Kulturelle positioneringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturelle positioneringer"

Transkript

1 Kulturelle positioneringer - i spændingsfeltet mellem træghed og overskridelse Cecilia Lucia Fava Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract I denne artikel vil jeg undersøge spændingsfeltet mellem træghed og overskridelse inden for sociale kategorier og kulturel ageren. Artiklens interessefelt er den handlekapacitet, der i min optik fordres inden for det transkulturelle perspektiv. Jeg anvender primært begreberne intersektionalitet og positionering til at undersøge spændingsfeltet. Jeg giver et bud på et analytisk greb med hvilket, man kan få blik for de overskridelser, sprækker og brud, der er forudsætningen for kulturel handlekapacitet. Dette analytiske greb præsenterer jeg i en model, der kan anvendes analytisk på et empirisk felt, hvor sociale kategorier og kulturelle positioneringer er vævet sammen og gensidigt påvirker hinanden. Et felt fuld af traditionel kulturforståelse Scenen er sat i en ungdomsklub i Sydhavnen. Ifølge personalet kommer de unge overvejende fra ressourcesvage baggrunde. Der opleves problemer med kriminalitet, bander og euforiserende stoffer. Ca. 85 % af de unge, der kommer i klubben har anden etnisk oprindelse end dansk. I ungdomsklubben observerede jeg, at de unge refererede til fastlåste kulturelle/sociale, lokale kategorier som etnicitet (jf. grupperinger inden for de forskellige bander på baggrund af oprindelsesland) samt til fastlåste kulturelle/sociale globale kategorier som fx køn. De unges hverdagsdiskurs var således (tilsyneladende) yderst præget rigide af kategoriseringer af hinanden såvel som sig selv. Et billede der umiddelbart giver indtryk af en meget traditionel forståelse af kultur. En kulturforståelse der skriver sig ind i den multikulturelle diskurs, hvor kultur opfattes som noget naturligt og determinerende for subjektets ageren, og noget, der skal beskyttes imod udefrakommende 'modkulturer'. Men kan det virkelig være rigtigt, at de unge i klubben er så rigide i deres kulturelle ageren, som de tilsyneladende fremstår? Hvordan hænger det sammen med det syn på individet, der ligger i det transkulturelle perspektiv? Og kan de unges ageren eventuelt fortolkes således, at de befinder sig i spændingsfeltet mellem en traditionel/multikulturel og en postmoderne/transkulturel kulturforståelse? Denne artikel er en teoretisk diskussion af begreber. Observationerne tjener udelukkende som afsæt for mine teoretiske refleksioner. De eksempler, der anvendes som illustration af de teo- 1

2 retiske pointer er alle konstruerede til lejligheden. Min empiri fungerer således som katalysator for artiklen. Kultur-teoretisk forståelsesramme Denne artikel skal læses ind i rammerne af en postmoderne forståelse af kultur og identitet. De anvendte teoretikere og begreber samt min metodiske tilgang placerer sig således inden for disse rammer. Min kulturteoretiske placering inden for det transkulturelle felt er primært formuleret med udgangspunkt i Jamshid Gholamian og Iben Jensens 1 kritik af multikulturalisme og deres beskrivelse af begrebet transkulturalisme (Gholamian og Jensen 2014). Med det transkulturelle perspektiv tilbyder Gholamian og Jensen en kulturforståelse, der gør op med kultur som determinerende og reproducerende og i stedet retter fokus mod kulturel dynamik og frigørelse. Artiklen bygger derudover på to essentielle begreber. Intersektionalitetsbegrebet bliver primært præsenteret med afsæt i Dorthe Staunæs PhD og professor MSO på Aarhus Universitet. Positioneringsbegrebet bygger primært på den australske professor og forsker Bronwyn Davies. Min hensigt er at skabe en teoretisk funderet forståelse, der kan hjælpe til at koble det overordnede teoretiske perspektiv, som transkulturalismen tilbyder, med teoretiske perspektiver, der kan beskrive dels den kulturelle træghed, jeg oplevede i feltet, og dels handlingsrummet for det enkelte individ ift. at 'gøre' og 'overskride' egne kulturelle dispositioner. Mit interessefelt er den handlekapacitet, der i min optik er forudsætningen for et transkulturelt samfund. Formålet med denne artikel er at give et bud på et analytisk greb, med hvilket man kan fremhæve de overskridelser, sprækker og brud, der er forudsætningen for kulturel handlekapacitet. Hvordan kan vi dels forstå den træghed, der opleves i de unges kulturelle selvforståelse og dels få øje på de glimt af kulturelle overskridelser, der ligeledes må findes blandt de unge? Hvad det transkulturelle perspektiv konkret har at tilbyde, uddyber jeg i det følgende afsnit. Transkulturalisme som kultur-teoretisk udgangspunkt Når jeg i denne artikel anvender begrebet transkulturalisme retter jeg hovedsaglig mit fokus mod et overordnet teoretisk niveau. I de efterfølgende afsnit omkring intersektionalitet og positionering bevæger jeg mig tættere på det praktisk-empiriske niveau, hvorfor jeg finder det passende at fravælge det her. Ifølge Gholamian og Jensen, skal transkulturalisme forstås som: "[...] en alternativ model for håndtering af kulturel diversitet og kulturel udvikling, som tager afstand fra kulturens determinerende indflydelse på det enkelte individ." (Gholamian & Jensen 2014: 142). Multikulturalismens normative dagsorden var at beskytte de kulturelle minoritets-kategorier mod undertrykkelse og diskrimination ved at fremhæve deres særegenhed og oprindelse. 1 Jamshid Gholamian er Ph.D.-studerende og Studieadjunkt v. Aalborg Universitet. Iben Jensen er professor MSO ligeledes v. Aalborg Universitet. 2

3 Transkulturalismens normative dagsorden er derimod individets frigørelse gennem personlig og kulturel udvikling. Dette skal ikke fortolkes som en afvisning af kulturel baggrund, men som en mere refleksiv tilgang til egne - ofte ubevidste - kulturelle dispositioner. "Transkulturalisme er en ny måde for kulturelforståelse, der overskrider grænserne for den traditionelle forståelse af kultur, baseret på etniske, nationale, racemæssige, religiøse, kønsmæssige, seksuelle og professionelle opdelinger og identiteter en befrielse fra ubevidste symbolske afhængigheder, dispositioner og fordomme. At være transkulturel betyder frihed for enhver til at leve på grænsen af ens egen kultur eller ud over dens grænser." (Gholamian & Jensen 2014: 157) Ifølge Gholamian & Jensen er risikoen ved det multikulturalistiske perspektiv at kulturelle kategorier lukker sig om sig selv, bliver selvtilstrækkelige og øger opdelingen af 'os' og 'de andre'. Potentialet, der for mig ligger i det transkulturalistiske perspektiv, er, at vi kan udfolde et sprog for, hvordan man kan forholde sig refleksivt til kulturelt baserede dogmer, selvfølgeligheder og negative bindinger. Med transkulturalismen bevæger vi os fra retten til at leve ud fra den kultur, man er født ind i (etnicitet, nationalitet, køn, religion mm) hen imod retten til (også) at genfortolke eller frigøre sig fra sin kulturelle 'arv'. Dette potentiale vil jeg arbejde videre ud fra, når jeg i det næste afsnit dykker ned i begrebet intersektionalitet. Intersektionalitet - når vi gør kultur på kryds og tværs af kategorier I det følgende vil jeg redegøre for begrebet intersektionalitet. Intersektionalitetbegrebet anvender jeg dels for at synliggøre et bredere kulturbegreb, som indeholder køn, klasse, økonomi, alder, uddannelsesniveau osv. såvel som etnicitet. Dels for at synliggøre, hvorledes kategorierne gensidigt påvirker hinanden i det kulturelle felt. "Intersektionalitetsforskning viser først og fremmest, at man aldrig kun kan gøre én social kategori ad gangen. Man vil altid gøre mere end sin etnicitet og mere end sit køn og sin alder." (Jensen 2013: 61) Til at undersøge intersektionalitets-begrebet vil jeg dels anvende Dorthe Staunæs' tre overordnede principper inden for intersektionalitetsforskning, og dels den anti-kategoriale tilgang. Et begreb, der stammer fra den amerikanske sociolog Leslie McCall. Begge teoretikere bliver præsenteret i artiklen "Intersektionalitet som sociologisk begreb" af Sune Qvortrup Jensen og Ann-Dorte Christensen 2. Ifølge Jensen og Christensen argumenterer Dorthe Staunæs for tre overordnede principper inden for intersektionalitetsforskning, der i min optik bidrager til en bred og rummelig analytisk tilgang. De tre principper består af: 1) Ingen sociale kategorier skal a priori vægtes højere end andre. Vi kan altså ikke på forhånd sætte etnicitet over køn eller køn over klasse. 2) Det ikke-additive princip. De gensidigt konstituerende kategorier fungerer ikke kun som understøttende og forstærkede i relation til hinanden, men kan også fungere direkte modsat-rettede, og katagorierne kan således underkende eller ophæve hinanden. Et eksempel på det ikkeadditive princip kunne være en mandlig person, der på trods af høj socio-økonomisk, uddannelsesmæssig og kulturel kapital i en ansættelseskontekst bliver bedømt negativt på baggrund af fx etnicitet. Her undergraver eller ophæver etniciteten de privilegier, der hører til de reste- 2 Sune Qvortrup Jensen er lektor v. Aalborg Universitet. Ann-Dorte Christensen er professor ligeledes v. Aalborg Universitet. 3

4 rende sociale kategorier. 3) Det majoritetsinkluderende princip. I en intersektionalitetsanalyse af et felt er majoriteten inden for den sociale kategori lige så relevant for analysen som minoriteten. (Jensen og Christensen 2011: 77ff) Med disse tre overordnede principper som udgangspunkt for tilgangen til feltet, kan vi foretage analyser, der ikke 'fortaber' sig i fx særligt etniske vinkler, der gør, at vi ikke får øje på andre sociale kategorier, der på tværs af fx etnicitet kan have betydning for vores fortolkning af feltet. Jeg vil senere i artiklen præsentere en model, der illustrerer den kulturelle kompleksitet i et felt. I udarbejdelsen af denne model har jeg netop taget højde for Staunæs' tre overordnede principper. For at tydeliggøre min teoretiske indgangsvinkel og det interessefelt, jeg læner mig op ad i denne artikel, vil jeg eksplicit placere mig inden for den type intersektionalitetsanalyse, som i artiklen 'Intersektionalitet som sociologisk begreb' går under betegnelsen: Den antikategoriale tilgang 3. Formålet med denne analysetilgang er ganske kort at: "[...] nedbryde og dekonstruere eksisterende positioner og problematisere fiksering af social identitet." (Jensen og Christensen 2011: 80) Med valget af denne tilgang placerer jeg mig således også så tæt op ad det transkulturalistiske perspektiv som muligt. Den anti-kategoriale tilgang forsøger netop at blotlægge kontingensen i de sociale kategorier og dermed løsrive dem fra den ontologiske status, de har fået inden for det multikulturelle perspektiv. Et en analytisk praksis kunne man fx anvende den anti-kategoriale tilgang til at illustrere diversiteten og bredden inden for den sociale kategori kvinde, ved at anvende fx etnicitet, alder, og socialstatus. De andre kategorier skal således tjene til at påvise den kulturelle kompleksitet og kontingens. Jeg vurderer, at denne poststrukturalistisk funderede tilgang i en analytisk kontekst vil kunne give størst mulighed for at få øje på de forhandlinger, sprækker og brud i de unges kulturelle positioneringer, som jeg finder interessante i forhold til den transkulturelle forståelsesramme. I det følgende vil jeg således foretage en bevægelse ned på mikro-niveau for at skærpe blikket for de konkrete handlinger (tale, ageren, påklædning mm), man ville kunne observere ude i feltet, i dette tilfælde blandt de unge i Ungdomsklubben. Positioneringsbegrebet - forståelsesramme for træghed såvel som overskridelse Det begreb, jeg vil anvende til at kvalificere mit blik, er begrebet positionering. I og med, at jeg kobler et aktør-refererende begreb som positionering til intersektionalitetsbegrebet, skriver jeg mig ind i processuel tilgang til intersektionalitetsbegrebet. En tilgang, der primært fokuserer på processuelle analyser. Hermed følger jeg Jensen og Christensens sti, da de ligeledes argumenterer for en bevægelse væk fra den strukturelle intersektionalitet i deres anvendelse af begrebet (Jensen og Christensen 2011: 77). 3 Jensen og Christensen præsenterer tre typer af intersektionalitetsanalyser, der stammer fra den amerikanske sociolog Leslie McCall. For uddybning se Jensen og Christensen 2001: 80ff 4

5 I praksis vil dette betyde, at jeg retter mit analytiske fokus mod de positionerings-processer, der kommer til syne inden for mit konkrete felt. Disse processer vil vi kunne få øje på gennem de unges talehandlinger, gestik, beklædning mv.. Fokuserede jeg derimod på det strukturelle niveau, ville jeg fx være mere interesseret i, hvorledes ungdomsklubbens arrangerede aktiviteter, der tilgodeså eller diskriminerede forskellige sociale kategorier eller kombinationer af sociale kategorier. Et eksempel kunne være, at der omkring svømmehals-ture blev taget hensyn til (eller opfordret til) privat omklædning til piger og ikke drenge, ud fra fordomme omkring blufærdighed, etnicitet og pigekøn. Jeg vil i det følgende derfor redegøre for begrebet positionering med det formål at kunne anvende det som analytisk greb i min tilgang til feltet. Subjektets positionering Hos Bronwyn Davies kan vi hente en teoretiske ramme inden for hvilken, vi kan forstå positioneringsbegrebet. Fra Davies' socialkonstruktionistiske udgangspunkt skal vores ageren og identitet forståes ud fra de forskellige diskursive fællesskaber, vi er en del af. Inden for disse diskurser, har vi en samling narrativer, italesættelses- og fortolkningsmuligheder til vores disposition, som vi tolker ud fra og agerer efter, som var de vores egne. Det skal forstås således, at vi 'positionerer' os inden for diskurserne i al vores gøren og laden. "'Positioning' and 'subject position'[...]permit us to think of ourselves as a choosing subject, locating ourselves in conversations according to those narrative forms with which we are familiar and bringing to those narratives our own subjective lived histories through which we have learnt metaphors, characters and plot." (Davies and Harre 1990: u.s.) Et eksempel fra det konkrete empiriske felt kunne lyde således. Positionerer den unge sig fx inden for den sociale kategori 'etnisk somalier', vil der være et særligt sæt handlemuligheder, med hvilke han/hun kan gøre sig forståelig og genkendelig: "Social structures are coercive to the extent that to be recognisably and acceptably a person we must operate within their terms." (Davies and Harre 1990) Med dette udgangspunkt i genkendelighedskravet kan vi forstå den træghed, der kan opleves i de unges subjektpositioneringer. Positionen kan dog udfyldes på forskellige måder alt efter, hvorledes man inden for den pågældende kontekst fortolker sin egen 'rolle' samt andres forventninger til ens ageren. Positionering og intersektionalitet Man positionerer sig aldrig udelukkende inden for én social kategori eller ét diskursivt fællesskab. Alt efter hvilken kontekst man befinder sig i, positionerer man sig inden for en sammenvævning af flere forskellige diskursive forståelsesrammer med udgangspunkt i de sociale kategorier - globale som lokale - man kan forstå sig selv inden for. Jeg anvender ordet 'sammenvævning', da det for mig illustrerer et komplekst netværk af gensidigt afhængige tråde i et vævet tæppe. Jensen og Christensen anvender ligeledes begrebet sammenvævning i deres artikel 'Intersektionalitet som sociologisk begreb' (Jensen og Christensen 2001: 72) Her bliver det tydeligt, hvorledes det giver mening at koble de to begreber positionering og intersektionalitet sammen. 5

6 Ser vi tilbage på den 'etniske somalier' som blev brugt som eksempel ovenfor, agerer subjektet ud fra flere forskellige, gensidigt afhængige kategorier. Udfolder vi subjektet ud fra dennes tilhørsforhold til globale kategorier, vil vi få øje på et køn, en social baggrund, en religion, en alder osv. Går vi endnu tættere på, vil vi også få øje på de lokale kategorier, konteksten (ungdomsklubben) fører med sig. For at gå videre med det tænkte eksempel, kunne vores 'etniske somalier' være en pige samt være medlem af en etnisk blandet pigegruppe, der opfører sig truende over for andre (rivaliserende) grupperinger. I samværet med denne gruppe vil hun så have et sæt positioneringsmuligheder, der gør hende genkendelig indadtil i gruppen såvel som udadtil over for de andre unge, personalet og andre relevante aktører (evt. SSP, politi eller lignende). Samme unge pige vil i en anden kontekst skulle agere inde for en lokal kategori, der kunne beskrives ud fra fortællingen om den omsorgsfulde og ansvarsbevidste storesøster, der holder styr på familiens opgaver omkring søskendegruppens skolegang. Denne kontekst vil således åbne op for et helt andet sæt af positioneringsmuligheder. Den måde, hvorpå vi ifølge Davies opfatter os selv og agerer, er dermed en sammenvævning af de forskellige subjektpositioner - nogle mere rigide end andre - som vi vælger inden for de respektive diskurser. Vores identitet bliver konstrueret via de kulturelt tilgængelige diskurser og de subjektiverings-processer, der foregår i de diskursive praksisser. Diskursiv praksis dækker her over alle de (meningsfulde) handlinger, der kan foretages inden for den pågældende diskurs. Dvs. både verbale, nonverbale, fysiske handlinger. Agency og desire For at få en større forståelse for dels trægheden og dels potentialet for overskridelse inden for de forskellige sociale kategorier, vil jeg inddrage Davies begreber agency og desire (Davies 2000: 57ff). I Davies' terminologi bliver det at være subjekt udtrykt gennem begrebet subjektivitet. Subjektiviteten bliver løbende konstitueret gennem de diskurser, hvori subjektet positionerer sig. Subjektiviteten skal ifølge Davies opfattes som en modstridende størrelse, da vi positionerer os inde for flere ofte modstridende diskurser (jf. intersektionalitet). Subjektets ønsker (desires) er uløseligt forbundet med de diskurser, subjektet er konstitueret igennem; og det er derfor ikke ligetil at forandre disse ønsker gennem refleksiv eller rationel analyse. Den kulturelle træghed finder vi dermed forklaringen på i og med at handling og 'individuelle ønsker', ifølge Davies, altid er bundet op af den diskursive konstitution af subjektet. Subjektets ønsker finder sin legitimering inden for den sammenvævning af sociale kategorier, subjektet forstår sig selv i. Begrebet agency skal forstås inden for den samme ramme. Subjektet bevæger sig ind og ud af de respektive diskursive fællesskaber og kan positionere sig inden for diskurserne alt efter, hvad man ønsker at udtrykke, undertrykke, opnå eller undgå (Davies 2000: 67). Subjektet kan således benytte én diskurs til at handle imod, modificere, overskride eller afvise andre, og det er netop via denne fleksibilitet, subjektet opnår sin handlekapacitet (agency). Davies peger her - omend fra en lidt anden vinkel - på det element, som Staunæs omkring intersektionalitet betegner 'det ikke-additive princip'. Trægheden vender dog tilbage via det, Davies kalder "life-practice-as-usual" (Davies 2000: 65). Denne hverdagstænkning og -handlen er baseret på de af subjektet kendte, trygge og ofte benyttede diskurser, som alt efter konkret kontekst vil være de mest nærliggende for subjektet at benytte sig af. 6

7 Handlekapacitet Mit interessefelt i denne artikel har været den handlekapacitet, som et transkulturelt samfund i min optik fordrer. Davies' begreb agency bliver her helt centralt at fokusere på. Hvor subjektets desire eller 'life-practice-as-usual' kendetegner den ureflekterede ageren, bliver subjektets agency kendetegnet ved den refleksive ageren og positionering. Denne refleksive tilgang til egne dispositioner, der kan medføre en overskridende ageren eller positionering, ser jeg som selve grundlaget for en selektiv kulturel frigørelse. (Når jeg skriver selektiv skal det forstås i den betydning, at man udvælger hvilke konkrete kulturelle dispositioner, man skubber til, overskrider eller afviser.) Hvad det kræver af et samfund i forhold til fx opdragelse og uddannelse, at skabe grobund for en sådan refleksiv tilgang til egne kulturelle dispositioner, er desværre et spørgsmål, de ligger uden for rammerne af denne artikel. Til at afrunde denne artikel har jeg valgt at præsentere en illustration af, hvordan vi kan bruge de teoretiske overvejelser i praksis, når vi bevæger os ud i et empirisk felt, vi ønsker at analysere. Analysemodel - positioneringer i det empiriske felt Når vi benytter os af positioneringsbegrebet og spændingsfeltet mellem agency og desire til at forstå de ytringer og handlinger, vi kan observere hos fx de unge i ungdomsklubben, må vi først forsøge at kortlægge de diskursive fællesskaber/sociale (globale og lokale) kategorier, der er på spil i den aktuelle kontekst. Først med det overblik, en kortlægning kan give os, kan vi gøre os forhåbninger om at få øje på de kulturelle overskridelser, forhandlinger eller afvisninger, der eksisterer i feltet. Kun ved at få øje på de optegnede streger i et felt, kan vi se, om vi holder os inden for dem, står på dem, eller ligefrem stiller os uden for dem. Som undersøger inden for et poststrukturalistisk/socialkonstruktionistisk paradigme er jeg med til at konstruere det felt, jeg observerer. Feltets streger, som jeg betegner dem - og selve feltet - skal derfor ikke forstås som en objektiv størrelse, jeg kan få øje på og således afdække, men som en analytisk 'fastfrysning', der er præget af undersøgerens fortolkning. Når vi nu vender blikket mod feltet, hvori subjekterne positionerer sig, bevæger vi os op på meso-niveau. Denne bevægelse bliver nødvendig for at få et blik for den komplekse sammenvævning af sociale kategorier, der er på spil i feltet. 4 Vi må altså spørge os selv følgende: Hvilke kulturelle forståelser er der blandt de unge? Hvilke selvfølgelige kategorier refererer de til? Hvilke globale og lokale sociale kategorier refererer de til som kategorier, 'man' opererer med i den konkrete gruppe af unge? Med disse spørgsmål, kan vi så småt begynde at optegne stregerne, der kan definere de forskellige felter. Nedenstående model, som jeg har udarbejdet under arbejdet med artiklen, skal illustrere kompleksiteten i et felt eller en social kontekst. Modellen er udformet på baggrund af artiklens tre fundamentale begreber transkulturalisme, intersektionalitet og positionering. Som nævnt tidligere er den ligeledes udformet med Staunæs' tre overordnede principper inden for intersektionalitetsforskning in mente. Jeg har altså forsøgt at illustrere den komplekse sammenvævning af sociale kategorier og grupperinger ud fra følgende parametre: 1) Modellen skal som udgangspunkt sidestille de sociale kategorier, 2) modellen skal kunne rumme, at kategorierne 4 Det skal her nævnes, at modellen ikke rummer en inddragelse af undersøgerens egen position ift. indlejring i de sociale kategorier, hvilket vil være et forhold, man bør tage højde for, når man arbejder med kulturel positionering. 7

8 kan være både gensidig understøttende og gensidigt ophævende, 3) modellen skal rumme majoriteter såvel som minoriteter. I vores empiriske tilfælde kunne modellen herunder illustrere ungdomsklubben som felt eller social kontekst. Figur 2. Analysemodel for intersektionel positionering På baggrund af modellen kunne man fx stille følgende spørgsmål til sit empiriske felt: Hvilke betydninger har de globale kategorier i forhold til de lokale kategorier og omvendt? På hvilken baggrund er man inkluderet i eller ekskluderet af forskellige kategorier/grupperinger? Hvilke positioneringsmuligheder findes der inden for de forskellige kategorier/grupperinger? Hvilke kombinationer er mulige/ikke mulige? Med hvilke positioneringer placerer man sig stærkest i en kategori/gruppering? Med hvilke positioneringer placerer man sig på grænsen af en kategori/gruppering? Hvilke positioneringer virker direkte ekskluderende? Findes der handlinger, der kun inkluderer/ekskluderer personer inden for visse sociale kategorier? Ses der eksempler på, at der bliver opsøgt nye diskursive praksisser/fællesskaber, man således kan positionere sig inden for? Dette var blot en række eksempler på spørgsmål, man kunne stille til sin empiri. Det vil være en forudsætning for den tiltænkte anvendelse af modellen, at der er en tæt sammenhæng og en vekselvirkning mellem modellens udformning og den aktuelle empiri. I min optik kræver en teoretisk frembragt model en vis mængde af empirisk funderede efterprøvninger og justeringer for at finde sin legitimering. Omvendt ville man også have kunne arbejde mere induktivt og lade empirien være styrende for frembringelse af en model, man så kunne udarbejde endeligt med teori som styringsredskab eller måske blot som pejlemærke. 8

9 Det har desværre ikke været muligt at arbejde med et stort empirisk materiale inden for rammerne omkring denne artikel, og jeg kan derfor konkludere, at modellen stadig mangler at stå sin prøve som praktisk anvendt analytisk redskab. Referencer Davies, B. (2000). A body of writing Altamira Press Davies, B. & Harre, R. (1990). Positioning: The Discursive Production of Selves. Journal for the Theory of Social Behavior 20: Lokaliseret d. 8. februar 2015 på World Wide Web: Gholamian, J. & Jensen, I. (2014). Fra multikulturalisme til transkulturalisme. I Bilfeldt, Jensen og Andersen (red), Rettigheder, empowerment og læring, Ålborg Universitetsforlag. Jensen, I. (2011): Postkulturel kommunikation, fordi kultur ikke altid er vigtigst. I Drønen et. al Forståelsens gylne øyeblik, Festskrift til Øyvind Dahl, Trondheim: Tapir Akademisk forlag: Jensen, I. (2013). Grundbog i kulturforståelse (2. udgave). Forlaget Samfundslitteratur. Jensen, S. Q. og Christensen, A. (2011). Intersektionalitet som sociologisk begreb. Dansk Sociologi nr. 4/22 årg S Rienecker, L., Stray P. & Gandil M. (2008). Skriv en artikel - om videnskabelige, faglige og formidlende artikler. Forlaget Samfundslitteratur. Staunæs, D. (2003). Where have all the subjects gone? KORA nr , Volume 11. S Staunæs, D. og Søndergaard, D. M. (2006). Intersektionalitet - udsat for teoretisk justering. Kvinder, Køn & Forskning nr s Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 11, nr. 1, 2016) under temaet Kulturmødets muligheder og begrænsninger. 9

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet - pædagogernes kulturelle antagelser om sig selv i et samfundsperspektiv Pernille Bonderup Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 3 Uddannelse på dagsordenen... 3

Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 3 Uddannelse på dagsordenen... 3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 3 Uddannelse på dagsordenen... 3 Flest unge mænd uden (ungdoms)uddannelse... 4 Optag og frafald på ungdomsuddannelserne... 4 Fokus på fastholdelse af flere

Læs mere

At være ens i en fremmedhed

At være ens i en fremmedhed At være ens i en fremmedhed - et postkulturelt perspektiv på et kulturmøde i en forsknings- og læringskultur på Aalborg Universitet Maria Hvid Dille Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

OM AT ARBEJDE MED INTERKULTURELLE KOMPETENCER PÅ EN PRODUKTIONSSKOLE

OM AT ARBEJDE MED INTERKULTURELLE KOMPETENCER PÅ EN PRODUKTIONSSKOLE OM AT ARBEJDE MED INTERKULTURELLE KOMPETENCER PÅ EN PRODUKTIONSSKOLE OM AT ARBEJDE MED INTERKULTURELLE KOMPETENCER PÅ EN PRODUKTIONSSKOLE Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 28. oktober 2010 Eksamensnummer: 309 28. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Redegør

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

FORHANDLING AF MUSLIMSKHED PÅ TVÆRS AF SKOLE OG HJEM

FORHANDLING AF MUSLIMSKHED PÅ TVÆRS AF SKOLE OG HJEM POST.DOC, PH.D. FOKUS At følge muslimskheden som en diskursiv kategori, der antager forskellige former, gives forskellig navn og indhold i de kontekster og relationer, barnet indgår i. Det handler om at

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem

Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem Sina Harbo Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Høringssvar: Høring over afdækning af behov for nye efter- /videreuddannelsesaktiviteter inden for emnet forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

Høringssvar: Høring over afdækning af behov for nye efter- /videreuddannelsesaktiviteter inden for emnet forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Ref.: SBL sbl@uc-dk.dk +45 31 32 62 13 20. november 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriet, Center for Uddannelsespolitik Bredgade 43 1260 København K Att. Carsten Aabo Høringssvar: Høring over afdækning

Læs mere

Hvis jeg kan, så kan I også

Hvis jeg kan, så kan I også Hvis jeg kan, så kan I også - erfaringer og fortællinger om at være rollemodel Merna Marrogi Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg universitet Abstract Unge

Læs mere

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Formålet med undervisning i faget dansk i grundskolen er bl.a., at eleverne ser en forbindelse

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Sara Malou Meyer. Mette Rattenborg Hersbøll. Psykologi BA modul Roskilde Universitet Bachelor projekt Efterår 2010 Vejleder: Marian Nielsen

Sara Malou Meyer. Mette Rattenborg Hersbøll. Psykologi BA modul Roskilde Universitet Bachelor projekt Efterår 2010 Vejleder: Marian Nielsen Mærket 1 Sara Malou Meyer Mette Rattenborg Hersbøll Psykologi BA modul Roskilde Universitet Bachelor projekt Efterår 2010 Vejleder: Marian Nielsen Mærket 2 Mærket 3 Kapitel 1: Indledende runder Indholdsfortegnelse

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering En diskursanalyse af den grønlandske sprogdebat - læst som identitetspolitisk forhandling Ulrik Pram Gad Eskimologis

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik

Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik HVOR SKAL VI HEN? 2013 Helle Rørbech, videnskabelig assistent, Institut for Uddannelse og Pædagogik To konkurrerende diskurser om kultur og litteratur

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Folkeskolen folkets skole?

Folkeskolen folkets skole? Folkeskolen folkets skole? OM INKLUSIONENS BEGRÆNSNINGER I DEN MULTIKULTURELLE FOLKESKOLE, HVOR REPRO- Introduktion DUKTION OG SORTERING FINDER STED Af Katrine Marie Nielsen - 20121409 Aalborg universitet

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 35 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Nye styringsformer i skolen

Nye styringsformer i skolen Nye styringsformer i skolen Jens H. Lund Nye styringsformer 1 s pædagogiske faglighed 2 s pædagogiske faglighed i den organisationsmæssige ramme s pædagogiske diskurs i den organisationsmæssige ramme 3

Læs mere

Folkesundhed i et mangfoldighedsperspektiv: erfaringer og udfordringer

Folkesundhed i et mangfoldighedsperspektiv: erfaringer og udfordringer 08-09-2017 1 Folkesundhed i et mangfoldighedsperspektiv: erfaringer og udfordringer Maria Kristiansen, lektor, PhD Forskningsgruppeleder Center for Sund Aldring Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 3-2012 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Folder udarbejdet af Inger Lundager, Torben Bjerre og Thomas Dam Læreruddannelsen i Silkeborg 1 Interkulturel kompetence baggrund og begreber Andelen af etniske

Læs mere

Praktisk og teoretisk viden i et dialektisk perspektiv

Praktisk og teoretisk viden i et dialektisk perspektiv Praktisk og teoretisk viden i et dialektisk perspektiv - et praksiseksempel på refleksionens betydning for samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen Henrik Hastrup Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis?

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Oplæg v/lasse Meinert Jensen Ph.d.-studerende, Cand. Psych. Institut for Psykologi Københavns Universitet Øster Farimagsgade

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere