BACHELOROPGAVE Juni 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BACHELOROPGAVE Juni 2014"

Transkript

1 BACHELOROPGAVE Juni 2014 Bacheloropgave Navn: Studienr.: Via-mail: Iben Vorup Petersen Titel Målsætning og medbestemmelse i idrætsundervisningen Bacheloropgaven har tilknytning til: Linjefag Faglig vejleder Pæd. Vejleder Idræt Antal anslag (min maks ) incl. mellemrum og noter Bodil Borg Høj (BBH) Birthe Lundgaard (BLUN) Dine anslag: Opgaven afleveres på kontoret i tre eksemplarer senest Fredag den 2. maj 2014, inden kl Dato studerendes underskrift

2 I h.t.bkg. Skal en studerende med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Jf.nr. 782 af stk 1 og 2 Læreruddannelsen i Silkeborg Side 2 af 48

3 Bachelor målsætning og medbestemmelse i idræt Iben Vorup Petersen I opgaven er anvendt tegnsætning uden komma Side 3 af 48

4 Indhold 1.Indledning Problemformulering Læsevejledning EVA Målsætning Medbestemmelse Sammenfatning SPIF Handlekompetence Målsætning Medbestemmelse Beskrivelse af forløb Empiri forløb Analyse og refleksioner Sammenfatning Beskrivelse af forløb Empirisk undersøgelse før forløb Analyse og refleksioner Sammenfatning Vurdering af empiri og andre perspektiver Handlekompetence som dannelsesideal Folkeskolen samfundets eller barnet skole? Mit fagsyn Konklusion Perspektivering - den nye folkeskolereform. Hvad nu? Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Side 4 af 48

5 Del 1 1. Indledning Hvad skal vi lave i dag? råber Nicklas fra bænken op til sin idrætslærer. Skal vi ikke spille håndbold? fortsætter han mens enkelte piger nikker. Neeeej, jeg vil hellere spille fodbold, råber Murat og får et par drenge med på jubel. Idrætslæreren spørger da hvor mange der vil spille hhv. fodbold, håndbold eller basket. Efter håndsoprækning deles eleverne ind i grupper og spillene går i gang. Det var det 8. klasse skulle lave denne dag i idræt. Ovenstående er egne erfaringer fra observationer som jeg har gjort mig i praktikkerne og via mit arbejde som lærervikar gennem 2 år. Det finder sted - ikke ofte, men hver dag. Hvad skal vi lave i idræt, bliver der spurgt af eleverne. Hvad har I lært i idræt, bliver der sjældent spurgt af læreren. Det er som om at der mellem mange idrætslærere, elever, forældre og andre faglærere er en fælles opfattelse af at idræt er de timer i skolen hvor eleverne kan få sig rørt, få sved på panden og få brændt noget krudt af for derefter at kunne koncentrere sig og lære mest muligt i de efterfølgende timer. 1 Det på trods af at faget idræt, ligesom de andre fag på skoleskemaet, har fastsatte krav og rammer fra undervisningsministeriet om hvad der forventes at eleverne lærer gennem idrætsundervisningen. Hvilke overvejelser har idrætslæreren i ovenstående case gjort sig i forhold til målene for denne idrætstime, og kan man sige at medbestemmelsen som eleverne har i denne case er hensigtsmæssig og udbytterig? Jeg vil i følgende opgave undersøge om tydelig målsætning og medbestemmelse kan understøtte den almene læring i idrætsfaget så eleverne udvikler almen handlekompetence, og hvilke tiltag der i praksis kan understøtte denne udvikling. Læring i idræt kan omfatte flere forskellige aspekter og udviklingen af handlekompetence kan tage afsæt i alle læringsforløb. Mulighederne for læring i idræt, ligesom i skolens andre fag, kan både være udviklingen af elevernes personlige og sociale kompetencer, herunder selvværd og samarbejdskompetencer, muligheden i at se og acceptere forskelligheder mennesker imellem, at forstå, anerkende og respektere spillets regler mfl. Mulig- 1 EVA, s.15 Side 5 af 48

6 hederne er mange. Dog betragter mange lærere, forældre og ledelser idrætsfaget som et aktivitetsfag hvor fokus på udvikling af kundskaber og færdigheder inden for diverse sportsgrene er i højsædet. 2 Handlekompetence ses dannelsesmæssigt som et ideal. Handlekompetence kan forstås som evnen til at handle på baggrund af erfaring, indsigt og erkendelse. 3 Af denne grund er det ikke kun fordelagtigt at se på udviklingen af handlekompetence i ét fag, men i alle skolens fag da det også fremgår som et tydeligt mål for folkeskolen at udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Problemformulering I opgaven vil jeg arbejde ud fra følgende problemformulering: Jeg vil undersøge om arbejdet med målsætning og medbestemmelse i idrætsundervisningen kan udvikle elevernes handlekompetence og hvorfor disse begreber kan være fremmende for eleverne i et fremtidigt perspektiv? 1.2 Læsevejledning Opgaven er delt op i fire dele. Den første del består af indledning, problemformulering, læsevej- ledning og en redegørelse af evalueringsrapporten fra 2004 idræt i folkeskolen med henblik på målsætning og medbestemmelse. Evalueringsrapporten kan give et grundlag for og afsæt til at arbejdet med målsætning og medbestemmelse kan løfte idrætsfagets potentialer. Slutteligt i den- ne del vil jeg kort redegør for enkelte områder fra rapporten Status på faget idræt (herefter be- tegnet SPIF) fra 2011 som gør status på idrætsfaget bl.a. med afsæt i evalueringsrapporten fra Anden del danner den teoretiske ramme for opgaven. I denne del definerer og redegør jeg for handlekompetence som begreb ud fra Hans Jørgen Kristensen definition. Derudover kommer jeg ind på målsætninger med primært udgangspunkt i to af Hilbert Meyers ti kendetegn på god un- dervisning. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Hilbert Meyer da han ikke ser på målsætning som 2 EVA, s.17 3 Peitersen, s.54 4 Jensen (2013), s.13 Side 6 af 48

7 et isoleret tiltag, men ser målsætning i samspil og interaktion med andre vigtige bestanddele i undervisningen. Sluttelig i anden del vil jeg redegør for begrebet medbestemmelse bl.a. ud fra den socialkonstruktivistiske læringsteori, Hillerød-modellen samt deltagelsesstigen. Tredje del af opgaven består af analyse og refleksioner af praksis. Dette tager udgangspunkt i den beskrevne teori samt empiri som jeg har indsamlet i forbindelse med to forløb hvor jeg har arbejdet med målsætning og medbestemmelse på hver sin måde. Jeg vil først beskrive og analysere forløb1 og derefter forløb2. Jeg har valgt at inddrage begge forløb da forløb2 er tilrettelagt og udført på baggrund af erfaringer fra forløb1. Hvert forløb havde sine kvaliteter. Jeg har derfor på baggrund af min erfaring haft mulighed for at handle anderledes og dermed vurdere om de ændrede tiltag har haft betydning i forhold til målsætningen. Da mine analyser og refleksioner læner sig op ad den indsamlede empiri, vil jeg i denne del slutte af med et afsnit om hvilke perspektiver som kan påvirke udfaldene af evalueringen samt vurdere validiteten af empiriundersøgelserne. Den sidste og fjerde del af opgaven vil herefter tage sit afsæt i en videre diskussion af begreberne målsætning, medbestemmelse og handlekompetence set ud fra folkeskolens og idrætsfagets formål samt et samfundsmæssigt perspektiv for dermed at belyse hvordan handlekompetence kan være fremmende for eleverne i et fremtidigt perspektiv. Herefter følger et afsnit jeg kalder mit fagsyn hvor jeg vil definere mit faglige og personlige ståsted i forhold til ovenstående diskussion. Dernæst følger konklusion og slutteligt en perspektivering set i lyset af den nye folkeskolereform. 2. EVA 2004 I dette afsnit vil jeg med afsæt i evalueringsrapporten idræt i folkeskolen (herefter betegnet EVA) fra 2004 foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut undersøge fagets aktuelle status med henblik på målsætning og medbestemmelse. Dette for at fastlægge i hvilken grad lærere og elever oplever at disse begreber optræder i idrætsundervisningen, hvordan begreberne opfattes og hvil- ke muligheder der kan ligge i at arbejde med dem. 2.1 Målsætning I rapporten fremgår det at målsætning i idrætsundervisningen er et område med plads til forbed- ring. Det mest udbredte er at arbejde med mål for hele klassen. Begrundelserne for dette er bl.a. at det er tidskrævende at sætte individuelle mål i forhold til at idræt kun har to timer ugentligt på Side 7 af 48

8 skemaet, at idræt ikke har tradition for skriftlighed samt det faktum at faget er styret af aktiviteterne, især i udskolingen. 5 En kortlægning viser at 70% i høj grad sætter mål for den praktiske del af idræt, mens kun 6% i høj grad sætter mål for den teoretiske del. Ud fra dette kan man konstatere at mange idrætslærere dermed opfatter og ophøjer faget som et aktivitetsfag der skal lede mod færdigheder inden for forskellige discipliner. Kun 10% af lærerne svarer at de sætter mål for hver enkelte elev. Disse 10% er formentlig de idrætslærere som også har årgangen i andre fag og dermed kender elevernes baggrunde og læringsstile. Den manglende målsætning for eleverne og for klassen i idrætsundervisningen vanskeliggør evalueringen af undervisningen og dermed udbyttet og progressionen i undervisningen Medbestemmelse I rapporten fremgår det at eleverne finder medbestemmelse motiverende. De føler at de bliver taget alvorligt når de kan bidrage med ønsker og erfaringer. Medbestemmelsens form ændrer sig dog fra de yngre klasser til de ældre hvor der nærmere kan tales om valgfrihed på de ældre klasse- trin. Det er vigtigt at læreren finder balancen mellem valgfrihed og medbestemmelse da faget el- lers mister sin værdi og bliver et frikvarter hvor bolde smides på banen, og der er fri leg (jf. case i indledningen). Rapportens anbefalinger går på at læreren skal gå i dialog med eleverne omkring fagets og lærerens krav og mål så eleverne bedre kan forstå medbestemmelsens begrænsninger Sammenfatning Medbestemmelsens kvalitet i idrætsundervisningen hænger ofte sammen med en tydelig målsæt- ning. Hvis medbestemmelsen skal medføre læring, er det vigtigt at denne også rammesættes og målsættes tydeligt. EVA anbefaler at lærerne går i dialog med eleverne om selve idrætsfagets mål. Denne dialog bør ikke kun indgås med eleverne og ikke kun formidles af idrætslærerne. I evalueringsrapporten gives et bud på idræts placering og status hvilket først og fremmest peger på at ledelsens måde at videreformidle fagets status på til medarbejdere og forældre spiller en stor rolle. På de skoler hvor ledelsen ikke tildeler idræt stor opmærksomhed, betragtes faget som et åndehul. Melder ledelsen derimod ud til lærere og forældre med tydelige mål og krav for 5 EVA, s.25 6 Ibid, s.27 7 Ibid, s.35 Side 8 af 48

9 skolens politik omkring idræt, øges fagets status. Rapportens anbefalinger går på at idrætslærerne skal blive bedre til at profilere deres fag og gøre deres arbejdsgiver og kollegaer bevidste om fagets potentialer. Dette anbefales at gøres bl.a. ved at fremhæve de almendannede aspekter samt opstille tydelige mål for undervisningen således ledelse, kollegaer og forældre ikke er i tvivl om hvad faget kan bidrage med. 8 Ud fra EVA at dømme er medbestemmelse og målsætninger i idrætsundervisningen elementer som bør indgå for at bevare og øge fagets potentialer. Dette giver mig videre grundlag for at undersøge hvordan disse elementer kan indgå i praksis således muligheden for de almen dannende aspekter i idrætsfaget bevares. 2.4 SPIF 2011 I dette afsnit vil jeg følge op på SPIF rapportens undersøgelse i forhold til ovenstående områder fra EVA. I forhold til målsætning er der ikke sket forbedring på dette område siden Følgende er procenttal en sammenfatning af besvarelserne høj og nogen grad. Ligesom i 2004 svarer 99% af de tilspurgte lærere at målsætningen i enten høj eller nogen grad omhandler den praktiske del af idræt. Kun 60% svarer at målsætningen i høj eller nogen grad omhandler den teoretiske del af idræt. I forhold til målsætning for klassen som helhed er der et markant fald i forhold til I 2011 svarer 79% at de sætter mål for klassen, mens det i 2004 var 91% som svarede at de satte mål for klassen som helhed. 9 I forhold til medbestemmelse er der også et markant fald i elevernes medbestemmelse omkring indholdet i idrætstimerne. Dog er elevernes medbestemmelse omkring arbejdsformer og metoder uændret. Grunden til dette kan være at der er blevet større fokus på faglighed og opfyldelse af Fælles Mål hvilket kan have begrænset elevernes medbestemmelse. 10 SPIF rapporten viser yderligere at lærerne oplever mindre opbakning til faget fra både kommunen, skolebestyrelsen, ledelsen, lærerpersonalet, forældre og elever. 11 SPIF rapporten redegør også for hvad der siden 2004 har ændret sig og dermed kan have haft ind- flydelse på enten fremgang eller tilbagegang. Der nævnes bl.a. at den offentliges interesse i sko- lens rolle mht. sundhed har ændret sig. Dette kan have medført at mange lærere har fået et øget fokus på sundhed og føler et øget ansvar for elevernes sundhed hvilket kan nedprioritere fagets 8 EVA, s.44 9 SPIF, s Ibid, s Ibid, s.24 Side 9 af 48

10 andre potentialer. Derudover nævnes den ny læreruddannelse hvor linjefaget idræt i 2007 gik fra at fylde 0,6 årsværk til at fylde 1,2 årsværk. 12 Denne opkvalificering af linjefaget på læreruddannelsen kan have vist sig at uddanne idrætsfaglige og didaktiske kompetente idrætslærere. Dog kan det tænkes at disse nyudklækkede idrætslærere ikke haft muligheden for alene og tidsmæssigt at skabe de positive resultater i forhold til SPIF rapporten fra Desværre udklækker de sidste idrætslærere med idræt som 2-årigt linjefag i Herefter bliver linjefaget igen 1-årigt. Del 2 3. Handlekompetence Ét af de almendannede aspekter som idræt har potentialer for er udviklingen af handlekompeten- ce. Jeg vil i dette afsnit definere begrebet handlekompetence. Jeg vil tage udgangspunkt i Hans Jørgen Kristensens definition som i 1990 beskrev handlekompetence som evnen til at handle på baggrund af erfaring, indsigt og erkendelse. 13 En handling kan beskrives som at værende intenti- onel og målrettet og må kunne begrundes i motiver og indeholder derfor elementer af viljen til forandring. Handlekompetence er ikke en undervisningsmetode eller et mål der i sig selv kan be- stræbes. Det er derfor min overbevisning at selve midlerne til at nå dette mål også skal anses som mål i sig selv. Ydermere må fagene stå sammen om at arbejde med metoder som kan fremme ud- viklingen af handlekompetence. I idrætsdidaktikken har handlekompetence ikke stået centralt som mål, men som dannelsesideal åbnes der nu op for fagets potentialer til at gøre eleverne selv- stændige og handlekompetente. Idræt har over længere perioder gennemgået en udvikling fra at være et fag udelukkende centreret omkring det fysiske udbytte og med fokus på de sportslige færdigheder til at være et fag med fokus på den almene dannelse. I 1975 ændres formålsformule- ringen for faget således at fagets formål bliver at eleverne motiveres for fysisk aktivitet og at de- res fysiske, psykiske og sociale udvikling fremmes. Hermed nedprioriteres det humanbiologiske, og der kommer fokus på det humanistiske. Også dengang satte det idrætslærerne på en prøve, og det var en stor opgave for idrætslærerne at lære eleverne utallige af idrætsgrene, motivere dem til fysisk aktivitet og fremme deres psykiske og sociale udvikling på kun to timer ugentligt. 14 I dag 12 SPIF, s Peitersen, s Koch, s.11 Side 10 af 48

11 har uddannede idrætslærere heldigvis (og forhåbentlig) flere didaktiske og pædagogiske redskaber med i rygsækken. Men på trods af at idræt stadigt kommer mere og mere på tale som et dannelsesfag, og dette også fremhæves som krav i formålet for faget, tydeliggør antallet af idrætstimerne på skoleskemaet stadig ikke dette. Idrætslærerens opgave bliver da at give eleverne lysten og evnerne til at kunne handle og forudsætningerne til at være kropslige aktive og bevidste i og udenfor skolen. 15 Af denne grund kan handlekompetence ses som en vigtig forudsætning i forhold til ovenstående formål for faget. Inden for idræt opererer man med de kropslige, idrætslige, personlige og sociale kompetencer som endegyldigt danner grundlag for den almene handlekompetence (figur 1 16 ). Den kropslige kompetence består af de basale bevægelsesfærdigheder som eleven erfarer gennem deltagelse i idrætten. Den kropslige kompetence er funktionel og udvikles eller ændres gennem skolen og livet. Den idrætslige kompetence påvirker og udfordrer som regel den kropslige kompetence i og med der trænes og erfares i forskellige bevægelseshandlinger. Dvs. at man tilegner sig idrætslig kompetence ved gennem erfaring at prøve, lege, øve, konkurrere, men også ved at få kendskab til teknik, taktik og værdinormer inden for forskellige idrætsgrene. Personlig kompetence vedrører de kognitive dimensioner hos individet. Det handler om individets følsomhed og bevidstheden om sig selv kontra omverdenen. Social kompetence består i at rumme empati og solidaritet, at besidde rollefleksibilitet, tage ansvar, løse konflikter samt forstå, acceptere og kritisk kunne vurdere regler/normer. Figur 1. Almen handlekompetence (Helle Rønholt). 15 Fælles Mål 2009, s.3 16 Peitersen, s.64 Side 11 af 48

12 Ovenstående kompetencer er beskrevet som fire separate, men kompetencerne inddrager og påvirker ofte hinanden og giver endegyldigt den almene handlekompetence. Omdrejningspunktet for kompetencernes indflydelse på hinanden er faglighed, dvs. at læreren formår at kommunikere omkring læringsindholdet. 17 Ud fra denne teoretiske gennemgang finder jeg det relevant at se på arbejdet med tydelig målsætning i undervisningen da det netop understreges at omdrejningspunktet for udviklingen af handlekompetence er tydelighed omkring læringsindholdet. Endvidere finder jeg det relevant at se på arbejdet med medbestemmelse da det er gennem erfaringen at eleverne kan tilegne sig ovenstående kompetencer. 4. Målsætning Arbejdet med målsætning i idrætsfaget bør først og fremmest tage udgangspunkt i trinmålene for faget idræt. I faghæftet for idræt er mål og slutmål gjort klare så idrætslæreren ved hvad der skal arbejdes hen imod. På den måde er det klart for den enkelte idrætslærer hvad eleverne skal kun- ne i idræt på et givent tidspunkt. Trinmålene er opdelt i mål for Kroppen og dens muligheder, Idrættens værdier og Idrættens kultur hvilket også giver rum for at eleverne kan arbejde med de sociale dimensioner og faget kan dermed sættes ind i en større samfundsmæssig og menne- skelig sammenhæng. 18 I mine overvejelser om at arbejde med tydelig målsætning som middel mod at eleverne opnår handlekompetence, tog jeg bl.a. afsæt i denne forestilling af Karsten Schnack: Det karakteristiske ved en handling er ikke, at man udfører fysisk aktivitet, men at der foreligger en hensigt for den handlende. Man skal altså stræbe efter at opnå et eller andet, for at det kan siges, at man handler. 19 Der skal altså forud for en handling ligge en bevidsthed omkring handlingens formål for at eleven kan handle målrettet. Dog fører viden og indsigt i målformulerin- gen ikke til handling i sig selv, der skal udvikles en handlekompetence. 20 Jeg vil følgende redegør for hvad tydelig målsætning i undervisningen kan bære med sig samt hvil- ke forudsætninger det kræver af både lærer og elever. Jeg vil tage udgangspunkt i to af Hilbert Meyers ti kendetegn på god undervisning; klar strukturering af undervisningen og indholdsmæssig 17 Peitersen, s Fælles Mål 2009, s.4 19 Koch, s Ibid, s.71 Side 12 af 48

13 klarhed. I Hilbert Meyers afsnit om klar strukturering af undervisningen som kriterium for kvalitet i undervisningen definerer han klarhed som: Undervisning er klar struktureret, når varetagelsen af undervisningen fungerer, og når der i lige høj grad for lærere og elever er en tydelig rød tråd i lektionen. 21 Det vil sige at der skal være overensstemmelse mellem mål, indhold og metoder. Lykkes det at opnå denne overensstemmelse med samarbejde fra elevernes side, vil læreren opleve undervisningen som helstøbt. Problemet opstår når læreren forsøger at gabe for højt ved at realisere for mange forskellige mål gennem forskelligt indhold ved hjælp af forskellige metoder. Man kan dermed risikere at undervisningen går op i limningen. 22 Hilbert Meyer anbefaler at man i sin detaljeplanlægning af et forløb holder sig til den metodiske grundrytme karakteriseret ved tre faser: indledning, udarbejdelse og resultatsikring. Derudover at der er klarhed i opgaverne. Dvs. at eleverne ved hvad der er på dagsordenen. Dette kræver at eleverne har forstået sammenhængen mellem mål, indhold og metode. For at sikre denne klarhed kan læreren lade eleverne få et indblik i sine didaktiske overvejelser. Desuden skal der være en klarhed mht. regler så der skabes tryghed i arbejdssituationen. 23 Hilbert Meyer understreger også vigtigheden af indholdsmæssig klarhed. Hvis dette ikke er til stede, vil eleverne ikke forstå hvad der foregår i timerne. Som kriterium for kvalitet i undervisningen definerer han følgende: Indholdsmæssig klarhed er til stede, når opgavestillingen er udformet forståeligt, det tematiske forløb er tilrettelagt plausibelt, og resultatsikringen er klar og forpligtende. 24 Jeg vil følgende koncentrere mig om at uddybe hvilke lærerkompetencer det kræver at udforme en forståelig opgavestilling da jeg senere vil anvende denne teori i min analyse. Forståelighed i opgavestillingen kræver en didaktisk kompetence i at tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger, og opgavestillingen skal være velafbalanceret mellem mål, indhold og metode. For at skabe denne balance, må læreren først analysere hvad der er det vigtigste i opgaven. Dette kalder Hil- 21 Meyer, s Ibid, s Ibid 24 Ibid, s.52 Side 13 af 48

14 bert Meyer for en lærerstrukturanalyse, og indebærer at læreren kan gennemtænke hvilke handlinger eleven må udføre for at nå frem til målet. 25 Læreren skal derudover finde ud af hvilket kompetenceniveau eleverne bevæger sig på. Læreren skal stille en lærerdiagnose. Lærerens opgave bliver at undersøge om eleverne har de nødvendige kompetencer, strategier, nysgerrighed, erfaringer, interesser mfl. for at kunne løse en given opgave. Målsætningens funktion er at skabe motivation og rette elevernes handlinger og indsats i en bestemt retning. Det er bl.a. gennem formuleringen af mål at eleven kan tage ansvar for sine handlinger. 26 Arbejder man fx med medbestemmelse i undervisningen, skal eleverne vide på hvilken baggrund og med hvilket formål de skal agere og handle. 5.Medbestemmelse I formål for folkeskolen 1, stk. 3 står der at folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 27 Når eleverne inddrages i beslutninger, dis- kussioner og valg, giver det dem erfaringer med medbestemmelse i praksis som kan medvirke til den demokratiske dannelse. Derudover kan medbestemmelse i undervisningen bidrage til en ræk- ke andre positive effekter såsom øget ansvarsfølelse og engagement og dermed øget deltagelse og handling. Ifølge den socialkonstruktivistiske læringsteori er erfaring og interaktion en forudsæt- ning for læring. Individet bruger sine tidligere erfaringer til at konstruere kundskaber i et socialt samspil med andre. Da individet ifølge denne teoretiske tilgang er medskabende på baggrund af erfaringer, kan man sige at medbestemmelse kan være et nyttigt værktøj til at gøre sig disse erfa- ringer samt skabe mulighed for at interagere i et socialt fællesskab. 28 I forløb1 havde jeg som målsætning at udvikle elevernes sociale kompetencer ved at være medbe- stemmende og aktive i et socialt fællesskab. For at begrunde mine valg i praksis, vil jeg redegør for Etienne Wengers teori og forståelse af mennesket som et lærende individ gennem praksisfælles- skabet. Herefter vil jeg redegør for Hillerød-modellen som redskab til planlægning og gennemfø- relse af undervisningen gennem forskellige opgavetyper samt deltagelsesstigen som pædagogisk 25 Meyer, s Henriksen, s Jensen (2013), s Peitersen, s.36 Side 14 af 48

15 og didaktisk redskab til læreren. Wenger står bag begrebet praksisfællesskaber som er af den opfattelse at mennesket er et lærende og socialt individ som lærer gennem levende erfaringer og deltagelse i sociale praksisfællesskaber. Læring er ikke en individuel proces, men forbundet med aktiv deltagelse i praksisfællesskaber kendetegnet ved et gensidigt engagement, fælles virksomhed og fælles repertoire. 29 For at læring finder sted må eleven i en proces med andre være aktivt deltagende. For at knytte Wengers teori til det medbestemmende element, kan man sige at medbestemmelse bør indgå i det situerede praksisfællesskab for at individet indgår som aktiv deltagende og erfarende. At være aktivt deltagende hænger i mine øjne tæt sammen med at være medskabende i et fællesskab. I arbejdet med sociale kompetencer opererer man også med begrebet intentionel læring. Den intentionelle sociale læring forekommer idet at læreren gennem pædagogiske og didaktiske overvejelser situere en social interaktion mellem eleverne som derved skal påvirke elevernes sociale indsigt og kompetencer. For at elever kan opnå den sociale indsigt, skal de i et socialt fællesskab, en gruppe, bevidstgøres om de sociale normer og værdier som dermed evt. kan føre til nye adfærdsformer som er hensigtsmæssigt i forhold til den pågældende gruppe. 30 Når eleverne besidder gode sociale kompetencer, er de i stand til at handle aktivt og kritisk i forhold til den pågældende aktivitet. Rammerne som læreren sætter for fællesskabet kan føre til opgavetyper med forskellige læringsmuligheder. I praksis kan man læne sig op ad Jørgen Christensens og Erik Torstensens model for forskellige opgavetyper (figur 2 31 ). Om modellen siger de at man i undervisningen skal være opmærksom på selve formen for at opnå forskellige læringsmuligheder. Modellen er blevet udarbejdet i forbindelse med et projekt der kørte over tre år ( ) i et forsøg på at udvikle den traditionelle idrætsundervisning som typisk var lukket i både indhold og form. 32 Jeg har valgt at beskrive hvilke muligheder der kan opstå gennem opgavetype 2b som har et åbent indhold med en lukket form. 29 Peitersen, s Ibid, s Ibid, s Terp, s.7 Side 15 af 48

16 Figur 2. Opgavetyper (Christensen og Torsten- sen). Om denne opgavetype er antagelsen at muligheden for læring er større. Derudover kan denne opgavetype udvikle deltagerne socialt og medvirke til en gruppeudvikling frem for helt lukkede opgavetyper. I en åben opgavetype får eleverne mulighed for at disponere opgaven og interagere med hinanden i en proces mod at opnå opgavens målsætning. 33 Erfaringer fra projektet viste dog at det var vigtigt gradvist at lade eleverne få erfaringer med at være medbestemmende og at opgavetype 3 ofte skabte forvirring og vanskeligheder for eleverne. 34 Følgende vil jeg beskrive deltagelsesstigen, udviklet af Roger Hart i Denne model stiftede jeg først bekendtskab med efter forløb1 hvilket skabte refleksioner til at ændre mine tiltag op til det andet praksisforløb disse vil jeg vende tilbage til. Deltagelsesstigen illustrerer hvordan man systematisk kan arbejde med medbestemmelse så man tilpasser graden af medbestemmelse i den konkrete situation. 36 Stigen viser forskellige muligheder for deltagelse. For hvert trin bliver graden af deltagelse større. På nederste stigetrin, 1-3, er der ingen deltagelse. På disse trin er eleverne hhv. misinformeret, uinformeret eller informeret i en grad så eleverne inddrages i begrundelserne for beslutninger, men ikke har deltaget i dem. På stigetrin 4-5 har eleverne mulighed for at diskutere, argumentere og komme med input som kan påvirke lærerens beslutninger. På trin 6-8 inddrages eleverne i beslutninger og konkrete løsninger. På trin 7 er det eleverne som alene beslutter og handler, mens trin 8 har læreren med som lige- 33 Peitersen, s Terp, s.7 35 Jensen (2011), s.9 36 Bilag 1 Side 16 af 48

17 værdig deltager i beslutningsprocessen. Trin 8 kræver større færdigheder hos eleverne end trin 7, og det er derfor det øverste trin på stigen. 37 Del 3 6. Beskrivelse af forløb1 Jeg vil følgende beskrive det første forløb som fandt sted i min 4. års praktik på Hammerum Skole med to 8. klasser. Mit mål var at udvikle elevernes sociale kompetencer, bl.a. ved at indgå i et fællesskab præget af forskelligheder. Derudover var det et mål for mig at stille en opgave med tydelige rammer og forventninger og samtidig inddrage eleverne i undervisningen. Eleverne skulle stilles for en opgave hvor ansvar og initiativ var nøgleordene. Derudover ville jeg give dem medbestemmelse og vise dem tillid til at løse en åben opgave. Undervisningens indhold bestod i et forløb med både rytme/bevægelse og fysisk træning i form af styrketræning. Forløbet, som strakte sig over 6 uger, startede med at jeg underviste eleverne i forskellige måder at opvarme og bevæge sig på, bl.a. ved et enklere opvarmningsprogram, ved at lære dem en sekvens med udgangspunkt i LA- BAN s bevægelsessystem og ved at lave flere forskellige former for styrketræning. Jeg valgte at starte ugerne på denne deduktive og instruerende måde for at sikre at eleverne fik den nødvendige inspiration og introduktion til hvordan opvarmning/rytme - og styrkeprogrammerne, som de ville få en opgaveformulering til, kunne forme sig. Eleverne kom i grupper som jeg havde sammensat og skulle selv udforme bevægelses og styrkeprogrammer som de skulle undervise andre grupper i. Jeg valgte at sammensætte eleverne i grupper hvor deres kropslige kompetencer blev så jævnt fordelt som muligt. 6.1 Empiri forløb1 Den indsamlede empiri består af tematiseret logbøger som eleverne skrev i før, under og efter forløbet. Derudover foretog jeg individuelle interviews samt fælles mundtlige evalueringer. Ved første logbogsskrivning kunne jeg se hvilken sportsgren(e) eleverne dyrkede. Ud fra dette kunne jeg sammensætte grupperne til forløbet således det blev uhomogene grupper i forhold til de kropslige og idrætslige kompetencer. Derudover fik jeg en klar fornemmelse af elevernes forvent- 37 Jensen (2011), s.10 Side 17 af 48

18 ninger til forløbet samt fornemmelsen af hvordan eleverne opfattede de normale idrætstimer. Der var en klar overvægt af negative forventninger til forløbet hvilket undrede mig da jeg også kunne læse at mange opfattede deres nuværende idrætstimer som kedelige og ensformige. Derudover mente langt over halvdelen at de ikke havde nok medbestemmelse i idrætstimerne. Logbøgerne som eleverne skulle skrive i under forløbet var tematiseret omkring samarbejdet i gruppen. Spørgsmål som Hvad kan du gøre for at skabe et endnu bedre sammenhold i gruppen? og Hvad har du bidraget med i dag? skulle få eleverne til at reflektere over egen indsats og rolle i gruppen. Sluttelig havde jeg en mundtlig evaluering med den ene 8.klasse som jeg også underviste i dansk (herefter kaldt klasse1). Den anden 8. klasse (herefter kaldt klasse2) udfyldte et evalueringsskema med udsagn hvor eleverne skulle krydse af om de var enige eller uenige. Derudover foretog jeg sluttelig nogle interviews i forlængelse af logbøgerne. Evalueringen har altså både haft en kvalitativ og kvantitativ form. I midten af forløbet valgte jeg at inddrage klasse1 i min overordnede målsætning som var at udvikle elevernes sociale kompetencer. Jeg snakkede med eleverne i klasse1 om gruppearbejde, egen rolle i gruppen og sociale kompetencer. De blev inddraget i at målet for dem og for mig var at udvikle deres sociale kompetencer og evnen til at samarbejde i grupper. Dette mål vidste eleverne i klasse1 således var langt vigtigere end selve resultatet af opgaven. Det var midlet der skulle være det overordnet mål og det bærende i forhold til resultatet. 6.2 Analyse og refleksioner Hvorfor skal vi danse? Jeg vil hellere spille fodbold! et spørgsmål Keyvan fra 8.klasse gentagne gange stillede. Hvorfor må vi ikke bare tage en video fra Youtube? blev der spurgt i enkelte grupper. Hvorfor må vi ikke selv bestemme hvem vi skal være i gruppe med? var der flere der udbrød efter gruppeopdelingen. Mens gruppeopgaven stod på måtte jeg flere gange forsøge at samle og motivere mange af grupperne, diskutere, komme med ideer og minde dem om at de stod til ansvar for deres gruppe og resten af klassen når de skulle undervise. Ovenstående case er et eksempel på den frustration mange elever udtrykte i arbejdet med at ud- vikle deres egne opvarmnings og styrkeprogrammer. På daværende tidspunkt stillede jeg mig ærligt talt uforstående over for elevernes forvirring og talrige spørgsmål skulle jeg virkelig gang Side 18 af 48

19 på gang formulere målene og meningen med opgaven? Efter nærmere refleksion forstår jeg at den røde tråd ikke har været til stede for eleverne, på trods af talrige formulerede mål. Mål vedrørende den deduktive instruerende opvarmning, formålet med LABANS bevægelsessystem, mål for gruppearbejdet, mål i opgaveformuleringen samt målet med resultatet. Eleverne havde utrolig mange mål at gabe over. I dette forløb havde jeg, som nævnt, et overordnet mål om at udvikle elevernes sociale kompetencer, men jeg havde også som mål at elevernes skulle kende til opvarmningens grundprincipper, at de skulle tage udgangspunkt i LABANS bevægelsessystem, at de skulle være kreative i gruppearbejdet og udvikle og styre egne aktiviteter og arbejdsmetoder og de skulle samarbejde i gruppen med fokus på ansvar, initiativer og inddragelse af alle gruppemedlemmer. I forhold til Hilbert Meyers kendetegn på god undervisning var der altså ikke en klar strukturering af undervisningen. Jeg forsøgte at realisere for mange forskellige mål gennem forskelligt indhold ved hjælp af forskellige metoder. Én af udfordringerne i forløbet var at jeg alene stod for undervisningen af 53 elever. Dermed blev organiseringen et større projekt for at undervisningen kunne finde sted. Jeg måtte dele eleverne op i to grupper hvilket medførte at eleverne blev undervist, vejledt eller overladt til sig selv på tidspunkter der ikke var hensigtsmæssige i forhold til at bevare den metodiske grundrytme; indledning, udarbejdelse og resultat. Det var til endnu større forvirring for eleverne og opgaverne mistede dermed yderligere klarhed. I detaljeplanlægningen forsøgte jeg at organisere undervisningen således der var mulighed for at eleverne kunne tilegne sig målene. Dog var jeg ikke tydelig i min lærerstrukturanalyse og havde ej heller forudsætningerne for at stille en lærerdiagnose. Forståelighed i opgavestillingen blev uklar for eleverne i og med jeg ikke formåede at formulere hvad der var det vigtigste i opgaven. På den ene side havde jeg et overordnet mål om at udvikle elevernes sociale kompetencer gennem gruppearbejdet og tænkte at medbestemmelsen i praksisfællesskabet som eleverne skulle være en del af ville føre frem til målet. På den anden side var det ikke disse didaktiske overvejelser jeg lod eleverne få indblik i, det var én blandt mange. Forudsætningerne for at stille en lærerdiagnose var ringe da jeg på daværende tidspunkt ikke kendte til elevernes kompetenceniveau. Derudover havde jeg ingen fornemmelse af elevernes nysgerrighed eller interesse for arbejdet med rytme/bevægelse og fysisk træning. Jeg erfarede at denne manglende forudsætning i min planlægning også var én af grundende til elevernes frustrationer. Overlæggeren var sat for højt, og dette Side 19 af 48

20 resulterede i at mange elever følte sig angste og udsatte, mens kun få var i FLOW. 38 Min hensigt og mål med at lade eleverne udvikle deres egne programmer var at give eleverne medbestemmelse. Medbestemmelsen lå i den åbne/lukket opgavetype hvor eleverne kunne være skabende og selvstændige og havde frie tøjler til at udvikle netop den koreografi/opvarmning og det styrkeprogram som de kunne relatere til inden for de rammer jeg havde sat. På baggrund af efterfølgende refleksioner over opgavetype stiller jeg mig selv spørgsmålene: Hvis min lærerstrukturanalyse havde være velovervejet og klar, havde eleverne så formået at håndtere den åbne/lukket opgavetype? Hvis jeg forinden forløbet havde haft forudsætningerne for at stille en lærerdiagnose, havde jeg så valgt samme opgavetype i forhold til det indholdsmæssige? Var der i virkeligheden ikke tale om medbestemmelse, men en opgave trukket ned over hovederne på dem uden mulighed for at være en del af beslutningerne? I betragtning af deltagelsesstigen vil jeg gerne have befundet mig på trin 6-8 hvor eleverne inden for opgaven havde haft mulighed for at diskutere og argumentere for inputs som kunne have påvirket mine beslutninger. Derudover at eleverne blev inddraget i beslutninger og konkrete løsninger. Ved nærmere eftertanke blev processen styret i en sådan grad at eleverne først og fremmest blev grundig informeret og inddraget i mine begrundelser for beslutninger, altså på stigetrin 3. Til at starte med havde jeg som skjult agenda og målsætning at eleverne skulle udvikle deres sociale kompetencer gennem medbestemmelse i et praksisfællesskab. Midt i forløbet valgte jeg at inddrage klasse1 i denne målsætning. Jeg tog denne beslutning da jeg i undervisningen kunne iagttage de flakkende, frustrerende og vagt deltagende elever. Jeg erkendte i processen at eleverne måtte have ét fokus, ét mål. Jeg valgte at eksperimentere med at tydeliggøre denne målsætning ved kun at inddrage klasse1. Jeg snakkede med denne klasse om selve begrebet og hvad det kunne gavne personligt at besidde en høj grad af social kompetence. Derudover opstod en klassesamtale om hvad et godt og udbytterigt gruppearbejde var, både på det sociale og personlige plan. Jeg var tydelig i min formulering omkring at eleverne de efterfølgende idrætstimer skulle have fokus på gruppe og samarbejdet frem for resultatet af programlægningen. I de efterfølgende idrætstimer var det tydeligt at eleverne fra klasse2 fortsat flakkede rundt, mens mange af eleverne fra klasse1 havde fået mere ro i grupperne og tydeligt havde taget ovenstående målsætning til sig. Endnu en grund til eksperimentet om kun at inddrage den ene klasse var min egen forestilling og 38 Peitersen, s.191 Side 20 af 48

BACHELOROPGAVE Juni 2014

BACHELOROPGAVE Juni 2014 BACHELOROPGAVE Juni 2014 Bacheloropgave Navn: Iben Vorup Petersen Studienr.: 141637 Via-mail: 141637@viauc.dk Titel Målsætning og medbestemmelse i idrætsundervisningen Bacheloropgaven har tilknytning til:

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Prøve i idræt. - hvordan??

Prøve i idræt. - hvordan?? Prøve i idræt - hvordan?? Hvad går prøven ud på? Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje Eleverne skal selv sammensætte

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

Undervisningsplan for idræt

Undervisningsplan for idræt Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 Gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner skal børnene opnå færdigheder og tilegne sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax:

Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax: Evaluering og opfølgningsplan. Nakskov d. 8. januar. Undervisningsministeriet giver en vis frihed til den enkelte private frie skole til selv at afgøre, hvor lang tid der skal være mellem de enkelte evalueringer,

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Årsplan for idræt 8. klasse

Årsplan for idræt 8. klasse Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse 2012-2013 Henrik Stougaard PERIODE TEMA Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer Indhold Organisering og arbejdsformer Evaluering Uge 33

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Evaluering af undervisningen i Praktisk Musiske fag

Evaluering af undervisningen i Praktisk Musiske fag Evaluering af undervisningen i Praktisk Musiske fag Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 17 14,5% I nogen grad 52 44,4% I mindre grad 32 27,4% Slet ikke

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere