Kvalitetssikring af visitationsprocessen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetssikring af visitationsprocessen"

Transkript

1 Skriftlig fremstilling af 3. eksterne opgave Bachelorprojekt Kvalitetssikring af visitationsprocessen Quality Control of the Preadmission Evaluation - Based on a Qualitymeasurment on Electronic Referrals & Udarbejdet af: Radiografstuderende Martin Kønicke Nielsen & Kristine Hansen Hold 57 Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden, Radiografuddannelsen Vejleder: Carsten A. Lauridsen Afleveret den 4. januar 2008 Antal tegn: Dette bachelorprojekt må gerne udlånes

2 Abstrakt Resume: Under vores praktikforløb i uddannelsen, har vi oplevet mange fejl i henvisningerne til røntgenundersøgelser af thorax. Dette kan skyldes, at kvaliteten af visitationen er insufficient. Vi vil derfor beskrive, hvordan der kan foretages en kvalitetssikring af visitationsprocessen på en billeddiagnostisk afdeling, ud fra et organisatorisk perspektiv. For at kunne foretage en vurdering af visitationsprocessens kvalitet, udføres en kvalitetsmåling af elektroniske henvisninger til thoraxundersøgelser, fra praktiserende læger. Metoder: En opgørelse af kvaliteten af de elektroniske henvisninger (n= 178) til thoraxundersøgelser over en 3 måneders periode, fra august 2007 til og med oktober Dataene har vi opgjort i, hvor mange korrekte og ukorrekt udfyldte henvisninger der er i antal og i procent. Derefter har vi vurderet om kvalitetsbruddet kom til udtryk i den kliniske problemstilling der berettiger undersøgelsen, den henvisende instans, modtageren, patientoplysninger, patientens anamnese eller indkaldelsesprioritering. Opgørelsen over henvisningernes kvalitet anvender vi til, at vurdere kvaliteten af visitationsprocessen, hvorefter vi teoretisk beskriver hvordan afdelingen kan sikre kvaliteten af visitationsprocessen, ud fra et organisatorisk perspektiv. Resultater og konklusion: Langt mere end 10 % af henvisningerne er udfyldt ukorrekt. Vi kan derfor konkludere, at visitationsprocessen er mangelfuld. Da visitationsprocessen ikke er tilfredsstillende skal afdelingsledelsen sørge for, at der bliver udarbejdet en kvalitetsforbedring med efterfølgende kvalitetsovervågning. Afdelingsledelsen skal sørge for, at udpege personer fra de forskellige niveauer i organisationen på den billeddiagnostiske afdeling, der kan stå for udvalgte dele af kvalitetssikringen. 2

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemfelt Egne erfaringer Det kontinuerlige patientforløb Retningslinjer Kræftplanen Stråleskader Kvalitetssikring Problemafgrænsning Problemformulering Nøgleord Empirisk dataindsamlingsmetode Teoretisk dataindsamlingsmetode Valg af teori Kvalitetsmåling af de elektroniske henvisninger Kvalitetsvurdering af de elektroniske henvisninger Diskussion af kvalitetsmålingen og -vurderingen Organisationsteori Kvalitetssikringsprocessen Arbejdsmotivation Samlet diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse... 53

4 1.0 Indledning I vores kliniske praktikker på de billeddiagnostiske afdelinger, har vi begge oplevet problemer med henvisningerne. Det har givet sig til udtryk ved, at der manglede oplysninger i henvisningerne, som vi skulle bruge for at udføre undersøgelsen. Vi har derfor ofte måttet spørge pateinterne, om de f.eks. kunne stå til en thoraxundersøgelse, hvis de var sengeliggende. Dette ser vi som uprofessionelt, da det var oplysninger vi burde have, inden vi udførte undersøgelsen. I nogle tilfælde har vi været med til at udføre undersøgelser, der efter vores mening har været uberettigede. Det kunne f.eks. være en thoraxundersøgelse i forbindelse med en udredning for rheumatoid arthrit, som vi i litteraturen ikke kunne finde nogen berettigelse til. Derfor mener vi, at visitationsprocessen bør forbedres, så uberettigede undersøgelser kan undgås. Grundet disse erfaringer har vi valgt, at vores bacheloropgave skal omhandle en kvalitetssikring af visitationsprocessen på en billeddiagnostisk afdeling. Opgaven starter med en måling og vurdering af henvisningernes kvalitet. Grunden til at vi udfører en kvalitetsmåling og -vurdering i starten af opgaven er, at vi benytter det til en kvalitetsvurdering af visitationsprocessen. Efter kvalitetsvurderingen af visitationsprocessen, beskriver vi teoretisk hvordan en kvalitetssikring af visitationsprocessen, ud fra et organisatorisk perspektiv kan udføres. Vi har valgt et organisatorisk perspektiv til kvalitetssikringen af visitationsprocessen, da vi mener ansvaret for, at en kvalitetssikring kan gennemføres, ligger hos de forskellige niveauer i organisationen. 4

5 2.0 Problemfelt Vi har som radiografstuderende oplevet, at henvisninger der er dårligt udfyldte, kan medføre stor gene for patienten og dennes sikkerhed i sundhedsvæsenet. Dette strider mod, at patienterne stadigt ytrer ønske om, en større sikkerhed. Desuden er det svært for os som radiografstuderende, at tilrettelægge arbejdsgangene til undersøgelsen. Den væsentligste og ofte eneste kommunikation fra praksissektoren til sygehusafdelinger - såvel kliniske som klinisk tværgående - foregår via henvisninger (Grupe et al. 2006). Det er derfor vigtigt, at henvisningerne følger både de lovmæssige krav, såvel som kravene stillet af de enkelte afdelinger. Hvis henvisningerne ikke opfylder kravene, kan de være skyld i unødig ventetid for patienten og dermed et brud på kontinuiteten. Vores erfaring er, at personalet på de billeddiagnostiske afdelinger beskylder de henvisende læger for, ikke at udfylde henvisningerne korrekt. Vi mener dog ikke kun, at fejlen med mangelfulde henvisninger findes hos de henvisende læger, men også hos de billeddiagnostiske afdelinger og det visiterende personale. At ukorrekt udfyldte henvisninger forekommer, kan skyldes at det visiterende personale ikke vægter alle punkter for en korrekt henvisning lige højt. Kan en negligering af enkelte punkter skyldes en manglede viden, om konsekvenserne for patienten? Ligeledes er retningslinjer for hvad henvisningerne bør indeholde, måske ikke fremhævet, hvilket kan betyde at de henvisende læger, har problemer med at udfylde henvisningerne korrekt. På nuklearmedicinsk afdeling på Odense universitetshospital, blev kvaliteten af henvisninger fra primærsektoren opgjort før og efter en udsendelse af en henvisningsvejledning og et respons til de læger, hvis henvisninger var mangelfulde. Resultatet af undersøgelsen fra Odense, viste en forbedring af henvisningernes kvalitet, efter udsendelse af henvisningsvejledninger og respons. Det viste, at man kan øge kvaliteten af henvisningerne, med relativt få midler (Apotekerfonden et al. 2003, Grupe et al. 2006). Det er vigtigt i sundhedsvæsenet, at udnytte de ressourcer der er til rådighed, så optimalt som muligt. Hvis kvaliteten af henvisningerne bliver bedre, så kan de 5

6 billeddiagnostiske afdelinger både spare ressourcer og sikre et bedre behandlingsforløb for patienterne. Det vil med andre ord betyde, at der sker en større effektivitet med færre ressourcer. Det er derfor vigtigt at man i sundhedsvæsenet kvalitetssikrer henvisningerne (Kjærgaard et al. 2006, Kyrkjebø 1998). 2.1 Egne erfaringer Eksempel I: Vi har bl.a. oplevet, at der på henvisningen blev bedt om røntgen af f.eks. venstre knæ, hvor det i praksis viste sig, at være højre knæ der skulle røntgenfotograferes. Ofte har vi selv fundet fejlen, eller også har patienten gjort os opmærksom på den. I ovenstående eksempel kunne det medføre, at der skulle rekvireres en ny henvisning, udføres en ny visitation og tages et nyt røntgenbillede. Dette vil betyde, at der går længere tid før der foreligger en diagnose og evt. behandling (Grupe et al. 2006). Eksempel II: Vi har ligeledes været i den uheldige situation, at der på en henvisning til en thoraxundersøgelse stod, at patienten var i stand til at komme ud af sengen og stå. Det viste sig dog, at patienten manglede begge ben. Vi havde i dette eksempel ikke forberedt nogle hjælpemidler, til at tage røntgenbilledet i sengen, hvorfor undersøgelsestiden blev forlænget. Det må desuden være ubehageligt for patienten, da vi var dårligt informerede og derfor virkede uprofessionelle. Eksempel III: Vi har flere gange oplevet, at henvisningerne har en dårlig indikation. Det værste eksempel er, at vi skulle tage en thorax for obs. ondt i knæet. At tage billedet ville stride mod vores kliniske kompetencer. Vi måttet derfor rette henvendelse til den henvisende læge, angående berettigelsen af thoraxundersøgelsen, når patienten havde ondt i knæet. I mindre grelle tilfælde, hvor der f.eks. kunne stå thorax obs. hoste, ville vi nok have taget billedet. Det skyldes, at det ofte tager længere tid, at rette henvendelse til henvisende læge, for at få en ordentlig indikation for undersøgelsen og derefter at udføre undersøgelsen, end at udføre den (Apotekerfonden et al. 2003, Grupe et al. 2006). 6

7 2.2 Det kontinuerlige patientforløb Der er i de senere år blevet sat fokus på det kontinuerlige patientforløb både på hospitalerne og politisk. Det skyldes bl.a., at antallet af klager til patientklagenævnet er stigende (Apotekerfonden et al. 2003, NRKS 2002, Grupe et al. 2006, PKN 2006). Der er 3 overordnede områder inden for kontinuitet i patientforløbet, kontinuitet på aktørniveau, institutionelt niveau og tværsektorielt niveau. Fokus på aktørniveauet er, at patienten ved en indlæggelse, skal have kontakt med så få personaler som muligt. Patientundersøgelser viser, at mange patienter ønsker en lettere og bedre kommunikation. Dette er ikke muligt, hvis de konstant skal genfortælle og informere nyt personale. Det institutionelle niveau omhandler kommunikation og samarbejde mellem forskellige faggrupper, afdelinger eller sektorer. Det er vigtigt at informere patienten om sammenhængen mellem de forskellige undersøgelser og behandlinger. Opstår der ventetid på f.eks. en røntgenundersøgelse, vil den uinformerede eller dårligt informerede patient opleve dette, som et brud på kontinuiteten. En tilfredsstillende information til patienten kan kun finde sted, hvis der er en god kommunikation og et godt samarbejde faggrupper, afdelinger eller sektorer imellem, da de skal være enige om informationen der gives, samt have forståelse for hinandens arbejdsområder. Det sidste niveau, er det tværsektorielle niveau. Her er det kommunikationen og samarbejdet mellem primær og sekundær sektorerne, der spiller en vigtig rolle. Det er vigtigt, at der er en god kommunikation og et godt samarbejde mellem f.eks. praktiserende læger og hospitalerne. Det skyldes at patienten skal have et kontinuerligt forløb, fra patienten går til praktiserende læge og til endt behandling på hospitalerne. Der skal således være en større sammenhæng mellem behandlingen fra de forskellige faggrupper, afdelinger og sektorer (Apotekerfonden et al. 2003). 7

8 2.3 Retningslinjer Ifølge bekendtgørelse nr. 975 af 16. december 1998, skal de personer der henviser til røntgenundersøgelser følge de retningslinjer, den enkelte billeddiagnostiske afdeling udsteder. På hospitalerne i det forhenværende Københavns amt, skal henvisningerne indeholde oplysninger om tidligere relevante undersøgelser, den kliniske problemstilling der berettiger undersøgelsen, graviditetsforhold og hvem den henvisende instans er. En henvisning bør ligeledes indeholde oplysninger om modtageren, dvs. hospitalets navn, adresse og afdeling, samt patientoplysninger som personnummer, navn og adresse. Yderligere oplysninger omkring patienten kan være nødvendige. Disse kan omhandle, om patienten har brug for tolkebistand, kørsel eller om der er andre særlige behov. Patientens anamnese, sociale forhold, evt. cave og medicin, er også nyttige informationer for den billeddiagnostiske afdeling. Henvisningen bør sidst men ikke mindst, indeholde en indkaldelsesprioritering, så de akutte undersøgelser bliver prioriteret (Bekendtgørelse nr. 975, DGMA 2003, bilag 1). Lever henvisningerne på de billeddiagnostiske afdelinger op til lovens og afdelingernes krav? Hvis ikke, hvordan kan vi så sikre, at loven og afdelingernes krav bliver overholdt i fremtiden? 2.4 Kræftplanen Regionernes syvpunktsplan har gjort det mere aktuelt, at henvisningerne er korrekt udfyldte. Syvpunktsplanen er en handlingsplan for kræftområdet der skal sikre, at patienter med livstruende sygdomme skal udredes og behandles uden unødig ventetid. I første omgang sikrer punkt 1 i syvpunktsplanen, at patienter der mistænkes for at have hoved-, hals- eller lungekræft, skal diagnostikeres inden for 48 timer. Det er derfor overordentlig vigtigt at henvisningerne er korrekt udfyldte og kan godkendes ved visitationen. En genvisitation tager tid og kan i sidste ende betyde et brud på 48 timers garantien. Vi kan ligeledes se en risiko ved, at der bliver godkendt flere mangelfulde henvisninger ved visitationen, alene af den grund at 48 timers garantien skal overholdes. Det ser vi 8

9 som et stort problem, da mangelfulde henvisninger efter vores erfaring, giver dårligere behandling for patienterne og et dårligere arbejdsmiljø for radiograferne (Danske regioner 2007, Danske regioner 2007a). 2.5 Stråleskader Hvis der ikke af henvisningen fremgår, om der er tidligere relevante undersøgelser, kan dette give problemer. Et af problemerne kan være, at den rekvirerede undersøgelse kan være foretaget flere gange og en ny undersøgelse derfor ikke er diagnostisk relevant, som den ifølge 81 i bekendtgørelse nr. 975 af 16. december 1998, skal være. Bliver der som i eksempel I i afsnit 2.1, skrevet forkert side på henvisningen til f.eks. en børneundersøgelse, er det et brud med 66 i bekendtgørelse nr. 975 af 16. december 1998, hvori der står, at unødige røntgenundersøgelser ikke må udføres (Bekendtgørelse nr. 975). Det er også strålehygiejnisk belastende for barnet, da børn er ca. 3 gange så strålefølsomme som voksne, pga. flere celledelinger. Det er celler i deling, der reagerer med den ioniserende stråling og derfor den større strålefølsomhed. Der findes både deterministiske og stokastiske stråleskader. De deterministiske stråleskader, er dosisafhængige, hvilket betyder at radiograferne skal udsætte patienten for så lidt stråling, som diagnostisk muligt. Stokastiske skader, er dosisuafhængige, så mængden af røntgenstråling har ingen betydning. Chancerne for at få stråleskader ved f.eks. thorax- eller ekstremitetsundersøgelser er ikke så store. En thoraxundersøgelse giver en effektiv dosis på 0,11 msv og en ekstremitetsundersøgelse 0,0015 msv. Hvis man derimod ser på en urografi er den effektive dosis 5,5 msv. Ovenstående undersøgelser kan sammenlignes med, at hver dansker årligt udsættes for en effektiv dosis på 4 msv fra naturlige kilder. Risikoen for at få stråleinduceret cancer ved hhv. thoraxundersøgelser, ekstremitetsundersøgelser og urografier er 1 ud af , 1 ud af og 1 ud af (Bekendtgørelse nr. 975, DRS 2006, Jensen et al. 2001, Wenzel & Sewerin 2005). 9

10 2.6 Kvalitetssikring Inden for sundhedsvæsenet udvikler teknologien sig hurtigt, så der skal løbende sættes nye standarter for behandlingsforløbene. Der er i de senere år, sket en stigning i antallet af elektroniske henvisninger. I det forhenværende Københavns amt udgør de elektroniske henvisninger ca % af alle henvisninger. Det har betydet, at et hurtigere svar til henvisende læge har været muligt, hvilket har medført mindre unødig ventetid for patienterne. Der sker ligeledes løbende en udvikling i de faglige normer og standarter, hvilket betyder at der fra faglig side kommer nye krav til henvisningerne. Henvisningerne skal derfor tilpasses de ændrede krav, så de lever op til de nye standarter. Skærpede krav af henvisningerne til knoglerøntgen i det forhenværende Københavns amt, har betydet et fald i ventetiden på 1-3 uger (Bilag 2, Kyrkjebø 1998). Der sættes fra myndighedernes side, konstant krav til kvalitetssikring i sundhedsvæsenet. Der er bl.a. udarbejdet en National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Men også internationalt bliver der sat standarter, med f.eks. WHO s kvalitetsmål, som den Nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet tager udgangspunkt i. Den Nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet er udarbejdet, da der i dag forventes en kontinuerlig og systematisk kvalitetsvurdering og forbedring af kvaliteten, for de enkelte sundhedsydelser. Kvalitetsforbedringen skal ske med hensyn til kontinuiteten og sammenhængen i patientforløbene, sundhedsvæsenets forskellige faggrupper, afdelinger og sektorer imellem (NRKS 2002, Bilag 2, Kyrkjebø 1998). Kvalitet er en egenskab der er med til at sikre, at brugere af sundhedsvæsenet få opfyldt deres behov. Når vi taler om kvalitet i sundhedsvæsenet, skal vi se på sammenhængen mellem begreberne sundhedsvidenskabelig forskning, medicinsk teknologivurdering (MTV) og kvalitetsudvikling. Forskningen har til hovedformål at producere ny viden. Forskningsresultaterne bliver bearbejdet ud fra en MTV, så vi kan teste om den kan implementeres i det daglige arbejde. Denne bearbejdning sker ud fra et teknologisk, organisatorisk, patientmæssigt og økonomisk synspunkt, så vi kan sikre et velfunderet og alsidigt grundlag for beslutningen bag MTV en. Derefter kvalitetsudvikles de implementerede 10

11 forskningsresultater, for at sikre nogle realistiske mål for det daglige arbejde, dvs. at der udarbejdes nogle standarter. Lever kvaliteten ikke op til de nye standarter, skal der laves ny forskning på området, så kvaliteten konstant opretholdes og forbedres (Kjærgaard et al. 2006). 3.0 Problemafgrænsning I overensstemmelse med ovenstående, har vi valgt, at fokus i opgaven skal være følgende: En kvalitetssikring af elektroniske henvisninger fra det tværsektorielle niveau. Med henvisninger fra det tværsektorielle niveau mener vi, henvisninger fra primærsektoren til de billeddiagnostiske afdelinger. Vi har bl.a. valgt at afgrænse os til dette, da henvisningerne ofte er den eneste kommunikation fra primærsektoren til de billeddiagnostiske afdelinger. Endvidere skyldes valget, at radiograferne ofte har svært ved at komme i kontakt med primærsektoren ved tvivlspørgsmål, hvor de internt har flere muligheder for et hurtigt svar. Vi mener derfor, at det er nødvendigt med et større fokus på, om henvisningerne fra primærsektoren opfylder de lovmæssige krav, såvel som kravene fra de billeddiagnostiske afdelinger, så der ikke opstår fejl og unødig ventetid for patienterne (Apotekerfonden et al. 2003, Grupe et al. 2006). Vi har afgrænset os til elektroniske henvisninger, da de udgør % af alle henvisninger og er ved at erstatte papirhenvisningerne helt. Med en kvalitetssikring mener vi, en kvalitetssikring af visitationsprocessen på de billeddiagnostiske afdelinger. Vi vil ud fra retningslinjerne udstedt af afdelingerne og de lovmæssige krav, foretage en kvalitetsmåling af henvisningerne der visiteres. Ud over en kvalitetsmåling vil vi undersøge, hvordan kvaliteten af visitationsprocessen kan sikres. Dette vil vi gøre ud fra et organisatorisk perspektiv. De fleste organisationer består af 5 niveauer, nemlig en operativ kerne, en mellemledelse, en topledelse, en teknostruktur og en støttestruktur. Når vi taler om kvalitetssikring ud fra et organisatorisk perspektiv, så mener vi hvordan organisationens forskellige niveauer kan bidrage til kvalitetssikringen. 11

12 Vi har afgrænset os til røntgenundersøgelser af thorax, da de udgør % af alle røntgenundersøgelser på de billeddiagnostiske afdelinger og er dermed den hyppigst foretaget røntgenundersøgelse (DRS 2006, Bilag 2, Jacobsen & Thorsvik 2004, Kjærgaard et al. 2006). En korrekt henvisning skal følge retningslinjerne udstedt af de billeddiagnostiske afdelinger og lovgivningen på området. En korrekt henvisning bør derfor indeholde følgende punkter: Oplysninger om tidligere relevante undersøgelser Det er meget vigtigt, at radiograferne kender til tidligere relevante undersøgelser, så radiograferne ikke tager unødvendige billeder. På trods af dette, har vi valgt at undlade dette punkt i kvalitetsmålingen, af hensyn til opgavens omfang. Den kliniske problemstilling der berettiger undersøgelsen Hvis dette punkt er mangelfuldt, så har radiograferne svært ved at vide, hvorfor og hvordan undersøgelsen skal udføres. Da dette punkt beskriver berettigelsen af undersøgelsen mener vi, at det er det vigtigste punkt i henvisningen. Derfor har vi valgt, at punktet skal indgå i kvalitetsmålingen. Graviditetsforhold Det er vigtigt for radiograferne at vide, om patienten er gravid, så de kan beskytte fostret. Da ikke alle patienter forstår dansk, kan det være svært for radiografen, at få information om patientens graviditetsforhold. På trods af dette har vi fravalgt punktet, da vi ønsker at begrænse opgavens omfang. Hvem den henvisende instans er Denne oplysning er vigtig, så radiologen og radiografen ved, hvem der er ansvarlig for henvisningen, samt hvortil der skal afgives svar. Dette punkt skal derfor være oplyst i kvalitetsmålingen. 12

13 Oplysninger om modtageren Disse oplysninger er til for at sikre, at henvisningen er kommet det rigtige sted hen, så dette punkt er relevant for kvalitetsmålingen. Patientoplysninger Vi har tilvalgt dette punkt, da patientoplysningerne er vigtige, så radiograferne kan kontrollere, om de har med den rigtige patient at gøre. Om patienten skal bruge tolkebistand, kørsel eller har andre særlige behov Dette punkt er vigtigt, da ukorrekte oplysninger kan forringe kvaliteten af undersøgelsen. Vi har på trods af dette, fravalgt punktet for at begrænse dataomfanget i opgaven. Patientens anamnese Vi har tilvalgt dette punkt, da det drejer sig om patientens sygdomshistorie og er dermed en del af indikationen. Vi har valgt dette punkt af samme årsag, som punktet omkring den kliniske problemstilling der berettiger undersøgelsen. Sociale forhold Vi har fravalgt dette punkt, da vi ikke kan kontrollere om patienten har sociale forhold, der er vigtige i forhold til undersøgelsen, hvis det ikke fremgår af henvisningen. Endvidere har vi fravalgt punktet, for ikke at få et for stort dataomfang. Cave Vi har fravalgt punktet cave, da vi ønsker at begrænse omfanget af opgaven. Det er dog et vigtigt punkt, hvis patienten skulle få akutte forværringer, da der dermed vil være mulighed for, at der skal medicineres. Er patienten overfølsom overfor medicinen, kan dette få katastrofale følger. 13

14 Medicinering Vi har fravalgt dette punkt, af samme grund som cave. Igen er det vigtigt at det fremgår om patienten får medicin, hvis patienten skulle få brug for medicinering i forbindelse akut forværring. Indkaldelsesprioritering Da det er vigtigt at vide, om undersøgelsen er akut, sub-akut eller andet, så radiologen kan prioritere de akutte undersøgelser, har vi valgt dette punkt til kvalitetsmålingen. (Bekendtgørelse nr. 975, DGMA 2003, Bilag 1) Vi har hermed afgrænset os til de punkter, der efter vores mening er de vigtigste i henvisningen, i forhold til at kunne udføre thoraxundersøgelsen. Dette omhandler den kliniske problemstilling der berettiger undersøgelsen, den henvisende instans, modtageren, patientoplysninger, patientens anamnese og indkaldelsesprioritering. De resterende punkter er vigtige for et godt patientforløb og under akut patientforværring. Vi har fravalgt disse punkter, da vi ikke har mulighed for at uddybe dem, inden for opgavens rammer. 4.0 Problemformulering Hvordan kan vi med udgangspunkt i en undersøgelse af elektroniske henvisningers kvalitet, kvalitetssikre visitationsprocessen ud fra et organisatorisk perspektiv? 4.1 Nøgleord Kvalitet: Med kvalitet mener vi, om de elektroniske henvisninger indeholder oplysninger om den kliniske problemstilling der berettiger undersøgelsen, den henvisende instans, modtageren, patientoplysninger, patientens anamnese og indkaldelsesprioritering. Visitationsprocessen: Visitationen af de elektroniske henvisninger til thoraxundersøgelser, fra primærsektoren til de billeddiagnostiske afdelinger. 14

15 Kvalitetssikre: Hvordan vi kan højne kvaliteten ved et kvalitetsbrud, eller hvordan kvaliteten kan opretholdes, ved en tilfredsstillende kvalitet. Organisatorisk perspektiv: Hvordan organisationens forskellige niveauer (den operative kerne, mellemledelsen, topledelsen, teknostrukturen og støttestrukturen) kan bidrage til en kvalitetssikring. 5.0 Empirisk dataindsamlingsmetode Til den empiriske dataindsamling, har vi ladet os inspirere af den positivistiske videnskabsteoretiske retning. Ifølge den positivistiske tankegang, findes der en absolut gyldig erkendelse, dog vil en ægte positivist stille sig kritisk til erkendelsen. Måden hvorved man kan opnå erkendelse af, f.eks. omfanget af problemet med ukorrekte elektroniske henvisninger, kan ifølge positivismen kun opnås via kilderne, iagttagelse og beregning. Et vigtigt punkt i forhold til iagttagelserne er, at man ikke skal lade sine tidligere erfaringer influere på kendsgerningerne, som i dette tilfælde kunne være vores egne holdninger til, hvordan en henvisning skal udfyldes for at være korrekt. Man skal med andre ord stille sig kritisk til det man undersøger, og kun støtte sig de kendsgerninger der anses for sikre. Det er kendsgerningerne der videre skal bruges til, at drage en slutning eller erkendelse. Vi ønsker i første del af denne opgave, at undersøge hvor stort problemet med de elektroniske henvisninger er. På baggrund af en statistisk dataanalyse, kan vi drage en slutning eller erkendelse, for derefter at foretage en kvalitetssikring af visitationsprocessen. Måden hvorved man kan indsamle kendsgerninger, er ifølge den positivistiske videnskabsteori, via en kvantitativ metode. Til undersøgelse af kvaliteten af visitationsprocessen, har vi derfor valgt at benytte en kvantitativ metode (Jacobsen et al. 1999). 15

16 Den kvantitative metode er velegnet til at foretage en objektiv undersøgelse, dvs. at den ikke forklarer hvorfor et problem opstår, men kun beskriver omfanget og størrelsen. Vi ønsker at undersøge kvaliteten af visitationsprocessen, altså hvor stort omfanget af de fejlfyldte henvisninger er, og hvor i henvisningerne fejlene opstår. Denne metode kan dog kun give et tilnærmet svar, når det gælder en forståelse for problemets opståen. Derfor har vi benyttet en anden videnskabsteoretisk metode til dette, beskrevet i afsnit 5.1 (Kruuse 2005). Vi har valgt at benytte 4 forskningsartikler som inspiration til, hvordan vi kunne udføre dataindsamlingen. Det drejer sig om Ramsay et al. 2003, Assessing the Long-term Effect of Educational Reminder Messages on Primary Care Radiology Referrals, Matowe et al. 2002, Effects of Mailed Dissemination of the Royal Collage of Radiologists, Johnson et al. 1998, Improving the Efficiency of Medical Respiratory Referrals in a District General Hospital og Grupe et al. 2006, Kvalitetsforbedring af henvisninger fra praksissektoren - Et eksempel på en brugbar strategi. Ramsay et al har publiceret artiklen i Clinical Radiology. Målet med dette studie var, at undersøge hvordan undervisende påmindelsesbeskeder til praktiserende læger, kunne påvirke antallet af henvisninger til undersøgelser af knæ og columna lumbalis. Forinden dette studie, var der foretaget et andet randomiseret studie, som viste at undervisende påmindelsesbeskeder har effekt på antallet af henvisninger til knæ og columna lumbalis. I dette studie indsamles data fra det forrige studie, omkring antallet af henvisninger i hhv. en kontrolgruppe og en gruppe der fik undervisende påmindelsesbeskeder, over en 12 måneders periode. Undersøgelsen viste en statistisk signifikant lavere henvisningsmængde, ved gruppen med undervisende påmindelsesbeskeder. Projektet er udført af 4 personer fra forskellige forskningscentre på hospitaler i Storbritannien og Canada. 16

17 Matowe et al er en artikel fra Clinical Radiology. Projektet evaluerede effekten af en postomdelt 3. udgave af guidelines indflydelse på praktiserende lægers henvisningsmængde til røntgenundersøgelser, udgivet af Royal Collage of Radiologists. Dataene blev indsamlet over en periode på 4 år. Dataene blev analyseret med afbrudte tidsintervaller, flere gange både før og efter postomdelingen af 3.udgaven af guidelines. Analysen af dataene foregik med en t-test, der viste en lille forskel i antallet af henvisninger. Projektet er udarbejdet af 6 personer fra forskellige afdelinger på University of Aberdeen i Storbritannien. Johnson et al er en artikel fra Physiotherapy. Projektet indeholder 2 audits. Den ene audit skulle udarbejde et nyt henvisningssystem, hvor der blev foretaget målinger på antallet af henvisninger både før og efter det nye systems indføring. Der blev indsamlet data på 2 perioder over 4 uger med 1 års mellemrum. 5 måneder forinden den 2 indsamlingsperiode blev det nye henvisningssystem implementeret. Resultatet af undersøgelsen viste, at der ikke skete et fald i antallet af henvisninger, ved at benytte et andet henvisningssystem. Den anden audit gik ud på, at finde antallet og grunden til ukorrekt udfyldte henvisninger. Dette blev ligeledes gjort over en 4 ugers periode. I alt var 40 % af henvisningerne ukorrekte. Lægerne henviser mindre end sygeplejerskerne, men de udfylder henvisningerne mere korrekt. Strukturerede henvisninger og vurdering af ældre fysioterapeuter forbedrede servicen og tillod ekstra tid til anden service. Henvisningerne i dette projekt var sendt fra lungemedicinske afdelinger til fysioterapien på North Manchester General Hospital. Projektet er udarbejdet af 4 fysioterapeuter med forskellige specialer inden for lungemedicinen. 17

18 Grupe et al er en artikel fra ugeskrift for læger. Projektet indeholder en kvalitetsundersøgelse af henvisningerne til nuklearmedicinsk afdeling på Odense universitetshospital, før og efter en kvalitetsændring. Der blev indsamlet data fra praktiserende læger og praktiserende speciallæger over 2 tremåneders perioder. Efter første indsamlingsperiode blev der udsendt en henvisningsvejledning, samt givet respons på mangelfulde henvisninger. En praktiserende læge og en nuklearmedicinsk læge vurderede uafhængigt af hinanden, om henvisningerne var gode, acceptable eller uacceptable. Dataene er bearbejdet ud fra en x 2 -test og Fishers eksakte test med p<0,05 som signifikansgrænse. Fra praktiserende læger vistes en stigning i antallet af henvisninger og en stigning i kvaliteten af disse. Fra praktiserende speciallæger fald antallet af henvisninger, mens kvaliteten ikke ændrede sig. Projektet er udført af en reservelæge, en praksiskonsulent, en ledende bioanalytiker og en ledende overlæge. Med inspiration fra de 4 forskningsartikler har vi udarbejdet en metode til, hvordan vi skal udføre dataindsamlingen. Til dataindsamlingen har vi udarbejdet nogle retningslinjer for, hvornår en henvisning er udfyldt korrekt eller ukorrekt, disse retningslinjer vil vi holde os stringent til under dataindsamlingen. Om punkterne i henvisningen er udfyldt korrekt eller ukorrekt, vil vi indtaste direkte i tabel 1. 18

19 Tabel 1 Punkter i henvisningen Henvisnings nr. problemstilling Den kliniske Henvisnende instans Modtager Patient oplysninger Patient anamnese Indkaldelsesprioritering Henvisningen generelt Kommentar I tilfælde hvor vi ud fra vores retningslinjer ikke kan bedømme, om henvisningen er udfyldt korrekt eller ukorrekt, vil vi være søge hjælp i litteraturen og hos det visiterende personale. 5.1 Teoretisk dataindsamlingsmetode I anden del af opgaven, har vi benyttet et hermeneutisk videnskabsideal og en kvalitativ forskningsmetode. Ordet hermeneutik er græsk og betyder forstå, fortolke og tyde. Der findes 4 principper for hermeneutiske interviews og analyser 1. Forståelse af menneskers handlinger og indlæring, svarer til fortolkning af tekster. 2. Al fortolkning sker i overensstemmelse med en tradition. 3. Tolkninger af tekster og andre emner kræver, at man åbner sig og stiller spørgsmål. 4. Fortolkninger sker i lyset af tolkerens situation. 19

20 Når man fortolker sker det ofte som en dialog med sig selv eller med andre. En dialog er flertydigt, fordi man altid kan trække mindst to konklusioner af en påstand, nemlig ja og nej. Man kan ikke opnå en entydig sandhed via dialog, men må altid holde en dør åben, for at der findes andre sandheder (Jacobsen et al. 1999, Kruuse 2005). Hermeneutikken skiller forståelse og forklaring ad, ved at man kan få en forståelse for et menneskes handling og en forklaring på månens kredsløb. Månen kan kun kredse om jorden på en måde, hvor et menneske kan vælge mellem flere forskellige handlingsmønstre. Det vil sige, at vi kan få en forståelse for, hvorfor det visiterende personale visiterer som de gør, men ikke en forklaring derpå. Forståelseshorisonten udspringer af de erfaringer, mennesket hele tiden er i færd med at opbygge. Alt hvad mennesket forstår, forstår mennesket i forhold til den horisont af forventninger eller fordomme, mennesket har opbygget gennem erfaringer. Forståelsen må opbygges i en cirkel, hvor man forsøger at bevæge sig frem og tilbage mellem ens egen og andres forståelseshorisont (Jacobsen et al. 1999). Der findes forskellige variationer af hermeneutikken, men fælles for dem alle er, begrebet om den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel bruges i forbindelse med, at nå til en forståelse af helheden, gennem en forståelse af de forskellige dele af helheden. Dette betyder, at man kan nå til en forståelse af visitationsprocessen, ved at forstå de forskellige dele af visitationsprocessen. Det er i hermeneutikken lovligt at få forskellige fortolkninger af samme udsagn, hvis man stiller forskellige spørgsmål til udsagnet. Alle der fortolker noget, gør det med en forudsætning, som kræver at man har en viden om emnet. Da ingen mennesker er uden forudsætninger, må man prøve at reducere sine forudsætningers virkning (Jacobsen et al. 1999, Kruuse 2005). De hermeneutiske forskere benytter kvalitative forskningsmetoder. Ved kvalitativ forskning forstås enhver form for forskning, der ikke får sine resultater fra statistiske procedurer eller andre former for kvantificering. 20

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE KNOGLEBILLEDER - EN BACHELOROPGAVE OM ANVENDELSE AF PACS TIL UDMÅLING AF CORTICALISTYKKELSEN I DEN PROXIMALE HUMERALE DIAFYSE HOS PATIENTER

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Reservelæge Rikke Rass Winkel 1 Reservelæge Anke Hofmann 2 Overlæge Charlotte Strandberg 1

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Plastisk Organiske Grupper

Plastisk Organiske Grupper Plastisk Organiske Grupper Udviklings- og kvalitetskoordinator, radiograf Annette Meyer Balle Diagnostisk Center, Universitetsklinik for innovative patientforløb annette.meyer.balle@midt.rm.dk Et redskab

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Det tager ca. 15-20 minutter at udfylde spørgeskemaet. Du bedes svare inden onsdag den 12. oktober 2011.

Det tager ca. 15-20 minutter at udfylde spørgeskemaet. Du bedes svare inden onsdag den 12. oktober 2011. Løbenr. REGION SYDDANMARK MEDARBEJDERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2011 Kære Vil du være med til at gøre din arbejdsplads i Region Syddanmark til en endnu bedre arbejdsplads? Så har

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Fordele - Praktiske fordele i patientforløb Kvalitet Service Faglig profilering Økonomi For at styrke kvaliteten i patientbehandlingen er RLTN og DKF enige om at

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet Velfærdssekretariatet Sagsnr. 262484 Brevid. 1966841 NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet 3. september 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 10. juni 2014 analyse af genoptræningsområdet.

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Beskrivende radiografer. Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt

Beskrivende radiografer. Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt Beskrivende radiografer Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt Baggrunds historie Radiografer laver undersøgelser Radiologer beskriver undersøgelser Stigende mangel på radiologer Stigende antal undersøgelser

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere