LEKTION 23 SVARERS ANDEN MELDING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEKTION 23 SVARERS ANDEN MELDING"

Transkript

1 LEKTION 23 SVARERS ANDEN MELDING Når svarer i første runde har meldt en ny farve, spænder hånden styrkemæssigt over et bredt interval. Du husker vel, at melding i ny farve på 1-trinnet viser mindst 6 point, og ny farve på 2-trinnet viser mindst 10 point. Begge meldinger er ubegrænsede opefter. I anden melderunde er det derfor vigtigt, at svarer tegner et nøjagtigere billede af sin hånd. Det er i denne forbindelse afgørende at vise, om hånden har minimum (6-9), medium (10-12) eller maksimum (13+). Hvis svarhånden har svaret 2-over-1, er minimumshænder udelukket, da ny farve på 2-trinnet lover mindst 10 point. Åbner har med sin anden melding beskrevet sin hånd temmeligt præcist med hensyn til fordeling og styrke, så svarhånden vil allerede i sin anden melding i mange tilfælde kunne give et godt bud på kontrakten. Dette kræver dog, at man er helt sikker på, hvad åbner viste med sin anden melding, så hvis du har glemt åbners anden melding, anbefaler vi at blade Lektion igennem. Vi ser på hver af de tre styrkeinddelinger for sig. Det vigtigste at lære ved svarers anden melding er, hvor mange point den afgivne melding viser. Sagt på en anden måde: Det gør ikke så meget, at du lyver lidt om fordelingen, når bare du beretter om den rigtige styrke! KAPITEL 65. SVARERS ANDEN MELDING MED MINIMUM (6-9) Svarhånden har følgende meldinger til rådighed med 6-9 point: Pas til minimumsmeldinger Genmelding af egen farve på 2-trinnet Simpel præference til åbningsfarven Støtte til 2-trinnet 1UT 1 1 er noget speciel, idet denne melding viser mindst 6 point og dermed ikke som de andre meldinger garanterer en minimumshånd. Dette hænger sammen med det

2 meget vigtige princip, at ny farve fra svarhånden er ubegrænset og derfor rundekrav. Med en svag svarhånd er det oftest målet at stoppe lavt. Hvis svarhånden ud fra åbners anden melding kan se, at udgang er udelukket, gælder det altså om at standse så billigt som muligt i den bedste farve (eller sans). Vi lader nogle eksempler illustrere, hvilken af de omtalte meldinger der skal foretrækkes med en svag hånd. 1) K ) K B ) E D K D K D NT -? 2 -? 2 -? Eks. 1: PAS. Pas til minimumsmelding. Åbner har vist HP og jævn fordeling, så vi skal ikke højere, idet vi er langt fra de 26. Kan åbner have en 4-farve i spar? Nej, så ville han have støttet til 2. Hvad så med en 4-farve i klør? Nej, med 4-4 i minor ville han have åbnet med 1, og med 5-4 i minor ville han nu have meldt 2 i stedet for 1UT. Eks. 2: PAS. Pas til minimumsmelding. Her vil mange gå galt i byen! Vi kan i hvert fald fastslå, at der ikke er styrke til udgang, når åbner med sin genmelding uden spring viser minimum - dvs Da åbner har vist en 6-farve i hjerter, spiller vi sikkert fint i 2. Man bør ikke genmelde 2 - det viser ganske rigtigt minimumsstyrke, men genmelding af egen farve viser en 6-farve. Det væsentlige at bemærke på denne hånd er, at man ikke skal prøve på at "redde" makker væk fra 2, når man ikke har nogen god melding til rådighed. Pas er en af de sværeste meldinger i bridge! Eks. 3: PAS. Pas til minimumsmelding. Når man har fået støtte, er det simpelthen et spørgsmål om at tælle. Støtte uden spring viser minimum - det vil sige point. Vi har selv 7 HP, og hvor mange med fordeling? Ja, en singleton tæller 3 point, men en singleton i makkers farve er alt andet lige ikke så god, som hvis det havde været i en umeldt farve (eller bedst muligt: i en farve meldt af modstanderne). Men uanset om man tæller singletonen til 1, 2 eller 3 point, kommer totalen på de to hænder ikke i nærheden af de magiske 26, så den rigtige melding er pas.

3 4) B ) K 7 6) E E 6 2 D D B 6 4 D B UT -? 1 -? 2 -? Eks. 4: 2Í. Genmelding af egen farve på 2-trinnet. Åbners 1UT viser en jævn hånd med HP, så når vi dermed har sikkerhed for otte eller ni spar tilsammen, forbedrer vi simpelthen kontrakten til 2 i stedet for 1UT. Husk, at det oftest giver flere stik at spille med en farve som trumf. Eks. 5: 2Ê. Simpel præference til åbningsfarven. 2 siger blot, at vi foretrækker klør fremfor spar, og at hånden har minimum. Her er vi så heldige, at vi har fire klør - man kan nemt være tvunget til at præferere med færre trumfer. Hvorfor ikke melde 1UT, når vi har en jævn hånd? Fordi der ikke er hold i den umeldte farve - ruder. Når man har meldt tre farver, skal man altid have hold i den sidste for at melde sans. Ellers er faren stor for, at modparten løber med en del stik i denne farve. Når vi har så god støtte til klør, ville 2 være en bedre melding, selv om der havde været hold i ruder. Eks. 6: 2Ì. Simpel præference til åbningsfarven. Når man vælger/præfererer billigst muligt mellem åbners farver, viser man blot minimum. Åbner har vist mindst 5-farve i hjerter, når han melder ny farve på højere niveau i anden runde, så vi har sikkerhed for mindst otte trumfer tilsammen i hjerter. Denne præference til en (mindst) 5-farve kan sagtens være en nødmelding på en doubleton - se også Eksempel 9. Læg mærke til, at denne hånd slet ikke er så dårlig: Der er maksimal trumfstøtte, da vi har benægtet 4-farve ved ikke at støtte første gang. Der er også honnører i klør, og der er esset i spar. Hvis åbner har gode kort og måske inviterer til udgang med 3, skal man absolut ikke skamme sig over sin hånd men hæve til 4. 7) 8 5 8) E D ) D E B 9 2 B 6 5 D B K 3 D B ? 2 -? 2 -?

4 Eks. 7: 1UT. Med en jævn hånd og hold i fjerde farve (den umeldte farve) er det naturligt at foreslå sans, når vi ikke har primær støtte til en af makkers farver. Bemærk, at 1UT viser 6-9 HP, præcis som hvis vi havde svaret 1UT direkte på åbningen. Grunden til at man ikke melder 1UT første gang er, at man aldrig må springe en 4-farve over på 1-trinnet for at melde sans. Det kan du vel snart udenad! Eks. 8: 2Í. Genmelding af egen farve på 2-trinnet. Med egen god 6-farve vil vi hellere genmelde vores farve end vælge mellem makkers farver, som vi ikke har tilpasning til. Hvor mange point er der på hånden? 8! Der må ikke tælles fordelingspoint, når man ikke har tilpasning - og da slet ikke i makkers langfarve, hvor honnørerne er spildte overfor din singleton. Når åbner har vist mindst ni kort tilsammen i sine to farver, skal der være en god grund til ikke at vælge en af dem. Derfor lægger vi vægt på, at genmelding i egen farve her lover mindst en god 6-farve. Eks. 9: 2Ë. Simpel præference til åbningsfarven. Det ser måske ikke spændende ud at melde 2 på en doubleton, men det er ikke dig, der "melder" ruder; du præfererer blot til din makkers meldte ruderfarve. Åbningshånden viser mindst fem ruder og fire klør, så det må altid være bedre at gå tilbage til ruder, hvor du har garanti for mindst syv trumfer, mens der typisk kun vil være seks i klør. 2 kan ikke komme på tale, da hjerterfarven er alt for dårlig til at blive genmeldt, og hånden er slet ikke stærk nok til at melde ny farve på 2-trinnet eller 2UT - se følgende kapitler. Hvis svarhånden har meldt 1UT i første runde, er den pr. definition svag med kun 6-9 HP, men svarer skal stadig beskrive sin hånd så præcist som muligt i næste melding. 10) 4 11) D 5 12) 5 E K B D B E D D UT 1-1UT 1-1UT 2 -? 2 -? 2 -? Eks. 10: 2Ë. Vi lovede 6-9 HP med 1UT. Melding i egen farve bagefter viser derfor kun en god 6-farve uden tolerance for makkers farver. Husk altså, at det ikke pludselig er det samme som 2-over-1 med mindst 10 point. Eks. 11: 2Í. Det kan ikke komme på tale at melde den dårlige klørfarve på 3-trinnet, så vi præfererer mellem makkers farver.

5 Eks. 12: 4Ì. Åbners anden melding har forbedret vores hånd kolossalt. KAPITEL 66. SVARERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (10-12) Her er en gylden regel, der er værd at notere sig med det samme: 3 i meldt farve eller 2UT fra svarer viser point Selv om åbner viser minimum, dvs , skal man næsten altid melde en gang til med 10-12, da der tilsammen kan være 26. Specielt med lidt støtte til åbners majorfarve kan der let være udgang. Åbners hånd kan vokse i værdi, hvis svarhånden har støtte, idet åbner nu kan tælle FP. Hvis det derimod drejer sig om støtte til en minorfarve, kan svarer nemmere melde pas til en minimumsgenmelding fra åbner, fordi der skal 29 point til udgang i minor. Der er kun to alternativer til 2UT eller 3 i meldt farve: - Pas med dårlig tilpasning og minimum i intervallet (kun hvis åbner har vist minimum!). - Ny farve på 2-trinnet. Ny farve kan også meldes på 1-trinnet i det enkeltstående tilfælde ÅBNER SVARER Vær opmærksom på, at ny farve på 2-trinnet viser mindst 10 point. Ligesom direkte 2-over-1 viser mindst 10 point og er ubegrænset opefter, gælder præcis det samme, når svarhånden melder ny farve på 2-trinnet i anden runde. Ny farve er derfor enten en mediums- eller en maksimumshånd, så meldingen er nødvendigvis rundekrav. Eksempler:

6 1) E B ) E ) D D 5 4 K D K D 5 4 K 8 5 B 7 K D ? 1 -? 2 -? Eks. 1: 3Ì(4Ì). 3 i meldt farve. Vi har 11 point med hjerter som trumf. Når åbner har vist en 6-farve i hjerter, er 3-farve fin støtte, og vi kan tælle 1 FP for doubletonen i klør. Man må ikke melde pas til 2, fordi chancen for udgang klart er tilstede. Vi har sympati for at gå direkte i 4, hvis man mener, at de gode topkort og den fine trumfstøtte gør hånden for stærk til at invitere. Eks. 2: 3Í. 3 i meldt farve. Med 4-farve i åbners majorfarve skal vi naturligvis støtte her, men hvor højt? Her gælder nøjagtigt samme 3-trins raket som for svarers første melding (se Kapitel 30), så vi skal op i 3 for at vise den rigtige styrke. Eks. 3: 2UT. Jævn fordeling med hold i den umeldte farve gør hånden perfekt til 2UT. Hvorfor ikke 2? For det første viser det 5-farve i den førstmeldte farve, hvis man melder ny farve på et højere niveau - præcis som for åbner. For det andet har åbner benægtet 4-farve i spar, når han ikke melder 1 efter 1, så det er uinteressant at melde sparfarven her. Man skal ikke give modparten for mange oplysninger! 4) E D ) ) 5 4 D 3 2 E K 5 K D 4 2 E B 2 K 4 3 K 7 2 D UT-? 2 -? 2 -? Eks. 4: 3Í. 3 i meldt farve. Åbner har to eller tre spar, så spar må være rigtigt at spille i. 2 viser minimum (6-9), så springgenmeldingen i 3 er den mest beskrivende melding: God 6-farve og point. Hvis makker havde åbnet med 1 eller 1, kunne man have meldt 4, idet singletonen i ruder ville have større værdi. Eks 5: 3Ì. 3 i meldt farve. Åbner har vist mindst 5-4 i de røde farver, så vi har sikkerhed for mindst otte trumfer tilsammen i hjerter. 2 ville blot være simpel

7 præference og kun vise 6-9, så vi afgiver en springpræference til 3, der inviterer åbner til at melde udgang, hvis der er lidt mere end minimum. Forskellen på at melde 3 direkte på åbningen 1 og i anden runde er udelukkende, at man kun har tre trumfer, når man støtter i anden runde. Det er ikke meget forkert at melde 2UT på denne hånd, eftersom dette jo viser HP og hold i fjerde farve, men når vi har en (god) 8-korts tilpasning i major, foretrækkes dette normalt. Selv om vores hånd er helt balanceret, kan enten spar- eller klørfarven være for dårlig til at spille i sans. Eks 6: PAS. Pas til minimumsmelding - især i minor. Selv om vi har 11 point med fordeling, er udgang normalt håbløs overfor makkers Eneste chance for udgang er eventuelt 3UT, men vi kan ikke melde 2UT uden hold i de umeldte farver, så den rigtige melding er her pas. Man skal altså ikke melde med 10-12! Hvis meldingerne derimod var gået 1-1, 2 ville det være en klar fejl at passe, da åbner her har vist ) E D ) ) D 9 4 K B E B K D B E D B ? 1UT-? 2 -? Eks. 7: 2Ì. Ny farve på 2-trinnet. Her viser svarer mindst fem spar og fire hjerter (med 4-4 meldes jo 1 først) og mindst 10 point. Meldingen er rundekrav, fordi det enten kan være en mediums- eller en maksimumshånd. Vi har også sympati for at melde pas til 2, da singleton i makkers genmeldte farve er et faresignal. Meget ofte gælder det om at standse så lavt som muligt, når der ikke er tilpasning. Det er udelukkende ens egen vurdering, der tæller her. Eks. 8: 2UT. Selv om der maksimalt er 25 HP, bør man invitere til udgang med den stærke 5-farve i ruder. Der er ingen grund til at lede efter en anden kontrakt end sans, når man selv har en balanceret hånd. Selv med en 6-farve i minor vil svarhånden ofte støtte/melde sans, da ni stik uden trumf som regel er nemmere end 11 i minor. At opvurdere sine langfarver i sans er noget af det sværeste at lære, men man kan se praktisk på det: Hvis 5 havde været 5, havde der været det samme antal HP, men hånden havde haft et stik mindre.

8 Eks. 9: 3Ê. 3 i meldt farve. Genmelding af egen farve på 3-trinnet viser først og fremmest en stærk farve. Når man har indledt med 2-over-1, kan man nogle gange have ned til 8-9 HP, hvis man har en stærk 6- eller 7-farve, der kan tåle at blive genmeldt. KAPITEL 67. SVARERS ANDEN MELDING MED MAKSIMUM (13+) Her har svarer følgende muligheder: 1. Meld udgang 2. Ny farve 3. Meld eventuelt fjendens farve eller en 3-farve Ad 1. Hvis man kan se, hvad udgangen skal hedde, er der ingen grund til at gå en omvej i meldingerne. Jo mindre man fortæller modparten, desto sværere er det for dem at spille ud og spille imod. Ad 2. Ny farve er som nævnt i de tidligere kapitler ubegrænset opefter og derfor rundekrav. Ny farve på 3-trinnet er udgangskrav (præcis som ny farve på 3-trinnet fra åbner i anden runde). Der kan eventuelt også springes i ny farve på 3-trinnet, men dette gøres kun med skæv fordeling (mindst 5-5) og stærke farver. Det er jo ikke nødvendigt for at skabe krav. Ad 3. Dette er helt klart det sværeste. Hvis modparten har meldt ind, kan man med en stærk hånd uden andre meldemuligheder melde deres farve. Dette behandles mere indgående senere. Husk blot her: Melding i modpartens indmelte farve er ikke naturligt! Man kan også komme ud for, at man gerne vil have flere oplysninger, men ikke har nogen beskrivende melding. Blot for at skabe krav og holde liv i meldingerne kan man melde en 3-farve. Når man på denne måde snyder med fordelingen, skal det helst være i en farve, som svarhånden har benægtet, så man ikke risikerer en støttemelding. 1) E D 5 4 2) E 5 2 3) 9 K D 4 2 K 7 K D E D E D 9 7 D ? 2 -? 1UT-?

9 Eks. 1: 3UT HP med (godt) hold i den eller de umeldte farver. Man kan ikke have en 4-4 tilpasning i spar, når åbner melder 2 efter 1. Eks. 2: 4Í. Når åbner viser mindst en 5-farve i spar, kan vi med sekundær sparstøtte se, at 4 er den rigtige kontrakt. I denne meldesekvens vil åbner i øvrigt næsten altid have 6-farve i spar. Kun med fem spar og fire klør og minimum er åbner nødt til at genmelde en 5-farve, da 3 ville vise mindst 16 point. Eks 3: 4Ì! Svarede du rigtigt her? De fleste vil nok tænke, at der må støttes i ruder, men hvorfor fortælle modparten, at vi har ruderstøtte? Åbners genmelding 1UT garanterer to eller tre hjerter, så vi har mindst otte hjerter tilsammen. Vi foretrækker altid 4 / fremfor 3UT eller 5 /, så der er ingen grund til at spilde mere tid! 4) 4 5) E D 6 5 6) E D E D 6 K E 4 D 2 E K B E D ? 2 -? 2 -? Eks. 4: 3Ì! Eftersom vi har styrke til udgang, men endnu ikke kan se, hvad kontrakten skal hedde, forsøger vi at få lidt flere oplysninger ud af åbner - f.eks. 3UT med hold i ruder, præference til klør eller genmelding af spar endnu engang. Det vigtigste ved 3 er, at det er ny farve på 3-trinnet og dermed udgangskrav. Det betyder ikke så meget, at vi kun har en 3-farve, da åbner har benægtet 4-farve i hjerter ved at melde 2. Dette er et meget svært eksempel. Du skal ikke forledes til at tro, at man kan melde en 3-farve i tide og utide. Det er kun lidt inde i meldeforløbet, at det kan forekomme. Eks 5: 2Í. Viser mindst fem hjerter og fire spar og er rundekrav. Vi ved ganske vist, at åbner ikke har 4-farve i spar, men det er den mest beskrivende melding. Springer vi til 3UT, risikerer vi at miste en 5-3 tilpasning i hjerter. Eks. 6: 3Ê. Ny farve på 3-trinnet er udgangskrav. Der vises mindst fem spar og fire klør.

10 7) E K 9 7 8) E B ) E E D 8 3 B D B K E K B E D pas ? 2 pas? 2 -? Eks. 7: 3UT. I anden melderunde behøver svarer ikke have en jævn hånd for at melde sans. Åbner har benægtet 4-farve i både hjerter og spar, så der er ingen grund til at lede efter en tilpasning her. Renoncen i makkers primære farve er underordnet. Makker har vist sin hånd og melder ikke mere, når man "slår den ud" i 3UT. Eks. 8: 2Ì/3Ê. Når modparten har meldt hjerter ind, viser melding i deres farve - her 2 - blot en stærk hånd uden en god melding. Det typiske er, at man er interesseret i 3UT, men ikke selv har hold i deres farve. Alternativt kan man melde 3 på den stærke 3-farve. Dette er i princippet naturligt og udgangskrav med mindst 5-4 i spar-klør, men den manglende klør er ikke afgørende, når åbner har benægtet 4-farve og derfor aldrig vil støtte til 4. Eks. 9: 5Ë. Når der ikke er nogen tilpasning i spar, går vi tilbage til ruderfarven som trumf, og med 16 point med fordeling er der nok til udgang. KAPITEL 68. SPECIELLE MELDESITUATIONER Åbner har sprunget i sans og vist HP, f.eks: 1-1 eller 1-2 2UT 3UT Efter 2UT er den eneste svage melding pas, der viser højst 6 HP. Alle andre meldinger er udgangskrav. Eksempler: 1) K B ) ) 7 6 D 4 D B 7 4 B D 7 2 K 9 E E B UT-? 2UT-? 2UT-?

11 Eks. 1: 3Í. Genmelding af egen majorfarve efter et spring til 2UT viser præcis 5- farve og søger 3-korts tilpasning. Åbner skal melde 3UT med en doubleton i spar og 4 med en 3-farve. Overfor HP bruger man ikke andre svage meldinger end pas. Eks. 2: 3UT. 3 ville være krav, men hvorfor melde 3? Overfor en jævn hånd er 3UT sikkert en bedre kontrakt end 5, så der er ingen grund til at støtte i klør og vise interesse i en klørkontrakt. 3 er dog ingen fejlmelding. Eks. 3: PAS/3Ì. Hvis åbner ikke har 3-farve i hjerter, er det muligvis klogest at melde pas til 2UT, men ellers er 4 måske oplagt. Valget er dit! Åbner har krævet til udgang ved at springe i ny farve eller melde ny farve på 3- trinnet efter 2-over-1, f.eks: / 3 / 2 / Nu er der jo etableret udgangskrav, så alle svarhåndens meldinger under udgang er naturligvis krav; man prøver blot at finde den bedste kontrakt. Det gælder om at udnytte meldepladsen, så man skal kun springe til udgang, hvis man er sikker på, hvad man skal spille. Hvis modparten blander sig i meldingerne, gælder alle de sædvanlige regler; blot skal man have godt hold (helst dobbelthold) i den indmeldte farve for at melde sans. Melding i modpartens farve er en nødmelding på en stærk hånd uden en velegnet melding; typisk søger man hold for at spille 3UT. Efter indmeldinger har man også en ekstra meldemulighed: Dobler. Hvis man har gode trumfer i modpartens farve og tror, at den meldte kontrakt går ned, kan man strafdoble. Dette medfører, at man gør det dyrere for modparten at gå ned. Du kan læse mere om strafdoblinger i Lektion 35.

12 ********** DET SKAL DU KUNNE ********** - Svarers hånd inddeles i minimum (6-9), medium (10-12) og maksimum (13+) -også kaldet svage, inviterende og udgangskrævende hænder. - Meldemuligheder med minimum: Melding på 1-trinnet; meldt farve på 2-trinnet; pas; 1UT. - Meldemuligheder med medium: Meldt farve på 3-trinnet, 2UT, ny farve på 2-trinnet. - Meldemuligheder med maksimum: Udgang, ny farve. - Præference til åbningsfarven kan være en nødmelding på doubleton. - Der skal være hold i umeldte farver for at melde sans. - Sansmeldinger fra svarhånden i anden runde lover ikke jævn fordeling. - Ny farve fra svarhånden i anden runde er krav med enten medium eller maksimum. - Ny farve på 3-trinnet er udgangskrav.

13 QUIZ 23 A. Hvad melder du på nedenstående svarhænder efter samtlige angivne meldeforløb? Åbnings- og svarmeldingen er streget under, og du skal svare på åbners anden melding. 1) D ) K D E 6 2 1UT-? ? ? D ? B ? 7 6 1UT-? 2 -? 2 -? 2 -? 2 -? 2UT-? 2 -? 3 -? 2UT-? 3) E D ) UT-? E D ? K ? K B 7 6 2UT-? D ? ? 2 -? 3 -? 2 -? 3 -? 2UT-? 3UT-? 5) K ) E B ? K 9 6 1UT-? E ? B ? E D ? E D 2 -? 2UT-? 2 -? 3UT-? 2 -?

LEKTION 24 ÅBNERS TREDJE MELDING

LEKTION 24 ÅBNERS TREDJE MELDING LEKTION 24 ÅBNERS TREDJE MELDING Fra og med åbners anden melding kan der ikke opstilles faste regler, idet der er alt for mange forskellige typer meldeforløb at behandle. I stedet skal åbner spørge sig

Læs mere

LEKTION 14 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MINIMUM

LEKTION 14 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MINIMUM LEKTION 14 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MINIMUM Åbningsmeldingen 1 træk i farve viser blot ca. 12-21 point og kan indeholde mange forskellige fordelinger. Derfor er det meget vigtigt, at åbner i anden melderunde

Læs mere

LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER

LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER Defensive meldinger er forskellige fra åbningsmeldinger både i styrke og i krav til farvekvalitet. Lad os derfor fastslå, at man ikke direkte kan overføre svar på åbningsmeldinger

Læs mere

LEKTION 19 MELDINGER EFTER OPLYSNINGSDOBLINGER

LEKTION 19 MELDINGER EFTER OPLYSNINGSDOBLINGER LEKTION 19 MELDINGER EFTER OPLYSNINGSDOBLINGER Ligesom i forrige lektion beskæftiger vi os her udelukkende med den simple oplysningsdobling i anden hånd efter åbning 1 / / /. Principperne kan dog let generaliseres

Læs mere

LEKTION 34 MODPARTEN MELDER IND

LEKTION 34 MODPARTEN MELDER IND LEKTION 34 MODPARTEN MELDER IND Så vidt muligt holder vi fast i alle vores almindelige regler, selv om modparten blander sig i meldingerne. Vi må dog erkende, at indmeldinger kan være generende, fordi

Læs mere

LEKTION 10 SVARMELDINGER I NY FARVE OG SANS EFTER ÅBNING 1Ê/Ë/Ì/Í

LEKTION 10 SVARMELDINGER I NY FARVE OG SANS EFTER ÅBNING 1Ê/Ë/Ì/Í LEKTION 10 SVARMELDINGER I NY FARVE OG SANS EFTER ÅBNING 1Ê/Ë/Ì/Í KAPITEL 31. SVAR I NY FARVE Lad os først definere nogle bridgeudtryk: 1-over-1: Melding i ny farve på 1-trinnet, f.eks: ÅBNER SVARER 1

Læs mere

LEKTION 30 KRAVÅBNINGEN 2Ê

LEKTION 30 KRAVÅBNINGEN 2Ê LEKTION 30 KRAVÅBNINGEN 2Ê KAPITEL 83. DEFINITION PÅ ÅBNING 2Ê Når man åbner med 1 træk i farve, skal svarhånden melde pas med mindre end 6 point. Hvis man har så stærk en hånd, at udgang er sandsynlig,

Læs mere

LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER

LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER Indtil nu har det været sådan, at den side, der åbnede meldingerne, meldte uden indblanding til den endelige kontrakt. Det er imidlertid ikke et realistisk billede af, hvordan

Læs mere

LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE

LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE Du har i nogle af de tidligere kapitler set, at man til tider kan melde modpartens meldte farve, hvis man er i "meldenød". Dette er traditionelt et meget vanskeligt

Læs mere

LEKTION 18 OPLYSNINGSDOBLINGER (SIMPLE)

LEKTION 18 OPLYSNINGSDOBLINGER (SIMPLE) LEKTION 18 OPLYSNINGSDOBLINGER (SIMPLE) Foran dig bliver der åbnet med 1, og du sidder med denne hånd fra Lektion 12 om indmeldinger: E K 7 6 K B 7 4 8 K D 5 3 Er man virkelig nødt til at sige pas på så

Læs mere

LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER

LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER Der er mange regler at huske, og da du sikkert er lidt forvirret over alle de nye ting på nuværende tidspunkt, vil vi her kortfattet repetere de grundlæggende principper,

Læs mere

LEKTION 20 STAYMAN KAPITEL 57. STAYMAN 2Ê EFTER ÅBNING 1UT. Eksempler: 1) E D 9 4 2) D K B 3 B E B 10 4 D K 7 5

LEKTION 20 STAYMAN KAPITEL 57. STAYMAN 2Ê EFTER ÅBNING 1UT. Eksempler: 1) E D 9 4 2) D K B 3 B E B 10 4 D K 7 5 LEKTION 20 STAYMAN I Lektion 10 under kapitlet om svar på åbning 1 træk i farve gjorde vi meget ud af at forklare, hvor vigtigt det er at spille med en majorfarve som trumf, så snart der er fundet en ottekorts

Læs mere

LEKTION 26 SPÆRREÅBNINGER

LEKTION 26 SPÆRREÅBNINGER LEKTION 26 SPÆRREÅBNINGER KAPITEL 72. BESKRIVELSE AF SPÆRREÅBNINGER Åbninger i farve fra 2 til og med 5 kaldes spærreåbninger Disse viser en relativt svag hånd med en god langfarve. Som navnet antyder,

Læs mere

LEKTION 32 DEFENSIVE MELDINGER - DEL II

LEKTION 32 DEFENSIVE MELDINGER - DEL II LEKTION 32 DEFENSIVE MELDINGER - DEL II I Lektion 12 og 13 behandlede vi de simple defensive meldinger og svar på disse, og du lærte om spærreindmeldinger i forbindelse med spærreåbninger i Lektion 26.

Læs mere

LEKTION 41 KORTVURDERING

LEKTION 41 KORTVURDERING LEKTION 41 KORTVURDERING Den grundlæggende metode til at vurdere kortene er selvfølgelig honnør- og fordelingspoint. Men som du har læst mange gange indtil nu, og som du sikkert også har hørt gentagne

Læs mere

LEKTION 33 OPLYSNINGSDOBLINGER - DEL II

LEKTION 33 OPLYSNINGSDOBLINGER - DEL II LEKTION 33 OPLYSNINGSDOBLINGER - DEL II I Lektion 18 og 19 beskæftigede vi os udelukkende med oplysningsdoblinger direkte efter en 1-åbning i farve. Oplysningsdoblingen kan bruges både af offensiven og

Læs mere

Kravmeldinger I sept Grundlæggende kravmeldinger, 3-trinspresser (Revers), Fjerde Farve

Kravmeldinger I sept Grundlæggende kravmeldinger, 3-trinspresser (Revers), Fjerde Farve Kravmeldinger I - 1 28.sept. 2012 Grundlæggende kravmeldinger, 3-trinspresser (Revers), Fjerde Farve Fra den første indlæring i Bridge husker vi begreberne krav for en ny melderunde samt krav til fortsatte

Læs mere

LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR

LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR I Lektion 3 lærte du at svare på en 1UT-åbning med balancerede hænder. I forrige lektion indførte vi Stayman, hvormed man finder de vigtige 4-4 tilpasninger i

Læs mere

LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE

LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE KAPITEL 20. FORDELEN VED AT HAVE EN TRUMFFARVE Indtil videre har vi beskæftiget os mest med at spille sanskontrakter. De fleste spil i bridge vil imidlertid blive spillet

Læs mere

Bridge Intro. Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver

Bridge Intro. Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver Bridge Intro Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver Farvernes rang: Spar, Hjerter, Ruder og Klør Man kan spille med eller uden Trumf

Læs mere

Lad os kigge på hånden ovenover og gennemgå de muligheder, der er for at melde:

Lad os kigge på hånden ovenover og gennemgå de muligheder, der er for at melde: Negative doblinger Du har 7 5 Makker åbner med 1. K B 8 2 Næste hånd melder 1. E 4 3 Hvad melder du T 7 6 2 Lad os kigge på hånden ovenover og gennemgå de muligheder, der er for at melde: 1. 1UT: Forbudt

Læs mere

LEKTION 35 STRAFDOBLINGER

LEKTION 35 STRAFDOBLINGER LEKTION 35 STRAFDOBLINGER Indtil videre har du kun lært om oplysningsdoblinger, hvor man dobler for at få makker til at melde. Fra andre kortspil kender du sikkert til brugen af en dobling som udtryk for

Læs mere

LEKTION 31 ESSPØRGEMELDINGER

LEKTION 31 ESSPØRGEMELDINGER LEKTION 31 ESSPØRGEMELDINGER Hidtil har vi i bogen kun haft få konventionelle meldinger - Stayman 2 og transfers (overføring) efter åbning 1UT. I det følgende beskæftiger vi os med yderligere to, som begge

Læs mere

SYSTEMBOGEN version 1.4

SYSTEMBOGEN version 1.4 SYSTEMBOGEN version 1.4 (AUG. 2006) Svendsen & Dybdal 1. SYSTEMKORTET... 2 2. ÅBNINGSMELDINGER GENERELT... 2 3. ÅBNING 1 I MINOR... 3 3.1. Omvendt minorstøtte... 3 3.2. wjs... 3 4. ÅBNING 1 I MAJOR...

Læs mere

Forsvarsmeldinger I. Indmeldingen

Forsvarsmeldinger I. Indmeldingen Forsvarsmeldinger I Vi har i dette kursusforløb hidtil beskæftiget os fortrinsvis med åbnings- og svarmeldinger mellem det makkerpar, der er i offensiven. Vi har kun strejfet den konkurrence, der ligger

Læs mere

TIL KUK. Mogens Esrom Larsen 20. juni 2008 FORKORTELSER

TIL KUK. Mogens Esrom Larsen 20. juni 2008 FORKORTELSER TIL KUK Mogens Esrom Larsen 20. juni 2008 FORKORTELSER B D E f H K M m N n P p R S U x y bonde dame eller dobler es farve, hjerter, klør eller konge major minor den anden major, N M den anden minor, n

Læs mere

Kvantitative sanssvar, Stayman, Transfer, Superfit

Kvantitative sanssvar, Stayman, Transfer, Superfit Sans-systemet I,1 Åbninger i sans og svar Kvantitative sanssvar, Stayman, Transfer, Superfit En af de mest grundlæggende dele i et naturligt Bridgesystem er sanssystemet, der som udgangspunkt har åbningsmeldingen

Læs mere

LEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18)

LEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18) LEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18) I denne lektion ser vi udelukkende på hænder med 16-18 point, de såkaldte mediumshænder. Vi følger stadigvæk prioriteringen fra sidste lektion: 1. Støt

Læs mere

APPENDIX KAPITEL A REVERSMELDINGER

APPENDIX KAPITEL A REVERSMELDINGER APPENDIX KAPITEL A REVERSMELDINGER Centersystemet er et simplificeret system, der er beregnet på det store flertal af spillere, der ikke har ambitioner om at spille nationale turneringer. I vores bestræbelser

Læs mere

Offensiven i konkurrence. Indmelding inden Svarers første melding. Svarers forpligtelse til at holde åbent med mindst 6hp bortfalder ved indmelding.

Offensiven i konkurrence. Indmelding inden Svarers første melding. Svarers forpligtelse til at holde åbent med mindst 6hp bortfalder ved indmelding. 1 Offensiven i konkurrence Denne tekst handler om de systemmæssige og strategiske forandringer offensiven kommer ud for, når defensiven entrer meldingerne. Teksten er begrænset til, at modparten indleder

Læs mere

Svar på åbning 1 i farve

Svar på åbning 1 i farve Svar på åbning 1 i farve Hvis makker åbner og du har 6 HP eller mere må du ikke sige Pas (med mindre modparten melder ind), da åbner kan have op til 21 HP og med Pas risikerer du at I brænder en udgang.

Læs mere

Indmeldinger, doblinger og svar 1. juli 2013.

Indmeldinger, doblinger og svar 1. juli 2013. Indmeldinger, doblinger og svar 1. juli 2013. Forudsætninger. Deltagelsen i dette kursus i konventioner er en fortsættelse af to tidligere afholdte, hvori bl.a. forsvarsmeldinger blev gennemgået. Vi forudsætter

Læs mere

De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen:

De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen: De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen: Meldetabel. Honnører er: Es, Konge, Dame, Bonde A:Der tælles point for honnører (HP) Es = 4 HP Konge=3 (HP) Dame=2(HP) Bonde=1(HP) B:Er parret enige om en trumffarve,

Læs mere

MELDINGERNE I BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 18. februar 2008 FORKORTELSER

MELDINGERNE I BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 18. februar 2008 FORKORTELSER MELDINGERNE I BRIDGE Mogens Esrom Larsen 18. februar 2008 FORKORTELSER B D E f H K M m N n p R S U x y Bonde Dame eller dobler Es farve, Hjerter, Klør eller Konge Major minor Den anden major, N M Den anden

Læs mere

Offensivt. Systemaftale BS-SQ Side 1 af 6

Offensivt. Systemaftale BS-SQ Side 1 af 6 Offensivt 1 12+, X(4), firfarver nedefra. Med en god farve kan der åbnes med helt ned til 10 Efter oplysningsdobling: RD: 10+ Andet: spærrende,

Læs mere

FARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN VEST NORD ØST SYD pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas

FARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN VEST NORD ØST SYD pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas FARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas 1 Syd inviterer, og Nord tager imod med maksimum. KONTRAKT: 3 NT i nord UD : B Der kommer B ud til K. Med

Læs mere

X - Y Sans og videre meldinger

X - Y Sans og videre meldinger X - Y Sans og videre meldinger Et ofte fremhævet godt supplement til det gode grundsystem. Hvis vi alene med vort grundsystem ønsker at melde følgende hænder: Spil 1. / - (12 Hp) (14 Hp) D 9 3 E K T 6

Læs mere

LEKTION 39 OFFERMELDINGER

LEKTION 39 OFFERMELDINGER LEKTION 39 OFFERMELDINGER KAPITEL 107. ALMINDELIGE OFFERMELDINGER Nogle gange (ca. halvdelen!) er det modpartens tur til at have de gode kort. I stedet for at lade de andre spille en udgang eller en slem,

Læs mere

Den Moderne Taberberegning. Honnørpoint er en god metode at vurdere sin hånd efter med to jævne hænder over for hinanden.

Den Moderne Taberberegning. Honnørpoint er en god metode at vurdere sin hånd efter med to jævne hænder over for hinanden. Den Moderne Taberberegning I mange år har de fleste bridgespillere kun benyttet "honnørpoint" og "fordelingspoint". Det har virket udmærket - og virker stadigvæk udmærket. Honnørpoint er en god metode

Læs mere

LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET

LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET Få ting i bridge har så stor betydning som åbningsuspillet (det blinde udspil). I Lektion 3 og 7 har du lært, hvilket kort du skal spille ud fra en given farvekombination. Men

Læs mere

X Y - Sans. Et supplement til de gode konventioner som svar på åbningsmeldinger i sans.

X Y - Sans. Et supplement til de gode konventioner som svar på åbningsmeldinger i sans. December 2011 X Y - Sans Et supplement til de gode konventioner som svar på åbningsmeldinger i sans. Vi har alle tit været i meldesituationen 1-1 - 1 ut, uden indblanding fra modstanderne. Åbner viser

Læs mere

Svage 2-åbninger og svar. Ogust Lebensohl Okuneff *.

Svage 2-åbninger og svar. Ogust Lebensohl Okuneff *. Svage -åbninger og svar. Ogust Lebensohl Okuneff *. Åbningerne / / viser en svag hånd ( ca. - 0 Hp). Oftest med en hæderlig -farve eller mindre god 7 farve. I Zonen helst H T 9 x x x. Hånden har maksimalt

Læs mere

KORTLÆSNING. For at du kan blive en god kortlæser, er der fem grundregler, som du skal følge:

KORTLÆSNING. For at du kan blive en god kortlæser, er der fem grundregler, som du skal følge: KORTLÆSNING Kortlæsningens kunst virker måske som magi for dig. Det er sandsynligvis en disciplin, som du ikke har brugt forfærdelig meget tid på. Alligevel er jeg sikker på du bruger den hver gang du

Læs mere

Redningsbæltet og xy-ut

Redningsbæltet og xy-ut Sans-systemet II,1: Den lille sans (12-14) Redningsbæltet og xy-ut 1. Små og store sans er Man kan ikke påstå at den lille sans (12-14 hp) er klart bedre end 15-17 sans. Men man kan heller ikke sige det

Læs mere

LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING

LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING Til slut under de generelle principper skal vi beskæftige os med regnskabet og begreberne I Farezonen og Udenfor Farezonen

Læs mere

Danmarks Bridgeforbund. Alertregler

Danmarks Bridgeforbund. Alertregler Danmarks Bridgeforbund Alertregler Pr. 1. januar 2008 Indledning Dette hæfte beskriver DBF s nye alertregler, som trådte i kraft den 1. september 2007, og som blev revideret pr. 1. januar 2008. Reglerne

Læs mere

Spil : 1. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2

Spil : 1. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2 Spil : 1 Giver : N Zone :Ingen 1 NT Pas 2 NT Pas 3 NT Pas Pas Pas 1/17/33 Nord viser maksimum ved at tage imod makkers invitation. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2 I dette

Læs mere

BRIDGE MELDESYSTEMET. Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER

BRIDGE MELDESYSTEMET. Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER BRIDGE MELDESYSTEMET Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER E es K konge D dame B bonde T 10 x styrvolt U uden trumf spar hjerter ruder klør Dbl dobler (i spilleksemplerne dog D) P pas kunstig

Læs mere

Crowhurst, Fortsættelse og eksempler

Crowhurst, Fortsættelse og eksempler Noter fra undervisning i mandagsklubben Indhold 23.01.2017 Crowhurst, Fortsættelse og eksempler... 1 16.01.2017 Crowhurst, Forsvar mod åbning multi 2... 3 02.01.2017 Negative doblinger 3)... 3 05.12.2016

Læs mere

Forsvarsmeldinger II, 1: Forsvar mod fjendens åbning 1ut

Forsvarsmeldinger II, 1: Forsvar mod fjendens åbning 1ut Forsvarsmeldinger II, 1: Forsvar mod fjendens åbning 1ut Brozel én- og flerfarvede indmeldinger mod fjendens 1ut Når fjenden åbner 1ut har de et fintmasket system med Stayman, Jacoby (overføring), kvantitative

Læs mere

NB: Alle eksempler i dette opslag bygger på at man spiller sans, så meldeforløbet 1x - 1y, 1ut viser hp.

NB: Alle eksempler i dette opslag bygger på at man spiller sans, så meldeforløbet 1x - 1y, 1ut viser hp. Bridge Konventioner Søg Sansåbninger og svar * X-Y-sans https://bridge.kromann.info/convention/1000393 NB: Alle eksempler i dette opslag bygger på at man spiller 12-14 sans, så meldeforløbet 1x - 1y, 1ut

Læs mere

LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT

LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT KAPITEL 22. UDSPIL MOD FARVEKONTRAKTER Mod farvekontrakter er udspilstaktikken anderledes end mod sanskontrakter. Man spiller gerne en singleton eller doubleton

Læs mere

Alertregler. Danmarks Bridgeforbund. - Pr. 1. januar 2008

Alertregler. Danmarks Bridgeforbund. - Pr. 1. januar 2008 Alertregler - Pr. 1. januar 2008 3480 Fredensborg www.bridge.dk Har du spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at sende dem til DBF's Turneringskomite (tuk@bridge.dk) Udgivelsesdato: 1.

Læs mere

Udkast: Den lille grønne BridgeBog - Anne Grete

Udkast: Den lille grønne BridgeBog - Anne Grete Indholdsfortegnelse Hvordan lærer jeg bridge?... 2 AT TÆLLE POINT... 3 KONTRAKTEN så spiller vi den!... 3 ÅBNINGSMELDINGER... 5 ÅBNING i en farve: 12-21HP... 5 Svar på åbning 1 i farve:... 6 ÅBNING med

Læs mere

Optællingens kunst. Invit Stayman. Spil 2. Ø / NS. Spil 1. N / Ingen 8 7 5 2 K B 10 9 7 - K D 9 3

Optællingens kunst. Invit Stayman. Spil 2. Ø / NS. Spil 1. N / Ingen 8 7 5 2 K B 10 9 7 - K D 9 3 Spil 1. N / Ingen 5 4 2 K D 4 D 6 2 9 8 3 2 Invit Stayman K 9 6 E 5 3 E B 7 5 E B 6 E 3 10 9 8 7 2 K 4 3 10 7 4 D B 10 8 7 B 6 10 9 8 K D 5-1ut 2 2 2 4 Meldingerne: Når Nord åbner med 1ut, er Syd med 9

Læs mere

Dansk Bridge Standard

Dansk Bridge Standard 1 Dansk Bridge Standard af Torben Erlandsson januar 2000 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Kort introduktion... 4 Basisregler... 5 Grundregler... 6 Åbningshånd... 8 Honnørpoint... 8 Støttepoint... 8 Har

Læs mere

LEKTION 8 SPILFØRING I TRUMFKONTRAKTER

LEKTION 8 SPILFØRING I TRUMFKONTRAKTER LEKTIO 8 PILFRIG I TRUMFKOTRAKTER om omtalt i forrige lektion er der flere fordele ved at spille med en farve som trumf. Tilstedeværelsen af trumfer både på vores og modstandernes hænder gør imidlertid,

Læs mere

LEKTION 9 SVARER STØTTER ÅBNINGSFARVEN

LEKTION 9 SVARER STØTTER ÅBNINGSFARVEN LEKTIO 9 ARER TTTER ÅBIGFARE KAPITEL 29. FORDELIGPOIT om vi så i Lektion 6, kan man i trumfkontrakter meget ofte få flere stik end i sans ved at trumfe nogle tabskort på en af hænderne. Det er umiddelbart

Læs mere

Negative doblinger (1) En absolut nødvendighed i udviklingen af dit system fra klubspiller til turneringsniveau... Lars Blakset, Lars Lund Madsen

Negative doblinger (1) En absolut nødvendighed i udviklingen af dit system fra klubspiller til turneringsniveau... Lars Blakset, Lars Lund Madsen Negative doblinger (1) En absolut nødvendighed i udviklingen af dit system fra klubspiller til turneringsniveau... Lars Blakset, Lars Lund Madsen Negative doblinger benyttes i offensiven efter en naturlig

Læs mere

Den lille sans (12-14), Redningsbæltet og xy-ut

Den lille sans (12-14), Redningsbæltet og xy-ut Sans-systemet II,2: Den lille sans (12-14), Redningsbæltet og xy-ut De 8 opgaver med løsninger Opgaverne 1-3: Kvantitative sansmeldinger Opgave 1 Du åbner 1ut med denne hånd og makker melder nu 2ut KT9

Læs mere

BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 31. marts 2009 FORKORTELSER

BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 31. marts 2009 FORKORTELSER BRIDGE Mogens Esrom Larsen 31. marts 2009 FORKORTELSER B bonde D dame eller dobler E es f farve H, hjerter hp honnørpoint (E=4, K=3, D=2, B=1) K, klør eller konge k kontrol, K=1 k, E=2 k M major m minor

Læs mere

LEKTION 2 HONNØRPOINT OG ÅBNING 1UT

LEKTION 2 HONNØRPOINT OG ÅBNING 1UT LEKTION 2 HONNØRPOINT OG ÅBNING 1UT KAPITEL 5. HONNØRPOINT I bridge opererer man med honnørkort - eller blot honnører. Es, konge, dame, bonde (knægt) og 10 betegnes som honnørkort. Nogle gange bruges udtrykkene

Læs mere

Lynbridge i Sorø E2017

Lynbridge i Sorø E2017 Lynbridge i Sorø E2017 Efter aftale med forfatter Torben Kelså, har jeg ændret hans lynbridge-kompendie, så der startes med det rigtige pointsystem. Redigeret af Anne Grete Rasmussen Er du forhindret så

Læs mere

16 KB2 V/ØV 53 ET7 EDT D EKT87 B9 KB KB6 95 ET7653 D642

16 KB2 V/ØV 53 ET7 EDT D EKT87 B9 KB KB6 95 ET7653 D642 16 KB2 V/ØV 53 ET7 EDT87 984 D EKT87 B9 D2 KB986543 KB6 95 ET7653 D642 432 Her er spil 16 fra sidste makkerparturnering 10-10-2011. Resultater A-rækken B-rækken C-rækken S 4 sp 11 S 3 sp 10 ( x 3 ) S 4

Læs mere

Lynbridge EasyBridge & Lynbridge

Lynbridge EasyBridge & Lynbridge Lynbridge 1.07 EasyBridge & Lynbridge Udviklet af Torben Kelså 27-10-2014 Indhold Indledning... 3 Om EasyBridge... 3 Kapitel 1- Spillets gang... 3 Sådan spiller du EasyBridge... 3 Kapitel 2 - Kortvurdering

Læs mere

Spil 11 9/1 2012 Holdturnering. 11 KT52 S/Ingen 98743 E98 7 D843 B6 ED5 T2 3 K7542 EK952 DBT6 E97 KB6 DBT6 843. A rækken B-rækken C rækken

Spil 11 9/1 2012 Holdturnering. 11 KT52 S/Ingen 98743 E98 7 D843 B6 ED5 T2 3 K7542 EK952 DBT6 E97 KB6 DBT6 843. A rækken B-rækken C rækken Spil 11 9/1 2012 Holdturnering 11 KT52 S/Ingen 98743 E98 7 D843 B6 ED5 T2 3 K7542 EK952 DBT6 E97 KB6 DBT6 843 A rækken B-rækken C rækken N 2 hj 7 V 2 ut 8 V 3 kl 9 N 3 ru 6 V 3 kl 9 V 1 kl 10 V 2 ut 8

Læs mere

Forsvar mod svage 2-åbninger (fortsat)

Forsvar mod svage 2-åbninger (fortsat) Forsvar mod svage -åbninger (fortsat) På mange måder minder de defensive meldinger efter åbning eller i farve om hinanden. Principperne for indmeldinger og oplysningsdoblinger følger samme retningslinjer

Læs mere

Lynbridge 1.04. EasyBridge & Lynbridge

Lynbridge 1.04. EasyBridge & Lynbridge Lynbridge 1.04 EasyBridge & Lynbridge Udviklet af Torben Kelså 15-04-2012 Indhold Indledning... 3 Om EasyBridge... 3 Kapitel 1- Spillets gang... 3 Sådan spiller du EasyBridge... 3 Kapitel 2 - Kortvurdering

Læs mere

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER LEKTIO 5 PILFØRIG I AKOTRAKTER elv om det er meget vanskeligt at opstille entydige regler for spilføringen, er der nogle principper, der næsten altid kan følges i sanskontrakter: 1. Tæl dine topstik 2.

Læs mere

LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL

LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL Modspillet betegnes ofte som bridgens stedbarn, da det regnes som den van-skeligste del af spillet. Allerede i Lektion 4 stiftede du første gang bekendtskab med nogle

Læs mere

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE LEKTION 1 INDLEDNING Bridgens oprindelse fortaber sig i det uvisse. Man har kendskab til, at der allerede i det 16. århundrede var et spil, der svagt mindede om nutidens bridge.

Læs mere

BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 21. marts 2008 FORKORTELSER

BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 21. marts 2008 FORKORTELSER BRIDGE Mogens Esrom Larsen 21. marts 2008 FORKORTELER B D E f H K M m n P p R U x y bonde dame eller dobler es farve, hjerter, klør eller konge major minor den anden major, M den anden minor, n m pas honnørpoint

Læs mere

LEKTION 28 FRAFALD I SANSKONTRAKTER

LEKTION 28 FRAFALD I SANSKONTRAKTER LEKTIO 28 FRAFALD I AKOTRAKTER I sanskontrakter er det oftest en kamp mellem modspillet og spilfører om at rejse en farve først. Derfor spiller man mod sanskontrakter normalt ud i sin egen sides formodet

Læs mere

Start bridge Lynbridge i Sorø E 2013

Start bridge Lynbridge i Sorø E 2013 Indhold Før du lærer bridge: Hvad er stik?... 1 Hvad er trumf?... 2 Lær bridge 1: Hvad er bridge?... 3 Lær bridge 2: Meld og spil sans... 3 Lær bridge 3: Sæt trumf på!... 4 Lær bridge 4: Kamp om kontrakten...

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Månedens udfordring, april 2017

Månedens udfordring, april 2017 Du sidder Syd med denne slatne hånd: Månedens udfordring, april 2017 Meldingerne er gået således: Syd Vest Nord Øst Pas Pas 2 Kl Pas 2 Ru Pas 3 Ru Pas? Hvad melder du nu? Spillet er spil 11 fra sidste

Læs mere

Et eksempel: Annie og Asta er makkere. De spiller sammen med Betty og Birgit på Hold, Dameholdet.

Et eksempel: Annie og Asta er makkere. De spiller sammen med Betty og Birgit på Hold, Dameholdet. HOLDTURNERING - sådan regnes den ud I holdturnering er man 4 spillere sammen om at udgøre et hold. Man spiller stadigt parvist, ved hvert sit bord, mod et andet hold, og møder ikke hinanden. I holdturnering

Læs mere

Månedens udfordring, december 2016

Månedens udfordring, december 2016 Månedens udfordring, december 2016 Læg noget hen over østs og vests hænder nedenfor. Du er kommet i 3 UT med Sp 5 ud. Meldeforløbet har afsløret, at øst har under en åbning med 6-farve i hjerter! Spilleplan?

Læs mere

LEKTION 22 FARVEBEHANDLING

LEKTION 22 FARVEBEHANDLING LEKTION 22 FARVEBEHANDLING I hvert eneste spil skal man som spilfører tage stilling til, hvordan samtlige fire farver skal spilles. Derfor er dette et vigtigt område i selve spilføringen. Mange kombinationer

Læs mere

1 = HL med 4+farve i. S V N* Ø 1ut = 6-9 HL og 0-3 kort i = 5+farve i, men lever måske ikke op til Acol

1 = HL med 4+farve i. S V N* Ø 1ut = 6-9 HL og 0-3 kort i = 5+farve i, men lever måske ikke op til Acol 01 Skanderborg ridgeklub Juleturneringen 2:3 12. december 2016. 1 = 1220 HL med 4+farve i. S V N* Ø 1ut = 69 HL og 03 kort i. 2 = 5+farve i, men lever måske ikke op til Acol 1 1ut 2 Plus standarden. 3

Læs mere

MAJORSTØTTEMELDINGEN 2UT. Denne nye konvention er en "Stenberg 2ut-variant", der på alle områder er bedre end øvrige beslægtede konventioner.

MAJORSTØTTEMELDINGEN 2UT. Denne nye konvention er en Stenberg 2ut-variant, der på alle områder er bedre end øvrige beslægtede konventioner. MAJORTTTEMELDIGE 2UT Denne nye konvention er en "tenberg -variant", der på alle områder er bedre end øvrige beslægtede konventioner. Udover at have mange flere features, er konventionen usædvanlig let

Læs mere

Månedens udfordring, november 2016

Månedens udfordring, november 2016 Månedens udfordring, november 2016 Læg noget hen over Nord og Syds hænder i spillet nedenfor! Du er som Vest kommet i 6 UT og får ruder bonde ud fra Nord Syd bekender desværre ikke, men kaster en klør

Læs mere

Månedens udfordring, januar 2017

Månedens udfordring, januar 2017 Månedens udfordring, januar 2017 Du er som Vest kommet i 6 spar med ruder K ud fra Nord: Krydstrumfning er sagen her og giver faktisk 13 stik: Stik med ruder es, spil hjerter til esset og klør til trumf.

Læs mere

Afbryd forbindelsen. Spil 1. N / Ingen

Afbryd forbindelsen. Spil 1. N / Ingen Spil 1. N / Ingen Afbryd forbindelsen E 10 4 E 9 8 E K 10 9 2 B 7 8 7 3 4 3 D 8 6 3 9 8 3 2 9 6 K 7 2 B 5 4 E K 6 5 4 K D B 5 2 D B 10 6 5 7 D 10 - pas pas 1 1ut pas 3ut pas pas pas Meldingerne: Syd har

Læs mere

Jyderup Bridgeklub. Stenbergs 2 UT

Jyderup Bridgeklub. Stenbergs 2 UT Stenbergs 2 UT Lektion 1: Lad os definere 1Ma-4Ma som en skæv hånd. Meldingen er tænkt som spærrende, men ofte er der spil for udgangen. Her er et par eksempler. Makker åbner med 1 og du har D76432 E5

Læs mere

Lærervejledning. "Spil Bridge 3"

Lærervejledning. Spil Bridge 3 Lærervejledning "Spil Bridge 3" Til bridgelæreren Elverne får mange tips i lærebogen Spil Bridge 3 i såvel gennemgangen af teoriteksten, opgaverne som spillene. De særligt fremhævede tips bør du fokusere

Læs mere

Spil med på landsholdet

Spil med på landsholdet Onsdag, Spil 1-10, Danmark Sverige, Senior EM i au af Geert Max Jørgensen og Thomas Berg Åbent Rum: Nord: Syd: Øst: Vest: Eva-Liss Gothe Hans Gothe Thomas Berg Geert Max Jørgensen Lukket Rum: Nord: Syd:

Læs mere

Spil med på landsholdet Tirsdag spil 1-10 Rusland Danmark Af Boje Henriksen

Spil med på landsholdet Tirsdag spil 1-10 Rusland Danmark Af Boje Henriksen Spil med på landsholdet Tirsdag spil 1-10 Rusland Danmark Af Boje Henriksen Spillene er fra EM for Juniorhold i Torquay Åbent rum: Nord: E. Rudakov Syd: A. Zaitsev Øst: Andreas Marquardsen Vest: Martin

Læs mere

VEJLEDNING TIL DET LILLE SYSTEMKORT

VEJLEDNING TIL DET LILLE SYSTEMKORT 1. juli 2010 Indhold VEJLEDNING TIL DET LILLE SYSTEMKORT 1. Indledning... 2 A. Formål... 2 B. Udfyldelse af systemkortet... 2 2. Generelt... 3 A. Notation... 3 B. Konventioner... 4 C. Angivelse af HP-intervaller...

Læs mere

BRIDGE er et PARSPIL ~ hvor NæO/SVO er MAKKERE, P.ELDINGERNE bruges til at søge frem til en. KONTRAKT, d.v.s. en forpligtelse til at VINDE

BRIDGE er et PARSPIL ~ hvor NæO/SVO er MAKKERE, P.ELDINGERNE bruges til at søge frem til en. KONTRAKT, d.v.s. en forpligtelse til at VINDE Lektion l BRIDGE er et PARSPIL ~ hvor NæO/SVO er MAKKERE, og ØST/\/ESf. er L4A~fE.. P.ELDINGERNE bruges til at søge frem til en KONTRAKT, d.v.s. en forpligtelse til at VINDE et bestemt ANTAL TPÆI

Læs mere

BERGEN Raises modificeret

BERGEN Raises modificeret BERGEN Raises modificeret Efter mere end 70 års udvikling inden for bridgen, er vi nået til en fase, hvor vi er begyndt at tænke mere og mere på, hvorledes man kan genere modparten i dens meldinger. Meldesystemerne

Læs mere

LOVEN TOTALE ANTAL STIK

LOVEN TOTALE ANTAL STIK LOVEN OM TOTALE ANTAL STIK Kampen om delregnskabet på 2- og 3-trækket er det mest forekommende problem ved bridgebordet. Det er her, der i en holdkamp svinger 5-7 IMP gang på gang, og det er her de fleste

Læs mere

1. september Vigtige ændringer i 2017-udgaven i forhold til 2007-udgaven

1. september Vigtige ændringer i 2017-udgaven i forhold til 2007-udgaven 1. september 2017 Vigtige ændringer i 2017-udgaven i forhold til 2007-udgaven Denne artikel gennemgår de vigtigste ændringer i 2017-udgaven af bridgelovene, sammenlignet med 2007-udgaven. 2017-udgaven

Læs mere

Begyndere Klubspillere. Søndag den 18. april DM for begyndere og klubspillere Kontrakt Score

Begyndere Klubspillere. Søndag den 18. april DM for begyndere og klubspillere Kontrakt Score Begyndere Klubspillere DM Søndag den 18. april 2010 Eksempel på pointudregning Vi har tidligere fået spørgsmål til pointudregningen og sammenhængen mellem lokale og nationale point. De første år, vi lavede

Læs mere

Kom godt i gang med Funbridge Total Guide iphone

Kom godt i gang med Funbridge Total Guide iphone Kom godt i gang med Funbridge Total Guide iphone Gå ind i Appstore Klik på forstørrelsesglasset for at søge og tast funbridge Vælg den øverste funbridge din bridgeklub Herefter kommer dette billede frem.

Læs mere

SYSTEMKORT ( alle turneringer)

SYSTEMKORT ( alle turneringer) D E F E N S I V E N I N D M E L D I N G E R U D S P I L O G S I G N A L E R G E N E R E L T O M U D S P I L SYSTEMKORT ( alle turneringer) Aggressive primært uz og på 1-trinnet. UDSPIL MAKKERS FARVE USP

Læs mere

VEJLEDNING TIL DET STORE SYSTEMKORT

VEJLEDNING TIL DET STORE SYSTEMKORT 1. juli 2010 Indholdsfortegnelse VEJLEDNING TIL DET STORE SYSTEMKORT 1. Indledning... 2 A. Formål... 2 B. Udfyldelse af systemkortet... 2 2. Generelt... 3 A. Notation... 3 B. Konventioner... 4 C. Angivelse

Læs mere

Spil med på landsholdet

Spil med på landsholdet pil med på landsholdet Tirsdag, pil 1-10, Danmark Frankrig Af Maria Rahelt EM Dame i Warszawa Åbent rum: Lukket rum: ord: Benedicte Cronier yd : ylvie Willard Øst : tense Farholt Vest : Maria Rahelt ord:

Læs mere

LEKTION 42 PARTURNERING KONTRA HOLDTURNERING

LEKTION 42 PARTURNERING KONTRA HOLDTURNERING LEKTIO 42 PARTURERIG KOTRA HOLDTURERIG KAPITEL 114. UDREGIGMETODER Forskellen i udregningsmetoden på hold- og parturnering kan i mange tilfælde have indflydelse på både meldinger og spil. I holdturnering

Læs mere

Spil med på landsholdet Mandag spil 1-10 Kroatien Danmark Af Martin Schaltz og Andreas Marquardsen

Spil med på landsholdet Mandag spil 1-10 Kroatien Danmark Af Martin Schaltz og Andreas Marquardsen Spil med på landsholdet Mandag spil 1-10 Kroatien Danmark Af Martin Schaltz og Andreas Marquardsen Spillene er fra EM for Juniorhold i Torquay Nord: Brgulan Syd: Zoric Øst: Andreas Marquardsen Vest: Martin

Læs mere