LIFE Hedeprojektet: Referat fra mødet i ekspertfølgegruppen den 24/ Deltagere: Afbud. Generelt:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIFE Hedeprojektet: Referat fra mødet i ekspertfølgegruppen den 24/ Deltagere: Afbud. Generelt:"

Transkript

1 LIFE Hedeprojektet: Referat fra mødet i ekspertfølgegruppen den 24/ Deltagere: Ekspertgruppe Hans Jørgen Degn Niels Peter Brøgger Søren Espersen Gudrun Gormsen Rita Merete Buttenschøn Ulrik Søchting Afbud Lars Christian Adrados Projektgruppe Søren Rasmussen Inken Breum Larsen Ole Knudsen Hans Jensen Christian Hollesen Jesper Stenild (referent) Claus Simonsen Generelt: Afbuddet fra Lars Christian Adrados skyldes influenza. Formiddagens punkt trak så langt ud at det blev besluttet at udskyde eftermiddagens besøg på Randbøl hede til et senere tidspunkt Dette opvejes dog ved at alle fremmødte deltagere i ekspertgruppen udtrykte ønske om at besøge alle projektarealerne Samtidig erklærede de sig indstillet på at bruge ca. to dage i forsommeren 2013 til sådan en besigtigelse. Søren Rasmussen gav tilsagn om at projektet kunne afholde rejseudgifter, forplejning og ophold i forbindelse med sådan en tur. Punkt 1. Søren Rasmussen, Orienterede om LIFE Hedeprojektet og besvarede spørgsmål fra ekspertgruppen. Det var under dette punkt ønsket om at komme rundt os se projektarealerne blev rejst. Andre emner der blev berørt var: For at kunne komme med bidrag er det vigtigt at kende driftshistorien på arealerne Det er vigtigt at man følger op på de metoder der anvendes, især de nye tiltag. Virker det eller virker det ikke. Det vil være oplagt at få specialestuderende tilknyttet projektet. Hvordan så den oprindelige kulturskabte hede ud.? Hertil kunne GG oplyse at Alheden blev målt op i 1730 (til skatteudskrivning) og man ad den vej kan danne sig en ide om hvordan den har set ud.

2 Punkt 2 ekspertgruppens oplæg. De enkelte medlemmer af ekspertgruppen havde fået ca.10 minutter til at præsentere deres fagområde og hvad de kunne byde ind med til projektet ud fra et oplæg fra projektledelsen. Det viste sig at være en al for optimistisk tidsplan da spørgelysten var stor, så dette punkt kom til at fylde resten af dagen, Hedeplejen: Hans Jørgen Degn (HJD): Oplæg: Kom med et bud på den pleje du ville udføre på Randbøl Hede, hvis du fik helt frie hænder. Prunus serotina (Glansbladet hæg) skal bekæmpes ved oprykning eller opgravning. Fronten af potentielle frøkilder skal rykkes tilbage. Græsning medfører en udvikling hen mod overdrev i stedet for hede, noget af græsningen bør tages fra. Blåtop kan bekæmpes ved gentagen årlig slåning når planten er i god vækst i august (afslået materiale skal fjernes). (Dette støtter til dels den gentagne afbrænding, som der indgår i projektet, selvom dette ikke på samme tidspunkt ref. bem.) (HJD replik: Det er tvivlsomt, om forårsafbrændinger, der indgår i projektet, vil have samme effekt, da planterne i september trækker næringsstofferne ned i rodsystemet ) Nogle af arealerne omkring Kirstinelyst bør i fremtiden kunne benyttes til at demonstrere hvordan heden ser ud. Rita Merete Buttenschøn (RMB): Oplæg: Hvad er den nyeste viden om græssende dyr i hedeplejen. Hvad er der erfaringer med kreaturer, får, geder, heste og samgræsning mellem flere typer af græssere. (og kan der evt. trækkes perspektiver over til den historiske anvendelse af husdyrene på heden). Der er ikke lavet ny forskning i brugen af ekstensiv græsning i naturplejen siden 1980 erne. Der er dog tilløb til noget i England og Tyskland Græsning kan medføre at der kommer flere urter ind på heden, det giver en anden hede og en ændret næringsstofbelastning. Det er vigtigt at de dyr der anvendes er tilvænnet til naturpleje, effekten af forskellige besætninger af samme race, kan være større en forskellen mellem racer der er tilvænnet naturpleje. Oplæring fra ældre moderdyr tante køer/får/geder kan være med til hurtigt at tilvænne en besætning til naturplejebrug. Forsøg af RMB på de Himmerlandske Heder. Græsning af Molinia caerulea (Blåtop) kan godt lade sig gøre, planten har et højt proteinindhold først på året. Udbuddet af anden føde har betydning for dyrene ædelyst 2

3 Vi bør også interessere os for jordbunden, da den også ser ud til at have en betydning. Heste (islandske) har også et potentiale, men de skal være tilvænnet naturplejen og ikke forkælede gulerodsheste. Samgræsning med får/geder/kvæg/heste i en eller anden kombination har også potentiale. Der er mange LIFE projekter der arbejder med samgræsning, men der er stort set ingen forskning. Græsning alene er overvurderet som eneste plejemetode på hedearealer. Græsning kan vedligeholde en god hede, men ikke genskabe den. Der er behov for robuste dyr, men desværre er avlen gået i en anden retning. Tilskudsfodring kan under de rette forhold give et for naturplejen bedre græsningsmønster Den rigtige dyreholder der kender sine dyr og som også har fokus på den naturpleje der skal ske er vigtig for et godt resultat. Danmark er i 2013 vært for den 13 europæiske Heathland Workshop fra den juni. Det vil være oplagt at nogle af projektets arealer bliver ekskursionsmål for workshoppen. Særinteresserne og hvor er det unikke vi skal passe på. Oplæg til alle eksperter: 1. Hvad burde vi gøre i projektet for at tilgodese dit ekspertområde maksimalt? 2. Hvilke plejetiltag skal vi helst IKKE udføre. 3. Hvor er der så store værdier at vi helt skal holde fingrene væk. Niels Peter Brøgger (NPB) (fugle). Tringa glareola (Tinksmed). Tinksmeden har behov for vand. 1-3 sjapvandsarealer eller egentlige små lavvandede vandhuller/vådområder. Ingen store træer i en afstand af 300 m fra vådområderne. Lav vegetation ved vandkanten (græsning) Ingen publikumsruter tæt på ynglelokaliteterne. Gerne sandbund Men fouragerer også gerne på hængesæk Ref: Notaterne om Tinksmed fra DCE ( Nationalt Center for Miljø og Energi) (Tidligere DMU) og FBE (Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste) vil blive lagt op på projektets kommende projektrum. Lanius excubitor (Stor tornskade) Har brug for træer Bjergfyr, ene eller gran. Gerne fugtige områder med kæruld. Caprimulgus europaeus (Natravn). 3

4 Natravnen lægger æg direkte på jorden og for at have optimale forhold skal reden kunne skjules og der skal være naturtyper med stor insektrigdom. Reden er normalt i lysninger i åbne plantager med større eller mindre nåletræer. Natravnen kan søge føde op til flere km væk fra reden og fouragerer gerne omkring græssende kvæg og i stille vejr også på den helt åbne hede. Undgå en tæt ensartet nåletræsplantage. En plantage med varierende størrelse af nåletræ med mange lysninger er optimal, især hvis den er omgivet af varierende insektrige områder. Ulrik Søchting (US). Lichener (laver). Har brug for lys til jordbunden. er en indikator for lav lysåben vegetation vokser langsomt og spreder sig dårligt den store væg til væg tæppe naturpleje fjerner altid laverne To heder Nørholm hede og Randbøl hede blev grundigt undersøg i henhodsvis starten af 1920 er og slutningen af 1930 erne. Undersøgelsen er gentaget i 2008 og Resultatet viser en meget drastisk forandring på de to heder, dels i mængden af laver, dels på biodiversiteten (antallet af arter). Frekvens for hede-rensdyrlav: Randbøl: Fra 76 % til 16 % Nørholm Fra 79 % til 2 % Arter: Randbøl: Fra 34 til 25 Nørholm Fra 40 til 14. Randbøl Hede, hvor er det de mange arter findes?: Selvfølgelig på den store hedeflade, men der er også nogle hotspots: der hvor der er dynamik og en mosaik af vegetation I hjulspor Specielt på indlandsklitterne hvor der er en åben dynamik. På nettet ligger der det georefereret hvor der er registreret cladonia (rensdyrlav) På derefter vælges Søg i danmarks svampeatlas. Af laverne er det dog kun slægten Cladonia, der er lagt ind (indtil videre). Resten er ikke-lavdannende svampe. Plejen skal tage hensyn til de hotspots der er, men også skabe nye koloniseringsmuligheder, f. eks. i bunden af parabelklitter. Pointen er at få fjernet tørvelaget (f. eks. ved skrælning) 4

5 US har i samarbejde med HJD foreslået en metode (rensdyrlavtallet) til at vurdere en hedes biodiversitet. Lars Christian Adrados. (padder og krybdyr) var desværre syg. Ekspert for de entomologiske interesser ikke fundet endnu. Kulturhistorien, arkæologien, anvendelse af heden før og nu. Gudrun Gormsen (GG). Oplæg: I projektet er der indbygget en aktion, hvor vi på 11 ha skal prøve at efterligne den historiske drift af heden. Men de konkrete tiltag, der er beskrevet kan forfines betydeligt. Ideer til hvordan det kan ske. Der er jo altid kulturspor på hederne, hvilke skal vi særligt være opmærksomme på når vi udfører plejen? Ref: På dette tidspunkt havde vi ikke besluttet at droppe eftermiddagsprogrammet, så jeg er bange for at Gudrun fik amputeret sit indlæg, beklager: Med udgangspunkt i Gudruns studier i Hedebonden Peder Knudsens dagbog fra fortalt GG om hedebondens drift af hedearealerne (ref: En pdf af Gudruns skrift fra 1982 er vedhæftet referatet). Lidt hovedpunkter: Ca. 1½ td. land lyng blev årligt afskrællet alene til brændsel. Studene græssede i en lavning hvor der var lyng men også en del grønt. Fårene gik på et ringere areal, og tilsyneladende det samme i den periode dagbogen dækker. Køerne græssede i engen og i de hvilende agre, men aldrig i heden. Agrene ude i heden flyttede rundt fra år til år, men tilsyneladende skiftede man mellem de samme lokaliteter. I matriklen fra 1688 vil man kunne se beliggenheden af de enkelte agre i heden. GG mente ikke at afbrænding var en del af den årlige drift af heden, det eneste eksempel fra dagbogen er hvor et stykke af gården bliver stykket fra til anden gård, og derefter afbrændes inden den kom under plov. De tiltag med historisk drift der er beskrevet i projektet, kan med fordel udvides til at omfattet skrælning/slåning af lyngtørv, dyrkning af agre med forskellige afgrøder. Formidlingsmæssigt kunne man samtidig demonstrere brugen af de gamle redskaber. Søren Espersen (SE). Oplæg: Kan vi ved den historiske drift indbygge en nutidig udnyttelse af heden, hvor pleje kombineres med nytte? Kan vi gøre det sammen i noget af den øvrige pleje? 5

6 Ref. Søren lange inspirerende indlæg er svært at referere, her er forhåbentlig hovedessensen: I forbindelse med naturplejen skal vi udnytte terrior-begrebet og udvikle fødevarer der knytter sig til en bestemt lokalitet, og derved opnå en merpris til producenten. Enten i form af at produktet reelt har en anden smag på grund af lokaliteten, eller at selve historien bagved giver forbrugeren en oplevelse (Vesterhavsost, vildmosekartofler og Kongenshus Lam er vel eksempler på dette) Vi skal se på hvad heden før i tiden har givet af produkter, hvordan de blev produceret og føre det op til nutiden, og så koble det med lokale producenter At gøre dette kræver en privat partner helst lokal, samt mulighed for i samarbejde med denne producent at udvikle et egentligt produkt til markedsføring. Måske er dette noget der kan hentes midler til i de kasser der arbejder med landdistriktsudvikling. Men et firma som Arla har også en udviklingsafdeling (Arla Unika) som også kunne være en interessant partner. Afslutning. Der var enighed om at der skal etableres et fælles projektrum på nettet for ekspert- og projektgruppen. Enten via det Naturstyrelsen eventuelt har eller via Dropbox. Ref: Naturstyrelsen har et system til at dele filer internt og eksternt (Teamshare), lige pt. er det dog under observation fordi det tilsyneladende ikke virker optimalt. Når vi har en tilbagemelding om at det fungerer, bliver det formentlig dette system vi anvender. Det vender vi tilbage til.. 6. november 2012 Reviderer 28. november Jesper Stenild 6

5. Indhold og aktiviteter

5. Indhold og aktiviteter I forbindelse med realiseringen af delprojekterne kontaktes kulturarvstyrelsen således plejen ikke skader de mange kulturspor i området. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune,

Læs mere

TM 44 Seminar om Hedepleje

TM 44 Seminar om Hedepleje TM 44 Seminar om Hedepleje Formål: Formålet er at udveksle erfaringer om forvaltning af indlandsheder - Dels de erfaringer der er gjort omkring metoder til genopretning i forbindelse med LIFE Hedeprojektet

Læs mere

Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider. Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku.

Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider. Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku. Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku.dk Indledning Bedste praksis Oversigt over Metoder Valg af metode

Læs mere

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,

Læs mere

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Offentligt møde LIFE Helnæs

Offentligt møde LIFE Helnæs Offentligt møde LIFE Helnæs Dagsorden 1. Velkomst og indledning v/skovrider Søren Strandgaard, Naturstyrelsen Fyn 2. Indlæg fra landbruget v/ Niels Rasmussen, Formand for Centrovice 3. Gennemgang af LIFE

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse?

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? 13/02/17 Anette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat Consult www.hyrdetimer.dk, 24 85 99 17 1 Skrev Hyrdetimer håndbog i fårehold og

Læs mere

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold... 2

Læs mere

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Pletmælkebøtte Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Indhold: 1. Fra skov til åbent landskab 2. Beskyttet natur 3. Naturens tilstand 4. Indsatsmuligheder a. Mere viden b. Naturpleje/- genopretning

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Natura 2000-område nr. 82 Habitatområde H71 Fuglebeskyttelsesområde F46 Titel: Handleplan for Randbøl Hede og

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Forsvaret. naturforvalter -

Forsvaret. naturforvalter - Forsvaret som naturforvalter - Feltarbejde mellem nedslag af lysraketter og bombekratere lørdag den 5. marts 2016 v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Bioscience Kalø Oversigt over forsvarets arealer

Læs mere

VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE

VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE MYNDIGHEDERNES NATURDATA MYNDIGHEDERNES NATURDATA PR. 15/12 2013 Type Metode Periode Datamængde Artslister Registreringer Levesteder 2010-2011 16.000 300.000

Læs mere

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Naturpleje Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet. Bilag 2 Kravspecifikation Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet 1 af 7 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Beskrivelse af opgaven...

Læs mere

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker

INSPIRATIONSKATALOG. Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker ET er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N +45 8740 5000 seges.dk December 2016 SIDE 3 5 7 8 INDHOLD Initiativet Muligheder

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

Statusrapport Ultimo 2010

Statusrapport Ultimo 2010 Statusrapport ultimo 2010 LIFE NAT/DK/000464 version 1.7, 03-06-2011 HSJ/HSK Statusrapport Ultimo 2010 Projekt LIFE08 NAT/DK/000464 Dry Grasslands in Denmark Restoration and Conservation Side 1 af 24 Statusrapport

Læs mere

Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70

Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70 Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70 Indhold Om LIFE70projektet Projekteksempler på genopretning og drift - af rigkærene ved Arreskov Sø - af områder til rigkær ved Brændegård Sø - af rigkærene

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne

Læs mere

Oustrup Hede og Røjen Bæk

Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:

Læs mere

KYSTSIKRING OG GENSKABELSE AF NATURLIG HYDROLOGI I NATURPERLEN LL. LYNGBY MOSE

KYSTSIKRING OG GENSKABELSE AF NATURLIG HYDROLOGI I NATURPERLEN LL. LYNGBY MOSE KYSTSIKRING OG GENSKABELSE AF NATURLIG HYDROLOGI I NATURPERLEN LL. LYNGBY MOSE S Agenda Projektområdet Den værdifulde natur Naturprojektet Lodsejerundersøgelse Tidslinje & Samarbejdsparter Entreprisen

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

Referat Ordinær Generalforsamling

Referat Ordinær Generalforsamling Referat Ordinær Generalforsamling Dato: Torsdag d. 22. marts 2012 Sted: Kantinen ved ØBG, Buskelundtoften 3A, 8600 Silkeborg Referent: Rikke Olesen/Brian Nykjær Brandt Dagsorden 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

R&D Specialist Eva Søndergaard AgroTech Projektleder Jaap Boes SEGES SMAG PÅ LANDSKABET

R&D Specialist Eva Søndergaard AgroTech Projektleder Jaap Boes SEGES SMAG PÅ LANDSKABET R&D Specialist Eva Søndergaard AgroTech Projektleder Jaap Boes SEGES SMAG PÅ LANDSKABET UDFORDRINGEN ELLER POTENTIALET Mere end 300.000 ha natur skal plejes Naturpleje er en samfundsopgave Naturplejeren

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Projektet er opstået på opfordring af Hjørring Kommune, der har ansvaret for plejen af store dele af området.

Projektet er opstået på opfordring af Hjørring Kommune, der har ansvaret for plejen af store dele af området. Projektbeskrivelse: Afgræsning ved Skallerup klit. - Ansøgning om tilskud til etablering af græsningsselskab. 1. Resumé Ansøgning om støtte til etablering af græsningsselskab på ca. 138 ha med fokus på

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Generalforsamling i Dansk Hortonomforening. Lørdag den 19. september 2015 Kulsbjerg Skydeterræn Vordingborg

Generalforsamling i Dansk Hortonomforening. Lørdag den 19. september 2015 Kulsbjerg Skydeterræn Vordingborg Generalforsamling i Dansk Hortonomforening Lørdag den 19. september 2015 Kulsbjerg Skydeterræn Vordingborg 1 Forsvaret er Danmarks næststørste naturforvalter Forsvaret ejer et samlet areal på ca. 33.000

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Naturpleje på Randbøl Hede

Naturpleje på Randbøl Hede Naturpleje på Randbøl Hede 1998-2005. Af Hans Jørgen Degn. Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Det er efterhånden kendt af mange, at der er behov for naturpleje på heder, hvis

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 10. december 2012 kl. 9.30 Mødelokale 1

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 10. december 2012 kl. 9.30 Mødelokale 1 Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 10. december 2012 kl. 9.30 Mødelokale 1 Dagsorden: Siden sidst.... 1 Grøftekanter langs de kommunale veje.... 2 Indvinding af hvidt sand.... 3 Kommunens rolle i forhold

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen.

Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen. Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen Kort om Silkeborgmotorvejen Ca. 24 km i Silkeborg Kommune Ca. 22 beskyttede naturområder ( 3) berøres Ca. 20 ha. erstatningsnatur

Læs mere

Notat om afgræsning af kommunale arealer

Notat om afgræsning af kommunale arealer Notat om afgræsning af kommunale arealer Center for Ejendomme og Teknisk Service Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Status Svendborg Kommune har i dag afgræsning med dyr som en del af naturplejen på

Læs mere

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage

Læs mere

Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage

Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage Natura 2000-område nr. 84 Habitatområde H73 Fuglebeskyttelsesområde F50 og F 56 1 Titel: Forslag

Læs mere

Hybenroseprojektet, Vangså Referat af borgermøde 1. august 2014

Hybenroseprojektet, Vangså Referat af borgermøde 1. august 2014 Hybenroseprojekt, Vangså Side 1 af 7 Hybenroseprojektet, Vangså Sted: Jette og Ole Andersen, Skjærbakken 17, 7700 Thisted Referent: Sten Melson Referat version: 2, 7. august 2014 Deltagere: Jette og Poul

Læs mere

4. HEDER. Bevarelse. Oprindelse og anvendelse. Hederne i Århus Amt

4. HEDER. Bevarelse. Oprindelse og anvendelse. Hederne i Århus Amt . HEDER Hederne er en karakteristisk naturtype i Jylland og findes normalt på mager, sandet jord. De dominerende planter er dværgbuske så som hedelyng og revling. Men tilsvarende arealer, domineret af

Læs mere

DN vil karakteriser hele strækningen som næringsfattig lav urte-vegation, tæt på biotopen klithede.

DN vil karakteriser hele strækningen som næringsfattig lav urte-vegation, tæt på biotopen klithede. DN Jammerbugt Formand: Søren Rosenberg Perikumvej 18-9440 Aabybro Telefon: 30 24 18 34 e-mail: s.rosenberg@bbnpost.dk 26-08-2012 Til: Jammerbugt Kommune Plan Lundbakvej 5 - Pandrup Vedr.: Grøftekant slåning

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN med følgende dagsorden:

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord.

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. Notat Thy J.nr. NST-4160-00230 Ref. HSK Den 22. oktober 2011 Studietur til Slesvig-Holstein 18-10-2011 - Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. - Udbygning

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330

Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330 Navn på tema: Afgræsning af kommunale arealer Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering I alt 730 330 330 330 Alternativ 2 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift

Læs mere

Til medlemmer af brugerrådet for Skov- og Naturstyrelsen Thy. J.nr. SNS 217-00020 Ref. ESKHA. Den 17. maj 2010

Til medlemmer af brugerrådet for Skov- og Naturstyrelsen Thy. J.nr. SNS 217-00020 Ref. ESKHA. Den 17. maj 2010 Til medlemmer af brugerrådet for Skov- og Naturstyrelsen Thy SKOV- OG NATURSTYRELSEN THY J.nr. SNS 217-00020 Ref. ESKHA Referat fra møde i brugerrådet for Skov- og Naturstyrelsen Thy, torsdag den 6. maj

Læs mere

71 Randbøl Hede og Klitterne i Frederikshåb Plantage

71 Randbøl Hede og Klitterne i Frederikshåb Plantage 71 Randbøl Hede og Klitterne i Frederikshåb Plantage 1. Beskrivelse af området Natura 2000-området Randbøl Hede/Frederikshåb Plantage er udpeget både som et habitatområde (nr. 71) og fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Pleje af heder og indlandsklitter i Danmark en metodehåndbog

Pleje af heder og indlandsklitter i Danmark en metodehåndbog Pleje af heder og indlandsklitter i Danmark en metodehåndbog December 2016 Titel Pleje af heder og indlandsklitter i Danmark en metodehåndbog Tekst AmphiConsult, Hans Jørgen Degn (Degn's NaturConsult)

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N63 Sdr. Feldborg Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens

Læs mere

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse.

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse. Dyrkningshistorie og jordens værdisættelse i området ved Bromme Plantage. En opsummering af de tilgængelige kilder. Cand. mag. Karoline Baden Staffensen Projektarealet i Bromme Plantage omfatter dele af

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Naturpleje og Invasive planter på Anholt:

Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Tanker omkring naturpleje og invasive planter på Anholt. Skrevet af: Steffen Kjeldgaard Ørkenvej 8 8592 Anholt E-mail: info@anholtpil.dk Marts 2008. Oplysningerne

Læs mere

Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder

Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Natura 2000-område nr. 40 Habitatområder H40, H226 og H227 1 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Karup Å, Kongenshus og

Læs mere

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Medarbejderen. Animal Science:

Medarbejderen. Animal Science: Animal Science: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft målrettet fokus på den del af arbejdsmarkedet, der har sit afsæt

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013 Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013 Det store mål: En mere varieret og mangfoldig natur! Udfordringer: Vig3gste overordnede

Læs mere

Fornyelse. Ild. Næring. Frø. Fornyelse. Næring. Gyvel

Fornyelse. Ild. Næring. Frø. Fornyelse. Næring. Gyvel Frø Molinia caerulea Behøver lyng at plejes? Hvorfor, hvornår og hvor? (redigerede uddrag fra debat i Danmarks Naturfredningsforenings naturplejenetværk sensommer 2014) Thomas Møller På vores naturgrund

Læs mere

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af

Læs mere

J.nr. SNS 217-00020 Ref. CR

J.nr. SNS 217-00020 Ref. CR SKOV- OG NATURSTYRELSEN THY STATSSKOVDISTRIKT J.nr. SNS 217-00020 Ref. CR Referat fra møde i Brugerrådet for Thy Statsskovdistrikt, tirsdag den 14. juni 2007, kl. 14.00 Den 25. juni 2007 Til stede: Jens

Læs mere

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 07506.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00 Fredningen vedrører: Dyndeby Domme Taksations kom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-11-1990 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016 Plantekongres i Herning den 21. januar 2016 Effekter af afgræsning med naturtypen rigkær som eksempel v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Rigkær Lysåbne mosearealer kær Påvirkes af grundvand

Læs mere