Indledning. Forvaltningen har modtaget høringssvar fra:

Transkript

1 Vedrørende: Opsamling på høringssvar Sagsnavn: Boligplan for voksenbotilbud på handicapområdet (11/003049) Sagsnummer: P Skrevet af: Carl Eric Blach Overgaard Forvaltning: Social og Arbejdsmarked sekretariat Dato: Sendes til: Socialudvalget (økonomiudvalget og byrådet) Indledning Socialudvalget besluttede på mødet d. 29. oktober 2014, at sende materialet omkring forslaget til boligplan for socialområdet i høring blandt relevante høringsparter. Høringsperioden er løbet fra d. 30. oktober 2014 til d. 21. november Forvaltningen har i løbet af høringsperioden afholdt 7 dialogmøder om boligplanen i relation til samtlige involverede tilbud. På dialogmøderne har chefen for socialområdet afholdt oplæg om indholdet i boligplanen samt stået til rådighed for spørgsmål, ris og ros. Deltagerne på møderne har været borgere, pårørende, medarbejdere og ledere fra de respektive tilbud. Herudover har der været repræsentanter fra handicaprådet samt flere foreninger fra handicap og socialområdet til stede på møderne. Forvaltningen har modtaget høringssvar fra: Bostedet Høvejen Bestyrelsen fra Ladegården LEV Randers Forældrerådet på Holberghus Pårørende til borgere på Høvejen Solsorten Pårørende til borger på Marienborgvej Det specialiserede børneområde (Holberghus og Mellerup Skolehjem) Handicaprådet Udsatterådet Nogle enkelte emner har fyldt særligt meget i høringssvarene. Det være sig: Indretningsmæssige spørgsmål. 1

2 Bekymring for fleksibilitet ift. flytning af borgere i almen bolig regi frem for det nuværende 108 regi. Bekymring i relation til borgere med kontanthjælp som indkomstgrundlag. Bekymring ift. genhusning I det følgende gennemgås disse tre emner kort: Indretning Såvel på dialogmøderne som i høringssvarene er der mange kommentarer til specifikke indretningsmæssige detaljer og i det hele taget tilkendegivelser om målgruppens ønsker og behov i forhold til de fremtidige rammer. Forvaltningen ønsker i den sammenhæng at gøre opmærksom på, at det er helt bevidst, at der ikke er foretaget indretningsmæssig detailplanlægning i boligplanen, idet dette kommer i de senere processer. De nuværende skitser vedrørende ombygningerne er lavet for at give dels en billedede af hvordan det kan ombygges, men også for at beregne om ombygningerne kan holde sig inden for det maksbeløb som handicapboliger må opføres til. Der vil for hvert byggeri være en meget detaljeret inddragelsesproces, og der vil ligeledes ved alle byggerierne blive udarbejdet en konkret byrådssag. Det skal således understreges, at det er vigtigt i forhold til at få kvalificeret boligplanen, at såvel borgere, pårørende som fagpersoner inddrages i processen omkring de konkrete ombygninger. Dette for at sikre den nødvendige indsigt som grundlag for de beslutninger, der skal træffes om de bygningsmæssige rammer. Endelig skal det nævnes, at ét enkelt høringssvar gør opmærksom på særlige ønsker ifm. velfærdsteknologi i form af eksempelvis overvågningssensorer, der kan alarmere personale ved fald og lignende, automatiske låse m.v. Forvaltningen vil sikre, at dette bliver et tema, der bliver behandlet i samtlige byggeprogramudvalg. Fleksibilitet servicelovens 108 vs. almenboliglovens 105 I boligplanen skifter en del af byggerierne fra at være et 108 tilbud 1, som boligerne oprindelig var opført til da amterne stod for etableringen, til den boligform som langt hovedparten af vores tilbud er opført efter, nemlig almenboliglovens med støtte efterservicelovens 85 (bostøtte). 1 Ifølge Servicelovens 108 skal Randers Kommune tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. 2 Borgere med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne kan efter almenboliglovens 105 visiteres til en ældrebolig i det almene boligbyggeri, som kommunen har anvisningsret til. Borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt borgere med særlige sociale problemer hører i lovens forstand til under ældreboligerne. For at en borger kan visiteres til en ældrebolig i det almene boligbyggeri, skal kommunen have vurderet, at borgeren kan klare sig i boligen med den service og pleje, som kommunalbestyrelsen beslutter skal tilbydes den enkelte borger. 2

3 Kritikken lyder således på, at man ikke vil kunne flytte borgere videre i et passende nyt tilbud hvis de boer i en lejlighed efter almenboligloven, hvilket er muligt hvis man beboer et 108 tilbud. Det er korrekt, at borgerne nu vil have lejelovens rettigheder og en flytning skal bygge på, at den enkelte borger kan se det hensigtsmæssige i en flytning. Imidlertid åbner 108 heller ikke mulighed for frit at omplacere borgerne. Misforståelsen beror på en praksis fra amtstiden, hvor det var meget udbredt at flytte borgere. Afgørelserne fra Ankestyrelsen, har siden bygget på en understregning af borgernes rettigheder på dette område. Selvom der er forskelle, vil problematikken om at flytte en borger reelt være den samme om der er tale om almenboligloven eller lovgivningen vedrørende 108 tilbud. Borgere på kontanthjælp Flere høringssvar peger på, at det for borgere med kontanthjælp som indkomstgrundlag vil blive yderst vanskeligt at betale en ny forhøjet husleje, selv ved mindre stigninger. I den sammenhæng vil forvaltningen pege på at der i boligplanen kun vil være to byggerier, hvor der kan være borgere med kontanthjælp, hvilket også gælder fremadrettet. Der er tale om Høvejen og Ladegården. I relation til Høvejen er der tale om boliger der er meget billige og netop kan bebos af unge mennesker, der har kontanthjælp som indkomstgrundlag. Boligerne er små, hvilket for det første giver en lav husleje og for det andet netop understøtter, at der er tale om, at disse boliger skal bruges til at gøre målgruppen klar til at klare sig bedst muligt på længere sigt. Det er derfor meningen, at man skal fraflytte denne type boliger når man er klar til at komme videre i livet. For Ladegårdens vedkommende drejer det sig pt. om én borger. Det er forvaltningens indstilling, at der fremadrettet ikke bør visiteres borgere med kontanthjælp til Ladegården, idet disse i givet fald ikke er en del af målgruppen. Det skal tilføjes, at Jobcenteret er enig i denne betragtning og Ladegårdens bestyrelse peger i øvrigt også på denne løsning. Genhusning Forvaltningen er ved at undersøge muligheder for løsninger i relation til genhusning af borgere ifm. ombygningerne. Skulle boligplanen blive godkendt, vil forvaltningen sikre en god proces omkring genhusning via et samarbejde med tilbuddene. Der vil blive taget afsæt i erfaringer fra genhusning i relation til den seneste ombygning af (andre dele af) Høvejen, hvor der fra botilbuddets side var udarbejdet informationsmateriale m.v. til beboere og pårørende - og i det hele taget blev sørget for en god proces, hvilket blev rost af borgere og pårørende efterfølgende. Øvrige kommentarer fra høringssvar Ud over de tre overordnede indsigelser, så er der ligeledes kommet andre indsigelser og kommentarer til boligplanen. Disse gennemgås i det følgende: Solsorten: Dialogmødet og høringssvar ifm. Solsorten giver anledning til, at forvaltningen skal påpege, at der 3

4 med boligplanen ikke bliver tale om at nedlægge Solsorten som tilbud. Solsorten vil fortsætte, men der vil være mulighed for at beboere, som det vurderes at være relevant for, vil kunne vælge om de hellere vil flytte i en anden lejlighed i det nye byggeri, som bliver lavet som erstatning for Solstrålen. Ladegården: Der er generel opbakning til ombygning af de 14 boliger til almennyttige boliger. Der udtrykkes dog bekymring for borgere på Ladegården med kontanthjælp som indkomstgrundlag (se forvaltningens svar på dette indledningsvis i dette notat). Endelig udtrykkes der bekymring for, at almen bolig konstruktionen gør det vanskeligere at opsige/flytte en eksempelvis truende eller voldelig borger. For det første er det vigtigt at sige, at det heller ikke er lovligt at opsige en borger i et 108 tilbud, selv om der er tale om truende eller voldelige borgere. Her skal der også partshøres og gives mulighed for anke. I forbindelse med frygt for ikke at kunne opsige en truende eller voldelig borger på grund af de nye lejekontraktlige forhold, så henviser forvaltningen til Almenlejelovens kapitel 15 (Udlejerens ret til at hæve aftalen) 90, hvor det bl.a. af pkt. 7, hvor det fremgår, at udlejer kan opsige lejekontrakt: Når lejeren har tilsidesat god skik og orden, jf. 81, stk. 1, nr. 1-8 eller 11, jf. 82, stk. 2, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet ( ). En tilsidesættelse af god skik og orden omfatter bl.a. udøvelse af eller trusler om vold. Sker dette kan ( ) lejeforholdet gøres betinget således, at der, hvis lejeren inden for 1 år efter afgørelsen overtræder nærmere fastsatte betingelser vedrørende adfærd i ejendommen, er grundlag for, at lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne i kapitel 14 og 15 ( ) jf. 82 i Almenlejeloven. Det er klart at lejeren også i lejeloven har en række rettigheder og også her kan få sin sag efterprøvet. Der er derfor en parallelitet i mulighederne for at bringe et ophold til ophør. Marienborgvej: Hygiejnerum vs. eget bad og toilet Ét høringssvar giver udtryk for ønske om at bevare hygiejnerum fremfor boligplanens skitserede eget bad og toilet bl.a. for at sikre gode arbejdsforhold for medarbejderne. Tilsynet med sociale tilbud har udtrykt kritik af forholdene vedrørende anvendelse af hygiejnerum. Det kunne også konstateres, at blandt de fremmødte på det pågældende tilbud, stod fremsenderen af høringssvaret meget alene, idet de resterende var interesseret i at have en mere tidsvarende bolig. I relation til indretningen af toiletforholdene vil medarbejderne naturligvis blive taget med på råd, så der sikres gode arbejdsforhold mht. plads, loftlifte m.v. Holberghus og Mellerup Skolehjem: Tilbuddene og pårørende gav på dialogmøde og i høringssvar udtryk for, at de ser frem til 4

5 sammenlægningen og de muligheder, der opstår herved ikke mindst via en fastholdelse af et højt fagligt niveau i relation til specialviden inden for børneområdet. Høvejen: I et høringssvar stilles der spørgsmålstegn ved at lave et midlertidigt tilbud for unge, men på en (permanent) lejekontrakt iht. almenlejeloven. Der spørges ligeledes til, om lejlighederne kan laves om til servicelovens samtidig med, at der er tale om almen boliger. Forvaltningen henviser til svar indledningsvis i indeværende notat vedrørende fleksibilitet ift. flytning af borgere på tilbud, hvad enten disse er 108 eller almene boliger. Herudover kan forvaltningen oplyse, at der ikke er mulighed for at have almennyttige boliger, som 107 pladser. Konklusion Forvaltningen har haft en god dialog med de relevante høringsparter ifm. forslaget til boligplan for socialområdet. Forvaltningen har peget på, at der er flere årsager til behovet for en boligplan: Der er generelt behov for nye pladser/ boliger på voksenområdet Der er over tid sket en ændret efterspørgsel. Borgere efterspørger tilbud i nærmiljøet Der er behov for etablering af varige tilbud, der skal erstatte midlertidige løsninger Der er behov for samling af børneområdet for at sikre faglighed og økonomisk grundlag Der er behov for ombygning af eksisterende boliger (hvoraf flere er meget slidte) Der er i nogle tilfælde ændrede behov ved målgruppen. Eks. større bevægelseshandicap Der er ønsker om tidssvarende boliger (eget toilet og bad) Der er brug for en langsigtet løsning ift. vedligeholdelse af boligmassen ved ændring fra 108 længerevarende botilbud til almennyttige boliger En vigtig kerne i boligplanen er således fremtidssikring af boligerne ved umiddelbar renovering samt oparbejdelse af vedligeholdelsesmidler fremadrettet. Generelt har der på møderne og i høringssvarene været en opbakning til boligplanen. De problemer som høringssvarene giver, er enten løst i ovenstående svar eller skifter ikke karakter på grund af boligplanen. Derfor indstiller forvaltningen, at boligplanen gennemføres og de videre processer igangsættes. 3 Serviceloven 107 siger, at Kommunalbestyrelsen kan tilbyde ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. I henhold til stk.2 skal Kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidige ophold: 1. til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykiske funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2. til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. 5