Bachelor i sygepleje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelor i sygepleje"

Transkript

1 PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL Bachelor i sygepleje Sygepleje til unge kvinder med stomi Cecilie Senger Byrgesen Modul 14 Antal anslag: Vejleder: Birgit Norberg

2 Abstract The project discovers how nurses can help a young woman coping, when getting a temporary ostemy. In the project I work with body image, social interaction, life development, coping, caring and trust. The project is a literature study with a main focus on the subjects: Nursing, sociology and psychology. Theorists used to analyse the subject are Kari Martinsen, Aron Antonovsky and Bob Price. The paper is referenced to three different research articles. One quantitative research which shows the connection between adaption to the ostemy and the factors of: Ostemy-nursing, the independence, the acceptance of the ostemy, interpersonal relations and the placement of the ostemy. Together with two articles which describes the young women situation. Based on my work I can conclude that nursing via a trust band can open up for the honest conversation with the young woman. Using this method the nurse can help the young woman accepting the changed body image and strengthen the coping of the ostemy. Side 2 af 35

3 Resume Projekt undersøger, hvordan sygeplejersker kan hjælpe den unge kvinde til at mestre at leve med en midlertidig stomi. I projektet arbejder jeg med fænomener, som Body image, social interaktion, livsudvikling, mestring, omsorg og tillid. Projektet er et litteraturstudie med hovedvægt på fagene sygepleje, sociologi og psykologi. Teoretikerne der er anvendt i analysen er Kari Martinsen, Aron Antonovsky og Bob Price. Ved hjælp af 3 forskningsartikler afdækkes sammenhængen mellem tilpasning af stomien og faktorerne: stomisygeplejersken, selvstændigheden, accepten af stomien, interpersonelle relationer og placeringen af stomien og de unge kvinders situation. På baggrund af analysen kan jeg konkludere at sygeplejersken igennem et tillidsforhold, kan føre en samtale med den unge kvinde, om de bekymringer og følelser hun har og hermed kan sygeplejersken hjælpe den unge kvinde med at acceptere det ændrede body image og styrke mestringen af stomien. Side 3 af 35

4 Indholdsfortegnelse 1. Sygeplejefaglig problemstilling Samfundsperspektiv Sygeplejefaglig perspektiv Afgrænsning Problemforumulering Metode og teorivalg Litteratursøgning Forskningsartikeler Videnskabsteoretisk position Metode Teorivalg Kari Martinsen Bob Price Aron Antonovsky Analyse Forandring af Body image Kontrol og tabu Seksuel usikkerhed Beskyttelse og støtte Delkonklusion Mestringsprocessen udfordringer Delkonklusion Ansvar for tillid og omsorg Relationens betydning for tillidsbåndet Delkonklusion Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste Side 4 af 35

5 1. Sygeplejefaglig problemstilling Jeg har valgt, at fordybe mig i problematikken, hvordan unge kvinder med Morbus Chron mestrer, at få en midlertidig stomi. Dette finder jeg interessant, at undersøge, da jeg i min lange praktik på en gastroenterologisk afdeling, mødte denne patientgruppe. Jeg oplevede, at der i denne patientgruppe, var et problem med, at acceptere og mestre livet med en stomi. Undersøgelser viser, at manglende accept af stomien, påvirker patientens tilvænning, til sin nye livssituation og dermed, vil det i sidste ende, påvirke livskvaliteten for patienten(simmons et.al, 2007). Livskvaliteten i denne opgave, defineres ud fra skalaen Health-Related Quality Of Life (HRQOL), som er en skala, hvor livskvaliteten kan måles ud fra. Denne er baseret, på en funktionel status hos individet, samt individets egen bedømmelse af sit helbred. Hver status, er baseret på en objektiv og subjektiv fungerende form. Den objektive form, er dagligdagsopgaver som, at fastholde job, komplikationer, seksuelle problemer og sociale aktiviteter. Mens den subjektive form, vurderes ud fra, hvordan individet føler sig mentalt og med hensyn til psykologiske stressfaktorer(boyles, 2010). Depressioner, ensomhed, lavt selvværd, seksuel forringelse og negativt body image, er fremherskende, hos de stomi opererede (Simmons et.al. 2007). Grunden til, at jeg vælger, at fordybe mig i problematikken, der handler om unge kvinder i denne situation er, at undersøgelser viser, at kvinder oplever, en større psykisk belastning end mænd. En artikel skrevet omkring Body Image, påpeger at ændret body image, rammer kvinder i alderen år hårdere, pga. de idealer der er pålagt dem. Denne ændring i kvinders body image, kan have psykologiske konsekvenser og resultere i lavt selvværd (Noone, 2010). En anden undersøgelse, viste også, at kvinder havde en større tendens til, at blive triste og depressive, over deres ændrede livssituation (Boyles 2010). Dette inspirerer mig til, at undersøge, hvilken psykisk belastning disse kvinder står overfor, samt hvordan man hjælper, disse kvinder til at acceptere, deres stomi og mestre, deres nye livssituation. 1.1 Samfundsperspektiv Morbus Chron er en kronisk inflammatorisk autoimmun tilstand, der lokaliseres til fordøjelseskanalen. Chrons sygdom behandles, i første omgang medicinsk, men i mange tilfælde er dette ikke tilstrækkeligt til, at dæmpe symptomerne og det kan i svære tilfælde, være nødvendigt, med en operation, hvor man fjerner noget af Ileum eller colon. I denne sammenhæng, kan der i nogle tilfælde, anlægges en midlertidig stomi (Colitis-Chron foreningen 2013). Side 5 af 35

6 I dag er der ca mennesker i Danmark, der er diagnosticeret med Chron s sygdom og hvert år, er der yderligere omkring 560 ny diagnosticerede. Heraf rammes kvinder ca. 40% hyppigere, end mænd. Halvdelen af dem, der rammes af sygdommen, rammes inden de er 30 år. Sygdommen har vist, at have en arvelig disposition samt, at der er miljømæssige faktorer, der endnu ikke er fastlagt, der indvirker på udviklingen, af sygdommen. Derfor har sygdommen, de sidste 30 år, været i konstant stigning.(apotek 2010). Undersøgelser viser at på trods af stort fokus og mange interventioner på området, er den psykiske tilstand stadig et problem (Simmons et.al. 2007). Der findes tilsyneladende, ingen statistik over, hvor mange Chrons patienter, der får anlagt en stomi. Men der skønnes, at være ca med stomi i Danmark, dette er dog ikke udelukkende Chrons Patienter, men også de patienter, der har fået anlagt en stomi, af andre grunde f.eks Colon Cancer (Copa 2012). 1.2 Sygeplejefaglig perspektiv Sygdommen og sygdomsforløbet, har en stor indflydelse, på hvordan patienter mestrer det, at få en stomi. Patienter med en midlertidig stomi, bruger ofte afværgende mestringstrategier. På den måde sætter de deres liv på standby, indtil stomien, bliver lagt tilbage, hvilket kan påvirke deres indsigt, i plejen af stomien. Både afværgende strategier og manglende indsigt i stomiplejen, vil have en negativ påvirkning, af livskvaliteten for disse kvinder. Undersøgelsen påpeger desuden, at en manglende indsigt i plejen af stomien, kan medføre, at disse kvinder, mister deres selvstændighed og, at helt op imod 54 % isolerer sig fra sociale aktiviteter, pga. angst for lækage og manglende kontrol, over stomiens output(boyles 2010). I den postoperative periode, bliver mestringsstrategier overbelastet, pga. tab af tillid, selvstændighed og værdighed (Noone 2010). Derfor er det vigtigt, at sygeplejersken allerede støtter og vejleder og giver information til patienten, under præoperative samtaler, dette kan hjælpe den unge kvinde til, at vide hvad det indebærer og til, at kunne vænne sig til tanken omkring en stomi. Denne støtte skal selvfølgelig, fortsætte efter operationen (Borwell 2009). En anden problematik, der bliver beskrevet, er problematikken omkring seksuel aktivitet. Mange patienter har bekymringer, omkring intimitet og at være seksuelt aktive, mens de har en stomi. Bekymringerne ligger i, at de føler sig mindre seksuelt attraktive og, at de er bange for, at deres partner vil finde dem frastødende. Denne seksuelle usikkerhed, kan skabe problemer, i faste forhold og gøre det sværere, at fastholde en partner(noone 2010). Denne problematik leder tilbage til det ændrede body image. Side 6 af 35

7 Der er tidligere beskrevet, hvordan stomien kan medvirke til isolation, depressioner, lavt selvværd og dårlig livskvalitet blandt de unge kvinder. Dette kan udfra Erik H. Erikson og hans teori, omkring livets 8 faser, skabe problemer for kvindes udvikling, fra ung til voksen kvinde. Erikson beskriver to faser, som de unge kvinder gennemgår nemlig identitet eller rollekonflikt og nærhed eller isolation(psykologi 2011). Ud fra Eriksons teori, kan denne midlertidige isolation, som en del af de unge kvinder, tilsyneladende benytter, som mestrings ressource, faktisk skabe problemer for deres videre udvikling, fra ung til voksen kvinde og påvirke deres fremtidige liv, selv efter stomien er tilbagelagt. En artikel om en ung kvindes erfaring med at få en stomi beskriver hendes bekymringer om hendes ændrede body image, men vigtigst hvordan andre ser på dem. Dette gælder både kammerater og fremtidige kærester(denvir 2011). Dette kan være en årsag til, at de unge kvinder isolerer sig og ikke kan mestre situationen. For at undgå denne isolation er det vigtigt, at sygeplejersken opfordrer til et støttende netværk, der også kan hjælpe patienten i, at acceptere både stomien, men også selve sygdommen Chrons. Som beskrevet, står den unge kvinde der får anlagt en stomi, overfor mange stressorer og det, kan være vanskeligt for hende, at mestre denne nye livssituation. Jeg finder det derfor væsentligt, at undersøge dette nærmere, igennem et litteraturstudium. 2. Afgrænsning Målet med opgaven er, at finde frem til hvordan sygeplejersker, kan hjælpe den unge kvinde med, at mestre sin midlertidige stomi. Ved først og fremmest, at etablere en god relation, baseret på omsorg og tillid og derigennem, opnå en forståelse for body image, samt andre psykiske bekymringer. For til sidst, at hjælpe den unge kvinde til at mestre, den nye livssituation. Jeg vælger derfor, at fokusere på den unge kvinde med Chrons og vælger, at afgrænse alderen, til de unge piger/kvinder i alderen år. Dette vælger jeg, da det er i denne alder, at mange kvinder får diagnosen Chrons samt, at det er her, jeg ser den største udfordring, som sygeplejerske. Da der disse år sker en enorm udvikling, fra barn til voksen, og det er derfor vigtigt, at der her tages hånd om, de unge kvinder og de psykiske og fysiske problemer, de oplever i deres nye livssituation. Jeg vælger, at jeg vil fokusere på dem, der får anlagt en midlertidig stomi. Her ser jeg nemlig en yderligere udfordring, for sygeplejersken. Jeg fravælger, at kigge på den krise det kan medføre, at få en stomi samt, at lide af en kronisk sygdom. Jeg fravælger ligeledes, at kigge på hvordan man, hjælper den unge kvinde til, at mestre hendes kroniske sygdom, selvom jeg er bevidst om at der kan være en sammenhæng mellem mestring af sygdommen og mestring af stomien. Side 7 af 35

8 3. Problemforumulering Hvordan kan sygeplejersker støtte den unge kvinde, med Morbus Chron til, at mestre livet med en midlertidig stomi? 4. Metode og teorivalg I dette afsnit, vil jeg skabe et overblik, over opgavens videre opbygning. Først vil jeg beskrive min litteratursøgning, samt præsentere mine forskningsartikler. Derefter vil jeg begrunde mit valg, af metode samt min videnskabelige position, i forhold til min besvarelse, af min problemforumulering. Til sidst vil jeg beskrive og begrunde de teorier jeg har valgt, at benytte i min analyse. 4.1 Litteratursøgning Til at analysere problemstillingen og afgrænse det, hen imod min problemforumulering, har jeg foretaget en litteratursøgning. Denne søgning er startet, med en usystematisk litteratursøgning, på google. Igennem denne usystematiske litteratursøgning, fandt jeg frem til hjemmesider, som COPA og Colitis-Chron foreningen, som er to hjemmesider, hvor der kan hentes, relevant information omkring stomi og Chrons. På hjemmesiden COPA fandt jeg en artikel der beskriver det at få anlagt en stomi som ung pige, denne blev udvalgt til at analysere min opgave. Den usystematiske litteratursøgning, havde os en anden vigtig opgave nemlig, at hjælpe mig med at finde, de rette søgeord, som så kunne bruges, i den systematiske litteratursøgning(forsberg og Wengström 2003). Men inden jeg kunne påbegynde min systematiske litteratursøgning opstillede jeg en række inklusions og eksklusionskriterier. Jeg har valgt, at begrænse mig til en tiårsperiode, fra 2002 til og med 2013, da jeg kun ønsker, at inkludere den nyeste viden omkring emnet. Derudover har jeg valgt, at artiklerne skal stamme fra lande, der er sammenligeligt med Danmark, da artiklerne jeg benytter mig af, skal kunne relateres til situationen i Danmark. Til sidst har jeg valgt, at artiklerne skal være videnskabeligt godkendt, da jeg finder dette væsentligt i forhold til, at kunne analysere min problemstilling, ud fra de valgte artikler. I den systematiske litteratursøgning har jeg søgt, på to videnskabelige databaser CINAHL og Pubmed. Da min problemstilling fokuseres, omkring de psykologiske aspekter, hos den unge kvinde, samt sygeplejen til disse unge kvinder, er de fleste artikler, hentet fra CINAHL. CINAHL indeholder mange sygeplejefaglige artikler og er derfor, en vigtig database, for kliniske sygeplejersker. De søgeord der er brugt, artikler der er fremkommet samt hvilke 7 artikler der er udvalgt ses på bilag 1. De udvalgte artikler er både af kvalitativt og kvantitativt design, og levede op til mine kriterier. Disse artikler blev derefter gennemlæst og vurderet ud fra Fosberg og Wengströms kriterier for en god kvalitativ eller kvantitativ undersøgelse. På bilag 2 ses en Side 8 af 35

9 kortfattet beskrivelse af artiklerne. Disse artikler er brugt til, at få en større viden, omkring hvor stor problematikken omkring stomiopererede kvinder er. Til at analysere min problemstilling er der udvalgt 3 artikler, der vil blive beskrevet nedenfor Forskningsartikeler Jeg har valgt forskningsartiklen Adjustment to colostomy: stoma acceptance, stoma care selfefficacy and interpersonal relationsships, skrevet af lektor Kingsley L. Simmons m.fl i Artiklen er godkendt, af det lokale Research Ethics Comittees og er publiceret, i The Authors Journal Compliation. Forskningsartiklen er en rapport af en undersøgelse over forbindelsen mellem accepten af stomi, den sociale interaktion og selvstændig stomipleje. Baggrunden for artiklen er at trods de forbedringer der er sket i forvaltningen af stomien, er det ikke nok til at forbedre den psykosociale funktion. Artiklen er af et kvantitativt design og er lavet over 51 patienter der fik lavet en kolostomi i England. Undersøgelsen foregik fra år 2000 frem til 2002, her blev både demografiske og kliniske data undersøgt. Afslutningsvis fik de 51 patienter tilsendt et spørgeskema 6 måneder efter operationen, der omhandlede accepten og tilvænningen af stomien, forholdet til andre og til stomisygeplejersken, samt selvstændighed i forhold til stomien. Hvert emne havde en række underspørgsmål, som skulle besvares på en 6. points skala, hvor højere point viste bedre tilpasning. Besvarelserne blev analyseret ud fra multipel regressionsanalyse, som er en statistisk analysemetode, der søger at bestemme sammenhænge mellem en responsvariabel og en række forklarende variabel. Den multiple regressionsanalyse viste, at stomisygeplejersken, selvstændigheden, accepten af stomien, interpersonelle relationer og placeringen af stomien, var stærkt forbundet med patienternes tilpasning af stomien. I forhold til min problemforumulering, er patientperspektivet vigtigt at få inddraget, derfor har jeg udvalgt to artikler, der skildrer problemet fra de unge kvinders perspektiv. Her har jeg udvalgt artiklen af Venessa Denvir Living With a stoma: A patients point of view, fra Denne artikel er opbygget over et interview, af en ung kvinde med Chrons. I artiklen er der fokus, på hvordan den unge kvindes liv har forandret sig, hvilke bekymringer hun har haft og hvordan hun har taklet de problemer, det har medført. Den anden artikel der er udvalgt, er fundet på COPA s hjemmeside, og er opdateret i 2010, dette er en artikel hvor en ung pige, har skrevet hendes egne oplevelser og tanker, omkring det at få en stomi. Det er mig bekendt, at denne artikel ikke er evident i den forstand, at den ikke er blevet videnskabeligt gennemlæst og godkendt, men da beskrivelserne i artiklen stemmer overens med den ellers fundne evidente litteratur, finder jeg den evident i den forstand, at den kan klarlægge tanker og følelser, hos den unge kvinde. Side 9 af 35

10 4.2 Videnskabsteoretisk position Jeg vil i min analyse benytte mig af den hermeneutiske tilgang, der beskæftiger sig med forståelsen, fortolkningen samt læren om forståelse, gennem menneskets oplevelser og handlinger, da jeg ønsker at forstå og fortolke det teoretiske materiale jeg har, i forhold til at analysere probelmforumuleringen. Ud fra den hermeneutiske tilgang, vil jeg være opmærksom på min for -forståelse og igennem min analyse tilegne mig en ny forståelse. Filosoffen Hans Georg Gadamar mener, at vi kun er i stand til at fortolke os selv, omverdenen eller tekster på baggrund af vores horisont. I en hermeneutisk sammenhæng betegner Gadamar vores horisont, som vores tidligere erfaringer. Vores horisont er det der bestemmer, hvad vi lægger mærke til i en ny situation og vores horisont bestemmer, hvilke spørgsmål vi kan stille os selv, omverdenen og teksten. Ifølge Gadamar er det vores for- forståelse, med alle vores fordomme, der skaber vores horisont. Ifølge Gadamar går for- forståelse altid forud for forståelsen. Gadamar beskriver at der sker en horisont sammensmeltning, når man forstår en tekst og at man derigennem, opnår en ny viden. Min horisont smelter sammen med forfatterens horisont og på denne baggrund, udvides min egen horisont (Birkler 2006). Da jeg påbegyndte dette projekt, havde jeg en for-forståelse om, at kvinder havde vanskeligere ved at acceptere og mestre en stomi, da der i forhold til min for-forståelse, ligger et stort pres på dem fra medier og modeverdenen, om hvordan kvinder skal se ud. 4.3 Metode Jeg har valgt, at undersøge mit projekt ud fra et litteraturstudie og har her primært søgt studier, med et kvalitativt design. Det det kvalitative fokus har jeg valgt, da den kvalitative metode fokuserer på, at skabe mening og forståelse i menneskets subjektive oplevelse af omverdenen (Fosberg og Wengström 2003). For at understøtte de kvalitative studier, er der ligeledes søgt efter kvantitative studier. Dette vil jeg sammenfatte med udvalgte teoretikere Kari Martinsen, Aron Antonovsky og Bob Price. Igennem en analyse, af teoretikerne og artiklerne/undersøgelserne, vil jeg forhåbentlig komme frem til en konklusion, omkring hvordan man som sygeplejerske, kan yde den nødvendige støtte. Jeg vil i mit litteraturstudie arbejde ud fra bogen Att göra systematiska litteraturstudier, af Christina Fosberg og Yvonne Wengström. Dette har jeg valgt, da de i deres bog beskriver litteraturstudiet i faser. Et litteraturstudie defineres, som værende et studie, som udgår fra tydeligt formulerede spørgsmål, som besvares systematisk gennem at identificere, udvælge, vurdere og analysere relevant forskning(ibid). Bogen giver mig en mulighed for, at opstille en række krav til mine artikler, så jeg kan vurdere dem i forhold til artikler, af det kvalitative og Side 10 af 35

11 kvantitative design. I bogen redegøres for krav, som artiklerne skal opfylde. Dette gælder bl.a. kvalitet i helheden, kvalitet i resultaterne og rimlighedskriterier, disse har hver en række kriterier der skal være opfyldt. Det bliver dog påpeget, at alle kriterier ikke altid opfyldes ved en kvalitativ vurdering, da det er forskelligt hvor vægten lægges, i de forskellige kvalitative undersøgelser, det er derfor vigtigt, at man bruger sin sunde fornuft ved vurderingen, af de kvalitative undersøgelser (ibid). 4.4 Teorivalg I dette afsnit vil jeg begrunde mit valg af teorier og kort beskrive, det essentielle i hver teoretikers teori, i forhold til min problemforumulering Kari Martinsen Jeg har valgt at benytte mig, af den fænomenologiske sygeplejeteoretiker Kari Martinsen, og hendes bog Samtalet, skønnet og evidensen I denne bog er hun stærkt inspireret, af den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup. Jeg har valgt Martinsens teori, for at kunne besvare min problemforumulering ud fra et sygeplejeteoretisk perspektiv, da dette er fundamentet for, at udøve en professionel og omsorgsfuld sygepleje. Jeg har valgt netop Martinsens teori, da denne teori belyser hvordan man, som sygeplejerske udøver omsorg, igennem en svag paternalisme samt ud fra livsytringerne, der alt sammen medvirker til, at bygge et godt tillidsbånd op mellem patient og sygeplejerske. Dette finder jeg relevant for, at kunne arbejde videre med at hjælpe den unge kvinde med at mestre sin situation. Ifølge Martinsen handler omsorg om engagement og indlevelse. Det at yde omsorg betyder at knytte bånd, dette er ensbetydende med, at man indgår i relationer og man skaber et afhængighedsbånd. Her er patienten er afhængig af sygeplejersken, som må udvise en svag paternalisme for at blive den tillid, som patienten udviser værdig. Martinsen mener, at det er en grundlæggende fordring, at man tager vare på hinanden, og det er denne henvisthed til hinanden, som betegnes som livsytringer(martinsen 2005) Bob Price Da min problemstilling fokuserer på hvordan jeg, som sygeplejerske kan støtte den unge kvinde med en stomi, og da jeg i min indledning har ledt frem til, at det ændrede body image har stor betydning for de unge kvinder, finder jeg det relevant, at medinddrage Bob Price og hans teori omkring body Image. Bob Price er en engelsk sygeplejerske og forfatter, der i sin bog Body Image beskriver begrebet body image, samt hvordan man, som sygeplejerske kan hjælpe patienter, der oplever problemer med deres body image. Side 11 af 35

12 Price beskriver body image, som at være en persons kropsbillede, dette kropsbillede dannes af tre komponenter: Krops virkelighed, krops ideal og kropspræsentation. Disse tre komponenter skal være velbalanceret for, at opnå en følelse af velvære. Hans teori omkring body Image beror på 10 antagelser, der beskriver miljøets, samfundets og den individuelles påvirkning af body Image. I Hans teori beskæftiger Price også om det han kalder mestringsstrategier og det sociale netværk. Hele hans teori omkring body Image samles, til at omfatte 5 komponenter: de tre komponenter der udgør ens kropsbillede, mestringsstrategierne og det sociale netværk (Price 1990). Price teori vil i opgaven blive brugt, til at kunne støtte de unge kvinder i deres tanker og følelser omkring deres ændrede body image, hertil har Price opbygget en model, som giver sygeplejersken nogle redskaber at arbejde udfra Aron Antonovsky For at kunne besvare problemforumuleringen, har jeg valgt også at tage udgangspunkt i den medicinske sociolog Aron Antonovskys teori. Jeg finder Antonovsky anvendelig, da han har fokus på, hvorfor folk forbliver sunde frem for at have fokus på selve sygdomsbegrebet, altså en salutogenetisk tankegang. I hans bog Helbredets mysterium beskrives hans salutogenetiske ide, samt hans teori om stressfaktorer og oplevelse af sammenhæng OAS. Antonovsky fokuserer altså på, hvad der afgør, om man mesterer en situation eller ej. Antonovsky beskriver at alle bliver udsat for stressorer, dette kan være store og små situationer, som man ikke lige har en løsning på og derfor bliver nødt til at håndtere. Disse stressorer påvirker os forskelligt og nogle er bedre til at håndtere dem end andre. Han sætter lighedstegn mellem sunde mennesker og evnen til at håndtere stressorer. Hvis man er usund, dvs. ikke kan håndtere stressorerne, bliver de til stress, som kan være truende overfor livskvalitet og helbred. Evnen til at håndtere stressorer, kalder han for OAS. Denne OAS består af 3 delelementer som han kalder begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Disse opnås ved henholdsvis forudsigelighed, belastningsbalance og delagtighed (Antonovsky 2003). Antonovskys teori vil blive brugt til, at undersøge hvordan man som sygeplejerske kan støtte de unge kvinder i at opnå en stærk OAS i forbindelse med deres stomi. Desuden vil teorien blive brugt til at forstå de faktorer, der spiller ind, når de unge kvinder ikke mestrer sin stomi, samt hvor vi så som sygeplejersker kan støtte, for at fremme den unge kvindes sundhed. 5. Analyse Min problemforumulering blev formuleret således: Hvordan kan sygeplejersker støtte den unge kvinde, med Chrons til, at mestre livet med stomi? For at svare på dette, vil jeg dele analysen op i dele, der hver ender med hver deres delkonklusion. Min analyse startes med en analyse af de Side 12 af 35

13 problemer de unge kvinder står overfor, i deres situation med en midlertidig stomi. Dette analyseres ud fra de 3 forskningsartikler der er beskrevet i min litteratursøgning samt Price teori omkring body Image, da jeg finder det sandsynligt, at mange af de problemer, de unge kvinder står overfor udspringer af det ændrede body Image. Herefter benyttes det analyserede materiale omkring de problemer, de unge kvinder udsættes for, til en videre analyse af hvordan den unge kvinde mestrer denne situation, dette vil blive analyseret, ud fra Antonovskys teori om stressorer og mestring. Til sidst vil jeg ud fra Martinsen teori, fokusere på hvordan sygeplejersken opbygger et tillidsbånd og yder den rette omsorg, der vil medføre at den unge kvinde, tør fortælle om hendes bekymringer omkring stomien. Dette er væsentligt, da denne tillid er grundlæggende for, at sygeplejersken kan støtte og hjælpe, den unge kvinde med at mestre situationen. 5.1 Forandring af body image I artiklen Adjustment to colostomy: Stoma acceptance, stoma care self efficacy and interpersonal relationships fremgår det at på trods af de forbedringer, der er sket indenfor rehabiliteringen og plejen af de stomiopererede, er der stadig en stor del af patienterne, der lider af psykosociale problemer. De psykosociale problemer der kan opstå, kan være problemer som det ændrede body image, isolation fra sociale aktiviteter, mindre kontakt til familie og venner, seksuel forringelse og problemer i forhold og lavt selvværd. Disse psykosociale problemer forringer livskvaliteten hos de unge kvinder og kan medføre depressioner. (Simmons 2007). De unge kvinder der får anlagt en stomi, står derfor overfor en række problematikker, som kan forringe deres livskvalitet, derfor må der ifølge forskningsartiklen, arbejdes med en accept af stomien. For at opnå denne accept af sin stomi, må de unge kvinder, have et solidt støttende netværk og acceptere deres diagnose(simmons 2007). Men for at opnå denne accept af stomien, må hun acceptere den ændring af hendes krop, som stomien har medført. Price beskriver body Image, som værende skabt af tre komponenter: kropsvirkelighed, kropsideal og kropspræsentation. Price har opbygget sin teori på antagelser, og en af disse antagelser lyder, at mennesket altid vil forsøge at skabe balance, mellem disse tre komponenter og han pointerer, at der er en individuel grænse for, hvor store forandringer man kan gennemgå og stadig, opretholde et sundt body Image (Price 1990). Ved anlæggelse af stomi, vil alle tre komponenter påvirkes. Kropsvirkelighed er betegnet, som hvordan kroppen rent faktisk ser ud, dette bliver kontinuerligt udsat for livsbegivenheder, der påvirker kroppens udseende. Kropsvirkeligheden er ofte grund, til forandring i body Image og er derfor, en trussel for et sundt body Image(ibid). Kropsvirkeligheden bliver ændret, da stomi operationen medfører en række ændringer, i form af at der nu stikker et stykke tarm ud på maven og der ikke længere, er kontrol over afføringen. Dette ses også i citatet: Side 13 af 35

14 Men jeg turde ikke løfte dynen og se den. Jeg så den først næste dag, og jeg blev utrolig chokeret. Men det kunne ikke være anderledes(copa, 2006 s.1) Dette viser at den ændring, der er sket på den unge kvindes krop, har en stor indflydelse på hendes kropsvirkelighed. En anden artikel, der ligeledes beskriver en ung kvindes reaktion beskriver I would stay up most nights in an attempt to control the function of my bowels or leakages, and to have some control of my life(denvir 2011 s. 1) Disse eksempler viser hvordan, det påvirker de unge kvinders kropsvirkelighed, da deres kropsudseende og kropsfunktion er ændret. Den næste komponent er kropsidealet, kropsidealet er hvordan vi ønsker, at se ud og er påvirket af sociale og kulturelle normer, igennem reklamer, mode og det kropsideal, der fremgår igennem medierne. Kropsidealet er truet af de forandringer, der sker med kropsvirkeligheden (Price 1990). I dag er kropsidealet, ikke kun dikteret af moden og medierne, men ifølge trendforsker Anne Lise Kjaer fra Kjaer Globel.com også en følelse af kontrol, hun mener, at det slanke og sportslige ideal, der i dag præger kvinderne er en form for investering. Hun mener at vi igennem vores krop, viser vores personlige velbefindende og at vi ser vores krop, som en måde at sikre det rigtige job og partner på. Hun mener nemlig, at vores samfund ser mere positivt, på det attraktive menneske og at det derfor, ikke er underligt at kvinderne søger efter det perfekte kropsideal (BT 2012). Denne kamp for at opnå det perfekte attraktive udseende, kan blive en svær hindring, for de unge kvinder der får en stomi. I artiklen fra COPA siger den unge kvinde. Jeg skjuler min stomi godt, da jeg helst ses som ligestillet (COPA 2010 s.2) Dette citat viser hvordan hun skjuler sin stomi, som tydeligvis ikke lever op til det kropsideal, der findes i dag og hvordan, hun ikke føler sig ligestillet med andre, hvis stomien kan ses. Her kommer den sidste komponent også i spil, nemlig kropspræsentationen, denne beskriver Price, som værende et bindeled mellem kropsvirkeligheden og kropsidealet, da disse to sjældent stemmer overens. Kropspræsentationen er hvordan vi, præsenterer vores krop til omgivelserne (Price 1990). Kropspræsentationen er også påvirket, idet at stomien ifølge citatet ovenfor vil udelukke nogle måder at klæde sig på. Men samtidigt beskriver artiklen ligeledes at det ikke er et problem at følge moden (COPA 2010). Dermed er kropspræsentationen ikke særlig hårdt ramt, i forhold til det ændrede body Image ved en stomi operation. Price Beskriver at der skal være en balance, mellem de 3 komponenter, for at opnå et sundt body Image. For at opnå denne balancegang efter en sådan omvæltning af body Image har man behov for sine mestringsstrategier, samt et støttende netværk (Price 1990). Dette vil blive analyseret længere nede i min opgave. Det Side 14 af 35

15 ændrede body image påvirker de unge kvinder mere, end de unge mænd og skaber derfor psykiske konsekvenser og kan medføre, lavt selvværd (Noone 2010). Påvirkningen fra body image ses ved den sociale aktivitet, parforhold og seksualitet Kontrol og tabu Artiklen Stoma care: Intimacy and body image issue, beskriver at en væsentlig del af bekymringen hos de stomi opererede er, at de ikke længere kan kontrollere deres udskillelser. Dette er en bekymring, som bunder i den opdragelse, som vi har modtaget helt fra vi var små, igennem vores opdragelse bliver udskillelser nemlig associeret, som et tabubelagt emne. Dette medfører at mange stomi opererede, vælger at isolere sig (Williams 2012). Her ses hvordan kropsvirkeligheden påvirker, de unge kvinder til at fravælge sociale aktiviteter, da de føler det, som et tabu at de ikke kan kontrollere deres udskillelser. My Biggest concerns were about coping with a high output and whether I would make it to the toilet quickly enough to change or empty (Denvir 2011 s.3) Citatet ovenfor viser hvor stort et problem, det er for de unge kvinder, at de ikke kan kontrollere disse udskillelser, idet de konstant bekymrer sig, om der er toiletter i nærheden og da de opbygger, en række skrækscenarier. De unge kvinder bekymrer sig ligeledes, om at der skal opstå lækage, dette ses tydeligt igennem et andet citat. I was also worried that someone would knock or accidentally bump my stoma area(ibid) Denne angst for lækage beskrives ligeledes i artiklen, Quality og life: Pre, Post and Beyound Ostomy surgery, af Gwen Turnboll, her beskrives at patienter frygter lækage og lyde fra stomien og at mange patienter, er bange for at det vil skabe begrænsninger, i forhold til sociale aktiviteter og i forhold til at miste jobs. Mange patienter er desuden bange, for ikke at blive accepteret socialt. Studier viser at det kan være en unødvendig bekymring, da patienter der accepterer deres stomi, er mere tilbøjelige til, at blive accepteret af samfundet og har mindre frygt, for at blive udsat for offentlig ydmygelse og dermed, færre begrænsninger i deres fysiske liv. Undersøgelser har også vist, at dem der accepterer stomien, får mere følelsesmæssig støtte, opfatter mindre diskrimination og har et højere selvværd (Simmons 2007). Denne følelsesmæssige støtte opnås, gennem samtaler med familien, vennerne og de sundhedsprofessionelle og det kan skabe store fordele, for de unge kvinder, der tør søge støtte. Men det kan desværre være tvivlsomt, hvor mange unge kvinder, der har overskud til at søge støtte, og som ikke er for tynget af angst og bekymringer for at blive afvist. Det har selvfølgelig været svært i starten af puberteten mht. venner /veninder da de havde svært ved at forstå og acceptere det(copa2010 s.1) Side 15 af 35

16 Citatet ovenfor viser at det kan være svært, at opnå accepten fra vennerne og veninderne, idet mange af de unge har svært ved at forstå, hvad det vil sige at have en stomi og hvad dette indebærer. I artiklen beskriver den unge kvinde, hvordan hun havde svært ved at udtrykke, sine behov og hvordan hun ikke følte, at hun kunne sætte ord på hendes følelser. Dette kan være en angstpræget og stressfuld begivenhed, der kan medføre at de unge kvinder forsøger, at undgå disse situationer. Denne problematik om at opnå accept, kan medføre at nogle patienter kan blive pessimistiske og dermed, ikke føle at der er nogen fordele, ved at snakke om de følelsesmæssige problemer. Disse patienter vil højst sandsynligt isolere sig, hvilket har en dårlig indflydelse, på deres tilvænning og accept af stomien (Simmons 2007). Derfor er det vigtigt, at der trækkes på alt den sociale støtte som muligt, både familie, venner og sundhedsprofessionelle, da de kan komplimentere hinanden, men samtidig udøver forskellige former for støtte. Der er her tale om både informativ og følelsesmæssig støtte (ibid). Som beskrevet i min indledning, skaber denne problematik omkring isolation også en konflikt i forhold, til livsudviklingen hos den unge kvinde. Erikson beskriver to faser, som de unge kvinder gennemgår. Den første fase varierer fra person til person, men starter ved 13 års alderen og varer, frem til ung kvinde. Denne fase kalder han, for identitet eller rollekonflikt. Her dannes den unges identitet og den unge, skal finde sin rolle i livet. I denne periode er den unge, meget optaget, af hvordan andre ser dem. Det er i denne periode, at den unges adfærd udvikler sig og den unge, er i stand til at tænke videre, over de værdier og normer, der skal præge den unges liv. Den rolle, som den unge vælger, fortsætter udviklingen mod næste fase. Denne fase kaldes for, nærhed eller isolation. Her er identiteten grundlagt og relativt afklaret. I denne fase, af livet modnes personen, igennem venskaber og kærlighed og det, er derfor vigtigt, med en social tilgang til livet. Erikson lægger stor vægt på, at en måde, at udvikle sig på er, ved at åbne sig for andre mennesker og turde, at have dem tæt ind på livet. Han mener, at man må lære, at finde tryghed i, at tage chancer. De unge mennesker, der ikke tør tage denne chance, kan risikere, at opleve en følelse af isolation og ensomhed. Med årene, kan denne følelse tiltage og vedkommende, vil trække sig lidt tilbage og falder, dermed udenfor fællesskabet (Psykologi, 2011). Så for ikke at skabe yderligere problemer for den unge kvinde og hendes udvikling, er det vigtigt med social støtte, der kan hjælpe den unge kvinde til at være socialt aktiv. Den unge kvinde står i en kritisk situation, i forhold til at hun skal skabe sin identitet, for som Erikson beskriver, så er man i de unge teenage år meget optaget af hvordan andre ser på en. Derfor må den unge pige støttes i at acceptere sin stomi og hendes ændrede body image. Price beskriver 4 former for social støtte, der bør udføres: En håndgribelig støtte, som er støtten til praktiske opgaver, som stomi pleje. En vurderende støtte, hvor en person er til stede til at lytte empatisk og hjælpe, med at tage hånd Side 16 af 35

17 om visse situationer, som påvirker den unge psykisk. En selvtillidsstøtte, hvor er person hjælper med at støtte, ved at skabe selvtillid hos den unge kvinde, selvtillid er bygget op over en række komponenter: Rolle, optræden, seksuel attraktivitet og body image, denne støtte kan ske i form af farvourable sammenligninger. Til sidst er der den tilhørende støtte, her bliver den unge kvinde hjulpet, til at deltage i sociale aktiviteter (Price 1990). I forhold til at hjælpe den unge kvinde, igennem hendes udvikling i de unge år, må man støtte hende i hendes identitets udvikling, dette kan gøres igennem ved en blanding af den vurderende, selvtillids og den tilhørende støtte. Støtten til de sociale aktiviteter, er specielt vigtigt i fasen efter identitets opbygningen, da Erikson i denne faser fremhæver betydningen, af at skabe et godt socialt netværk Seksuel usikkerhed Artiklen Stoma care: Intimacy and body image issue, fremhæver at samfundet i dag lægger stor vægt og opmærksomhed på body image, fysisk tiltrækning, ungdommelighed, seksualitet og fremtoning. Hvordan man opfatter sig selv, har stor indflydelse på ens hverdag (Williams 2012). Her ses tydeligt hvordan kropsvirkeligheden, samt kropsidealet er belastet. Dette medfører at mange unge kvinder, har bekymringer omkring intimitet og seksuelle forhold. Nogle af deres bekymringer ligger i, at de er bange for at stomiposen vil falde af under sex, eller at de føler sig mindre seksuelt attraktive, hos deres kæreste eller seksuelle partner. Dette kan have en stor indflydelse på deres mulighed for, at fastholde seksuelle forhold og det kan medføre, problemer i faste forhold (Noone 2010). Dette kan skabe en stor konflikt, for de unge kvinder, da dette vil være medvirkende faktor til, at de mister deres selværd og deres livskvalitet forringes. De unge kvinder er mere bekymrede, omkring deres ændrede body image, der ikke længere lever op til kropsidealet i forhold til sex, end den egentlige seksuelle funktion. Størstedelen af de unge kvinder, vil derfor føle at deres partner, har det svært med deres ændrede krop og muligvis finde den frastødende(ibid). Dette ses også ud fra citatet Mht. sexliv var det meget svært i starten. Jeg følte mig flov over det, følte jeg havde en dårlig krop og ikke kunne tilfredsstille min kæreste på netop det punkt, men som årene er gået har jeg lært at acceptere mig selv og min stomi (COPA 2010 s.2) Undersøgelser har dog vist, at partnere bekymrer sig om partnerens velbefindende, og ikke deres ændrede body image( Noone 2010). For at de unge kvinder ikke føler sig utilstrækkelige, må der føres flere samtaler omkring sex og parforhold, undersøgelser viser dog, at kun 18 % af sygeplejerskerne tager dette samtaleemne op og at singler, ofte bliver overset i snakken omkring sex, selvom at disse patienter stadig er seksuelt aktive (Borwell 2009). Dette er et problem blandt de unge kvinder, da der er stor sandsynlighed for at mange af de unge kvinder, der får anlagt en Side 17 af 35

18 stomi, ikke er i faste forhold og dermed også har en anden problematik, i forhold til at finde en kæreste. Dette ses som en stor bekymring udfra citatet Whether anyone would ever want a relationship with me and how I would deal with anyone who was negative about having a stoma (Denvir 2011 s.2) Dette bekræftes af bekymringer fra en anden ung kvinde der beskriver: Det har været svært at finde en kæreste, der har kunnet acceptere min sygdom, i starten af mit sygdomsforløb. Men det har ikke været noget jeg har gjort til et problem. Hvis fyren ikke kan acceptere mig som jeg er, er han ikke det værd!(copa 2010 s.2) Her ses de bekymringer de unge kvinder, uden en fast partner også kæmper med. De har mange tanker omkring, hvordan deres fremtidige kæreste vil se på deres krop, stomien og sygdommen. Men som det også ses i begge citater, er det en stor bekymring hos begge kvinder, om den fremtidige kæreste vil acceptere deres situation, uden at have negative tanker omkring stomien Beskyttelse og støtte Som argumenteret for ovenfor, ligger det ændrede Body image til grund for, de andre problematikker der opstår, derfor må sygeplejersken arbejde, på at skabe et sund body image hos den unge kvinde. Price beskriver i sin teori omkring body image, at der er 5 komponenter der skaber et body image: kropsbillede, kropsideal, kropspræsentation, mestring og sociale netværk(price 1990). Sygeplejersker må derfor først vurdere disse 5 komponenter, for at finde frem til hvor problemerne ligger, hos den enkelte kvinde. Når det er afgjort hvilke af de 5 komponenter der er belastet, kan sygeplejersken opstille en sygepleje diagnose, som der kan arbejdes ud fra. Sygeplejersken indsamler disse data igennem samtaler, med den unge kvinde omkring hendes tidligere body image, her får sygeplejersken fastsat, de tidligere kropsidealer og kropsvirkelighed. Kropspræsentationen må observeres fra første kontakt, med den unge kvinde og denne kan styrkes, af andre data som f.eks. status. Derudover må sygeplejersken vurdere, den nuværende og den habituelle mestringsstrategi. Her må sygeplejersken være omkring den unge kvinde i flere dage, for igennem observationer, at vurdere hvordan den unge kvinde håndterer situationen. Her noterer sygeplejersken tyspisk adfærd, benægtelse, undvigemønstre, kontrol og kontakt med andre patienter. Den habituelle mestringsstradegi fås igennem samtaler, med tætte pårørende. Til sidst må det sociale netværk, omkring den unge kvinde vurderes, her må sygeplejersken observere om der er mange personer, som den unge kvinde kan søge støtte hos, om den unge kvinde tør, at søge denne støtte og hvilken støtte den unge kvinde kan modtage fra det sociale netværk. Når sygeplejersken har lavet denne vurdering, kan hun alt efter hvor den unge kvinde er belastet,udføre en række tiltag. Her snakker Price om: forebyggende tiltag, hvor sygeplejersken forsøger, at påvirke miljøet omkring patienten, så der ikke opstår trusler omkring Side 18 af 35

19 det ændrede body image. Dette kan ske igennem samtaler med tætte pårørende, så de får en forståelse for hvad den unge kvinde skal igennem og hvad det vil sige at have en stomi. Det næste tiltag Price beskriver, er det støttende tiltag, her forsøger sygeplejersken, at støtte det ændrede body image, igennem at støtte de 3 komponenter, som body image er opbygget af. Her kunne støtten være at hjælpe den unge kvinde, til at igennem kropspræsentationen, at tilnærme sig sit kropsideal, sygeplejersken kan nemlig hjælpe den unge kvinde til at vælge det tøj, der er bedst i hendes situation. Denne støtte kan hjælpe den unge kvinde, til at genskabe værdi til andre kropsdele. Dernæst koncentrer Price sig om undervisning og rådgivning, dette er nødvendigt for at den unge kvinde kan kæmpe imod de trusler, som det er omgivet af (Price 1990). Her hjælper sygeplejersken med at genvinde lidt kontrol, hos den unge kvinde, i form af bl.a undervisning i stomipleje og rådgivning, i forhold til kost. Rådgivningen hjælper også den unge kvinde, med at klarlægge de forhindringer, der vil eller kan opstå, så hun igennem undervisning og rådgivning får nogle redskaber, til at kunne håndtere disse fremtidige situationer. Til sidst beskriver Price forbindelses tiltaget. Her skaber sygeplejersken en forbindelse mellem plejen, rehabiliteringen og det sociale netværk. Det er vigtigt at sygeplejersken, får involveret et sociale netværk, da de er en stærk mestrings ressource, især ved udskrivelsen. Sygeplejersken må sammen med den unge kvinde, finde frem til det sociale netværk, der kan yde den bedste støtte. Herefter inddrages, det sociale netværk igennem samtaler. Igennem forløbet sætter sygeplejersken, så en række målsætninger, som er centreret omkring den unge kvindes tanker, følelser, humør og selvtillid. Dette vil både være korte og langsigtede mål, da genskabelse af et nyt body image er en langsigtet process (ibid). Succes i de korte målsætninger, kan skabe motivation for både sygeplejersken og den unge kvinde, til at opnå de langsigtede mål. Sygeplejersken må løbende evaluere genskabelsen, af det nye body image. Dette gøres igennem observationer, omkring de forhåbentlig forbedrede mestringsstradegier, positive tilvænninger i body image og forbedret socialt netværk. Samt ud fra en samtale med den unge kvinde, som ligeledes udtrykker, hendes tilvænning til det nye body image Delkonklusion Ud fra Bob Price og hans teori omkring body image, har jeg fundet frem til vigtigheden i, først og fremmest at støtte den unge kvinde, i hendes ændrede body image, da mange af problemerne bunder heri. Jeg er kommet frem til at body image består af 3 komponenter: Kropsvirkelighed, kropsideal og kropspræsentation, og at alle 3 komponenter, er belastet efter en stomi operation. Jeg er i min analyse kommet frem til, hvordan sygeplejersken yder den optimale støtte, for den unge kvinde, ved først at lave en vurdering ud fra de 5 komponenter, som skaber den unge kvindes body image, for derefter at kunne arbejde med korte og langsigtede mål, for at genskabe Side 19 af 35

20 et sundt body image, hos den unge kvinde. En af komponenterne er det sociale netværk, som jeg i min analyse har fundet frem til, er en væsentlig ressource, da de kan yde en støtte, som sygeplejersken ikke har mulighed for, specielt efter udskrivelsen. Det sociale netværk kan yde en tilhørende støtte, for den unge kvinde, som især er vigtig i de unge teenage år. 5.2 Mestringsprocessen udfordringer Ifølge Antonovsky kan mennesker med en stærk OAS, finde livet forståeligt rent følelsesmæssigt og har tillid til, egne ressourcer og støtte fra andre, til at overkomme de stressorer, som de kan møde. De er dermed klar til at tage eventuelle udfordringer på sig og forsøge, at finde en mening med dem. Antonovsky mener at den menneskelige tilværelse er fuld af stressorer, disse kan både være negative og positive og kan dermed, være med til at styrke, eller svække ens modstandskraft (Antonovsky 2003). Som beskrevet i de tidligere afsnit, oplever de unge kvinder en række stressede begivenheder, når de får anlagt en stomi. Disse stressorer kan svække de unge kvinders modstandskraft, overfor fremtidige stressorer. Sygeplejersken må derfor finde ud af, hvordan den unge kvinde tåler og håndterer de forskellige stressorer, i forhold til hendes stomi. Sygeplejersken må lytte og spørge ind til den unge kvindes levevilkår, samt hendes tanker og følelser omkring situationen, herudover må sygeplejersken, som Price beskriver, observere den unge kvindes forsøg på at mestre situationen, for på den måde at kunne hjælpe den unge kvinde, med at håndtere de forskellige stressorer. Ud fra Antonovskys teori er OAS en stabil og rodfæstet grundindstilling, hos den unge kvinde. Negtive stressorer, som anlæggelse af en stomi, kan ændre den unge kvindes OAS i en periode, men efter en tid, vil den unge kvinde vende tilbage til sin tidligere OAS (Antonovsky 2003). Dette understøttes af en undersøgelse der viser, at patienter føler en stor omvæltning, i de første 3 måneder, derefter mestrer flere og flere deres stomi (Boyles 2010). Antonovsky skriver at de unge kvinder der har en svag OAS, ikke kan hjælpes af en person, der kun er en midlertidig faktor i den unge kvindes liv, da den unge kvindes indstilling til verdenen og hendes OAS er blevet dannet igennem hele livet (Antonovsky 2003). Det er derfor sygeplejerskens rolle, at forsøge at støtte op omkring de unge kvinder, herunder at styrke den unge kvindes opfattelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Antonovsky knytter nemlig mestring til begrebet OAS, som indeholder tre komponenter: Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. For at noget kan opleves begribeligt, skal der være en vis grad af forudsigelighed i det, som den unge kvinde oplever, eller det skal senere kunne forklares og derigennem, blive begribeligt (ibid). Der er mange af de unge kvinder, der ikke mestrer at have en stomi, da det kan være svært for dem, at finde stomien begribelig. Det vil derfor være sygeplejerskens arbejde, at lytte og forstå den unge kvinde og være en kilde til information. Sygeplejersken må sammen med den unge kvinde, skabe Side 20 af 35

Bachelor i Sygepleje

Bachelor i Sygepleje Bachelor i Sygepleje Den unge kvinde med stomi Udarbejdet af: Nora Hatam Pour 675226 Modul 14. Hold E12 Professionshøjskolen Metropol Antal tegn: 71.949 Vejleder: Ole Bjørke Afleveringsdato: 1/06-2015

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

STOMI INFO. Sex og samliv

STOMI INFO. Sex og samliv 05 STOMI INFO Sex og samliv 1 Sex er et grundlæggende behov for alle og seksuel adfærd og seksuel praksis påvirkes af en lang række faktorer, herunder: Efter operationen 2 Sygdom Psykologi Kultur, religion

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen med særligt fokus på angst og depression Disposition Baggrund Formål Design, metode og teori Hvad fandt jeg frem til Konklusion Baggrund

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Undervisning af sårbare unge

Undervisning af sårbare unge Undervisning af sårbare unge Vagn Mørch Sørensen Mit forhold til mit eget selvværd, troen på om jeg er god nok, troen på om jeg kan klare gymnasiet og om der egentlig er nogen der elsker mig? det Ensom,

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi Når sexlivets krydderi må undværes Hvordan inddrages fund fra et studie af patienter og partner oplevelser af sexlivets forandringer efter operation i en klinisk praksis, hvor patient og pårørendeinddragelse

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Undersøgelse blandt stomiopererede i Danmark 2014

Undersøgelse blandt stomiopererede i Danmark 2014 Undersøgelse blandt stomiopererede i Danmark 2014 Indhold Om undersøgelsen Hovedkonklusioner Resultater fra undersøgelsen Hvem er de stomiopererede At leve med stomi Bekymringer før og efter en stomioperation

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Ung og sund Du bestemmer

Ung og sund Du bestemmer Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret

Læs mere

Opgavetype: Bachelorprojekt Modul: 14 Navn: Camilla Louise Dahl Studienummer: SYK9549

Opgavetype: Bachelorprojekt Modul: 14 Navn: Camilla Louise Dahl Studienummer: SYK9549 Opgavetype: Bachelorprojekt Modul: 14 Navn: Camilla Louise Dahl Studienummer: SYK9549 Vejleder: Jimmy Grahndin Afleveringsdato: 02.06.2015 Antal tegn: 71.887 Opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Temagruppe om mental sundhed Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Mental sundhed er: Relevant for syge og raske Mindre end lykke, men mere end fravær af sygdom. Men fremme af mental sundhed kan give mulighed

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Motionsfremmende aktiviteter på Værestedet Stenbruddet

Motionsfremmende aktiviteter på Værestedet Stenbruddet Ansøgningsskema til satspuljeprojekter under Kulturministeriet 2015 Ansøgningen vedrører (sæt kryds ): Idræt for udsatte grupper Alternative idrætsformer for børn og unge Projektoverskrift Motionsfremmende

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Modulets tema og læringsudbytte Tema: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Inklusionskonference 2016 Unge På Kanten

Inklusionskonference 2016 Unge På Kanten Depression hos unge Inklusionskonference 2016 Unge På Kanten Bjarke M. Jensen, Læringskomagniet Indhold Kort om diagnosen Baggrund og årsager Oplæg til pædagogisk tilgang Støtte til unge med depression

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

KRAM dit arbejdsmiljø

KRAM dit arbejdsmiljø KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master

Læs mere