Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Transkript

1 Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2015

2 Indhold Metode side 3-6 Resultater side 7-66 Om YouGov side

3 Metode

4 Metodebeskrivelse Baggrund og formål De nordiske fødevaremyndigheder (Helsedirektoratet, Fødevarestyrelsen, Livsmedelsverket og Embætti landlæknis) har gennemført en Nordisk befolkningsundersøgelse med fokus på at afdække de nordiske befolkningers kendskab til og adfærd vedrørende salt. Undersøgelsen er en gentagelse af den tilsvarende nulpunkts-undersøgelse fra Forskellen fra 2014 til 2015 er, at 2015-undersøgelsens fokus har været at afdække effekten af den nordiske saltkampagne, der blev gennemført forsommeren Målgruppe Undersøgelsen er gennemført blandt de respektive landes befolkning i alderen år. Der er gennemført interview i Danmark, i Sverige, i Norge og på Island. Vejning af data og materialets sammensætning I hvert land er data er vejet på dimensionerne køn, alder, geografi og uddannelse (uddannelse dog ikke for Island) på baggrund af et ideal fra hvert lands officielle statistikbank. Det betyder, at resultaterne er repræsentative for hvert lands befolkning i alderen år. Offentliggørelse af resultater Ved enhver offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal YouGov angives tydeligt som kilde. Ved pressemeddelelser bør dette ske i henhold til reglerne fra ESOMAR, hvorfor en tekst som følger kan inkluderes: Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i perioden 4. juni 5. juli 2015 gennemført i alt CAWI-interview med danskere, svenskere, nordmænd og islændinge i alderen år. Metode Undersøgelsen er gennemført i perioden 4. juni - 5. juli 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Inden for denne tidsperiode er undersøgelsen gennemført på forskellige tidspunkter i de forskellige lande, så det matchede med, at saltkampagnen i det respektive land netop var afsluttet. 4

5 Metodebeskrivelse Fremstilling af resultater Denne rapport afbilder resultaterne for hele Norden via sammenlignende grafikker. For hvert spørgsmål bliver der først vist en graf, hvor det samlede nordiske resultat fra 2015 sammenlignes med det samlede nordiske resultat for På den efterfølgende side bliver spørgsmålets 2015-resultat vist for hvert af de fire lande resultatet for at give simpelt overblik over forskellene de fire lande imellem. For hvert af de fire landes udarbejdes der desuden en landerapport pr. land, som går i dybden med de enkelte landeresultater. Tabelsæt Svarene for hvert spørgsmål er krydset med alle anvendte baggrundsvariable, hvorfor det i tabelsættet er muligt at se svarene for hvert spørgsmål fordelt på de forskellige nedbrydningsgrupper. Der er udarbejdet et tabelsæt for det samlede nordiske resultat samt et tabelsæt pr. land. Baggrundsvariable De anvendte baggrundsvariable er: Køn Alder Urbanisering Uddannelse Familiesituation Kampagnekendskab (sp. 1C) Grad af opmærksomhed på salt (sp. 3) Saltprofil (sp. 11) 5

6 Metodebeskrivelse Signifikante afvigelser Talmaterialet i tabellerne er testet for signifikans (signifikante afvigelser). Der er en lang række signifikante afvigelser i tabellerne, dvs. at der er forskellige afvigelser i forhold til, hvordan de forskellige nedbrydningsgrupper besvarer de enkelte spørgsmål. At en afvigelse er signifikant, vil sige, at svaret fra en given nedbrydningsgruppe er markant anderledes end svaret fra en anden eller alle andre nedbrydningsgrupper. For at afdække de signifikante afvigelser på tværs af forskellige grupper af danskere er der foretaget to forskellige statistiske tests, Chi 2 -test og T-test: Chi 2 -test: Chi 2 -testformen er repræsenteret i tabellerne ved henholdsvis + eller -. Hvis + er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant højere end totalen. Hvis - er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant lavere end totalen. Der er valgt et konfidensinterval på 9. T-test: T-testen er repræsenteret i tabellerne ved blokbogstaver. Hvis et blokbogstav er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant forskelligt fra den kolonne, som blokbogstavet henviser til. Til denne test er der ligeledes valgt et konfidensinterval på 9. Eksempel på signifikanstests 6

7 Resultater

8 Kampagnespørgsmål

9 Uhjulpet kampagnekendskab - fordelt på lande Sp. A Har du set eller hørt noget i medierne om salt og for højt saltforbrug den seneste tid? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) 2 Ja Nej 40% 4 57% 69% Danmark Sverige Norge Island 8% 8% Det uhjulpne kampagnekendskab er med over halvdelen af befolkningens kendskab til kampagnen signifikant højere i Sverige og på Island end i Danmark, hvor hver fjerde har bemærket kampagnen, og i Norge, hvor hver tredje har bemærket kampagnen. Det uhjulpne kendskab er klart lavest i Danmark, mens det også i Norge er markant lavere end i Sverige og på Island.

10 Hjulpet kampagnekendskab - fordelt på lande Sp. C Her ser du nogle billeder fra kampagnen om salt og for højt saltforbrug. Kan du huske at have set disse billeder eller andet materiale fra denne kampagne? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Ja 10% % Nej 74% 79% 80% 87% Danmark Sverige Norge Island 8% Det hjulpne kampagnekendskab er signifikant højere på Island, hvor hver fjerde har bemærket kampagnen, end det er i Sverige, Danmark og Norge, hvor cirka halvt så mange har bemærket kampagnen. Det hjulpne kendskab er signifikant lavere i Danmark end i de øvrige tre lande. Det er meget atypisk, at det uhjulpne kendskab til kampagnerne er lavere end det hjulpne kendskab. Det må skyldes, at det viste materiale faktisk ikke er det, befolkningerne har bemærket ved kampagnerne, og at det, der man har hørt eller set i medierne er noget helt andet, som f.eks. specifikke historier i medierne, andet materiale/aktiviteter end det viste.

11 Betydningsfulde faktorer i indkøbssituationen

12 Betydningsfulde faktorer i indkøbssituationen samlet nordisk resultat Sp.1 Hvad lægger du vægt på, når du køber madvarer? Du må max. markere 3 svar. Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Prisen Smagen 7 70% 7 78% Næringsindholdet 4 39% Indholdet af kalorier At de er økologiske At de er Nøglehulsmærkede Andet 19% 17% 19% 1 10% 8% 9% I forhold til 2014 (78%) er der signifikant færre i 2015 (7), som lægger vægt på prisen, når de køber madvarer. Sammenlignet med 2014 (10%) er der signifikant flere i 2015 (1), som lægger vægt på at købe Nøglehulsmærkede madvarer.

13 Betydningsfulde faktorer i indkøbssituationen fordelt på lande Sp.1 Hvad lægger du vægt på, når du køber madvarer? Du må max. markere 3 svar. Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Prisen Smagen Næringsindholdet Indholdet af kalorier At de er økologiske At de er Nøglehulsmærkede Andet 11% 1 11% 8% 1 9% 8% 8% 28% 27% 24% 24% 2 38% 4 60% 59% 6 77% 74% 78% 71% 77% 7 Danmark Sverige Norge Island Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

14 Opmærksomhed på indhold i mad

15 Opmærksomhed på salt samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Salt Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] 2 2 I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] I meget høj grad opmærksom [5] 7% 10% 4% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

16 Opmærksomhed på salt fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Salt Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] 1 17% I mindre grad opmærksom [2] % I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 11% 31% 28% 3 3 Danmark Sverige Norge Island I meget høj grad opmærksom [5] 4% 8% 1 4% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

17 Opmærksomhed på kalorier samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Kalorier Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] 1 1 I mindre grad opmærksom [2] I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] I meget høj grad opmærksom [5] 1 1 Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

18 Opmærksomhed på kalorier fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Kalorier Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] 11% 11% 1 17% 21% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 2 20% 2 21% 3 34% 31% 31% Danmark Sverige Norge Island I meget høj grad opmærksom [5] 1 9% 10% 4% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

19 Opmærksomhed på sukker samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Sukker Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] 9% 8% I mindre grad opmærksom [2] 11% 1 I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 29% 30% 27% 27% I meget høj grad opmærksom [5] 21% 21% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

20 Opmærksomhed på sukker fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Sukker Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] 9% 9% 8% 9% I mindre grad opmærksom [2] 10% 1 10% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 2 29% 24% 24% 30% 27% 30% 3 Danmark Sverige Norge Island I meget høj grad opmærksom [5] % 2 4% 4% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

21 Opmærksomhed på fedt samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Fedt Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] 10% 10% I mindre grad opmærksom [2] 1 I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] % 34% I meget høj grad opmærksom [5] 1 Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

22 Opmærksomhed på fedt fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Fedt Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] 8% 8% % 1 19% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] % Danmark Sverige Norge Island I meget høj grad opmærksom [5] 1 10% 1 4% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

23 Opmærksomhed på mættet fedt samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Mættet fedt Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] 1 I mindre grad opmærksom [2] I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 20% 21% 30% 31% I meget høj grad opmærksom [5] 1 1 4% 4% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

24 Opmærksomhed på mættet fedt fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Mættet fedt Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] I meget høj grad opmærksom [5] 1 17% % 20% % 21% % 30% 34% Danmark Sverige Norge Island 4% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

25 Opmærksomhed på kostfibre samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Kostfibre Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] 1 I mindre grad opmærksom [2] 17% 17% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] % I meget høj grad opmærksom [5] 11% 11% 4% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

26 Opmærksomhed på kostfibre fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Kostfibre Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] 10% 17% 20% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 2 28% 20% 24% Danmark Sverige Norge Island I meget høj grad opmærksom [5] 1 8% 10% 1 Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

27 Opmærksomhed på kulhydrater samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Kulhydrater Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] 1 I mindre grad opmærksom [2] I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 21% 20% I meget høj grad opmærksom [5] 1 11% 4% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

28 Opmærksomhed på kulhydrater fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Kulhydrater Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] % 21% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 21% 19% 20% % Danmark Sverige Norge Island I meget høj grad opmærksom [5] 1 11% 10% 1 Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

29 Opmærksomhed på proteiner samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Proteiner Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] 1 I mindre grad opmærksom [2] 20% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 20% 20% I meget høj grad opmærksom [5] 11% 10% 4% 4% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

30 Opmærksomhed på proteiner fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Proteiner Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] 1 17% 1 17% 17% 20% 19% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 2 19% % 34% 30% Danmark Sverige Norge Island I meget høj grad opmærksom [5] 11% 9% 10% 1 4% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

31 Opmærksomhed på tilsætningsstoffer samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Tilsætningsstoffer Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] 1 1 I mindre grad opmærksom [2] 19% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] % 30% I meget høj grad opmærksom [5] 1 4% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

32 Opmærksomhed på tilsætningsstoffer fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Tilsætningsstoffer Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] 1 10% I mindre grad opmærksom [2] % I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 2 21% 2 19% 2 30% 30% 3 Danmark Sverige Norge Island I meget høj grad opmærksom [5] 10% 1 17% 4% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

33 Opmærksomhed på pesticider samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Pesticider Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] 20% 19% I mindre grad opmærksom [2] 20% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 21% 2 17% I meget høj grad opmærksom [5] Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

34 Opmærksomhed på pesticider fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Pesticider Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] 19% I mindre grad opmærksom [2] 21% 24% 21% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] I meget høj grad opmærksom [5] 2 24% % 21% 1 19% 11% 20% Danmark Sverige Norge Island 7% 7% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

35 Opmærksomhed på miljøgifte samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Miljøgifte, som tungmetaller og dioxiner Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] 19% 17% I mindre grad opmærksom [2] 20% 19% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] % I meget høj grad opmærksom [5] Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

36 Opmærksomhed på miljøgifte fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Miljøgifte, som tungmetaller og dioxiner Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] 17% 2 I mindre grad opmærksom [2] 1 21% 24% 2 I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] I meget høj grad opmærksom [5] 1 19% 19% 1 20% % Danmark Sverige Norge Island 7% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

37 Opmærksomhed på bakterier samlet nordisk resultat Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Bakterier Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] 20% I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 21% 2 17% 20% I meget høj grad opmærksom [5] 17% 19% 7% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

38 Opmærksomhed på bakterier fordelt på lande Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad du spiser? Bakterier Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke opmærksom [1] 27% I mindre grad opmærksom [2] 19% 17% 21% 2 I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] 2 21% 20% 17% 1 27% Danmark Sverige Norge Island I meget høj grad opmærksom [5] 20% 1 10% 7% 7% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

39 Viden om salt

40 Viden om anbefalede daglige indtag af salt samlet nordisk resultat Sp. 4 Hvor mange gram salt anbefales det af myndighederne, at man maksimalt indtager om dagen? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) 1-2 gram 11% 11% 3-4 gram 5-6 gram 17% 17% 7-8 gram 9-10 gram gram 4% 1% 1% 0% 0% % Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

41 Viden om anbefalede daglige indtag af salt fordelt på lande Sp. 4 Hvor mange gram salt anbefales det af myndighederne, at man maksimalt indtager om dagen? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) 1-2 gram 7% 8% 11% 3-4 gram 1 17% 5-6 gram 7-8 gram 9-10 gram 4% 1% 1% 1% 17% Danmark Sverige Norge Island gram 0% 1% 0% 0% 47% 49% 58% 58% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande. Danskerne og islændingene kender det maksimale indtag af salt i signifikant højere grad end svenskerne og nordmændene.

42 Viden om eget daglige indtag af salt samlet nordisk resultat Sp. 5 Det anbefales, at man maksimalt indtager 5-6 gram salt om dagen. Tror du, at du selv spiser mindre eller mere salt, end hvad der anbefales af myndighederne? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Meget mindre [1] Lidt mindre [2] 7% 1 19% Bottombox [1-2]: 2015: 21% 2014: 2 Ca. som det anbefales [3] 28% 31% 2015 Lidt mere [4] Meget mere [5] 8% 29% 2 Topbox [4-5]: 2015: : I forhold til 2014 (Topbox: 3) er der signifikant flere i 2015 (Topbox: 3), som spiser mere salt, end hvad der anbefales af myndighederne.

43 Viden om eget daglige indtag af salt fordelt på lande Sp. 5 Det anbefales at man maksimalt indtager 5-6 gram salt om dagen. Tror du, at du selv spiser mindre eller mere salt, end hvad der anbefales af myndighederne? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Meget mindre [1] 7% 7% Lidt mindre [2] Ca. som det anbefales [3] Lidt mere [4] Meget mere [5] 9% 8% 11% % 27% 30% 27% 3 31% 28% 2 2 Topbox [4-5]: Nordisk 3 Danmark 39% Sverige 40% Norge 3 Island 29% Danmark Sverige Norge Island Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande. Islændingene skiller sig ud som det land, hvor færrest af borgerne mener, at de spiser lidt eller meget mere salt, end hvad der anbefales af myndighederne.

44 Vurdering af befolkningens saltindtag kontra anbefalingerne samlet nordisk resultat Sp. 6 Tror du generelt, at befolkingen i dit land spiser mindre eller mere salt, end hvad der anbefales af myndighederne? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Meget mindre [1] 1% 1% Lidt mindre [2] 1% 1% Cirka som det anbefales [3] Lidt mere [4] 34% 38% Meget mere [5] 4 48% 11% 11% I forhold til 2014 (4) tror signifikant flere i 2015 (48%), at befolkningen i deres land spiser meget mere salt, end hvad der anbefales af myndighederne.

45 Vurdering af befolkningens saltindtag kontra anbefalingerne fordelt på lande Sp. 6 Tror du generelt, at danskerne spiser mindre eller mere salt, end hvad der anbefales af myndighederne? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Meget mindre [1] 1% 0% 1% 1% Lidt mindre [2] 1% 1% Cirka som det anbefales [3] Lidt mere [4] 7% 4% % Danmark Sverige Norge Island Meget mere [5] 4 47% 5 51% 8% 9% 7% 19% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

46 Viden om andel af salt fra industrielt forarbejdede fødevarer samlet nordisk resultat Sp. 7 Hvor stor andel af det salt, som befolkningen i dit land indtager, tror du, at der kommer fra industrielt forarbejdede fødevarer (de varer du køber, f. eks. brød, kødpålæg, ost, morgenmadsprodukter og færdigretter)? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Under 20 % 1% 1% % 7% 7% % % 24% 24% 37% 39% Mere end 80% 1 1 Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

47 Viden om andel af salt fra industrielt forarbejdede fødevarer fordelt på lande Sp. 7 Hvor stor andel af det salt, som befolkningen i dit land indtager, tror du, at der kommer fra industrielt forarbejdede fødevarer (de varer du køber, f. eks. brød, kødpålæg, ost, morgenmadsprodukter og færdigretter)? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Under 20 % 1% 1% 1% % 8% 8% 8% % % 2 24% 24% 2 41% 3 34% 38% Danmark Sverige Norge Island Mere end 80% 1 11% % Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

48 Viden om den primære kilde til salt i kosten samlet nordisk resultat Sp. 8 Hvilke af følgende, tror du, er den primære kilde til salt i kosten? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Salt, som tilsættes i forbindelse med madlavning eller ved spisebordet 1 1 Salt i industrielt forarbejdede fødevarer 7 77% Salt der er naturligt forekommende i råvarer % 8% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

49 Viden om den primære kilde til salt i kosten fordelt på lande Sp. 8 Hvilke af følgende, tror du, er den primære kilde til salt i kosten? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Salt, som tilsættes i forbindelse med madlavning eller ved spisebordet 7% 1 Salt i industrielt forarbejdede fødevarer Salt der er naturligt forekommende i råvarer 4% 1% 77% 74% 7 81% Danmark Sverige Norge Island 9% 7% 11% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

50 Viden om, hvorvidt stort et indtag af salt, der har negativ helbredsmæssig indvirkning samlet nordisk resultat Sp. 9 Tror du, at for meget salt kan påvirke helbredet negativt? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Ja, i høj grad [4] 3 3 Ja, i nogen grad [3] 4 4 Ja, i mindre grad [2] 10% 11% Nej, slet ikke [1] 7% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

51 Viden om, hvorvidt stort et indtag af salt, der har negativ helbredsmæssig indvirkning fordelt på lande Sp. 9 Tror du, at for meget salt kan påvirke helbredet negativt? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Ja, i høj grad [4] Ja, i nogen grad [3] Ja, i mindre grad [2] 8% 10% 44% 4 44% 5 Danmark Sverige Norge Nej, slet ikke [1] Island 8% 8% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande.

52 Viden om risikofaktorer relateret til for stort saltindtag samlet nordisk resultat Sp. 10 Hvad tror du, at et for stort indtag af salt kan medvirke til øget risiko for? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Forhøjet blodtryk Hjerte-karsygdommer 71% 70% 69% 6 Kræftsygdom 10% 10% Osteoporose Astma Ingen af disse 4% 1% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med Stigningen for hjertekar-sygdomme er signifikant.

53 Viden om risikofaktorer relateret til for stort saltindtag fordelt på lande Sp. 10 Hvad tror du, at et for stort indtag af salt kan medvirke til øget risiko for? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Forhøjet blodtryk % 78% Hjerte-karsygdommer 5 70% 70% 79% Kræftsygdom Osteoporose Astma 4% 1% 1% 4% 10% 9% Danmark Sverige Norge Island Ingen af disse 1% 1% 1 20% Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande. Danskerne skiller sig ud negativt ved i lavere grad at vide, at et for stort indtag af salt kan føre til forhøjet blodtryk, hjertekar-sygdomme og kræft. Danskernes lavere viden afspejles også ved en markant højere andel, der svarer.

54 Egen adfærd vedrørende salt

55 Opmærksomhed på dagligt indtag af salt samlet nordisk resultat Sp. 3 I hvilken grad er du opmærksom på, hvor meget salt du indtager om dagen? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Slet ikke [1] I mindre grad [2] % Bottombox [1-2]: 2015: 48% 2014: 4 I nogen grad [3] 31% I høj grad [4] I meget høj grad [5] 8% 1 1 Topbox [4-5]: 2015: 2014: Sammenlignet med 2014 (Bottombox: 4) er der signifikant flere i 2015 (Bottombox: 48%), som ikke er opmærksomme på, hvor meget salt de indtager om dagen. Det betyder følgelig, at andelen, der er i høj/meget høj grad er opmærksomme på deres saltindtag, er faldet signifikant fra 2014 (Topbox: 2) til 2015 (Topbox: ).

56 Opmærksomhed på dagligt indtag af salt fordelt på lande Sp. 3 I hvilken grad er du opmærksom på, hvor meget salt du indtager om dagen? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Slet ikke [1] 17% 27% 2 I mindre grad [2] % I nogen grad [3] I høj grad [4] I meget høj grad [5] 4% 1% 8% 11% 8% 11% % Topbox [4-5]: Nordisk Danmark 1 Sverige Norge 2 Island 2 Danmark Sverige Norge Island Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande. Nordmændene og islændingene er signifikant mere opmærksomme på, hvor meget salt de indtager om sagen, når der sammenlignes med danskerne og svenskerne på topbox-niveau.

57 Adfærd i forhold til eget saltindtag samlet nordisk resultat Sp. 11 Hvilket af følgende udsagn passer bedst på dig? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Jeg forsøger altid/næsten altid at sænke mit saltforbrug 1 1 Jeg forsøger ofte at sænke mit saltforbrug 19% 20% Jeg forsøger af og til at sænke mit saltforbrug Jeg forsøger sjældent at sænke mit saltforbrug 24% Jeg forsøger aldrig at sænke mit saltforbrug 1 Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

58 Adfærd i forhold til eget saltindtag fordelt på lande Sp. 11 Hvilket af følgende udsagn passer bedst på dig? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Jeg forsøger altid/næsten altid at sænke mit saltforbrug Jeg forsøger ofte at sænke mit saltforbrug Jeg forsøger af og til at sænke mit saltforbrug Jeg forsøger sjældent at sænke mit saltforbrug Jeg forsøger aldrig at sænke mit saltforbrug 10% 10% % % 27% 2 21% 19% 10% Danmark Sverige Norge Island Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande. Danskerne og svenskerne skiller sig negativt ud ved i signifikant større grad end de øvrige landes befolkninger at svare, at de aldrig eller sjældent forsøger at sænke deres saltforbrug. Islændingene og nordmændene svarer i højere grad end danskerne og svenskerne, at de ofte eller altid forsøger at sænke deres saltforbrug.

59 Indsats for at reducere saltindholdet i egen mad samlet nordisk resultat Sp. 12 Hvad gør du for at reducdere saltindholdet i din mad? Base: Forsøger at reducere saltindhold i egen mad: 2015 (3228), 2014 (3300) Går efter Nøglehulsmærkede produkter, når jeg køber ind Kigger på saltindholdet i næringsdeklarationen Smager på maden, før jeg salter den Tilfører ikke maden ekstra salt inden jeg spiser den Spiser mindre af de fødevarer, der bidrager med meget salt Spiser mindre af meget saltede fødevarer Laver eller bager selv mad, så jeg ved, hvor meget salt der er i Salter mindre når jeg laver mad Andet % % % 5 47% 4 48% 48% Billedet ligner meget billedet fra 2014 med undtagelse af, at der er signifikant færre, som spiser mindre af meget saltede fødevarer (2015: 3, 2014: 40%), og signifikant færre, der kigger på saltindholdet i næringsdeklarationen (2015: 1, 2014: 1)

60 Indsats for at reducere saltindholdet i egen mad fordelt på lande Sp. 12 Hvad gør du for at reducdere saltindholdet i din mad? Base: Forsøger at reducere saltindhold i egen mad: Danmark (772), Sverige (793), Norge (848), Island (815) Går efter Nøglehulsmærkede produkter, når jeg køber ind Kigger på saltindholdet i næringsdeklarationen Smager på maden, før jeg salter den Tilfører ikke maden ekstra salt inden jeg spiser den Spiser mindre af de fødevarer, der bidrager med meget salt Spiser mindre af meget saltede fødevarer Laver eller bager selv mad, så jeg ved, hvor meget salt der er i Salter mindre når jeg laver mad Andet 1 8% 11% 17% 8% 8% 38% 17% 21% 27% 27% % 2 30% 17% 37% 1% 7% 5 50% 47% 5 51% % 54% 48% 51% 5 Danmark Sverige Norge Island Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande. Der er stor forskel landene imellem, når man kigger samlet på alle udsagn. Generelt skiller Island sig positivt ud for alle udsagn med undtagelse af Laver/bager selv maden, så jeg, hvor meget salt der er i og Smager på manden, før jeg salter den. Danskerne og svenskerne skiller sig generelt lidt negativt ud fra de øvrige lande ved i mindre grad at tænke over deres brug af salt.

61 Motivation for at reducere eget saltindtag samlet nordisk resultat Sp.13 Hvis du fik at vide, at du spiser for meget salt, hvor sandsynligt er det da, at du vil forsøge af spise mindre salt? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Meget usandsynligt [1] Usandsynligt [2] 4% Hverken sandsynligt eller usandsynligt [3] Sandsynligt [4] 17% Meget sandsynligt [5] 28% 28% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

62 Motivation for at reducere eget saltindtag fordelt på lande Sp.13 Hvis du fik at vide, at du spiser for meget salt, hvor sandsynligt er det da, at du vil forsøge af spise mindre salt? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Meget usandsynligt [1] 4% Usandsynligt [2] 4% Hverken sandsynligt eller usandsynligt [3] Sandsynligt [4] Meget sandsynligt [5] 11% 21% 17% 21% 2 30% 3 47% 47% 4 4 Topbox [4-5]: Nordisk 7 Danmark 67% Sverige 70% Norge 7 Island 81% Danmark Sverige Norge Island Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande. Islændingene finder det signifikant mere sandsynligt end de øvrige landes befolkninger, at de ville spise mindre salt, hvis de fandt ud af, at de har et for højt indtag af salt.

63 Sandsynlighed for at vælge madvarer med et reduceret saltindhold samlet nordisk resultat Sp. 14 Hvis der fandtes madvarer f. eks. brød eller pålæg, som indeholder mindre salt end andet brød eller pålæg, hvor sandsynligt er det da, at du vil vælge et sådan produkt? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) Vil helt sikkert ikke vælge et sådan produkt [1] Vil sandsynligvis ikke vælge et sådan produkt [2] Vil måske/måske ikke vælge et sådan produkt [3] Vil sandsynligvis vælge et sådan produkt [4] 34% 3 37% 39% Vil helt sikkert vælge et sådan produkt [5] 1 Resultatet fra 2015 er stort set identisk med 2014.

64 Sandsynlighed for at vælge madvarer med et reduceret saltindhold fordelt på lande Sp. 14 Hvis der fandtes madvarer f. eks. brød eller pålæg, som indeholder mindre salt end andet brød eller pålæg, hvor sandsynligt er det da, at du vil vælge et sådan produkt? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) Vil helt sikkert ikke vælge et sådan produkt [1] Vil sandsynligvis ikke vælge et sådan produkt [2] 7% 4% 4% Vil måske/måske ikke vælge et sådan produkt [3] Vil sandsynligvis vælge et sådan produkt [4] Vil helt sikkert vælge et sådan produkt [5] 9% 7% 7% 1 19% 20% 40% % % 38% Topbox [4-5]: Nordisk 5 Danmark 44% Sverige 51% Norge 5 Island 58% Danmark Sverige Norge Island Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande. Islændingene finder det signifikant mere sandsynligt end de øvrige landes befolkninger, at de ville vælge produkter med et lavere indhold af salt, hvis de fandtes.

65 Potentielle hjælpekilder til at spise minde saltet mad samlet nordisk resultat Sp. 15 Hvad kan hjælpe dig med at spise mindre saltet mad? Base: 2015 (4046), 2014 (4032) At industrien sænker saltindholdet i produkter 61% 60% At det bliver lettere at se, hvor højt indholdet af salt er i de produkter, jeg køber 4 49% En mærkning som Nøglehulsmærket, der viser, at saltindholdet er lavere end i tilsvarende produkter i samme produktkategori 3 3 Kendskab til alternative smagsforstærkere til salt Opskrifter med mindre salt 3 31% Andet Det er der ikke noget der kan 10% 9% Resultatet fra 2015 er stort set identisk med Signifikant flere ønsker dog opskrifter med mindre salt i 2015 end i Signifikant færre ønsker, at det bliver lettere at se, hvor højt indholdet af salt er i de produkter, de køber.

66 Potentielle hjælpekilder til at spise minde saltet mad fordelt på lande Sp. 15 Hvad kan hjælpe dig med at spise mindre saltet mad? Base: Danmark (1022), Sverige (1012), Norge (1002), Island (1010) At industrien sænker saltindholdet i produkter At det bliver lettere at se, hvor højt indholdet af salt er i de produkter, jeg køber Kendskab til alternative smagsforstærkere til salt En mærkning som Nøglehulsmærket, der viser, at saltindholdet er lavere end i tilsvarende produkter i samme produktkategori Opskrifter med mindre salt Andet Det er der ikke noget der kan 10% 11% 4% 4% 8% 4% 10% 1 8% 9% 57% 5 64% 69% % 29% 2 37% 40% % 20% 3 Danmark Sverige Norge Island Denne graf viser tal fra 2015 fordelt på de fire lande. Der er stor forskel landene imellem, når man kigger samlet på alle udsagn. Generelt skiller Island sig positivt ud for alle udsagn. Danskerne og svenskerne skiller sig generelt lidt negativt ud fra de øvrige lande ved i mindre grad at pege på, at de forskellige faktorer kan hjælpe dem til at spise mindre saltet med.

67 67 Om YouGov

68 Hvem er YouGov? YouGov er en professionel analyse- og konsulentorganisation, som har været frontløber i anvendelsen af internettet og informationsteknologi som dataindsamlingsmedie for markeds- og interessentanalyser. Som datterselskab af den børsnoterede analysegruppe, YouGov plc, har vi tilgang til over 400 kvalificerede kollegaer og mere end 2,5 millioner respondenter i store dele af verden. YouGov i punkter: Smarte og enkle løsninger for at levere det rette beslutningsgrundlag i rette tid med effektive undersøgelsesmetoder som giver hurtige resultater til en god pris. YouGov har gennemført online-undersøgelser siden år 2000 Vi har gennemført ca undersøgelser online flere end nogen anden virksomhed i Norden Vi var de første i Norden som lancerede præcise politiske målinger online Vi har 90 ansatte på vore kontorer i den nordiske region (København, Stockholm, Malmö, Oslo, Helsinki) International dækning med over 2,5 millioner panelmedlemmer på verdensplan. We re a global market research company providing insights for brands across the world. Our sector experts help you understand your consumers, your industry and the wider world using custom research and through syndicated products built upon continuous streams of data. 68

69 Kontakt YouGov Marie Christiansen Krøyer Senior Research Consultant YouGov Denmark YouGov Denmark A/S Bryggervangen 55, København Ø Tel: YouGov Denmark A/S Agtrupvej 51A, Kolding T: YouGov Sweden AB Holländargatan 17 B Stockholm Tel: YouGov Sweden AB Västergatan Malmö Tel: YouGov Norway AS Møllergata Oslo Tel: YouGov Finland Oy Myllypellontie 3 C Helsinki Tel: