Særligt Sensitive børn Highly Sensitive Children

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Særligt Sensitive børn Highly Sensitive Children"

Transkript

1 Særligt Sensitive børn Highly Sensitive Children Gitte Bredahl Pedersen, ps10v105, 11A, 2010vAB., ps10v131, 11A, 2010vAB. 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Problemformulering...6 Emneafgrænsning...7 Metode...7 Overordnede mål...8 Overordnede mål og teoretisk ramme...9 Særligt sensitiv (Isabella, anslag: 6.995) Anerkendende pædagogik (Gitte, anslag: 4.152) Rummelige og trange mønstre (Gitte, anslag: 4.321) Stilladsering (Gitte, anslag: 7.110) Den voksnes brug af fælles erfaringer Den voksnes overførelse af ansvar til barnet Den voksnes opprioritering af motivationelle aspekter i samspillet Læringsmiljøets betydning for barnet (Isabella, anslag 8.189) Observation køkken Anders Observation garderobe Sofie Observation garderobe Peter Interview med Pædagog Fie, pædagogens rolle Rummets betydning for barnet Stilladsering Interview med Pædagog Sanne, pædagogens rolle Rummets betydning for barnet Stilladsering Forældreinterview Den første forældre Den anden forældre Den tredje forældre

3 Det fjerde forældrepar Børneinterview Søren Sofie Peter Projektbeskrivelse Analyse af afsluttende interview med Søren Pædagogisk støtte giver børnene en forståelse af rummets betydning Fremtidsperspektiv, før afslutning af projektet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag Interview med pædagogen Fie Bilag 2: Afsluttende interview med pædagogen Fie Bilag Forældreinterview på mail Bilag Forældreinterview med personligt fremmøde Bilag Forældreinterview med personligt fremmøde Bilag Interview med pædagogen Sanne Bilag Børneinterview med Søren Bilag Børneinterview med Sofie Bilag

4 Børneinterview med Peter Bilag Forældre til Peter (mail interview) Bilag Ekstra børneinterview med Søren Bilag Observation i køkkenet med Anders Bilag Observation i garderoben med Sofie Bilag Observation i garderoben med Peter Bilag Interview spørgsmål til forældre, børn, pædagoger og afsluttende Forældre spørgsmål Spørgsmål til børnene Spørgsmål til pædagogerne Afsluttende spørgsmål til pædagogen Fie

5 Indledning Sensitivitet er et rimeligt ukendt fænomen, indenfor det pædagogiske felt. Derfor er det vigtigt, at få sat fokus på dette område, sådan at flere fagpersoner kan få mere viden om emnet i deres pædagogiske arbejde. På denne måde kan de måske, bedre være med til at hjælpe og støtte de sensitive børn til at blive set på, på samme måde som andre børn, og til ikke at blive set på som anderledes eller særlige. Først i 1991 var det, at Elaine N. Aron som den første person, begyndte at forske i, hvad det vil sige at være særligt sensitiv. Elaine N. Aron er foregangskvinden indenfor dette felt, og derfor synes vi, at det er interessant at dykke ned i, den smule forskning der er på nuværende tidspunkt, og på den måde forhåbentligt være med til, at få sat mere fokus på emnet omkring de særligt sensitive børn. For de særligt sensitive børns vedkommende, er det ligeledes et vigtigt emne at belyse og formidle, da disse børn er i risiko for, at blive tolket forkert. Når børn tolkes forkert af deres omgivelser, kan de ende ud med et lavt selvværd, som et resultat af, at de ikke føler sig set, hørt og forstået. Problemet ved dette kan være, at børnene ender med, at føle sig anderledes end deres kammerater. At de ikke føler sig forstået, af deres omgivelser eller ikke bliver mødt på den måde, som de har behov for. Vi finder det derfor interessant at undersøge, hvordan man som pædagog, kan arbejde med de særligt sensitive børn, på en måde hvorpå børnene ikke føler sig som særlige eller anderledes. Vi har igennem processen, med at skrive denne opgave, samarbejdet med Børnehaven på Skanderborgvej i Slagelse. Børnehaven har til dagligt fokus på det særlige sensitive karaktertræk. Dette har vi gjort for, at indsamle empiri til at forstå og beskrive dette emne om særligt sensitive. Vores hensigt med dette samarbejde har været, at finde ud af om særligt sensitive børn, har et større behov for nogle ekstra pauser i deres hverdag, og om læringsmiljøet har stor betydning for børn med disse karaktertræk, og i så fald hvordan vi 5

6 så som pædagoger kan være med til, at øge børnenes trivsel i institutionen, med dette for øje. Vi har valgt at lave et innovativt udviklingsprojekt, sammen med Børnehaven på Skanderborgvej. I institutionen har vi indrettet et rum til børnene, hvor selve ideen med rummet er, at skabe muligheder for pauser samt ro og hvile. Rummet skal kunne byde op til, at børnene kan få bearbejdet nogle af de mange sansestimuli, som de modtager i løbet af en dag. Til at starte med havde vi ikke et decideret udviklingsprojekt i tankerne, vi var optaget af at se på læringsmiljøets betydning for de særligt sensitive børn. Men i starten af vores forløb, fandt vi sammen med pædagogerne ud af, at de havde et behov for et stillerum, hvor børnene ville kunne trække sig tilbage til. Derudover vil vi gennem arbejdet med vores projekt se på, hvordan vi som pædagoger kan tilgodese det enkelte barns behov. Samt hvordan vi skal kunne gøre dette, uden at de særligt sensitive børn, udskilles som socialt særlige eller at de føler sig anderledes. Dette har ledt os videre, til følgende problemformulering. Problemformulering Hvordan kan pædagoger indrette læringsmiljøet i en børnehave, så det tager hensyn til særligt sensitive børns behov, men uden at disse børn af den grund udskilles som socialt særlige eller anderledes? 6

7 Emneafgrænsning Vi vil i arbejdet med vores opgave have fokus på de børn, der er særligt sensitive i alderen 3-6 år inden for dagtilbudsområdet. Vores projekt i børnehaven vil blive brugt af alle børn i børnehaven, men vi vil have mest fokus på, hvordan de særligt sensitive børn vil tage imod det og fokus på hvordan pædagogen kan arbejde med de særligt sensitive børns behov. HSP er en forkortelse for Highly Sensitive Person, som er skabt af Elaine N. Aron. Når man taler om børn, så bruger man forkortelsen HSC som står for Highly Sensitive Children. Vi vil dog gennem vores opgave, benævne disse børn med betegnelsen særligt sensitive. Ligeledes er det en vigtig detalje at gøre opmærksom på at vi gennem opgaven benævner forskellige aldersgrupper i vores interview. Fordelingen af grupperne er som sådan, de mindste børn i børnehaven er 3-4 år, de mellemste børn er 4-5 år og de store børn er 5-7 år. En sidste vigtig detalje er, at vi vil i vores opgave gøre alle personer anonyme, så derfor vil alle navne være opdigtede, dog vil institutionen efter eget ønske, være nævnt med det rigtige navn og by. Metode Projektet omkring de særligt sensitive børn, er skabt i samarbejde med UCSJ omkring Bachelorprojekter, Innovation og Forskning. Vi er sammen med Børnehaven på Skanderborgvej i Slagelse blevet inviteret til et samarbejde, hvor vi skal lave et innovativt udviklingsprojekt. I samarbejde med institutionen, lederen Lene Sonne og pædagogerne, er vi kommet frem til en problemstilling, hvor vi vil arbejde omkring rummenes betydning, for især de særligt sensitive børn. Projektet tager afsæt i empiriske opsamlinger, undersøgelser, både i og af praksisfeltet. Selve vores projekt vil forløbe over en periode på 4 uger. Under hele forløbet vil vi hyppigt være i kontakt med institutionen og få tilbagemeldinger på udviklingsprojektet fra pædagogerne. 7

8 Vi vil igennem vores forskningsprojekt, være ude i Børnehaven på Skanderborgvej, der er en institution for børn i alderen 3-6 år. Institutionen består af 4 huse, hvor 3 af dem rummer børnehavestuer, i det 4. hus er der kontorer og legestue. Gruppen for vores projekt vil være børn og personaler fra et, ud af de tre børnehuse i institutionen. Institutionen har gennem de sidste 4 år, arbejdet med fokus på særligt sensitive børn og deres behov. Det fokus institutionen har på de særligt sensitive børn, sammenlagt med vores interesse for selv samme emne, har udløst at vi er indgået i dette samarbejde, hvor vi vil se på, hvordan vi som pædagoger kan arbejde med de særligt sensitive børn og på hvordan vi kan indrette et miljø, som tilgodeser børnenes behov for ro og pauser. Vi vil arbejde ud fra nogle overordnede mål, som vi vil evaluere vores projekt ud fra senere. Overordnede mål Børnene skal selv kunne mærke, når de har behov for pauser. Pædagogerne i institutionen skal til at starte med, hjælpe børnene til at forstå rummets nye betydning. Kan høreværn gøre det muligt for det enkelte barn, at blive i det samme rum som de andre, men stadig skærme sine sanser af? Kan afslapnings-musikken have den effekt, at barnet får en følelse af ro og ny energi, til at kunne klare resten af dagens aktiviteter? Er der et reelt behov for et separat rum, hvor der er mulighed for pauser, ro og afslapning hos børnene? og kan pædagogerne se, at det har en positiv effekt på børnene at have et sådant rum? 8

9 Overordnede mål og teoretisk ramme Det overordnede mål for vores udviklingsprojekt er, at introducere et stille rum til børnene, hvor de kan gå ind når de føler sig overstimuleret og har tankemylder. Vi ønsker at integrere en følelse hos børnene af, at få en positiv effekt ved at være i rummet, de får mulighed for at få en pause og derved få lettere ved at overskue dagligdagens aktiviteter. Vores mål er derudover at lade pædagogerne støtte op omkring det enkelte barn, sådan at barnet lærer rummets betydning at kende og derved lærer selv at gå derind når barnet føler behovet opstår. Vi vil lave nogle fænomenologiske observationer, som noget af det første i vores proces. Da den fænomenologiske tilgang er med til, at sikre os muligheden for at få et kendskab til, hvordan tingene opleves af børnene og pædagogerne. Når vi arbejder med den fænomenologiske tilgang, gør vi det blandt andet ved at tage ud i institutionen, uden på forhånd at vide hvilke børn der er særligt sensitive. Vi vil gå ud i institutionen med åbent sind, og lade aktiviteterne og oplevelserne lede os i retning af, hvad vi vil observere og følge. (Glasdam, 2011), (Salling Larsen og Vejleskov, 2006) Først når vi har lavet vores observationer, vil vi få at vide hvilke børn, der i denne institution er særligt sensitive. De observationer vi indsamler, vil vi behandle ud fra Steinar Kvales analysestrategi. Efter at vi har fået besked om, hvilke børn der er særligt sensitive, vil vi få interviews i stand med personale, forældrene til nogle af de særligt sensitive børn og med nogle af børnene. Vi vil lave interviews med 2 pædagoger, samt et afsluttende interview. Derudover vil vi også interviewe 4 forældre og 3 børn. Målet med at lave disse interviews er, at få en bredere viden om særligt sensitive børn og deres behov. Ved at interviewe både pædagogerne, forældrene og børnene får vi set det fra alle sider. Forældrene og pædagogerne er dem der kender børnene bedst, og børnene kan give udtryk for deres egne følelser og derfor er vi nødt til at tale med dem alle. 9

10 Med den empiri som vi har indsamlet, samt den viden både pædagogerne og vi har, er det blevet til et fælles mål om at lave puderummet om til et stillerum. Vi vil løbende undervejs analysere og inddrage resultaterne fra vores empiriske undersøgelser i redegørelsen. Fra et fysisk aktivt rum til et stille og afslappende rum Udgangspunktet for vores innovative udviklings projekt er, at tage et rum der i forvejen ligger op til fysisk udfoldelse og til at afreagere i, og lave det om til et rum, som børnene gerne skulle kunne forbinde med pauser, ro og afslapning. Vi vil omdanne rummet med sækkestole (4 stk., 2 til at sidde i og 2 til at have fødderne på), tæpper til at putte med og 2 sæt høreværn, derudover vil vi lave en tegning til døren om hvad rummet byder op til. Rummet skulle med denne indretning gerne indikere, at børnene gerne selv må søge derind, efterhånden som de lærer at tolke deres krops signaler, om at have brug for en pause. Til dette hjælper pædagogerne dem. Rummet bliver lavet for især at imødekomme de særligt sensitive børn, men alle børn må gerne gøre brug af det, hvis de føler for det. Puderummet som fysisk aktivt rum 10

11 Puderummet som stille rum. Vi vil benytte os af kvalitative interviewformer, idet vi ønsker at opsamle viden omkring det, der har betydning for børn med særlige sensitive karaktertræk, for at finde ud af dette, må vi spørge dem der er i felten hver dag, altså børnene, forældrene og pædagogerne. Vi har valgt, at vi vil lave kvalitative interviews, med semistruktureret spørgsmål. De kvalitative interview er med til, at vi opnår en forståelse af de mennesker, som vi skal arbejde med. Det vil sige, at det er de interviewede der er eksperterne, og vi som interviewere er de uvidende. Vi vil arbejde med de semistruktureret spørgsmål ud fra en interviewguide, da denne form vil være en slags kompromis, hvor vi undgår at forhøre dem vi taler med, men hvor vi heller ikke glemmer, at stille nogle vigtige spørgsmål. Vi vil, hvis det bliver nødvendigt, kunne stille uddybende spørgsmål, som kommer af det, som den interviewede fortæller, dette gør vi for at få bedre og mere brede svar på vores spørgsmål. (Salling Larsen, Vejleskov, 2006) Vi vil inden vores interviews lave nogle metodiske overvejelser, som blandt andet er, at vi vil lade børnene selv vælge om de ønsker at deltage i vores interviews, samt om de vil være sammen med et andet barn imens. (Petersen, 2010) Angående. forældrenes interview vil vi først sende et brev ud, som lederen vil fordele til de forældre, som har sensitive børn. Vi ved ikke på forhånd, hvilke forældre der skal være 11

12 modtagere af brevene. Forældrene vil så have mulighed for at melde tilbage på, om de vil deltage, samt om det skal være på mail eller ved et personligt møde. Pædagogerne vil vi på forhånd bede lederen udvælge, med det krav at det skal være to meget forskellige pædagoger, for at få et så nuanceret indblik i arbejdet med de særligt sensitive børn. For at arbejde med vores projektbeskrivelse vil vi lade os inspirere af forskningsprogrammet VIDA, dette for at vi målrettet, systematisk og professionelt kommer frem til målet. VIDA projektet handler om, at man skal arbejde med en ny eksperimenterende, vidensbaseret og systematisk tilgang til den pædagogiske udvikling. Derudover vil vi bruge nogle forskellige materialer, såsom bøger og artikler for at beskrive vores problemformulering og de emner der skal til, for endeligt at fuldende vores bacheloropgave. For at belyse emnet særligt sensitive, vil vi benytte os af forskningspsykolog Elaine N. Aron, da hun er den med den største indsigt i særligt sensitive mennesker, samt at det er hende som der arbejdes ud fra, når andre taler om dette karaktertræk. Derudover vil vi anvende lærer og tidligere formand for HSP-foreningen Lars Lolk, da han på mange måder supplerer Elaine N. Aron godt. Vi beskriver i opgaven om anerkendende pædagogik samt rummelige og trange mønstre, til dette vil vi anvende børnehave forsker Berit Bae, da vi finder hende bedst egnet til at belyse dette felt. Grunden til at det er vigtigt, at arbejde med den anerkendende pædagogik og rummelige mønstre i forhold til de særligt sensitive børn er, at de har behov for at blive anerkendt for de følelser og de behov som de har. Berit Bae er mest kendt for sin forskning, inden for den anerkendende relationskompetence og derfor er hun den bedst velegnede til vores opgave. Endvidere vil vi anvende cand. psych. Jan Tønnes Hansen og ph.d., adjunkt Klaus Nielsen der har oversat og arbejdet ud fra psykolog Jerome Bruner s teori om stilladsering. 12

13 Grunden til at vi vælger at arbejde med begrebet stilladsering og denne teori er, at det hjælper os til at se på, hvordan pædagoger kan arbejde med at støtte børnenes udvikling samt lave et sikkerhedsnet under disse børn. Til slut vil vi beskrive læringsmiljøets betydning for barnet og til dette vil vi bruge Professor Charlotte Ringsmose samt Susanne Ringsmose Staffeldt, da disse to har stor viden og erfaring på området, omkring rummets betydning for børn. Særligt sensitiv Noget af det første, der er vigtigt at slå fast, det er at Highly Sensitive People ikke er en diagnose, men det er derimod et personlighedstræk som mange både børn og voksne har. De typiske kendetegn ved HSP er følgende. - følsomhed overfor lys, lyde, lugte, berøring, smerte, varme, kulde, sult eller træthed - udpræget indlevelsesevne, fornemmer andres humør og stemninger meget tydeligt - dybsindighed, begavelse, kreativitet, moralsk omtanke, optaget af retfærdighed - bliver hurtigere overvældet af skift, forandringer, tidspres og konkurrence (http://www.sensitiv.dk/6storage/656/3/nyhedsbrev_nr._6._maj_2012_brn_og_rd_til_fagper soner.pdf, 2012) HSP er et resultat af, at der i barnet er en form for ureguleret tilstand i både barnets krop og i dets sind. Derfor er det vigtigt for disse børn, at de med hjælp fra en voksen, lærer at holde sig reguleret både fysisk og psykisk. (Lolk, 2012) Elaine N. Aron som er den der har forsket mest i emnet særligt sensitive mennesker, er gennem sin egen videnskabelige forskning kommet frem til det resultat, at der er %, der er født særligt sensitive, og at der er lige mange drenge som piger der har personlighedstrækket, det er hvad der svarer til hver 5. person. (Aron, 2013) 13

14 Ud af de % der er særligt sensitive, er 2-5 % af disse også højt begavede. 1 Det er sådan, at i følge forskere og deres videnskabelige resultater, er det at være særligt sensitiv genetisk bestemt, dog med det forbehold at miljøet kan have en indvirkning på personlighedstrækkene. (Lolk, 2012) Det at have et særligt sensitivt personlighedstræk er til stadighed et nyt og ukendt fænomen blandt fagpersoner, såsom lærer og pædagoger. Når disse fagpersoner ikke kender nok til dette personlighedstræk, kan det medføre at de mistænker barnet for at have diagnoser, som for eksempel autisme, asperger eller ADHD (Hviid, 2013) De børn der er særligt sensitive, tager flere indtryk ind. Det vil sige at de tænker mere over de ting, der sker i deres dagligdag, de føler det ligeledes stærkere og ser det hele mere nuanceret. Derudover tager det særligt sensitive barn ofte karakter af det nærmiljø det befinder sig i. Altså når det særligt sensitive barn, befinder sig i et miljø der rummer dårlig stemning, så bliver barnet påvirket af den dårlige stemning og begynder derved også selv at udstråle dårlig stemning. Men udover de suger stemninger til sig, rummer de også nogle helt særlige egenskaber, såsom at de er mere hjælpsomme, omsorgsfulde, empatiske og intuitive. Det er sådan, at når det særligt sensitive barn, tager flere indtryk ind, kan det skabe så meget tankemylder inde i dem, at de er nødt til at reagere på det. Når de så reagerer på det, kan det af omgivelserne nemt tolkes som hjælpsomhed fra barnets side, men ser man det fra barnets vinkel, kan det bare være en måde, hvorpå barnet kan skabe ro i sit indre. Hvis ikke barnet får mulighed for dette, kan barnet have en større tendens til at blive overstimuleret, dette kan ofte ske, når deres miljø bliver for intenst, kaotisk og ustruktureret. (Lolk, 2012) 1 14

15 Lars Lolk (Lolk, 2012, s. 20) Der er stor forskel på måden, hvorpå man kan være særlig sensitiv. Nogle børn har et stort behov for at være sociale, hvorimod andre har behov for at være alene, og derved kan de nemt blive betragtet som asociale. Vi spurgte børnene om hvad de helst ville, og vi vil her bringe 2 af de svar vi fik: I: har du det bedst når du er alene eller sammen med andre? Sofie: Når jeg er lidt alene. (Bilag 8,side 108) I: Har du nogle gange behov for at være alene? I: Eller vil du hellere være sammen med andre? 15

16 Peter: Jeg vil hellere være sammen med andre. (Bilag 9, side 109) Men fælles for alle de særligt sensitive er, at de ofte er meget observerende og perfektionistiske. (Lolk, 2012) Endvidere er et af trækkene ved deres personlighed, at deres sanser er mere skarpe, dette bevirker, at de bearbejder de indtryk de modtager mere grundigt og nuanceret, de registrerer selv de mindste detaljer i deres omverden, i modsætning til personer der ikke er særligt sensitive. Elaine N. Aron har igennem sin forskning af særligt sensitive mennesker, erfaret at det at være særligt sensitiv, ikke er det samme som at være introvert eller indadvendt. Men derimod har hun konstateret, at 70 % af alle særligt sensitive er introverte, og dermed er de resterende 30 % ekstroverte. Dermed er det altså ikke alle 100 % af de særligt sensitive der er introverte, som hun først havde antaget. Dette resultat medførte, at Elaine N. Aron konstaterede, at hun havde fundet ud af noget nyt indenfor dette område. (Aron, 2013) Fænomenologisk set kan man sige, at det sensitive personlighedstræk er en social konstruktion, som eksisterer i bund og grund udelukkende som en konsekvens af den måde, hvorpå vi som samfund har valgt at konstruere vores syn på mennesker med disse personlighedstræk. (Lolk, 2012) Noget at det der karakteriserer, det at være særlig sensitiv er, at de ofte har et lavt selvværd. Selvværd handler om at føle at man som person rummer ægte værdi, blot fordi at man er til. Når man har et dårligt selvværd handler det ofte om at man føler en manglende accept fra sin omverden, man føler sig ikke anerkendt. Dette kan give et mindreværd hos barnet, der dækker over, at man får en følelse af at være uønsket. Når man som barn er særligt sensitiv, fylder det meget i en at man er særligt sensitiv, men dermed er det ikke sagt, at man er lig med sin sensitivitet, selvom at det ofte føles sådan. Børnene som er særligt sensitive, er ofte meget bevidste om at de er anderledes end de andre børn, og denne følelse er med til at opretholde at de har et lavt selvværd. 16

17 Det er ikke sikkert at barnet ved, hvad det er, der er anderledes, det er bare noget som barnet kan mærke og fornemme. En af forældrene fortæller om sit barn at han...føler sig anderledes, han er godt klar over at han ikke er som de andre, ved ikke helt hvad det er, men er heroppe godt klar over at der er noget ved ham, på en eller anden måde. (Bilag 4, side 78) Når det særligt sensitive barn er i samspil med andre mennesker, vil det som oftest være gode til at afkode de andres ønsker, og de forsøger hele tiden at leve op til disse ønsker, og det er på trods af, at det som de gør for at glæde de andre, strider imod deres eget temperament. Børnene søger at skabe selvtillid ved at please andre. Selvtillid får børnene oftest gennem de positive tilkendegivelser, som de får for den adfærd de udviser, når de gør de ting, som andre synes er gode og som er til gavn for dem. Det er derfor vigtigt for de særligt sensitive børn, at de har nogle rollemodeller, der støtter og hjælper dem til at finde hvile i sig selv, til at spotte deres eget potentiale, og være med til at bryde med nogle af de uhensigtsmæssige tankemønstre, der er med til at fastlåse dem i den følelse af at føle sig forkerte. (Lolk, 2012) Anerkendende pædagogik Grunden til at vi vælger at inddrage den anerkendende pædagogik er, at det er vigtigt i arbejdet med de særligt sensitive børn, at vi anerkender de følelser og de behov som disse børn har. Anerkendende pædagogik er med til at belyse vigtigheden af at børnene føler sig set, hørt og forstået, samt at pædagogerne er empatiske i forhold til børnene. Pædagogen Fie giver et eksempel på, hvordan de arbejder med disse børn. Som Fie siger Øh, det er altså den der tilgang man har til børnene syntes jeg, øh at man tager hensyn til de børn med de behov de har,...det ved vi kan være svært for børnene, at de hurtigt kan blive fyldt op og har brug for nogle pauser, og nogle når tingene bliver for stressende, så tyer de også mere til nogle bestemte ting, som så skal overholdes, 17

18 ...men det er meget vigtigt for dem at det bliver rigtigt gjort, bliver endnu mere tydeligt at tingene skal bare være i orden, så man kan sige hvis man kan opfylde nogle af de ting, øh vi har en pige som ikke vil have strømper på, så er det ikke den dag man tager kamp med at sige, ved du hvad, i dag skal du altså have strømper på eller i dag skal du have en bluse inden under din jakke så er det, det man lader være med at gå ind i, for ikke at stresse dem for meget. (Bilag 1, side 56) Anerkendelse er et menneskesyn, og dermed ikke en ny pædagogik, det er ej heller noget som vi giver til andre mennesker. Anerkendelse er altså noget vi er og ikke noget som vi har eller får givet til os. For at beskrive, hvordan vi som pædagoger kan arbejde anerkendende, vil vi tage udgangspunkt i forskeren Berit Bae s teori om anerkendende pædagogik, samt rummelige og trange mønstre. Når vi som pædagoger i vores pædagogiske praksis arbejder med den anerkendende tilgang, gør vi det ud fra et ønske om at fokusere på det positive, dette kan dog bevirke at vi kommer til at agere i det som Berit Bae beskriver som trange mønstre, hvor vi som pædagoger kan komme til at definere og kategorisere børnene. Den måde hvorpå Berit Bae definere begrebet anerkendende pædagogik er mest beslægtet med de samspilsmønstre som foregår i de rummelige mønstre. Det vil sige at det enkelte barn har ret til sin egen oplevelse og mening, men at dette ikke nødvendigvis betyder at barnet så faktisk også får ret. I de situationer hvor noget kan være svært for børnene, er det vigtigt at vi som pædagoger står ved siden af børnene og ikke overfor dem. Ligeledes er det vigtigt at vi er der til at hjælpe dem, der hvor de møder modstand, og være sammen om at forholde os til de ting som der kan være svære. Noget af det, der er så vigtigt i det pædagogiske arbejde er, at vi som pædagoger skal være opmærksomme på, hvordan vi agerer i forskellige samspil. Den måde hvorpå vi er overfor andre, viderefører børnene i deres samspil med de andre børn, (Liberg og Smidt, 2009) Især i forhold til de særligt sensitive børn, er det vigtigt at vi arbejder med den anerkendende pædagogik, da disse børn som tidligere beskrevet, nemt kan føle sig 18

19 forkerte og føle at de ikke slår til. Vi skal som pædagoger bidrage til at styrke det enkelte barns forhold til sig selv, og vi skal være med til at sikre at børnene får en tillid til, at deres følelser er rigtige og at deres oplevelser er lige så gyldige som andres. Vi skal bidrage til en gensidig anerkendelse af relationerne, hvor både børn og pædagoger får mulighed for at fremstå som ligeværdige, og til at kunne se og forstå tingene fra den andens synsvinkel, uden dog at miste sin egen forståelse. Den relation der foregår mellem børn og voksne ude i institutionerne er bygget op, af nogle meget hurtige og kortvarige møder af få sekunders interaktion, de korteste møder varer 4-5 sekunder og de længste op til sekunder. Når man tager den korte varighed i betragtning, er det også vigtigt at vi i dette korte tidsrum er nærværende, fokuseret og er til stede. Hvis vi ikke er det, vil både børnene og os som pædagoger gå glip af nogle vigtige muligheder for at styrke det enkelte barns selvværd. For at skabe dette rum for børnene er det vigtigt at vi som pædagoger er observante og kommunikerer på metaniveau. (Bae, 2003) Rummelige og trange mønstre For at belyse begreberne rummelige og trange mønstre som Berit Bae anvender i forhold til anerkendende pædagogik, har hun arbejdet ud fra Anne-Lise Løvlie Schibbye s dialektiske relationsforståelse. (Bae, 1996), (Løvlie Schibbye, 2007) I det pædagogiske arbejde med børn, er det vigtigt at vi arbejder med rummelige mønstre, sådan at vi opfanger de metakommunikative signaler som børnene sender. De metakommunikative signaler er blandt andet det nonverbale, tonefaldet i ens stemme, det er de blik som børnene sender, hvordan deres kropsholdning er osv. Dette vil medvirke at børnene bliver mere aktive i samtalen og de vil også bidrage mere. Hvis vi derimod ikke er observerende på disse signaler, så kan dialogen mellem børnene og pædagogerne blive mere voksenstyret og vil ikke glide så let. 19

20 Derfor er det vigtigt, at vi som pædagoger skaber et rum, hvor alle børn får mulighed for at udtrykke sig selv og får mulighed for at komme i kontakt med deres egne oplevelser og følelser. Når vi som pædagoger arbejder med rummelige mønstre, må vi være i stand til at forholde os neutrale og lade børnenes perspektiver komme til syne, dette kan beskrives som noget der er processuelt, det vil sige noget der forandrer sig og dermed ikke kan forstås som noget statisk, på denne måde anerkender vi børnenes meninger og følelser. For at beskrive, hvordan vi som pædagoger kan arbejde anerkendende med rummelige og trange mønstre, må vi være opmærksom på, at der er nogle kendetegn der er til stede. Disse kendetegn kan dog ikke ses som adskilte, de fungerer sammen i praksis og har indvirkning på hinanden. Rummelige mønstre Trange mønstre (Bae, 2003, s. 66) 20

21 Når vi er i dialog med det enkelte barn, er det vigtigt at vi observerer, og hvis barnet går i stå eller mister koncentrationen, er det vores rolle som pædagoger at hente os selv ind i kommunikationen igen, og derved hjælpe barnet videre, for derefter at trække os tilbage og lade barnet selv forholde sig til deres egne tanker, handlinger og oplevelser, da mødes de som subjekter. Noget af det, der er karakteristiske ved de rummelige mønstre, det er at vi som pædagoger er klare i vores udtryk, uden at vi formidler det på en negativ måde. Når vi som pædagoger arbejder med den anerkendende pædagogik inden for de rummelig mønstre, må vi tage udgangspunkt i den dialektiske relationsforståelse, som omfatter selvrefleksivitet og selvafgrænsning. Det vil sige at vi som pædagoger skal kunne forholde os til vores eget objekt, i vores professionelle arbejde med børnene. Vi skal stille os som et subjekt i det anerkendende samspil med barnet, ved at vise forståelse og nærhed, men samtidig sikre, at vi viser, at vi tager ansvar og sikre at det enkelte barn får mulighed for at dele sine oplevelser. Hvis vi arbejder med trange mønstre, kan vi som pædagoger blive dominerende og dermed ikke vise børnene, at det er acceptabelt, at vi hver især har forskellige intentioner. Vi kan komme til at definere børnenes oplevelser, ud fra vores egne perspektiver og dermed blive farvet af vores egne oplevelser af situationen. Det vil sige at vi ikke er afgrænset i forhold til børnene. For børnenes vedkommende kan de trange mønstre betyde, at de får en følelse af, at deres mening ikke betyder noget og at deres ret til deres egne oplevelser bliver krænket. Der er ingen pædagoger, der kan komme uden om en gang imellem, at arbejde med de trange mønstre, da vi alle oplever at komme ud i situationer hvor vi oplever fjernhed og bliver ufokuseret, dette kan blandt andet ske i de situationer hvor vi skal forholde os til mange børn på samme tid. Derfor er det også vigtigt huske på, at vi ikke hele tiden kan være i en tilstand af statisk anerkendelse, men at vi befinder os i en proces der er foranderlig. 21

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

4Mange særligt sensitive føler dybt om f.eks. verdens tilstand, det at

4Mange særligt sensitive føler dybt om f.eks. verdens tilstand, det at Den sensitive profil fire typiske træk 1 I den fysiske verden kan man være følsom over for lyde, lugte, lys for skift i temperatur. Rod eller uorden i omgivelserne kan ligeledes påvirke én mere end normalt.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Særligt sensitive mennesker

Særligt sensitive mennesker Særligt sensitive mennesker Psykolog Athina Delskov Formand for HSP foreningen Min baggrund Arbejde med spiseforstyrrelser siden 2003 Opdagede, at jeg selv er særligt sensitiv Elaine N. Aron: Særligt sensitive

Læs mere

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes.

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes. Læreplaner 2013 Praksisbeskrivelser: Vi har i år valgt at inddele læreplanen i to praksisbeskrivelser. Vuggestuerne er i år med i et aktionslæringsprojekt omhandlende konfliktløsning og dette danner udgangspunkt

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre,

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre, Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015 Kære forældre, Vinteren er over os, med alle sine muligheder og begrænsninger. Vi nyder at gå ud i sneen, mærke kulden i ansigtet og se de spæde forårstegn titte frem.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Sensitivitet - et problem eller en gave?

Sensitivitet - et problem eller en gave? Sensitivitet - et problem eller en gave? af Transformationskinesiolog og Livscoach Helle Bøving Mange mennesker - både voksne og børn - har nu til dags svært ved at trives i sammenhænge, Det betyder i

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Tilsynsrapport, Firkløveren, 2010

Tilsynsrapport, Firkløveren, 2010 Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 4 Kapitel 5: Ledelse...

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Bilag 4: Mailkorrespondance

Bilag 4: Mailkorrespondance Bilag 4: Mailkorrespondance 1. december 2014 kl. 13.12 Kære, Tak for at vil give dig tid til dette. Jeg har fået din mail fra XXXXXX, som jo er hjælper for mig. Jeg vedhæfter vores projektrapport i sin

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser: Åbningstider. Mandag til torsdag fra kl. 14.00-17.00. Fredag fra kl. 14.00-16.00. Mandag til fredag har SFO åben om morgenen fra kl. 6.30-8.00. Udvidet SFO. Fra august er det muligt for elever fra 4. årgang

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2 klasse, 3 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 24 / 82.76% 5 / 17.24%,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere