ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 2 2002"

Transkript

1 ALEXANDRA Instituttet Nyhedsbrev nr Oktober 2002

2 Generelt Af direktør Ole Lehrmann Madsen, Alexandra Instituttet A/S Alexandra Instituttets nyhedsbrev udkommer også i en elektronisk form på adressen: Dette nyhedsbrev indeholder følgende indslag: Generelt s. 2 Objektteknologi s. 6 Mobile computing s. 7 Center for Avanceret Visualisering og s. 9 Interaktion - CAVI New Ways of Working NWoW s. 10 Medicinsk Teknologi s. 11 Erhvervskronik - Katrinebjerg er universite- s. 12 tets it-spydspids Erhvervskronik - Landets bedste it-uddannel- s. 15 ser ISIS Katrinebjerg kompetencecenter for Interaktive rum, Sundheds-It og Software Alexandra Instituttet er med start september 2002 blevet operatør på ét af de fire kompetencecentre, der er igangsat som en del af den jysk-fynske it-strategi. Det overordnede formål med kompetencecenteret og den jysk-fynske it-strategi er: Effektiv og innovativ kompetenceopbygning offentlig/privat Det overordnede mål omkring kompetenceopbygning offentlig/privat handler om at sikre, at den nyeste viden inden for it udbredes til store dele af det jysk-fynske erhvervsliv. Forskerne tilknyttet kompetencecenteret har en række kompetencer på internationalt niveau og har stor erfaring i at deltage i kompetenceopbyggende projekter med erhvervslivet. Udover at kompetencecenteret generelt skal sikre en effektiv vidensoverførsel til erhvervslivet er det vigtigt, at forskerne får mulighed for at afprøve nye ideer og omvendt at de får en forståelse for de problemstillinger, der findes hos erhvervslivet. Kompetencecenteret vil fokusere på flg. indsatsområder: Interaktive bygninger, rum og byrum. Pervasive healthcare, dvs. sundhedsydelser leveret vha. pervasive computing. Softwareudvikling, herunder objektteknologi. De tre indsatsområder er valgt ud fra dels en erhvervsbetragtning og dels de kompetencer, som findes på Katrinebjerg. Grundlaget for områderne Interaktive bygninger, rum og byrum og Pervasive healthcare er baseret på et omfattende udredningsarbejde lavet af to tænketanke nedsat af Århusregionens ITråd. Rapporterne fra de to tænketanke kan ses på ITrådets hjemmeside Interaktive bygninger, rum og byrum For interaktive bygninger, rum og byrum gælder, at her findes et stort udviklingspotentiale både inden for erhvervslivet og forskningen. Et væsentligt mål for kompetencecenteret er oprettelse af et videncenter for interaktive rum og bygninger på Katrinebjerg. Centeret skal med fokus på offentligt/privat samarbejde overordnet arbejde med forskning og udvikling, formidling, uddannelse og rådgivning, herunder bl.a. varetage følgende funktioner: Indsamle, kortlægge, vurdere og formidle viden om den nationale og internationale forskning og udvikling der pågår, og om de projekter der er igangsat på området. Etablere faglige netværk. Tage initiativ til nye tværfaglige og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsprojekter. Tage initiativ til uddannelses-/efteruddannelsesaktiviteter. Stille fysiske faciliteter til rådighed for eksperimenter og udviklingsprojekter mhp. de tilfælde, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt, at de involverede aktører fysisk er samlokaliseret under udviklingsforløbet - projekthotel. Levere konsulentydelser inden for området. 2

3 Flg. delaktiviteter er planlagt: Indretning af fysiske laboratoriefaciliteter der muliggør eksperimenter og projekter med konkrete prototyper og fremtidsscenarier for interaktive rum og bygninger i fuld skala et såkaldt 1:1 laboratorium. Gennemførelse af et antal konkrete projekter, hvor blandt andet flg. er foreslået: o Rum for virtuelle udstillinger o Det interaktive børnebibliotek o Skolens kompetencecenter for it og medier i et 5-årigt perspektiv o Skolens kompetencecenter for matematik og science i et 5-årigt perspektiv Pervasive healthcare For pervasive healthcare gælder, at den danske sundhedssektor på mange områder er førende, og en række virksomheder i Århusregionen har de senere år demonstreret et stort potentiale inden for området, f.eks. omkring elektroniske patientjournaler. Det er derfor målet at medvirke til at udvikle en egentlig klynge af virksomheder inden for pervasive healthcare. Flg. delaktiviteter er planlagt: Oprettelse af et center for pervasive healthcare. Formålet med centeret er at gennemføre itprojekter der: o Forbedrer kvaliteten i et patientforløb o Effektiviserer og forbedrer behandlingen i sundhedsvæsenet o Forbedrer arbejdsgangene for sundhedspersonalet o Udvikle erhvervslivet mhp. at opnå en konkurrencefordel omkring levering af itsystemer til sundhedsvæsenet Gennemføre en række projekter inden for områderne: o Egenomsorg, patientinformation mv. gennem elektronisk kommunikation o It-anvendelse i uddannelse af sundhedspersonale o Forebyggelse og sundhedsfremme o Arbejdsrutiner i sundhedsvæsenet o Handicappede og kronisk syge Software For software gælder, at Århusregionens it-erhvervsliv allerede har en stærk position, ligesom de forskere der er tilknyttet kompetencecenteret inden for software har et højt internationalt niveau. Det er derfor målet at sikre og udbygge erhvervslivets stærke position inden for software. Flg. delaktiviteter er planlagt: Organisering og samling af softwarekompetencerne tilknyttet kompetencecenteret. Målet er her at sikre en entydig indgang til softwarekompetencerne på Katrinebjerg. En egentlig centerdannelse vil blive overvejet. Gennemførelse af en række projekter, f.eks. inden for områder som: o Softwarearkitektur o Datastrukturer o Objektteknologi i apparater o Software for pervasive computing-systemer o Safety critical systems Samarbejdsformer Som midler til at sikre en effektiv, innovativ og relevant offentlig/privat kompetenceopbygning vil der blive sat fokus på at udvikle og afprøve forskellige koncepter for offentlig/privat kompetenceudvikling. På Katrinebjerg er der allerede lang erfaring med samarbejdsprojekter mellem forskningsinstitutioner og erhvervslivet, så der er et solidt fundament at bygge videre på. Vi vil specielt satse på at styrke itforskningen i det private erhvervsliv. Tanken er at identificere en række kompetenceområder og forskningstemaer, hvor firmaer og forskningsinstitutioner kan opnå langsigtede konkurrencefordele gennem fælles forskningsprojekter. Med Alexandras kommende projekthotel kan vi skabe en ramme med laboratorier, kontorer og projektrum, hvor folk fra forskellige virksomheder og forskningsinstitutioner kan arbejde sammen på sådanne projekter. Forhåbentlig kan vi på sigt skabe et projekthotel og en samarbejdsmodel for forskning og videnproduktion, der kan give deltagerne fra it-erhvervet et løft, som andelsmejerierne i sin tid gav landbruget. Som et væsentligt element i at styrke it-forskningen i it-erhvervet vil der blive igangsat en række Ph.D.- 3

4 projekter i samarbejde med erhvervslivet, herunder en forøgelse af antallet af erhvervsforskere. Kompetencecenteret vil endvidere tilbyde at løse konsulentopgaver inden for områder, hvor den nyeste viden endnu ikke er tilgængelig som ydelser fra det private erhvervsliv eller hvor der er behov for en neutral partner. Budget og projektperiode Projektet forløber over 4 år og har et samlet budget på 65 mio. kr., hvoraf de 30 mio. kommer fra staten. 35 mio. kr. skal finansieres lokalt, hvoraf Århus Amt og Århus Kommune hver bidrager med godt 7 mio. Endvidere skal deltagende erhvervspartnere bidrage med godt 16 mio. kr.. Den resterende del kommer fra bl.a. Aarhus Universitet og Arkitektskolen. Invitation til Alexandras medlemmer Alexandras medlemmer inviteres til at deltage i projekter i regi af kompetencecenteret. Vi vil løbende orientere om kompetencecenteret, men medlemmer er velkomne til at henvende sig, hvis man har ideer og forslag til konkrete projekter. Link til ISIS Katrinebjerg: Reorganisering af Alexandras indsatsområder Da Alexandra som omtalt ovenfor er blevet operatør på kompetencecenteret, er der sket en reorganisering af indsatsområderne, som fremover vil være: New Ways of Working Avanceret Visualisering og Interaktion Mobile computing Dette område blev tidligere kaldt mobil og trådløs computing, men vi finder, at den bredere titel er mere dækkende for de kompetencer, Katrinebjerg besidder. Interaktive bygninger, rum og byrum Et af de tre områder fra kompetencecenteret. Pervasive healthcare Det tidligere område Medicinsk Teknologi er integreret som en del af pervasive healthcareområdet fra kompetencecenteret. Software Objektteknologi Det tidligere område Objektteknologi er integreret som en del af softwareområdet fra kompetencecenteret. Nye medlemmer Det er os en stor glæde at byde Microsoft Danmark Kamstrup Cisco Systems KIRK telecom Falcks Redningskorps INCUBA, der samtidig dækker Udviklingsparken, Forskerparken og Østjysk Innovation velkomne som nye medlemmer af Alexandra Instituttet. Ny bestyrelse På generalforsamlingen den 22. april 2002 blev følgende valgt som ny bestyrelse for Alexandra Instituttet A/S og IT-foreningen Alexandra: Agner Hansen, Cotas Computer Technology (ikke på valg) Michael Holm, Systematic Software Engineering (afg. bestyrelsesformand - genvalg) Preben Mejer, TDC Internet (ny bestyrelsesformand - genvalg) Erik Meineche Schmidt, Aarhus Universitet (nyvalg) Jan B. Schmidt-Sørensen, Handelshøjskolen i Århus (ikke på valg) Hans Stødkilde-Jørgensen, Århus Universitetshospital (ikke på valg) H. V. Støving, Århus Købmandsskole (ny næstformand ikke på valg) Niels Karsten Thorhauge, CSC Scandihealth (nyvalg) Johnny Thøgersen, CCI Europe (ikke på valg) Flg. tidligere medlemmer af bestyrelsen genopstillede ikke: Karl Pedersen, Aarhus Universitet Thor Lund Jensen, Grundfos Management 4

5 Redaktion Arne Vollertsen (ansvarshavende) Ole Lehrmann Madsen Lene Holst Mortensen 5

6 Objektteknologi Af professor Ole Lehrmann Madsen, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Siden sidste nyhedsbrev har der været afholdt et antal møder i netværket omkring OO i Apparater. Hovedaktiviteten har været projektet Distribuerede Objekter i Indlejrede Systemer, hvor deltagerne er Danfoss Drives, Cotas, Danfoss Flow, Mjølner, Ingeniørhøjskolen i Århus, Aarhus Universitet og Alexandra. Der henvises til tidligere nyhedsbrev for en beskrivelse af OO i Apparater og Distribuerede Objekter i Indlejrede Systemer eller til Det er tanken at etablere OO i Apparater som en netværksorganisation med en styregruppe og flg. har indvilget i at være udgøre styregruppen for den kommende periode: Henrik Bærbak Christensen, Aarhus Universitet - formand Hans Peter Jepsen, Danfoss Drives Carsten Bjerring, B&O Jesper Schmidt, Cotas Computer Technology 6

7 Mobile computing Af lektor Søren Christensen, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Center for Modeldrevet Systemudvikling i støbeskeen Indsatsområdet har skiftet navn fra Wireless & Mobility til Mobile computing, og det jeg har valgt at fokusere på her er vores ansøgning om en treårig centerkontrakt med et samlet budget på ca. 35 mio. kr. Ansøgningen er sendt til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Der forventes svar primo november. Centerets navn er Center for Modeldrevet Systemudvikling. De fleste softwareudviklingsorganisationer i Danmark benytter sig i dag af en række værktøjer til systemudvikling. I mange projekter synes de forhåndenværende værktøjer tilstrækkelige til at understøtte en hurtig og effektiv systemudviklingsproces. Talrige problematiske og decideret fejlslagne softwareudviklingsprojekter et dog tydelige vidnesbyrd om, at der er et generelt behov for at forsyne værktøjskassen med flere og bedre værktøjer. Færre risici og uklarheder Aktiviteterne i Center for Modeldrevet Systemudvikling sigter mod at stille værktøjer i form af modeller til rådighed. Det overordnede formål er at reducere risici og uklarheder i systemudviklingsprojekter så tidligt som muligt. Enighed mellem kunde og leverandør om kravene til et system eller overblik over konsekvenserne af et overordnet teknisk designforslag er eksempler på forhold, der kræver tidlig afklaring. Kilderne til misforståelser og uklarheder er mange, og systemudviklere bør være forsynet med effektive værktøjer til at reducere eller eliminere dem. Mere konkret er der et stort potentiale i anvendelse af eksekverbare, dynamiske modeller, der vil tillade tidlig afprøvning af en ide og analyse af dens konsekvenser, inden ideen senere i et projekt er realiseret som i et kørende itsystem, uden at man på det rigtige tidspunkt har været i stand til at afgøre, om ideen var god eller mindre god. Brug af modeller er allerede vidt udbredt i softwareindustrien, f.eks. modeller i form af klassediagrammer. Modelanvendelse kan generelt ske inden for rammerne af almindeligt kendte systemudviklingsmetoder (f.eks. vandfaldsmodel, iterativ systemudvikling, prototyping). Aktiviteterne i centeret har således ikke fokus på at introducere eller afprøve nye metoder, men er primært rettet mod at stille bedre systemudviklingsværktøjer til rådighed. Bred anvendelighed For at opnå at centerkontraktens resultater vil være bredt anvendelige i dansk industri, er de deltagende virksomheder valgt, så de spænder vidt mht. størrelse og branchemæssig forankring. Virksomheder omfatter Danfoss, Dator Crisplant, DSB Informatik, Lake-IT, Maxon Telecom og POF Consulting som sammen med Center for Pervasive Computing, Aarhus Universitet og Teknologisk Institut vil afprøve udbredt brug af modeller som nye værktøjer til systemudvikling. Kernemedarbejdere i Center for Modeldrevet Systemudvikling er lektor Søren Christensen og adjunkt Jens Bæk Jørgensen fra Center for Pervasive Computing. Begge har lang erfaring med systemudvikling og modellering, især anvendelse af dynamiske, eksekverbare modeller. Derudover vil centeret blive bemandet med 2 Ph.D.-studerende samt 3-4 studenterprogrammører. Center for Pervasive Computing har desuden indgået en samarbejdsaftale om MDSD-aktiviteter med docent Finn Overgaard Hansen, Ingeniørhøjskolen i Århus, som har en lang erfaring med systemudvikling, især anvendelse af UML. Centerets arbejde vil koncentrere sig om tre temaer: Fra behov til krav Requirements engineering er en bred disciplin i systemudvikling, der bl.a. omfatter specifikation, analyse, indsamling og frembringelse af krav, samt opnåelse af enighed om krav mellem forskellige interessenter. En kravspecifikation er ofte en væsentlig bestanddel af en kontrakt mellem en kunde og en leverandør, og der er mange eksempler på, at kontraktgrundlaget er utilstrækkeligt med en juridisk tvist til følge. Det er derfor af allerstørste vigtighed at finde bedre værktøjer til requirements engineering. Jo flere krav der er kendt, og jo mere præcist kravene er beskrevet, inden en kontrakt indgås, jo bedre et udgangspunkt er der for et tilfredsstillende projektforløb. Dynamiske modeller, eller eksekverbare use cases er en potentielt væsentlig forbedring til requirements engineering i 7

8 softwareindustrien, bl.a. som et effektivt middel til kommunikation mellem systemudviklere og brugere. Fra krav til design I dagens systemudviklingsprojekter er designdokumenter oftest tekstuelle beskrivelser samt tegninger på papir. De fungerer fint som systemdokumentation, men understøtter ikke, at systemudviklere allerede på designtidspunktet er i stand til at undersøge konsekvenserne af forskellige designforslag på eksperimentel basis. Dette kræver nemlig eksekverbare, dynamiske modeller. Sådanne modeller giver en langt stærkere mulighed for at foretage en egentlig aftestning af designideer end statiske modeller, som blot kan gøres til genstand for inspektion. Som et eksempel på, hvor test af et overordnet design kan have stor værdi, kan nævnes produktfamilier, f.eks. i mobiltelefonbranchen. Fra design til implementation Afstanden fra et systemdesign til et kørende system er typisk stor, både i et begrebsmæssigt perspektiv og målt i antal nødvendige arbejdstimer. Reduktion af denne afstand vil være værdifuld og vil forøge kvaliteten af systemerne samt øge produktiviteten hos de involverede softwareudviklere. I dag er det helt almindeligt at foretage automatisk kodegenerering ud fra klassediagrammer. Dette er en overkommelig opgave, fordi den kun omfatter strukturelle, statiske aspekter af systemdesignet eller softwarearkitekturen. Det ville være meget attraktivt, hvis der også kunne foretages automatisk generering af kode(-skeletter) ud fra dynamiske modeller. Det er allerede muligt ud fra nogle af de dynamiske modeller, der tilbydes af UML; men samtidig skal det bemærkes, at disse dynamiske modeller ofte ikke er tilstrækkelige til de modelleringsopgaver, der skal løses. Automatisk kodegenerering ud fra modelleringssprog, der kan håndtere store systemer, f.eks. CPN, er derfor et vigtigt emne at undersøge nærmere 8

9 Center for Avanceret Visualisering og Interaktion - CAVI Af afdelingschef Morten Constantin Lervig, Center for Avanceret Visualisering og Interaktion Udvalgte aktiviteter siden sidst Arrangement for Alexandra medlemmer. I juni måned arrangerede CAVI to workshops specielt for Alexandra medlemmer, hvor der var lejlighed til at se CAVIs faciliteter. Ud fra en lang række eksempler på produktioner i CAVI blev 3D-visualisering og produktioner i det virtuelle studie diskuteret i forhold til de fremmødte virksomheders behov og interesse. Fremmødte Alexandra medlemmer var: Teknologisk Institut, COWI, Bang & Olufsen, LEC og Vitus Bering. Workshop med Henrik Wan Jensen. CAVI og DK-VRS (Dansk Virtual Reality Selskab) arrangerede i september en workshop med en af verdens førende eksperter inden for rendering af computergrafik. Workshoppen var med sine næsten hundrede tilhørere velbesøgt; fra Alexandra var der bl.a. repræsentanter fra Arkitektskolen i Aarhus, COWI, Danske Bank, Grundfos, Vitus Bering - Center for Videregående Uddannelse, Århus Købmandsskole og Henrik Wan Jensen viste sig som en uhyre veloplagt og underholdende oplægsholder. Videoprototyper CAVI har i det sidste lille års tid startet en efterhånden omfattende produktion af hvad vi kalder videoprototyper i det virtuelle studie. En videoprototype er en relativt kort (typisk 3-7 minutter) videofilm, som illustrerer et anvendelsesperspektiv af et projekt. I området for pervasive computing har vi inden for pervasive healthcare produceret de to film Uddeling og dokumentation af medicin og Mobil og pervasive lægekonference. Den første af disse viser en situation, hvor en indlagt på et hospital har en unik pilleæske, der er knyttet til hans identitet og som også kommunikerer med den elektroniske patientjournal, hvor patientens data ligger. I den anden bliver en læge kaldt op med videolink på sin håndholdte computer af en røntgenspeciallæge, der har nyt om en af lægens patienter. Lægen kan ikke se de transmitterede røntgenbilleder godt nok på den håndholdte og går derfor til den nærmeste storskærm, hvor samtalen forløber videre uden afbrydelse, og hvor lægen er i stand til at se en tilstrækkelig detaljering af røntgenbilledet, til at han kan følge specialistens udredning. Fremtidens skole Inden for området Interaktive rum og bygninger der også er en del af Pervasive Computing, har vi lavet en videoprototype, der illustrerer perspektiver for fremtidens skole. Her er det muligt for eleverne at filme materialer i naturen med video, knytte disse materialer til andre indsamlede informationer og eksisterende elektroniske informationskilder, ligesom det er muligt for eleverne at se 3D-visualiseringer af materialer i klassen. Det er vores erfaringer, at videoprototyper er en meget kosteffektiv måde at visualisere endog meget komplekse forsknings- og udviklingsprojekter ud fra et eller flere anvendelsesorienterede brugsscenarier. Man kan sige, at videoprototypen kan gøre anvendelsesperspektiver klarere, og at videoprototyper således er en meget effektiv måde at kommunikere mulige mål og visioner på. Men ikke nok med det. Videoprototyper er i praksis også en effektiv måde at undersøge eksempelvis delmål og mulige brugsscenarier for et projekt, både som et evalueringsværktøj undervejs i projektet og som en måde at afprøve et projekt næsten i virkeligheden. 9

10 Samarbejde i den fleksible tilstand hvordan understøtter vi det teknologisk? Af professor Susanne Bødker, Center for New Ways of Working New Ways of Working holdt i foråret en studiekreds, hvor forskerne læste en række tekster om det nye arbejde. I forlængelse heraf, og af vore feltstudier i lokale virksomheder og amtskommunale kontorer, præsenterede Ellen Christiansen og Susanne Bødker en artikel på årets Information Systems Research In Scandinavia-konference. Her er en kort genfortælling af væsentlige pointer fra artiklen. Det nye arbejde Artiklen tager sit udgangspunkt i at teknologien mere end nogensinde skal understøtte samarbejde, når vi taler om det nye arbejde hvor fleksibilitet og bevægelse er dagens orden. Jonathan Grudin pegede allerede i 1994 på en lang række flaskehalse, som man skal være opmærksom på, når man designer systemer der understøtter samarbejde. Nogle af dem lyder som følger: ubalance mellem den mængde arbejde der ydes af de der yder til systemet og de der nyder, mangel på kritisk masse der gør at man ikke selv kan nyde fordi andre ikke yder, synliggørelsen af normer og regler som ellers var bedst tjent med at leve i det skjulte. Med det nye arbejde, hvor man ikke er sammen med sine samarbejdspartnere hele tiden og derfor heller ikke nødvendigvis kender dem så godt, bliver disse problemer yderligere accentueret: der er måske ikke så meget grund til at lave en masse arbejde som gør ens egen indsats synlig, når man ikke kender dem der kan drage udbytte af arbejdet, eller når man ikke ved hvad det man gør bliver brugt til. Normer og regler findes måske slet ikke, de er ikke etableret fordi man ikke har arbejdet længe nok sammen, eller fordi man ikke opholder sig samme sted. Den funktionelle opdeling af det nye kontor, med steder til møder, andre steder til stillearbejde, til brainstorm osv. gør det ekstra svært at skifte fra én type af samarbejde til en anden, fordi det også fordrer et skift af sted af hvor samarbejdet foregår: ved stillebordene kan en samarbejdspartner kigge over skulderen, men så snart diskussionen udvikler sig, må man flytte til et mødelokale osv. De nye teknologier skal altså ikke bare understøtte samarbejde, de skal i høj grad understøtte overgange mellem samarbejdssituationer. Genfinde sig selv Og når verden er så foranderlig vi skifter skrivebord, arbejder mange forskellige steder osv. er læring og problemløsning ikke bare et spørgsmål om at kunne se og høre hvad andre siger og gør. Vi skal kunne genfinde os selv, komme tilbage til ting vi var i gang med før (også selvom vi befinder os et nyt sted rent fysisk), vi skal kunne forstå hvordan andre har løst lignende problemer før, og vi skal kunne overskride de færdigheder vi har lige nu og her. Med det nye arbejde påstår vi således, at der er kommet nye flaskehalse til, når vi skal designe teknologi, der understøtter samarbejde. Disse udfordringer har at gøre med at vi som individer og som grupper kan efterlade spor i tid og sted, som vi selv eller andre kan følge og genfortolke om nødvendigt. NWoW forsker bl.a. gennem udvikling af prototyper. I forbindelse udforskningen med it-støtte til etablering af spor og overgange har vi gang i udvikling af en serie artefakter, som designes til NWoWs egne arbejdsomgivelser. 10

11 Medicinsk Teknologi Af lektor, dr.med. Hans Stødkilde-Jørgensen, Århus Universitetshospital Alexandra Instituttets satsning inden for medicinsk teknologi har fået en lidt bredere definition, idet områder som bl.a. elektronisk journal og telemedicin nu også bliver inddraget. Elektronisk journal har været på dagsordenen i adskillige år. Århus Amt har været meget aktivt netop inden for dette område, og har ikke uden en vis stolthed kunnet ibrugtage flere velfungerende systemer. Overalt i landets amter er der i større eller mindre omfang implementeret elektroniske journalsystemer, men koordinationen af formater osv. har ladet en hel del tilbage at ønske. Faktisk står man nok i den situation i dag, at den interamtslige kommunikationsmulighed med hensyn til elektroniske journalsystemer er relativt begrænset. Netop nu er det håbet, at man i et samarbejde mellem sygehussystemerne i Århus og Københavns Amt får mulighed for en format koordination. Alexandra Instituttet kan formidle dette. Telemedicin Telemedicin har for så vidt også været kendt i en årrække, men de senere års teknologiske udvikling har givet en række nye muligheder både m.h.t. transmissionskapacitet og i on-location systemer udstyret med større eller mindre intelligens, men alle forbundet sammen til en større vidensbase på centralt hold. Her kommer telemedicinen ind. Alexandra Instituttet ønsker at indgå i forsøgsprojekter, hvor man søger at belyse telemedicinens muligheder, f.eks. inden for hjemmepleje. Her kan man ved tvivl om den rette behandling ikke alene have telefonisk forbindelse, men også direkte billedforbindelse til centralt hold. Et andet eksempel kunne være deltagelse i udrykning til ulykkestilfælde med traumatiserede personer eller hjertesyge patienter, hvor en behandling kan understøttes centralt fra. Man må ikke overse mulighederne af telemedicin for at udføre præventiv medicinsk behandling og overvågning, f.eks. i forbindelse med monitorering af forskellige fysiologiske parametre og efterfølgende dosering af medicin, f.eks. insulin, blodtryksregulerende farmaka eller blodfortyndende farmaka. Her har telemedicinen måske netop sin største værdi, idet det jo som bekendt er bedre at forberede end at helbrede. Heldagsmøde Alexandra Instituttet afholder den 27. november et heldagsmøde om billedanalytisk forskning og udvikling. Arrangementet afholdes i samarbejde med Dansk Mediko Teknisk Selskab og Danmarks Tekniske Universitet. Rent praktisk er arrangementet henlagt til DTU. Programmet vil kunne ses på hjemmesiden (www.dmts.dk). Ved mødet har man søgt at samle den bedste danske medicinske billedforskning i en fælles daglang præsentation. Det giver endvidere medlemmer af Alexandra Instituttet mulighed for at præsentere den lokale kunnen inden for billedanalytisk forskning på DTU. I et tidligere nyhedsbrev blev omtalt opstart af et større samarbejdsprogram med det tekniske universitet i Lodz i Polen. Dette samarbejdsprogram bliver finansieret af EU-midler, hvor man gennem flere EUhandlingsprogrammer har opnået finansiel støtte til udveksling af studerende på præ-kandidat og Ph.D.- niveau. Her skal dog specielt nævnes den del af samarbejdsprojektet, der finansieres af Da Vinci-programmet. Dette giver mulighed for gennem et halvt år at få 3/4 løntilskud til en færdiguddannet polsk ingeniør. Efter det halve år er der naturligvis mulighed for at ansætte personen videre eller lade denne rejse tilbage. Forhandlinger om sådan udveksling er siden sommer foregået med to firmaer. Vi håber, at flere firmaer vil få øje på dette åbenlyst fordelagtige tilbud for velkvalificeret arbejdskraft med stort løntilskud. 11

12 Katrinebjerg er universitetets it-spydspids Af Ole Lehrmann Madsen, professor i datalogi, Aarhus Universitet, og direktør for Alexandra Instituttet A/S. Kronik trykt i Jyllands-Posten Århus den Kodeordet for it på Aarhus Universitet er samarbejde - samarbejde mellem forskning, uddannelse og erhvervsliv. Og det er netop samarbejde, der er grundtanken bag Katrinebjerg, det nye it-vækstcenter for hele Århusregionen, der er ved at tage form på bakken vest for Aarhus Universitet. Her vil i de kommende år vokse en it-bydel frem, hvor forskere, studerende og erhvervsfolk flyder ind og ud mellem hinanden og interagerer på kryds og tværs. Regionens it-erhvervsliv er en vigtig spiller på Katrinebjerg, sammen med kommune og amt. Og universitetet har en central rolle i realiseringen af visionen om den kritiske masse på Katrinebjerg, der ad åre skal forme sig til et vækstlokomotiv for hele regionen. Aarhus Universitet besluttede i 1999 at flytte alle sine it-uddannelser op på Katrinebjerg. Og netop den stadige strøm af studerende, kandidater og forskere er rygraden i det dynamiske it-erhvervsliv i regionen. De stærkeste it-virksomheder bor nemlig der, hvor der er den bedst uddannede arbejdskraft at få. I Danmark er det hovedstadsområdet og Århusregionen. Disse to regioner har den højeste vækst på it-området, og disse to regioner har den højeste produktion af itkandidater og -forskere. Hårdt og blødt Man kan arbejde med it på den hårde måde - og på den bløde. Fra den humanistiske vinkel til den matematiske - universitetets it-uddannelser har det hele. Flere og flere facetter af it-faget handler om bløde områder, så som udvikling af grænseflader, kommunikation mellem mennesker og organisation. Her har etnografer, sociologer og sprog- og litteratur-folk en afgørende rolle at spille. It på den hårde måde handler om hardcore programmering, matematik og teoretisk datalogi. Her arbejder man med en naturvidenskabelig-teknisk tilgang. Det vigtige er at respektere hinandens fagområder, drage nytte af hinanden og arbejde sammen på tværs. Og det er netop hvad vi gør på Katrinebjerg, for eksempel i Center for New Ways of Working. Centeret forsker og rådgiver i tidens nye arbejdsformer, der afspejler udviklingen fra industriel tidsalder til vidensbaseret økonomi, hvor en virksomheds centrale kapital er viden, færdigheder og kreativitet. Centeret arbejder ud fra en erkendelse af, at godt nok har teknologien gjort denne udvikling mulig. Men teknologiens muligheder kan først udnyttes i et ligeværdigt samspil mellem it, organisation og læring. Det er denne helheds-opfattelse, centerets medarbejdere, der blandt andet tæller dataloger og etnografer, arbejder ud fra. Spænder vidt Som nævnt spænder it-uddannelserne ved Aarhus Universitet vidt. Fra en teknisk-naturvidenskabelig tilgang til en humanistisk tilgang, med en række blandformer imellem. Datalogi er det naturvidenskabelige it-studium, informationsvidenskab har rødder i humaniora og multimedier går på tværs. Teknisk it er en ny overbygningsuddannelse, som Ingeniørhøjskolen i Århus har oprettet i samarbejde med universitetet, og desuden arbejdes der på at etablere en ny, treårig bacheloruddannelse inden for it. Den nye uddannelse henvender sig til de studerende, der endnu ikke har besluttet, om de vil vælge enten en blød eller en hård ituddannelse. Den nye uddannelse skal centrere sig omkring softwareudvikling og interaktive bygninger og byrum. Lige nu arbejdes der på at finde en finansiering til den nye software-bachelor. It-uddannelser ved Aarhus Universitet kan måle sig med de bedste internationale uddannelser fra USA og andre steder i verden. Ikke mindst datalogikandidaterne har international gennemslagskraft. De er efterspurgte i udlandet, blandt andet i Silicon Valley. I det hele taget er historien om it og Aarhus Universitet historien om en satsning på international gennemslagskraft. Da man i 60 erne skabte Institut for Datalogi som en aflægger af universitetets Regnecenter, var strategien klar: man ville satse på at tiltrække velrenommerede udenlandske forskere og samtidig gøre instituttet internationalt kendt. Det lykkedes. To markante gæster i de første år var den teoretiske datalog, finnen Arto Saloma og opfinderen af objektorienteret programmering, norske Kristen Nygaard. Begge fik afgørende indflydelse på instituttets to hovedretninger: den teoretiske, matematiske datalogi og den eksperimenterende, praktisk orienterede del af 12

13 faget. Allerede her blev grunden lagt til at instituttet over en lang årrække har kunnet udklække internationalt anerkendte forskere. Bjarne Stroustrup er en af dem. Han er manden bag programmeringssproget C++ og arbejder i dag som udvikler på Bell Laboratories i New Jersey. Endnu en Århusdatalog, der har skabt sig et navn i den amerikanske it-branche, er den verdenskendte usabilityekspert Jakob Nielsen. Århusdatalogen Lars Bak, der forrige år vendte tilbage fra ti års ophold i Silicon Valley, er helt i front i den teknologiske udvikling. Han er central i udviklingen af teknologi for programmeringssproget Java hos Sun Microsystems, og de sidste par år har han ledet en gruppe i Århus, der har udviklet Suns næsten generation af Java-teknologi for mobiltelefoner. Man behøver ikke nødvendigvis flytte til USA for at opnå international anerkendelse. Den kan man også opnå med Århus som base. En lang række it-forskere ved Aarhus Universitet gør sig gældende blandt de bedste i verden. Alt i alt tegner der sig i Århus et billede af et stærkt forskningsmæssigt fokus. Mens man i Ørestaden samler kræfterne om mediekonvergens og multimedier og Aalborg har sin mobilteknologi, arbejder Århusforskerne med sofistikeret softwareudvikling, computerstøttet samarbejde og matematisk datalogi. Vel at mærke helt i front på verdensplan. Og så er historien om datalogerne på Aarhus Universitet oven i købet kun en del af den store historie om it og universitetet. På Aarhus Universitets humanioraside har Institut for Informations- og Medievidenskab nogle særdeles velfungerende it-uddannelses- og forskningsmiljøer. Og strømmen af højtuddannede itfolk giver Århus en unik tæthed af kompetente medarbejdere, der har haft en uvurderlig betydning for den store fremgang i hele regionens it-sektor. Forskeruddannelse En afgørende forudsætning for et regionalt iterhvervsliv, der også i fremtiden vil have international gennemslagskraft, er at der uddannes forskere på højt internationalt niveau. Hvis uddannelserne fortsat skal være på det højeste internationale niveau er det nødvendigt at undervisere og forskere kan matche de bedste internationale miljøer. Uddannelserne i it ved Aarhus Universitet er forskningsbaserede. Det betyder, at indholdet i undervisningen altid er fuldt på højde med den nyeste viden. Og det betyder ydermere, at de studerende trænes til at arbejde selvstændigt og identificere relevante og interessante problemstillinger inden for et givet område, i modsætning til at de blot løser opgaver stillet af en lærer. Forskningsbaseret undervisning betyder ikke, at man arbejder med emner der er langt fra praktiske anvendelser. Nogle emner er langt fra praksis, andre er tæt på praksis. For begge gælder det at undervisningsformen kan være enten forskningsbaseret eller opgavebaseret. Der arbejdes for tiden med at finde finansiering til en forstærket forskeruddannelse inden for it. Aarhus Universitet har en internationalt højt estimeret forskeruddannelse inden for datalogi. Specielt BRICS forskerskole inden for teoretisk datalogi finansieret af Grundforskningsfonden har markeret sig som en af de bedste i verden. Supplerende er der brug for en bredere forskeruddannelse inden for it spændende fra de bløde til de mere tekniske fag. Erhvervssamarbejde Både for forskeruddannelsen og for Katrinebjergvisionen som helhed er nøgleordet erhvervssamarbejde. Et samarbejde på tværs, der blandt andet formidles af Alexandra Instituttet A/S. Alexandra Instituttet er et unikt samarbejde på itområdet For første gang er uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder gået sammen med private virksomheder i et aktieselskab, der skal styrke itforskning, udvikling, vidensdeling og uddannelse. Instituttets formål er at bygge bro mellem it-forskning og erhvervsliv, til gavn for begge parter. I Alexandra netværket mødes forskere og erhvervsfolk for at dele viden på et felt, der bliver stadig mere nuanceret og komplekst: informationsteknologi. Det bliver stadig sværere for selv store virksomheder at sikre sig adgang til den nyeste it-viden, med mindre man samarbejder med andre. At ideen om vidensdeling er god og fornuftig får man et indtryk af, når man kigger ned over Alexandra Instituttets medlemsliste, der rummer nogle af de helt store spillere i dansk erhvervsliv. Den tætte kontakt mellem forskere og erhvervsliv betyder, at kommercielt interessante forskningsresultater fanges tidligere end det ellers ville have været muligt. Når fremsynede, forandringsparate virksomheder går i clinch med forskere med en dybtgående viden om it-udvikling, så har vi en konstellation, der 13

14 giver Alexandra Instituttets medlemmer en markant konkurrencefordel. Motorer og software Som for eksempel samarbejdet i Alexandra regi mellem industrikæmpen Danfoss og en flok af verdens bedste specialister i objektorienteret programmering. Danfoss Drives i Gråsten udvikler og producerer motorstyringsenheder til for eksempel kraner, elevatorer og industrimaskiner. Virksomheden arbejder for tiden på at udvikle en ny produkt-generation. De århusianske forskere bidrager med en ny softwarearkitektur, der gør det lettere at tilpasse de nye motorstyringsenheder til mange forskellige typer anvendelse. Det er en opgave, der indeholder store udfordringer og som kræver, at man er helt på forkant med den nyeste viden inden for softwarearkitektur. Danfoss Drives samarbejder med Alexandra Instituttet, fordi der i Alexandra regi er samlet en række unikke kompetencer: internationalt førende universitetsforskere, eksperter fra byens ingeniørhøjskole og et netværk af private softwarevirksomheder. Alexandra Instituttet bygger bro mellem privat innovation, offentlig forskning og fremtidsorienteret uddannelse. I en tid, hvor it-udviklingen går stadig hurtigere, er netop denne kreative nedbrydning af grænser en simpel nødvendighed. Jysk-fynsk it-satsning Alexandra Instituttet er en af de tunge aktører i realiseringen af IT-vækstcenter Katrinebjerg. Senest har instituttet bidraget til en ansøgning til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Ansøgningen drejer sig om statslig medfinansiering af vækstcenteret, i sammenhæng med den jysk-fynske it-satsning. Her fordeler videnskabsminister Helge Sander 87,5 mio. kr. mellem fire jysk-fynske kompetencecentre i Århus, Aalborg, Odense og Sønderborg. Inklusive medfinansiering fra amt, kommune og erhvervsliv ventes den kommende økonomiske indsprøjtning til Katrinebjerg at blive på 65 mio. kr. Pengene skal bruges på forsknings- og udviklingsprojekter inden for de tre områder softwareudvikling, pervasive healthcare og interaktive rum, bygninger og byrum. Pervasive healthcare dækker over fremtidens brug af it inden for sundhedsvæsenet. Forbedret it-støtte vil for eksempel kunne effektivisere arbejdsgangene for sundhedspersonalet. Egenomsorg og patientinformation kan forbedres via elektronisk kommunikation, og genoptræning kan gøres mere effektiv med nye, itbaserede værktøjer. Det erhvervsmæssige potentiale inden for pervasive healthcare er meget stort, idet en række østjyske virksomheder allerede nu sammenlagt er toneangivende i Danmark inden for sundheds-it. Interaktive rum, bygninger og byrum dækker over et hidtil overset indsatsområde i dansk byggeforskning. Samspillet og sammenkoblingen af it og fysiske rum er et oplagt satsningsområde for IT-vækstcenter Katrinebjerg, da Århus har et markant internationalt ry inden for både arkitektur og it-forskning. I den indledende fase vil man blandt andet arbejde med projekterne Rum for virtuelle udstillinger, Det interaktive børnebibliotek og Skolens kompetencecentre for it & medier og matematik & science. Softwareudvikling dækker over en række tværgående teknologikompetencer og koncentrerer sig blandt andet om softwarearkitektur, datastrukturer og objektteknologi. Et andet område er safety critical systems - it-systemer hvis altdominerende egenskab er at de fungerer fejlfrit, for eksempel styresystemer til fly eller livskritiske apparater. Også her har Århusregionen en betydelig erhvervsmæssig basis med avancerede softwarehuse som CCI og Systematic. Med opbakningen omkring IT-vækstcenter Katrinebjerg, specielt fra Århusregionens IT-råd, amt og kommune, og senest staten via den jysk-fynske itsatsning, er it ved Aarhus Universitet godt i gang med at etablere sig som et it-kraftcenter i verdensklasse. Et kraftcenter, der henter sin dynamik fra et tæt samarbejde mellem forskning, uddannelse og erhvervsliv. 14

15 Landets bedste it-uddannelser Vi har landets bedste it-uddannelser i Århus. Men vi kan blive endnu bedre. Af Ole Lehrmann Madsen, professor i datalogi, Aarhus Universitet, og direktør for Alexandra Instituttet A/S. Kronik trykt i Jyllands-Posten Århus den Jeg vil vove en påstand: Du får landets bedste it-uddannelse i Århus. Og det gælder på alle niveauer, både de korte, de mellemlange og de lange it-uddannelser. Lad mig begynde med mit eget nærmiljø. På universitetet har vi en fremragende datalogi-uddannelse. Der er stor efterspørgsel efter dataloger, både her i landet og i for eksempel USA, hvor der sidder Århusfolk som Bjarne Stroustrup, manden bag programmeringssproget C++, og brugervenlighedseksperten Jakob Nielsen. Århus var først i 80 erne først ude med en humanistisk it-uddannelse. Dengang hed instituttet Humanistisk Datalogi, nu hedder det Institut for Informations- og Medievidenskab. Kandidaterne herfra er særdeles eftertragtede i it-branchen. Ydermere var Aarhus Universitet meget tidligt ude med multimedieuddannelsen, der kombinerer det teknisk-naturvidenskabelige og det humanistiske på itområdet. Byen har en ingeniørhøjskole med en dataingeniøruddannelse, der som noget nyt kan suppleres med en overbygning i Teknisk it, der kombinerer it og datalogi. På Handelshøjskolen har man et varieret udbud af ituddannelser, fokuseret på merkantile og organisatoriske aspekter. I regi af universitetssamarbejdet IT-Vest udbydes der en række tværfaglige uddannelser, der placerer sig i krydsfeltet mellem teknologi, design og organisation. Desuden har Arkitektskolen udviklet e-design uddannelsen i samarbejde med Datalogisk Institut. Og ikke mindst har vi en af landets bedste datamatikeruddannelser, udbudt af Århus Købmandsskole. Hele dette mangfoldige udbud styrkes nu yderligere i takt med udbygningen af IT-byen Katrinebjerg. Universitetet har besluttet at flytte alle sine it-uddannelser herop, og IT-byens vision om tæt samspil mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv vil give nogle spændende rammer for samarbejder på kryds og tværs. Men vi kan gøre det endnu bedre For at bevare og udbygge byens fornemme position på it-området skal vi sætte it i centrum i forhold til en række nye fagområder. Vi skal styrke it i forhold til for eksempel samfundsfag og medicin. I den forbindelse kan det nævnes, at universitetet arbejder med planer om en ny treårig it-bachelor uddannelse. Den er tænkt som en yderligere indgang til at studere it på universitetsniveau. Den henvender sig til studerende, der er interesserede i it, men som endnu ikke har afgjort med sig selv, om de vælger en humanistisk, en teknisk-naturvidenskabelig eller en anden drejning på deres studie. Den nye it-bachelor er en selvstændig uddannelse med it som det centrale, men den bliver tilrettelagt således, at man også vil kunne springe herfra til blandt andet datalogi og informationsvidenskab. Ydermere har Det Naturvidenskabelige Fakultet besluttet sig for at revidere sine studie-indgange fra tofags indgange, hvor man for eksempel kombinerer matematik og datalogi, til rene fag-indgange, som for eksempel datalogi. Og det vil klart være mere attraktivt for mange nye studerende. Men det er ikke kun indholdet af uddannelserne, der betyder noget. De fysiske rammer er også særdeles vigtige. Vi på uddannelsesinstitutionerne bør sikre de studerende deres egen faste læseplads på studiet fra dag ét. Og byen bør sikre, at de studerende har en bolig fra dag ét. Århus har store ambitioner på it-området. Allerede nu har byen landets tætteste koncentration af højtudannede it-folk. Den position skal fastholdes og udbygges. Og derfor er det helt afgørende, ikke mindst for regionens it-erhvervsliv, at vi tiltrækker de allerbedste nye studerende til den imponerende palet af ituddannelser byen kan tilbyde. 15

Alexandra Instituttet A/S. broen mellem it-forskning og erhvervsliv

Alexandra Instituttet A/S. broen mellem it-forskning og erhvervsliv Alexandra Instituttet A/S broen mellem it-forskning og erhvervsliv Forskningsbaseret aktieselskab Offentlig/privat brobygger Medlemsdrevne aktiviteter Aktiv matchmaking Netværkende organisation Synlig

Læs mere

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 1

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 1 ALEXANDRA Instituttet Nyhedsbrev nr. 1 December 1999 Alexandra i støbeskeen Af Michael Holm, formand for bestyrelsen, Alexandra Instituttet A/S Alexandra er kommet godt igennem den første udviklingsfase,

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Hvad er Pervasive Healthcare?

Hvad er Pervasive Healthcare? Hvad er Pervasive Healthcare? Forskningschef, Ph.D. Center for Pervasive Computing Datalogisk Institut Aarhus Universitet Agenda Hvad er Pervasive Computing Center for Pervasive Computing i Århus Visioner

Læs mere

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 1 2001

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 1 2001 ALEXANDRA Instituttet Nyhedsbrev nr. 1 2001 April 2001 Generelt Af vicedirektør Gitte Møldrup Nielsen, Alexandra Instituttet A/S For Alexandra Instituttets vedkommende har første kvartal 2001 været præget

Læs mere

Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projektet It som innovativ drivkraft Bilag til Forretningsudvalgets møde 13. maj 2008 Punkt nr.

Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projektet It som innovativ drivkraft Bilag til Forretningsudvalgets møde 13. maj 2008 Punkt nr. Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projektet It som innovativ drivkraft Bilag til Forretningsudvalgets møde 13. maj 2008 Punkt nr. 32 Anmodning om operatør-rolle på projekt

Læs mere

Fra Kontorarbejde til Klinikken en udfordring for IT teknologien

Fra Kontorarbejde til Klinikken en udfordring for IT teknologien Fra Kontorarbejde til Klinikken en udfordring for IT teknologien Jakob E. Bardram Forskningschef, Ph.D. Center for Pervasive Computing Datalogisk Institut Aarhus Universitet Forskningsmetoder Omfattende

Læs mere

IT-byen Katrinebjerg - oversigt

IT-byen Katrinebjerg - oversigt IT-byen Katrinebjerg - oversigt 5.12.2002 I det følgende gives en oversigt over IT-byen Katrinebjerg. Formålet er at skabe et overblik over de mangfoldige aktiviteter, institutioner, forskningscentre og

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Forskningsbaseret Brugerdreven Innovation

Forskningsbaseret Brugerdreven Innovation Forskningsbaseret Brugerdreven Innovation Erfaringer fra samarbejde i praksis mellem forskere, virksomheder og brugere Ole Lehrmann Madsen direktør, Alexandra Instituttet tt t A/S professor, Datalogisk

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Vejledning i forbindelse med forskningsprojekter

Vejledning i forbindelse med forskningsprojekter Vejledning i forbindelse med forskningsprojekter Dette notat er et forsøg på at lave en (stikordsagtig) vejledning i forbindelse med ansøgninger om forskningsprojekter. Tanken er at vejledningen skal dække

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Indstilling Lukket dagsorden Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forsk- ningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume

Indstilling Lukket dagsorden Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forsk- ningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Lukket dagsorden Den 7. september 2006 Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forskningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume Det anbefales, at Aarhus

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende Avanceret 3D projektion 07.09.10. [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende Avanceret 3D projektion 07.09.10. [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Avanceret 3D projektion 07.09.10 [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet VTU S TEKNOLOGISKE FREMSYN! Pilotprojekt med FFL-bevilling til 2004! Formål! At afprøve forskellige former

Læs mere

INCUBAs vision. Hvad stræber vi efter

INCUBAs vision. Hvad stræber vi efter INCUBA i forandring INCUBAs vision Hvad stræber vi efter INCUBA skal være det bedste udviklingsmiljø for professionelle virksomheder, der er i front på deres felt og det foretrukne miljø for ambitiøse

Læs mere

LIWAS LIfe WArning System (arkitektur for kommunikation mellem mobile og stationære enheder)

LIWAS LIfe WArning System (arkitektur for kommunikation mellem mobile og stationære enheder) projektoversigt september 2003 Aktiviteterne i er koncentreret om tre indsatsområder: interaktive rum, sundheds-it og softwareudvikling. Denne projektoversigt giver et kortfattet overblik over de projekter,

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5 HIT projektet og KOS Dette projektgrundlag udgør aftalen for samarbejdet mellem HIT projektet og KOS frem til 31. januar 2005. Aftalen kan herefter genforhandles med henblik på eventuel forlængelse. 1.

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET Vi gør Danmark usædvanligt dygtig til at skabe værdi med it OM IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-Universitetet i København er et selvstændigt,

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM

FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM ORT AFSLUTTENDE PROJEKTRAPPORT FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM 1 RESUMÉ Projektet Femern Belt Logistics Platform blev igangsat som en del af Region Sjællands og Vækstforum Sjællands regionale erhvervsudviklingstiltag

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., PhD. indenfor Pervasive Healthcare Hvad er Pervasive Healthcare? PH betyder

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006 Afdeling: Forsknings- og MTV-afdelingen Udarbejdet af: Claus Duedal Pedersen/Jesper Risom Journal nr.: 2-15-0-00062-2009 E-mail: claus.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 11. marts 2010 Telefon: 2115

Læs mere

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi 1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 3 2002. Dette nyhedsbrev indeholder følgende indslag:

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 3 2002. Dette nyhedsbrev indeholder følgende indslag: ALEXANDRA Instituttet Nyhedsbrev nr. 3 2002 Dette nyhedsbrev indeholder følgende indslag: Invitation: vær med til at fordele 65 mio. s. 2 Alexandra Instituttet etablerer sig i København s. 3 Danmarks første

Læs mere

Reportage fra workshoppen Innovationsrum

Reportage fra workshoppen Innovationsrum co/alexandra Instituttet A/S Åbogade 34 8200 Århus N Tlf. 8942 5757 info@nfbi.dk Reportage fra workshoppen Innovationsrum Onsdag d. 15. nov. 2006 var Danisco vært for NFBi-workshoppen Innovationsrum. Arrangementet

Læs mere

Pervasive Healthcare

Pervasive Healthcare Pervasive Healthcare Hvordan indtænkes informations- og kommunikationsteknologi i fremtidens sundhedsydelser og sygehusbyggeri? om mursten, milliarder og mennesker! Jeppe Spure Nielsen, projektkoordinator

Læs mere

Forskningsmiljøer på KU inden for sundheds-it

Forskningsmiljøer på KU inden for sundheds-it Forskningsmiljøer på KU inden for sundheds-it Finn Kensing Center for IT Innovation Dias 1 Udfordringer for sundhedsvæsenet: Det aldrende samfund Flere (multi) kronikere Der er bl.a. behov for: Bedre koordinering

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Offshore Center Danmark Præsentation

Offshore Center Danmark Præsentation 1 Offshore Center Danmark Workshop d. 17 juni 2003 Genbrug fra: Gå Hjem Møde Aalborg Universitet Esbjerg Torsdag den 11. april 2002 Af Kai B. Olsen RAMBØLL Den Jysk-fynske erhvervsredegørelse Offshore

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden September 2015 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange

Læs mere

Kompetencecenter for Interaktive rum, Sundheds-it og Software

Kompetencecenter for Interaktive rum, Sundheds-it og Software Kompetencecenter for Interaktive rum, Sundheds-it og Software 1 Historien om en succes Vi har fire år til at bevise, at vi kan løfte opgaven: at skabe effektiv og innovativ offentlig/privat kompetenceopbygning

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere