Skorpionen nr. 4, 2. årg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skorpionen nr. 4, 2. årg."

Transkript

1 Skorpionen nr. 4, 2. årg. Anarkistisk Organ Redigeret af Sophus Rasmussen 11. september 1906

2 Indhold Striden derude Anarkistisk materialisme Efter systemskiftet Frisind! Generallockout Generalstrejke Vor Skarnkasse

3 At krybe for Loven, betragtes som en Dyd. Peter Krapotkin. Striden derude Det er en tid, der kan sætte sindene i bevægelse, den vi lever i! Ikke alene bringer telegrafen hver dag efterretninger om det store russiske samfundslegemes døds- og fødselskvaler og om de evig urolige balkanstaters religions- og racekampe; men tillige om begivenheder fra klassekampen i det civiliserede Europa og Amerika, der tyder på den begyndende oprørsånd blandt arbejderne. Ja, som det synes vil endog selve naturen give sit nu give sit besyv med i laget og ved mægtige jordskælv ødelægge det, som netop var et foster af det gamle klassedelte samfund, nemlig storbyerne disse stenørkener, hvor den mest vanvittige luksus og ødselhed lever side om side med den dybeste fortvivlelse og elendighed. Det er let forståeligt, at gamle støvede overleveringer fra fortiden alle disse mennesker, som ikke er fulgt med tidens friske strømninger og som endnu sidder og tygger drøv på deres børnelærdomme, ikke føler sig vel tilpas ved disse begivenheder, hvis årsager de slet ikke forstår. Og heller ikke er det til at forundre sig over, at dem, der ikke fandt de vises sten her på jorden og derfor søger den efter døden, fabler op om Guds vrede over den forhærdede slægt, og med foldede hænder og himmelvendte blikke ser dommedag nærme sig og venter»kristus s genkomst i skyen«for at tage sine får op til sig i sit Paradis. Thi der foregår virkelig begivenheder, som nok er egnede til at tage pippet fra dem, der i snæver egoisme og idealløs smålighed aldrig lod blikket glide videre end til middagsmaden i dag, l homberen i morgen eller gudstjenesten på søndag. Og disse mennesker har i og for sig ret; når de fantaserer om dommedag; thi selv naturbegivenhederne, vi ser, selvfølgelig kun er forbigående tilfældigheder, så er de andre samfundets jordskælv noget ganske andet. Det er nemlig indledningen til dommedag. Ikke til en dag, hvor jødernes gamle Jahve holder dom over den syndige menneskeslægt, men en dag, hvor alverdens undertrykte klasser vil rejse sig til dom over den samfundsordning, som nu i årtusinder har delt menneskene i herrer og trælle, nydende og ydende, lykkelige og ulykkelige, og over de tyranner, der med voldsmagt opretholdt den. Vi, som sidder her hjemme i vort fede og fredelige land, hvor man aldrig rigtig ser fattigdommen, fordi den fattige skammer sig og kryber i skjul som en forbryder vi er så tilbøjelige til at mene, at alt det, der foregår ude i den store verden, er noget, der ikke vedkommer os, fordi vi hidtil er gledet så temmelig jævnt over historiens epoker. Men der er forskel på begivenheder, der står for døren nu og på dem, de to forrige århundreder affødte; thi medens revolutionerne i 1789 og 1848 kun gjaldt ændringer i statens styre en forskydning i klassernes magtstilling, gælder det denne gang selve staternes undergang, og herredømmets og klassedelingens ophør. Det er den sociale revolution, der nu står for døren. Forspillet er begyndt i Rusland, fordi råddenskaben var størst der; men inden ret længe vil vi også kommer med i legen her, selv om de fleste nu betragter det naivt at tro derpå. I den revolutionære periode, vi nu går i møde, og som er en nødvendig følge af en langvarig økonomisk og åndelig udvikling, vil antagelig samfundet antage mange forskellige skikkelser, som alle vil blive kortvarige trin hen imod det endelige mål anarkiet. Thi en revolution, der skal føre os fra de nuværende autoritære og til fremtidens autoritetsløse tilstande, er noget, der umuligt kan foregå hverken på én dag eller ét åt. Der skal tid til for at bringe menneskene til fornuft. Det er derfor heller ikke underligt, når mange forundret stirrer på os, som har stillet i breschen for anarkismen, og hovedrystende spørger:»venter I da virkelig selv at se frugten af jert arbejde, mener I, at I selv oplever at se anarkiet, indført som grundlag for samfundet?«nej, det sidste mener vi ikke, skønt vi selvfølgelig ikke kan dømme derom; men frugten, vi venter, er ikke anarkiet, men kun revolutionen. Måske fatter man ikke dette, med mindre man forstår, hvad det vil sige at være anarkist? Thi det er ikke, som man tror, at være grædekone for sine lidende medmennesker for den store forsagte hob, men at være forkæmper for dem kun fordi vi er modstandere af uret, vi selv, så vel som de lider under. Det er ud fra rent egoistiske bevæggrunde, vi kæmper; men da vore interesser er fælles, bliver vor kamp også fælles. Og vore interesser er først og fremmest frigørelsen fra modstandernes herredømme fra slaveriet. Men er vi ikke frigjorte så snart vi rejser os? Selv om vi kæmper for friheden, bliver det dog som fjender, ikke som slaver; thi slaven er kun slave, så længe han godvillig finder sig i at være det. 3

4 Dette forstår vi. Og da friheden for os er mere end det fredelige slaveri, selv om det første medfører krigen, så foretrækker vi denne, skønt vi som pionerer har god udsigt til at knække halsen. Det er ikke mod eller opofrelse for vore medmennesker, men frihedstrang, der driver os til kamp. Men begynder vi, vil eksemplet smitte også dem, der nu tåler alt for blot at bevare skindet helt. Det store, fredelige proletariat vil, når de først mærker, det bliver alvor, hurtigt forstå, at også de har grund til at være med i legen, og er man først begyndt kampen ja, da kommer lysten og modet ganske af sig selv. Historien har vist, at det altid går således. Og ingen proletar behøver at jamre sig over det, vi nu ser og hører af kamp og strid derude i verden, eller frygte for, at det hele nu skal gå under; thi det, vi ser, er ikke alene det gamle samfund, der dør, men tillige det nye, der fødes. Anarkistisk materialisme (Fortsat.) Følgen af den teori, som vi materialister forfægter, må blive, at menneskesindet tildanner sig efter de forhold og de omgivelser, hvorunder det lever og hvorfra det henter sine indtryk. Det bliver altså samfundsforholdene, der skaber menneskets karakter og væsen. På den anden side er samfundsforholdene også et produkt af mennesket; thi lige så vel som samfundet skaber mennesket, skaber mennesket samfundet. Mellem begge dele foregår en stedse skabende vekselvirkning, og det er en lige så ensidig og fejlagtig betragtningsmåde, når visse marxistiske(?) socialister hævder, at kun den ene af disse påstande er rigtig, nemlig den, at mennesket er et produkt af samfundsforholdene, som når visse borgerligsindede hævder det modsatte, nemlig at samfundet er et kunstprodukt en vilkårlig konstruktion af mennesket. Enhver, der forstår vor teori om dette spørgsmål og tillige ser, hvor hen den industrielle og økonomiske udvikling fører os, må, om han er konsekvent, til sidst komme til den slutning, at anarkiet må blive det sidste led for samfundets udvikling, det vil sige: Det sidste, som vi er i stand til at fatte og øjne. Den praktiske gennemførelse af anarkiet, som er retten for hvert individ i yderste udstrækning, beror på to ting, nemlig: 1. At samfundet ejer så gode tekniske hjælpemidler, at dets medlemmer, for at forskaffe sig de fornødenheder, de fordrer, for at leve og nyde livet, ikke behøver at udføre mere legemligt arbejde, end de kan gøre, uden derfor at forsømme deres tankers udvikling og sysler. En sund forstand og et sundt legeme opnås kun når disse ting kan udvikles sideordnet, og begge dele er noget, man må regne med i det anarkistiske samfund, thi netop harmonien mellem legeme og sjæl, som man siger, er det, der giver mennesket det sunde og naturlige blik på livet, som fordres for at skabe livslyst, fordragelighed og fordomsfri tænkemåde. 2. At mennesket bliver frigjort for alle sådanne overnaturlige begreber, der kan påvirke dets naturlige moral og skabe autoritetstro og herskertillbedelse. Det første er allerede sket og vil ske i endnu yderligere grad i fremtiden. Menneskene ville, hvis det ikke var, at en idiotisk og uretfærdig samfundsordning hindrede dem deri, alle kunne skabe sig rigelig af livsfornødenheder med kun få timers dagligt arbejde. Der ville på den måde blive rigelig tid tilovers til sport og sysler for tanken. Hvad det andet derimod angår, mangler vi desværre meget uhyre meget endnu. Når vi ser, at den industrielle og økonomiske udvikling bærer hen imod en samfundsordning, der godt kunne være anarkistisk, og vi mener, at de anarkistiske samfundsforhold er de eneste, der er fuldt ud retfærdige, og de eneste, ved hvilke frihed og lighed kan opnås, må det blive vor opgave at oplyse den del af menneskene, som nu lider under de bestående samfundsforhold, om, at det er i modstrid med deres interesser at bibeholde den gamle ordning. Da det er fordommene autoritetstro, gudetro osv. -, der bevirker, at de ikke forstår deres egne interesser, og derfor vedblivende hænger ved de socialpolitiske forhold, der alt længe har været i strid med de økonomiske, må man modarbejde og bekæmpe disse fordomme. Med andre ord, det bliver vor opgave at omdanne deres kunstige moral til en naturlig moral, dvs. én, som er i virkelig samklang med deres interesser. For at skabe er det nødvendigt for menneskene først at søge indtryk for derfra at hente materiale til det, der skal skabes. Uden indtryk kan hjernen intet skabe, lige så lidt som håndværkeren kan lave sine frembringelser uden at have det stof, hvoraf det skal laves. Derfor er det også, at menneskene, som sidder i langvarigt, ensomt fængsel, hvor de er helt udelukket fra at modtage indtryk, sløves og demoraliseres; derfor er det, at videnskabsmanden må forske i naturen eller i bøgerne for at erhverve sig sin viden, og derfor er det, at en dårlig opdragelse skaber dårlige mennesker, dumme lærdomme, dumme mennesker og rå tilstande og eksempler rå mennesker. 4

5 Efter dette må et humant indrettet og oplyst samfund skabe humane mennesker, et slet indrettet samfund slette mennesker. Da vort nuværende samfund er slet og inhumant indrettet, skaber det mest slette og inhumane mennesker; var det godt og humant indrettet, ville det skabe gode og humane mennesker. Hvis man forstår dette, vil man også forstå anarkismens taktik. Ved at oplyse folk om, hvad der er ret i samfundsmæssig betydning, hvilket er, at individerne, samtidig med at de hævder deres egen ret, også respektere andres, vil vi påvirke menneskene med gode indtryk og derved gøre dem bedre ved at lære dem, hvor uretfærdigt samfundet er indrettet og hvorledes det kunne indrettes retfærdigt, vil vi lære dem at forstå og kæmpe for deres egne interesser, og ved at sætte os op mod uretten vil vi bringe samfundsordningen ind i et spor, hvorved der kan blive mulighed for at skabe mere intelligente og mere humane forhold og mennesker. Da gudetroen netop er den fordom, hvorpå alle de institutioner, øvrighed, stat, kirke osv., som forhindrer menneskene i at udvikle sig til sunde, oplyste og humanttænkende væsener, er bygget, bekæmpe den. Thi lærer proletariatet først, at løftet om, efter døden at få et liv i herlighed og glæde hinsides, er løgn og dum overtro, vil det forstå, at det her på jordem gælder om at leve og nyde, ikke om at trælle, lide og forsage. Meningsfæller! Bemærk annoncen om mødet. Efter systemskiftet Russiske forhold i Danmark. IV. Forhørene fortsat. I hvor mange forhør, jeg var i de 52 dage, jeg sad indespærret for første gang, ved jeg ikke. Der var uger, hvor de foregik fire gange, andre hvor der kun var to. Skønt disse forhør på sin vis kan danne en afveksling i den dræbende kedsomhed i arresten, er de dog i høj grad trættende. Denne idelige bearbejdelse for at få Én til at sige»ja«til den falske opfattelse, assessoren har dannet sig om sagen, i forbindelse med de timelange ophold i de uhyggelige skabe, er en tortur, som virker i høj grad sløvende på Én, og man skal være i besiddelse af temmelig stor karakterstyrke for ikke til sidst at give efter og gå ind på dommerens mening, som jo altid er, at man er skyldig i det, man er anklaget for. Thi således er det netop: For ham gælder det ikke om at få sandheden ud af arrestanten, men at få denne til at tilstå noget, der er i overensstemmelse med hans opfattelse af sagen. Varetægtsarresten og opholdet i skabene benyttes da også som torturmiddel for at fremtvinge»tilståelser«. Man bruger det fif at lade arrestanten hente kort før middag og så sidde og sulte til hen imod aften, inden han tages i forhør. Hjælper dette ikke, puttes han ofte ud i skabet igen for at»blive mør«. For mig er dette sidste dog aldrig sket; men jeg har adskillige gange, når jeg sent på aftenen efter endt forhør sad i mit skab og ventede på at blive transporteret over i arresten igen, hørt mine sidekammerater fortælle hvorledes de blev tortureret i den retning, og to gange er det sket, at jeg har hørt kammerbetjenten sige til arrestanter, der bad om at komme over i arresten igen, da de ikke havde fået noget at spise siden om morgenen, at de måtte vente til deres hukommelse blev noget bedre. Med andre ord, de måtte»tilstå«først. Ganske selvfølgelig hersker der stor partiskhed hos dommeren, som jo altid tror anklageren frem for den anklagede. I min sag viste det sig blandt andet på den måde, at medens de vidner, som vidnede i min disfavør, gladelig fik deres vidnegodtgørelse, blev det nægtet dem, der vidnede til fordel for mig. Ligeledes så man det ved edens aflæggelse, hvor dommeren en gang overtalte et vidne, der gjorde indvendinger mod den forklaring, han foregaves at have aflagt til protokollen, til at aflægge ed derpå alligevel. Da hr. Winther indså det umulige i at få mig til at gå ind på hans mening, bestemte han sig omsider til at slutte forhørene og lade betjentene og vidnerne aflægge ed. Det var lykkedes at skrabe 4 mennesker sammen til 5

6 at vidne imod mig. Af disse vidste de tre dog ingenting de kunne kun angive, hvilken opfattelse de havde fået af mine foredrag, men ikke bestemt hvad jeg havde sagt. Til gengæld vidste det fjerde vidne et ungt menneske, som i protokollen stod opført som»kunsthandler«, men som nærmest gjorde indtryk af at være en af Madam Græsmeyers faste gæster en hel del, ja, endog så meget, at han blev overbevist om at have afgivet falsk forklaring. Dette gik således til: I opdagelsesbetjent Raaby-Nielsens rapport om et af fællesmøderne stod der, at jeg havde sagt:»at kongen var intet«. Dette, som for resten ville være noget skrækkeligt sludder, eftersom han hvilke anskuelser man end kan have om hans værdi som medlem af samfundet jo dog er noget, benægtede jeg selvfølgelig. Men bemeldte vidne holdt på, at Nielsens rapport var rigtig også på dette punkt, og på assessorens forespørgsel, om han kunne aflægge ed derpå, svarede han: Ja. Nu var jeg så heldigt stillet her, at jeg kunne huske ordret, hvad jeg havde sagt, nemlig:»at kongen ikke kunne takke Guds nåde, men folkets dumhed for sit embede«. Og da jeg gentog det, indrømmede Raaby-Nielsen også, at det var således jeg havde sagt, idet han med en skinhellig mine forklarede dommeren noget om, at han kun havde forandret det, fordi han hellere ville gøre det bedre end værre for mig. Nu blev vidnet naturligvis nødt til at indrømme, at han ikke bestemt kunne huske, hvorledes ordene var faldne; men hvad havde været mere rimeligt end at man nu, da han vitterlig var greben i løgn, havde undladt at tage hensyn til hans øvrige forklaringer. Men det gjorde man ikke. Man havde brug for vidner for at få mig dømt, og så måtte man tage til takke med det skrabsammen, man kunne få. Derfor lod man ham glat væk aflægge ed på sine øvrige vidneudsagn. (Fortsættes.) Frisind! Kongelig-socialdemokratiske skallesmækkere Blandt alt det andet løgn, det forhenværende arbejderorgan»social-demokraten«propper sine læsere med, finder man gang på gang også den påstand, at Socialdemokratiet er det eneste kulturbærende og virkelig frisindede parti her hjemme. For den troende arbejder, som tager lederne alvorligt og blindt hen æder og fordøjer alle de fede fraser,»social- Demokraten«daglig serverer for ham, står denne påstand naturligvis som den skære sandhed; det kunne lige så lidt falde ham ind at tvivle, som den hellige kan tvivle på Biblen. Da han aldrig gider tænke en tanke og derfor ikke aner, hvad frisind er, står han aldeles kritikløs over for alt det, han opvartes med, og kommer andre og søger at åbne øjnene på ham, vender han sig forarget bort; thi generalerne, disse charlataner, som snyder arbejderne, så vandet driver af dem, står for ham som ukrænkelige guddomme. Men hos dem, der har en smule forståelse af, hvad frisind og socialisme vil sige, og derfor ikke ser slet så kritikløst på ledernes virksomhed, begynder man mere og mere at få øjnene op for, at»social-demokraten«s påstande herom, kun er fraser, der må slås i hartkorn med dens øvrige løgne. Thi desværre er det således, at de socialdemokratiske levebrødspolitikere, så vel de små som de store, nu er nået så vidt, at de i stedet for at repræsentere frisindet, tværtimod repræsenterer den mest forstokkede konservatisme og den allersmåligste og mest lavpandede dumhed og intolerance. Rigtignok har der været en tid, hvor Socialdemokratiet var et frisindet parti men det er nu længe siden. Det var den gang, det endnu kun bestod af nogle få idealister, som støttet af et lille proletariat måtte kæmpe en hård kamp mod magthavernes overgreb, forfulgte af øvrigheden, hånet af konservative mellemklassearbejdere, mistænkeliggjort og forrådte af de magtstræbende føreremner blandt de moderate partifæller, måtte de virkelig revolutionære elementer fortrække og overlade førerposterne til de humbugsmagere, som nu sidder ved roret, og for hvem intet middel har været for lavt, når det gjaldt at fremme deres egne griske og ærgerrige interesser. Ved at gå på akkord med uretten, ved at slå af på fordringerne og ved efterhånden at opgive ethvert gran af socialisme er det lykkedes disse frasemagere at føre partiet frem i antal; men rigtignok på bekostning af sagen. De har skabt et stort konservativt arbejder- og middelstandsparti men af dette partis medlemmer forstår næppe en tusindedel hvad socialisme er. Efterhånden som disse stræbere fik gjort deres embeder federe og federe, blev de mere og mere moderate, de opgav den sidste rest af idealisme hvis de i det hele taget har følt noget sådant allierede sig med de S. R. 6

7 borgerlige partier og førte Socialdemokratiet ud i et uføre et søle, der tilsmudsede den sidste plet af frisind og bragte partiet til at stå som et lattervækkende karrikaturbillede af socialisen. Kommer man i en af de socialdemokratiske vælgerforeninger, vil man også se, at med undtagelse af nogle få stupide og troende proletarer består forsamlingen udelukkende af middelstandsfolk detailhandlere, værtshusholdere, marskandisere, politibetjente og lignende, parret med nogle enkelte fastlønnede og velstillede arbejdere, der næsten alle har personlig fordel af arbejderpartiet folk, som har eller venter at få et ben indenfor partiet. Det siger sig selv, at man blandt disse folk, hvis økonomiske interesser er i modstrid med det virkelige proletariats og hvis hjerner er så fyldte med fedt, at de ikke kan rumme én fornuftigt tanke, umulig kan finde socialister, selv om de går og propper folk med, at de er det. Ja, de er endda så langt fra at være socialister, at de endog er socialismens værste modstandere. Hver gang, der her hjemme er opstået en virkelig socialistisk bevægelse, har denne da heller ikke fundet mere brutale fjender end netop hos disse konservative mellemdemokrater, og man har fra disses side grebet til de laveste midler løgn, mistænkeliggørelse, voldshandlinger etc. for at forhindre, at arbejderne fik revolutionære impulser og socialistisk forståelse. At det ikke er bleven bedre nu, fik jeg håndgribelige beviser på forleden dag, da jeg ved et offenligt møde i Socialdemokratisk vælgerforenings 7. kreds blev overfaldet med skældsord, skaller og slag, fordi jeg tillod mig at have en anden mening end den, de kongekrybende og spytslikkende generaler har beordret. Efter at en liberal storborgerrepræsentant og en socialdemokratisk småborger i et par timelange foredrag havde udgydt deres sædvanlige lirekassestykke om fæstningen, valgretten osv. og anbefalet arbejderne denne gang at gå til valg sammen med Venstres storborgere og storbønder, bad jeg om ordet for at protestere imod, at proletariatet allierede sig med dets modstandere, de besiddende klasser, og imod, at man forkludrede begreberne om socialismen for dem. Under hujen, piben og gemene tilråb fra de tilstedeværende, såvel bestyrelsen som de menige, søgte jeg at forklare forsamlingen, hvad socialismens mål er, nemlig: At skabe en hel ny samfundsordning, men ikke at lappe på den gamle, og jeg anbefalede arbejderne at agitere for den sociale generalstrejke i stedet for at være klovner for deres kapitalistiske modstandere ved at vælge dem ind i den repræsentation, der kun er til for at undertrykke os andre. Efter at jeg havde måtte opgive at tale videre på grund af spektaklet, tog en række af vælgerforeningens spidser ordet for ved dumme vittigheder og gemene og ganske løgnagtige beskyldninger at søge at mistænkeliggøre mig. Jeg bad nu atter om ordet, men næppe var jeg begyndt, før de socialdemokratiske fedesvin, anført af deres bestyrelsesmedlemmer, begyndte at hyle som besatte. Det var mere som befandt man sig blandt en flok gadedrenge end blandt voksne mennesker. Da der imidlertid var enkelte i forsamlingen nogle tilfældig tilstedeværende arbejdere -, som gav mig medhold, blev bestyrelsen bange og man nægtede mig at tale videre, idet man som påskud brugte, at jeg havde sagt:»de liberale storborgere«og:»socialdemokratiske levebrødspolitikere«. Da de følgende talere, som alle var medlemmer af afdelingen, overdængede mig med skældsord og råheder, uden at dirigenten, som jo, da jeg havde ordet, havde været så omhyggelig for den»gode tone«, fandt anledning til at skride ind, påtalte jeg dette og bad ham kalde dem til orden. Men den socialdemokratiske frihed og tolerance, som der stadig skriges så meget op om i»social-demokraten«, gjaldt ikke her; man ville vise, at det kun var en frase, derfor kaldte man ikke talerne til orden, men smed i stedet mig ud. Og ikke nok med det. Da jeg var kommet undenfor på gangen, fulgte kredsens formand cigarhandler Sørensen efter mig og truede mig med prygl. Jeg bad ham så følge med udenfor og give mig dem, og lovede ham at jeg nok skulle kvittere derfor; men da pjalten så, at jeg ikke var forskrækket, turde han dog ikke. Imidlertid var en halv snes andre forædte bisser kommet ud på gangen, og da Sørensen nu følte sig stivet af, angreb han mig, assisteret af fire af de andre alle store og kraftige mænd. En af dem, en lang velklædt bølle vistnok medlem af bestyrelsen drak mig en skalle, medens Sørensen, som nu, da han fik hjælp, var bleven modigere, sammen med de andre begyndte at slå løs på mig. For den troende, konservative arbejder vil disse rå voldsmænd naturligvis stå som de rene helte, han vil beundre dem og råbe hurra for dem, fordi de, da ordet ikke slog til, benyttede sig af den rå magt. Og det, at de var en halv snes store, kraftige mænd om én, vil ikke tage glansen af heltedåden. Men for den arbejdern der tænker, vil begivenheden komme til at stå i et andet lys; thi han vil forstå, at socialdemokratgeneralerne nu ikke mere er i stand til at forsvare deres handlemåde med ord, men må ty til samme midler, hvormed Højre i sin tid søgte at bekæmpe Socialdemokratiet, nemlig vold. 7

8 Nå, vi lader os ikke skræmme af disse bissers voldshandlinger, så lidt som af øvrighedens fængselsstraffe. Med kapitalismens knippelbevæbnede bøllekorps mod os på den ene side og deres allierede, de skallesmækkende, konservative socialdemokratiske fedesvin på den anden går vi i kamp mod løgnen og dumheden, og selv om der i kampen falder en del skrammer af i form af kapitalistisk forbedringshus og mellemdemokratiske skaller, skal vi dog sejre til sidst. Thi det er sandheden, vi kæmper for. Generallockout Generalstrejke Sophus Rasmussen. Nu, da den generallockout, der blev skreget så meget op om i pressen, lykkelig og vel er drevet over, og den borgerlige presse, efter at have skrabet bunden, endelig har måtte sige stop, fordi emnet ikke godt kunnne tærskes mere igennem, skal vi komme med vore små betragtninger herom. Dog er det ikke om hvem, der rent borgerligt set havde ret; heller ikke om de resultater, der er nået for den ene eller anden part; thi den slags betydningsløse småligheder gider vi virkelig ikke sætte vore hjernemolekyler i bevægelse for. Derimod kunne vi nok lide at filosofere lidt over, hvorledes det kunne være gået, om lockouten var kommet og om, hvorledes det eventuelt vil gå, om den skulle komme en anden gang. Der blev fra»social-demokraten«udslynget en trussel om at besvare en eventuel generallockout med en generalstrejke. Ganske vist var truslen fremsat i en meget spagfærdig tone, og der er vel heller ikke nogen tvivl om, at generalerne ikke med deres gode vilje havde gjort alvor deraf. Sandsynligvis har de, da de skrev dette, allerede vidst, at lockouten ikke ville blive til noget, og har derfor mere haft til hensigt at servere lidt radikalisme for de troende læsere end at forsøge at skræmme arbejdskøberne. Thi som de gode venner, der er med de fleste af arbejdsgiverforeningens spidser, var afgørelsen vel allerede taget på tomandshånd. Men vil vi nu forudsætte at lockouten alligevel var kommet og at oppositionen indenfor partiet det vil sige dem, der ved at spille tilpas radikale, venter at erobre de moderates fede embeder, og så selv blive moderate for at vise deres radikalisme havde tvunget en generalstrejke igennem, hvilke udsigter havde der da været for arbejderne? Ja et radikalt medlem af Socialdemokratisk Forbunds hovedbestyrelse holdt for nogen tid siden et foredrag derom i den selskabelige klub:»socialdemokratisk Ungdomsforening«. Og han forklarede her de troende, mundradikale ungdommer, at i en sådan eventuel generalstrejke måtte alle nedlægge arbejdet. Ville de arbejdere, der er ansat i statens tjeneste, såsom jernbanefunktionærer, belysningsarbejdere osv., ikke gå med, mente han, man burde tvinge dem hertil ved f.eks. demolestere materiellet dvs. opbryde jernbaneskinnerne, ødelægge maskinerne på elektricitetsværket etc. Da jeg forklarede manden, at dette nødvendigvis ville føre til revolution, med mindre man da rolig ville se på, at politiet puttede dem af vore kammerater, der besørgede dette arbejde, i tugthuset, hævdede han, at han ikke anså tiden for moden til revolution, og det var ikke hans hensigt at søge den sociale generalstrejke iværksat nu. Man må efter dette antage, at visse trusler om demolestering af materiellet for at fremtvinge en total arbejdsnedlæggelse kun har været uovervejede ord fraser, som aldrig var bleven iværksat. Generalstrejken hvis den i det hele taget var kommet som svar på lockouten, hvad jeg betvivler var altså kun bleven en fredelig kamp, som uden tvivl var endt med samme negative resultat som den store lockout i 1899, nemlig at begge parter, når kasserne var tømte, enedes om at lade alt blive ved det gamle. Men sæt nu, at generalstrejken var kommet, og den var bleven revolutionær ved at man skred til anvendelse af magtmidler over for skruebrækkerne. Ville arbejderne da have haft håb om at gå ud af kampen som sejrsherrer? Næppe! Først og fremmest fordi de endnu mangler den forståelse af socialismen, der hører til for at skabe den rette revolutionære ånd. Og dernæst fordi de aldrig har gjort sig den ulejlighed at tænke på muligheden af at frigøre sig ved at sætte vold mod vold. I Frankrig, Spanien og vistnok også i Italien er de revolutionære arbejderes fagorganisation begyndt med hvert år at benytte en del af deres indtægter til indkøb af bøsser og revolvere. Da jeg i fjor begyndte at agitere for noget lignende her, blev jeg sat i forbedringshuset. Magthaverne forstod, at hvis hver arbejder gad overkomme at købe sig et magasingevær eller en god revolver, så ville dermed arbejderklassen være frigjort; al sult og nød, alt slaveri og fattigdom ville være endt. Socialismen havde sejret. Men arbejderne har aldrig ville forstå det. Uvidende og uselvstændigt tænkende som de er, har de troet på de fraser om frigørelse gennem parlamentarismen, som deres magtstræbende og kongekrybende generaler har proppet dem med. Og aldrig har de villet 8

9 gøre sig den ulejlighed at tænke over, hvad der ville ske eller rettere, hvad der ikke ville ske, om det virkelig lod sig gøre at erobre flertallet af mandaterne i Folketinget. De indbilder sig, at en folketingsbeslutning ville være nok til at revolutionere ejendomsforholdene, og ser ikke, hvor vanvittig naiv denne tanke er. Men uden våben ville en revolutionlær generalstrejke være endt i den rene ynkelighed. De få, der virkelig vovede at sætte vold mod vold, ville blive nedskudte eller fængslede, og de andre ville krybe i skjul eller måske stille sig frem og råbe på besindighed for at skjule fejheden. Anderledes om de havde været bevæbnede; thi modet kommer med magtbevidstheden. Da ville det blive modstanderne, der krøb i skjul eller råbte på besindighed; thi de er ikke en smule modigere end arbejderne. Og arbejderne kunne så, om de ikke foretrak at optage kampen og omdanne samfundet helt, have stillet deres fordringer og været sikre på, at de blev sanktionerede. Arbejderne bør tænke der over eller også helt opgive tanken om generalstrejke og frigørelse. Thi det er nu én gang således, at den, der har magten, også har retten. Og derfor har arbejderne kun ret til at lave generalstrejke, hvis de har magt dertil. Vor Skarnkasse Skallesmækkermødet. Ved det andet sted i bladet omtalte møde i 7. kreds meddelte formanden, at anarkisterne herefter vil blive nægtet adgang til Socialdemokratiets offentlige møder. De må være bange for sandheden, disse lyssky generaler! A. C. Meyer fortalte os forleden dag, at han satte et par tusind kroner til årlig på sin kiosk. Det er os ubegribeligt at han så vil beholde den. Der er forskel. I sidste nummer af»arbejdsmændenes Fagblad«, som redigeres af hr. Lyngsie, læser vi følgende:»enstemmig genvalgtes vore forretningsførere H. M. Hansen og Jens Larsen, og enstemmig genvalgtes vor formand hr. Lyngsie -.«Artiklen, som er skrevet af hr. Lyngsie selv, minder mig om en murmester jeg en gang kendte, og som, når man spurgte ham om hans navn, altid svarede:»jeg hedder hr. Petersen«, medens han aldrig mente, andre kunne gøre fordring på dette hr. I samme artikel står der:»der fremsattes ønsker om udmeldelse af de samvirkende fagforbund og det er forståeligt at slige ønsker melder sig. Stedet er ikke her at komme ind på de konfligter (med g), som vi har haft med de faglærte arbejdere dels på arbejdspladserne, dels i de samvirkende fagforbund, men vi er alle enige om, at arbejdsmændene ved adskillige lejligheder er blevne forurettede.«det er også den socialdemokratiske lighed, det her er galt med; den antager under tiden nogle mærkelige former, som ret ofte kan sige spar to til den borgerlige ulighed. Således eksisterer der eller eksisterede i al fald for et par år siden i murersvendenes fagforenings love en paragraf, som forbyder svendene at være dus med deres arbejdsmænd. Og den slags idioter kalder sig socialister! Jeg tror selv Højre ville skamme sig ved at være partifæller med så konservative elementer. Længere henne i bladet finder vi et digt, som blev fremsagt ved festen, de havde i anledning af kongressen. Det ser således ud: Som Hovedbestyrelsen den sang, så synger hele klassen. Og var der nu en enkelt gang lidt mudder her på pladsen, så blev den frække klapset af, når først han sad i stolen. Det mangled blot, at sådan flab gør mudder her i skolen. Man tror naturligvis, at dette digt er skrevet som satire over den knytnæve-disciplin, som hyrden hr. Lyngsie praktiserer indenfor sin fåreflok; men det er det ikke. Tværtimod er det skrevet i god tro til forherligelse af den store hyrde. Men digtets naïve forfatter er unægtelig sluppet lidt kejtet fra sit poetiske forsøg. Nyt navn. Efter temmelig sikkert forlydende agter»social-demokraten«i den nærmeste tid at ændre navn. Nu, da det jo er hensigten i en nær fremtid at optage en socialdemokrat i ministeriet Alberti, mener»hans jordiske Majestæt«nemlig, at det er bedst at stryge det stygge ord»social«, da det jo altid vil lede tanken hen på socialisme. Da Socialdemokratiet praktisk set jo for længe siden har rystet det sidste gran af socialisme 9

10 af sig, finder generalerne dette forlangende ganske rimeligt, og bladet vil så for fremtiden hedde»mellem- Demokraten«, en forkortelse af»mellemklasse-demokraten«. Dette navn passer selvfølgelig også langt bedre til partiets virksomhed, hvilken jo udelukkende går ud på at tækkes mellemklassen. Peter Sabroe havde foreslået, at bladet skulle hedde»den kongelige Mellem-Demokrat«; men de andre generaler mente, at dette var forhastet. Man burde vente, til vi som Borgbjerg jo har bebudet om 6 år får et fuldstændigt social- eller sludder mellem-demokratisk ministerium. For at trøste ham imidlertid til gengæld til den tid at gøre skridtet fuldt ud og kalde bladet:»den kongelige danske Over- og Mellemklasse-Demokrat«. Den frisindede del af befolkningen skal dog ikke græde for det; thi til den tid er»skorpionen«nået op til , og lad så blot»mellem-demokraten«overtage»dannebrog«s rolle som kongelig spytslikkerorgan.»social-demokraten«fortæller glædestrålende, at Christen Berg i sin tid ganske vist efter en bedre middag skal have sagt, at»socialdemokratiet har skabt tænkende væsener af arbejdere!«havde Berg levet nu og set, hvor kritikløst arbejderne finder sig i at lederne gør nar af dem, var han sikkert kommet til et andet resultat. Thi nu hedder det ikke tænk, men tro, hvis man vil tilhøre Socialdemokratiet. Meningsfæller! Møde afholdes tirsdag d. 11. september kl i»hotel du Prop«, Fuglevangsvej 14 (ved Ørstedsvej). Foredrag om: Anarkismen, dens nuværende stilling og betingelserne for dens fremtid. 10

11 Det Anarkistiske Bibliotek Redigeret af Sophus Rasmussen Skorpionen nr. 4, 2. årg. Anarkistisk Organ 11. september 1906 Hentet 06/11/16 fra https://web.archive.org/web/ /http://www.anarkister.dk/skorpionen.aarg.2.nr.4.htm Udgivet af anarkistisk Agitationskomité. da.theanarchistlibrary.org

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn Tekster: Jer 1,17-19, ApG 6,8-14; ApG 7,54-60, Matt 23,34-39 Salmer: 112 Den yndigste, 103 Barn Jesus, 114 Hjerte løft din glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: 105.3-5 Himmelklarhed og,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 747-336 - 448-292 / 69-208 - 217 3.s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl.10.00 Luk 11.14-28 Vi er nu et godt stykke inde i den del af kirkeåret,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

19. søndag efter Trinitatis

19. søndag efter Trinitatis 19. søndag efter Trinitatis Salmevalg Vågn op og slå på dine strenge, 745 Til himlene rækker dis miskundhed, Gud, 31 Jeg har en angst som aldrig før, 502 På Guds nåde i al våde, 518 Nu står der skum fra

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Nollund Kirke. Søndag d. 21. juni 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Nollund Kirke. Søndag d. 21. juni 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 21. juni 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 3. søndag efter trinitatis, Luk. 15,1-10. 1. tekstrække. Salmer. DDS 403 Denne er dagen, som Herren har gjort. Dåb: DDS

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN

Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN 3. søndag i advent 2016, Hurup og Gettrup Mattæus 11, 2-10 Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN Jeg kan ikke gå på vandet, synger Bamse i en kendt sang. men jeg

Læs mere

Til en vis smertegrænse i vores pengepung, kan vi godt se det fornuftige og rigtige i dette. Vi glemmer dog, at der er ingen af

Til en vis smertegrænse i vores pengepung, kan vi godt se det fornuftige og rigtige i dette. Vi glemmer dog, at der er ingen af Gudstjeneste i Lille Lyngby & Gørløse Kirke den 13. juli 2014 Kirkedag: 4.s.e.Trin/B Tekst: Matt 5,43-48 Salmer: Gørløse: 753 * 689 * 366 * 688 * 598,3 * 579,5+7 LL: 753 * 689 * 688 * 598,3 * 579,5+7 Du

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

Børnearbejdet Fabriksdrenge forlanger lønforhøjelse og bedre behandling

Børnearbejdet Fabriksdrenge forlanger lønforhøjelse og bedre behandling Tema: Drengenes strejke i 1896 I 1896 nedlagde børnearbejderne på et par af Odenses cigarfabrikker arbejdet for at få bedre vilkår og en lønforhøjelse. Sagen blev dækket af et par af Odenses aviser, Fyens

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 15.JULI 2012 6.SETRIN BRAHETROLLEBORG KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Tekster: 2.Mos.20,1-17; Rom.3,23-28; Matth.19,16-26 Salmer: 392,512,493,621,444 Kom, Sandheds

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske. 1 Prædiken til konfirmation 4. maj kl. 9.45 & 11.00 751 Gud ske tak og lov 557 Her vil ties udvalgte vers 17 Altmægtige og kære Gud udvalgte vers 439 O, du Gud lam 70 Du kom til vor runde jord 4. maj 11.00

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles 1. søndag i fasten, 2. tkt. rk. 2016 Læsninger: 1. Mos 4, 1-12 Jak 1,9-16 Luk 22, 24-32 Salmer: 747: Lysets engel 498: Gud efter dig jeg længes 557: Her vil ties 70: Du kom til vor runde jord 697: Herre,

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2016. Tekster. Luk. 2,1-14 Livet blev forandret af et barn. Det er en fælles oplevelse for alle mødre og fædre. Livet blev forandret da de mødte livet gennem den gave et barn

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin kl og Engesvang

Prædiken til 11. s. e. trin kl og Engesvang 1 Prædiken til 11. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang 411 Hyggelig, rolig 31 Til himlene rækker 523 Min nåde er mig nok 27 Du gav os efter dit behag 245 v. 5 af Opstandne Herre 57 Herre, fordi du Sidste

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 26. december 2014 Kirkedag: 2. juledag/a Tekst: Matt 23,34-39 Salmer: SK: LL: 114 * 122 * 128 * 130 * 473 * 109

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 26. december 2014 Kirkedag: 2. juledag/a Tekst: Matt 23,34-39 Salmer: SK: LL: 114 * 122 * 128 * 130 * 473 * 109 Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 26. december 2014 Kirkedag: 2. juledag/a Tekst: Matt 23,34-39 Salmer: SK: LL: 114 * 122 * 128 * 130 * 473 * 109 Henning Nabe-Nielsen, sygehuspræst ved Rigshospitalet,

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

8. søndag efter trinitatis

8. søndag efter trinitatis 8. søndag efter trinitatis Salmevalg 10: Alt, hvad som fuglevinger fik 337: Behold os, Herre, ved dit ord/448: Fyldt af glæde 292: Kærligheds og sandheds ånd 701: Huset, som Gud har bygt 725: Det dufter

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer )

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer ) Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/7 2009 (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer 754 29 747) Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere