Studieordning for uddannelsen til bachelor i biblioteks- og informationsvidenskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for uddannelsen til bachelor i biblioteks- og informationsvidenskab"

Transkript

1 Studieordning for uddannelsen til bachelor i biblioteks- og informationsvidenskab Danmarks Biblioteksskole, august

2 Indholdsfortegnelse Forord...4 Formål og kompetenceprofil...5 Den faglige kompetence dimensioner på den faglige kompetence...5 Kompetencemål...7 Uddannelsens overordnede struktur...7 Uddannelsens betegnelser...8 Oversigt over moduler i uddannelsen...9 Adgangskrav til bacheloruddannelsen...10 Modulbeskrivelser SEMESTER...11 Vidensmedier...11 Vidensformer...12 Informationsarkitektur og informationssøgning SEMESTER...14 Projektarbejde...15 Informationsarkitektur og informationssøgning (fortsat fra 1.semester) SEMESTER...16 Kommunikation og læring...16 Videnproduktion og biblioteksudvikling...17 Digitale videnssystemer SEMESTER...19 Projektarbejde...19 Videnskabsteori og metode SEMESTER...21 Videnstyring...21 Mediekultur...22 Brugeradfærd og interaktive informationsrum SEMESTER...24 Projektarbejde...24 Bachelorprojekt...25 Uddannelsens toningsmuligheder...26 Undervisningsformer...28 Prøver og bedømmelser...29 Oversigt over prøver på bacheloruddannelsen...30 Tilmelding til prøver...31 Førsteårsprøven...31 Antal af eksamensforsøg...31 Syge- og omprøve...31 Retten til adgang til omprøve...32 Sprog...32 Gruppeprøver...32 Uregelmæssigheder ved prøver...33 Beskrivelse af de enkelte prøveformer...33 Synopsis med mundtlig fremlæggelse...33 Portfolio...34 Projektopgave med mundtlig fremlæggelse...35 Tre-dages bunden hjemmeopgave

3 Tidsskriftsartikel af formidlende karakter...36 Øvelsesopgaver undervejs i modulet...36 Bachelorprojekt med mundtlig fremlæggelse...37 Merit...38 Regler om studieaktivitet...38 Dispensation...38 Klager...39 Overgangsbestemmelser...39 Retningslinier for skriftlige opgaver...40 Oversigt over indholdselementer i skriftlige opgaver...41 Oversigt over omfang af skriftlige opgaver...42 Bekendtgørelser...43 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet...43 Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser m.v. ved Danmarks Biblioteksskole (Uddannelsesbekendtgørelsen)...48 Bekendtgørelse om censorvirksomhed og klager over bedømmelser af eksaminationer ved Danmarks Biblioteksskole...60 Bekendtgørelse om behandling af klager over eksamen mv. ved Danmarks Biblioteksskole

4 Forord Studieordningen er udarbejdet i henhold til Kulturministeriets bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser m.v. ved Danmarks Biblioteksskole (nr. 740 af 30. juni 2008). Studieordningen omhandler den 3-årige bacheloruddannelse i biblioteks- og informationsvidenskab. Efter bacheloruddannelsen kan den studerende vælge at fortsætte yderligere 1/2 år (7. semester) til bibliotekar DB. Uddannelsen til bibliotekar DB er omfattet af en særskilt studieordning, der er optrykt i nærværende udgave. Bacheloruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab giver desuden mulighed for at søge ind på skolens kandidatuddannelse i biblioteks- og informationsvidenskab eller på andre kandidatuddannelser, hvor det skønnes, at biblioteksskolens bacheloruddannelse kan være et fagligt tilstrækkeligt og relevant grundlag for videreuddannelsen. Denne studieordning gælder fuldt ud for de årgange, der starter studiet i 2008 og senere. For studerende, der har startet uddannelsen i 2007 eller tidligere gælder studieordningen fra For studerende, der f.eks. på grund af orlov, barsel eller andet må gennemføre studiets første dele efter studieordningen af 2007 og gennemføre de sidste dele efter studieordningen af 2008, etableres overgangsordninger. Se særskilt kapitel herom. 4

5 Formål og kompetenceprofil Den faglige kompetence Formålet med bacheloruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab er at uddanne de studerende til at arbejde med organisering og formidling af viden. Begrebet viden har i de senere år fået en betydning, der inkluderer såvel information som kultur. Når vi derfor i det følgende anvender begrebet viden, er det i denne brede betydning. Uddannelsen tager sit udgangspunkt i en bibliotekstradition, hvor organisering, søgning og formidling af viden er grundelementet. Organiseringen, søgningen og formidlingen af viden har til ethvert tidspunkt anvendt de forhåndenværende teknologier og medier. Især de nye medieteknologier har dog tydeliggjort, at lagring, opbevaring og genfinding af viden ikke er adskilt fra produktionen af viden. Enhver organisering og formidling af viden er altid selv en del af kommunikationen om viden og dermed udviklingen af viden. Videndesign betyder at organisere, søge og formidle viden på en sådan måde at det skaber rum for udvikling af viden i samspil med brugere og institutioner. Vidensmedier er de medier og videnssystemer, der anvendes i organiseringen, søgningen, formidlingen og udviklingen af viden. Formålet med bacheloruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab er derfor at uddanne de studerende til at arbejde med videndesign og vidensmedier. Uddannelsen giver de studerende en systematisk viden om hvordan viden kan organiseres, søges, formidles og udvikles i især digitale medier (f.eks. internet, websider, e-tidsskrifter, e- læringsplatforme, weblogs og andre digitale informationsressourcer). Digitale medier er en medieform, der på tydelig måde integrerer både lagring og kommunikation af viden, og som opfordrer til øget bruger- og deltagerinvolvering. Uddannelsen har netop fokus på samspillet mellem medie og brugere, mellem medie og samfund og mellem medieringsstrategi og vidensformer. Med vidensformer menes der forskellige typer af viden som fx æstetisk, videnskabelig eller praktisk viden. Uddannelsen giver et historisk perspektiv på hvordan man tidligere har organiseret og formidlet viden. I løbet af uddannelsen beskæftiger man sig derfor med de vidensmedier og systemer, der har karakteriseret kultur- og samfundshistoriens videnudvikling. Vidensmedierne og systemerne er fx biblioteker, leksika, bibliografier, tidsskrifter, bøger, databaser, webportaler, billedarkiver, musiksamlinger m.m. Samlet giver uddannelsen et solidt informations, kultur-, samfunds- og kommunikationsvidenskabeligt fundament for at de studerende kan arbejde velovervejet, kritisk og kreativt med forskellige former for videndesign og medieringsstrategier. 7 dimensioner på den faglige kompetence I forhold til den erhvervsmæssige fremtid får de studerende på baggrund af uddannelsen en faglig kompetence, hvor organisering, søgning, formidling og udvikling af viden er det centrale element. Følgende er syv dimensioner på den faglige kompetence: en analytisk kompetence, en historisk kompetence, en kulturel kompetence, en formidlingskompetence, en søge- og navigationskompetence, en innovationskompetence samt en samarbejdskompetence. Disse dimensioner på 5

6 kompetencen får den studerende udviklet gennem uddannelsen, og de er målrettet til det erhvervsliv, der venter efter studietiden. Den analytiske kompetence består i at kunne forholde sig teoretisk og metodisk til en biblioteks- og informationsvidenskabelig problemstilling. Kompetencen indebærer også at kunne relatere fagets grundlæggende problemstillinger til relevante historiske, samfundsmæssige og kulturelle kontekster. Der er tale om at kunne foretage en systematisk iagttagelse af konkrete måder at organisere og formidle viden på i forskellige kulturelle og mediemæssige sammenhænge. Det handler om at reflektere både over baggrunden for valget af medie og organiseringsform, hvilken kulturel og kommunikativ praksis det er en del af, samt hvorfor eventuelle problemer opstår og hvordan de kan løses i forhold til de eksisterende ressourcer og forventninger. Den historiske kompetence består i at kunne se enhver type af organisering og formidling af viden i et historisk perspektiv. Det handler om både at kunne afdække normer, autoritetsforhold og statushierarkier indenfor videnskulturer på et bestemt historisk tidspunkt, og at kunne se hvordan historiske organiseringer af viden kan indgå i et nutidigt videndesign. Et eksempel herpå er formidlingen af kulturarven, der i dag ved hjælp af de digitale medier skal placeres inden for en oplevelsesøkonomisk ramme. Den kulturelle kompetence gør den studerende i stand til at forholde sig til centrale kulturelle vilkår og tendenser såvel aktuelt som historisk. Den kulturelle kompetence bidrager med den indsigt i forskellige gruppers, lokalsamfunds eller fortolkningsfællesskabers opfattelse af information, kultur, kunst og æstetisk viden, ekspertviden m.m. Den kulturelle kompetence betyder derfor at den studerende er i stand til at forstå andre menneskers måde at udtrykke deres viden på samt at kunne kommunikere med dem om deres viden og deres informationsbehov. Formidlingskompetencen består i at kunne vurdere forskellige formidlingsformer og deres erkendelses- og oplevelsesmæssige potentialer, og herunder at kunne anvende dem på en sådan måde, at det vidensmæssige indhold bliver forståeligt og relevant for fx udvalgte målgrupper. Som en del af vurderingen af formidlingsformer indgår der at kunne udvælge relevante medietyper, der kan understøtte den ønskede formidling. Søge- og navigationskompetencen indebærer at kunne søge viden effektivt, kunne udvælge relevante kilder og informationsmateriale på baggrund af en given problemstilling og ikke mindst kunne overskue den indsamlede viden med henblik på hvilke forskellige perspektiver og kontekster, der knytter sig til den pågældende vidensproduktion. Innovationskompetencen består i at kunne stille spørgsmål til den fundne viden og kunne omarbejde denne viden på baggrund af nye problemstillinger. Det indebærer også at kunne forstå hvad en læreproces er samt hvad det er at være undersøgende med henblik på at finde ny viden. I forhold til en brugergruppe, eller fx en virksomhed, institution eller et digitalt fællesskab drejer det sig om at kunne foreslå og støtte en lære- og udviklingsproces, hvor deltagerne kan erhverve sig ny viden. Samarbejdskompetencen betyder at den studerende er i stand til at samarbejde med andre, hvor de andre fx har en anden uddannelses- eller interessemæssig baggrund. Kompetencen indebærer også at kunne deltage i og være med til at gennemføre et projekt om opbygningen af fx et fælles videnssystem eller en læringsplatform samt kunne evaluere et sådant samarbejdsprojekt på en konstruktiv måde. Den samlede kompetenceprofil indebærer at en bachelor i biblioteks- og informationsvidenskab gennem sit uddannelsesforløb har erhvervet sig kompetencer af analytisk, teoretisk og praktisk art 6

7 med henblik på at varetage videnorganiserende og -formidlende funktioner i fysiske og digitale miljøer. Kompetencemål Som bachelor i biblioteks- og informationsvidenskab får den studerende kompetencer i at - Analysere og anvende teoretiske og metodiske perspektiver i sammenhæng med en given biblioteks- og informationsvidenskabelig problemstilling - Organisere, søge, formidle og skabe rum for udvikling af viden i samspil med brugergrupper og ved brug af givne teknologier og medier - Analysere et videndesign i relation til konteksten, dvs analysere organiseringen, søgningen, formidlingen og udviklingen af viden i relation til enhver kulturel, samfundsmæssig og historisk kontekst - Analysere forskellige typer af vidensmedier, dvs medier der anvendes i organiseringen og formidlingen af viden, herunder beskrive og analysere mediernes erkendelses- og oplevelsesmæssige dimensioner, og herved kunne diskutere deres anvendelsespotentiale - Forklare de institutionelle og organisatoriske forhold omkring anvendte former for videndesign og tilhørende medier - Analysere og diskutere organisering og formidling af viden ud fra en brugercentreret tilgang til viden, dvs på baggrund af fx forskellige målgrupper, læringskriterier, konkrete kontekster eller bredere kulturelle sammenhænge - Planlægge, organisere og evaluere undersøgelser af forskellige typer af videndesign med fx et forandringsorienteret og innovativt sigte - Deltage i et projektarbejde og heri kunne analysere, diskutere og perspektivere biblioteksog informationsvidenskabelige problemstillinger, herunder reflektere på en nuanceret måde over relationer mellem teori og praksis Uddannelsens overordnede struktur Bacheloruddannelsen har et omfang på 180 ECTS og tilrettelægges således at den kan gennemføres inden for tre år. Uddannelsen er opbygget på en sådan måde at efterårssemestrene, dvs. 1, 3 og 5.semester, hver består af 3 obligatoriske moduler, mens forårssemestrene, dvs. 2 og 4.semester, består af et projektarbejde, der har udgangspunkt i et valgt temakursus, samt et obligatorisk modul. 6.semester består af et projektarbejde, med udgangspunkt i et temakursus, samt et bachelorprojekt. Forårssemestrene, 2, 4 og 6.semester indeholder som nævnt alle et projektarbejde, der har udgangspunkt i et valgt temakursus. Der udbydes på alle de tre semestre en række temakurser, hvor den studerende skal vælge ét. Temakurserne skal forstås som lærer- og vejlederinitierede kurser, hvor de studerende præsenteres for et fagligt indhold samt tilbydes et vejlednings- og diskussionsforum. Temakurset giver på denne måde projektarbejdet såvel en faglig som social sammenhæng. I projektarbejdet kan de studerende fordybe sig i problemstillinger, de selv har valgt, og her anvende temakursets faglige indhold, samt få den relevante vejledning. Projektarbejdet er på 2. og 4.semester på 20 ECTS og på 6.semester på 15 ECTS. Temakursernes undervisning, vejledning og øvrige aktiviteter er indregnet i projektarbejdets samlede ECTS. 7

8 Temakursernes emner tager udgangspunkt i dels de forrige semestres obligatoriske moduler og dels en overordnet bredt formuleret emnemæssig ramme. Den emnemæssige ramme for 2.semesters projektarbejde er kultur og viden i samfundet, dvs. biblioteks- og informationsvidenskabens kontekst aktuelt og historisk. I 2.semesters temakurser indgår desuden videnskabsteoretiske og metodiske kursuselementer af relevans for temaet. Den emnemæssige ramme for 4.semesters projektarbejde er viden, videndeling og læreprocesser, dvs. biblioteks- og informationsvidenskabens funktioner og processer i fysiske og virtuelle miljøer. Endelig er rammen for 6.semesters projektarbejde udviklings- og forandringsprocesser i sociale, kulturelle og videnskabelige kontekster, dvs. rammen angiver et fokus på udvikling af biblioteksog informationsvidenskabelige funktioner, processer og miljøer. Projektarbejdet og herunder temakurserne giver de studerende muligheder for at tone uddannelsen i forskellige retninger, som er målrettet arbejdsmarkedets behov (jf. afsnittet Uddannelsens toningsmuligheder, s.26) Uddannelsens betegnelser En bacheloruddannelse i biblioteks- og informationsvidenskab giver ret til betegnelsen BSc i biblioteks- og informationsvidenskab. Den engelsksprogede betegnelse for uddannelsen er Bachelor of Science (BSc) in Library and Information Science. 8

9 Oversigt over moduler i uddannelsen Den følgende oversigt viser, hvilke moduler der indgår i uddannelsen. 1.semester Vidensmedier 10 ECTS Vidensformer 10 ECTS Informationsarkitektur og informationssøgning 20 ECTS 2.semester: Projektarbejde (med udgangspunkt i et temakursus) 20 ECTS 3.semester Kommunikation og læring Videnproduktion og biblioteksudvikling Digitale videnssystemer 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 4.semester Projektarbejde (med udgangspunkt i et temakursus) 20 ECTS Videnskabsteori og metode 10 ECTS 5.semester Videnstyring Mediekultur Brugeradfærd og interaktive informationsrum 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 6.semester: Projektarbejde Bachelorprojekt (med udgangspunkt i et temakursus) 15 ECTS 15 ECTS 9

10 Adgangskrav til bacheloruddannelsen Adgangskravene til uddannelsen er fastlagt i Adgangsbekendtgørelsen (Kulturministeriets bekendtgørelse nr 158 af 21/02/2007 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved Danmarks Biblioteksskole). 10

11 Modulbeskrivelser 1. SEMESTER Vidensmedier Modulet er et obligatorisk kursus, der er normeret til 10 ECTS. Indhold Modulet er et medieteoretisk kursus, hvor der indgår øvelser i anvendelse af nye digitale netværksmedier. Modulet introducerer til grundlæggende medieteorier med fokus på mediernes funktion som lagrings-, kommunikations- og videndelingsmedier. Der introduceres til de forskellige medietyper med hovedvægt på nye digitale netværksmedier og med vægt på den mediekonvergens der manifesterer sig dels i multimediale medietyper dels i de nye webmediers integration af lagringsfunktioner, formidlingsfunktioner, videndelingsfunktioner og dialogiske kommunikationsfunktioner. I modulet arbejdes der samtidig med de trykte skriftmedier og de visuelle medier, både i et aktuelt og et historisk perspektiv, ligesom alle medietyper studeres i relation til brug og brugertyper. Vigtigt i modulet er forståelsen af de enkelte mediers funktion i en samfundsmæssig og kulturel kontekst. Modulet indeholder derfor teori om og analyser af mediernes funktion i produktion, distribution og brug af viden, kunst og kultur. Modulet introducerer til at anvende nye digitale medier på World Wide Web med særligt henblik på anvendelse i biblioteks- og informationsvidenskabelige sammenhænge. Det drejer sig om medier der anvender sociale teknologier til produktion, organisering og deling af viden og dokumenter, f.eks. weblogs, wikis og sociale medier til videndeling. Målbeskrivelse Den studerende skal på baggrund af modulet kunne beskrive og identificere mediers anvendelse i og betydning for videnproduktion, vidensorganisering og videnssystemer identificere, anvende og sammenligne flere mediebegreber og medieteorier og deres relevans for analyser af mediebrug, vidensorganisation og formidling beskrive og vurdere digitale mediers egenskaber og muligheder som lagrings-, formidlingsog videndelingsmedier og at kunne sammenligne dem med andre medier, specielt den trykte kulturs medier identificere og analysere forskellige mediers kommunikationsformer og deres kulturelle og informative funktion. beskrive, vurdere og diskutere digitale netværksmediers (internet, www) egenskaber og anvendelsesmuligheder beskrive og reflektere over mediernes historiske udvikling analysere eksempler på mediebrug gennem casestudier 11

12 Undervisnings- og arbejdsformer Holdundervisning, gruppearbejde, øvelser og workshops. Der undervises endvidere i læse- og studieteknikker. Dannelsen af gruppearbejde understøttes i undervisningen. Prøveform Modulet bedømmes ved en prøve med intern censur. Prøven har form af portfolio. Der gives en karakter efter 7-trins-skalaen. Vidensformer Modulet er et obligatorisk kursus, der er normeret til 10 ECTS. Indhold Modulet tager udgangspunkt i en overordnet kortlægning af anvendte opdelinger af viden i en række vidensformer som fx praktisk, æstetisk og videnskabelig viden, eksplicit og tavs viden og data, information og viden. Opdelingerne af viden i en række vidensformer ændrer sig over tid, og de bestemmes, vægtes, udskilles og begrundes forskelligt i forskellige historiske perioder. Modulet giver en indføring i de centrale vidensformers historiske forankring. Vidensformer knytter sig til forskellige samfundsmæssige institutioner og dermed til forskellige kulturer, hvor de repræsenterer forskellige typer erfaringer med livet. De er på én gang autonome og forbundne; hvad der skabes i en kultur, kan blive fortolket og forvaltet på helt anden måde i en anden kultur. Videnskulturer vil blive set i samspil med brugerkulturer. Udvikling af nye medier og ny teknologi sætter også nye vidensformer i spil og muliggør forandring for produktionen, organisationen og formidlingen af viden. Viden formidles på vidt forskellige måder, dvs fra traditionen og mesterlæren, hvor praktisk viden formidles uden argumentation eller refleksion, over leg og kunstnerisk udfoldelse, hvor argumentation og refleksion overvejende er knyttet til følelser, til den videnskabelige formidling, hvor intellektuel argumentation og refleksion er indarbejdet i bestemte, fagrelaterede former. Ofte er det umuligt at skelne skarpt mellem videnproduktion og -formidling, da mange processer rummer begge aspekter, f.eks. leg og projektarbejde. Modulet introducerer specifikt til projektarbejde som en måde at producere, formidle og udvikle viden på. Modulet giver en indføring i centrale vidensformer i det aktuelle samfund. Det fokuserer på samspillet mellem videnskulturer og brugerkulturer. Det belyser de forskellige vilkår, organisatoriske og institutionelle sammenhænge, der har indflydelse på produktion, organisation, søgning, vurdering, evaluering og formidling af viden og oplevelse. Det giver centrale bud på de historiske forståelser af vidensformer og den teknologiske og mediemæssige udvikling, der kan sætte de aktuelle vidensformer i perspektiv. Målbeskrivelse Den studerende skal på baggrund af modulet kunne redegøre for og diskutere centrale vidensformer, deres historiske forankring og indbyrdes relationer redegøre for og diskutere sociale, kulturelle, teknologiske og mediemæssige forhold, der historisk set har skabt og ændret disse vidensformer beskrive og analysere relationer mellem vidensformer, videnskulturer, brugerkulturer og vidensformidling 12

13 identificere og redegøre for de forskellige vilkår, organisatoriske og institutionelle sammenhænge, der aktuelt har indflydelse på produktion, organisation, vurdering, evaluering og formidling af centrale vidensformer analysere refleksions-, forklarings-, og formidlingssammenhænge, der knytter sig til forskellige vidensformer redegøre for og diskutere projektarbejde som en bestemt form for videnproduktion Undervisnings- og arbejdsformer Holdundervisning, gruppearbejde og forelæsninger. Der undervises endvidere i læse- og notatteknikker. Dannelsen af gruppearbejde understøttes i undervisningen. Prøveform Modulet bedømmes ved en prøve med intern censur. Prøven har form af en tredages skriftlig hjemmeopgave med bunden problemstilling. Der gives en karakter efter 7-trins-skalaen. Informationsarkitektur og informationssøgning Modulet er et obligatorisk kursus, der er normeret til 20 ECTS, heraf 10 ECTS på 1.semester. Modulet videreføres på 2.semester, der ligeledes er på 10 ECTS. Indhold Modulet introducerer en række grundlæggende systemer, begreber, teorier og teknikker indenfor vidensorganisation, informationssøgning og informationsformidlingsteori. Modulet præsenterer således processerne, systemerne, og informationsarkitekturen, der anvendes ved repræsentation, registrering, organisering og genfinding af dokumenter i digitale informationssystemer. Modulet giver samtidig en historisk forståelse for de nuværende digitale informationssystemer, gennem en belysning af udviklingen indenfor informationsteknologien, specielt med fokus på bibliografiske informationsressourcer, vidensorganisation og informationssøgning. Modulet beskæftiger sig grundlæggende med hvad og hvordan der repræsenteres i digitale informationssystemer, herunder bibliografiske databaser, og hvilke konsekvenser dette har for søgning efter information i disse systemer. Det vil sige at der er fokus på forskellige vidensformer, typer af dokumenter, og dokumentrepræsentationer. Modulet behandler specifikt teorier og standarder omkring registrering af dokumenter ved brug af metadata, samt teorier og metoder til informationssøgning. Fokus vil specielt være rettet mod deskriptive data, funktionalitetskrav, de danske katalogiseringsregler, danmarc2-formatet, og datakvalitet. For at sikre en helhedsforståelse, og som understøttelse for informationssøgningen, vil emnedata, deres funktion, samt en række semantiske værktøjer, blive introduceret på modulet. I forlængelse af modulets fokus på registrering af dokumenter, gives en introduktion til den specifikke bibliografiske databasestruktur og dens tilhørende søgeregistre. Udover, repræsentation, registrering og organisering af dokumenter eksemplificeret ved specifikke systemer, så beskæftiger modulet sig intensivt med genfinding og formidling af sådanne dokumenter. Teorier, metoder, typologier og teknikker i forbindelsen med informationssøgning og informationsformidling præsenteres og anvendes. I den henseende beskæftiger modulet sig specifikt med informationskompetencer, informationsbehovet og dets natur, referencearbejdet og dets kvalitet, dialogen mellem bruger og formidler, samt typer af kilder til informationssøgning. Endvidere behandler modulet pligtaflevering og den danske nationalbibliografi og fælleskatalog. 13

14 Informationssøgning er centralt for flere af de generelle faglige kompetencer, som studieordningen sigter mod, herunder specifikt søge- og navigationskompetencer. Informationssøgning er ydermere en generel kompetence, der understøtter projektarbejdet på 2., 4. og 6.semester. De søge- og navigationskompetencer, samt innovationskompetencer, der er knyttet til informationssøgning, anvendes derfor i projektarbejdet, både generelt i forhold til projektopgaven, men også konkret i forhold til den specifikke opgaveskrivning. Målbeskrivelse Det overordnede mål med modulet er, at de studerende opnår en indsigt i at registrere dokumenter, har forståelse for informationsformidlingsprocessen og bliver i stand til at planlægge og udføre informationssøgninger. Modulet lægger dermed op til at de studerende opnår viden om centrale og basale problemområder i registreringsteori og -metode og at sætte dem i stand til at analysere bibliografiske enheder og vurdere dokumentrepræsentationers funktionalitet. Endvidere sætter modulet de studerende i stand til at arbejde professionelt med informationssøgning, det vil sige at planlægge og gennemføre grundlæggende søgninger i forskellige typer af informationskilder, udvælge relevante informationskilder i forhold til informationsbehov, anvende hensigtsmæssige søgestrategier og taktikker og gennemføre kvalitetssøgninger. Den studerende skal på baggrund af modulet kunne forklare centrale begreber indenfor katalogiserings- og indekseringsteori samt informationsformidlingsteori analysere bibliografiske poster i forhold til centrale begreber indenfor katalogiserings- og indekseringsteori forklare funktionalitetskrav til bibliografiske data analysere bibliografiske data i forhold til ovennævnte funktionalitetskrav identificere forskellige typer af informationsbehov beskrive teknikker til afklaring af informationsbehov identificere kilder til besvarelse af forskellige typer af spørgsmål sammenligne typer af informationssystemer forklare den logiske opbygning af databaser udføre informationssøgninger på et grundlæggende niveau Undervisnings- og arbejdsformer Fælles forelæsninger, holdundervisning, øvelsesarbejde og oplæg. Modulet vil indeholde en række øvelser blandt andet omkring registrering, databasestruktur, og informationssøgning som i et vist omfang gennemføres i forbindelse med skemalagte øvelsestimer under vejledning af en instruktor. Prøveform Modulet bedømmes samlet efter 2.semester ved en prøve med intern censur. Prøven har form af portfolio. Ved bedømmelsen benyttes bestået/ikke-bestået. 2. SEMESTER 2.semester består af to moduler, for det første et projektarbejde, herunder et temakursus, som i alt er normeret til 20 ECTS, og for det andet et obligatorisk modul, der er normeret til 10 ECTS. 14

15 Projektarbejde Indhold Den emnemæssige ramme for 2. semesters projektarbejde er kultur og viden i samfundet. Emnet er en bred formuleret ramme om biblioteks- og informationsvidenskabens kontekst aktuelt og historisk. Som afsæt for projektet udbydes der på dette semester en række temakurser, der tager udgangspunkt i 1.semesters tre moduler samt den emnemæssige ramme på dette semester. Temakurserne giver sammen med projektarbejdet mulighed for at tone uddannelsen i forskellige retninger, jf. afsnittet om Uddannelsens toningsmuligheder, s. 26. I de enkelte temakurser indgår videnskabsteoretiske og metodiske kursuselementer af relevans for temaet. Der gives desuden undervisning i opgaveskrivning. Projektarbejdet har på dette semester til formål, at den studerende arbejder med en selvstændig valgt og relevant biblioteks- og informationsvidenskabelig problemstilling med udgangspunkt i et af de udbudte temakurser. Den studerende skal i arbejdet med den valgte problemstilling tilegne sig såvel faglige kompetencer, som kompetencer der fremmer den studerendes evne til, alene eller i samarbejde med andre, at arbejde selvstændigt, kritisk og selvkritisk. Målbeskrivelse Efter at projektforløbet er afsluttet, skal den studerende kunne identificere og formulere en selvvalgt relevant problemstilling indenfor emnet af projektsemestrets temakursus redegøre for anvendte teorier og metoder redegøre for videnskabsteoretiske positioner med betydning for de anvendte teorier og metoder anvende og diskutere metoder til dataindsamling og analyse planlægge et projekt samt styre, afslutte, evaluere og formidle det indgå i samarbejdsrelationer og processer Undervisnings- og arbejdsformer Projektarbejdet har sit afsæt i semestrets temakursus. Temakurset indeholder holdundervisning og oplægsseminarer. Temakurset giver en introduktion til projektarbejde. Kursets undervisning understøtter dannelsen af gruppearbejde. Prøveform Modulet bedømmes ved en ekstern prøve. Prøven har form af en projektopgave med mundtlig fremlæggelse. Der gives en karakter efter 7-trins-skalaen. Informationsarkitektur og informationssøgning (fortsat fra 1.semester) Modulet videreføres fra 1.semester, og er på 2.semester normeret til 10 ECTS. Indhold, målbeskrivelse, undervisnings- og arbejdsformer samt prøveform er beskrevet under 1.semester, se ovenfor, side

16 3. SEMESTER Kommunikation og læring Modulet er et obligatorisk kursus, der er normeret til 10 ECTS. Indhold Omdrejningspunktet for modulet i kommunikation og læring er mødet og dialogen mellem bruger og formidler. Mødet og dialogen, der finder sted i både fysiske og virtuelle rum, har informationsog kulturformidling i fokus. Formålet med modulet er at analysere formidlingsformernes kompleksitet og forskelligartethed. Det analytiske felt spænder fra design og organisering af viden, analyse af vidensbehov hos forskellige brugergrupper til kulturel afstand mellem afsender og modtager i den interkulturelle kommunikation samt formidling af oplevelser og facilitering af læringsaktiviteter. Mødet mellem bruger og formidler er en dialogisk relation, der på den ene side defineres som punktuelt kommunikationsfællesskab med fælles repertoire af delte betydninger. På den anden side er der tale om en social interaktion, hvor rollerne ikke på forhånd er fastlagte, men er til forhandling i hvert enkelt møde. Modulets målsætning består i at analysere vekselvirkningen mellem betydningsdannelsen, interaktionsprocessen og meningsforhandling i formidlingsprocessen. For at kunne nå denne målsætning ser kurset nærmere på de betydninger, der styrer vores talehandlinger, og på de strukturer og organiseringmåder, der former, influerer og betinger interaktionen mellem bruger og formidler. I forlængelse af det sidste ses der nærmere på den kulturelle viden, der ligger til grund for både betydningsdannelsen og meningsforhandlingen mellem bruger og formidler. Modulet behandler derudover spørgsmålet om hvordan formidlingsprocesser kan facilitere læreprocesser. Ovenstående belyses og diskuteres ved at koble aktuel formidlingspraksis med relevante kommunikations- og læringsteorier. Målbeskrivelse Den studerende skal på baggrund af modulet kunne beskrive de for formidlingsprocesser relevante kommunikations- og læringsteorier analysere og reflektere over centrale problemstillinger i mødet og dialogen mellem bruger og formidler diskutere centrale teoriers relevans i relation til aktuel formidlingspraksis. observere og undersøge aktuel formidlingspraksis ved hjælp af relevante metoder vurdere kvaliteten og relevansen af observerede formidlingsstrategier i forhold til forskellige målgruppers forudsætninger udvikle og designe forslag til alternative formidlingsstrategier Undervisnings- og arbejdsformer Holdundervisning, forelæsninger, gruppearbejde, oplæg samt studiebesøg. Prøveform Modulet bedømmes ved en prøve med intern censur. Prøven har form af en tidsskriftsartikel af formidlende karakter. Artiklen skal tematisere en eller flere af de emner og problemstillinger der behandles på kurset. Der gives en karakter efter skalaen bestået/ikke-bestået. 16

17 Videnproduktion og biblioteksudvikling Modulet er et obligatorisk kursus, der er normeret til 10 ECTS. Indhold Modulet Videnproduktion og biblioteksudvikling fokuserer på bibliotekernes aktuelle rolle i den nationale kultur- og forskningspolitik. Bibliotekernes oplysningsrationale er blevet udfordret på flere måder. Udviklingen af videnssamfundet har på afgørende vis forandret forudsætningerne for bibliotekernes virke. Tidligere havde vidensmedier en autoritativ karakter, men udviklingen fra forestillingen om encyklopædisk viden til Wikipidia er udtryk for, at viden ikke længere alene kommer oppefra men også nedefra, ligesom den ikke længere eksisterer i stabile strukturer, men hele tiden forandrer sig. Også bibliotekarens rolle har ændret sig: Hvor bibliotekaren tidligere enten aktivt skulle oplyse og opdrage befolkningen eller mere passivt stille materiale til rådighed, er forventningen til formidleren i dag i højere grad et personligt engagement i dialog med brugeren. Samtidigt er bibliotekaren ikke alene knyttet til det fysiske rum, men han eller hun skal skabe rum for både oplevelse og læring der, hvor brugerne er. Det er på baggrund af denne udvikling, at modulet undersøger og diskuterer, hvordan viden, information og kultur produceres, formidles og organiseres i både folkebiblioteker og forskningsbiblioteker. Målbeskrivelse Den studerende skal på baggrund af modulet kunne identificere og redegøre for samfundsmæssige forandringer, samt historiske vilkår, der påvirker bibliotekernes aktuelle situation identificere og relevansvurdere problemstillinger, der knytter sig bibliotekernes aktuelle situation analysere og vurdere hvorledes viden, information og kultur i dag produceres, formidles og organiseres i biblioteker diskutere og vurdere hvordan bibliotekerne kan agere i videnssamfundet Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde og studiebesøg Prøveform Modulet bedømmes ved en prøve med intern censur. Prøven har form af portfolio. Der gives en karakter efter 7-trins-skalaen. 17

18 Digitale videnssystemer Modulet er et obligatorisk kursus, der er normeret til 10 ECTS. Indhold Modulet digitale videnssystemer beskæftiger sig med de grundlæggende begreber, teorier og metoder inden for fagområderne: vidensorganisation, informationssøgning og bibliometri. Modulet sikrer en integration mellem disse tæt forbundne fagområder, da processen omkring repræsentation, organisering, genfinding og evaluering i digitale videnssystemer betragtes fagligt under et. Modulet præsenterer således en række biblioteks- og informationsvidenskabelige teorier og metoder, som analyseres, anvendes og diskuteres i forhold til centrale begreber og relevante problemstillinger indenfor vidensorganisation, informationsøgning og bibliometri. Forskellige teoretiske, metodiske og teknologiske tilgange har konsekvenser for repræsentationen og organiseringen af dokumenter, for konstruktionen af semantiske værktøjer, for forståelsen af adfærden blandt informationssøgere, og disse elementer spiller i sidste ende en afgørende rolle i forhold til genfindingen af dokumenter og evalueringen af søgeresultater, herunder for valget af kilder til informationssøgning og hensigtsmæssige søgestrategier og -taktikker. Modulet behandler disse problemstillinger og ser specifikt på forholdet mellem teori og praksis i forhold til vidensorganisation og informationssøgning i forskellige digitale videnssystemer. Modulet omfatter endvidere en introduktion til bibliometriske teorier og metoder, og deres anvendelsesmuligheder i digitale videnssystemer, i forbindelse med vidensorganisation, bestandsudvikling, informationssøgning, forskningsanalyse og forskningsevaluering. Målbeskrivelse Målet med modulet er, at de studerende opnår indsigt i, og bliver kvalificeret til, at arbejde analytisk og metodisk med centrale teoretiske og relevante praktiske problemstillinger i forhold til vidensorganisation, informationssøgning og bibliometri i digitale videnssystemer. Målet med modulet er, at de studerende opnår viden om de konsekvenser, udfordringer og muligheder forskellige teoretiske, metodiske og teknologiske tilgange har for vidensorganisationen og informationssøgningen i det digitale videnssystem. Målet er derfor specifikt at give de studerende en forståelse for sammenhængen mellem måden man repræsenterer og organiserer dokumenter på, og de muligheder og konsekvenser dette medfører for informationssøgning og forskningsevaluering. Målet er ydermere, at de studerende opnår teoretisk og metodisk indsigt i bibliometriens anvendelsesmuligheder i forbindelse med det digitale videnssystem. Den studerende skal på baggrund af modulet kunne beskrive og forklare centrale problemstillinger, begreber og teorier i tilknytning til vidensorganisation, informationssøgning og bibliometri relatere emneanalysen af dokumenter og valget af emnedata til forskellige teorier vedrørende repræsentation, genfinding, emne og relevans karakterisere, sammenligne, konstruere og evaluere forskellige typer af eksisterende indekseringsteknikker og semantiske værktøjer planlægge og gennemføre avanceret emnesøgning og genfinding af relevant information; herunder analyse af informationsbehov, emneanalyse, generering af søgetermer og opbygning af søgeprofiler, samt valg af søgestrategi og relevante informationssystemer analysere og evaluere brugen af forskellige søgestrategier, søgetaktikker, søgefaciliteter og genfindingsresultater med udgangspunkt i teorier om relevans 18

19 beskrive og forklare anvendelsen af forskellige bibliometriske teorier og metoder i forhold til analyser af indholdet i digitale videnssystemer Undervisnings- og arbejdsformer Fælles forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg. Prøveform Modulet bedømmes ved en ekstern prøve. Prøven har form af en mundtlig prøve på basis af en synopsis. Der gives en karakter efter 7-trins-skalaen. 4. SEMESTER 4.semester består af to moduler, for det første et projektarbejde, herunder et temakursus, som i alt er normeret til 20 ECTS, og for det andet et obligatorisk modul, der er normeret til 10 ECTS. Projektarbejde Indhold Den emnemæssige ramme for 4.semesters projektarbejde er viden, videndeling og læreprocesser. Emnet danner ramme om biblioteks- og informationsvidenskabelige funktioner og processer i fysiske og virtuelle miljøer. Som afsæt for projektet udbydes der på dette semester en række temakurser, der tager udgangspunkt i 3.semesters tre moduler samt den emnemæssige ramme på dette semester. Temakurserne giver sammen med projektarbejdet mulighed for at tone uddannelsen i forskellige retninger, jf. afsnittet om Uddannelsens toningsmuligheder s.26. Gennem projektarbejdet skal den studerende på dette semester tilegne sig evnen til at analysere og diskutere relevante teoretiske og metodiske problemstillinger indenfor temakursets emnemæssige ramme. Målbeskrivelse Efter at projektforløbet er afsluttet, skal den studerende kunne: identificere og formulere en selvvalgt relevant problemstilling indenfor temakursets emne redegøre for og diskutere anvendte teorier og metoder analysere og formidle den valgte problemstilling på en konsistent og sammenhængende måde reflektere over metateoretiske og metodologiske aspekter med relation til den valgte problemstilling demonstrere faglig fordybelse ud fra en kritisk, teoretisk og analytisk diskuterende og reflekterende tilgang Undervisnings- og arbejdsform: Projektarbejdet har sit afsæt i semestrets temakursus. Temakurset indeholder holdundervisning og oplægsseminarer. Temakurset indeholder diskussioner om projektarbejdsformen. Kursets undervisning understøtter dannelsen af gruppearbejde. 19

20 Prøveform Modulet bedømmes ved en ekstern prøve. Prøven har form af en projektopgave med mundtlig fremlæggelse. Der gives en karakter efter 7-trins-skalaen. Videnskabsteori og metode Modulet er et obligatorisk kursus, der er normeret til 10 ECTS. Indhold Projektsemestret har på dette semester tilknyttet et modul om Videnskabsteori og metode. Formålet med modulet er at vise, at videnproduktion tager udgangspunkt i og er styret af holdninger, strukturer, normer, magtforhold m.m., og at der løbende findes forskellige opfattelser, der har indflydelse på produktion af viden. For biblioteks- og informationsvidenskaben har sådanne positioner en dobbelt betydning: 1. De præger forskningen og tænkningen om biblioteks- og informationsfaglige problemer; de danner paradigmer inden for biblioteks- og informationsvidenskaben og ligger til grund for dataindsamlingsteknikker, metoder og analysestrategier. 2) De præger al den viden og information, der formidles af bibliotekarer og andre informationsspecialister. Ofte udgør de kvalitets- og relevanskriterier, hvormed brugere til- og fravælger givne dokumenter, ligesom bibliotekarer og andre informationsspecialister anvender sådanne kriterier til at navigere mellem dokumenter. Formålet med modulet er at kvalificere de studerende til at redegøre for og diskutere videnskabsteoretiske og metodiske problemstillinger med betydning for biblioteks- og informationsvidenskab. Målbeskrivelse Den studerende skal på baggrund af modulet kunne skelne mellem fagets videnskabsteoretiske og -historiske positioner samt relevante metoder og redskaber være i stand til at identificere og analysere dem i aktuel biblioteks- og informationsvidenskabelig forskning anvende dem i egen videnproduktion inddrage dem som kvalitets- og relevansnormer i relation til videns-, kultur- og informationsformidling diskutere forholdet mellem fagets videnskabsteoretiske hovedpositioner samt relaterede dataindsamlingsteknikker, metoder og analysestrategier anvende og diskutere forskellige biblioteks- og informationsvidenskabelige dataindsamlingsteknikker, metoder og analysestrategier reflektere over informations-, dokument-, kultur- og vidensbegreber Undervisnings- og arbejdsformer Der anvendes forelæsninger i fagets videnskabsteori, historie og metode, som efterfølges af mere specifikke workshops, der har relevans for temakursernes videnskabsteoretiske problemstillinger, dataindsamlingsteknikker, metoder og analysestrategier. De forskellige rækker af workshops, der ledes af forelæserne, henvender sig til temakurser og kan således ikke vælges frit. I workshops diskuteres og præsenteres videnskabsteoretiske problemstillinger, dataindsamlingsteknikker, metoder og analysestrategier med relevans for projektarbejde. De studerende foretager selv oplæg af relevante problemstillinger og har ansvar for kobling af projektarbejde og videnskabsteoretiske og metodiske problemstillinger. 20

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Midlertidig studieordning

Midlertidig studieordning Midlertidig studieordning Biblioteksassistentuddannelsen Danmarks Biblioteksskole 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Uddannelsens formål... 4 Adgangsbetingelser... 4 Uddannelsens struktur og omfang...

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Masteruddannelse i Informationsvidenskab og kulturformidling S T U D I E O R D N I N G

Masteruddannelse i Informationsvidenskab og kulturformidling S T U D I E O R D N I N G Masteruddannelse i Informationsvidenskab og kulturformidling S T U D I E O R D N I N G Det Informationsvidenskabelige Akademi 2012 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Uddannelseschef... 3 Formål og kompetenceprofil...

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Danmarks Biblioteksskole. September 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål... 4 Adgangskrav og optagelse til masteruddannelsen...

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Film- og Medievidenskab,

Film- og Medievidenskab, Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Film- og Medievidenskab, 2013-ordningen Justeret 2014 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Birketinget 6, 2300 København S Fredrik Bajers Vej

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen kabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Communication The 2008 Curriculum Justeret 2010

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 11 Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 11 består

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK efter- og AeddMnlseNNS 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 LEDERENS RETORIK - TROVÆRDIG OG OVERBEVISENDE KOMMUNIKATION Lederens retorik

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Organisatorisk Kommunikation A. Mål og forudsætninger 3 1 Tilvalget

Læs mere