Filosofi & Videnskabsteori

Transkript

1 STUDIEORDNING for Filosofi & skabsteori og Psykologi CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (UddanneLsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formàl 1.2 Kompetenceprofit 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhändsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelsesknitenier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregter 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddanne[ser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. i Filosofi Et skabsteori og Psykologi er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Filosofi Et skabsteori udgør fag i og Psykologi udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Filosofi Et skabsteori og Psykologi er at videreudvikte den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for filosofien, videnskabsteorien og hverdagslivets socialpsykologi, med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for formidling, konsulentvirksomhed, herunder feks. udviklings-, planlægnings- og evalueringsopgaver i offentlige og private virksomheder, voksenundervisning, gymnasial undervisning, og forskningsopgaver i offentlige og private forskningsinstitutioner, især i sammenhænge som kræver socialpsykologiske kompetencer. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke rud dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofi Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i kompetencer: Filosofi Et skabsteori og Psykologi giver den studerende følgende : om fagterminologi, teorier, diskussioner og problemstillinger indenfor filosofisk og videnskabsteoretisk forskning. Indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor filosofi og videnskabsteori. Identificere og reflektere over filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige discipliner Teoretisk forståelse baseret på den fremmeste internationale forskning om socialpsykologiske begreber, teorier og metoder relateret til uddannelsens historiske og aktuelle problemstillinger og praksisformer. Kendskab til centrale socialpsykologiske videnskabsteoretiske diskussioner samt deres metodotogiske implikationer. Forskningsbaseret viden om aktuelle problemstillinger, dilemmaer og tendenser af socialpsykologisk karakter i samfundet og i relation til menneskers arbejds- og hverdagsliv : Analysere, fortolke og kritisk diskutere argumenter i filosofiske såvel som andre argumenterende tekster. Diskutere filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige discipliner. Anvende filosofiske teorier og metoder under arbejdet med afgrænsede problemstillinger inden for det filosofiske og videnskabsteoretiske område. Foretage mundtlig og skriftlig formidling af filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og problemstillinger på et højt fagligt niveau. Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder til analyse af problemstillinger af socialpsykologisk karakter i menneskers arbejds- og hverdagsliv. Undersøgelse og analyse af problemstillinger af socialpsykologisk karakter i menneskers arbejds- og hverdagsliv i en samfundsmæssig kontekst Identificering og håndtering af etiske problemstitlinger knyttet til videnskabeligt og professionelt arbejde indenfor uddannelsens område. Kritisk analyse, diskussion og vurdering af praktiske og teoretiske problemstillinger i et socialpsykologisk perspektiv 3

4 : Selvstændigt at anvende filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og begreber i forbindelse med filosofifagligt såvel som tværvidenskabeligt samarbejde. Selvstændigt at vurdere filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger og positioner. Tage ansvar for at tilrettelægge og styre komplekse, kreative og uforudsigelige projektforløb og arbejdsprocesser, der forudsætter nye løsningsmodeller. Selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for de filosofiske, videnskabsteoretiske og socialpsykotogiske fagområder, herunder deltagelse i forsknings- og udviklingsarbejde, f.eks. med henblik på at påbegynde en forskeruddannelse Opstilling af nye løsningsmodeller på socialpsykologiske og filosofiske problemstillinger i arbejds- og hverdagslivet på et fagligt og kritisk ref[ekteret grundlag. Selvstændig igangsættelse, tilrettelæggelse, styring og gennemførsel af indsatser i arbejds- og hverdagslivet inkluderende et filosofisk og videnskabsteoretisk perspektiv 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelsesetementerne for Psykologi hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Filosofi h skabsteori og Psykologi er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.mag. i Filosofi Et skabsteori og Psykologi Master of Arts (MA) in Philosophy and Psychotogy 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for filosofi. Uddannelseselementer for Psykologi hører under censorkorpset for psykologi. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Ka nd i d atadga ngs bekendtgørelsen. 4

5 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig tit at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannel.sens etementer 3.1 Kurser Disse studieetementer skat give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skat fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstiltinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er probtemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skat udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studietederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikfor[ob En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendetse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesfortob, Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skat den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5

6 studier undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 30 ECTS FAG I I FAG I FAG 2 5ECTS IOECTS I I5ECTS i FAG 2 30 ECTS FAGI 30 ECTS i 4.2 AnbefaLet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester (Filosofi & skabsteori): Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester. Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester. Et projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) 2. semester (Psykologi): Kursus: Pædagogisk psykologi (5 ECTS) Kursus: Arbejds- og organisationspsykologi (5 ECTS) Kursus: Teknologi-psykologi - i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS) Projekt: Psykologien i relation til arbejde, læring og institutioner (15 ECTS) 3. semester (Filosofi Et skabsteori og Psykologi): Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester på Filosofi. Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester på Filosofi Projekt på Psykologi: Udvikling at teori og praksis i relation til menneskers samfundsmæssige liv (15 ECTS) Alternativt kan studerende søge studienævnet om at tage et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) på 3. semester, enten på Filosofi (i stedet for breddekursus og dybdekursus) eller på Psykologi (i stedet for et projekt på Psykologi). 4. semester (Filosofi Et skabsteori): Speciale i filosofi og videnskabsteori (30 ECTS). 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i filosofi og videnskabsteori på bachelorniveau, samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst. 6

7 Uddanne[seselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Breddekurser (10 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk ti losofi* Dybdekurser (5 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi* Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) * Kandidatstuderende, med en bachelorgrad med Filosofi (studleordning af 31. august 2006) fra Roskilde Universitet, der ikke har gennemført kurserne Etik og Politisk Filosofi og Metafysik og Erkeridelsesteori, skal i stedet tage kurset Teoretisk filosofi: Metafysik og erkendelsesteorie under breddekurser og kurset Praktisk filosofi: Etik og politisk filosofi under dobdekurserne. Titel Breddekursus i filosofihistorie (Filosofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Dansk eller Engelsk Va[gkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter. inden for et filosofihistorisk forskningsfett.. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et filosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et filosofihistorisk forskningsfelt. Kurset skal give en oversigt over et filosofihistorisk forskningsfelt, eksempelvis en filosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstil.linger indenfor dette. FiLosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling at filosofien på tværs at opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på tilosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie at en filosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers, udviklingen af en 7

8 bestemt type filosofisk tænkning over tid eller undersøgelser af, hvordan forskellige filosofiske strømninger, argumenter og begreber opstår historisk. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroptæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvartige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skat være på 1-2 normatsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform. emne aftalt med den kursusansvartige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern Titel Breddekursus i praktisk filosofi (Filosofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold, Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter.. inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt... Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et praktisk filosofisk forskningsfett. Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kurset skal give en oversigt over et forskningsfelt inden for praktisk filosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger.. om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og darligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik). 8

9 Et breddekursus i praktisk filosofi kan således omhandle overordnede teorier om retfærdighed eller normativ etik, fx tiberatisme eller konsekventialisme, eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet eller multikulturalisme. I forhold til sådanne problemstillinger vil breddekurset give en oversigt over problemstitlingerne på det givne problemfelt, de filosofiske positioner i forhold til feltet, samt de centrale begreber og argumenter. Fokus vil være på at afklare, hvori de filosofiske problemstillinger består, samt i at analysere begreber og argumenter, med henblik på kritisk diskussion at disse ud fra filosofiske metoder (fx reftekteret ligevægt). Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt. tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skat dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skat være på 1-2 normalsider at 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvartige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Breddekursus i teoretisk filosofi (Filosofi & skabsteori) Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter.. indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt.. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et teoretisk fitosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstitlinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et teoretisk fitosofisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfelt Overordnet indhold. Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv.... Saledes forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forsta, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med 9

10 . spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sp rogfilosofi og bevidsthedsfilosofi. Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion til væsentlige og centrale problemstillinger inden for den teoretiske filosofi. Et breddekursus kan omhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennes forankring i både de erkendelsesteoretiske og de metafysiske discipliner. Centrale spørgsmål kan så fx angå sprogets forhold til virkeligheden. Et breddekursus kan også beskæftige sig med et generelt problemfelt, fx den metafysiske diskussion om, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed. Centrale spørgsmål kan så fx angå vores forståelse af bevidstheden som subjektiv og hvilken plads i verden, det subjektive har. Sådanne og andre teoretiske begreber og problemstillinger kan på en bred måde blive behandlet på kurset gennem forskellige tekster og metodiske tilgange til sådanne grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken, erkendelsesteorien, sprogfilosofien og bevidsthedsfilosofien. * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Metafysik og Erkendetsesteori, skal tage Breddekurset i teoretisk filosofi med Metafysik og Erkendelsesteori. Kurset introducerer grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for den teoretiske filosofis discipliner metafysik og erkendelsesteori. Centralt står fundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samt spørgsmål omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår og begrundes. Disse spørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, og teksternes forskellige standpunkter vil blive sammenlignet. På denne led diskuteres også forskellige metodiske tilgange tit de grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvaruge underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler Intern 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Tite[ Breddekursus i videnskabshistorie (Fi Losof i & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk VaLgkursus 10 ECTS Læringsudbytte/..... Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et bedømmelseskriterier.. videnskabshistorisk forskningsfelt 10

11 Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabshistorisk forskningsfe[t til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kom petencer Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabshistorisk forskningsfelt Kurset skal give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfelt, eksempelvis en videnskabshistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overblik over den nyere videnskabshistoriske forskning, en længere periode i videnskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderens videnskab eller moderne videnskab, eller et væsentligt og centralt tema går igennem hele eller store dele af videnskabshistorien, eksempelvis forholdet i mellem i religion og videnskab eller betydningen at eksperimenter for videnskaben. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider at 2400 enheder udarbejdet om. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Tite[ Breddekursus i videnskabsteori (FiI.osofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS 11

12 Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Læringsudbytte/ Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter bedømmetseskriterier indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabsteoretisk forskningsfelt Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfelt, eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider at 2400 enheder udarbejdet om. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel Dybdekursus i fi[osofihistorie (Filosofi & skabsteori) Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Valgkursus 5 ECTS omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt filosofihistorisk problemstilling analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter... indenfor et konkret filosofihistorisk emneomrade.... forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater indenfor et bestemt filosofihistorisk emneområde selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for filosofihistorie i relation til konkrete problemstillinger Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt filosofihistorisk emne, eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling at filosofien på tværs at 12

13 Undervisnings- og arbejdsform. opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan fitosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et dybdekursus i filosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning af filosofiske hovedværker af filosofihistoriens store skikkelser. I et dybdekursus kan man også studere en særlig filosofisk strømnings historiske udvikling eller receptionen at en bestemt tænker. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle Ingen Titel Dybdekursus i praktisk filosofi (Filosofi & skabsteori) Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Vatgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter.. indenfor et konkret praktisk filosofisk emneomrade..... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk filosofi i relation tit konkrete problemstillinger. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt emne inden for praktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til Overordnet indhold hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik). Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandle bestemte problemstillinger inden for fx anvendt etik (fx brug at nye teknologier) eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker at en given etisk teori). Dybdekurset giver en grundig diskussion at sådanne afgrænsede problemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion af de 13

14 centrale begreber og argumenter, evt, med henblik på argumenter for, hvordan man på den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling. * Studerende med en bachetorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Etik og Politisk Filosofi, skal tage Dybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi. Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for etik og politisk filosofi. Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om, hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik), hvordan samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet bør indrettes (retsfilosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker og samfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskutere denne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik) Undervisnings- og arbejdsform. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. Prøveform Gruppeprove eller individuel prøve Individuel prøve. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse. litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle. Ingen Titel Dybdekursus i teoretisk filosofi (Filosofi & skabsteori) Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretisk fitosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden. for et konkret teoretisk filosofisk emneomrade..... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk filosofi i relation til konkrete problemstitlinger. Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendetsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi. Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et mere specifikt emne inden for den teoretiske filosofi. Dette kunne eksempelvis være spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogets grundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; eller spørgsmålet om muligheden af en fri vilje og betydningen en sådan frihed eller mangel herpå for muligheden af en moral. Således kan også metaetiske 14

15 spørgsmål vedrørende moralens og viljens metafysik tages op på et dybdekursus. Et dybdekursus i teoretisk filosofi kunne også tage nyere tendenser inden for fænomenlogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op. Dybdekurset omhandler således bestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi og giver derved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstiltinger og de debatter, der føres herindenfor. Undervisnings- og arbejdsform. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler tit eksamen 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resu mé/a bstract, samt evt. bi tag). Alle. Ingen Titel Dybdekursus i videnskabshistorie (Filosofi & skabsteori) Vatgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabshistorisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden Læringsudbytte/. for et konkret videnskabshistorisk emneomrade. bedømmelseskriterier.... Forholde sig kritisk og selvstændigt tit fly viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabshistorie i relation tit konkrete problemstillinger. Kurset skat give et indgående kendskab til et bestemt videnskabshistorisk emne, eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærlæsning at enkelte værker, eksempelvis væsentlige bidrag til forskningen eller væsentlige historiske kilder, eller et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempelvis konflikten imellem religion og videnskab i 1800-tallet eller betydningen af eksperimenter for 1600-tallets naturvidenskab. Undervisnings- og arbejdsform. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt. tilknyttede øvelser Laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 15

16 Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle. Ingen Titel Dybdekursus i videnskabsteori (Filosofi Et skabsteori) Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabsteoretisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret videnskabsteoretisk emneomrade.... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger. skabsteori omhandler systematiske undersøgelser af grundlæggende forhold vedrørende videnskaben. Det drejer sig eksempelvis om videnskabelig argumentation og begrundelse; om den Logiske struktur af teorier og generelt om den videnskabelige erkendelses udvikling. Forholdet imellem videnskab og teknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesom spørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige. Endelig er det også et væsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoder og spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til at give den videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have. Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab til et mere specifikt emne eller problem inden for videnskabsteorien. Dette kan Overordnet indhold eksempelvis bestå i at afdække centrale elementer i en bestemt videnskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde. Men det kan også være et specialiseret studie af grundlagsproblemer inden for særlige videnskaber, såsom eksempelvis fysik, matematik eller psykologi. Et dybdekursus kan også se på forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søger at løse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, de udvikles indenfor. Sådanne måder at spørge mere grundlæggende til videnskabens og teknologiens betydning for det moderne samfund hører til den del af videnskabsteorien, som kaldes science and technology studies. Et dybdekursus søger således at give en fokuseret introduktion til et mere specifikt emne eller en mere specifik problemstilling inden for videnskabsteorien, således at den studerende erhverver sig et dybt kendskab til et mere specialiseret område. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.... normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/a bstract, samt evt, bilag). 16

17 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Alle. Ingen TiteL Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Projekt (FiLosofi Et skabsteori) Dansk Projekt. 15 ECTS Detaljeret indsigt i filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstitlinger, teorier, begreber og argumenter i forhold til et udvalgt filosofisk eller videnskabsteoretisk emne. Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, teorier, begreber og argumenter. Analysere og reflektere over filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, begreber og argumenter. Anvende filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og begreber på konkrete problemstitlinger.... Kritisk diskutere filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og. argumenter i lyset af relevante filosofiske eller videnskabsteoretiske metoder. Selvstændigt formulere en kvalificeret problemformulering i forhold til et afgrænset filosof isk eller videnskabsteoretisk emne samt planlægge og gennemføre en fagligt funderet diskussion heraf. Indgå konstruktivt i fagligt samarbejde gennem opstilling og overholdelse af deadlines, levering og modtagelse af feedback på fagfællers og egne faglige præstationer, projektstyre og tilrettelægge længerevarende arbejdsforløb, herunder fordele roller og arbejdsopgaver. Projektarbejdet behandler problemstillinger inden for filosofi eller Overordnet indhold videnskabsteori. Projektopgaven udarbejdes i grupper under vejledning. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende. Emnet skal godkendes af studielederen. Undervisnings- og arbejdsform Projekter skrives i grupper under vejledning af en tildelt vejleder. Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektrapport. Prøven er en gruppeprove for deltagerne i projektarbejdet. Eksamen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og censor(erne). De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stilles Prøveform,... spørgsmal ikke bare til hele projektrapporten, men ogsa herudover inden for projektets faglige emneområde. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den mundtlige præstation. Omfanget af projektet må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, 17

18 - Arbejds- - Pædagogisk - Teknologi-psykologi - Arbejdslivets - Hverdags[ivets - Teknologi, studier Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. litteraturliste, resumé/abstract, samt evt. bilag). Overskrides det maksimale sidetal. afvises projektet. Prøvens længde inkl votering fastsættes således: Ved 2 eksaminander 60 minutter Ved 3 eksaminander 75 minutter Ved 4 eksaminander 90 minutter Ved 5 eksaminander 105 minutter Ved 6 eksaminander 120 minutter Hjælpemidler tit eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler. Ekstern semester Formål 2. semester har til formål at give den studerende kendskab til og indsigt i psykologiske problemstiltinger i relation tit arbejde, tæring, institutioner og øvrige fæltesskabsformer, samt at give den studerende erfaring i at arbejde med egen eller andres empiri. Uddannetseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: 2. semester Psykologi: Psykologien i relation tit arbejde, tæring og institutioner Projekt: Psykotogien i relation til arbejde, tæring og institutioner (15 ECTS) 15ECTS Kurser o Der skal vælges 2 af følgende 3 kurser eller alle 3 kurser: og organisationspsykologi (5 ECTS) psykologi (5 ECTS) - i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS) o Såfremt der vælges 2 kurser skal der efterfølgende vælges 1 af følgende 3 kurser psykologiske dimensioner (5 ECTS) psykologiske dimensioner familieliv, køn og skole (5 ECTS) Subjektivitet og hverdagstiv (5 ECTS) Titel Psyko[ogien i relation til arbejde, tæring og institutioner (Psykologi) Projekt 15 ECTS Kendskab til sammenhænge mellem de anvendte arbejds- og organisationspsykologiske og/eller pædagogisk-psykologiske teorier og metoder, samt til muligheder og begrænsninger ved disse i forhold til den valgte problemstilling inden for arbejde, tæring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. Læringsudbytte/ Kendskab til videnskabsteoretiske diskussioner knyttet til den valgte bedømmetseskriterier problemstilling vedrørende arbejde, tæring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer og de valgte teoretiske tilgange. Selvstændig identificering og formulering af en problemstilling i relation tit arbejde, tæring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. Identificering, vurdering og anvendelse at relevante kilder og litteratur til behandling af en problemstilling vedrørende arbejde, tæring, 18

19 institutioner euer øvrige fællesskabsformer og argumentation for valg at den anvendte litteratur. Belysning af en problemstilling ved hjælp at indhentet empiri eller gennem brug at andres empiri. Analyse og behandling at en arbejds- og organisationspsykologisk og! eller pædagogisk-psykologisk problemstilling, herunder valg mellem forskellige teoretiske forståelsesrammer og analysetilgange. Gennemførsel af en selvstændig og kritisk diskussion at de anvendte teoretiske tilgange til arbejde, tæring, institutioner eller øvrige fællesska bstormer. Formidling at viden og indsigt i relation til arbejde, tæring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer skriftligt, i en videnskabeligt struktureret rapport, og mundtligt. Dragning af sammenhængende konklusion(er) på baggrund af den gennemførte analyse af den vatgte probtemstitling. Perspektivering at konklusionen i forhold til dens psykotogiske og!elter samfundsmæssige implikationer. Håndtering af udviklingen at et selvstændigt projekt inden for arbejds og organisationspsykologi og!eller pædagogisk psykologi. Styring at et projektforløb inden for arbejds- og organisationspsykologi og!eller pædagogisk psykologi i samarbejde med andre. Tilrettelæggelse og gennemtørsel at et komplekst projektforløb inden for arbejds- og organisationspsykologi og!etter pædagogisk psykologi. I projektarbejdet skat den studerende arbejde ud fra en selvvalgt problemstilling, der forholder sig til udvikling at teori og praksis i relation til menneskers samfundsmæssige tiv i hverdags- og/eller arbejdstivet. Den studerende skat reftektere probtemstittingen ud fra hverdags- og/eller arbejdslivsretaterede psykotogiske teorier og metoder. Den studerende skat titegne sig et indgående Overordnet indhotd. kendskab til de psykotogiske teorier og metoder, der er relevante for den setvvalgte problemstilting. I projektet kan inddrages andre videnskabelige områder, der kan perspektivere den vatgte problemstilling. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse at en skriftlig projektopgave. Vejledning i grupper etler klyngeform. Undervisnings- og arbejdsform. Refteksion og konstruktiv kritisk diskussion i og mellem grupper. Som forudsætning for at deltage i prøven skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig konstruktiv og kritisk diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemformulering og besvarelse at denne. Tit den interne evatuering fremsendes en projektbeskrivelse på min. 3 og maks. 5 sider, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppen. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den studerende skat udarbejde en studieforløbsbeskrivelse på min. 2 normatsider, som skal vedlægges projektopgaven ved aflevering. Studerende, der ikke deltager i den interne evaluering, skal i stedet aflevere en skriftlig feedback at opponentgruppens projektbeskrivetse til opponentgruppen og egen vejleder. Den skriftlige feedback skal være på min. i og maks. 2 normatsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, ind holdsfortegnelse, titteraturliste og eventuelle bilag. Prøveform Mundtlig prøve på grundlag at en projektrapport. 19