Manfred Sommer. Beskrivelse af mennesket. - interview med Manfred Sommer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Manfred Sommer. Beskrivelse af mennesket. - interview med Manfred Sommer"

Transkript

1 Beskrivelse af mennesket - interview med Manfred Sommer Prof. Dr. Manfred Sommer er ansat ved Christian-Albrechts-Universität zu Kiel. Ud over forskningsmæssige interesser i fænomenologien, der fx har resulteret i værket Sammeln. Ein philosophischer Versuch (Suhrkamp, 2002), er Prof. Sommer redaktør og udgiver af Hans Blumenbergs efterladte og upublicerede skrifter i samarbejde med Blumenberg-arkivet ved Deutsche Nationalarchiv i Marbach. Dette har foreløbigt resulteret i adskillige udgivelser og senest værket Beschreibung des Menschen (Suhrkamp, 2006). Dette interview fandt sted i november 2005 ved det filosofiske seminar i Kiel. Frank Beck Lasssen: Hans Blumenberg var et menneske med mange interesser og er ikke nem at kategorisere. Han er blevet kendt som litterat, videnskabshistoriker, som idéhistoriker og som filosof. Hvad ville De foretrække? Manfred Sommer: Jeg ville foretrække filosof. Jeg ville i hvert fald først og fremmest betegne ham som filosof, for selv når han vender sig mod litteraturen, mod videnskaben eller videnskabshistorien, gør han det altid i et filosofisk perspektiv og aldrig ud fra en og dette sagt i ordets neutrale forstand positivistisk tilgang, ud fra hvilken man sagtens kan bedrive meningsfuld videnskabshistorie. Blumenbergs tilgang til disse emner er altid filosoffens. Selv når han vender sig mod litteraturen, er det snarere fordi denne bruges til at skabe impulser, til bekræftelse, opmuntring og ansporing af ting, som er vigtige for filosoffen Blumenberg. Så meget for Blumenbergs titel. I dag, ti år efter Blumenbergs død, har vi så også fået en smule distance til hans arbejde. Hvorledes ville De beskrive hans nuværende stilling i det intellektuelle liv i Tyskland? [Slagmark 47/2006 p ]

2 Det er ikke nogen enkel sag at gøre, for den tyske filosofi er lige for tiden stærkt præget af den angelsaksiske filosofi, af analytisk filosofi. Dette betyder, at den hermeneutiske filosofi, og også den fænomenologiske filosofi, som Blumenberg er tættere forbundet med, ikke længere befinder sig i centrum af det filosofiske liv i Tyskland. Fænomenologisk filosofi er dog stadig væk kraftfuld og der findes også og dette hænger sammen med den amerikanske måde at filosofere på nye forbindelser mellem analytisk filosofi og fænomenologi, som knytter sig til begrebet intentionalitet. I USA har der siden 1970 erne eksisteret tætte forbindelser mellem analytisk filosofi og fænomenologi og her kan Blumenbergs filosofi, såfremt den præsenteres fænomenologisk, finde en række forbindelsespunkter, således at man kan forvente, at Blumenbergs filosofi vil kunne opnå en større opmærksomhed, end det er tilfældet lige nu. Ved siden af dette er der en ret så stor opmærksomhed blandt åndsvidenskaberne og måske særligt i litteraturvidenskaben. Måske fordi åndsvidenskaberne ikke rigtigt ved, hvad de skal stille op med den analytiske form for filosofi. Men hvad så med de historiske værker Die Legitimität der Neuzeit, Die Genesis der kopernikanischen Welt hvad sker der med disse værker? Glider de lige så stille ud? Die Legitimität der Neuzeit er vel, selvom det måske nok er det mest kendte værk, eller i det mindste det værk, som Blumenberg har gjort kendt, på mange måder et tidsbundet værk, men samtidig også et af de sidste af Blumenbergs værker, der havde denne stærke tidslige forankring. Spørgsmålet der behandles lyder noget i stil med: Det modernes afslutning eller fortsættelsen af det moderne, noget man diskuterede heftigt i 1950 erne. I dag er det nok ikke helt så vigtigt et tema, selvom spørgsmålet om det postmoderne og modernitetens afslutning nok en gang har intensiveret debatten. Det er egentlig en skam, fordi en af Blumenbergs centrale pointer netop består i diskussionen af den senmiddelalderlige nominalisme, noget som bliver særdeles anskueligt fremstillet i afsnittet om Sekularisering og selvhævdelse. Det stiller sig lidt anderledes med hvad jeg selv anser for at være Blumenbergs hovedværk, nemlig Die Genesis der kopernikanischen Welt, som Blumenberg for øvrigt også selv regnede for sit vigtigste værk. Efter at Arbeit am Mythos havde vakt en del opmærksomhed, sagde Blumenberg engang med en vis resignation og jeg citerer her nærmest ordret: Ja, sådan noget som Arbeit am Mythos, det skriver jeg jo mere ved siden af. Det rigtige arbejde ligger gemt i en bog som Die Genesis der kopernikanischen Welt og det mærker man også, ikke sandt? Arbeit am Mythos, hmm det er refleksioner hos en mand, der har beskæftiget sig med Goethe, med forholdet mellem leg og terror, med distan- 48

3 Beskrivelse af mennesket ceringer og så videre. Det har dog mere en lethed og et strejf af det geniale over sig, hvorimod Die Genesis der kopernikanischen Welt simpelthen har store mængder filologisk og historisk forskning gemt i sig. Her kan man roligt sige, at der er investeret årtiers arbejde. Derfor regnede Blumenberg dette værk for et vigtigere værk. Måske ikke for det vigtigste, men for et vigtigere værk. Der er så det ejendommelige ved receptionen af dette værk, som jo længe har forelagt i engelsk oversættelse, at videnskabshistorikerne egentlig ikke er så glade for denne bog, fordi det trods alt er et filosofisk værk. Det er et filosofisk værk, som stiller spørgsmålet: Hvorledes forandrer bevidsthedsstrukturer sig i takt med videnskabshistorien, hvorledes forandrer vores verden som helhed sig igennem videnskabshistorien, og omvendt, hvad er implikationerne af en sådan forandring i verdensbilledet for den måde, hvorpå der bedrives videnskab? Dette er en problemstilling, som er relativt fremmed for den traditionelle og klassiske videnskabshistorie. Et sådant større anlagt studie er ikke et hovedtema for den, og derfor er Die Genesis der kopernikanischen Welt tja, en bog som så mange af Blumenbergs: Spændende og interessant, men for de rigtige specialister om der så er tale om fagfilosoffer eller videnskabshistorikere er det ikke rigtigt noget, der tæller med til faget. Det er måske på grund af den hermeneutiske dimension i Blumenbergs arbejder. Alle undersøgelser drejer sig om meningsfuldhed, noget, der nærmest forekommer at være et filosofisk udgangspunkt for Blumenberg? Ja, eller hvad Blumenberg ind imellem kalder fra mening til betydning og betydningsfuldhed (von Sinn zu Bedeutung und Bedeutsamkeit). Betydningsfuldhed skal gennemgående forstås i sammenhæng med betydningen af mening på den ene side og af vigtighed på den anden. Det betydningsfulde rummer begge disse sider. Meningsfuldhed betyder og vigtighed. Dette er indeholdt i begrebet om betydningsfuldhed. Et begreb, som ikke kun er af betydning, når Blumenberg anvender det. Også når han ikke anvender det, er det af stor betydning for hans måde at bedrive filosofi, filosofihistorie, metaforhistorie og videnskabshistorie på. For så vidt hører disse overvejelser strengt taget også ind under filosofien, men den har det med sin stærke analytiske udrustning som sagt svært med dette. Den nyere, den nyeste, analytiske filosofi ser da efterhånden også ud til at sige: Skal vi altid beskæftige os med disse småtterier? Det er selvfølgelig vigtigt, og man skal også kunne det og så videre, men hmm vi ville vel egentligt noget mere. At man er på vej til at genopdage dette i den analytiske filosofi kunne måske tale for, at man også er i stand til at genopdage betydningen af Blumenbergs filosofi. 49

4 En sælsomt svævende filosofi Det er blevet sagt, at vi ved meget gennem Hans Blumenberg, men at vi ikke ved meget om ham. Det forekommer, at det næsten er blevet almindeligt at anse ham for at være en form for outsider, både professionelt og personligt. Hvorledes ser De på dette billede, der er blevet skabt? Har det noget på sig? Det er rigtigt nok, at han ikke ville vise sig selv. Han ønskede ikke at træde frem. Man kan måske sige: Ikke selv at træde frem, men at lade noget fremtræde nemlig bøgerne! Ikke selv optræde offentligt, men i stedet publicere. Grundintentionen bag er: Hvad jeg ønsker at vise af mig selv, det står her, det kan I læse og andet får I ikke at se. Det er lidt noget andet med spørgsmålet om deltagelsen i det professionelle liv, filosofien har jo også en organisationsform, som vi her kan kalde det tyske forskningsfællesskab. Her gælder det, at Blumenberg ind til det afgørende år 1986 var yderst engageret i videnskabernes organisering. Han var medlem af senatet for det tyske forskningsfællesskab, kløede på med grundlæggelsen af filosofi ved universitetet i Gieβen, deltog i forskningsgruppen Poetik und Hermeneutik og en række lignende aktiviteter, hvor han, i det mindste inden for filosofiens områder, fik markeret et Ja, jeg er her, jeg er klar til at engagere mig i, hvad der skal til for at holde filosofien som akademisk disciplin i live. Dette fik dog en ende omkring 1986, hvor han trak sit engagement tilbage. Formodentlig fordi han med god grund ikke var interesseret i at lade sig slide op af de kampe, der dengang var under opsejling. Der var andre, mere stridslystne figurer, som fx Herman Lübbe, der også anså 1986 for at udgøre en cæsur og som sagde: Så må man stå imod, så må man gøre noget, man må ja, hvad? over for en sådan indstilling sagde Blumenberg: Nej. Så trækker jeg mig tilbage. Jeg vil ikke have mere med det at gøre. Fra nu af forfølger jeg kun mine egne forskningsaktiviteter. For at bidrage til mystikken er det også blevet påpeget, at hans arbejder udgør en sælsomt svævende filosofi uden endelige modtagere og Blumenberg har da heller ikke dannet skole eller efterladt sig mange elever. Er det overhovedet muligt at tale om nogen blumenbergsk virkningshistorie? Lad mig starte et andet sted. Filosoffer arbejder gerne med en tese eller med teser; helst kun en, eventuelt tre, okay men allerhøjest fem! Det ligger så at sige i den retoriske tradition. Her er der tale om tilspidsede teser, således at disse relativt let lader sig referere og citere. Det egner Hans Blumenbergs filosofi sig overhovedet ikke til. 50

5 Beskrivelse af mennesket Adorno har en gang sagt: Filosofi lader sig frem for alt ikke referere. Om dette gælder for Adornos filosofi? Ja måske det forekommer i hvert fald at gælde for Blumenbergs filosofi, og det forekommer mig også at gælde for en forfatter, som Blumenberg satte stor pris på, nemlig Georg Simmel, om hvem man egentlig kun kan sige: Man fanger ikke noget af det, hvis man formulerer det som en tese. Meget hos Blumenberg lader sig bringe på teseform, fx udsagnet: Det moderne menneske er først og fremmest karakteriseret ved, at det må værge sig mod en overflod af muligheder; gennem videnskab og teknik organiserer det sit liv. Godt så. Men det er jo en forholdsvis triviel tese, og Blumenbergs pointe ligger da også mere i måden, hvorpå han gennemspiller og når frem til en sådan sætning. Derfor lader de fleste af Hans Blumenbergs værker sig ikke forme efter en tese. Man må i stedet gøre sig besværet at læse dem og at lade sig føre igennem dem. Herefter mærker man også, at det interessante ved Blumenberg ikke så meget er begrundet i interessante teser, men i tænkningens stilistiske egenart, i denne indirekthed og lyst til omveje og overraskelser. Det er frem for alt som filosofisk forfatter han udøver en fascination. Det er selvfølgelig også derfor, at virkningshistorie aah, sådan fungerer det ikke rigtigt. Jeg nævnte Georg Simmel. Mange Simmel-kendere vil sige: Simmel hører til en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige filosoffer. Spørges der så: Med hvilken tese da! Hvor er det, man ser ham citeret? Ja, så må man sige: Hmm Ja, det er ikke helt så let at se. Alligevel var mange filosoffer i sin tid fascineret af ham og lod sig inspirere af ham, men sådan at man må sige, at alt er foregået langt mere indirekte. Man citerede ham ikke, men lod sig i stedet bringe på andre tanker, opmuntre, inspirere og animere. Det var en sådan virkning, Georg Simmel havde, og denne form for virkning lader sig også iagttage hos Blumenberg. Altså, at der selv hvor han ikke citeres, fordi man dårligt kan citere ham, da der ikke gives disse prægnante teser finder en indflydelse sted. Noget, der slår mig som unikt ved Hans Blumenberg, er, at hans måde at stille spørgsmål til sit materiale på kan forekomme en smule gammeldags. Og det skal forstås som noget positivt. Det forekommer, at han har været i stand til at opretholde det meningsfulde i store, nærmest kosmologiske spørgsmål, for derigennem at tillade os andre at indgå i dialog med tanker og idéer, der ellers måtte synes mærkelige og overflødige? Ja, men snarere på den måde at han betragter gamle spørgsmål, traditionelle spørgsmål som nogle, om hvilke man må sige: Det er ikke tilfældigt, at disse engang udgjorde et tema. De må derfor have en betydning for os mennesker i al almindelighed og det vil også sige for os, der er nulevende. Det fører så vidt, at han udvikler en svaghed for det utidssvarende og marginale, for fodnoter, 51

6 skurriliteter og ejendommeligheder, som for størstedelens vedkommende først er begyndt at virke som ejendommeligheder i dag. Ejendommeligheder, som i deres egen tid havde en betydning for mennesker. Det gælder om at huske og at vise, at hvad der overhovedet ikke interesserer os i dag vi spørger ind imellem: Hvordan kunne de finde på at beskæftige sig med sådanne ting? langt fra var så underligt eller forblændet. Også disse spørgsmål gemmer på noget, der er interessant for mennesket og dermed for os nulevende, og deraf kommer forsøget på at aktualisere disse eller i det mindste at holde dem i live. Det mærkværdige må ikke gå tabt, bare fordi det forekommer at være mærkværdigt. Mellem fænomenologi og antropologi Det er af mange først og fremmest Odo Marquard blevet bemærket, at der findes en grundtanke i alle de historiske undersøgelser: Idéen om et Animal Symbolicum, som bruger en retorisk evne til at kompensere for en generel mangel på magt over verden. I hvilket omfang er det rimeligt at sige, at en sådan grundtanke styrer undersøgelserne? Jeg tror, at Blumenberg, når det kommer til dette spørgsmål, er præget af Arnold Gehlens antropologi. Forestillingen om et overskud af stimuli og behovet for at konfrontere sig med en verden af stimuli, at bringe orden i verden, at skaffe struktur på verden udgøres kun på overfladen af Arnold Gehlens antropologi. Bag en sådan grundtanke står også Blumenbergs analyse af nominalismens vilkårlige Gud og den dermed forbundne overflod af muligheder, der gør, at mennesket ikke længere føler sig hjemme i verden og derfor må se sig tvunget til på anden vis at gøre verden hjemlig. Noget der frem for alt finder sted gennem teknikken. Denne lokalisering af en menneskelige situation i senmiddelalderen er på én og samme tid en antropologisk tese hos Blumenberg. Det er ikke sådan, at man kan sige: I den sene middelalder og det tidligt moderne er netop denne situation opstået. Det er snarere sådan, at den antropologiske ursituation her opnår en særlig tydelig udformning. Søger man svar på spørgsmålet: Hvorledes stiller det sig med mennesket? Så lader det sig finde med en særlig tydelighed i den sene middelalder og det tidligt moderne, hvor der finder en konfrontation sted med nominalismens voluntaristiske Gud. Dette er ikke blot en historisk tese, men også en antropologisk tese. Nu pegede De selv på, at forestillingen om et symbolsk dyrs kompensationer fører os i nærheden af den filosofiske antropologi. Fra et dansk synspunkt forekommer denne at være en unik filosofisk position i Tyskland med vigtige navne såsom Max Scheler, Helmuth Plessner og Arnold Gehlen. Hvad var Blumenbergs forhold til denne gruppe af tænkere? De nævnes ikke så ofte, som man skulle tro i hans værker. 52

7 Beskrivelse af mennesket Nej, men i forelæsningerne. I forelæsningerne over antropologi henviste Blumenberg udførligt til Plessner, til Scheler og til Gehlen, så man mærkede, hvorledes hele den tyske antropologitradition i allerhøjeste grad optog ham. Han kendte dem godt, og særligt Arnold Gehlen, som jeg allerede har nævnt, var hele tiden en tænker, med hvem han følte en vis affinitet. Egentlig også med Nicklas Luhmann, som nok snarere har ladet sig inspirere af Blumenberg end omvendt. Man kan måske sige, at Arnold Gehlen med sin antropologi har været en fælles fader for de to. Men det er jo ikke gjort med antropologien. Man kunne måske sige, at Blumenbergs antropologi er under indflydelse af fænomenologien. Særligt Husserl har været en fast samtalepartner gennem hele karrieren. Hvor har dette forhold til fænomenologien drevet ham hen? Først og fremmest må man gå ud fra, at Blumenberg ville være begge ting: Antropolog, altså en filosof der beskæftiger sig med mennesket, og fænomenolog, altså en filosof, der beskæftiger sig med bevidsthed og her taler vi frem for alt om bevidsthedens forbindelser til verden. Bevidsthed er verdensforbindelse og ikke noget aflukket for sig. Så kan man slå genvej og sige: Nå ja, det hænger jo sammen: Mennesket er et bevidsthedsvæsen, og derfor ligger en fænomenologisk antropologi lige for. Men Blumenberg tager her helt anderledes fat og er langt mere tro mod Edmund Husserls traditionslinje. Han siger nemlig: Fænomenologi er ikke en teori om den menneskelige bevidsthed, men en teori om bevidsthed overhovedet. Derfor holdt Blumenberg lange forelæsninger over temaet: Muligheden af en fænomenologisk antropologi. Muligheden af en fænomenologisk antropologi, fordi udtrykket fænomenologisk antropologi for ham at se udtrykker en contradictio in adjecto. På den ene side handler jeg ud fra en bevidsthed overhovedet, på den anden side handler jeg som et sådan og således beskaffent væsen med øjne, ører, hænder og med ernæringsmæssige og seksuelle behov. Det har på det nærmeste intet med bevidsthed at gøre. Derfor knytter Blumenberg an ved Husserls sene, spekulative overvejelser over den transcendentale bevidstheds selvlegemliggørelse og selvverdensliggørelse. Husserl har en forestilling om, at bevidsthed overhovedet er af en sådan karakter, at den ikke kan finde andet udtryk end som legemlig bevidsthed. Legemlighed er ikke ubetinget lig med menneskelig legemlighed, men indebærer blot, at legemet må være et sanseorgan og at det må forekomme i verden. Der er således stadig en lille forskel mellem en legemliggjort bevidsthed og en menneskelig bevidsthed. Dette er et af de punkter, hvor Blumenberg forsøger at slå bro mellem fænomenologien og antropologien, og som man kunne tro var overflødig, hvis man ikke ser nærmere efter. Men det er nød- 53

8 vendigt, for Husserl ønsker aldeles i modsætning til Heidegger en teori om bevidstheden overhovedet. Og det må man forstå: At Blumenbergs tætte forbindelse til Husserls bevidsthedsteori udgør en modposition til Heideggers eksistentialanalytik, og at den fænomenologiske antropologi, der skal komme ud af det, er ment som en modfilosofi til Heidegger. Ellers kunne man jo sige: Ja, vil man have en fænomenologisk antropologi Heidegger! Sein und Zeit! Findes der noget bedre! Dertil vil Blumenberg sige: Ja! Det gør der og den må se ganske anderledes ud end Heideggers filosofi. Det forekommer, at disse to aspekter antropologi og fænomenologi er til stede på forskellige måder i Blumenbergs undersøgelser. Tager man Die Legitimität der Neuzeit, så er det en bog med en antropologisk intention. Den taler om menneskets generelle behov for kompensationer, ikke blot i en særlig periode, men i almindelighed. Samtidig hævder den at ville tale om forandringerne mellem forskellige perioder, ja endda om forskellige epokers inkommensurabilitet altså en yderst historisk tilgang kaldet en historisk fænomenologi. Balancen mellem disse to perspektiver kan næsten se ud til at falde sammen. Taler vi stadigvæk om det samme? Det samme forsøg på at kombinere to tilgange? Ja, det hænger tæt sammen. Der findes i den tyske filosofi i hvert fald en konflikt mellem antropologi og historiefilosofi, der også hører hjemme i og 70 erne. Antropologi er konservativ. Antropologi går ud fra, at verden er fast og uforanderlig. Historiefilosofi viser derimod, hvorledes alt forandrer sig og er samfundsmæssigt formidlet. Marx kunne fx lyde: Mennesket er formet af samfundsmæssige forhold, og da disse altid ændrer sig, er mennesket også altid noget andet, end antropologerne vil have det, når de fx siger: Mennesket står fast, er en fast størrelse med den og den udrustning. Endnu en gang har Blumenberg fundet en interessant måde at føre disse to sammen: Mennesket er henvist til, eller det er for mennesket væsentligt, at have et billede af sig selv. Gennem dette billede, det har af sig selv, er mennesket også foranderligt. Derfor er det at skrive de menneskelige verdensforholds historie og dertil hører videnskabshistorien, men også metaforhistorie selv en form for antropologi. Ikke en, hvor man kan sige: Disse billeder er bare overfladefænomener, men en antropologi hvor spørgsmålet om, hvad mennesket er, først bliver klart for det i løbet af dets historie. I refleksionen over denne histories forløb skaffer mennesket sig klarhed over, hvad det selv er og hvordan det stiller sig med dette menneske. Hvis vi lige skal blive lidt ved Die Legitimität der Neuzeit og det er uden tvivl den mest kendte af Blumenbergs bøger i Danmark så skrev han denne bog som et forsvar for den moderne verdens legitimitet, som et forsvar for en menneskelig selvhævdelse i solidaritet 54

9 Beskrivelse af mennesket med en række oplysningsfilosofiske temaer. Ville det være rimeligt at beskrive Blumenberg som en oplysningsfilosof? Jeg ved godt, at det kan ligne et underligt spørgsmål, for det er på en måde ikke rigtigt egnet til Blumenberg Ja, ja, men jeg forstår nu godt hvad De mener. Førhen talte vi om spørgsmålet: Lader Blumenbergs filosofi sig bringe på teseform? Formulerer man så tesen: Blumenberg er en oplysningsfilosof, og jeg var tvunget til at svare ja eller nej, så ville jeg sige ja. Men igen ser De ved denne indstilling, hvor indirekte Blumenbergs forhold er til oplysningstraditionen. Han satte dog altid oplysningstraditionens nøglebegreber fornuft, rationalitet, gennemskuelighed, efterprøvelighed, saglighed ganske højt og var særligt imod, at sproget hos en række franske filosoffer fx Derrida og vel også Lyotard og Deleuze indimellem blev en smule overgearet. Heroverfor insisterede han altid på et vist mål af nøgternhed og saglighed. Det er vel også med baggrund i dette, at vi ser et andet forhold til begrebet teknik. Det forekommer, at begrebet teknik hos Blumenberg ikke bare betyder noget i stil med apparat eller andre lignende kritiske indvendinger. Der peges snarer på en generel kunstfærdighed i menneskets gøren og laden. Ja, for Blumenberg er mennesket også et teknisk væsen, og Blumenberg hører til blandt de, der aldrig har ladet sig forlede til teknikfjendtlighed eller teknikkritik. For Blumenberg var det altid vigtigt at se teknikken i sammenhæng med det antikke begreb om techné, som begge størrelser teknik og kunst jo stammer fra. Teknik og kunst er begge måder at konfrontere verden på, at forme verden på og dermed også måder for mennesket at forme sig selv på. Den fælles baggrund for disse fandt Blumenberg i det gamle begreb om techné, eller det middelalderlige ars, hvor man endnu ikke kendte til modsætningen mellem autonom kunst på den ene side og apparaternes teknik på den anden. Den billedlige tale På verdensplan må Blumenberg vel siges at være bedst kendt for den energi, han brugte på metaforer. Men af alle menneskets kunstfærdige måder at pleje omgang med verden på, hvorfor så lige metaforen? Tja jeg er ikke sikker på, at der gives et helt fornuftigt svar. Et forsøg ville være at gribe tilbage til begyndelsen af Paradigmen zu einer Metaphorologie, hvor idealbilledet af filosofi fremstilles, nemlig som en disciplin der, som Descartes forestillede sig det, må holde sig til en streng begrebslighed. Over 55

10 for dette cartesianske rationalitetsideal fremhæver Blumenberg Kant. I forbindelse med Kants teori om symbolet hvad der for Kant indbefatter metaforen og Kants teori om ideen, forsøger Blumenberg at udkaste sin teori om metaforen. Og jeg tror, det hænger sammen med, at når filosofien vil tematisere sådan noget som menneskets samlede verdensforhold, må der uvægerligt komme metaforer på banen. Det er, hvad der er indeholdt i Blumenbergs begreb om absolutte metaforer. Der gives altså metaforer, som ikke lader sig afløse af begreber, og som ikke besidder en foreløbighed, om hvilken man kan sige: Nå ja, når blot vi får de nøjagtige begreber, så behøver vi ikke den billedlige tale længere. Langt snarere er det sådan, at der findes begreber Kant kalder dem for idéer som kun kan vinde en anskuelighed som metaforer. Dette er således også et anti-positivistisk forehavende. Blumenberg forstod nu at sætte pris på en vis positivisme; han var altså ikke en modstander af positivismen, men nok en modstander af meningsløshedsmistanken (Sinnlosigkeitsverdacht). Indleder man en sætning med: Verden er så behøver man overhovedet ikke at fortsætte, så vinker positivisten af og siger: Hvad der kommer herefter, det kan kun være det rene nonsens! Hertil ville Blumenberg sige: Det kan godt være, men jeg ville nu gerne kunne sige, at verden eksempelvis er en bro; eller at verden er en flod; eller et telt og alt efter, hvad jeg nu siger, siger jeg noget forskelligt om verden i det hele taget, noget, som frem for alt er meningsfuldt eller af betydning. Og det gælder også, når sproganalytikeren vil sige: Næh, det er aldeles meningsløse sætninger. Det tror jeg er et af de motiver, der har ført Blumenberg frem til metaforologien. Man får let det indtryk, at der eksisterer en form for konkurrence mellem projektet om en Historische Wörterbuch der Philosophie, sådan som denne blev konciperet af Joachim Ritter, og så det metaforologiske projekt, som Blumenberg har foreslået, eller i det mindste foreslog i 1960 erne. Det endte med, at metaforer ikke fik nogen plads i Historische Wörterbuch der Philosophie, og det var noget Blumenberg udtrykte forståelse for, eftersom det ville sprænge projektet både praktisk og filosofisk. Men hvori består denne Auseinandersetzung med begreber? Det er ikke blot en strid med ældre figurer såsom Descartes, det er også noget, der var pågående... Ja, det er også en strid med Hegel. Man må se det her i en tæt sammenhæng med begge navnene Joachim Ritter og Hegel. Ritter var gennemført hegelianer, og en begrebshistorisk ordbog er i bund og grund et hegeliansk projekt: Begrebets vej til idéen gennem virkeligheden, eller noget i den stil. Dette må kunne forfølges filosofihistorisk, idet man forfølger, hvorledes begreberne forvandler sig. Derfor spiller Ritter, og Gadamer, der i den her sammenhæng også tæller som hegelianer, en væsentlig hovedrolle for dette projekt; en histo- 56

11 Beskrivelse af mennesket risk ordbog over filosofien, der frem for alt er en begrebshistorie. Her forekom det Blumenberg, at ting der er ganske væsentlige for filosofien og når vi nu tidligere har talt om idé, verden og meningsfulde udsagn, forstår man, hvorfor Blumenberg måtte få den mistanke ikke får lov at komme til orde i et sådant koncept, i en historisk ordbog over filosofien som en begrebshistorisk ordbog. Man må så også rose de ansvarlige for gennemførelsen af denne ordbog for, at de ikke helt har ladt den metaforiske dimension ude af betragtning. Oven i dette bliver der her i Kiel, af Ralf Konersmann, udarbejdet en ordbog over filosofiske metaforer, der så at sige kan tjene som et supplement eller en udvidelse af projektet om en historisk ordbog for filosofien. Denne seneste udvikling er interessant. Jeg spørger, fordi Paradigmen zu einer Metaphorologie blev udgivet i 1960 med en lang række markeringer, som indikerede begyndelsen til en ny disciplin, eller i hvert fald en ny forskningsretning, men det blev ligesom aldrig til mere end det, og senere værker, såsom Die Lesbarkeit der Welt, har tabt den programmatiske karakter, som det tidligere værk havde. Opgav Blumenberg det metaforologiske projekt? Der er tale om to forskellige ting. En filosofisk teori om metaforen. Det er det ene. Og så fremstillinger, særligt filosofihistoriske fremstillinger, af metaforer, sådan som disse forandrer sig med tiden. Det er det andet. Da vi talte om spørgsmålet: Lader Blumenbergs filosofi sig bringe på teseform?, var vi ganske tæt på en af grundene til, at Blumenberg aldrig forfulgte en teori om metaforen med nogen større alvor, og hvorfor han omvendt forfulgte metaforhistorien med større iver. Her tænker jeg fx på Schiffbruch mit Zuschauer, Die Lesbarkeit der Welt, Höhlenausgänge og Das Lachen der Thrakerin. Altså studier af enkeltmetaforer Beobachtungen an Metaphern, kaldte han et mindre arbejde. Disse var vigtigere for ham end en teori om metaforen. Ser man på Paradigmen zu einer Metaphorologie, så betyder det, hvis man tager titlen alvorligt, og det mener jeg, at man må, noget i stil med: Metaforologien er ikke bare en teori om metaforen, men er fremstillingen af metaforer i deres kontekst, deres historiske udviklinger og deres funktioner i de forskellige discipliner. Alligevel savner man også en teori om metaforer en smule. Der findes de her små tekster i indledningen til Paradigmen zu einer Metaphorologie og senere nogle løse sider om en teori om ubegrebslighed, men det er ikke noget tilfælde, at det kun drejer sig om få sider. Blumenbergs teori om metaforer er vel alt i alt på en tyve sider. Metaforologien i dens materielle, historiske og righoldige betydning omfatter derimod hundredvis af sider. Her var der noget på færde, mente Blumenberg, og ikke så meget i spørgsmålet Hvorfor bruger mennesket metaforer? Så hellere gennemgå de metaforer der rent faktisk bruges for at finde et svar på dette spørgsmål. 57

12 Angående metaforer, så synes de at besidde et privilegeret forhold til, hvad jeg førhen beskrev som Blumenbergs bedagede spørgsmål. Metaforologien altså netop interessen for metaforens kontekst, for dens forskellige historiske veje og omveje frem for en filosofi om metaforen peger for mig at se i den samme retning, mod en interesse i de ting, der næsten er glemte. Der synes at være et fælles fodslag her, men det står ikke helt tydeligt for mig hvorledes Jo, jo, men det er jo interessen for det undertrykte, det åbenlyst marginale, det overhalede og forældede. Blumenberg har det skønne udtryk samtidens absolutisme, som peger på den tilbøjelighed, vi har til at gøre, hvad vi i dag finder rigtigt, relevant og formålstjenligt til målestokken for et blik tilbage i tiden. Et blik, som kan sortere imellem, hvad der er vigtigt og ligegyldigt. Men hvad vi ud fra samtidens absolutisme gerne betragter som overflødigt, som noget vi roligt kan glemme, er vigtigt for Blumenberg. Over for en sådan absolutisme råber Blumenberg: Stop! Intet må glemmes. Alt, hvad der er tænkt, selv det mærkeligste og det forkerte, er af betydning for vi menneskers selvforståelse. Forbilledet er her Kants transcendentale dialektik, hvor Kant siger: Altså ved I hvad? Selv den værste dogmatisme er dog en betragtning værd, for fejlene gjort der er ikke fejl, hvorom man kan sige: Det ville have været bedre, at de aldrig var lavet. Nej, det var godt, at de blev lavet, for uden disse fejl var vi aldrig kommet nærmere sandheden. De efterladte skrifter Forskelligt materiale fra de efterladte skrifter som opbevares ved Deutsches Litteraturarchiv i Marbach bliver nu udgivet med Dem som redaktør. Kan De give os en beskrivelse af indholdet i de efterladte skrifter? Ja, det rummer frem for alt mange fænomenologiske arbejder. Her tænker jeg særligt på arbejdet med en fænomenologisk antropologi, men der findes også noget om eskatologiske filosofier, altså om spørgsmålet: Hvilke tanker har filosofferne egentlig gjort sig om verdens ende? Som altid hos Blumenberg er emnet indirekte behandlet, det er ikke sådan, at han selv fremstiller en eskatologi. I stedet overvejer han, hvilke former og hvilke strukturer filosofferne ser være på færde, når de beskæftiger sig med verdens ende. Der findes en del, lige fra altings endelige og katastrofale slutning til forestillingen om, at alt vil fortsætte uforandret. Så filosofisk eskatologi findes der en del af. I mindre grad nye metaforhistorier; dér er ikke så meget mere at komme efter. Derimod findes der en del om Freud, så meget at der en gang i fremtiden vil udkomme en eller anden Freud-bog. Freud er i øvrigt også en del af den fænomenologiske antropologi. Dette forhold kendes også fra de forelæsninger han holdt, 58

13 Beskrivelse af mennesket hvor han ind imellem næsten stønnede og til alles overraskelse selvfølgelig sagde: Ind imellem kan man slet ikke skelne mellem Freud og Husserl længere. Fordi alt hos Husserl kaldes for sedimenteringer, aflejringer og habitualiseringer, kan man iagttage en overraskende lighed med, hvad Freud kalder for det ubevidste. Ja, nu er De allerede begyndt at tage fat på afslutningen af dette interview, for jeg havde tænkt mig at slutte af med at spørge, hvad vi kan forvente fra de efterladte skrifter i fremtiden? Jamen, frem for alt så udkommer den filosofiske antropologi inden længe. Det er dog stadig usikkert, hvad den kommer til at hedde, idet Blumenberg afprøvede forskellige titler. En af de titler, han havde under overvejelse, var Beschreibung des Menschen en enkel og flot titel, men nok også en titel der lyder en smule gammeldags. Ellers er der overordnet set udkommet de ting fra de efterladte skrifter, hvor det var tydeligt, hvilken type bog Blumenberg selv forestillede sig. Altså hvor der forelå konvolutter, som fx Goethebogen, Zu den Sachen und Zurück og Die Verführbarkeit des Philosophen. Det er bøger, som Blumenberg allerede havde konciperet som bøger, idet teksterne var ordnede og med indholdsfortegnelse. Ganske vist var alt, hvad Blumenberg nedskrev, beregnet på offentliggørelse, men det er ikke særligt tydeligt, hvordan resten skal ordnes. Hvad der bliver den næste udgivelse, må fremtiden vise. 59

Redaktionelt. [Slagmark 47/2006 p. 5-9]

Redaktionelt. [Slagmark 47/2006 p. 5-9] Hans Blumenberg (1920-1996) beretter i en lille anekdote om en pointe, som Michel de Montaigne ønskede at gøre om den antikke konge Pyrrhus (fra hvem vi kender den tvivlsomme glæde ved en Pyrrhussejr).

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: juni 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest,

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2 GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 38 Oktober

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Psykoterapi er noget fis, fordi

Psykoterapi er noget fis, fordi Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger Blandt fysikerne er 1905 kendt som annus mirabilis, det for- underlige år, hvor Albert Einstein lagde grunden til den mo-

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

Studie. Den store strid

Studie. Den store strid Studie 3 Den store strid 20 Åbent spørgsmål Enten/eller Hvad er sandt af følgende udsagn: Min tro bestemmer mine handlinger eller Mine handlinger bestemmer min tro? Begrund dit svar. Kan du komme på eksempler

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag

Læs mere

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z I V E R E T A F VÆ R D S Æ T T E M O T L S E H U M A N U N I V E R Z 20 1 MEDARBEJDERES STØRSTE BEHOV Jeg (Gary) spiste middag med en ven, som er leder i en stor, frivillig organisation. Jeg gav ham en

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

Hvad står øverst fysik eller metafysik?

Hvad står øverst fysik eller metafysik? og så var den logisk organiseret. Som en organiseret helhed kunne videnskaben opfattes som en enhed, der leverede al den viden i verden, der var at levere. Alt andet var meningsløshed eller overtro. I

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: BA Fransk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Université de la Sorbonne Paris IV Land: Frankrig Periode: Fra: Januar

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers Tekster: Es 35, 1 Kor 4,1-5, Matt 11,2-10 Salmer: 733: Skyerne gråner 78: Blomstre 89: Vi sidder - 86: Hvorledes skal jeg 438 Hellig 79.6 Velsignet være Gud, vor drot (Mel Alt hvad som fuglevinger) 80:

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke

Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke 28. FEBRUAR 2016 THOMAS RYAN JENSEN Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke Erhvervsfilosofi i praksis: Benedikt var en italiensk munk, der levede 480-547. Han blev helgenkåret, fordi han lagde grunden

Læs mere