Aktuel analyse af USA s politiske og økonomiske vilkår og muligheder op til præsidentvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktuel analyse af USA s politiske og økonomiske vilkår og muligheder op til præsidentvalget"

Transkript

1 Aktuel analyse af USA s politiske og økonomiske vilkår og muligheder op til præsidentvalget Af direktør Søren Astrup og investeringsstrateg Henrik Franck, Investeringskomitéen Indledning Tirsdag den 8. november afholdes der præsidentvalg og valg til kongressen i USA. Direktør Søren Astrup og investeringsstrateg Henrik Franck har været i USA med henblik på at vurdere den økonomiske og politiske situation forud for valget. Den amerikanske økonomi har siden 2009 oplevet en periode med robust og vedvarende vækst. Samtidig er der blevet skabt over 14 millioner nye arbejdspladser. Trods dette har den økonomiske udvikling skuffet, idet væksten har været yderst moderat, og trods historisk lave renter, så har forbrugerne været tilbageholdende, og virksomhedernes investeringer været beskedne. Samtidig har udviklingen i produktiviteten været skuffende, og USA har generelt mistet konkurrenceevne. Analyser viser også, at amerikanerne generelt er skeptiske, når man spørger dem om forventningerne til den fremtidige økonomiske udvikling. Indkomstvækst og konkurrenceevne svigter Det er en udbredt misforståelse, at den skuffende økonomiske udvikling skyldes cykliske faktorer, eller at det er eftervirkningerne af Finanskrisen. Begge faktorer bidrager indlysende til den skuffende udvikling, men det er primært strukturelle faktorer, der forklarer udviklingen, og der er stærke indikatorer for, at årsagerne kan føres tilbage til flere år før begyndelsen af Den Store Recession i Meget tyder på, at den økonomiske udvikling kulminerede i USA allerede i slutningen af 1990erne. Siden da er USA's konkurrenceevne blevet gradvist forværret, udviklingen i medianindkomsten er stagneret, og selv om der har været en vis velstandsstigning, har den været meget ujævnt fordelt. USA er et innovativt samfund, men politisk svagt I forhold til de fleste andre udviklede lande er det amerikanske samfund overlegent på en lang række områder. Verdens bedste universiteter ligger i USA, ingen andre lande i verden udtager så mange patenter som USA eller vinder så mange videnskabelige priser, der er en enestående kommunikationsinfrastruktur, iværksættermentaliteten findes ikke bedre noget andet sted, og innovationen er på et niveau, som ikke svarer til nogen andre lande. USA har højt udviklede kapitalmarkeder, stærke industrier og fremragende virksomhedsledere. Netop blandt disse virksomhedsledere er der en voksende konsensus om, at alle de nævnte styrker i det amerikanske samfund modvirkes af svage strukturelle forhold, som for eksempel virksomhedsbeskatningen, dårlige ungdomsuddannelser, den mangelfulde trafikale infrastruktur, sundhedssystemet og ikke mindst det politiske system. For så vidt angår det politiske system er den udbredte opfattelse blandt virksomhedslederne og i den brede befolkning, at skiftende amerikanske regeringer ikke formår på en meningsfuld måde at adressere de stadig mere åbenlyse strukturelle udfordringer. Der har simpelthen manglet en

2 overordnet økonomisk strategi i USA. I stedet har den implicitte strategi været at overlade det til centralbanken, FED, at løse de økonomiske udfordringer igennem en utraditionel og uhyre lempelig pengepolitik. Det er det, som er blevet kaldt verdenshistoriens største pengepolitiske eksperiment. Pengepolitikken skulle løse problemerne Den amerikanske økonomi undgik en regulær depression i , og siden har den meget lempelige pengepolitik bevirket, at ikke alene blev faldet på de risikofyldte aktiver bremset, men vi har faktisk oplevet en efterhånden lang periode med markant stigende aktiekurser og et ejendomsmarked, som nu flere steder er over niveauet fra før Finanskrisen. På den baggrund må man vurdere, at det, som med rette er blevet kaldt verdenshistoriens største pengepolitiske eksperiment, har været en succes. Wall Street er blev reddet. Men på Mail Street i den reale økonomi har udviklingen, som beskrevet ovenfor, været skuffende. I realiteten har nulrentepolitikken og QE-programmerne blot betydet, at Washington har købt tid i forhold til at adressere de strukturelle udfordringer i økonomien. Stor politisk polarisering Utilfredsheden og frustrationen i forhold til det, man oplever som politisk paralysering i Washington, er markant. Der er helt enkelt ikke tiltro til de politiske ledere, og den politiske polarisering har næppe været større siden den amerikanske borgerkrig. Det er på den baggrund, at den amerikanske befolkning den 8. november går til præsidentvalg. De skal stemme om, hvorvidt det skal være Hillary Clinton eller Donald Trump, som skal være USA's næste præsident, og aldrig har man skulle vælge mellem to så upopulære kandidater. Istid i Washington Vreden og frustrationen er udbredt blandt de amerikanske vælgere. Store grupper af den amerikanske befolkning oplever, at frihandel og globalisering har betydet, at deres job er blevet nedlagt. Desuden oplever de øget ulighed og en voksende fremmedgørelse overfor store grupper blandt deres landsmænd. Selv om der har været opsving i økonomien i snart 8 år, er der en dyb skepsis i befolkningen i forhold til, hvordan økonomien udvikler sig. Målinger har vist, at 58 procent af befolkningen forventer, at den økonomiske udvikling forværres. Selv om arbejdsløsheden er blevet mere end halveret siden 2009, tror 34 procent af befolkningen, at arbejdsløsheden er blevet højere i Obamas regeringsperiode.

3 Samtidig oplever vælgerne et Washington, som er paralyseret. De problemer, de oplever, bliver ikke adresseret af en dysfunktionel kongres og en handlingslammet præsident. Den amerikanske befolkning har ikke været så polariseret siden borgerkrigen, og mistilliden til Washington har aldrig været større. Intern splid i begge store partier Inden for de to store partier det Republikanske Parti (GOP) & det Demokratiske Parti er der også stor intern splid. Hos Republikanerne får Trump især opbakning fra de vrede, utilfredse og lavtuddannede hvide mænd, som føler sig overset af de etablerede politikere. Indflydelsen fra erhvervsinteresserne i partiet er marginaliseret, mens Tea Party-bevægelsen stadig har en vis indflydelse i kongressen. Den religiøse fløj i partiet er oprørte over de sociale ændringer i det amerikanske samfund og har svært ved at identificere sig med det republikanske parti, som i højere grad er tilbøjeligt til at acceptere disse ændringer - eksempelvis homoseksuelle ægteskaber. Det Demokratiske Parti er mindst lige så delt. Moderate demokrater støtter frihandel og er ikke nødvendigvis fjendtligt indstillet over for den finansielle sektor. De unge vælgere til venstre for midten i partiet ofte betegnet Millennials er skeptiske over for frihandel og globalisering og vil have velfærdsprogrammer med sigte på at mindske uligheden. De er samtidig langt mere kritiske over for den finansielle sektor. Det er fra denne fraktion i det Demokratiske P arti, at Bernie Sanders rekrutterede sine støtter. Kandidaterne og præsidentvalget Republikanerne og demokraterne har valgt at opstille to yderst kontroversielle præsidentkandidater. Tilsammen udgør Donald Trump og Hillary Clinton de to mest upopulære præsidentkandidater i amerikansk historie. Clinton vurderes af flertallet til at være den mest kvalificerede af de to kandidater, men hun er elsket af få. Derudover er hun kendetegnet ved at have lav troværdighed, og der er alvorlig tvivl om hendes hæderlighed. Mange mener ligefrem, at hun har begået kriminelle handlinger. Clinton har mange års politisk erfaring, og vurderingen er, at den erfaring vil give hende gode forudsætninger for at forhandle aftaler med en republikansk domineret kongres også selv om de ikke har meget til overs for personen Hillary Clinton. Donald Trump vurderes som en uforudsigelig populist. Men samtidig er han også anerkendt som en god forhandler og som en, der ikke er bundet af ideologi. Det kan vise sig, at han vil have let ved at arbejde sammen med kongressen, herunder også med Speaker of The House, Paul Ryan, selv om de to ikke har meget sympati for hinanden. Hillary Clinton er den mest sandsynlige vinder af præsidentvalget den formodning er blevet yderligere styrket, siden vi forlod Washington for en uge siden. Det skyldes naturligvis offentliggørelsen af filmoptagelser, hvor Donald Trump taler nedsættende og vulgært om kvinder, og hvor flere af hans republikanske støtter efterfølgende har trukket deres støtte til ham tilbage. Men trods Clintons ganske solide føring i meningsmålingerne, så vurderer vi fortsat udfaldet af

4 præsidentvalget som meget åbent. Vi har tidligere i valgkampen set, at ingen af kandidaterne vil holde sig tilbage, når det gælder om at komme med kompromitterende afsløringer om modkandidaten. Man kan for eksempel ikke udelukke, at der findes belastende materiale om Clinton, som vil blive offentliggjort i valgkampens sidste fase og som på kort tid kan vende op og ned på de i forvejen meget usikre nationale meningsmålinger. Valgdeltagelsen bliver afgørende De nationale meningsmålinger er heller ikke specielt brugbare med hensyn til at forudsige valget. Det er ikke befolkningen, som vælger præsidenten. Befolkningen vælger de 538 medlemmer af valgkollegiet, som så igen vælger præsidenten. Hver enkelt stat har et på forhånd fastsat antal af medlemmer i valgkollegiet, og vinderen af staten får samtlige medlemmer af valgkollegiet. Det er derfor resultatet i hver enkelt stat, der er det interessante at følge. En række stater ved man på forhånd med rimelig stor sikkerhed går til enten henholdsvis republikanerne eller demokraterne. Men, der er en håndfuld stater, hvor der er betydeligt mere usikkerhed om udfaldet. Det er de såkaldte svingstater: Ohio, Florida, Virginia, Pennsylvania, Michigan, North Carolina, Colorado og Iowa, og det er i realiteten dem, som vil afgøre udfaldet af præsidentvalget. Valgdeltagelsen bliver også et afgørende parameter for udfaldet af præsidentvalget. Umiddelbart er der mest begejstring at spore blandt de vælgere, som tilkendegiver, at de vil stemme på Trump. Blandt Hillary Clintons støtter er begejstringen mere afdæmpet, og det store spørgsmål bliver, om hun formår at mobilisere de konservative demokrater, Regan-demokraterne og de unge Bernie Sanders tilhængere, Millennials, med flere. En ofte overset kendsgerning er, at vælgerne ikke kun kan stemme på Trump og Clinton til præsidentvalget. Der er yderligere to præsidentkandidater, nemlig Jill Stein, som stiller op for Green Party, og Gary Johnson, som stiller op for the Libertarian Party. Ingen af de to kandidater har nogen reel chance for at vinde præsidentvalget, idet de tilsammen forventes at få højst 5 procent af stemmerne. Men, ligesom Ralf Nader fik afgørende betydning for udfaldet af præsidentvalget i 2000, så kan Jill Stein og Gary Johnson også blive afgørende for, om det bliver Hillary Clinton eller Donald Trump, der bliver valgt til præsident i Sammensætningen af kongressen er vigtig Republikanerne vil med stor sandsynlighed bevare deres flertal i Repræsentanternes Hus. I Senatet er der en mulighed for, at republikanerne kan miste deres flertal til demokraterne. Uanset hvem der vinder flertallet i Senatet, så vil det højst sandsynligt kun være med et spinkelt flertal. Ingen af de to partier har udsigt til at få det flertal på 60 pladser i Senatet, som vil forhindre de polemiske filibusters - en procedure, som i de senere år ofte har været anvendt til at blokere for ny lovgivning. Der er dermed risiko for, at uanset hvem amerikanerne vælger som præsident den 8. november, så vil kongressen, ligesom i de seneste 6 år, kunne blokere ny lovgivning. Med udsigt til, at sammensætningen af kongressen også fremover indebærer, at der vil kunne blokeres for føderal lovgivning, kan man håbe, at de enkelte kongresmedlemmer er motiverede til

5 at finde kompromisser og dermed afslutte perioden, hvori lovgivningsarbejdet har stået stille i Washington. Man kan også forvente, at enten Trump eller Clinton vil have mere succes i samarbejdet med kongressen, end præsident Barack Obama har haft. Alternativt er der udsigt til yderligere 4 år med et paralyseret Washington, og eftersom der er behov for at få vedtaget vigtige reformer, så er det ikke dét, amerikanerne har brug for. Clinton og Trump om økonomisk politik Udfaldet af det amerikanske præsidentvalg kan have afgørende betydning for den fremtidige økonomiske udvikling og for udviklingen på de finansielle markeder. Det gælder naturligvis ikke kun i USA, men globalt. Det er dog ikke sådan, at man på forhånd kan konkludere, at den ene kandidat vil være mere positiv for vækst og finansiel stabilitet end den anden. Umiddelbart vil meget afhænge af, hvordan den fremtidige præsident evner at samarbejde med kongressen. Barack Obama lykkedes ikke i samarbejdet med kongressen, og derfor har lovgivningsarbejdet i Washington været fastlåst i 6 år. Med et akut behov for økonomiske reformer, så har dette været overordentligt skadeligt for økonomien. I Washington er den generelle holdning, at Hillary Clinton kan få lige så store udfordringer i samarbejdet med kongressen, som Obama har oplevet i de seneste 6 år. Donald Trump har indtil videre ikke fremlagt noget sammenhængende økonomisk program. Vi ved meget lidt om, hvad han vil, men en del om, hvad han ikke vil. Dermed også sagt, at en eventuel valgsejr til Donald Trump formentlig vil indebære mere usikkerhed om den økonomiske politik sammenlignet med en sejr til Hillary Clinton. Det kan i sig selv vise sig at være negativt for økonomien. Derfor kan man også frygte, at de finansielle markeder - i hvert tilfælde indledningsvist vil reagere negativt på en valgsejr til Trump. Der er dog områder af den økonomiske politik, hvor Trump har været forholdsvis specifik. Nedenfor sammenlignes de to præsidentkandidaters økonomiske politik på disse områder. Hillary Clinton Fordelingspolitik Clinton har udtrykt bekymring over den øgede ulighed i USA. Fokus på at mindske uligheden. Frihandel og globalisering Clinton er grundlæggende positiv i forhold til frihandel og globalisering. Har tidligere stemt for og støttet flere internationale frihandelsaftaler. Tidligere var hun også tilhænger af TPP og Donald Trump Trump er ligeledes bekymret over den øgede ulighed, men mener i høj grad, at det skyldes, at job er flyttet ud af landet som følge af frihandelsaftaler. Trump vil klart være den amerikanske præsident i nyere tid, som er mest skeptisk over for frihandel og globalisering. Trump har udtalt, at det er globalisering og frihandel, som er årsagen til, at den

6 TTIP, men har på det seneste tilkendegivet, at hun ikke vil ratificere TPP i aftalens nuværende form. Hun er heller ikke lige så positiv i forhold til NAFTA som Bill Clinton. Det er sandsynligt, at Clinton efter en eventuel valgsejr alligevel vil forsøge at få både TTP og TTIP igennem kongressen dog formentligt med visse ændringer. Sundhedssektoren Clinton vil forbedre og udbygge Obamacare. Hun erkender, at der er behov for justeringer. Det fungerer ganske enkelt ikke i dets nuværende form. Hun vil nedbringe de forsikredes egenbetaling og vil derudover sikre lavere priser på receptmedicin. Finanspolitik Der er udsigt til en mere ekspansiv finanspolitik, hvis Hillary Clinton vinder valgt. Clinton har eksempelvis lovet massive føderale infrastrukturinvesteringer. Konkret har hun lovet, at der vil blive investeret 275 milliarder dollar i infrastruktur over de næste 5 år. Skat Clinton vil indføre en form for topskat af de rigeste amerikanere og vil samtidig begrænse muligheden for fradrag. Samlet forventes det at bidrage med milliarder dollar over 10 år. amerikanske middelklasse er blevet udslettet, og at millioner af arbejdere er efterladt i fattigdom. Han vil ikke ratificere hverken TTP eller TTIP, og han har sagt, at han vil genforhandle allerede indgåede frihandelsaftaler. Trump mener, at NAFTA er en katastrofe for USA. Formuepleje vurderer, at de to frihandelsaftaler tilsammen kan bidrage med over 0,5 procent til global vækst. Derfor er det negativt, hvis de ikke træder i kraft. Trump vil helt afvikle Obamacare og erstatte det med noget bedre. Trump har også signaleret mere fokus på finanspolitik, herunder også infrastruktur, men har været mindre konkret. Han har for eksempel udtalt, at han blot vil fordoble det Clinton har sagt, at hun vil investere. I forhold til Clinton er den væsentligste forskel, at Trump vil give skattelettelser samtidig med, at han vil føre ekspansiv finanspolitik. Trump vil sænke både personog virksomhedsbeskatningen. Den direkte provenueffekt forventes at koste milliarder dollar over 10 år, men heri er ikke indregnet dynamiske effekter.

7 Velfærd og overførsler Clinton er imod ændringer i velfærdsoverførslerne. Arbejdsmarked Clinton mener, at minimumslønnen skal hæves. Klima og energi Clinton mener, ligesom Obama, at klimaforandringer er en reel og menneskeskabt risiko. Hun støtter globale initiativer og mener, at USA bør spille en ledende rolle. Hun er imod olieudvinding i Arktis og imod Keystone XL olieledningen. Hun er skeptisk over for fracking. Selv om hun ikke specifikt har sagt det, så er det sandsynligt, at hun vil regulere og begrænse fracking. Hun er positiv over for investeringer i vedvarende energi og vil gøre USA til en global supermagt inden for klimavenlig energi. Eksempelvis har hun lovet, at der skal opsættes 500 millioner solfangere, hvis hun bliver præsident. Clinton vil begrænse indflydelsen fra Wall Street (som har ydet store økonomiske bidrag til hendes valgkamp). Der er risiko for, at Clinton vil blive presset yderligere til venstre af Elizabeth Warren og hendes allierede i kongressen. Formuepleje forventer ikke, at reguleringen vil blive lempet. Negativt for den økonomiske vækst. Regulering af den finansielle sektor Udenrigspolitik Clinton er den mest erfarne af de to kandidater på udenrigspolitikken. Hun mener, at USA fortsat skal spille en ledende rolle i den Trump mener heller ikke, at der skal skæres i velfærdsoverførslerne. Trump er imod en højere minimumsløn. Trump mener ikke, at klimaforandringer er en reel risiko. Han mener, at USA skal trække sig fra Paris klimaaftalen (COP 15) eller i det mindste genforhandle aftalen. Han er positiv over for udvinding af fossile brændstoffer og vil bruge energiområdet til at genskabe tabte arbejdspladser inden for olie- og kulindustrien. Trump mener, at det amerikanske energiagentur, EPA, skal nedlægges. Donald Trump ønsker at afskaffe Dodd-Frank loven/reguleringen, men det vil blive blokeret af demokraterne i kongressen, så Formuepleje forventer ikke, at der vil ske noget på dette område, selv hvis Trump bliver valgt til præsident. Trump har ingen udenrigspolitisk erfaring og mener, at USA generelt skal føre en mere tilbagetrukket og mindre indblandende

8 globale udenrigspolitiske dagsorden. USA skal fortsat opretholde gode relationer til sine europæiske allierede og NATO. Clinton mener, at USA er nødt til at gå op imod Putin, for ellers vil han, som andre bøller, tage så meget fra os, som han kan. Hun er arkitekten bag initiativet Pivot to Asia og vurderes derfor grundlæggende at være positiv stemt over for frihandelsaftaler med de asiatiske lande, herunder TTP. udenrigspolitik. Trump mener, at USA skal føre en hårdere linje over for Kina, men til gengæld fokusere på at forbedre de diplomatiske forbindelser til Rusland. Trump er meget kritisk over for NATO og kræver, at de europæiske NATO-lande bidrager mere til forsvarsudgifterne. Den amerikanske olieindustri en potentiel vækstmotor? For første gang i 40 år er der ingen overskudskapacitet på oliemarkedet. Saudi Arabien, Iran og Libyen er tæt på deres maksimale kapacitet. Væksten i Iraks olieproduktion er fladet ud. Nigeria kan muligvis øge lidt. Lagrene er på lave niveauer. Mens olieproduktionen i OPEC-landene generelt har toppet, så er USA ved at blive en vigtig og stor olieproducent. Fracking-teknologien er langt fra ny. Faktisk har man brugt fracking til olieudvinding i over 65 år. Men i de senere år har selve fracking-teknologien udviklet sig eksponentielt, idet man har introduceret og forbedret horisontale udvindingsteknologier. Derudover har olieindustrien introduceret en række avancerede teknologier til overvågning af boringer og til indsamling af data. Tilsammen har de senere års teknologiske landvindinger betydet, at produktiviteten er steget med 35 procent i den amerikanske olieindustri. Som en konsekvens er de amerikanske olieproducenters konkurrenceevne blevet drastisk forbedret, så olieudvinding med fracking-metoden nu er profitabelt ved en oliepris på omkring 35 dollar pr. tønde.

9 Udviklingen inden for fracking har også betydet, at de olieforekomster, som vurderes rentable at udvinde i USA, er mangedoblet. USA vurderes i dag til at have så store olieforekomster i skifferlagene, at der er rigeligt med olie til mindst 50 år, og der er ikke udsigt til, at man vil løbe tør for olie globalt set i de næste 100 år. Der er særligt fire felter, som vurderes at have store forekomster: Bakken på grænsen mellem North Dakota og Montana; Marcellus i New York, Pennsylvania og West Virginia; Eagle Ford i Texas; og Permian på grænsen mellem Texas og New Mexico. Tilsammen forventes det, at disse felter om år vil kunne producere 20 millioner tønder olie om dagen, hvilket er over en fordobling af USA s produktion i dag, og knap en fjerdedel af den samlede verdensproduktion. USA vil dermed blive en af verdens største olieproducenter og vil således kunne eksportere olie.

10 USA som førende oliestat Med udsigten til, at USA gradvist vil blive langt mindre afhængigt af olieimport fra Mellemøsten, kan der også forventes betydelige ændringer i det geopolitiske risikobillede. Selv om olieindustrien udgør en relativ lille del af den samlede økonomi på cirka 2 procent, kan USA s olie-renæssance også få ganske betydelige positive konsekvenser for økonomien. US Chamber of Commerce skønner, at oliesektoren i 2015 bidrog med 0,25 procent til BNPvæksten, og at 4,3 millioner nye job er skabt direkte eller indirekte som følge af udviklingen i oliesektoren. Holder olieprisen sig over 50 dollar pr. tønde i en lidt længere periode, så vil olieselskaberne begynde at udvide kapaciteten og investeringerne. Det vil blandt andet betyde, at man skal rekruttere specialiseret arbejdskraft, men det bliver ikke let at finde arbejdskraft, som umiddelbart kan erstatte dem, som forlod sektoren efter nedskæringerne sidste år. De er enten flyttet til andre stater eller til andre sektorer. Det vil derfor være nødvendigt at tilbyde meget attraktive lønninger for at trække den relevante arbejdskraft tilbage til oliesektoren. Det kan være med til at presse det generelle lønniveau op i USA. På længere sigt vil lavere udvindingsomkostninger og rigelige olieforekomster muligvis også kunne medvirke til, at nogle af de energiintensive arbejdspladser, som er flyttet til udlandet, nu begynder at vende tilbage til USA igen. I de næste to år forventes olieprisen at ligge på i gennemsnit 65 dollar pr. tønde, men i perioder udelukkes det ikke, at den kan komme op på 80 dollar pr. tønde. Investeringerne i oliesektoren har været kraftigt reducerede i de senere år, og der vil derfor opstå perioder i de næste to år med oliemangel, og der kan derfor komme kortere perioder med en lidt højere oliepris. På længere sigt skal olieprisen gerne holde sig over 50 dollar, for at investeringerne for alvor skal accelerere. Den største risiko for oliesektoren og de potentielt positive effekter for hele landet er øget regulering. Hillary Clinton forventes at være mere tilbøjelig til at regulere olieindustrien end Donald Trump. Men Hillary Clinton vil givet også været interesseret i de positive effekter for væksten og beskæftigelsen, og det vil indgå i hendes overvejelser i forhold til at indføre alt for vidtgående regulering af oliesektoren. Forventninger til valget den 8. november Meningsmålingerne giver lige nu Hillary Clinton en klar føring. Hun er solidt foran i de nationale målinger og hun står også, endnu vigtigere, til at vinde i de fleste af svingstaterne. Med udsigt til en overbevisende valgsejr til Clinton er det også sandsynligt, at demokraterne genvinder flertallet i Senatet. Flertallet i Huset forbliver sandsynligvis republikansk. Med udsigt til en demokratisk præsident og en kongres, hvor de to partier har flertal i hver af de to kamre, så er der en mulighed for, at regeringen i Washington kan etablere et mere konstruktivt samarbejde end det, vi har oplevet i de seneste 6 år. Dermed er der et begrundet håb om, at regeringen i Washington nu vil adressere nogle af de strukturelle problemer, som hæmmer den økonomiske udvikling og på sigt kan undergrave USA's position som verdens førende økonomiske magt.

11 Forventninger til økonomien i 2017 Uforudsigeligheden ved Trumps økonomiske politik vil været negativt for økonomien og især for stabiliteten på de finansielle markeder. Det er derfor positivt, hvis meningsmålingerne holder stik, og Hillary Clinton således bliver valgt til præsident. Med Hillary Clinton som præsident, så vil balancen i den økonomiske politik med stor sandsynlighed ændres, så finanspolitikken får en større vægt i forhold til pengepolitikken. Et af de områder, som Clinton har lovet at prioritere, er infrastrukturen. Flere økonomer er for tiden ude at advare om en recession i En recession kan naturligvis ikke udelukkes, men det er vanskeligt at identificere konkrete tegn på, at en recession er umiddelbart forestående. Den største risiko er, at den amerikanske centralbank fejler i sin normalisering af pengepolitikken enten i form af en forfejlet rentepolitik eller i forhold til kommunikationen til markedet, sådan som vi så det i 2013, da obligationsrenten på kort tid steg med mere end 1 procent som følge af en annoncering om, at den ekspansive pengepolitik ville blive bragt til ophør. Det mest sandsynlige scenarie er, at udviklingen i 2017 kommer til ligne det, vi har set i 2016, nemlig en fortsat moderat vækst i den amerikanske BNP på omkring 1,5-2,0 procent. Jobvæksten forventes også at fortsætte i 2017, omend på et lidt lavere niveau, end vi har oplevet i de senere år. Der forventes at opstå mangel på kvalificeret arbejdskraft i visse sektorer og i visse regioner, hvilket vil føre til et moderat lønpres og svagt højere inflation. Et stigende inflationspres forventes af føre til mindst én renteforhøjelse i 2017, idet Formuepleje forventer, at den amerikanske centralbank hæver renten i december 2016.

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber

Indholdsfortegnelse. Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber Indholdsfortegnelse Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber Indledning Tak fordi du har downloadet denne e guide om Super

Læs mere

Obama overdrager stærk økonomi til Trump

Obama overdrager stærk økonomi til Trump Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Obama overdrager stærk økonomi til Trump Den 20. januar indsættes Trump som USA s 45. præsident. Amerikansk økonomi er blevet stærkt forbedret

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Offshore og økonomi. Offshore Center Danmark. Danske Bank - Kredit Analyse Afdelingsdirektør Bertil From

Offshore og økonomi. Offshore Center Danmark. Danske Bank - Kredit Analyse Afdelingsdirektør Bertil From Offshore Center Danmark Danske Bank - Kredit Analyse Afdelingsdirektør Bertil From 1 Program Økonomi, olie og offshore Situationen på oliemarkedet Opsving i offshore-industrien Øvrige branchetrends Konklusion

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015

Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015 Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015 9. april 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Signalerne har været

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

KRITISKE ANALYSER MODSTAND MOD GLOBALISERINGEN BAG AMERIKANSK VALG OG BREXIT.

KRITISKE ANALYSER MODSTAND MOD GLOBALISERINGEN BAG AMERIKANSK VALG OG BREXIT. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, rev. 10.11.16 MODSTAND MOD GLOBALISERINGEN BAG AMERIKANSK VALG

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 PFA KAPITALFORVALTNING - INVESTERINGSSTRATEGI Henrik Henriksen, Chef for Investeringsstrategi

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2017 Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Januar blev en god måned for aktier, mens de europæiske renter steg og dollaren blev svækket. Pæne regnskaber

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 PFA KAPITALFORVALTNING - INVESTERINGSSTRATEGI Henrik Henriksen, Chef for Investeringsstrategi

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 Prisen på energi har været relativt stabil

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Investment Research General Market Conditions 28. april 1 Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Dansk Jobindex er svagt stigende fra det meget lave niveau, som antallet af nye jobannoncer

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Markedskommentar april: Mindre uro og mere stabilitet på aktie- og oliemarkedet!

Markedskommentar april: Mindre uro og mere stabilitet på aktie- og oliemarkedet! Nyhedsbrev Kbh. 4. maj 2016 Markedskommentar april: Mindre uro og mere stabilitet på aktie- og oliemarkedet! April blev som marts en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af stigende

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ

Læs mere

ASSISI-NYT september 2012 USA i valgkamp

ASSISI-NYT september 2012 USA i valgkamp ASSISI-NYT september 2012 USA i valgkamp Barack Obama aflægger eden som USA s 44. præsident d. 20. januar 2009 Lad os holde visionen om, at han gentager denne ed i januar 2013 Kære Assisi-venner. Assisi,

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Økonomisk Prognose, februar 2016

Økonomisk Prognose, februar 2016 Økonomisk Prognose, februar 2016 Dansk økonomi fastlåst i lavvækst Den globale økonomiske usikkerhed er tiltaget over de seneste måneder, og selvom den indenlandske del af dansk økonomi fortsat ser ud

Læs mere

Markedskommentar december: ECB og OPEC skuffelser afslutter vanskeligt år!

Markedskommentar december: ECB og OPEC skuffelser afslutter vanskeligt år! Nyhedsbrev Kbh. 6. jan. 2016 Markedskommentar december: ECB og OPEC skuffelser afslutter vanskeligt år! December afsluttede et forholdsvist turbulent år med fornyet uro på aktiemarkederne pga., at ECB

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Økonomi og markeder i 2007 Finansanalytikerforeningens nytårsmiddag, januar 2007. Thomas Thygesen, BankInvest Strategi

Økonomi og markeder i 2007 Finansanalytikerforeningens nytårsmiddag, januar 2007. Thomas Thygesen, BankInvest Strategi Økonomi og markeder i 2007 Finansanalytikerforeningens nytårsmiddag, januar 2007 Thomas Thygesen, BankInvest Strategi Niveau 1: strukturel analyse 10-20 års framework 2-3 års forecast 6 måneders prognose

Læs mere

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet Udfordringer og muligheder for dansk eksport Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet 1 Emner Eksportforventninger og rammebetingelser Krisens betydning

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Tredje kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Har inflationen bundet? Signalerne fra amerikansk økonomi har rettet

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Jobskabelse Af Rikke Ibsen og Niels Westergård-Nielsen Center for Corporate Performance, Handelshøjskolen i Århus

Jobskabelse Af Rikke Ibsen og Niels Westergård-Nielsen Center for Corporate Performance, Handelshøjskolen i Århus Jobskabelse Af Rikke Ibsen og Niels Westergård-Nielsen Center for Corporate Performance, Handelshøjskolen i Århus Indledende tekst: I valgkampen florerer der mange og ofte helt forkerte tal for jobskabelse,

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

USA. BNP-vækst og arbejdsløshed. Sydbanks vurdering: Den amerikanske statsgæld

USA. BNP-vækst og arbejdsløshed. Sydbanks vurdering: Den amerikanske statsgæld Konjunktur / Politik 21-09-2017 1 USA Amerikansk økonomi påvirkes kun midlertidigt af orkanerne Amerikansk økonomi vil formentlig opleve en midlertidig afmatning i tredje kvartal som følge af orkanerne,

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje Aktiemarkedet efter finanskrisen Direktør Søren Astrup Formuepleje Danske aktier: - hvorfor blev 2009 godt? 2008 burde indtræffe én gang på 200 år (100/0,5) 14 12 Fordeling af aktieafkast i Danmark 1925-2009

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation

DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation September 2015 Peter Kjær Kruse-Andersen Danmark en lille åben økonomi i en stor verden men verden er blevet mindre Værdiafgift (udgift/import

Læs mere

JOBBAROMETERET FRA: nye job på vej

JOBBAROMETERET FRA: nye job på vej JOBBAROMETERET FRA: 20.000 nye job på vej Jobkrisen er aflyst. Virksomhederne ansætter igen. Alene de seneste tre måneder er der skabt 16.000 nye job. De næste seks måneder regner virksomhederne med at

Læs mere

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 ----------------------- DET TALTE ORD GÆLDER -------------------------- Socialdemokraternes og SFs topfolk siger,

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Markedskommentar december: Trump rally og gode nøgletal!

Markedskommentar december: Trump rally og gode nøgletal! Nyhedsbrev Kbh. 4. jan. 2017 Markedskommentar december: Trump rally og gode nøgletal! December blev en god afslutning på et omskifteligt år med råvare- og Kinakrise, Brexit, og Trump som nogle af hovedingredienserne.

Læs mere