Bachelorprojekt i ergoterapi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt i ergoterapi"

Transkript

1 Bachelorprojekt i ergoterapi Det lyder så banalt, men det er det der med at have alt ud i ét - En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv på Handifonen/Handi Defy+ Lavet af: Gayatri Katja Jørgensen (GJ) Camilla Hartung Hansen (CH) Sabine Holm Frandsen (SF) Nynne Christoffersen (NC) Vejleder Gitte Stokholm Hold: ERG 509 januar 2013 Antal anslag: "Denne opgave er udarbejdet af studerende ved University College Lillebælt, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger ikke rettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter". "Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med den/de studerendes tilladelse. Jvf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 587 af 20/06/2008 og bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser Bek.nr.714 af 27/06/2012. Tilladelse til udlån.

2 Bachelor project Occupational science It sounds so simple, but it is about having all functions in one. -A qualitative study of peoples perspective on Handifonen/Handi Defy +.

3 Læsevejledning Vi vil igennem projektet anvende forkortelser i overensstemmelse med reglerne i Dansk Sprognævn. Enkelte lange begreber og teorier forkortes. Første gang begrebet eller teorien nævnes i et afsnit bliver det skrevet i sin fulde længde og herefter anvendes forkortelsen. Flere steder henvises til bilag. Disse findes fortløbende bagerst i projektet. Som referencesystem er Harvard anvendt. Referenceliste findes på side 38. Alle gruppens medlemmer er medansvarlige for hele opgavens udformning og indhold. Fordeling af forfatteransvar for de enkelte afsnit er beskrevet med fodnoter løbende i opgaven. Vi har efter aftale med Center for Rehabilitering og Specialrådgivning, fået lov at nævne dem i vores opgave. Dog er alle personer som indgår i opgaven anonymiserede. God læselyst. Camilla Hartung Hansen Gayatri Katja Hansen Nynne Christoffersen Sabine Holm Frandsen

4 Resumé Titel Det lyder så banalt, men det er det med at have alt ud i ét. - En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv på Handifonen/Handi Defy+. Problembaggrund Samfundet står overfor en demografisk udfordring. Mandag Morgen har udarbejdet en rapport omkring Den aktive borger som en løsning på et nyt velfærdsparadigme - herunder nævnes velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi dækker over forventningen om, at teknologien vil skabe øget velfærd og livskvalitet hos borgeren. Der findes forskellige velfærdsteknologiske hjælpemidler herunder Handifonen/Handi Defy+. Problemformulering Hvordan oplever borgeren med kognitive problemstillinger, som er henvist til CRS, at Handifonen/ Handi Defy+ påvirker handlekompetencer og selvstændighed i forhold til aktivitet og deltagelse i hverdagen? Metode og Materialer Vores projekt er en kvalitativ undersøgelse med fire borgere med kognitive problemstillinger, som anvender Handifonen eller Handi Defy+ i deres hverdag. Data blev indhentet via semistruktureret interview. Analysen blev foretaget via meningskondensering beskrevet af Malterud. Resultater Under interviewene fortæller informanterne, at det er svært for dem at huske forskellige ting i dagligdagen, hvis ikke de har Handifonen/Handi Defy+ til at hjælpe dem. Deres oplevelse med

5 Handifonen og Handi Defy+ er forskellige, men fælles for dem alle er, at telefonen har givet dem noget i deres hverdag bl.a. en øget struktur. Konklusion Flere af informanterne oplever at have opnået en større handlekompetence og selvstændighed, efter at de har fået Handifonen/ Handi Defy+. Dette skyldes, at de altid har Handifonen/Handi Defy+ på sig og har tillagt sig den vane at bruge den og de forskellige hjælpefunktioner aktivt i deres hverdag. Ved at have disse funktioner samlet i én teknologi oplever de, at de har lettere ved at skabe overblik over deres hverdag, hvilket kan medvirke til at de føler større mulighed for og overskud til at deltage i forskellige aktiviteter. Perspektivering Ud fra Mandag Morgens rapport om Den aktive borger kan vi se, at det kan betale sig at investere i den aktive borger i fremtiden. Derfor er det relevant at undersøge, hvordan velfærdsteknologien ift. Den aktive borger kan gå ind og give økonomiske gevinster. Det er derfor vigtigt, at ergoterapeuter søger midler til eller engagerer sig i udviklingsprojekter, som demonstrerer nytteværdi og kvalitet for borgeren af velfærdsteknologiske tiltag. Dette vil kvalitetssikre den ergoterapeutiske intervention ift. velfærdsteknologi. Søgeord Velfærdsteknologi, kognitive problemstillinger, selvstændighed, handlekompetencer, Handifonen/Handi Defy+

6 Abstract Title It sounds so simple, but it is about having all functions in one. -A qualitative study of peoples perspective on Handifonen/Handi Defy +. Purpose The society stands before a demographic challenge. Mandag Morgen has composed a report about Den aktive borger as a solution on a new paradigm of welfare, including assistive technology aids. Assistive technology refers to the expectation that technology will increase welfare and quality of life of citizens. There are various welfare assistive technology including Handifonen/Handi Defy +. Specification of problem How does citizens with cognitive problems, who are referred to CRS, experience that Handifonen/Handi Defy+ affects skills and independence in relation to activity and participation in everyday life. Method Our project is a qualitative study with four people with cognitive problems, who use Handifonen/Handi Defy+ in their everyday lives. Data were collected through semi-structured interview. The analysis was performed through meaning condensation described by Malterud.

7 Results Informants tell that it is difficult for them to remember different things in daily life, if they do not have the Handifonen/Handi Defy+ to help them. Their experiences with Handifonen/Handi Defy+ are different, but it is common to them that the phone gives them something in their daily lives, including increased structure. Conclusion Several of the informants feel that they have achieved skills and independence after they received Handifonen/Handi Defy+. The reason why is because they always have Handifonen/Handi Defy+ with them, and have adopted the habit of using it and the various help functions in their daily lives. By having these features combined into one technology, they experience that they find it easier to create a general view of their everyday lives, which can contribute to the feeling of a greater opportunity and energy to participate in various activities. Perspektivering From Mandag Morgens report Den aktive borger, we see that in the future it pays off to invest in the active citizen. It is relevant to examine how the technology in relation to 'Den aktive borger' can bring economic benefits. It is important that the occupational therapists seek funds to, or engaging in development projects that demonstrate the usefulness and quality of assistive technological steps. This will ensure the quality of the occupational therapy intervention in relation to assistive technology. Keywords Assistive technology, cognitive problems, independence, skills, Handifonen/Handi Defy+

8 Indhold Problembaggrund... 1 Den samfundsmæssige udvikling... 1 Velfærdsteknologi... 2 Lovgivning... 3 Ergoterapeutisk relevans... 3 Velfærdsteknologiske hjælpemidler til kognitive problemstillinger... 5 Handi Defy+/Handifonen... 5 Center for Rehabilitering og Specialrådgivning(CRS)... 5 Formål og målgruppe... 6 Problemformulering... 6 Teori... 7 Begrebsafklaring... 7 Borgeren... 7 Kognitive problemstillinger... 7 Handlekompetence... 7 Selvstændighed... 7 Aktivitet og deltagelse... 8 Det ergoterapeutiske paradigme... 8 Model of Human Occupation (MOHO)... 9 Metode afsnit... 9 Design Videnskabsteori Vores forforståelse Forforståelse af velfærdsteknologi Forforståelse af borgerne i projektet Forforståelse af Handifonen og Handi Defy Litteratursøgning - fra bred til snæver Valg af informanter Inklusions- og eksklusionskriterier Etik Dataindsamlingsmetoder Mindmap... 15

9 Pilotinterview Interviewguide Journalnotat Databearbejdning Transskription Meningskondensering Resultater Præsentation af informanter Præsentation af resultater Problemstillinger Teknologi Omgivelser Hverdagen Gåpåmod eller mangel på samme Diskussion Ekstern validitet Intern validitet Reliabilitet Overførbarhed Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilag... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag nummer 1. Handi Defy+ og Handifonen:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Handi Defy+... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Handifonen... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag nummer 2 Søgeprofil... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Problemformulering... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Diskussion... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag nummer 3. Brev til informanter... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag nummer 4. Interviewguide til pilot interview... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag nummer 5. Interviewguide... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag nummer 6: Retningslinjer for transkription... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

10 Problembaggrund Den samfundsmæssige udvikling Ifølge Danmarks Statistik står det danske samfund i dag overfor en stor udfordring, da der i fremtiden vil opstå et behov for at arbejdsstyrken øges, alt imens antallet af personer i den arbejdsdygtige aldersgruppe falder. Indtil 2042 vil der blive flere og flere uarbejdsdygtige, herunder ældre mennesker, hvor imod der vil blive færre arbejdsdygtige til at tage sig af de uarbejdsdygtige(danmarks Statistik 2010) 1. Mandag Morgen har i samarbejde med bl.a. Ergoterapeutforeningen udarbejdet projektet Den aktive borger, hvor de har givet deres bud på en menneskedreven innovationsproces for at løse denne udfordring. Formålet har været at udvikle en fælles forståelse af, hvad der skal til, for at flere borgere i Danmark kan blive aktive i skabelsen af egen og andres velfærd, og derved lette de økonomiske udfordringer for fremtiden(mandag Morgen 2012 p. 4) 2. Dette kan kun lykkes hvis borgeren selv ønsker at deltage aktivt(mandag Morgen 2012 p. 50). Den aktive borger handler derfor om at gentænke velfærdsparadigmet, da det er en nødvendighed, ift. de udfordringer samfundet står overfor(mandag Morgen 2012 p. 74). Aktive borgere er ( ) et centralt pejlemærke for, hvordan vi skaber et nyt velfærdsparadigme i Danmark(Mandag Morgen 2012 p. 74) 3. Udfordringen ift. dette er, at sætte fokus på øget livskvalitet og selvstændighed, samt muligheden for at skabe individuelle løsninger, fremfor at sætte fokus på besparelsesdagsordenen som resultat af Den aktive borger (Thaysen, Christensen 2012). Det kan godt være, det er anledningen, men det er ikke begrundelsen, siger landsformand for Ergoterapeutforeningen Gunner Gamborg(Thaysen, Christensen 2012 p. 24) 4. Projektet fremhæver forskellige løsninger bl.a. frivillighed, hverdagsrehabilitering, fra uafhængighed til forbundenhed, fra opgavedeling til redefinerede opgaver og velfærdsteknologi og digitalisering (Mandag Morgen 2012 pp. 2-3) 5. 1 NC 2 CH 3 GJ 4 SF 5 NC 1

11 Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi kan være med til at understøtte og forstærke tryghed, daglige gøremål og mobilitet hos den individuelle borger. Fokus for velfærdsteknologi er at sikre en bedre ressourceudnyttelse i forbindelse med velfærdsydelser og/eller skabe en bedre kvalitet af disse ydelser(wikipedia 2012, Jordansen 2009 pp. 8-9). Dette står højt på samfundets dagsorden(mandag Morgen 2012) 6. Velfærdteknologiske hjælpemidler omfatter forskellige produkter og løsninger, som er udviklet med det formål at kompensere for en funktionsnedsættelse. Det kan være produkter, der ikke findes i almindelig handel (hjælpemidler), da de tilpasses specifikt til den funktionsnedsættelse, som borgeren har. Et hjælpemiddel skal være med til at formindske de praktiske problemer, som en borger oplever i forbindelse med aktivitet og deltagelse(bindslev 2011a pp ) 7. Hjælpemidler kan forbedre funktionsevnen, øge borgerens selvhjulpenhed eller lette plejen af og omsorgen for vedkommende(bindslev 2011a p. 27). Det medvirker til, at borgeren kan komme til at føre en så selvstændig og tilfredsstillende tilværelse som muligt(bindslev 2011a p. 26). Velfærdsteknologiske hjælpemidler er et bredere begreb end hjælpemiddelbegrebet. Det omfatter også produkter, som er fremstillet og udbudt til den brede befolkningsgruppe med henblik på almindeligt forbrug (forbrugsgoder), som f.eks. en robotstøvsuger(jordansen 2009 pp. 8-9, Bindslev 2011a) 8. Jordansen skriver, at begrundelsen for at benytte begrebet velfærdsteknologi frem for hjælpemiddelbegrebet skal primært findes i den signalværdi, der ligger i begrebet(jordansen 2009 p. 9). Begrebet velfærdsteknologi dækker over forventningen om, at teknologien vil skabe øget velfærd og livskvalitet hos borgeren, hvor hjælpemiddelbegrebet ikke (Bindslev 2011b) på samme måde, indeholder dette perspektiv(jordansen 2009 p. 9) 9. 6 CH 7 GJ 8 SF 9 NC 2

12 Lovgivning Kommunerne bevilliger velfærdsteknologi som henholdsvis hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer ud fra Servicelovens 112, 113 og 116(Lovtidende 2010). Bevillingen af hjælpemidler sker på baggrund af tre følgende principper, der alle skal være opfyldt hos den pågældende borger: 1. Varigt nedsat funktionsevne. 2. I væsentlig grad kunne afhjælpe den nedsatte funktionsevne. 3. Kompensation, hjælpemidlet skal kunne kompensere for en funktionsnedsættelse. (Udengaard, Styrbak & Andersen 2012 pp ) 10 Ved at lægge vægt på funktionsevnen betones det, at det ikke er lidelsens art eller omfang, der er afgørende, men derimod følgerne af den nedsatte kropslige eller kognitive funktion(retsinformation kap. 1, stk. 3). Serviceloven stiller derfor krav til, at det bevilgede hjælpemiddel skal udgøre en væsentlig afhjælpning af den varige funktionsnedsættelse i fremtiden 11. Det er derfor ikke muligt for sagsbehandleren at bevillige et hjælpemiddel, som formodes at udgøre en væsentlig afhjælpning af de fremtidige progressive funktionsnedsættelser. Udfordringen ved dette er, at det kan være vigtigt at introducere et teknologisk hjælpemiddel, som kompenserer for kognitive problemstillinger tidligt, for en borger med f.eks. en progressiv demens(udengaard, Styrbak & Andersen 2012 pp ) 12. Ergoterapeutisk relevans Velfærdsteknologien ligger op til et nyt og spændende arbejdsfelt for ergoterapeuter(ergoterapeutforeningen 2012), da ergoterapi handler om, at fremme mulighed for menneskers aktivitet og deltagelse i hverdagslivet(dahl et al p. 126). Formålet med ergoterapeutisk intervention er et aktivitets- og deltagerperspektiv, der knytter sig til borgerens hverdagsliv, funktionsevne og helbredstilstand(dahl et al p. 126). Ergoterapeuter er den 10 CH 11 GJ 12 SF 3

13 faggruppe, som hyppigst har ansvar for hjælpemiddelområdet, herunder boligændringer og forbedring af omgivelserne, sådan de fremmer tilgængeligheden for den enkelte borger(brandt, Jensen 2007 pp ) 13. Målet med hjælpemidler skal derfor være at støtte og fremme borgerens aktivitet og deltagelse, herunder tryghed og sikkerhed(jensen, Sørensen 2010 p. 220). Dette ergoterapeutiske område kræver faglig kompetence, som f.eks. aktivitetsanalyse, kendskab til hverdagsteknologiske brugsgenstande og hjælpemidler til mennesker med funktionsnedsættelser, indsigt i omgivelsernes påvirkning samt klientcentrering(brandt, Jensen 2007 p. 576). Dermed dækker ergoterapien som fagområde hele det velfærdsteknologiske område, hvad enten det kan bevilges som hjælpemiddel eller ej 14. Klientcentrering lægger op til, samarbejds- og deltagerorienterede tilgange med respekt for klienten og inddragelse af ( ) deres erfaringer og kundskaber i beslutninger(bendixen, Madsen & Tjørnov 2007 p. 214). Dette indebærer, at den ergoterapeutiske intervention bygger på samarbejde mellem ergoterapeuten og borgeren i undersøgelse, målsætning, handleplan og evaluering. Dette har stor betydning for borgerens motivation, og giver borgeren en oplevelse af mestring og empowerment(bendixen, Madsen & Tjørnov 2007 p. 214). Empowerment handler om at styrke borgerens kontrol over eget liv og tage ansvar for sig selv ift. selvdefinerede problemer(hartvig, Hjortbak & Kristensen 2007 pp ) 15. Empowerment-strategien kan gøre borgerne i stand til at være eksperter i eget liv(udengaard, Styrbak & Andersen 2012 p. 211). Ved at bruge begrebet i den ergoterapeutisk praksis, skabes der et ligeværdigt samarbejdsforum, hvor man sikrer inddragelse af borgeren(hartvig, Hjortbak & Kristensen 2007 pp ). Undersøgelser viser, at aktivitets- og deltagelsesaspektet er vigtigt i borgerens syn på hjælpemidler. Det handler for borgerne især om aktiviteter til selvrealisering og samvær. Det kan betyde, at brugen af et hjælpemiddel ikke alene er et spørgsmål om kompensation, men også et spørgsmål om roller og identitet. Det kan i praksis betyde, at der bør være et større fokus på sociale og psykologiske faktorer i hjælpemiddelformidlingen, såsom roller, værdighed og frihed(jensen 2005 p. 20) NC 14 CH 15 GJ 16 SF 4

14 Velfærdsteknologiske hjælpemidler til kognitive problemstillinger Indenfor hjælpemiddelområdet findes der forskellige velfærdsteknologiske hjælpemidler til borgere med kognitive problemstillinger 17. De kan være med til at støtte borgerens hukommelse, opmærksomhed og planlægning, og dermed være med til at skabe en struktur og mening i borgerens liv 18. Det giver en mulighed for at opretholde meningsfulde roller og identitet, vedligeholde fysiske og mentale funktioner, og i sidste ende være med til at fremme livskvaliteten hos borgeren(jensen, Sørensen 2010 p. 222) 19. Disse kognitive hjælpemidler kan være produkter som kalendere, husketavler, medicinhuskere, GPS samt Handifonen og Handi Defy+(Klein 2012) 20. Handi Defy+/Handifonen Handi Defy+/Handifonen er smartphones med en tilpasset software, som er velegnet til borgere med kognitive problemstillinger til at hjælpe med at skabe struktur 21. De er med til at give støtte, til personer der har behov for enkle telefon- og sms-funktioner, tids-og hukommelsesstøtte, oversigt og struktur for aktiviteter, alarmer til opgaver på faste tidspunkter, oplæsning af notater, enkle diktafonfunktioner og støtte ved f.eks. indkøb(klein 2012). (En yderligere beskrivelse af Handifonen/Handi Defy+ kan ses i bilag nr. 1) 22. Center for Rehabilitering og Specialrådgivning(CRS) CRS har i et projekt undersøgt, hvordan de kan bidrage med viden omkring velfærdsteknologi til borgere med kognitive problemstillinger, og hvordan de i samarbejde med fagpersonalet sikrer en succesfuld implementering(hansen 2012 p. 33) 23. Projektet omhandlede tre forskellige områder, demens, senhjerneskadet og ADHD, hvor der deltog en fagperson fra hvert af disse 24. Alle 17 NC 18 CH 19 GJ 20 SF 21 NC 22 CH 23 GJ 24 SF 5

15 fagpersonerne nævnte at Handifonen er en god løsning, ift. borgere med kognitive problemstillinger(hansen 2012 pp ) 25. Da der i projektet kun tages udgangspunkt i de fagprofessionelles perspektiv omkring Handifonen/Handi Defy+, tænkte vi at det kunne være spændende at undersøge borgerens perspektiv på Handifonen/Handi Defy+. Med det udgangspunkt rettede vi en henvendelse til CRS 26. Formål og målgruppe Formålet med projektet er, at belyse hvordan borgerne oplever brugen af Handifonen og Handi Defy+ i deres hverdag, og om det på sigt vil kunne være med til at fremme borgerens selvstændighed og handlekompetencer, sådan borgeren kan blive aktiv i eget liv, samt om det kan betale sig for samfundet at bevillige disse velfærdsteknologiske hjælpemidler 27. Målgruppen for projektet er CRS (deriblandt IKT-teamet) og andre relevante fagpersoner, der arbejder indenfor området 28. Det vil være relevant for dem at vide hvordan borgerens oplevelse med Handifonen/HandiDefy+ er, således de kan sikre en optimal intervention og implementering hos borgeren 29. Problemformulering Hvordan oplever borgeren med kognitive problemstillinger, som er henvist til CRS, at Handifonen/ Handi Defy+ påvirker handlekompetencer og selvstændighed i forhold til aktivitet og deltagelse i hverdagen? NC 26 CH 27 GJ 28 SF 29 NC 30 CH, GJ, SF, NC 6

16 Teori I følgende afsnit lægger vi vægt på hvilke teorier, der ligger til grund for vores projekt. Begrebsafklaring Borgeren Igennem vores projekt vil borgerne både blive nævnt som borgere og informanter. Kognitive problemstillinger Kognitive problemstillinger opstår i forbindelse med en skade, hvor som helst i hjernen. Det vil forstyrre et eller flere af hjernens funktionelle systemer, og medføre en ændring i de kognitive processer(kristensen, Nielsen 2006 p. 69) 31. De kognitive funktionsnedsættelser vil typisk vise sig ved hukommelses-, koncentrations-, forståelses- og indlærings-problemer(det Centrale Handicapråd 2011) 32. Handlekompetence Borgerens handlekompetence er viden, evner, færdigheder og følelser 33. Disse kompetencer defineres som helheden af borgerens forudsætninger for at handle(dahl et al p. 135) 34. Selvstændighed Begrebet selvstændighed betyder, at borgeren kan klare hverdagen uden nogen former for støtte(ordbogen 2013) CH 32 GJ 33 SF 34 NC 35 CH 7

17 Aktivitet og deltagelse Begrebet aktivitet og deltagelse knytter sig til aktiviteter i hjemmet, arbejdslivet og fritiden(bendixen, Madsen & Tjørnov 2007 p. 198) 36. Deltagelse defineres som borgerens medvirken i samfundet og deres oplevelse indenfor den sammenhæng, de deltager i(kielhofner 2006b pp ) 37. Når borgerne er i aktivitet, er de i en tilstand, hvor de udfører, deltager, oplever eller er involveret i en aktivitet(bendixen, Madsen & Tjørnov 2007 pp ) 38. Det ergoterapeutiske paradigme Det er med udgangspunkt i den klientcentrerede praksis, at vores projekt tager afsæt i borgerens perspektiv, omkring hvordan Handifonen/Handi Defy+ påvirker deres handlekompetencer og selvstændighed 39. Det ergoterapeutiske paradigme omhandler netop den klientcentrerede praksis, samt aktivitet og deltagelse, værdien af borgerens perspektiv og empowerment 40. Disse er generelle kernebegreber, som er med til at forme den ergoterapeutiske intervention og det ergoterapeutiske ansvarsområde(fortmeier, Mathiasson & Schrøder 2007 p. 166) 41. I en klientcentreret praksis tages der udgangspunkt i borgerens egne værdier og egen oplevelse af problemer(fortmeier, Mathiasson & Schrøder 2007 p. 172) 42. Formålet med ergoterapi består i at styrke borgerens ressourcer og handlekompetencer for at fremme borgerens selvstændighed(fortmeier, Mathiasson & Schrøder 2007 pp ) GJ 37 SF 38 NC 39 CH 40 GJ 41 SF 42 NC 43 CH 8

18 Model of Human Occupation (MOHO) Med det udgangspunkt har vi valgt at arbejde med MOHO som begrebsmodel, da den kan være med til at belyse samspillet mellem mennesker med kognitive problemstillinger og deres brug af Handifonen/Handi Defy+ 44. MOHO er en dynamisk model, der ser mennesket som bestående af tre sammenhængende komponenter: vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet, som alle er en integreret del af det hele menneske (Kielhofner 2006b p. 14). Overordnet set søger MOHO-modellen at forklare, hvordan aktivitet motiveres (vilje), danner mønstre (vanedannelse) og udøves (udøvelseskapacitet) 45. Kielhofner betegner vilje, som den motivation borgeren har for aktiviteten, vanedannelse som den proces, hvorved aktiviteten organiserer borgerens daglige rutiner, og udøvelseskapacitet som de fysiske og mentale evner, der ligger bag en øvet persons aktivitetsudøvelse(kielhofner 2006b pp ). For at vi kan forstå borgernes aktiviteter og deres problematikker til bunds, bliver vi nødt til at have alle tre komponenter med i vores undersøgelse(kielhofner 2006b p. 26) 46. MOHO kan altså være med til at fremhæve de vanskeligheder, borgere med kognitive problemstillinger kan opleve i forbindelse med arbejdet, hjemmet, relationer, familien osv. samt hvilken indvirkning dette kan have på deres aktivitetsidentitet og roller. Ved at lægge vægt på dette, kan vi samtidig få en forståelse af, hvordan Handifonen/Handi Defy+ kan være med til at støtte borgerne i at opnå en evt. forandring, som de har et ønske om 47. Metode afsnit Vi vil i det følgende afsnit præsentere og redegøre for vores valg af design, videnskabsteori samt dataindsamlingen og databearbejdning. 44 GJ 45 SF 46 NC 47 CH 9

19 Design Vores undersøgelse er en kvalitativ undersøgelse med fire borgere med kognitive problemstillinger, som anvender Handifonen eller Handi Defy+ i deres hverdag 48. Vi valgte dette design, da vi ønskede at belyse og problematisere borgernes subjektive oplevelse ved brugen af denne velfærdsteknologi. Derved ønsker vi at indfange og beskrive rammerne for de fænomener vi udforsker(launsø, Rieper & Olsen 2011 pp ) 49. Videnskabsteori Vi har gjort brug af den hermeneutiske tilgang, da den handler om at fortolke meningsfulde fænomener og beskrive vilkårene, for at forståelsen af mening skal være mulig(dalland 2007 pp ). Hermeneutikk er et forsøkene på å klargjøre hva forståelse og fortolkning er, hvordan forståelsen er mulig, og hvilke spesielle problemer som knytter seg til fortolkning av meningsfulle fenomener(dalland 2007 p. 56) 50. I den hermeneutiske tilgang er et af succeskriterierne spejlkriteriet. Spejlkriteriet betyder, at informanten kan genkende sig selv, i de udsagn som vi fremlægger(launsø, Rieper & Olsen 2011 p. 30). Det kriterium kan opfyldes, ved at bruge den hermeneutiske spiral i tilgangen i interviewene. Det er gennem den hermeneutiske spiral, at der skabes ny forståelse på baggrund af vores forståelseshorisont. Det jeg forstår, kan jeg kun forstå på baggrund af det, jeg allerede forstår(birkler 2005 p. 98) 51. Ifølge Dalland, er den hermeneutiske spiral noget der aldrig afsluttes, men som stadig kan udvides(dalland 2007 p. 56). Vi vil derfor altid tillægge den viden, vi får, et eller andet meningsindhold på baggrund af vores forforståelse. Derfor er det vigtigt for os at skabe en bevidsthed omkring vores forforståelse, da vi gennem dialog med informanterne, vil få provokeret vores forforståelse, sådan vores horisont udvides og vores fordomme revurderes(birkler 2005 pp ) 52. Dette brugte vi aktivt under projektet, da vi gik ind til 48 GJ 49 SF 50 NC 51 CH 52 GJ 10

20 interviewene med en forforståelse for informanternes situation, og derefter kunne sammenligne denne med de data, vi fik ud af interviewene. Derved satte vi vores forforståelse i spil 53. Vores forforståelse Forforståelse af velfærdsteknologi Da vi startede på projektet, havde vi en fælles forforståelse, som er udsprunget af den undervisning, vi har haft på ergoterapeutuddannelsen 54. Derved er vi blevet opmærksomme på, at velfærdsteknologi kan være med til at fremme velfærden for den enkelte borger og i sidste ende måske give økonomiske gevinster for samfundet 55. Det er en central grund til, at velfærdsteknologi er et meget fremtrædende emne i samfundet. Vi ved, at det kan være en udfordring at søge forskningsbaseret viden indenfor velfærdsteknologi, da feltet er forholdsvis nyt 56. Nogle af os har deltaget i forskellige valgfag og projekter omhandlende velfærdsteknologi. Igennem undervisningen har vi fået en bevidsthed om, hvor vigtig borgeren er som samarbejdspartner, hvis implementeringen af velfærdsteknologien skal lykkes. Dette har vi bragt i spil i gruppen under projektet 57. Forforståelse af borgerne i projektet Vi tænker, at disse borgere har mange kognitive problemstillinger, da de er blevet henvist til CRS, hvilket påvirker vores forventninger til interviewene 58. Vores forventning er, at disse borgere ikke kan rumme så meget i deres hverdag og derfor har behov for struktur 59. Vi tænker, at borgerne er sat godt ind i at bruge Handifonen/Handi Defy+, og at den er blevet en integreret del af deres 53 SF 54 NC 55 CH 56 GJ 57 SF 58 NC 59 CH 11

21 hverdag 60. Dog tænker vi også, at det kan være en udfordring for disse borgere at lære at bruge Handifonen/Handi Defy+ 61. Forforståelse af Handifonen og Handi Defy+ Inden vi tog kontakt til informanterne, har vi afprøvet Handi Defy+ s funktioner og muligheder. Derudover har vi læst manualer samt set introduktionsvideoer af både Handifonen og Handi Defy+. Vi tænker, at de er brugervenlige med gode hjælpefunktioner 62. Litteratursøgning - fra bred til snæver Efter vi havde beskrevet vores forforståelse for velfærdsteknologi, udarbejdede vi et mindmap med overskriften Velfærdsteknologi. Herefter søgte vi bredt, indenfor de emner vi fandt frem til i vores mindmap 63. Dette gjorde vi gennem systematisk søgning samt kædesøgning i håndbøger, lærebøger og internetsider(rienecker, Stray Jørgensen 2005 pp ). Ud fra det snævrede vi området yderligere ind, så det resulterede i en foreløbig problemformulering 64. Vi har efterfølgende søgt i de sundhedsvidenskabelige fagdatabaser som CINAHL, OT-Seeker og Pubmed, da vi ved, at disse databaser indeholder forskningsbaseret materialer 65. (Søgeprofil kan ses i bilag nr. 2). Derudover brugte vi Google for at få den nyeste viden indenfor velfærdsteknologi samt bibliotek.dk, for at finde nye artikler indenfor det valgte område 66. Valg af informanter Vi kontaktede CRS for at høre, om de kunne hjælpe os med at skabe kontakt til fire - seks relevante informanter til vores undersøgelse. CRS videregav os kontaktoplysninger til fem informanter, hvorefter vi ud fra vores eksklusionskriterier måtte fravælge den ene, da han brugte 60 GJ 61 SF 62 NC, CH, GJ, SF 63 NC 64 GJ 65 SF 66 NC 12

22 en kalenderapplikation til en almen smartphone. For at finde de rette informanter til projektet valgte vi dem ud fra følgende kriterier 67 : Inklusions- og eksklusionskriterier Inklusion Informanterne har fået udleveret Handifonen eller Handi Defy+ Eksklusion Informanterne skal ikke gøre brug af kalender applikation til almene Smartphones De skal have kognitive problemstillinger i form af hukommelses- og strukturerings vanskeligheder De skal kunne gennemføre et interview Vi skal bruge fire informanter Det må være både mænd og kvinder i alderen 20+ Det var vigtigt for vores undersøgelse, at informanterne brugte Handifonen/Handi Defy+ i deres hverdag, sådan vi kunne undersøge, hvad dette hjælpemiddel gjorde ved deres selvstændighed og handlekompetencer 68. For os var det ikke vigtigt, at informanterne skulle være et bestemt køn, da det var hjælpemidlet, som skulle være i fokus 69. Det var vigtigt for os, at informanterne var i alderen 20+, da dette sætter krav til den selvstændige brug af Handifonen/Handi Defy+ 70. Derudover var det vigtigt for os, at de kunne gennemføre et interview til trods for deres kognitive problemstillinger, sådan vi kunne få kvalificerede svar ift. problemformuleringen CH, GJ, SF, NC 68 CH 69 GJ 70 SF 71 NC 13

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet! Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 10. Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig - og lokalmiljø.

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 10. Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig - og lokalmiljø. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 10 Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig - og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig - og lokalmiljø.

Modulbeskrivelse. Modul 10. Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig - og lokalmiljø. Modulbeskrivelse Modul 10 Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig - og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger Oktober 2014 ASLD

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511 Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

Er apps fremtidens træningsredskab?

Er apps fremtidens træningsredskab? Er apps fremtidens træningsredskab? VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Januar 2013 Projektets deltagere: Naja Beninga Jensen, Marianne Juhl Rasmussen, Ann-Louise Stricker og Anne

Læs mere

1. Problembaggrund... 3. 2. Formål... 6. 3. Problemstilling... 7. 3.1. Definition af nøgleord... 7. 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM...

1. Problembaggrund... 3. 2. Formål... 6. 3. Problemstilling... 7. 3.1. Definition af nøgleord... 7. 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM... Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund... 3 2. Formål... 6 3. Problemstilling... 7 3.1. Definition af nøgleord... 7 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM... 8 4.1. MOHO... 9 5. Design, materiale og metode...

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009

Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009 Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009 Lisbeth Villemoes Sørensen Formand for ergoterapeutuddannelsens censorkorps Bekendtgørelse om prøver og

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Figur: Studieaktivitetsmodel, modul 14, Ergoterapeutuddannelsen I studieaktivitetsmodellen herover er det illustreret, hvilken

Læs mere

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Læsevejledning. I dette bachelorprojekt har vi anvendt syntaks og forkortelser i overensstemmelse med Dansk Sprognævn.

Læsevejledning. I dette bachelorprojekt har vi anvendt syntaks og forkortelser i overensstemmelse med Dansk Sprognævn. 0 1 Læsevejledning I dette bachelorprojekt har vi anvendt syntaks og forkortelser i overensstemmelse med Dansk Sprognævn. Undervejs vil de senhjerneskadede brugere blive betegnet som både brugere og informanter,

Læs mere

Af Karina Nickelsen & Stine Ulsøe Rasmussen

Af Karina Nickelsen & Stine Ulsøe Rasmussen Unge med erhvervet hjerneskade - hvad har de behov for ifm. rehabilitering? - En kvalitativ undersøgelse af unge med erhvervede hjerneskader og deres oplevelse af det modtaget rehabiliteringsforløbet.

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Socialpædagogisk støtte

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Socialpædagogisk støtte Allerød Kommune Kvalitetsstandard: Socialpædagogisk støtte 2016 Brug for socialpædagogisk støtte? Hvis du eller en pårørende har behov for socialpædagogisk støtte, kan du kontakte koordinatorerne i Social

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune

Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune Praktikbeskrivelse Skredsande, afd. A og hjerneskadeteamet Maj 2016 1 Hvad er Skredsande, Center for Handicap? Skredsande, Center for

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø

Læs mere

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Hjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET

Hjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET ergoterapeut Karen Margrethe Madsen ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET Den ergoterapeutiske behandling er en del af et tværfagligt tilbud, som Hjerneskadecentret (HSC), Fyns Amt, giver senhjerneskadede

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt

Læs mere

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-

Læs mere

Når teknologi fremmer deltagelse fase 1

Når teknologi fremmer deltagelse fase 1 Projektbeskrivelse Når teknologi fremmer deltagelse fase 1 Ergoterapeutuddannelsen, VIA University College Holstebro Oktober 2012 Forfattere: Birthe Lodahl Haxholm. Tove Reese Ptak Tove Schreiber 1 Når

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Astrid Jespersen, Center for Humanistisk Sundhedsforskning & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Center for Sund Aldring (CESA) Theme 1: Health

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi

AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Hold E11s, Modul 14 Metodevejleder: Torben Broe Knudsen Ekstern vejleder:

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Velfærdsteknologipolitik

Velfærdsteknologipolitik Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes ældre- og værdighedspolitik April 2016 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Indledning. Projektet er udarbejdet af: Tine C. Rosenberg Isaksen

Indledning. Projektet er udarbejdet af: Tine C. Rosenberg Isaksen HJEM KÆRE HJEM? Forfattere: Heidi Falk Busk Malene Bjerggaard Laustsen Tine C. Rosenberg Isaksen E10V Bachelor projekt University College Nordjylland - UCN Ergoterapeutuddannelsen Vejleder: Marie Bangsgaard

Læs mere

Når dagligdagen ikke længere trues

Når dagligdagen ikke længere trues Professionshøjskolen University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen EO6v Når dagligdagen ikke længere trues Et kvalitativt projekt omhandlende ældres dagligdag i forbindelse med en boligtilpasning

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

VelfærdsTeknologiVurdering

VelfærdsTeknologiVurdering VTV VelfærdsTeknologiVurdering Teknologisk Instituts vurderingsparadigme for velfærdsteknologi Indledning Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har udviklet en model til evaluering

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II E10s 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder

Læs mere

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning Mobilitet & IKT - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning Mobilitet & IKT - ergoterapi Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning Mobilitet & IKT - ergoterapi Antal pladser pr. semestre 1 plads i modul 1 1 plads i modul 3 1 plads i modul 12 ORGANISATIONEN Center

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Kerneopgaven At fremme borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgeren og dennes netværk.

Kerneopgaven At fremme borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgeren og dennes netværk. Udviklingsteamet Målgruppe Tilbuddet er rettet mod voksne borgere, der som følge af en erhvervet hjerneskade, har behov for støtte til at kunne udføre nødvendige og meningsgivende aktiviteter enten i hjemmet

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET

TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET VIA University College Læreruddannelsen i Århus TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET (2007-UDDANNELSEN) JF. BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM LÆRER I FOLKESKOLEN, 10 Navn: Nicoline Agesen

Læs mere

UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi

UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi Hvem er vi??? Erfaring fra Region Erfaring fra Kommune Neurorehabilitering i Aarhus Kommune Største målgruppe:

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

1. Baggrund og formål. 2. Om løsningen. 3. Metode

1. Baggrund og formål. 2. Om løsningen. 3. Metode - Side 2 af 13 1. Baggrund og formål Nem Kommunikation (NK) er et teknologisk kommunikations-, støtte- og strukturhjælpemiddel til mennesker med lette kognitive vanskeligheder, som ikke kan benytte nuværende

Læs mere