ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 2 2002"

Transkript

1 ALEXANDRA Instituttet Nyhedsbrev nr Oktober 2002

2 Generelt Af direktør Ole Lehrmann Madsen, Alexandra Instituttet A/S Alexandra Instituttets nyhedsbrev udkommer også i en elektronisk form på adressen: Dette nyhedsbrev indeholder følgende indslag: Generelt s. 2 Objektteknologi s. 6 Mobile computing s. 7 Center for Avanceret Visualisering og s. 9 Interaktion - CAVI New Ways of Working NWoW s. 10 Medicinsk Teknologi s. 11 Erhvervskronik - Katrinebjerg er universite- s. 12 tets it-spydspids Erhvervskronik - Landets bedste it-uddannel- s. 15 ser ISIS Katrinebjerg kompetencecenter for Interaktive rum, Sundheds-It og Software Alexandra Instituttet er med start september 2002 blevet operatør på ét af de fire kompetencecentre, der er igangsat som en del af den jysk-fynske it-strategi. Det overordnede formål med kompetencecenteret og den jysk-fynske it-strategi er: Effektiv og innovativ kompetenceopbygning offentlig/privat Det overordnede mål omkring kompetenceopbygning offentlig/privat handler om at sikre, at den nyeste viden inden for it udbredes til store dele af det jysk-fynske erhvervsliv. Forskerne tilknyttet kompetencecenteret har en række kompetencer på internationalt niveau og har stor erfaring i at deltage i kompetenceopbyggende projekter med erhvervslivet. Udover at kompetencecenteret generelt skal sikre en effektiv vidensoverførsel til erhvervslivet er det vigtigt, at forskerne får mulighed for at afprøve nye ideer og omvendt at de får en forståelse for de problemstillinger, der findes hos erhvervslivet. Kompetencecenteret vil fokusere på flg. indsatsområder: Interaktive bygninger, rum og byrum. Pervasive healthcare, dvs. sundhedsydelser leveret vha. pervasive computing. Softwareudvikling, herunder objektteknologi. De tre indsatsområder er valgt ud fra dels en erhvervsbetragtning og dels de kompetencer, som findes på Katrinebjerg. Grundlaget for områderne Interaktive bygninger, rum og byrum og Pervasive healthcare er baseret på et omfattende udredningsarbejde lavet af to tænketanke nedsat af Århusregionens ITråd. Rapporterne fra de to tænketanke kan ses på ITrådets hjemmeside Interaktive bygninger, rum og byrum For interaktive bygninger, rum og byrum gælder, at her findes et stort udviklingspotentiale både inden for erhvervslivet og forskningen. Et væsentligt mål for kompetencecenteret er oprettelse af et videncenter for interaktive rum og bygninger på Katrinebjerg. Centeret skal med fokus på offentligt/privat samarbejde overordnet arbejde med forskning og udvikling, formidling, uddannelse og rådgivning, herunder bl.a. varetage følgende funktioner: Indsamle, kortlægge, vurdere og formidle viden om den nationale og internationale forskning og udvikling der pågår, og om de projekter der er igangsat på området. Etablere faglige netværk. Tage initiativ til nye tværfaglige og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsprojekter. Tage initiativ til uddannelses-/efteruddannelsesaktiviteter. Stille fysiske faciliteter til rådighed for eksperimenter og udviklingsprojekter mhp. de tilfælde, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt, at de involverede aktører fysisk er samlokaliseret under udviklingsforløbet - projekthotel. Levere konsulentydelser inden for området. 2

3 Flg. delaktiviteter er planlagt: Indretning af fysiske laboratoriefaciliteter der muliggør eksperimenter og projekter med konkrete prototyper og fremtidsscenarier for interaktive rum og bygninger i fuld skala et såkaldt 1:1 laboratorium. Gennemførelse af et antal konkrete projekter, hvor blandt andet flg. er foreslået: o Rum for virtuelle udstillinger o Det interaktive børnebibliotek o Skolens kompetencecenter for it og medier i et 5-årigt perspektiv o Skolens kompetencecenter for matematik og science i et 5-årigt perspektiv Pervasive healthcare For pervasive healthcare gælder, at den danske sundhedssektor på mange områder er førende, og en række virksomheder i Århusregionen har de senere år demonstreret et stort potentiale inden for området, f.eks. omkring elektroniske patientjournaler. Det er derfor målet at medvirke til at udvikle en egentlig klynge af virksomheder inden for pervasive healthcare. Flg. delaktiviteter er planlagt: Oprettelse af et center for pervasive healthcare. Formålet med centeret er at gennemføre itprojekter der: o Forbedrer kvaliteten i et patientforløb o Effektiviserer og forbedrer behandlingen i sundhedsvæsenet o Forbedrer arbejdsgangene for sundhedspersonalet o Udvikle erhvervslivet mhp. at opnå en konkurrencefordel omkring levering af itsystemer til sundhedsvæsenet Gennemføre en række projekter inden for områderne: o Egenomsorg, patientinformation mv. gennem elektronisk kommunikation o It-anvendelse i uddannelse af sundhedspersonale o Forebyggelse og sundhedsfremme o Arbejdsrutiner i sundhedsvæsenet o Handicappede og kronisk syge Software For software gælder, at Århusregionens it-erhvervsliv allerede har en stærk position, ligesom de forskere der er tilknyttet kompetencecenteret inden for software har et højt internationalt niveau. Det er derfor målet at sikre og udbygge erhvervslivets stærke position inden for software. Flg. delaktiviteter er planlagt: Organisering og samling af softwarekompetencerne tilknyttet kompetencecenteret. Målet er her at sikre en entydig indgang til softwarekompetencerne på Katrinebjerg. En egentlig centerdannelse vil blive overvejet. Gennemførelse af en række projekter, f.eks. inden for områder som: o Softwarearkitektur o Datastrukturer o Objektteknologi i apparater o Software for pervasive computing-systemer o Safety critical systems Samarbejdsformer Som midler til at sikre en effektiv, innovativ og relevant offentlig/privat kompetenceopbygning vil der blive sat fokus på at udvikle og afprøve forskellige koncepter for offentlig/privat kompetenceudvikling. På Katrinebjerg er der allerede lang erfaring med samarbejdsprojekter mellem forskningsinstitutioner og erhvervslivet, så der er et solidt fundament at bygge videre på. Vi vil specielt satse på at styrke itforskningen i det private erhvervsliv. Tanken er at identificere en række kompetenceområder og forskningstemaer, hvor firmaer og forskningsinstitutioner kan opnå langsigtede konkurrencefordele gennem fælles forskningsprojekter. Med Alexandras kommende projekthotel kan vi skabe en ramme med laboratorier, kontorer og projektrum, hvor folk fra forskellige virksomheder og forskningsinstitutioner kan arbejde sammen på sådanne projekter. Forhåbentlig kan vi på sigt skabe et projekthotel og en samarbejdsmodel for forskning og videnproduktion, der kan give deltagerne fra it-erhvervet et løft, som andelsmejerierne i sin tid gav landbruget. Som et væsentligt element i at styrke it-forskningen i it-erhvervet vil der blive igangsat en række Ph.D.- 3

4 projekter i samarbejde med erhvervslivet, herunder en forøgelse af antallet af erhvervsforskere. Kompetencecenteret vil endvidere tilbyde at løse konsulentopgaver inden for områder, hvor den nyeste viden endnu ikke er tilgængelig som ydelser fra det private erhvervsliv eller hvor der er behov for en neutral partner. Budget og projektperiode Projektet forløber over 4 år og har et samlet budget på 65 mio. kr., hvoraf de 30 mio. kommer fra staten. 35 mio. kr. skal finansieres lokalt, hvoraf Århus Amt og Århus Kommune hver bidrager med godt 7 mio. Endvidere skal deltagende erhvervspartnere bidrage med godt 16 mio. kr.. Den resterende del kommer fra bl.a. Aarhus Universitet og Arkitektskolen. Invitation til Alexandras medlemmer Alexandras medlemmer inviteres til at deltage i projekter i regi af kompetencecenteret. Vi vil løbende orientere om kompetencecenteret, men medlemmer er velkomne til at henvende sig, hvis man har ideer og forslag til konkrete projekter. Link til ISIS Katrinebjerg: Reorganisering af Alexandras indsatsområder Da Alexandra som omtalt ovenfor er blevet operatør på kompetencecenteret, er der sket en reorganisering af indsatsområderne, som fremover vil være: New Ways of Working Avanceret Visualisering og Interaktion Mobile computing Dette område blev tidligere kaldt mobil og trådløs computing, men vi finder, at den bredere titel er mere dækkende for de kompetencer, Katrinebjerg besidder. Interaktive bygninger, rum og byrum Et af de tre områder fra kompetencecenteret. Pervasive healthcare Det tidligere område Medicinsk Teknologi er integreret som en del af pervasive healthcareområdet fra kompetencecenteret. Software Objektteknologi Det tidligere område Objektteknologi er integreret som en del af softwareområdet fra kompetencecenteret. Nye medlemmer Det er os en stor glæde at byde Microsoft Danmark Kamstrup Cisco Systems KIRK telecom Falcks Redningskorps INCUBA, der samtidig dækker Udviklingsparken, Forskerparken og Østjysk Innovation velkomne som nye medlemmer af Alexandra Instituttet. Ny bestyrelse På generalforsamlingen den 22. april 2002 blev følgende valgt som ny bestyrelse for Alexandra Instituttet A/S og IT-foreningen Alexandra: Agner Hansen, Cotas Computer Technology (ikke på valg) Michael Holm, Systematic Software Engineering (afg. bestyrelsesformand - genvalg) Preben Mejer, TDC Internet (ny bestyrelsesformand - genvalg) Erik Meineche Schmidt, Aarhus Universitet (nyvalg) Jan B. Schmidt-Sørensen, Handelshøjskolen i Århus (ikke på valg) Hans Stødkilde-Jørgensen, Århus Universitetshospital (ikke på valg) H. V. Støving, Århus Købmandsskole (ny næstformand ikke på valg) Niels Karsten Thorhauge, CSC Scandihealth (nyvalg) Johnny Thøgersen, CCI Europe (ikke på valg) Flg. tidligere medlemmer af bestyrelsen genopstillede ikke: Karl Pedersen, Aarhus Universitet Thor Lund Jensen, Grundfos Management 4

5 Redaktion Arne Vollertsen (ansvarshavende) Ole Lehrmann Madsen Lene Holst Mortensen 5

6 Objektteknologi Af professor Ole Lehrmann Madsen, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Siden sidste nyhedsbrev har der været afholdt et antal møder i netværket omkring OO i Apparater. Hovedaktiviteten har været projektet Distribuerede Objekter i Indlejrede Systemer, hvor deltagerne er Danfoss Drives, Cotas, Danfoss Flow, Mjølner, Ingeniørhøjskolen i Århus, Aarhus Universitet og Alexandra. Der henvises til tidligere nyhedsbrev for en beskrivelse af OO i Apparater og Distribuerede Objekter i Indlejrede Systemer eller til Det er tanken at etablere OO i Apparater som en netværksorganisation med en styregruppe og flg. har indvilget i at være udgøre styregruppen for den kommende periode: Henrik Bærbak Christensen, Aarhus Universitet - formand Hans Peter Jepsen, Danfoss Drives Carsten Bjerring, B&O Jesper Schmidt, Cotas Computer Technology 6

7 Mobile computing Af lektor Søren Christensen, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Center for Modeldrevet Systemudvikling i støbeskeen Indsatsområdet har skiftet navn fra Wireless & Mobility til Mobile computing, og det jeg har valgt at fokusere på her er vores ansøgning om en treårig centerkontrakt med et samlet budget på ca. 35 mio. kr. Ansøgningen er sendt til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Der forventes svar primo november. Centerets navn er Center for Modeldrevet Systemudvikling. De fleste softwareudviklingsorganisationer i Danmark benytter sig i dag af en række værktøjer til systemudvikling. I mange projekter synes de forhåndenværende værktøjer tilstrækkelige til at understøtte en hurtig og effektiv systemudviklingsproces. Talrige problematiske og decideret fejlslagne softwareudviklingsprojekter et dog tydelige vidnesbyrd om, at der er et generelt behov for at forsyne værktøjskassen med flere og bedre værktøjer. Færre risici og uklarheder Aktiviteterne i Center for Modeldrevet Systemudvikling sigter mod at stille værktøjer i form af modeller til rådighed. Det overordnede formål er at reducere risici og uklarheder i systemudviklingsprojekter så tidligt som muligt. Enighed mellem kunde og leverandør om kravene til et system eller overblik over konsekvenserne af et overordnet teknisk designforslag er eksempler på forhold, der kræver tidlig afklaring. Kilderne til misforståelser og uklarheder er mange, og systemudviklere bør være forsynet med effektive værktøjer til at reducere eller eliminere dem. Mere konkret er der et stort potentiale i anvendelse af eksekverbare, dynamiske modeller, der vil tillade tidlig afprøvning af en ide og analyse af dens konsekvenser, inden ideen senere i et projekt er realiseret som i et kørende itsystem, uden at man på det rigtige tidspunkt har været i stand til at afgøre, om ideen var god eller mindre god. Brug af modeller er allerede vidt udbredt i softwareindustrien, f.eks. modeller i form af klassediagrammer. Modelanvendelse kan generelt ske inden for rammerne af almindeligt kendte systemudviklingsmetoder (f.eks. vandfaldsmodel, iterativ systemudvikling, prototyping). Aktiviteterne i centeret har således ikke fokus på at introducere eller afprøve nye metoder, men er primært rettet mod at stille bedre systemudviklingsværktøjer til rådighed. Bred anvendelighed For at opnå at centerkontraktens resultater vil være bredt anvendelige i dansk industri, er de deltagende virksomheder valgt, så de spænder vidt mht. størrelse og branchemæssig forankring. Virksomheder omfatter Danfoss, Dator Crisplant, DSB Informatik, Lake-IT, Maxon Telecom og POF Consulting som sammen med Center for Pervasive Computing, Aarhus Universitet og Teknologisk Institut vil afprøve udbredt brug af modeller som nye værktøjer til systemudvikling. Kernemedarbejdere i Center for Modeldrevet Systemudvikling er lektor Søren Christensen og adjunkt Jens Bæk Jørgensen fra Center for Pervasive Computing. Begge har lang erfaring med systemudvikling og modellering, især anvendelse af dynamiske, eksekverbare modeller. Derudover vil centeret blive bemandet med 2 Ph.D.-studerende samt 3-4 studenterprogrammører. Center for Pervasive Computing har desuden indgået en samarbejdsaftale om MDSD-aktiviteter med docent Finn Overgaard Hansen, Ingeniørhøjskolen i Århus, som har en lang erfaring med systemudvikling, især anvendelse af UML. Centerets arbejde vil koncentrere sig om tre temaer: Fra behov til krav Requirements engineering er en bred disciplin i systemudvikling, der bl.a. omfatter specifikation, analyse, indsamling og frembringelse af krav, samt opnåelse af enighed om krav mellem forskellige interessenter. En kravspecifikation er ofte en væsentlig bestanddel af en kontrakt mellem en kunde og en leverandør, og der er mange eksempler på, at kontraktgrundlaget er utilstrækkeligt med en juridisk tvist til følge. Det er derfor af allerstørste vigtighed at finde bedre værktøjer til requirements engineering. Jo flere krav der er kendt, og jo mere præcist kravene er beskrevet, inden en kontrakt indgås, jo bedre et udgangspunkt er der for et tilfredsstillende projektforløb. Dynamiske modeller, eller eksekverbare use cases er en potentielt væsentlig forbedring til requirements engineering i 7

8 softwareindustrien, bl.a. som et effektivt middel til kommunikation mellem systemudviklere og brugere. Fra krav til design I dagens systemudviklingsprojekter er designdokumenter oftest tekstuelle beskrivelser samt tegninger på papir. De fungerer fint som systemdokumentation, men understøtter ikke, at systemudviklere allerede på designtidspunktet er i stand til at undersøge konsekvenserne af forskellige designforslag på eksperimentel basis. Dette kræver nemlig eksekverbare, dynamiske modeller. Sådanne modeller giver en langt stærkere mulighed for at foretage en egentlig aftestning af designideer end statiske modeller, som blot kan gøres til genstand for inspektion. Som et eksempel på, hvor test af et overordnet design kan have stor værdi, kan nævnes produktfamilier, f.eks. i mobiltelefonbranchen. Fra design til implementation Afstanden fra et systemdesign til et kørende system er typisk stor, både i et begrebsmæssigt perspektiv og målt i antal nødvendige arbejdstimer. Reduktion af denne afstand vil være værdifuld og vil forøge kvaliteten af systemerne samt øge produktiviteten hos de involverede softwareudviklere. I dag er det helt almindeligt at foretage automatisk kodegenerering ud fra klassediagrammer. Dette er en overkommelig opgave, fordi den kun omfatter strukturelle, statiske aspekter af systemdesignet eller softwarearkitekturen. Det ville være meget attraktivt, hvis der også kunne foretages automatisk generering af kode(-skeletter) ud fra dynamiske modeller. Det er allerede muligt ud fra nogle af de dynamiske modeller, der tilbydes af UML; men samtidig skal det bemærkes, at disse dynamiske modeller ofte ikke er tilstrækkelige til de modelleringsopgaver, der skal løses. Automatisk kodegenerering ud fra modelleringssprog, der kan håndtere store systemer, f.eks. CPN, er derfor et vigtigt emne at undersøge nærmere 8

9 Center for Avanceret Visualisering og Interaktion - CAVI Af afdelingschef Morten Constantin Lervig, Center for Avanceret Visualisering og Interaktion Udvalgte aktiviteter siden sidst Arrangement for Alexandra medlemmer. I juni måned arrangerede CAVI to workshops specielt for Alexandra medlemmer, hvor der var lejlighed til at se CAVIs faciliteter. Ud fra en lang række eksempler på produktioner i CAVI blev 3D-visualisering og produktioner i det virtuelle studie diskuteret i forhold til de fremmødte virksomheders behov og interesse. Fremmødte Alexandra medlemmer var: Teknologisk Institut, COWI, Bang & Olufsen, LEC og Vitus Bering. Workshop med Henrik Wan Jensen. CAVI og DK-VRS (Dansk Virtual Reality Selskab) arrangerede i september en workshop med en af verdens førende eksperter inden for rendering af computergrafik. Workshoppen var med sine næsten hundrede tilhørere velbesøgt; fra Alexandra var der bl.a. repræsentanter fra Arkitektskolen i Aarhus, COWI, Danske Bank, Grundfos, Vitus Bering - Center for Videregående Uddannelse, Århus Købmandsskole og Henrik Wan Jensen viste sig som en uhyre veloplagt og underholdende oplægsholder. Videoprototyper CAVI har i det sidste lille års tid startet en efterhånden omfattende produktion af hvad vi kalder videoprototyper i det virtuelle studie. En videoprototype er en relativt kort (typisk 3-7 minutter) videofilm, som illustrerer et anvendelsesperspektiv af et projekt. I området for pervasive computing har vi inden for pervasive healthcare produceret de to film Uddeling og dokumentation af medicin og Mobil og pervasive lægekonference. Den første af disse viser en situation, hvor en indlagt på et hospital har en unik pilleæske, der er knyttet til hans identitet og som også kommunikerer med den elektroniske patientjournal, hvor patientens data ligger. I den anden bliver en læge kaldt op med videolink på sin håndholdte computer af en røntgenspeciallæge, der har nyt om en af lægens patienter. Lægen kan ikke se de transmitterede røntgenbilleder godt nok på den håndholdte og går derfor til den nærmeste storskærm, hvor samtalen forløber videre uden afbrydelse, og hvor lægen er i stand til at se en tilstrækkelig detaljering af røntgenbilledet, til at han kan følge specialistens udredning. Fremtidens skole Inden for området Interaktive rum og bygninger der også er en del af Pervasive Computing, har vi lavet en videoprototype, der illustrerer perspektiver for fremtidens skole. Her er det muligt for eleverne at filme materialer i naturen med video, knytte disse materialer til andre indsamlede informationer og eksisterende elektroniske informationskilder, ligesom det er muligt for eleverne at se 3D-visualiseringer af materialer i klassen. Det er vores erfaringer, at videoprototyper er en meget kosteffektiv måde at visualisere endog meget komplekse forsknings- og udviklingsprojekter ud fra et eller flere anvendelsesorienterede brugsscenarier. Man kan sige, at videoprototypen kan gøre anvendelsesperspektiver klarere, og at videoprototyper således er en meget effektiv måde at kommunikere mulige mål og visioner på. Men ikke nok med det. Videoprototyper er i praksis også en effektiv måde at undersøge eksempelvis delmål og mulige brugsscenarier for et projekt, både som et evalueringsværktøj undervejs i projektet og som en måde at afprøve et projekt næsten i virkeligheden. 9

10 Samarbejde i den fleksible tilstand hvordan understøtter vi det teknologisk? Af professor Susanne Bødker, Center for New Ways of Working New Ways of Working holdt i foråret en studiekreds, hvor forskerne læste en række tekster om det nye arbejde. I forlængelse heraf, og af vore feltstudier i lokale virksomheder og amtskommunale kontorer, præsenterede Ellen Christiansen og Susanne Bødker en artikel på årets Information Systems Research In Scandinavia-konference. Her er en kort genfortælling af væsentlige pointer fra artiklen. Det nye arbejde Artiklen tager sit udgangspunkt i at teknologien mere end nogensinde skal understøtte samarbejde, når vi taler om det nye arbejde hvor fleksibilitet og bevægelse er dagens orden. Jonathan Grudin pegede allerede i 1994 på en lang række flaskehalse, som man skal være opmærksom på, når man designer systemer der understøtter samarbejde. Nogle af dem lyder som følger: ubalance mellem den mængde arbejde der ydes af de der yder til systemet og de der nyder, mangel på kritisk masse der gør at man ikke selv kan nyde fordi andre ikke yder, synliggørelsen af normer og regler som ellers var bedst tjent med at leve i det skjulte. Med det nye arbejde, hvor man ikke er sammen med sine samarbejdspartnere hele tiden og derfor heller ikke nødvendigvis kender dem så godt, bliver disse problemer yderligere accentueret: der er måske ikke så meget grund til at lave en masse arbejde som gør ens egen indsats synlig, når man ikke kender dem der kan drage udbytte af arbejdet, eller når man ikke ved hvad det man gør bliver brugt til. Normer og regler findes måske slet ikke, de er ikke etableret fordi man ikke har arbejdet længe nok sammen, eller fordi man ikke opholder sig samme sted. Den funktionelle opdeling af det nye kontor, med steder til møder, andre steder til stillearbejde, til brainstorm osv. gør det ekstra svært at skifte fra én type af samarbejde til en anden, fordi det også fordrer et skift af sted af hvor samarbejdet foregår: ved stillebordene kan en samarbejdspartner kigge over skulderen, men så snart diskussionen udvikler sig, må man flytte til et mødelokale osv. De nye teknologier skal altså ikke bare understøtte samarbejde, de skal i høj grad understøtte overgange mellem samarbejdssituationer. Genfinde sig selv Og når verden er så foranderlig vi skifter skrivebord, arbejder mange forskellige steder osv. er læring og problemløsning ikke bare et spørgsmål om at kunne se og høre hvad andre siger og gør. Vi skal kunne genfinde os selv, komme tilbage til ting vi var i gang med før (også selvom vi befinder os et nyt sted rent fysisk), vi skal kunne forstå hvordan andre har løst lignende problemer før, og vi skal kunne overskride de færdigheder vi har lige nu og her. Med det nye arbejde påstår vi således, at der er kommet nye flaskehalse til, når vi skal designe teknologi, der understøtter samarbejde. Disse udfordringer har at gøre med at vi som individer og som grupper kan efterlade spor i tid og sted, som vi selv eller andre kan følge og genfortolke om nødvendigt. NWoW forsker bl.a. gennem udvikling af prototyper. I forbindelse udforskningen med it-støtte til etablering af spor og overgange har vi gang i udvikling af en serie artefakter, som designes til NWoWs egne arbejdsomgivelser. 10

11 Medicinsk Teknologi Af lektor, dr.med. Hans Stødkilde-Jørgensen, Århus Universitetshospital Alexandra Instituttets satsning inden for medicinsk teknologi har fået en lidt bredere definition, idet områder som bl.a. elektronisk journal og telemedicin nu også bliver inddraget. Elektronisk journal har været på dagsordenen i adskillige år. Århus Amt har været meget aktivt netop inden for dette område, og har ikke uden en vis stolthed kunnet ibrugtage flere velfungerende systemer. Overalt i landets amter er der i større eller mindre omfang implementeret elektroniske journalsystemer, men koordinationen af formater osv. har ladet en hel del tilbage at ønske. Faktisk står man nok i den situation i dag, at den interamtslige kommunikationsmulighed med hensyn til elektroniske journalsystemer er relativt begrænset. Netop nu er det håbet, at man i et samarbejde mellem sygehussystemerne i Århus og Københavns Amt får mulighed for en format koordination. Alexandra Instituttet kan formidle dette. Telemedicin Telemedicin har for så vidt også været kendt i en årrække, men de senere års teknologiske udvikling har givet en række nye muligheder både m.h.t. transmissionskapacitet og i on-location systemer udstyret med større eller mindre intelligens, men alle forbundet sammen til en større vidensbase på centralt hold. Her kommer telemedicinen ind. Alexandra Instituttet ønsker at indgå i forsøgsprojekter, hvor man søger at belyse telemedicinens muligheder, f.eks. inden for hjemmepleje. Her kan man ved tvivl om den rette behandling ikke alene have telefonisk forbindelse, men også direkte billedforbindelse til centralt hold. Et andet eksempel kunne være deltagelse i udrykning til ulykkestilfælde med traumatiserede personer eller hjertesyge patienter, hvor en behandling kan understøttes centralt fra. Man må ikke overse mulighederne af telemedicin for at udføre præventiv medicinsk behandling og overvågning, f.eks. i forbindelse med monitorering af forskellige fysiologiske parametre og efterfølgende dosering af medicin, f.eks. insulin, blodtryksregulerende farmaka eller blodfortyndende farmaka. Her har telemedicinen måske netop sin største værdi, idet det jo som bekendt er bedre at forberede end at helbrede. Heldagsmøde Alexandra Instituttet afholder den 27. november et heldagsmøde om billedanalytisk forskning og udvikling. Arrangementet afholdes i samarbejde med Dansk Mediko Teknisk Selskab og Danmarks Tekniske Universitet. Rent praktisk er arrangementet henlagt til DTU. Programmet vil kunne ses på hjemmesiden (www.dmts.dk). Ved mødet har man søgt at samle den bedste danske medicinske billedforskning i en fælles daglang præsentation. Det giver endvidere medlemmer af Alexandra Instituttet mulighed for at præsentere den lokale kunnen inden for billedanalytisk forskning på DTU. I et tidligere nyhedsbrev blev omtalt opstart af et større samarbejdsprogram med det tekniske universitet i Lodz i Polen. Dette samarbejdsprogram bliver finansieret af EU-midler, hvor man gennem flere EUhandlingsprogrammer har opnået finansiel støtte til udveksling af studerende på præ-kandidat og Ph.D.- niveau. Her skal dog specielt nævnes den del af samarbejdsprojektet, der finansieres af Da Vinci-programmet. Dette giver mulighed for gennem et halvt år at få 3/4 løntilskud til en færdiguddannet polsk ingeniør. Efter det halve år er der naturligvis mulighed for at ansætte personen videre eller lade denne rejse tilbage. Forhandlinger om sådan udveksling er siden sommer foregået med to firmaer. Vi håber, at flere firmaer vil få øje på dette åbenlyst fordelagtige tilbud for velkvalificeret arbejdskraft med stort løntilskud. 11

12 Katrinebjerg er universitetets it-spydspids Af Ole Lehrmann Madsen, professor i datalogi, Aarhus Universitet, og direktør for Alexandra Instituttet A/S. Kronik trykt i Jyllands-Posten Århus den Kodeordet for it på Aarhus Universitet er samarbejde - samarbejde mellem forskning, uddannelse og erhvervsliv. Og det er netop samarbejde, der er grundtanken bag Katrinebjerg, det nye it-vækstcenter for hele Århusregionen, der er ved at tage form på bakken vest for Aarhus Universitet. Her vil i de kommende år vokse en it-bydel frem, hvor forskere, studerende og erhvervsfolk flyder ind og ud mellem hinanden og interagerer på kryds og tværs. Regionens it-erhvervsliv er en vigtig spiller på Katrinebjerg, sammen med kommune og amt. Og universitetet har en central rolle i realiseringen af visionen om den kritiske masse på Katrinebjerg, der ad åre skal forme sig til et vækstlokomotiv for hele regionen. Aarhus Universitet besluttede i 1999 at flytte alle sine it-uddannelser op på Katrinebjerg. Og netop den stadige strøm af studerende, kandidater og forskere er rygraden i det dynamiske it-erhvervsliv i regionen. De stærkeste it-virksomheder bor nemlig der, hvor der er den bedst uddannede arbejdskraft at få. I Danmark er det hovedstadsområdet og Århusregionen. Disse to regioner har den højeste vækst på it-området, og disse to regioner har den højeste produktion af itkandidater og -forskere. Hårdt og blødt Man kan arbejde med it på den hårde måde - og på den bløde. Fra den humanistiske vinkel til den matematiske - universitetets it-uddannelser har det hele. Flere og flere facetter af it-faget handler om bløde områder, så som udvikling af grænseflader, kommunikation mellem mennesker og organisation. Her har etnografer, sociologer og sprog- og litteratur-folk en afgørende rolle at spille. It på den hårde måde handler om hardcore programmering, matematik og teoretisk datalogi. Her arbejder man med en naturvidenskabelig-teknisk tilgang. Det vigtige er at respektere hinandens fagområder, drage nytte af hinanden og arbejde sammen på tværs. Og det er netop hvad vi gør på Katrinebjerg, for eksempel i Center for New Ways of Working. Centeret forsker og rådgiver i tidens nye arbejdsformer, der afspejler udviklingen fra industriel tidsalder til vidensbaseret økonomi, hvor en virksomheds centrale kapital er viden, færdigheder og kreativitet. Centeret arbejder ud fra en erkendelse af, at godt nok har teknologien gjort denne udvikling mulig. Men teknologiens muligheder kan først udnyttes i et ligeværdigt samspil mellem it, organisation og læring. Det er denne helheds-opfattelse, centerets medarbejdere, der blandt andet tæller dataloger og etnografer, arbejder ud fra. Spænder vidt Som nævnt spænder it-uddannelserne ved Aarhus Universitet vidt. Fra en teknisk-naturvidenskabelig tilgang til en humanistisk tilgang, med en række blandformer imellem. Datalogi er det naturvidenskabelige it-studium, informationsvidenskab har rødder i humaniora og multimedier går på tværs. Teknisk it er en ny overbygningsuddannelse, som Ingeniørhøjskolen i Århus har oprettet i samarbejde med universitetet, og desuden arbejdes der på at etablere en ny, treårig bacheloruddannelse inden for it. Den nye uddannelse henvender sig til de studerende, der endnu ikke har besluttet, om de vil vælge enten en blød eller en hård ituddannelse. Den nye uddannelse skal centrere sig omkring softwareudvikling og interaktive bygninger og byrum. Lige nu arbejdes der på at finde en finansiering til den nye software-bachelor. It-uddannelser ved Aarhus Universitet kan måle sig med de bedste internationale uddannelser fra USA og andre steder i verden. Ikke mindst datalogikandidaterne har international gennemslagskraft. De er efterspurgte i udlandet, blandt andet i Silicon Valley. I det hele taget er historien om it og Aarhus Universitet historien om en satsning på international gennemslagskraft. Da man i 60 erne skabte Institut for Datalogi som en aflægger af universitetets Regnecenter, var strategien klar: man ville satse på at tiltrække velrenommerede udenlandske forskere og samtidig gøre instituttet internationalt kendt. Det lykkedes. To markante gæster i de første år var den teoretiske datalog, finnen Arto Saloma og opfinderen af objektorienteret programmering, norske Kristen Nygaard. Begge fik afgørende indflydelse på instituttets to hovedretninger: den teoretiske, matematiske datalogi og den eksperimenterende, praktisk orienterede del af 12

13 faget. Allerede her blev grunden lagt til at instituttet over en lang årrække har kunnet udklække internationalt anerkendte forskere. Bjarne Stroustrup er en af dem. Han er manden bag programmeringssproget C++ og arbejder i dag som udvikler på Bell Laboratories i New Jersey. Endnu en Århusdatalog, der har skabt sig et navn i den amerikanske it-branche, er den verdenskendte usabilityekspert Jakob Nielsen. Århusdatalogen Lars Bak, der forrige år vendte tilbage fra ti års ophold i Silicon Valley, er helt i front i den teknologiske udvikling. Han er central i udviklingen af teknologi for programmeringssproget Java hos Sun Microsystems, og de sidste par år har han ledet en gruppe i Århus, der har udviklet Suns næsten generation af Java-teknologi for mobiltelefoner. Man behøver ikke nødvendigvis flytte til USA for at opnå international anerkendelse. Den kan man også opnå med Århus som base. En lang række it-forskere ved Aarhus Universitet gør sig gældende blandt de bedste i verden. Alt i alt tegner der sig i Århus et billede af et stærkt forskningsmæssigt fokus. Mens man i Ørestaden samler kræfterne om mediekonvergens og multimedier og Aalborg har sin mobilteknologi, arbejder Århusforskerne med sofistikeret softwareudvikling, computerstøttet samarbejde og matematisk datalogi. Vel at mærke helt i front på verdensplan. Og så er historien om datalogerne på Aarhus Universitet oven i købet kun en del af den store historie om it og universitetet. På Aarhus Universitets humanioraside har Institut for Informations- og Medievidenskab nogle særdeles velfungerende it-uddannelses- og forskningsmiljøer. Og strømmen af højtuddannede itfolk giver Århus en unik tæthed af kompetente medarbejdere, der har haft en uvurderlig betydning for den store fremgang i hele regionens it-sektor. Forskeruddannelse En afgørende forudsætning for et regionalt iterhvervsliv, der også i fremtiden vil have international gennemslagskraft, er at der uddannes forskere på højt internationalt niveau. Hvis uddannelserne fortsat skal være på det højeste internationale niveau er det nødvendigt at undervisere og forskere kan matche de bedste internationale miljøer. Uddannelserne i it ved Aarhus Universitet er forskningsbaserede. Det betyder, at indholdet i undervisningen altid er fuldt på højde med den nyeste viden. Og det betyder ydermere, at de studerende trænes til at arbejde selvstændigt og identificere relevante og interessante problemstillinger inden for et givet område, i modsætning til at de blot løser opgaver stillet af en lærer. Forskningsbaseret undervisning betyder ikke, at man arbejder med emner der er langt fra praktiske anvendelser. Nogle emner er langt fra praksis, andre er tæt på praksis. For begge gælder det at undervisningsformen kan være enten forskningsbaseret eller opgavebaseret. Der arbejdes for tiden med at finde finansiering til en forstærket forskeruddannelse inden for it. Aarhus Universitet har en internationalt højt estimeret forskeruddannelse inden for datalogi. Specielt BRICS forskerskole inden for teoretisk datalogi finansieret af Grundforskningsfonden har markeret sig som en af de bedste i verden. Supplerende er der brug for en bredere forskeruddannelse inden for it spændende fra de bløde til de mere tekniske fag. Erhvervssamarbejde Både for forskeruddannelsen og for Katrinebjergvisionen som helhed er nøgleordet erhvervssamarbejde. Et samarbejde på tværs, der blandt andet formidles af Alexandra Instituttet A/S. Alexandra Instituttet er et unikt samarbejde på itområdet For første gang er uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder gået sammen med private virksomheder i et aktieselskab, der skal styrke itforskning, udvikling, vidensdeling og uddannelse. Instituttets formål er at bygge bro mellem it-forskning og erhvervsliv, til gavn for begge parter. I Alexandra netværket mødes forskere og erhvervsfolk for at dele viden på et felt, der bliver stadig mere nuanceret og komplekst: informationsteknologi. Det bliver stadig sværere for selv store virksomheder at sikre sig adgang til den nyeste it-viden, med mindre man samarbejder med andre. At ideen om vidensdeling er god og fornuftig får man et indtryk af, når man kigger ned over Alexandra Instituttets medlemsliste, der rummer nogle af de helt store spillere i dansk erhvervsliv. Den tætte kontakt mellem forskere og erhvervsliv betyder, at kommercielt interessante forskningsresultater fanges tidligere end det ellers ville have været muligt. Når fremsynede, forandringsparate virksomheder går i clinch med forskere med en dybtgående viden om it-udvikling, så har vi en konstellation, der 13

14 giver Alexandra Instituttets medlemmer en markant konkurrencefordel. Motorer og software Som for eksempel samarbejdet i Alexandra regi mellem industrikæmpen Danfoss og en flok af verdens bedste specialister i objektorienteret programmering. Danfoss Drives i Gråsten udvikler og producerer motorstyringsenheder til for eksempel kraner, elevatorer og industrimaskiner. Virksomheden arbejder for tiden på at udvikle en ny produkt-generation. De århusianske forskere bidrager med en ny softwarearkitektur, der gør det lettere at tilpasse de nye motorstyringsenheder til mange forskellige typer anvendelse. Det er en opgave, der indeholder store udfordringer og som kræver, at man er helt på forkant med den nyeste viden inden for softwarearkitektur. Danfoss Drives samarbejder med Alexandra Instituttet, fordi der i Alexandra regi er samlet en række unikke kompetencer: internationalt førende universitetsforskere, eksperter fra byens ingeniørhøjskole og et netværk af private softwarevirksomheder. Alexandra Instituttet bygger bro mellem privat innovation, offentlig forskning og fremtidsorienteret uddannelse. I en tid, hvor it-udviklingen går stadig hurtigere, er netop denne kreative nedbrydning af grænser en simpel nødvendighed. Jysk-fynsk it-satsning Alexandra Instituttet er en af de tunge aktører i realiseringen af IT-vækstcenter Katrinebjerg. Senest har instituttet bidraget til en ansøgning til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Ansøgningen drejer sig om statslig medfinansiering af vækstcenteret, i sammenhæng med den jysk-fynske it-satsning. Her fordeler videnskabsminister Helge Sander 87,5 mio. kr. mellem fire jysk-fynske kompetencecentre i Århus, Aalborg, Odense og Sønderborg. Inklusive medfinansiering fra amt, kommune og erhvervsliv ventes den kommende økonomiske indsprøjtning til Katrinebjerg at blive på 65 mio. kr. Pengene skal bruges på forsknings- og udviklingsprojekter inden for de tre områder softwareudvikling, pervasive healthcare og interaktive rum, bygninger og byrum. Pervasive healthcare dækker over fremtidens brug af it inden for sundhedsvæsenet. Forbedret it-støtte vil for eksempel kunne effektivisere arbejdsgangene for sundhedspersonalet. Egenomsorg og patientinformation kan forbedres via elektronisk kommunikation, og genoptræning kan gøres mere effektiv med nye, itbaserede værktøjer. Det erhvervsmæssige potentiale inden for pervasive healthcare er meget stort, idet en række østjyske virksomheder allerede nu sammenlagt er toneangivende i Danmark inden for sundheds-it. Interaktive rum, bygninger og byrum dækker over et hidtil overset indsatsområde i dansk byggeforskning. Samspillet og sammenkoblingen af it og fysiske rum er et oplagt satsningsområde for IT-vækstcenter Katrinebjerg, da Århus har et markant internationalt ry inden for både arkitektur og it-forskning. I den indledende fase vil man blandt andet arbejde med projekterne Rum for virtuelle udstillinger, Det interaktive børnebibliotek og Skolens kompetencecentre for it & medier og matematik & science. Softwareudvikling dækker over en række tværgående teknologikompetencer og koncentrerer sig blandt andet om softwarearkitektur, datastrukturer og objektteknologi. Et andet område er safety critical systems - it-systemer hvis altdominerende egenskab er at de fungerer fejlfrit, for eksempel styresystemer til fly eller livskritiske apparater. Også her har Århusregionen en betydelig erhvervsmæssig basis med avancerede softwarehuse som CCI og Systematic. Med opbakningen omkring IT-vækstcenter Katrinebjerg, specielt fra Århusregionens IT-råd, amt og kommune, og senest staten via den jysk-fynske itsatsning, er it ved Aarhus Universitet godt i gang med at etablere sig som et it-kraftcenter i verdensklasse. Et kraftcenter, der henter sin dynamik fra et tæt samarbejde mellem forskning, uddannelse og erhvervsliv. 14

15 Landets bedste it-uddannelser Vi har landets bedste it-uddannelser i Århus. Men vi kan blive endnu bedre. Af Ole Lehrmann Madsen, professor i datalogi, Aarhus Universitet, og direktør for Alexandra Instituttet A/S. Kronik trykt i Jyllands-Posten Århus den Jeg vil vove en påstand: Du får landets bedste it-uddannelse i Århus. Og det gælder på alle niveauer, både de korte, de mellemlange og de lange it-uddannelser. Lad mig begynde med mit eget nærmiljø. På universitetet har vi en fremragende datalogi-uddannelse. Der er stor efterspørgsel efter dataloger, både her i landet og i for eksempel USA, hvor der sidder Århusfolk som Bjarne Stroustrup, manden bag programmeringssproget C++, og brugervenlighedseksperten Jakob Nielsen. Århus var først i 80 erne først ude med en humanistisk it-uddannelse. Dengang hed instituttet Humanistisk Datalogi, nu hedder det Institut for Informations- og Medievidenskab. Kandidaterne herfra er særdeles eftertragtede i it-branchen. Ydermere var Aarhus Universitet meget tidligt ude med multimedieuddannelsen, der kombinerer det teknisk-naturvidenskabelige og det humanistiske på itområdet. Byen har en ingeniørhøjskole med en dataingeniøruddannelse, der som noget nyt kan suppleres med en overbygning i Teknisk it, der kombinerer it og datalogi. På Handelshøjskolen har man et varieret udbud af ituddannelser, fokuseret på merkantile og organisatoriske aspekter. I regi af universitetssamarbejdet IT-Vest udbydes der en række tværfaglige uddannelser, der placerer sig i krydsfeltet mellem teknologi, design og organisation. Desuden har Arkitektskolen udviklet e-design uddannelsen i samarbejde med Datalogisk Institut. Og ikke mindst har vi en af landets bedste datamatikeruddannelser, udbudt af Århus Købmandsskole. Hele dette mangfoldige udbud styrkes nu yderligere i takt med udbygningen af IT-byen Katrinebjerg. Universitetet har besluttet at flytte alle sine it-uddannelser herop, og IT-byens vision om tæt samspil mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv vil give nogle spændende rammer for samarbejder på kryds og tværs. Men vi kan gøre det endnu bedre For at bevare og udbygge byens fornemme position på it-området skal vi sætte it i centrum i forhold til en række nye fagområder. Vi skal styrke it i forhold til for eksempel samfundsfag og medicin. I den forbindelse kan det nævnes, at universitetet arbejder med planer om en ny treårig it-bachelor uddannelse. Den er tænkt som en yderligere indgang til at studere it på universitetsniveau. Den henvender sig til studerende, der er interesserede i it, men som endnu ikke har afgjort med sig selv, om de vælger en humanistisk, en teknisk-naturvidenskabelig eller en anden drejning på deres studie. Den nye it-bachelor er en selvstændig uddannelse med it som det centrale, men den bliver tilrettelagt således, at man også vil kunne springe herfra til blandt andet datalogi og informationsvidenskab. Ydermere har Det Naturvidenskabelige Fakultet besluttet sig for at revidere sine studie-indgange fra tofags indgange, hvor man for eksempel kombinerer matematik og datalogi, til rene fag-indgange, som for eksempel datalogi. Og det vil klart være mere attraktivt for mange nye studerende. Men det er ikke kun indholdet af uddannelserne, der betyder noget. De fysiske rammer er også særdeles vigtige. Vi på uddannelsesinstitutionerne bør sikre de studerende deres egen faste læseplads på studiet fra dag ét. Og byen bør sikre, at de studerende har en bolig fra dag ét. Århus har store ambitioner på it-området. Allerede nu har byen landets tætteste koncentration af højtudannede it-folk. Den position skal fastholdes og udbygges. Og derfor er det helt afgørende, ikke mindst for regionens it-erhvervsliv, at vi tiltrækker de allerbedste nye studerende til den imponerende palet af ituddannelser byen kan tilbyde. 15

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 1

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 1 ALEXANDRA Instituttet Nyhedsbrev nr. 1 December 1999 Alexandra i støbeskeen Af Michael Holm, formand for bestyrelsen, Alexandra Instituttet A/S Alexandra er kommet godt igennem den første udviklingsfase,

Læs mere

Alexandra Instituttet A/S. broen mellem it-forskning og erhvervsliv

Alexandra Instituttet A/S. broen mellem it-forskning og erhvervsliv Alexandra Instituttet A/S broen mellem it-forskning og erhvervsliv Forskningsbaseret aktieselskab Offentlig/privat brobygger Medlemsdrevne aktiviteter Aktiv matchmaking Netværkende organisation Synlig

Læs mere

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 1 2001

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 1 2001 ALEXANDRA Instituttet Nyhedsbrev nr. 1 2001 April 2001 Generelt Af vicedirektør Gitte Møldrup Nielsen, Alexandra Instituttet A/S For Alexandra Instituttets vedkommende har første kvartal 2001 været præget

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 3 2002. Dette nyhedsbrev indeholder følgende indslag:

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 3 2002. Dette nyhedsbrev indeholder følgende indslag: ALEXANDRA Instituttet Nyhedsbrev nr. 3 2002 Dette nyhedsbrev indeholder følgende indslag: Invitation: vær med til at fordele 65 mio. s. 2 Alexandra Instituttet etablerer sig i København s. 3 Danmarks første

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 1 2002

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 1 2002 ALEXANDRA Instituttet Nyhedsbrev nr. 1 2002 Marts 2002 Generelt Af vicedirektør Gitte Møldrup Nielsen, Alexandra Instituttet A/S gitte.moldrup@alexandra.dk Alexandra Instituttets nyhedsbrev udkommer fremover

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 3 2001

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 3 2001 ALEXANDRA Instituttet Nyhedsbrev nr. 3 2001 November 2001 Generelt Af vicedirektør Gitte Møldrup Nielsen, Alexandra Instituttet A/S Alexandra Instituttet har mange forskellige typer af medlemsvirksomheder

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., phd.stipendiat indenfor Pervasive Healthcare, Leder af det højteknologiske

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010. [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010. [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010 [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Et nyt fokusområde: Financial Engineering (FE)

Et nyt fokusområde: Financial Engineering (FE) Et nyt fokusområde: Financial Engineering (FE) Kourosh M. Rasmussen, Claus Madsen og Jens Clausen 27.10.2010 Resume: DTU Management vil, i et samarbejde med DTU Informatik og DTU Matematik, lancere et

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem gunnar.kramp@alexandra.dk Alexandra Instituttet A/S Anvendelsesorienteret forskning Pervasive computing it i alting Viden baseret på den nyeste forskning

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette nes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft samt at understøtte og

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Generalforsamlingsreferat

Generalforsamlingsreferat Generalforsamlingsreferat The Danish Society for Biomedical Engineering Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger

TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger Offentlig-privat samarbejde om de nye sygehuse i Danmark 10. marts 2011 Jesper Stig Mølbæk Christensen Kommunikations løsninger TDC har de

Læs mere

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller Aalborg Universitet Datalogi Datalogi (bachelor og kandidat) Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) samt Dansk A, Engelsk B og Matematik A. Datalogi

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 2

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 2 ALEXANDRA Instituttet Nyhedsbrev nr. 2 Februar 2000 Status for Alexandra Af Ole Lehrmann Madsen, direktør, Alexandra Instituttet A/S Sidste nyt Siden sidste nyhedsbrev er Nokia og Teknologisk Institut

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Epicenter for udvikling af energi og cleantech. Navitas

Epicenter for udvikling af energi og cleantech. Navitas energi i teknologi Epicenter for udvikling af energi og cleantech Navitas Udfordringer til virksomheder Innovation, vækst og internationalise ring er store udfordringer for de mange nye og mindre danske

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

Center for Logistik og Samarbejde - CLS. Peter Høy, Projektdirektør

Center for Logistik og Samarbejde - CLS. Peter Høy, Projektdirektør Center for Logistik og Samarbejde - CLS Peter Høy, Projektdirektør Aalborg Havn Den intelligente Havn Den intelligente havn har tre roller: 1. Konkurrencedygtig havnevirksomhed Udvikling af logistik og

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16.

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16. Højteknologifonden Højteknologifondens tilbud til virksomheder v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen Store Fondsdag, torsdag den 16. juni 2011 Optimeret fertilitetsbehandling Vinder af Ingeniørens Produktpris

Læs mere

Connect2Care. Udvikling af åben infrastruktur for IKT-baserede produkter på social- og sundhedsområdet. UNIK projektmøde. 25.

Connect2Care. Udvikling af åben infrastruktur for IKT-baserede produkter på social- og sundhedsområdet. UNIK projektmøde. 25. Connect2Care Udvikling af åben infrastruktur for IKT-baserede produkter på social- og sundhedsområdet UNIK projektmøde 25. januar, Aarhus University Connect2Care Use of New technologies in Innovative solutions

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning Map of the future Innovation Bolig og Beklædning Hvordan navigerer din virksomhed i fremtidens livsstils industri? Kunne det være interessant med et landkort over fremtidens ukendte territorier? Ville

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Mobil adgang til logistikdata

Mobil adgang til logistikdata 2012 Samarbejde Partnere Capgemini Systematic A/S Regionshospitalet Randers Caretech Innovation, Alexandra Instituttet Budget 1.100.000 kr. Projektperiode 1. januar 2012 til 31. august 2012 Projektet er

Læs mere

Projekt Sundhedsbarometer

Projekt Sundhedsbarometer Projekt Sundhedsbarometer Præsentation af resultater Caretech Innovation, projekt C-02 0 Projekt partnere Caretech Innovation, Alexandra Instituttet A/S Wei-con ApS Mercon A/S Aarhus Universitet, Institut

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Indstilling. Indstilling på baggrund af beslutningsforslag fra Det Radikale Venstres byrådsgruppe om udvikling af netværksstrategi

Indstilling. Indstilling på baggrund af beslutningsforslag fra Det Radikale Venstres byrådsgruppe om udvikling af netværksstrategi Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 3. januar 2006 Indstilling på baggrund af beslutningsforslag fra Det Radikale Venstres byrådsgruppe om udvikling af 1. Resume På baggrund

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Optimized Brain reading (C-63)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Optimized Brain reading (C-63) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Optimized Brain reading (C-63) Deltagere/partnere: Brainreader Institut for datalogi, Aarhus Universitet Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version: c-63

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Status på proces vedrørende frontløberinitiativ IT-hus Silkeborg

Status på proces vedrørende frontløberinitiativ IT-hus Silkeborg Status på proces vedrørende frontløberinitiativ IT-hus Silkeborg Resumé: IT er én af Silkeborgs erhvervsmæssige styrkepositioner. Erfaringer indhentet fra udviklingsmiljøer i andre sammenlignelige kommuner

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere