Biologiske vejkort. Vejdirektoratet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biologiske vejkort. Vejdirektoratet"

Transkript

1 @0Y? Vejdirektoratet Biologiske @0Y? Rapport nr

2 Titel: Biologiske vejkort Rapport nr. 176 Foto: Bjarne Moeslund Redaktion: Jette Jaquet Vejdirektoratet Tekst: Bjarne Moeslund og Reno Lindberg Bio/consult as Lay-out: Lærke Ribergaard Oplag: 1000 Tryk: A-Print 1999 Udgiver: Vejdirektoratet ISBN: ISSN: Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse Foto på forsiden: Forsommerflor af tjære-nellike på sandet, næringsfattig vejskråning.

3 Rapport nr. 176 En model for udarbejdelse af biologiske @0Y? Vejdirektoratet Biologiske @0Y?

4 Indholdsfortegnelse Vejene og naturen 5 Biologiske vejkort et nyt begreb i moderne vejvedligeholdelse 7 Biologiske vejkort omfang, metoder og anvendelse 9 Slåningspraksis 14 Biologiske vejkort for statsvejene Erfaringer og anbefalinger 17 Biologiske vejkort registreringsskema og vejledninger 19

5 Vejene og naturen Vejenes grønne dimension Vejene er med en samlet længde på ca km et meget markant element i det danske landskab. Befolkningen er spredt ud over stort set hele landet, og derfor er vejene en nødvendig del af det moderne samfunds infrastruktur. Selvom vejene er nødvendige, er de også til stadighed genstand for debat. En del af debatten går på vejenes belastning af miljøet, både direkte i forbindelse med arealkrav og ændringer af landskabet, og indirekte i forbindelse med køretøjernes udsendelse af forurenende stoffer. Det er et faktum, at vejene optager store arealer og ofte kommer i kontakt med eller i direkte konflikt med naturområder. I de senere årtier er vejene ganske vist blevet anlagt under stadig større hensyntagen til landskab og natur, men konflikterne eksisterer og kan ikke undgås, særlig ikke med den stigende trafik, der kræver stadig flere veje. Selvom vejene på mange måder befinder sig i et modsætningsforhold til landskab og natur, så har vejene imidlertid også en grøn dimension. Vejene er nemlig over alt i landet omgivet af grønne arealer så som rabatter, grøfter og skråninger. Vilde planter og dyr langs vejene Selvom vejene er anlagt og vedligeholdt uden særlig hensyntagen til vilde planter og dyr, er de færdselsfrie arealer på mange måder blevet en del af landskabets natur. De færdselsfrie arealer er nemlig, trods tilsåning med kulturgræsser og tilplantning med buske og træer, levesteder for mange vilde planter og dyr. I takt med at landskabet er blevet stadig mere intensivt udnyttet af landbruget, er der tilmed sket det, at nogle arter på vejenes grønne arealer finder fristeder, som er vigtige for arternes overlevelse i landskabet. De grønne arealer langs vejene har ydermere en vigtig funktion som spredningsveje for vilde planter og dyr. Veje passerer ofte tæt forbi landskabets naturområder eller står i forbindelse med andre af landskabets linieformede biotoper så som vandløb, markskel og levende hegn. Det gør vejene til en del af de biologiske veje, som mange arter af planter og dyr kan spredes langs eller bruge ved vandringen mellem landskabets mange områder med natur og halvnatur. Der gøres i disse år meget for at værne om de vilde planter og dyr på de menneskeskabte grønne arealer og nu er turen også kommet til vejene. Dette notat indeholder en beskrivelse af, hvordan dette arbejde kan gøres langs vejene. På den måde vil vejene med tiden blive bedre levesteder for mange planter og dyr. De erfaringer, der bliver høstet gennem dette arbejde, vil utvivlsomt kunne udnyttes til at give kommende veje en mere grøn profil og til at kompensere for nogle af vejenes påvirkninger af landskab og natur. 5

6 Typisk dansk vejkant med dominans af hvid kørvel Højsommerflor af blåmunke på sandet, næringsfattig skråning. 6

7 Biologiske vejkort et nyt begreb i moderne vejvedligeholdelse De færdselsfrie arealer De færdselsfrie arealer langs vore veje er som allerede nævnt, rabatter, grøfter og skråninger mv., der er anlagt og udformet som en del af vejanlæggene. Som led i anlæggelsen af vejene er de færdselsfrie arealer i mange tilfælde blevet sået til med græsser, og de større skråninger er ofte blevet plantet til med buske og træer. Som på andre arealer med udsåede græsser og plantede buske og træer, er også vegetationen på de færdselsfrie arealer genstand for en regelmæssig vedligeholdelse. Denne vedligeholdelse skal primært sikre, at trafiksikkerheden er i orden, men derudover kan vedligeholdelsen have til formål at sikre andre vejtekniske interesser samt at pleje buske og træer. Planterne og dyrene på de færdselsfrie arealer I de senere år er der kommet stadig mere fokus på det vilde plante- og dyreliv langs vore veje. Det har nemlig vist sig, at der forekommer mange af de arter, som ellers er knyttet til bestemte naturtyper i det omgivende landskab. Og en del arter har tilmed fundet fristeder langs vejene, i takt med at landskabet er blevet stadig mere intensivt udnyttet til bl.a. landbrugsmæssige formål. Anlæggelse af veje er derfor ikke blot ensbetydende med tab af levesteder for planter og dyr. Græsslåningens indflydelse på planterne I slutningen af 1980-erne gennemførte Fyns Amt den første og hidtil eneste større undersøgelse af effekterne af græsslåningen på de vilde planters forekomst og blomstring. Undersøgelsen viste, i nogen grad overraskende, at græsslåning ikke ubetinget er til skade for de vilde planter, og i mange tilfælde er slåningen til gavn for planterne, og dermed også for de dyr, som lever af, på eller blandt planterne. I forlængelse af Fyns Amts arbejde er de færdselsfrie arealers betydning for vilde planter og dyr blevet stadig bedre belyst, og der hersker i dag ingen tvivl om, at de færdselsfrie arealer har et stort potentiale som levesteder, refugier og spredningsveje for vilde planter og dyr. Vejregelforberedende rapport Vejregler for vedligeholdelse af vejenes færdselsfrie arealer er under udarbejdelse i disse år. Som led i dette arbejde sker der også en revision af vejreglerne for græsslåning. Vejdirektoratet udsendte i 1998 Vejregelforberedende rapport nr. 2: Vedligehold af vejens færdselsfrie areal - Græsslåningspraksis til samtlige danske vejmyndigheder. Sammen med rapporten har vejmyndighederne modtaget en opfordring til at afprøve anvisningerne til en ændret græsslåningspraksis. Rapporten indeholder anvisninger på, hvordan græsslåning på de færdselsfrie arealer kan foregå under hensyntagen til de biologiske interesser. En af de meget væsentlige begrundelser for at ændre græsslåningspraksis er, at vegetationen på de fleste færdselsfrie arealer vil have gavn af regelmæssig slåning, forudsat at det sker på en hensigtsmæssig måde. Den anbefalede standardpraksis er slåning hvert efterår. Nytteværdien af regelmæssig slåning er 7

8 ukendt for mange. De færdselsfrie arealer har imidlertid stor lighed med mange af landskabets menneskeskabte naturtyper så som våde enge og overdrev, der kræver regelmæssig slåning eller kreaturgræsning for at opretholde stor artsrigdom. Ligesom naturarealerne er de færdselsfrie arealer ikke ens, og det er der taget højde for i den vejregelforberedende rapport. Den beskriver, hvorledes græsslåning kan foretages på arealer, der afviger fra den almindelige danske vejkant. På nogle arealer kan slåning helt undlades, men det er mere almindeligt, at tidspunktet for og hyppigheden af slåningen modificeres i forhold til standardpraksis. I 1998 tog Vejdirektoratet skridt til en omlægning af slåningspraksis for statsvejene, se figur 1. Det skete dels for at gå foran med afprøvning af anvisningerne i den vejregelforberedende rapport og dels for at få lavet en model for, hvordan arbejdet med udpegning af de særlig interessante og bevaringsværdige arealer kan foregå. Biologiske vejkort for statsvejene I Vejdirektoratets arbejde med omlægning af slåningspraksis for statsvejene indgår biologiske vejkort som et vigtigt redskab. De biologiske vejkort viser, hvor lokaliteter med et særligt naturmæssigt indhold findes, samt hvordan disse lokaliteter skal slås for at optimere forholdene for planter og dyr. Med de biologiske vejkort har vejvedligeholdelsen fået indbygget en tidssvarende hensyntagen til vejarealernes naturindhold. Det bringer vejvedligeholdelsen på linie med den moderne vedligeholdelse af mange andre grønne områder. 8

9 Biologiske vejkort omfang, metoder og anvendelse For at kunne foretage en velbegrundet omlægning af slåningspraksis, blev det besluttet, at der skulle foretages udpegning af arealer med forekomst af særlige naturmæssige interesser og værdier. Resultaterne af udpegningerne skulle efterfølgende munde ud i udarbejdelse af biologiske vejkort, der indgår i grundlaget for den fremtidige slåning. Udpegningskriterier De færdselsfrie arealer er som nævnt tidligere levesteder for et bredt spektrum af planter og dyr. Det betyder, at de biologiske vejkort for at give det bedst mulige handlegrundlag, bør udarbejdes på grundlag af et detaljeret kendskab til både planter og dyr. I praksis er det imidlertid ikke muligt at basere udpegningen af de biologisk værdifulde lokaliteter på samtlige organismegrupper, idet det er meget tidkrævende og forudsætter kostbar medvirken af mange specialister. Kriterierne for udpegning af særlig interessante og værdifulde lokaliteter blev indsnævret til primært at være floraen og områder med en særlig eller en specielt artsrig flora og sekundært andre organismegrupper. Boks 1 indeholder definitionen på de kriterier, der er opstillet for udpegningen af de særlig interessante og værdifulde lokaliteter. Det betød, at det dels ville være muligt at skaffe den nødvendige faglige ekspertise i form af botanikere, og dels at det ville være muligt at gennemføre udpegningen i løbet af højsommerperioden, da de fleste af planterne når deres maksimale udvikling. Udpegningstidspunkt Registreringsarbejdet blev gennemført i løbet af juli måned Det skema, der er anvendt ved registreringsarbejdet er sammen med vejledninger i brug af skemaet vist bagest i dette notat. Vurdering af slåningspraksis I forbindelse med udpegningen af lokaliteter med et særligt biologisk indhold har en del af opgaven været at vurdere, hvilken slåningspraksis, der vil være mest hensigtsmæssig i henseende til bevaring og fremme af det særlige biologiske indhold. De slåningstyper, der har kunnet peges på, er beskrevet i boks 2. Det er i hovedtræk de samme typer slåning, som er indeholdt i den vejregelforberedende rapport. Bearbejdning af registreringsskemaer Efter afslutningen af registreringsarbejdet er de udfyldte skemaer blevet kontrolleret og bearbejdet, og de vigtigste oplysninger er blevet indlæst i regneark, se figur 2. Regnearksfilerne er efterfølgende blevet importeret i GIS-programmet MapInfo, hvor data har dannet grundlag for de biologiske vejkort. Kortgrundlaget med oplysninger om veje, kilometrering osv. er digitale vejkort fra VIS (Vejsektorens InformationsSystem). Der er udarbejdet 2 sæt biologiske vejkort, ét der viser lokaliteternes biologiske indhold ( Lokalitet ) og ét, der viser den anbefalede slåningspraksis ( Slåningspraksis ), se figur 3. Foruden de nævnte to sæt kort er der udarbejdet et sæt kort, der viser, hvordan 9

10 slåningen skulle gennemføres i efteråret De biologiske vejkort udgør på den måde det materiale, ved hjælp af hvilket vejmyndighederne kan danne sig et indtryk af, hvor og hvordan særlig slåning skal gennemføres. I praksis er det dog tabellerne, der er det vigtigste arbejdsgrundlag, idet de indeholder de detaljerede oplysninger om lokaliteternes udstrækning og den foreskrevne slåning. Figur 1. Oversigt over statsvejene i Danmark

11 Boks 1. Anvendte kriterier ved udpegning af lokaliteter langs statsvejene i På baggrund af hensynet til såvel den faglige som den økonomiske dimension i projektet, er det valgt at anvende floraen som den primære indikator ved udpegningen af lokaliteter, og kravene til registratorerne har derfor været, at de skulle være habile botanikere. Derudover har der været mulighed for, men ikke krav om at anvende andre organismer, eksempelvis sommerfugle, som indikator. De fire anvendte kriterier for udpegning af lokaliteter er vist nedenstående. 1 Særlig flora = forekomst af arter, som i Atlas Flora Danica-projektets taxonliste 1 (artsliste) er klassificeret som A-arter (sjældne, fredede og/eller rødlistede 2 arter) eller B-arter (sjældne arter, som lokalt kan være almindelige) 2 Artsrig flora = forekomst af en vegetation, som udmærker sig ved stor artsrigdom. Der er ikke opstillet en definition af begrebet artsrig flora, idet vurderingen overlades til registrator 3 Særlig naturtype = lokaliteter med kalkbund og lokaliteter med hedevegetation, først og fremmest hedelyng. Andre særlige naturtyper kan komme på tale 4 Andet = andre naturmæssige værdier, eksempelvis forekomst af en særlig blomsterrig vegetation af betydning for insekter eller forekomst af sjældne insekter mv. 1) Atlas Flora Danica-projektets taxonliste er en samlet liste over alle de i Danmark forekommende arter mv. af karplanter. Listens arter er opdelt i en række kategorier, hvor A- og B-arterne er de mest sjældne, og derfor også de mest interessante og bevaringsværdige. 2) Rødlistede arter er de arter, der på grund af en status som akut truet, sårbar eller sjælden mv. er medtaget i listen (rødlisten) over landets særlig hensynskrævende arter. Boks 2. Oversigt over anbefalede slåningstyper for statsvejene Slåning hvert efterår er den type slåning, der i den den vejregelforberedende rapport anbefales som standardtypen. De 5 nedennævnte typer er naturbestemte modifikationer af standardtypen. Type A (slåning hvert efterår + sommerslåning hvert 5. år) er den slåning, der anbefales for næringsrige arealer, hvor vegetationen er tilbøjelig til at udvikle sig med begrænset artsrigdom og dominans af nogle få, højtvoksende arter Type B (slåning hvert x. efterår) er den slåning, der anbefales for mindre næringsrige arealer, hvor vegetationen er lavtvoksende med karakter af overdrevsvegetation. Hvis der anbefales slåning hvert efterår, er der tale om standardslåning i henhold til den vejregelforberedende rapport Type C (sommerslåning primo juli) er den slåning, der anbefales for fugtige arealer, hvor vegetationen er veludviklet og højtvoksende med karakter af engvegetation (græs- og urtevegetation) Type D (sommerslåning ultimo juli) er den slåning, der anbefales for arealer, hvor der er forekomst af insekter, som på grund af deres livscyklus ikke tåler en for tidlig sommerslåning, og hvor sommerslåning derfor først må foretages i slutningen af juli Type E (ingen slåning) er gældende for lokaliteter, der ikke har behov for slåning, idet tilgroning eller dominans af nogle få arter ikke finder sted, og hvor det særlige naturmæssige indhold ikke er betinget af (regelmæssig) slåning Hvis ingen af de 5 anførte muligheder skønnes egnet, kan en anden type (F) anføres med begrundelse. Uanset slåningstype gælder det, at ca. 20% af lokaliteten eller strækningen skal efterlades uslået hvert år og at det ikke må være den samme del, der efterlades uslået hvert år. En anden væsentlig grundregel er, at der ikke må slås nærmere end 10 cm over jordoverfladen. 11

12 12 Figur 2. Samleskemaer der viser baggrundsmaterialet for de biologiske vejkort.

13 Figur 3. Biologiske vejkort, der viser lokaliteter+naturmæssigt indhold (øverst) og lokaliteter+slåningspraksis (nederst). 13

14 Slåningspraksis Biologiske vejkort og omlægning af slåningspraksis De biologiske kort, der viser beliggenheden af lokaliteterne og deres særlige naturmæssige indhold, er en væsentlig del af dokumentationen for omlægningen af slåningspraksis. Men for vejmyndighederne er det kortene, der viser hvor og hvordan der skal slås, der er de vigtigste. Behovet for ændring af slåningspraksis vil utvivlsomt kunne være svært at forstå for mange mennesker, idet det som nævnt tidligere er en udbredt opfattelse, at naturen er bedst tjent med så lidt slåning som muligt. Sådan forholder det sig imidlertid ikke altid, og særlig ikke når der som for vejkanternes vedkommende er tale om menneskeskabte arealer, der med tiden har opnået et sådant indhold af vilde planter og dyr, at de kan karakteriseres som en type halvnatur. De fleste vejkanter skal, for at kunne huse en varieret flora, og dermed også et varieret dyreliv, slås regelmæssigt. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle skråninger og rabatter mv. skal slås på samme måde. Ved korrekt slåning kan følsomme arter fremmes og den biologiske mangfoldighed øges. Omvendt kan en uhensigtsmæssig slåning have det modsatte resultat, nemlig forarmning af flora og fauna. Det er derfor vigtigt, at en ændring af slåningspraksis er baseret på en grundig viden om det biologiske indhold. Kun på den måde kan den fremtidige slåning gennemføres på en måde, så den bliver til størst mulig gavn for plante- og dyrelivet langs vore veje. Ikke alle problemer er løst Selvom det har været muligt at opstille forskrifter for en ændring af slåningspraksis, så er erfaringen med en ændret slåning endnu ikke særlig stor. I forbindelse med Vejdirektoratets omlægning af slåningspraksis for statsvejene er der dukket flere væsentlige problemstillinger op. Det anbefales i den vejregelforberedende rapport, at der ved slåning af en lokalitet eller strækning skal efterlades ca. 20% af arealet uslået, og at det ikke må være den samme del af lokaliteten eller strækningen, der efterlades uslået hvert år. Der er ikke i den vejregelforberedende rapport taget stilling til, hvordan denne anbefaling skal eller kan udføres i praksis. En god løsning vil ud fra et biologisk synspunkt være at undlade slåning i en eller flere baner vinkelret på vejbanen. Længden af den eller de uslåede bane(r) må afpasses efter lokalitetens eller strækningens længde og størrelse. Det skal nævnes, at andre måder at efterlade uslåede partier på kan vise sig velegnede. 14

15 Biologiske vejkort for statsvejene 1998 Statsvejene er med mange motor- og motortrafikveje de største danske veje, og som en naturlig følge heraf, er de færdselsfrie arealer langs statsvejene generelt større end de er langs hovedparten af landets øvrige veje. I dette afsnit er vist nogle af de vigtigste resultater fra Vejdirektoratets udarbejdelse af biologiske vejkort for halvdelen af statsvejene i km statsveje undersøgt i 1998 Der er i 1998 gennemført registrering af naturmæssigt interessante og værdifulde lokaliteter langs i alt 816 km statsveje, der fordeler sig næsten ligeligt på de to vejkategorier, se tabel 1. Distrikt Syd er ikke medtaget i 1998, og i Distrikt Øst er kun en del af vejene undersøgt. Det betyder, at kun ca. halvdelen af statsvejene er blevet undersøgt i De resterende veje vil blive undersøgt i Tabel 1. Længde af undersøgte vejstrækninger Distrikt Motor-/motortrafikvej (km) Hovedlandevej (km) Distrikt Nord Distrikt Øst Total lokaliteter med særlige naturmæssige interesser Langs de 816 km undersøgte veje, svarende til ca km vejkant, er der registreret i alt 335 lokaliteter med et særligt naturmæssigt indhold, jf. kriterierne for udpegning. Fordelingen af de 335 lokaliteter på de to distrikter er vist i tabel 2, der også viser den samlede længde og det samlede areal af lokaliteterne. Med hensyn til arealet bemærkes det, at det er opgjort ud fra registratorernes oplysninger om lokalitetens længde og afstand fra vejbanens kant. En vurdering af oplysningerne viser, at arealangivelserne på grund af lokaliteternes hyppige afvigelse fra rektangulær form kan være stærkt overestimeret. Tabellens værdier er derfor væsentligt større end de reelle værdier. Tabel 2. Antal lokaliteter samt længde og areal af lokaliteter i Distrikt Antal lokaliteter Km i alt Areal i alt (m 2 ) Distrikt Nord Distrikt Øst Total

16 Lokaliteternes naturindhold De i alt 335 lokaliteter er fortrinsvis udpeget på grundlag af kriteriet særlig flora, se tabel 3. Sammenholder man tabel 2 og 3, viser det sig, at udpegningen af en del lokaliteter er sket på grundlag af 2 eller flere kriterier. Således er særlig flora på nogle lokaliteter en del af særlig natur, og flere steder er der ydermere registreret eksempelvis sommerfugleinteresser under andet. Tætheden af lokaliteter er størst langs de gamle vejstrækninger. Nye vejstrækninger indeholder kun få lokaliteter med et særligt naturmæssigt indhold. Tabel 3. Oversigt over antal gange, de enkelte kriterier er anvendt. Distrikt Kriterium for udpegning Særlig flora Artsrig flora Særlig naturtype Andet Distrikt Nord Distrikt Øst Total Anbefalet slåningspraksis På baggrund af registratorernes anbefalinger er der for hver lokalitet anført forslag til en fremtidig slåningspraksis, se tabel 4. Det ses af tabellen, at ingen slåning kun er anbefalet for en lille del af lokaliteterne. For samtlige de øvrige lokaliteter er der anbefalet slåning. For ca. 50% af lokaliteterne er det anbefalet at gennemføre standardslåning (efterårsslåning hvert år) eller en modifikation heraf. Ca. 30% af lokaliteterne er blevet opfattet som næringsrige lokaliteter, for hvilke der anbefales regelmæssig efterårsslåning + sommerslåning hvert 5 år. På de resterende ca. 20% af lokaliteterne er der anbefalet en anden type slåning for at tage særlige hensyn til insekter, engvegetation osv. Tabel 4. Oversigt over antallet af lokaliteter i hver af de 6 slåningstyper. A = Efterårsslåning hvert år + slåning primo juli hvert 5. år, B = Efterårsslåning hvert x. år (overdrev o.l.), C = Sommerslåning hvert år primo juli (engvegetation), D = Sommerslåning efter 15. juli (insekter), E = Ingen slåning og F = Anden slåning. Distrikt Slåningstype A B C D E F Distrikt Nord Distrikt Øst Total

17 Erfaringer og anbefalinger Arbejdsgrundlaget foreligger Vejdirektoratet har med udarbejdelsen af biologiske vejkort for den første halvdel af statsvejene fået tilvejebragt en model for, hvordan arbejdet med registrering og den efterfølgende omsætning af resultaterne til beskrivelser af slåningspraksis kan ske. Det registreringsskema med tilhørende vejledninger, der findes bagest i dette notat, vil for mange vejmyndigheder være umiddelbart anvendeligt som arbejdsgrundlag, når lokaliteter med et særligt naturmæssigt indhold skal registreres. Alle vejmyndigheder kan deltage Arbejdet med udarbejdelse af biologiske vejkort for statsvejene har vist, at det er en forholdsvis ukompliceret proces at få registreret lokaliteter med et særligt biologisk indhold. Med valget af planterne som den primærer indikatorgruppe er det sikret, at mange mennesker vil kunne udføre registreringsarbejdet. Selvom planterne kun udgør en del af de naturmæssige interesser og værdier langs vejene, har det vist sig, at når der er grundlag for forekomst af en artsrig og veludviklet flora, så vil der også være grundlag for forekomst af en lang række dyr, eksempelvis sommerfugle. Skemaet og vejledningerne bagest i dette notat kan frit bruges af alle interesserede til at få kortlagt de naturmæssige interesser langs vejene. Ved den efterfølgende bearbejdning af resultaterne til biologiske vejkort er det en oplagt mulighed at anvende et af de mange GIS-programmer, eksempelvis MapInfo. Derved kan de biologiske vejkort opnå samme udformning som de øvrige kort, der indgår i vejmyndighedernes daglige arbejde. Biologiske vejkort til glæde for hvem? Inden for vejområdet, hvor sikring af færdselssikkerheden og vedligeholdelse af vejanlæggene er hovedopgaven, kan udarbejdelse af biologiske vejkort og omlægning af slåningspraksis måske synes at være en overflødig tillægsopgave. Det synspunkt er korrekt for så vidt angår de rent vejtekniske forhold. Men i henseende til vejenes betydning for planter og dyr er opgaven ikke overflødig. Vejenes æstetik Selvom det er af meget stor naturmæssig betydning at få gjort vejenes færdselsfrie arealer til gode levesteder og spredningsveje for planter og dyr, må det ikke glemmes, at for mange mennesker er det ikke indholdet, men udseendet, der har størst betydning. De færreste mennesker kender (alle) de arter, der forekommer langs vejene, men de fleste mennesker føler glæde ved synet af en farverig vejkant, hvad enten den opleves fra bil eller fra cykel. Den alsidige og farverige flora er imidlertid ikke en selvfølge. Mange færdselsfrie arealer er i dag præget af ensartede græsbevoksninger eller store og kraftige bevoksninger af nogle få robuste arter. Det skyldes, at næringsstoffer fra trafikken og ikke mindst fra tilstødende landbrugsarealer favoriserer nogle af de mest robuste arter, mens de mindre og mere lyskrævende arter går til. Undlader man helt at slå eller slår man på det forkerte tidspunkt eller på den for- 17

18 kerte måde, er man med til at opretholde denne form for flora langs vejene. Slår man derimod efter de retningslinier, der er skitseret i dette notat og i den vejregelforberedende rapport, vil man i løbet af nogle år kunne medvirke til at give vejkanterne et andet og mere rigt indhold af planter og dyr. Det vil være til stor gavn for det arbejde, der i øvrigt gøres for at bevare den danske natur, også på de menneskeskabte grønne arealer, og det vil utvivlsomt være til stor glæde for de mange mennesker, der dagligt eller en gang i mellem bruger de danske veje. Litteratur Bisschop-Larsen, E. M Bedre miljø og mere natur på offentlige arealer. Den Grønne Fond og Miljøstyrelsen. Dansk Botanisk Forening og Københavns Universitet. Taxonliste for Atlas Flora Danica. Grøntved Christiansen, S Orkidéer på vejkanten. URT nr. 4, 22. årgang. Side Vejdirektoratet Vejregelforberedende rapport nr. 2. Vedligehold af vejens færdselsfrie areal - Græsslåningspraksis. Winther, E. og H. Adsersen Slåning af vejkanter. Fyns Amt, Naturog Vandmiljøafdelingen. 18

19 Biologiske vejkort registreringsskema 1. Dato: 2. Reg. af: 3. Vej nr. V. H. Km fra til Afstand fra vejkant: min. max. Areal: m 2 4. Oplysninger om lokaliteten: 5. Foto: 6. Begrundelse for udpegning Særlig flora: Artsrig flora: Særlig naturtype: Andet: Arter: Naturtype: Andet: 7. Kort beskrivelse af lokalitetens naturmæssige tilstand: 8. Oplysninger om trusler mv.: 9. Forslag til fremtidig slåningspraksis: A Efterårsslåning hvert år + slåning primo juli hvert 5. år: F Anden slåningspraksis (specificeres): B Efterårsslåning hvert... år (overdrev mv.): C Sommerslåning hvert år primo juli (engvegetation): D Sommerslåning efter 15. juli (insekter): E Ingen slåning:

20 Vejledning til udfyldning af feltskema Skemaerne udfyldes med let læselig skrift! 1. Dato for registreringen anføres (DD.MM.ÅR) 2. Registrators navn anføres tydeligt (fulde navn eller entydige initialer) 3. Lokalitetens beliggenhed beskrives ved hjælp af vejens nummer (fremgår af vejmyndighedens kort), kantpælenes kilometerangivelser (km fra og km til, angives så nøjagtigt som muligt uden egentlig opmåling) samt vejside (venstre/højre i retning fra vejens 0-punkt). Desuden anføres lokalitetens omtrentlige beliggenhed (uden opmåling) i forhold til vejbanen ved angivelse af nærmeste afgrænsning (min. afstand) og fjerneste afgrænsning (max. afstand) samt det omtrentlige areal af den udpegede lokalitet. 4. Stedangivelsen suppleres med oplysninger om lokaliteten i henseende til type, beliggenheden i vejprofilet (yderrabat, grøft, skråning eller andet), jordbund, eksponering, fugtighed og andre forhold, som skønnes at være af betydning for lokalitetens naturindhold.. 5. Hvis der tages fotos, oplyses nummer (numre), så billederne kan henføres til korrekt lokalitet. Fotonumre og fotoretning kan med fordel anføres på kort, evt. med supplerende oplysninger i skema. 6. Begrundelsen for udpegning af en lokalitet anføres ved afkrydsning i ét, evt. flere af felterne særlig flora, artsrig flora, særlig naturtype eller andet. Særlig flora anvendes, hvis der på lokaliteten forekommer én eller flere arter fra artslistens kategori A eller B. Hvis udpegningen sker på grundlag af arter fra kategori A og B, er forekomst af et enkelt individ tilstrækkelig grund til udpegning. Den eller de forekommende arter fra kategori A og B anføres under punktet arter med angivelse af kategori (A eller B). Artslisten kan indeholde andre arter end A- og B-arter, men begrænses til at omfatte de vigtigste arter; komplette artslister ønskes ikke. Artsrig flora anvendes, hvis der på lokaliteten forekommer en særlig artsrig flora. Ofte vil forekomst af arter i kategori A og B være en del af en artsrig flora, men en artsrig flora kan også bestå af mere almindelig arter (kategori C og D). Der er ikke opstillet kriterier for definition af artsrig flora, og vurderingen overlades derfor til registrator. Begrundelsen bør dog fremgå af artslisten og af oplysninger givet under punkt 7. Særlig naturtype anvendes, hvis vejskråningen rummer meget specielle forudsætninger for forekomst af særlig flora og/eller artsrig flora. Særlig naturtype er først og fremmest vejskråninger med kalkholdig jordbund og sandede/grusede skråninger med hedevegetation. Derudover kan andre specielle jordbundsforhold eller lignende være begrundelse for udpegning. Andet anvendes, hvis udpegningen sker ud fra et andet kriterium end de tre ovennævnte. Hvis den indledende indsamling af oplysninger hos grønne foreninger og personer med lokalkendskab danner udgangspunkt for udpegningen, anføres det særlige naturmæssige indhold med angivelse af kilde. Lokaliteten kan da besøges som led i feltarbejdet og supplerende oplysninger kan indføjes i skemaet. Særlig stor blomsterrigdom kan være begrundelse, og i så fald angives de særlig vigtige arter. Vejskråninger, der grænser op til beskyttet natur kan også være begrundelse, og i så fald angives lokalitetens eventuelle naturmæssige betydning i forhold til den beskyttede natur, eksempelvis med oplysninger om plantearter, der kan have betydning for den beskyttede naturs insektfauna. Forekomst af særlige insektarter samt forekomst af andet særligt naturindhold kan også være begrundelse. Uanset begrundelsen, anføres oplysninger om arter mv. til støtte for begrundelsen, således at en passende slåningspraksis kan fastlægges.

21 7. Under dette punkt gives der en kortfattet karakteristik af lokaliteten i henseende til de naturmæssige værdier. Det kan være en subjektiv vurdering af lokalitetens aktuelle naturmæssige kvalitet, eksempelvis om der er tale om en særlig god lokalitet, om lokaliteten kan danne udgangspunkt for en naturmæssig forbedring på omkringliggende arealer ved anvendelse af passende slåningspraksis osv. 8. Under dette punkt angives eventuelle trusler mod det naturmæssige indhold på lokaliteten. Det kan være tilgroning med selvsåede buske og træer, opvækst af plantede buske og træer, successionsmæssige ændringer af urtesamfundenes sammensætning og struktur, sprøjtning, gødskning og udlægning af barkflis mv. Også eksisterende slåningspraksis kan være en trussel med hensyn til både tidspunkt, intensitet og dybde (hvor tæt der slås mod jordoverfladen). Hvis trusler angives, anføres også forslag til, hvordan truslerne kan elimineres. 9. Det vurderes på stedet, hvilken slåningspraksis der vil være bedst i henseende til bevaring og/eller fremme af lokalitetens naturmæssige indhold. Ved vurderingen skal der så vidt muligt anvises en af de anførte muligheder ved afkrydsning af én praksis, men hvis ingen af de anførte slåningspraksisser skønnes egnede, kan forslag til anden praksis (F) anføres med begrundelse. Praksis A er standardpraksis for næringsrige arealer, det vil sige arealer med tæt og højtvoksende græs- og urtevegetation med tendens til udvikling af ringe artsrigdom. Praksis B er gældende for overdrevsagtige eller tørre arealer med åben og/eller lavtvoksende græs- og urtevegetation i stabile plantesamfund. Angiv slåningsfrekvens. Praksis C er gældende for arealer med frodig græs- og urtevegetation på mere fugtig bund (jf. høslet af engvegetation). Praksis D er gældende for arealer med særlige insektinteresser. Praksis E er gældende for arealer, hvor jordbunden, eksponeringen og/eller vegetationstypen gør, at regelmæssig slåning ikke er påkrævet. Vejledning til feltarbejde Registreringerne af interessant og bevaringsværdig natur langs vejene foregår som udgangspunkt ved at køre strækningerne igennem i bil (færdsel til fods eller på cykel ikke tilladt på motorvej og kan være uhensigtsmæssig/farlig på hovedlandeveje). Regler for den færdselsmæssige adfærd samt regler for skiltning og brug af gult advarselsblink mv. findes i færdselsvejledningen og skal følges af hensyn til egen sikkerhed og færdselssikkerheden. Hastigheden ved gennemkørsel af vejstrækningerne afpasses efter forholdene, således at man kan nå at registrere lokaliteter med interessant flora mv. Større veje gennemkøres i begge retninger, mens man som regel kan registrere begge sider af vejprofilet på mindre veje ved gennemkørsel i én retning. Vær dog opmærksom på vejskråninger mv., der vender bort fra vejprofilet og derfor ikke eller kun vanskeligt kan ses fra vejen. Når en interessant lokalitet er blevet registreret, det være sig i yderrabatten, i grøften eller på skråningen, i sjældne tilfælde i midterrabatten, parkeres bilen under hensyntagen til færdselsreglerne. Lokaliteten kan derefter undersøges nøjere, og hvis der er forekomst af naturmæssige værdier, se vejledningen til feltskemaet, udfyldes der et feltskema, og der kan tages fotos. Hvis lokaliteten ved undersøgelsen viser sig ikke at have et naturmæssigt indhold, som berettiger til udpegning efter de kriterier, der er anført i vejledningen til feltskemaet, udfyldes der ikke noget skema og gennemkørslen fortsættes.

22 Vejledning til taxonliste Ved registreringen anvendes taxonlisten fra Atlas Flora Danica, udarbejdet af Dansk Botanisk Forening og Københavns Universitet. Taxonlisten (artslisten) er ordnet i taxonomisk rækkefølge og består af 4 kolonner. 1. kolonne indeholder en henvisning til den side i Dansk Feltflora, hvor det pågældende taxon er beskrevet. 2. kolonne indeholder det latinske navn. 3. kolonne indeholder kategorien for de enkelte taxa, hvor A er rødlistede, fredede og sjældne taxa. For rødlistede taxa er i parentes angivet rødlistekategorien (Ex = uddød, E = akut truet, V = sårbar, R = sjælden ) B er taxa, som er sjældne i hovedparten af landet, men som er lokalt almindelige C er almindelige taxa D er sjældne forvildede og indslæbte taxa 4. kolonne indeholder det danske navn eller, hvis et sådant ikke findes, det latinske navn eller det latinske synonym. Færdselsvejledning Udarbejdet til brug ved registreringer i forbindelse med udarbejdelse af biologiske kort for statsvejene. (Der henvises i øvrigt til vejregel nr , vejregler for afmærkning af vejarbejder). For projektet gælder, at registreringerne sker fra langsomtkørende bil. Der skal derfor altid køres med omtanke og udvises fornuftig adfærd, således at registreringsarbejdet bliver til mindst mulig gene og fare for trafikken og registrator selv. Derudover gælder følgende ufravigelige krav til færdslen. Udstyr Gult blink, der skal være anbragt således, at det er synligt fra alle sider, eksempelvis på bilens tag. Sikkerhedstøj: vest ( som opfylder DS/EN471 klasse 2 ) Køretøj. Hvis der ikke benyttes afmærket tjenestebil, skal køretøjet være forsynet med vejmyndighedens afmærkninger. Færdsel Ved langsom kørsel skal det gule blink være tændt. Ved langsom kørsel forstås hastigheder under 40 km/t. Stop eller parkering skal ske udenfor kørebanearealet. Ved færdsel til fods omkring bilen skal det gule blink være tændt, i modsat fald skal det være slukket. (Der skal ikke benyttes advarselstrekant). Ved udstigning af bilen og færdsel til fods på eller langs vejen skal der bæres sikkerhedsvest. (Gælder også ved færdsel til fods i yderrabat). Dårligt vejr Registreringerne bør af hensyn til trafiksikkerheden ikke udføres i usigtbart vejr.

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter

ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter side 1 Godkendt af Miljø- og Teknikudvalget 24-6- 2014 Dokument nr. : 2014-71464 Indhold Indledning... 3 Fokus på grøftekanter... 3 Planens indhold...

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Græsslåningselementer

Græsslåningselementer Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 5 Græsslåningselementer Græsslåning omfatter følgende elementer: Element Langs kørebanen Brugsplæne Naturgræs Fælledgræs Overdrev Strandeng Græsarmering Oversigter

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

tavler og vejinventar kan ses af trafikanterne, vegetation ikke hænger ud og er til gene for trafiksikkerheden,

tavler og vejinventar kan ses af trafikanterne, vegetation ikke hænger ud og er til gene for trafiksikkerheden, TEKNISK FORVALTNING Drifts- og Anlægsafdelingen Standard for pleje af græsarealer langs veje i Thisted Kommune Standarden omhandler vedligehold af vejarealer, som ikke tjener som færdselsareal, det vil

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer 4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Naturzoneringskort for Hedeland

Naturzoneringskort for Hedeland Naturzoneringskort for Hedeland Feltarbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov, Henry Nielsen og Eigil Plöger Tekst og GIS-arbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov og Eigil Plöger Indhold Databaggrund... 3 Kategorisering

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) VSD Entreprise 06 Beplantning På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 68 af 8 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Hvor og i hvilken grad må planen / projektet antages at kunne få indvirkning på miljøet? Miljøindvirkning. Væsentlig. Mindre. undersøges.

Hvor og i hvilken grad må planen / projektet antages at kunne få indvirkning på miljøet? Miljøindvirkning. Væsentlig. Mindre. undersøges. Ingen betydning Mindre betydende Væsentlig Bør undersøges Vejledning SCREENING Hvor og i hvilken grad må planen / projektet antages at kunne få indvirkning på miljøet? Sag: 14/6514 Forslag til lp 218,

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

Undersøgelse af vejkanternes tilstand på Bornholm 2011-12.

Undersøgelse af vejkanternes tilstand på Bornholm 2011-12. Undersøgelse af vejkanternes tilstand på Bornholm 2011-12. Af Jens Christensen, DOF-Bornholm. Baggrunden for denne undersøgelse er, at det gennem de senere år gentagne gange har været diskuteret, om landmændene

Læs mere

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING Til Køge Kommune Dokumenttype Notat Dato September 2011 VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING VESTERGADE ETABLERING AF PARKERING Revision V2 Dato 2011-09-15 Udarbejdet af CM, PT Beskrivelse Notat vedr.

Læs mere

Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB) Entreprise E1. Servicearbejde. Vejmandstilsyn. Tillægsaftale

Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB) Entreprise E1. Servicearbejde. Vejmandstilsyn. Tillægsaftale Udbud 2008 Side 1 af 8 Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB) Entreprise E1 Servicearbejde Vejmandstilsyn Tillægsaftale Udbud 2008 Side 2 af 8 Indholdsfortegnelse side 1 Vejmandstilsyn 3 1.1 Alment 3 1.1.1 Omfang

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af tabt 3-natur

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af tabt 3-natur Forfattere: Anders Juel og Bettina Nygaard Sider: 1 af 10 Dokumenttype: Teknisk anvisning Version: 1.4 Oprettet: 22-02-2012 Emne: Luftfotoregistrering af tabt 3-natur Gyldig fra: 01-03-2012 Printindstilling:

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Vejlovens grundlag om valgplakater Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens

Læs mere

Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej

Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Markfirben-han Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet med

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 1 Vejlovens grundlag om valgplakater Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens

Læs mere

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af Markfirben, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi. Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

I 2008 har kommunerne afgjort 53 sager om heder, mens amterne i 2006 afgjorde 68 sager

I 2008 har kommunerne afgjort 53 sager om heder, mens amterne i 2006 afgjorde 68 sager Analyse af 3 heder Hovedkonklusioner I 2008 har kommunerne afgjort 53 sager om heder, mens amterne i 2006 afgjorde 68 sager Der er overvejende ansøgt om de samme tilstandsændringer i 2006 og 2008, og afgørelsespraksis

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Dragør Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Dragør Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Markfirben-han, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet

Læs mere

DRI-100 Generelle bemærkninger til tegningsbilaget for motorveje

DRI-100 Generelle bemærkninger til tegningsbilaget for motorveje DRI-100 Generelle bemærkninger til tegningsbilaget for motorveje Tegningseksemplerne er vejledende og kan betragtes som et paradigme ved udarbejdelse af afmærkningsplaner for et konkret vejarbejde. Tegningerne

Læs mere

ÆNDRINGER I 3-AREALET

ÆNDRINGER I 3-AREALET ÆNDRINGER I 3-AREALET 1995-2014 RESULTATER FRA NATURSTYRELSENS OPDATERINGSPROJEKT BETTINA NYGAARD, ANDERS JUEL OG JESPER FREDSHAVN AFTALEN MELLEM MIM OG KL DEFINERER RAMMERNE DE TEKNISKE ANVISNINGER DEFINERER

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Bilag - Bemærkninger og lovgivning

Bilag - Bemærkninger og lovgivning Bilag - Bemærkninger og lovgivning (Jf. Kulturstyrelsens vejledning om beskyttede sten og jorddiger og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser) Sten- og jorddiger er kulturarv og fortæller historie. Sten-

Læs mere

Svampesamfund. fig. 132

Svampesamfund. fig. 132 Svampesamfund fig. 132 I naturen forekommer svampearter ofte i svampesamfund. Sammensætningen af et svampesamfund er primært bestemt af klimaet, jordbundsforholdene, de tilstedeværende højere planter samt

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve) Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af Østjyske Moto Skærup og Ve Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af E45, Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord Der blev i november 2003 indgået

Læs mere

SE TRAFIK TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION AF UDVALGTE VEJE I AABENRAA KOMMUNE. Teknisk notat ver. 2.

SE TRAFIK TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION AF UDVALGTE VEJE I AABENRAA KOMMUNE. Teknisk notat ver. 2. SE TRAFIK TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION AF UDVALGTE VEJE I AABENRAA KOMMUNE. Teknisk notat ver. 2. SE Trafik Side 1 af 19 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:

Læs mere

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Notat Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Af Biomedia for Odsherred Kommune Juli 2014 Indhold Opsummering af botanisk overvågning af naturområdet Korevle... 3 Overordnede indtryk

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere