Bachelorprojekt. Emneindeksering af folkemusik med fokus på amerikansk folkemusik fra Appalacherne. Af: Tobias Vestergaard Enevoldsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt. Emneindeksering af folkemusik med fokus på amerikansk folkemusik fra Appalacherne. Af: Tobias Vestergaard Enevoldsen"

Transkript

1 Emneindeksering af folkemusik med fokus på amerikansk folkemusik fra Appalacherne. Bachelorprojekt Af: Tobias Vestergaard Enevoldsen Danmarks Bibliotekskole Årgang Maj 2010 Vejleder: AnneMarie Christiansen Antal ord:

2 Indholdsfortegnelse Abstract...3 Indledning...4 Problemformulering...5 Metode...5 Teori Folkemusik definitioner...10 Appalachernes folkemusik beskrevet og yderligere defineret...16 Form og tekniske regler...18 Semiotiske regler...20 Adfærdsregler...22 Sociale og ideologiske regler...23 Økonomiske og juridiske regler...24 Definition af folkemusik fra Appalacherne...24 Indekseringsteori...25 Analyse Danbib De danske folke- og forskningsbibliotekers samlinger...26 Indeksering generelt...26 Emneord...28 Opsamling...30 Berea College Sound Archive...31 Indeksering generelt...31 Emneord...32 Opsamling...33 Udarbejdelse af en indekseringsvejledning Danbib og Berea Benyttelse og forbedring...34 Vigtige aspekter i Appalachernes Folkemusik...35 Indekseringsvejledningen...36 Emneanalyse og indekseringsprincipper...36 Indekseringspraksis...38 Eksemplificering 1: Antologi (Danbib)...40 Emneanalyse...40 Indeksering...40 Eksemplificering 2 og 3: Enkelte musikstykker (Berea)...41 Emneanalyse...42 Indeksering...42 Konklusion Perspektivering Litteratur Musikalske materialer og eksempler

3 Bilag 1 - Ordliste Bilag 2 Pladeomslag Bilag 3 Tabel 1 - Danbib søgninger Bilag 4 Tabel 2 - Emneord i Danbib Bilag 5 Bereas emneordsliste Bilag 6 Tabel 3 - Emneord: Danbib og Berea Bilag 7 - Indekseringsvejledning til folkemusik fra Appalacherne60 Bilag 8 - Eksempel 1: Bilag 9 - Eksempel 2: Bilag 10 - Eksempel 3: Abstract I opgaven analyseres litterære definitioner af folkemusik. Disse definitioner indsnævres til en definition af folkemusik fra Appalacherne. Denne genre analyseres og konkretiseres yderligere ud fra Franco Fabbris genreregler. Derefter gennemgås og analyseres emne- indekseringen af folkemusik fra Appalacherne i Danbib og Berea College Sound Archive. Definitionerne og analyserne danner grundlag for udarbejdelse af en indekseringsvejledning til emneindeksering af folkemusik fra Appalacherne. Afslutningsvis præsenteres 3 eksemplificeringer af indekseringsvejledningens benyttelse. 3

4 Indledning Selvom de fleste nok har en eller anden form for ide om hvad folkemusik er, kan det i daglig tale være et uhåndgribelig begreb. Ordet kan i bogstavelig forstand lægge op til at karakterisere musik med stor folkelig appel. Men samme opfattelse kan man få af en bogstavelige fortolkning af et udtryk som populærmusik. For at musik kan blive populært, må man mene, at det ligeledes har en folkelig appel, der tiltaler flertallet. Hvis man går på biblioteket og sammenligner to musikstykker, der er betegnet som henholdsvis folkemusik og populærmusik, så vil de færreste nok sætte lighedstegn mellem de to musiktyper. Så måske skal folkemusik ikke opfattes som noget folkeligt, men i stedet betragtes som et udtryk for folk? Dvs. en etniske gruppe som f.eks. en nations eller regions befolkning. Spørgsmålet om hvad folkemusik er, vil blandt andet blive diskuteret i denne bacheloropgave. Gennem en årrække har jeg haft en stigende interesse for amerikansk folkemusik, både som udøvende musiker, lytter, entusiast og samler. F.eks. har jeg spillet banjo på en Cdudgivelse, sidder i bestyrelsen i Dansk Amerikansk Folkemusik Forening og har en musiksamling, der indeholder over optagelser af amerikansk folkemusik. En stor del af denne interesse har manifesteret sig i udforskning af div. bibliotekers samlinger af amerikansk folkemusik. Denne gennemgang af materialer har givet mig et indtryk af en meget vekslende indeksering af folkemusik. Jeg har ofte undret mig over, om indekseringsmetoderne har været udarbejdet til specifikt at beskrive folkemusik, eller om der har været tale om genbrug af indekseringssprog og metoder fra andre musiktyper. På baggrund af disse overvejelser har jeg besluttet mig for at undersøge indekseringen af amerikansk folkemusik i et digitalt og et fysisk bibliotek. Disse undersøgelser, samt (folke)musikvidenskabelig litteratur og teorier, vil danne baggrund for udarbejdelse af en vejledning til indeksering af amerikansk folkemusik i bibliografiske repræsentationer. Det er min overbevisning, at den amerikanske folkemusik fra Appalacherne 1 er meget velegnet som undersøgelsesobjekt i denne opgave. Dette skyldes hovedsageligt musikkens tværkulturelle oprindelse gennem USA s mangfoldige immigration. Dette faktum giver mig en forhåbning om, at mine konklusioner kan overføres til andre kulturers folkemusik. Den amerikanske folkemusik har desuden også spillet en stor musikhistorisk rolle i skabelsen af populærmusikalske genrer som blues, country og rockmusik. Grænserne mellem disse genrer og den amerikanske folkemusik er derfor mere utydelige end f.eks. grænserne i forhold til den danske folkemusik, da denne musik ikke har haft den samme indflydelse på populærmusikken. Hvorledes amerikansk folkemusik fra Appalacherne defineres, og derved adskiller 1 En bjergkæde i det sydøstlige USA 4

5 sig fra populærmusikken, ønsker jeg ligeledes at belyse gennem denne opgave. Problemformulering Jeg har udarbejdet følgende problemformulering: Hvordan skal bibliotekarer, musikudøvere eller entusiaster håndtere emneindeksering af indspilninger af folkemusik fra Appalacherne. 1. Hvordan defineres Appalachernes folkemusik? a. Hvilke karakteristika kendetegner Appalachernes folkemusik? 2. Hvilke elementer ved folkemusik fra Appalacherne skal repræsenteres for at opnå en tilfredsstillende emneindeksering? 3. Hvorledes emneindekseres musikoptagelser af Appalachernes folkemusik i eksisterende bibliotekers samlinger? 4. Hvordan kan en indekseringsvejledning for emneindeksering af Appalachernes folkemusik udarbejdes og benyttes? Metode Formålet med denne opgave er at udarbejde en vejledning til emneindeksering af folkemusik fra Appalacherne. Denne vejledning vil kunne benyttes som reference af bibliotekarer, musikere osv. Indekseringsvejledningen vil bl.a. tage stilling til: 1. Hvilke karakteristika folkemusik fra Appalacherne har og hvorledes denne musikgenre genkendes. 2. Hvorledes der foretages en emneanalyse af optagelser af denne musikgenre. 3. Hvilke elementer i musikken der skal beskrives gennem emneindekseringen. Afslutningsvis vil benyttelse af indekseringsvejledningen blive eksemplificeret. 5

6 Opgaven er afgrænset til at omhandle amerikansk folkemusik frem for folkemusik generelt. Dette er hovedsageligt af plads hensyn, da folkemusik ud fra et internationalt perspektiv vil blive alt for omfattende eller resultere i en meget generel analyse, der ikke behandler nationale eller regionale karakteristika. Jeg vil yderligere afgrænse opgaven til kun at omfatte amerikansk folkemusik fra Appalacherne. Min begrundelse for både mit valg af fokus på amerikansk folkemusik, og afgrænsningen til Appalachernes folkemusik, er baseret på mine egne interesser som udøvende musiker og entusiast, samt den amerikanske folkemusiks multikulturelle oprindelse. Den amerikanske folkemusik er opstået gennem en syntese af folkemusikalske stilarter, traditioner og instrumenter, fra den alsidige befolkningsgruppe landet historisk er blevet sammensat af. Heriblandt har specielt den anglosaxiske og afrikanske folkemusik spillet en stor rolle. Desuden har den amerikanske folkemusik udviklet sig til nogle af det sidste århundredes største populærmusikgenrer, som rock, blues, soul osv. Den amerikanske folkemusik er dog så alsidig og varieret, at jeg har fundet det nødvendigt at afgrænse opgaven til Appalachernes folkemusik. I dette område er der en relativ bred variation i folkemusikken. F.eks. gamle engelske uakkompagnerede ballader og banjomelodier af afrikansk oprindelse. En behandling af hele landets folkemusik vil omfatte både den mellemamerikansk inspirerede musiktradition omkring den mexicanske grænse, og den skandinavisk inspirerede folkemusik i de centralnordlige stater. En variation, jeg vurderer, vil kræve mere end den tilgængelige plads, for at blive diskuteret tilstrækkeligt i denne opgave. Indekseringsvejledningen vil ikke blive tilpasset et bestemt indekseringssprog, indekseringssystem eller søgesystem som f.eks. danmarc og Danbib. Dvs. jeg ikke vil beskæftige mig med udarbejdelse af et fuldstændigt indekseringssprog. Dette er fravalgt, da jeg ønsker min indekseringsvejledning skal være uafhængig af specifikke indekseringssprog og søgesystemer. Etablering af et fuldstændigt indekseringssprog vil desuden være for omfattende for denne opgave. Jeg vil benytte DBC s vejledning til indeksering af musik 2 som udgangspunkt til udformning af min indekseringsvejledning. Dvs. DBC s indekseringsvejledning vil blive målrettet specifikt til at omfatte emneindeksering af folkemusik fra Appalacherne. DBC s indekseringsvejledning består af 5 dele: emneanalyse, indekseringsprincipper, udformning af emneord, henvisninger og indekseringspraksis. 3 Jeg vil benytte 3 dele af DBC s indekseringsvejledning. Det drejer sig om emneanalyse 4, indekseringsprincipper 5 og indekseringspraksis 6. 2 Indeksering af musik (1998a) 3 Indeksering af musik (1998a) 4 Indeksering af musik (1998c) 6

7 Da min indekseringsvejledning skal være uafhængig af specifikke indekseringssprog, databaser, søgesystemer o. lign., vil jeg ikke beskæftige mig med DBC s vejledning mht. udformning af emneord og henvisninger. Dette er begrundet i, at disse dele af vejledningen er fokuseret specifikt mod emneord og henvisninger i Danbib. En af mine hensigter med indekseringsvejledningen er at skabe en mere konkret beskrivelse af, hvad der kendetegner folkemusik fra Appalacherne og derved give en guideline til, hvordan musik identificeres som værende del af denne genre. Udarbejdelse af en definition af folkemusik fra Appalacherne vil først tage udgangspunkt i en analyse af forskellige saglige definitioner af folkemusik generelt. Dvs. hvad der kendetegner folkemusik på tværs af lande, regioner og befolkningsgrupper. Disse definitioner vil blive fundet i litteratur, på hjemmesider o. lign. Jeg vil vurdere og sammenligne definitionerne, hvorefter de tilpasses til specifikt at beskrive folkemusik fra Appalacherne. Definitionen af folkemusik fra Appalacherne vil yderligt blive konkretiseret vha. en analyse af denne musikgenre baseret på musikforskeren Franco Fabbris teori om genreregler. Fabbri definerer musikgenrer som værende underlagt og afgrænset af 5 forskellige regelsæt. 7 Disse regelsæt er: 1. Formal and technical rules (Form og tekniske regler) 2. Semiotic rules (Semiotiske regler) 3. Behaviour rules (Adfærdsregler) 4. Social and ideological rules (Sociale og ideologiske regler) 5. Economical and juridical rules (Økonomiske og juridiske regler) En yderligere forklaring af Fabbris genreregler følger i teoriafsnittet. Jeg vil analysere folkemusik fra Appalacherne ud fra disse 5 regelsæt og derved skabe et billede af, hvilke karakteristika der kendetegner denne musikgenre. I forbindelse med udarbejdelse af indekseringsvejledningen vil jeg undersøge indekseringen af Appalachernes folkemusik i to eksisterende bibliotekers musiksamlinger. Dette vil blive benyttet både som inspiration og diskussion. Dvs. jeg vil finde indekseringsmetoder, emneord o. lign., der kan benyttes i min indekseringsvejledning. Desuden vil jeg påpege evt. problematisk indeksering i baserne, og diskutere hvorvidt disse er anvendelige. Jeg vil udelukkende lægge vægt 5 Indeksering af musik (1998d) 6 Indeksering af musik (1998e) 7 Fabbri, Franco (1981) 7

8 på indeksering af optaget musik frem for noteret musik. Det vil jeg gøre, da min erfaring er, at optagelser spiller en større rolle i udbredelsen, forståelsen og indlæring af amerikansk folkemusik end noder. Dette bla. fordi folkemusik ikke er en nedskrevet musiktradition, men bliver mundtligt overleveret. 8 Undersøgelsen vil blive gennemført i de følgende 2 bibliotekers samlinger: 1. Danbib via netpunkt (forsknings og folkebiblioteksbaserne) 9 (herefter: Danbib) i. Bibliografisk database med oversigt over materialer fra Danmarks forsknings og folkebiblioteker. 2. Berea College Sound Archive 10 (herefter: Berea) i. Samling af onlinetilgængelige materialer fra regionen omkring Berea College i Kentucky. Baserne er udvalgt pga. deres forskelligheder. De varierer fra at være bibliografiske (Danbib) til at have fuldt onlinetilgængelige optagelser (Berea). Danbib rummer antologier frem for enkelte musikstykker. Dvs. samlinger af optagelser på f.eks. Cd er og Lp er. Berea indeholder og indekserer derimod enkelte musikoptagelser. Disse optagelser er onlinetilgængelige mp3filer. Derudover indeholder Danbib ikke udelukkende musik, musikoptagelser eller folkemusik, men er tværfaglige og indeholder alle materialetyper. Berea er fagspecifik og indeholder kun musikmaterialer fra regionen omkring Berea College. Dvs. fra Kentucky eller andre stater og counties i de amerikanske Appalacher. Trods deres forskelligheder er deres emneindeksering sammenlignelig, da begge baser rummer en del relativt enkle emneord, der har til hensigt at beskrive musikkens emnemæssige indhold. F.eks. instrumentering. Online adgang til Bereas musiksamling er led i et større sammenarbejde mellem uddannelsesinstitutioner i Appalacherne. Omkring år 2000 begyndte udarbejdelsen af et fælles onlinebibliotek (Digital Library of Appalachia (DLA)), 11 der skulle rumme materialer relateret til egnens kulturarv heriblandt musik. Selvom DLA gør det muligt at afgrænse til en enkel samling (f.eks. Berea), 12 vil jeg i denne opgave benytter Bereas 8 Se teoriafsnittet : Folkemusik Definitioner. 9 Netpunkt (2009) 10 Berea College Sound Arhcive (2009) 11 Parker, Kathy (2005) 12 Digital Library of Appalachia (2003) 8

9 egen hjemmeside og søgefunktioner. 13 Dette vælger jeg at gøre, da søgefunktionerne ved Berea er målrettet specifikt til deres musiksamling. Desuden er Bereas egen søgefunktion målrettet deres egne indekseringsmetoder. Dvs. de f.eks. gør det muligt, at søge på de kontrollerede emneord der er benyttet i deres poster, hvilket giver et bedre overblik over, hvorledes de har valgt at indeksere. Jeg vil undersøge, hvorledes de ovenstående baser indekserer amerikansk folkemusik og Appalachernes folkemusik. Undersøgelsen vil ikke omfatte de deskriptive data men kun fokusere på emnedata. Dvs. hvilke emneord der benyttes, og evt. om disse emneord kan grupperes til at beskrive forskellige aspekter af musikken. Dette kunne være besætning, instrumentering og form. The International Council for Traditional Music (ICTM), der før 1981 hed The International Folk Music Council (IFMC), har gennem næsten hele sin eksistens haft intern konflikt mellem forskere med to forskellige opfattelser af folkemusik. Parterne i konflikten bestod af fortalere for en ældre konservativ opfattelse og fortalere for en nyere progressiv opfattelse. 14 Den konservative opfattelse af folkemusik betragter folkemusik som musik knyttet til fortiden og ikke mindst den landlige befolkning. Forskere med denne opfattelse ytrede ofte bekymring om den forsvindende folkemusik i det moderne samfund, selvom de bekræfter tilstedeværelsen af musik med tydelige rødder i folkemusik ( f.eks. bluegrass). Den progressive opfattelse forkaster teorien om folkemusik som værende forbundet udelukkende til landlige områder og som et produkt af fortiden. Denne opfattelse er mere normativ og kreativ og drager ikke en definitiv parallel mellem folkemusik og landlige områder. Her er det snarere musikken og musikernes forhold til det fysiske og kulturelle nærsamfund, der er centrale for folkemusik. 15 Dvs. noget nyere musik fra byerne kan betegnes som folkemusik. I denne opgave vil jeg hovedsageligt benytte den konservative folkemusikopfattelse. Dette er begrundet i mit ønske om at definere folkemusik, samt opretholde et relativt tydeligt skel mellem folkemusikken og andre musiktyper, som f.eks. populærmusik. Den konservative indgangsvinkel lægger i højere grad op til en sådan definition og adskillelse, da det er en ældre mere gennemgående opfattelse, der er mere tydelig og definerbar. Indeksering skal kunne samle materialer der ligner hinanden, og adskille dem der er forskellige. Denne proces vil i høj grad effektiviseres gennem brug af mere konservative sort/hvide definitioner. Den progressive opfattelse lægger op til mere flydende ukonkrete grænser mellem musiktyper. F.eks. kan 13 Berea College Sound Arhcive (2009) 14 Bohlman, Philip V. (1988) s. xiiixvi 15 Bohlman, Philip V. (1988) s. xiiixvi 9

10 den skabe en diskussion om, hvorvidt forskellige former for populærmusik i princippet kan betragtes som værende folkemusik. F.eks. er rapmusik ofte forbundet til storbyen og afroamerikanske befolkning. Der er ligeledes regionale former for rapmusik forbundet til forskellige regioner. F.eks. East coast og west coast. 16 Selvom rapmusik ikke nødvendigvis vil kunne betegnes som folkemusik ifølge den progressive opfattelse, så ville denne diskussion være nødvendig og ikke kunne rummes i detaljer i denne opgave. Derfor vælger jeg at benytte den konservative folkemusikopfattelse. En fuldstændig sandfærdig og objektiv behandling af folkemusik vil dog ikke blive muligt, da mit syn på musikken højst sandsynligt vil påvirke opgaven og derved vil være diskutabel. Jeg vil afrunde opgaven med en konklusion der opsummerer mine resultater. Desuden vil jeg, i et perspektiveringsafsnit, komme med kritiske overvejelser til opgaven samt kort vurdere en eventuel benyttelse af mine indekseringsmetoder i andre folkemusiktyper end den fra Appalacherne. Teori Folkemusik definitioner I udarbejdelse af en definition af Appalachernes folkemusik, vil jeg tage udgangspunkt i en sammenligning af nogle definitioner af folkemusik generelt. Dvs. folkemusik uden regional afgrænsning. Jeg vil derefter analysere definitionerne og tilpasse dem til specifikt at beskrive folkemusik fra Appalacherne. Musikforskeren Philip Bohlman skriver i sin bog The Study of folk music in the modern world, at forsøg på at definere folkemusik er en meget problematisk opgave. For det første mener han, at folkemusik er alt for varieret og mangfoldig til at kunne samles under en definition. F.eks. nævner Bohlman, at forskellen mellem folkemusik fra de europæiske og de mellemøstlige lande er for stor til at kunne samles under en fælles definition. 17 Han nævner ikke, hvorfor dette er problematisk, men jeg er enig i hans kommentar. Jeg begrunder denne enighed i, at de kulturelle og musikalske forskelle, mellem disse verdensdeles folkemusik, vil være for store til kunne rummes under en samlet definition. Denne 16 Allmusicguide (2010a) og Allmusicguide (2010b) 17 Bohlman, Philip V. (1988) s. xviii 10

11 problematik vil jeg undgå ved at beskæftige mig specifikt med folkemusik fra Appalacherne, da der her er tale om en relativ ensartet befolkningsgruppe og musiktradition. For det andet er Bohlman af den overbevisning, at det er i folkemusikkens natur at gennemgå en løbende ændring og udvikling, hvilket gør definitioner problematiske, da disse er statiske. 18 Her nævner Bohlman, at folkemusikken tidligere var knyttet (og defineret) til den landlig kultur, hvilket det ikke i så høj grad er længere. Denne kommentar eksemplificerer en gennemgående holdning i Bohlmans bog. Eksemplet giver et indtryk af, at han er en forsker, der er tilhænger af den progressive folkemusikopfattelse. Da jeg, som nævnt i det foregående afsnit, vil benytte mig af den konservative folkemusikopfattelse, mener jeg ikke, at min definition af folkemusik vil blive forældet hurtigt. Dette er begrundet i at den konservative folkemusikopfattelse, modsat Bohlmans overbevisning, ikke behandler folkemusik som særdeles hurtigt foranderligt. 19 Dvs. den konservative opfattelse giver folkemusik en relativ statisk karakter, der er forenelig med en statisk definition. Jeg vil dog holde Bohlmans kommentar i mente. En tidlig definition af folkemusik blev skabt ved The International Folk Music Councils (IFMC) konference i 1955, og blev fremlagt i en artikel i Journal of the International Folk Music Council. 20 Definitionen blev bla. skabt af folkloristen Cecil Sharp og blev nedskrevet således: "Folk music is music that has been submitted to the process of oral transmission. It is the product of evolution and is dependent on the circumstances of continuity, variation and selection." Det primære element i deres definition er musikkens mundtlige tradition. Dvs. musikken ikke er nedskrevet, f.eks. i form af noder, men er mundtligt overleveret. Derefter betegnes folkemusik som et produkt af en evolution, der er afhængig af kontinuitet, variation og selektion. Med kontinuitet menes at folkemusikken bidrager til et sammenhæng mellem nutid og fortid. Variationen udspringer fra individuelle personer eller gruppers kreative impulser, og selektion refererer til samfundsgruppens valg af hvilket folkemusik der overlever gennem tid. 23 F.eks. hvilke musikstykker og sange der ikke bliver videregivet og derfor forsvinder. Med samfundsgruppe menes den gruppe mennesker og den kultur, der er knyttet til en bestemt type folkemusik. Dette kan være mennesker fra et bestemt land (f.eks. USA) eller en specifik region (f.eks. Appalacherne). Sharps kollega og sammenarbejdspartner, den britiske folklorist Maud Karpeles, der præsenterede definitionen i 1954, fremhæver yderligere, at definitionen kan gælde for musik, der er udviklet fra en rudimentær oprindelse i et samfund upåvirket af kunstmusik. Den kan også gælde 18 Bohlman, Philip V. (1988) s. xviii 19 Bohlman, Philip V. (1988) s. xiiixvi 20 Karpeles, Maud (1955) 21 Karpeles, Maud (1955) s Pegg, Carole (2010) 23 Karpeles, Maud (1955) s

12 for musik skabt af en individuel forfatter og derefter absorberet ind i et samfunds mundtlige og levende tradition. Karpeles understreger at musik, der i færdiglavet og uændret form bliver inkorporeret i et samfunds musik, ikke er folkemusik. Her tænkes på sange og melodier fra radio, TV o. lign. Det er samfundsgruppens skabelse eller genskabelse af musik, der giver den sin folkemusikalske karakter. 24 Sidst nævner Karpeles, at definitionen ikke medtager tidsmæssige elementer. Oprindeligt var det blevet foreslået, at en del af definitionen skulle være: "Music that has been submitted throughout many generations to the moulding process of oral transmission". 25 Denne beskrivelse blev ikke benyttet, da det kunne være problematisk i forbindelse med nyere samfund, der endnu ikke har gennemgået adskillige generationsskrift. 26 Netop denne problematik understreger Bohlmans bekymring om, at definitioner af folkemusik på universel plan er vanskelige. Da jeg fokuserer på folkemusik fra Appalacherne, kan et tidsmæssigt aspekt godt tilknyttes min definition. Dette er begrundet i at befolkningsgruppen i denne region har gennemgået mange generationsskift. Politikens Folkemusikleksikon fremlægger en noget mere simplificeret definition, der dog er sammenlignelig med IFMC. Folkemusikleksikonet beskriver folkemusik (eller traditionel musik) som musik af ukendt ophav, videregivet mundtligt fra generation til generation. 27 Modsat IFMC medtager Politikens Folkemusikleksikon tidsmæssige faktorer. Dette kan skyldes leksikonets fokus på musik fra relativ ældre samfund som f.eks. USA og Europæiske lande. The Oxford Dictionary of Music lægger vægt på ukendt ophav, mundtligt overlevering mellem generationer og variation mellem befolkningsgrupper. Desuden nævnes folkemusikkens stærke tilknytning til landlige områder og kulturer, selvom der er en accept af folkemusik med tilknytning til byer og fabrikker pga. industrialisering og urbanisering. 28 Grove Music Online tilbyder ingen unik definition af folkemusik, men vælger i stedet at beskrive IFMC s definition fra 1955 hvilket bekræfter den historiske signifikans af denne ældre definition Karpeles, Maud (1955) s Karpeles, Maud (1955) s Karpeles, Maud (1955) s Klitgaard, Alan (1989) s Oxford Dictionary of Music (2010) 29 Pegg, Carole (2010) 12

13 Ronald D. Cohen definerer i sit introduktionsværk Folk Music The Basics folkemusik som musik: med oprindelse i en bestemt kultur eller region. 2. med ukendt historisk ophav. 3. der traditionelt er fremført af uprofessionelle måske på akustiske instrumenter. 4. af relativt enkel karakter for at lette videregivelse og deling i samfundsgruppen. 5. er mundtligt overleveret. Denne definition deler adskillige elementer (punkt 2 og 5) med de andre definitioner. Den tilføjer desuden nogle nye og mere detaljerede og specifikke elementer. F.eks. en beskrivelse af musikere og musikkens form (punkt 3 og 4). Cohens definition er et eksempel på en meget konservative folkemusikopfattelse, der f.eks. kræver at folkemusikken har oprindelse indenfor en bestemt kultur eller region. Dette er i kontrast til IFMCs udlæg, der accepterer inkorporation af f.eks. populærmusik i en samfundsgruppes folkemusik så længe denne musik gennem tid ændres af den pågældende gruppe. Dvs. den pådrager sig samme karakteristika som gruppens anden folkemusik. Det eneste fuldstændige fællestræk for ovenstående definitioner af folkemusik er musikkens mundtligt overførte tradition. Betegnelsen mundtlig benyttes både for vokal og instrumentalmusik. I forbindelse med sidstnævnte skal det dog ikke forstås bogstaveligt men i stedet som overførsel af musik pr. gehør. Eventuelt ledsaget af mundtlig forklaring. Kravet om mundtlig overlevering finder jeg dog ikke helt uproblematisk, da jeg mener, at autentisk folkemusik ligeledes kan videreføres gennem optagelser. Vægten er på den hørte musik/sang frem for den nedskrevne. Dette kan også opnås gennem optagelser. I dag er der mulighed for at høre og lære folkemusik på tværs af tid og rum. Bl.a. gennem biblioteker og internettet. Det følgende er et eksempel på problematikken med definitionernes afgrænsning af folkemusik til udelukkende at være mundtligt overleveret: Musik udført af en person, der levede omkring slutningen af 1800tallet og lærte musikken mundtligt fra de ældre generationer, kan ofte betegnes som folkemusik. Der er mange eksempler på, at netop sådanne personer blev optaget af folklorister eller etnomusikologer, og disse 30 Egen oversættelse af punkterne. 13

14 optagelser blev tilgængelige gennem et biblioteket. 31 Ville det kunne retfærdiggøres, at en person der i 2010 lærer at gengive musikken i disse optagelser, ligeledes vil kunne siges at spille folkemusik? Jeg mener at svaret er ja, forudsat personen i 2010 ikke ændrer musikken mere, end det ville ske gennem mundtlig overlevering. Hvis folkemusik godt kan overleves vha. optaget musik, så vil musikeres geografiske tilknytning til folkemusikkens land eller region ikke være nødvendig. F.eks. har jeg hørt adskillige musikere uden personlig opvækst eller tilknytning til Appalacherne spille områdets folkemusik præcist som indfødte musikere. Derfor vil jeg i min definition medtage at: Appalachernes folkemusik er hovedsageligt videregivet mundtligt fra generation til generation. Den kan dog også videregives vha. lydoptagelser såfremt musikken ikke ændrer sig betydeligt fra den mundtlige tradition. Denne beskrivelse understreger strengere krav for folkemusik lært gennem optagelser frem for den lært vha. mundtlig overlevering. Jeg mener, at disse strengere krav er nødvendige, fordi musik lært fra optagelser ikke er altid vil være forbundet fysisk med den samfundsgruppe folkemusikken tilhører. Indenfor samfundsgruppen vil folkemusikken naturligt udvikle sig gennem tid og generationsskift. Udenfor samfundsgruppen er musikken og musikerne under påvirkning af andre traditioner o. lign. Dette kan resultere i, at musikken udvikler sig til noget, der ikke længere ville være genkendeligt som folkemusik tilhørende den oprindelige befolkningsgruppe, og derfor ikke længere kan defineres som sådan. Jeg har valgt at medtage det tidsmæssige aspekt: fra generation til generation. Dette er begrundet i, at Appalacherne er et samfund med adskillige hundrede års historie og derfor har gennemgået mange generationsskift. Den del af IFMCs definition der beskriver folkemusik som værende: the product of evolution and is dependent on the circumstances of continuity, variation and selection", 32 ønsker jeg ligeledes at medtage i min definition af Appalachernes folkemusik. Jeg mener, at Maud Karpeles beskrivelse af denne del af definitionen er i overensstemmelse med min egen overbevisning om, hvad Appalachernes folkemusik er, og hvordan den udvikler sig. Dvs.: musik med tydelig tilknytning til tidligere generationers musikere og spillestile, musik med mulighed for variation 31 F.eks. Kentucky Old-Time Fiddlers Hiram Stamper (2001) 32 Karpeles, Maud (1955) s

15 fra egn til egn og musiker til musiker og musik med en naturlig udvælgelse af, hvilke sange og melodier der bliver overleveret. Folkemusikkens ukendte ophav er en anden hyppigt forekommende del af definitionerne. Jeg ønsker dog, ligesom IFMC, at muliggøre inkorporation af musik med kendt ophav i Appalachernes folkemusik. F.eks. skrev Stephen Foster ( ) adskillige sange og melodier der findes i Appalachernes folkemusik repertoire. Camptown Races er en af de sange Foster er ophav til. Denne sang/melodi spilles i hele regionen, men er blevet ændret fra musiker til musiker og område til område. Dvs. den er blevet genskabt af og inkorporeret i befolkningsgruppens folkemusik og er underlagt variation og selektion. Min definition mht. ophav vil derfor være: Musikken er primært af ukendt ophav. Musik af kendt ophav kan dog også betragtes som folkemusik, hvis det er blevet genskabt indenfor den pågældende samfundsgruppe. Dvs. at en enkelt musiker der spiller et stykke populærmusik (f.eks. et rocknummer) på et instrument og i en spillestil, der er associeret til Appalacherne, ikke spiller områdets folkemusik. Denne betegnelse kræver en mere generel inkorporation af sangen/melodien i hele områdets folkemusikrepertoire. Cohens definition indeholder, ud over elementer vedrørende musikkens overlevering og ophav, også nogle beskrivelser af folkemusikere og folkemusikkens form. Da jeg er interesseret i en definition, der er så detaljeret og specifik som muligt, vil jeg inkorporere disse elementer. Hvis nødvendigt vil jeg tilpasse dem til Appalachernes folkemusik. Folkemusikere i Appalacherne har som regel været uprofessionelle. Til tider har de tjent penge ved at spille til et bryllup eller til folkedans, men dette har sjældent været deres primære beskæftigelse. Landbrug og minearbejde har været det mest udbredte arbejde i Appalacherne også blandt folkemusikerne. 33 The Encyclopedia of Appalachia rummer en detaljeret gennemgang af de instrumenter benyttet i Appalacherne, og her er det udelukkende akustiske instrumenter, der er beskrevet i forbindelse med Appalachernes folkemusik. 34 Mine egne erfaringer i Dansk Amerikansk Folkemusik Forening, og med at spille musikken til div. festivaler, stemmer overens med encyclopædiets beskrivelser. Jeg har ikke, hverken på indspilninger eller under liveoptræden, oplevet elektriske instrumenter i Appalachernes folkemusik. Selv et transportmæssigt besværligt instrument som kontrabassen benyttes som regel frem for elbassen. 33 Ex. Beisswenger, Drew (2002) Kap. 3. s Abramson, Rudy & Haskel, Jean (2006) s.1119, 1121, 1124, , , , 1170, og

16 Jeg vil benytte Cohens tredje punkt uden væsentlige ændringer af indholdet. Appalachernes folkemusik er fremført af uprofessionelle på akustiske instrumenter. Med hensyn til musikkens form, syntes jeg, det er problematisk at benytte Cohens beskrivelse af folkemusik som værende af enkel karakter. Denne beskrivelse er baseret i en sammenstilling af musikkens mundtlige tradition og formmæssigt enkelhed. Kompliceret musik er vanskelligt at huske i en høj detaljegrad, og bliver derfor simplificeret gennem overleveringerne. 35 Men problematikken med at beskrive folkemusik som værende formmæssigt enkelt lægger for det første i, at et stykke melodisk simpelt folkemusik kan blive udsat for komplekse ornamenteringer, rytmer o. lign. Derfor er det tvivlsomt at definere det som værende enkelt. For det andet er enkel et meget relativt begreb, der kræver et sammenligningsgrundlag. Udsagnet er sandt, hvis et stykke folkemusik sammenlignes med en klassisk symfoni. Men i forhold til forskellige country eller rocksange kan folkemusikken være ret kompleks. Min gennemgang af definitioner af folkemusik har resulteret i følgende definition af Appalachernes folkemusik: Appalachernes folkemusik er hovedsageligt videregivet mundtligt fra generation til generation. Den kan dog også videregives vha. lydoptagelser såfremt musikken ikke ændrer sig betydeligt fra den mundtlige tradition. Musikken er primært af ukendt ophav. Musik af kendt ophav kan dog også betragtes som folkemusik, hvis det er blevet genskabt indenfor den pågældende samfundsgruppe. Appalachernes folkemusik er fremført af uprofessionelle på akustiske instrumenter. Appalachernes folkemusik beskrevet og yderligere defineret Musikologen Franco Fabbri fremlagde omkring 1980 en artikel om musikalske genrer. Denne artikel beskrev hvad genrer er, hvad der skaber dem og hvorledes enkelte genrer defineres. Fabbri beskriver en genre som: a set of musical events (real or possible) whose course is governed by a definitive set of socially accepted rules. 36 Genretermen har jeg indtil videre benyttet indenfor mere overordnede 35 Cohen, Ronald D. (2006) s Fabbri, Franco (1981) s. 1 16

17 musiktyper som folkemusik og populærmusik. F.eks. Appalachernes folkemusik som en genre i den overordnede musiktype; folkemusik. Dvs. jeg har betragtet musikgenrer som underordnede indenfor de overordnede musiktyper. Jeg betragter dog ikke forskellen mellem musikgenrer og musiktyper som betydelig. Definitioner af musiktyper vil være mindre konkrete, da de skal definere musik af meget varierende art. F.eks. vil folkemusik på universel plan blive mindre præcist beskrevet end en mere konkret befolkningsgruppes folkemusik. Hvis jeg sidestiller Fabbris genredefinition med IFMCs arbejde på at definere folkemusik, så kan det betragtes som et forsøg på at nedsætte nogle accepterede regler for, hvornår musikalske begivenheder kan beskrives som værende af folkemusikalsk art. Gennem definitionen forsøgte den etablerede forskning at beskrive og konkretisere de socialt accepterede regler, der gør sig gældende indenfor folkemusikken. Dvs. folkemusik (og Appalachernes folkemusik) derfor godt kan betragtes som en musikgenre. Hvis jeg behandler folkemusik fra Appalacherne som en musikgenre, kan jeg benytte Fabbris teori om genreregler til yderligere at definere genren. Fabbris genreteori beskriver 5 forskellige regelsæt som musikalske genrer underlægges 37 : 1. Formal and technical rules 2. Semiotic rules 3. Behaviour rules 4. Social and ideological rules 5. Economical and juridical rules Reglerne fokuserer ikke udelukkende på selve musikken, men på musikalske begivenheder. Dvs. at genren ligeledes defineres af f.eks. adfærd og ideologier forbundet med musikerne, lytterne, fans etc. En analyse af Appalachernes folkemusik ud fra disse 5 regelsæt vil tilføje flere og mere konkrete detaljer til min definition af denne musikgenre. Dvs. at en gennemgang af f.eks. formmæssige regler forbundet med Appalachernes folkemusik vil give et mere konkret indtryk af, hvorledes denne genre formmæssigt defineres. En sådan konkretisering af genrens formmæssige karakteristika er at foretrække frem for Cohens definition, der udelukkende beskriver folkemusik som værende formmæssigt enkelt. Karakteristika for Appalachernes folkemusik, fundet i denne analyse, vil 37 Fabbri, Franco (1981) 17

18 også give et indblik i, hvilke elementer der er væsentlige for genren. Disse elementer kan give mig et indtryk af, hvad der er vigtigt at beskrive i emneindeksering af musikoptagelser tilhørende denne genre. Analysen vil hovedsageligt blive baseret på min egen erfaring med musikgenren. 38 Hvis det er muligt vil jeg basere det på et litterært grundlag men dette er sparsomt. F.eks. eksisterer der ingen forskning i pladeomslag til folkemusikoptagelser fra Appalacherne. Form og tekniske regler Reglerne beskriver hvilke forventninger, der er til formmæssige og tekniske aspekter af en musikgenre. F.eks. instrumentering, spillestil, melodiske og rytmiske regler. 39 Formmæssigt er Appalachernes instrumentale folkemusik kendetegnet ved: o Musikken er typisk bestående af en A og en B del. Disse gentages som regel to gange hver, hvorefter melodien starter forfra. Hver del er typisk 8 takter dette er dog ikke en nødvendighed og taktslag kan udeblive i såkaldte crooked tunes. 40 Flere dele kan forekomme, og der er eksempler på melodier med 5 eller flere dele. o Improvisation og variation i melodien forekommer i gennemspilningerne. Disse er dog af en subtil karakter, der aldrig afviger fra grundmelodien. Enkelte instrumenter kan til tider fremhæves i musikken, men der er aldrig tale om soloer, da de resterende instrumenter ikke holder op med at spille eller ændres betydeligt. Fremhævning af instrumenter er udelukkende volumemæssigt. o Musikken spilles oftest i tonearterne A, D, G og C. Et eksempel på dette er et studie en stor del af musikeren Melvin Wines repertoire. 41 Der er en jævn fordeling af melodierne i tonearterne A, D og G. Han spillede meget få 38 Se opgavens indledning for en uddybning. 39 Frith, Simon (1996) s Se Bilag 1 - Ordliste 41 Beisswenger, Drew (2002) Kap

19 melodier i C og ingen i andre tonearter. 42 Ligeledes viser en gennemgang af 170 traditionelle instrumentalmelodier fra Kentucky, at kun 2 af disse bliver spillet i andre tonearter end A, D, G og C. 43 o Stort set alle melodierne er i 2/4 eller 4/4 takt. 3/4 forekommer dog også i Appalachernes folkemusik. Takter kendt fra bl.a. irsk folkemusik, f.eks. 6/8 (jig) samt variationer på 4/4 (strathspeys og hornpipes), forekommer stort set aldrig. 44 o Instrumenterne benyttet i Appalachernes folkemusik er altid akustiske. I instrumentalmusikken er det hyppigste instrument violinen der som regel bliver kaldt en fiddle. Banjoen er næsten lige så udbredt, og det er hovedsageligt den 5strengede slags. Guitar, mandolin, hammered og mountain dulcimer, autoharpe, kontrabas og mundharpe er nogle af de andre benyttede instrumenter. 45 Formmæssigt er Appalachernes vokale folkemusik kendetegnet ved: o Musikken kan forekomme i to former. Sange med et narrativt forløb (ballads/ballader) og folkesangene uden narrativitet. Sidstnævnte kan f.eks. udtrykke et emotionel indhold. F.eks. følelser vedr. kærlighed. 46 Skellet mellem disse to typer vokalmusik kan ofte være utydelig, da nogle sange kan have delvis narrativ indhold. 47 o Strukturelt er musikken bestående af et vers og et omkvæd, der ofte er melodisk ens. Dog er et omkvæd ikke en nødvendighed. F.eks. benyttes de ikke i balladerne. Den melodiske del af sangen er ofte bestående af relativt få (ca. 46) gentagede strofer. Der er ingen bro 48 i musikken, som det f.eks. kan forekomme i rock og anden populærmusik. Tekstmæssigt er benyttelsen af rim typisk. 42 Beisswenger, Drew (2002) Kap Titon, Jeff Todd (2001) 44 Rossel, Ole (2010) 45 Abramson, Rudy & Haskel, Jean (2006) s ex. Traditional. Careless Love 47 ex. Sharp, Cecil (1917): Pretty Saro 48 Se Bilag 1 - Ordliste 19

20 o Akkompagnementet kan variere fra et stort band eller kor til uden akkompagnement. Sidstnævnte er tilfældet med mange ballader. 49 Desuden er vokalen i ballader relativ uemotionel, fordi vægten bliver lagt på historiefortællingen frem for følelsesmæssig påvirkning. Dvs. tekst med meget dramatisk indhold synges vokalt meget neutralt. 50 Det er ikke altid kendetegnet for folkesangene, selvom de dog aldrig bliver fremført med samme patos, som f.eks. er tilfældet med meget soul musik. F.eks. benyttes vibrato sjældent. Optagelsesteknik o Optagelsesteknisk adskiller musikindspilninger af Appalachernes folkemusik sig ikke betydeligt fra f.eks. populærmusikken. Studie og liveoptagelser er hyppige. Field recording er dog også en typisk optagelsesteknik. Optagelser i denne kategori er lavet med mobilt optageudstyr udenfor et studie eller andre lokaliteter knyttet til musikoptagelse. De fleste field recordings er optagelser af ældre musikere i deres vante omgivelser. 51 F.eks. i deres hjem. Semiotiske regler De semiotiske regler refererer til kommunikation. Dvs. hvorledes musikken retorisk fungerer, 52 f.eks. hvilke tegn og symbolik der er gennemgående for en genre. Folkemusik fra Appalacherne indeholder en række semiotiske kendetegn i den sungne tekst, instrumentalisering og i musikkens ydre omstændigheder f.eks. præsentation, musikere og musikkens brug. o Folkemusikken i Appalacherne er hovedsageligt udsprunget af en fattig arbejderklasse, og sangene er ofte relativt enkle i deres tekstmæssige indhold. Dvs. de skal forstås meget bogstaveligt og indeholder ikke komplekse metaforiske elementer, der kræver stor analytisk indsigt fra lytterens side. Dvs. tekstens budskab, handling etc. er eksplicit udtrykt og relativt let forståeligt. 49 Se Bilag 10 Eksempel 3 50 Abramson, Rudy & Haskel, Jean (2006) s ex. Fieldrecorders collective, The (2010) 52 Frith, Simon (1996) s

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Indledning...2 Problemformulering...3 Definitioner...3 Fiddle tunes...3 Brugere/målgruppe...4

Indledning...2 Problemformulering...3 Definitioner...3 Fiddle tunes...3 Brugere/målgruppe...4 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemformulering...3 Definitioner...3 Fiddletunes...3 Brugere/målgruppe...4 Metode...4 Informationssøgning...6 DLA sindekseringsprincip...6 IndekseringiDK5...8 IndekseringvedDanskFolkemindesamling&HenryReedCollection...

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 10 Htx

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13 Middelalderensemblet GIÒIA Det fortryllede orgel Middelalderensemblet GIÒIA Antal medvirkende: 3 Målgruppe: Indskolingen Genre: Klassisk, fortælling, tidlig musik onid=540 I en medrivende strøm af instrumental

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige

Læs mere

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Vores projekt/vores undervisningsmateriale Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Tage del i en Uge 33 41 diskussion om 60 erne skriftligt med rimelig og vise deres præcision og i et kulturelle

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

25. august 2012 Program

25. august 2012 Program Velkomst Nordenhuse Folk Festival 25. august 2012 Program velkomst omtale af musikere Dagens program Gennem flere år har Mette og jeg taget til forskellige koncerter, musikfestivaller og andre musikarrangementer.

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:1 A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:1 A Lærer: CA Fagområde/ emne Sang Året Stemmepleje året fastholde lysten til at bruge stemmen og synge sammen enstemmigt Opvarmning Registre Klang stemmen Opmærksomhed omkring stemmepleje Hørelære året Indlære en sang gennem vokal

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for ØRNEGRUPPEN, dansk 2010-2011 Udarbejdet af Jane Kinnberg og Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33, 34, 35 ISPIGEN. Bruge talesproget

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

survey, december 1999

survey, december 1999 www.folketinget.dk survey, december 1999 Indhold Indledning...3 Demografisk profil...5 Brug af www.folketinget.dk...7 Generel internetbrug...10 Hvad søger brugerne af www.folketinget.dk efter?...12 Folketinget.dk's

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 11 Htx

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Lær at spille klaver - på den rigtige måde

Lær at spille klaver - på den rigtige måde Harman Music Methods København : London Lær at spille klaver - på den rigtige måde Kontakt Harman s Music Methods Tel: +45 3696 8749 DK Tel: +44 207 5588337 UK Email: about@jhmms.org Web: www.jhmms.org

Læs mere

Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger

Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger Iht. 3 5 i Vedtægter for Danmarks Rigsspillemænd 28. Februar 2015 www.rigsspillemand.dk Vedtægtens Formål Danmarks Rigsspillemænd kan tildele hædersbevisninger

Læs mere

Hvorfor morgensang på Bifrost? rev. 30. marts 2016

Hvorfor morgensang på Bifrost? rev. 30. marts 2016 Hvorfor morgensang på Bifrost? rev. 30. marts 2016 På Bifrost har vi dagligt morgensang for alle. Morgensang er en god begyndelse på dagen og kan give følelsen af fællesskab, hvor der er plads til alle,

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Trinmål i musik klasse

Trinmål i musik klasse Trinmål i musik 7. 10. klasse I hele forløbet af undervisning af 7. til 10. klasse. Er det målet, at undervisningen er en blanding af musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. De ovennævnte tre

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Håndbog om rettigheder og online musik

Håndbog om rettigheder og online musik December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

Udvikling i vidensorganisation indenfor musik, herunder folksonomier nu deler vi alting

Udvikling i vidensorganisation indenfor musik, herunder folksonomier nu deler vi alting Udvikling i vidensorganisation indenfor musik, herunder folksonomier nu deler vi alting Temadag d. 10. april 2008, Danmarks Biblioteksskole, København Ole Bisbjerg Statsbiblioteket Programmet Vidensorganiserende

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 INDHOLD Præambel... 2 Kompetencemål... 3 Kompetenceområder... 3 Progressionsinddeling... 4 Fag... 4 Læsevejledning... 5 Forslag til læreplaner for musikskoler... 6 Overordnede

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr: 2013-010561 Grace Nguyen Suhadi Fuldmægtig, cand.jur. gns@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Klarinet Instrumentalt hovedfag

Klarinet Instrumentalt hovedfag Klarinet Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL: Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den

Læs mere

De Gyldne Drenge. Nordenhuse Folk Festival. Musiker 13. august 2016

De Gyldne Drenge. Nordenhuse Folk Festival. Musiker 13. august 2016 De Gyldne Drenge 5 ustyrlige musikanter udsætter publikum for deres uhæmmede og lemfældige omgang med en lang række af danskernes mest folkekære melodier: Hjemmebrænderiet, Jeg Er Ikke Som De Andre, Ved

Læs mere

Hitskabelonen en statistisk undersøgelse.

Hitskabelonen en statistisk undersøgelse. 27/3-2007 Matematik & musik Thomas Meesenburg Hitskabelonen en statistisk undersøgelse. Ligesom et klassisk værk ofte vil følge nogle konventioner og have en bestemt form som f.eks. sonateformen, kan man

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Fredag den 28. januar Hvem er vi?

Fredag den 28. januar Hvem er vi? Forårets arrangementer 2011 Nymarkens Harmonikaklub Fredag den 28. januar kl. 18.30 Entre: 50,00 kr. under 12 år 25,00 kr. Fredag den 28. januar Hvem er vi? Klubben startedes i 1989 og er således nu på

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget musik

Slutmål og undervisningsplan for faget musik Musikundervisningens formål: Musik er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med samtidens musik,

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Musik

UVMs Læseplan for faget Musik UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser:

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: Årsplan for 1-2-3. klasse. 2016-2017. Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: I trinmålene for musik er undervisningens udvikling opdelt i 3 områder: Musikudøvelse Musikalsk skaben Musikforståelse I 1. klasse

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

Himmerland og den fælles sjæl

Himmerland og den fælles sjæl Himmerland og den fælles sjæl - om at spille ny musik på tværs af genrer, grænser og kulturer Det er en mild efterårs aften i marts på en af Australiens største folk festivals. De mange mennesker i det

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Remix Shock The Monkey Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Analyse af originalen Peter Gabriel: Shock the Monkey + tre remix Vi brugte to moduler men kunne nok godt ha brugt lidt

Læs mere