Statsforvaltningens brev til en borger

Transkript

1 Statsforvaltningens brev til en borger Statsforvaltningen Syddanmark har modtaget Deres henvendelse af 16. oktober 2007, hvor De klager over A Kommunes beslutning om nedlæggelse af B Plejecenter. De har blandt andet klaget over A Kommunes fremgangsmåde i sagen. TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK STORETORV AABENRAA Statsforvaltningen har nu afsluttet behandlingen af sagen. Det er statsforvaltningens opfattelse, at A Kommune i forbindelse med beslutning om besparelse på budgettet på ældreområdet, senere konkret udmøntet i beslutning om nedlæggelse af B Plejecenter ikke har handlet i strid med regler, hvis overholdelse påses af det kommunale tilsyn. Statsforvaltningen finder derfor ikke grundlag for at suspendere beslutningen om nedlæggelse af B Plejecenter efter 50a, stk. 1 i styrelsesloven. Statsforvaltningen foretager ikke yderligere i sagen. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. JOURNAL NR.: /279 SAGSBEHANDLER: RHSOE DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: CVR-NR E AN-NR syddanmark@statsforvaltning.dk EKSPEDITIONSTID: MANDAG - ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: TELEFONTID: Sagens baggrund: Denne sag vedrører A Kommunes beslutning om nedlæggelse af B Plejecenter, hvor der er 10 faste beboere og en person i en aflastningsplads. MANDAG- ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: Socialudvalget i A Kommune har i møde den 2. august 2007 fået forelagt og drøftet budgetmateriale fra Økonomisk Afdeling vedrørende budget for Socialudvalget i A Kommune har i møde den 15. august 2007 i forbindelse med udarbejdelse af budgetforslag for 2008 besluttet at foreslå Byrådet, at der blev indregnet

2 en besparelsesramme på kr. som en konsekvens af et behov for en strukturtilpasning på ældreområdet. Udvalget besluttede i forbindelse med mødet at fremsende bilag med forslag til rammekorrektioner til Økonomiudvalgets videre behandling. Socialudvalgets forslag til budget for 2008 med besparelsesforslaget blev på møde den 16. august 2007 forelagt Seniorrådet til høring med oplysning om, at budgetforslaget kunne betyde en lukning af B Plejecenter. Det fremgår af Seniorrådets mødereferat fra mødet, at der blev givet en god orientering om det kommende års budget, hvor der skulle spares 15 mio. kr. på Socialudvalgets og Sundhedsudvalgets områder. Seniorrådets høringssvar til Socialudvalgets budget var, at budgettet blev taget til efterretning med bemærkning om, at Seniorrådet var meget betænkelig og så med stor alvor på besparelser, da det ville medføre forringelser på ældreområdet. Besparelsesrammen på kr. blev på et budgetseminar den 28. august 2007 indarbejdet i kommunens budgetforslag, hvilket Seniorrådet blev orienteret om den 29. august Byrådet vedtog på møde den 29. august 2007 Politik for Nærdemokrati i A Kommune. På vegne af A Kommune indkaldte lederen for Ældrecentret C og souschefen ved skrivelse af 30. august 2007 Deres mor som pårørende til møde tirsdag den 4. september 2007 på Ældrecentret C i forbindelse med besparelser på budgettet Det fremgik af indkaldelsen, at B Plejecenter indgik i debatten om besparelser, og det var det, som kommunen ønskede at orientere om. På mødet orienterede A Kommune medarbejdere, beboere og deres pårørende om de mulige konsekvenser af budgetforslaget. A Kommune har oplyst, at der den 25. september 2007 blev der holdt et borgermøde i B for at orientere lokalområdet om planerne for B Plejecenter. A Kommune har videre oplyst, at der i den forbindelse blev oplyst, at A Kommune agtede fremover at anvende boligerne til et bofællesskab for handicappede. Følgende fremgår blandt andet af referat fra mødet den 4. oktober 2007 i Seniorrådet: Efter at have fået en god orientering om den planlagte lukning af plejehjemmet i B, ønsker Seniorrådet at give følgende høringssvar: SIDE 2

3 Seniorrådet udtaler sin utilfredshed med først at kunne give et høringssvar efter, at politikerne rent faktisk har besluttet sig. Vi føler os her sat ud på et sidespor, og det er bestemt ikke i tråd med lovens hensigtserklæring. Seniorrådet er af den opfattelse, at der må tages stort hensyn til nærhedsprincippet, både for de ældre selv, familien, venner og tidligere naboer, når der enten skal bygges nye plejeboliger eller nedlægges plejeboliger. Den aktuelle nedlæggelse af B Plejehjem undrer os meget, idet vi mener, at når der senere skal ske udvidelser på plejeboligområdet, da vil placeringen i B være godt egnet. Alt andet lige så må venteliste-presset være størst omkring A, og selv om B-beboerne ikke kan udfylde en udvidelse alene, så vil B være et godt første alternativ, således at man kan komme til at bo så nært som muligt på det sted, man har levet sit liv. Ligeledes må man gøre sig det klart, hvilke skader man gør i et lille landsbysamfund, når man nedlægger en virksomhed, enten det så er et plejehjem, en skole eller anden form for virksomhed. Her bør man netop fra politisk side støtte disse svage udkantsområder. Såfremt en udvidelse af det nuværende plejehjem er for omkostelig, så bør en senere udvidelse på plejehjemsområdet ske i B-området (se afsnit 5). De henvendte Dem ved brev af 6. oktober 2007 til Socialudvalgsformanden i A Kommune med en anke over en fremtidig nedlæggelse af B Plejecenter som pårørende til en beboer Deres far på B Plejecenter. De udtrykte utilfredshed med sagens høringstekniske forløb, drog tvivl om kommunens politik om nærdemokrati og argumenterede for en bevarelse af plejecentret. De oplyste, at De fik kendskab til den eventuelle forestående nedlæggelse af B Plejecenter ved at læse (avis) ved et tilfælde. De udtrykte utilfredshed med, at pårørende ikke havde fået skriftlig besked om beslutningen, eller om afholdelse af høringsmøder, såvel som fastsættelse af hørings- eller klagefrist. Socialudvalget tog i et møde den 9. oktober 2007 Seniorrådets høringssvar til efterretning. Den 10. oktober 2007 vedtog Byrådet det endelige budget for Budgettet indebar, at der på ældreområdet skulle ske en strukturtilpasning, som betød en besparelse på kr. A Kommune beklagede ved brev af 15. oktober 2007 overfor Dem, at det var en fejl, at De som pårørende til Deres far ikke var blevet orienteret i forbindelse med den påtænkte flytning. Kommunen skrev videre bl.a. følgende: ( ) Orienteringen er sendt til Deres mor, men desværre har vi ikke været opmærksomme på at brevet ligeledes skulle have været sendt til Dem. Det høringsmøde De referer til har bestået i et møde med beboer- /pårørenderådet, beboere og personalet den 4. septem ber. Vi er kede af at De har fået informationen ved at læse det i avisen det har bestemt ikke været vores hensigt. Den 16. oktober 2007 sendte De Deres klage til statsforvaltningen over A Kommunens beslutning om nedlæggelse af B Plejecenter. A Kommune inviterede ved brev af 23. oktober 2007 beboere og pårørende til et informationsmøde om B Plejecenter. Af indkaldelsen fremgik bl.a. følgende: SIDE 3

4 Vedr. B Plejecenter: A Kommunes budget for 2008 er den 10. oktober 2007 endelig ved taget af Byrådet, og Socialudvalget skal nu i gang med den praktiske udmønt ning af besparelsen på ældreområdet. Der er i den forbindelse peget på lukning af B Plejecenter senest pr. 1. marts 2008, idet den endelige beslutning om dette tages på Socialudvalgets møde den 13. november 2007 [var den 12. november 2007], hvor udvalget vil udarbejde en indstilling til Byrådet. Såfremt der træffes beslutning om nedlæggelse af B Plejecenter, vil samt lige beboere som udgangspunkt få tilbudt en plejebolig i det nybyggede plejecenter på D. Skulle nogle af beboerne i perioden frem til 1. marts 2008 ønske at flytte til et andet plejecenter i A kommune, vil forvaltningen forsøge at imødekomme dette ved at beboere fra B plejecenter vil få fortrinsret til ledigblevne plejeboliger. En flytning fra B Plejecenter til en anden plejebolig må ikke medføre ekstraordinære omkostninger for den enkelte beboer. Det betyder, at såfremt der i forbindelse med flytning opstår ekstra omkostninger, vil disse udgifter blive dækket af A Kommune. I praksis betyder det, at kommunen dækker ud gifterne til selve flytningen, flytning af telefon, ophængning af lam per samt indkøb og montering af gardiner for indtil kr. Forvaltningen har bestræbt sig på at holde såvel beboere som personale og pårørende orienteret om forslaget, men da der i forbindelse med bud getforløbet er fremkommet mange forskellige udsagn omkring beslutnings- og h øringsprocessen, ønsker Socialudvalget og forvaltningen at invitere til et samlet informationsmøde for beboere og pårørende, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål omkring beslutningen og den videre proces. Informationsmødet holdes tirsdag den 6. november 2007 kl [blev afholdt onsdag den 7. november] ( ). Herudover står forvaltningen til rådighed for en samtale med den enkelte beboer og dennes pårørende, hvis det øn skes.( ) Seniorrådet var den 25. oktober 2007 inviteret til møde med Socialudvalget ifølge socialudvalgets mødereferat fra møde den 28. november Formålet med mødet med Seniorrådet var, at Seniorrådet skulle orienteres om sagens hidtidige forløb, og for få lejlighed til at komme med et supplerende høringssvar, såfremt rådet ønskede det. Følgende fremgår bl.a. af mødereferat fra møde for pårørende til beboere på B Plejecenter onsdag den 7. november 2007: Til stede på mødet: 17 pårørende, som repræsenterede 8 beboere. Socialudvalgsformand ( ) Næstformand i Socialudvalget ( ) Socialudvalgsmedlem ( ) Plejehjemsleder ( ) (D) Plejehjemsleder ( ) (B/C) Souschef ( ) (Pleje & Omsorgsafdelingen) ( ) Indledning ved Socialudvalgsformand ( ) Socialudvalgsformand ( ) redegjorde for den proces der har været om kring den mulige beslutning med hensyn til lukning af B Plejecen ter. ( ) berørte de begrundelser der har indgået i overvejelserne omkring afvikling af B Plejecenter, herunder muligheden for at opnå en budgetmæssig besparelse med hensyn til budget 2008, samt de bygningsmæssige omkostninger der ville have været, hvis B skulle leve op til bl.a. arbejdsmiljølovgivningen. Ud over det blev høringsprocessen i forbindelse med den politiske beslutning også nævnt. En af de pårørende bemærkede, at der var sendt en klage over den politiske behandling af sagen. Det vurderes ikke at klagen vil få SIDE 4

5 opsættende virkning på den politiske beslutning. Dette undersøges nærmere, og skulle det få opsættende virkning, vil dette naturligvis blive efterkommet. Såfremt beslutningen om lukning fastholdes, er det Socialudvalgets plan, at denne skal gennemføres pr. 1. marts Som udgangspunkt garanteres det, at der er en plejebolig til beboerne på det nybyggede D Plejecenter. Såfremt det ønskes, kan indflytningen ske samlet til en B enhed. Der vil dog også være mulighed for at tilgodese særlige individuelle behov hos beboerne f.eks. i nogle mindre Leve-Boenheder. Skulle der være beboer/pårørende, der ønsker at bruge lukningen af B, til at flytte til et andet plejecenter, vil der blive gjort, hvad der er muligt for at imødekomme det. Det vil bl.a. ske ved, at de beboere, der ønsker dette, vil få første prioritet til ledige boliger. Endelig tilkendegav ( ) Socialudvalgets ønske om, at flytningen af beboerne fra B Plejecenter skal foregå så hensynsfuldt som muligt, og med så vid inddragelse af pårørende som muligt. Der vil blive taget de hensyn der vil være behov for. Der lægges op til en tæt dialog mellem pårørende, B Plejecenter, og Pleje & Omsorgsafdelin gen. Skulle der være behov for at beboere, pårørende eller personale øn sker at besøge D, vil dette blive arrangeret. Spørgsmål fra pårørende: Spørgsmål 1: Hvornår vil flytningen ske? Svar: Flytningen planlægges til at ske senest den 1. marts Men hvis nogle ønsker at flytte før så kan det også arrangeres. Spørgsmål 2: Kan det lade sig gøre at flytte samlet omkring den 1. marts? Svar: Ja, og B/D, samt Pleje & Omsorgsafdelingen vil gerne være behjælpelig med at få de praktiske ting arrangeret. Spørgsmål 3: Hvem betaler, hvad flytningen koster? Svar: Flytningen af beboere fra B til D betragtes på samme måde som flytningen af beboere fra det nu lukkede E til D. For beboere på de to plejehjem gælder, at de skal holdes økonomisk skadefri i forbindelse med flytningen. Det betyder at: - A Kommune betaler selve flytningen (men af hensyn til beboerne, vil det være godt, om pårørende kan deltage i flytningen, enten ved at tage sig af beboeren, eller ved at hjælpe med f.eks. at pakke ting) Det nærmere om det bør planlægges mellem personale og pårørende i B. - A Kommune betaler omkostninger ved f.eks. flytning af telefon, TV. - A kommune giver tilskud til evt. køb og montering af gardiner maksimalt beløb er sat kr. pr. beboer. Spørgsmål 4: Hvad med boligindskud risikerer beboeren at skulle betale for udflytning/afregning i B + indskud på f.eks. D? Svar: Følgende er nu afklaret. Betaling og regulering af boligindskud i forbindelse med fraflytning og indflytning vil blive betragtet som 2 særskilte sager. A: Det betyder at beboerne i forbindelse med flytning fra B Plejecenter af deres indskud skal finansiere istandsættelsen af lejligheden. Beboeren vil så få udbetalt evt. overskud eller de får en regning, hvis der er underskud i forbindelse med istandsættelsen. B: Kommunen skal betale indskuddet i forbindelse med indflytning i an den plejebolig (f.eks. D, eller andet sted). I forbindelse med en senere fraflytning af boligen modtager kommunen et eventuelt overskud eller modtager en regning. Spørgsmål 5: Hvordan med personalet flytter de med? SIDE 5

6 Svar: Ja, langt den overvejende del af personalet (ca. 10), har tilkendegivet, at de gerne vil flytte med til D og vil, også gerne forblive om kring B- beboerne på D. Såfremt nogle af beboerne fraflytter B før den 1. marts, kan det betyde, at noget af personalet vil følge med på det tidspunkt. Dette vil blive drøftet med personalet løben de. Det vil ske i et tæt samspil mellem ( ), som personalets nuværende leder, og ( ), som personalets kommen de leder.( ) Spørgsmål 6: Vil Ds pleje være på E-præmisser, nu hvor E er flyt tet op på D? Svar: Nej der vil blive gjort flere forskellige tiltag, for at sikre at D bliver en samling af de bedste ting fra E og B. Spørgsmål 7: Hvorfor er der gitre for vinduerne på D? Svar: Sådan er det blevet projekteret men der vil blive set på, om det kan fjernes. Aftaler: Følgende blev aftalt: De tilstedeværende pårørende sender en mailadresse til ( ) sørger så for at sende referatet fra dette møde til de pårørende. Det vil også blive sikret, at beboere, som ikke var repræsenteret på mødet vil få et referat. Er der pårørende der har behov for en individuel samtale er der altid mulighed for det.( ) De beboere/pårørende der ønsker at flytte til D, og gerne ønsker at dette skal ske samlet omkring den 1. marts 2008, kan meddele det til ( ) Skulle der undervejs i forløbet opstå spørgsmål kan disse sendes til ( ), som så vil finde svar og sende svaret til pårørende til alle beboere. I møde den 8. november 2007 fastholdte Seniorrådet det tidligere høringssvar uden yderligere kommentarer. Socialudvalget besluttede i et møde den 12. november 2007 at indstille til Byrådet, at B Plejecenter skulle nedlægges med virkning fra 1. marts Statsforvaltningen afviste ved afgørelse af 20. november 2007 Deres anmodning om suspension af beslutningen om nedlæggelse af B Plejecenter med henvisning til, at der ikke forelå en beslutning, som statsforvaltningen havde mulighed for at suspendere. Byrådet vedtog i et møde den 28. november 2007 at nedlægge B Plejecenter i overensstemmelse med Socialudvalgets indstilling. Byrådet behandlede i et møde den 19. december 2007 en udtalelse til statsforvaltningen. De har klaget over A Kommunes fremgangsmåde i sagen, idet De har gjort gældende, at Seniorrådet ikke er blevet hørt, at De som pårørende til en beboer på B Plejecenter ikke er blevet underrettet og derfor har været ude af stand til at agere inden høringsfristens udløb. De har anført, at nærdemokratiet ikke er blevet inddraget i høringen, at nedlæggelsen udelukkende er begrundet i SIDE 6

7 driftsmæssige og anlægsmæssige betragtninger, og at nedlæggelsen er sårbar for landsbysamfundet, da der sker tab af arbejdspladser, kultur og et værested for ældre. Endvidere har De anført, at B Plejecenter har en hjemlig atmosfære med en sjælden menneskelig dimension på grund af sin størrelse, indretning, sine personaleforhold og principper. De har desuden gjort gældende, at Deres far, som beboer på B Plejecenter ikke er blevet hørt, at dette også er gældende for en anden beboer, at A Kommune kun vil give en opsigelsesfrist svarende til byfornyelse, men burde give en frist i overensstemmelse med lejekontakten, at De kun er mundtlig orienteret om klageregler i forbindelse med nedlæggelsen af plejecentret, og at Deres mor har modtaget et brev fra A Kommune dateret 30. oktober 2007 med dobbelt vandmærke og uden angivelse af journal- eller dokumentnummer, hvorfor De nægter at anerkende, at Deres mor har modtaget brevet. Endelig har De gjort gældende, at beslutningen om nedlæggelse af B Plejecenter bør suspenderes. A Kommune har afgivet høringssvar på Deres klage ved skrivelser af henholdsvis den 21. november, 3. december og 21. december A Kommune har oplyst, at kommunen er i gang med at udarbejde en plejehjemsstrategi, som har til formål at vurdere det fremtidige behov for plejeboliger og placeringen af disse, og det er i den forbindelse foreløbig vurderet, at der er behov for en strukturtilpasning på ældreområdet. A Kommune har oplyst, at indbydelse til mødet den 4. september 2007 blev udsendt til beboere og pårørende, men ved en fejl blev der ikke sendt en indbydelse til Dem som pårørende. Indbydelsen blev alene sendt til Deres mor, idet indbyderen ikke var klar over, at Deres mor ikke var i stand til at varetage ægtefællens interesser. A Kommune har oplyst, at når Socialudvalget valgte ved et møde den 4. september 2007 at give orientering til medarbejdere, beboere og pårørende allerede i budgetfasen, skyldtes det ønsket om at forebygge rygtedannelse og utryghed i organisationen. A Kommune har i sin udtalelse videre anført, at kommunen ønsker at kunne tilbyde ældre og plejekrævende de bedst mulige forhold. Derfor er arbejdet med udarbejdelse af en plejehjemsstrategi iværksat, bl.a. for at nå frem til en plan, som på sigt giver en god løsning i hele kommunen. Det er Socialudvalgets opfattelse, at en god priorite- SIDE 7

8 ring og planlægning giver den bedste udnyttelse af de ressourcer, som er til rådighed, og derfor er det også hensigtsmæssigt, at der tages hensyn til såvel faglige som driftsøkonomiske synspunkter. A Kommune har oplyst, at kommunens politik for nærdemokrati ikke tager udgangspunkt i en specifik lovgivning, men er udtryk for kommunens ønske om at være foregangskommune i forhold til dialog og inddragelse af brugere, borgere, virksomheder m.v. i forbindelse med kommunens udvikling og borgernes oplevelse af kommunens service. A Kommune har meddelt, at Byrådet er af den opfattelse, at den fornødne høring, orientering og inddragelse af borgerne og brugerne i lokalområdet har fundet sted i overensstemmelse med Politik for Nærdemokrati i A Kommune. De har afgivet Deres supplerende bemærkninger til A Kommunes udtalelser den 13. januar 2008 om bl.a. følgende: De har fastholdt Deres indsigelser vedrørende kommunens måde at høre Deres forældre og pårørende om fremtiden for B Plejecenter. De har præciseret, at De i forbindelse med kommunens behandling af Deres klage af 6. oktober 2007 ikke har modtaget skriftlig vejledning om, at klage kunne rettes til tilsynet med kommunerne. A Kommune har efter Deres opfattelse ikke behandlet Deres henvendelse som en reel klage, og kun besvaret henvendelsen med en undskyldning. De har oplyst, at Seniorrådets formand mundtligt har meddelt Dem, at Seniorrådet havde fået citat: mund kurv på af Socialudvalget, og rådet er blevet bedt om, ikke at lade informationen om forestående planlagte nedlæggelse af B Plejecenter sive til offentligheden, førend pårørende var blevet informeret citat slut. De anfører, at Seniorrådet selv burde inddrages i, hvordan og hvornår oplysningerne skulle formidles, idet De henviser til kommunens Politik for Nærdemokrati. De gør supplerende gældende, at Seniorrådet ikke er blevet orienteret fremadrettet, da Seniorrådet var inviteret til informationsmøde den 25. oktober 2007 om sagens videre forløb. Endvidere har De anført, at begrundelsen for nedlæggelse af B Plejecenter også var, at de bygningsmæssige omkostninger, der ville have været, hvis B Plejecenter skulle leve op til bl.a. arbejdsmiljølovgivningen, hvilket ikke er en hindring, hvis B Plejecenter overgår til en funktion SIDE 8

9 hindring, hvis B Plejecenter overgår til en funktion som ungdomspsykiatrisk institution. Statsforvaltningen har indhentet informationer om Seniorrådets møder om budgettet for 2008 og B Plejecenter i de referater for 2007, der fremgår af A Kommunens hjemmeside. Retsgrundlag: 40, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven - lovbekendtgørelse nr af 24. oktober 2006) er sålydende: 40, stk. 1. Årsbudgettet afgiver i den form, hvori det endeligt er vedtaget af kommunalbestyrelsen, den bindende regel for størrelsen af næste års kommunale skatteudskrivning. De poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, jf. 38, stk. 2, afgiver tillige den bindende regel for næste års kommunale forvaltning. Stk. 2. Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Følgende fremgår af 3, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 (senest ændret ved bekendtgørelse nr af 7. november 2006) om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.: 3, stk. 1. Der skal være balance mellem indtægter og udgifter på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag. Følgende fremgår af 50 a i styrelsesloven: 50a, stk. 1. Har kommunalbestyrelsen truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, kan statsforvaltningen sætte beslutningen ud af kraft. Under behandlingen af sagen kan statsforvaltningen midlertidigt suspendere den pågældende beslutning. Er beslutningen bragt til udførelse, kan den dog kun suspenderes eller sættes ud af kraft, hvis 1. en part over for statsforvaltningen skriftlig fremsætter begæring herom, 2. der ikke efter anden lovgivning er en klageinstans og 3. væsentlige hensyn, særligt til private interesser, ikke taler herimod. Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for en beslutning truffet af økonomiudvalget, et stående udvalg eller en magistrat, når beslutningen ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. ( ) Det følger af 192 i lov om social service (serviceloven lov nr. 573 af 24. juni 2005), at kommunalbestyrelsen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. Det fremgår af Socialministeriets vejledning nr. 95 af 5. december 2006 om botilbud til voksne (vejledning nr. 4 til serviceloven botilbudsvejledningen) kapitel 3, punkt 45, at servicelovens 192 er en overgangsbestemmelse. Når servicelovens regler om plejehjem og beskyttede boliger er placeret i en overgangsbestemmelse skyldes det, at kommunerne ikke kan opføre plejehjem og beskyttede boliger efter serviceloven (tidligere bistandsloven), og at de SIDE 9

10 eksisterende plejehjem og beskyttede boliger som følge af nedlæggelser og ombygninger til ældre/plejeboliger gradvist antalsmæssigt vil blive af mindre betydning. Det må således forventes, at der inden for en årrække ikke vil være behov for særlige regler om plejehjem og beskyttede boliger i serviceloven. Dette skal ses i sammenhæng med bestræbelserne på at få en tydeligere opdeling mellem botilbud og service. Udbud af boliger til ældre reguleres således som udgangspunkt af Socialministeriets lovgivning (nu Velfærdsministeriet), herunder lov om almene boliger m.v., som også indeholder en forpligtelse til at sørge for det nødvendige antal boliger. Det følger af vejledningens punkt 46, at det er ikke boligformen, der er bestemmende for tilbud om pleje til den enkelte ældre. Det er derimod den enkeltes behov. Plejen skal således følge den ældre og ikke boligen. Siden 1. januar 1988 er alle plejehjemslignende boliger til de svageste og plejekrævende ældre blevet opført som plejeboliger. I lov om almene boliger m.v. er plejeboliger defineret som almene ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgsog servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov. Plejeboliger erstatter altså de traditionelle plejehjem. Plejen i disse plejeboliger adskiller sig ikke fra den pleje og omsorg, der kan ydes i traditionelle plejehjem, men de fysiske omgivelser er sædvanligvis væsentligt bedre. Beboeren modtager praktisk hjælp og pleje som andre i eget hjem, men i en udvidet form. Disse plejeboliger eller moderne plejehjem er typisk på 2 værelser, eget køkken og toilet/bad. Beboeren er endvidere lejer og omfattet af almenlejelovgivningens regler. Reglerne om almene ældreboliger, herunder plejeboliger eller moderne plejehjem, hører under Socialministeriets lovgivning (nu Velfærdsministeriet), jf. vejledningens punkt 46. Følgende fremgår af 3, stk. 1, stk. 6 og 7, samt 25 i bekendtgørelse nr af 12. december 2006 om plejehjem og beskyttede boliger: 3, stk. 1. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i et plejehjem eller en beskyttet bolig. ( ) Stk. 6. Afgørelse om krav om fraflytning af plejehjem og beskyttede boliger kan kun gennemføres, hvis kravet støttes på forhold, der kan sidestilles med en af de opsigelsesgrunde, der er nævnt i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger. Stk. 7. Afgørelse om krav om flytning inden for et plejehjem eller beskyttede boliger kan kun gennemføres, hvis kravet støttes på forhold, der kan sidestilles med en af de opsigelsesgrunde, der er nævnt i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger, eller hvis den nuværende bolig og den plejemulighed, der er knyttet hertil, ikke længere modsvarer beboerens behov. 25. Kommunens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan efter reglerne i kap. 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indbringes for det sociale nævn. SIDE 10

11 Ankestyrelsen har truffet en principafgørelse gengivet i Sociale Meddelelser SM F-8-01 om, at en kommunal forvaltningsafgørelse om, at en person skulle fraflytte et plejecenter var en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, og at kommunen derfor i forbindelse med sin beslutning var forpligtet til at anvende forvaltningslovens bestemmelser. Ankestyrelsen udtalte bl.a. videre, at det lå uden for ankeinstansernes kompetence at tage stilling til kommunalbestyrelsens beslutning om lukning af plejecenter. Det blev yderligere lagt til grund, at et krav om fraflytning af et plejecenter kun kunne gennemføres såfremt kravet støttedes på forhold, der kunne sidestilles med en af de i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger nævnte opsigelsesgrunde. Ankestyrelsen fandt ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering, hvorefter kommunalbestyrelsens beslutning om lukning af plejecentret, som led i tilpasning af plejehjemskapaciteten i kommunen var en lovlig opsigelsesgrund. 2, stk. 1, 19, stk. 1, 22, 24 og 25, stk. 1 i forvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007) har følgende indhold: 2, stk. 1. Loven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed. 19, stk. 1. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. 24, stk. 1. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Stk , stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, gælder ikke i de sager, der er nævnt i 9, stk. 4. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jfr , stk. 1. Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. SIDE 11

12 Af punkt 10 i vejledningen til forvaltningsloven (vejledning nr af 4. december 1986) fremgår blandt andet følgende: Med udtrykket truffet afgørelse sigtes til udfærdigelse af retsakter (forvaltningsakter), d.v.s. udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde. Uden for lovens anvendelsesområde falder således den administrative sagsbehandling, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, såsom patient- og anden klientbehandling, pasning og pleje, undervisning og rådgivning. Denne virksomhed tager netop ikke sigte på at træffe retligt bindende afgørelser i forhold til de implicerede enkeltpersoner. ( ) Forvaltningslovens centrale anvendelsesområde er således den administrative sagsbehandling i forbindelse med udfærdigelsen af konkrete forvaltningsakter. Loven omfatter også udfærdigelse af generelle retsforskrifter som f.eks. love, anordninger, cirkulærer og visse planer. Visse af lovens bestemmelser finder dog efter deres ordlyd kun anvendelse på udfærdigelsen af konkrete forvaltningsakter. Efter 9, stk. 1, 19, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, stk. 1, gælder f.eks. reglerne om aktindsigt, partshøring og om begrundelse kun for PARTER i en forvaltningssag. Sager om gennemførelse af generelle forskrifter eller foranstaltninger af almindelig karakter er således ikke omfattet af disse bestemmelser. ( ) Forvaltningslovens 27 er sålydende: 27, stk. 1. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov 152 og 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder navnlig til: 1) statens sikkerhed eller rigets forsvar, 2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, 3) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning, 4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, 5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, 6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold, eller 7) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske interesse i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold. Stk. 2. Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1. Stk. 3. En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en person uden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil. Stk. 4. Fastsættes der i henhold til 1, stk. 2, regler om tavshedspligt, eller pålægges der tavshedspligt efter stk. 3, finder straffelovens 152 og 152 c-152 f tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler eller pålæg. Opregningen i 27, stk. 1, af hensyn, der kan begrunde tavshedspligt, er ikke udtømmende. Blandt de hensyn, der SIDE 12

13 ikke er nævnt i loven, men som efter omstændighederne kan begrunde tavshedspligt, er hensynet til offentlige myndigheders interne beslutningsproces, jf. F.T. 1985/86, tillæg B, sp Det kan være nødvendigt at hemmeligholde oplysninger ikke alene af hensyn til den interne beslutningsproces, men også for at tage et rimeligt hensyn til den, afgørelsen vedrører, og som endnu ikke har fået meddelt den pågældende afgørelse. Efter forvaltningslovens 27, stk. 3 kan en forvaltningsmyndighed bestemme, at en person uden for den offentlige forvaltning og denne medhjælpere skal være undergivet tavshedspligt efter straffelovens regler herom med hensyn til fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil. Under tiden kan oplysninger være af en så fortrolig karakter, at det vil være betænkeligt at lade råds- og nævnsmedlemmer orientere deres forsatte og kompetente forsamlinger m.v. Der henvises til John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 2001, side 553 ff. Følgende fremgår af 30, stk. 1 og 2 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven lovbekendtgørelse nr af 27. august 2007): 30, stk. 1. I hver kommune etableres et ældreråd. Ældrerådets medlemmer vælges ved direkte valg. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre. Af punkt 14 i Socialministeriets vejledning nr. 94 af 5. december 2006 om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse m.v. (vejledning nr. 2 til serviceloven - hjemmehjælpsvejledningen) fremgår følgende: Ældrerådet skal rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål. Kommunalbestyrelsen har derfor pligt til at høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører ældre. Ved vurderingen af, om et spørgsmål vedrører ældre, må kommunalbestyrelsens vurdering tage afsæt i formålet med lovgivningen om ældreråd, dvs. at ældrerådene på grundlag af en demokratisk debat i ældrebefolkningen skal rådgive kommunalbestyrelsen i forbindelse med udformningen og tilrettelæggelsen af kommunens politik på ældreområdet. Høring kan ikke indsnævres til sager, der udelukkende eller i overvejende grad vedrører ældre og heller ikke udelukke sager, der behandles for lukkede døre. For at sikre, at ældrerådets rådgivende funktion får reel betydning, skal rådet høres i god tid, inden kommunalbestyrelsen træffer endelige beslutninger. Ældrerådet bør tilsendes relevante dagsordner. Det er kun kommunalbestyrelsen, eller den myndighed kommunalbestyrelsen delegerer kompetencen til, der efter retssikkerhedslovens 30, stk. 2, skal høre ældrerådet. Udvalg, der efter anden lovgivning (fx folkeoplysningslovens 34) har en egentlig afgørelseskompetence er ikke efter 30, stk. 2, forpligtet til at høre ældrerådet, men bør dog være SIDE 13

14 opmærksom på ældrerådet i forbindelse med sager, der vedrører ældre. Af vejledningens punkt 15 fremgår følgende: Ældrerådet skal som nævnt ikke kun beskæftige sig med spørgsmål, der angår de svage ældre, men med alle spørgsmål, der har betydning for personer på 60 år og derover - fx trafik- og boligforhold, sundhed, miljø og kultur. De ældre skal således have indflydelse på kommunens ældrepolitik i bred forstand og på såvel spørgsmål af overordnet karakter som på forhold, der har betydning for ældres hverdag. Ældrerådet skal fx høres om de årlige budgetter, om planer for byggeri af boliger til ældre, om forslag til at iværksætte aktiviteter for ældre, kommunalbestyrelsens målsætninger og serviceinformation på ældreområdet mv. Ældrerådet skal ikke beskæftige sig med konkrete personsager eller konkrete personalespørgsmål. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at høre ældrerådet om, hvordan den enkelte politik i kommunen tilrettelægges administrativt. Typiske eksempler på ældrerådets krav på at blive hørt vedrører fx kommunalbestyrelsens forslag til revision af de lovpligtige kvalitetsstandarder, jf. servicelovens 139 eller beslutning om placering af stoppesteder. Af punkt 32 i vejledningen fremgår følgende: Ældrerådet er en selvstændig forvaltningsenhed og er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, jf. forvaltningslovens 28, stk. 6. Rådet har derfor tavshedspligt og er omfattet af forvaltningslovens 28 med hensyn til at indhente og videregive oplysninger. ( ) Ældrerådet har ingen myndigheds- eller beslutningskompetence i forhold til generelle og konkrete sager. ( ) Statsforvaltningens udtalelse: Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven - lovbekendtgørelse nr af 24. oktober 2006). Det indebærer, at lovgivning, der gælder for såvel offentlige myndigheder som private, ikke er omfattet af statsforvaltningens kompetence, ligesom en kommunes overholdelse af en aftale eller lignende privatretlig dispensation, heller ikke påses af det kommunale tilsyn. Udtrykket lovgivning forstås som gældende ret i almindelighed, det vil sige både skreven og uskreven ret, herunder offentligretlige retsgrundsætninger som eksempelvis saglighed i forvaltningen og økonomisk forsvarlig forvaltning. Det falder udenfor tilsynsmyndighedernes beføjelser at tage stilling til kommunernes skønsudøvelse i det omfang, skønnet er udøvet indenfor de rammer lovgivningen sætter. SIDE 14

15 Tilsynet omfatter ikke spørgsmål om hensigtsmæssighed, herunder sagsbehandlingens tilrettelæggelse eller sagsbehandlingstiden i det omfang sådanne spørgsmål ikke er reguleret i lovgivningen. God forvaltningsskik er heller ikke en del af prøvelsesgrundlaget, da disse principper ikke har karakter af retsregler. Statsforvaltningen fører ikke tilsyn, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag, jf. 48, stk. 3 i styrelsesloven. Det bemærkes i den forbindelse, at formålet med bestemmelsen om, at det kommunale tilsyn viger for andre klagemyndigheder, uanset hvilke reaktionsmuligheder og hvilket særligt kendskab den pågældende myndighed måtte have i den konkrete sag, er at sikre et så enstrenget klagesystem som muligt. Deres henvendelse har givet statsforvaltningen anledning til at tage stilling til følgende spørgsmål: 1. Beslutning om besparelse på ældreområdet og nedlæggelse af B Plejecenter, herunder spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende beslutning er omfattet af forvaltningslovens sagsbehandlingsregler. 2. Høring af ældrerådet. 3. Opsigelse af de enkelte lejemål og kommunens nærdemokrati-politik. Vedrørende 1 Beslutning om besparelse på ældreområdet og nedlæggelse af B Plejecenter, herunder spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende beslutning er omfattet af forvaltningslovens sagsbehandlingsregler: Det fremgår af 40 i styrelsesloven, at årsbudgettet blandt andet har en finansiel og en bevillingsmæssig funktion. Den finansielle funktion består i, at årsbudgettet i den form, hvori det endeligt er vedtaget i kommunalbestyrelsen, afgiver den bindende regel for størrelsen af næste års kommunale skatteudskrivning. Det er det samlede årsbudget med drift, anlæg og finansielle poster, der danner grundlag for størrelsen af næste års kommunale skatteudskrivning. Ved årsbudgettets vedtagelse vil kommunalbestyrelsen således have foretaget en samlet vurdering af de forskellige drifts-, anlægs- og kapitaludgifter og have truffet beslutning om den finansielle dækning af de samlede udgifter på årsbudgettet. Den bevillingsmæssige funktion består i, at kommunalbestyrelsen gennem det vedtagne budget opstiller rammer for næste års forvalt- SIDE 15

16 ning, - rammer som kun kommunalbestyrelsen selv kan ændre. Det er som bevillingsmyndighed, at kommunalbestyrelsen har det stærkeste styringsmiddel. Det kommunale budget er således kernen i hele styringen af de kommunale aktiviteter, idet budgettet er det primære instrument til løsning af kommunens planlægnings- og prioriteringsopgaver. Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2004, side 227, Preben Espersen, Kommunal Bevillingsret, 1987, side 22. Der skal være balance mellem indtægter og udgifter på årsbudgettet, jf. 3, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj Balancen tilvejebringes ved forhøjelse eller nedsættelse af den kommunale indkomstskat, medmindre kommunalbestyrelsen vedtager at tilvejebringe balancen på anden måde. Dette kan for eksempel ske ved en beslutning om, at kassebeholdningen skal reduceres, eller at en eventuel låneadgang skal udnyttes. Kommunalbestyrelsen kan også opnå ligevægt mellem indtægter og udgifter ved at beslutte en nedsættelse af udgifterne. Budgettet skal udformes så realistisk som muligt, det vil sige budgettet skal være udtryk for det bedste mulige skøn over det kommende års udgifter og indtægter. Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2004, side 209 f. Samtlige kommunale udgifter skal som udgangspunkt finansieres under ét af samtlige indtægter (centraliseringsprincippet). Kommunalbestyrelsen skal således stå frit i sin udgiftsprioritering og ikke være påvirket af, hvilke typer indtægter der indgår i den samlede finansiering. For at kommunalbestyrelsen kan have det bedst mulige grundlag for at foretage en økonomisk prioritering, skal budgettet opstilles efter bruttoposteringsprincippet, det vil sige, at udgifter og indtægter skal opføres og specificeres hver for sig i budgettet. Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2004, side 211n. Bestemmelsen i 40, stk. 2, 1. punktum er ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen ved sin bevillingsafgivelse anvender bevillingsrammer, der overlader kompetencen og ansvar for bevillingernes anvendelse og overholdelse til økonomiudvalget eller de stående udvalg og eventuelt videre til de udførende led i de kommunale forvaltninger. Statsforvaltningen kan konstatere, at der ikke i den skrevne lovgivning findes regler om, at kommunerne skal bevare et vist antal plejehjem/plejecentre. I Socialministeriets vejledning nr. 95, kapitel 3, punkt 45 er endda forudsat, at plejehjem over tid nedlægges, og det i vejledningens punkt 46 er anført, at det er ikke boligformen, der er bestemmende for tilbud om pleje til den enkelte ældre. Det SIDE 16

17 er derimod den enkeltes behov. Plejen skal således følge den ældre og ikke boligen. Statsforvaltningen kan derudover konstatere, at lov om almene boliger m.v. alene indeholder en forpligtelse for kommunen til at sørge for det nødvendige antal boliger til ældre. Statsforvaltningen konstaterer endvidere, at A Kommune vedtog årsbudgettet for 2008 indeholdende en besparelse på ældreområdet på kr. Statsforvaltningen finder ingen anledning til at antage, at A Kommunes vedtagelse af årsbudgettet for 2008 blandt andet indeholdende en besparelse på ældreområdet på kr. skulle være i strid med lovgivningen. Begrundelsen er, at det er forudsat i lovgivningen, at kommunalbestyrelsen skal foretage en økonomisk prioritering, der kommer til udtryk i det kommende års vedtagne budget, og at kommunen skal stå frit i sin udgiftsprioritering under forudsætning af, at lovgivningen ikke i øvrigt er til hinder herfor. Statsforvaltningen finder heller ingen anledning til at antage, at kommunalbestyrelsens beslutning om at udmønte ovenfor nævnte besparelse i en nedlæggelse af B Plejecenter, skulle være i strid med lovgivningen. Begrundelsen er, at det ikke nærmere er lovreguleret, at en kommune skal bevare et vist antal plejehjem/plejecentre. Statsforvaltningen lægger vægt på, at kommunen har vurderet, at der i den nye kommune er et behov for strukturtilpasninger på plejecenterområdet, og at behovet for en strukturtilpasning efter kommunens opfattelse bedst har kunnet tilgodeses ved, at B Plejecenter nedlægges som plejecenter, og at beboerne tilbydes en bolig et andet sted i kommunen. Statsforvaltningen har noteret sig Deres opfattelse af, at kommunen i henhold til forvaltningslovens regler burde have partshørt beboere og de pårørende, inden beslutningen om udmøntningen af besparelsen blev truffet. Som det fremgår ovenfor gælder forvaltningsloven som hovedregel kun for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed. Forvaltningsloven centrale anvendelsesområde er således den administrative sagsbehandling i forbindelse med udfærdigelsen af konkrete forvaltningsakter, men loven om- SIDE 17

18 fatter også udfærdigelse af generelle retsforskrifter som for eksempel love, anordninger, cirkulærer og visse planer. Visse af lovens bestemmelser finder dog efter deres ordlyd kun anvendelse på udfærdigelsen af konkrete forvaltningsakter. Spørgsmålet om vedtagelse af kommunens budget, herunder også besparelser, og en senere konkret udmøntning af sådanne, er et spørgsmål om vedtagelse af kommunens generelle serviceniveau Sådanne spørgsmål kan ikke sidestilles med udfærdigelse af hverken en konkret eller generel forvaltningsakt, og er således ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Forvaltningslovens særlige partsbeføjelser, De henviser til, finder således ikke anvendelse på kommunalbestyrelsens beslutning om besparelse på kr., ligesom de ikke finder anvendelse på den konkrete udmøntning af besparelsen i form af beslutning om nedlæggelse af B Plejecenter. Det bemærkes i øvrigt, at der ikke generelt skal gives vejledning om adgangen til at rette henvendelse til det kommunale tilsyn. Vedrørende punkt 2 Høring af ældrerådet. Ifølge 30, stk. 1 i retssikkerhedsloven nedsætter kommunalbestyrelsen et ældreråd. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre. Det fremgår af 30, stk. 2 i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen skal høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre. Det fremgår af Socialministeriets vejledning nr. 94 af 5. december 2006 om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse m.v. (vejledning nr. 2 til serviceloven hjemmehjælpsvejledningen) punkt 14, at for at sikre, at ældrerådets rådgivende funktion får reel betydning, skal rådet høres i god tid, inden kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning. Relevante dagsordner bør tilsendes ældrerådet. Det er kun kommunalbestyrelsen, eller den myndighed kommunalbestyrelsen delegerer kompetencen til, der efter 30, stk. 2 i retssikkerhedsloven, skal høre ældrerådet, jf. vejledningens punkt 14. SIDE 18

19 Der fremgår videre af vejledningens punkt 15, at de ældre skal have indflydelse på kommunens ældrepolitik i bred forstand og på såvel spørgsmål af overordnet karakter som på forhold, der har betydning på ældres hverdag. Ældrerådet skal for eksempel høres om de årlige budgetter, om planer for byggeri af boliger for ældre, om forslag til at iværksætte aktiviteter for ældre, kommunalbestyrelsens målsætninger og serviceinformation på ældreområdet m.v. Statsforvaltningen konstaterer, at lovgivningen ikke nærmere angiver, i hvilken form høringen skal ske. Statsforvaltningen er dog mest tilbøjelig til at mene, at høring af ældrerådet bør ske skriftligt. Statsforvaltningen henviser i den forbindelse til, at relevante dagsordner ifølge Socialministeriets vejledning bør tilsendes ældrerådet. Under alle omstændigheder må det forudsættes, at ældrerådet får mulighed for at overveje og indbyrdes drøfte et høringssvar. Statsforvaltningen har noteret sig, at Seniorrådet i A Kommune i et møde den 16. august 2007 blev orienteret om Socialudvalgets forslag til budget for 2008 med besparelsesforslaget på kr., der kunne betyde en lukning af B Plejecenter, og Seniorrådet blev ligeledes i et møde den 4. oktober 2007 orienteret om nedlæggelse af B Plejecenter, ligesom Seniorrådet blev informeret i et møde den 25. oktober 2007 om sagens forløb med henblik på at afgive eventuelt yderligere høringssvar. Videre konstateres, at Seniorrådet har afgivet høringssvar henholdsvis den 16. august 2007 og den 4. oktober 2007 i forlængelse med de foretagne orienteringer. Den 8. november 2007 tilkendegav Seniorrådet, at det ikke havde yderligere at tilføje til nedlæggelsen af B Plejecenter. Statsforvaltningen konstaterer videre, at Byrådet i A Kommune vedtog budgettet for 2008 den 10. oktober 2007 og besluttede at nedlægge B Plejecenter den 28. november Selv om statsforvaltningen ikke umiddelbart finder, at det er tilstrækkeligt for at opfylde høringsreglen i retssikkerhedslovens 30, stk. 2 alene at afholde orienteringsmøder med Seniorrådet, så har statsforvaltningen noteret sig, at Seniorrådet har opfattet orienteringsmøderne som en høring, og Seniorrådet faktisk har afgivet høringssvar i forlængelse af disse orienteringsmøder. SIDE 19