Hvor kan vi finde inspiration til innovation og nye ledelsesmodeller?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor kan vi finde inspiration til innovation og nye ledelsesmodeller?"

Transkript

1 Hvor kan vi finde inspiration til innovation og nye ledelsesmodeller? Hvordan kan usikkerhed, kompleksitet og dynamiske forandringer håndteres På sporet af ledelsens grundvilkår Hvis man spørger ledere om, hvordan de i deres konkrete daglige praksis oplever usikkerhed, kompleksitet og en dynamisk omverden i hurtig forandring, udkrystalliseres der en række begreber, der måske kan give et fingerpeg om, hvor rejsen mod nye ledelsesformer vil kunne gå hen. Ledere beskriver bl.a. deres situation som fragmenteret, præget af høj hastighed og adskillige klager over at både ressourcen tid og øvrige ressourcer opleves som et yderst knapt gode, der fortløbende bliver mindre af. Dagen er simpelthen for kort., sagde en leder for nyligt til mig. Accelerationen konstateres ligeledes i forhold til oplevelsen af, at forandringshastigheden er konstant stigende. Den ene forandringsproces følger tilsyneladende i hælene på den næste, uden at der er nok tid til at forankre forandringerne hverken i egen ledelsespraksis eller i organisationerne og deres kultur. Andre adspurgte ledere giver udtryk for, at den generelle usikkerhed og uforudsigelighed gør det vanskeligt at gøre det, som mange ledere anser som deres fornemste opgave: at planlægge og dermed hele tiden kunne have kontrol over situationer og være på forkant med udviklingen. Ikke at kunne operere ud fra halvvejs sikker grund, ikke som tidligere at kunne stole på hævdvundne planlægningsværktøjer og at måtte leve med flertydige situationer, der ikke kan håndteres med entydige svar, opleves af flere ledere som tab af kontrol over den situation, som de mener, de egentligt er blevet ansat til at skulle kontrollere, styre og mestre. Jeg oplever som leder, at det eneste stabile i vores ustabile omverden er forandringen. Vi oplever vores verden som yderst komplekst, kaotisk, turbulent og omskiftelig med mange forandringer. Som både af virksomheder og organisationer men også af ledere og medarbejdere kræver fleksibilitet og omstillingsevne i hyppigt ændrede kontekster. Sådan

2 kbeskriver en leder i sit afgangsprojekt til diplom i ledelse hendes oplevelse af vilkårene for ledelse, som adskillige ledere sikkert i mange henseender kan nikke genkendende til. Dækning med ledelses- og organisationsteorier Det de ovennævnte ledere beskriver ud fra deres konkret oplevede hverdagspraksis svarer på mange måder til de konklusioner ledelses- og organisationsteorier i de sidste årtier er nået fem til på baggrund af forskning m.v. på området. Lars Qvortrup skriver om det hyperkomplekse samfund (Qvortrup, 1998), og forsøger med lanceringen af dette begreb at gradbøje den stigende kompleksitet, som kan spores overalt for derved ligesom at klargøre, at der er tale om et grundvilkår ikke bare i organisationers, virksomheders, lederes og medarbejderes kontekst, men at informationsalderen ekspotentielt bidrager til forøgelsen af kompleksitet i hele samfundet. Også internationale guruer indenfor feltet karakteriserer vilkårene på lignende måder. Allerede for mere end fyrre år siden taltes der om, at vores samfund er temporært - Temporay society (W. Bennis, 1967), om diskontinuitetens tidsalder Age of discontinuity (Peter F. Drucker, 1969) eller om en tidsalder, der er præget af ufornuft og som befinder sig hinsides sikkerhed Age of unreason and beyond certainty (Charles Handy, 1998) Oplevelsen af en stigende kompleksitet opleves tilsyneladende oftest som noget ubehageligt, og truende; noget der gør livet mere kompliceret, end det i forvejen er og det fremmer åbenbart oplevelse af at være kastet ud i kaos. Ali Farazmand (2002) har med udgangspunkt i kaosteorien forsøgt at linke denne tilgang til organisationsteorien. Kaosteorien beskriver udviklingerne fra orden til kaos og fra kaos til orden. Det åbner muligheden til at betragte udviklinger fra begge retninger. Farazmand retter fokus på, at åbne organisationer ligesom andre levende systemer udvikler selvkorrigerende mekanismer, der modvirker stagnation. Gennem en adaptiv tilpasning som vi kender det fra enhver evolutionær udvikling revitaliserer organisationer sig gennem adaptiv tilpasning til forandringer. Forandringen af personlige grundantagelser til lærende grundantagelser sætter organisationsledere i stand til at iværksætte hurtig tilpasning ift. organisationers turbulente

3 omverden Det muliggør at lede organisationer gennem læring og ved at lede i tider med kaotiske forandringer. Kaos- og forandringsteorier kan betragtes som anticiperende ledelsesstile, der baserer på vedvarende læringsprocesser, som gør det muligt at lede komplekse og dynamiske organisationer. (Farazmand 2002 egen oversættelse) Dermed bliver læringsparatheden og udviklingen af lærende organisationer- som jeg dog her ikke udførligt vil komme ind på, da jeg forudsætter det som rimeligt kendt - til et af de mulige svar på, hvordan organisationer kan indrette sig på håndtering af vilkår, der er i hurtig forandring dvs. overleve i kaos. Den lærende organisation er ikke nogen ny opfindelse (Senge 1990) og læring i en organisatorisk kontekst er ligeledes et emne, der er blevet belyst udførligt. (Agryris& Schoen (1978); Erienne Wenger (1998) m.fl.). Ikke desto mindre er læringsdimensionen et væsentligt aspekt, især i forbindelse med strategier for organisationers hurtige, adaptive tilpasning til forandringer i en dynamisk omverden. Men lærende organisationer kræver iflg. Peter Senge også en ny måde at løse problemstillinger på, der giver afkald på tidligere reduktionistiske modeller: Fra en tidlig alder har vi lært at dele problemer op i deres enkelte dele, at segmentere verden. Det gør det tilsyneladende lettere at håndtere komplekse opgaver, men vi har betalt en skjult pris med denne fremgangmåde. Vi kan ikke længere se konsekvenserne af vores handlinger, vi har mistet vores intrinsiske (indre) sans for at forbinde vores forestillinger og handlinger med et større hele. (Senge 1990) 1 Den tyske professor i politisk økonomi Birger Priddat fastholder, at kompleksitet stort set ikke er andet end udtryk for mangfoldighed en mangfoldighed, der efter hans opfattelse er og altid har været grundlaget for evolutionære udviklinger. Kompleksitet behøver ikke være noget dårligt, tværtimod det er grundlaget for al evolutionær udvikling Problemet er bare, at vi i århundreder har fået fortalt det stik modsatte Det naturvidenskabelige verdensbillede, som begyndte med Rene Descartes i det 17. århundrede skabte en tro i menneskerne om, at alt kan løses og at vi har aflært at bevæge os. (Priddat 2006) 2 1 Peter Senge: The Fifth Disciplin (1990) p. egen oversættelse) 2 (Birger Priddat, professor i politisk økonomi, brand eins, 01(2006 egen oversættelse))

