Særligt Sensitive børn Highly Sensitive Children

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Særligt Sensitive børn Highly Sensitive Children"

Transkript

1 Særligt Sensitive børn Highly Sensitive Children Gitte Bredahl Pedersen, ps10v105, 11A, 2010vAB., ps10v131, 11A, 2010vAB. 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Problemformulering...6 Emneafgrænsning...7 Metode...7 Overordnede mål...8 Overordnede mål og teoretisk ramme...9 Særligt sensitiv (Isabella, anslag: 6.995) Anerkendende pædagogik (Gitte, anslag: 4.152) Rummelige og trange mønstre (Gitte, anslag: 4.321) Stilladsering (Gitte, anslag: 7.110) Den voksnes brug af fælles erfaringer Den voksnes overførelse af ansvar til barnet Den voksnes opprioritering af motivationelle aspekter i samspillet Læringsmiljøets betydning for barnet (Isabella, anslag 8.189) Observation køkken Anders Observation garderobe Sofie Observation garderobe Peter Interview med Pædagog Fie, pædagogens rolle Rummets betydning for barnet Stilladsering Interview med Pædagog Sanne, pædagogens rolle Rummets betydning for barnet Stilladsering Forældreinterview Den første forældre Den anden forældre Den tredje forældre

3 Det fjerde forældrepar Børneinterview Søren Sofie Peter Projektbeskrivelse Analyse af afsluttende interview med Søren Pædagogisk støtte giver børnene en forståelse af rummets betydning Fremtidsperspektiv, før afslutning af projektet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag Interview med pædagogen Fie Bilag 2: Afsluttende interview med pædagogen Fie Bilag Forældreinterview på mail Bilag Forældreinterview med personligt fremmøde Bilag Forældreinterview med personligt fremmøde Bilag Interview med pædagogen Sanne Bilag Børneinterview med Søren Bilag Børneinterview med Sofie Bilag

4 Børneinterview med Peter Bilag Forældre til Peter (mail interview) Bilag Ekstra børneinterview med Søren Bilag Observation i køkkenet med Anders Bilag Observation i garderoben med Sofie Bilag Observation i garderoben med Peter Bilag Interview spørgsmål til forældre, børn, pædagoger og afsluttende Forældre spørgsmål Spørgsmål til børnene Spørgsmål til pædagogerne Afsluttende spørgsmål til pædagogen Fie

5 Indledning Sensitivitet er et rimeligt ukendt fænomen, indenfor det pædagogiske felt. Derfor er det vigtigt, at få sat fokus på dette område, sådan at flere fagpersoner kan få mere viden om emnet i deres pædagogiske arbejde. På denne måde kan de måske, bedre være med til at hjælpe og støtte de sensitive børn til at blive set på, på samme måde som andre børn, og til ikke at blive set på som anderledes eller særlige. Først i 1991 var det, at Elaine N. Aron som den første person, begyndte at forske i, hvad det vil sige at være særligt sensitiv. Elaine N. Aron er foregangskvinden indenfor dette felt, og derfor synes vi, at det er interessant at dykke ned i, den smule forskning der er på nuværende tidspunkt, og på den måde forhåbentligt være med til, at få sat mere fokus på emnet omkring de særligt sensitive børn. For de særligt sensitive børns vedkommende, er det ligeledes et vigtigt emne at belyse og formidle, da disse børn er i risiko for, at blive tolket forkert. Når børn tolkes forkert af deres omgivelser, kan de ende ud med et lavt selvværd, som et resultat af, at de ikke føler sig set, hørt og forstået. Problemet ved dette kan være, at børnene ender med, at føle sig anderledes end deres kammerater. At de ikke føler sig forstået, af deres omgivelser eller ikke bliver mødt på den måde, som de har behov for. Vi finder det derfor interessant at undersøge, hvordan man som pædagog, kan arbejde med de særligt sensitive børn, på en måde hvorpå børnene ikke føler sig som særlige eller anderledes. Vi har igennem processen, med at skrive denne opgave, samarbejdet med Børnehaven på Skanderborgvej i Slagelse. Børnehaven har til dagligt fokus på det særlige sensitive karaktertræk. Dette har vi gjort for, at indsamle empiri til at forstå og beskrive dette emne om særligt sensitive. Vores hensigt med dette samarbejde har været, at finde ud af om særligt sensitive børn, har et større behov for nogle ekstra pauser i deres hverdag, og om læringsmiljøet har stor betydning for børn med disse karaktertræk, og i så fald hvordan vi 5

6 så som pædagoger kan være med til, at øge børnenes trivsel i institutionen, med dette for øje. Vi har valgt at lave et innovativt udviklingsprojekt, sammen med Børnehaven på Skanderborgvej. I institutionen har vi indrettet et rum til børnene, hvor selve ideen med rummet er, at skabe muligheder for pauser samt ro og hvile. Rummet skal kunne byde op til, at børnene kan få bearbejdet nogle af de mange sansestimuli, som de modtager i løbet af en dag. Til at starte med havde vi ikke et decideret udviklingsprojekt i tankerne, vi var optaget af at se på læringsmiljøets betydning for de særligt sensitive børn. Men i starten af vores forløb, fandt vi sammen med pædagogerne ud af, at de havde et behov for et stillerum, hvor børnene ville kunne trække sig tilbage til. Derudover vil vi gennem arbejdet med vores projekt se på, hvordan vi som pædagoger kan tilgodese det enkelte barns behov. Samt hvordan vi skal kunne gøre dette, uden at de særligt sensitive børn, udskilles som socialt særlige eller at de føler sig anderledes. Dette har ledt os videre, til følgende problemformulering. Problemformulering Hvordan kan pædagoger indrette læringsmiljøet i en børnehave, så det tager hensyn til særligt sensitive børns behov, men uden at disse børn af den grund udskilles som socialt særlige eller anderledes? 6

7 Emneafgrænsning Vi vil i arbejdet med vores opgave have fokus på de børn, der er særligt sensitive i alderen 3-6 år inden for dagtilbudsområdet. Vores projekt i børnehaven vil blive brugt af alle børn i børnehaven, men vi vil have mest fokus på, hvordan de særligt sensitive børn vil tage imod det og fokus på hvordan pædagogen kan arbejde med de særligt sensitive børns behov. HSP er en forkortelse for Highly Sensitive Person, som er skabt af Elaine N. Aron. Når man taler om børn, så bruger man forkortelsen HSC som står for Highly Sensitive Children. Vi vil dog gennem vores opgave, benævne disse børn med betegnelsen særligt sensitive. Ligeledes er det en vigtig detalje at gøre opmærksom på at vi gennem opgaven benævner forskellige aldersgrupper i vores interview. Fordelingen af grupperne er som sådan, de mindste børn i børnehaven er 3-4 år, de mellemste børn er 4-5 år og de store børn er 5-7 år. En sidste vigtig detalje er, at vi vil i vores opgave gøre alle personer anonyme, så derfor vil alle navne være opdigtede, dog vil institutionen efter eget ønske, være nævnt med det rigtige navn og by. Metode Projektet omkring de særligt sensitive børn, er skabt i samarbejde med UCSJ omkring Bachelorprojekter, Innovation og Forskning. Vi er sammen med Børnehaven på Skanderborgvej i Slagelse blevet inviteret til et samarbejde, hvor vi skal lave et innovativt udviklingsprojekt. I samarbejde med institutionen, lederen Lene Sonne og pædagogerne, er vi kommet frem til en problemstilling, hvor vi vil arbejde omkring rummenes betydning, for især de særligt sensitive børn. Projektet tager afsæt i empiriske opsamlinger, undersøgelser, både i og af praksisfeltet. Selve vores projekt vil forløbe over en periode på 4 uger. Under hele forløbet vil vi hyppigt være i kontakt med institutionen og få tilbagemeldinger på udviklingsprojektet fra pædagogerne. 7

8 Vi vil igennem vores forskningsprojekt, være ude i Børnehaven på Skanderborgvej, der er en institution for børn i alderen 3-6 år. Institutionen består af 4 huse, hvor 3 af dem rummer børnehavestuer, i det 4. hus er der kontorer og legestue. Gruppen for vores projekt vil være børn og personaler fra et, ud af de tre børnehuse i institutionen. Institutionen har gennem de sidste 4 år, arbejdet med fokus på særligt sensitive børn og deres behov. Det fokus institutionen har på de særligt sensitive børn, sammenlagt med vores interesse for selv samme emne, har udløst at vi er indgået i dette samarbejde, hvor vi vil se på, hvordan vi som pædagoger kan arbejde med de særligt sensitive børn og på hvordan vi kan indrette et miljø, som tilgodeser børnenes behov for ro og pauser. Vi vil arbejde ud fra nogle overordnede mål, som vi vil evaluere vores projekt ud fra senere. Overordnede mål Børnene skal selv kunne mærke, når de har behov for pauser. Pædagogerne i institutionen skal til at starte med, hjælpe børnene til at forstå rummets nye betydning. Kan høreværn gøre det muligt for det enkelte barn, at blive i det samme rum som de andre, men stadig skærme sine sanser af? Kan afslapnings-musikken have den effekt, at barnet får en følelse af ro og ny energi, til at kunne klare resten af dagens aktiviteter? Er der et reelt behov for et separat rum, hvor der er mulighed for pauser, ro og afslapning hos børnene? og kan pædagogerne se, at det har en positiv effekt på børnene at have et sådant rum? 8

9 Overordnede mål og teoretisk ramme Det overordnede mål for vores udviklingsprojekt er, at introducere et stille rum til børnene, hvor de kan gå ind når de føler sig overstimuleret og har tankemylder. Vi ønsker at integrere en følelse hos børnene af, at få en positiv effekt ved at være i rummet, de får mulighed for at få en pause og derved få lettere ved at overskue dagligdagens aktiviteter. Vores mål er derudover at lade pædagogerne støtte op omkring det enkelte barn, sådan at barnet lærer rummets betydning at kende og derved lærer selv at gå derind når barnet føler behovet opstår. Vi vil lave nogle fænomenologiske observationer, som noget af det første i vores proces. Da den fænomenologiske tilgang er med til, at sikre os muligheden for at få et kendskab til, hvordan tingene opleves af børnene og pædagogerne. Når vi arbejder med den fænomenologiske tilgang, gør vi det blandt andet ved at tage ud i institutionen, uden på forhånd at vide hvilke børn der er særligt sensitive. Vi vil gå ud i institutionen med åbent sind, og lade aktiviteterne og oplevelserne lede os i retning af, hvad vi vil observere og følge. (Glasdam, 2011), (Salling Larsen og Vejleskov, 2006) Først når vi har lavet vores observationer, vil vi få at vide hvilke børn, der i denne institution er særligt sensitive. De observationer vi indsamler, vil vi behandle ud fra Steinar Kvales analysestrategi. Efter at vi har fået besked om, hvilke børn der er særligt sensitive, vil vi få interviews i stand med personale, forældrene til nogle af de særligt sensitive børn og med nogle af børnene. Vi vil lave interviews med 2 pædagoger, samt et afsluttende interview. Derudover vil vi også interviewe 4 forældre og 3 børn. Målet med at lave disse interviews er, at få en bredere viden om særligt sensitive børn og deres behov. Ved at interviewe både pædagogerne, forældrene og børnene får vi set det fra alle sider. Forældrene og pædagogerne er dem der kender børnene bedst, og børnene kan give udtryk for deres egne følelser og derfor er vi nødt til at tale med dem alle. 9

10 Med den empiri som vi har indsamlet, samt den viden både pædagogerne og vi har, er det blevet til et fælles mål om at lave puderummet om til et stillerum. Vi vil løbende undervejs analysere og inddrage resultaterne fra vores empiriske undersøgelser i redegørelsen. Fra et fysisk aktivt rum til et stille og afslappende rum Udgangspunktet for vores innovative udviklings projekt er, at tage et rum der i forvejen ligger op til fysisk udfoldelse og til at afreagere i, og lave det om til et rum, som børnene gerne skulle kunne forbinde med pauser, ro og afslapning. Vi vil omdanne rummet med sækkestole (4 stk., 2 til at sidde i og 2 til at have fødderne på), tæpper til at putte med og 2 sæt høreværn, derudover vil vi lave en tegning til døren om hvad rummet byder op til. Rummet skulle med denne indretning gerne indikere, at børnene gerne selv må søge derind, efterhånden som de lærer at tolke deres krops signaler, om at have brug for en pause. Til dette hjælper pædagogerne dem. Rummet bliver lavet for især at imødekomme de særligt sensitive børn, men alle børn må gerne gøre brug af det, hvis de føler for det. Puderummet som fysisk aktivt rum 10

11 Puderummet som stille rum. Vi vil benytte os af kvalitative interviewformer, idet vi ønsker at opsamle viden omkring det, der har betydning for børn med særlige sensitive karaktertræk, for at finde ud af dette, må vi spørge dem der er i felten hver dag, altså børnene, forældrene og pædagogerne. Vi har valgt, at vi vil lave kvalitative interviews, med semistruktureret spørgsmål. De kvalitative interview er med til, at vi opnår en forståelse af de mennesker, som vi skal arbejde med. Det vil sige, at det er de interviewede der er eksperterne, og vi som interviewere er de uvidende. Vi vil arbejde med de semistruktureret spørgsmål ud fra en interviewguide, da denne form vil være en slags kompromis, hvor vi undgår at forhøre dem vi taler med, men hvor vi heller ikke glemmer, at stille nogle vigtige spørgsmål. Vi vil, hvis det bliver nødvendigt, kunne stille uddybende spørgsmål, som kommer af det, som den interviewede fortæller, dette gør vi for at få bedre og mere brede svar på vores spørgsmål. (Salling Larsen, Vejleskov, 2006) Vi vil inden vores interviews lave nogle metodiske overvejelser, som blandt andet er, at vi vil lade børnene selv vælge om de ønsker at deltage i vores interviews, samt om de vil være sammen med et andet barn imens. (Petersen, 2010) Angående. forældrenes interview vil vi først sende et brev ud, som lederen vil fordele til de forældre, som har sensitive børn. Vi ved ikke på forhånd, hvilke forældre der skal være 11

12 modtagere af brevene. Forældrene vil så have mulighed for at melde tilbage på, om de vil deltage, samt om det skal være på mail eller ved et personligt møde. Pædagogerne vil vi på forhånd bede lederen udvælge, med det krav at det skal være to meget forskellige pædagoger, for at få et så nuanceret indblik i arbejdet med de særligt sensitive børn. For at arbejde med vores projektbeskrivelse vil vi lade os inspirere af forskningsprogrammet VIDA, dette for at vi målrettet, systematisk og professionelt kommer frem til målet. VIDA projektet handler om, at man skal arbejde med en ny eksperimenterende, vidensbaseret og systematisk tilgang til den pædagogiske udvikling. Derudover vil vi bruge nogle forskellige materialer, såsom bøger og artikler for at beskrive vores problemformulering og de emner der skal til, for endeligt at fuldende vores bacheloropgave. For at belyse emnet særligt sensitive, vil vi benytte os af forskningspsykolog Elaine N. Aron, da hun er den med den største indsigt i særligt sensitive mennesker, samt at det er hende som der arbejdes ud fra, når andre taler om dette karaktertræk. Derudover vil vi anvende lærer og tidligere formand for HSP-foreningen Lars Lolk, da han på mange måder supplerer Elaine N. Aron godt. Vi beskriver i opgaven om anerkendende pædagogik samt rummelige og trange mønstre, til dette vil vi anvende børnehave forsker Berit Bae, da vi finder hende bedst egnet til at belyse dette felt. Grunden til at det er vigtigt, at arbejde med den anerkendende pædagogik og rummelige mønstre i forhold til de særligt sensitive børn er, at de har behov for at blive anerkendt for de følelser og de behov som de har. Berit Bae er mest kendt for sin forskning, inden for den anerkendende relationskompetence og derfor er hun den bedst velegnede til vores opgave. Endvidere vil vi anvende cand. psych. Jan Tønnes Hansen og ph.d., adjunkt Klaus Nielsen der har oversat og arbejdet ud fra psykolog Jerome Bruner s teori om stilladsering. 12

13 Grunden til at vi vælger at arbejde med begrebet stilladsering og denne teori er, at det hjælper os til at se på, hvordan pædagoger kan arbejde med at støtte børnenes udvikling samt lave et sikkerhedsnet under disse børn. Til slut vil vi beskrive læringsmiljøets betydning for barnet og til dette vil vi bruge Professor Charlotte Ringsmose samt Susanne Ringsmose Staffeldt, da disse to har stor viden og erfaring på området, omkring rummets betydning for børn. Særligt sensitiv Noget af det første, der er vigtigt at slå fast, det er at Highly Sensitive People ikke er en diagnose, men det er derimod et personlighedstræk som mange både børn og voksne har. De typiske kendetegn ved HSP er følgende. - følsomhed overfor lys, lyde, lugte, berøring, smerte, varme, kulde, sult eller træthed - udpræget indlevelsesevne, fornemmer andres humør og stemninger meget tydeligt - dybsindighed, begavelse, kreativitet, moralsk omtanke, optaget af retfærdighed - bliver hurtigere overvældet af skift, forandringer, tidspres og konkurrence (http://www.sensitiv.dk/6storage/656/3/nyhedsbrev_nr._6._maj_2012_brn_og_rd_til_fagper soner.pdf, 2012) HSP er et resultat af, at der i barnet er en form for ureguleret tilstand i både barnets krop og i dets sind. Derfor er det vigtigt for disse børn, at de med hjælp fra en voksen, lærer at holde sig reguleret både fysisk og psykisk. (Lolk, 2012) Elaine N. Aron som er den der har forsket mest i emnet særligt sensitive mennesker, er gennem sin egen videnskabelige forskning kommet frem til det resultat, at der er %, der er født særligt sensitive, og at der er lige mange drenge som piger der har personlighedstrækket, det er hvad der svarer til hver 5. person. (Aron, 2013) 13

14 Ud af de % der er særligt sensitive, er 2-5 % af disse også højt begavede. 1 Det er sådan, at i følge forskere og deres videnskabelige resultater, er det at være særligt sensitiv genetisk bestemt, dog med det forbehold at miljøet kan have en indvirkning på personlighedstrækkene. (Lolk, 2012) Det at have et særligt sensitivt personlighedstræk er til stadighed et nyt og ukendt fænomen blandt fagpersoner, såsom lærer og pædagoger. Når disse fagpersoner ikke kender nok til dette personlighedstræk, kan det medføre at de mistænker barnet for at have diagnoser, som for eksempel autisme, asperger eller ADHD (Hviid, 2013) De børn der er særligt sensitive, tager flere indtryk ind. Det vil sige at de tænker mere over de ting, der sker i deres dagligdag, de føler det ligeledes stærkere og ser det hele mere nuanceret. Derudover tager det særligt sensitive barn ofte karakter af det nærmiljø det befinder sig i. Altså når det særligt sensitive barn, befinder sig i et miljø der rummer dårlig stemning, så bliver barnet påvirket af den dårlige stemning og begynder derved også selv at udstråle dårlig stemning. Men udover de suger stemninger til sig, rummer de også nogle helt særlige egenskaber, såsom at de er mere hjælpsomme, omsorgsfulde, empatiske og intuitive. Det er sådan, at når det særligt sensitive barn, tager flere indtryk ind, kan det skabe så meget tankemylder inde i dem, at de er nødt til at reagere på det. Når de så reagerer på det, kan det af omgivelserne nemt tolkes som hjælpsomhed fra barnets side, men ser man det fra barnets vinkel, kan det bare være en måde, hvorpå barnet kan skabe ro i sit indre. Hvis ikke barnet får mulighed for dette, kan barnet have en større tendens til at blive overstimuleret, dette kan ofte ske, når deres miljø bliver for intenst, kaotisk og ustruktureret. (Lolk, 2012) 1 14

15 Lars Lolk (Lolk, 2012, s. 20) Der er stor forskel på måden, hvorpå man kan være særlig sensitiv. Nogle børn har et stort behov for at være sociale, hvorimod andre har behov for at være alene, og derved kan de nemt blive betragtet som asociale. Vi spurgte børnene om hvad de helst ville, og vi vil her bringe 2 af de svar vi fik: I: har du det bedst når du er alene eller sammen med andre? Sofie: Når jeg er lidt alene. (Bilag 8,side 108) I: Har du nogle gange behov for at være alene? I: Eller vil du hellere være sammen med andre? 15

16 Peter: Jeg vil hellere være sammen med andre. (Bilag 9, side 109) Men fælles for alle de særligt sensitive er, at de ofte er meget observerende og perfektionistiske. (Lolk, 2012) Endvidere er et af trækkene ved deres personlighed, at deres sanser er mere skarpe, dette bevirker, at de bearbejder de indtryk de modtager mere grundigt og nuanceret, de registrerer selv de mindste detaljer i deres omverden, i modsætning til personer der ikke er særligt sensitive. Elaine N. Aron har igennem sin forskning af særligt sensitive mennesker, erfaret at det at være særligt sensitiv, ikke er det samme som at være introvert eller indadvendt. Men derimod har hun konstateret, at 70 % af alle særligt sensitive er introverte, og dermed er de resterende 30 % ekstroverte. Dermed er det altså ikke alle 100 % af de særligt sensitive der er introverte, som hun først havde antaget. Dette resultat medførte, at Elaine N. Aron konstaterede, at hun havde fundet ud af noget nyt indenfor dette område. (Aron, 2013) Fænomenologisk set kan man sige, at det sensitive personlighedstræk er en social konstruktion, som eksisterer i bund og grund udelukkende som en konsekvens af den måde, hvorpå vi som samfund har valgt at konstruere vores syn på mennesker med disse personlighedstræk. (Lolk, 2012) Noget at det der karakteriserer, det at være særlig sensitiv er, at de ofte har et lavt selvværd. Selvværd handler om at føle at man som person rummer ægte værdi, blot fordi at man er til. Når man har et dårligt selvværd handler det ofte om at man føler en manglende accept fra sin omverden, man føler sig ikke anerkendt. Dette kan give et mindreværd hos barnet, der dækker over, at man får en følelse af at være uønsket. Når man som barn er særligt sensitiv, fylder det meget i en at man er særligt sensitiv, men dermed er det ikke sagt, at man er lig med sin sensitivitet, selvom at det ofte føles sådan. Børnene som er særligt sensitive, er ofte meget bevidste om at de er anderledes end de andre børn, og denne følelse er med til at opretholde at de har et lavt selvværd. 16

17 Det er ikke sikkert at barnet ved, hvad det er, der er anderledes, det er bare noget som barnet kan mærke og fornemme. En af forældrene fortæller om sit barn at han...føler sig anderledes, han er godt klar over at han ikke er som de andre, ved ikke helt hvad det er, men er heroppe godt klar over at der er noget ved ham, på en eller anden måde. (Bilag 4, side 78) Når det særligt sensitive barn er i samspil med andre mennesker, vil det som oftest være gode til at afkode de andres ønsker, og de forsøger hele tiden at leve op til disse ønsker, og det er på trods af, at det som de gør for at glæde de andre, strider imod deres eget temperament. Børnene søger at skabe selvtillid ved at please andre. Selvtillid får børnene oftest gennem de positive tilkendegivelser, som de får for den adfærd de udviser, når de gør de ting, som andre synes er gode og som er til gavn for dem. Det er derfor vigtigt for de særligt sensitive børn, at de har nogle rollemodeller, der støtter og hjælper dem til at finde hvile i sig selv, til at spotte deres eget potentiale, og være med til at bryde med nogle af de uhensigtsmæssige tankemønstre, der er med til at fastlåse dem i den følelse af at føle sig forkerte. (Lolk, 2012) Anerkendende pædagogik Grunden til at vi vælger at inddrage den anerkendende pædagogik er, at det er vigtigt i arbejdet med de særligt sensitive børn, at vi anerkender de følelser og de behov som disse børn har. Anerkendende pædagogik er med til at belyse vigtigheden af at børnene føler sig set, hørt og forstået, samt at pædagogerne er empatiske i forhold til børnene. Pædagogen Fie giver et eksempel på, hvordan de arbejder med disse børn. Som Fie siger Øh, det er altså den der tilgang man har til børnene syntes jeg, øh at man tager hensyn til de børn med de behov de har,...det ved vi kan være svært for børnene, at de hurtigt kan blive fyldt op og har brug for nogle pauser, og nogle når tingene bliver for stressende, så tyer de også mere til nogle bestemte ting, som så skal overholdes, 17

18 ...men det er meget vigtigt for dem at det bliver rigtigt gjort, bliver endnu mere tydeligt at tingene skal bare være i orden, så man kan sige hvis man kan opfylde nogle af de ting, øh vi har en pige som ikke vil have strømper på, så er det ikke den dag man tager kamp med at sige, ved du hvad, i dag skal du altså have strømper på eller i dag skal du have en bluse inden under din jakke så er det, det man lader være med at gå ind i, for ikke at stresse dem for meget. (Bilag 1, side 56) Anerkendelse er et menneskesyn, og dermed ikke en ny pædagogik, det er ej heller noget som vi giver til andre mennesker. Anerkendelse er altså noget vi er og ikke noget som vi har eller får givet til os. For at beskrive, hvordan vi som pædagoger kan arbejde anerkendende, vil vi tage udgangspunkt i forskeren Berit Bae s teori om anerkendende pædagogik, samt rummelige og trange mønstre. Når vi som pædagoger i vores pædagogiske praksis arbejder med den anerkendende tilgang, gør vi det ud fra et ønske om at fokusere på det positive, dette kan dog bevirke at vi kommer til at agere i det som Berit Bae beskriver som trange mønstre, hvor vi som pædagoger kan komme til at definere og kategorisere børnene. Den måde hvorpå Berit Bae definere begrebet anerkendende pædagogik er mest beslægtet med de samspilsmønstre som foregår i de rummelige mønstre. Det vil sige at det enkelte barn har ret til sin egen oplevelse og mening, men at dette ikke nødvendigvis betyder at barnet så faktisk også får ret. I de situationer hvor noget kan være svært for børnene, er det vigtigt at vi som pædagoger står ved siden af børnene og ikke overfor dem. Ligeledes er det vigtigt at vi er der til at hjælpe dem, der hvor de møder modstand, og være sammen om at forholde os til de ting som der kan være svære. Noget af det, der er så vigtigt i det pædagogiske arbejde er, at vi som pædagoger skal være opmærksomme på, hvordan vi agerer i forskellige samspil. Den måde hvorpå vi er overfor andre, viderefører børnene i deres samspil med de andre børn, (Liberg og Smidt, 2009) Især i forhold til de særligt sensitive børn, er det vigtigt at vi arbejder med den anerkendende pædagogik, da disse børn som tidligere beskrevet, nemt kan føle sig 18

19 forkerte og føle at de ikke slår til. Vi skal som pædagoger bidrage til at styrke det enkelte barns forhold til sig selv, og vi skal være med til at sikre at børnene får en tillid til, at deres følelser er rigtige og at deres oplevelser er lige så gyldige som andres. Vi skal bidrage til en gensidig anerkendelse af relationerne, hvor både børn og pædagoger får mulighed for at fremstå som ligeværdige, og til at kunne se og forstå tingene fra den andens synsvinkel, uden dog at miste sin egen forståelse. Den relation der foregår mellem børn og voksne ude i institutionerne er bygget op, af nogle meget hurtige og kortvarige møder af få sekunders interaktion, de korteste møder varer 4-5 sekunder og de længste op til sekunder. Når man tager den korte varighed i betragtning, er det også vigtigt at vi i dette korte tidsrum er nærværende, fokuseret og er til stede. Hvis vi ikke er det, vil både børnene og os som pædagoger gå glip af nogle vigtige muligheder for at styrke det enkelte barns selvværd. For at skabe dette rum for børnene er det vigtigt at vi som pædagoger er observante og kommunikerer på metaniveau. (Bae, 2003) Rummelige og trange mønstre For at belyse begreberne rummelige og trange mønstre som Berit Bae anvender i forhold til anerkendende pædagogik, har hun arbejdet ud fra Anne-Lise Løvlie Schibbye s dialektiske relationsforståelse. (Bae, 1996), (Løvlie Schibbye, 2007) I det pædagogiske arbejde med børn, er det vigtigt at vi arbejder med rummelige mønstre, sådan at vi opfanger de metakommunikative signaler som børnene sender. De metakommunikative signaler er blandt andet det nonverbale, tonefaldet i ens stemme, det er de blik som børnene sender, hvordan deres kropsholdning er osv. Dette vil medvirke at børnene bliver mere aktive i samtalen og de vil også bidrage mere. Hvis vi derimod ikke er observerende på disse signaler, så kan dialogen mellem børnene og pædagogerne blive mere voksenstyret og vil ikke glide så let. 19

20 Derfor er det vigtigt, at vi som pædagoger skaber et rum, hvor alle børn får mulighed for at udtrykke sig selv og får mulighed for at komme i kontakt med deres egne oplevelser og følelser. Når vi som pædagoger arbejder med rummelige mønstre, må vi være i stand til at forholde os neutrale og lade børnenes perspektiver komme til syne, dette kan beskrives som noget der er processuelt, det vil sige noget der forandrer sig og dermed ikke kan forstås som noget statisk, på denne måde anerkender vi børnenes meninger og følelser. For at beskrive, hvordan vi som pædagoger kan arbejde anerkendende med rummelige og trange mønstre, må vi være opmærksom på, at der er nogle kendetegn der er til stede. Disse kendetegn kan dog ikke ses som adskilte, de fungerer sammen i praksis og har indvirkning på hinanden. Rummelige mønstre Trange mønstre (Bae, 2003, s. 66) 20

21 Når vi er i dialog med det enkelte barn, er det vigtigt at vi observerer, og hvis barnet går i stå eller mister koncentrationen, er det vores rolle som pædagoger at hente os selv ind i kommunikationen igen, og derved hjælpe barnet videre, for derefter at trække os tilbage og lade barnet selv forholde sig til deres egne tanker, handlinger og oplevelser, da mødes de som subjekter. Noget af det, der er karakteristiske ved de rummelige mønstre, det er at vi som pædagoger er klare i vores udtryk, uden at vi formidler det på en negativ måde. Når vi som pædagoger arbejder med den anerkendende pædagogik inden for de rummelig mønstre, må vi tage udgangspunkt i den dialektiske relationsforståelse, som omfatter selvrefleksivitet og selvafgrænsning. Det vil sige at vi som pædagoger skal kunne forholde os til vores eget objekt, i vores professionelle arbejde med børnene. Vi skal stille os som et subjekt i det anerkendende samspil med barnet, ved at vise forståelse og nærhed, men samtidig sikre, at vi viser, at vi tager ansvar og sikre at det enkelte barn får mulighed for at dele sine oplevelser. Hvis vi arbejder med trange mønstre, kan vi som pædagoger blive dominerende og dermed ikke vise børnene, at det er acceptabelt, at vi hver især har forskellige intentioner. Vi kan komme til at definere børnenes oplevelser, ud fra vores egne perspektiver og dermed blive farvet af vores egne oplevelser af situationen. Det vil sige at vi ikke er afgrænset i forhold til børnene. For børnenes vedkommende kan de trange mønstre betyde, at de får en følelse af, at deres mening ikke betyder noget og at deres ret til deres egne oplevelser bliver krænket. Der er ingen pædagoger, der kan komme uden om en gang imellem, at arbejde med de trange mønstre, da vi alle oplever at komme ud i situationer hvor vi oplever fjernhed og bliver ufokuseret, dette kan blandt andet ske i de situationer hvor vi skal forholde os til mange børn på samme tid. Derfor er det også vigtigt huske på, at vi ikke hele tiden kan være i en tilstand af statisk anerkendelse, men at vi befinder os i en proces der er foranderlig. 21

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Autisme eller HSP-adfærd kan ikke ses, og derfor kan omverdenen

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV?

ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV? ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV? Særligt sensitive mennesker Man er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende. Indtryk bearbejdes mere detaljeret og nuanceret og opleves derfor

Læs mere

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009 KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt oktober 2007 oktober 2009 KID 2 projektets formål Metoder der skaber bedre forståelse for det de udsatte børns perspektiv Sætte spot på det

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kære forældre til børn i dagtilbud

Kære forældre til børn i dagtilbud Kære forældre til børn i dagtilbud I Jammerbugt Kommune har vi siden 2007 arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Det har været et mål, at alle, der arbejder med børn i Jammerbugt Kommune,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. I Børnehuset Krystallen arbejder vi ud fra Delpolitik for Dagtilbud for Vejle kommune: Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år. Børne- og

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Social udvikling. Sammenhæng:

Social udvikling. Sammenhæng: Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet

Læs mere

Eksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 5: Lisbeth Eksemplet består af en LEA-beskrivelse, der især fokuserer på en konflikt mellem et barn og en voksen. Samspillet foregår i regi af en almindelig primærkommunal børnehave. Beskrivelsen

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Robusthed et fælles indsats område 8. Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Robusthed et fælles indsats område 8. Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Robusthed et fælles indsats område 8 Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Robuste børn - en oplevelse at kunne tage fat om livet! Hvis børn skal blive robuste, er det

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND 194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO VI ER ALLE EN VIGTIG BRIK, FOR AT VI KAN FÅ EN DEJLIG OG HYGGELIG DAG I SFO. Kære forældre! Personalet og bestyrelsen byder jer hermed velkommen til Bøvling SFO. Vi ønsker

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Værdier i det pædagogiske arbejde

Værdier i det pædagogiske arbejde Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt

Læs mere