Manual til patientundervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Manual til patientundervisning"

Transkript

1 Manual til patientundervisning Godt Liv med Artrose i Danmark (GLA:D )

2 Godt Liv med Artrose (GLA:D ) 2x90min 1. session Billede 1: Velkommen til GLA:D første session Præsentation af deltagere og vejledere. I præsentationen kan deltagerne nævne noget om, hvorfor de deltager i GLA:D og om eventuelle målsætninger med GLA:D. Belys betydningen af aktiv deltagelse og diskussioner. Deltagerne opmuntres til at stille spørgsmål og afbryde, hvis der er noget, som er uklart. Hold regelmæssige pauser (ca. hvert 20. minut). Teksten vil minde dig om det nu og da. Billede 2: Oplæg om GLA:D Præsentation af GLA:D -programmet. GLA:D -uddannelse o Den teoretiske del består af tre sessioner af ca. 1,5 times varighed. GLA:D -træning o Træningsdelen består af en individuel undersøgelse for at sikre, at patienten starter træningen på et individuelt tilpasset og hensigtsmæssigt niveau samt en periode med superviseret træning, hvor patienten anvender sit individuelle træningsprogram, men træner sammen med andre. Efter den individuelle træningsplanlægning kan patienten vælge at deltage i superviseret træning eller selvtræne derhjemme. Målet er, at alle patienter under teoridelen får tilstrækkelig information og motivation til også at gennemføre den superviserede træning, idet superviseret træning har bedre effekt. Som opfølgning udføres en ny individuel vurdering efter tre måneder, dvs. efter den tolvte træningsgang. Tolv måneder efter opstart i GLA:D sendes et spørgeskema til patienten. (OBS: vigtigt at tests ikke udføres samme dag som sidste træningsgang. De skal udføres efter 12 træningsgange. For at højne motivationen inviterer nogle fysioterapeuter patienterne til en 13. træningsgang og udfører i den forbindelse den individuelle vurdering inden træningen starter).

3 Billede 3: I GLA:D medvirker Præsenter de medvirkende i GLA:D. Gør opmærksom på vigtigheden af, at de selv medvirker aktivt. At reflektere over det som siges i relation til egne erfaringer er nødvendigt. Billede 4: Formål Præsenter målene for skolen: Formålet med undervisningen er, at I får en bedre indsigt i lidelsen, risikofaktorer, symptomer, behandling og hvad I selv kan gøre, da det har vist sig at være af stor betydning for at kunne håndtere sygdommen og det besvær, som den medfører. Vi ved, at viden er vigtig for at kunne håndtere sygdommen på en tilfredsstillende måde. Vi ved også, at der findes mange kneb til, hvordan man bedst kan håndtere sine besværligheder. Dette er et godt forum til at dele ud af sine tips og gode råd og måske få nogle nye. Forskning viser, at den bedste behandling, der findes til lette og moderate besværligheder som følge af artrose, er træning. Vi giver også gode råd og tips og hjælper jer med at finde frem til den træningsform og fysiske aktivitet, som passer jer, og som I kan fortsætte med efter de 12 træningsgange her på skolen. Billede 5: Indhold første gang Præsenter kort indholdet i denne første lektion. Billede 6 og 7: Hvad er artrose? Artrose/slidgigt er en ledsygdom, der begynder snigende og sygdomsforløbet er ofte over mange år. Det er en vedvarende ledlidelse (bedre end kronisk ledlidelse, der er et lidt negativt ord), hvor brusken på ledoverfladerne bliver nedbrudt. Derudover påvirkes også andre dele af leddet såsom ledkapsel, ledbånd, muskler og den underliggende knogle. Artrose er den hyppigste årsag til fysisk inaktivitet hos personer over 65 år. Tidligere sagde man ofte, at artrose var et resultat af, at leddet var nedslidt. Derfor kalder man det slidgigt. Det er dog uheldigt, idet det leder tankerne hen på, at man ikke kan eller skal være fysisk aktiv ved artrose. Det modsatte er faktisk tilfældet ifølge rigtig mange studier. Desuden har brusken brug for moderat belastning for at nydannes. I dag ved man, at man rent faktisk kan få det bedre af træning. Man ved desuden, at artrose skyldes andre faktorer udover overbelastning ved arbejde eller sport. Derfor er artrose en bedre betegnelse for lidelsen, præcis som man ikke længere kalder diabetes for sukkersyge. En dansk betegnelse kunne være ledsvigt, præcis som nyresvigt eller hjertesvigt. Billede 8: Hvor almindelig er artrose?

4 Artrose er en meget almindelig lidelse, faktisk den mest almindelige vedvarende lidelse hos personer over 65 år og dermed mere almindelig end forhøjet blodtryk og diabetes. Sygdommen er mere almindelig hos ældre individer end unge, men ca. 5% af alle mellem 35 og 55 år har forandringer på røntgen som ved artrose. Billede 9: Artroseforekomst i befolkningen Man kan få artrose i alle led med bruskbeklædte ledoverflader. De led, som oftest påvirkes, er hofter, knæ og fingerled. Forekomsten af artrose øges kraftigt med stigende alder. Vis på diagram. Dette skyldes primært, at hvis man har fået artrose, så har man sygdommen resten af livet. Alder i sig selv giver ikke artrose, dvs. alle ældre får ikke artrose. Billede 10: Det raske knæled For at forstå, hvordan artrose påvirker leddene, er det nødvendigt at kende lidt til det raske led. (Anatomi peg på billedet) Leddet er forbindelsen mellem to knogler. Uden led kan vi ikke bevæge os. Knogleenderne er beklædte med ledbrusk, der udgør leddens glideflader. Rundt om leddet findes en ledkapsel, der hjælper med til at stabilisere leddet. Ledkapslens vigtigste opgave er at producere ledvæske. Ledvæsken er næringsrig og tilfører brusken næring. Ledvæsken er normalt klar og tyktflydende i konsistensen og fungerer som smøremiddel. I og omkring leddet er der ledbånd (ligamenter), som stabiliserer leddet mekanisk. Musklerne hjælper med at stabilisere og bevæge leddene. Jo stærkere musklerne er, jo bedre er de til at stabilisere leddet, og jo lettere bliver det at bevæge sig. Billede 11: Ledbrusken (billede) Bruskfladerne er hvide, hårde, glatte og glinsende for at give en lav friktion ved bevægelse. Sammenlignet med verdens bedste kuglelejer er friktionen i leddene stadig kun en brøkdel af friktionen i et kugleleje, der er lavet af mennesket og maskinen. Brusken er både elastisk og solid for sammen med meniskerne at dæmpe stød og fordele belastningen over en større del af ledfladerne, når leddet belastes. Brusken har ingen eller meget lille nerveforsyning og kan derfor heller ikke gøre ondt. Ledbrusken indeholder heller ikke nogen blodkar. For at brusken får tilstrækkelig næring, er det derfor nødvendigt med dynamisk belastning, f.eks. ved gang eller cykling. Næringsudveksling og næringstilførsel sker gennem udveksling med den omkringliggende ledvæske. Brusken kan sammenlignes med en svamp, ved belastning presses restprodukter ud af bruskvævet, og når trykket letter, suges næring ind igen. I et rask led sker en konstant nedbrydning og opbygning af bruskceller. Der er balance mellem det, der bygges op, og det, som brydes ned.

5 Billede 12: Hvad sker der i leddet ved artrose? Artrose er kendetegnet ved en ubalance mellem nedbrydning og opbygning af brusken, hvor de nedbrydende faktorer er størst. Artrose kan opstå af flere forskellige årsager, men man ved, at progressionen af sygdommen primært skyldes mekaniske årsager. Det kan skyldes, at frisk brusk udsættes for alt for stor belastning (akut skade)/belastes over for lang tid (overbelastningsskade), eller på normal belastning af svagt eller sygt brusk. Skade på knæets menisker er en del af artrosesygdommen. Ikke sjældent er meniskskade det første tegn på en begyndende artrosesygdom. Behandlingen er den samme ved meniskskade og artrose. Billede 13: Artrose i knæleddet Det første mærkbare tegn på artrose i knæleddet er ofte smerte ved belastning. Særligt tydeligt mærkes smerten ved gang ned ad trapper. Smerten kan lokaliseres over knæleddet, på knæets inderside, yderside eller af og til ned ad skinnebenet. Der forekommer ofte også en vis instabilitet eller usikkerhed ved belastning, og det kan mærkes som om knæet vil give efter. I senere stadier af sygdommen ses der ikke sjældent hjulben eller mere sjældent kalveknæ. Stivhed og bevægeindskrænkning er almindelig, frem for alt når det drejer sig om at strække knæet fuldt eller bøje maksimalt, som f.eks. når man skal gå ned i hug. Hvis man ikke er i stand til at strække benet, vil det påvirke ens gang samt den måde, man belaster ledfladerne. Der kan høres knasende og klikkende lyde fra knæet. Nogle gange er lydene med smerte, men oftest ikke. Det er helt ufarligt og skyldes ofte strukturelle forandringer af knæskallen og lårbenets og skinnebenets ledflader. Mange husker tilsvarende lyde fra deres knæ, da de var teenagere. Mængden og kvaliteten af ledvæsken reduceres. Leddet kommer helt enkelt til at knirke. Billede 14: Artrose i hofteleddet Artrose i hofteleddet begynder ofte som en følelse af stivhed efter at have siddet stille, besværlighed ved at komme ud af bilen eller som smerte ved belastning. Smerten ved hofteartrose kan sidde på hoftens yderside, dybt inde i lysken (hvor hofteleddet faktisk sidder) eller på indersiden eller ydersiden af låret eller ned af dette. Af og til gør det slet ikke ondt i hoften, men smerten føles i stedet på indersiden af knæleddet. Dette skyldes, at nerverne, som forsyner hofteleddet, også forsyner huden over knæet. Billede 15: Artrose i fingerleddene Artrose i fingerleddene er den mest almindelige form for artrose, frem for alt hos personer over 65 år. Det er meget almindeligt med artrose i fingerleddene ved samtidig artrose i hofter eller knæ. Fingerledsartrose påvirker primært fingrenes to yderste led (DIP og PIP) og tomlens rodled. Synlige tegn er forstørrede led, også kaldet knuder, som opstår gennem en forstørrelse af knoglerne rundt om ledfladerne. Dette skyldes øget knogledannelse ved leddenes yderkanter

6 (osteofytter). Samtidig sker der forandringer i ledkapsel og ledbånd. Knuderne kaldes Heberdens knuder (DIP) og Bouchards knuder (PIP) opkaldt efter dem, der første gang karakteriserede dem. Det er meget almindeligt med denne form for æstetisk forandring af hænderne, især hos kvinder, og der findes endnu ingen behandling for det. Artrose rammer ofte også håndleddene. Dette medfører smerte, stivhed og nedsat gribestyrke. Stivheden er oftest værst, når man har været i ro i længere tid og forsvinder, når man begynder at bruge hænderne igen, mens smerten ofte øges, når man har været aktiv et stykke tid. Billede 16: Indhold første gang Nu har vi snakket om, hvad artrose er. Det næste vi skal snakke om er risikofaktorer for at udvikle artrose. Husk at stille spørgsmål og afbryde ved tvivl undervejs. Hvis der er behov for en kort pause for at ernære brusken, så er dette et godt tidspunkt! Rejs jer op og sæt jer ned et par gange, det er sundt for brusken! Billede 17: Påvirkelige risikofaktorer Der er mange medvirkende årsager til artrose, og risikoen for at udvikle artrose stiger jo flere risikofaktorer man har. Nogle risikofaktorer påvirker desuden om og hvor hurtigt sygdommen udvikler sig. Risikofaktorerne kan deles ind i faktorer, som vi ikke kan gøre noget for at påvirke, og faktorer som vi kan påvirke. Vi vil fokusere på de faktorer, vi selv kan påvirke. Til de faktorer, som vi kan påvirke, hører ledskade, overbelastning fra arbejde eller sport, overvægt, fysisk inaktivitet og svage lårmuskler. Af alle, som har skadet sit led, f.eks. ved en korsbåndsskade eller en meniskskade, får 50% artrose i knæet efter år. Det betyder, at hvis man skader sit knæ i 15-20års alderen (hvilket oftest forekommer), kan man se artroseforandringer ved røntgen, når man er i 30-års alderen. Jo ældre man er, når skaden indtræffer, jo hurtigere går forløbet. Skadesforebyggende programmer er blevet introduceret, specielt i sportsgrene hvor skader er meget almindelige, f.eks. fodbold og håndbold. Disse programmer har stor succes og kan reducere skadesfrekvensen med mere end 50%. Drenge og piger, som deltager i fodbold og håndbold, har godt af disse forebyggende, neuromuskulære træningsprogrammer, men specielt udsatte er pigerne, som bliver skadet hyppigere og i en lavere alder. De neuromuskulære træningsprogrammer, som I vil træne efter, blev faktisk udviklet på baggrund principperne bag skadesforebyggelse og -behandling af unge mennesker. Jeres træningsprogrammer er dog tilpasset nøje efter jeres niveau. En alt for høj belastning gennem mange timer i mange år vil fremskynde artrose. Overbelastning kan ske på arbejdet eller i fritiden, dette gælder oftest elitesportsfolk. Eksempler på erhverv som kan udsætte leddene for høj belastning er værftsarbejder, bygningsarbejder, landmand og idrætslærer. Idrætsgrene, der på eliteplan er forbundet med større forekomst af artrose, er bl.a. fodbold og vægtløftning.

7 Det skal bemærkes, at eliteidræt ofte indebærer mange daglige træninger med ekstreme belastninger. Idrætsgrene på lavere niveau og almindelig motionsaktiviteter har ikke i nogen studier vist sig at være skadelige, tværtimod er det gavnligt for leddene. Studier viser, at moderat fysisk aktivitet faktisk har en beskyttende virkning mod artrose. Fysisk inaktivitet er en meget større trussel mod din sundhed end overbelastning fra fysisk aktivitet. Overvægt er en stor risikofaktor for udvikling af artrose i knæet. Det hænger blandt andet sammen med, at man belaster knæet med ekstra vægt. For hvert ekstra kilo øges belastningen på leddet med 3-5 gange. Men det er ikke kun belastningen som gør, at overvægt hænger sammen med artrose. Der findes studier, som viser, at personer, som er overvægtige, også løber en forøget risiko for at udvikle artrose i fingerleddene. Det er uklart hvilke specifikke mekanismer, der spiller ind, men det metaboliske system synes at være indblandet. Fysisk inaktivitet betyder, at brusken ikke får tilstrækkelig stimulans og næringstilførsel til at kunne regenereres ordentligt. Brusk har brug for dynamisk belastning for at aktivere cellerne og få dem til at producere de nødvendige byggesten til erstatning for de dele, der hele tiden nedbrydes. Med dynamisk belastning tænkes på både aktiviteten i sig selv, gentagende belastning/aflastning som ved f.eks. gang og frekvensen af belastning og aflastning. Man har i studier kunnet påvise, at personer, som er i risiko for at udvikle artrose, ved at deltage i neuromuskulær træning får en forbedret bruskkvalitet. Samtidig får de som ikke er aktive eller sænker deres aktivitetsniveau en dårligere bruskkvalitet. Denne ændring ved inaktivitet er den samme man ser i muskler og knogler, og den sker allerede inden for få uger til måneder. Svage muskler har længe været forbundet med artrose. Det er blevet antaget, at svagheden var en konsekvens af den inaktivitet, der fulgte med den smerte, der er forbundet med bevægelse og vægtbæring på leddet. Senere studier har imidlertid også vist, at svage muskler kan være en risikofaktor for at udvikle artrose. Mekanismen bag menes at være, at svage muskler er dårligere støddæmpere end stærke muskler, og at leddet derfor belastes mere. Stærke muskler er også med til at stabilisere leddet, og svagere muskler bidrager derfor til den instabilitetsfølelse, man kan have. Muskelstyrke gør det imidlertid ikke alene, hvordan du bevæger dig og belaster dine led spiller også en rolle. Hvis man har dårlig kontrol over sine muskler kan man ikke sikre, at bevægelserne sker præcist og med høj kvalitet. Man kan virke klodset. Dette kan ændres med neuromuskulær træning. Ved at holde knæet i en så neutral position som muligt med knæet pegende lige frem over tæerne, placeres belastningen der, hvor brusken bedst tåler belastning (vis hensigtsmæssig (knæ lige frem over tæerne) og uhensigtsmæssig (knæ pegende indad mod storetå) knæposition). Billede 18: Upåvirkelige risikofaktorer Som tidligere nævnt stiger forekomsten af artorse med alderen. Dette skyldes primært, at artrose er en irreversibel sygdom, dvs. hvis man først får artrose, så har man det resten af livet. Selv om man har strukturelle artroseforandringer kan symptomerne godt mindskes eller endda helt forsvinde. Smerte afhænger faktisk mere af muskelstyrke end af radiografiske forandringer, og træning er lige effektiv ved både mild, moderat og svær grad af artrose.

8 Kvinder får oftere artrose end mænd. Med alderen udvikler mange kvinder artrose i fingerleddene eller knæet, mens hofteartrose er mere almindelig blandt mænd. Blandt de yngre, som udvikler artrose, ses flere mænd end kvinder med artrose i knæet. Dette skyldes muligvis, at flere mænd har haft sports- eller arbejdsskader. Arvelighed er en stor risikofaktor for udvikling af artrose. Hvis en eller begge forældre har artrose øges risikoen kraftigt for, at barnet også udvikler artrose som voksen. Ny studier viser dog, at man til en vis grad kan påvirke den genetiske risiko ved at føre en sund livsstil. Billede 19: Hvordan stilles diagnosen artrose? I dag stilles diagnosen ofte ved hjælp af røntgen, men den kan også stilles på baggrund af symptomer, risikofaktorer og undersøgelsesfund. I Sverige og Danmark er røntgen ikke længere nødvendig for at stille diagnosen knæartrose. De strukturelle forandringer, man kan se på et røntgenbillede, er en mindsket ledspalte (brusken kan ikke ses på røntgen), osteofytter (knogleudvækster), cystedannelse og fortætning af knoglen under brusken (vis billede). Det tager dog mange år, ofte år, fra de første symptomer til man kan se forandringer på røntgen. Kravet om et positivt røntgenbillede kan således potentielt udsætte artrosebehandling i år, hvilket er den periode, hvor behandling netop vil have størst effekt. Overensstemmelsen mellem røntgen og symptomer er generelt ret dårlig. Omtrent halvdelen af alle, som har ondt i knæet, har ingen synlige forandringer på røntgen. Det er også almindeligt, at der findes forandringer på røntgen, som tyder på artrose, men at patienten ikke har ondt. Det er kun ca. halvdelen af dem, der har forandringer på røntgen, der har ondt. Røntgen er således ikke en god metode til at stille diagnosen med. Røntgen bør først og fremmest anvendes i sene faser, hvor kirurgiske indgreb overvejes. Ved at lytte til patientens sygdomshistorie, registrere forekomsten af smerte og andre symptomer og endelig undersøge leddet kan diagnosen stilles tidligere, og behandling kan således sættes i gang på et tidligere stadie. Det er altid patientens symptomer og ikke røntgenbilledet som styrer behandlingsvalget. Vi ved i den forbindelse, at træning og vægttab, hvis man er overvægtig, er effektivt og reducerer smerte og forbedrer fysisk funktion. Hvis der er behov for en kort pause for at ernære brusken, så er dette et godt tidspunkt! Rejs jer op og sæt jer ned et par gange, det er sundt for brusken! Billede 20: Indhold første gang Vi har nu snakket om, hvad artrose er, og hvorfor man får artrose og er fremme ved symptombilledet. Billede 21: Symptomer ved artrose Artrose starter ofte i et enkelt led. Artroseudviklingen er langsom og kan standse helt. Det individuelle forløb kan være meget forskellig fra person til person og påvirkes af faktorer som kropsvægt, hvor fysisk aktiv man er, hvor gode muskler man har og om man er genetisk

9 prædisponeret for artrose. For nogen bliver det hurtigt værre, mens andre oplever, at artroseforløbet standser op og af og til klinger af. Når flere led påvirkes samtidigt (f.eks. hofte, knæ og hænder) kaldes dette generaliseret artrose. Dette rammer oftest kvinder, og den arvelige faktor menes at have en større betydning. Symptomerne kan gå op og ned. Det vil sige perioder med mere intensive symptomer efterfølges af perioder med færre eller ingen symptomer. Længen på disse perioder kan variere. Mange finder ingen eller dårlig sammenhæng mellem de aktiviteter, de gennemfører, og de symptomer, de oplever, og det er derfor vanskeligt at forudsige disse perioder med mere intensive symptomer. Følelsen af ikke at kunne stole på leddet (følelse af instabilitet) forekommer ofte. En følelse af stivhed er almindelig, specielt efter at have siddet stille, eller fra morgenstunden. Oftest er følelsen kortvarig (mindre end 30 minutter) og formindskes, når man kommer i gang. I starten optræder smerte ofte kun ved belastning, f.eks. ved gang eller især trappegang. Senere i forløbet kan der forekomme hvilesmerter eller natlige smerter. Selv natlige smerter kan forsvinde, hvis man begynder at træne. Af og til kan leddet hæve op, blive rødt og varmt. Det er et tegn på inflammation i leddet. Hvis det volder besvær, kan en steroidinjektion hjælpe, men kun kortvarigt (uger). Smerten ved artrose kommer ikke fra ledbrusken, da brusken ikke har nogen nerver. Det er i stedet omkringliggende strukturer som knogle, ledbånd, ledkapsel, senehæfter og muskler, der giver smerte. Hvis man er hjulbenet eller kalveknæet ændres belastningen på leddet yderligere, hvilket kan føre til yderligere smerte fra de omkringliggende strukturer som følge af det afvigende eller ændrede belastningsmønster. Billede 22: Almindelige problemer ved artrose i hofter og knæ Hvis man spørger personer, som har artrose i hofter og knæ om, hvilke daglige aktiviteter, de har problemer med at udføre, er der nogle aktiviteter, der går igen: Tage strømper og sko på Rejse sig fra siddende Stå/gå længe Trappegang Støvsugning Gulvvask Gåture Lave forskellige fritidsaktiviteter/sport Er det noget I kan genkende? Eller er der andre ting, som ikke er på listen, som I har svært ved?

10 Skriv det som deltagerne siger ned på en tavle. Sig til gruppen, at vi vender tilbage til dette i slutningen af mødet, og at vi her kan diskutere strategier til at løse problemerne. Billede 23: Almindelige problemer ved artrose i hænder og fingre De første symptomer er ofte ømhed, stivhed og en nedsat funktion, som kan komme til udtryk som en følelse af at være fummelfingret og tabe ting. Det gør ofte ondt at gribe om små genstande, og det kan være umuligt at samle en blyant op fra et bord eller at løfte en mælkekarton. Hvis man spørger dem, som har artrose i hænderne, hvad de har problemer med, er der tre ting, der ofte nævnes: Den allermest almindelige er kombinerede vrid- og kraftbevægelser, f.eks. åbne et skruelåg eller en skrueprop, vride en klud og anvende skruetrækker. Et andet problem er at lave ting, hvor man anvender pincetgreb, f.eks. ved at knappe knapper, lukke smykker eller at skrive i hånden. Det tredje, som ofte nævnes, er aktiviteter, der belaster håndled og fingrer over tid, som at skrælle eller skære, bære kasser samt løfte og bære tunge ting som gryder og stegepander. Spørg igen, om deltagerne genkender sig selv i dette, og om der er noget, som de vil supplere med. Skriv det evt. op på tavlen og vend tilbage til det senere. Man ved, at kvinder med håndartrose har omkring 60% af en frisk jævnaldrende kvindes håndstyrke. God håndstyrke er vigtig for at klare daglige aktiviteter. At udføre aktiviteter, hvor man anvender hænderne, er en god måde at motionere hænderne. Vælg gerne aktiviteter med varierende belastning, der bidrager til at bibeholde ledbevægelighed og håndstyrke. Bed evt. deltagerne om at komme med eksempler. Andre eksempler: Bage, vaske op i varmt vand, havearbejde osv. Aktiviteter, som indebærer statiske greb i længere tid eller monotone bevægelser, som f.eks. strikning og snedkeri, kan være slidsomme og er ikke god træning, hvis de bliver ved med at gøre ondt. Her bør man måske tage lidt kortere perioder og indlægge pauser, hvor man strækker ud og bevæger sig. Billede 24: Fatigue (træthed) En årsag til, at man slutter med fysiske aktiviteter, som man synes er rare, er at man føler sig træt og savner energi. Mange fortæller, at de når de har lavet alle de ting, der skal laves, så er de udmattede og har bare lyst til at ligge på sofaen resten af aftenen. Kan I genkende det? På fagsprog hedder det fatigue. Har I hørt det ord før? Fatigue er noget andet end almindelig træthed, når man f.eks. ikke har sovet om natten. Den normale træthed går over, hvis man får en god nats søvn, fatigue kan man ikke sove væk. Fatigue er almindelig ved inflammatoriske ledsygdomme og andre vedvarende sygdomme. Det er et symptom, som ikke er så grundigt beskrevet men ganske almindeligt forekommende hos personer med artrose.

11 Man ved endnu ikke, hvad årsagen er til denne træthed. Måske er det en kombination af en pågående sygdomsproces og den anstrengelse, det medfører at have smerte og stivhed i længere tid. Man ved desuden, at det giver øget træthed at være i fysisk og psykisk dårlig form. Hvad kan man så gøre for at dæmpe denne træthed? Har I nogen gode tips? Det virker måske modsætningsfuldt, men at være fysisk aktiv og komme i god fysisk form hjælper. Tænk også på, hvad der giver energi, og hvad der tager energi i hverdagen. Ofte bruger man kræfterne på skal - opgaver, og der er derfor ingen energi tilovers til at lave de sjove ting. At gøre ting, som man kan lide, kan give energi og bidrage til at dæmpe trætheden og på længere sigt således også hjælpe en til at have energi tilovers efter skal -opgaverne. Billede 25: Indhold første gang Nu skal vi til slut snakke om, hvilke behandlinger, der findes for artrose. Næste gang vil vi gå nærmere ind i bl.a. træning som behandling for artrose, og hvordan man selv kan blive bedre til at takle hverdagen. Billede 26: Behandlingspyramide ved artrose Der findes i dag ingen pille, som kan forhindre, at artrose opstår eller helbrede sygdommen. Den behandling, der findes, sigter mod at reducere symptomerne og forbedre funktionen i leddet ved bedre at forstå lidelsen, ved at kende til behandlingsformer, ved at starte (neuromuskulær) træning og endelig ved at øge aktivitetsniveauet og evt. tabe sig, hvis der er behov for dette. Behandlingstilbuddene ved artrose kan illustreres ved en pyramide. I bunden findes det første behandlingsniveau, som alle der søger lægehjælp i forbindelse med ledsmerter skal tilbydes, nemlig information om artrose, træning og vægtreduktion. Det er den behandling, som I netop nu gennemgår. Hvis dette første behandlingsniveau ikke give tilstrækkelig symptomlindring, kan det kombineres med medicin og TENS som lindrer smerten, manuel terapi, som kan øge bevægeligheden i leddet, skinner, skoindlæg og andre hjælpemidler, som aflaster leddet. Øverst i pyramiden findes operationer. Der findes forskellige typer af operation. Det vurderes, at omkring 10-15% af dem, som søger lægehjælp pga. artrose, har så alvorlige symptomer, at de skal have et nyt led. De fleste med artrose klarer sig således uden operation. Ved indsættelse af en total alloplastik skiftes ledoverfladerne ud med kunstige dele lavet af metal og plastik. Det er en operation, som klares bedre, hvis man er i god form forud for operationen. Hvis der kun er artrose i den ene side af knæet (inder- eller ydersiden) tilbydes patienten ofte en osteotomi. Det kræver, at den ene af knæleddets to ledflader er velfungerende, enten på indersiden eller ydersiden. En kileformet del af underbenet tages så væk for bedre at fordele belastningen på leddets friske flader. Kikkertoperation frarådes i flere retningslinjer for knæartrose, fordi det ikke har bedre effekt end placebokirurgi, hvor der blot ridses i huden, eller non-kirurgiske behandlinger som smertestillende medicin eller træning.

12 Det er vigtigt at påbegynde behandling af artrose så tidligt som muligt og ikke vente til de sene stadier er indtrådt. Tidlig behandling bør bestå af information/patientundervisning, træning og vægttab, hvis relevant. Selvom andre behandlinger med tiden kræves, vil de have en bedre effekt, hvis man først har trænet og ved noget om sin sygdom. Det betyder også, at man som patient har et bedre vidensgrundlag, nemmere kan diskutere de forskellige behandlingsalternativer med sin læge/fysioterapeut og være med til at vælge passende behandlinger. Billede 27: Grundbehandling Lad os gentage behandlingstilbuddene ved artrose. Patientuddannelse, træning og vægttab er grundbehandlinger ved artrose. Information/patientundervisning om artrose er væsentligt for at forstå mulige årsager til artrose, hvad man kan gøre mod artrose, og om vigtigheden af selvhjælp og kontinuerlig behandling, idet det er en vedvarende sygdom. Træning. Træning giver effektiv smertelindring. Forskellige former for træning så som gang og styrketræning reducerer smerte. På GLA:D -skolen udføres neuromuskulær træning. Denne form for træning er lige så effektiv som andre træningsformer, men er derudover specifikt målrettet det artroseramte led. Den vil øge stabiliteten i leddet og dermed genoprette troen på leddet. Dette har betydning for alle daglige aktiviteter. Som ved andre former for medicin, så betyder træningsdosis også noget. Mere er bedre, og 12 gange træning er dobbelt så effektivt som færre gange. Til træning udføres aktiviteter, som I normalt gør i dagligdagen som f.eks. at komme ned på gulvet og op igen, rejse sig fra en stol, gang mv. med vægt på god bevægelseskvalitet og bedst mulig belastning af leddet. Træning og en aktiv livsstil har desuden en række positive effekter for helbredet. Træningen i sig selv fører ikke nødvendigvis til vægtreduktion, men det hjælper jer til at holde vægten, når I først har opnået vægtreduktion. Vægtreduktion. Ved almindelig gang belastes knæleddet med mindst to-tre gange kropsvægten ved hvert skridt. Overvægt øger derfor kraftigt risikoen for, at brusken og leddet bliver overbelastet. Relativt små reduktioner af kropsvægten giver store forbedringer i forhold til ledbelastning. For hvert kilo man taber mindskes belastningen med det dobbelte eller tredobbelte. Det er årsagen til, at små vægttab kan betyde rigtigt meget for de symptomer, man oplever. Ved at kombinere vægtreduktion med træning modvirker man det tab i muskelmasse, som ellers sker ved vægttab, foruden at man får en bedre funktion og mindsker smerten. Det er nødvendigt at være fysisk aktiv, hvis man vil have et godt helbred! Mennesket er skabt til at bevæge sig. I nogle tilfælde kan det være relevant at supplere basisbehandling med andre former for smertelindrende/aflastende behandlinger, og dem skal vi snakke om nu.

13 Billede 28: Supplerende behandling Ortoser, såler, gang- og andre hjælpemidler. For at skabe bedre forudsætninger ved belastning af et led kan en ortose (eller knæbandage) rundt om leddet hjælpe. Ortosen stabiliserer knæet, samt modvirker usikkerhedsfølelse, og at knæet giver efter. Skoindlæg eller ortoser findes i mange forskellige varianter, bløde og hårde, præfabrikerede og speciallavede. Det er vigtigt at få hjælp til at vælge en ortose, som passer såvel formål som kroppen. Nogle føler de har brug for støtten hele tiden, mens andre kun bruger ortosen, når de skal lave noget anstrengende og hårdt. Af og til kan et ganghjælpemiddel være nødvendigt for at aflaste leddet. En stok i modsatte hånd mindsker belastningen på det smertende led under gang. Det er bedre for leddet at anvende en stok og kunne gå normalt uden at halte end at halte rundt på grund af smerte. Stave, der anvendes ved stavgang, giver ikke samme støtte som en stok, men kan opleves som mindre besværlige at anvende. Stavene giver desuden en større understøttelsesflade, som medfører en bedre balance. Skoindlæg kan give bedre komfort ved gang. Dette skyldes, at belastningsmønsteret forbedres i foden, knæet og/eller hoften og på den måde forbedres forudsætningerne ved gang. Når det gælder aktiviteter, som man har svært ved at udføre på grund af ledstivhed, f.eks. at tage strømper og sko af og på, er det noget man med fordel kan kæmpe lidt med, idet det kan være med til at øge bevægeligheden i leddet. Normal ledbevægelighed er et krav, hvis man skal kunne gå normalt. Hjælpemidler til at få sokker og sko af og på kan være gode at anvende i perioder før og efter en hofteoperation, men ellers er det en god idé, at man øver sig i at klare det uden hjælpemidler. Supplerende behandlinger kan være ledmobilisering, varme/kulde, TENS og akupunktur. Disse behandlinger kan man ofte få hos fysioterapeuten. Akupunktur (nåle med og uden strøm) og TENS (strøm og elektroder) virker gennem at blokere smerteimpulserne fra leddet på deres vej til hjernen og bevidstheden. Ved artrose har det vist sig, at TENS er at foretrække, også fordi TENS kan håndteres hjemme, og man dermed ikke bliver afhængig af en terapeut til behandlingen. Varme/kulde kan man også selv benytte sig af derhjemme, når man har ledsmerter, og man må prøve sig frem i forhold til, hvad man har det bedst med. Det er forskelligt fra person til person. Har I nogle erfaringer med varme/kulde, hjælper det jer, og har I nogle tips? Mobilisering eller manipulation kan gives af en specialuddannet fysioterapeut eller en kiropraktor. Hensigten er at genoprette bevægeligheden i leddet. Det har vist sig i nogle studier, at manipulation i kombination med træning er mere effektiv end træning alene for hofte- og knæartrose. Nogle patienter har brug for smertelindrende behandling for at kunne komme i gang med træning. Andre kan påbegynde træning uden yderligere smertelindrende behandling. Dette gælder de fleste patienter. Den enkelte patient lærer at vurdere sin smerte, når træningen påbegyndes, således at han/hun ved hjælp af to simple regler kan vurdere, om der trænes for hårdt. Eftersom artrose er en vedvarende sygdom med et uforudsigeligt forløb, er det godt at vide, hvordan smerten skal håndteres i hverdagen uden at blive bange eller være afhængig af andre.

14 Billede 29: Supplerende behandling Paracetamol (f.eks. Panodil, Pamol og Pinex) er førstevalget for smertelindring ved artrose. Paracetamol er det lægemiddel, som giver færrest bivirkninger, og det passer godt til behandling efter behov. Man skal ikke overskride den ordinerede dosis, da dette kan give leverpåvirkning. NSAID/COX-hæmmere (f.eks. Ipren, Naproxen, Ibuprofen og Voltaren) anbefales, når paracetamol ikke har tilstrækkelig effekt, og hvis der findes tydelige inflammationstegn. Disse lægemidler dæmper smerte, hævelse og stivhed, men kan give bivirkninger fra maven, hvorfor de ikke passer, hvis du har haft blødende mavesår. Af samme grund suppleres det ofte med Lansoprazol. Man har i de senere år belyst, at visse af disse lægemidler desuden øger risikoen for hjerte- og karsygdomme. NSAID skal kun tages i en begrænset periode (dage). Du kan tage en pille, når du har særligt behov, men ikke flere gange om dagen. Det er vigtig viden, da bivirkninger fra NSAID er dosisafhængige. NSAID er andlerledes end penicillin, hvor man altid skal tage den ordinerede dosis for at få den ønskede effekt. Binyrebarkhormon-indsprøjtning (kortison) er effektive og kan give smertelindring i op til 8 uger, hvis leddet er inflammeret, hævet og har en forøget varme. Binyrebarkhormon-indsprøjtninger skal anvendes med forsigtighed og ikke gentagende gange. Sammenlagt så er effekten af lægemidler ikke imponerende ved artrose, og 12 gange træning mindsker smerten med mindst det dobbelte. Desuden har lægemidler alvorlige bivirkninger, mens træning og vægttab kun har positive bivirkninger ; man bliver i bedre humør og får generelt et bedre helbred. Ledsmerter har måske afholdt jer fra at være så aktive som I egentlig gerne ville. Som I snart vil opdage, så er ledsmerter ikke en hindring for fysisk aktivitet, og træning er faktisk den bedste medicin mod artrose. Glukosamin findes naturligt i leddene. I en periode mente man, at glukosamin kunne være med til at mindske smerten og opbygge brusken. Den nyeste viden er dog, at glukosamin ikke har nogen effekt på smerte eller bruskopbygning sammenlignet med sukkerpiller. Den forandring i holdning skyldes, at der nu findes mange flere studier, også mange studier som ikke har været sponsoreret af medicinalindustrien, som producerer og sælger glukosamin. På den anden side har glukosamin ingen farlige bivirkninger, og man ved efterhånden, at det kan hjælpe at tage en pille, man tror har en effekt. Hvis man er interesseret i at prøve glukosamin, er et enkelt råd for at finde ud af, om det hjælper, at prøve det i 6 uger og derefter holde op med behandlingen. Får man det dårligere i perioden, hvor man holder pause, og bedre igen, når man starter, kan man antage, at behandlingen har en vis effekt. Billede 30: Kirurgi (1) I mange år har man benyttet en kikkertoperation for at rydde op i leddet og fjerne løsedele fra menisk eller brusk. Denne procedure har mange navne såsom house-cleaning-operation, debridement og delvis meniskektomi. Det har nu vist sig, at disse operationer ikke har større effekt end placebokirurgi, hvor man blot ridser i huden. Derfor fraråder retningslinier for

15 artrosebehandling over hele verden efterhånden disse operationer. Selv om der sjældent er bivirkninger ved kikkertoperationer, så forekommer de. De hyppigst forekomne er symptomatisk dyb venetrombose, blodprop i lungerne, infektion og dødsfald. Billede 31: Kirurgi (2) Total alloplastik er en operation, hvor de syge ledflader fjernes og erstattes af nye i metal og plastik. Dette er en meget almindelig operation. De allerfleste er godt tilfredse med resultatet, men mindst 10-20% har fortsat smerte og andre problemer efter operationen. Dette er en stor operation, som ikke kan omgøres, og som ved alle typer af operation er den forbundet med bivirkninger. Det synes derfor klogt at have undersøgt og prøvet alle andre behandlingstilbud først. Billede 32: Behandlingseffekt Denne figur viser effekten af forskellige behandlingsformer. Jo højere søjlen er jo bedre smertelindrende effekt (mørk farve) og fysisk funktion (lys farve). Træning to gange om ugen i 6-8 uger har en meget bedre smertelindrende effekt end traditionelle smertestillende midler, så det er bare med at komme i gang. Eksempler på paracetamol er Panodil og Pinex. Eksempler på NSAID er Ibuprofen og Naproxen. Bemærk at der er bivirkninger forbundet med disse medikamenter, herunder mave-tarm-problemer og hjerte-kar-problemer. Tal med din læge, hvis du er i tvivl. Billede 33: Resultater efter deltagelse i GLA:D Tusindevis af mennesker med artrose har deltaget i GLA:D. Da patienterne selv registrerer deres resultater i en database ved vi, at GLA:D -deltagere oplever mindre smerter, opnår bedre fysisk funktion samt bedre livskvalitet. Dette er tilfældet lige efter programmet slutter, men også et år efter. Vi mener det er vores bedre forståelse og motivation til at være aktive som gør, at de gode resultater bibeholdes på lang sigt. Samtidig tager færre patienter smertestillende medicin efter GLA:D sammenlignet med før GLA:D. En ud af tre er stoppet med at tage smertestillende medicin (paracetamol, NSAID og opioider). Og færre er sygemeldte. Billede 34: Afsluttende spørgestund Svar på eventuelle spørgsmål. Hvis du ikke kan svare, så sig, at du vender tilbage til dette spørgsmål næste gang. Bed deltagerne tænke efter og skrive ned, hvis der er noget, som de undrer sig over. Så kan det tages op næste gang.

16 2. session Billede 1: Velkommen til GLA:D anden session Sammenfatning og spørgsmål fra sidste undervisningsgang. Billede 2: Indhold anden gang Denne undervisningsgang handler frem for alt om træning med artrose. Vi skal snakke om, hvorfor det er godt at træne, når man har artrose, hvordan man gør, hvad man gør, hvis det gør ondt og til sidst skal vi snakke om forskellige besværligheder, som man kan støde på, og hvordan man håndterer dem. Vi kommer også til at snakke om generelle tips til, hvordan man på bedste vis kan håndtere sin artrose, hvordan man kan fortsætte med sine dagligdagsaktiviteter, og hvordan man kan håndtere besværligheder i forbindelse med fysisk aktivitet. Billede 3: Behandlingspyramide ved artrose Repeter behandlingspyramiden fra sidste gang. Understreg at behandlingsretningslinjer fra hele verden på baggrund af ny forskning fremhæver vigtigheden af tidlig behandling, herunder uddannelse, træning og vægtreduktion. Billede 4: Indhold anden gang Det første vi skal se nærmere på i dag er træning. Billede 5: Fysisk aktivitet og træning er ikke det samme, men begge dele er godt og nødvendigt Først skal vi have defineret forskellen mellem fysisk aktivitet og træning. Fysisk aktivitet er enhver form for kropsbevægelse, som medfører, at hjertet slår hurtigere. Det kan være at stå ud af sengen om morgenen, at rejse sig op fra køkkenbordet eller mere langvarige aktiviteter som at gå til bussen, vaske bilen eller gøre rent. Træning er en undergruppe af fysisk aktivitet, som udføres med et specifikt formål. Træning udføres med det formål at forbedre en funktion. At gå til bussen kan således blive træning, hvis det udføres med det formål at forbedre konditionen. Du vil således gå hurtigere, hvilket får dit hjerte til at slå hurtigere og du bliver forpustet. Kroppen er god til at tilpasse sig og ydeevnen forbedres, når kroppen presses på denne måde. Dette adskiller os mennesker og andre dyrearter fra biler og maskiner. De tilpasser sig ikke og bliver stærkere, men bliver i stedet slidt op og skal med tiden udskiftes.

17 At rejse sig fra siddende kan også blive træning, hvis det udføres med fuld koncentration og bevidsthed om, hvordan bevægelsen udføres. Er mine led rettet ind? Belaster jeg mine led mest hensigtsmæssigt? Har jeg kontakt til mine muskler i maven og ryggen, så de kan hjælpe mig med at stabilisere min krop, når jeg står op? Det er hensigten, som udgør den store forskel. Træning er også karakteriseret ved, at bevægelserne udføres på det niveau, som passer til individet, at øvelserne repeteres, og at belastningen hele tiden øges efterhånden som man bliver bedre til at udføre øvelserne. Dette er forskelligt fra fysisk aktivitet, hvor man ikke altid har styr over belastningen. Sådan kan det for eksempel være i arbejdslivet. På arbejdet kan man udføre ensidigt gentaget arbejde, hvilket ikke øger styrken, og nogle gange kan man ikke kontrollere belastningen, f.eks. hvis man bærer tunge kasser. Kassen kan være tungere end hvad man fysisk kan klare. Derfor vil dem af jer, som har manuelt arbejde, have glæde af en tur i træningscenteret. Træning, øget styrke og kondition vil hjælpe jer til at overkomme tungt, manuelt arbejde. Billede 6: Hvorfor skal man bevæge sig? Fysisk aktivitet er medicin. Mange mener, at fysisk inaktivitet er en større trussel mod helbredet end fedme. Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler derfor, at alle uanset alder, og uanset om man er rask eller syg, udfører minimum 30 min. fysisk aktivitet om dagen for at fremme et godt helbred (faktisk kan få min. om dagen være nok ifølge ny forskning, hvis bare intensiteten er høj). Dette gælder dermed også for folk med artrose. Fysisk aktivitet reducerer forekomsten af inaktivitetsrelaterede sygdomme, så som hjerte-karsygdomme, diabetes type II, demens og kræft. Og hvis du allerede har en af disse sygdomme, vil fysisk aktivitet hjælpe dig bedre igennem sygdommen. Det er aldrig for sent at komme i gang med fysisk aktivitet. De 30 min. fysisk aktivitet om dagen kan opdeles i flere mindre perioder (minimum 10 min. ad gangen) og skal ske med en intensitet, så man bliver varm og let forpustet. Dette er tegn på, at kroppen responderer positivt på anstrengelserne, udsender de positive hormoner og begynder at arbejde på at blive stærkere og komme i bedre form. Det er sundt for jer. Der skal ofte ikke mere til end en rask spaseretur eller at man vælger trapperne i stedet for elevatoren. Alt er bedre end ingenting! Det er fint, hvis man kan afse mindst 20 min. to gange om ugen til træning. Husk på, at træning er noget andet end fysisk aktivitet, idet den har et formål, er tilpasset dit træningsniveau, repeteres og bør progredieres efterhånden som du bliver bedre. Det hjælper dig til at vedligeholde eller øge konditionen og muskel- og knoglestyrken. Træning reducerer ledsmerter og andre symptomer som følge af artrose hos personer, som ikke tidligere har været fysisk aktive. Kroppen har brug for bevægelse. Hvis man har en stillesiddende (eller -liggende) adfærd, bør man tage korte pauser og bevæge sig. Rejs dig fra sofaen og gå en tur ud i køkkenet! Billede 7: Almene effekter af fysisk aktivitet Fysisk aktivitet og træning har en række positive effekter.

18 Blodtryk. Træning sænker blodtrykket og kan derfor bidrage til at normalisere blodtrykket. Blodfedtet. Fysisk aktivitet er med til at forbedre den måde, som kroppen håndterer fedt i maden. Hvis man er fysisk aktiv, så sendes en større andel af fedtet til musklerne, hvor det forbrændes, i stedet for at lagres i fedtdepoter. Dette er grunden til at fysisk aktivitet forebygger hjerte-karsygdom. Blodsukker. Fysisk aktivitet er med til at forbedre den måde, som kroppen håndterer sukker på. Hvis man er fysisk aktiv, så forbedres insulinfølsomheden. Dette er grunden til, at fysisk aktivitet forebygger diabetes eller reducerer behovet for medicin, hvis du allerede har diabetes. Konditionen forbedres. For at man kan forbedre konditionen, kræver det, at man arbejder med en intensitet på mindst 60% af max.pulsen. Det betyder, at hjertet skal slå med mindst 60% af det antal hjerteslag, det er i stand til per minut. Ved forbedret kondition mindskes den oplevede anstrengelse ved træning. Der skal altså bruges mindre energi til den samme mængde arbejde. Hjertet formår at pumpe mere blod ud ved hvert slag, hvilket giver en lavere puls og dermed en mindre belastning på hjertet. Muskulaturen. Ved træning øges mængden af små blodkar og karrenes funktion forbedres, hvilket bidrager til, at blodtilførslen til musklerne øges. Musklerne får forøget styrke, koordination og udholdenhed af træning. I det initiale stadie kan man opleve en styrkeforøgelse, som primært skyldes en tilpasning mellem nervesystemet og musklerne, hvilket betyder, at vi dermed bedre kan benytte de muskelfibre, som vi allerede har. Vi kan gradvist aktivere flere muskelfibre end tidligere som et resultat af øgede impulser til musklerne fra hjernen. Efter de første 6-8 uger skyldes yderligere styrkeforøgelse, at størrelsen på muskelfibrene øges. Knoglerne. Forskning har vist, at ved at belaste knoglerne regelmæssigt kan knogletætheden øges. Det er påvist, at intensiv fysisk træning i ungdomsårene giver stærkere knogler. Ikke belastende træning som svømning og bassintræning øger ikke knogletætheden i samme grad. Brusken. Brusken har brug for belastning for at stimuleres til nydannelse. Det ser ud til, at en alt for lille eller en alt for stor belastning er dårlig for brusken, mens en moderat belastning er det, som er nødvendigt for at stimulere til nydannelse. Der er brug for mere forskning for at finde ud af, hvor grænserne går, men vi ved allerede, at nogle elitesportsgrene og tungt arbejde flere timer om dagen i flere år medfører en øget risiko for artrose. Vi ved også, at de 30 minutter om dagen, som anbefales for generelt godt helbred, er godt for brusken. Vægt. Både appetitten og kroppens energiomsætning kan påvirkes af træning. Af og til kan nedgangen i fedtvægt være større en nedgangen i kropsvægt, da muskelmassen øges. Det er således vigtigere at måle ændringer i muskelstyrke og kondition end ændringer i vægt. Stærkere muskler vil hjælpe til med at stabilisere leddene. Reduceret vægt reducerer ledbelastningen, og det bliver lettere at bevæge sig. Derudover har vægtreduktionen mange andre positive helbredseffekter. Smertelindring. Ved træning afgives endorfiner, som er kroppens egen morfin. Afgivelsen fører til mindre smerte og øget velbefindende. Humøret. Endorfiner fungerer også som en lykkerus, hvilket gør, at man føler sig friskere og gladere som følge af træning. Hjernen fungerer bedre og koncentrationsevnen øges. Træning gør dig veltilpas.

19 Billede 8: Fysisk aktivitet Hvad? For at prioritere regelmæssig fysisk aktivitet er det vigtigt at finde aktiviteter, som føles sjove og lystbetonede, og som passer ind i jeres daglige liv. Det er også vigtigt, at I er godt forberedt, og det bliver I efter at have gennemgået en periode med superviseret neuromuskulær træning. Diskuter også med fysioterapeuten, hvilke fysiske aktiviteter, som er gode for jer, og hvordan I kan tilpasse de aktiviteter, I har lyst til, så de passer til jeres træningsniveau. Det er ikke alle fysiske aktiviteter, som er mulige at gennemføre, og man må lære sin krop at kende. Uanset hvad man har lyst til, så er det en god idé først at gennemgå en periode med superviseret neuromuskulær træning, hvor man får hjælp med et individualiseret træningsprogram, hvor sværhedsgraden øges gradvist som forberedelse til den fysiske aktivitet, som I har lyst til at fortsætte med, når den superviserede træning slutter. Tænk på jer selv som en bil. Årlig service og påfyldning af benzin er hvad der skal til. For jeres vedkommende svarer det til en dedikeret træningsperiode én gang om året (årlig service) og i øvrigt fysisk aktivitet (benzin, som fyldes på ved besøg på tankstation). Tag hånd om dig selv, som du tager hånd om din bil = service en gang i året (dedikeret superviseret træningsperiode) og resten af året regelmæssige besøg på tankstationen (lystbetonet fysisk aktivitet). Hvis du er født med en dysplastisk hofte, havde en hoftesygdom som barn eller fik en knæskade som teenager har du risiko for at udvikle artrose i en ung alder. Hver anden kvinde, som fik en knæskade i forbindelse med fodbold, havde udviklet artrose i en alder af 30 år. Da der findes artrosepatienter fra 30-årsalderen og opad, følger her en bred vifte at aktiviteter at overveje. Fodbold, basketball osv... Flere idrætter, for eksempel fodbold og basketball, er forbundet med en forøget risiko for skade på knæleddet. Når man har artrose, er det derfor problematisk at engagere sig i idrætter, hvor man er afhængig af andre udøvere, og hvor man kan havne i situationer, som fører til skade eller overbelastning. Almindeligvis er det nemmere at deltage i individuelle idrætter, og en del spiller for eksempel tennis med ortose eller løber kortere strækninger med gode sko på blødt underlag. Hvis løb er for anstrengende, så prøv cykling. Spinning er god konditionstræning, hvor man ikke belaster sine led. Gåture Fordele: Let at udføre, billig, forbedrer konditionen og formindsker smerterne ved artrose. Anbefalinger: Gode, stabile sko med god stødabsorbering og støtte. Om muligt vælg da blødere underlag som græs eller grus. Stavgang Fordele: De samme som ved gang uden stave. Stavene giver støtte til balance sammenlignet med almindelig gang uden stave. Stavene giver også god aflastning ved ryg- og nakkebesvær. Stavgang giver hurtigere konditionsforbedring sammenlignet med almindelig gang.

Manual til patientundervisning

Manual til patientundervisning Manual til patientundervisning Godt Liv med Artrose i Danmark (GLA:D ) Godt Liv med Artrose (GLA:D ) 2x90min 1. session Billede 1: Velkommen til GLA:D første session Præsentation af deltagere og vejledere.

Læs mere

GLA:D. Deltagermateriale. Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D) 1.4. Deltagermateriale. Godt Liv med Artrose i Danmark

GLA:D. Deltagermateriale. Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D) 1.4. Deltagermateriale. Godt Liv med Artrose i Danmark GLA:D Deltagermateriale Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D) 1.4. Deltagermateriale Godt Liv med Artrose i Danmark 15 Hvad er artrose? Artrose er en lidelse, som er meget almindelig. Artrose rammer hele

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Når diæt, motion og medicin ikke er nok

Når diæt, motion og medicin ikke er nok Når diæt, motion og medicin ikke er nok HAR DU SLIDGIGTSSMERTER I KNÆET? Hvad sker der i mit knæ? Knoglerne i et sundt knæ beskyttes og polstres af brusk og ledvæske, så knæet er let at bøje og bevæge.

Læs mere

Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis

Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis Behandlingsanbefalinger Danske (2012) og internationale kliniske retningslinjer for knæ- og hofteartrose anbefaler information, træning

Læs mere

Lændesmerter - lave rygsmerter

Lændesmerter - lave rygsmerter Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Motion - fysisk aktivitet

Motion - fysisk aktivitet Motion - fysisk aktivitet under din tilknytning til Sygehus Himmerland Velkommen til Sygehus Himmerland Fysisk aktivitet giver velvære og glæde - ved at bevæge dig, medvirker du til at bevare dit humør,

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet Ortopædkirurgisk Afdeling Smerter foran i knæet En af de hyppigste årsager til knæproblemer hos unge er det, man benævner forreste knæsmerter. Dette hentyder til, at smerterne fornemmes fortil i og omkring

Læs mere

Velkommen til kræftrehabilitering. Information om fysisk aktivitet under og efter behandling

Velkommen til kræftrehabilitering. Information om fysisk aktivitet under og efter behandling Velkommen til kræftrehabilitering Information om fysisk aktivitet under og efter behandling Velkommen til kræftrehabilitering i Guldborgsund Rehabilitering Guldborgsund Kommune tilbyder kræftrehabilitering

Læs mere

Livstilsmedicin mod. slidgigt. med hjælp fra nettet. Af John Buhl Nomedica

Livstilsmedicin mod. slidgigt. med hjælp fra nettet. Af John Buhl Nomedica Livstilsmedicin mod slidgigt med hjælp fra nettet Af John Buhl Nomedica Livsstilsmedicin mod slidgigt Forfatter: John Buhl Forlag: Nomedica 1. udgave maj 2019 ISBN: 978-87-90009-41-0 Til indholdsfortegnelsen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Kvit knæsmerterne ÅRSAG TIL KNÆSMERTER TILBAGEVENDEN TIL SPORT

Kvit knæsmerterne ÅRSAG TIL KNÆSMERTER TILBAGEVENDEN TIL SPORT Da du var til undersøgelse i Artroskopisk Center, fik du en forklaring på, hvorfor vi tror, at du har ondt i knæet, og du fik råd og vejledning til, hvad du skal gøre for, at det bliver bedre. Denne pjece

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (anbefalinger)

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (anbefalinger) Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (anbefalinger) Du skal have et kunstigt hofteled. Derfor skal du til informationsdag på hospitalet, hvor du bliver vejledt og instrueret,

Læs mere

Overrivning af akillessenen

Overrivning af akillessenen Din akillessene er revet over, og derfor er din fod i en Walker-støvle med 3 kiler under hælen. Senen aflastes, når foden holdes helt strakt i spidsfod. Overrevet akillessene (foto: IK) Nyere undersøgelser

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere For daglig bevægelse Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

VAS Skala. Ikke OK. Da du var til informationsmøde hos fysioterapeuten, fik du en forklaring på, hvorfor

VAS Skala. Ikke OK. Da du var til informationsmøde hos fysioterapeuten, fik du en forklaring på, hvorfor Kvit knæsmerterne Hvornår kan du roligt vende tilbage til sport Efter de første 8 uger med nedsat belastning, er det vigtigt at du starter langsomt op. Du skal følge nedenstående fremgangsmåde, og du må

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Genoptræningsprincipper.

Genoptræningsprincipper. Genoptræningsprincipper. Genoptræning hvad gør jeg? Når skaden er sket, og den rigtige diagnose er stillet, er det vigtigt at få etableret det rigtige genoptræningsforløb. Akutte skader og overbelastningsskader

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Sundhed og livsstil. Fysioterapeut Janni Langelund

Sundhed og livsstil. Fysioterapeut Janni Langelund Sundhed og livsstil Fysioterapeut Janni Langelund Hvad er sundhed for jer? Generel Sundhed "Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller

Læs mere

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

Brud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Brud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Brud på anklen -operativ/konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Brud på anklen Anklen kaldes også fodleddet. Det er i

Læs mere

K R A Motion. Fysisk aktivitet. - også når du er indlagt. Sund Info

K R A Motion. Fysisk aktivitet. - også når du er indlagt. Sund Info K R A Motion Fysisk aktivitet - også når du er indlagt Sund Info Hvorfor motion og fysisk aktivitet? Motion og fysisk aktivitet er af stor betydning for din generelle sundhed. I dag er det videnskabeligt

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt

Læs mere

SPECIALHOSPITALET.DK. MOTION for polioramte

SPECIALHOSPITALET.DK. MOTION for polioramte SPECIALHOSPITALET.DK MOTION for polioramte 2 MOTION FOR POLIORAMTE Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Fysisk aktivitet - også når du er indlagt

Fysisk aktivitet - også når du er indlagt K R A Motion Fysisk aktivitet - også når du er indlagt Sund Info Hvorfor motion og fysisk aktivitet? Motion og fysisk aktivitet er af stor betydning for din generelle sundhed. I dag er det videnskabeligt

Læs mere

Knogleskørhed Vi er mange

Knogleskørhed Vi er mange Knogleskørhed Vi er mange Knogleskørhed vi er mange Hver tredje danske kvinde over 50 år har knogleskørhed, mens det samme gælder for hver ottende mand. Knogleskørhed opstår når der over en længere periode

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil

Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil Slidgigt hos hund Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil Din dyrlæge har udskrevet Trocoxil til behandling af din hund, fordi den lider af artrose (slidgigt). Slidgigt er en smertefuld og

Læs mere

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime)

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime) Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime) EFTER OPERATIONEN Efter operationen hjælper plejepersonalet dig op at sidde på sengekanten, samt op og stå og gå, hvis

Læs mere

INFORMATION OM SLIDGIGT I KNÆET OG KNÆPROTESE (KNÆALLOPLASTIK)

INFORMATION OM SLIDGIGT I KNÆET OG KNÆPROTESE (KNÆALLOPLASTIK) INFORMATION OM SLIDGIGT I KNÆET OG KNÆPROTESE (KNÆALLOPLASTIK) Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 Årsagen til, man skal have indsat en knæprotese, er, at brusken er slidt ned, og der kan af

Læs mere

Brud på anklen. - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver behandling. Formålet

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Øvelser efter hofteartroskopi uge 3-5 Dette program indeholder progression af de indledende øvelser, som du har udført de første uger efter operationen. I de

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Fald og faldforebyggelse Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Faldhyppighed -Danmark Omkring 1/3 af alle over 65 år falder mindst en gang om året, og

Læs mere

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Flere af de symptomer, som du kan opleve, når du lever med multipel sklerose, kan påvirke din mobilitet og dermed også din evne til at komme fra A til B. Hvis du oplever

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter HemiCAP operation

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter HemiCAP operation Patientvejledning Træningsprogram - knæ Træningsprogram efter HemiCAP operation Dette træningsprogram vejleder dig i forhold til hvad du kan gøre, når du kommer hjem og indtil du starter i et træningsforløb

Læs mere

Vi kan ikke stoppe toget, men vi kan sænke farten

Vi kan ikke stoppe toget, men vi kan sænke farten Din krop ændrer sig livet igennem. Men vi har en tendens til først rigtigt at lægge mere mærke til forandringerne, når vi bliver ældre. Styrken, kredsløbets formåen, stofskiftet, smidigheden, og reaktionstiden

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Øvelsesprogram til knæ-opererede

Øvelsesprogram til knæ-opererede Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.

Læs mere

Motion og diabetes patientinformation

Motion og diabetes patientinformation patientinformation Side 2 Motion er godt for alle, men som diabetiker får du en ekstra gevinst ud af motion Når du bruger dine muskler, øges følsomheden for insulin, og der forbrændes mere glukose (sukkerstoffer)

Læs mere

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen...

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ondt i ryggen... Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ny viden om rygsmerter Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen. Der har de senere år nærmest været en revolution i den måde, man

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

LIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen

LIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen LIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen Emner i oplæg Hvor ser vi usynlige skader? eksempler Hvad

Læs mere

NÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation.

NÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet

Læs mere

Mejdal Gymnastik- og Idrætsklub

Mejdal Gymnastik- og Idrætsklub Mejdal Gymnastik- og Idrætsklub Amatørteater Badminton Gymnastik Fodbold Håndbold Motion Onsdagsklub Petanque Tennis Move 1665 Aktivitetsmedlemmer Hjemsted: Mejdal-Hallen, 7500 Holstebro Mejdal G.I.K.

Læs mere

Knæartroscopi Efter operationen

Knæartroscopi Efter operationen Patientinformation Knæartroscopi Efter operationen Ortopædkirurgisk Afdeling/ Ortopædkirurgisk Ambulatorium Grindsted Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse: Side 1 Indholdsfortegnelse Side 2 Efter kikkertundersøgelse

Læs mere

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT HOFTELED (HOFTEALLOPLASTIK)

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT HOFTELED (HOFTEALLOPLASTIK) INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT HOFTELED (HOFTEALLOPLASTIK) Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 Operation med indsættelse af en hofteprotese udføres oftest, når et hofteled er ødelagt af slidgigt,

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 3

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 3 Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 3 Øvelser efter hofteartroskopi uge 6-12 Dette program indeholder progression af tidligere øvelser, som forberedelse til at kunne vende tilbage til fysisk krævende

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Du skal have et kunstigt hofteled. Derfor skal du til informationsdag på sygehuset, hvor du bliver vejledt og instrueret, så du

Læs mere

TRÆNING I EGET HJEM. *Bonusmateriale

TRÆNING I EGET HJEM. *Bonusmateriale TRÆNING I EGET HJEM *Bonusmateriale MED TRÆNINGSPROGRAM Sammen med din ketodiæt kan du øge dit vægttab (og velvære!) med lidt træning. Denne e-bog er en kort bog om træning hjemmet, som er en god og nem

Læs mere

En sund og aktiv hverdag

En sund og aktiv hverdag Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Til dig der har hukommelsesbesvær Denne pjece er til borgere med hukommelsesbesvær. Pjecen er udarbejdet af Maja Ajslev med inspiration fra Løsninger

Læs mere

Patientinformation april 2011 Ergoterapien Amager Hospital Amager Hospital Ergoterapien. Patientinformation. Ledaflastning

Patientinformation april 2011 Ergoterapien Amager Hospital Amager Hospital Ergoterapien. Patientinformation. Ledaflastning Ergoterapien Amager Hospital Amager Hospital Ergoterapien Patientinformation Ledaflastning Hvad er leddegigt Sygdommen er en betændelsesreaktion i leddene og ændringer i kroppens immunsystem. De hyppigst

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk SPØRG HVIS DU ER I TVIVL Fødder er forskellige fra person til person, og derfor

Læs mere

Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne skulderen, så du holder skulderens bevægelighed og styrke

Læs mere

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Hvor er dit ømme punkt? I lænden, knæet eller et helt tredje sted? Du er ikke alene. Over halvdelen af os har i de sidste par uger haft ondt i led, ryg eller muskler.

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Langvarige rygsmerter

Langvarige rygsmerter Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Langvarige rygsmerter 2 www.krop-fysik.dk Langvarige rygsmerter Smerter i ryggen er noget de fleste mennesker oplever i løbet af deres liv. Som regel forsvinder

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

INFORMATION OM KOMPRESSIONSSTRØMPER

INFORMATION OM KOMPRESSIONSSTRØMPER INFORMATION OM KOMPRESSIONSSTRØMPER 02 Der kan være mange grunde til, at du skal bruge kompressionsstrømper, og der kan opstå mange spørgsmål til både behandlingsforløbet og strømperne. Hvordan virker

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled

Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med

Læs mere

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg Informationsmateriale til patienter med gigt Regionshospitalet Silkeborg I det følgende informationsmateriale kan du læse lidt om, hvordan du kan bruge kroppen så hensigtsmæssigt som muligt, så du tager

Læs mere

INFORMATION OM KIKKERTOPERATION I KNÆET (ARTROSKOPISK OPERATION)

INFORMATION OM KIKKERTOPERATION I KNÆET (ARTROSKOPISK OPERATION) INFORMATION OM KIKKERTOPERATION I KNÆET (ARTROSKOPISK OPERATION) Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 ARTROSKOPI Artroskopi, der ordret betyder at kigge ind i led, er en undersøgelse, hvor man

Læs mere

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve

Læs mere

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en

Læs mere