Grundtvig og rationalisterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundtvig og rationalisterne"

Transkript

1 Grundtvig og rationalisterne A f Jens Glebe-Møller Vi ved alle, at Gmndtvig bekæmpede den rationalistiske teologi. I bidraget gives der en kort præsentation af den rationalistiske teologi i Tyskland og herhjemme og eksempler på Gmndtvigs polemik mod den. Men dernæst vises, at Gmndtvig på en række punkter faktisk var i overensstemmelse med de rationalistiske teologer. Det gælder særligt i hans syn på forholdet mellem tro og fornuft, i hans forkastelse af arvesyndslæren og i hans nedskrivning af de symbolske bøgers betydning for den kristne kirke. Det er vel bekendt og beskrevet mange gange, at Gmndtvig var en arg modstander af oplysningen i det 18. århundrede og af den efterfølgende rationalistiske teologi langt op i det følgende århundrede. Ikke desto mindre er der klare rationalistiske træk i Gmndtvigs egen teologi både før og efter den mageløse opdagelse. Det skal jeg give nogle eksempler på i det følgende, men lad mig først give et kort rids af, hvad der kan forstås ved rationalistisk teologi. 1 Som betegnelsen antyder, hævdede rationalistiske teologer i det 18. århundrede, at der måtte være overensstemmelse mellem tro og fornuft (ratio) eller mellem fornuft og åbenbaring. Denne teologiske retning, kaldet neologi (ny lære), var inspireret af filosoffen Christian von Wolff ( ), som var professor i Halle, men blev fordrevet af sine pietistiske kolleger dér, og først mange år senere kunne vende tilbage. En af de mest fremtrædende neologer var professor i Göttingen Gottfried Less ( ), som i sin store bog om Wahrheit der christlichen Religion skrev: Fornuften er sejlet på menneskehedens skib, troen er rorgængeren. 2 Blandt danske repræsentanter for den samme retning kan nævnes Christian Bastholm ( ), hvis disputats fra 1774 havde den sigende titel De consensu sanæ rationis et sacræ scriptura in doctrina de civitate dei invisibili (Om overensstemmelsen mellem den sunde fornuft og den hellige skrift i læren om Guds usynlige stat).3 I Verdens Krønike fra 1812 gav Gmndtvig ham dette skudsmål: En samlet fremstilling, dog kun med tyske eksempler i Frank Se min bog Struensees Vej til Skafottet (Glebe-Møller 2007, 83). Alle de opbyggelige bøger, som Balthasar Münter overdængede Stmensee med i fængslet, var sådanne neologiske værker. Om Bastholm og hans teologi, se Neiiendam 1922.

2 82 Jens Glebe-Møller han begyndte med en Lovtale over Messias, og endte med en Anbefaling af den stoiske Visdom. Hans Synsmaade for det Aandelige var denne: Sandhederne om Gud og Dyd og Evighed ere Menneskets nødvendige Ledestjerner, et klart Øie kan selv opdage dem, men de klare Øine ere faa, og var fordum end færre, derfor var og er en skreven Aabenbaring høist ønskelig og betinget nødvendig. Det meste Ubegribelige i denne kan bortfalde ved en ny Fortolkning, og det Øvrige, som ei er nødvendigt til Salighed, lader sig ved Fornuften gøre temmelig sandsynligt (US II, 375). Efter neologien skelner man i teologihistorien mellem naturalisme, supranaturalisme, supranatural rationalisme og kristelig rationalisme (rationalismus vulgaris), eller man kan med Kant i hans Religion innerhalb der Grenzen der blossen Vernunft (1793 og 1794) inddele således: Der, welcher bloss die natürliche Religion für moralischnotwendig, d.i. für Pflicht erklärt, kann auch der Rationalist (in Glaubenssachen) genannt werden. Wenn dieser die Wirklichkeit aller übernatürlichen göttlichen Offenbarung verneint, so heisst er Naturalist; lässt er nun diese zwar zu, behauptet aber, dass sie zu kennen und für wirklich anzunehmen zur Religion nicht notwendig erfordert wird, so würde er ein reiner Rationalist genannt werden können; hält er aber den Glauben an dieselbe zur allgemeinen Religion für notwendig, so würde er der reine Supernaturalist, in Glaubenssachen heissen können (822 f.). Men fælles for alle disse retninger var altså antagelsen af, at fornuft og tro eller fornuft og åbenbaring ikke kunne stride mod hinanden. Fælles var endvidere, at man ville læse Bibelen historisk - det store navn er her Johann Salomo Semler ( ), professor i Halle - og at man i dogmatikken kun ville lade det bestå, som ikke stred mod fornuften. Sådan argumenterede blandt andre Julius August Ludwig Wegschneider ( ), professor i Halle. Ikke mindst arvesyndslæren var man ude efter. Førnævnte Less forklarede den bibelske beretning om syndefaldet således, at Adam i paradiset havde spist en giftig frugt, som havde ødelagt hans legeme, og dette ødelagte legeme, hvorfra al umoral stammer, var gået i arv til hans efterkommere! Endelig var et fællestræk, at man - med Kant, som i rationalismens slutfase spillede samme rolle som tidligere Wolff - lagde hovedvægten på kristendommens moralske funktion. Kant skrev for eksempel: Wenn also gleich eine Schrift als göttliche Offenbarung angenommen worden, so wird doch das oberste Kriterium derselben, als einer solchen, sein: alle Schrift, von Gott eingegeben, ist nützlich zur Lehre, zur Strafe, zur Besserung u.s.w., und da das letztere, nämlich die moralische Besserung des Menschen, den eigentlichen Zweck aller Vemunftreligion ausmacht, so wird diese auch das oberste Prinzip

3 Grundtvig og rationalisterne 83 aller Schriftauslegung enthalten. Diese Religion ist der Geist Gottes, der uns in alle Wahrheit leitet (773)4 Den rationalistiske teologi, som den blev doceret fra universiteternes katedre i det 18. og 19. århundrede, stod Grundtvig op imod. Jeg vælger som illustration en afhandling, som han i 1825 offentliggjorde i Theologisk Maanedsskrift, der til overskrift har Om det attende Aarhundredes Oplysning i Salighedens Sag. Heri skriver Grundtvig, at det Ny Testamente er den eneste Kilde, hvoraf ægte Christendom videnskabelig kan øses (Grundtvig 1825, 108). Og så hedder det videre: At den ene Arm af Lys-Strømmen i det attende Aarhundred, den Voltairiske, af al Magt bidrog til at stille Bibelen i det foragteligste Lys, kan ikke nægtes, og hvad giorde nu den anden Arm, den Semleriske, eller hvad giorde de Theologer, Præster og Professorer, som priste det attende Aarhundredes Oplysning, hvad giøre dens Lovtalere den Dag i Dag for Christendommens eneste Kilde? Jeg kan intet Øieblik betænke mig paa Svaret; thi lærde og ulærde Skrifter om Christendom, Prædikener og Lærebøger, af alle dem, der hylde det attende Aarhundredes Oplysning, have aabenbar til Hensigt at bringe Bibelen i Forglemmelse, at begrave den i Mørke (112). Nogle sider længere fremme sætter han det bibelske vidnesbyrd om Jesus, Guds enbaame Søn, Verdens Frelser, den eneste Saligheds Grund for Menneskene op over for dem, der mener, at Hovedsætningerne i Jesu Lære er: Gud, Forsyn og Udødelighed samt de to store Bud at elske Gud over alle Ting og Næsten som sig selv, og hvad have vi da mere Vidnesbyrd behov! ( ). Og der falder undervejs (124) også hug mod rationalister som Basedow,5 Semler igen, førnævnte Wegschneider og Kant, der præsenteres kryptisk som Pregel i Kønigsberger - Philosophens Hjerne.6 Mod afhandlingens slutning skriver Grundtvig: Men, kunde Hornemans Tilhørere, eller hvem der ikke er stort ældre og klogere, sige, hvad rager det os, og vor Oplysning, alt hvad du paastaaer og stræber at bevise om det attende Aarhundrede, vi leve og vore Lys brænde i det Nittende, siig nu, om du tør, at de er uchristelige, og see da, om det gaar dig bedre end ham, der fandt Hornemans Ekseges taabelig nok! (125 f.). 4 Kant spiller her på/citerer 2 Tim 3,16. 5 Johannes Bernhard Basedow ( ), i dag mest kendt som pædagog, udgav også teologiske skrifter. Se om ham Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., 1 (H. P. Langkilde). 6 Pregel er floden, som løber gennem Königsberg, men her spilles åbenbart også på det gammeldanske ord prikkel, som betyder spids el.lign.

4 84 Jens Glebe-Møller Disse sætninger, som for teologer i 1825 nok har været let forståelige, kræver i dag en kommentar: Claus Frees Homeman ( ) var i 53 år - fra 1777 til sin død - ordinær professor ved Det teologiske Fakultet og udgav en lang række eksegetiske arbejder, hvori han godt rationalistisk hævdede religionens betydning for dyd og moral. For eksempel oversatte han Rom 1,17: Den retfærdige skal leve af tro med den retfærdige skal vorde lykkelig ved sin retskaffenhed og dyd. Præsten ved Trinitatis, Jørgen Thisted, nemlig ham, der fandt Homemans Ekseges taabelig nok, anklagede i et skrift Homeman for vranglære, men skriftet blev standset af censuren. Sådan gik det altså Thisted!7 Til slut replicerer Grundtvig til Homemans Tilhørere, at han ikke vil undlade at aabenbare Ucristeligheden af det nittende Aarhundredes Oplysning, hvis den findes, ligesaa uforbeholden, som vi bestride det attendes, der, saavidt vi af alle Mærker kan skiønne, endnu er den herskende (126). Skal man tage Grundtvig på ordet, så har altså de vordende præster i begyndelsen af det 19. århundrede ment, at deres oplysning var af en anden art end det forrige århundredes. Men med urette hævder han. Og deri må man nok give ham ret! Her blot nogle fa eksempler: Jeg begynder med en prædiken, som sognepræsten i Sæby- Gershøj, Hans Hansen Pechmann, i 1789 holdt 2. søndag efter Helligtrekonger over dagens tekst fra 2 Joh: Brylluppet i Kana.8 Der var gammel tradition for at bruge denne tekst til at tale om ægteskabet, men samtidig jo også for at prædike om, at i Kana beviste Jesus for første gang sin guddommelighed ved at forvandle vand til vin. Pastor Pechmann har imidlertid intet at sige om Jesu guddommelighed. Hele prædikenen handler kun om, hvad forsikring vi have om Guds velsignelse i ægtestanden - en forsikring, som ifølge ham grunder sig på 1. denne stands natur og beskaffenhed, 2. på de forjættelser, som er den givet og 3. på alle tiders erfarenhed. Og prædikenen slutter: Mangler det os vel på daglige og vedvarende erfaringer, at Gud erindrer, hjælper og beskærmer husfædre og husmødre, forældre og bøm, herrer og tjenere? Vandrede vi kun i gudsfrygt og lagde nøjere mærke til de daglige prøver på Guds velsignelser, vi skulle ved Om Homeman, se Banning 1980, 291 ff. og, specielt om Thisteds angreb, Baagø 1958, 72 ff. - Grundtvig havde i øvrigt allerede i Verdens Krønike fra 1812 angrebet Homeman sammen med Anders Gamborg og kaldt dem de to Professorer, som antastede Bibelen (US II, 417). 8 Prædikenen med indledning er udgivet i Glebe-Møller 1996,

5 Grundtvig og rationalisterne 85 erfaringer blive overbevist om, at han endnu stedse beviser sin ledsagende og velgørende nåde i ægtestanden. Man kan undre sig over, at biskop Balle, troens ensomme kæmpe, som Grundtvig kaldte ham, kunne finde behag i så tynde og rationalistiske prædikener som pastor Pechmanns. Men faktisk havde Balle i sine visitatsindberetninger kun rosende ord at sige om Pechmanns prædikener. I 1786 hedder det: Sogne Præsten Hr. Pechmann er en Prædikant, som taler til Hiertet i et frugtbart og opbyggeligt Foredrag. Og i 1792: Sognepræsten Hr. Bechmann(!) prædiker grundigt, smukt og opbyggeligt (Larsen 2002, ). I hvert fald er det ganske andre toner, der lyder i Grundtvigs prædikener over samme tekst år senere. Her er der ikke tale om ægtestandens velsignelser, men desto mere om Jesu guddommelighed og om, hvad Jesus Kristus skænker os. Jeg nøjes med at citere en længere passage fra prædikenen til 2. søndag efter Helligtrekonger i 1826: Og her, christne Venner! her vil vi da troende staae stille, og see, hvad Herren giorde i Cana Galilæa, da Han sagde: skiænker i, og pressede med dette Guddoms-Ord en Drue i Vandet, saa Kiøgemesteren forbauset maatte sige, den bedste Vin var giemt tilsidst. Vi vil see hvad Han derved gjorde ei blot for sin Moder, som bad, for de Brudefolk, som indbød ham og for Discipleme som derved saae hans Herlighed og troede paa Ham, men hvad han derved gjorde for os, som ikke have seet, men dog troet. Han gjorde det da derved for Første mueligt, at vi kunde lære at kiende ham og troe paa Ham, thi ved disse Disciplers Ord, som saae og troede er det jo, vi have annammet det store Evangelium at os er en Frelser født, den Herre Christus i Davids Stad, at Ordet blev Kiød og aabenbaredes paa Jorden med en Herlighed, som den Eenbaames af Faderen, fuld af Naade og Sandhed. Han gjorde det dernæst klart for vore Øine, at ogsaa i vore timelige Ting og vor udvortes Stilling tør vi trøstig vente Hans Bistand, naar vi kun altid tage ham med os, ja, at det ikke alene er vor Nødtørft han vil sørge for, men ogsaa vor Vederkvægelse og Opmuntring, naar vi kun indbyde ham til vore Giæstebud og Høitider, og holde dem saaledes, at han kan blive hos os. Han gav os endelig et deiligt, giennem Støvet himmelsk smilende Billede paa sin velsignede, velgiørende og aldrig noksom beundrede Husholdning i sin Kirke og Menighed, hvor Han bestandig er aandelig nærværende og forvandler med sit Guddoms-Ord Vand til Vin, ja til en Vin, der som Psalmisten synger, i Sandhed glæder et Menneskes Hjerte, saa hans Hoved salves med Glædens Olie (GP IV, 67). Måske kan man i beskrivelsen af Jesu anden velgerning ( han gjorde det dernæst ) ane et vist slægtskab med pastor Pechmanns prædiken, men det er også alt. Grundtvig prædiker kristologisk, og hans mageløse opdagelse skinner igennem i den sidste del af passagen her. Men

6 86 Jens Glebe-Møller hvordan blev der ellers prædiket i det 19. århundrede? Det kan man fa et indtryk af ved at læse biskop Mynsters visitatsbøger (Komerup 1937). Mynster forlangte fomd for sine visitatser at fa at vide, hvilken tekst den pågældende præst ville prædike over, og hvilket tema han havde valgt. Så selv om vi ikke har prædikenerne, kan vi af temaerne og af Mynsters kommentarer til de holdte prædikener danne os et indtryk, hvorledes der blev prædiket i Danmark i første halvdel af det 19. århundrede. I 1837 hører Mynster i Alsted ordineret kateket Schiødte prædike over Matt 10, en tekst, der slutter med ordene frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve. Hertil har Schiødte valgt temaet Nogle advarende Ord mod Ringeagtelsen af vor menneskelige Natur. Mynster kommenterer: Som Themaet lod formode var Prædikenen fuld af Tillid til vor moralske Kraft, kort, kold og tom (I, 255) Samme år hører Mynster sognepræst Rafn i Nordmp prædike over Hebræerbrevet 11, 6: Betragtninger over den kristelige Troes Væsen, Beskaffenhed og Vigtighed. B. over dens velgiørende Indflydelse paa det menneskelige Sind, Hierte og Forhold. Mynster var ikke udelt begejstret for prædikenen og noterede: Det altfor omfattende Thema kunde naturligviis ikke udtømmes, og den meget lange Prædiken var noget trættende ved Gientagelser og Mangel paa logisk Klarhed; dog var den ret vel skreven, og blev holdt med en smuk Stemme, med Frihed og Liv.9 Det følgende år lytter biskoppen i Lynge til sognepræst Daue, som prædiker over 1 Joh 6-9: Jesus er Den, som vi have at takke for vor Oplysning i Religionen. 1. Efter at have viist dette, giordes 2. opmærksom paa de Pligter, som følge deraf. Mynster kommenterer: Temmelig rationalistisk og tørt, uden synderlig Logik, men dog en jævn sund Tale, foredraget med megen Frihed og Kraft.10 Samme år hører Mynster i Raklev på provst Mehls prædiken over Rom 1,16 ( For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker ). I provstens prædiken bliver dette til Jesu Religions velgiørende Kraft til at fremme sandt Menneskeheld, fordi den opklarer Forstanden, forædler Hiertet etc. Mynsters kommentar lyder: Den sædvanlige Lire.11 Næste ti år senere, i 1847, overværer biskoppen sognepræst Stmchs prædiken i Refsnæs med temaet Kristendommens Fortieneste af den menneskelige Fornufts Forædling og Oplysning og bemærker hertil: Foredraget var en sagte Mumlen, som blev endnu utydeligere derved, 9 Komerup 1937, 1, Ibid., 2,4 f. 11 Ibid., 2,22.

7 Grundtvig og rationalisterne 8 7 at Næsen var bukket ind i Papiret. Jeg opgav derfor ganske at høre efter, og det var vist heller ikke værd. Noget hørte jeg om den praktiske Fornuft.12 Selv om der selvfølgelig også optræder eksempler på prædikener og temaer i Mynsters Visitatsbøger, der har en anden karakter, viser de her anførte eksempler - og mange flere kunne nævnes - at Grundtvig havde ret i at hævde, at det 18. århundredes oplysning endnu var fremherskende i det 19. århundredes Oplysning i Saligheds Sag. Alligevel havde Grundtvig selv ikke ganske kappet båndene til oplysningstidens rationalisme, hverken før 1825 eller senere.13 Sagen er, som han skriver i Nordens Mythologi af 1832, at hvad Man end giør, undtagen at gaae i Daare-Kisten, maa Man jo giøre med Fornuft, og kan da allermindst undvære den til at giøre, hvad der gaaer over dens Begreb. Men der er ifølge Grundtvig to slags fornuft, som han med mytologiske begreber kalder for henholdsvis Udgaards- Loke og As-Loke og mere prosaisk (bl.a.) den selvraadige Fornuft og den sandhedskærlige Fornuft. Og lige så meget han bekæmper den første, som ifølge ham er rationalisternes eller de skriftkloges fornuft, lige så afgjort bekender han sig til den anden, som fører til sandhedserkendelse. Grundtvig skriver i Skal den lutherske Reformation virkelig fortsættes? : Heraf følger, at dersom det enten er Dømme-Kraften, eller noget Andet af hvad der enten betinger Sandheds Erkendelse, eller leder til den, Man kalder Fornuft, da er jeg netop dens ægte Forsvarer mod dens falske eller ægyptisk forblindede Venner (US V, 291). Den fornuft, som Grundtvig altså forsvarer, den sandhedskærlige Fornuft, er den fornuft, der bygger på Modsigelsens Grundsætning (principium contradictionis): at man ikke både kan bekræfte og benægte det samme om det samme. Men hvorfra har Grundtvig hentet dette princip, som han endog kan kalde selve det naturlige Guds Ord i os, det Lys, der oplyser ethvert Menneske, som kommer til Verden? I første omgang vel fra sin lærer, wolffianeren Børge Riisbrigh ( ), som var professor i logik og metafysik ved Københavns Universitet, og over hvem han skrev et smukt mindedigt.14 Og i anden omgang fra Christian Wolffs egne værker, hvor modsigelsesprincippet spiller en fundamental rolle. Ganske vist skriver han også hårde ord om samme Wolff, men netop Wolffs fremhævelse af principium 12 Komerup 1937,2, Til det følgende se min afhandling Grundtvigs syn på tro og fornuft i Dansk Udsyn 1970, hvori yderligere henvisninger. 14 Trykt i Høirup 1949: Modsigelsens Grundsætning som teologisk Aksiom hos Grundtvig, 21 f., jf. PS I,

8 88 Jens Glebe-Møller contradictionis roser han og viser dermed, at han overtager - og i resten af sit store forfatterskab bygger videre på - en meget væsentlig del af de rationalistiske teologers filosofiske ballast og endda ophøjer princippet til teologisk aksiom (jf. undertitlen på Høirups disputats, (Høirup 1949)). Deraf fremgår så også, at Grundtvig så lidt som sine rationalistiske modstandere ser nogen konflikt mellem tro og åbenbaring på den ene side og den ret forståede fornuft på den anden. Problemet med de rationalistiske teologer, som Grundtvig ser det, er, at deres fornuft ikke bygger på modsigelsens grundsætning, men som Grundtvig for eksempel skriver i Kirkens Gienmæle om H. N. Clausen, at den, der ei blot vil hedde Christen, men giælde for en christelig Skriftfortolker, der kan lære Andre, hvad han efter egen Bekiendelse ikke selv ved: hvad der er ægte Christendom (US IV, 400), han er enten en bedrager eller blind og i begge tilfælde uafhængig Selv-Eier i Selv-Modsigelsens grændseløse Rige (US IV, 402). Det er imidlertid ikke blot på dette - skal vi kalde det formelle punkt - at Grundtvig i virkeligheden ligger på linie med de rationalistiske teologer, han bestandig polemiserede imod. Jeg vil nævne et andet og nok så væsentligt eksempel: I Kirkens Gienmæle refererer han H. N. Clausen for at have skrevet, at Præsteedens forpligtelse på at indprænte mine Tilhørere den himmelske Lærdom, indeholdt i de Prophetiske og Apostoliske Skrifter og i de danske Menigheders symboliske Bøger kun er en tautologisk og vag Forpligtelse til at foredrage den guddommelige Lære i sin Reenhed (US IV, 423 f.). Hertil lyder Grundtvigs replik: Naar vi forpligte os til ærlig, af al Magt, med Flid, at indprænte vore Tilhørere den himmelske Lærdom i Propheters og Apostlers Skrifter og i vore Symboliske Bøger, da love vi aabenbar at forkynde Alt, hvad der i benævnte Skrifter udgiver sig fo r himmelsk, guddommelig Lærdom, som en saadan, og mene vi noget Andet dermed, da er det en jesuitisk Forbeholdenhed, hvorved vi drive Spot med Ord og Løfter, og stræbe at bedrage baade den Øvrighed, der troer os, og den Menighed, der har saameget mere Ret til at fordre sin Bekiendelse af os, som den maa overtræde de borgerlige Love, for hos andre Lærere at søge, hvad vi, imod vort Løfte, forholde dem (US IV, 425). Mod slutningen af Genmælet og opgøret med H. N. Clausen kommer Grundtvig ind på, at der har været protestantiske fyrster, som har gjort sig til paver i deres lande - hvormed han sikkert tænker på det princip, som blev knæsat i det 16. århundrede ved den Westfalske fred : cujus regio, eius religio - at den regerende fyrstes religion også skal være hans lands og undersåtters religion - men han kalder det for en stor Lykke for Menigheden, at i Danmark afgiør en christen Øvrighed Trætten :

9 Grundtvig og rationalisterne 89 ikke ved selv at giøre Symboliske Bøger, men ved, som den Danske Regiering, at binde Lærereme til, hvad der har saa godt et Vidnesbyrd, og har baaret saa velsignede Frugter, som den Augsburgske Confession, og Luthers Catechismus. At de Theologer, hvis egne Griller er dem mere værd, end Menighedens Salighed, og som anseer Troes-Enighed for fæisk, tænke tvertimod, det følger af sig, men hvor protestantisk en saadan Tænkemaade end kan være, christelig bliver den dog i Evighed aldrig! (428 f.) Men hvordan forholdt Grundtvig så selv i sit forfatterskab til Præsteeeden og dens forpligtelse på de symbolske bøger? Lad os se på den 2. artikel i Den augsburgske Bekendelse, som i den positive del (hvorefter følger fordømmelsen af pelagianere og andre ) lyder: De lærer ligeledes, at alle mennesker, som siden Adams fald fødes på naturlig måde, fødes med synd, dvs. uden gudsfrygt, uden tillid til Gud og med ondt begær, og at denne sygdom eller arvesynd i sandhed er synd, idet den fordømmer og tillige medfører den evige død over dem, der ikke genfødes ved dåben og Helligånden. Som ovenfor nævnt kunne rationalister af forskellig observans ikke affinde sig med læren om arvesynden, som her i artikel 2 har fået et prægnant udtryk. Vi har set neologen Gottfried Less omtolke den i fysisk-moralistisk retning. Et par årtier senere finder vi den slet og ret forkastet af f.eks. kantianeren stiftsprovst H. G. Clausen ( ), H. N. Clausens far, som i en prædiken over Matt 22,1-14 (lignelsen om kongesønnens bryllup) siger: Længe nok have Uvidenhed og Overtroe villet udlede af Jesu Religion Beviser for den ulyksalige Sætning: at Mennesket var en ond, fordervet, foragtelig Skabning. A f alle Skabninger skulde Mennesket være den eneste, som var mislykket for Skaberen. Alt det øvrige var godt; kun det, som skulde være det bedste, var det sletteste. Endeligen er den bedre Tid kommen, da man begynder at indsee, at al sand Religions Hensigt kan kun være den, at forædle Mennesket. Og aldrig kan dette skee, ved at bibringe ham Foragt for sig selv og andre.15 Grundtvig er - om end i en anden modus - helt på linie med H. G. Clausen og de andre rationalister, når han i Den christelige Børnelærdom fra 1855 ff. skriver om den Grund-Vildfarelse, som såvel klosterregleme som alle vore saakaldte ortodoxe Dogmatikker udsprang af, hvorefter Menneske-Naturens Grund-Fordærvelse og aandelige Uduelighed til alt godt gjordes til Grundvold for hele Gjenløsnings-Værket. Heroverfor skriver Grundtvig, 15 Her citeret efter Schrøder 1954, 137 f., oprindelig trykt 1800.

10 90 Jens Glebe-Møller at da det naturligvis er det samme Menneske-Liv, som faldt, der skal oprejses, den samme forlorne Søn, som var mistet, der blev funden, var død og blev levende, det samme fortabte Faar, som var forkommet, der blev baaret hjem paa Hyrdens Skuldre, - saa er det ny Menneske heller ikke strængt talt et andet Menneske end det gamle, men kun et andet Menneske efter samme billedlige Talebrug, som naar der staar skrevet om Savl, at da han var salvet og Aanden kom over ham, blev han til et andet Menneske (US IX, 424 f.). Med denne argumentation har Grundtvig selvfølgelig ligesom H. G. Clausen forladt de lutherske kirkers læregrundlag i Den augsburgske Bekendelse. Og i takt med, at han udviklede sin kirkelige anskuelse, havde han allerede 30 år tidligere nedskrevet de lutherske symbolske bøgers betydning, selv om han, som citeret ovenfor, stadig kunne skrive om deres velsignede Frugter. I Om Christendommens Sandhed fra 1825, hvor Loke og Præsten diskuterer forholdet mellem den tre oldkirkelige symboler, den athanasianske, den nikænske og den apostolske trosbekendelse, slår præsten, altså Grundtvig fast, at Kirken, der ei maa indlade sig i unyttig Tvist, indskrænker sig da naturligviis til den Apostoliske Bekjendelse, som den Eneste, der har Fordring paa Almeen-Gyldighed. De to andre symboler kalder han for Privat-Bekjendelser (US IV, 626). Og da Loke så fremfører, at Den augsburgske Bekendelse og Danske Lov lærer noget ganske andet, replicerer præsten eller Grundtvig: Vilde jeg paastaae, at der var ingen Christendom udenfor Danmark, eller at dog Ingen var Christen, uden hvem der i Eet og Alt tilegnede sig den Augsburgske Confessions Lærdom, da kunde du jo binde Munden paa mig, blot ved at spørge: om der da heller ikke var Christne til, før Aar 1530, og du maa da naturliigvis ogsaa, i Talen om Christendom, enten forudsætte, at vore symboliske Bøger ere et reent Udtryk af den Apostoliske Christendom, eller holde dig udelukkende til denne; thi om du ti Gange kunde bevise, at der stod noget Uforsvarligt i den Augsburgske Confession, eller i Danske Lov, saa havde du jo dermed paa ingen Maade beviist Noget mod den christelige Kirke, der er ældre end Begge, og som aldrig har udgivet dem enten for Herrens Ord eller for apostoliske Værker! (US IV, 627) Eksplicit henvises der kun til Det nikænske og Det apostolske Symbol i Den augsburgske Bekendelse, men alle tre oldkirkelige symboler samt Den augsburgske Bekendelse nævnes i Danske Lovs 2. bog, 1. stykke: Om Religionen.

11 Grundtvig og rationalisterne 91 Selvfølgelig er Grundtvigs relativering af symbolforpligtelsen ligesom hans forkastelse af arvesyndslæren led i hans egen forståelse af den kristne tro. Men når man dertil lægger hans fastholden ved modsigelsens grundsætning - og man kunne tage hans fremhævelse af dyden med (jf. Nyborg 2010) - så er der ingen tvivl om, at hans teologi på væsentlige punkter var mere i slægt med rationalisternes, end han selv kunne se og ville være ved! Forkortelser GP I-XII: Chr. Thodberg (udg.) ( ), Grundtvigs Prædikener , I-XII, København. US I-X: Holger Begtrup (udg.) ( ), Nik Fred. Sev. Grundtvigs Udvalgte Skrifter, I-X, København. Litteraturliste Værker a f Grundtvig Grundtvig, N. F. S. (1809), Mindedigt over Børge Riisbrigh i Høirup 1949, (1812), Kort Begreb a f Verdens Krønike i Sammenhæng i US II, (1825), Om det attende Aarhundredes Oplysning i Salighedens Sag" i Theologisk Maanedsskrift, I, og (1825), Kirkens Gienmæle i US IV, (1826), Prædiken til 2den Søndag efter Helligtrekongersdag i GP IV, ( ), Om Christendommens Sandhed i Theologisk Maanedsskrift, VI-VII, 1826, VIII og IX, 1827, i US IV, (1831), Skal den lutherske Religion virkelig fortsættes? i Maanedsskrift fo r Christendom og Historie, I, , , , i USY, (1832), Nordens Mythologi i US V, ( ), Den Christelige Børnelærdom i US IX, Værker a f andre forfattere Banning, Knud (1980), Det teologiske Fakultet i Københavns Universitets Historie, 5, København. Dansk Biografisk Leksikon (1979), 3 og 1, København. Baagø, Kaj (1958), Magister Jacob Christian Lindberg, København. Frank, Gustav (1875), Geschichte der protestantischen Theologie, III, Leipzig. Glebe-Møller, Jens (1970), Grundtvigs syn på tro og fornuft i Dansk Udsyn, (1996), En 1700-tals prædiken om brylluppet i Kana i Kirkehistoriske Samlinger,

12 92 Jens Glebe-Møller (2007), Struensees Vej til Skafottet, København. Høirup, Henning (1949), Grundtvigs Syn paa Tro og Erkendelse. Modsigelsens Grundsætning som teologisk Aksiom hos Grundtvig, København. Kant, Immanuel (1793/1794, 1968), Religion innerhalb der Grenzen der blossen Vernunft, Theorie-Werkausgabe, VIII, Frankfurt 1968 Komerup, Bjørn (1937), J. P. Mynsters Visitatsbøger , 1-2, København. Larsen, Christian (2002), Biskop Balles Visitatsindberetninger , København. Less, Gottfried (1768), Wahrheit der christlichen Religion, Bremen. Neiiendam, Michael (1922), Christian Bastholm. Studier over Oplysningens Teologi og Kirke, København. Nyborg, Ole (2010), Gmndtvig, dyden og kærligheden i Grundtvig Studier 2010, København, Schrøder, Urban (1954), Danske Prædikener gennem Tiderne, København.

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Onsdag 2den septbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846 5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Marie Bebudelses-Dag 1846

Marie Bebudelses-Dag 1846 5268 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Fastelavns-Søndag 1846

Fastelavns-Søndag 1846 5257 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

2den Faste-Søndag 1846

2den Faste-Søndag 1846 5260 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

5291 Onsdagen 1ste Juli 1846 1846

5291 Onsdagen 1ste Juli 1846 1846 5291 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

4de Søndag efter Paaske 1846

4de Søndag efter Paaske 1846 5279 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

4de Søndag efter Trinitatis 1846

4de Søndag efter Trinitatis 1846 5292 Fjerde Søndag efter Trinitatis 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

2den Advents-Søndag 1846

2den Advents-Søndag 1846 5319 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

Almindelig Bededag 1846

Almindelig Bededag 1846 5278 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846 5253 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Paaske-Mandag Paske-Mandag 1846

Paaske-Mandag Paske-Mandag 1846 5273 Paaske-Mandag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001)

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

3die Faste-Onsdag 1846

3die Faste-Onsdag 1846 5264 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Trinitatis-Søndag 1846

Trinitatis-Søndag 1846 5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

8de Søndag efter Trinitatis 1846

8de Søndag efter Trinitatis 1846 5296 Ottende Søndag efter Trinitatis 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Søndagen m. Nyaar og Helligtkr 1846

Søndagen m. Nyaar og Helligtkr 1846 5250 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

3. søndag i advent 11. december 2016

3. søndag i advent 11. december 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb) Tema: Forventning skuffelse Salmer: 84, 78, 448; 86, 87 Evangelium: Matt. 11,2-10 Johannes Døberen havde fuldstændigt helliget sig den store opgave, som Gud havde givet ham:

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og

Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og Jørgen Christensen 408-51-750-309 249-482 749 674,1+2+7-11 2.s.e.Påske. 6/4-08. 10.00. Johs. 10,22-30. Der er noget utrolig menneskeligt og genkendeligt over disse menneskers længsel efter vished, da de

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Prædiken, en julemeditation Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 25. december 2011 kl. 16 Juledag Johs. 1, 1-14 Salmer:

Prædiken, en julemeditation Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 25. december 2011 kl. 16 Juledag Johs. 1, 1-14 Salmer: Prædiken, en julemeditation Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 25. december 2011 kl. 16 Juledag Johs. 1, 1-14 Salmer: 129 102 125-111 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: I begyndelsen

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis Slotskirken 20/7 kl. 10 Tekster: Es 10,1-3; Luk 18,1-8 Salmer:

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis Slotskirken 20/7 kl. 10 Tekster: Es 10,1-3; Luk 18,1-8 Salmer: Prædiken til 9. søndag efter trinitatis Slotskirken 20/7 kl. 10 Tekster: Es 10,1-3; Luk 18,1-8 Salmer: 3 276 674 643 272 287 1 Ida Secher I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Salige de tjenere,

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser...

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... II Mos 3:1-14 Prædiken v. pastor Jais H. Tinglund 19. juli 2010 på Evangelisk Luthersk Frikirkes sommerlejr Herren har set sit folks lidelse. Og Han sender frelse til

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Es 12) Johs 3,25-36 Salmer: 268, 441, 82, 86, 123 v.7, 90. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere