Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder"

Transkript

1 Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2015

2 Indhold Metode side 3-6 Resultater side 7-66 Om YouGov side

3 Metode

4 Metodebeskrivelse Baggrund og formål De nordiske fødevaremyndigheder (Helsedirektoratet, Fødevarestyrelsen, Livsmedelsverket og Embætti landlæknis) har gennemført en Nordisk befolkningsundersøgelse med fokus på at afdække de nordiske befolkningers kendskab til og adfærd vedrørende salt. Undersøgelsen er en gentagelse af den tilsvarende nulpunkts-undersøgelse fra Forskellen fra 2014 til 2015 er, at 2015-undersøgelsens fokus har været at afdække effekten af den nordiske saltkampagne, der blev gennemført forsommeren Målgruppe Undersøgelsen er gennemført blandt de respektive landes befolkning i alderen år. Der er gennemført interview i Danmark, i Sverige, i Norge og på Island. Vejning af data og materialets sammensætning I hvert land er data er vejet på dimensionerne køn, alder, geografi og uddannelse (uddannelse dog ikke for Island) på baggrund af et ideal fra hvert lands officielle statistikbank. Det betyder, at resultaterne er repræsentative for hvert lands befolkning i alderen år. Offentliggørelse af resultater Ved enhver offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal YouGov angives tydeligt som kilde. Ved pressemeddelelser bør dette ske i henhold til reglerne fra ESOMAR, hvorfor en tekst som følger kan inkluderes: Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i perioden 4. juni 5. juli 2015 gennemført i alt CAWI-interview med danskere, svenskere, nordmænd og islændinge i alderen år. Metode Undersøgelsen er gennemført i perioden 4. juni - 5. juli 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Inden for denne tidsperiode er undersøgelsen gennemført på forskellige tidspunkter i de forskellige lande, så det matchede med, at saltkampagnen i det respektive land netop var afsluttet. 4

5 Metodebeskrivelse Fremstilling af resultater Denne rapport afbilder resultaterne for hele Norden via sammenlignende grafikker. For hvert spørgsmål bliver der først vist en graf, hvor det samlede nordiske resultat fra 2015 sammenlignes med det samlede nordiske resultat for På den efterfølgende side bliver spørgsmålets 2015-resultat vist for hvert af de fire lande resultatet for at give simpelt overblik over forskellene de fire lande imellem. For hvert af de fire landes udarbejdes der desuden en landerapport pr. land, som går i dybden med de enkelte landeresultater. Tabelsæt Svarene for hvert spørgsmål er krydset med alle anvendte baggrundsvariable, hvorfor det i tabelsættet er muligt at se svarene for hvert spørgsmål fordelt på de forskellige nedbrydningsgrupper. Der er udarbejdet et tabelsæt for det samlede nordiske resultat samt et tabelsæt pr. land. Baggrundsvariable De anvendte baggrundsvariable er: Køn Alder Urbanisering Uddannelse Familiesituation Kampagnekendskab (sp. 1C) Grad af opmærksomhed på salt (sp. 3) Saltprofil (sp. 11) 5

6 Metodebeskrivelse Signifikante afvigelser Talmaterialet i tabellerne er testet for signifikans (signifikante afvigelser). Der er en lang række signifikante afvigelser i tabellerne, dvs. at der er forskellige afvigelser i forhold til, hvordan de forskellige nedbrydningsgrupper besvarer de enkelte spørgsmål. At en afvigelse er signifikant, vil sige, at svaret fra en given nedbrydningsgruppe er markant anderledes end svaret fra en anden eller alle andre nedbrydningsgrupper. For at afdække de signifikante afvigelser på tværs af forskellige grupper af danskere er der foretaget to forskellige statistiske tests, Chi 2 -test og T-test: Chi 2 -test: Chi 2 -testformen er repræsenteret i tabellerne ved henholdsvis + eller -. Hvis + er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant højere end totalen. Hvis - er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant lavere end totalen. Der er valgt et konfidensinterval på 9. T-test: T-testen er repræsenteret i tabellerne ved blokbogstaver. Hvis et blokbogstav er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant forskelligt fra den kolonne, som blokbogstavet henviser til. Til denne test er der ligeledes valgt et konfidensinterval på 9. Eksempel på signifikanstests 6

7 Resultater

8 Kampagnespørgsmål

9 Uhjulpet kampagnekendskab - fordelt på lande Sp. A Har du set eller hørt noget i medierne om salt og for højt saltforbrug den seneste tid? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) 2 Ja Nej 40% 4 57% 69% Danmark Sverige Norge Island 8% 8% Det uhjulpne kampagnekendskab er med over halvdelen af befolkningens kendskab til kampagnen signifikant højere i Sverige og på Island end i Danmark, hvor hver fjerde har bemærket kampagnen, og i Norge, hvor hver tredje har bemærket kampagnen. Det uhjulpne kendskab er klart lavest i Danmark, mens det også i Norge er markant lavere end i Sverige og på Island.

10 Hjulpet kampagnekendskab - fordelt på lande Sp. C Her ser du nogle billeder fra kampagnen om salt og for højt saltforbrug. Kan du huske at have set disse billeder eller andet materiale fra denne kampagne? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Ja 10% % Nej 74% 79% 80% 87% Danmark Sverige Norge Island 8% Det hjulpne kampagnekendskab er signifikant højere på Island, hvor hver fjerde har bemærket kampagnen, end det er i Sverige, Danmark og Norge, hvor cirka halvt så mange har bemærket kampagnen. Det hjulpne kendskab er signifikant lavere i Danmark end i de øvrige tre lande. Det er meget atypisk, at det uhjulpne kendskab til kampagnerne er lavere end det hjulpne kendskab. Det må skyldes, at det viste materiale faktisk ikke er det, befolkningerne har bemærket ved kampagnerne, og at det, der man har hørt eller set i medierne er noget helt andet, som f.eks. specifikke historier i medierne, andet materiale/aktiviteter end det viste.

11 Betydningsfulde faktorer i indkøbssituationen

12 Betydningsfulde faktorer i indkøbssituationen samlet nordisk resultat Sp.1 Hvad lægger du vægt på, når du køber madvarer? Du må max. markere 3 svar. Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Prisen Smagen 7 70% 7 78% Næringsindholdet 4 39% Indholdet af kalorier At de er økologiske At de er Nøglehulsmærkede Andet 19% 17% 19% 1 10% 8% 9% I forhold til 2014 (78%) er der signifikant færre i 2015 (7), som lægger vægt på prisen, når de køber madvarer. Sammenlignet med 2014 (10%) er der signifikant flere i 2015 (1), som lægger vægt på at købe Nøglehulsmærkede madvarer.

13 Betydningsfulde faktorer i indkøbssituationen fordelt på lande Sp.1 Hvad lægger du vægt på, når du køber madvarer? Du må max. markere 3 svar. Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Prisen Smagen Næringsindholdet Indholdet af kalorier At de er økologiske At de er Nøglehulsmærkede Andet 11% 1 11% 8% 1 9% 8% 8% 28% 27% 24% 24% 2 38% 4 60% 59% 6 77% 74% 78% 71% 77% 7 Danmark Sverige Norge Island Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

14 Opmærksomhed på indhold i mad

15 Opmærksomhed på salt samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Salt Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] 2 2 I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] I meget høj grad opmærksom [5] 7% 10% 4% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

16 Opmærksomhed på salt fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Salt Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] 1 17% I mindre grad opmærksom [2] % I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 11% 31% 28% 3 3 Danmark Sverige Norge Island I meget høj grad opmærksom [5] 4% 8% 1 4% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

17 Opmærksomhed på kalorier samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Kalorier Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] 1 1 I mindre grad opmærksom [2] I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] I meget høj grad opmærksom [5] 1 1 Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

18 Opmærksomhed på kalorier fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Kalorier Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] 11% 11% 1 17% 21% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 2 20% 2 21% 3 34% 31% 31% Danmark Sverige Norge Island I meget høj grad opmærksom [5] 1 9% 10% 4% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

19 Opmærksomhed på sukker samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Sukker Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] 9% 8% I mindre grad opmærksom [2] 11% 1 I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 29% 30% 27% 27% I meget høj grad opmærksom [5] 21% 21% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

20 Opmærksomhed på sukker fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Sukker Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] 9% 9% 8% 9% I mindre grad opmærksom [2] 10% 1 10% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 2 29% 24% 24% 30% 27% 30% 3 Danmark Sverige Norge Island I meget høj grad opmærksom [5] % 2 4% 4% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

21 Opmærksomhed på fedt samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Fedt Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] 10% 10% I mindre grad opmærksom [2] 1 I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] % 34% I meget høj grad opmærksom [5] 1 Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

22 Opmærksomhed på fedt fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Fedt Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] 8% 8% % 1 19% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] % Danmark Sverige Norge Island I meget høj grad opmærksom [5] 1 10% 1 4% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

23 Opmærksomhed på mættet fedt samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Mættet fedt Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] 1 I mindre grad opmærksom [2] I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 20% 21% 30% 31% I meget høj grad opmærksom [5] 1 1 4% 4% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

24 Opmærksomhed på mættet fedt fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Mættet fedt Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] I meget høj grad opmærksom [5] 1 17% % 20% % 21% % 30% 34% Danmark Sverige Norge Island 4% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

25 Opmærksomhed på kostfibre samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Kostfibre Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] 1 I mindre grad opmærksom [2] 17% 17% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] % I meget høj grad opmærksom [5] 11% 11% 4% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

26 Opmærksomhed på kostfibre fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Kostfibre Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] 10% 17% 20% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 2 28% 20% 24% Danmark Sverige Norge Island I meget høj grad opmærksom [5] 1 8% 10% 1 Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

27 Opmærksomhed på kulhydrater samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Kulhydrater Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] 1 I mindre grad opmærksom [2] I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 21% 20% I meget høj grad opmærksom [5] 1 11% 4% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

28 Opmærksomhed på kulhydrater fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Kulhydrater Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] % 21% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 21% 19% 20% % Danmark Sverige Norge Island I meget høj grad opmærksom [5] 1 11% 10% 1 Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

29 Opmærksomhed på proteiner samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Proteiner Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] 1 I mindre grad opmærksom [2] 20% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 20% 20% I meget høj grad opmærksom [5] 11% 10% 4% 4% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

30 Opmærksomhed på proteiner fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Proteiner Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] 1 17% 1 17% 17% 20% 19% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 2 19% % 34% 30% Danmark Sverige Norge Island I meget høj grad opmærksom [5] 11% 9% 10% 1 4% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

31 Opmærksomhed på tilsætningsstoffer samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Tilsætningsstoffer Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] 1 1 I mindre grad opmærksom [2] 19% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] % 30% I meget høj grad opmærksom [5] 1 4% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

32 Opmærksomhed på tilsætningsstoffer fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Tilsætningsstoffer Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] 1 10% I mindre grad opmærksom [2] % I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 2 21% 2 19% 2 30% 30% 3 Danmark Sverige Norge Island I meget høj grad opmærksom [5] 10% 1 17% 4% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

33 Opmærksomhed på pesticider samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Pesticider Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] 20% 19% I mindre grad opmærksom [2] 20% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 21% 2 17% I meget høj grad opmærksom [5] Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

34 Opmærksomhed på pesticider fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Pesticider Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] 19% I mindre grad opmærksom [2] 21% 24% 21% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] I meget høj grad opmærksom [5] 2 24% % 21% 1 19% 11% 20% Danmark Sverige Norge Island 7% 7% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

35 Opmærksomhed på miljøgifte samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Miljøgifte, som tungmetaller og dioxiner Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] 19% 17% I mindre grad opmærksom [2] 20% 19% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] % I meget høj grad opmærksom [5] Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

36 Opmærksomhed på miljøgifte fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Miljøgifte, som tungmetaller og dioxiner Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] 17% 2 I mindre grad opmærksom [2] 1 21% 24% 2 I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] I meget høj grad opmærksom [5] 1 19% 19% 1 20% % Danmark Sverige Norge Island 7% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

37 Opmærksomhed på bakterier samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Bakterier Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] 20% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 21% 2 17% 20% I meget høj grad opmærksom [5] 17% 19% 7% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

38 Opmærksomhed på bakterier fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Bakterier Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] 27% I mindre grad opmærksom [2] 19% 17% 21% 2 I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 2 21% 20% 17% 1 27% Danmark Sverige Norge Island I meget høj grad opmærksom [5] 20% 1 10% 7% 7% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

39 Viden om salt

40 Viden om anbefalede daglige indtag af salt samlet nordisk resultat Sp. 4 Hvor mange gram salt anbefales det af myndighederne, at man maksimalt indtager om dagen? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) 1-2 gram 11% 11% 3-4 gram 5-6 gram 17% 17% 7-8 gram 9-10 gram gram 4% 1% 1% 0% 0% % Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

41 Viden om anbefalede daglige indtag af salt fordelt på lande Sp. 4 Hvor mange gram salt anbefales det af myndighederne, at man maksimalt indtager om dagen? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) 1-2 gram 7% 8% 11% 3-4 gram 1 17% 5-6 gram 7-8 gram 9-10 gram 4% 1% 1% 1% 17% Danmark Sverige Norge Island gram 0% 1% 0% 0% 47% 49% 58% 58% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande. Danskerne og islændingene kender det maksimale indtag af salt i signifikant højere grad end svenskerne og nordmændene.

42 Viden om eget daglige indtag af salt samlet nordisk resultat Sp. 5 Det anbefales, at man maksimalt indtager 5-6 gram salt om dagen. Tror du, at du selv spiser mindre eller mere salt, end hvad der anbefales af myndighederne? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Meget mindre [1] Lidt mindre [2] 7% 1 19% Bottombox [1-2]: 2015: 21% 2014: 2 Ca. som det anbefales [3] 28% 31% 2015 Lidt mere [4] Meget mere [5] 8% 29% 2 Topbox [4-5]: 2015: : I forhold til 2014 (Topbox: 3) er der signifikant flere i 2015 (Topbox: 3), som spiser mere salt, end hvad der anbefales af myndighederne.

43 Viden om eget daglige indtag af salt fordelt på lande Sp. 5 Det anbefales at man maksimalt indtager 5-6 gram salt om dagen. Tror du, at du selv spiser mindre eller mere salt, end hvad der anbefales af myndighederne? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Meget mindre [1] 7% 7% Lidt mindre [2] Ca. som det anbefales [3] Lidt mere [4] Meget mere [5] 9% 8% 11% % 27% 30% 27% 3 31% 28% 2 2 Topbox [4-5]: Nordisk 3 Danmark 39% Sverige 40% Norge 3 Island 29% Danmark Sverige Norge Island Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande. Islændingene skiller sig ud som det land, hvor færrest af borgerne mener, at de spiser lidt eller meget mere salt, end hvad der anbefales af myndighederne.

44 Vurdering af befolkningens saltindtag kontra anbefalingerne samlet nordisk resultat Sp. 6 Tror du generelt, at befolkingen i dit land spiser mindre eller mere salt, end hvad der anbefales af myndighederne? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Meget mindre [1] 1% 1% Lidt mindre [2] 1% 1% Cirka som det anbefales [3] Lidt mere [4] 34% 38% Meget mere [5] 4 48% 11% 11% I forhold til 2014 (4) tror signifikant flere i 2015 (48%), at befolkningen i deres land spiser meget mere salt, end hvad der anbefales af myndighederne.

45 Vurdering af befolkningens saltindtag kontra anbefalingerne fordelt på lande Sp. 6 Tror du generelt, at danskerne spiser mindre eller mere salt, end hvad der anbefales af myndighederne? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Meget mindre [1] 1% 0% 1% 1% Lidt mindre [2] 1% 1% Cirka som det anbefales [3] Lidt mere [4] 7% 4% % Danmark Sverige Norge Island Meget mere [5] 4 47% 5 51% 8% 9% 7% 19% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

46 Viden om andel af salt fra industrielt forarbejdede fødevarer samlet nordisk resultat Sp. 7 Hvor stor andel af det salt, som befolkningen i dit land indtager, tror du, at der kommer fra industrielt forarbejdede fødevarer (de varer du køber, f. eks. brød, kødpålæg, ost, morgenmadsprodukter og færdigretter)? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Under 20 % 1% 1% % 7% 7% % % 24% 24% 37% 39% Mere end 80% 1 1 Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

47 Viden om andel af salt fra industrielt forarbejdede fødevarer fordelt på lande Sp. 7 Hvor stor andel af det salt, som befolkningen i dit land indtager, tror du, at der kommer fra industrielt forarbejdede fødevarer (de varer du køber, f. eks. brød, kødpålæg, ost, morgenmadsprodukter og færdigretter)? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Under 20 % 1% 1% 1% % 8% 8% 8% % % 2 24% 24% 2 41% 3 34% 38% Danmark Sverige Norge Island Mere end 80% 1 11% % Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

48 Viden om den primære kilde til salt i kosten samlet nordisk resultat Sp. 8 Hvilke af følgende, tror du, er den primære kilde til salt i kosten? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Salt, som tilsættes i forbindelse med madlavning eller ved spisebordet 1 1 Salt i industrielt forarbejdede fødevarer 7 77% Salt der er naturligt forekommende i råvarer % 8% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

49 Viden om den primære kilde til salt i kosten fordelt på lande Sp. 8 Hvilke af følgende, tror du, er den primære kilde til salt i kosten? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Salt, som tilsættes i forbindelse med madlavning eller ved spisebordet 7% 1 Salt i industrielt forarbejdede fødevarer Salt der er naturligt forekommende i råvarer 4% 1% 77% 74% 7 81% Danmark Sverige Norge Island 9% 7% 11% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

50 Viden om, hvorvidt stort et indtag af salt, der har negativ helbredsmæssig indvirkning samlet nordisk resultat Sp. 9 Tror du, at for meget salt kan påvirke helbredet negativt? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Ja, i høj grad [4] 3 3 Ja, i nogen grad [3] 4 4 Ja, i mindre grad [2] 10% 11% Nej, slet ikke [1] 7% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

51 Viden om, hvorvidt stort et indtag af salt, der har negativ helbredsmæssig indvirkning fordelt på lande Sp. 9 Tror du, at for meget salt kan påvirke helbredet negativt? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Ja, i høj grad [4] Ja, i nogen grad [3] Ja, i mindre grad [2] 8% 10% 44% 4 44% 5 Danmark Sverige Norge Nej, slet ikke [1] Island 8% 8% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

52 Viden om risikofaktorer relateret til for stort saltindtag samlet nordisk resultat Sp. 10 Hvad tror du, at et for stort indtag af salt kan medvirke til øget risiko for? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Forhøjet blodtryk Hjerte-karsygdommer 71% 70% 69% 6 Kræftsygdom 10% 10% Osteoporose Astma Ingen af disse 4% 1% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med Stigningen for hjertekar-sygdomme er signifikant.

53 Viden om risikofaktorer relateret til for stort saltindtag fordelt på lande Sp. 10 Hvad tror du, at et for stort indtag af salt kan medvirke til øget risiko for? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Forhøjet blodtryk % 78% Hjerte-karsygdommer 5 70% 70% 79% Kræftsygdom Osteoporose Astma 4% 1% 1% 4% 10% 9% Danmark Sverige Norge Island Ingen af disse 1% 1% 1 20% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande. Danskerne skiller sig ud negativt ved i lavere grad at vide, at et for stort indtag af salt kan føre til forhøjet blodtryk, hjertekar-sygdomme og kræft. Danskernes lavere viden afspejles også ved en markant højere andel, der svarer.

54 Egen adfærd vedrørende salt

55 Opmærksomhed på dagligt indtag af salt samlet nordisk resultat Sp. 3 I hvilken grad er du opmærksom på, hvor meget salt du indtager om dagen? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke [1] I mindre grad [2] % Bottombox [1-2]: 2015: 48% 2014: 4 I nogen grad [3] 31% I høj grad [4] I meget høj grad [5] 8% 1 1 Topbox [4-5]: 2015: 2014: Sammenlignet med 2014 (Bottombox: 4) er der signifikant flere i 2015 (Bottombox: 48%), som ikke er opmærksomme på, hvor meget salt de indtager om dagen. Det betyder følgelig, at andelen, der er i høj/meget høj grad er opmærksomme på deres saltindtag, er faldet signifikant fra 2014 (Topbox: 2) til 2015 (Topbox: ).

56 Opmærksomhed på dagligt indtag af salt fordelt på lande Sp. 3 I hvilken grad er du opmærksom på, hvor meget salt du indtager om dagen? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke [1] 17% 27% 2 I mindre grad [2] % I nogen grad [3] I høj grad [4] I meget høj grad [5] 4% 1% 8% 11% 8% 11% % Topbox [4-5]: Nordisk Danmark 1 Sverige Norge 2 Island 2 Danmark Sverige Norge Island Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande. Nordmændene og islændingene er signifikant mere opmærksomme på, hvor meget salt de indtager om sagen, når der sammenlignes med danskerne og svenskerne på topbox-niveau.

57 Adfærd i forhold til eget saltindtag samlet nordisk resultat Sp. 11 Hvilket af følgende udsagn passer bedst på dig? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Jeg forsøger altid/næsten altid at sænke mit saltforbrug 1 1 Jeg forsøger ofte at sænke mit saltforbrug 19% 20% Jeg forsøger af og til at sænke mit saltforbrug Jeg forsøger sjældent at sænke mit saltforbrug 24% Jeg forsøger aldrig at sænke mit saltforbrug 1 Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

58 Adfærd i forhold til eget saltindtag fordelt på lande Sp. 11 Hvilket af følgende udsagn passer bedst på dig? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Jeg forsøger altid/næsten altid at sænke mit saltforbrug Jeg forsøger ofte at sænke mit saltforbrug Jeg forsøger af og til at sænke mit saltforbrug Jeg forsøger sjældent at sænke mit saltforbrug Jeg forsøger aldrig at sænke mit saltforbrug 10% 10% % % 27% 2 21% 19% 10% Danmark Sverige Norge Island Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande. Danskerne og svenskerne skiller sig negativt ud ved i signifikant større grad end de øvrige landes befolkninger at svare, at de aldrig eller sjældent forsøger at sænke deres saltforbrug. Islændingene og nordmændene svarer i højere grad end danskerne og svenskerne, at de ofte eller altid forsøger at sænke deres saltforbrug.

59 Indsats for at reducere saltindholdet i egen mad samlet nordisk resultat Sp. 12 Hvad gør du for at reducdere saltindholdet i din mad? Base: Forsøger at reducere saltindhold i egen mad: 2015 (3228), 2014 (3300) Går efter Nøglehulsmærkede produkter, når jeg køber ind Kigger på saltindholdet i næringsdeklarationen Smager på maden, før jeg salter den Tilfører ikke maden ekstra salt inden jeg spiser den Spiser mindre af de fødevarer, der bidrager med meget salt Spiser mindre af meget saltede fødevarer Laver eller bager selv mad, så jeg ved, hvor meget salt der er i Salter mindre når jeg laver mad Andet % % % 5 47% 4 48% 48% Billedet ligner meget billedet fra 2014 med undtagelse af, at der er signifikant færre, som spiser mindre af meget saltede fødevarer (2015: 3, 2014: 40%), og signifikant færre, der kigger på saltindholdet i næringsdeklarationen (2015: 1, 2014: 1)

60 Indsats for at reducere saltindholdet i egen mad fordelt på lande Sp. 12 Hvad gør du for at reducdere saltindholdet i din mad? Base: Forsøger at reducere saltindhold i egen mad: Danmark (772), Sverige (793), Norge (848), Island (815) Går efter Nøglehulsmærkede produkter, når jeg køber ind Kigger på saltindholdet i næringsdeklarationen Smager på maden, før jeg salter den Tilfører ikke maden ekstra salt inden jeg spiser den Spiser mindre af de fødevarer, der bidrager med meget salt Spiser mindre af meget saltede fødevarer Laver eller bager selv mad, så jeg ved, hvor meget salt der er i Salter mindre når jeg laver mad Andet 1 8% 11% 17% 8% 8% 38% 17% 21% 27% 27% % 2 30% 17% 37% 1% 7% 5 50% 47% 5 51% % 54% 48% 51% 5 Danmark Sverige Norge Island Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande. Der er stor forskel landene imellem, når man kigger samlet på alle udsagn. Generelt skiller Island sig positivt ud for alle udsagn med undtagelse af Laver/bager selv maden, så jeg, hvor meget salt der er i og Smager på manden, før jeg salter den. Danskerne og svenskerne skiller sig generelt lidt negativt ud fra de øvrige lande ved i mindre grad at tænke over deres brug af salt.

61 Motivation for at reducere eget saltindtag samlet nordisk resultat Sp.13 Hvis du fik at vide, at du spiser for meget salt, hvor sandsynligt er det da, at du vil forsøge af spise mindre salt? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Meget usandsynligt [1] Usandsynligt [2] 4% Hverken sandsynligt eller usandsynligt [3] Sandsynligt [4] 17% Meget sandsynligt [5] 28% 28% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

62 Motivation for at reducere eget saltindtag fordelt på lande Sp.13 Hvis du fik at vide, at du spiser for meget salt, hvor sandsynligt er det da, at du vil forsøge af spise mindre salt? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Meget usandsynligt [1] 4% Usandsynligt [2] 4% Hverken sandsynligt eller usandsynligt [3] Sandsynligt [4] Meget sandsynligt [5] 11% 21% 17% 21% 2 30% 3 47% 47% 4 4 Topbox [4-5]: Nordisk 7 Danmark 67% Sverige 70% Norge 7 Island 81% Danmark Sverige Norge Island Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande. Islændingene finder det signifikant mere sandsynligt end de øvrige landes befolkninger, at de ville spise mindre salt, hvis de fandt ud af, at de har et for højt indtag af salt.

63 Sandsynlighed for at vælge madvarer med et reduceret saltindhold samlet nordisk resultat Sp. 14 Hvis der fandtes madvarer f. eks. brød eller pålæg, som indeholder mindre salt end andet brød eller pålæg, hvor sandsynligt er det da, at du vil vælge et sådan produkt? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Vil helt sikkert ikke vælge et sådan produkt [1] Vil sandsynligvis ikke vælge et sådan produkt [2] Vil måske/måske ikke vælge et sådan produkt [3] Vil sandsynligvis vælge et sådan produkt [4] 34% 3 37% 39% Vil helt sikkert vælge et sådan produkt [5] 1 Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

64 Sandsynlighed for at vælge madvarer med et reduceret saltindhold fordelt på lande Sp. 14 Hvis der fandtes madvarer f. eks. brød eller pålæg, som indeholder mindre salt end andet brød eller pålæg, hvor sandsynligt er det da, at du vil vælge et sådan produkt? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Vil helt sikkert ikke vælge et sådan produkt [1] Vil sandsynligvis ikke vælge et sådan produkt [2] 7% 4% 4% Vil måske/måske ikke vælge et sådan produkt [3] Vil sandsynligvis vælge et sådan produkt [4] Vil helt sikkert vælge et sådan produkt [5] 9% 7% 7% 1 19% 20% 40% % % 38% Topbox [4-5]: Nordisk 5 Danmark 44% Sverige 51% Norge 5 Island 58% Danmark Sverige Norge Island Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande. Islændingene finder det signifikant mere sandsynligt end de øvrige landes befolkninger, at de ville vælge produkter med et lavere indhold af salt, hvis de fandtes.

65 Potentielle hjælpekilder til at spise minde saltet mad samlet nordisk resultat Sp. 15 Hvad kan hjælpe dig med at spise mindre saltet mad? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) At industrien sænker saltindholdet i produkter 61% 60% At det bliver lettere at se, hvor højt indholdet af salt er i de produkter, jeg køber 4 49% En mærkning som Nøglehulsmærket, der viser, at saltindholdet er lavere end i tilsvarende produkter i samme produktkategori 3 3 Kendskab til alternative smagsforstærkere til salt Opskrifter med mindre salt 3 31% Andet Det er der ikke noget der kan 10% 9% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med Signifikant flere ønsker dog opskrifter med mindre salt i 2015 end i Signifikant færre ønsker, at det bliver lettere at se, hvor højt indholdet af salt er i de produkter, de køber.

66 Potentielle hjælpekilder til at spise minde saltet mad fordelt på lande Sp. 15 Hvad kan hjælpe dig med at spise mindre saltet mad? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) At industrien sænker saltindholdet i produkter At det bliver lettere at se, hvor højt indholdet af salt er i de produkter, jeg køber Kendskab til alternative smagsforstærkere til salt En mærkning som Nøglehulsmærket, der viser, at saltindholdet er lavere end i tilsvarende produkter i samme produktkategori Opskrifter med mindre salt Andet Det er der ikke noget der kan 10% 11% 4% 4% 8% 4% 10% 1 8% 9% 57% 5 64% 69% % 29% 2 37% 40% % 20% 3 Danmark Sverige Norge Island Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande. Der er stor forskel landene imellem, når man kigger samlet på alle udsagn. Generelt skiller Island sig positivt ud for alle udsagn. Danskerne og svenskerne skiller sig generelt lidt negativt ud fra de øvrige lande ved i mindre grad at pege på, at de forskellige faktorer kan hjælpe dem til at spise mindre saltet med.

67 67 Om YouGov

68 Hvem er YouGov? YouGov er en professionel analyse- og konsulentorganisation, som har været frontløber i anvendelsen af internettet og informationsteknologi som dataindsamlingsmedie for markeds- og interessentanalyser. Som datterselskab af den børsnoterede analysegruppe, YouGov plc, har vi tilgang til over 400 kvalificerede kollegaer og mere end 2,5 millioner respondenter i store dele af verden. YouGov i punkter: Smarte og enkle løsninger for at levere det rette beslutningsgrundlag i rette tid med effektive undersøgelsesmetoder som giver hurtige resultater til en god pris. YouGov har gennemført online-undersøgelser siden år 2000 Vi har gennemført ca undersøgelser online flere end nogen anden virksomhed i Norden Vi var de første i Norden som lancerede præcise politiske målinger online Vi har 90 ansatte på vore kontorer i den nordiske region (København, Stockholm, Malmö, Oslo, Helsinki) International dækning med over 2,5 millioner panelmedlemmer på verdensplan. We re a global market research company providing insights for brands across the world. Our sector experts help you understand your consumers, your industry and the wider world using custom research and through syndicated products built upon continuous streams of data. 68

69 Kontakt YouGov Marie Christiansen Krøyer Senior Research Consultant YouGov Denmark YouGov Denmark A/S Bryggervangen 55, København Ø Tel: YouGov Denmark A/S Agtrupvej 51A, Kolding T: YouGov Sweden AB Holländargatan 17 B Stockholm Tel: YouGov Sweden AB Västergatan Malmö Tel: YouGov Norway AS Møllergata Oslo Tel: YouGov Finland Oy Myllypellontie 3 C Helsinki Tel:

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2014 Metode Metodebeskrivelse Baggrund og formål De nordiske fødevaremyndigheder

Læs mere

Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2014 Metode Metodebeskrivelse Baggrund og formål De nordiske fødevaremyndigheder

Læs mere

Danskernes syn på elbiler 2014. YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance

Danskernes syn på elbiler 2014. YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance Danskernes syn på elbiler 2014 YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance Danskerne kræver politisk handling Politikerne bør gøre en særlig indsats for at fremme elbilen i Danmark Sp. 8 Mener du, at

Læs mere

Papirløst samlevende 2014. Penge- og Pensionspanelet Marts 2014

Papirløst samlevende 2014. Penge- og Pensionspanelet Marts 2014 Papirløst samlevende 2014 Penge- og Pensionspanelet Marts 2014 Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 25-04-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske

Læs mere

Madkulturen. DK2014-29159: Børns forhold til mad og måltider

Madkulturen. DK2014-29159: Børns forhold til mad og måltider Madkulturen DK2014-29159: Børns forhold til mad og måltider YouGov oktober 2014 Indhold Baggrund og metode side 3-6 Hovedresultater i opsummering side 7-9 Resultater med grafer..side 10-15 Børns deltagelse

Læs mere

Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013

Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013 Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013 Indholdsfortegnelse Metodebeskrivelse > Baggrund of formål > Spørgsmål i undersøgelsen > Datagrundlag Del

Læs mere

Bankrådgiver Penge og pensionspanelet

Bankrådgiver Penge og pensionspanelet Bankrådgiver 2014 Penge og pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er ved forskellige

Læs mere

Boliglån Penge og Pensionspanelet

Boliglån Penge og Pensionspanelet Boliglån 2014 Penge og Pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 30-06-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er

Læs mere

Vilde dyr. Målgruppe: Den danske befolkning år

Vilde dyr. Målgruppe: Den danske befolkning år Vilde dyr Målgruppe: Den danske befolkning - 18+ år Sp.22 Hvad er din overordnede holdning til at se shows med vilde dyr? Med "shows med vilde dyr" menes underholdning, der foregår foran et publikum, hvor

Læs mere

YouGov-analyse om Nøglehullet

YouGov-analyse om Nøglehullet YouGov-analyse om Nøglehullet DANSKERNES KENDSKAB TIL NØGLEHULLET DANSKERNES KUNDSKAB OM NØGLEHULLET DANSKERNES KAMPAGNEKENDSKAB Rapport April 2017 Udarbejdet af: Simon Bugge Jensen simon.jensen@yougov.com

Læs mere

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner Befolkningsundersøgelse 2013 Gennemført for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket Resultater og hovedkonklusioner Indhold Introduktion Baggrund

Læs mere

Livsmedelsverket, Mattilsynet og

Livsmedelsverket, Mattilsynet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Livsmedelsverket, Mattilsynet og Helsedirektoratet Kendskab til Nøglehulsmærket i DK, S og NO Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København,

Læs mere

Financial Literacy 2016

Financial Literacy 2016 Financial Literacy 2016 Undersøgelse om børns forhold til og viden om penge Gennemført blandt børn i alderen 10-15 år i perioden den 16.-22. marts 2016. Indhold 3 Hovedkonklusioner 9 Baggrund og metode

Læs mere

Skilsmisse og privatøkonomi august 2014. Penge- og Pensionspanelet

Skilsmisse og privatøkonomi august 2014. Penge- og Pensionspanelet Skilsmisse og privatøkonomi august 2014 Penge- og Pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 31-10-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske

Læs mere

Medievaner 2016. Koda

Medievaner 2016. Koda Medievaner 2016 Koda Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført i perioden 16. 21. marts 2016 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet i Danmark. Målgruppe

Læs mere

Imageanalyse 2014 Hjerteforeningen. Præsentation september 2014

Imageanalyse 2014 Hjerteforeningen. Præsentation september 2014 Imageanalyse 2014 Hjerteforeningen Præsentation september 2014 Fakta om undersøgelsen Formål og baggrund Første image-måling gennemført i 2013. Formål er afdækning af Hjerteforeningens image sammenlignet

Læs mere

Risikoanalyse Spørgeskemaundersøgelse blandt CFO s i de største danske virksomheder

Risikoanalyse Spørgeskemaundersøgelse blandt CFO s i de største danske virksomheder Risikoanalyse 2013 Spørgeskemaundersøgelse blandt CFO s i de største danske virksomheder Indholdsfortegnelse Metodebeskrivelse Opsummering og konklusion Virksomhedernes karakteristika Resultater Side 2

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 36 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har oplevet, at deres ægtefælle/samlever er gået bort ved døden Grafikrapport København,

Læs mere

Innovationsbarometeret FoU chefer i Sverige og Danmark. August 2013

Innovationsbarometeret FoU chefer i Sverige og Danmark. August 2013 Innovationsbarometeret FoU chefer i Sverige og Danmark August 2013 Om Innovationsbarometeret I alt 100 FoU-chefer i Sverige og Danmark, 50 i hvert land, blev bedt om at svare på en række spørgsmål vedr.

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har fået permanent nedsat erhvervsevne Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 24 måneder er flyttet papirløst sammen med en partner Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen - Nøglehullet - kendskab og kundskab (efterår 2011) - Nøglehullet - ude og på farten (nulpunktsmåling) Kommentarrapport med grafer for hovedresultater

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Grafikrapport Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet gift/har indgået registreret partnerskab for første gang København,

Læs mere

Danske Erhvervsskoler

Danske Erhvervsskoler Danske Erhvervsskoler Undersøgelse om virksomheders kendskab til samt erfaring med erhvervsskolernes praktikordning Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater

Læs mere

Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning 18-64 år

Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning 18-64 år Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning 18-64 år Contact: Dorte Barfod +45 35 200 654 dorte-barfod@yougov.com Jeanette Bertelsen +45 35 200 641 jeanette.bertelsen@yougov.com 1 Metode

Læs mere

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier Sociale medier 2013 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Agenda Baggrund og metode Brugen af sociale medier De forskellige tjenester Segmentering Kommerciel involvering på sociale medier Fremtiden

Læs mere

2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater

2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater 2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder Kommentarrapport med grafik for hovedresultater Indhold 05-12-2012 Side Introduktion 3-4 Dataindsamling 5-6 Tolkning og grafisk fremstilling af resultater

Læs mere

SINGLER NY Aldersfordeling

SINGLER NY Aldersfordeling SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet forældre for første gang Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af:

Læs mere

Madkulturen. DK2014-29458: Voksnes forhold til mad og måltider - kommentarrapport

Madkulturen. DK2014-29458: Voksnes forhold til mad og måltider - kommentarrapport Madkulturen DK2014-29458: Voksnes forhold til mad og måltider - kommentarrapport YouGov november 2014 Indhold Baggrund og metode.side 3-6 Hovedresultater i opsummering side 7-13 Resultater med grafer side

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer. Operate Miljømærkning generelt

Indholdsfortegnelse. 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer. Operate Miljømærkning generelt Operate Miljømærkning generelt Oktober 2010 DK2010-0965 1 Indholdsfortegnelse 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer 2 1 Metodebeskrivelse 3 1 Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen

Læs mere

Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket. Befolkningsundersøgelse november/december 2015

Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket. Befolkningsundersøgelse november/december 2015 Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket Befolkningsundersøgelse november/december 2015 Indhold Metode side 3-9 Hovedresultater i opsummering side 10-15 Præsentation af

Læs mere

Metodebeskrivelse. Målgruppe: Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen 18-74 år.

Metodebeskrivelse. Målgruppe: Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen 18-74 år. Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 18. - 19. november 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe: Undersøgelsen er

Læs mere

Finansielle rapporter 2015/2016

Finansielle rapporter 2015/2016 Finansielle rapporter /2016 Challenger Banks Bankvirksomhed målrettet privatkundesegmentet er fortsat domineret af en lille gruppe af store banker i Danmark. Men vi begynder at se challenger banks eller

Læs mere

Fokus i undersøgelsen side 7-11. Tolkning og grafisk fremstilling af resultater side 12-14. Offentliggørelse af data side 15-16

Fokus i undersøgelsen side 7-11. Tolkning og grafisk fremstilling af resultater side 12-14. Offentliggørelse af data side 15-16 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kendskab til Nøglehulsmærket og kampagnen Nemt at vælge sundere Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København, april 2010

Læs mere

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys Danskernes forbrug af stearinlys Minirapport fra Bolius, november 2014 1 Et helejet Realdaniaselskab Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Læs mere

CSR-rapportering. Online undersøgelse blandt topledere i de største danske virksomheder

CSR-rapportering. Online undersøgelse blandt topledere i de største danske virksomheder CSR-rapportering Online undersøgelse blandt topledere i de 1.000 største danske virksomheder Indholdsfortegnelse Metode Konklusioner & resumé Målgruppe karakteristika Resultater Appendiks Side 2 Metode

Læs mere

Roskilde Kommune Borgerpanelundersøgelse 1. kvartal 2013. Januar 2013

Roskilde Kommune Borgerpanelundersøgelse 1. kvartal 2013. Januar 2013 Roskilde Kommune Borgerpanelundersøgelse 1. kvartal 2013 Januar 2013 Indholdsfortegnelse 1) Metode, formål og målgruppe mv....... side 3-8 2) Kommenteret grafisk fremstilling af hovedresultater. side 8-24

Læs mere

YouGov undersøgelse af den danske bankbranche oktober 2014 - SUMMARY

YouGov undersøgelse af den danske bankbranche oktober 2014 - SUMMARY YouGov undersøgelse af den danske bankbranche oktober 2014 - SUMMARY Kortlægning af forbrugernes holdninger til deres banker og af mulige ændringer i forbrugsmønstre Indholdsfortegnelse Metodebeskrivelse

Læs mere

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion 10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra

Læs mere

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17 Danske Erhvervsskoler Undersøgelse blandt unge, forældre og virksomheder Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Samlet summary rapport - grafer og kommentarer på hovedresultater København, maj 2010 Marie

Læs mere

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013 Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger August 2013 ISBN 978-87-92689-81-8 August 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

KPMG Oktober/november 2009

KPMG Oktober/november 2009 KPMG CSR undersøgelse Jobno. DK2009-805 Oktober/november 2009 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Tabeller Åbne besvarelser Spørgeskema 2009 YouGov Zapera A/S Ryesgade 3 DK-2200 København N - Tel 70

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

Det Sociale Netværk HEADSPACE

Det Sociale Netværk HEADSPACE Det Sociale Netværk HEADSPACE Metodebeskrivelse Baggrund & formål Foreningen Det Sociale Netværk har i samarbejde med en række kommuner taget initiativ til, at iværksætte en række Headspace centre, som

Læs mere

YouGov-analyse om Nøglehulsmærket

YouGov-analyse om Nøglehulsmærket YouGov-analyse om Nøglehulsmærket DANSKERNES KENDSKAB TIL NØGLEHULSMÆRKET DANSKERNES KUNDSKAB OM NØGLEHULSMÆRKET DANSKERNES KAMPAGNENDSKAB Rapport Juni 2014 Befolkningsundersøgelsen er foretaget af YouGov

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en

Læs mere

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Nyt initiativ under: Pressemeddelelse Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Mere end halvdelen af alle unge mellem 15 25 år har personlige problemer, der påvirker

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Danskere, der inden for de seneste 12 måneder mindst én gang har oplevet, at de har haft problemer med at få deres sædvanlige indtægt til at dække deres faste udgifter og forbrug

Læs mere

DK2013-19379 Feltperiode: 17-05-2013-27-05-2013

DK2013-19379 Feltperiode: 17-05-2013-27-05-2013 Feltperiode: 17-05-2013-27-05-2013 Gennemført af YouGov PlanMiljø ps YouGov 2013 Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 17. - 27. maj 2013 via

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Viden om cookies på internettet

Viden om cookies på internettet Viden om cookies på internettet Gennemført af YouGov for Børnerådet og Medierådet for Børn og Unge, oktober 014 Kontakt: Senior Research Consultant, Marie Christiansen Krøyer på marie.kroyer@yougov.com

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Unge i alderen 18-25 år Grafikrapport København, oktober 2011 Udarbejdet af: Pernille Jønsson Marie Christiansen krøyer YouGov Public

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

SUNDHEDSAGENDA 2015. DKF 21. oktober 2015

SUNDHEDSAGENDA 2015. DKF 21. oktober 2015 SUNDHEDSAGENDA 2015 DKF 21. oktober 2015 Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er baseret på interview med 1508 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGov Panelet i perioden

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Lektion 7 Energi (kcal)

Lektion 7 Energi (kcal) Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013 Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune December 2013 ISBN 978-87-92689-83-2 December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

LEGOLAND Billund Resort. August 2015

LEGOLAND Billund Resort. August 2015 LEGOLAND Billund Resort August 2015 INDHOLD BAGGRUD OG FORMÅL KONKLUSIONER PROFIL PÅ RESPONDENTERNE LLBR KAMPAGNE LLBR ANBEFALING OG TILFREDSHED BOOKING OG BESLUTNINGSFLOW BE HAPPY PASS APPENDIKS SIDE

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Else Molander s Ernæringskontor De officielle kostråd: Grundlaget for kostrådene Videnskabelig dokumentation Nordiske Næringsstof Anbefalinger Regelmæssige undersøgelser

Læs mere

Osteoporoseforeningen. Kendskab til sygdom og risikofaktorer

Osteoporoseforeningen. Kendskab til sygdom og risikofaktorer Osteoporoseforeningen Kendskab til sygdom og risikofaktorer Jobnr. DK2002-043 April 2002 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Tabeller (indholdsfortegnelse til tabeller er placeret under dette afsnit)

Læs mere

Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011

Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011 Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011 Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København, juni 2011 Udarbejdet af: Marie Christiansen Krøyer Ida Mørch Pernille Jønsson

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Unge i alderen 18-25 år Juni 2013

Penge- og Pensionspanelet. Unge i alderen 18-25 år Juni 2013 Penge- og Pensionspanelet Unge i alderen 18-25 år Juni 2013 10 Sp. Hvor meget sparer du op hver måned? Base: (n=1176) 9 8 7 6 5 4 3 35% 22% 13% 5% 0 kr. 1-500 kr. 501-1.000 kr. 1.001-1.500 kr. 1.501-2.000

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Danskernes daglige økonomi Overordnede spørgsmål befolkningen 18-74 år Juni 2013

Penge- og Pensionspanelet. Danskernes daglige økonomi Overordnede spørgsmål befolkningen 18-74 år Juni 2013 Penge- og Pensionspanelet Danskernes daglige økonomi Overordnede spørgsmål befolkningen 18-74 år Juni 2013 Sp. Hvor meget sparer du op hver måned? Base (n=808) 10 9 8 7 6 5 4 4 3 2 14% 11% 3% 0 kr. 1-500

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

Saltindhold i brød og morgenmadscerealier

Saltindhold i brød og morgenmadscerealier Saltindhold i brød og morgenmadscerealier E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2016 Af Ellen Trolle, Erling Saxholt og Pia Knuthsen DTU Fødevareinstituttet Saltindholdet i hvedebrød og rugbrød

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar

Læs mere

Kendskab til Borger.dk December 2016

Kendskab til Borger.dk December 2016 Digitaliseringsstyrelsen Statistik for fordeling af renovationsaktiviteter Kendskab til Borger.dk December 2016 2016 Side 1 Indhold Formål 3 Summary 4 Kendskab og besøg 6 Kendskabskanal 10 Unge 15 17 år

Læs mere

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Monitorering. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Monitorering. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Monitorering Ulla Toft 1 WHO, ekspertgruppe: 8 trin til succes 1. Etablere støtte 2. Undersøge status (indtag og indhold) 3. Fastsætte et mål og en tidsramme 4. Udvælge mest relevante initiative 5. Kampagne

Læs mere

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE

EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE - 2014 1 Indhold! Om alkoholkampagnen 2014! Om undersøgelsen! Hovedkonklusioner! Detailresultater! Alkoholvaner! Kendskab til Sundhedsstyrelsens

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 # METODE METODE NEMID 2012 MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 15 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING Dataindsamlingerne

Læs mere

Fælles afrapportering på det Nordiske tilsynsprojekt vedrørende Nøglehulsmærket Indholdsfortegnelse

Fælles afrapportering på det Nordiske tilsynsprojekt vedrørende Nøglehulsmærket Indholdsfortegnelse Fælles afrapportering på det Nordiske tilsynsprojekt vedrørende Nøglehulsmærket Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Formål og målsætninger... 2 2.1 Konkret... 2 2.1.1 Kundskab om efterlevelse af Nøglehulsreglerne...

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Adecco A/S 7.-14. marts 2006

Adecco A/S 7.-14. marts 2006 Adecco A/S Rekruttering - Danmark Jobnr. DK2005-1104 7.-14. marts 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Management Summary Grafer Tabeller Spørgeskema 2006 Zapera.com A/S Ryesgade 3-2200 København

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets

Læs mere