Læring i fanfiction for børn og unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læring i fanfiction for børn og unge"

Transkript

1 Læring i fanfiction for børn og unge Bachelorprojekt Udarbejdet af: Pernille Gade Nielsen Vejleder: Helene Høyrup Antal ord: Danmarks biblioteksskole, Aalborg 26. maj 2010

2 Abstrakt Dette er en teoretisk afhandling, der vil forholde sig til læringsaspektet ved fanfiction for børn og unge i skolealderen. Dette opnås ved først at give en præsentation af fanfiction som genre ud fra forskellige indholdselementer i fanfictionmiljøet. I anden del af opgaven fokuseres der på forskellige væsentlige teorier med udgangspunkt i fanfiction som delt indhold i digitale uformelle læringsrum. Disse teorier omhandler new literacies, participatory culture og formel og uformel læring. I tredje del af opgaven benyttes anvendt teori til at sammenholde læringsaspektet i fanfiction med børn og unges produktion af denne, hvorefter resultater sammenfattes i konklusionen. 1

3 Indholdsfortegnelse Abstrakt...1 Problemformulering...3 Indledning...3 Metode...4 Opgavens opbygning...5 Fanfiction...6 Fanfiction en definition...6 Fandom...7 Subgenrer...8 Termer...9 Fanfiction et kort historisk perspektiv...10 New Literacies...11 Participatory Culture...13 Affinity Spaces...14 Formel og uformel læring...16 Læringsaspektet ved fan fiction...19 Fan fiction som literacy...20 Læring i fan fiction...21 Konklusion...24 Litteraturliste...26 Bilag 1: Zuper_zutang...28 Bilag 2: Gunilla...30 Bilag 3: Pernille

4 Problemformulering Denne opgave vil sætte sin fokus på fanfiction fænomenet for børn og unge. Hypotesen går på, at fanfiction er en undervurderet genre, hvis man tænker på den i en læringssammenhæng. Ud fra dette vil følgende problemstilling blive diskuteret: Hvordan kan fanfiction ses i henhold til et læringsaspekt, når det gælder børn og unge i skolealderen? Denne problemstilling vil blive udarbejdet på baggrund af følgende underspørgsmål: Hvordan defineres fanfiction som genre? Hvordan kan man forholde læring til fanfiction? Hvorfor skriver og børn og unge fanfiction og hvad kan de lære ud fra det? Indledning Fanfiction er et vidt begreb. Man kan måske danne en generel mening ud fra ordet; fan og fiktion. Fiktion af fans. Fiktion for fans. Altså en nedskrevet tekst, der er skrevet af fans og læses af andre fans. Men hvis det er en nedskreven historie af forfattere, hvorfor kan man så ikke finde disse tekster fx ude på bibliotekerne eller i skolerne her i Danmark, kan man så undre sig over. Der er 3 svar. Fanfiction er ikke kommercielt publiceret, da det tager afsæt i et originalt univers. Fanfiction figurerer primært på nettet blandt fans af fiktive universer. Og fanfiction har ikke været specielt meget i fokus når det kommer til lærende institutioner som skoler og biblioteker. Især ikke undersøgelser om skolealdersbørn, der producerer fanfiction, mener Rebecca W. Black (Black, 2008, side 17). Dette kan man også selv konkludere ud fra en gennemgående informationssøgning efter litteratur omhandlende både børn, læring og fanfiction i samme emnefelt. Selvom fanfiction fænomenet er blevet mere udbredt, har jeg observeret, at der ikke lader til at være speciel megen fokus på det i Danmark hverken i skoler eller på børnebiblioteker. Dette ville måske ændre sig, hvis man kiggede på hvad børn og unge kan lære ved at skrive og læse fanfiction. Kan det ikke tænkes, at der rent faktisk foregår læringsprocesser i det at man skriver, læser, lærer at benytte online værktøjer, alt sammen med henblik på at dele sine tanker og historier med andre ligesindede i digitale sfærer, hvor man kan deltage og dele interesser med andre ligesindede alt efter interesse og færdigheder? Thus, although fan fictions are derivative in the sense, that their design is mediated through fans interpretations of media and popular culture [ ] the genre lends itself to a great deal of literate innovation that is intimately tied to issues of literacy, learning and identity that certainly call for further exploration. (Black, 2008, side 17) 3

5 Ovenstående citat kan jeg kun være enig i. Jeg har derfor i denne opgave valgt at fokusere på fanfiction produceret af børn i skolealderen - i en læringssammenhæng, da jeg mener det er denne aldersgruppe, der især kan gøre nytte af udviklede kompetencer og færdigheder, man måske udvikler ved produktion af fanfiction. Metode Denne opgave sætter sin fokus på fanfiction for børn og unge i henhold til læringsaspektet, jeg mener der foregår under skrive- og læseudvikling i fanfiction. Opgaven forholder sig til tanken om, at der foregår læring når børn og unge producerer fanfiction. En gennemgående informationssøgning omkring børn og unge koblet sammen med fanfiction gav kun få relevante resultater, og jeg blev derfor nødt til at brede søgningen ud, hvilket gav flere brugbare resultater. Jeg har påtænkt mig, at begynde opgaven med at give en præsentation af fanfiction med henblik på at se, hvad der gør fanfiction til den genre den er. Jeg ser dette som en nødvendighed, da læseren måske ikke har specielt meget kendskab til fænomenet. Jeg ræsonnerer desuden, at ved at give en præsentation af fanfiction ud fra teoretiske kilder, kan opveje en del af det overfladiske beskrivende element. Til at gøre dette har jeg valgt primært at støtte mig op af tekster såsom Hellekson og Busse: Fan fiction and fan communities in the Age of the Internet fra 2008, Textual Poachers: television fans & participatory culture skrevet af medieforskeren Henry Jenkins i 1992, samt forskellige internetkilder. Jeg anvender disse kilder, da jeg mener de vil fremkomme med essentielle pointer og termer, der vil være brugbare i en beskrivende diskussion af fanfiction som genre. Jeg forudser dog, at jeg i dette afsnit vil ende med at støtte mig en del op af egen fortolkning af fanfiction, da det ikke er lykkedes mig at finde særlig meget deskriptiv litteratur af fanfiction. For at danne et teoretisk grundlag, der skal ligge til grund for analysedelen omkring læringsaspektet ved fanfiction, har jeg efter nogen overvejelse valgt at gøre brug af både Lankshear og Knobel s videnskabelige artikel Sampling the new in New literacies fra 2007 og Henry Jenkins et al. definition og diskussion omkring participatory culture i teksten Confronting the new challenges of participatory culture: Media Education for the 21st century fra Derudover bliver Lotte Nyboe s Digital Dannelse: børn og unges mediebrug og læring inden og uden for institutionerne fra 2009 anvendt. Disse vil fremgå som mine primære informationskilder, da de alle omhandler de aspekter jeg ønsker at fokusere på; nemlig læring ved fanfiction for børn og unge. Et par af disse tekster er blevet brugt i undervisningen på Danmarks Biblioteksskole, Aalborg og er derfor også valgt baseret udfra den viden jeg har opnået i lektionerne. I analysedelen forventer jeg at opnå svar på ovenstående problemformulering. Dette gøres på baggrund af benyttet teori opgaven igennem, egen viden samt inkludering af kvantitativ 4

6 empiri: For at understøtte mig til et empirisk faktor, valgte jeg meget tidligt i forløbet tage kontakt til nogle børn og unge, der producerer dansk fanfiction. Jeg valgte dem, da jeg anså denne aldergruppe (13-17 år) till at passe på betegnelsen skolealderbørn. De blev fundet og rekruteret inde på den danske Harry Potter fanfiction hjemmeside Diagon-alley.dk, hvor jeg fik deres samtykke til at foretage nogle korte interviews over mail omhandlende deres erfaring med og holdning til fanfiction. Disse mails er vedlagt som bilag Jeg kan se potentiale ved at inddrage deres svar i en analysesammenhæng, da det kan understøtte anvendt teori, men jeg er samtidig bevidst om, at deres respons ikke holder i en generalisering af børn og disses læring ved produktion af fanfiction. Til dette skulle jeg have benyttet flere respondenter og brugt langt mere tid. Da interviewene blev foretaget så tidligt i beløbet er spørgsmålene måske heller ikke faglige nok i forhold til den udvikling opgaven har været igennem under bearbejdelsen af teoritiske kilder. Det kunne også have været hensigtsmæssigt, at have undersøgt og tage kontakt til nogle engelsktalende børn og unge i stedet, da der tydeligt figurerer langt mere fanfiction på engelsk end der gør på dansk. Dog må jeg ud fra resultaterne af informationssøgning efter dansk litteratur forholde mig til, at det måske er i Danmark, der skal sættes mere fokus på fanfiction Jeg har meget bevidst valgt et emne, jeg har stor viden og erfaring indenfor. Dette har givet mig mulighed for hurtigt at kunne relevansbedømme de resultater jeg har fundet i litteratursøgningen, samt er det medvirkende til, at jeg kan støtte mig op af egen viden i opgaven. Jeg forudser i forlængelse af dette, at en stor del af opgaven vil fremgå baseret ud fra mine egne erfaringer med fanfiction. Derfor kan alle data måske ikke verificeres og bruges i en troværdig undersøgelsessammenhæng. Jeg vurderer dog samtidig at denne form for kvalitative empiri, altså nærved 10 års erfaring i fanfiction miljøet er nok til at kunne understøtte flere af de teorier, jeg fremkommer med. Min baggrund i fankulturen kan både ses som værende god og dårlig. Fx er jeg meget bevidst om, at jeg er meget positiv indstillet overfor fanfiction fænomenet, hvilket måske implicit kan fornemmes mellem linjerne. Dog vil jeg ikke desto mindre understrege, at jeg vil bestræbe mig på, at holde mig så objektiv som overhovedet muligt. Jeg vil i denne opgave påpege vigtigheden for anvendelsen af, hvad jeg definerer som fanspeak ; engelske betegnelser brugt i fanfiction miljøet. Dette forholder sig til, at flere begreber og termer ofte kun er kendt i original udgave blandt fans i fan kulturerne altså på engelsk, hvilket er det primære sprog fans benytter sig af. Den indforståede mening i betegnelserne gør, at en direkte oversættelse til dansk ikke kan lade sig gøre. Jeg vil derfor gøre brug af fan-speak i original version, for at kunne give et bedre indblik i kommunikationen og interaktionen, der foregår i fankulturer såsom fanfiction miljøer. Opgavens opbygning I selve opgaven har jeg valgt at starte bredt og derefter snævre ind til det specifikke emne jeg ønsker at diskutere nærmere; børn og unge i skolealderen og disses læringskompetencer i henhold til fanfiction fænomenet. For at kunne diskutere dette, har jeg valgt at starte opgaven 5

7 med en introduktion af fanfiction som genre. Dette vil foregå med udgangspunkt i teoretiske kilder, samt ved hjælp af både egen viden og erfaring indenfor fanfiction. I samme afsnit vil flere termer og begreber indenfor fanfiction fænomenet blive præsenteret og diskuteret. Ud over dette vil jeg give en kort beskrivelse af fanfiction set ud fra et historisk perspektiv. Derfra bevæger jeg mig videre over i det teoretiske aspekt ved fanfiction. Her vil new literacies, particapatory culture og formelle og uformelle læringsprocesser blive præsenteret og diskuteret, for at blive anvendt i en diskussion og analyse omkring læringsaspektet ved fanfiction for børn og unge. I analyse afsnittet vil jeg gøre brug af den anvendte teori, hvorudover jeg vil inddrage et empirisk element i form af svar fra interviews af unge fanfiction forfattere fra Danmark. Kvalitativ empiri i form af egen viden vil også blive anvendt. Til sidst fremkommer jeg med min konklusion, hvor jeg vil sammenfatte resultaterne af opgaven, samt reflektere over opgaveskrivningens forløb. Fanfiction For at kunne give et konkret indblik i, hvad fanfiction egentlig er, er det relevant at kigge nærmere på hvilke fænomener aspektet indeholder. Dette vil blive studeret i de følgende afsnit, hvor enkelte termer og begreber inden for fanfiction kulturen bliver inddraget og forklaret. Fanfiction en definition Hvad er fanfiction? Umiddelbart et simpelt spørgsmål, men alligevel et der har opnået utallige forskellige definitioner. De fleste vil nok kunne forholde sig til definition fra den engelske wikipedia, der formuleres således: Fanfiction (alternately referred to as fanfiction, fanfic, FF, or fic) is a broadly-defined term for fan labor regarding stories about characters or settings written by fans of the original work, rather than by the original creator. 1 Altså er fanfiction fiktion skrevet af fans med inspiration fra et univers skabt af en anden forfatter. Bogen i et nyt medielandskab (2007) beskriver dog også fanfiction i samme dur som værende et Hvad nu hvis -scenarie, hvor brugeren lever sig ind i det officielle univers og skriver nye handlinger med dens personer og miljø (Bogen i et nyt medielandskab, 2007, side 15). Begge definitioner kan bruges, da de mere eller mindre siger det samme. For at kigge lidt nærmere på fænomenet, må man dog først spørge sig selv hvilken indgangsvinkel man ønsker at tage til den. I dette tilfælde bør det ses ud fra et litterært 1 6

8 perspektiv. Præcist hvad gør fanfiction til den genre den er, og hvornår og hvordan går grænserne mellem fanfiction og professionelle tekster? Grænsen mellem Professionelle tekster, eller måske rettere professionel fiktion (profics) og fanfiction (fanfics) er, at fanfiction skrives af amatør -forfatttere med forkærlighed til et specifikt medie eller tekst, alt imens profics er skrevet ud fra forventet kommerciel succes med henblik på profit.(black, 2008, side 10) Fanfiction genren adskiller sig dog også fra professionel fiktion på andre måder, Bl.a ved at fanfiction primært deles på nettet, at genren har undergenrer, og at det er muligt for læsere at give feedback på historier. For igen at kommentere Blacks kontrast af profics mod fanfics, så er denne med til at fanfiction anses som litteratur skreven af amatører, hvor kvaliteten ikke nødvendigvis er på højde med de originale værker (Black 2008 ; Young 2007) Denne generalisering af manglende kvalitet i fanfiction anser jeg dog som forholdsvis misvisende, da jeg er af den mening, at der eksisterer en del fics, der er så gennemgående godt skrevet, at de faktisk kan have mere at byde på, end det originale værk har. De kan bare være svære at finde, hvis man som sofistikeret fanfiction læser, har høje forventninger til kvalitetsfiktion (Young, 2007). Et synspunkt på fanfiction som amatørfiktion (Bode, 2008, side 2) er at alt hvad amatør egentlig betyder i fankultur er ubetalt, hvilket jo kan sættes i kontrast til publicerede romaner. Som litterær genre er fanfiction svær at placere. Der er flere forskellige typer af fanfiction; korte noveller, lange romaner, poesi m.m Udover dette kan utallige genrer inddrages alt efter hvad forfatteren ønsker at skrive ud fra. Der er derfor ikke deciderede karaktertræk for hvordan fanfiction historier skal se ud for at kunne karakterises som værende fanfiction historie. Young påpeger i relation til dette Still, fanfic remains a bastard child in the literary family, its very right to exist still in the dispute in some quarters (Young, 2007, side 1) Fandom For at bevæge sig ud i fanfiction miljøet som fan fungerer dette ofte ved at man er en del af et fandom. Et fandom består af folk, som er (ofte dedikerede) fans, der kommunikerer med og påvirker hinanden, men det er først og fremmest et sted, hvor fans kan mødes og dele deres interesse for et fiktivt univers. (Black 2008; Hellekson & Busse 2008, Jenkins 1992). I forlængelse af dette skriver medieforskeren Henry Jenkins allerede tilbage I 1992: Organized fandom is, perhaps first and foremost, and institution of theory and criticism, a semistructured space, where competing interpretations and evaluations of common texts are proposed, debated and negotiated and where the readers speculate about the nature of mass media and their relationship to it (Jenkins, 1992, side 86). Folk allerede en del af fankulturen vil måske bedre kunne forholde sig til begrebet fan community, der løst kan oversættes som fællesskab for fans. 7

9 Canon Fanfiction tager oftest afsæt i en såkaldt canon, som på dansk kan oversættes til værende et kanonisk eller originalt univers.. Canon forholder sig til, at det officielle værk har verificerede konkrete data. Altså kan canon beskrives som det der er sket i et fiktivt univers. Fanon I kontrast til canon tager fanon i hul på det uofficielle fra et kanonisk univers. Ofte i form af en idé, der bliver accepteret fans imellem, men ikke er en decideret part af canon. Hellekson & Busse påpeger, at: Fanon is not an inferior interpretetion of canon in this light, but a fantasy based on the needs of the individual writers rather than the reality established by shared sorce text (Hellekson & Busse, 2006, side 88) Citatet angiver således, at fanon umiddelbart afhænger af den individuelle læser/bruger, hvor personens egen fortolkning af, måske endda ønsketænkning baseret ud fra det kanoniske univers bliver nedskrevet i fanfiction historierne. Herunder kan især shipping nævnes som eksempel, hvor fanfiction forfatteren kan romantisere par, der ellers ikke er nogen konkret basis for i det fiktive univers. Subgenrer Det kan have sine vanskeligheder at skabe et ordentligt overblik over fanfiction fænomenet. Det er især for novicen et enormt univers at bevæge sig ud i. Der eksisterer utallige termer og begreber, både i fanfiction og i de tilhørende fandoms. Disse betegnelser er forvirrende at finde rundt i, og har ofte en implicit mening. Selvom fanfiction måske er en genre i sig selv, er jeg personligt af den overbevisning, at den blandt andet er skabt (og kontinuerligt genskabes) ud fra de undergenrer og termer fanmiljøet indeholder. Og der er mange, utvivlsomt med flere ude i fremtiden Som sagt, findes der utallige termer og subgenrer, når det kommer til fanfiction. At subgengenrer kan deles ud i endnu flere undergenrer, gør det ikke lettere. Jeg vil derfor kun forholde mig til nogle få essentielle begreber. Dette gøres med henblik på at give læseren et indblik i de forskellige elementer, der er fremtrædende inden for fanfiction genren. I denne sammenhæng er det vigtigt at påpege, at der derudover findes flere anvendte definitioner af forskellige termer, hvilket ofte afhænger af de(t) fandom(s), der figurerer inden for de fiktive universer. Følgende vil jeg gå ind og give en overfladisk beskrivelse af enkelte relevante subgenrer og termer, som er med til at gøre fanfiction til den genre den er. Gen, het og slash Når man skriver fanfiction er der tre hovedgenrer, man kan vælge at skrive ud fra. Disse er gen, het og slash. Gen står for generelt, og anvendes når der ikke er nogen fokus på det seksuelle eller romantiske element i historien. Het indikerer et heteroseksuelt aspekt, enten canon-baseret eller opfundet af forfatteren selv, mens slash inddrager det homoseksuelle 8

10 element. Den sidste genre er en stor del af fanfiction miljøet, hvortil der foregår en del forskning i (Hellekson & Busse, 2006); Angst og fluff Når fanfiction forfattere beskriver deres historie som angst er det for at gøre læserne opmærksom på, at plottet primært er dramatisk. Fluff er det stik modsatte, hvor happy ends til gengæld figurerer. Crossovers og AU Crossover defineres ved, at to eller flere fiktive universer bliver kombineret i en fanfiction, men AU konkretiseres som foregående i et alternativt univers. OC og Mary Sue OC står for original character, og er en meget anvendt genre inden for fanfiction. OC hentyder til, at fanfiction forfatteren skaber en helt ny person i historien, som ellers ikke hører til i canon. Mary Sue konceptet hører ind under OC-genren, men er i stedet en mere negativ reference hertil, da Mary Sue figuren ofte er baseret på forfatteren selv. (Hellekson & Busse, 2008) Termer Copyright Is fan fiction original or is it just a form of copying? Copyright owners often ask why fan fiction writers don t just come up with something original 2 Når det kommer til fanfiction foregår der, for det meste, ikke nogen betaling fra læserens side, da dette ses som overtrædelser af copyrightloven. Dog er original ophav et gråt område, når det kommer til det med at skrive en historie baseret ud fra et originalt vers og derefter dele den med andre online. Lotte Nyboe (2009) argumenterer for, at man nødvendigvis ikke ved, hvornår det er lovligt, at benytte materialer andre steder fra det mest ligger jo frit tilgængeligt (Nyboe, 2009, side 190). Selvom det er sjovt at bruge fx figurer og fiktive verdener fra et andet originalt univers, er der dog alligevel noget alvorligt ved at låne disse. Der kan opstå legale problemer med hensyn til ophavsret. Eftersom eksempelvis piratkopiering på internettet er forbudt, er det måske ikke så underligt at det debateres hvorvidt fanfiction også er en form for piratkopi. Citatet i begyndelsen af afsnittet forholder sig til dette. Efter fanfiction er blevet et mere udbredt fænomen, lader det desuden også til, at flere forfattere bliver obs på eksistensen af denne. Online figurerer der flere forfatteres in-put 2 9

11 på disse amatør -historier. Der er både negative og positive holdninger, hvor jeg har valgt at give et eksempel på hver. Den kendte roman forfatter Anne Rice er en af dem, der forholder sig negativt overfor fanfiction. Hun er bestyrtet over, at folk benytter hendes fiktive personer og skriver, at de er copyrightet 3. Dette resulterede i, at fanfiction baseret ud fra hendes værker blev fjernet fra nettet. Et eksempel i den anden ende er forfatteren J. K. Rowling, der har valgt en hel anden tilgangsvinkel til fanfiction, og i stedet har givet positiv respons på, at folk skriver historier ud fra hendes Harry Potter bøger. En måde hvorpå fanfiction forfattere kan angive, at historien de har udgivet online ikke er kommerciel og ikke hører til canon på nogen måde, er ved at inkludere en disclaimer i starten af deres historie. Herved, pointerer Kreiner (2006), kan fanfiction forfatterne gøre det klart at de ikke ejer hverken figurerne eller universet og at historien er skrevet med henblik på profit (Kreiner, 2006, side 16). Det er ikke altid lige nemt, at finde en mellemvej, når diskussionen går på ophavsret af originale værker. Heller ikke i forhold til fanfiction, hvilket jeg tror mange har svært at forholde sig til. Et mål kunne måske være, at sætte større fokus på at kontakte copyrightindehaverne og forespørge sig om muligheden for at skrive fanfiction baseret ud fra deres værker. Feedback En af de ting, der er med til at definere fanfiction som genre er uden tvivl muligheden for, at læserne kan give forfatteren feedback på deres historier. Dette er en særdeles stor kontrast til kommerciel og publiceret fiktion, hvor den enkelte fan ikke kan give forfatteren hverken positiv eller negativ respons på værket, man kan sende fan mails til forfatteren, men chancen for at forfatterinput på kommentarer er ikke stor. Distancen er ikke så stor imellem fanfiction forfattere og læsere, hvor man kan give forskellige former for feedback, alt efter hvor man læser fanfiction henne. Jeg vil ikke komme ind på de forskellige former for feedback, men i stedet henvise til Black (2008), der kommer med flere eksempler herpå, heribland beta-reader, som er en person (ikke selve værkets forfatter), der kigger på værket med et kritisk øje og retter den før den bliver publiseret online. Alle forfattere kan godt lide at vide, at deres arbejde bliver læst og værdsat, mener Kreiner (Kreiner, 2008, side 17). Her er fanfiction forfattere ingen undtagelse. Fanfiction et kort historisk perspektiv Et aspekt der er med til at definere nutidens fanfiction er, at den primært deles på nettet. Dette har dog ikke altid været tilfældet. Fanfiction kan endda siges at have eksisteret i flere hundrede år langt før internettet gjorde det muligt at dele historier med fans fra hele verden

12 Hvis man går ud fra opfattelsen om, at fanfiction er en form for uofficiel videreudvikling fra en anden forfatteres originale værk, går fanfiction som genre langt tilbage i tiden. Myten om Robin Hood fx opstod fra folkemunde og er blevet fortalt, videreudviklet, bygget på og senere nedskrevet i papirform og endnu senere revideret til at kunne blive anvendt i medier såsom film og tv-shows. Romanen Stolthed og fordom skrevet af den kendte romanforfatter Jane Austeen har ligeledes fået uofficielle efterfølgere skrevet af andre forfattere. Den moderne tilgang til fanfiction opstod derimod i 1960 erne fra science fiktion shows og deres fandoms. Flere undersøgelser peger på, at det er Star Trek fandoms og disses historier, der har med til at skabe fanfiction som litterær genre (Jenkins 1992; Kreiner 2006; Helleksen & Busse 2008). Det var her den organiserede fandom opstod (Jenkins, 1992), og hvor fanzines 4 begyndte at indeholde både fanart og fanfiction. Delingen af fanfiction var dog afhængig af at folk kendte til de forskellige forfattere og fanzines og det foregik ofte ved uddeling fra hånd til hånd. Altså var fysisk tilstedeværelse ofte et must. Dette er ikke længere tilfældet. Der var fanfictionboom da internettet og tilgængeligligheden til denne opstod, og hvor man som fanfiction forfatter nu kunne få læsere hele verden over. New Literacies New literacies er et vigtigt begreb, når det gælder forskning inden for fan fiction. Jeg benytter denne engelsksprogede betegnelse baseret ud fra Lankshear & Knobel s videnskabelige artikel: Sampling the New in new literacies fra 2007, da jeg anser dette som værende brugbart stof til at undersøge fan fiction i en litterær sammenhæng. Hvad er New literacies så? For at kunne anvende begrebet må man først gøre det klart i hvilken sammenhæng selve begrebet literacy gør sig gældende ud fra. Literacy har ikke nogen præcis dansk betegnelse, men den kan defineres på flere forskellige måder alt afhængende af, hvordan man ønsker at forholde sig til den. Den umiddelbare holdning må være det at man er i stand til at læse og skrive, men dette er nok ikke helt præcist nok. I stedet vil følgende afsnit bygge på Lankshear & Knobel s (2007) analytiske fremstilling af literacies og new litereacies set ud fra et sociokulturelt perspektiv. Literacy har de formuleret således: Socially recognized ways of generating, communicating and negotiating meaningful content through the medium of encoded texts within contexts of participation in Discourse (Lankshear & Knobel, 2007, side 4). Meningen med dette kan være svært at oversætte til konkret dansk, så jeg vil forholde mig Høyrups tilgang til literacy, som set i sammenhæng til at være skabende, oplevende, lærende og tænkende via sprog og medier (Høyrup, 2009, side 1) Lanskhear & Knobel (2007) forholder sig i sammenhæng med dette til, at literacy skal ses i en sociokulturel kontekst, hvor hvilket de er en integreret del. 4 Uofficielle magasiner produceret af fans for fans 11

13 I starten af 90 erne kom betegnelsen new literacies frem i søgelyset. Det var der de digitale medier for alvor begyndte at udvikle sig, hvilket medførte at nye former for literacies blev muliggjort. Den teknologiske udvikling er nok mere kendt blandt bibliotekarer som Web 2.0. Michele Knobel og Colin Lankshear er to af de førende eksperter inden for feltet New literacies, hvilket jeg bl.a. konkluderer ud fra, at størstedelen af de tekster jeg har undersøgt i tiden under denne opgave, har haft referencer til de to eksperters forskning (Black 2008; Nyboe 2009; Burke & Hammett 2009 m.fl). Selvom Black (2008), Nyboe (2009), Burke & Hammet (2009) alle forholder sig til new literacies, så bruges forskellige betegnelser, såsom fx digitale literacies, internet literacies, new Information and Communication technologies (ICT). Ideen er dog den samme. I dette afsnit vil jeg dog primært anvende betegnelsen new literacies. New literacies anvendes som sagt som en ny tilgang til literacies i forbindelse med internettet og Web 2.0. Lankshear & Knobel (2007) beskriver en række typiske eksempler på dette; bl.a. online gaming, webblogging, deltagelse i online social networking, kreation og deling af musikvideor, samt fan fiction. Dette er dog blot en liste af nogle få eksempler på new literacies, men det giver en god idé om, hvad begrebet indebærer. Men helt præcis hvornår kan literacies så kaldes nye? Dette giver Lankshear & Knobel (2007) et bud på. Det de mener, er centralt for at literacies kan kaldes nye er, at de indeholder det de kalder for new technical stuff og new ethos stuff. Dette kræver dog en lidt nærmere forklaring: New technical stuff kan relateres til den teknologiske udvikling, der er foregået inden for i de digitale medier. Internettet er blevet en del af folks hverdag, og det kræves ikke længere specielt megen teknisk viden eller digital kunnen for at kunne skabe nyt og/eller revideret indhold online med henblik på at dele det med andre. Revideret indhold kan i denne sammenhæng omtales som værende remixed indhold, hvor Lankshear & Knobel (2007, side 8) kommenterer, at originale tekster bliver kopieret, cuttet, delt, editeret, revideret og mixed indtil det er et nyt værk ofte i høj kvalitet og populært, da almindelige brugere også formår at benytte de digitale værktøjer. (Lankshear & Knobel, 2007, side 8). I denne sammenhæng forholder Nyboe (2009) sig til mediekonvergensen for børn og unge i den digitaliserede kultur og skriver: I denne kultur opstræder børn og unge som deltagere, der ikke alene forbruger, men også genbruger indhold for at skabe nyt. Alt kan mixes, blandes sammen, og digitale udtryksformerer derfor altid under udvikling. (Nyboe, 2009, side 187). Jeg må altså ud fra dette konkludere, at det er tilgængeligheden til at kunne anvende brugervenlige digitale værktøjer i Web 2.0, der spiller ind som et teknologisk aspekt af New literacies. Når det til gengæld omhandler New ethos stuff, sætter Lankshear og Knobel (2007) fokus på den deltagende og samarbejdende del af New literacies. Hvor literacy førhen var mere publiceret, individuel, forfatter-centreret og en del mere ekspert-domineret, foregår new literacies nu langt hen af vejen som deltagende, samarbejdende og fordelt (Lankshear & 12

14 Knobel, 2007, side 9). I denne sammenhæng anvender Lankshear og Knobel er model omhandlende mindsets (Lankshear & Knobel, 2007, side 11), som jeg dog ikke har påtænkt mig at benytte her, da en grundig gennemgang og forklaring a modellen ville være påkrævet. Jeg bliver nødt til at tænke på både pladsen og det konkrete emne for denne opgave. Derfor vil jeg i stedet komme med min egen formulering på, hvordan new ethos stuff hører ind under new literacies. Det gør sig klart at mange grænser inden for online literacies bliver mere udviskede. Remixed indhold, samt mulighederne for at samarbejde omkring det pågældende indhold, fx i forhold til diskussion, beta-reading og feedback er med til at folk rækker ud igennem den social networking, hvor social deltagelse ikke har nogen grænser, at folk støtter sig op af hinandens ekspertise og hvor samarbejde på tværs af sociale sfærer bliver sat som noget af det første. (Udarbejdet fra Lanksher & Knobel, 2007, s ) Participatory Culture I forrige afsnit blev der taget udgangspunkt i en diskussion omkring Lankshear & Knobels (2007) definition af literacy og new literacies. Dette blev gjort ud fra formodningen om at fan fiction er en del af Web 2.0 og derfor er et typisk eksempel på en new literacy. De nye digitale literacies forholder sig bl.a til, at nye former for literacies er gjort mulige i de udviklede digitale medier, som langt hen af vejen er let tilgængelige og let anvendelige, og hvor deltagelsen og interaktionen mellem brugere spiller en primær rolle. Det deltagende og samarbejdende element er værd at studere nærmere, når det kommer til fanfiction. I dette anser jeg Henry Jenkins forskning, som brugbart materiale. Mere konkret, så har Henry Jenkins et. al i den videnskabelige artikel Confronting the challenges of participatory culture: Media Education in the 21 st century fra 2006 sat fokus på den specifikke del af new literacies, der omhandler det samarbejdende og deltagende aspekt set ud fra et læringssammenhæng. Dette afsnit vil tage afsæt i Jenkins et al. (2006) undersøgelse og diskussion af participatory culture, som han definerer ud fra følgende punkter: 1. With relatively low barriers to artistic expression and civic engagement. 2. With strong support for creating and sharing one s creation with others. 3. With some type of informal mentorship whereby what is known be the most experienced is passed along to novices. 4. Where members believe their contributions matter. 5. Where members feel some degree of social connection with one another (at the least they care what other people think about what they have created (Jenkins et al., 2006, side 7) 13

15 Disse punkter forholder sig til de deltagende egenskaber og læring, der foregår i de nye digitale literacies, Lankshear & Knobel (2007) kom ind på. Participatory culture kan altså sættes i kontrast til forbrugerkulturen, i og med at tilgangen til literacy skiftes fra at være ud fra den individuelle (for)bruger og til at være på brugere involveret i fællesskaber (Jenkins, 2006; Nyboe, 2009; Lankshear & Knobel 2007) Det første punkt i Jenkins (2006) definition af participatory culture kan oversat betyde, at barriererne for kunstnerisk udfoldelse og medborgerligt engagement er forholdsvis lave Dette kan relateres til Lanskear og Knobels (2007) argument omkring tilgængeligheden til de digitale medier de fleste folk har adgang til, og kan uden speciel megen erfaring inden for digitale medier, selv skabe nyt indhold på tværs af medier. Altså en form for mediekonvergens. Davies og Merchant (2009) kommenterer i denne sammenhæng brugervenligheden ved Web 2.0 og forholder sig til nettet som værende the read-write web. Altså en formodning om, at internettet ikke længere kun ses som et sted man lagrer og har tilgang til information, men i stedet fungerer som et interaktivt miljø, hvor man debatterer, reagerer på andres ideer og information og tilføjer egen viden. (Davies & Merchant, 2009, side 3). I og med, at samarbejde, interaktion og deltagelse mellem brugere er blevet et af de grundlæggende aspekter inden for den online kultur, så giver dette tanke for at bruge denne participatory culture blandt børn og unge i en lærende sammenhæng. Dette er ud fra formodningen om, at børn opnår ny viden og udvikler digitale dannelseskompetencer man kan benytte senere hen i livet. Jenkins (2006) argumenterer i forlængelse af dette for, at den samarbejdende kultur skal i fokus for børn og unge, da de uformelle læringprocesser kan supplere de formelle. Han skriver: Our goals should be to encourage youth to develop the skills, knowledge, ethical frameworks and self-confidence needed to be full participants in contemporary culture (Jenkins, 2006, side 8). Han indikerer altså, at med fokus på læring, så bør og kan børn og unge hjælpes til at videreudvikle deres færdigheder og viden inden for de nye digitale literacies, som de allerede er en del af gennem deres anvendelse af digitale medier. Den form for læring, der finder sted i participatory culture, kan sammenholdes med ideen om at der foregår uformel læring. Dette kan diskuteres ud fra begrebet affinity spaces. Affinity Spaces Affinity spaces er et af de punkter Jenkins (2006) tager op til debat, når det gælder participatory culture i relation til læring. Han får sin inspiration fra forskeren James Paul Gee (2004), der kalder de uformelle læringskulturer i paricipatory culture for affinity spaces. Han funderer over hvorfor folk lærer mere, deltager mere aktivt, samt engagerer og fordyber sig langt mere i populærkultur, end de gør ved formel læring ud fra tekstbøger i skolen. Affinity spaces giver god mulighed for læring, mener han, da medlemmerne i communities ved at dele fælles interesse og motivationen for at dyrke denne, er med til at bryde grænserne mellem alder, klasse, race, køn og formel læring. Folk kan desuden deltage på flere måder alt efter 14

16 færdigheder og interesse. Derudover er de afhængige af peer-til-peer læring, hvorved deltagere er motiveret til at opnå ny viden og videreudvikle eksisterende færdigheder, samtidig med at ingen-og alle er eksperter, i og med man kan støtte sig op af hinandens ekspertise. (Jenkins et al., 2006, side 9; Refereret fra Gee, 2004). Altså foregår der flere uformelle læringsprocesser i disse ligheds-rum. Jenkins et al.(2006) fastholder, at affinity spaces adskiller sig fra formelle læringsinstitutioner på flere forskellige måder. Den uformelle læring i populærkulturen anses fx som både eksperimentel og innovativ, bevægelig og mobil i forhold til interesser. (Jenkins et al., 2006, side 9) Han pointerer, at det er muligt at kombinere de uformelle og formelle læringsprocesser i en skolesammenhæng, hvor det normalt er underviseren, mere konkretiseret den voksne, der lærer børn. Når man sammenligner dette med affinity spaces og uformelle læringskulturer for børn i online communities, kan man se at der er sket en udvikling i mediepædagogikken: Hvor det førhen var de voksne, der lærte børn, er det nu børn, der lærer børn. Børn og unge anses ofte som værende ligeværdige, når det gælder uformel videndeling i affinity spaces. Burke (2009) er en af dem, der argumenterer for potentialet ved participatory culture i en skolesammenhæng, Hun pointerer, at børn og unge opnår sofistikerede færdigheder og viden gennem de sociale networks de benytter sig af i fritiden, altså i de uformelle læringsmiljøer, og at disse uformelle læringskompetencer langt overgår det der behøves i skolerne (Burke & Hammet, 2009) Men er participatory culture kun positiv, hvis det ses med henblik på at blive kombineret med de formelle læringsinstitutioner? Jenkins et al. (2006) forudser, at der kan opstå nogle sociale udfordringer man bør tage i betragtning, hvis man vil anvende participatory culture i en læringssammenhæng. Dette kommer til udtryk i hvad han referer til som følgende: participation gap, transparensproblem og etiske dilemmaer. Selvom de fleste børn og unge er opvokset med de digitale medier fra barnsben af, betyder det dog ikke at alle har samme adgang til digitale medier, fx i form af manglende hjemmecomputer. Altså kan der derved være en form for digital ulighed mht. deltagelse i teknologierne. Denne ulighed definerer Jenkins et al. (2006) som værende participation gap. Eftersom participatory culture understøtter dannelsen og brugen af online indhold, så bliver forventningerne til unge om at have den nødvendige teknologi og tilhørende ressourcer, samt adgangen til denne, større. (Alverman, 2009, side 15) Man må altså tænke nærmere over det skel, der vil være mellem mere eller mindre digitalt avancerede børn, hvis man ønsker at anvende participatory culture i formelle læringsinstitutioner. Transparensproblemet forholder sig tanken om, at selvom børn og unge konstant bliver bedre til at anvende digitale medier, så er de ikke nødvendigvis i stand til at bedømme indholdet. Altså hvorvidt indhold på nettet er autentisk eller falsk og om det er brugbart i en referencesammenhæng. Det er her nødvendigt at børn og unge kan være i stand til at vurdere indhold med et kritisk øje. 15

17 De etiske dilemmaer når det gælder participatory culture forholder sig til, at når børn og unge deler indhold online, så er de ikke nødvendigvis i stand til at forudse og bedømme hvad der anses som ansvarligt at poste online. Manglende etiske normer kan ses i den kontekst, at når børn og unge skaber og deler indhold online, så er der ikke nogle konkrete retningslinjer at følge. Hvordan skal børn og unge så vide, hvad det er de kan poste omkring dem selv, venner eller temaer på sociale networks og andre communities? I denne sammenhæng bør det nævnes, at der findes moderators på en del online communities, fx benytter bloggen Livejournal sig af dette. Hertil kommenterer Jenkins (2006): Different online communities have their own norms about what information should remain within the group and what can be circulated more broadly. (Jenkins, 2006, side 17) Dette forholder sig til tanken om, at etik og normer rent faktisk eksisterer online blandt børn, unge og fans imellem. Det kan dog så argumenteres om de er godt nok forberedt til at anvende disse etiske valg og hvis ikke, om de så er i stand til at forholde sig til umiddelbare konsekvenser af denne. Et mål kunne her være, at finde måder at hjælpe børn og unge til at kunne forholde sig refleksivt i forhold til de valg, de foretager og med den viden og information de bidrager med online - som aktive deltagere i participatory culture. Hvis man tænker på participatory culture i relation til en formel uddannelsessammenhæng, så har uddannelsesinstitutioner måske endnu ikke opdaget det fulde potentiale ved at inddrage de nye digitale literacies, hvor børn unge og unge opnår uformelle kompetencer og færdigheder ved tilknytning til og interaktion i de sociale og digitale networks. Jenkins (2006) kommer med et bud på et muligt samarbejdsgrundlag mellem formelle og uformelle læringsinstitutioner, hvor den uformelle digitale dannelse kan supplere formel læring. Disse digitale dannelseskompenenter er løst oversat; leg, performance, simulation, appropiation, multi-tasking, distribueret kognition, kollektiv intelligens, vurdering af information, transmedia navigation, networking og social forståelse. (udarbejdet fra Jenkins, 2006, side 4 og 22-55). Disse vil jeg dog ikke komme videre ind på i dette afsnit. Jeg må blot konstatere at det virker til, at de uformelle læringsprocesser, der foregår i participatory culture kan kombineres med formel læring i en undervisningssammenhæng, så længe man ved der er sociale udfordringer at forholde sig til. Formel og uformel læring Efter at have diskuteret begreberne New literacies og participatory culture med tanke på fan fiction, har jeg erfaret, at læring spiller en vigtig rolle, når det kommer til at skabe og dele indhold med andre online om end i en uformel læringssammenhæng Det vil derfor være hensigtsmæssigt at kigge nærmere på den formelle og uformelle læring, for derved at kunne danne en videre analyse i opgaven. Dette vil gøres ved blandt andet at se på kontrasten imellem formel og uformel læring. 16

18 I dette vil litteratur skrevet af Lotte Nyboe (2009), Rebecca W. Black (2008) og Henry Jenkins et al (2006) blive anvendt primære informationskilder. Nyboe (2009) kommer ind på både formel og uformel læring og mediebrug for børn og unge, hvilket jeg anser som brugbar i en forlængelse af en diskussion omkring Jenkins et al.s (2006) videnskabelige artikel vedrørende uformelle læringsmiljøer. Rebecca W. Black (2008) tages i brug, da hun undersøger fanfiction miljøer med udgangspunkt i affinity spaces.. Diskussionen omkring formel og uformel læring vil hele tiden foregå med henblik på fanfiction i en læringssammenhæng. Når man snakker om læring, går tanken ofte på det at lære noget. Dette kan ses ud fra flere forskellige perspektiver, men der er nok mest brugt i pædagiske sammenhænge. Jeg vil dog forsøge at holde mig til det litterære perspektiv på læring. Synet på læring har udviklet sig gennem årene. Hvor man førhen talte en del om kvalifikationer ved læring, taler man nu i stedet om kompetence, som betegner kapaciteten til at udnytte lærte kvalifikationer på baggrund af personlig viden i forskellige situationer. (Nyboe, 2009, side 63). Det er vidt bekendt, at der eksisterer to former for læringsprocesser; den formelle og den uformelle. Flere er af den mening, at formel læring typisk henviser til den undervisning, der foregår i skolerne, mens uformel læring primært foregår i fritiden. (Nyboe, 2009, Black 2008, Jenkins 2006). Man kan sige, at formel læring tager afsæt i fastsat indhold med fokus på at opfylde et decideret mål. Fx er der i de fleste læringsinstitutioner allerede fastsatte undervisningsplaner og tekster, som forholder sig til udvalgte digitale medier, hvorimod uformel medielæring er baseret ud fra umiddelbare behov og forholder sig til den digitale kulturs medier (Nyboe, 2009, side 82). Undervisningsformen er ofte valgt af underviseren selv, men når undervisning er baseret ud fra fastsatte mål for læring, så kan det være svært at inkludere medielæring. Når dette er tilfældet bruger Jenkins bl.a. disse ord til at beskrive de formelle læringssystemer: konservativ, stillestående, relativt uændrede læringsinstitutioner samt manglende bevægelighed (Jenkins et al., 2006, side 9). Langt hen af vejen handler formel læring altså om pligt og nødvendighed, mener Black, med regler og normer til følge, samt læreren i en autoritær rolle i forhold til regler i skolerne. (Black 2008) Ved formel læring kan eleverne desuden mere anses som værende publikum end aktive deltagere. Selvom de studerendes deltagelse i undervisning også er i fokus, er det dog slet ikke på højde med det der foregår i fx de uformelle læringsrum såsom sociale netværker i den digitale kultur. Gang på gang bliver der hverken afsat tid eller dialog fra elevernes side, og de har derfor langtfra mulighed for at komme med deres input og perspektiv, når det gælder viden baseret ud fra en tekstbog. I forlængelse af dette observerer Black: Specifically, students have few opportunities to contribute knowledge in meaningful ways that might actually shape the course and type of instruction offered (Black, 2008, side 42). Et andet aspekt ved formel læring er, at bedømmelse ofte finder sted. Hvis man relaterer dette til en skolesammenhæng, så er karakterer og vurdering fra underviserens side med til at forme formelle læringsprocesser. 17

19 Det er ikke min hensigt at stille mig negativ overfor formel læring, men når det kommer til læringsprocessen ved de digitale literacies såsom fan fiction, kan man fornemme en ret tydelig kontrast mellem formel og uformel læring. Når det kommer til uformel læring forholder dette sig, som førnævnt, ofte til aktiviteter der foregår i fritiden. Uformel læring finder sted hele livet igennem, uanset om vi vil det eller ej. Det er en del af alle menneskers hverdag, som ofte opnås gennem lyst og motivation til at udfolde og udtrykke sig på forskellig vis, og ved deltage i forskellige typer af lærende og legende processer (Nyboe, 2009, side 70) Altså betyder dette, at uformel læring kan ses som en form for livslang læring. Black (2008) bruger dog i stedet betegnelsen selvlæring, med fokus på eget ansvar for læring ved deltagelse og interaktion med andre brugere i sociale networks, fx i fan communities. Motivationsfaktoren, leg og selv-læring kommer jeg lidt videre ind på senere hen i afsnittet. Først vil jeg dog forholde mig Jenkins et al. (2006) argumentation af affinity spaces, som uformelle læringsmiljøer, hvor han stiller formel og uformel læring op imod hinanden (rereferet fra Gee, 2004). Han kommenterer, at uformel læring ofte er eksperimentel, innovativ, kan videreudvikles efter nødvendighed og mobil i forhold til interesse (Jenkins et al., 2006, side 9), hvilket stiller sig stærk op imod formelle læringsinstitutioner som nævnt førhen. I et tidligere afsnit blev den uformelle læring berørt i (Jenkins 2006 med reference til Gee, 2004), hvor der især blev sat fokus på, at et fællesskabs delte interessere og motivationen for denne interesse er en altafgørende faktor, når det kommer til uformelle læringsmiljøer. (se. Affinity spaces) I dette blev der blandt andet argumenteret for, at folk kan deltage ud fra færdigheder og interesse, at ingen- og alle er eksperter, og at der foregår peer-til-peer læring, hvor man motiveres til at opnå ny viden og videreuvikle allerede eksisterende færdigheder ved at støtte sig og af hinandens viden. (Jenkins, 2006, side 9). Black (2008) forholder sig her til, at der er mange former for ekspertise og at der værdsættes flere former og versioner for viden. Derfor er ekspert og novice begreberne ret udflydende. (Black, 2008, side 39). Nogle eksempler på peer-til-peer læring kan være beta-reading og feedback. Ved at samarbejde og dele viden og ekspertise med hinanden, om det så er ved at komme med almindelig feedback, gennemtænkt konstruktiv kritik eller at man lader andre kigge på ens grammatik og sætningstrukturer, så er peer-til-peer læring ideelt, når det gælder uformelle læringsprocesser i sociale netværker. Hvor formel læring primært er det, der foregår på læringsinstitutioner, med fastsat undervisning og tekster, er den desuden autoritær i det aspekt, at læreren langt hen af vejen er den der fungerer som vejleder, og som er med til at sørge for, at elever bevæger sig inden for de fastsatte rammer og normer. Derer uformel læring mere tilfældig og ustruktureret, da der ikke figurer deciderede autoritative folk. Uformel læring knytter sig i vid udstrækning til leg og legekultur. (Nyboe, 2009) Hun forholder sig til at legekulter på mange måder ses som en mediekultur nu til dags. Især for børn, understreger hun, anvendes digitale medier til at komme i leg (Nyboe, 2009, side73). 18

20 Leg bruges, observerer Jenkins et al (2006): as means of exploring and processing knowledge and of problem-solving (Jenkins et al., 2006, side 23). Altså kan børn kan opnå forskellige kompetence ved deltage i engageret leg. Som nævnt er motivationsfaktoren en vigtig faktor, når det kommer til uformel læring, også når det gælder fan-aktiviteter såsom fx at skrive fan fiction. Alle kender til det, at et specifikt emne i undervisningen ikke kan vedligeholde ens opmærksomhed, og at man ikke har hverken motivation eller interesse for at deltage. Kort sagt så giver interesse for noget, større interesse for selv-læring og deltagelse. Dette kan sættes sammen med ovenstående engagement i leg, hvor man dyrker en interesse ofte i forhold til lyst og entusiasme. Jenkins et al. kommenterer i denne sammenhæng skiftet fra leg til engagementet ved, hvor han antager at det er motivationen, der er den dedicerende faktor, når det kommer til at dedikere sig til noget. Han skriver; The individual is willing to go through the grind because there is a goal or purpose that matters to the person (Jenkins et al., 2006, side 9) Når det kommer til motivationen ved at dele egne værker online, mener Alversen (2008) desuden også, at audience appeal og tid til uddybende diskussioner af en færdig tekst er nogle af de væsentligste medspillede faktorer. (Alversen, 2008, side 10) Altså, at man ved at have tilknytning til communities, hvor andre deler samme interesser og mål og værdsætter ens produkter, så har mere lyst til og motivation for at dele sine værker. Der er uden tvivl flere faktorer, der spiller ind når man kigger på læring ud fra en formel eller uformel kontekst, men faktum er dog at læring, uanset type, kan ses som middel til at udvikle viden og kompetencer. Læringsaspektet ved fan fiction Efter at have diskuteret flere teorier med henblik på fan fiction, nærmere beskrevet new literacies, participatory culture og læringsprocesser ved uformel læring, vil dette blive anvendt i en videre analyse omkring læringsaspektet ved fanfiction for børn og unge i skolealderen Der er flere interessant emner, man kunne studere i denne sammenhæng, men for at ikke at sprede mig endnu mere ud, vil jeg forholde mig til problemstillingen og dennes underspørgsmål med fokus på hvordan læringsaspektet spiler ind i børn og unges produktion af fan fiction. De følgende afsnit vil forholde til problemstillingen om hvorfor læring er en del af børn og unges produktion af fanfiction. Til dette vil anvendt teori fra opgaven blive bearbejdet i en analysesammenhæng. For at kunne understøtte analysen og de anvendte teorier, vil jeg derudover gøre brug af mine egne teorier og konklusioner baseret ud fra egen viden og erfaring med fanfiction, både i form af hvad jeg vidste i forvejen og hvad jeg har lært i løbet af denne opgave. Ud over dette vil jeg inkludere kommentarer fra de interviews jeg foretog af nogle unge danske fanfiction forfattere. Disse omtales som følgende: Zuper_Zutang, 19

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

På kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning

På kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Åbenhed i online uddannelser

Åbenhed i online uddannelser Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Analyse af værket What We Will

Analyse af værket What We Will 1 Analyse af værket What We Will af John Cayley Digital Æstetisk - Analyse What We Will af John Cayley Analyse af værket What We Will 17. MARTS 2011 PERNILLE GRAND ÅRSKORTNUMMER 20105480 ANTAL ANSLAG 9.131

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Evalueringsresultater og inspiration

Evalueringsresultater og inspiration Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Leg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet

Leg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet Leg, læring og spil - brikker til en ny læringskultur Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet It-pædagogik - findes en særlig it-pædagogik? - har børn særlige

Læs mere

Beskyttelse af personlige oplysninger og dig

Beskyttelse af personlige oplysninger og dig Beskyttelse af personlige oplysninger og dig Deltagerne skal udforske, hvilken type oplysninger det er bedst at holde "private", hvordan privatindstillinger tilpasses på sociale medier, og hvordan de forklarer

Læs mere

Engelsk 6. klasse årsplan 2018/2019

Engelsk 6. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb August 32 American Summer 33 Camp 34 Antal Kompetencemål og lektioner færdigheds- og vidensområder 9 Tekst og medier (fase 1) Samtale (fase 2) Læringsmål I can use information from

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Tips til Model og Fotograf

Tips til Model og Fotograf Tips til Model og Fotograf af Signe Mørkeberg Sjøstrøm Tips til modeller MÅL For at kunne leve som fashion model i Danmark, er der desværre nogle kropsmål man skal kunne leve op til. Det betyder IKKE,

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium. Indsigt i egen læring og formativ feedback

Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium. Indsigt i egen læring og formativ feedback Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium Indsigt i egen læring og formativ feedback Reformen om indsigt i egen læring hvordan eleverne kan udvikle deres evne til at reflektere

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Reventlow Lille Skole

Reventlow Lille Skole 1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Engelsk 5.-6. klasse Der vil mundtlig primært blive arbejdet ud fra clio portalen skriftligt arejder vi enten med pirana eller lets do it. Måned Uge nr. Forløb

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET UNDERSØGELSER /KL7 MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER 2013 - REVIDERET /KL7 INDHOLD Opsamling 4 Adfærd 6 DK vs. verden 7 Fordeling på lande 8 Holdning 9 Kulturbarometeret 10 Månedens område 15 For/imod vs. sprogbrug

Læs mere

Emne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret)

Emne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret) STUDIEPLAN ENGELSK: 10. klasse (2 ugentlige timer = 51,75 timer) Emne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret) Løbende og efter behov dykkes

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Medieforbrug på tablets 2013-14

Medieforbrug på tablets 2013-14 Medieforbrug på tablets 2013-14 Stock and flow Flow is the feed. It s the posts and the tweets. It s the stream of daily and sub-daily updates that remind people that you exist. Stock is the durable

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Rammer AT-eksamen 2019

Rammer AT-eksamen 2019 Rammer AT-eksamen 2019 Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Mandag d. 28. januar Kl. 10:00 i Festsalen Offentliggørelse af Undervisningsministeriets udmelding af emne,

Læs mere

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Sociale medier og deling

Sociale medier og deling Sociale medier og deling Deltagere skal lære om beskyttelse af personlige oplysninger i forbindelse med, hvordan de deler oplysninger og kommunikerer med andre online, særligt hvad angår brugen af sociale

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

1. Danskforløb om argumenterende tekster

1. Danskforløb om argumenterende tekster 1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles 1 Uge 33 Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles Eleven som medbestemmende og medansvarlig for egen mål læring Impression of Dk Eleverne formulerer deres egne mål Textbook

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Sådan skabes resultater gennem engagement

Sådan skabes resultater gennem engagement Sådan skabes resultater gennem engagement Engagement er nøglen til frugtbart samarbejde i fremtidens virksomhedskonstellationer. Jens Schultzer Østre Pennehavevej 1D DK-2960 Rungsted Kyst +45 23 99 70

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Hvad vil det sige at være kompetent mobilbruger - en brugertilgang med fokus på læring

Hvad vil det sige at være kompetent mobilbruger - en brugertilgang med fokus på læring Der kræves QuickTime og et TIFF (ukomprimeret)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede. Hvad vil det sige at være kompetent mobilbruger - en brugertilgang med fokus på læring Media On The

Læs mere