Særligt Sensitive børn Highly Sensitive Children

Transkript

1 Særligt Sensitive børn Highly Sensitive Children Gitte Bredahl Pedersen, ps10v105, 11A, 2010vAB., ps10v131, 11A, 2010vAB. 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Problemformulering...6 Emneafgrænsning...7 Metode...7 Overordnede mål...8 Overordnede mål og teoretisk ramme...9 Særligt sensitiv (Isabella, anslag: 6.995) Anerkendende pædagogik (Gitte, anslag: 4.152) Rummelige og trange mønstre (Gitte, anslag: 4.321) Stilladsering (Gitte, anslag: 7.110) Den voksnes brug af fælles erfaringer Den voksnes overførelse af ansvar til barnet Den voksnes opprioritering af motivationelle aspekter i samspillet Læringsmiljøets betydning for barnet (Isabella, anslag 8.189) Observation køkken Anders Observation garderobe Sofie Observation garderobe Peter Interview med Pædagog Fie, pædagogens rolle Rummets betydning for barnet Stilladsering Interview med Pædagog Sanne, pædagogens rolle Rummets betydning for barnet Stilladsering Forældreinterview Den første forældre Den anden forældre Den tredje forældre

3 Det fjerde forældrepar Børneinterview Søren Sofie Peter Projektbeskrivelse Analyse af afsluttende interview med Søren Pædagogisk støtte giver børnene en forståelse af rummets betydning Fremtidsperspektiv, før afslutning af projektet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag Interview med pædagogen Fie Bilag 2: Afsluttende interview med pædagogen Fie Bilag Forældreinterview på mail Bilag Forældreinterview med personligt fremmøde Bilag Forældreinterview med personligt fremmøde Bilag Interview med pædagogen Sanne Bilag Børneinterview med Søren Bilag Børneinterview med Sofie Bilag

4 Børneinterview med Peter Bilag Forældre til Peter (mail interview) Bilag Ekstra børneinterview med Søren Bilag Observation i køkkenet med Anders Bilag Observation i garderoben med Sofie Bilag Observation i garderoben med Peter Bilag Interview spørgsmål til forældre, børn, pædagoger og afsluttende Forældre spørgsmål Spørgsmål til børnene Spørgsmål til pædagogerne Afsluttende spørgsmål til pædagogen Fie

5 Indledning Sensitivitet er et rimeligt ukendt fænomen, indenfor det pædagogiske felt. Derfor er det vigtigt, at få sat fokus på dette område, sådan at flere fagpersoner kan få mere viden om emnet i deres pædagogiske arbejde. På denne måde kan de måske, bedre være med til at hjælpe og støtte de sensitive børn til at blive set på, på samme måde som andre børn, og til ikke at blive set på som anderledes eller særlige. Først i 1991 var det, at Elaine N. Aron som den første person, begyndte at forske i, hvad det vil sige at være særligt sensitiv. Elaine N. Aron er foregangskvinden indenfor dette felt, og derfor synes vi, at det er interessant at dykke ned i, den smule forskning der er på nuværende tidspunkt, og på den måde forhåbentligt være med til, at få sat mere fokus på emnet omkring de særligt sensitive børn. For de særligt sensitive børns vedkommende, er det ligeledes et vigtigt emne at belyse og formidle, da disse børn er i risiko for, at blive tolket forkert. Når børn tolkes forkert af deres omgivelser, kan de ende ud med et lavt selvværd, som et resultat af, at de ikke føler sig set, hørt og forstået. Problemet ved dette kan være, at børnene ender med, at føle sig anderledes end deres kammerater. At de ikke føler sig forstået, af deres omgivelser eller ikke bliver mødt på den måde, som de har behov for. Vi finder det derfor interessant at undersøge, hvordan man som pædagog, kan arbejde med de særligt sensitive børn, på en måde hvorpå børnene ikke føler sig som særlige eller anderledes. Vi har igennem processen, med at skrive denne opgave, samarbejdet med Børnehaven på Skanderborgvej i Slagelse. Børnehaven har til dagligt fokus på det særlige sensitive karaktertræk. Dette har vi gjort for, at indsamle empiri til at forstå og beskrive dette emne om særligt sensitive. Vores hensigt med dette samarbejde har været, at finde ud af om særligt sensitive børn, har et større behov for nogle ekstra pauser i deres hverdag, og om læringsmiljøet har stor betydning for børn med disse karaktertræk, og i så fald hvordan vi 5

6 så som pædagoger kan være med til, at øge børnenes trivsel i institutionen, med dette for øje. Vi har valgt at lave et innovativt udviklingsprojekt, sammen med Børnehaven på Skanderborgvej. I institutionen har vi indrettet et rum til børnene, hvor selve ideen med rummet er, at skabe muligheder for pauser samt ro og hvile. Rummet skal kunne byde op til, at børnene kan få bearbejdet nogle af de mange sansestimuli, som de modtager i løbet af en dag. Til at starte med havde vi ikke et decideret udviklingsprojekt i tankerne, vi var optaget af at se på læringsmiljøets betydning for de særligt sensitive børn. Men i starten af vores forløb, fandt vi sammen med pædagogerne ud af, at de havde et behov for et stillerum, hvor børnene ville kunne trække sig tilbage til. Derudover vil vi gennem arbejdet med vores projekt se på, hvordan vi som pædagoger kan tilgodese det enkelte barns behov. Samt hvordan vi skal kunne gøre dette, uden at de særligt sensitive børn, udskilles som socialt særlige eller at de føler sig anderledes. Dette har ledt os videre, til følgende problemformulering. Problemformulering Hvordan kan pædagoger indrette læringsmiljøet i en børnehave, så det tager hensyn til særligt sensitive børns behov, men uden at disse børn af den grund udskilles som socialt særlige eller anderledes? 6

7 Emneafgrænsning Vi vil i arbejdet med vores opgave have fokus på de børn, der er særligt sensitive i alderen 3-6 år inden for dagtilbudsområdet. Vores projekt i børnehaven vil blive brugt af alle børn i børnehaven, men vi vil have mest fokus på, hvordan de særligt sensitive børn vil tage imod det og fokus på hvordan pædagogen kan arbejde med de særligt sensitive børns behov. HSP er en forkortelse for Highly Sensitive Person, som er skabt af Elaine N. Aron. Når man taler om børn, så bruger man forkortelsen HSC som står for Highly Sensitive Children. Vi vil dog gennem vores opgave, benævne disse børn med betegnelsen særligt sensitive. Ligeledes er det en vigtig detalje at gøre opmærksom på at vi gennem opgaven benævner forskellige aldersgrupper i vores interview. Fordelingen af grupperne er som sådan, de mindste børn i børnehaven er 3-4 år, de mellemste børn er 4-5 år og de store børn er 5-7 år. En sidste vigtig detalje er, at vi vil i vores opgave gøre alle personer anonyme, så derfor vil alle navne være opdigtede, dog vil institutionen efter eget ønske, være nævnt med det rigtige navn og by. Metode Projektet omkring de særligt sensitive børn, er skabt i samarbejde med UCSJ omkring Bachelorprojekter, Innovation og Forskning. Vi er sammen med Børnehaven på Skanderborgvej i Slagelse blevet inviteret til et samarbejde, hvor vi skal lave et innovativt udviklingsprojekt. I samarbejde med institutionen, lederen Lene Sonne og pædagogerne, er vi kommet frem til en problemstilling, hvor vi vil arbejde omkring rummenes betydning, for især de særligt sensitive børn. Projektet tager afsæt i empiriske opsamlinger, undersøgelser, både i og af praksisfeltet. Selve vores projekt vil forløbe over en periode på 4 uger. Under hele forløbet vil vi hyppigt være i kontakt med institutionen og få tilbagemeldinger på udviklingsprojektet fra pædagogerne. 7

8 Vi vil igennem vores forskningsprojekt, være ude i Børnehaven på Skanderborgvej, der er en institution for børn i alderen 3-6 år. Institutionen består af 4 huse, hvor 3 af dem rummer børnehavestuer, i det 4. hus er der kontorer og legestue. Gruppen for vores projekt vil være børn og personaler fra et, ud af de tre børnehuse i institutionen. Institutionen har gennem de sidste 4 år, arbejdet med fokus på særligt sensitive børn og deres behov. Det fokus institutionen har på de særligt sensitive børn, sammenlagt med vores interesse for selv samme emne, har udløst at vi er indgået i dette samarbejde, hvor vi vil se på, hvordan vi som pædagoger kan arbejde med de særligt sensitive børn og på hvordan vi kan indrette et miljø, som tilgodeser børnenes behov for ro og pauser. Vi vil arbejde ud fra nogle overordnede mål, som vi vil evaluere vores projekt ud fra senere. Overordnede mål Børnene skal selv kunne mærke, når de har behov for pauser. Pædagogerne i institutionen skal til at starte med, hjælpe børnene til at forstå rummets nye betydning. Kan høreværn gøre det muligt for det enkelte barn, at blive i det samme rum som de andre, men stadig skærme sine sanser af? Kan afslapnings-musikken have den effekt, at barnet får en følelse af ro og ny energi, til at kunne klare resten af dagens aktiviteter? Er der et reelt behov for et separat rum, hvor der er mulighed for pauser, ro og afslapning hos børnene? og kan pædagogerne se, at det har en positiv effekt på børnene at have et sådant rum? 8

9 Overordnede mål og teoretisk ramme Det overordnede mål for vores udviklingsprojekt er, at introducere et stille rum til børnene, hvor de kan gå ind når de føler sig overstimuleret og har tankemylder. Vi ønsker at integrere en følelse hos børnene af, at få en positiv effekt ved at være i rummet, de får mulighed for at få en pause og derved få lettere ved at overskue dagligdagens aktiviteter. Vores mål er derudover at lade pædagogerne støtte op omkring det enkelte barn, sådan at barnet lærer rummets betydning at kende og derved lærer selv at gå derind når barnet føler behovet opstår. Vi vil lave nogle fænomenologiske observationer, som noget af det første i vores proces. Da den fænomenologiske tilgang er med til, at sikre os muligheden for at få et kendskab til, hvordan tingene opleves af børnene og pædagogerne. Når vi arbejder med den fænomenologiske tilgang, gør vi det blandt andet ved at tage ud i institutionen, uden på forhånd at vide hvilke børn der er særligt sensitive. Vi vil gå ud i institutionen med åbent sind, og lade aktiviteterne og oplevelserne lede os i retning af, hvad vi vil observere og følge. (Glasdam, 2011), (Salling Larsen og Vejleskov, 2006) Først når vi har lavet vores observationer, vil vi få at vide hvilke børn, der i denne institution er særligt sensitive. De observationer vi indsamler, vil vi behandle ud fra Steinar Kvales analysestrategi. Efter at vi har fået besked om, hvilke børn der er særligt sensitive, vil vi få interviews i stand med personale, forældrene til nogle af de særligt sensitive børn og med nogle af børnene. Vi vil lave interviews med 2 pædagoger, samt et afsluttende interview. Derudover vil vi også interviewe 4 forældre og 3 børn. Målet med at lave disse interviews er, at få en bredere viden om særligt sensitive børn og deres behov. Ved at interviewe både pædagogerne, forældrene og børnene får vi set det fra alle sider. Forældrene og pædagogerne er dem der kender børnene bedst, og børnene kan give udtryk for deres egne følelser og derfor er vi nødt til at tale med dem alle. 9

10 Med den empiri som vi har indsamlet, samt den viden både pædagogerne og vi har, er det blevet til et fælles mål om at lave puderummet om til et stillerum. Vi vil løbende undervejs analysere og inddrage resultaterne fra vores empiriske undersøgelser i redegørelsen. Fra et fysisk aktivt rum til et stille og afslappende rum Udgangspunktet for vores innovative udviklings projekt er, at tage et rum der i forvejen ligger op til fysisk udfoldelse og til at afreagere i, og lave det om til et rum, som børnene gerne skulle kunne forbinde med pauser, ro og afslapning. Vi vil omdanne rummet med sækkestole (4 stk., 2 til at sidde i og 2 til at have fødderne på), tæpper til at putte med og 2 sæt høreværn, derudover vil vi lave en tegning til døren om hvad rummet byder op til. Rummet skulle med denne indretning gerne indikere, at børnene gerne selv må søge derind, efterhånden som de lærer at tolke deres krops signaler, om at have brug for en pause. Til dette hjælper pædagogerne dem. Rummet bliver lavet for især at imødekomme de særligt sensitive børn, men alle børn må gerne gøre brug af det, hvis de føler for det. Puderummet som fysisk aktivt rum 10

11 Puderummet som stille rum. Vi vil benytte os af kvalitative interviewformer, idet vi ønsker at opsamle viden omkring det, der har betydning for børn med særlige sensitive karaktertræk, for at finde ud af dette, må vi spørge dem der er i felten hver dag, altså børnene, forældrene og pædagogerne. Vi har valgt, at vi vil lave kvalitative interviews, med semistruktureret spørgsmål. De kvalitative interview er med til, at vi opnår en forståelse af de mennesker, som vi skal arbejde med. Det vil sige, at det er de interviewede der er eksperterne, og vi som interviewere er de uvidende. Vi vil arbejde med de semistruktureret spørgsmål ud fra en interviewguide, da denne form vil være en slags kompromis, hvor vi undgår at forhøre dem vi taler med, men hvor vi heller ikke glemmer, at stille nogle vigtige spørgsmål. Vi vil, hvis det bliver nødvendigt, kunne stille uddybende spørgsmål, som kommer af det, som den interviewede fortæller, dette gør vi for at få bedre og mere brede svar på vores spørgsmål. (Salling Larsen, Vejleskov, 2006) Vi vil inden vores interviews lave nogle metodiske overvejelser, som blandt andet er, at vi vil lade børnene selv vælge om de ønsker at deltage i vores interviews, samt om de vil være sammen med et andet barn imens. (Petersen, 2010) Angående. forældrenes interview vil vi først sende et brev ud, som lederen vil fordele til de forældre, som har sensitive børn. Vi ved ikke på forhånd, hvilke forældre der skal være 11

12 modtagere af brevene. Forældrene vil så have mulighed for at melde tilbage på, om de vil deltage, samt om det skal være på mail eller ved et personligt møde. Pædagogerne vil vi på forhånd bede lederen udvælge, med det krav at det skal være to meget forskellige pædagoger, for at få et så nuanceret indblik i arbejdet med de særligt sensitive børn. For at arbejde med vores projektbeskrivelse vil vi lade os inspirere af forskningsprogrammet VIDA, dette for at vi målrettet, systematisk og professionelt kommer frem til målet. VIDA projektet handler om, at man skal arbejde med en ny eksperimenterende, vidensbaseret og systematisk tilgang til den pædagogiske udvikling. Derudover vil vi bruge nogle forskellige materialer, såsom bøger og artikler for at beskrive vores problemformulering og de emner der skal til, for endeligt at fuldende vores bacheloropgave. For at belyse emnet særligt sensitive, vil vi benytte os af forskningspsykolog Elaine N. Aron, da hun er den med den største indsigt i særligt sensitive mennesker, samt at det er hende som der arbejdes ud fra, når andre taler om dette karaktertræk. Derudover vil vi anvende lærer og tidligere formand for HSP-foreningen Lars Lolk, da han på mange måder supplerer Elaine N. Aron godt. Vi beskriver i opgaven om anerkendende pædagogik samt rummelige og trange mønstre, til dette vil vi anvende børnehave forsker Berit Bae, da vi finder hende bedst egnet til at belyse dette felt. Grunden til at det er vigtigt, at arbejde med den anerkendende pædagogik og rummelige mønstre i forhold til de særligt sensitive børn er, at de har behov for at blive anerkendt for de følelser og de behov som de har. Berit Bae er mest kendt for sin forskning, inden for den anerkendende relationskompetence og derfor er hun den bedst velegnede til vores opgave. Endvidere vil vi anvende cand. psych. Jan Tønnes Hansen og ph.d., adjunkt Klaus Nielsen der har oversat og arbejdet ud fra psykolog Jerome Bruner s teori om stilladsering. 12

13 Grunden til at vi vælger at arbejde med begrebet stilladsering og denne teori er, at det hjælper os til at se på, hvordan pædagoger kan arbejde med at støtte børnenes udvikling samt lave et sikkerhedsnet under disse børn. Til slut vil vi beskrive læringsmiljøets betydning for barnet og til dette vil vi bruge Professor Charlotte Ringsmose samt Susanne Ringsmose Staffeldt, da disse to har stor viden og erfaring på området, omkring rummets betydning for børn. Særligt sensitiv Noget af det første, der er vigtigt at slå fast, det er at Highly Sensitive People ikke er en diagnose, men det er derimod et personlighedstræk som mange både børn og voksne har. De typiske kendetegn ved HSP er følgende. - følsomhed overfor lys, lyde, lugte, berøring, smerte, varme, kulde, sult eller træthed - udpræget indlevelsesevne, fornemmer andres humør og stemninger meget tydeligt - dybsindighed, begavelse, kreativitet, moralsk omtanke, optaget af retfærdighed - bliver hurtigere overvældet af skift, forandringer, tidspres og konkurrence ( soner.pdf, 2012) HSP er et resultat af, at der i barnet er en form for ureguleret tilstand i både barnets krop og i dets sind. Derfor er det vigtigt for disse børn, at de med hjælp fra en voksen, lærer at holde sig reguleret både fysisk og psykisk. (Lolk, 2012) Elaine N. Aron som er den der har forsket mest i emnet særligt sensitive mennesker, er gennem sin egen videnskabelige forskning kommet frem til det resultat, at der er %, der er født særligt sensitive, og at der er lige mange drenge som piger der har personlighedstrækket, det er hvad der svarer til hver 5. person. (Aron, 2013) 13

14 Ud af de % der er særligt sensitive, er 2-5 % af disse også højt begavede. 1 Det er sådan, at i følge forskere og deres videnskabelige resultater, er det at være særligt sensitiv genetisk bestemt, dog med det forbehold at miljøet kan have en indvirkning på personlighedstrækkene. (Lolk, 2012) Det at have et særligt sensitivt personlighedstræk er til stadighed et nyt og ukendt fænomen blandt fagpersoner, såsom lærer og pædagoger. Når disse fagpersoner ikke kender nok til dette personlighedstræk, kan det medføre at de mistænker barnet for at have diagnoser, som for eksempel autisme, asperger eller ADHD (Hviid, 2013) De børn der er særligt sensitive, tager flere indtryk ind. Det vil sige at de tænker mere over de ting, der sker i deres dagligdag, de føler det ligeledes stærkere og ser det hele mere nuanceret. Derudover tager det særligt sensitive barn ofte karakter af det nærmiljø det befinder sig i. Altså når det særligt sensitive barn, befinder sig i et miljø der rummer dårlig stemning, så bliver barnet påvirket af den dårlige stemning og begynder derved også selv at udstråle dårlig stemning. Men udover de suger stemninger til sig, rummer de også nogle helt særlige egenskaber, såsom at de er mere hjælpsomme, omsorgsfulde, empatiske og intuitive. Det er sådan, at når det særligt sensitive barn, tager flere indtryk ind, kan det skabe så meget tankemylder inde i dem, at de er nødt til at reagere på det. Når de så reagerer på det, kan det af omgivelserne nemt tolkes som hjælpsomhed fra barnets side, men ser man det fra barnets vinkel, kan det bare være en måde, hvorpå barnet kan skabe ro i sit indre. Hvis ikke barnet får mulighed for dette, kan barnet have en større tendens til at blive overstimuleret, dette kan ofte ske, når deres miljø bliver for intenst, kaotisk og ustruktureret. (Lolk, 2012)

15 Lars Lolk (Lolk, 2012, s. 20) Der er stor forskel på måden, hvorpå man kan være særlig sensitiv. Nogle børn har et stort behov for at være sociale, hvorimod andre har behov for at være alene, og derved kan de nemt blive betragtet som asociale. Vi spurgte børnene om hvad de helst ville, og vi vil her bringe 2 af de svar vi fik: I: har du det bedst når du er alene eller sammen med andre? Sofie: Når jeg er lidt alene. (Bilag 8,side 108) I: Har du nogle gange behov for at være alene? I: Eller vil du hellere være sammen med andre? 15

16 Peter: Jeg vil hellere være sammen med andre. (Bilag 9, side 109) Men fælles for alle de særligt sensitive er, at de ofte er meget observerende og perfektionistiske. (Lolk, 2012) Endvidere er et af trækkene ved deres personlighed, at deres sanser er mere skarpe, dette bevirker, at de bearbejder de indtryk de modtager mere grundigt og nuanceret, de registrerer selv de mindste detaljer i deres omverden, i modsætning til personer der ikke er særligt sensitive. Elaine N. Aron har igennem sin forskning af særligt sensitive mennesker, erfaret at det at være særligt sensitiv, ikke er det samme som at være introvert eller indadvendt. Men derimod har hun konstateret, at 70 % af alle særligt sensitive er introverte, og dermed er de resterende 30 % ekstroverte. Dermed er det altså ikke alle 100 % af de særligt sensitive der er introverte, som hun først havde antaget. Dette resultat medførte, at Elaine N. Aron konstaterede, at hun havde fundet ud af noget nyt indenfor dette område. (Aron, 2013) Fænomenologisk set kan man sige, at det sensitive personlighedstræk er en social konstruktion, som eksisterer i bund og grund udelukkende som en konsekvens af den måde, hvorpå vi som samfund har valgt at konstruere vores syn på mennesker med disse personlighedstræk. (Lolk, 2012) Noget at det der karakteriserer, det at være særlig sensitiv er, at de ofte har et lavt selvværd. Selvværd handler om at føle at man som person rummer ægte værdi, blot fordi at man er til. Når man har et dårligt selvværd handler det ofte om at man føler en manglende accept fra sin omverden, man føler sig ikke anerkendt. Dette kan give et mindreværd hos barnet, der dækker over, at man får en følelse af at være uønsket. Når man som barn er særligt sensitiv, fylder det meget i en at man er særligt sensitiv, men dermed er det ikke sagt, at man er lig med sin sensitivitet, selvom at det ofte føles sådan. Børnene som er særligt sensitive, er ofte meget bevidste om at de er anderledes end de andre børn, og denne følelse er med til at opretholde at de har et lavt selvværd. 16

17 Det er ikke sikkert at barnet ved, hvad det er, der er anderledes, det er bare noget som barnet kan mærke og fornemme. En af forældrene fortæller om sit barn at han...føler sig anderledes, han er godt klar over at han ikke er som de andre, ved ikke helt hvad det er, men er heroppe godt klar over at der er noget ved ham, på en eller anden måde. (Bilag 4, side 78) Når det særligt sensitive barn er i samspil med andre mennesker, vil det som oftest være gode til at afkode de andres ønsker, og de forsøger hele tiden at leve op til disse ønsker, og det er på trods af, at det som de gør for at glæde de andre, strider imod deres eget temperament. Børnene søger at skabe selvtillid ved at please andre. Selvtillid får børnene oftest gennem de positive tilkendegivelser, som de får for den adfærd de udviser, når de gør de ting, som andre synes er gode og som er til gavn for dem. Det er derfor vigtigt for de særligt sensitive børn, at de har nogle rollemodeller, der støtter og hjælper dem til at finde hvile i sig selv, til at spotte deres eget potentiale, og være med til at bryde med nogle af de uhensigtsmæssige tankemønstre, der er med til at fastlåse dem i den følelse af at føle sig forkerte. (Lolk, 2012) Anerkendende pædagogik Grunden til at vi vælger at inddrage den anerkendende pædagogik er, at det er vigtigt i arbejdet med de særligt sensitive børn, at vi anerkender de følelser og de behov som disse børn har. Anerkendende pædagogik er med til at belyse vigtigheden af at børnene føler sig set, hørt og forstået, samt at pædagogerne er empatiske i forhold til børnene. Pædagogen Fie giver et eksempel på, hvordan de arbejder med disse børn. Som Fie siger Øh, det er altså den der tilgang man har til børnene syntes jeg, øh at man tager hensyn til de børn med de behov de har,...det ved vi kan være svært for børnene, at de hurtigt kan blive fyldt op og har brug for nogle pauser, og nogle når tingene bliver for stressende, så tyer de også mere til nogle bestemte ting, som så skal overholdes, 17

18 ...men det er meget vigtigt for dem at det bliver rigtigt gjort, bliver endnu mere tydeligt at tingene skal bare være i orden, så man kan sige hvis man kan opfylde nogle af de ting, øh vi har en pige som ikke vil have strømper på, så er det ikke den dag man tager kamp med at sige, ved du hvad, i dag skal du altså have strømper på eller i dag skal du have en bluse inden under din jakke så er det, det man lader være med at gå ind i, for ikke at stresse dem for meget. (Bilag 1, side 56) Anerkendelse er et menneskesyn, og dermed ikke en ny pædagogik, det er ej heller noget som vi giver til andre mennesker. Anerkendelse er altså noget vi er og ikke noget som vi har eller får givet til os. For at beskrive, hvordan vi som pædagoger kan arbejde anerkendende, vil vi tage udgangspunkt i forskeren Berit Bae s teori om anerkendende pædagogik, samt rummelige og trange mønstre. Når vi som pædagoger i vores pædagogiske praksis arbejder med den anerkendende tilgang, gør vi det ud fra et ønske om at fokusere på det positive, dette kan dog bevirke at vi kommer til at agere i det som Berit Bae beskriver som trange mønstre, hvor vi som pædagoger kan komme til at definere og kategorisere børnene. Den måde hvorpå Berit Bae definere begrebet anerkendende pædagogik er mest beslægtet med de samspilsmønstre som foregår i de rummelige mønstre. Det vil sige at det enkelte barn har ret til sin egen oplevelse og mening, men at dette ikke nødvendigvis betyder at barnet så faktisk også får ret. I de situationer hvor noget kan være svært for børnene, er det vigtigt at vi som pædagoger står ved siden af børnene og ikke overfor dem. Ligeledes er det vigtigt at vi er der til at hjælpe dem, der hvor de møder modstand, og være sammen om at forholde os til de ting som der kan være svære. Noget af det, der er så vigtigt i det pædagogiske arbejde er, at vi som pædagoger skal være opmærksomme på, hvordan vi agerer i forskellige samspil. Den måde hvorpå vi er overfor andre, viderefører børnene i deres samspil med de andre børn, (Liberg og Smidt, 2009) Især i forhold til de særligt sensitive børn, er det vigtigt at vi arbejder med den anerkendende pædagogik, da disse børn som tidligere beskrevet, nemt kan føle sig 18

19 forkerte og føle at de ikke slår til. Vi skal som pædagoger bidrage til at styrke det enkelte barns forhold til sig selv, og vi skal være med til at sikre at børnene får en tillid til, at deres følelser er rigtige og at deres oplevelser er lige så gyldige som andres. Vi skal bidrage til en gensidig anerkendelse af relationerne, hvor både børn og pædagoger får mulighed for at fremstå som ligeværdige, og til at kunne se og forstå tingene fra den andens synsvinkel, uden dog at miste sin egen forståelse. Den relation der foregår mellem børn og voksne ude i institutionerne er bygget op, af nogle meget hurtige og kortvarige møder af få sekunders interaktion, de korteste møder varer 4-5 sekunder og de længste op til sekunder. Når man tager den korte varighed i betragtning, er det også vigtigt at vi i dette korte tidsrum er nærværende, fokuseret og er til stede. Hvis vi ikke er det, vil både børnene og os som pædagoger gå glip af nogle vigtige muligheder for at styrke det enkelte barns selvværd. For at skabe dette rum for børnene er det vigtigt at vi som pædagoger er observante og kommunikerer på metaniveau. (Bae, 2003) Rummelige og trange mønstre For at belyse begreberne rummelige og trange mønstre som Berit Bae anvender i forhold til anerkendende pædagogik, har hun arbejdet ud fra Anne-Lise Løvlie Schibbye s dialektiske relationsforståelse. (Bae, 1996), (Løvlie Schibbye, 2007) I det pædagogiske arbejde med børn, er det vigtigt at vi arbejder med rummelige mønstre, sådan at vi opfanger de metakommunikative signaler som børnene sender. De metakommunikative signaler er blandt andet det nonverbale, tonefaldet i ens stemme, det er de blik som børnene sender, hvordan deres kropsholdning er osv. Dette vil medvirke at børnene bliver mere aktive i samtalen og de vil også bidrage mere. Hvis vi derimod ikke er observerende på disse signaler, så kan dialogen mellem børnene og pædagogerne blive mere voksenstyret og vil ikke glide så let. 19

20 Derfor er det vigtigt, at vi som pædagoger skaber et rum, hvor alle børn får mulighed for at udtrykke sig selv og får mulighed for at komme i kontakt med deres egne oplevelser og følelser. Når vi som pædagoger arbejder med rummelige mønstre, må vi være i stand til at forholde os neutrale og lade børnenes perspektiver komme til syne, dette kan beskrives som noget der er processuelt, det vil sige noget der forandrer sig og dermed ikke kan forstås som noget statisk, på denne måde anerkender vi børnenes meninger og følelser. For at beskrive, hvordan vi som pædagoger kan arbejde anerkendende med rummelige og trange mønstre, må vi være opmærksom på, at der er nogle kendetegn der er til stede. Disse kendetegn kan dog ikke ses som adskilte, de fungerer sammen i praksis og har indvirkning på hinanden. Rummelige mønstre Trange mønstre (Bae, 2003, s. 66) 20

21 Når vi er i dialog med det enkelte barn, er det vigtigt at vi observerer, og hvis barnet går i stå eller mister koncentrationen, er det vores rolle som pædagoger at hente os selv ind i kommunikationen igen, og derved hjælpe barnet videre, for derefter at trække os tilbage og lade barnet selv forholde sig til deres egne tanker, handlinger og oplevelser, da mødes de som subjekter. Noget af det, der er karakteristiske ved de rummelige mønstre, det er at vi som pædagoger er klare i vores udtryk, uden at vi formidler det på en negativ måde. Når vi som pædagoger arbejder med den anerkendende pædagogik inden for de rummelig mønstre, må vi tage udgangspunkt i den dialektiske relationsforståelse, som omfatter selvrefleksivitet og selvafgrænsning. Det vil sige at vi som pædagoger skal kunne forholde os til vores eget objekt, i vores professionelle arbejde med børnene. Vi skal stille os som et subjekt i det anerkendende samspil med barnet, ved at vise forståelse og nærhed, men samtidig sikre, at vi viser, at vi tager ansvar og sikre at det enkelte barn får mulighed for at dele sine oplevelser. Hvis vi arbejder med trange mønstre, kan vi som pædagoger blive dominerende og dermed ikke vise børnene, at det er acceptabelt, at vi hver især har forskellige intentioner. Vi kan komme til at definere børnenes oplevelser, ud fra vores egne perspektiver og dermed blive farvet af vores egne oplevelser af situationen. Det vil sige at vi ikke er afgrænset i forhold til børnene. For børnenes vedkommende kan de trange mønstre betyde, at de får en følelse af, at deres mening ikke betyder noget og at deres ret til deres egne oplevelser bliver krænket. Der er ingen pædagoger, der kan komme uden om en gang imellem, at arbejde med de trange mønstre, da vi alle oplever at komme ud i situationer hvor vi oplever fjernhed og bliver ufokuseret, dette kan blandt andet ske i de situationer hvor vi skal forholde os til mange børn på samme tid. Derfor er det også vigtigt huske på, at vi ikke hele tiden kan være i en tilstand af statisk anerkendelse, men at vi befinder os i en proces der er foranderlig. 21