4 Priddat berører her noget centralt, der også i høj grad har betydning for forståelsen af vilkårene for ledelse og organisationer. Den klassiske ledelses- og organisationsteori har i næsten et århundrede forsøgt sig på at adaptere det naturvidenskabelige verdensbillede, der bygger på sikkerhed, stabilitet, forudsigelighed og rationalitet. Hvis kompleksitet i det hele taget blev medtænkt, drejede det sig udelukkende om, at reducere kompleksiteten ved simplificering. I en stabil forudsigelig og relativ sikker omverden, førte disse strategier tit til rimelig succes. Det gjaldt primært om optimering af strukturer og processer og rationel logisk planlægning med behændig hjælp fra matematikken (sandsynlighedsberegninger) og statistikken (fremskrivninger til brugbare forudsigelser). En tiltagende dynamisk og kompleks omverden med accelererende forandringstempo har i de seneste år udfordret de førhen succesfulde ledelses- og organisationsstrategier. Forøgelsen af kompleksiteten og betydningen for planlægningen (Bearbejdet efter forlæg Teknisk Universitet Braunschweig)

5 Det tekniske universitet i Braunschweig har forsøgt at afbilde sammenhæng mellem forandringer i omverden, kompleksitetsgraden i organisationerne, de anvendte planlægningsværktøjer og de indikatorer, der fra 1960erne til ca har kendetegnet de ledelsesmæssige og organisatoriske reaktioner på forandringerne i omverden. Da man med rimelig sikkerhed kan gå ud fra, at udviklingerne i omverden i endnu højere grad end tidligere vil være præget af tiltagende dynamik og ustabilitet, vil udfordringen bestå i at finde hurtige svar i forhold til, hvordan ledelse og organisering løbende kan tilpasses. Men det vil også stille stigende krav om hurtig reaktionsevne, kreativitet og innovation og udvikling af bæredygtige ledelsesmodeller og former for organisering, der hele tiden kan modsvare udviklingerne i omverden. Kan innovation vise os vejen? Når nu dilemmaer og udfordringerne er på plads, er det mest interessante spørgsmål, om der i forskningsområder m.m., der beskæftiger sig med ledelse, organisering og innovation og i gode eksempler fra ledelsespraksis, kan findes modeller og ideer, der kan fungere som vejvisere til, hvordan grundvilkår, der er karakteriseret som komplekse, ustabile, usikre og uforudsigelige kan håndteres? Innovationsbegrebet er et af de hyppigt anvendte slagord og anses generelt som en mulighed for en bedre håndtering af fremtidens udfordringer. Alle taler om innovation men hvad skal der præcist til for at være kreativ og innovativ? Hvad forstår vi ved innovation? Og hvordan undgår vi, at innovation i ledelses- og organisationsdebatten ender som et nyt buzzord, som man mister interessen i, fordi det bliver fortærsket, som så mange andre forløsende trylleformler i ledelsesdiskursen i de seneste år? Et problem er, at innovation tit forstås som revolutionerende nye ideer, produkter eller serviceydelser og at der sættes lighedstegn mellem kreativitet og innovation. Derudover opretter man i en række organisationer kreative og innovative afdelinger, hvormed ansvaret for innovation placeres et bestemt sted, uden at der udvikles ideer eller strategier til, hvordan innovation kan implementeres i hele organisationen. Adskillige af disse innovationsafdelinger bliver ofte glemt og overset og tilfredsstiller derved mest den

6 fremherskende trend om, at alle bør gøre en indsats for innovationer. 3 Og især i krisetider bliver disse afdelinger som første ramt af nedskæringer og besparelser, fordi de oftest ikke er en integreret del af hele organisationen og deres opgave, når der skal prioriteres, ikke betragtes absolut nødvendigt i forhold til produktion og drift. Innovationers vanskelige kår i mange organisationer skyldes i bund og grund nok, at både producerende virksomheder og serviceorganisationer fortsat primært opererer ud fra en lineær procesforståelse. Men da innovation ikke kan iværksættes indenfor traditionelle strukturer og ikke kan implementeres med lineære processer, kræver det også udvikling af nye modeller for ledelse og organisering samt udvikling af nye mentale modeller i organisationernes grundantagelser. Innovation er karakteriseret af konvergente og divergente aktiviteter og processer, som ikke kan styres efter den gamle logik og hvis forløb i kreativfaserne oftest er uforudsigeligt. (Van de Ven 1999) Innovation kræver derfor også ledelsesstile, hvor innovationsledere er indstillet på, at bevæge sig med flowet, og at de accepterer at de godt nok kan lære at manøvrere under den innovative rejse, men at de ikke kan kontrollere eller styre den. (Van de Ven, 1999) 4 Innovation vil kunne være en anvendelig strategi, såfremt innovation bliver integreret i hele organisationen. Det kræver en ny og anden organisationsforståelse, nye former for ledelse, forandringer i de eksisterende grundantagelser, der præger organisationskulturerne og åbenhed for læring og læreprocesser blandt både ledere og medarbejdere. Kan vi lære af entreprenørtænkningen? En udfordring både for ledere og organisationer, som jeg regelmæssigt oplever som særdeles relevant, når jeg diskuterer med studerende på diplomuddannelsen i ledelse er, at det fremover vil være almindeligt, at skulle løse nye og ofte også flere opgaver med de forhåndenværende eller endda færre ressourcer. Det opleves mange gange som en næsten 3 3 Jf. Xeroxs R&D afdeling, der var meget innovativ på PC området og bl.a.opfandt musen, word processoren og ethernet. Xeroxs topledere interessere sig ikke for innovationerne, fordi de have deres succesplateau i produktionen af kopimaskiner. Til trods for, at afdelingen flere gange forsøgte at overbevise Xeroxs top om, at de fakltisk havde udviklet relevant innovation, fik de at vide, at de bare skulle fortsætte, men at man ikke kunnhe se, hvordan det skulle passe ind i Xerox produktpolitik. Da Steve Jobs besøgte afdelingen sagden: Sikke en skat af revolutionerende opfindelser til computeren Xerox har her. Jeg fatter ikke, at de ikke vil udnytte denne fordel. Steve Jobs tog ideerne og hentede nogle medarbejdere fra Xerx Palo Alto Research Center til sit Apple firma og høstede frugterne af afdelingens mangeårige yderst innovative arbejde, som gjorde computeren så brugervenlig, at den blev et masseprodukt. (K;ilde: Walter Isaacson: Steve Jobs A Biography (2011) 4 Andrew H. Van de Ven: The Innovation Journey p. 213 (egen oversættelse).

7 uovervindelig begrænsning og anses desuden for at være årsag til nogen demotivation blandt både ledere og medarbejdere. Spørgsmålet er dog, om denne tilsyneladende begrænsning ikke lige såvel kan være en mulighed, der kan forcere innovation og nytænkning både i forhold til at udvikle nye processer, udnytte de eksisterende ressourcer på en anden måde, rette fokus på talenter og styrker i organisationer og til at udvikle nye ledelsesformer. I de senest år er der blevet forsket en hel del i entreprenørtænkningen dvs. gjort forsøg på at komme bag om, hvad der kendetegner entreprenørers måde at håndtere problemstillinger på. Sarah Sarasvathy (2009,2010) har publiceret resultaterne af denne forskning og har en række pointer, der muligvis kan være retningsvisende for, hvordan det vil være muligt at udnytte de forhåndenværende ressourcer på en intelligent og effektiv måde og alligevel både kunne mestre udfordringer og skabe innovation. Grundantagelserne for vilkårene for ledelse og organisering ligner beskrivelserne fra kompleksitets- og kaosteorierne. Ledere og organisationer befinder sig i en virkelighed, der er præget af usikkerhed, flertydighed, uforudsigelighed og de møder kunder og brugere, der zapper på både private og offentlige markeder. Ifølge Sarasvathy (2009) har entreprenører udviklet andre strategier og andre mindsets til at håndtere en dynamisk og turbulent omverden på. Entreprenører tænker åbenbart anderledes i bestemte situationer, hvis de konfronteres med en speciel opgave eller skal håndtere udfordringer og træffe beslutninger. På baggrund af, at de træffer beslutninger i en usikker, ustabil omverden bliver entreprenører nogle gang nødt til at: Effektuere (dvs. anvende effectuation-metoden, som jeg vil komme nærmere ind på) Være mentalt og kognitivt fleksibel ift. hurtige forandringer Lære af deres fejl Sarasvathy sætter tre forskellige former for tænkning op imod hinanden. Den klassiske strategi for problemløsning, som i årtier har været præget af det hun betegner som causation (kausal) tænkning (Sarasvathy 2910). Det er den traditionelle managementtænkning, der udvælger de bedste givne midler til at nå et på forhånd fastlagt (givet) mål. Optræder der situationer, hvor der skal løses nye opgaver, har denne kausale fremgangsmåde opereret med en strategi om, at nye opgaver eller forandrede opgaver kræver tilførslen af nye hhv.

8 ekstra ressourcer. Causation modellen fungerer ud fra en række grundantagelser, som eksempelvis at mål principielt er givet på forhånd, at det drejer sig om at finde frem til, hvilke midler, der vil være nødvendige for at nå det givne mål, at organisationer og ledere i et vist omfang de kan lave holdbare prognoser om fremtiden og kan kunne kontrollere situationer. Beslutninger tages indenfor denne model indenfor rammerne af rationelle analyser og rationelle valg med det primære mål at maksimere økonomisk vækst. Causation-modellens tænkning er fokuseret på konkurrence, hvilket bl.a. fører til at synet på kunder, brugere og andre interessenter er kendetegnet ved, at relationerne til dem begrænses til det yderst nødvendige. (Sarasvathy 2009) Den kausale tænkning er i de seneste år delvis blevet suppleret med strategisk tænkning, der er mere kreativ og systemisk og som retter fokus på at generere nye midler men som i reglen stadigvæk i sin tilgang opererer med på forhånd givne og fastlagte mål og tænker kausalt. Fra forskningen i entrepreneurship udvikles en grundlæggende anderledes model, der betegnes som effectuation -modellen (Sarasvathy 2009,2010). Effectuation er en ny logik, der anvendes af entreprenører, for at løse problemer i en yderst usikker omverden. Entreprenører kan lære at tænke og handle effektivt og derved udvide deres evne til at kreere succesfulde og dristige ideer (Sarasvathy 2009) 5 Effectual -tænkning er kreativt og innovativt og ikke-lineært. Den bruger kreativitet til at forestille sig og kreere nye og anderledes mål under anvendelse af de givne midler, der står til rådighed. Denne tænkning accepterer både usikkerhed som grundvilkår og opgiver forestillingen om at bevæge sig indenfor på forhånd fastlagte mål men indlader sig i stedet for på processer, der ikke kan styres og kontrolleres med de klassiske rationelle styrings- og ledelsesmodeller. Innovation betyder dermed at indlade sig på en rejse (Van de Ven, 1999), hvor man både giver slip på kontrol og indlader sig på uforudsigelige åbne processer og et usikkert udfald. Effectuation-modellen går ud fra, at operere med givne midler og forsøger at besvare spørgsmålet om, hvilken størst mulige effekt, der kan opnås med disse midler. Modellens underliggende logik er, at det ikke er nødvendigt at kunne forudsige fremtiden, fordi den anticiperes i åbne processer. Effectuation-modellen undgår ikke risici men foreslår at arbejde ud fra spørgsmålet om, hvad man har råd til at miste og møder derfor risici på en pragmatisk måde, der måske kan betegnes som en realistisk risikohåndtering. Effectuation-tænkningen har også et grundlæggende anderledes syn ift. kunder, brugere og andre interessenter. De betragtes som partnere, som det er vigtigt at indgå relationer med for at skabe nye markeder m.v. Og selv konkurrenter vil i et vist omfang f.eks. i 5 S., Sarasvathy, S., & Wiltbank, R. (2009): "Effectual versus predictive logics in entrepreneurial decision making: differences between experts an novices" Journal of Business Venturing

9 forbindelse med strategiske partnerskaber være medskaber i innovationsprocesser. (Se også W. Chan Kim & Renée Mauborgne 2006). Selvom effectuation-modellen forsøges defineret ved at præcisere de væsentlige forskelle i forhold til causation (den kausale) modellen, kan man med rette stille det kritiske spørgsmål, hvori modellen reelt adskiller sig fra andre optimeringsmodeller. Er det at se muligheder i stedet for begrænsninger og at anvende give ressourcer mere intelligent i sig selv allerede banebrydende og udtryk for kreativ udforskning af innovationsmuligheder? Svaret på dette spørgsmål findes måske bedst i effectuation-modellens grundlæggende antagelser og principper. Fremtiden er et resultat af en kreativ proces, hvor alle interessenter, partnere, kunde og brugere m.fl. bidrager med noget og tager medansvaret for et nyt produkt, en startup virksomhed, en ny serviceydelse eller for at kreere et nyt marked. Handlinger og mål fremkommer ved at forestille sig handlingsretninger, som starter med at spørge, hvem vi er, hvad vi ved og hvem vi kender (netværk). Det vil sige udvikles i en åben, udforskende proces med mange forskellige aktører, der både skal tænke konvergent og divergent i procesforløbet. 6 Det gælder om at formulere og kreere tilfredsstillende muligheder uden at investere flere ressourcer, end interessenterne er i stand til at miste og om at minimere mulige svagheder. Attituden i forhold til diverse samarbejdsrelationer går ud på, at dele alt hvad man har (ekspertise, know-how, viden m.m.) med andre engagerede playere, at indgå partnerskaber, medinddrage kunder, brugere o.a. i processerne og derved forme og generere multiple muligheder og udviklingspotentialer. Effectuation-tænkningens antagelser ift. usikkerhed, forandringer og uforudsigelige hændelser går ud på, at det principielt er godt at blive overrasket. Det skaber grobund for fantasifuld nytænkning ift. muligheder, forvandler det uventede til innovation og skaber derved endnu flere nye muligheder. (Sarasvathy m.fl. 2010) 7 Effectuation-modellen kan resumerende sammenfattes i følgende udsagn: I stedet for at gøre forsøg på at planlægge sig ud af en usikker fremtid, skabes fremtiden skabes kreativt sammen med forskellige aktører. 6 Basadur (2002) 7 S., Sarasvathy, S., Dew, N., Wiltbank, R. & Ohlsson, A. (2010) "Effectual Entrepreneurship" Abingdon/New York: Routledge

10 I stedet for at agere målrettet agerer iværksætteren middel-orienteret (ift. egne ressourcer) kreativt, improviserende, eksperimenterende og innovativt.. I stedet for at foretage en ressourcekrævende analyse ift. konkurrenter, satses på strategiske bevægelser, partnerskaber og sociale netværk (kunder, leverandører, partnere, interessenter, investorer etc.) I stedet for at træffe beslutninger ift. usikkert afkast (som vanskeligt kan beregnes korrekt) sættes ressourcemæssige og psykologiske grænser ind i risikoanalysen. (Hvad har vi råd til at tage) I stedet for at gøre forsøg på at undgå uventede begivenheder (Jf. Taleb,2007) og medtænke alle eventualiteter i sin strategi, udnyttes kontingensen (tilfældighedernes sammentræf) til egen fordel. Bl.a. idet der reageres fleksibelt og kreativt på ændrede forhold og hurtige forandringer Min vurdering er det, at der kan høstes en del inspiration i både innovationsmodeller og i effectuation-modellen. Ikke mindst fordi den appellerer til at indlade sig på risikoen i praktiseringen af åbne processer og rydder op med den klassiske ledelsesforestilling om, at det primært gælder om, at kontrollere handlinger, strateghier og udviklinger ud fra en naturvidenskabelig, rationel logik. Findes der ledelsesmodeller, der understøtter innovation og effectuation? Efter at jeg var stødt på forskningen indenfor iværksætter-tænkningen og effectuationmodellen, begyndte jeg at opspore ledelsesmodeller, der eventuelt kan matche modellen. Ledelsesstildiskursen har udviklet en række interessante modeller og teorier omkring ledelsesstile. (Hersey& Blanchard 1977, Daniel Goleman et. al 2002). Især Golemans m.fl. følelsesmæssigt intelligente ledelsesstile, der opererer med fire såkaldte resonante og to dissonante stile, har udvidet ledelsesrepertoiret ved at rette fokus på de emotionelle elementer, der har betydning for både ledere og følgere. Desuden pointerer Goleman m.fl., at ledelsesstile kan læres og at det gælder om, at kunne mestre så mange ledelsesstile som muligt. Selvom der i denne diskurs findes interessante og brugbare ansatser, er det dog Wisemans/McKeown (2010) præsentation af to typer ledelsesstile, der efter min mening på en brugbar og praksisanvendelig måde peger på ledelsesalternativer, der giver et brugbart

11 bud på, hvordan fremtidens udfordringer og de her præsenterede modeller for innovation og effectuation kan håndteres ledelsesmæssigt. Wisemans/McKeowns bog Multipliers baserer på interviews med over 150 ledere og deres mangeårige erfaringer som organisationskonsulenter. De har konstateret, at ledere godt nok noget grovkornet kan opdeles i forhold til to forskellige ledelsesstile, hvoraf den ene reducerer potentialet ift. både personlige og andre ressourcer, mens den anden multiplicerer de forhåndenværende potentialer og ressourcer. De opererer med to antagonistiske ledelsesstile, og taler her om på den ene side Diminishers (formindske) og Multipliers (forøge). Forfatterne tager ikke kun udgangspunkt i deres omfangsrige interviewmateriale og årelange erfaringer som konsulenter men inddrager bl.a. også forskellige undersøgelser og forskningsresultater, der beskæftiger sig med, hvordan mindsets udvikles hhv. hvilken indflydelse den følelsesmæssige intelligens og resonante ledelsesstile har ift. relationer og ledelse og hvilke ledelsesformer, der forøger effektivitet, udnytter, fremmer og udvikler potentialer og er motiverende. (Dweck.2007, Goleman. 2004,2005)

12 (Jeg har her forsøgt at lave en oversigt over de to antagonistiske ledelsesstile, og vil i det følgende mere detaljeret præsentere Multiplier -stilen, da den er mest interessant ift. innovationsledelse og den før præsenterede effectuation-model) Vores undersøgelser blandt ledere identificerer, hvordan multipliers kortlægger deres unikke måder at skabe en kollektiv, afsmittende intelligens i grupper. Multipliers fokuserer deres ledelse på fem områder: at spejde efter talenter, fokus på organisationskulturen, på strategier, på beslutningsprocesser og på ledelse. Det gør de på en grundlæggende anderledes måde, end deres mindre oplyste kollegaer the Diminishers. 8 Talent-magneter spejder efter talenter, fordi de ved, at talenter findes overalt og er meget forskellige. De foretrækker mangfoldighed. De danner teams med talenter og støtter dem, således, at de organisatoriske udfordringer løses mest optimalt De identificerer klart hvilke kompetencer, der er til stede i grupper og i organisationen og hvilke nye kompetencer, der er brug for og som kan udvikles, så de har en klar opfattelse af, hvilke bidrag medarbejdere kan yde uden at de spilder tid og energi (fokus på styrker) Multipliers sætter sig som mål, at bruge medarbejdernes styrker optimalt.. Ledere bør præcist kende medarbejdernes styrker, så de så vidt som muligt får opgaver, der matcher bedst til deres styrker. (Jf. Buckingham 2007) Ledere bør gøre noget ved dem, der blokerer. Når ledere at bygge teams op med talenter, så er en væsentlig opgave i fællesskab at fjerne barrierer og blokader. Medarbejdere, der udvikler modstand mod forandringsprocesser kan eksempelvis tilbydes MUS-samtaler eller coaching og kompetenceudvikling m.m. Hvis det ikke virker, må ledere forsøge at give dem andre opgaver, der muligvis opleves som mere meningsfulde og interessante. Multipliers retter deres fokus på muligheder og forsøger at præge organisationskulturen i den retning sammen med aktørerne i organisationen. I stedet for at fortælle medarbejdere hvad og hvordan, de skal gøre tingene, satser Multipliers på at vække interessen for nye, innovative og udfordrende projekter og overlader det til deres medarbejdere at udforme og udføre opgaverne. Deres grundantagelser ift. medarbejdere er, at de er overbevist om, at medarbejdere er i stand selv at løse opgaver og at ledere kun skal facilitere hhv. supporte 8 Liz Wiseman, Greg McKeown: Bringing Up the Best In People. Harvard Business Review. 2010

13 dem. De taler ikke om problemer; men samler medarbejdere for at diskutere, identificere og udnytte muligheder. Multipliers motiverer medarbejdere til at glæde sig over, at afprøve noget nyt i stedet for at fremme frygten for at lave fejl. Dermed forsøger Multipliers at nedbryde en fejlfinderkultur, der er stærkt forankret i mange organisationskulturer og som ofte er en hæmsko ift. udvikling af kreativitet og innovation. De har en grundlæggende antagelse om, at medarbejdere har evnen, kompetencer til at yde ekstraordinære præstationer. Det er uvigtigt, hvor meget lederen ved. Det vigtige hvordan du får adgang til det andre folk ved. (.) Det er ikke afgørende, hvor intelligente teammedlemmerne er; det drejer sig om, hvor meget af denne intelligens ledere kan bidrage til bliver anvendt. Diminishers fortæller andre, hvad de selv ved; Multipliers hjælper andre til at lær at finde ud af, hvad de har brug for at vide (.) Multipliers faciliterer genialitet. Multipliers inddrager enhver enkelt persons unikke intelligens og skaber en atmosfære, hvor teams bliver genial, skaber innovation, er produktibve og anvender en kollektiv intelligens.. 9 Det er svært at spå især om fremtiden Hvilke mindsets er en forudsætning for innovation og mestring af fremtidens udfordringer? Som afslutning på artiklen vil jeg præsentere Daniel H. Pink (2006,2009), der bl. a. skriver om, at vi er ved at forlade informationsalderen og er på vej imod, det han apostroferer som koncepternes tidsalder. 9 Liz Wiseman & Greg McKeown. Multipliers citeret efter Kindle ebbok, pos

14 Informationsalderens store udfordring har været og er stadigvæk håndteringen af et informationsoverflow, der udvikler sig ekspotentielt og som er en væsentlig kilde til forøgelsen af kompleksiteten. Pink er enig med en række andre ledelses- og organisationsteoretikere om, at fortidens metoder og værktøjer ikke længere kan anvendes med den forventede succes. Koncepternes tidsalder kræver iflg. Pink en ny måde at tænke, handle og arbejde på. Indtil videre opererer vi ud fra et algoritmisk Workflow, der grundlæggende relaterer til Taylorismens klassiske principper, og som satser på, at vi kan forvente succes, når vi gør de samme ting med de samme løsningsveje igen og igen og i bedste fald optimerer vores rutiner. Denne måde at tænke, handle og arbejde på er dybt præget af vores tiltro til naturvidenskaben og anvendelsen af algoritmer, statistik, matematik, logisk tænkning og den klippefaste tro på, at alt kan styres, ledes og kontrolleres rationelt. Pink mener, at vi i fremtiden i stedet for bør udvikle et heuristisk Workflow, hvilket bl.a. betyder, at vi bør afprøver mange forskellige løsningsmodeller, at vi forsøger at håndtere kompleksitet ved at bruge simple heuristiske regler, (fast and frugal), (JF. Gigerenzer & Todd,

15 2002), at vi reducerer informationer hhv. ignorerer informationer, der ikke er relevante for os, gør mere brug af vores intuition og indlader os på legende eksperimenteren. (Pink 2009) I denne tidsalder vil der være brug for, at vi bliver kreative, er empatisk og udvikler evnen til at tænke i ukonventionelle mønstre og retter fokus på at skabe mening. For at være rustet til koncepternes tidsalder, skal der iflg. Pink udvikles seks (six new sense) nye måder at tænke og sanse på. Design, dvs. at produkter skal designes ud fra æstetiske overvejelser, story, dvs. informationer skal formidles i en kontekst, der giver mening, fordi informationernes mening og relevans er af overordentlig betydning ikke mindst på grund af den tiltagende mængde af informationer, der produceres, symfonisk tænkning, hvilket vil sige, at vi skal udvikle kompetencerne til at overskride begrænsninger i vores mindsets og grundantagelser, operere med mange forskellige inputs og tænke divergent. udvikle empati, fordi det er en forudsætning for at kunne agere i mange sociale sammenhæng og i netværk, fordi det fremmer anvendelsen af mangfoldige og forskellige perspektiver, lege, dvs. at vi ligesom børn igen bliver nysgerrige og anvender en legende tilgang til problemløsninger, fordi det skaber flow i processer, giver mulighed til udvikling af kreativitet og innovation og er forudsætningen for at kunne tænke ud af boksen. (Pink, 2006) I informationsalderen har vi lært at håndtere store mængder af data - i koncepternes tidsalder vil det centrale omdrejningspunkt være at skabe mening ift. vi gør. (Jf. Weick, 1995) 10 Ikke kun fokuseret men også symfoni. Industrialderen og informationsalderen kræver fokus og specialisering. Men da meget af white collar -arbejdet bliver omdirigeret til Asien og reduceret til software, opstår behov for andre evner, der skal gøre det modsatte, nemlig kombinere dele og mønstre på en helt anden måde, hhv. udvikle det jeg kalder symfoni. Vores største udfordring i dag er ikke at kunne analysere men at være i stand til at 10 I denne forbindelse vil jeg også henvise til Claus Otto Scharmers U-teori, som beskriver forandringer både på det personlige, på gruppeniveau, på organisationsplan og i relation til hele systemer. Scharmers U teori beskriver udviklingsforløb uden at levere metoder og værktøjer til de åbne processer, der skal igangsættes. Dermed afstikker teorien nogle vide rammer for udvikling af kreative og innovative forandringsprocesser men overlader det til aktørerne, hvordan og med hvilke metoder, de vil igangsætte disse processer. (Scharmer 2007)

16 syntetisere. At se udover vores navle og rænke i helhede, overvinde begrænsninger, være i stand til at kombinereforskelligartede dele til interessante, nye helheder. 11 Resume Jeg har i denne artikel forsøgt at finde nogle ansatser til at besvare mit indledende spørgsmål, hvor der evt. kan findes inspiration til innovation og udvikling af nye ledelsesmodeller, der måske kan blive bæredygtige alternativer til den måde vi i dag ofte håndterer ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer og problemstillinger på. Jeg har truffet et udvalg blandt det materiale jeg har set på og besluttet mig for de her præsenterede perspektiver fra forskning og ledelsesteori m.m. Det har fået mig til at rette fokus på innovation, effectuation-modellen, der tager udgangspunkt i iværksættertænkningen, multiplier-ledelsesstilen og udsynet på, at vi er på vej hen imod en ny tidsalder, hvor vi skal kreere koncepter og som kræver nye mentale modeller og en ny måde at tænke på. (A Whole New Mind. Pink 2006) Det har indenfor rammerne af denne artikel selvfølgeligt ikke været muligt udtømmende at præsentere det materiale, jeg har tage udgangspunkt i og det indeholder altid en risiko for, at interessante og vigtige detaljer går tabt og noget kommer for kort. Artiklen er derfor også mest tænkt som en opfordring og inspiration til, at læserne selv fordyber sig i de områder, som de synes kunne være relevante og anvendelige for dem i deres egen praksis. På den måde er artiklen frem for alt tænkt som en appetitvækker til selvstudium og fordybelse. For mig udkrystalliserer der sig et væsentligt punkt. Nemlig at ledere på alle niveauer og i mange forskellige kontekster privat eller offentligt indlader sig på at forholde sig selvkritisk til en udbredt ambition om at ville kontrollere og styre udviklinger og at de udvikler en forståelse for, at usikkerhed, flertydighed og kompleksitet er og sandsynligvis også vedbliver med at være et grundvilkår for ledelse og organisering. Men derudover også, at disse forhold ikke kun opleves som irriterende begrænsninger men betragtes som et positivt incitament til at finde nye veje og tænke ud af boksen. 11 Pink (2006) p. 66

17 Det kræver efter min mening udvikling af evner til at kunne let go og let come (Scharmer 2007), dvs. paratheden til at indlade sig på risikoen ved at skulle bevæge sig på usikker grund og give sig selv og andre rum til udvikling af kreativitet og innovation bl.a. gennem en legende og eksperimenterende tilgang til problemløsninger. (Pink 2006). Hvis artiklen kan bidrage til, at der i åbne processer - så fordomsfrit som det nu er muligt i de meget forskellige organisatoriske kontekster og kulturer kan skabes nytænkning og gøres forsøg på selv og på egen hånd men med tilskyndelser fra bl.a. de her præsenterede vinkler, at udvikle modeller for håndtering af problemstillinger i kreative teams, hvor både ledere og medarbejdere indlader sig på læringsprocesser, vil der i et langt mindre omfang fremover gøres brug tilsyneladende smarte patentløsninger, fordi ledere og medarbejdere er indstillet på at tage risici og bevæge sig ud på en innovativ rejse (Van de Ven. 1999), hvor rejsens mål og processerne ikke på forhånd er fastlagt. Denne(innovative) rejse er ofte absolut uforudsigelig og kan ikke kontrolleres. Det resulterer i, at en sådan procesteori aldrig vil kunne opnå en sådan præcision, at den kan give ledere eksakte anvisninger på, hvad de skal gøre, hvordan de skal gøre tingene og hvordan innovationens udfald vil være. Trods alt kan teorien muligvis producere en række fundamentale lovmæssigheder ift. innovation, som kan være brugbare til at beskrive den brede vifte af processer, sekvenser og stier, som vil være centrale for at lede innovationens rejse. (Van de Ven, 1999) 12 Rolf Kuessner Videncenter for ledelse, organisation og kompetenceudvikling University College Syddanmark Litteratur: Andrew Van de Ven, D. P., Raghu Garud, Sankaran Venkataraman (2008). The Innovation Journey, Oxford University Press. Argyris, C., & Schön, D. (1978) Organizational learning: A theory of action perspective, Reading, Mass: Addison Wesley. 12 Van de Ven (1999) citeret efter Kindle ebook udgaven, pos. 48,49 egen oversættelse

18 Basadur, M. (2002). Flight to Creativity - How dramatically Improve Your Creative Performance Applied Creativity Press. Buckingham, M. (2007). Go Put Your Strengths to Work: 6 Powerful Steps to Achieve Outstanding Performance Free Press. Daniel Goleman, R. E. B., Annie McKee (2004). Primal Leadership: Learning to Lead with Emotional Intelligence, Harvard Business Press Dweck, C. (2006). Mindset: The New Psychology of Success : Random House. Wenger, Etienne (1998). Communities of Practice: Learning, Meaning, and Identity. Cambridge: Cambridge University Press. Farazmand, A. (2002). Modern Organizations: Theory and Practice Praeger Frederick Goleman, D. (2005). Emotional Intelligence: Why It Can Matter More Than IQ Bantam Books. Hersey, P. a. B., K. H. (1977). Management of Organizational Behavior: Utilizing Human Resources, Prentice Hall. McKeown, L. W. a. G. (2010). Multipliers: How the Best Leaders Make Everyone Smarter, HarperBusiness. Pink, D. H. (2006). A Whole New Mind: Moving from Information Age to the Comceptual Age, Riverhead Trade. Pink, D. H. (2009). Drive: The Surprising Truth About What Motivates, Riverhead Trade. Sarasvathy, S. D. (2009). Effectuation: Elements of Entrepreneurial Expertise (New Horizons in Entrepreneurship series), Edward Elgar Publishing. Scharmer, C. O. (2009). Theory U: Leading from the Future as It Emerges, Berrett-Koehler Publishers;. Senge, P. (1990). The Fifth Discipline : Crown Business. Taleb, N. N. (2007). The Black Swan: The Impact of the Highly Improbable, Random House. W. Chan Kim, R. M. (2005). Blue Ocean Strategy: How to Create Uncontested Market Space and Make Competition Irrelevant, Harvard Business Press.

19 Weick, K. E. (1980). The Social Psychology of Organizing (Topics in Social Psychology Series, Mcgraw-Hill Higher Education Weick, K. E. (1995). Sensemaking in Organizations (Foundations for Organizational Science) Sage Publications. Artikler: Liz Wiseman, Greg McKeown: Bringing Up the Best In People. Harvard Business Review S., Sarasvathy, S., & Wiltbank, R. (2009): "Effectual versus predictive logics in entrepreneurial decision making: differences between experts an novices" Journal of Business Venturing

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Et NCA Kursus i 3 Moduler

Et NCA Kursus i 3 Moduler Din partner i fremtidens ledelse På vej mod Et NCA Kursus i 3 Moduler Hensigten Klassisk ledelse og forandringsledelse er udviklet i en relativ stabil verden, hvor virksomheder og er kunne styres og kontrolleres

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT TEORI U: Skabende nærvær nærvær i samskabende strategiske processer OPPMERKSOMT NÆRVÆR I ARBEIDSLIV OG LEDELSE OSLO 8.- 9. november 2013 IKKE GENTAGE FORTIDENS MØNSTRE OG VANER

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

SYSTEMISK PROCESLEDELSE

SYSTEMISK PROCESLEDELSE SYSTEMISK PROCESLEDELSE NLP MASTER PRACTIONER PRÆCISION LEDELSE UDVIKLING INNOVATION human REALIZING YOUR POTENTIAL SYSTEMISK PROCESLEDELSE NLP MASTER PRACTIONER Det er en kendt sag, at vi mennesker kun

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015

Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015 Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015 Vi arbejder ud fra fem strategiske principper 1. Vi arbejder ud fra et helhedssyn og med et langsigtet perspektiv 2. Vores tilgang er praksisnær

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Succesfuld implementering - forandring der forankres

Succesfuld implementering - forandring der forankres Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Webinar: Strategi-/Business- og Marketingplaner i en usikker tid Onsdag den 3.oktober 2012

Webinar: Strategi-/Business- og Marketingplaner i en usikker tid Onsdag den 3.oktober 2012 Webinar: Strategi-/Business- og Marketingplaner i en usikker tid Onsdag den 3.oktober 2012 Program Vinderstrategi A/S Hvem er vi og hvad kan vi give jer på en time? Planlægning og usikkerhed før og nu

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n Bilag 7 Den kreative platform Der er en række forudsætninger, der skal være tilstede for at en kreativ ideudviklingsproces kan finde sted Vi kan betragte et kreativt miljø som en platform, der er hævet

Læs mere

PROJEKTLEDELSE. Folkeuniversitetet i Aarhus 2011

PROJEKTLEDELSE. Folkeuniversitetet i Aarhus 2011 PROJEKTLEDELSE Folkeuniversitetet i Aarhus 2011 Præsentation Dacapos arbejdsmetoder Dacapos teoretiske udgangspunkt Hvad betyder det for måden vi arbejder med projektledelse BLAND JER GERNE Hvem er vi

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Innovativt lederskab, kommunikation og idéudvikling Husker du magien i at sætte et kaleidoskop for øjet og forsvinde ind i de smukke mønstre, denne lille,

Læs mere

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Coaching - situationsbestemt ledelse til udvikling og læring

Coaching - situationsbestemt ledelse til udvikling og læring Artiklen er publiceret på WWW.LEADINGCAPACITY.DK Coaching - situationsbestemt ledelse til udvikling og læring af Reinhard Stelter Coaching er et begreb, som kommer fra idrættens verden og, som har fungeret

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation

Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation Hvordan laver I mad? Sarasvathy (2001) taler om to grundlæggende forskellige måder at lave mad på, som svarer til hvad hun har fundet

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Spørgsmål til FOKUS kompetencer

Spørgsmål til FOKUS kompetencer Spørgsmål til FOKUS kompetencer Nedenstående spørgsmål er lavet som eksempler på, hvordan man kan spørge til kompetencer, der er behov for i forhold til jobbet. Kompetencerne i listen er hentet fra FOKUS.

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk, ph.d. Dept. of Operations Management TØF medlemsmøde om transportforskning Asia House 27. april 2010 Disposition

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

Fup eller fakta Kjeld Fredens

Fup eller fakta Kjeld Fredens Fup eller fakta Kjeld Fredens Strategisk ledelse bygger på evnen til eksplicit at formulere strategier. Her værdsættes man for sin analytiske evner og strategiske intelligens. Implicit ledelse bygger på

Læs mere

Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for inklusion (for os alle) oplevelser

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED INTRODUKTION TIL 4IMPROVE SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED VI HJÆLPER DIG MED AT SKABE FORANDRING Kunder, medarbejdere og netværkspartnere oplever en intensiv og stejl læringskurve

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

DEN LÆRENDE ORGANISATION?

DEN LÆRENDE ORGANISATION? DEN LÆRENDE ORGANISATION? Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 1998 Den lærende organisation Ideerne i»den lærende Organisation«har både vakt interesse og begejstring hos erhvervsledere,

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger CatMan Solution V3 er klar til at blive rullet ud Vi arbejder hele tiden på mange fronter, for at sikre jer endnu bedre og hurtigere adgang til den viden der kan genereres fra store mængder af data. Lancering

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

HR-CHEF uddannelse. Uddannelsen er derfor målrettet personer med ansvar for HR i virksomheden, f.eks. som HR-chef, HR-manager eller personalechef.

HR-CHEF uddannelse. Uddannelsen er derfor målrettet personer med ansvar for HR i virksomheden, f.eks. som HR-chef, HR-manager eller personalechef. HR-CHEF uddannelse 4IMPROVE s HR-CHEF uddannelse giver dig adgang til et unikt udviklingsforløb målrettet HR-chefer. Igennem uddannelsen skærpes dit blik for effekten af din måde at agere HR-chef på, og

Læs mere

Re-tail Retail. Data-driven retail 6. februar 2014 Thomas Black-Petersen // 1

Re-tail Retail. Data-driven retail 6. februar 2014 Thomas Black-Petersen // 1 Re-tail Retail Data-driven retail 6. februar 2014 Thomas Black-Petersen // 1 Passioneret for hjælpe vores kunder fra data til viden -ogfra viden til værdi Fokuseret Business Intelligence software- og konsulenthus

Læs mere

SEMINAR 2 ( Kolding-gruppen ) Fra behovslandskabet til innovationsmuligheder

SEMINAR 2 ( Kolding-gruppen ) Fra behovslandskabet til innovationsmuligheder SEMINAR 2 ( Kolding-gruppen ) Fra behovslandskabet til innovationsmuligheder Samskabende godmorgen øvelse Siden sidst Seminar 1 Seminariet hvor mindset var i fokus Seminariet hvor samskabende proces var

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Innovation i og af skolen

Innovation i og af skolen Innovation i og af skolen Af Jan Grønnebæk, lektor, i samtale med Marianne Thrane, pæd. konsulent Innovationsbegrebet er i en offentlig sammenhæng i hvert fald i Danmark, en forholdsvis ny foreteelse.

Læs mere

Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse

Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse Comentor Lounge April 2015 1 Comentor A/S Fakta Stiftet i 2002 og dermed Nordjyllands ældste og mest toneangivende konsulenthus 17 medarbejdere i hjertet af

Læs mere

SAND BOX AARHUS UNIVERSITET. AU Center for Entreprenørskab og Innovation www.studentervaeksthus.au.dk

SAND BOX AARHUS UNIVERSITET. AU Center for Entreprenørskab og Innovation www.studentervaeksthus.au.dk SAND BOX AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation www.studentervaeksthus.au.dk SAND BOX PÅ AARHUS UNIVERSITET Afprøv iværksætteri - og find ud af, om iværksætteri

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Visual Teams ogvisual Leaders workshops med

Visual Teams ogvisual Leaders workshops med Visual Teams ogvisual Leaders workshops med David Sibbet den 23. og den 24. april 2013 Nu har du en enestående mulighed for at blive indført i visualiseringens verden af pioneren inden for grafisk facilitering,

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Det Personlige Autentiske Lederskab & Coaching - Skab trivsel, udvikling og markante resultater

Det Personlige Autentiske Lederskab & Coaching - Skab trivsel, udvikling og markante resultater Det Personlige Autentiske Lederskab & Coaching - Skab trivsel, udvikling og markante resultater Overordnet udbytte Vi styrker din evne til kontakt og ligeværd og dermed din evne til at møde andre, hvor

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Executive lederudviklingsprogram

Executive lederudviklingsprogram NO.99 Executive lederudviklingsprogram 2. har ledere fordelt på 98 hold ikke taget fejl Business Insight er et executive lederudviklingsprogram med en klar global og forretningsmæssig orientering. Det

Læs mere

Situationsbestemt ledelse

Situationsbestemt ledelse Situationsbestemt ledelse Af VS (januar 2014) I kapitel 6 kan du lære om forskellige kendte ledelsestyper og ledelsesformer, og om hvordan udelegering af opgaver kan foregå. I kapitel 7 gennemgås lederens

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere