte/ inden for et filosofihistorisk forskningsfelt bedømmelseskriterier Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et filosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et filosofihistorisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et fitosofihistorisk forskningsfelt Kurset skal give en oversigt over et filosofihistorisk forskningsfelt, eksempelvis en filosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien Overordnet indhold Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på fi[osofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie af en filosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers, udviklingen af en bestemt type filosofisk tænkning over tid eller undersøgelser af, hvordan forskellige filosofiske strømninger, argumenter og begreber opstår historisk Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroptæg etc Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet Prøveform om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Ingen elektroniske hjælpemidler 7-trins-skalaen Intern TiteL Seneste ændring 1september 2016 reddekursusi praktisk filosofi (Filosofi & skabsteon)

14 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter Læringsudbytte/ inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt bedømmelseskriterier Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et praktisk filosofisk forskningsfelt Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Kurset skal give en oversigt over et forskningsfett inden for praktisk filosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, retigionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik) Et breddekursus i praktisk filosofi kan således omhandle overordnede teorier om retfærdighed eller normativ etik, fx liberalisme eller konsekventiatisme, el[er bestemte diskussioner, fx straffesystemet eller multikulturalisme I forhold til sådanne problemstillinger vil breddekurset give en oversigt over problemstillingerne på det givne problemfelt, de filosofiske positioner i forhold til feltet, samt de centrale begreber og argumenter Fokus vil være på at afklare, hvori de filosofiske problemstillinger består, samt i at analysere begreber og argumenter, med henblik på kritisk diskussion af disse ud fra filosofiske metoder (fx reflekteret ligevægt) Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler 7-trins-skalaen 14

15 Censur Intern Titel Breddekursus i teoretisk filosofi (FiIosofi Et skabsteori) Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedommelseskriterier Overordnet indhold Dansk eller Engelsk Va[gkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstilbnger indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfelt Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion til væsentlige og centrale problemstillinger inden for den teoretiske filosofi Et breddekursus kan omhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennes forankring i både de erkendelsesteoretiske og de metafysiske discipliner Centrale spørgsmål kan så fx angå sprogets forhold til virkeligheden Et breddekursus kan ogsâ beskæftige sig med et generelt problemfelt, fx den metafysiske diskussion om, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed Centrale spørgsmål kan så fx angå vores forståelse af bevidstheden som subjektiv og hvilken plads i verden, det subjektive har Sadanne og andre teoretiske begreber og problemstillinger kan på en bred måde blive behandlet på kurset gennem forskellige tekster og metodiske tilgange til sådanne grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken, erkendelsesteorien, sprogfilosofien og bevidsthedsfilosofien * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Metafysik og Erkendelsesteori, skal tage Breddekurset i teoretisk filosofi med Metafysik og Erkendelsesteori Kurset introducerer grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for den teoretiske filosofis discipliner metafysik og erkendelsesteori Centralt står fundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samt spørgsmål omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår og begrundes Disse spørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, og teksternes forskellige standpunkter vil blive sammenlignet På denne led 15

16 diskuteres ogsà forskellige metodiske tilgange tit de grundlæggende probtemstillinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang tæses ugens pensum og evt titknyttede øvelser laves Breddekurser tager udgangspunkt i foretæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroptæg etc Sidste tektion aftaler hver studerende med den kursusansvartige underviser emnet for eksamen som den studerende efter sidste tektion udarbejder en synopsis om Emnet skat dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhotd tit dette 30 minutters mundttig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum Synopsis skat være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform emne aftalt med den kursusansvarlige underviser Synopsis afteveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundttige eksamen Gruppeprøve etter individuel prøve Individuet prøve Hjælpemidler tit eksamen Bedømmetse Censur Ingen etektroniske hjætpemidter 7-trins-skaLaen Intern Tite[ Breddekursus i videnskabshistorie (Fi[osofi & skabsteori) Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier Dansk etter EngeLsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstittinger indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge meltem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabshistorisk forskningsfett Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt til historiske etter aktuelte problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kompetence Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabshistorisk forskningsfelt Kurset skat give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfelt, eksempelvis en videnskabshistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra Overordnet indhold antikken til i dag skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis Særligt for undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien 16

17 10 ECTS Undervisnings- og arbejdsform Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om 17 pensum Synopsis skal være på 1-2 normalsider at 2400 enheder udarbejdet om Undervisnings- og arbejdsform andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc Prøveform Censur intern Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet Valgkursus 7-trins-skalaen Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Titel Breddekursus i videnskabsteori (Filosofi Et skabsteori) Hjælpemidler til eksamen ngen elektroniske hjælpemidler kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc emne aftalt med den kursusansvarlige underviser Synopsis afleveres til Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede store dele af videnskabshistorien, eksempelvis forholdet i mellem i religion og videnskab eller betydningen at eksperimenter for videnskaben øvelser laves Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabsteoretisk faglige tilgange til et videnskabsteoretisk forskningsfeit øvelser laves Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige videnskabsteoretisk forskningsfelt Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfelt, videnskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle videnskabsteoretisk forsknirigstelt bedømmelseskriterier indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderens videnskab eller moderne videnskab, eller et væsentligt og centralt tema går igennem hele eller dette Gruppeprøve eller individuel prøve ndividuel prøve Seneste ændring 1 september 2016 Læringsudbytte/ Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter Overordnet indhold eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk prob[emfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overblik over den nyere videnskabshistoriske forskning, en længere periode forskningsfe[t

18 18 filosofi i relation til konkrete problemstillinger Censur Intern filosofisk problemstilling inden for et bestemt praktisk filosof isk emneområde indenfor et konkret praktisk fitosofisk emneomrade Titel Dybdekursus i praktisk filosofi (Filosofi Et skabsteori) 7-trins-skalaen Hjælpemidler tit eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen Prøveform emne aftalt med den kursusansvarlige underviser Synopsis afleveres til dette Emnet skat dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til Undervisnings- og arbejdsform denne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodotogi/metaetik) studieordningen, som ikke har haft kurset Etik og Politisk Filosofi, skal tage samfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskutere indrettes (retstilosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker og Dybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi hvordan samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet bør hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik), inden for etik og politisk filosofi Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om, Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 man på den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling Overordnet indhold centrale begreber og argumenter, evt, med henblik pa argumenter for, hvordan problemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion af de eller teoretiske problemstiltinger (fx bestemte kritikker at en given etisk teori) bestemte problemstillinger inden for fx anvendt etik (fx brug at nye teknologier) Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandle problemstillinger (anvendt etik) områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, retigionsfilosofi eller æstetik), i forhold til om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert Praktisk filosofi omhandler normative og evatuative problemstillinger praktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold tit konkrete etiske Dybdekurset giver en grundig diskussion af sådanne afgrænsede Kurset skat give et indgående kendskab til et bestemt emne inden for Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundspian (politisk filosofi), i bestemte Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk bedømmelseskriterier Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater Læringsudbytte/ Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktisk 5 ECTS Valgkursus pensum Synopsis skal være på 1-2 normatsider af 2400 enheder udarbejdet om 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt synopsis samt kursets

19 læsekredse etc normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks seminardiskussioner, øvelser laves Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede 19 5 ECTS Valgkursus TiteL Dybdekursus i videnskabsteori (Filosofi & skabsteori) Censur Ingen 7-trins-skalaen Hjælpemidler til eksamen Alle Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve videnskaber, såsom eksempelvis fysik, matematik eller psykologi Et dybdekursus mere specifik problemstilling inden for videnskabsteorien, således at den øvelser laves Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse tit hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede at løse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, de udvikles studerende erhverver sig et dybt kendskab til et mere specialiseret område Overordnet indhold eksempelvis bestå i at afdække centrale elementer i en bestemt søger således at give en fokuseret introduktion til et mere specifikt emne eller en teknologiens betydning for det moderne samfund hører til den del at videnskabsteorien, som kaldes science and technology studies Et dybdekursus indenfor Sådanne måder at spørge mere grundlæggende til videnskabens og kan også være et specialiseret studie af grundlagsproblemer inden for særlige kan også se på forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de sager videnskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde Men det den videnskabelige erkendetses udvikling Forholdet imellem videnskab og den videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have et mere specifikt emne eller problem inden for videnskabsteorien Dette kan Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab til og spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til at give argumentation og begrundelse; om den logiske struktur af teorier og generelt om forhold vedrørende videnskaben Det drejer sig eksempelvis om videnskabelig teknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesom inden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde bedømmelseskriterier for et konkret videnskabsteoretisk emneomrade Læringsudbytte/ skabsteori omhandler systematiske undersøgelser at grundlæggende Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabsteor i relation til konkrete problemstillinger spørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige Endelig er det også et Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabsteoretisk problemstilling væsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoder litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag) Prøveform (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

STUDIEORDNING for. Filosofi & Videnskabsteori. Socialviden CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

STUDIEORDNING for. Filosofi & Videnskabsteori. Socialviden CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET og skabsteori Socialviden Filosofi & STUDIEORDNING for Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bache1or og kandidatuddannelser

Læs mere

Filosofi & Videnskabsteori

Filosofi & Videnskabsteori STUDIEORDNING for Filosofi & skabsteori og Psykologi CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET Denne studieordning udstedes henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

FiIosfi & Videnskabsteori

FiIosfi & Videnskabsteori STUDIEORDN ING for FiIosfi & skabsteori og Pædagogikfr Uddannelsesstudier CAN D.MAG. I ROSKILDE UiIIVERSITET Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor-

Læs mere

STUDIEORDN ING for. Filosofi & Videnskabsteori. Geografi CÅN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

STUDIEORDN ING for. Filosofi & Videnskabsteori. Geografi CÅN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET ROSKILDE UNIVERSITET p CÅN D.MAG. og skabsteori Geografi Filosofi & STUDIEORDN ING for Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

STUDIEORDN ING for. FiIosfi & Videnskabsteori. Kultur- og. sprogmod Jer. CAN D.MAG. r ROSKILDE UNIVERSITET

STUDIEORDN ING for. FiIosfi & Videnskabsteori. Kultur- og. sprogmod Jer. CAN D.MAG. r ROSKILDE UNIVERSITET ROSKILDE UNIVERSITET CAN DMAG r Kultur- og og skabsteori sprogmod Jer FiIosfi & STUDIEORDN ING for Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr 1520 at 16 december 2013 om bachelor- og

Læs mere

STUDIEORDN ING for. Historie. Filosofi & Videnskabstedii CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

STUDIEORDN ING for. Historie. Filosofi & Videnskabstedii CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET STUDIEORDN ING for Historie og Filosofi & skabstedii -A CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Filosofi & Videnskabsteori

Filosofi & Videnskabsteori STUDIEORDNING for Filosofi & skabsteori og Kommunikation CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING for. Engelsk. Filosofi & Videnskabste CAN D.MAG. ROSKILDE U[. TET

STUDIEORDNING for. Engelsk. Filosofi & Videnskabste CAN D.MAG. ROSKILDE U[. TET STUDIEORDNING for Engelsk og Filosofi & skabste CAN D.MAG. ROSKILDE U[. TET Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

STUDIEORDNING for. Fysik og. Filosofi & Videnskabsteori. CAfD.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

STUDIEORDNING for. Fysik og. Filosofi & Videnskabsteori. CAfD.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET STUDIEORDNING for Fysik og Filosofi & skabsteori CAfD.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier Studieordning for kandidatuddannelsen cand.soc i Globale Studier Roskilde Universitet 1. september 2015 Med ændringer af 1. september 2016 Side 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDNING for Internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab

STUDIEORDNING for Internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab STUDIEORDNING for Internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab CAND.SOC. SEPTEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

basiskursus 7: Samfundsvidenskabelig videnskabsteori Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Tilmelding Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/studieordningerknyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

STUDIFORDNING for. Arbejdslivsstudier. Psykologi CAN D.SOC. ROS KlI -.IVERSITET

STUDIFORDNING for. Arbejdslivsstudier. Psykologi CAN D.SOC. ROS KlI -.IVERSITET STUDIFORDNING for Arbejdslivsstudier og Psykologi CAN D.SOC. r ROS KlI -.IVERSITET t Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Filosofi, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015_2

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Filosofi, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015_2 Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Filosofi, 2013-ordningen Justeret 2014 og 2015_2 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Fagmodul i Dansk. Formål

Fagmodul i Dansk. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Dansk Fagmodul i Dansk DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. sep. 2013 2012-908 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den

Læs mere

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Pædagogik & UddannelsessTudier

Pædagogik & UddannelsessTudier STUDIEORDN ING for Arbefdslivsstudier og Pædagogik & UddannelsessTudier 4 CAN D.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor-

Læs mere

STUDIEORDN ING for. Socidividenskab. Arbejdslivsstudier ).SOC. ROSKILDE UNIVERSITET

STUDIEORDN ING for. Socidividenskab. Arbejdslivsstudier ).SOC. ROSKILDE UNIVERSITET ).SOC. ROSKILDE UNIVERSITET og Socidividenskab Arbejdslivsstudier STUDIEORDN ING for Denne studieordning udstedes i henhotd ti bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachetor- og kandidatuddannetser

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik 1. Formål På civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik specialiserer man sig inden for fagområdet optik og elektronik gennem

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere