Bachelorprojekt. Emneindeksering af folkemusik med fokus på amerikansk folkemusik fra Appalacherne. Af: Tobias Vestergaard Enevoldsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt. Emneindeksering af folkemusik med fokus på amerikansk folkemusik fra Appalacherne. Af: Tobias Vestergaard Enevoldsen"

Transkript

1 Emneindeksering af folkemusik med fokus på amerikansk folkemusik fra Appalacherne. Bachelorprojekt Af: Tobias Vestergaard Enevoldsen Danmarks Bibliotekskole Årgang Maj 2010 Vejleder: AnneMarie Christiansen Antal ord:

2 Indholdsfortegnelse Abstract...3 Indledning...4 Problemformulering...5 Metode...5 Teori Folkemusik definitioner...10 Appalachernes folkemusik beskrevet og yderligere defineret...16 Form og tekniske regler...18 Semiotiske regler...20 Adfærdsregler...22 Sociale og ideologiske regler...23 Økonomiske og juridiske regler...24 Definition af folkemusik fra Appalacherne...24 Indekseringsteori...25 Analyse Danbib De danske folke- og forskningsbibliotekers samlinger...26 Indeksering generelt...26 Emneord...28 Opsamling...30 Berea College Sound Archive...31 Indeksering generelt...31 Emneord...32 Opsamling...33 Udarbejdelse af en indekseringsvejledning Danbib og Berea Benyttelse og forbedring...34 Vigtige aspekter i Appalachernes Folkemusik...35 Indekseringsvejledningen...36 Emneanalyse og indekseringsprincipper...36 Indekseringspraksis...38 Eksemplificering 1: Antologi (Danbib)...40 Emneanalyse...40 Indeksering...40 Eksemplificering 2 og 3: Enkelte musikstykker (Berea)...41 Emneanalyse...42 Indeksering...42 Konklusion Perspektivering Litteratur Musikalske materialer og eksempler

3 Bilag 1 - Ordliste Bilag 2 Pladeomslag Bilag 3 Tabel 1 - Danbib søgninger Bilag 4 Tabel 2 - Emneord i Danbib Bilag 5 Bereas emneordsliste Bilag 6 Tabel 3 - Emneord: Danbib og Berea Bilag 7 - Indekseringsvejledning til folkemusik fra Appalacherne60 Bilag 8 - Eksempel 1: Bilag 9 - Eksempel 2: Bilag 10 - Eksempel 3: Abstract I opgaven analyseres litterære definitioner af folkemusik. Disse definitioner indsnævres til en definition af folkemusik fra Appalacherne. Denne genre analyseres og konkretiseres yderligere ud fra Franco Fabbris genreregler. Derefter gennemgås og analyseres emne- indekseringen af folkemusik fra Appalacherne i Danbib og Berea College Sound Archive. Definitionerne og analyserne danner grundlag for udarbejdelse af en indekseringsvejledning til emneindeksering af folkemusik fra Appalacherne. Afslutningsvis præsenteres 3 eksemplificeringer af indekseringsvejledningens benyttelse. 3

4 Indledning Selvom de fleste nok har en eller anden form for ide om hvad folkemusik er, kan det i daglig tale være et uhåndgribelig begreb. Ordet kan i bogstavelig forstand lægge op til at karakterisere musik med stor folkelig appel. Men samme opfattelse kan man få af en bogstavelige fortolkning af et udtryk som populærmusik. For at musik kan blive populært, må man mene, at det ligeledes har en folkelig appel, der tiltaler flertallet. Hvis man går på biblioteket og sammenligner to musikstykker, der er betegnet som henholdsvis folkemusik og populærmusik, så vil de færreste nok sætte lighedstegn mellem de to musiktyper. Så måske skal folkemusik ikke opfattes som noget folkeligt, men i stedet betragtes som et udtryk for folk? Dvs. en etniske gruppe som f.eks. en nations eller regions befolkning. Spørgsmålet om hvad folkemusik er, vil blandt andet blive diskuteret i denne bacheloropgave. Gennem en årrække har jeg haft en stigende interesse for amerikansk folkemusik, både som udøvende musiker, lytter, entusiast og samler. F.eks. har jeg spillet banjo på en Cdudgivelse, sidder i bestyrelsen i Dansk Amerikansk Folkemusik Forening og har en musiksamling, der indeholder over optagelser af amerikansk folkemusik. En stor del af denne interesse har manifesteret sig i udforskning af div. bibliotekers samlinger af amerikansk folkemusik. Denne gennemgang af materialer har givet mig et indtryk af en meget vekslende indeksering af folkemusik. Jeg har ofte undret mig over, om indekseringsmetoderne har været udarbejdet til specifikt at beskrive folkemusik, eller om der har været tale om genbrug af indekseringssprog og metoder fra andre musiktyper. På baggrund af disse overvejelser har jeg besluttet mig for at undersøge indekseringen af amerikansk folkemusik i et digitalt og et fysisk bibliotek. Disse undersøgelser, samt (folke)musikvidenskabelig litteratur og teorier, vil danne baggrund for udarbejdelse af en vejledning til indeksering af amerikansk folkemusik i bibliografiske repræsentationer. Det er min overbevisning, at den amerikanske folkemusik fra Appalacherne 1 er meget velegnet som undersøgelsesobjekt i denne opgave. Dette skyldes hovedsageligt musikkens tværkulturelle oprindelse gennem USA s mangfoldige immigration. Dette faktum giver mig en forhåbning om, at mine konklusioner kan overføres til andre kulturers folkemusik. Den amerikanske folkemusik har desuden også spillet en stor musikhistorisk rolle i skabelsen af populærmusikalske genrer som blues, country og rockmusik. Grænserne mellem disse genrer og den amerikanske folkemusik er derfor mere utydelige end f.eks. grænserne i forhold til den danske folkemusik, da denne musik ikke har haft den samme indflydelse på populærmusikken. Hvorledes amerikansk folkemusik fra Appalacherne defineres, og derved adskiller 1 En bjergkæde i det sydøstlige USA 4

5 sig fra populærmusikken, ønsker jeg ligeledes at belyse gennem denne opgave. Problemformulering Jeg har udarbejdet følgende problemformulering: Hvordan skal bibliotekarer, musikudøvere eller entusiaster håndtere emneindeksering af indspilninger af folkemusik fra Appalacherne. 1. Hvordan defineres Appalachernes folkemusik? a. Hvilke karakteristika kendetegner Appalachernes folkemusik? 2. Hvilke elementer ved folkemusik fra Appalacherne skal repræsenteres for at opnå en tilfredsstillende emneindeksering? 3. Hvorledes emneindekseres musikoptagelser af Appalachernes folkemusik i eksisterende bibliotekers samlinger? 4. Hvordan kan en indekseringsvejledning for emneindeksering af Appalachernes folkemusik udarbejdes og benyttes? Metode Formålet med denne opgave er at udarbejde en vejledning til emneindeksering af folkemusik fra Appalacherne. Denne vejledning vil kunne benyttes som reference af bibliotekarer, musikere osv. Indekseringsvejledningen vil bl.a. tage stilling til: 1. Hvilke karakteristika folkemusik fra Appalacherne har og hvorledes denne musikgenre genkendes. 2. Hvorledes der foretages en emneanalyse af optagelser af denne musikgenre. 3. Hvilke elementer i musikken der skal beskrives gennem emneindekseringen. Afslutningsvis vil benyttelse af indekseringsvejledningen blive eksemplificeret. 5

6 Opgaven er afgrænset til at omhandle amerikansk folkemusik frem for folkemusik generelt. Dette er hovedsageligt af plads hensyn, da folkemusik ud fra et internationalt perspektiv vil blive alt for omfattende eller resultere i en meget generel analyse, der ikke behandler nationale eller regionale karakteristika. Jeg vil yderligere afgrænse opgaven til kun at omfatte amerikansk folkemusik fra Appalacherne. Min begrundelse for både mit valg af fokus på amerikansk folkemusik, og afgrænsningen til Appalachernes folkemusik, er baseret på mine egne interesser som udøvende musiker og entusiast, samt den amerikanske folkemusiks multikulturelle oprindelse. Den amerikanske folkemusik er opstået gennem en syntese af folkemusikalske stilarter, traditioner og instrumenter, fra den alsidige befolkningsgruppe landet historisk er blevet sammensat af. Heriblandt har specielt den anglosaxiske og afrikanske folkemusik spillet en stor rolle. Desuden har den amerikanske folkemusik udviklet sig til nogle af det sidste århundredes største populærmusikgenrer, som rock, blues, soul osv. Den amerikanske folkemusik er dog så alsidig og varieret, at jeg har fundet det nødvendigt at afgrænse opgaven til Appalachernes folkemusik. I dette område er der en relativ bred variation i folkemusikken. F.eks. gamle engelske uakkompagnerede ballader og banjomelodier af afrikansk oprindelse. En behandling af hele landets folkemusik vil omfatte både den mellemamerikansk inspirerede musiktradition omkring den mexicanske grænse, og den skandinavisk inspirerede folkemusik i de centralnordlige stater. En variation, jeg vurderer, vil kræve mere end den tilgængelige plads, for at blive diskuteret tilstrækkeligt i denne opgave. Indekseringsvejledningen vil ikke blive tilpasset et bestemt indekseringssprog, indekseringssystem eller søgesystem som f.eks. danmarc og Danbib. Dvs. jeg ikke vil beskæftige mig med udarbejdelse af et fuldstændigt indekseringssprog. Dette er fravalgt, da jeg ønsker min indekseringsvejledning skal være uafhængig af specifikke indekseringssprog og søgesystemer. Etablering af et fuldstændigt indekseringssprog vil desuden være for omfattende for denne opgave. Jeg vil benytte DBC s vejledning til indeksering af musik 2 som udgangspunkt til udformning af min indekseringsvejledning. Dvs. DBC s indekseringsvejledning vil blive målrettet specifikt til at omfatte emneindeksering af folkemusik fra Appalacherne. DBC s indekseringsvejledning består af 5 dele: emneanalyse, indekseringsprincipper, udformning af emneord, henvisninger og indekseringspraksis. 3 Jeg vil benytte 3 dele af DBC s indekseringsvejledning. Det drejer sig om emneanalyse 4, indekseringsprincipper 5 og indekseringspraksis 6. 2 Indeksering af musik (1998a) 3 Indeksering af musik (1998a) 4 Indeksering af musik (1998c) 6

7 Da min indekseringsvejledning skal være uafhængig af specifikke indekseringssprog, databaser, søgesystemer o. lign., vil jeg ikke beskæftige mig med DBC s vejledning mht. udformning af emneord og henvisninger. Dette er begrundet i, at disse dele af vejledningen er fokuseret specifikt mod emneord og henvisninger i Danbib. En af mine hensigter med indekseringsvejledningen er at skabe en mere konkret beskrivelse af, hvad der kendetegner folkemusik fra Appalacherne og derved give en guideline til, hvordan musik identificeres som værende del af denne genre. Udarbejdelse af en definition af folkemusik fra Appalacherne vil først tage udgangspunkt i en analyse af forskellige saglige definitioner af folkemusik generelt. Dvs. hvad der kendetegner folkemusik på tværs af lande, regioner og befolkningsgrupper. Disse definitioner vil blive fundet i litteratur, på hjemmesider o. lign. Jeg vil vurdere og sammenligne definitionerne, hvorefter de tilpasses til specifikt at beskrive folkemusik fra Appalacherne. Definitionen af folkemusik fra Appalacherne vil yderligt blive konkretiseret vha. en analyse af denne musikgenre baseret på musikforskeren Franco Fabbris teori om genreregler. Fabbri definerer musikgenrer som værende underlagt og afgrænset af 5 forskellige regelsæt. 7 Disse regelsæt er: 1. Formal and technical rules (Form og tekniske regler) 2. Semiotic rules (Semiotiske regler) 3. Behaviour rules (Adfærdsregler) 4. Social and ideological rules (Sociale og ideologiske regler) 5. Economical and juridical rules (Økonomiske og juridiske regler) En yderligere forklaring af Fabbris genreregler følger i teoriafsnittet. Jeg vil analysere folkemusik fra Appalacherne ud fra disse 5 regelsæt og derved skabe et billede af, hvilke karakteristika der kendetegner denne musikgenre. I forbindelse med udarbejdelse af indekseringsvejledningen vil jeg undersøge indekseringen af Appalachernes folkemusik i to eksisterende bibliotekers musiksamlinger. Dette vil blive benyttet både som inspiration og diskussion. Dvs. jeg vil finde indekseringsmetoder, emneord o. lign., der kan benyttes i min indekseringsvejledning. Desuden vil jeg påpege evt. problematisk indeksering i baserne, og diskutere hvorvidt disse er anvendelige. Jeg vil udelukkende lægge vægt 5 Indeksering af musik (1998d) 6 Indeksering af musik (1998e) 7 Fabbri, Franco (1981) 7

8 på indeksering af optaget musik frem for noteret musik. Det vil jeg gøre, da min erfaring er, at optagelser spiller en større rolle i udbredelsen, forståelsen og indlæring af amerikansk folkemusik end noder. Dette bla. fordi folkemusik ikke er en nedskrevet musiktradition, men bliver mundtligt overleveret. 8 Undersøgelsen vil blive gennemført i de følgende 2 bibliotekers samlinger: 1. Danbib via netpunkt (forsknings og folkebiblioteksbaserne) 9 (herefter: Danbib) i. Bibliografisk database med oversigt over materialer fra Danmarks forsknings og folkebiblioteker. 2. Berea College Sound Archive 10 (herefter: Berea) i. Samling af onlinetilgængelige materialer fra regionen omkring Berea College i Kentucky. Baserne er udvalgt pga. deres forskelligheder. De varierer fra at være bibliografiske (Danbib) til at have fuldt onlinetilgængelige optagelser (Berea). Danbib rummer antologier frem for enkelte musikstykker. Dvs. samlinger af optagelser på f.eks. Cd er og Lp er. Berea indeholder og indekserer derimod enkelte musikoptagelser. Disse optagelser er onlinetilgængelige mp3filer. Derudover indeholder Danbib ikke udelukkende musik, musikoptagelser eller folkemusik, men er tværfaglige og indeholder alle materialetyper. Berea er fagspecifik og indeholder kun musikmaterialer fra regionen omkring Berea College. Dvs. fra Kentucky eller andre stater og counties i de amerikanske Appalacher. Trods deres forskelligheder er deres emneindeksering sammenlignelig, da begge baser rummer en del relativt enkle emneord, der har til hensigt at beskrive musikkens emnemæssige indhold. F.eks. instrumentering. Online adgang til Bereas musiksamling er led i et større sammenarbejde mellem uddannelsesinstitutioner i Appalacherne. Omkring år 2000 begyndte udarbejdelsen af et fælles onlinebibliotek (Digital Library of Appalachia (DLA)), 11 der skulle rumme materialer relateret til egnens kulturarv heriblandt musik. Selvom DLA gør det muligt at afgrænse til en enkel samling (f.eks. Berea), 12 vil jeg i denne opgave benytter Bereas 8 Se teoriafsnittet : Folkemusik Definitioner. 9 Netpunkt (2009) 10 Berea College Sound Arhcive (2009) 11 Parker, Kathy (2005) 12 Digital Library of Appalachia (2003) 8

9 egen hjemmeside og søgefunktioner. 13 Dette vælger jeg at gøre, da søgefunktionerne ved Berea er målrettet specifikt til deres musiksamling. Desuden er Bereas egen søgefunktion målrettet deres egne indekseringsmetoder. Dvs. de f.eks. gør det muligt, at søge på de kontrollerede emneord der er benyttet i deres poster, hvilket giver et bedre overblik over, hvorledes de har valgt at indeksere. Jeg vil undersøge, hvorledes de ovenstående baser indekserer amerikansk folkemusik og Appalachernes folkemusik. Undersøgelsen vil ikke omfatte de deskriptive data men kun fokusere på emnedata. Dvs. hvilke emneord der benyttes, og evt. om disse emneord kan grupperes til at beskrive forskellige aspekter af musikken. Dette kunne være besætning, instrumentering og form. The International Council for Traditional Music (ICTM), der før 1981 hed The International Folk Music Council (IFMC), har gennem næsten hele sin eksistens haft intern konflikt mellem forskere med to forskellige opfattelser af folkemusik. Parterne i konflikten bestod af fortalere for en ældre konservativ opfattelse og fortalere for en nyere progressiv opfattelse. 14 Den konservative opfattelse af folkemusik betragter folkemusik som musik knyttet til fortiden og ikke mindst den landlige befolkning. Forskere med denne opfattelse ytrede ofte bekymring om den forsvindende folkemusik i det moderne samfund, selvom de bekræfter tilstedeværelsen af musik med tydelige rødder i folkemusik ( f.eks. bluegrass). Den progressive opfattelse forkaster teorien om folkemusik som værende forbundet udelukkende til landlige områder og som et produkt af fortiden. Denne opfattelse er mere normativ og kreativ og drager ikke en definitiv parallel mellem folkemusik og landlige områder. Her er det snarere musikken og musikernes forhold til det fysiske og kulturelle nærsamfund, der er centrale for folkemusik. 15 Dvs. noget nyere musik fra byerne kan betegnes som folkemusik. I denne opgave vil jeg hovedsageligt benytte den konservative folkemusikopfattelse. Dette er begrundet i mit ønske om at definere folkemusik, samt opretholde et relativt tydeligt skel mellem folkemusikken og andre musiktyper, som f.eks. populærmusik. Den konservative indgangsvinkel lægger i højere grad op til en sådan definition og adskillelse, da det er en ældre mere gennemgående opfattelse, der er mere tydelig og definerbar. Indeksering skal kunne samle materialer der ligner hinanden, og adskille dem der er forskellige. Denne proces vil i høj grad effektiviseres gennem brug af mere konservative sort/hvide definitioner. Den progressive opfattelse lægger op til mere flydende ukonkrete grænser mellem musiktyper. F.eks. kan 13 Berea College Sound Arhcive (2009) 14 Bohlman, Philip V. (1988) s. xiiixvi 15 Bohlman, Philip V. (1988) s. xiiixvi 9

10 den skabe en diskussion om, hvorvidt forskellige former for populærmusik i princippet kan betragtes som værende folkemusik. F.eks. er rapmusik ofte forbundet til storbyen og afroamerikanske befolkning. Der er ligeledes regionale former for rapmusik forbundet til forskellige regioner. F.eks. East coast og west coast. 16 Selvom rapmusik ikke nødvendigvis vil kunne betegnes som folkemusik ifølge den progressive opfattelse, så ville denne diskussion være nødvendig og ikke kunne rummes i detaljer i denne opgave. Derfor vælger jeg at benytte den konservative folkemusikopfattelse. En fuldstændig sandfærdig og objektiv behandling af folkemusik vil dog ikke blive muligt, da mit syn på musikken højst sandsynligt vil påvirke opgaven og derved vil være diskutabel. Jeg vil afrunde opgaven med en konklusion der opsummerer mine resultater. Desuden vil jeg, i et perspektiveringsafsnit, komme med kritiske overvejelser til opgaven samt kort vurdere en eventuel benyttelse af mine indekseringsmetoder i andre folkemusiktyper end den fra Appalacherne. Teori Folkemusik definitioner I udarbejdelse af en definition af Appalachernes folkemusik, vil jeg tage udgangspunkt i en sammenligning af nogle definitioner af folkemusik generelt. Dvs. folkemusik uden regional afgrænsning. Jeg vil derefter analysere definitionerne og tilpasse dem til specifikt at beskrive folkemusik fra Appalacherne. Musikforskeren Philip Bohlman skriver i sin bog The Study of folk music in the modern world, at forsøg på at definere folkemusik er en meget problematisk opgave. For det første mener han, at folkemusik er alt for varieret og mangfoldig til at kunne samles under en definition. F.eks. nævner Bohlman, at forskellen mellem folkemusik fra de europæiske og de mellemøstlige lande er for stor til at kunne samles under en fælles definition. 17 Han nævner ikke, hvorfor dette er problematisk, men jeg er enig i hans kommentar. Jeg begrunder denne enighed i, at de kulturelle og musikalske forskelle, mellem disse verdensdeles folkemusik, vil være for store til kunne rummes under en samlet definition. Denne 16 Allmusicguide (2010a) og Allmusicguide (2010b) 17 Bohlman, Philip V. (1988) s. xviii 10

11 problematik vil jeg undgå ved at beskæftige mig specifikt med folkemusik fra Appalacherne, da der her er tale om en relativ ensartet befolkningsgruppe og musiktradition. For det andet er Bohlman af den overbevisning, at det er i folkemusikkens natur at gennemgå en løbende ændring og udvikling, hvilket gør definitioner problematiske, da disse er statiske. 18 Her nævner Bohlman, at folkemusikken tidligere var knyttet (og defineret) til den landlig kultur, hvilket det ikke i så høj grad er længere. Denne kommentar eksemplificerer en gennemgående holdning i Bohlmans bog. Eksemplet giver et indtryk af, at han er en forsker, der er tilhænger af den progressive folkemusikopfattelse. Da jeg, som nævnt i det foregående afsnit, vil benytte mig af den konservative folkemusikopfattelse, mener jeg ikke, at min definition af folkemusik vil blive forældet hurtigt. Dette er begrundet i at den konservative folkemusikopfattelse, modsat Bohlmans overbevisning, ikke behandler folkemusik som særdeles hurtigt foranderligt. 19 Dvs. den konservative opfattelse giver folkemusik en relativ statisk karakter, der er forenelig med en statisk definition. Jeg vil dog holde Bohlmans kommentar i mente. En tidlig definition af folkemusik blev skabt ved The International Folk Music Councils (IFMC) konference i 1955, og blev fremlagt i en artikel i Journal of the International Folk Music Council. 20 Definitionen blev bla. skabt af folkloristen Cecil Sharp og blev nedskrevet således: "Folk music is music that has been submitted to the process of oral transmission. It is the product of evolution and is dependent on the circumstances of continuity, variation and selection." Det primære element i deres definition er musikkens mundtlige tradition. Dvs. musikken ikke er nedskrevet, f.eks. i form af noder, men er mundtligt overleveret. Derefter betegnes folkemusik som et produkt af en evolution, der er afhængig af kontinuitet, variation og selektion. Med kontinuitet menes at folkemusikken bidrager til et sammenhæng mellem nutid og fortid. Variationen udspringer fra individuelle personer eller gruppers kreative impulser, og selektion refererer til samfundsgruppens valg af hvilket folkemusik der overlever gennem tid. 23 F.eks. hvilke musikstykker og sange der ikke bliver videregivet og derfor forsvinder. Med samfundsgruppe menes den gruppe mennesker og den kultur, der er knyttet til en bestemt type folkemusik. Dette kan være mennesker fra et bestemt land (f.eks. USA) eller en specifik region (f.eks. Appalacherne). Sharps kollega og sammenarbejdspartner, den britiske folklorist Maud Karpeles, der præsenterede definitionen i 1954, fremhæver yderligere, at definitionen kan gælde for musik, der er udviklet fra en rudimentær oprindelse i et samfund upåvirket af kunstmusik. Den kan også gælde 18 Bohlman, Philip V. (1988) s. xviii 19 Bohlman, Philip V. (1988) s. xiiixvi 20 Karpeles, Maud (1955) 21 Karpeles, Maud (1955) s Pegg, Carole (2010) 23 Karpeles, Maud (1955) s

12 for musik skabt af en individuel forfatter og derefter absorberet ind i et samfunds mundtlige og levende tradition. Karpeles understreger at musik, der i færdiglavet og uændret form bliver inkorporeret i et samfunds musik, ikke er folkemusik. Her tænkes på sange og melodier fra radio, TV o. lign. Det er samfundsgruppens skabelse eller genskabelse af musik, der giver den sin folkemusikalske karakter. 24 Sidst nævner Karpeles, at definitionen ikke medtager tidsmæssige elementer. Oprindeligt var det blevet foreslået, at en del af definitionen skulle være: "Music that has been submitted throughout many generations to the moulding process of oral transmission". 25 Denne beskrivelse blev ikke benyttet, da det kunne være problematisk i forbindelse med nyere samfund, der endnu ikke har gennemgået adskillige generationsskrift. 26 Netop denne problematik understreger Bohlmans bekymring om, at definitioner af folkemusik på universel plan er vanskelige. Da jeg fokuserer på folkemusik fra Appalacherne, kan et tidsmæssigt aspekt godt tilknyttes min definition. Dette er begrundet i at befolkningsgruppen i denne region har gennemgået mange generationsskift. Politikens Folkemusikleksikon fremlægger en noget mere simplificeret definition, der dog er sammenlignelig med IFMC. Folkemusikleksikonet beskriver folkemusik (eller traditionel musik) som musik af ukendt ophav, videregivet mundtligt fra generation til generation. 27 Modsat IFMC medtager Politikens Folkemusikleksikon tidsmæssige faktorer. Dette kan skyldes leksikonets fokus på musik fra relativ ældre samfund som f.eks. USA og Europæiske lande. The Oxford Dictionary of Music lægger vægt på ukendt ophav, mundtligt overlevering mellem generationer og variation mellem befolkningsgrupper. Desuden nævnes folkemusikkens stærke tilknytning til landlige områder og kulturer, selvom der er en accept af folkemusik med tilknytning til byer og fabrikker pga. industrialisering og urbanisering. 28 Grove Music Online tilbyder ingen unik definition af folkemusik, men vælger i stedet at beskrive IFMC s definition fra 1955 hvilket bekræfter den historiske signifikans af denne ældre definition Karpeles, Maud (1955) s Karpeles, Maud (1955) s Karpeles, Maud (1955) s Klitgaard, Alan (1989) s Oxford Dictionary of Music (2010) 29 Pegg, Carole (2010) 12

13 Ronald D. Cohen definerer i sit introduktionsværk Folk Music The Basics folkemusik som musik: med oprindelse i en bestemt kultur eller region. 2. med ukendt historisk ophav. 3. der traditionelt er fremført af uprofessionelle måske på akustiske instrumenter. 4. af relativt enkel karakter for at lette videregivelse og deling i samfundsgruppen. 5. er mundtligt overleveret. Denne definition deler adskillige elementer (punkt 2 og 5) med de andre definitioner. Den tilføjer desuden nogle nye og mere detaljerede og specifikke elementer. F.eks. en beskrivelse af musikere og musikkens form (punkt 3 og 4). Cohens definition er et eksempel på en meget konservative folkemusikopfattelse, der f.eks. kræver at folkemusikken har oprindelse indenfor en bestemt kultur eller region. Dette er i kontrast til IFMCs udlæg, der accepterer inkorporation af f.eks. populærmusik i en samfundsgruppes folkemusik så længe denne musik gennem tid ændres af den pågældende gruppe. Dvs. den pådrager sig samme karakteristika som gruppens anden folkemusik. Det eneste fuldstændige fællestræk for ovenstående definitioner af folkemusik er musikkens mundtligt overførte tradition. Betegnelsen mundtlig benyttes både for vokal og instrumentalmusik. I forbindelse med sidstnævnte skal det dog ikke forstås bogstaveligt men i stedet som overførsel af musik pr. gehør. Eventuelt ledsaget af mundtlig forklaring. Kravet om mundtlig overlevering finder jeg dog ikke helt uproblematisk, da jeg mener, at autentisk folkemusik ligeledes kan videreføres gennem optagelser. Vægten er på den hørte musik/sang frem for den nedskrevne. Dette kan også opnås gennem optagelser. I dag er der mulighed for at høre og lære folkemusik på tværs af tid og rum. Bl.a. gennem biblioteker og internettet. Det følgende er et eksempel på problematikken med definitionernes afgrænsning af folkemusik til udelukkende at være mundtligt overleveret: Musik udført af en person, der levede omkring slutningen af 1800tallet og lærte musikken mundtligt fra de ældre generationer, kan ofte betegnes som folkemusik. Der er mange eksempler på, at netop sådanne personer blev optaget af folklorister eller etnomusikologer, og disse 30 Egen oversættelse af punkterne. 13

14 optagelser blev tilgængelige gennem et biblioteket. 31 Ville det kunne retfærdiggøres, at en person der i 2010 lærer at gengive musikken i disse optagelser, ligeledes vil kunne siges at spille folkemusik? Jeg mener at svaret er ja, forudsat personen i 2010 ikke ændrer musikken mere, end det ville ske gennem mundtlig overlevering. Hvis folkemusik godt kan overleves vha. optaget musik, så vil musikeres geografiske tilknytning til folkemusikkens land eller region ikke være nødvendig. F.eks. har jeg hørt adskillige musikere uden personlig opvækst eller tilknytning til Appalacherne spille områdets folkemusik præcist som indfødte musikere. Derfor vil jeg i min definition medtage at: Appalachernes folkemusik er hovedsageligt videregivet mundtligt fra generation til generation. Den kan dog også videregives vha. lydoptagelser såfremt musikken ikke ændrer sig betydeligt fra den mundtlige tradition. Denne beskrivelse understreger strengere krav for folkemusik lært gennem optagelser frem for den lært vha. mundtlig overlevering. Jeg mener, at disse strengere krav er nødvendige, fordi musik lært fra optagelser ikke er altid vil være forbundet fysisk med den samfundsgruppe folkemusikken tilhører. Indenfor samfundsgruppen vil folkemusikken naturligt udvikle sig gennem tid og generationsskift. Udenfor samfundsgruppen er musikken og musikerne under påvirkning af andre traditioner o. lign. Dette kan resultere i, at musikken udvikler sig til noget, der ikke længere ville være genkendeligt som folkemusik tilhørende den oprindelige befolkningsgruppe, og derfor ikke længere kan defineres som sådan. Jeg har valgt at medtage det tidsmæssige aspekt: fra generation til generation. Dette er begrundet i, at Appalacherne er et samfund med adskillige hundrede års historie og derfor har gennemgået mange generationsskift. Den del af IFMCs definition der beskriver folkemusik som værende: the product of evolution and is dependent on the circumstances of continuity, variation and selection", 32 ønsker jeg ligeledes at medtage i min definition af Appalachernes folkemusik. Jeg mener, at Maud Karpeles beskrivelse af denne del af definitionen er i overensstemmelse med min egen overbevisning om, hvad Appalachernes folkemusik er, og hvordan den udvikler sig. Dvs.: musik med tydelig tilknytning til tidligere generationers musikere og spillestile, musik med mulighed for variation 31 F.eks. Kentucky Old-Time Fiddlers Hiram Stamper (2001) 32 Karpeles, Maud (1955) s

15 fra egn til egn og musiker til musiker og musik med en naturlig udvælgelse af, hvilke sange og melodier der bliver overleveret. Folkemusikkens ukendte ophav er en anden hyppigt forekommende del af definitionerne. Jeg ønsker dog, ligesom IFMC, at muliggøre inkorporation af musik med kendt ophav i Appalachernes folkemusik. F.eks. skrev Stephen Foster ( ) adskillige sange og melodier der findes i Appalachernes folkemusik repertoire. Camptown Races er en af de sange Foster er ophav til. Denne sang/melodi spilles i hele regionen, men er blevet ændret fra musiker til musiker og område til område. Dvs. den er blevet genskabt af og inkorporeret i befolkningsgruppens folkemusik og er underlagt variation og selektion. Min definition mht. ophav vil derfor være: Musikken er primært af ukendt ophav. Musik af kendt ophav kan dog også betragtes som folkemusik, hvis det er blevet genskabt indenfor den pågældende samfundsgruppe. Dvs. at en enkelt musiker der spiller et stykke populærmusik (f.eks. et rocknummer) på et instrument og i en spillestil, der er associeret til Appalacherne, ikke spiller områdets folkemusik. Denne betegnelse kræver en mere generel inkorporation af sangen/melodien i hele områdets folkemusikrepertoire. Cohens definition indeholder, ud over elementer vedrørende musikkens overlevering og ophav, også nogle beskrivelser af folkemusikere og folkemusikkens form. Da jeg er interesseret i en definition, der er så detaljeret og specifik som muligt, vil jeg inkorporere disse elementer. Hvis nødvendigt vil jeg tilpasse dem til Appalachernes folkemusik. Folkemusikere i Appalacherne har som regel været uprofessionelle. Til tider har de tjent penge ved at spille til et bryllup eller til folkedans, men dette har sjældent været deres primære beskæftigelse. Landbrug og minearbejde har været det mest udbredte arbejde i Appalacherne også blandt folkemusikerne. 33 The Encyclopedia of Appalachia rummer en detaljeret gennemgang af de instrumenter benyttet i Appalacherne, og her er det udelukkende akustiske instrumenter, der er beskrevet i forbindelse med Appalachernes folkemusik. 34 Mine egne erfaringer i Dansk Amerikansk Folkemusik Forening, og med at spille musikken til div. festivaler, stemmer overens med encyclopædiets beskrivelser. Jeg har ikke, hverken på indspilninger eller under liveoptræden, oplevet elektriske instrumenter i Appalachernes folkemusik. Selv et transportmæssigt besværligt instrument som kontrabassen benyttes som regel frem for elbassen. 33 Ex. Beisswenger, Drew (2002) Kap. 3. s Abramson, Rudy & Haskel, Jean (2006) s.1119, 1121, 1124, , , , 1170, og

16 Jeg vil benytte Cohens tredje punkt uden væsentlige ændringer af indholdet. Appalachernes folkemusik er fremført af uprofessionelle på akustiske instrumenter. Med hensyn til musikkens form, syntes jeg, det er problematisk at benytte Cohens beskrivelse af folkemusik som værende af enkel karakter. Denne beskrivelse er baseret i en sammenstilling af musikkens mundtlige tradition og formmæssigt enkelhed. Kompliceret musik er vanskelligt at huske i en høj detaljegrad, og bliver derfor simplificeret gennem overleveringerne. 35 Men problematikken med at beskrive folkemusik som værende formmæssigt enkelt lægger for det første i, at et stykke melodisk simpelt folkemusik kan blive udsat for komplekse ornamenteringer, rytmer o. lign. Derfor er det tvivlsomt at definere det som værende enkelt. For det andet er enkel et meget relativt begreb, der kræver et sammenligningsgrundlag. Udsagnet er sandt, hvis et stykke folkemusik sammenlignes med en klassisk symfoni. Men i forhold til forskellige country eller rocksange kan folkemusikken være ret kompleks. Min gennemgang af definitioner af folkemusik har resulteret i følgende definition af Appalachernes folkemusik: Appalachernes folkemusik er hovedsageligt videregivet mundtligt fra generation til generation. Den kan dog også videregives vha. lydoptagelser såfremt musikken ikke ændrer sig betydeligt fra den mundtlige tradition. Musikken er primært af ukendt ophav. Musik af kendt ophav kan dog også betragtes som folkemusik, hvis det er blevet genskabt indenfor den pågældende samfundsgruppe. Appalachernes folkemusik er fremført af uprofessionelle på akustiske instrumenter. Appalachernes folkemusik beskrevet og yderligere defineret Musikologen Franco Fabbri fremlagde omkring 1980 en artikel om musikalske genrer. Denne artikel beskrev hvad genrer er, hvad der skaber dem og hvorledes enkelte genrer defineres. Fabbri beskriver en genre som: a set of musical events (real or possible) whose course is governed by a definitive set of socially accepted rules. 36 Genretermen har jeg indtil videre benyttet indenfor mere overordnede 35 Cohen, Ronald D. (2006) s Fabbri, Franco (1981) s. 1 16

17 musiktyper som folkemusik og populærmusik. F.eks. Appalachernes folkemusik som en genre i den overordnede musiktype; folkemusik. Dvs. jeg har betragtet musikgenrer som underordnede indenfor de overordnede musiktyper. Jeg betragter dog ikke forskellen mellem musikgenrer og musiktyper som betydelig. Definitioner af musiktyper vil være mindre konkrete, da de skal definere musik af meget varierende art. F.eks. vil folkemusik på universel plan blive mindre præcist beskrevet end en mere konkret befolkningsgruppes folkemusik. Hvis jeg sidestiller Fabbris genredefinition med IFMCs arbejde på at definere folkemusik, så kan det betragtes som et forsøg på at nedsætte nogle accepterede regler for, hvornår musikalske begivenheder kan beskrives som værende af folkemusikalsk art. Gennem definitionen forsøgte den etablerede forskning at beskrive og konkretisere de socialt accepterede regler, der gør sig gældende indenfor folkemusikken. Dvs. folkemusik (og Appalachernes folkemusik) derfor godt kan betragtes som en musikgenre. Hvis jeg behandler folkemusik fra Appalacherne som en musikgenre, kan jeg benytte Fabbris teori om genreregler til yderligere at definere genren. Fabbris genreteori beskriver 5 forskellige regelsæt som musikalske genrer underlægges 37 : 1. Formal and technical rules 2. Semiotic rules 3. Behaviour rules 4. Social and ideological rules 5. Economical and juridical rules Reglerne fokuserer ikke udelukkende på selve musikken, men på musikalske begivenheder. Dvs. at genren ligeledes defineres af f.eks. adfærd og ideologier forbundet med musikerne, lytterne, fans etc. En analyse af Appalachernes folkemusik ud fra disse 5 regelsæt vil tilføje flere og mere konkrete detaljer til min definition af denne musikgenre. Dvs. at en gennemgang af f.eks. formmæssige regler forbundet med Appalachernes folkemusik vil give et mere konkret indtryk af, hvorledes denne genre formmæssigt defineres. En sådan konkretisering af genrens formmæssige karakteristika er at foretrække frem for Cohens definition, der udelukkende beskriver folkemusik som værende formmæssigt enkelt. Karakteristika for Appalachernes folkemusik, fundet i denne analyse, vil 37 Fabbri, Franco (1981) 17

18 også give et indblik i, hvilke elementer der er væsentlige for genren. Disse elementer kan give mig et indtryk af, hvad der er vigtigt at beskrive i emneindeksering af musikoptagelser tilhørende denne genre. Analysen vil hovedsageligt blive baseret på min egen erfaring med musikgenren. 38 Hvis det er muligt vil jeg basere det på et litterært grundlag men dette er sparsomt. F.eks. eksisterer der ingen forskning i pladeomslag til folkemusikoptagelser fra Appalacherne. Form og tekniske regler Reglerne beskriver hvilke forventninger, der er til formmæssige og tekniske aspekter af en musikgenre. F.eks. instrumentering, spillestil, melodiske og rytmiske regler. 39 Formmæssigt er Appalachernes instrumentale folkemusik kendetegnet ved: o Musikken er typisk bestående af en A og en B del. Disse gentages som regel to gange hver, hvorefter melodien starter forfra. Hver del er typisk 8 takter dette er dog ikke en nødvendighed og taktslag kan udeblive i såkaldte crooked tunes. 40 Flere dele kan forekomme, og der er eksempler på melodier med 5 eller flere dele. o Improvisation og variation i melodien forekommer i gennemspilningerne. Disse er dog af en subtil karakter, der aldrig afviger fra grundmelodien. Enkelte instrumenter kan til tider fremhæves i musikken, men der er aldrig tale om soloer, da de resterende instrumenter ikke holder op med at spille eller ændres betydeligt. Fremhævning af instrumenter er udelukkende volumemæssigt. o Musikken spilles oftest i tonearterne A, D, G og C. Et eksempel på dette er et studie en stor del af musikeren Melvin Wines repertoire. 41 Der er en jævn fordeling af melodierne i tonearterne A, D og G. Han spillede meget få 38 Se opgavens indledning for en uddybning. 39 Frith, Simon (1996) s Se Bilag 1 - Ordliste 41 Beisswenger, Drew (2002) Kap

19 melodier i C og ingen i andre tonearter. 42 Ligeledes viser en gennemgang af 170 traditionelle instrumentalmelodier fra Kentucky, at kun 2 af disse bliver spillet i andre tonearter end A, D, G og C. 43 o Stort set alle melodierne er i 2/4 eller 4/4 takt. 3/4 forekommer dog også i Appalachernes folkemusik. Takter kendt fra bl.a. irsk folkemusik, f.eks. 6/8 (jig) samt variationer på 4/4 (strathspeys og hornpipes), forekommer stort set aldrig. 44 o Instrumenterne benyttet i Appalachernes folkemusik er altid akustiske. I instrumentalmusikken er det hyppigste instrument violinen der som regel bliver kaldt en fiddle. Banjoen er næsten lige så udbredt, og det er hovedsageligt den 5strengede slags. Guitar, mandolin, hammered og mountain dulcimer, autoharpe, kontrabas og mundharpe er nogle af de andre benyttede instrumenter. 45 Formmæssigt er Appalachernes vokale folkemusik kendetegnet ved: o Musikken kan forekomme i to former. Sange med et narrativt forløb (ballads/ballader) og folkesangene uden narrativitet. Sidstnævnte kan f.eks. udtrykke et emotionel indhold. F.eks. følelser vedr. kærlighed. 46 Skellet mellem disse to typer vokalmusik kan ofte være utydelig, da nogle sange kan have delvis narrativ indhold. 47 o Strukturelt er musikken bestående af et vers og et omkvæd, der ofte er melodisk ens. Dog er et omkvæd ikke en nødvendighed. F.eks. benyttes de ikke i balladerne. Den melodiske del af sangen er ofte bestående af relativt få (ca. 46) gentagede strofer. Der er ingen bro 48 i musikken, som det f.eks. kan forekomme i rock og anden populærmusik. Tekstmæssigt er benyttelsen af rim typisk. 42 Beisswenger, Drew (2002) Kap Titon, Jeff Todd (2001) 44 Rossel, Ole (2010) 45 Abramson, Rudy & Haskel, Jean (2006) s ex. Traditional. Careless Love 47 ex. Sharp, Cecil (1917): Pretty Saro 48 Se Bilag 1 - Ordliste 19

20 o Akkompagnementet kan variere fra et stort band eller kor til uden akkompagnement. Sidstnævnte er tilfældet med mange ballader. 49 Desuden er vokalen i ballader relativ uemotionel, fordi vægten bliver lagt på historiefortællingen frem for følelsesmæssig påvirkning. Dvs. tekst med meget dramatisk indhold synges vokalt meget neutralt. 50 Det er ikke altid kendetegnet for folkesangene, selvom de dog aldrig bliver fremført med samme patos, som f.eks. er tilfældet med meget soul musik. F.eks. benyttes vibrato sjældent. Optagelsesteknik o Optagelsesteknisk adskiller musikindspilninger af Appalachernes folkemusik sig ikke betydeligt fra f.eks. populærmusikken. Studie og liveoptagelser er hyppige. Field recording er dog også en typisk optagelsesteknik. Optagelser i denne kategori er lavet med mobilt optageudstyr udenfor et studie eller andre lokaliteter knyttet til musikoptagelse. De fleste field recordings er optagelser af ældre musikere i deres vante omgivelser. 51 F.eks. i deres hjem. Semiotiske regler De semiotiske regler refererer til kommunikation. Dvs. hvorledes musikken retorisk fungerer, 52 f.eks. hvilke tegn og symbolik der er gennemgående for en genre. Folkemusik fra Appalacherne indeholder en række semiotiske kendetegn i den sungne tekst, instrumentalisering og i musikkens ydre omstændigheder f.eks. præsentation, musikere og musikkens brug. o Folkemusikken i Appalacherne er hovedsageligt udsprunget af en fattig arbejderklasse, og sangene er ofte relativt enkle i deres tekstmæssige indhold. Dvs. de skal forstås meget bogstaveligt og indeholder ikke komplekse metaforiske elementer, der kræver stor analytisk indsigt fra lytterens side. Dvs. tekstens budskab, handling etc. er eksplicit udtrykt og relativt let forståeligt. 49 Se Bilag 10 Eksempel 3 50 Abramson, Rudy & Haskel, Jean (2006) s ex. Fieldrecorders collective, The (2010) 52 Frith, Simon (1996) s

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

25. august 2012 Program

25. august 2012 Program Velkomst Nordenhuse Folk Festival 25. august 2012 Program velkomst omtale af musikere Dagens program Gennem flere år har Mette og jeg taget til forskellige koncerter, musikfestivaller og andre musikarrangementer.

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger

Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger Iht. 3 5 i Vedtægter for Danmarks Rigsspillemænd 28. Februar 2015 www.rigsspillemand.dk Vedtægtens Formål Danmarks Rigsspillemænd kan tildele hædersbevisninger

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Håndbog om rettigheder og online musik

Håndbog om rettigheder og online musik December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Brug computeren som kreativt musikinstrumen

Brug computeren som kreativt musikinstrumen Brug computeren som kreativt musikinstrumen Af Morten Just og Stig Vognæs, University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Komposition af musik er normalt for de få. Men projektet Computeren

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli Riverside City Jazz Band, er et af vores husorkestre som var med fra starten sammen med The Farmers, hvor de spillede for et goodwill beløb fordi de troede på

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Spil Dansk Dagens Sangskriverkonkurrence 2010. 1: Fødselsdagssangen for voksne (= Årets danske sang 2010) 2: Årets danske børnesang 2010 (Lukket!

Spil Dansk Dagens Sangskriverkonkurrence 2010. 1: Fødselsdagssangen for voksne (= Årets danske sang 2010) 2: Årets danske børnesang 2010 (Lukket! Spil Dansk Dagens Sangskriverkonkurrence 2010 Der kan indsendes sange til konkurrencens to kategorier: 1: Fødselsdagssangen for voksne (= Årets danske sang 2010) 2: Årets danske børnesang 2010 (Lukket!)

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre) 1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni, 05/06 Marie Kruses Skole stx musik, niveau C

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er

Læs mere

Digitale Videnssystemer: Notater

Digitale Videnssystemer: Notater Digitale Videnssystemer: Notater Sigfred Hyveled Nielsen IVA / Københavns Universitet 3. Semester Denne tekst er skrevet af Sigfred Nielsen, og stillet til rådighed under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-DelPåSammeVilkår

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Når du udstiller dine data

Når du udstiller dine data Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Version 1.0, november 2010 > Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Udgivet af:

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

GLOBALE KOMPOSITIONER

GLOBALE KOMPOSITIONER www.verdensmusikbanken.dk GOBAE KOMPOSITIONE GOBAE KOMPOSITIONE Musiker og komponist une Thorsteinsson rejste i 2011 rundt i verden i 6 mdr. for at komponere, indspille, og producere musik og musikvideoer

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4...

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... Page 1 of 1 02-06-2015 From: KFFKP Sekretariat og Presse Sent: 27-05-2015 09:43:21 To: Stine H i S rensen CC:

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere