RAPPORT: PARADIGMER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT: PARADIGMER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND"

Transkript

1 FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S RAPPORT: PARADIGMER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND Tagvand ledes til regnbed i privat have i Allerød Foto fra

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Baggrund for Mulighedskort Grundvandsinteresser og - sårbarhed Forureningsbelastning Regnvandets forureningsgrad Befæstelsesgrad Flux (forureningsbelastning) afstandskrav og restriktioner for nedsivning Begrænsninger i forhold til grundvandsbeskyttelse Afstandskrav til recipienter, bygninger og skel m.m Vejsalt og nedsivning Jordbundens nedsivningsevne Tre PARADIGMER for nedsivning i Allerød Kommune Det historiske nedsivningsparadigme Det restriktive nedsivningsparadigme Det afvejede nedsivningsparadigme Referencer Ordliste...21 BILAG 1: Yderligere vurderinger...22 BILAG 2: Mulighed for nedsivning i erhvervsområder...26 Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal A/S att. Erling Sørensen Skovbytoften Holte Tlf Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde Projekt : Projektleder : HETA/GIHA Sagsbehandler : SGAB Kvalitetssikring : LCLA/THLA Godkendt af : CORP Udgivet : 21. juni /27

3 1 INDLEDNING Nedsivning af regnvand fra både tage og veje har i mange år været brugt i Allerød, og det er fortsat et vigtigt virkemiddel, når kommunen i fremtiden skal klimatilpasse. Ved at arbejde med nedsivning kan Forsyningen Allerød Rudersdal A/S spare borgerne for mange penge samtidig med at nedsivning åbner mulighed for at skabe en grønnere by med et mere naturligt vandkredsløb. Hertil kommer, at der både kan spares energi, CO 2 og kemikalier, når man reducerer mængden af regnvand, der skal pumpes og renses i spildevandssystemet. Arbejdet med grundvandsbeskyttelse er særlig vigtig og også særligt udfordrende i Allerød Kommune, idet hele kommunen er udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), og fordi grundvandet i store dele af kommunen er relativt sårbart for forurening. Rapporten Paradigmer for nedsivning af regnvand er udarbejdet for at vise, hvor beskyttelse af grundvandet på forsvarlig vis kan kombineres med nedsivning af regnvand fra tage og veje. Rapporten beskriver tre niveauer af risikovillighed i forhold til grundvandsbeskyttelsen, som hver i- sær er beskrevet i et paradigme og visuelt illustreret i et mulighedskort. Rapporten skal danne grundlag for, at det på politisk niveau kan besluttes, hvilket paradigme (risikovillighed), der skal være retningsgivende for kommunens fremtidige praksis for sagsbehandling på dette område. Det valgte paradigme skal anvendes som et screeningsværktøj for at reducere og optimere sagsbehandlingstiden af ansøgningerne, således at det bliver muligt at give ansøgeren et hurtigt svar. Herved får sagsbehandleren mulighed for at prioritere ressourcerne til ansøgninger om nedsivning, der kræver en nærmere vurdering. Rapporten er udarbejdet af Orbicon A/S i dialog med Allerød Kommunes miljømyndighed. Forsyningen Allerød Rudersdal A/S har finansieret udarbejdelsen. 3/27

4 2 BAGGRUND FOR MULIGHEDSKORT Mulighederne for nedsivning af regnvand beror dels på en række lokale fysiske forhold og dels på, hvilke interesser og aktiviteter, der er knyttet til det område, hvor man ønsker at nedsive vandet. 2.1 Grundvandsinteresser og - sårbarhed I lighed med andre kommuner er grundvandsinteresserne i Allerød Kommune kortlagt. Hele kommunen udgør den centrale del af et større område i Nordsjælland med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Grundvandets sårbarhed vurderes ud fra den kumulerede lerlagstykkelse ned til kalkmagasinet. Lerlagstykkelserne er hentet fra NOVANA-modellen for Sjælland. Sårbarhed opdeles efter lerlagstykkelse: Sårbart - svarer til en samlet lerlagstykkelse på 0-15 m. Lettere sårbart - svarer til en samlet lerlagstykkelse på m. Ikke sårbart svarer til en samlet lerlagstykkelse på mere end 30 m. Det ses af figur 2.1. at hovedparten af områderne i Allerød Kommune er sårbare. Figur 2.1: Kort over grundvandets sårbarhed opdelt i sårbarhedsklasser. 4/27

5 2.2 Forureningsbelastning Forureningsbelastning fra nedsivning af regnvand kaldes for flux. Flux defineres som produktet af regnvandets forureningsgrad og andelen af oplandets overflade, der afleder vand til nedsivning (befæstelsesgrad). Se figur 2.2. Figur 2.2: De parametre, der anvendes til fastsættelse af flux. Opland defineres i denne sammenhæng som et område med ensartet arealanvendelse (f.eks. et parcelhuskvarter, et område med tæt by eller åbent land gennemskåret af enkelte veje), hvor der planlægges nedsivning Regnvandets forureningsgrad Flere studier, der har sammenfattet analyser af regnvand, viser at der på trods af store variationer fra analyse til analyse er en sammenhæng mellem områdets karakter og forureningsgraden af det afledte regnvand. Vand fra tage er således generelt mindre forurenet end vejvand, ligesom forureningen afspejler trafikintensiteten. Hertil kommer, at de materialer, der afvandes, kan forurene det afledte vand. Dette gælder f.eks. tage der er behandlet med fungicider eller tage belagt med metal (f.eks. kobber, bly eller zink). I det følgende vil betegnelsen tagvand kun omfatte vand fra ikke metalbelagte tage. Klorid udgør et særskilt problem, der ikke er indbygget i paradigmerne. Orbicon har for nylig i et projekt for Miljøstyrelsen udarbejdet en rapport for miljøvurdering af håndtering af regnvand /1/. Konklusionerne fra dette arbejde er anvendt i udarbejdelsen af paradigmerne. Regnvandets forureningsgrad inddeles således i: Mindre forurenet regnvand, herunder tagvand og vand fra ikke trafikbelastede arealer. Mellem forurenet regnvand, herunder vand fra småveje og parkeringspladser med plads til højst 20 biler (jf. 30 i Spildevandsbekendtgørelsen). 5/27

6 Meget forurenet regnvand, herunder vand fra mellem og stærkt befærdede veje, parkeringspladser med plads til mere end 20 biler (jf. 31 i Spildevandsbekendtgørelsen) samt industrikvarterer. Af figur 2.3. ses placeringen af mellem og stærkt befærdede veje i Allerød Kommune. Figur 2.3: fra Kommuneplan : Retningslinjekort 5.2 Veje. Det fremgår af kortet, hvilke veje der er motorveje, overordnede trafikveje, trafikveje og fordelingsveje. Ovenstående vejkort viser placeringen af vejtyper i Allerød Kommune. Følgende vejtyper defineres som stærkt befærde veje: motorvej, motortrafikvej, overordnet trafikvej og trafikvej. Fordelingsveje (de gule) defineres som mellem befærdede veje. 6/27

7 Figur 2.4: sammenhæng mellem den overflade som vandet strømmer over (fx vejtype) og vandets forureningsgrad Befæstelsesgrad Mængden af regnvand, som nedsives, vurderes ud fra befæstelsesgraden. Befæstelsesgraden angiver, hvor stor en andel af område overflade, der afleder regnvand til nedsivning. Til brug for vurdering af befæstelsesgraden defineres tre områdetyper med forskellig befæstelsesgrad: Lavt befæstet, dvs. områder med veje og ejendomme uden for byerne. Mellem befæstet, dvs. parcelhusområder og åben by. Højt befæstet, dvs. tæt udbyggede byområder og industrikvarterer. Som udgangspunkt betragtes landzone som lavt befæstet, byzone som mellem befæstet og bymidte og industrikvarterer som højt befæstet. Fordelingen af de forskellige befæstelsesgrader er illustreret på figur 2.5. Kortet er vejledende. 7/27

8 Figur 2.5: Områder i kommunen, som er lavt, mellem eller højt befæstede. 8/27

9 2.2.3 Flux (forureningsbelastning) Flux er forureningsbelastningen fra nedsivning af regnvand og angives som produktet af vandets forureningsgrad og befæstelsesgraden fra det område, der nedsives fra. Med en opdeling af regnvand i tre forureningsgrader og efter tre befæstelsesgrader opstilles nedenstående tabel over flux: Befæstelsesgrad Lavt befæstet Mellem befæstet Høj befæstet Forureningsgrad Mindre forurenet regnvand Lav flux Lav flux Lav flux Mellem forurenet regnvand Lav flux Mellem flux Høj flux Meget Forurenet regnvand Mellem flux Høj flux Høj flux Tabel 2.1: Fluxtabel (forureningsbelastning) for nedsivning af regnvand. Af tabel 2.1 ses, at nedsivning af mindre forurenet regnvand fører til lav flux overalt i kommunen. Mindre forurenet regnvand kan derfor også nedsives indenfor byzone, hvilket ikke fremgår af kortet over flux i figur 2.6. Figur 2.6: Kort over flux for nedsivning af regnvand. 9/27

10 3 AFSTANDSKRAV OG RESTRIKTIONER FOR NEDSIVNING I det følgende beskrives en række afstandskrav og restriktioner som er gældende for alle tre paradigmer. 3.1 Begrænsninger i forhold til grundvandsbeskyttelse Af hensyn til beskyttelsen af grundvandet gælder følgende afstandskrav og restriktioner for nedsivning af regnvand i Allerød Kommune. Områder, der skal friholdes for al nedsivning: 25 meter zoner omkring vandforsyningsboringer med krav om drikkevandskvalitet. Som udgangspunkt gives ikke tilladelse til nedsivning på forurenede grunde, men nedsivningstilladelse på dele af grunden kan eventuelt meddeles på baggrund af en yderligere vurdering. Derudover kan der ikke gives tilladelse til nedsivning af mellem forurenet og meget forurenet regnvand i følgende områder: Kildepladszoner omkring vandværkernes indvindingsboringer, som udgøres af 300 m beskyttelseszone lagt sammen med de nærmeste 500 m af det grundvandsdannende opland. Øvrige grundvandsdannende oplande. 3.2 Afstandskrav til recipienter, bygninger og skel m.m. Nedsivning af regnvand er underlagt afstandskrav i forhold til bygninger, skel og kulturarv. Disse afstandskrav indgår ikke i mulighedskortene, idet de forudsættes at indgå i sagsbehandlingen af nedsivningsansøgninger. Ligeledes indgår et afstandskrav på 25 meter til recipienter ikke i nedsivningskortene. Det forudsættes, at ansøgninger om nedsivning inden for disse områder behandles som udledningstilladelser. 3.3 Vejsalt og nedsivning Nedsivning af vejvand i byområder forudsætter, at der ikke anvendes salt til glatførebekæmpelse på de veje, der afleder vand til nedsivning. Salt fra glatførebekæmpelse er problematisk i forhold til grundvand og overfladevand, da saltindholdet i grundvandsmagasinerne er stigende. Den største belastning af grundvand og overfladevand sker ved traditionel tørsaltning. Vådsaltning med natriumklorid minimerer forbruget af salt. Brug af alternative tømidler er mindre skadelige for grundvandet, men da de forbruger ilt ved nedbrydning kan de have en negativ effekt i forhold til overfladevand. 10/27

11 4 JORDBUNDENS NEDSIVNINGSEVNE Som supplement til de mulighedskort for nedsivning af regnvand, der præsenteres i kapitel 5, er der udarbejdet et kort, se figur 4.1, der på baggrund af jordartskort og boredata viser de fysiske muligheder for nedsivning af regnvand i kommunen. Kortet viser en opdeling af nedsivningsegnetheden i tre klasser: Egnet til nedsivning. Måske egnet til nedsivning. Mindre egnet til nedsivning. Alle nedsivningsløsninger forudsætter, at jordbunden er nedsivningsegnet. Kortet kan give et overblik over, hvilke områder, der er velegnede til nedsivning. Dimensionering af nedsivningsanlæg vil ofte forudsætte en lokal måling af nedsivningsevnen. Figur 4.1: Kort over jordbundens nedsivningsegnethed. Nedsivning af regnvand skal så vidt muligt ske gennem jordoverfladen, da dette i forhold til at lede vandet direkte til en faskine medfører en bedre rensning. Renseeffekten er desuden mere effektfuld, hvis nedsivning sker gennem en plantedækket overflade. 11/27

12 5 TRE PARADIGMER FOR NEDSIVNING I ALLERØD KOMMUNE Nedsivning af regnvand, har altid en miljøpåvirkning og rummer altid en risiko for forurening af overflade og grundvand. Formålet med udarbejdelsen af paradigmer for nedsivning af regnvand er at udpege de områder, hvor nedsivning kan ske med acceptabel risiko og hvor påvirkningen ikke fører til et miljøproblem. Vurderingen af miljøpåvirkningens og risikoens størrelse er en teknisk vurdering, der er indbygget i paradigmet. Men i sidste ende er det en politisk beslutning, om miljøpåvirkningen er acceptabel. En beslutning, der altid har konsekvenser for miljøet og for hvilke muligheder, der kan anvendes til håndtering af regnvand. Hvert paradigme beskriver et acceptniveau for nedsivning af overfladevand. Acceptniveauet er baseret på en kobling af parametrene: regnvandets forureningsgrad, befæstelsesgrad og sårbarhed. Behovet for at tage beslutning om et beskyttelsesniveau gælder uanset, om der skal tages stilling til et enkelt nedsivningsanlæg eller til en samlet strategi for nedsivning som den, der er præsenteret i paradigmerne. Med afsæt i det mulighedskort, som er gældende for det valgte paradigme foretages en screening af om nedsivning er mulig. Screeningen giver et hurtig overblik over om det videre sagsforløb bliver en konkret sagsbehandling eller et afslag. Herved får sagsbehandleren mulighed for at bruge ressourcerne på vurdering af ansøgninger om nedsivning i områder, der kræver en nærmere vurdering. I det følgende præsenteres tre forskellige nedsivningsparadigmer: Det historiske nedsivningsparadigme. Det restriktive nedsivningsparadigme. Det afvejede nedsivningsparadigme. Det historiske nedsivningsparadigme repræsenterer den tidligere og nuværende praksis på området. Det restriktive nedsivningsparadigme tager udgangspunkt i at reducere risikoen for en potentiel forurening af drikkevandsressourcen ud fra forsigtighedsprincippet. I det afvejede nedsivningsparadigme vurderes risikoen for grundvandsforurening ud fra en antagelse af at der sker nedbrydning og tilbageholdelse af miljøfremmede stoffer i de øvre jordlag. Tagvand, som har en lille flux, kan generelt nedsives under forudsætning af, at jordbundsforholdene tillader det. For hvert af nedsivningsparadigmerne skal følgende områder friholdes for al nedsivning af både tag- og vejvand: 25 meter zoner omkring vandforsyningsboringer med krav om drikkevandskvalitet (sorte i mulighedskortene) Forurenede grunde. Som udgangspunkt gives ikke tilladelse til nedsivning på forurenede grunde, men nedsivningstilladelse kan eventuelt meddeles på baggrund af en yderligere vurdering (sorte i mulighedskortene). Derudover kan nedsivning af mellem forurenet og meget forurenet regnvand ikke tillades indenfor kildepladszoner (grå i mulighedskortene). 12/27

13 Til hvert nedsivningsparadigme er der udarbejdet en nedsivningstabel som viser, hvilken forureningsbelastning der kan tillades inden for områder med forskellig grundvandssårbarhed. Sammenhængen mellem de parametre, som indgår i nedsivningstabellen fremgår af figur 5.1. Figur 5.1: Sammenhæng mellem de parametre, der indgår i nedsivningstabellen. Til hvert nedsivningsparadigme er der desuden udarbejdet et mulighedskort, der illustrerer mulighederne for nedsivning af vejvand. Mulighederne for at meddele tilladelse til nedsivning angives på mulighedskortene inden for en af nedenstående tre kategorier: Ja der kan gives tilladelse til nedsivning efter konkret sagsbehandling. Yderligere vurdering - en eventuel tilladelse til nedsivning kræver yderligere vurderinger eller foranstaltninger. Nej der kan ikke gives tilladelse til nedsivning. 13/27

14 5.1 Det historiske nedsivningsparadigme Det historiske nedsivningsparadigme repræsenterer en sammenfatning af den tidligere praksis i danske kommuner, der ligesom i Allerød Kommune i vidt omfang har betjent sig af nedsivning af regnvand for at reducere belastningen af kloaksystem og renseanlæg. I Allerød Kommune har man historisk set gjort følgende: I landzone har man generelt ledt alt regnvand fra befæstede arealer til nedsivning i grøfter eller lignende. I byzone har man på befæstede arealer opsamlet regnvand og ført det i rør til enten rensningsanlæg eller recipient. I byzone har man delvist ledt tagvand til nedsivning i haven og delvist til kloak. Tagvand mod haven har typisk været ledt til nedsivning og tagvand mod vejen er ledt til kloak. Nedenstående nedsivningstabel (tabel 5.1) er udarbejdet på baggrund af fluxtabellen (tabel 2.1) og viser resultatet, hvis man viderefører tidligere praksis for nedsivning. Sårbarhed Flux Lav Mellem Høj Ikke sårbart Ja Ja Nej Lettere sårbart Ja Ja Nej Sårbart Ja Ja Nej Tabel 5.1: Nedsivningstabel for det historiske nedsivningsparadigme. Af nedsivningstabellen ses at der kan gives tilladelse til nedsivning de steder, hvor regnvandet vurderes at være lavt eller mellem forureningsbelastet, uden hensyntagen til grundvandets sårbarhed. Nedsivning af tagvand efter det historiske nedsivningsparadigme Som udgangspunkt kan der efter det historiske nedsivningsparadigme gives tilladelse til nedsivning af tagvand overalt i Allerød Kommune. Nedsivning af vejvand efter det historiske nedsivningsparadigme Mulighedskortet for nedsivning af regnvand efter det historiske nedsivningsparadigme (figur 5.1) er udarbejdet på baggrund af tabel 5.1. I de områder, der er markeret med rødt kan der ikke gives tilladelse til nedsivning af vejvand, mens der normalt kan gives tilladelse til nedsivning af vejvand inden for de grønne områder. 14/27

15 Figur 5.1: Mulighedskort for nedsivning af vejvand for det historiske nedsivningsparadigme. 15/27

16 5.2 Det restriktive nedsivningsparadigme I det restriktive nedsivningsparadigme er hensynet til beskyttelsen af drikkevandsressourcen skærpet væsentligt i forhold til tidligere gældende praksis. I paradigmet arbejdes med tre forureningsgrader af regnvand, og den resulterende flux fremgår af tabel 2.1. Nedenstående tabel viser, ud fra sammenhængen mellem grundvandets sårbarhed og flux (forureningsbelastning), om der kan nedsives uden yderligere vurdering eller vilkår. Sårbarhed Flux Lav Mellem Høj Ikke sårbart Ja Yderligere vurdering Nej Lettere sårbart Yderligere vurdering Yderligere vurdering Nej Sårbart Yderligere vurdering Nej Nej Tabel 5.2: Nedsivningstabel for det restriktive nedsivningsparadigme. Af tabellen ses at der kun kan gives tilladelse til nedsivning i ikke sårbare områder med en lav forureningsbelastning. Nedsivning af tagvand efter det restriktive nedsivningsparadigme Som udgangspunkt kan der efter det restriktive nedsivningsparadigme gives tilladelse til nedsivning af tagvand og regnvand fra ikke trafikbelastede arealer overalt i Allerød Kommune. Vand fra tage, der er belagt med kobber, zink eller bly må ikke afledes til nedsivning. I områder, hvor tagvand afledes til nedsivning skal der ved udskiftning af tagrender og nedløbsrør anvendes materialer, der ikke indeholder kobber, bly eller zink. Nedsivning af vejvand efter det restriktive nedsivningsparadigme Mulighedskortet for nedsivning af vejvand efter det restriktive nedsivningsparadigme (figur 5.2) er udarbejdet på baggrund af tabel 5.2. I de områder, der er markeret med rødt, kan der ikke gives tilladelse til nedsivning af vejvand. I de gule områder kræver nedsivning af vejvand yderligere vurderinger, mens der normalt kan gives tilladelse til nedsivning af vejvand inden for de grønne områder. Nedsivning af vejvand i byområder forudsætter, at der ikke anvendes salt til glatførebekæmpelse. 16/27

17 Figur 5.2: Mulighedskort for nedsivning af vejvand for det restriktive nedsivningsparadigme. 17/27

18 5.3 Det afvejede nedsivningsparadigme I det afvejede nedsivningsparadigme er hensynet til beskyttelsen af grundvandet skærpet i forhold til tidligere gældende praksis. Paradigmet har, i forhold til det restriktive nedsivningsparadigme, også fokus på, at nedsivning af regnvand også i fremtiden skal kunne bidrage til at løse kommunens afledningsbehov. I det afvejede nedsivningsparadigme vurderes risikoen for grundvandsforurening ud fra en antagelse af at der sker nedbrydning og tilbageholdelse af miljøfremmede stoffer i de øvre jordlag. I paradigmet arbejdes med tre forureningsgrader af regnvand, og den resulterende flux fremgår af tabel 2.1. Nedsivningstabellen (tabel 5.3) er udarbejdet på baggrund af fluxtabellen (tabel 2.1) og viser resultatet, hvis man anvender det afvejede nedsivningsparadigme. Forskellen i forhold til det historiske paradigme er at grundvandets sårbarhed vægtes højere og på den baggrund accepteres en væsentlig mindre forureningsbelastning. Sårbarhed Flux Lav Mellem Høj Ikke sårbart Ja Ja Nej Lettere sårbart Ja Yderligere vurderinger Nej Sårbart Ja Yderligere vurderinger Nej Tabel 5.3: Nedsivningstabel for det afvejede nedsivningsparadigme. Af nedsivningstabellen fremgår det, at der kan gives tilladelse til nedsivning, såfremt regnvandet er lavt forureningsbelastet samt når regnvandet er mellem forureningsbelastet og grundvandet ikke er sårbart. Nedsivning af tagvand efter det afvejede nedsivningsparadigme Som udgangspunkt kan der gives tilladelse til nedsivning af tagvand overalt i Allerød Kommune. Vand fra tage, der er belagt med kobber, zink eller bly må ikke afledes til nedsivning. I områder, hvor tagvand afledes til nedsivning skal der ved udskiftning af tagrender og nedløbsrør anvendes materialer, der ikke indeholder kobber, bly eller zink. Nedsivning af vejvand efter det afvejede nedsivningsparadigme Mulighedskortet for nedsivning af vejvand efter det afvejede nedsivningsparadigme er udarbejdet på baggrund af tabel 5.3. I de områder, der er markeret med rødt kan der ikke gives tilladelse til nedsivning af vejvand. I de gule områder kræver nedsivning af vejvand yderligere vurderinger, mens der normalt kan gives tilladelse til nedsivning af vejvand inden for de grønne områder. Nedsivning af vejvand i byområder forudsætter, at der ikke anvendes salt til glatførebekæmpelse. 18/27

19 Figur 5.3: Mulighedskort for nedsivning af vejvand for det afvejede nedsivningsparadigme. 19/27

20 6 REFERENCER /1/ Sammensætning samt risikovurdering af nedsivning af regnvand fra tage og veje. Orbicon, oktober /2/ Miljøstyrelsen. Vejledning 6 & 7 i oprensning af forurenede ejendomme. Miljøstyrelsen /27

21 7 ORDLISTE Befæstelsesgrad: hvor stor en andel af oplandets overflade, der afleder regnvand til nedsivning. Befæstelsesgraden inddeles i tre områdetyper: Lavt befæstet, dvs. område med veje og ejendomme uden for byerne. Mellem befæstet, dvs. område med parcelhuse og åben by. Højt befæstet, dvs. område med tæt udbygget by og industrikvarterer. Faskine: Et hulrum i jorden fyldt op med sten eller plast kassetter. Hertil kan ledes tagvand eller andet overfladevand. Vandet kan sive ud i jorden gennem faskinens bund og sider. Flux: forureningsbelastning for nedsivning af regnvand. Flux angives som produktet af vandets forureningsgrad og befæstelsesgraden fra det område, der nedsives fra. Grundvandets sårbarhed: vurderes ud fra den kumulerede lerlagstykkelse og opdeles i: Sårbart, svarer til en lerlagstykkelse på 0-15 m. Lettere sårbart, svarer til en lerlagstykkelse på m. Ikke sårbart, svarer til en lerlagstykkelse på mere end 30 m. Kildepladszoner: arealer omkring vandværkernes indvindingsboringer, som udgøres af 300 m beskyttelseszone lagt sammen med de nærmeste 500 m af det grundvandsdannende opland. Opland: et område med ensartet arealanvendelse, hvor der planlægges nedsivning. Dette kan for eksempel være et parcelhuskvarter, et område med tæt by eller åbent land gennemskåret af enkelte veje. Regnvandet forureningsgrad: varierer alt efter områdets karakter og afspejler de områder, der afvandes og trafikintensiteten. Regnvandet inddeles i tre forureningsgrader: Mindre forurenet regnvand, herunder tagvand og ikke trafikbelastede arealer. Mellem forurenet regnvand, herunder vand fra småveje og parkeringspladser med højst 20 biler. Meget forurenet regnvand, herunder vand fra mellem og stærkt befærdede veje (f.eks. fordelingsveje, overordnede trafikveje og motorveje), parkeringspladser med plads til mere end 20 biler samt industrikvarterer. Tagvand: regnvand afledt fra tage. Vejvand: regnvand afledt fra veje. 21/27

22 BILAG 1: YDERLIGERE VURDERINGER I områder, hvor nedsivning af regnvand kræver yderligere vurderinger, kan disse omfatte følgende punkter: Vurdering af nedsivningsevne: o Nedsivningstest og boreprøver. o Dimensionering af faskiner og/eller nedsivningsvolumener. o Risiko for afløb på terræn. o Afstand til grundvandsspejl. Detaljeret vurdering af risiko for forurening af grundvand: o Vurdering af massestrøm af forurening, f.eks. klorid og mulighed for at reducere denne. o Lokale detailvurderinger af grundvandets sårbarhed. Herunder nitratfølsomme indvindingsområder og grundvandsdannende oplande. o Vurdering af grundvandsflow og fortynding. Vilkår til reduktion af risiko for forurening af grundvand: o Krav til opbygning af nedsivningsanlæg eller forudgående rensning (BAT, best applyed technology). o Krav i forhold til aktiviteter på afvandede arealer saltning, gødning, pesticidanvendelse m.m. Yderligere vurderinger i forhold til det afvejede nedsivningsparadigme Hele Allerød Kommune er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Samtidig er grundvandet i størstedelen af kommunen klassificeret som sårbart, med et beskyttende lerlag på 0 til 15 meters tykkelse. Det gælder også under Lillerød og under det meste af Lynge. Det beskyttelsesniveau, der ligger i det afvejede nedsivningsparadigme, betyder bl.a., at det kræver yderligere vurderinger eller tiltag at give tilladelse til nedsivning af mellem forurenet regnvand fra småveje i byernes parcelhusområder. Nedenstående afsnit rummer en vurdering af, om der kan differentieres på muligheden for nedsivning indenfor OSD områder. Der er taget udgangspunkt i indholdet af forskellige stoffer i vejvand som beskrevet i /1/. Vejvand overskrider grundvandskvalitetskriterierne med mellem 2 og 3 størrelsesordner (svarende til en faktor 100 til 1000) for forskellige organiske stoffer og viser også mindre overskridelser for nogle metaller, når den opløste fraktion betragtes. Klorid udgør et særskilt problem, der ikke er behandlet i denne rapport. Udgangspunktet for at give tilladelse til nedsivning er, at Miljøbeskyttelseslovens formål overholdes, dvs. det tilledte vand må som udgangspunkt ikke give en forurening af jord og grundvand. I forhold til at beskytte jorden i størst muligt omfang kan dette sikres ved, at nedsivningsanlæg for vejvand etableres som et spildevandsteknisk anlæg i form af et filterbed med en kontrolleret opbygning. Dette sikrer, at det partikelbundne stof får størst mulig tilbageholdelse, at der er en stor sorptionskapacitet for både organiske stoffer og metaller, samt at der er en zone med høj biologisk aktivitet, hvor der kan ske en betydelig nedbrydning af organiske stoffer. 22/27

23 I forhold til beskyttelsen af grundvandet tages udgangspunkt i Vejledning 6 og 7 /2/. I denne vejledning er angivet, at forurenede ejendomme som udgangspunkt ikke må lede til overskridelser af grundvandskvalitetskriterierne i grundvandsmagasiner, der kan anvendes til forsyningsformål, eller som kan forårsage en betydende forureningsspredning. Som beskrevet ovenfor overskrider koncentrationen af de organiske stoffer i vejvand i de værste tilfælde grundvandskvalitetskriteriet nogle hundrede gange og for mindre befærdede veje ca. med en faktor 100. Hvis der antages en mindre fortynding ved opblanding og en delvis nedbrydning i filterbedet, er der derfor et ønske/krav til at dæklaget mellem underkant af filterbed og det modtagende magasin er af en tilpas tykkelse til, at stoffernes koncentration som minimum reduceres med ca. en faktor 100 (99 %) på grund af biologisk nedbrydning. Organiske stoffer har vidt forskellige nedbrydningsrater. Under aerobe forhold har oliestofferne, blødgørerne og PAH typiske nedbrydningsrater i størrelsen 0,01-0,1 dg -1 og under anaerobe forhold 0,01-0,001 dg -1. I tabel 1 er vist beregnede reduktioner for kombinationer af opholdstider i år og nedbrydningsrater. Nedbrydningsrate [dg -1 ] Opholdstiden [år] ,001 30,58 % 83,88 % 97,40 % 99,93 % 100,00 % 0,01 97,40 % 100,00 % 100,00 % 100,00 % 100,00 % 0,1 100,00 % 100,00 % 100,00 % 100,00 % 100,00 % Tabel 1: Beregnede reduktionsfaktorer ved nedbrydning. Som det ses af tabellen vil der under aerobe forhold i jorden kun være behov for en opholdstid i jorden på 1-2 år før et beskyttelsesværdigt grundvand mødes og ved anaerobe forhold i værste tilfælde i størrelsesordenen 10 år eller lidt mere. Hvis man betragter den vertikale grundvandstransport kan der gives nogle tommelfinger-estimater på transporthastigheden ud fra nettonedbør og vandindholdet i forskellige jordtyper. Dette er vist i tabel 2. 23/27

24 Jordtype Opsprækket moræne (0-5 m), aerob, anaerob Dyb moræne (> 5 m), anaerob Fint sand, aerob Groft sand, aerob Vandmættet porøsitet [m³/m³] 0,05 (sprække) 0,30 (matrix) Hydraulisk ledningsevne [m/s] Estimat på vertikal hastighed [m/år] ved N=300 mm/år Normalforhold Estimat på vertikal hastighed [m/år] ved N= mm/år Højt belastet bed Maksimal nedsivningsmængde [m³/m²/år] ved fuld dræning , ,1-1 1) 0,1-1 1) 0,03-0,3 0, , , , Tabel 2: Estimat på typiske vertikale strømningshastigheder for vand. 1) Nedsivningen styres af jordens hydrauliske ledningsevne ved lave ledningsevner. Det ses af tabel 2, at der for de mere permeable jordtyper som sand og grus fås høje vertikale hastigheder, der kun giver plads til en begrænset opholdstid inden vandet når et magasin, hvis et bed er meget højt belastet. Ved tilstedeværelse af tykkere lerlag vil den vertikale hastighed blive reduceret, vandmængden spredt horisontalt og derfor vil nedsivningen ske over et større areal, med større opholdstid til følge. Med den belastning for et nedsivningsbed, der er anvendt i tabel 2, vil opholdstiden i bedet være ca. 0,02 år. Anbefalinger for nedsivning af vand fra mindre veje i byerne i Allerød Kommune I Allerød og Lynge, hvor grundvandet generelt er sårbart anbefales det, at der forud for nedsivning af mellem forurenet regnvand i områder fra småveje gennemføres en nærmere geologisk vurdering. Som en screening i forhold til nedsivning i disse områder vil det være relevant at vurdere følgende parametre: Afstanden til beskyttelsesværdigt magasin fra terræn. Jo større afstand, desto bedre beskyttelse generelt. Dæklagenes kornstørrelse (sammensætning). Redoxforhold i dæklag. Vurderingens præcision og detaljeringsgrad vil afhænge af de tilgængelige data. Data til evalueringen kan i stort omfang fås fra GEUS boringsdatabase JUPITER der indeholder informationer om både jordtype, farve (redox) og i et vist omfang også magasiner. Det forventes, at data er relativt gode i området omkring Allerød. Krav til nedsivning af vand fra mindre veje i byerne i Allerød Kommune 24/27

25 På baggrund af ovenstående kan de generelle forslag til beskyttelse fra det afvejede nedsivningsparadigme detaljeres til følgende. Dæklag, hvor der er mere end 10 m moræneler fra underkant af bed til magasin, vil normalt yde den ønskede beskyttelse, idet de selv ved højt belastning i forbindelse med et regnbed vil give i størrelsesordenen 10 års opholdstid, der selv ved relativt lave nedbrydningshastigheder giver en høj reduktion. I forhold til gummistempel -afgørelser giver tabel 1 og tabel 5.3 desværre kun anledning til ganske få muligheder. Disse er efter vores vurdering følgende: Ved dæklagstykkelser på 10 m der består af moræneler kan nedsivning ud fra et beskyttelsesperspektiv accepteres i OSD områder. Ved aerobe dæklag med højere permeabilitet og en samlet tykkelse på 50 m eller mere kan nedsivning ud fra et beskyttelsesperspektiv accepteres i OSD områder uden videre. Man kunne lave en kombination her, der dækker en tilstrækkelig lille hydraulisk belastning (høj opholdstid) i kombination med dybde til grundvandet, hvis det er økonomisk attraktivt. Såfremt der ønskes nedsivet vand uden for dette regime, bør der udføres analyser, der dokumenterer indholdet af de organiske forbindelser efter gennemløb af regnbedet. Hvis koncentrationen eksempelvis kun skal reduceres 1 størrelsesorden, i stedet for 2 som beskrevet ovenfor som følge af et effektivt bed og lavere indløbskoncentrationer end antaget, vil kravet kun være en opholdstid på ca. ½ år, hvis der er aerobe forhold, svarende til, at man kan nøjes med en aerobe dæklagstykkelse på m, hvis grundvandskvalitetskriteriet skal overholdes u- middelbart under bedet. Hvis man herudover vil acceptere en påvirkning nedstrøms i magasinet, der svarer til 1 års strømning (svarende til trin 2 og 3 i vejledning 6 /2/) kan man yderligere slække på kravene, i det der sker en reduktion på ca. 1 størrelsesorden ved middel til langsomme nedbrydningsrater i løbet af 1 år. 25/27

26 BILAG 2: MULIGHED FOR NEDSIVNING I ERHVERVSOMRÅDER Borupgård erhvervsområde Kontorhus ved Sortemosevej 2 Engholm erhvervsområde Ny Allerødgård (Sortemosevej 15) Sortemosevej, område ved Kongevejen i Blovstrød (Sortemosevej ) Vasssingerød Industriområde Anvendelse i henhold til lokalplan Kontor og lettere industri- og håndværksvirksomheder. Udstillings-, restaurations- og forsamlingslokaler Kontor, administration, It-virksomheder, forskning, uddannelse og evt. mindre lagervirksomhed 245A 103A Område I: Ia: administration, offentligt formål og boliger Ib: boligere Ic: butikker, restauranter, kontorer mv. Io: offentlige formål som skole, gymnasium, børneinstitutioner, sportsplads m.v. Område II: Administration, Edb-virksomheder, laboratorier, teknologiske fremstillingsvirksomheder og lignende, hotel samt uddannelses- og kursusvirksomhed Administration, It-virksomheder, uddannelses- og kursusvirksomheder, laboratorier og højteknologiske fremstillingsvirksomheder mv. 104 Område A: Jordbrugsformål Område B: Lettere fremstillingsvirksomheder og kontor formål samt uddannelses- og kontorvirksomhed, som har tilknytning til den pågældende virksomhed. 318B Område 1: Produktionsvirksomheder, industri og lager med særlige beliggenhedskrav. Område 2: Genbrugsplads og lignende. Område 3: Vandværk. Område 4: Regnvandsbassin. Område 5: Bebyggelse. Klasse 1-4 Klasse 1-2 Klasse 1 Klasse 1-4 Klasse 1-2 Klasse 1-3 Klasse 5-7 Erhvervsområder Lokalplan Erhvervsklasser Nedsivning? Nej Ja Ja Yderligere vurdering Ja Yderligere vurdering Nej 26/27

27 Vassingerød Nord (Widex 1 ) Erhvervsområde ved Blovstrød Teglværk Østre Teglværksvej 2-8 Frederiksborgvej, Allerødvej og Skovensvej Sortemosevej 14, (XL-Byg) Anvendelse i henhold til lokalplan 349 Erhvervs- og industrivirksomheder med særlige beliggenhedskrav. Dog ikke virksomheder som i deres produktion indebærer en risiko for forurening af grundvandet, eller virksomheder med større oplag af farligt affald eller potentielt forurenende råvarer. 115 Område I og II: Erhvervsformål som forskning, udvikling, administration og i forbindelse hermed kontor og lettere fremstillingsvirksomhed. Område III: Må kun anvendes som boligområde. (Der kan tillades erhverv i begrænset omfang fra egen bolig) 125 Lager, lettere industri og værkstedvirksomhed. 239 Område 1: Blandet bolig og erhverv. (butikker, kontorer, hoteller, restauranter, klinikker, offentlige formål samt lignende formål) Område 2: Møbelfabrik, kontorer, undervisnings- og udstillingslokaler. Område 2: V2-kortlagt Ingen lokalplan Klasse 5-7 Klasse 1-2 Klasse 1-5 Klasse 1-4 Klasse 1-4 Erhvervsområder Lokalplan Erhvervsklasser Nedsivning? Nej Ja Nej Område 1: Ja Område 2: Nej Nej Erhvervsområder De eksisterende erhvervsområder Engholm og Borupgård fastholdes med deres nuværende udstrækning og må anvendes til lettere industri-, lager- og kontorvirksomheder i klasse 1-4 i henhold til Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning. Vassingerød industriområde må kun anvendes til virksomheder med særlige beliggenhedskrav (klasse 5-7 virksomheder). 1 Kommunen har accepteret nedsivning af vand fra p-pladser som den foretrukne løsning hos Widex, da virksomheden er klassificeret lavere end i klasse /27

Mulighedskort for nedsiv- ning af separatkloakeret regnvand

Mulighedskort for nedsiv- ning af separatkloakeret regnvand Mulighedskort for nedsiv- ning af separatkloakeret Baggrundsrapport Udkast - oktober 2012 Søren Gabriel og Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Lyngby Taarbæk Forsyning Mulighedskort for nedsivning af overfladevand

Lyngby Taarbæk Forsyning Mulighedskort for nedsivning af overfladevand Lyngby Taarbæk Forsyning Mulighedskort for nedsivning af overfladevand Rekvirent Lyngby Taarbæk Forsyning A/S Lyngbygaardsvej 2-4 2800 Lyngby E-mail xx Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej 20 4000

Læs mere

Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand

Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand Lovgrundlag, grundvandsbeskyttelse og retningslinjer Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Lidt provokerende kan man sige om nedsivning, at vi nu begynder at

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune

Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune Formålet med udarbejde retningslinjer for nedsivning af overfladevand er, at sikre ensartede ansøgninger, hvor sagen er fuldt belyst,

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Overvejelser omkring nedsivning af vej- og tagvand

Overvejelser omkring nedsivning af vej- og tagvand Overvejelser omkring nedsivning af vej- og tagvand Lovgrundlag, grundvandsbeskyttelse og retningslinjer Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Lidt provokerende kan man sige om nedsivning, at vi nu begynder

Læs mere

Paradigme for nedsivning af regnvand

Paradigme for nedsivning af regnvand Paradigme for nedsivning af regnvand - risikovurdering & overvejelser v/ Birgit Skånvad, Allerød Kommune ATV Vintermøde 10.-11. marts 2015 Oversigt 1. Udgangspunktet før paradigmet 2. Beskrivelse af processen

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf.

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf. Rudersdal Kommune Retningslinjer for udførelse af faskiner April 2011 Rudersdal Kommune Natur og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 4611 0000 Tekstudkast og fotos Teknologisk institut Tegninger Claus Riis

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Dansk Vand Konference 2015 Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Gunnar Larsen, geolog 19/11/2015 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Statslig udmelding

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Projekt under Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner Liselotte Ludvigsen,

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan 2013-2025. Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan 2013-2025. Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag December 2014 Kommuneplantillæg nr. 7 Baggrund Kommuneplantillæg nr. 7 er udarbejdet for at bringe lokalplanforslag

Læs mere

Tillæg til spildevandsplan 2013-2021: Seniorlandsby ved Hannelundsvej. Delopland 589. Vedtaget til offentlig høring af Byrådet: 29.10.

Tillæg til spildevandsplan 2013-2021: Seniorlandsby ved Hannelundsvej. Delopland 589. Vedtaget til offentlig høring af Byrådet: 29.10. Tillæg til spildevandsplan 2013-2021: Seniorlandsby ved Hannelundsvej Delopland 589 Vedtaget til offentlig høring af Byrådet: 29.10.2014 Endeligt administrativt vedtaget 16.1.2015 Sagsnr. 012957-2014 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande Bilag 3 Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande Sammenfatning af konklusioner fra undersøgelser og modelberegninger udført af Rambøll /1/

Læs mere

Boligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup (Skelbakken II, lokalplan 03-B og Østermarken, lokalplan 03-B-14.02)

Boligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup (Skelbakken II, lokalplan 03-B og Østermarken, lokalplan 03-B-14.02) Forslag til tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2011-2014 for Brønderslev Kommune. Boligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup (Skelbakken II, lokalplan 03-B-14.01 og Østermarken, lokalplan 03-B-14.02)

Læs mere

Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand

Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand Oktober 2012 Søren Gabriel, Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon A/S - 2012 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Vejledning i at lave en faskine.

Vejledning i at lave en faskine. Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes

Læs mere

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å)

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) VandCamp 2. og 3. december 2013 Morten Ejsing, Center for Miljø, Københavns Kommune Generel lovgivning Miljøbeskyttelsesloven ( 28) Spildevandsbekendtgørelsens

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand

Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand Anbefalinger til miljøkrav til udledning og nedsivning af regnvand Baggrundsrapport Søren Gabriel, Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon A/S

Læs mere

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL NEDSIV- NING AF REGNVAND I HILLERØD ØST

ANSØGNING OM TILLADELSE TIL NEDSIV- NING AF REGNVAND I HILLERØD ØST Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand i Hillerød Øst Side i Hillerød Kommune ANSØGNING OM TILLADELSE TIL NEDSIV- NING AF REGNVAND I HILLERØD ØST Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand

Læs mere

Overblik over problemstillinger og lovgivning i forbindelse med udledning af regnvand til recipient. Christian Petersen, ALECTIA

Overblik over problemstillinger og lovgivning i forbindelse med udledning af regnvand til recipient. Christian Petersen, ALECTIA Overblik over problemstillinger og lovgivning i forbindelse med udledning af regnvand til recipient Christian Petersen, ALECTIA Stigende behov/ønsker for lokal afledning af regnvand medføre nye udfordringer.

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Tilladelse til nedsivning af regnvand via regnbede

Tilladelse til nedsivning af regnvand via regnbede VUC Vestegnen Rødovre afdeling Højnæsvej 75 2610 Rødovre Tilladelse til nedsivning af regnvand via regnbede Klik her for at angive en dato. Arkitektfirmaet Bascon har på vegne af VUC Vestegnen Rødovre

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Nedsivningstilladelser

Nedsivningstilladelser Nedsivningstilladelser -Hvilke udfordringer er der for de kommunale myndigheder? -v/ Jane Meller Thomsen, Center for Miljø, Københavns Kommune Nedsivningstilladelser - hvilke udfordringer er der for de

Læs mere

D.K.R. Huse Aps. Etablering af støjvold med forurenet klasse 3 jord på Rødhøjvej i Korsør Kommune

D.K.R. Huse Aps. Etablering af støjvold med forurenet klasse 3 jord på Rødhøjvej i Korsør Kommune D.K.R. Huse Aps. Etablering af støjvold med forurenet klasse 3 jord på Rødhøjvej i Korsør Kommune Til Vestsjællands Amt Fra Søren Helt Jessen Sag 364-06095 Dato 24. oktober 2006 Projektleder Søren Helt

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1 1 Indholdsfortegnelse LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1 HVAD ER LAR?... 1 HVORFOR SKAL VI NEDSIVE REGNVAND?... 1 HVAD KOSTER DET AT NEDSIVE REGNVAND?... 1 FORURENING AF REGNVAND... 2 Forureningerne

Læs mere

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015 Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

EG Kommuneinformation A/S Side 1 af 6

EG Kommuneinformation A/S Side 1 af 6 Titel Afgørelse i sag om nedsivning af overfladevand ved [...] ( Status Gældende Ikrafttrådt 23-02-2016 Type Afgørelse Publiceret 23-02-2016 Udgiver Natur- og Miljøklagenævnet Udskrevet af Louise Moestrup

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

Forslag til tillæg 27 til Helsingør Kommuneplan 2013 Sanderødgård Grusgrav og Genbrugsplads

Forslag til tillæg 27 til Helsingør Kommuneplan 2013 Sanderødgård Grusgrav og Genbrugsplads Forslag til tillæg 27 til Helsingør Kommuneplan 2013 Sanderødgård Grusgrav og Genbrugsplads Sammendrag af de indkomne høringssvar i forbindelse med den offentlige høring om planforslaget samt tilhørende

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Campus Køge

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Campus Køge Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2012-2016 Campus Køge Februar 2015 Resumé Ændret belastning af recipienter og renseanlæg Indledning Plangrundlag Lovgivning Lokalplan Miljøvurdering Spildevandsplanen Status

Læs mere

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN

Læs mere

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3.

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3. Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 2 3 Lovgrundlag 4 Plangrundlag 5 Fordebat 7 Spildevandsanlæg 8 Miljømæssige konsekvenser 12 Økonomi 17 Miljø- og servicemål 18 Tidsplan 20 Berørte matrikler og arealbehov

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 27

Kommuneplantillæg nr. 27 Kommuneplantillæg nr. 27 Erhvervsområde i Teknisk Forvaltning - Vedtaget oktober 2013 Indledning I den nordøstlige del af ligger et område, der jf. kommuneplan 2009-2021 giver mulighed for fritidsformål,

Læs mere

Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge

Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge Forslag Stålmosen Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg. Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for overfladevand. 4. februar 2014

NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg. Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for overfladevand. 4. februar 2014 NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg Byg, Plan og Erhverv Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf.: 62 23 30 00 industrimiljoe@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for

Læs mere

De blå-grønne, rekreative oaser

De blå-grønne, rekreative oaser De blå-grønne, rekreative oaser Av Erling Holm Erling Holm er Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Han har siden 1996 arbejdet i eget firma, Erling Holm ApS, og har i den forbindelse bl.a.

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET BAGGRUND FOR PROJEKTET I GLADSAXE KOMMUNE I Gladsaxe Kommune har der været stor interesse for at nedsive regnvand lokalt, da borgerne er blevet belønnet

Læs mere

Hvorfor er nedbrydning så vigtig

Hvorfor er nedbrydning så vigtig Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering.

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2008-2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Areal og ejerforhold... 4 5. Anvendelse... 4 6. Regn - og spildevandsafledning...

Læs mere

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne.

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne. Ikast-Brande Kommune 4. december 2014 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal Isenvad Multihus, Bygaden 37-41, Ikast Ikast-Brande Kommune meddeler denne tilladelse til nedsivning

Læs mere

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Forslag Vindinge Øst Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Byudvikling i OSD det muliges kunst Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Tillæg nr. 6 til Køge Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 6 til Køge Kommuneplan 2013 Offentligt fremlagt til xx.xx.xxxx Tillæg nr. 6 til Køge Kommuneplan 2013 Kommuneplantillæg for Bjæverskov Vest Forslag 2014 Køge Kommuneplan 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 6 Indledning I december 2013

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 19 og 28 i lov om miljøbeskyttelse 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 19 og 28 i lov om miljøbeskyttelse 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 05. februar 2016 J.nr.: NMK-10-00815 Ref.: BJENS/JCH AFGØRELSE i sag om nedsivning af overfladevand ved Gørlevhallen Natur-

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016.

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016. Afgørelse om ikke VVM-pligt for [anlæg] er indsat i godkendelsen af recyclingsafdelingen og findes sammen med revurderingen af miljøgodkendelsen for hele Grundfos A/S Bilag A Skema til brug for screening

Læs mere

Rebild Kommune. Juli 2016 VURDERING AF HØJE STØVRING II LOKALPLANOMRÅDE FOR OSD OG BYUDVIKLING I REBILD KOMMUNE

Rebild Kommune. Juli 2016 VURDERING AF HØJE STØVRING II LOKALPLANOMRÅDE FOR OSD OG BYUDVIKLING I REBILD KOMMUNE Rebild Kommune Juli 2016 VURDERING AF HØJE STØVRING II LOKALPLANOMRÅDE FOR OSD OG BYUDVIKLING I REBILD KOMMUNE PROJEKT Vurdering af Høje Støvring II lokalplanområde for OSD og byudvikling i Rebild Kommune

Læs mere

Natur, Miljø og Trafik Tilladelse til nedsivning

Natur, Miljø og Trafik Tilladelse til nedsivning Odsherred Spildevand Hovedgaden 39 4571 Grevinge Den 8. april 2016 Natur, Miljø og Trafik Tilladelse til nedsivning Odsherred Kommune meddeler hermed tilladelse til etablering af regnvandsbassin uden fast

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Supplerende notat Som svar på spørgsmål stillet af Karen Gausland ( ) og Emma Glæsel ( ) Kloakering af ejendomme i det åbne land

Supplerende notat Som svar på spørgsmål stillet af Karen Gausland ( ) og Emma Glæsel ( ) Kloakering af ejendomme i det åbne land Supplerende notat Som svar på spørgsmål stillet af Karen Gausland (12.6.2013) og Emma Glæsel (13.6.2013) Allerød Kommune Natur og Miljø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune. NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

Miljøvurdering af håndtering af regnvand fra befæstede arealer

Miljøvurdering af håndtering af regnvand fra befæstede arealer Miljøvurdering af håndtering af regnvand fra befæstede arealer Byens Gulv 28. januar 2015 Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling Kvalitet af vand fra befæstede arealer Forskellige rensemetoder

Læs mere

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :

Læs mere

Overvejelser omkring nedsivning

Overvejelser omkring nedsivning Water Camp 2 VAND I BYER 2.- 3. december 2013 Overvejelser omkring nedsivning Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune En udfordring håndtering af skybrud og sikring af rent grundvand Miljøbeskyttelsesloven Kapitel

Læs mere

T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n. Forslag. Egedal By

T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n. Forslag. Egedal By 01 T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n Forslag i høring: 17.06-12.08 2014 Egedal By Indholdfortegnelse 1 Indledning 2 Areal og ejerforhold 3 Regn- og spildevandsafledning 3 Befæstelsesgrader

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere